Tegneudstyr og -rekvisitter 10
Tegneudstyr og -rekvisitter Computerbaseret tegning Langt de fleste tegninger fremstilles i dag ved hjælp af en computer. Dette kaldes computerbaseret tegning. CAD (Computer Aided Design) har åbnet en lang række nye muligheder. Tegningen kan fra computerskærmen printes/plottes ud på papir. Den kan også gemmes/arkiveres i en database og senere tages frem igen til videre bearbejdning. Det er meget let at foretage rettelser eller ændringer med CAD. Endvidere kan tegningen sendes elektronisk til andre, og den kan overføres til en computerstyret produktionsmaskine, som herefter kan fremstille et emne nøjagtigt efter tegningen.
Dette kaldes CAD/CAM, hvor forkortelsen CAM (Computer Aided Manufacturing) står for computerstøttet produktion. Ved konstruktion anvendes i dag 3D-programmer. Her modelleres en model af emnet, som kan vendes og drejes, så man kan se det fra en hvilken som helst vinkel. Ligeledes kan der indlægges snit i emnet efter ønske. Når emnet er modelleret i 3D, kan man efterfølgende fremstille 2D-tegninger til værkstedsbrug, da CAD-systemet kender alle de mål, der skal til for at fremstille emnet. At modellere ved hjælp af et CADsystem kræver naturligvis kendskab til edb-udstyret og programmet, men det kræver også viden om de regler, der gælder for teknisk tegning.
Figur 5: CAD-system
Tek Tegn_Maskin.indd 10
16-12-2020 09:42:15