5. Videnskabsteoretisk afsæt (Peter

bedre kobling mellem teori og praksis. For at belyse vores kollegers ønsker samt tidligere erfaringer valgte vi at lave et ustruktureret frokostmøde med en gruppe kolleger (bilag 2).

Til at se på hvordan vi kunne udvikle en struktur for et forløb anvendte vi Hiim og Hippes relationsmodel (Hiim & Hippe, 2005)og Ole Dibbern Andersen og Albert Astrup Christensens brug af begrebet helhedsorienteret undervisning (Andersen & Christensen, 2016). I forhold til hvordan selve samspillet i klassen kunne udspille sig vil vi benyttede Olga Dysthes begreber om dialogisk undervisning og det flerstemmige klasserum (Dysthe, 1995).

5. Videnskabsteoretisk afsæt (Peter)

Vi vil i det følgende beskrive vores videnskabsteoretiske afsæt for opgaven, hvilket danner grundlag for de valg vi har truffet i forhold til teori og empiri.

Årsagen til at vi har valgt at arbejde ud fra et socialkonstruktivistisk afsæt, er at vi mener at vores undervisning og den måde vi planlægger vores undervisning på er social konstrueret og sker i samspil med vores kolleger. Når man anskuer verden socialkonstruktivistisk, er verdenssynet at der ikke eksisterer en verden derude som er konstrueret af sig selv, men derimod at verdenen er skabt mennesker imellem igennem en langvarig social konstruktion (Høyen & Brinkkjær, 2018, p. 175). Menneskesynet er at vi fødes ind i en allerede eksisterende verden som vores medmennesker har skabt, at vi formes af de omgivelser vi er i, men også at vi former omgivelserne omkring os (Høyen & Brinkkjær, 2018, pp. 181-182). Vi udvikler os sammen med andre og når vi interagerer, så opstår der ny viden eller den allerede eksisterende viden udbygges.

Vi har derfor med vores socialkonstruktivistiske afsæt valgt at lave vores interview som et semistruktureret gruppeinterview (Andersen, 2003, p. 212). Vi ønsker at eleverne sammen kan danne meninger og holdninger omkring deres GF2. Når de udveksler deres meninger og holdninger, er eleverne også med til at udvikle nye meninger hos hinanden, da udgangspunktet for socialkonstruktivisme er at alt sker i forbindelse med andre og i det her tilfælde det sociale samspil under gruppeinterview.

Ved samtaler med mere end én person, forøger vi muligheden for ny viden og for at udvikle den allerede eksisterende viden (Andersen, 2003, p. 213).