6.2 Læringsdimensioner og læringstyper

1029361 -læringen opstår gennem det vi gør i praksis ___________________________________________________________________________  At aktivere de lærende som undervisningsressourcer for hinanden.  At aktivere de lærende som ejere af egen læring. (Ibid., s. 16)

Det er vigtigt at eleverne kender intentionen med undervisningen og de læringsaktiviteter de skal igennem. Lærerne skal sikre, at eleverne kender målet for undervisningen. Når det er klart for lærer og elever hvad der arbejdes med i undervisningen, skal eleverne vide om de er på rette vej, derfor understreger Wiliam relevansen af, at indsamle evidens om elevernes egne læring. (Ibid., s. 79) Lærerne skal udforske elevernes tænkning mens de er i gang med læringsaktiviteterne, så der kan justeres undervejs. Læreren kan nemmere personliggøre feedbacken, der gives til eleven for at komme videre i læringsprocessen, når de kender til hvad eleverne ved i forvejen. (Ibid., s. 111)

Kunsten er at give feedback, der skaber fremdrift i læringen hos eleverne og henleder elevens opmærksomhed på det næste skridt mod læring i stedet for at fokusere på det der er sket. Feedback fungere formativt når oplysningerne bruges til, at øge præstationer i læringen. (Ibid., s. 125) Lærerne skal sætte tanker i gang hos eleven om det næste skridt, og dermed skabe ejerskab over egen læring hos eleverne. (Ibid., s. 136)

Eleverne kan bl.a. opnå ejerskab for læring ved at fungere som undervisningsressourcer for hinanden. Wiliam påpeger, at forståelse af stoffet først sker når eleven kan forklare det til andre. (Ibid., s. 146)

6.2 Læringsdimensioner og læringstyper

Illeris pointerer, at læring omfatter to forskellige processer, som skal aktiveres før der opstår læring. Den ene er samspillet mellem eleven og omgivelserne. Mens den anden proces er den individuelle psykologiske bearbejdelse og tilegnelse, der sker på baggrund af impulser og påvirkninger fra samspillet. (Illeris, 2016, s. 41) De to processer illustreres i fig. 2 med læringens samspilsproces som en lodret dobbeltpil mellem individ og omgivelserne. Mens en anden dobbeltpil som sker på det individuelle plan symboliserer tilegnelsesprocessen. I den ene ende er indhold og i den anden drivkraft. Indholdet er det der læres, som er afhængig af en drivkraft for, at tilegnelsen kan finde sted. Drivkraften kan være drevet at lyst og interesse eller nødvendighed eller tvang hvilket har stor betydning for læringsresultatet. (Ibid., s. 43)

1029361 -læringen opstår gennem det vi gør i praksis ___________________________________________________________________________ De to dobbeltpile danner en trekant, hvor de tre poler hver repræsentere læringens tre dimensioner:

 Den indholdsmæssige dimension drejer sig om det der skal læres. Elevens indsigt, forståelse og formåen udvikles gennem denne dimension. Eleven skal opnå en mening med læringen, som bygger oven på de individuelle forudsætninger og er rettet mod et fremtidsperspektiv. Samtidig opnås en mestring af nye færdigheder som læringen har medført.  Den drivkraftsmæssige dimension indeholder elevens motivation, følelser og vilje.

Her mobiliserer eleven den energi der kræves for opnåelse af læring. (Ibid., s. 46)

Indhold- og drivkraftdimensionerne aktiveres samtidig og er påvirket af impulser fra samspillet mellem eleven og omgivelserne.

 Den samspilsmæssige dimension drejer sig om hvordan eleven påvirkes af og fungere i konteksten hvor læringen sker. (Ibid., s. 47)

Trekanten er omgivet af en cirkel, der illustrerer den ydre sammenhæng, hvor læringen finder sted. (Ibid., s. 45)

Fig. 2: Læringens tre dimensioner. (Illeris, 2016, s. 45)

1029361 -læringen opstår gennem det vi gør i praksis ___________________________________________________________________________ Tilegnelse af læring sker i en sammenkobling mellem nye input og det allerede lærte, som har lige så stor betydning for læringen som det nye. Når en gruppe elever udsættes for de samme nye input er det forskelligt hvad de tager med, da det allerede lærte er forskelligt. (Ibid., s. 59) Læringen kan opstå på forskellige måder, som Illeris beskriver i fire forskellige læringstyper:

 Kumulativ læring opstår når der ikke allerede hos eleven findes en viden, som den nye viden kan relateres til, det er når det første element i et mentalt skema etableres. Ligeledes kan der være tale om kumulativ læring når noget læres udenad uden det forbindes til noget bekendt. Hvis det der læres udenad forbindes med noget kendt gennem en huskeregel er det assimilativ læring. (Ibid., s. 59)  Assimilativ læring opstår når nye input indoptages som tilføjelser til allerede eksisterende mentale skemaer. Denne læring er kendetegnet ved en stabil fremadskridende udvikling. (Ibid., s. 61)  Akkomodativ læring relateres til refleksion og opstår ved en omstrukturering af tidligere mentale skemaer, da de nye input ikke kan knyttes til allerede eksisterende skemaer. I forhold til assimilativ læring er det mere energikrævende at skulle nedbryde allerede lærte forståelser, for at nå frem til nye. Det kræver interesse og vedholdenhed, men til gengæld er denne læring mere holdbar og anvendelig i uforudsete situationer. (Ibid., s. 63)  Transformativ læring vedrører både elevens forhold til sig selv og sin omverden, så denne læring påvirker elevens identitet og selvfølelse. Det kræver en stor indsats fra eleven, og de sociale relationer har stor betydning. (Ibid., s. 69)

Der kan være mange årsager til, at eleverne ikke lærer det som var hensigten. Illeris beskriver forskellige barrierer mod læring. I forhold til indholdsdimensionen kan der opstå fejllæring pga. misforståelser eller koncentrationssvigt hos eleven og derfor opnås den tilsigtede læring ikke. (Ibid., s. 182)

I forhold til drivkraftdimensionen kan der hos eleven opstå et psykisk forsvar mod læring, som opstår pga. ubevidste mekanismer, der beskytter eleven mod noget svært. Det kan være et svært emne, en følelse af at blive behandlet urimeligt eller pga. tidligere svære