Indledning og problemstilling

Folketinget vedtog i foråret 2014 en ny uddannelsesreform for erhvervsuddannelserne – ”Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”.

Denne reform, som var én blandt mange reformer, skulle medvirke til at højne

uddannelsesniveauet, give EUD et prestigeløft og dermed tiltrække flere elever, udfordre de bogligt stærke elever med talentspor, øget fokus på differentiering, niveaudeling af elever, flere

undervisningstimer, flere teoretiske fag med særskilt mundtlig eksamen etc.

Det medførte bl.a. et optagelseskrav på 02 fra folkeskolen, i dansk og matematik, afkortning af elever med anden uddannelse bag sig, realkompetencevurdering for alle elever over 25 år, standard godskrivning på fag som er gennemført under tidligere uddannelser samt flere teoretiske fag i uddannelsen.1

Denne standard godskrivning på fag som, i tidligere uddannelser er bestået, bl.a. biologi, betyder at disse elever får afkortet2 deres grundløb med 10 uger. De skal altså opnå kompetencer gældende for grundforløbet på den halve tid, hvilket skaber nogle didaktiske udfordringer, og absolut udfordrer de afkortede elever. Denne afkortning skaber også en del frustrationer, da mange elever føler sig pressede over at skulle nå det hele, på den halve tid.

I reformen ligger altså en antagelse om, at elever problemfrit kan overføre teoretisk viden fra tidligere uddannelser, til en praktisk forståelse i EUD, samt en mere akademisk tilgang til læring i

forventningen om, at de førnævnte tiltag, nødvendigvis medfører et højere læringsniveau.

Jeg er ansat på Roskilde Tekniske Skole, RTS, på afdelingen Vilvorde, erhvervsuddannelsernes (EUD) indgang fødevarer, jordbrug og oplevelser, hvor jeg underviser på gartneruddannelsen. Jeg underviser i biologi, plantekendskab og miljø, både på grundforløb og hovedforløb. Jeg har været ansat i 7 år, og har haft de samme fag gennem hele min ansættelse.

Vi starter grundforløb op 4 gange om året, typisk med ca. 35 elever ved holdopstart og ca. det dobbelte i august. Herudover kommer der hovedforløbs elever ind på skole tre gange om året.

1 https://www.altinget.dk/misc/140224%20Aftaletekst.pdf

2 Herefter ”afkortede elever”

Vores elever har en høj gennemsnitsalder, langt de fleste er fra 20 år og opefter. Mange har en

anden uddannelse bag sig, og kønsfordelingen falder nogenlunde lige ud.

Det er en meget heterogen sammensætning af mennesker, hvilket betyder at ingen skiller sig ud,

fordi alle skiller sig ud. Dog finder vi en fællesnævner i en stor interesse i natur, planter, miljø og bæredygtighed og en forventning om at starte på en praktisk uddannelse og ”få hænderne i jorden”, i stedet for at læse om det i en bog.

Denne forventning strider imod den mere akademiske tilgang til læring, som vi finder i reformen, i

form af mere teoritunge fag. Det skaber et behov for at koble de mere teoretiske fag til elevenes ønske om en mere praktisk undervisning, men det stiller også krav til elevernes abstraktionsevne,

da det forudsætter at de er i stand til at overføre viden fra de teoretiske fag til de praktiske fag.

Al uddannelse hviler på den overbevisning om, at man kan anvende det lærte i andre

sammenhænge, og det viser sig, at det ikke nødvendigvis er tilfældet.

I bekendtgørelsen om grundfag, bilag 3 – Biologi, finder jeg kravet om at kunne handle på en

biologisk viden:

”Faget skal medvirke til, at eleven får en indsigt i, hvor man kan handle biologisk forsvarligt og hensigtsmæssig i de praktiske opgaver, der er ved produktion og forarbejdning.”3

I sidste ende skal viden og færdigheder føre til kompetencer, hvor eleverne i varierende grad skal handle på én viden. Denne evne til at handle på viden, altså at overføre viden fra en sammenhæng til en anden, er en udfordring for mange, men også et grundpræmis i vekseluddannelsessystemet,

hvilket igen stiller krav til mig, som underviser, om hvordan jeg pædagogisk og didaktisk kan lette

denne proces for mine elever.

RTS har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk mål, som består af 5 fokus områder:

Et af de 5 fokus områder handler om tydelig kobling:

3 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/683#id4774f0df-5f16-4a29-a1c1-c857fb5735b7

Tydelig kobling:

”I hele elevens uddannelsesforløb tilrettelægges undervisningen således, at der fremstår en tydelig kobling mellem skoledel og praktikdel.

Læringsaktiviteter målrettes til at styrke og udbygge samarbejdet mellem skolen og virksomhederne, samt øge elevernes kendskab og forståelse for begge læringskontekster.

Teori kobles til opgave- og problemløsning i praksis. Det giver eleven en forståelse for de nødvendige faglige handlekompetencer og præsenterer viden på en meningsfuld måde.

Undervisningen skal forberede eleverne på et tværfagligt arbejdsmarked, og indeholder derfor læringsaktiviteter der fremmer tværfaglighed og respekt fagene i mellem.”4

Bagrunden for denne opgave, er altså den udfordring der ligger i at kunne overføre viden fra en

sammenhæng til en anden, hvad enten det handler om at overføre viden fra andre uddannelser,

eks. fra STX til EUD, overføre viden fag imellem, eller at overføre viden fra skole til mester.

Det er en udfordring, jeg som underviser mødes af jævnligt, både i forventningen om at meriterede elever problemfrit kan mestre dette, men også i biologiundervisningen, som ofte er

præget af generel teori, som skal overføres og tilpasses til hver enkelt plante.

Et eks. kunne være et emne som vækstfaktorer – hvilke faktorer skal være i spil for at en plante

trives og dermed vokser optimalt. Vækstfaktorerne som vand, ilt, næring osv. er det samme for

alle planter, men alligevel viser det sig at være vanskeligt for eleverne at overføre disse generelle

vækstfaktorer til én specifik plante. Alle forstår hurtigt, at en plante har brug for vand for at kunne

overleve, men mængden af vand varierer fra plante til plante, alt efter hvordan denne ser ud, og

her bliver det svært for mange elever. Her hjælper praksiserfaring, men vækstfaktorerne skal

stadig kobles sammen, og sættes i forhold til den specifikke plante.

I foråret 2017 gennemførte jeg modulet ”Praksisrelateret undervisning”. Her var jeg på et 4 dages virksomhedsophold på et gartneri, hvor jeg oplevede hvor vidtrækkende denne udfordring i at

overføre teori til praksis, reelt er.

4 http://www.rts.dk/om-skolen/grundlag/203-paedagogik

”The sphagnum incident”

Jeg skulle være på et gartneri i 4 dage hvor jeg skulle følge deres elev. Eleven er ca. halvvejs i uddannelsen, og har gennemført STX tidligere, hvilket gør at hun har fået merit i biologi og

naturfag.

Første dag i gartneriet skulle vi bruge noget sphagnum, og da vi åbner posen bliver jeg opmærksom på at der er en ”forkert” lugt, denne pose med sphagnum lugter nærmest gæret, jeg vender dette med eleven, som siger at sådan har alle poserne lugtet, og vi snakker om

betydningen af dette, min mistanke er at der er tilsat for meget gødning. Det viser sig

efterfølgende, at der er store problemer i produktionen, mange stiklinger dør og frø der ikke

spirer. Vi måler niveauet af gødning og pH værdien, det viser sig at der er tilsat for meget gødning

og pH er for lav. Dette betyder at planterne ikke trives, og dele af produktionen dør.

Indledningsvis undrede jeg mig over elevens manglende handling på problemet i produktionen,

hun havde jo været undervist i konsekvensen af overgødskning og forkert pH i vækstmediet, indtil det slog mig, hun var en afkortet elev som havde fået merit i biologi og naturfag. Vi udleverer en pensumliste i begge fag, og opfordrer på det kraftigste de afkortede elever til at læse op på de

givne emner, men denne form for selvstudie er ikke altid lige givende for eleverne.

Når jeg vælger at inddrage dette eksempel, er det fordi at det helt tydeligt viser at det er

vanskeligt at overføre viden, samtidig gik det op for mig hvor meget jeg bruger mine sanser.

Mit ophold i gartneriet danner grundlag for min erkendelse af hvor omfattende denne

problemstilling er, og derfor ønsker jeg gennem denne opgave at blive klogere på udfordringen i at overføre viden fra en sammenhæng til en anden. Hvorfor er det så vanskeligt, og hvad kræves der

for at lette denne proces?

Med ønsket om at blive klogere på denne problemstilling, følger forventningen om at kunne tilrettelægge min kommende undervisning, så eleverne i højere grad trænes til at overføre viden fra en sammenhæng til en anden, hvilket fører mig frem til følgende spørgsmål: