Marie Pedersen – Studienummer 1066431
Marts 2018
selvvirksomhed. Klafki ser dannelse som en enhed mellem det forandrede subjekt og en forandret verden. Den kategoriale dannelse er kompleks, og befinder sig i et spændingsfelt mellem jeget og omverden (von Oettingen, 2016 s. 88-89). Den fase i dannelsesprocessen, hvor individet overskrider sig selv og involverer sig i verden, kalder Klafki for den ”gensidige åbning”. Denne gensidighed består i, at verden åbner sig for individet som en
konsekvens
af,
at
han
eller
hun
har
åbnet
sig
for
den.
Som didaktiker har Klafki integreret den kategoriale dannelsesteori med sit bidrag til det tyske didaktiske begreb eksemplarisk læring. Mere herom senere.
Praksislæring - Læring i og omkring erhvervet For at indsnævre opgavens teoretiske fundament til at understøtte besvarelsen af min problemformulerings handlingsorientede del, der omhandler den didaktiske planlægning af dannelsesfremmende undervisning i EUD, vil jeg inddrage Henrik Hersoms bidrag til antologien Ind i praksis (2017), hvori han behandler de forskellige fagsyn, der eksisterer i EUD, og de forskellige måder hvorpå praksis definerer dét, der undervises i på erhvervsskolerne. Hersom pointerer, i henhold til den curriculære status quo, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt der skal undervises dannelsesorienteret eller i traditionel faglig oplæring i et givent fags principper – men at det er vægtningen mellem de to, der bør afvejes. Jeg vil behandle forholdet mellem faglig læring og dannelse i kapitlet om det eksemplariske læringsprincip nedenfor i et forsøg på at nedbryde modsætningen mellem de to begreber. Her vil jeg ligeledes henvise til uddannelsernes formålsparagraf, hvor det fremhæves at uddannelserne både har til formål at fremme elevernes teknikalitet og socialitet. Artiklen kredser om spørgsmålet mellem, hvorvidt EUD primært skal (op-)lære eleverne med henblik på, at de skal kunne indgå i det eksisterende erhvervsliv, eller om de allerede i løbet af deres uddannelse skal være med til at forme deres fremtidige fag, og at undervisningen skal tilrettelægges, så der er mulighed for at eleverne selv kan påvirke deres egen læringsproces og lære at anlægge nye kritiske vinkler på faget. Han rejser spørgsmålet om, hvorvidt EUD primært er fagskoler eller ungdomsuddannelser. Hvor jeg i et indskud vil argumentere for, at de tekniske EUD i dag befinder sig i en identitetskrise, hvor man
15
