3 minute read
Dannelse erhvervsuddannelser
Til at skabe sammenhæng mellem opgavens teoretiske del og min egen praksis vil jeg anvende
Henrik Hersoms praksislæringsbegreber som metode til at reflektere over tilrettelæggelse og
gennemførelse af undervisning med et dannende indhold.
Jeg vil desuden hente inspiration fra Wolfgang Klafkis klassiske teori om kategorial dannelse, den
dobbeltsidige åbning, som nøgle til at arbejde med og i spændingsfeltet mellem på den ene side
målorientering og kompetencekrav og på den anden side helhedstænkning og dannelse. Her vil jeg
arbejde nærmere med det eksemplariske princip, som en måde at nedbryde dikotomien mellem
faglighed og teoretisk viden - og - erfaringslæren, selvregulering og demokratisk medborgerskab.
Med udgangspunkt i Hersom, Klafki og Wagenschein vil jeg udarbejde en skitse til en model/skabelon, der kan bruges i samarbejde med lærerne i planlægningen af undervisningsforløb
til at synliggøre dannelsespotentialet i de konkrete faglige eksempler.
For at efterprøve opgavens teoretiske idégrundlag, har jeg i opgavens sidste del valgt at gennemføre
en empirisk undersøgelse bestående af en samtale med to faglærere på tømreruddannelsen med
henblik på at teste modellen i praksis.
Først vil jeg ridse hierarkiet i de curriculære niveauer i en erhvervsuddannelse op. Det er en relativt
stor mængde styringstekster, men der er også et hierarki i disse tekster, som der måske kan være
en tendens til at gå tabt i den daglige drift på skolerne, hvor jeg oplever, at man ofte glemmer, at fx
en uddannelses kompetencemål er overordnet bekendtgørelsens målpinde.
Det er især relevant at observere hierarkiet i teksterne, hvis man vil forsøge at lokalisere de
formuleringer, der omhandler noget andet end det teknisk-faglige, men som også er
uddannelsernes formål. Altså, har dette afsnit til formål at redegøre for, hvorvidt der overhovedet
er lovhjemmel til at tale om dannelse i EUD.
Ordet ”dannelse” bruges ikke i erhvervsuddannelsesloven og hovedbekendtgørelsen. Der anvendes mere implicitte formuleringer som ”personlig udvikling”, ”evne til aktiv medvirken i et demokratisk
samfund” og ”generelle kvalifikationer” (LBK 271).
I formålsparagraffen (Erhvervsuddannelsesloven) finder jeg, at nedenstående formulering er den,
der opsummerer det mest almene dannelsesbegreb for EUD, nemlig at de skal: ”bidrage til at udvikle
de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og
bidrage til deres personlige udvikling.” (jf. bilag 1) Dette er det mest klassiske almendannende formål med uddannelserne, da det omhandler den
enkeltes udvikling – selvdannelsen – og samspillet og harmonien mellem et dannet individ og
samfundet. Samfundet defineret som det fælles liv, de love og institutioner som individerne i større
eller mindre grad er blevet enige om, underkaster sig og disciplinerer sig selv i forhold til, i
erkendelse af at det er en nødvendighed for at forhindre en tilstand af alles kamp mod alle. Det er
også en passus, der ikke umiddelbart indeholder formulering af uddannelses nytteværdi på
arbejdsmarkedet, men værdien af den enkeltes interesse for og evne til at udvikle sig personligt og
socialt i et demokratisk samfund. Der er altid et dobbelt formål med pædagogisk arbejde, nemlig at
sikre dannelsen af det hele menneske og af samfundsborgeren. Denne komplementaritet er
ligeledes udtrykt i formuleringen, da sætningsleddene er parataktisk forbundne med konjunktionen
og.
Dannelsesforskeren Lars Geer Hammershøj opererer med begreberne almendannelse og
professionsdannelse, og kategoriserer dannelsesformålene for de forskellige uddannelsesniveauer
som illustreret nedenfor.
Fra pjecen Dannelse i uddannelse af Lars Geer Hammershøj
For EUD som ungdomsuddannelser gælder altså, at deres formål både er, at eleven igennem sin
uddannelse skal dannes til at forholde sig til sig selv og omverden, få lyst til at videreuddanne sig
(ikke blot tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer herfor- men også lyst til det), samt blive
forberedt til at indgå i en produktionssammenhæng i erhvervslivet. Fra formålsparagraffen ovenfor
kan altså udledes, at også erhvervsuddannelser har et dannelsesformål, blot er det ikke nærmere
specificeret i hverken lov, bekendtgørelse eller vejledningstekster, hvordan dette formål
understøttes i praksis.
Af formålsparagrafferne i hovedbekendtgørelsen finder at jeg fx formulering fra §1. stk 2
opsummerer en del af den dannelse, der ligger i Hammershøjs begreb, professionsdannelse (mere
herom senere i opgaven), om end det stadig er meget fokuseret på handling (viden, færdigheder og
kompetencer) snarere end relateret til forholdelsesmåde (dannelse):
Uddannelsen skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet og elevens behov på en sådan måde, at eleven bliver så dygtig som muligt. Uddannelsen skal herunder bidrage til udvikling af elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation. Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og
