8.2 Udvikling af helhedsorienteret undervisning (Peter

Ifølge vores erfaring, dropper nogle af vores elever ud af uddannelsen, eller undlader at deltage i de teoretiske fag og derfor ønsker vi at arbejde hen imod en mere helhedsorienteret undervisning med henblik på fastholdelse af eleverne.

En underviser siger i forbindelse med frokostmødet at han gerne så fagene bedre integreret;

”Jeg tænker måske at man på tværs af uddannelserne, skulle bruge hinandens erfaringer. Jeg aner ikke hvad de andre afdelinger laver eller om de har fundet på noget der fungerer, det er jo lidt fjollet” (bilag2).

Det er positivt at vores kolleger er opmærksomme på at undervisningen ikke altid er så hensigtsmæssig og at den måske skal ændres, da vi dermed vil kunne opleve opbakning til en eventuelt ændring.

Desværre er der også udfordringer ved at begynde at arbejde med helhedsorienteret undervisning. Det at tilrettelægge en undervisning på tværs af forskellige fag og gøre det så praksisnært som muligt, er tidskrævende og kræver at alle undervisere vil det samme og har fælles mål. Derfor vil det være nødvendigt, at der afsættes tid og rammer der gør at et underviserteam sammen kan tilrettelægge og skabe forløbet, således at alle oplever ejerskab for det. Dette ejerskab vil også imødekomme en udfordring omkring at den enkelte underviser skal opleve motivation for at skabe denne ændring i deres egen undervisning (Andersen & Christensen, 2016, p. 58).

Hvis man formår at afsætte den nødvendige tid og iværksætte et samarbejde i underviserteamet, vil helhedsorienteret undervisning for eleverne kunne skabe en bedre kobling mellem fagene på GF2, således at alle elementerne af undervisningen opleves meningsfulde for den enkelte.

8.2 Udvikling af helhedsorienteret undervisning (Peter)

I dette afsnit vil vi rammesætte hvordan undervisningen kan tilrettelægges således at den opleves meningsfuld for eleverne.

“Husk at det ikke bare er nemt at skifte over til noget andet. Jeg ved af erfaring at det tager meget tid at planlægge nyt og det får vi ikke mulighed for” (bilag2).

Kollegaens citat ovenfor viser en skepsis overfor nye ting og kan være udtryk for at han ikke ønsker ændringer.

Så hvis vi skal udvikle en helhedsorienteret undervisning skal vi være opmærksomme på at gøre det let og overskueligt for alle, så vi undgår den modstand, som vores kollega giver udtryk for.

I forbindelse med planlægning af et helhedsorienteret forløb, kunne Hiim og Hippes relationsmodel (Wikipedia, u.d.), anvendes til at skabe struktur over forløbet, og sikre en meningsfuld og motiverende undervisning. Årsagen til at vi vælger denne model, er at den skaber et godt overblik over de forskellige fokusområder, som Hiim og Hippe mener skal være til stede, når man skal lave en didaktisk planlægning.

(Wikipedia, u.d.)

Ovenstående relationsmodel synliggør hvad der skal medtænkes i planlægningen af et undervisningsforløb, samt sikre et tydeligt formål (Hiim & Hippe, 2005, p. 19).

Det gode ved relationsmodellen er, at i brugen af den er den er tentativ og punkterne er i relation med hinanden. Hvis et punkt ændres fx rammerne, og vi stadig skal lære det samme indhold, så skal læreprocessen også ændres, så vi sikrer at samme indhold i forhold til målene opnås. Modellen hjælper os til at være opmærksomme på, at hvis et punkt ændres skal man gå modellen igennem igen og se hvad der ellers påvirkes af denne ændring.