Konklusion

arbejdsgange og minimering af fejlkilder vinder frem i alle sektorer, og det er ikke svært at forestille

sig, at man inden for en overskuelig fremtid som håndværker skal sætte sit navn på udført arbejde.

Punkt 6

Kvalitetssikring er en disciplin der gentages på alle hovedforløbscases, så eleverne får lejlighed til at arbejde med emnet af flere omgange og derved opnå en større forståelse herfor.

På alle cases, herunder også H1, skal eleven mundtligt fremlægge deres kvalitetssikring og kunne

redegøre for, hvordan de har udført den på den pågældende opgave. Derigennem evaluerer elever

og lærere i samarbejde elevens arbejde og læring.

Opsummering:

På baggrund af ovenstående mini-efterprøvning af modellen, finder jeg den anvendelig i forhold til at diskutere dannelse med lærere med udgangspunkt i det faglige indhold, hvor de er på

hjemmebane. Det er altså ikke et udefinerbart overbegreb med et højtravende humanistisk ideal, men bliver igennem modellen mere håndgribeligt og praksisnært, om end der selvfølgelig er plads

til forbedring af min egen formidling af de forskellige punkter. Desuden gælder for begge de udvalgte læringsforløb, at lærerne både ser potentiale for at tilrettelægge undervisning, der har til formål at udvikle eleverne forholdelsesmåde gennem faglig

læring.

For EUD gælder dannelsesformål, der har til formål at danne eleverne til demokratisk

medborgerskab og til at kunne indgå på arbejdsmarkedet. I opgaven har jeg forsøg at indkredse og

begrebsliggøre et dannelsesformål der omhandler dannelse gennem uddannelse med henvisning til

Biestas dannelsesbegreb, om hvordan de forskellige elementer af uddannelse (uanset hvilken

uddannelse der er tale om) tilsammen udgør dannelsen, og Hammershøjs begreb om

professionsdannelse, som har et andet omdrejningspunkt end den almene dannelse, der oftest

associeres med grundskolen og de gymnasiale uddannelsers formål. Udgangspunktet for dannelse i

EUDs hovedforløb må være det, der er særligt for EUD, som er at gøre unge mennesker i stand til at

have en reflekteret tilgang sig selv og omverden i en erhvervsfaglig kontekst. Der er ikke plads i de

curriculære rammer for eksempelvis tømreruddannelsen til at inddrage klassiske humanistiske

discipliner, men samtidig må vi som skole også udgøre en komplementaritet i forhold til den

oplæring og dannelse, der sker i virksomheden, for at sikre at vi arbejder både med elevens almen-

og professionsdannelse på den særlige måde, som skolen kan.

Derfor er det især vigtigt, at arbejde med lærernes forståelse af, hvordan uddannelse kan

tilrettelægges, så der er mulighed for at eleven tilegner sig en reflekteret og professionel

forholdelsesmåde. Her finder jeg både Klafki og Wagensheins bidrag konstruktive, da

udgangspunktet er det faglige indhold, som er EUDs kerneydelse. Det stiller ligeledes krav til

lærernes didaktiske kompetencer, hvis undervisningen skal tilrettelægges eksemplarisk og

dannende.

I forhold til mit arbejde som udviklingskonsulent, finder jeg modellen som opgaven resulterede i

brugbar i forhold til at få lærerne til at reflektere over, hvad det er de vil med eleverne. Altså,

hvordan formålsparagraffen kan omsættes til et fælles praksisfunderet billede af, hvordan vi som

skole gerne vil have, eleverne udvikler sig personligt og professionelt gennem uddannelsen. Jeg

synes især, det var konstruktivt at få lærerne i tale om og høre nogle af deres refleksioner over,

hvordan de synes, en moderne håndværker skal forholde sig til sig selv og sit arbejde. Som

udviklingskonsulent, er det den balance, man hele tiden skal forsøge at holde; balancen mellem

lærernes drivkraft og faglighed, de curriculære rammer og skolens pædagogisk-didaktiske grundlag.