Case #2

Case #2.

Fagligt indhold: Undervisningsforløb i kvalitetssikring i forbindelse med den faglige case på h1.

Forløbet starter med en slavisk gennemgang af kvalitetssikringsskemaer på klassen, hvor læreren

med udgangspunkt i et tomt skema underviser eleverne i de forskellige former for kontrol (modtage,

proces- og slutkontrol). Eleverne kommer med inputs til hvordan skemaet udfyldes på baggrund af

deres faglige arbejde, og de har derefter skemaet fra tavleundervisningen til at gå ud fra i forhold til

deres egen case.

Punkt 1

Kompetencemål 4 og 10 (jf. bilag 2).

Punkt 2

Lærerne påpeger, at elever helt konkret arbejder videre med kvalitetssikring på alle deres faglige

cases og opgaver. Så arbejdsformen kan overføres, men også forholdelsesmåden.

Punkt 3

Ifølge faglærerne rummer de to discipliner potentiale for, at eleven lærer både håndværksmæssig

kvalitetssans og kritisk tilgang til sit eget arbejde, som kan bidrage til deres professionsdannelse.

Som en lærer siger: "Kvalitetssikring i byggeriet handler grundlæggende om at undgå fejl og mangler – men det gælder også mere groft sagt, om at undgå håndværksmæssigt sjusk."

Præmissen om at se kritisk på sit arbejde er dog ikke noget, der umiddelbart ligger til

håndværksbranchen, mener en lærer:

Det er noget underligt noget, de er bange for at lave fejl. Men de er også bange for metoden til at undgå fejl. Det kan jeg godt huske selv, fra da jeg startede på konstruktøruddannelsen, at jeg synes det var noget underligt noget at jeg skulle give min tegning til min makker for at han så kunne kigge på den. Hvorfor kunne jeg ikke bare gå i gang? (Tømrerfaglærer)

Lærerne fremhæver, at de mener, at eleverne kan opnå en forståelse for at kritik af eget og andres

arbejde er positivt. Det gælder både i skolen og i praktik men også generelt, at man forholder sig

mere konstruktivt og reflekteret til at løse problemer i samarbejde med andre: "Der er så mange

fordele i det for en selv, man undgår også at forfalde til at være ligeglad med regler og forskrifter,

fordi man bliver tvunget til at udføre arbejdet korrekt, når man skal dokumentere undervejs i

processen. Hele den forståelse vil vi gerne give eleverne."

Punkt 4

Lærerne plejer at introducere forløbet ved hjælp af praksisnære eksempler. "Det er meget

håndterbart at snakke om, at vi skal lave så få fejl som muligt. Det ved de godt." (tømrerfaglærer)

Desuden anvendes Byggeskadefondens opgørelser og statistik til at synliggøre problemets omfang.

Selvom eleverne godt ved, at fejl skal undgås, er det alligevel lidt svært at få dem med på præmissen:

"Eleverne føler det nogle gange lidt som et angreb, når man taler om at lave kvalitetssikring. De

synes jo, det er en selvfølge, at man skal gøre sit arbejde ordentligt, og at det i hvert fald ikke er

dem, der laver fejlene. Det har de også med fra praksis - især ved de små mestre – at man ikke stiller

spørgsmålstegn ved kvaliteten af andres arbejde."

Vi snakker om, at man fremadrettet kunne arbejde med at introducere faget ved at italesætte

håndværksmæssig kvalitet som en forholdelsesmåde (lærerne kalder det et mind-set) og som et

forsøg på at give (professions-) dannelsen et konkret fagligt udtryk. At øjemål og ”sådan har vi altid gjort” ikke er nok for en moderne professionel håndværker, da faget i stadig højere grad er præget af skrappere krav til kvalitetssikring, dokumentation og garantier, samt hyppige opdateringer af

bygningsreglementet og producentvejledninger, der skal følges.

Punkt 5

Der er tale om en lukket faglig klassifikation, fordi elever i opgaverne arbejder med af skolen

fastsatte kriterier for kvalitetskontrol. Der er ligeledes tale om en lukket didaktisk rammesætning,

da skolen har besluttet, hvordan eleverne skal udføre kvalitetskontrollen. Her kunne man godt have

valgt en mere åben både faglig klassifikation og didaktisk rammesætning, da der som sådan er

metodefrihed i forhold til, hvordan man vil dokumentere, at man udfører kvalitetssikring, men det

er dog et krav at det udføres på alle større byggerier. Hovedformålet er, at eleverne får forståelse

for formålet med kvalitetssikring, og at de på sigt selv kan udføre det.

Samtidig er der tale om indhold, der har til formål både at oplære til en eksisterende praksis, men

samtidig gøre eleverne bevidste om den stadig større betydning af kvalitetssikring, samt at gøre dem

i stand til at være kritiske i forhold til deres eget og andres arbejde. Sporbarhed, optimering af