a. Einer M. Skaalvik

kompetencer og uddanne os, men at udviklingen skal være relativ i forhold til den person vi er og de forudsætninger, som eleven kommer med for at kunne ske, og hermed er fokusset på selve deltagerforudsætningerne og ikke på motivationskrise. Rapporten ”Læring der rykker” (2014) af Camilla Hudos holder fokus på motivationen og deres undersøgelse siger, at 72% af erhvervsskolelærerene mener, at eleverne er blevet mere umotiverede end tidligere. Rapporten bruges endvidere igennem mit teoretiske perspektiv, da emnet omhandler lignede problemstilling, som min undersøgelse belyser dog har min undersøgelse fokus på engelskundervisningen. Der er en del sammenligningspunkter, men ”Læring der rykker” rapporten er ikke udført inden for eud området i handelsskoleregi. Indenfor EUD området, HG, viser min undersøgelse, at hver 5. elev føler sig til umotiveret til undervisningen. I analysen vil der være fokus på teoretikernes holdninger omkring motivationskrise, faktorer, som kan fremme motivation hos eleverne i engelskundervisningen, og underviserens rolle igennem de forskellige belysningspunkter fra egen undersøgelse.

Einer M. Skaalvik

Skaalvik tilbyder 4 forskellige begrundelser for motivationskrisen27, som ”Læring der rykker” rapporten også bruger, som fokuspunkt for deres analyse: • Mangel på Mestring Undersøgelsen har derfor fokus på krav stillet til eleverne • Relevans Undersøgelsen vurderer, hvad den gode engelskundervisning er for eleven • Ingen valgmuligheder Undersøgelsen vil kigge lidt ind på elevindflydelse • Manglende tilhørsfølelse Opgavens problemformulering holder stort fokus på lærerens rolle, så man videre kan undersøge underviserens påvirkning på eleven og elevens læring

Mestring: Erhvervsskolerne har især arbejdet med dette tema igennem de sidste par år, og undersøgelsen: ”Læring der rykker” konkluderer også, at der findes flere forskellige tiltag og undervisningsmodeller, som fremhæves af eleverne, som nået deres progression28 . At få en mestringsoplevelse er mere end elevenes nærmeste udviklingszone (Vygotsky), da en mestringoplevelse kan opstå for eleven, uden faglig støtte fra underviseren. Dette er især, når eleverne arbejder selv med opgaverne i engelsk eller laver lektier til engelsktimen. For at læreren kan støtte eleverne i at lære faget og i at udvikle positive lærings-og mestringsstrategier, må eleverne opleve kompetent faglighed og viljefasthed. Eleverne ønsker en synlig lærer, der har faglighed og menneskelig autoritet29. Katrine nævner, at hun stiller krav til sin underviser, hun skal da komme til tiden og holde hvad hun lover.

Relevans: Mange af eleverne i min tidligere undersøgelse konkluderede, at hvis de ikke kunne se mening med undervisningen, så manglede motivationen. Dette er især en situation, som kan mærkes på de erhvervsrettede uddannelser, hvor rapporten: ”Læring der rykker” udtrykker, at der stilles disse

27 Unges motivation (s.33-39) 28 Rapporten: Læring der rykker (s.67, 2014) 29 Størner & Hansen: Erhvervspædagogik (s.103, 2010) 15

forventninger omkring de erhvervsrettede elementer i undervisningen30. Eleverne har jo her valgt en uddannelse med en fokuseret retning i forhold til valg af f.eks. det almene gymnasium, derfor forventes der også, at der tages højde for dette i anvendelsesorienteret undervisning. Patrick giver netop dette som begrundelse for, at han ikke altid er en motiveret eller deltagende elev i engelskundervisningen, da han siger, at Engelsk er hans yndlingsfag, men hvis han ikke kan se sammenhængen med, hvad han egentlig skal bruge det til, så gider han ikke at være med.

Mangel på valgmuligheder (indflydelse): Alle 12 elever interviewet til min undersøgelse føler sig set og hørt af deres underviser. ”Læring der rykker” rapporten fortæller, at undersøgelsen viser, at motivationen forhøjes, når eleverne føler, at de er blevet lyttet til omkring undervisningens gang31 . De føler, at de bliver taget alvorligt og respekteret. Her henviser man til nære ting, som f.eks. deres uddannelse, undervisningen og holddannelser. Det er tit problematisk, når skolen fremlægger valgfag for eleverne, og der så ikke er økonomi i at have 7 elever på et psykologihold, så eleverne får af vide, at dette hold ikke bliver oprettet, og de skal vælge om. Kristoffer snakker om, at underviseren skal være levende og udadvendt, og Thomas nævner, at underviseren skal være åben. De unge mænd efterlyser en smule, at underviseren har denne åbne personlighed, for de vil gerne turde at gå til underviseren og fortælle, at de gerne vil have lidt indflydelse på engelskundervisningen, så arbejdet og emner også kunne inkludere noget, som de gerne vil. Netop drenge udvikler en særlig modvijle over for skole, hvilket ses sidst i udskolingen og videre på ungdomsuddannelserne32. De mangler lyst til at fortsætte med noget, som minder om skole. Det er også særligt drengene, som gerne vil væk fra elevrollen og gerne være medlem at voksenlivet med ansvar, indflydelse og muligheder, som de forstår dette, hvilket kommer frem i min undersøgelse. Mette Pless & Peder Hjort Madsen33 konkluderede i deres undersøgelse af 1050 elever, at pigerne føler sig mest motiveret til læring, hvilket også har været tilfældet i min undersøgelse.

Manglende tilhørsforhold (Socialt): I rapporten ”Læring der rykker”34 - hvor deres undersøgelse konkluderer, at det sociale klima er altafgørende for eleverne i forhold til trivsel, motivation og læring - er konklusionen, at underviserens rolle også inkluderer rollen som kulturskaber og dermed skal sørge for en social dannelse igennem det faglige arbejde i fagene, som f.eks. engelsk. Dette gør sig især gældende omkring gruppedannelser, hvor eleverne nævner, at de gerne vil have, at underviseren i engelsk vælger disse grupper for eleverne, og det er der forskellige begrundelser omkring. Patrick nævner, at han gerne vil lave gruppearbejde med elever, som har forskellige kompetencer fra ham, og så det er forskelligt fra fag til fag. Samtidig vil han jo også lære dem at kende. Stefan nævner, at han tidligere har været i en drengegruppe, men nu har underviseren fjernet ham fra denne i engelsktimerne, og så får han lært mere, og det går bedre. Så det kan også påvirke

30 Rapporten: Læring der rykker (s.68, 2014) 31 Rapporten: Læring der rykker (s.69, 2014) 32 Jørgensen: Frafald i erhvervsuddannelserne (s.139, 2011) 33 CEFU: Unges motivation i forandring (2013) 34 Rapporten: Læring der rykker (s. 68, 2014)