7.2 Forskellige elevtyper i klassen (Peter

kan det opleves svært at finde position i et relativt ukendt felt og pga. manglende forståelse for fagets- og skolens doxa, vil eleverne kunne miste motivation for at deltage aktivt, da det virker uoverskueligt og vil frembringe negative følelser fra tidligere skolegang.

7.2 Forskellige elevtyper i klassen (Peter)

I dette afsnit vil vi belyse hvordan forskellige elevtyper foretrækker forskellige former for undervisning og vægter teori og praktik forskelligt.

Safkan ”Er mere til at teorien er i køkkenet. Er ikke særlig boglig (...)”.

Oliver ”Kan li begge typer teori. Både den i køkkenet og i teorilokalet” . (bilag1)

Ovenstående citater er udtryk for forskellige elevtyper som vi har i klassen. Derfor er det vigtigt at vi, som undervisere, tilrettelægger undervisningen, så vi tilgodeser disse forskelligheder.

Udover vores egen empiri har vi valgt at kigge på Ida Juuls forskning om de forskellige elevtyper, som hun mener er tilstede på EUD. Vi er opmærksomme på at Ida Juuls undersøgelse er tilbage fra 2006, samt lavet på en anden uddannelse, nemlig smede- og industriteknikeruddannelsen, men vi mener dog stadig at den er relevant og at pointerne kan overføres til det øvrige EUD (Juul, 2006, p. 68).

Ida Juul inddeler EUD eleverne i 4 forskellige typer; den praksisorienterede elev, den instrumentelt orienterede elev, den uddannelsesorienterede elev og den uafklarede elev. Fælles for eleverne er at de har valgt at starte på en specifik uddannelse, men årsagerne til de enkeltes valg, kan være forskellige.

I elevinterviewene ser vi eksempler på elevtyper som fx Daniel på 22, som er ordblind og elsker at lave mad. Han er kendetegnet som den praksisorienterede elev da han ikke søger en uddannelse, med mange boglige fag. Han acceptere dog udfordringen ved at der er dansk og naturfag, og i denne undervisning oplever han sig imødekommet således ”Der bliver taget hensyn til alle og læreren er god til at hjælpe, når man har brug for det. God idé at der nogen gange er 2 lærere” (bilag1).

Det er blandt andet én af grundene til at han hænger ved i undervisningen. Der tages hensyn til alle og læreren forsøger at inkludere flere af eleverne, som giver udtryk for at have svært ved forskellige ting.

Et andet eksempel, som kommer fra Natacia er;

”Men jeg glæder mig bare til vi er færdige og skal ud på elevpladsen, jeg er bare ikke så meget for skole” . (bilag1)

Natacia er skoletræt og gider ikke rigtig mere. Hun ønsker at komme ud i praksis og bruge det hun har lært.

Ida Juul peger på at den praksisorienterede elev søger efter de praktiske fag og hun beskriver eleven som en der ikke vil ende som en kontorting resten af livet. Derudover er den praksisorienterede elev uforstående overfor at de boglige fag på en EUD er vigtige for at kunne dygtiggøre sig (Juul, 2006, p. 72).

Ifølge Ida Juul er mange af de praksisorienterede elever drenge/mænd, men denne antagelse understøtter vores erfaring fra praksis dog ikke. Vi oplever mange piger på GF2, som ikke er til den teoretiske del, men som derimod er mere optagede af arbejdsproces fremfor læreproces, dette understøtter Natacias citat også. De fleste af vores elever på GF2 tilhører denne elevtype, og derfor er det naturligt at de finder teoridelen udfordrende og til tider kedelig.

Sebastian på 17, er et eksempel på den instrumentelt orienterede elev og hans tilgang til undervisningen er således;

”Jeg forsøger at deltage i undervisningen. Læreren er god til at få os alle med i undervisningen. Vi har også selv et ansvar for at deltage, hvis vi ikke forstår det vi snakker om”(bilag1).

Sebastian er klar over at han selv har et ansvar for deltagelse, men denne elevtype forventer også en lærerstyret og velforberedt undervisning, hvor eleven lægger sig tæt op af det underviseren siger.

Den instrumentelt orienterede elev, er en elev som har valgt en uddannelse, hvor han/hun gerne vil mestre et håndværk. Eleven har ikke begrænsninger i forhold til teori eller praksis, men ønsker at arbejde med håndværket og det der følger med. Eleven ønsker at forstå hvorfor noget skal

læres og er der ikke tydelige mål, så bliver undervisningen kritiseret. Eleven føler ikke en nødvendighed for teori, men ved at det er relevant, for at dygtiggøre sig til et fag (Juul, 2006, p. 73).

Ida Juuls tredje elevtype er den uddannelsesorienterede elev. Den uddannelsesorienterede elev ser frem til at lære nye ting og er en elev som ikke har noget imod at have både teori og praktik. Eleven kommer måske fra en anden uddannelse og har positive erfaring med herfra (Juul, 2006, p. 74).

Den sidste elevtype som Ida Juul beskriver, er den uafklarede elev. Denne type elev, flakker rundt mellem uddannelser og kan ikke beslutte sig, hvilket nedenstående citater fra Mikkel er eksempler på

”(...)Men jeg bruger ikke rigtig teorien til noget. Jeg overvejer faktisk at blive mekaniker i stedet for” .

”Jeg gider ikke rigtigt. Jeg har måske valgt forkert. Jeg skal være her for at få SU”. (bilag1)

På trods af sine 21 år, har Mikkel ikke fundet en uddannelse der har fastholdt ham. Han har en 9. klasses afgangseksamen og har prøvet flere GF2 før.

Det vigtige for denne elevtype, er at komme i arbejde og tjene penge. I princippet er et ufaglært job okay, men alligevel har eleven valgt at søge mod en uddannelse, da der ønskes en position i samfundet. Det er også denne type elev, som dropper ud af flest uddannelser (Juul, 2006, p. 75), hvilket Mikkel er et eksempel på. Det er væsentligt at finde ud af hvad der motiverer Mikkel og hvad der skal til for at fastholde ham til en uddannelse. Ida Juul beskriver ligeledes at det er vigtigt at fastholde eleverne og støtte dem, så de bliver på uddannelsen (Juul, 2006, p. 76).

Fælles for de 4 elevtyper er at de ønsker en lærerstyret undervisning, og at eleverne drives af en faglighed i forhold til deres fag. Reformen som Ida Juul har analyseret lægger op til mindre lærerstyring, hvor underviseren skal træde i baggrunden og kun støtte eleverne, hvis det er relevant, mens ansvaret for uddannelse og læring ligger hos eleven (Juul, 2006, p. 68).