Marie Pedersen – Studienummer 1066431
Marts 2018
Til at skabe sammenhæng mellem opgavens teoretiske del og min egen praksis vil jeg anvende Henrik Hersoms praksislæringsbegreber som metode til at reflektere over tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning med et dannende indhold. Jeg vil desuden hente inspiration fra Wolfgang Klafkis klassiske teori om kategorial dannelse, den dobbeltsidige åbning, som nøgle til at arbejde med og i spændingsfeltet mellem på den ene side målorientering og kompetencekrav og på den anden side helhedstænkning og dannelse. Her vil jeg arbejde nærmere med det eksemplariske princip, som en måde at nedbryde dikotomien mellem faglighed og teoretisk viden - og - erfaringslæren, selvregulering og demokratisk medborgerskab. Med udgangspunkt i Hersom, Klafki og Wagenschein vil jeg udarbejde en skitse til en model/skabelon, der kan bruges i samarbejde med lærerne i planlægningen af undervisningsforløb til at synliggøre dannelsespotentialet i de konkrete faglige eksempler. For at efterprøve opgavens teoretiske idégrundlag, har jeg i opgavens sidste del valgt at gennemføre en empirisk undersøgelse bestående af en samtale med to faglærere på tømreruddannelsen med henblik på at teste modellen i praksis.
Dannelse erhvervsuddannelser Formålsparagraffen og de øvrige curriculære niveauer Først vil jeg ridse hierarkiet i de curriculære niveauer i en erhvervsuddannelse op. Det er en relativt stor mængde styringstekster, men der er også et hierarki i disse tekster, som der måske kan være en tendens til at gå tabt i den daglige drift på skolerne, hvor jeg oplever, at man ofte glemmer, at fx en uddannelses kompetencemål er overordnet bekendtgørelsens målpinde. Det er især relevant at observere hierarkiet i teksterne, hvis man vil forsøge at lokalisere de formuleringer, der omhandler noget andet end det teknisk-faglige, men som også er uddannelsernes formål. Altså, har dette afsnit til formål at redegøre for, hvorvidt der overhovedet er lovhjemmel til at tale om dannelse i EUD. Ordet ”dannelse” bruges ikke i erhvervsuddannelsesloven og hovedbekendtgørelsen. Der anvendes mere implicitte formuleringer som ”personlig udvikling”, ”evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund” og ”generelle kvalifikationer” (LBK 271). 8
