Pometet

Identiteter og kompetencer i et fælleskab er forskellige. Man skal være accepteret med en

kompetence i et fællesskab, for at repræsentere en magt.

Eleven havde ikke nogen magt, og derfor blev hendes vurdering af lugten ikke vurderet relevant. Når jeg, med min faglige identitet, reagerede på lugten, blev det vurderet relevant at undersøge.

Magt, ifølge Wenger, i et fælleskab, handler altså om man har indflydelse på samspillet mellem kompetence og oplevelse.29

Ifølge Bourdieu, ville Toftegaard være et felt hvor elevens kulturelle kapital ikke tillægges samme

symbolske kapital som i EUD feltet. Feltet varierer, og dermed vægtes kapitaler ikke med samme

værdi. Eleven har altså vanskeligere ved at positionere sig, gennem hendes kulturelle kapital, i

feltet Toftegaard end i feltet EUD. Mit ophold i gartneriet viste at min habitus, herunder min

faglighed og kropslige erfaring, blev vægtet med en højere grad af symbolsk kapital, hvilket betød

at jeg, gennem illusio, lettere kunne positionere mig i feltet, og min vurdering af problemerne i

produktionen blev accepteret uden større vanskeligheder.

Pometet: Under udarbejdelsen af dette projekt, tilbragte jeg en dag ved Pometet. Jeg valgte Pometet da de

repræsenterer en anden del af gartneri branchen, plantagedrift. Samtidig hører stedet ind under

Københavns universitet, hvilket stiller nogle andre økonomiske rammer end hos gartneri Toftegaard, som er privatejet. Det betyder at bemandingen er anderledes prioriteret på pometet end på gartneri Toftegaard.

Pometmesteren, som er daglig leder på stedet, er uddannet gartner, yderligere er der ansat tre gartnere, hvoraf den ene snart skal på pension, og tre elever. To af eleverne danner et overlap, da den ene er ny og den anden snart skal på sit afsluttende hovedforløb.

Pometets formål er al holde liv i den store diversitet i kultivarer (forældede planter), som er en del

af den nordiske historie inden for frugtavl. Derudover, bliver stedet brugt af forskere fra

Københavns universitet, som har forskellige forsøg, vedrørende plantevækst, i gang.

29 Illeris, 2009 s. 72

Jeg startede mit besøg med at blive vist rundt på stedet af pometmesteren, hvor der opstod en

uformel snak om elevkompetencer, hvad han forventer af en elev og hvad han kendetegner som

værende en dygtig elev. Han var af den overvisning, at ”en elev skal være mødestabil og interesseret i faget. Hvis interessen er tilstede, så skal resten nok komme”. Samtidig skal en elev være ”mødestabil, komme til tiden og ikke være syg hver fredag og mandag, det kan man ikke bruge til noget på en arbejdsplads.” 30

Under mit semistrukturede inspirerede interview med pometmesteren, fik jeg mulighed for at følge op på denne snak. Jeg startede med at fortælle om formålet med mit besøg og rammerne for

interviewets struktur. Derefter fulgte jeg op med en snak, hvor jeg spurgte ind til hvor længe han havde arbejdet på pometet, om han har haft elever på de forrige arbejdspladser etc., med det formål at skabe en rolig og behagelig atmosfære.

Uddrag af det semistrukturerede inspirerede interview med pometmester: Jeg spurgte ham bl.a. om hvordan han oplevede ansvaret omkring elevernes læring, han svarede ”At mine elever bliver dygtige håndværkere, er et ansvar som jeg er meget bevidst om. Når de efterfølgende kommer ud i erhvervet, og siger at de har været i lære ved Pometet, så er det noget som skal forbindes med en form for kvalitetstempel. Vi sætter faglighed højt, og det betyder selvfølgelig også at vi tager vores eleveres uddannelse alvorligt.” 31

Når der her udtrykkes et tydeligt ønske om kvalitet og faglighed i elevernes uddannelse, udvises

der samtidig et engagement i eleverne og deres læring. Dette engagement kan sidestilles med

Wengers begreb om aktiv deltagelse, som kan virke opfordrende for eleverne til selv at deltage

aktivt i den fælles aktivitet, som værende pometet.

Jeg følger op med et spørgsmål om han oplever at elever bidrager med deres viden fra skolen?

Han svarer: ”For at udfordre mine elever, vælger jeg nogen gange at spørge dem hvordan de ville løse en given opgave. Det er meget forskelligt hvordan de går til opgaven, men der er nogle elever som fortæller om noget de har lært på skolen, som muligvis ville give mening. Vi havde eks. store

30 Notebog Pometet, s. 2 31 Notebog Pometet, s. 2

problemer med ”jordbærstykket”, de mistrivedes grundet virus, men en af vores elever kom med en ide til at løse problemet, og det virkede. Det var rigtig flot løst.”32

Ved aktivt at inddrage eleverne i beslutninger vedrørende driften af pometet, inkluderes elevene i

praksis, hvilket skaber en følelse af fælleskab, hvor deltagelse er legitim, og værdsat, og samtidig

udvises der her et gensidigt engagement, som virker motiverende for elevene og deres læring.

Jeg afslutter interviewet med at opsummere hovedpunkterne fra interviewet.

Med et afsæt i praksisfællesskaber og læring i et socialt perspektiv, siger Wenger: ” Når uddannelsen af nyankommne er en integrerende del af et praksisfælleskabs læring, vil mødet mellem generationerne afføde en refleksionsproces, der både tjener de nyankommne og fælleskabet.”33

Læring er en deltagelsesproces for nyankommne, såvel som veteraner, og læring fremmes af

refleksion og inklusion i et fællesskab. Det handler om at give nyankommne adgang til de ressourcer, der behøves for at indgå i gensidigt engagement. Når eleverne får lov at byde ind med deres løsning på praksis, skabes oplevelsen af at tilhøre et fællesskab med meningsforhandling. Ifølge Wenger er læring bl.a. et spørgsmål om engagement, om muligheden for at deltage aktivt i et fælleskab, som vi værdsætter og som værdsætter os.34

Fokusgruppeinterview med tre elever: Elev 1: Afkortet elev

Elev 2: Afkortet elev

Elev 3: Ordinær elev

Jeg startede igen interviewet med at fortælle om formålet med mit besøg, om mit afgangsprojekt,

og min interesse i udfordringen med transfer.

32 Notebog Pometet, s. 3 33 Wenger, 2004 s. 283 34 Wenger, 2004 s. 257

Jeg stillede en række uformelle spørgsmål til deres daglighed på Pometet, hvad de har prøvet af arbejdsopgaver, hvad der var sjovt og om noget var kedeligt. Da rammerne for interviewet var på

plads, og der var skabt en god og tryg atmosfære, begyndte jeg interviewet med et fælles spørgsmål om oplevelsen af sammenhæng mellem skole og praktik?35

Elev 1: Efter min mening er det to meget forskellige ting at gå i skole og gå på arbejde. Begge dele er spændende, men på hver sin måde.

Elev 2: Ja, det er rigtigt, men jeg kan godt se sammenhængen. Det er sjovt at komme ud og opleve nogle af de ting som bliver gennemgået når vi er i skole. Jeg har fået flere ”AHA-oplevelser” mens jeg har været her (på Pometet), oplevelser hvor noget af det jeg havde lært på skolen pludselig gav mening. Elev 3: Jeg har kun været her i 2 uger, og det er min første praktikplads, så jeg har mest koncentreret mig om at ”falde til” et nyt sted og vænne mig til den måde tingene blive gjort her, men jeg har da oplevet en vis sammenhæng. Jeg beder ”Elev 2” om at uddybe hendes ”AHA-oplevelser”:

Elev 2: Eksempelvis, er her en forsker som laver nogle forsøg med mindre kvælstof til planterne, og det er tydeligt at se at de bliver mindre, så kom jeg til at tænke på at vi havde lært ”noget om kvælstof og vækst i skolen” og jeg spurgte en af gartnerne, som hjalp mig med at komme i tanke om hvordan det hang sammen. Elev 1 supplerer: Nåh ja, jeg kommer da lige i tanke om da vores jordbærplanter virkelig mistrivedes, så blev de flyttet hen til et nyt jordstykke, hvor de så begyndte at trives igen. Der kom jeg i tanke om at vi havde snakket om sædskifte på skolen. Elev 3: Jeg bed mærke i det store antal redekasser til fuglene, så tænkte jeg på at vi havde snakket om skadedyr på skolen, om hvordan fuglene hjælper til at holde trykket nede, så man skal sprøjte mindre.36

35 Notebog Pometet, s. 4 36 Notebog Pometet, s. 5

Her hæfter jeg mig særligt ved deres fælles fortælling om ”AHA-oplevelser”, her gives altså nogle eksempler på hvordan det er lykkes at overføre viden fra skole til praktik, og hvordan denne proces er blevet lettere gennem aktiv deltagelse i det fælleskab som eksisterer på Pometet. Jeg hæftede mig også ved glæden over disse ”AHA-oplevelser”, glæden over at opleve når noget giver mening.

Derefter bed jeg mærke i at oplevelsen af sammenhæng mellem skole og praktik, alligevel ikke var

overvældende. Skole og praktik er to vidt forskellige læringsareaner, hvor der for eleverne ikke

umiddelbart synes at være den store sammenhæng. Dette kan bl.a. skyldes at skole og praktik er

to forskellige felter med hver deres logikker og værdier, som er vanskelige at sammenligne. Dog sker der, på et delvist ubevidst plan, for eleverne, alligevel en kobling mellem skole og praktik, i

form af oplevelsen, og glæden, ved erkendelsen af at teori og praksis hænger sammen.

Jeg spørger efterfølgende til deres oplevelse omkring teorien, om de føler at de får forklaret teorien bag de arbejdsopgaver de skal udføre?37

Elev 2: Det gør vi ikke altid, nogen gange har vi travlt, og så er der ikke så meget tid til at snakke om teori, men andre gange har vi tid til at få forklaring på, hvorfor vi gør som vi gør. Elev 1: Jeg tænker at man jo også selv har lov til at læse lidt op på tingene. Jeg var kun på skole i 10 uger (grundforløb) inden jeg startede her, og jeg startede med en masse spørgsmål. Jeg kunne godt mærke, at jeg nogen gange var jeg lidt ”irriterende” , når det skulle gå stærkt og derfor spurgte jeg efter noget som jeg kunne læse, så jeg følte at mit behov blev dækket. Det fik jeg, så nu har jeg travlt med at læse, for det forpligter jo lidt når man stikker næsen frem. 38

Eleverne udtrykker her en forståelse for at driften af plantagen, nogen gange, kommer før deres spørgsmål, men det er okay at spørge på et andet tidspunkt, eller endda selv tage initiativ til selv at søge viden. Det viser et udtryk for et trygt læringsmiljø, hvor der er plads til spørgsmål, på de

rette tidspunkter, hvilket også er en del af at uddanne sig, at lære at begå sig i den sociale kontekst

man befinder sig i.

37 Notebog Pometet, s. 6 38 Notebog pometet, s. 7