Guide til missionEUX

Page 1


Indholdsfortegnelse Lærer (cockpittet i MissionEUX) Oprettelse af brugerprofil og aktivering af MissionEUX Tilknytning af UNI-login Aktivering Opret hold Tildel mission Godkend mission Se highscore Se elevdetaljer Opret mission Hjælp Log ud Elev (appen MissionEUX) Find og download MissionEUX Elevlogin ’Hjemmeskærm’ Opret profilbillede Log ud af appen Missioner i appen Gennemførte missioner ’Sejrsskammel’ ’Plus’ ’Flueben’

2 2 2 2 3 3 4 4 4 5 5 6 7 7 8 8 8 8 9 9 10 10 11

1


Lærer (cockpittet i MissionEUX) Læreren styrer MissionEUX gennem et cockpit, som tilgås via praxisOnline (på computer eller tablet).

Oprettelse af brugerprofil og aktivering For at kunne tilgå MissionEUX cockpittet skal du være oprettet som bruger på praxisOnline. Oprettelsen skal kun foretages én gang. Dette gøres ved at gå til www.praxisonline.dk og vælge ’OPRET PROFIL’. Herefter opretter du dig med navn, e-mail og et kodeord, accepterer betingelserne og klikker på ’OPRET’.

Tilknytning af UNI-login Du skal tilknytte dit UNI-login til din brugerprofil på praxisOnline. Dette gøres ved at logge på www.praxisonline.dk med din e-mail og kodeord. Herefter klikkes på ’Min profil’ efterfulgt af klik på ’Forbind UNI-login’. Når du er færdig skal der være et grønt flueben ved UNI-login.

Aktivering For at kunne tilgå cockpittet skal du bruge en aktiveringskode, som udleveres af PRAXIS. Aktiveringskoden indtastes i feltet ’Indtast aktiveringskode’ i øverste venstre hjørne. Klik herefter på ’AKTIVÉR’. MissionEUX vil nu placere sig under ’FAVORITTER’. Klik på ’MissionEUX’ for at komme til cockpittet.

2


Opret hold Gå i MissionEUX cockpittet. Tryk på 'Administration' i den sorte skinne i venstre side. Tryk på 'Opret Nyt hold'. Udfyld herefter navn, periode og rundelængde: Navn: Vælg et holdnavn. Det anbefales at navngive med reference til både skolen og holdet. Navnet skal være unikt (evt. samme holdkode som I bruger i jeres administrative system). Periode: Vælg et tidsrum, hvor spillet skal være aktivt (spillet kan ikke efterfølgende forlænges eller forkortes - man skal oprette et nyt hold, når spillet er slut, hvis man vil spille igen). Spilperioden inddeles i mindre spilrunder (se 'Rundelængde' neden for). Efter hver spillerunde nulstilles pointtavlen, og eleverne starter på en frisk. Rundelængde: Vælg hvor lang en spillerunde skal være (mellem 1-30 dage). En god varighed er 5 dage. Når en runde er overstået efter eksempelvis 14 dage, nulstilles alle points, og en ny runde i spillet begynder. Til sidst trykkes på 'Opret', og der genereres et unik hold ID, som er nøglen til spillet. Når eleverne tilgår appen, logger de sig ind med UNI-login og hold ID. Under ’Startmissioner’ kan du tildele missioner, som vil ligge klar til eleverne, så snart de logger ind i appen. Under ’Lærer’ kan du tilknytte kolleger, hvis I er flere lærere, der skal spille med holdet. Disse lærere skal være oprettede/have en profil på praxisOnline.dk Eleverne skal ikke tilknyttes manuelt. De bliver automatisk oprettet ved login, når de indtaster hold ID.

Tildel mission Du skal være logget ind i lærerens cockpit i MissionEUX. Vælg det hold, der skal have missioner (øverste højre hjørne). Vælg herefter den eller de elever, der skal have missioner. Tryk på vælg, og du er nu klar til at tildele missioner. Du kan se alle missioner, som ligger i en lang liste. Nogle missioner er pakkede i ’pakker’, som gør, at der kan udstikkes udvalgte missioner i bundter. Det er også muligt at bruge søgefunktionen 'Fritekst' til at søge efter missioner, eller sorter på kategori og/eller type. Du kan se detaljer om missionen ved at trykke på overskriften. Du tildeler missionen ved at trykke i boksen til venstre for missionen. Hvis du vælger missioner, som eleverne skal løse alene, kan du tildele flere missioner af gangen. Vælger du gruppemissioner, må du tildele af flere omgange. Lærermissioner er missioner, som kun læreren uddeler og godkender. Elevmissioner er missioner, der ligger tilgængelige for eleverne hele tiden (se ’Plusset’ under ’Elev (appen MissionEUX)' og som kan indstilles til enten, at læreren skal godkende missionen eller eleverne skal godkende hinandens mission.

3


Tryk til sidst på 'Opret' - så er pakken/missionen/missionerne tildelt, og eleverne kan gå i gang med at løse dem. Eleven vil modtage en push-besked om ny mission på sin mobil eller tablet.

Godkend mission Du skal være logget ind i lærerens cockpit MissionEUX. Tryk på 'Godkend missioner' i venstre side. Her ser du en liste med navne på alle de elever, som har besvaret en mission og indsendt besvarelse til godkendelse. Ved tryk på afkrydsningsfelterne ved missionerne kan du få et hurtigt overblik gennem thumbnails. Ved visse missionstyper kan du på denne måde hurtigt godkende. Du kan også vælge en elev og gennemse besvarelsen mere detaljeret. Du kan give 'feedback' til eleven, og du kan tildele eleven en badge som anerkendelse for besvarelsen. Herefter skal du trykke enten 'Afvis' eller 'Godkend' mission. Så snart du har gjort det, vil eleven få en push-besked på sin telefon eller tablet, og i MissionEUX vil eleven ved en opdatering af skærmen få en opdatering på score, og missionen vil nu figurere som gennemført (elevens skærm opdateres ved at 'hive ned' i skærmbilledet eller ved tryk på opdateringsikonet øverst i højre hjørne).

Se highscore Du skal være logget ind i lærerens cockpit i MissionEUX. Tryk på 'Se highscore' i venstre side. Her kan du se hvordan dine elever klarer sig i spillet, dels totalt, dels runde for runde. Du har desuden mulighed for at sortere på fx point og placering ved at føre musen over ’Point’ og ’Placering’ og trykke på venstre museknap.

Se elevdetaljer Du skal være logget ind i lærerens cockpit i MissionEUX. Tryk 'Se elevdetaljer' i venstre side. Her ser du en liste med elever, som er på holdet (tjek, at du kigger på det rigtige hold - du kan skifte hold øverst til højre). Når du trykker på en elev, kan du se forskellige detaljer: profilbillede, aktuel placering, antal points samt godkendte og fejlede missioner. Hvis der er tildelte missioner, som endnu ikke er besvaret, kan du se den mulige score, som eleven kan opnå, hvis missionen besvares og godkendes - en viden du kan bruge til at motivere eleven for at gennemføre missionen. Hvis en mission er godkendt eller afvist ved en fejl, eller en elev uretmæssigt har godkendt eller afvist en mission, kan du ændre vurderingen her. Tryk på missionen. Nederst kan du godkende afviste missioner eller afvise godkendte missioner.

4


Opret mission Du skal være logget ind i lærerens cockpit i MissionEUX. Det er muligt at lægge nye missioner ind i selve missionskataloget, hvor alle kan se dem. Det er dog kun administrator, der kan lægge disse missioner ind. Dog kan du som lærer oprette egne missioner under ’Opret mission’ og finde dem frem igen ved søgning (marker i feltet ”Oprettet af mig”). Hvis du som lærer ønsker at tilføje nye missioner, skal du overveje nedenstående: Titel: Missionen skal have en titel (det anbefales, at den er unik og genkendelig, så det efterfølgende er nemt at søge efter den). Kategori: Vælg den kategori, der passer bedst på missionen. Type: Vælg mellem 'Lærermission' eller 'Elevmission'. • •

Lærermission er kun synlig, når læreren tildeler den til en elev. Elevmission er synlig for alle elever hele tiden, og eleverne vil til enhver tid kunne acceptere disse missioner og løse dem.

Verifikation: Vælg hvem der skal godkende missionen ('Lærer' eller 'Elev'). Der er fordele og ulemper her. Når læreren godkender missionerne, så er læreren suveræn dommer. Når eleverne godkender hinandens missioner, er læreren ikke 'flaskehals', og eleverne får lejlighed til at diskutere stoffet igen for at retfærdiggøre godkendt/ikke godkendt mission. Deltagere: Vælg mellem ’Individuel’ eller ’Gruppe’. Antal besvarelser: Vælg hvor mange billeder/film - der kan max vælges 10 (eleven vælger selv, om der besvares med billeder eller film). Film kan maksimalt varer 30 sekunder. Points: Vælg hvor mange point en korrekt besvaret mission giver. Tidsfrist: Vælg hvor lang tid eleven har til at løse missionen. Beskrivelse: Sørg for at lave en kort og tydelig beskrivelse af missionen. Her kan du evt. også skrive, om eleven skal besvare med billede eller film. Billede: Find et billede (og evt. Youtube klip), der illustrerer/understøtter missionen. Billedet har stor visuel betydning, når eleverne søger efter en mission. Som nævnt oven for - hvis dine missioner skal ind i missionskataloget, hvor alle kan se dem, skal du afleverer alle disse detaljer omkring missionen til appens administrator, som lægger det hele ind i systemet.

Hjælp Du skal være logget ind i lærerens cockpit i MissionEUX. Ved tryk på ’Hjælp’ nederst i venstre hjørne kan du søge hjælp til det område du ønsker hjælp. Det er også muligt at få support ved at chatte eller sende en e-mail.

5


Log ud Du logger ud af lærerens cockpit ved at klikke på ikonet øverst i højre hjørne af skærmen.

6


Elev (appen MissionEUX) Find og download MissionEUX Spil med MissionEUX foregår fra en app, som eleverne henter i App Store eller Google Play. Søg på ”missioneux”. (billedet her er fra iPhone).

Eleverne kan hente appen til både mobil og tablet. Hvis eleven henter til iPad i App Store, skal eleverne huske at søge på apps til iPhone (se billede)

7


Elevlogin Når eleverne tilgår appen, logger de sig ind med UNI-login og hold ID (se ’Opret hold i MisisonEUX’).

’Hjemmeskærm’ På hjemmeskærmen modtager eleverne nye missioner (’Aktive’). Ligeledes vil løste missioner (’Gennemførte’) og antal optjente point kunne ses her.

Ved tryk på opdateringsikonet øverst i højre hjørne opdateres hjemmeskærmen og evt. nye eller gennemførte missioner kommer frem. Alternativt kan der opdateres ved at trække og slippes på skærmen.

Opret profilbillede På hjemmeskærmen kan eleverne tilknytte et profilbillede ved at trykke på ikonet og indsætte et foto fra ’Kamera’ eller ’Galleri’. Det indsatte foto vil ud over at fremtræde i appen også kunne ses i lærerens cockpit.

Log ud af appen På hjemmeskærmen kan eleverne logge ud af MissionEUX ved kort at holde fingeren på ikonet, slippe og herefter vælge ’Ok’.

8


Missioner i appen Eleverne vil på hjemmeskærmen kunne se tildelte eller valgte missioner som ’Aktive’ eller ’Gennemførte’. Den enkelte mission vil være beskrevet med en overskrift, antal point og en beskrivelse af selve missionen. Hvis missionen er en gruppemission, vil det være markeret med et ikon (silhuet af to personer) i nederste venstre hjørne.

Inden eleverne vælger at løse missionen, kan eleverne se detaljer om missionen ved at trykke på den. Eleverne vil her komme til ’Udfør mission’. Ved tryk på ’højttaler’ er det muligt at få missionen læst op. Ved at scrolle ned på siden kan igen ses en overskrift, antal point og en beskrivelse. Eleverne vil også kunne se tilknyttet billede og evt. YouTube video (se ’Tildel mission’ og ’Opret mission’). Der vil også kunne ses ’Detaljer’ samt ’Gruppe’: Detaljer: Type: Individuel eller gruppemission. Deadline: Hvornår skal missionen senest være løst. Min antal besvarelser: Hvor mange besvarelser forventes som minimum. Max antal besvarelser: Hvor mange besvarelser forventes som maksimum. Gruppe: Ved gruppemissioner vil der under ’Gruppe’ blive vist navnene på eleverne i gruppen. Hvis missionen er en elevmission valgt under ’Plus’ (se ’Plus’), så vil missionen først kunne vælges til udførelse på hjemmeskærmen, når antallet af gruppemedlemmer er opnået. Med andre ord at nok elever har accepteret missionen. På hjemmeskærmen ses dette i et rødt felt under den enkelte mission i nederste højre hjørne, tallet til venstre angiver antal elever, der har accepteret missionen og tallet til højre antal gruppemedlemmer, der skal til for at åbne op for missionen. Det er kun nødvendigt at aflevere gruppemissioner fra et gruppemedlems mobiltelefon eller tablet.

Gennemførte missioner Eleverne vil på hjemmeskærmen kunne se gennemførte missioner, antal tjente point og evt. tildelt badge og feedback. I det viste eksempel er der tildelt en ’pokal’. Ved at trykke på ’pokalen’ vil en nærmere beskrivelse af badgen dukke op. Ved at trykke på ’detaljer’, vil eleven kunne se beskrivelsen af missionen, antal point, evt. badge (ved tryk kan igen ses detaljer om badgen) og feedback, elevens besvarelse og hvem missionen er godkendt af. Ved tryk på ikonet med de 9 kvadrater i øverste højre hjørne vises en visueloversigt over besvarelser på gennemførte missioner. Her kan den visuelle elev hurtigt navigerer rundt i gennemførte missioner.

9


Besvarelsesmuligheder Øverst på siden ’Udfør mission’ har eleverne besvarelsesmulighederne. Kamera: Her kan eleverne bruge mobiltelefonens eller tablettens kamera til at tage fotos til besvarelse. Mappe: Her kan eleverne gå i mobiltelefonens eller tablettens fotoarkiv og hente fotos. Videokamera: Her kan eleverne optage videosekvenser. Videoerne har en begrænsning på 30 sekunder, så eleverne skal på forhånd have gjort sig overvejelse omkring det materiale de vil aflevere. Vis besvarelser: Når eleverne har taget foto eller optaget video, vil det placere sig under ’Vis besvarelser’. Her vil eleverne kunne gennemse besvarelser en ekstra gang inden aflevering. Synes eleverne ikke at besvarelserne er tilfredsstillende, kan de slettes og nye kan fremstilles. Færdig: Når eleverne ønsker at aflevere besvarelsen på missionen trykkes på ’Færdig’. Missionsbesvarelsen vil nu fremtræde til godkendelse i lærerens cockpit eller under de andre elevers ’flueben’ (se ’Flueben’), afhængig af om missionen er en lærermission eller en elevmission, der er indstillet til at eleverne retter hinandens missioner.

’Sejrsskammel’ Ved at trykke på ’Sejrsskammel’ kan eleverne se: Rundens top 5: Hvilke 5 elever klarer sig bedst pointmæssigt inden for den fastsatte rundelængde (se ’Rundelængde’ under ’Opret hold i MissionEUX’). Placering på ugebasis: Hvilke 5 elever klarer sig bedst pointmæssigt på ugebasis. Her kan gås tilbage i ugerne ved at trykke på dobbeltpil mod venstre og ligeledes gå frem igen ved at trykke dobbeltpil mod højre. Ugens højdespringer: Hvilke 5 elever har placeringsmæssigt rykket sig mest i den forgangne uge. Ugens fleste gennemførte missioner: Hvilke 5 elever har antalsmæssigt gennemført flest missioner på ugebasis.

’Plus’ Ved at trykke på ’Plus’ kan eleverne tilgå ’Elevmissioner’ (se ’Tildel mission’ og ’Opret mission’ under ’Lærer (cockpittet i MissionEUX)’). Elevmissionerne ligger tilgængelige for eleverne hele tiden, og de kan indstilles til enten, at læreren skal godkende missionen eller eleverne skal godkende hinandens mission (se ’Opret mission’). Når en mission er accepteret ved at trykke ’accepter’, vil missionen placere sig på hjemmeskærmen, hvorfra det er muligt at løse missionen. Det er muligt gennem ’Filter’, at søge på ’Kategorier’ og ’Type’.

10


’Flueben’ Ved at trykke på ’Flueben’ kan eleverne godkende elevmissioner (som er indstillet til, at en anden elev skal rette (se ’Opret mission’)). Missioner til godkendelse vil fremgå på skærmen med en thumbnail og navn/navne på elev/eleverne, der afleverer. Eleven kan ved at trykke på thumbnailen se besvarelsen, antal point, missionsbeskrivelsen og hvem der har afleveret missionen. Missionen godkendes ved tryk på ’OK’ eller afvises ved tryk på ’Afvis’. Der er dog også mulighed for at trykke på ’Feedback’, hvor eleven kan give skriftlig feedback på besvarelsen inden missionen godkendes eller afvises. Når missionen er godkendt eller afvist får eleverne, der har afleveret missionen en push-besked. Gennemførte missioner vil fremgå på hjemmeskærmen (se ’Hjemmeskærm’).

Video til hjælp På PRAXIS’ hjemmeside finder du en video, hvor du kan hente hjælp. Videoen er tiltænkt minMission, som bygger på samme skal som MissionEUX, hvorfor det meste af indholdet vil berøre de omtalte områder i denne vejledning. Find videoen på www.praxis.dk/minmission

11


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.