7.3 Eleverne reagerer forskelligt i undervisningen (Peter

Ud fra ovenstående analyse har GF2 eleverne behov for en tydelig lærerstyring hvor de oplever at undervisningen tager udgangspunkt i praksis og teorien kobles tæt hertil med tydelig sammenhæng

7.3 Eleverne reagerer forskelligt i undervisningen (Peter)

I dette afsnit vil vi belyse læringsbegrebet og læringstrekantens 3 dimensioner.

Joyce ” (…) det er bare ikke altid at jeg så faktisk får brugt det vi lige har lært, som fx da vi skulle lave mayonnaise, der havde vi jo lige gennemgået det hele, men alligevel lavede jeg den forkert”.

(bilag1)

Som Joyce beskriver i citatet, så har hun svært ved at genskabe det hun har lært og overføre det til en anden situation.

I de tidligere afsnit har vi belyst hvordan elevernes forskellige baggrunde har betydning for hvordan de møder teoriundervisningen, og hvordan de forskellige elevtyper har forskellige forventninger til undervisningen. Vi har valgt at belyse elevernes læring med brug af læringstrekanten af Knud Illeris, hvori han påpeger at læring sker i et samspil mellem indhold, drivkraft og interaktion med andre (Illeris, 2015, p. 44).

Illeris arbejder med 4 kategorier indenfor læring kumulativ, assimilativ, akkomodativ og transformativ læring og vi har valgt at fokusere på assimilativ og akkomodativ læring, da Illeris påpeger at de er de mest grundlæggende inden for læring, når man har tidligere læring at bygge videre på (Illeris, 2015, p. 55).

(Midtjylland, u.d.)

Ovenstående illustration er Illeris’ læringstrekant, hvor han forsøger at klarlægge hvilke dimensioner, der gør sig gældende ifølge hans forståelse af læring. De 3 dimensioner, indhold, drivkraft og samspil skal alle være til stede, hvis læringssituationen skal være fyldestgørende. Indholdsdimensionen handler om hvad eleven skal lære, men også om at eleven skal lære sig selv at kende i forhold til tidligere erfaringer.

Drivkraftsdimensionen handler om hvordan elevens drivkraft bliver motiveret. Hvordan eleven motiveres til at lære noget fra indholdsdimensionen. Indholdsdimensionen og drivkraftsdimensionen hænger sammen på den måde at der skal være lyst (motivation) til at lære noget (indhold). Uden en af disse dimensioner, opstår læring ikke. Den sidste dimension er samspilsdimensionen, som handler om hvem der skal læres med, og i hvilken kontekst det skal læres (Illeris, 2015, pp. 42-48). I en klasse er det vigtigt at have fokus på samspillet i forhold til kvaliteten af gruppearbejde, da demoraliserende gruppearbejde skaber dårligt samspil og derfor mister eleverne motivationen til at deltage aktivt i undervisningen og dermed falder deres lyst til at lære. Daniel er mest til gruppearbejde og det beskriver han således;

“Det[gruppearbejde] er det bedste for mig. Men det er også svært, da man skal respektere hinanden og give alle plads. Det sker ikke så tit”. (bilag1)

Ovenstående citat viser at gruppearbejde i forhold til samspilsdimensionen ikke nødvendigvis fungerer af sig selv. Der skal gives plads og respekt til hinanden, ellers mister eleverne lysten til gruppearbejde og motivationen til at lære.

For at vende tilbage til assimilativ- og akkomodativ læring, som omhandler hvordan elevernes nuværende skemaer udbygges eller nedbrydes og genopbygges. Disse ligger som udgangspunkt i tilegnelsesprocessen, som er den øverste vandrette pil i Illeris’ læringstrekant. Én ting er hvad eleverne skal lære og hvordan de skal lære, en anden ting er om de er motiverede til at lære noget. Oliver oplever det motiverende at der er god styring i klassen, da det til tider er muligt at være 2 undervisere, så de forskellige faglige niveauer tilgodeses

“Der bliver taget hensyn til alle og læreren er god til at hjælpe, når man har brug for det. God idé

at der nogen gange er 2 lærer”. (bilag1)

I dette citat er det tydeligt at det er gavnligt med 2 undervisere, da det nu er muligt at rumme flere forskellige niveauer i klassen og det er med til at øge mulighederne for at eleverne deltager i undervisningen.

Assimilativ læring er den læring, som bygger videre på den tidligere læring eleverne har med sig.

Illeris beskriver det således at enhver har ”skemaer” med fra tidligere lignende situationer og det er de skemaer, vi i dagligdagen arbejder med og udbygger hele tiden (Illeris, 2015, p. 61). Det handler her om at udvikle og finjustere læringen til en ny situation, som vi således gemmer og kan bruge i andre kontekster. Det kan fx forstås på den måde, at eleverne lærer noget i en teoritime og derefter skal de prøve det af i praksis. Det er som udgangspunkt denne læring, som regnes som størstedelen af videns- og færdighedslæring. Udover at arbejde med assimilativ læring, så belyser Illeris også akkomodativ læring, som læring, hvor allerede eksisterende skemaer ændres eller nedbrydes og genopbygges. Altså læring som eleven ikke har haft kendskab til før og måske ingen erfaring har med og nu kan nye skemaer skabes og udvikles. Det kan netop være på et grundforløb, hvor eleverne er helt nye og ikke har kendskab til faget endnu. Måske skal eleverne lære kalkulation og kan ikke se relevansen heraf. Det vil være udfordrende for dem, da begreberne er nye og de ikke umiddelbart kan bygge videre på eksisterende skemaer. De vil derfor skulle nedbryde og genopbygge skemaer fra fx matematik i grundskolen.

Udover at belyse tilegneIsesprocessen er det også nødvendigt at kigge på motivationen hos den enkelte. I vores elevinterview stillede vi spørgsmålet; Er der en god sammenhæng på grundforløbet? Giver de forskellige fag/timer mening?

Natacia svarer;

“Jeg synes det er mega fedt at vi har de samme lærere igennem hele grundforløbet, så kender man dem og de kender også os. Men dansk og naturfag giver ikke så meget mening, det stresser bare at

man også skal forholde sig til det”. (bilag1)

De dårlige oplevelser hun har med fra grundskolen, kommer nu frem og det har hun svært ved at forholde sig til. Derfor er Illeris’ drivkraft dimension en vigtig faktor her, da vi skal forsøge at vende hendes holdning til noget positivt og hun skal finde motivationen frem (Illeris, 2015, p. 99).

Når vi har fået en forståelse af elevens læringspotentiale, skal vi derefter undersøge, hvad og hvordan noget skal læres. Derfor skal vi kende elevens forudsætninger for at lære.

Akkomodativ læring er den mest krævende af de to læringstyper, da det naturligvis er lettere at fylde på, i de allerede eksisterende skemaer, end at nedbryde og opbygge nye skemaer (Illeris, 2015, p. 54). For at eleverne kan overkomme den akkomodative læring er det derfor vigtigt at de har motivation for at lære det pågældende. Motivationen kan findes i læringstrekantens drivkraft dimension. Det er vores erfaring, at når vi kender eleverne og ved hvilke elevtyper der er i læringsrummet, så er det også nemmere for os, som undervisere, at tilrettelægge en undervisning der motiverer.

For at vende tilbage til Natacia og hendes blokering ift. grundfag, så kan det være et udtryk for manglende motivation til at lære fagene. Men hun er udmærket klar over at det er vigtigt, når hun læser opskrifterne eller de gennemgås på tavlen. Udfordringen er at Natacia møder grundfagene med en negativ forforståelse og at den er svær at ændre. Hun oplever tit frustrationer og er opgivende (Ibid).

I ovenstående afsnit kan vi konstatere at eleverne på GF2 mister motivationen og derfor glemmer det de lærer i teoriundervisningen. Derfor er det vigtigt at eleverne motiveres og at læringen sker i samspil med andre.