6.0 Teori og Analyse

Ud af de 6 elever på holdet, er der kun en som før har påbegyndt en erhvervsuddannelse, men stoppede efter kort tid. Så den forståelse eleverne har om læring, og modtage læring, har de fra folkeskolens 9 -10 klassetrin.

Til at belyse hvad læring er vil jeg tage udgangspunktet i Knud Illeris´ læringstrekant13. Illeris har udviklet en læringsteori, hvor læring og tilegnelse er relateret til det drivkraftsmæssige (motivation, vilje, følelser). Læring defineres af Illeris yderligere som en samspilsproces mellem individet og dets omgivelser, hvor læringen tilegnes og bearbejdes i samspillet og i relation til tidligere læring. Læringen betragtes som en social proces, hvor handlinger, følelser, opmærksomhed, tænkning og omgivelser spiller sammen. Det betyder, at læring betragtes som en både kognitiv, psykodynamisk og social proces. For at tydeliggøre overfor eleverne hvad læring er, er mit udgangspunkt , hvad der føre til, at eleverne lære og at deres læringsudbytte bliver så stort som muligt. Jeg vil også hente inspiration fra. Olga Dysthe. Det flerstemmige klasserum.14 Til at belyse læring.

Til planlægning af undervisningsforløbet, vil jeg bruge Hiim & Hippe´ helhedsmodel15, hvor jeg lægger særlig stor vægt på læringsforudsætning og læreprocessen. Læringsforudsætning der drejer sig her om den enkelte elev´ forudsætninger i forhold til undervisningen. Læreprocessen der omhandler måden, hvorpå læringen skal foregå og i hvor høj grad man ønsker at involvere eleverne og hvor aktive de skal være. Her vil jeg implementere Innovation og entreprenørskab´ undervisning. Til denne undervisningsmetode vil jeg hente inspiration fra Lene Tanggaard ”Kreativitet”16 , Bogen Innovative elever, undervisning i fire faser17 og Fonden for entreprenørskab18 .

En taknemmelig attitude kan forbedre vores overordnede niveau af velvære og lykke. Taknemmelighed er nemlig koblet til essentielle faktorer som tilfredshed med livet, vitalitet, lykke, selvværd, optimisme, håb, empati og imødekommenhed til at hjælpe andre mennesker både følelsesmæssigt og materielt, mens utaknemmelighed er koblet til angst, depression, misundelse, materialisme og ensomhed. Hvorfor er unge mennesker så utaknemmelige, en af forklaringerne kunne være, at vi slet ikke er indrettet til at være taknemmelig, i hvert fald ikke i ret lang tid ad gangen. Når de unge har fået det, de drømte om, f.eks. en ny mobiltelefon, så vænner de sig

13 Knud Illeris. Læring. 2016 14 Olga Dysthe. Det flerstemmige klasserum. 2005 15 Hiim & Hippe. Undervisningsplanlægning for faglærere. 2012. 16 Lene Tanggaard. Om kreativitet. 2016 17 Innovative elever. Undervisning i fire faser. 2013 18 Fonden For Entreprenørskab. https://www.ffe-ye.dk

hurtigt til den, og så hæver de stort set med samme forventningerne og venter bare på en ny model, trods det er en udgift på ca. 9000 kr.

Vi er kun taknemmelige lige omkring den tid, hvor vi får det vi higer efter, vi er blevet forkælet igennem så lang tid, at vi tager velstand for givet. Hvis man nu hver morgen, sagde,” Godmorgen telefon, hvor er jeg glad for at jeg har dig” ville det fylde en med glade og positive tanker, det har nemlig vist sig, at hvis når man er taknemmelige producere man glædeshormoner frem for stresshormoner og derved kan vi få en god start på dagen og lettere ved at præstere. Drømmen om en bedre telefon, stilles måske lidt i bero. Professor Emmos adresserer mange måder at være taknemmelige i forskellige situationer og har gennem sin forskning fundet, at taknemlighed inspirerer til lykke. Han er fokuseret på at finde måder at skabe taknemmelighed hos ungdommen. Han har fundet ud af at øve taknemligheder som journalisering af ting, som man er taknemmelig for, kan fremme trivsel og højne selvværdet.

I casen beskriver jeg en episode, hvor det hele eksploderede og hvor Sille forlod lokalet. I Tidsskriftet (Kognition & Pædagogik s.19) skriver Bandura, at personer der tvivler på deres egen self-efficacy, forestiller sig fiaskoscenarier og hæfter sig ved alt der, kan gå galt. Det er svært at præstere særlig meget, når man samtidig må slås med en vaklende selvtillid. Det stemmer overens med at eleverne tvivlede på egne evner og prøvede at undgå opgaven, som de så som personlige trusler og som en fiasko der var i vente.

Jeg sidestiller her Bandura´ ord self-efficacy, med ordet selvværd/selvtillid. Har man har et højt selvværd, har man ubevidst en følelse af, at man er noget værd, kan bruges til noget. Det er en motiverende faktor at vide, at man god til noget og man bruges til noget. Jeg hører tit elever sige, med en negativ tone, ”Jeg får stress” i forbindelse med at de føler sig presset med nogle opgaver. Det er typisk elever med et lavt selvværd (eleverne i casen) der kommer med disse udbrud, det viser også, at eleverne er ved at opbygge en selvbeskyttelsesstrategi, der kan beskytte dem mod et nyt nederlag.

Her vil jeg tage udgangspunkt i Deci og Ryan teori for selvbestemmelsesteori, beskrevet i (Dorthe Ågård, Motivation, 2016, s 20-28). Som en grundantagelse, beskrives her tre psykologiske behov, kompetence, tilhørsforhold og selvbestemmelse. Om rækkefølgen er tilfældig på de tre behov, skal være usagt. Jeg vil her våge den påstand, at oplevelsen af tilhørsforhold er vigtigst for mine elever i det jeg mener, at for at kunne få et godt tilhørsforhold, må man styrke elevernes selvværd. Det er selvværdet, der er afgørende for om eleverne kan/vil finde den følelsesmæssige tryghed og sikkerhed af at høre sammen med personer eller de grupper de indgår i. På det grundlag mener jeg, at tilhørsforhold er indgangsvinklen til kunne opnå kompetence og selvbestemmelse i forbindelse med undervisning. Med andre ord, når man er taknemmelig, føler man glæde og

overskud, der hjælper til et større selvværd og et stort selvværd, styrker tilhørsforholdet. At selvværd og motivation, uundværligt hænger sammen, beskrives i (Dorthe Ågård, Motivation 2016 s 37) (Et af de stærkeste motiver, der styre mennesker og deres adfærd, er behovet for at etablere og opretholde en følelse af selvværd, og for skoleelever er selvværdsfølesen tæt knyttet til hvordan de klarer sig. Selvbeskyttelse kan være den allerstærkeste motivationsfaktor: Det kan have højeste prioritet at undgå at opleve nederlag, igen: Det betyder at man kan godt være stresset, men de negative tanker, vil lige så stille forsvinde.

Formålet med øvelsen (beskrevet i casen) er at jeg vil styrke elevernes selvværd, for ad den vej prøve at kickstarte deres indre motivation.

Sille, der stille forlod klassen, havde inden hun mødte på skolen, tydeligvis gjort sig en forestilling om at hun kunne klare de krav, som uddannelsen til lastbilchauffør. Men hun kunne ikke håndtere den trussel som opgaven udgjorde, hun begyndte at føle en høj grad af angst arousal og tvivler på hendes egne mestringsevner. Sille havde allerede opbygget en selvbeskyttelsesstrategi, ved at gå på toilettet når hun fornemmede at jeg ville spørge om noget og ved at forlade klassen da problemerne opstod, omkring opgaven. Et gammel kinesisk ordsprog, fortæller hvordan jeg kan hjælpe Sille ” Du kan ikke forhindre bekymrings og angstens fugle i at flyve hen over hovedet på dig, men du kan forhindre at de bygger rede” (Kognition & Pædagogik. Bandura. s. 21) så ved at få Silles´ angst præget tanker, om egen mestringsevne ned på et minimum, vil de få sværere ved at bygge rede i Silles´ hoved.

Den socialkognitive teori fremhæver mestringsoplevelse. som et vigtigt redskab til personlighedsændring. Personer med stærke forbier vil naturligvis ikke have lyst til at give sig kast med noget, som de frygter, og derfor må man skabe et miljø, der gør det muligt for dem at præstere tilfredsstillende. (Ibid. s. 21) For at belyse Bandura´ ord ”derfor må man skabe et miljø” som jeg her tolker som, tillid og tryghed i relation til eleverne, vil jeg tage udgangspunkt i (Dcum´ rapport om psykiske og sårbare elever på erhvervsuddannelse)19 Tillid opstår når eleverne oplever, at støttepersonen (læreren) vil dem det bedste og gør, hvad de kan for at hjælpe eleverne godt videre – nogen som virkelig vil kæmpe for dem. (Ibid. s.25.) Set i lyset af vores kage snak (case) hvor Sille gav udtryk for, hvor meget det betød for hende at man stolede på hende, og hvis jeg føler, at man ikke stolede på hende, kan jeg slet ikke få nogle ord ud. Det er vigtigt for mig, at folk forstår mig.

Hvis man sammenholder Silles udtagelse med Dcum´ rapport om at skabe tillid. ” Det er ofte personlige og følelsesmæssige problemer, der spænder ben for deres faglige formåen og

19 https://dcum.dk/media/2142/dcum-rapportna-r-hovedet-rodereud2017.pdf