Case #1

For at gøre formidlingen mere tilgængelig har jeg omformuleret ovenstående punkter i

nedenstående skitse til model for arbejdet med dannelse gennem uddannelse på hovedforløb:

1. Hvilke faglige mål ligger til grund for undervisningsforløbet? (herunder både målpinde og kompetencemål)

2. Hvordan kan undervisningsforløbet bidrage til en øget forståelse af lignende

problemstillinger?

Det kan både være i forhold til indhold og metode.

3. Hvordan kan forløbet bidrage til elevens dannelse?

Det kan både være i forhold til demokratisk medborgerskab, videreuddannelse og faglig

dømmekraft.

4. Hvordan kan forløbet introduceres, så alle elever føler det er relevant for dem? Overvej

hvordan faglige problemstillinger kan introduceres, uden at det nødvendigvis kræver, at

eleven har alle de faglige forudsætninger for at kunne arbejde med problemstillingen.

5. Er der tale om en bunden opgave, eller har eleverne selv indflydelse på det faglige indhold?

(faglig klassifikation)

Bestemmer lærere eller elever, hvordan og i hvilken rækkefølge opgaver m.v. løses?

(didaktisk rammesætning)

6. Hvordan skal elever og lærere i samspil reflektere over forløbet - både under og efter?

I de nedenstående cases har jeg i samarbejde med to faglærere, der begge er uddannede tømrere og bygningskonstruktører og har hhv. 3 og 6 års undervisningserfaring, diskuteret modellens punkter i forhold til konkrete undervisningsforløb/indhold. Disse cases har naturligvis ikke almen gyldighed, men er et forsøg på at iværksætte en diskussion

om dannelse på baggrund af modellen, med henblik på udvikling af den fælles refleksion i det

professionelle læringsfællesskab omkring tømrernes hovedforløb, for at vurdere om den kan

anvendes i praksis.

Case #1:

Denne case tager udgangspunkt i Teknologi E-niveau. De to faglærere, der underviser i faget og har

udviklet casen, har gennemført undervisningsforløbet to gange. Jeg introducerede modellen,

forklarede hvad jeg mener med de enkelte punkter, og bad dem forholde sig til hertil i forhold til

projektet, de erfaringer de havde gjort sig, og hvordan de kunne bruge modellen til blive

opmærksomme på at arbejde med elevens dannelse.

Punkt 1

Faglige mål for Teknologi E (se bilag X) samt kompetencemål 7 og 8. (se bilag 2)

Forløbet er bygget op omkring et tiny house-projekt. Eleverne skal designe, indrette, skitsere,

beregne, tegne og bygge en model af et såkaldt tiny house, som er et hus på under 9 x 2 meter. Tiny

houses er en del af en bevægelse imod blandt andet ressourceoverforbrug og gældsætning. De

rammer, der er givet for huset, er at der skal kunne bo to voksne og et barn, og huset skal kunne

trækkes efter en personbil på danske veje.

Punkt 2

Her anfører lærerne, at noget af den læring, de mener kan overføres til andre fag eller

arbejdsprocesser, er fx brainstorming, idégenerering, og at faglige erkendelser, der er det centrale i

faget, ikke behøver at være proportionale med et færdigt fagligt produkt, der kan bedømmes efter

tømrerfagets normer, men at det er elevernes måde at arbejde med ideer og evne til at løse

problemer og reflektere over processen, der er i centrum, og det man bliver vurderet på baggrund

af.

Punkt 3

3.

Her angiver lærerne, at noget af det de anser for at være dannelsespotentiale i det pågældende

undervisningsforløb, er at eleven bliver i stand til at indgå i en respektfuld dialog og samarbejde med

andre. At eleven kan forholde sig til stoffet og være konstruktiv og ikke gå efter personen, når der

diskuteres faglige problemstillinger. At eleven får lejlighed til at gøre sig praktiske erfaringer med at

arbejde kreativt og innovativt med sit fag. Her kan vi som uddannelsesinstitution bidrage med noget

andet, end den oplæring og dannelse der sker i virksomheden.

Som en lærer forklarer:

Det er sjovt, når man spørger eleverne om de kan brainstorme om et emne, så siger de alle sammen ja. Men når de så skal i gang, så lader de sig begrænse af, det de har fået indtryk af, er

"rigtigt" og "forkert", eller hvad der er acceptabelt i branchen, og at man ikke må tro, man er noget. Så når de skal i gang med at brainstorme, så ender de tit med at genbruge fx opgaveformuleringen, og resultatet af den såkaldte "brainstorm" er meget forudsigeligt på en eller anden måde. Jeg tror, det er frygten for at sige noget forkert, der blokerer for rigtigt mange ting, hvis dem man sidder sammen med ikke tænker, det er rigtigt - så er der kontant afregning. Når de (eleverne, red.) så fanger den, så kan man mærke på dem, det er en stor tilfredsstillelse for dem, og de er mere åbne og villige til at være med på legen. (Tømrerfaglærer)

Et andet dannelsespotentiale, som lærerne angiver, er at eleverne har mulighed for at blive mere

selvstændige og reflekterende i opgaveløsningen. Dette hænger sammen med den faglige

klassifikation og didaktiske rammesætning, som jeg vil uddybe under punkt 5.

Det er jo sådan inden for byggeriet, at hvis du skal lave en væg eller et værelse, så er der jo mange måder at gøre det på. Jeg synes, at en tømrersvend skal være selvstændig, og kan vælge den mest hensigtsmæssige måde, altså den bedste, pæneste og hurtigste måde, og så reflektere over processen fra gang til gang, så de hele tiden bliver bedre til deres arbejde. Den dér selvstændighed fører jo alt det andet med sig. Altså at man bliver taget alvorligt i diskussioner og argumenterer og reflekterer og lytter til andre, inden man kommer med sin egen holdning. Jeg tænker det både for deres almindelige dannelse, men også at det er et konkurrenceparameter, det er de bare ikke nødvendigvis klar over. Altså fx hvis du sidder til en jobsamtale, så handler det om at de også kan fremstille sig selv bedst muligt, og argumentere for deres værd og virke fagligt kompetente - og at du kan arbejde selvstændigt. (Tømrerfaglærer)

Punkt 4

Lærerne angiver, at det fungerer bedst at introducere et forløb med henvisning til en konkret og

autentisk faglig problemstilling. I det pågældende eksempel er det tiny house-bevægelsen som svar

på sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer. Som en af lærerne anfører:

Noget af det der hjælper på motivationen, er at det her er noget, der rent faktisk findes. At der er nogen, der laver noget rigtigt tømrerfagligt byggeri og ikke bare en campingvogn. Og så er der selvfølgelig nogen, der synes det er noget hippiebras... Det kræver meget fortælling om, hvorfor de skal lave det, og derfor tager introduktionen nogle gange lidt for lang tid. Det jeg prøver at stræbe efter, det er at prøve at forklare dem, hvad de kan bruge det til i deres fag. (Tømrerfaglærer)

Fremadrettet vil lærerne gerne arbejde med at tilrettelægge undervisningen i faget, så det ligger i

forlængelse af faget Byggeri- og energiforståelse, hvor eleverne arbejder indgående med de

gældende bæredygtighedsprincipper for byggeri og byudvikling. Herved antages eleverne at have

den forforståelse, der gør dem i stand til bedre at acceptere præmissen om at bygge alternativt,

som løsning på sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer, selvom det selvfølgelig ligger lidt

mere op ad en lineær læringsforståelse.

Punkt 5

Både den faglige klassifikation samt den didaktiske rammesætning er åbne. Fokus er på, at elever og

lærere i samspil udvikler faget, og at begge parter reflekterer over processen. Her ligger den faglige

og didaktiske klassifikation i forlængelse af Hersoms definition af praksislæring, nemlig ”en fælles udvikling og konstruktion af praksis i samspillet mellem lærer og elev” (s. 59). I teknologiprojektet er det ikke oplæring i den tømrerfaglige praksis, der er i fokus, men nedbrydning af faglige grænser

og udvikling af praksis - i dette tilfælde samspillet mellem konstruktionsprincipper i forening med

bæredygtighedskrav og socioøkonomiske forandringer i samfundet.

Punkt 6

Her mener lærerne, de har et behov for udvikling, da de ikke har arbejdet særligt systematisk med

fælles refleksion over forløbet. Eleverne har i grupper udarbejdet logbog over forløbet, afleveret en

rapport og været til mundtlig eksamen, hvor deres refleksioner over forløbet og deres

problemløsningsarbejde er det centrale indhold. Vi bliver vi enige om, at lærerne fremadrettet skal

forsøge at lave nogle små tavlemøder, hvor man fast diskuterer, hvordan noget af den faglige læring

kan overføres til andre sammenhænge.

Det er svært at vide, hvornår man skal stoppe. Det her projekt kunne jo vare hele skoleperioden, fordi arbejdsprocessen og –metoden er meget fri. Sådan som vi har valgt at gøre det, modsat andre skoler og uddannelser, så giver det jo nogle frustrationer, som jo er forudsætningen for at lære noget, men det er også hårdt. Jeg kunne sagtens lave den opgave nemmere for mig selv, ved at gøre den mere bunden, og så tænker jeg også nogle gange, om vi har skudt over målet i forhold til hvad man synes tømrere skal kunne. Men det synes jeg ikke. (Tømrerfaglærer)