6.3 Relationskompetence

1029361 -læringen opstår gennem det vi gør i praksis ___________________________________________________________________________ oplevelser. Det kræver tryghed og motivation, at overvinde disse forsvar for eleven, men er afgørende for læring. (Ibid., s. 185)

Illeris skelner mellem forsvar mod læring og modstand mod læring. Forskellen er at forsvar er noget der opbygges i eleven forud for situationen hvor den kommer til udtryk, mens modstand opstår i situationen hvor eleven oplever noget bremsende for læringen. Modstanden kan opleves på forskellige måder, enten af defensiv karakter som fx en generel negativ indstilling til det at skulle gå i skole, eller af offensiv karakter hvor eleven vender modstanden til at være drivkraft til opnåelse af læring. (Ibid., s. 195)

6.3 Relationskompetence

Klinge understreger betydningen af hvilke lærere eleverne møder gennem skoletiden. Eleverne kan møde lærere der kan agere relationskompetent og gennem interaktionen understøtter udviklingen af selvværd, social trivsel og faglig formåen. Andre elever kan derimod møde lærere der ydmyger, afviser eller råber af dem. Dette vil i høj grad være medbestemmende for hvordan skolelivet former sig for eleverne. (Klinge, 2016, s. 7)

Relationskompetence er ikke en kompetence, der enten er eller ikke er tilstede, men derimod kan der i varierende grad ageres relationskompetent. Det afhænger lige som kapaciteten til at mentalisere og handle omsorgsfuldt af den specifikke relation og situation. (Ibid., s. 246)

Klinge har opstillet tre matricer i sin afhandling. Den første matrice (fig. 3) fortæller hvilke betingelser der har betydning for om læreren agerer relationskompetent. Læreren skal opleve egne psykologiske behov imødekommet og have en generel pædagogisk og psykologisk viden om lærings- og udviklingsprocesser samt et specifik kendskab til sine elever. Yderligere er det betydningsfuldt, at læreren giver både undervisningens indhold, eleverne og sig selv opmærksomhed og er i stand til at afstemme og tilpasse de tre forhold til hinanden. Dette kalder Klinge receptiv rettethed, som betyder, at læreren forsøger at forstå hver enkelt elev i forhold til eleven selv, undervisningens indhold, andre elever og sig selv, mens elevernes fysio- og psykologiske behov imødekommes gennem tilpasning af lærerens valg i den givne undervisningssituation. Det der muliggør lærerens receptivt rettede position er positive emotioner, overskud og nærvær, en mentaliserende tilgang samt

1029361 -læringen opstår gennem det vi gør i praksis ___________________________________________________________________________ fag- og almendidaktisk kompetence, som i matricen er illustreret i de fire bokse under receptiv rettethed. (Ibid., s. 247)

Fig. 3: Betingelser for at læreren agerer relationskompetent. (Klinge, 2016, s. 248)

Den anden matrice (fig. 4) illustrerer det der karakteriserer lærerens interaktionelle adfærd i samværet med eleverne. Der udgår fra læreren et rør til hver af eleverne, som hver viser tre faktorer, der kendetegner en lærers undervisning når der handles relationskompetent. Det er at elevernes psykologiske behov imødekommes, læreren handler omsorgsetisk og at der er en høj grad af afstemning. Når interaktionen mellem lærer og elever er kendetaget ved dette øges parternes velbefindende og engagement i undervisningssituationen. (Ibid., s. 248)

Fig. 4: Karakteristika ved lærerens relationskompetente interaktionelle adfærd. (Klinge, s. 249)

1029361 -læringen opstår gennem det vi gør i praksis ___________________________________________________________________________ I den tredje matrice (fig. 5) står læreren i midten omgivet af klassens elever. Trekanten foroven viser undervisningens indhold. Når undervisningen fungerer optimalt vil der være forbindelse mellem alle eleverne indbyrdes samt fra den enkelte elev til læreren. Yderligere vil alle i læringsfællesskabet have opmærksomhed på det faglige indhold. Matricen illustrerer det ideelle billede, og et manglende led gør fællesskabet skrøbeligt. Klinge understreger at det er afgørende at elever bliver mødt omsorgsfuldt og får understøttet deres fysiologiske og psykologiske behov. Dette virker fordrende for et fællesskab hvor eleverne trives og udvikler sig. (Ibid., s. 251)

Fig.5: Læringsfællesskaber. (Klinge, 2016, s. 251)

For at læreren kan have en opmærksomhed på både eleven, sig selv og stoffet og få disse tre i samklang, kræves en høj fag- og almendidaktisk kompetence. Klinge beskriver en lærer, der agerer relationskompetent typisk vil have en praksis kendetegnet ved elever der lytter og følger lærerenes anvisninger, samt færre situationer præget af negativ adfærd hos eleverne. Lærerens handlinger, emotioner og tanker er tilpasset formålet med undervisningen og til eleverne. Læreren benytter sine kompetencer sammen med den generelle og specifikke viden om eleverne og deres læringsprocesser. Denne viden bringes sammen med lærerens