Almendannelse og professionsdannelse

Da erhvervsuddannelser adskiller sig fra de øvrige ungdomsuddannelser ved at have et relativt kort skoleforløb, et langt praktikforløb og et umiddelbart mål i et konkret erhverv, er det nødvendigt både at have et fokus på dannelse gennem uddannelse og dannelse til og igennem

erhverv. Hertil vil jeg inddrage begrebet professionsdannelse.

Almendannelse og professionsdannelse

Lars Geer Hammershøj forsøger i bogen Dannelse i uddannelsessystemet (2017) at diagnosticere de

grundlæggende historiske forandringer, der er sket i vilkårene for dannelse frem til i dag. Han

anvender begreberne almendannelse og professionsdannelse om, henholdsvis måden man

forholder sig generelt til sig selv, andre og omverden på, og måden hvorpå man forholder sig

professionelt i forhold til den givne professionelle kontekst. Professionsdannelse er yderligere evnen

til at udvise professionel dømmekraft (at udøve smag) og at kunne tilpasse sig arbejdsmarkedets

forandringer (ved selvoverskridelse) (Hammershøj 2017,s. 78).

Dannelse kan i følge Hammershøj ses som en tredje dimension af uddannelse, hvor de to første er

henholdsvis det faglige indhold, som skal tilegnes, og nogle faglige mål, som er de færdigheder og

kompetencer, eleven skal have tilegnet sig ved uddannelsens afslutning. Det skal dog ses som

dimensioner, der også overlapper hinanden (Ibid., s. 160). Han påpeger desuden, at dannelse i

højere grad angår formålet med uddannelse end målene for uddannelsen. ”Et mål er kendetegnet ved, at det ikke har sig selv som formål, hvorimod et formål har sig selv som formål (Aristoteles

2009)” (Ibid., s. 161).

Ifølge Hammershøj er det ikke viden eller kompetencer, men dannelse ”vi skal leve af,” fordi det netop er den unikke humane ressource, der adskiller os fra robotter og kunstig intelligens.

Hammershøj understreger, at ”unikke menneskelige kapaciteter såsom professionel dømmekraft, kreativitet og innovation bliver stadig mere afgørende for at være en relevant arbejdskraft på

arbejdsmarkedet” (Ibid., s. 163). Heri ligger et bud på et svar på spørgsmålet om, hvorfor vi også og

måske især i EUD skal arbejde med dannelse ud fra et bredere samfundsmæssigt perspektiv, hvor

mange jobfunktioner er under pres af den teknologiske udvikling og udvikling af kunstig intelligens.

En del af professionsdannelsen består i, at eleven oparbejder smag, hvilket defineres som en

æstetisk dømmekraft i forhold til måden, man forholder sig til viden på. I forhold til faglig viden