Praksislæring - Læring i og omkring erhvervet

selvvirksomhed. Klafki ser dannelse som en enhed mellem det forandrede subjekt og en forandret

verden. Den kategoriale dannelse er kompleks, og befinder sig i et spændingsfelt mellem jeget og

omverden (von Oettingen, 2016 s. 88-89).

Den fase i dannelsesprocessen, hvor individet overskrider sig selv og involverer sig i verden, kalder

Klafki for den ”gensidige åbning”. Denne gensidighed består i, at verden åbner sig for individet som

en konsekvens af, at han eller hun har åbnet sig for den.

Som didaktiker har Klafki integreret den kategoriale dannelsesteori med sit bidrag til det tyske

didaktiske begreb eksemplarisk læring. Mere herom senere.

Praksislæring - Læring i og omkring erhvervet

For at indsnævre opgavens teoretiske fundament til at understøtte besvarelsen af min

problemformulerings handlingsorientede del, der omhandler den didaktiske planlægning af

dannelsesfremmende undervisning i EUD, vil jeg inddrage Henrik Hersoms bidrag til antologien Ind

i praksis (2017), hvori han behandler de forskellige fagsyn, der eksisterer i EUD, og de forskellige

måder hvorpå praksis definerer dét, der undervises i på erhvervsskolerne. Hersom pointerer, i

henhold til den curriculære status quo, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt der skal undervises

dannelsesorienteret eller i traditionel faglig oplæring i et givent fags principper – men at det er

vægtningen mellem de to, der bør afvejes. Jeg vil behandle forholdet mellem faglig læring og

dannelse i kapitlet om det eksemplariske læringsprincip nedenfor i et forsøg på at nedbryde

modsætningen mellem de to begreber. Her vil jeg ligeledes henvise til uddannelsernes

formålsparagraf, hvor det fremhæves at uddannelserne både har til formål at fremme elevernes

teknikalitet og socialitet.

Artiklen kredser om spørgsmålet mellem, hvorvidt EUD primært skal (op-)lære eleverne med henblik

på, at de skal kunne indgå i det eksisterende erhvervsliv, eller om de allerede i løbet af deres

uddannelse skal være med til at forme deres fremtidige fag, og at undervisningen skal tilrettelægges,

så der er mulighed for at eleverne selv kan påvirke deres egen læringsproces og lære at anlægge nye

kritiske vinkler på faget.

Han rejser spørgsmålet om, hvorvidt EUD primært er fagskoler eller ungdomsuddannelser. Hvor jeg

i et indskud vil argumentere for, at de tekniske EUD i dag befinder sig i en identitetskrise, hvor man

gerne vil have ’det gode’4 fra de studieforberedende ungdomsuddannelser, som flertallet af de unge

ønsker, men ikke ved hvordan man kan levere dette på en autentisk måde, men samtidig sidder

mange erhvervsskolefolk med en reel praksisfunderet erfaring, der siger dem, at elever danner de

bedste relationer til hinanden og til lærerne, når det er det håndværksfaglige, der er

omdrejningspunktet for den sociale interaktion og læringsprocessen på skolerne. Problemet er bare,

at vi skal have eleverne inden for døren, før vi kan arbejde med dem, men det er en anden

problemstilling.

I praksislæringsmodellen, som er vist nedenfor, skelner Hersom mellem fag, der har henholdsvis en

lukket og en åben faglig klassifikation og didaktisk rammesætning.

Fra Hersom 2017 - praksislæringsmodellen

Lukket faglig klassifikation er præget af en stærk demarkation af faget og mellem fagene5, samt at der sker en af læreren/skolen fastlagt oplæring af eleverne i det pågældende fag, i modsætning til

4 Såsom ungdomsmiljø, holdfællesskab og campusmiljøer– som fx er beskrevet i reformteksten ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” 5 Her antager jeg, at der menes både mellem almindelige skolefag, mellem uddannelsesordningens fag og mellem beslægtede håndværksfaglige områder.

fag med åben faglig klassifikation, hvor eleven har større indflydelse på, hvad faget indeholder, og

hvad der er vigtigt at lære.

Den didaktiske rammesætning klassificeres som lukket eller åben, alt efter i hvor høj grad lærer/skole har kontrol over, hvordan undervisningen gennemføres, i hvilken rækkefølge opgaver

og øvrige aktiviteter udføres, samt i hvor høj grad lærere og elever samarbejder om undervisningens tilrettelæggelse osv. Hvis læreren/skolen har en høj grad af kontrol, des mindre kontrol har eleven

over læringsprocessen.

Modellens venstre side rummer ”praksisorienteret læring” og ”praksisanvisende læring,” der begge har lukket faglig klassifikation. Det er fag med på forhånd fastlagte mål og evalueringsformer, hvor

det faglige indhold ikke er ”til diskussion.” Det kan eksempelvis være klassiske håndværksfaglige

discipliner, hvor man kan lægge en lodstok hen over elevens arbejde og bedømme det ud fra

officielle fastlagt tolerancer. Disse typer af læring er rettet mod en eksisterende praksis, der er

bestemt på forhånd.

Modellens højre side rummer begreberne ”praksisrelateret læring” og ”praksisbaseret læring” –dette er ”fag” med åben faglig klassifikation. ”Læring om livet i og omkring erhvervet formidler nemlig et praksislæringssyn, der hovedsageligt sigter mod at gøre eleverne til samfundsdeltagere,

som kan udgøre en kritisk, kreativ og nytænkende arbejdskraft.” (Hersom, 2017, s. 45).

Det vil typisk være i den højre side vi finder elementer af uddannelsen, der har til formål at

understøtte elevernes almene og professionelle dannelsesproces, hvorimod de former for dannelse,

der kan findes i venstre side kan være kropslig dannelse eller dannelse i den håndværksfaglige

diskurs og tradition. Nedenfor vil jeg inddrage Wagenscheins teori om eksemplarisk læring og faglig

dannelse, som et princip for at forbinde fag og erkendelsesformer. Ifølge Wagenschein sker

dannelse nemlig også gennem faginterne problemstillinger.

”Praksisrelateret læring” tager udgangspunkt i at lære eleverne at være ”kritiske, selvstændige og nytænkende medarbejdere” (Hersom, 2017, s. 51), og dette uden at en stram skoling i fagets praksis

nødvendigvis er grundlaget herfor, og elevernes arbejde evalueres ikke efter snævre objektive mål

og tolerancer. Det faglige indhold kendetegnes af en åben klassifikation, og det er snarere elevens

dannelse, der er i fokus. Her er en lukket didaktisk rammesætning, altså læreren har en relativ høj

grad af styring med, hvordan eleverne lærer. Begrebet praksisrelatering anvendes, da læreren kun

relaterer til praksis, når han eller hun "finder det meningsfuldt i forhold til at illustrere en bredere

dannelsesorienteret pointe, for der relateres kun til praksis i det omfang, at det tjener et bredere

dannelsesmæssigt formål i forhold til at give eleverne indsigt i og omkring erhvervet” (Hersom, 2017, s. 51). Dette kan for eksempel være i erhvervs- og grundfag, hvor der ikke er en konkret

håndværksfaglig praksis som reference for undervisningens mål. Men det kan også være tværfagligt

indhold, hvor eleven for eksempel skal bruge viden om andre håndværksfag for at kunne løse en

opgave inden for sit eget fag. ”I praksisrelateret læring er begreber som dannelse og medborgerskab helt bærende” (Ibid., s. 55).

”Praksisbaseret læring” er baseret på praksis, men har en åben faglig klassifikation og en åben rammesætning. Udgangspunktet er ”en fælles udvikling og konstruktion af praksis i samspillet mellem lærer og elev” (Ibid., s 59). Det handler således ikke om at oplære eleverne i en eksisterende praksis, men om at få eleverne til at være medskabere af såvel undervisningen, som deres fremtidige

praksis i erhvervet. Hersom fremhæver med henvisning til bl.a. Wagenschein, at målet med den

praksisbaserede læring er, at eleven får indflydelse på sin egen uddannelse, og ”at eleven bliver en personligt engageret kompetent medborger og en selvstændig samt kritisk arbejdstager” (Ibid., s. 58).

I forhold til min opgaves fokus på dannelsespotentialet i EUD finder jeg modellen anvendelig i

forhold til at omsætte dannelsesbegrebet til en praksiskontekst. De læringstilgange der findes i den

højre side af modellen, hviler på det eksemplariske princip som en løsning på stoftrængslen på

indholdssiden, men også som et didaktisk princip for læring, erkendelse og dannelse.

Modellen er desuden relevant i forhold til min praksis, da den kan bruges som afsæt til at tale med

andre lærere om de forskellige måder, hvorpå praksis inddrages i og udgør reference for

undervisningen, desuden til en bredere diskussion af erhvervsuddannelsers formål, samt til at

reflektere over egen og andres undervisning. Jeg finder det konstruktivt, at den ikke kommer med

et entydigt svar på at den ene eller den anden type undervisning er bedst eller mest korrekt, men

at den kan bruges mere konkret diagnostisk. Dog er modellen relativt kompleks at formidle på kort

tid, så det kræver en del tillempning og oversættelse.

Jeg vil neden for redegøre for det eksemplariske princip for læring og undervisning.