![](https://static.isu.pub/fe/default-story-images/news.jpg?width=720&quality=85%2C50)
1 minute read
7.4 Eleverne mister motivationen når de ikke oplever at teoriundervisningen er relevant (Anne
7.4 Eleverne mister motivationen når de ikke oplever at teoriundervisningen er relevant (Anne)
I dette afsnit vil vi belyse motivations betydning for elevernes oplevelse af relevans.
Joyce ”Nogle af lærerne laver for meget undervisning ved tavlen, og det bliver ret kedeligt og man gider ikke følge med”.
Daniel ”Jeg gider egentlig bare ikke teori, det er kedeligt og ligesom folkeskolen” . (bilag1)
Joyce og Daniel har mistet lysten til den traditionelle undervisning og derfor følger de ikke med. De oplever at undervisningen bliver kedelig og uinteressant.
Når eleverne giver udtryk for “ikke at gide teori”, så mener vi det er relevant at se på begrebet motivation. Vi vælger at anvende Knud Illeris til at belyse motivationsbegrebet.
Motivation er en følelse, som eleverne mærker, når noget bliver skabt. Det kan fx være en
succesoplevelse ifm. at “knække koden” i naturfag, noget de har bakset med og pludselig mestrer. Det er vigtigt for os som undervisere at vi finder ud af hvad der motiverer eleverne, for at eleverne kan opnå udvikling og læring.
Motivation kan være indre eller ydre, og skabes af en overbevisning om at noget bør undersøges eller opleves. Hvis vi koncentrerer os om Illeris’ drivkraftsdimension som er en helhed af motivation, følelser og vilje, skal vi kende eleverne deltagerforudsætninger som fx hvorfor er de her, hvad ønsker de at lære osv. (Illeris, 2015, pp. 109-112).
Som nævnt kan motivation være indre eller ydre. Den indre motivation, som muligvis er den vigtigste, handler om at finde interesse for emnet. Her skal eleven have en oprigtig følelse af lyst til at lære, undersøge og udforske noget. Vores elever på GF2 har svært ved at tilegne sig viden i teoritimerne og derfor skal vi som undervisere skabe rum for at eleverne kan opleve indre motivation. Man skal passe på med ikke at kigge for meget på guleroden, altså den ydre motivation, da det kan dominere over den indre motivation. Guleroden, den visuelle gevinst, kan til tider overdøve den indre drivkraft, så motivationen rent faktisk daler. Illeris beskriver at, hvis det er muligt at finde en følelsesmæssig motivation, altså den indre motivation, så har eleven mulighed at komme ind i et flow, hvor læringen sker ubevidst og flydende (Illeris, 2015, p. 118).