Folder MissionEUX

Page 1


Hvad er MissionEUX? MissionEUX er et vejledningsværktøj i form af en app, der kan hjælpe undervisere i grundskolen med vejledning om EUX-uddannelsen. Når eleverne spiller MissionEUX, dyster de mod hinanden om løsning af forskellige udfordringer, kaldet missioner. Alle missioner handler om EUX-uddannelsen. Eleverne arbejder individuelt og i grupper med at løse missionerne - med fotos og film som svar. App’en bygger på gamification - altså det at bruge spil og konkurrence som hjælp til læring. Det betyder, at eleverne oplever en anderledes vejledning, der tager afsæt i de unges medievaner - og samtidig ikke baserer sig på teksttung information og aflevering.

Hvorfor MissionEUX? MissionEUX er relevant, fordi grundskolerne har en forpligtelse til at vejlede om alle ungdomsuddannelser. Da EUX-uddannelsen er forholdsvis ’ny i klassen’, kan det være en udfordring for grundskolerne at vejlede om EUX på samme niveau, som når det handler om fx STX og en traditionel erhvervsuddannelse. Hvis man som grundskole oplever denne udfordring, så er MissionEUX måske værktøjet!


Hvordan kommer vi som skole i gang med at bruge MissionEUX? MissionEUX er nemt at komme i gang med. Der medfølger en vejledning til værktøjet, både på skrift og på video.

Baggrund for MissionEUX MissionEUX er startet som et udviklingsprojekt mellem: • Folkeskolen Bohrskolen i Esbjerg • Folkeskolen Fortunaskolen i Esbjerg • Erhvervsskolen Rybners • Erhvervsskolen EUC Syd • Erhvervsskolen HANSENBERG • PRAXIS – erhvervsskolernes forlag Region Syddanmark har støttet projektet.

KONTAKT Hvis I vil vide mere, så kontakt Dorte Vestergaard Christensen dvc@rybners.dk



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.