Afkortede elever og Bourdieus rammebegreber

sammenhænge, i stedet for at se efter forskeligheder og sammenhænge mellem

forskellighederne. Simuleret undervisning giver dog mening i tilfældet med at overføre viden om

elementære arbejdsprocesser.

Derudover præsenterer Aarkrog en taksonomi i transfer. Når der i reformen introduceres standard godskrivning, forventes der samtidig, at de afkortede elever er i stand til bevæge sig på den højeste klinge på taksonomien. De skal være i stand til at tilpasse biologien fra dyr til plante,

dernæst overføre denne viden fra STX til EUD, fra EUD til mester, og fra et teoretisk udgangspunkt til et praktisk. Her er altså tale om generel transfer kombineret med fjern transfer, begge er

begreber som knytter sig til den højeste taksonomi i Aarkrogs teorier om transfer.

Afkortede elever og Bourdieus rammebegreber:

Når man så trækker denne viden om taksonomien bag transfer begrebet, giver det god mening at

de afkortede elever i EUD-regi er frustrerede gennem deres skoleophold. De er klar over at de bliver meriterede på et vanskeligt grundlag, og at de selv skal arbejde hårdt for at tilegne sig den manglende viden om planter. På trods af den store frustration går det dog godt for langt de fleste elever og frafaldet er væsentligt lavere end på de restende EUD elever. Selv om de afkortede elever er pressede, så gennemfører de fleste grundforløbet, og mange ser vi igen på

hovedforløbet.

I det videnskabsteoretiske felt ligger Bourdieu sig i udgangspunktet i det socialkonstruktivistiske

felt, men han tillægger de objektive strukturer større værdi, end i den klassiske forstand af

socialkonstruktivisme, hvor man mener at individet dannes i samspillet med omverdenen.

Bourdieu anser sig selv som en konstruktivistisk strukturalist og forbinder dermed subjektivismen

med objektivismen. Han mener, at mennesket er frit, men er styret af nogle bagvedliggende strukturer, som hele tiden skabes og genskabes. 14

Ud fra de tanker, har han udviklet nogle rammebegreber, som kan bruges i analysen af de

afkortede elever. Han arbejder bl.a. med begrebet habitus, som er alt det der ligger bag et menneske, alt der har været med til at forme det enkelte individ og som påvirker alt hvad vi

14 Wilken, 2012 s. 43

foretager os. Feltet er det sociale rum med forskellige sociale positioner, hvor alle påvirker

hinanden. Derudover arbejder Bourdieu med 4 forskellige former for kapital:

- Økonomiske kapital: materiel rigdom

- Kulturel kapital: dannelse, herunder uddannelse - Social kapital: de fordele der forventes at få gennem sociale netværk - Symbolsk kapital: kvaliteter som moral, prestige, anerkendelse.15

Når de afkortede elever, i højere grad, rent faktisk gennemfører grundforløbet, lykkes med en praktikplads og kommer igen på hovedforløbet, skyldes det bl.a. deres kulturelle kapital, som

dominerer uddannelsesfeltet. De er mere trænede i at tilegne sig viden, men ikke nødvendigvis i at

anvende denne viden. Felterne varierer fra en uddannelse til anden, og fra skole til mester, hvilket

betyder at processen om at overføre viden, fra et felt til et andet, bliver vanskelig.

At være en dygtig elev på skole, hvad enten det er EUD eller STX, er ikke nødvendigvis det samme

som at være en dygtig elev hos en mester. En dygtig elev er et konstrueret begreb, som tillægges

forskellig grad af symbolsk kapital, alt efter hvilket felt man befinder sig i.

De afkortede elever er samlæst med de ordinære EUD elever i de restende fag, og det er tydeligt at de afkortede elever præger feltet i disse timer. Der stilles eks. flere spørgsmål og dynamikken

ændres mærkbart i klasserummet.

Begrebet symbolsk vold er relevant at kigge på i denne sammenhæng. Symbolsk vold er Bourdieus opfattelse af ” den mekanisme, som får de fleste agenter til at acceptere systemets grundlæggende struktur, uanset hvor de er placeret i den”16

Her refereres til en slags ”usynlig vold”, der stiltiende accepteres af de implicerede parter, og det kan eks. foregå gennem navngivning og klassifikation af den sociale virkelighed. Når den sociale virkelighed, ifølge Bourdieu, og en socialkonstruktivistisk forståelse, navngives og klassificeres, opstår der sociale grænser, som vi som samfund fastholder i deres låste positioner, gennem vores

retorik.

15 Wilken, 2012 s. 44-66 16 Wilken, 2012, s. 90