Kasper Høgsberg Paulsen: Den stolte og gode håndværker by Praxis

Afgangsprojekt i Erhvervspædagogik

Den stolte og gode håndværker

Udarbejdet af: Kasper Høgsberg Paulsen Aflevering: 04-12-2023

Anslag: 55.191

Vejleder: Tobias Kidde Skov Erhvervspædagogisk Diplomuddannelse Via University College Hold nr. 0360999

Billede fra forsiden af bogen Håndværkeren (Senne , 2009)

1. Indledning:

Jeg hedder Kasper Høgsberg Paulsen, og jeg er ansat på uddannelsescenter Holstebro. Her underviser jeg på tømreruddannelsen. Jeg har undervist tømrerelever i 5 år, og jeg beskæ iger mig primært med hovedforløbselever fra 1-4 hovedforløb.

Jeg oplever, at erhvervsuddannelserne og den faglige stolthed er under pres, og at der skal ske ændringer, hvis tømreruddannelsen i frem den skal være et populært og stolt uddannelsesvalg.

”der er blevet skabt en klassestruktur, hvor håndens arbejdere ikke har samme krav på respekt som andre” (Henriksen , December 2013, s. 19). De e syn på erhvervsuddannelserne er et stort problem i en d, hvor der e erspørges kvaliﬁceret arbejdskra . Arbejderbevægelsens erhvervsråd forudser, at der i 2030 vil mangle 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked. De e er bekymrende tal, da ”et godt og eﬀek vt arbejdsmarked er a ængig af, at virksomheder har adgang l arbejdskra med de kompetencer, som e erspørges” (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2021).

Omvendt står vi na onalt og globalt i en d hvor menneskers overforbrug slider på jordens ressourcer. Allerede D. 28. marts overskred Danmark forbruget af jordens ressourcer for 2023, hvilket svarer l, at det ville kræve over 4 jordkloder, hvis alle lande levede og forbrugte som Danmark (verdensnaturfonden WWF, 2023). De e er i sandhed en trist realitet, som kunne pege på, at den faglige stolthed og den gode håndværker i høj grad stadig kræver sin plads i tømreruddannelsen, hvor netop byggeriet står med mange muligheder for at handle bæredyg gt, kvalitets- og klimabevidst. Disse handlemuligheder kan være med l at gøre en forskel samt være meningsgivende i et større perspek v.

2. Problems lling:

Jeg er blevet underviser, fordi jeg har et ønske om at formidle min faglige stolthed l og med de kommende tømrersvende. Jeg vil være med l at uddanne nysgerrige, kompetente og fagstolte håndværkere, som har redskaberne l fortsat at dyg ggøre sig og bevare det gode håndværk - i et fag som hele den er i udvikling og forandrer sig. Hvilket forhåbentligt kan være med l at sikre, at der også i frem den er kvaliﬁceret arbejdskra inden for byggeriet.

Denne beskrivelse er idealet for elevernes lgang l deres uddannelse, men sådan forholder det sig jo ikke helt.

I mit daglige virke som underviser ser jeg i s gende grad, at den faglige stolthed og det gode håndværk er under pres. De e er både på det teore ske og prak ske plan.

Ifg. Senne er det ”en misforståelse at tænke på håndværksmæssighed som noget, der blot hænger sammen med manuelt arbejde” (Henriksen , December 2013, s. 19)

Jeg har observeret, at flere og flere elever ikke virker l at have lysten og nysgerrigheden l at dykke ned i faget. De virker derimod blot interesseret i at legne sig den overfladiske viden, som er nødvendig for at komme igennem de enkelte forløb. Ligeledes har jeg bemærket, at stoltheden over det gode håndværk og den veludførte opgave ikke umiddelbart er noget, som eleverne llægger den store betydning. Disse antagelser er med l at sæ e det gode håndværk under pres, hvilket er meget bekymrende set fra mit perspek v.

En tendens der bakkes op af Senne ”godt kvalitetsarbejde bliver ikke værdsat i den snæversynede kapitalisme” (Henriksen , December 2013, s. 19)

Min fornemmelse er, at mange elever bliver påvirket af deres virksomhed og dennes lgang l faget. De lbringer lange perioder af deres uddannelse ude i virksomhederne, og derfor ser jeg et stort lhørsforhold l virksomhederne hos de enkelte elever. Når jeg snakker med eleverne om virksomhederne, er det o e værdier som eﬀek vitet, d og penge der vægtes højest i virksomhederne. Tiden l fordybelse og forståelse er sjældent noget de snakker om, når snakken går på, hvordan det går ude i virksomheden og fra mit perspek v er det netop her håndværksmæssigheden og det gode håndværk skabes.

Vekselvirkningen mellem virksomhed og skole samt omvendt kan være svær for mange elever. Jeg ser et erhverv, som står ved en skillevej. Bæredyg gheden står på sidelinjen og banker på, forbrugsfesten er ovre, det er d l at tænke i nye baner inden for byggeriet. Det s ller høje krav l de involverede parter, men kan vi llade os at højne kravet, når samfundet skriger på arbejdskra , men omvendt kan vi llade os at lade vær?

Derfor gør det mig nysgerrig på, hvordan den gode håndværker, som jeg i dag ser, er under pres, i frem den kan blomstre, og hvilket ltag der kan etableres i forsøget på at styrke den. Med disse antagelser skal den gode håndværker så fremadre et ses i et andet lys?

3. Problemformulering:

På baggrund af min belyste problems lling, leder det mig frem l følgende problemformulering.

”hvad er en god og stolt håndværker og hvordan spiller det sammen i en vekselvirkning mellem skole og virksomhed”

4. Videnskabsteore sk posi on

I de e afsnit vil jeg komme ind på, hvilken videnskabsteore sk posi on jeg indtager i opgaven, og hvordan jeg forstår den viden, som danner grundlag for min analyse. Ligeledes vil jeg komme ind på, hvilke metoder der er anvendt i undersøgelserne og hvorfor.

4.1 Hermeneu kken

Jeg vil igennem opgaven anskue min problems lling ud fra et hermeneu sk synspunkt.

Den hermeneu ske lgang handler om forståelse. Teorien siger ”den hermeneu ske cirkel udtrykker en generel opfa else af, at al forståelse er cirkulær, dvs. at al forståelse består i at belyse delene ud fra helheden, og helheden ud fra delene” (Holm, 2. udgave 2018, s. 104)

Denne posi on giver mig muligheden for at anskue og undersøge den gode håndværker som helheden. For at blive klogere på den gode håndværker som helhed kan skole, virksomhed, lærling og samfund ses som delene, der kan være med l at kaste lys på helheden.

Den hermeneu ske lgang peger på, at der kan være forskellige forståelseshorisonter l et givent emne, og at man som fortolker også har sin egen forståelseshorisont l emnet. Det vil sige, at vi aldrig starter på bar bund, når vi vil forstå noget. Teorien siger, at det ikke handler om at forholde sig neutralt eller fordomsfrit i sin søgen på ny forståelse, men derimod være bevidst om sine fordomme og være i stand l at ændre dem, når de ikke holder s k. I skabelsen af ny viden handler det altså ikke om at forkaste hinandens forståelseshorisonter, men derimod bevare dem og sam dig få dem l at gå op i en højere enhed. De e omtales som horisontsammensmeltning (Holm, 2. udgave 2018).

Jeg vil igennem opgaven bringe min egen forståelseshorisont omkring den gode håndværker i spil og sam dig forholde mig l delenes forståelseshorisont. De e vil jeg gøre i håbet om at skabe en større forståelse for den gode håndværker og dens betydning i uddannelsen.

5. Metode

I forsøget på at skabe en større forståelse for den gode håndværker, vil jeg kigge nærmere på min problemformulering ud fra to forskellige undersøgelser.

5.1 Prak kpladsundersøgelse – Danske erhvervsskoler og gymnasier:

Den første undersøgelse omhandler prak kpladser og dens betydning set ud fra et virksomheds- og elevperspek v.

Undersøgelsen er udført af danske erhvervsskoler og -gymnasier i perioden januar-september 2020.

Undersøgelsens datagrundlag bygger på 3.395 elever samt 4.095 virksomheder. De adspurgte virksomheder og elever fordeler sig ud på 16 forskellige uddannelser og blandt de 16 uddannelser er tømreruddannelsen en af dem.

Undersøgelsen giver ikke adgang l den rå data, som er indsamlet, men derimod den analyse og fortolkning som er blevet l på baggrund af den indsamlede rå data.

Rent metodisk tager undersøgelsen afsæt i både kvan ta v og kvalita v metode (Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, 2020)

5.2 Mestrenes syn på sin rolle i erhvervsuddannelser – Poulsen og Skovhus:

Den anden undersøgelse er en kvalita v undersøgelse, som har kigget på mesterens syn på sin rolle i erhvervsuddannelsen. Undersøgelsen bygger på 4 kvalita ve interviews. Informanterne er udvalgt e er at være virksomheder, der anses som værende ”eksemplariske” l at have lærlinge, hvilket undersøgelsen også afspejler (Poulsen & Skovhus, 2023).

Undersøgelsen giver måske ikke et retvisende billede af mesterens syn på sin rolle i erhvervsuddannelsen, da der udelukkende er indsamlet data fra virksomheder, der anses som ”eksemplariske” l at have lærlinge. Derfor ser jeg også blot denne undersøgelse som et supplement l prak kpladsundersøgelsen, men sam dig er det også interessant at kigge på, hvad disse virksomheder, som gør en ekstra indsats, fak sk lægger vægt på i forsøget på at skabe en god håndværker.

Kvalita vt data indsamles o e i forbindelse med interviews, som giver en større mulighed for at opnå en dybere indsigt i den sag, man interesserer sig for. Det kvalita ve interview har sin styrke i, at der gennem samtale med andre mennesker llades, at deres holdninger og forståelser kommer frem. De e kan give muligheden for at se nye sider af sagen, også sider man måske ikke selv havde tænkt over. I sidste ende kan den være med l at give en mere nuanceret og dybdegående empiri af det, som vi ønsker at undersøge (Ingemann m.ﬂ, 2. udgave 2022).

Med udgangspunkt i det hermeneu ske ståsted ville et kvalita vt interview ses fra rela ons e kkens perspek v. Interviewer og informanten vil aldrig opfa e emner helt ens eller have iden ske forståelseshorisonter. Det betyder, at interviews om den samme sag aldrig vil være iden ske. I rela ons e kken møder man hinanden med llid og åben tale, og det giver os mulighed for at blive opmærksom på det unikke i rela onen. Den re e handling i interviewene er dermed unik og må træﬀes på baggrund af spontane livsytringer (Aadland, 2019, s. 93-96)

5.2 Læsevejledning:

Først og fremmest vil opgaven tage udgangspunkt i relevant teori, som taler ind i, hvad er en god håndværker, og hvordan kan vi forstå det at være en god håndværker. E erfølgende vil der på baggrund af den udvalgte teori blive analyseret på de valgte undersøgelser, med henblik på at se om der er forskel på, hvad teorierne peger på, og hvad virksomhederne peger på i forhold l det at uddanne gode håndværkere. Med afsæt i analysen vil der blive diskuteret og vurderet, hvilke konsekvenser de forskellige syn på en god håndværker kan have for den hverdag, som jeg ser i mit daglige virke som underviser på tømreruddannelsen. Sam dig kunne det være relevant at kigge på, hvilken betydning den gode håndværker skal llægges i frem den. Til sidst i opgaven vil nye perspek ver l problemet blive bragt på banen med henblik på at udfolde dem l den mundtlige del.

6. Teore sk belysning:

I de e afsnit vil jeg redegøre for, hvad teorierne siger om en god håndværker, og hvordan disse teorier kan forstås.

6.1 Richard Senne – Håndværksmæssighed:

Richard Senne sæ er via sin bog Håndværkeren ord på, hvad han mener, der gør en l en god håndværker, han bruger begrebet ”håndværksmæssighed”

Begrebet håndværksmæssighed llægger han betydningen ”en varig, grundlæggende menneskelig impuls –ønsket om at gøre arbejdet godt for dets egen skyld” (Senne , 2009, s. 18)

Han peger på, at håndværksmæssigheden favner meget bredere end det faglærte manuelle arbejde, det er ”den nære forbindelse mellem hånd og hoved. En god håndværker fører en dialog mellem en konkret praksis og sin tænkning” (Senne , 2009, s. 19). Fordybelse og gentagelser af en konkret praksis kan ifg. Senne være en af vejene l håndværksmæssighed, da gentagelser kan få en fastlåst praksis l at åbne sig ”e erhånden som et menneske udvikler færdigheder, ændres indholdet af det, han eller hun gentager” (Senne , 2009, s. 48). Derved nærmer man sig også de 3 grundlæggende evner ved håndværksmæssigheden ”evnerne l at lokalisere, l at s lle spørgsmål og l at åbne op” (Senne , 2009, s. 278) Slu eligt kigger Senne også ind i de e ske overvejelser, som kan følge med håndværksmæssigheden. Jagten på at lokalisere, s lle spørgsmål og åbne op l en konkret praksis kan, hvis man ikke stopper op og kigger på sit arbejde, give store e ske problemer, som man ikke havde overvejet i arbejdsprocessen. (Senne , 2009, s. 295-297).

Senne forståelse for ”håndværksmæssighed” kan bruges l at holde op imod virksomhedernes forståelse for den gode håndværker. Kan der ud fra hans forståelse tegne sig et billede af, om der overordnet er ligheder eller forskelle på, hvordan den gode håndværker opfa es.

6.2 Henrik Hersom – Veje l stolthed i erhvervsuddannelserne:

Hersoms teori peger på, at stolthed kan opstå i 3 forskellige dimensioner. Disse dimensioner er et samfunds, uddannelses- og individsdimension, som lsammen udgør stolthedsmodellen.

6.2.1 Samfundsdimension

Her kigger man på stolthed, som det der kan opstå eller udeblive på baggrund af samfundets syn på erhvervsuddannelserne, hvilken status den pågældende uddannelse llægges, og hvordan medierne og de poli ske prioriteringer former synet på erhvervsuddannelserne. De e er alle sammen faktorer, som kan spille ind i en posi v eller nega v retning i forhold l at opleve stolthedsfølelse (Hersom, 2020, s. 17-25).

6.2.2 Uddannelsesdimension

Her er det uddannelsen og det enkelte uddannelsesfællesskab, som kan være med l at skabe en stolthedsfølelse. Det enkelte uddannelsesfællesskab er en del af ﬂere forskellige sfærer. Det kan være den enkelte klasse man lhører, de andre uddannelsesfællesskaber på skolen, hele skolen man går på, prak kdelen er også en stor del af ens uddannelsesfællesskab. Alle disse sfærer kan have indvirkning på uddannelsesfællesskabets opfa elser og forståelser af, hvordan de oplever stolthed i deres uddannelse. Hersom peger også på, at der for nogle elever kan være forbundet mere stolthed med prak kdelen end med skoledelen (Hersom, 2020, s. 25-37).

6.2.3

Individdimension

Stolthedsmodtageligheden i individdimensionen handler om elevens eget syn på sine ydre og indre kvaliteter, men sam dig bliver den også påvirket af elevens rela oner som familie og venner og deres syn på elevens uddannelsesvalg. Her peger Hersom på elevens selvagtelsesgrundlag. Betegnelsen dækker over elevens selv llid og selvværd l at føle stolthed over sin uddannelse, det der omtales som stolthedsmodtagelighed. Besidder eleven en høj selvagtelsesgrundlag, vil der være større chance for at blive smi et med stolthed, og sam dig vil eleven nemmere kunne bidrage posi vt l uddannelsesfællesskabets stolthedsfølelse. (Hersom, 2020, s. 37-48).

Hersoms teori om stolthed i erhvervsuddannelserne peger på nogle af de faktorer, der skal være l stede, hvis eleverne skal føle stolthed ved deres fag og uddannelse. Derved kan hans teori bruges i forhold l analysen af undersøgelserne l at kigge på, om der hos virksomhed eller skole bliver bragt nogle af hans synspunkter i spil.

6.3 Henrik Hersom – Praksislæringsmodel: Jeg har i en dligere opgave beny et Henrik Hersoms praksislæringsmodel og følgende er uddrag fra den pågældende opgave ” Henrik Hersoms praksislæringsmodel skelner mellem erhvervsoplæring og læring om livet i og omkring erhvervet, ud fra en lukket/åben faglig klassiﬁka on samt lukket/åben didak sk rammesætning. Alt e er hvilken faglig klassiﬁka on og didak sk rammesætning man arbejder med, giver det et praksislæringssyn at arbejde ud fra. Her skelner Hersom mellem praksis-orienteret, -anvisende,baseret, -relateret læring (Hersom, 2019)” (Paulsen, 2022).

Praksislæringsmodellen (Hersom, 2019, s. 25)

I ”erhvervsoplæringen” skal lærlingen blive i stand l at forstå og udføre fagets eksisterende praksis. Man betragter det eksisterende i faget som det, der er gældende og det ”rig ge”. Her ser man lærlingen som en arbejdskra , der kan varetage eksisterende opgaver indenfor faget, og dermed som en der imødekommer virksomhedernes behov.

I ”læring om livet i og omkring erhvervet” er inten onen, at lærlingen skal oplæres l at blive en samfundsdeltager, der går l jobbet som en krea v, kri sk og nytænkende arbejdskra (Hersom, 2019).

Henrik Hersoms praksislæringsmodel vil jeg bruge som et analyseredskab i min analyse l at ligge ned over virksomhedernes forståelse af den gode håndværker og holde det op imod teoriernes forståelse af den gode håndværker. Derved vil jeg kigge på, hvor de to forståelser overordnet placerer sig henne i praksislæringsmodellen, og om der er forskel.

7. Analyse:

Analysen vil tage udgangspunkt i de dligere omtalte undersøgelser, hvor virksomhedernes syn på den gode håndværker vil blive udfoldet og holdt op imod teoriernes forståelse af den gode håndværker. De e er velvidende, at der kan være ﬂere faktorer, som spiller ind i ønsket om at skabe en stolt og god håndværker.

Analysen er opdelt i fem afsnit, som er fundet særlig interessante i forhold l den omtalte problems lling og det at blive klogere på, hvad en god håndværker er.

De 5 afsnit lyder som følger:

- Væsentlige værdier set med virksomheds perspek v

- Lærlingens rolle i virksomhedernes hierarki

- Vekseluddannelsen og et samfundsansvar

- De ”eksemplariske” virksomheder

- Praksislæringsmodellen som analyse redskab

Disse fem afsnit danner grundlag for den here er følgende analyse.

7.1 Væsentlige værdier set med virksomheds perspek v I prak kpladsundersøgelsen har virksomhederne skulle vælge mellem nogle værdier, som de anser som vig ge egenskaber hos eleverne. Her er det værdier som mødestabilitet, arbejdsomhed, samarbejdsvillighed og selvstændighed der indtager de øverste pladser. Virksomhederne llægger altså værdier som faglig dyg g, præcision, grundighed og kendskab l faget en mindre betydning hos deres lærlinge.

Væsentligste værdier hos en lærling. (Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, 2020, s. 24)

Et citat fra undersøgelsen forklarer det meget ﬁnt ”hvis han bare kommer om morgenen, når vi andre møder ind, så skal jeg nok lære ham at svejse og bruge en rørtang” (Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, 2020, s. 25). Virksomhederne peger altså på, at en god håndværker først og fremmest skal have de helt basale kompetencer på plads og med udgangspunkt i citatet antyder virksomheden formentligt, at så skal de nok lære ham de faglige kompetencer.

Disse værdier kommer også l syne i analysen af mesterens syn på sin rolle i erhversuddannelsen. Her bekræ er mestrene vig gheden af, at det og blive en god håndværker indbefa er at kunne tjene sin egen løn, når man er udlært. ”der er jo ikke noget værre for et ungt menneske end af få at vide, at man ikke kan det” formulerer en mester (Poulsen & Skovhus, 2023, s. 80).

Virksomhederne peger særligt på to værdier, nemlig lærlingens lyst l at arbejde og lyst l at lære. Disse værdier er med l at betragte lærlingen som en egentlig ressource for virksomheden. Lysten l at lære og blive en god håndværker skal også ifølge virksomhederne komme l udtryk ved, at lærlingen erkender, at han/hun er lærling og ikke en faglært medarbejder (Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, 2020, s. 22-23)

En mester udtrykker ”der skal være en vilje bag” (Poulsen & Skovhus, 2023, s. 81). Lærlingen skal have lysten og viljen l at lære de forskellige fagtradi oner og kende l det særlige ved dem. Mestrene ønsker at lærlingen gennem lysten l at lære, skal blive en god håndværker inden for hele fagets bredde (Poulsen & Skovhus, 2023, s. 81-82)

7.1.1 En god håndværker – virksomhed kontra teorier Kigger vi på virksomhedernes forståelse af, hvad en god håndværker er, og hvilke værdier de llægger en god håndværker og holder op imod teoriernes forståelse af en god håndværker, ser vi både forskelle og ligheder.

I problems lling har jeg citeret Senne for følgende udsagn ”godt kvalitetsarbejde bliver ikke værdsat i den snæversynede kapitalisme” (Henriksen , December 2013, s. 19) om hans påstand er rig g eller ej vil jeg ikke fastslå, men forstår man en god håndværker ud fra Senne s forståelser, kan der måske være noget om snakken.

Uddragene fra undersøgelserne ovenfor antyder, at mestrene llægger det stor betydning, at lærlingen har de basale kompetencer som arbejdsomhed, mødestabilitet, og samarbejdsvillighed og vægter det at lærlingen skal lære at tjene sin egen løn højt. Det kan stå i skarp kontrast l Senne s forståelse af en god håndværker, som i langt højere grad peger på, at den gode håndværker besidder evner som grundighed, nysgerrighed, engagement, passion og stolthed. Han ser først og fremmest den gode håndværker som en

der legner sig færdigheder og kompetencer indenfor faget og hele den er nysgerrig på, hvordan ng virker og hvordan de kan forbedres.

Hersoms taler også ind i denne forståelse, at for at blive en stolt og god håndværker skal lærlingen blive og føle sige god l sin faglige praksis, her ser han mestringsoplevelser som en af vejene der l og peger på, at det er vig gt, at eleverne selv får oplevelsen af at være dyg ge l deres fag (Hersom, 2020, s. 55-56).

Sam dig understø er Hersom, Senne s synspunkter, ved at se på den gode håndværker som en med en høj fagiden tet i forhold l at have et fagligt sprog og være reﬂekterende omkring sit fagområde og arbejdsprocesser. Omvendt taler han også ind i virksomhedernes forståelse omkring, at fagiden teten også handler om at mestre fagets pligter, kultur og re gheder og agere som faglært inden for sit felt (Hersom, 2020, s. 83) Disse forståelser taler ind i individdimensionen og elevens selvagtelsesgrundlag.

Virksomhederne peger da også på, at lærlingen skal legne sig faglige kompetencer, tradi oner og forståelser for faget og det gode håndværk, men at det i lige så høj grad er det at fungere som medarbejder i faget og blive betragtet som en egentlig ressource. Det kan med Senne s synspunkt være svært at skabe den gode håndværker, hvis de faglige kompetencer ikke lskrives nok d, da det netop er den l fordybelse og gentagelser der kan være med l at skabe håndværksmæssigheden.

7.2 Lærlingens rolle i virksomhedernes hierarki I forhold l elevens rolle i virksomheden set ud fra undersøgelserne taler virksomheden i to forskellige retninger. På den ene side ser virksomhederne lærlingene som ny energi, der kan udfordre `plejer`. De ser forholdet l eleven som et gensidigt anerkendelsesforhold, hvor begge parter må give og tage for at lykkedes (Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, 2020, s. 75). Virksomhederne har et ønske om at gøre op med gamle arbejdshierarkier, hvor lærlingen ikke kun udføre opgaver ingen andre vil udføre, men indgår i fordelingen af arbejdsopgaver på lige fod med de andre ansa e i virksomheden. Derved kommer lærlingen l at indgå i ﬂere forskellige arbejdsopgaver, som ikke kun skal løses individuelt men også i fællesskab, da de peger på, at det kan være med l at sikre en kompetent arbejdskra i frem den (Danske Erhvervsskoler ogGymnasier, 2020, s. 77-78).

På den anden side ønsker virksomhederne også, at lærlingen kender sin plads i arbejdshierarkiet og erkender sig som den lærende - forstået på den måde, at lærlingen skal have lysten l at opbygge viden fra de faglærte ansa e, og ikke ser sig selv som den der skal formidle viden l virksomheden og de øvrige ansa e (Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, 2020, s. 77-78).

7.2.1 Hierarkiets betydning set med teoriernes forståelse

De 3 grundlæggende elementer l håndværksmæssighed ifølge Senne er evnen l at lokalisere, l at s lle spørgsmål og l at åbne op, kan se vanskelig ud i virksomhedernes praksis. Som nævnt dligere i analysen, er det at tjene sin løn og blive betragtet som en egentlig ressource, noget der peger på at lærlingen ses som en del af produk onen, og at der fra virksomhederne side forventes en vis form for produk vitet, og at der er nogle mål og deadlines, som skal overholdes. Disse forventninger gør at fejl, den l at stoppe op og reﬂektere eller lave gentagelser for at nærme sig håndværksmæssigheden ikke umiddelbart er en mulighed.

Sam dig kan ideen om at gøre arbejdet godt for dets egen skyld, ligne noget der med virksomhedernes øjne hører en anden d l. Hvor man i dag er mere målorienteret, og der er dsplaner, som skal overholdes.

Det fører mig frem l det med lærlingens rolle i virksomhedernes hierarki. I forsøget på at skabe gode og kompetente håndværkere set fra virksomhedernes perspek v er deres inten on, at de gerne vil gøre op med gamle tradi oner og give plads l lærlingen, som kan bringe et frisk pust ind i virksomheden - måske med noget nyt llært viden fra et overstået hovedforløb på skolen. Set ud fra analysen kan det ses som en hårﬁn balance for lærlingen, da virksomheden også forventer, at lærlingen kender sin plads som den lærende. Det kunne måske pege på, at virksomhederne har svært ved at give slip på egne forståelser og værdier af faget, og derved er mest interesseret i, at lærlingens viden opbygges på baggrund af virksomhedens faglærte ansa e med deres og virksomhedens lgange og forståelser l faget.

Hvis virksomhedernes udsagn tolkes sådan, kan det ifølge Senne skabe nogle problemer for lærlingen i ønsket om at blive en god håndværker, hvis ”en praksis organiseres som et middel l at nå et bestemt mål, dukker problemerne med det lukkede system op igen. Den, der oplæres, bliver s llet over for et fast mål og udvikler sig ikke yderligere” (Senne , 2009, s. 48)

Hvis vi kigger på uddannelsesdimensionen i Hersoms teori, indgår lærlingen i forskellige uddannelsesfællesskaber, et af uddannelsesfællesskaberne kunne være praksisfællesskabet l virksomheden. Praksisfællesskaber hvor lærling og virksomhed interagerer og lærer af hinanden, samt er draget af fælles udfordringer og engagement kan have stor betydning for lærlingens stoltheds følelse og det at blive en god håndværker (Hersom, 2020, s. 89). Hersom peger på, at lærlingens engagement og lyst l at lære øges når lærlingen får medindﬂydelse på arbejdsopgaverne og de læringmuligheder som ligger deri, og hvor det at begå fejl og lære af dem er en naturlig og accepteret del af det at være lærende (Hersom, 2020, s. 84-85). Hersom peger altså også på vig gheden af lærlingens placering i hierarkiet, som værende en medspiller som tages med på råd i bestræbelserne på at skabe en god håndværker, der udvikler evnerne l at lokalisere, s lle spørgsmål og åbne op.

7.3 Vekseluddannelsen og et samfundsansvar

Mange virksomheder ser det at have lærlinge som et samfundsansvar, hvor de er med l at sikre, at der også i frem den vil være kompetent arbejdskra inden for faget (Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, 2020, s. 32). Ud fra analysen ser virksomhederne sig selv som afgørende faktor l at sikre det gode håndværk og den frem dige arbejdskra . De betragter prak kpladsen som afgørende for læring og altafgørende for fagligheden (Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, 2020, s. 75).

7.3.1 Teoriernes syn på virksomhedernes rolle i vekseluddannelserne

Virksomhederne ser sig selv som en vig g del i det at uddanne den kommende arbejdskra Hvilket er forståeligt, da langt størstedelen af uddannelsen foregår ude i virksomhederne. Denne holdning er også vig g set i lyset af publika onen fra arbejderbevægelsens erhvervsråd omkring den forventede mangel på faglært arbejdskra i frem den, der er omtalt dligere i opgavens problems lling.

Hersom bakker virksomhederne op i deres synspunkt på sig selv i forhold l deres betydning af lærlingens uddannelse. Erhvervsuddannelserne er en vekselvirkning mellem skole og virksomhed, denne del taler ind i det, han beskriver som uddannelsesdimensionen.

Den stolte og gode håndværker bliver ifølge Hersom oplært i begge uddannelsesfællesskaber skole og virksomhed, men for nogle elever kan virksomheden være forbundet med mere stolthed, da virksomhederne er mere auten ske og viser faget i virkeligheden. Eleverne får følelsen af at udre e noget og være en del af et ”rig gt job”. (Hersom, 2020, s. 33).

7.4 De ”eksemplariske” virksomheder

Som nævnt dligere i analysen fremhæver virksomhederne, der anses for at være dyg ge l at have lærlinge, også vig gheden af, at lærlingen kommer l at kunne tjene sin egen løn. De fremhæver ansvarlighed, samt forståelsen for at man indgår i et team, hvor man er a ængige af hinanden og alle bidrager l at skabe et godt arbejdsliv for sig selv og hinanden (Poulsen & Skovhus, 2023, s. 80).

Men hvad fremhæver de ellers i arbejdet med lærlinge?

De nævner blandt andet vig gheden af at opbygge fornemmelser for faget. De e er forstået på den måde, at man igennem arbejdet med faget og dets tradi oner opbygger sine egne fornemmelser for det gode håndværk. En mester beskriver det sådan ”så viser jeg min metode l at skrælle en gulerod. En anden dag ser de en andens metode, og så ﬁnder de s lle og roligt ud af, hvad der passer l deres hånd” (Poulsen & Skovhus, 2023, s. 81-82). Her peger mestrene på, at det er vig gt eleverne får lov l at se forskellige fremgangsmåder inden for faget, men i forståelse af at eleven får lov l at eksperimentere og udvikle sig som fagperson.

Virksomhederne llægger det også stor betydning, at lærlingen træder i karakter med sit fag og bliver så fagligt dyg g som muligt i kra af forskellige ini a ver. Her nævnes mulighed for at deltage i talentkurser, få materialer med hjem man kan øve sig på, komme i prak k hos et andet firma som kan lbyde andre typer arbejde, end virksomheden selv kan. Virksomhedernes lgang l lærlingen beskrives meget fint af denne mester ”vi stø er eleverne i at forholde sig l, hvad de gerne vil. Det er helt fint de finder ud af det s lle og roligt. Fx er en af vores elever interesseret i japansk mad, så hjælper vi ham med at finde ud af, hvordan han kan lære mere om det. Det her er ikke en japansk restaurant men man kan dyg ggøre sig ved at læse bøger, man kan finde ud af, hvordan man kan præge menuen, så aspekter af det japanske kan inkorporeres i menuen her” (Poulsen & Skovhus, 2023, s. 83).

Undersøgelsen peger på at netop disse mestre, der anses som værende de ”eksemplariske” virksomheder, prioriterer at se lærlingen som den lærende, der skal have lov l at udvikle sig inden for faget. Lærlingen skal have lov l at afprøve ng, eksperimentere og lave fejl alt sammen for at udvikle sig i ønsket om at ”påvirke og udvikle sit eget job og sit eget liv med jobbet, og muligheden for at udvikle og påvirke branchen” (Poulsen & Skovhus, 2023, s. 87).

7.4.1 Findes der ligheder mellem de ”eksemplariske” virksomheder og teorierne Med udgangspunkt i uddragene fra de ”eksemplariske” virksomheder ovenfor er der langt ﬂere aspekter i deres lgang l lærlingen, som peger ind i det, teorierne siger.

Jeg synes dog, at det er værd at hæ e sig ved, at disse virksomheder i høj grad også påpeger vig gheden omkring det at lære og tjene sin egen løn. Denne forståelse taler, som dligere nævnt, ikke så meget ind i det teorierne peger på ved den gode håndværker.

Tager man i stedet et kig på det næste disse virksomheder taler om, kan vi begynde at ﬁnde ligheder.

Den måde mestrene beskriver, hvordan de inddrager sig selv og prioriterer at hjælpe og forklare lærlingen om fagets fornemmelser og tradi oner, kan drage paralleller l det Senne omtaler som ”den sociale ekspert” (Senne , 2009, s. 247-251) Den sociale ekspert er eksperten, som godt kan lide at begå sig i mentor rollen. Den sociale ekspert besidder ”prehension”. De e er et udtryk der af Senne forstås som ”de værdier, der frembringes af meget øvet hænder” (Senne , 2009, s. 161) og disse værdier deler den sociale ekspert ud af og kan formulere det i en form, så ikke-eksperter kan forstå det.

Disse virksomheder fremstår som nogle, der i høj grad vægter det at formidle faget videre højt. Ud fra beskrivelserne fremkalder de mange af de værdier hos lærlingen, som taler ind i Senne s forståelse af godt håndværk - værdier jeg dligere har beskrevet som grundighed, nysgerrighed, engagement, passion og stolthed. Sam dig kan deres eksempler om, hvordan forskellige ansa e viser, hvordan man kan skrælle en gulerod, eller hvordan de hjælper med at forfølge lærlingens interesser indenfor faget for dere er at lade dem eksperimentere og ﬁnde sin egen vej, give et indtryk af at lærlingen i højere grad får muligheden for at legne sig evnerne l at lokalisere, s lle spørgsmål og åbne op, som i Senne s forståelse er grundelementerne l Håndværksmæssigheden.

Som nævnt dligere taler Hersoms forståelse af stolthed i uddannelsesdimensionen ind i mestrenes lgang l lærlingen. Hersom peger på, at en oplæringsansvarlig som er omhyggelig, dedikeret og viser engagement l faget kan påvirke stoltheden posi vt hos lærlingen (Hersom, 2020, s. 34). Denne lgang l lærlingen kan også være med l at påvirke individdimensionen i en posi v retning, da lærlingens selvagtelsesgrundlag formentligt vil styrkes i arbejdet med at eksperimentere, opbygge fornemmelser og følge egne interesser indenfor faget.

7.5 Praksislæringsmodellen som analyse redskab: Praksislæringsmodellen skal ifølge Hersom ikke ses som ”enten-eller”, men mere som ”både-og” når man kigger på, om erhvervsuddannelserne primært skal foregå ud fra en ”erhvervsoplærings”- eller ”læring om livet i og omkring erhvervet” perspek v. Det er måske netop her det bliver interessant, for kigger vi på uddragene fra undersøgelserne og de forståelser og betydninger virksomhederne llægger den gode håndværker, ligger de i høj grad ovre i praksislæringsmodellens venstre side nemlig i ”erhvervsoplæringen”. Tager man sam dig et kig på rammesætningen, peger det i retningen af, at virksomhederne overordnet har en praksis anvisende læringsforståelse. De har klare forståelser af, hvordan lærlingen skal agere, og hvilke værdier der er nødvendige for at fungere i erhvervet og blive set som en egentlig ressource. Sam dig har de klare opfa elser af, hvordan faget er, og hvad der er det ”rig ge”. Lærlingene skal ﬁnde sin plads i virksomhedernes hierarki som den lærende, hvor de gro sagt skal følge virksomhedernes forståelse af faget. De e erspørger lærlinge, der er lpasningsparate og som hur gt kan gå ind og varetage eksisterende arbejdsopgaver.

Der er da også indika oner på, at virksomhederne i nogle lfælde peger over imod ”læring om livet i og omkring erhvervet”, hvor virksomhederne ønsker at bryde op med gamle tradi oner og hierarkier, hvor lærlingen i stedet kan komme mere på banen og være med l at udvikle faget. Aspekter som d og penge bliver måske en modspiller i denne inten on, hvor lærlingen mere ligner en, der ender som regulær arbejdskra , som bliver opdraget i et eksisterende fag uden den store mulighed for at forny og videreudvikle faget.

Re er man blikket mod undersøgelsen med de ”eksemplariske” virksomheder og ligger praksislæringsmodellen ned over deres forståelser, tegner der sig et mere nuanceret billede. Deres forståelser og opfa elser om den gode håndværker bevæger sig i højere grad rundt i de forskellige praksis lærings begreber. De ligger selvfølgelig også ovre i den venstre side i ”erhvervsoplæringen”, hvor de ligeledes beny er sig af praksisanvisende læring. Blandt andet har de klare forståelser af, hvordan lærlingen skal agere og indgå i arbejdsopgaverne for at bidrage posi vt l sit eget og de andres arbejdsliv. Sam dig har de en klar opfa else af, hvordan lærlingen skal nå hen l at kunne tjene sin egen løn. Omvendt beny er de sig også af den praksisorienterede læring, det ser jeg fx. ved eksemplet med guleroden. Lærlingen skal lære at skrælle en gulerod, en opgave der ligger i den lukkede klassiﬁka on, men i stedet for at mestrene siger du skal gøre sådan her, viser de forskellige teknikker l at skrælle en gulerod for dere er at lade eleven eksperimentere, lave gentagelser osv. I ønsket om at lærlingen skal danne sin egne fornemmelser for faget og i det her lfælde det at skrælle en gulerod. De ”eksemplariske” virksomheder arbejder også ovre i den højre side i praksislæringsmodellen med deres lærling, nemlig i ”læring om livet i og omkring erhvervet”. Her opererer de også indenfor begge praksis lærings begreber. I forhold l den praksisrelaterede læring vil jeg tage udgangspunkt i lærlingen, der er interesseret i japansk mad. Her hjælper og stø er virksomheden eleven i sin interesse, og i samarbejde lader de lærlingen komme med bud på, hvordan det japanske køkken kan inkorporeres i virksomhedens menu. De har altså ikke en klar forståelse af, at faget er på en bestemt og indiskutabel måde. Den praksisbaserede læring kommer l udtryk ved de ”eksemplariske” virksomheders ønske om, at lærlingen skal få så meget ud af sin uddannelse som muligt. De opfordrer l, at lærlingen kan deltage i konkurrencer, komme i prak k hos en anden virksomhed, osv. Alt sammen med ønsket om at lærlingen får så brede kompetencer så muligt, og derved får så gode muligheder som muligt i faget e er endt uddannelse. Disse virksomheder ser altså ud over egne behov, og lader lærlingens interesser og frem dige ønsker få plads l at blomstre.

Disse perspek ver skal dog holdes op imod virksomhedernes egne forståelser af, at lærlingen sam dig skal fungere som en arbejdskra , der skal lære at tjene sin egen løn. Derfor fremstår disse ﬁne beskrivelser måske ikke så eksemplariske i virkeligheden, som de er fremlagt her i undersøgelsen.

8. Diskussion:

På baggrund af den udfoldede analyse har jeg kigget på nogle af de dele, som kan være med l at tegne helheden omkring det at blive en god håndværker. Velvidende om at helheden indeholder ﬂere dele end de to, som er beskrevet i analysen.

Nu vil jeg på den baggrund prøve at diskutere og forholde mig l, hvordan disse forståelser passer ind i min egen forståelse af den gode håndværker i ønsket om at komme tæ ere på en fælles forståelse af den gode håndværker, og hvordan jeg i frem den vil deﬁnere den gode håndværker

Som nævnt i problems llingen er jeg blevet underviser, fordi jeg gerne vil formidle min faglige stolthed l og med de kommende tømrersvende. Min forståelser for den gode håndværker lægger sig i høj grad op ad teoriernes beskrivelser.

En god håndværker i mine øjne er en, som er faglig stolt og gerne vil levere et visuelt ﬂot stykke håndværk for dets egen skyld. Sam dig er den gode håndværker i stand l at tage højde for korrekt konstruk onsopbygning, kunne udvælge materialesammensætninger der supplerer hinandens leve der samt udvise hensyn l et godt arbejdsmiljø. Et nyt element jeg er begyndt at llægge den gode håndværker, er bæredyg gheden. Bevidstheden om at mindske sit spild, tænke i alterna ve konstruk onsløsninger og i sit materialevalg være i stand l at ersta e kendte materialer med et mere bæredyg gt valg. Sam dig anerkender jeg vig gheden af, at den gode håndværker er opmærksom på og klar over, at ens udstråling og fremtoning har betydning for kunder og kollegaer, da social omgang og kontakt med kunder og deres bolig er en stor del af jobbet. ”hvad er en god og stolt håndværker og hvordan spiller det sammen i en vekselvirkning mellem skole og virksomhed”.

Med udgangspunkt i problemformuleringen tegner analysen et klart billede af, at der i mange lfælde er stor forskel i virksomhedernes, teoriernes og mit eget syn på, hvordan man betragter den gode håndværker, især hvis man trækker de ”eksemplariske” virksomheder ud af ligningen. Derfor giver analysen også anledning l nye spørgsmål og diskussioner om, hvordan den gode håndværker skal deﬁneres i frem den.

Vores levegrundlag som skole er i sidste ende virksomhederne. Det er dem, vi skal sørge for at levere ny kvaliﬁceret arbejdskra l, hvilket er en opgave virksomhederne i høj grad selv er med l at lø e set ud fra vekseluddannleses princippet. Betyder denne betragtning, holdt sammen med analysens nye forståelser så, at vi fremover skal se den gode håndværker, som en der kan møde l den, være arbejdsom, levere resultater i form af fastsa e opgaver, som skal løses indenfor en bestemt dsramme. Med andre ord skal gode håndværkere så ses som nogle, der hur gt kan gå ind og varetage eksisterende arbejdsopgaver.

Denne betragtning af den gode håndværker fremstår i mine øjne hul og langt fra den dagligdag eleverne møder på skolen, hvor de i langt højere grad møder opgaver, som taler ind i teoriernes og min egen forståelse af den gode håndværker.

På skolen skal eleverne udføre forskellige konstruk oner teore sk og prak sk, her skal eleverne udføre tegningsmateriale, undersøge regler for konstruk onsopbygning af forskellige bygningsdele, udvælge materialer samt komme med alterna ve løsninger alt sammen under hensyntagen l et godt og sikkert arbejdsmiljø. S lle og roligt begynder det bæredyg ge aspekt også at fylde mere og mere i opgaverne. Alle disse informa oner og løsninger undersøges løbende med, at opgaven fysisk bliver l på værkstederne. Her får eleverne muligheden for at føre det llærte viden ud igennem deres hænder. Eventuelle faldgruber og knudepunkter som man ikke havde tænkt over i teorien, kan opstå, og her får eleverne muligheden for at undersøge, hvordan det nyopståede problem bedst løses. Opgaverne lægger op l, at eleverne skal være undersøgende og nysgerrige i kombina on med, at der er d og plads l at eleverne kan lokalisere, s lle spørgsmål og åbne op. Sam dig opfordres eleverne l at dyg ggøre sig og udvikle deres håndelag i den prak ske del De e ved at være omhyggelig og levere et flot stykke håndværk, hvor en ng måske bliver lavet om flere gange bare for dets egen skyld og det at aflevere en flot opgave kan have værdi og forhåbentligt i sidste ende frembringe en stolthedsfølelse.

Denne beskrivelse er eksemplet på en opgave, som eleverne bliver s llet på hvert hovedforløb. En beskrivelse der i min op k giver et langt mere nuanceret billede af det at være en god håndværker.

Opgavernes lgang drager mange paralleller l Senne s forståelse af ”håndværksmæssigheden”. Sam dig bevæger opgaven sig i begge sider af praksislæringsmodellen, hvor der både er regler, principper og det at legne sig fagets fornemmelser rent fagligt, som taler ind i ”erhvervsoplæringen” og på den anden side, skal eleverne være i stand l at træﬀe hensigtsmæssige beslutninger, kigge på det bæredyg gt aspekt og vælge løsninger som er l gavn for kunden på den lange bane, elementer som taler ind i ”læring om livet i og omkring erhvervet”.

Forskellene i måden den gode håndværker bliver betragtet på, er l at få øje på. Disse forskelle er måske netop årsagen l nogle af de problemer, jeg har observeret i min dagligdag i forhold l at opretholde den faglige stolthed. Eleverne møder to forskellige ”verdener”, som anskuer den gode håndværker på forskellige måder. Kan det være medvirkende l at eleverne må ”vælge side”, for at kunne navigere i det. Et ”valg” som ud fra mit perspek v o e ender hos virksomhederne, da det er dem, som kan vise faget i virkeligheden, samt at eleverne opholder sig i store perioder i netop virksomhederne.

Hvis denne betragtning er en del af svaret på den manglende faglige stolthed i skolen, skal der ﬁndes holdbare argumenter for, hvordan skolen i frem den fortsat kan og skal arbejde med at uddanne gode og stolte håndværkere. Da skolens fremgangsmåde som det foregår i dag, lsyneladende lægger vægt på helt andre værdier, end det virksomhederne e erspørger.

Skulle man kigge på problemet fra en anden vinkel, kunne man slå blikket på de ”eksemplariske” virksomheder. For der ﬁndes jo virksomheder, som i højere grad ser lærlingen som den lærende og som arbejder ud fra nogle af de samme værdier som skolen. Uden at kende l elevernes perspek ver og holdninger kunne det ligne en uddannelse med langt større sammenhæng og helhed. Hvor skole og virksomheds værdier fremstår langt mere genkendelige. Kunne denne betragtning være med l at uddanne gode håndværkere, som både er en god arbejdskra , men som sam dig er bevidst om sit ansvar og i stand l at udfordre og udvikle sit fag i frem den. Hvis det er svaret på den frem dige vej, skal vi så kigge nærmere på, hvordan vi sikre os ﬂere lignende virksomheder som de ”eksemplariske” og er det overhovedet muligt. I en d hvor manglen på faglært arbejdskra er stor og den kun ser ud l at s ge i frem den. Den dligere omtalte fremskrivning af at der i 2030 vil mangle 99.000 faglærte (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2021) vanskeliggøre de krav, der kan s lles l virksomhederne. I en d hvor manglen på faglært arbejdskra er så stor, er der brug for, at alle virksomheder hjælper l.

Det er også vig gt at huske på, at det ikke kun virksomhederne, som står med problemet.

Vekseluddannelsesprincippet er en fælles opgave mellem skole og virksomhed om i samarbejde at lø e og uddanne kvaliﬁceret arbejdskra . Et samarbejde og en fælles forståelse der er svær at få øje på. Som det foregår i dag, er bindeleddet mellem skole og virksomhed prak klogbogen. Virksomhedernes forplig gelse i forbindelse med at have lærling er, at de skal imødekomme de lovbestemte prak kerklæringer, som er udarbejdet af det faglige udvalg. Prak kerklæringen skal udfyldes i et samarbejde mellem mester og lærling i afslutningen af hvert enkelt prak kophold. Prak kerklæringen medbringes på skolen og kigges igennem af underviser og det lokale uddannelsesudvalg (Byggeriets Uddannelser). På den måde bliver der jo i dag s llet krav l virksomhederne, men prak kerklæringen siger ikke noget om, hvordan virksomhederne opnår de ops llede mål, og udfyldningen sker på baggrund af virksomhedernes forståelser.

Prak klogbogen er udarbejdet i forsøget på at forenkle arbejdet for mestrene i forbindelse med udfyldningen af den lovplig ge prak kerklæring (Byggeriets Uddannelser), derfor er det også en meget overordnet logbog uden nogen beskrivelse af, hvad der menes og hvilke forventninger der llægges de forskellige kompetencemål, som skal opnås. Prak klogbogen som i dag er bindeleddet, kommer l at stå alene. Skole og virksomhed arbejder overordnet ud fra de samme mål, men uden nogen forventningsafstemning omkring hvad der forventes at hinanden, hvem gør hvad og hvilken betydningen de forskellige mål llægges.

Virksomhederne ser sig selv som en afgørende del af uddannelsen, de beskriver det som et samfundsansvar, hvor de er medvirkende l at sikre frem dig kvaliﬁceret arbejdskra . Ville en bedre kommunika on og forventningsafstemning kunne være medvirkende l at skabe en større sammenhæng og genkendelighed for eleverne, som i sidste ende kan give en større helhedsfølelse, omkring det er blive en god håndværker.

Eller ville det i stedet medvirke l at nogle virksomhederne stopper med at tage lærlinge - det er svært at spå om. Fakta er, at vi i en d hvor der er mangel på arbejdskra , har brug for, at virksomhederne er med.

9. Vurdering:

I lyset af opgavens hid dige frembringelser tegner der sig et komplekst problem om, hvad en god håndværker er og lmed kan det virke udfordrende at imødekomme alle parters behov og forståelser.

Dette komplekse problem kan give anledning til et etisk problem. Et etisk problem der kan få konsekvenser for enten skole eller virksomhed hvis der skal vælges side, i ønsket om at uddanne den gode håndværker.

På baggrund af min nye indsigt i virksomhedernes forståelse af den gode håndværker. Kan jeg så i frem den llade mig at fortsæ e ned ad den samme vej, som jeg gør i dag, hvor min undervisning i langt højere grad lgodeser teoriernes forståelse af den gode håndværker, end hvad virksomhederne peger på, at de har brug for. Min undervisning er selvfølgelig ikke kun lre elagt e er, hvordan jeg ser den gode håndværker. Undervisningen er først og fremmest lpasset de ops llede mål, der ligger i bekendtgørelsen for uddannelsen. Hvilket også er med l at vanskeliggøre det at e erleve virksomhedernes syn på den gode håndværker. Dermed ikke sagt, at vi bare skal fortsæ e som hid l. Diskussionen viser, at samarbejdet mellem skole og virksomhed måske ligger på et lille sted, hvor det er kor a ede skrevne ord i prak klogbogen, der alene skal fortolkes af virksomhederne, derfor bliver målene også læst ud fra deres forståelseshorisont og den betydning de llægger målene og den gode håndværker. Her kunne et tæ ere samarbejde mellem skole og virksomhed måske være vejen frem. Virksomhederne der i dag overordnet ser den gode håndværker ud fra et ”erhvervsoplæringssyn” og skolen der i højere grad peger på en kombina on af ”erhvervsoplæring” og ”læring om livet i og omkring erhvervet”, hvor målet er at lø e elever så meget, at de bliver i stand l at se faget med bredere kompetencer end blot at legne sig erhvervets eksisterende praksis, må kunne nå tæ ere på en fælles forståelse Som nævnt dligere er vekseluddannelsen et fælles samarbejde mellem skole og virksomhed hvor ”indsigt i de to læringsrums styrker og svagheder kunne understø e et bedre samspil mellem de to uddannelsesdele. Alt sammen for i sidste instans af få uddannet unge l at blive endnu dyg gere faglærte” (Bjerre, 2012). Derfor ser jeg heller ikke, at den ene eller den anden part skal indordne sig, men i stedet et tæ ere samarbejde hvor disse forskellige opfa elser kan italesæ es og derved bringes i spil, hvor de bedst giver mening. Denne betragtning holdt sammen med at faget står ved en skillevej, hvor samfundets store fokus på klimaet, den grønne oms lling og bæredyg gheden i den grad e erspørger kvaliﬁceret arbejdskra , som kan lø e denne opgave, ser jeg i høj grad argumenterne l fortsat at deﬁnere og uddanne den gode håndværker som en med bredere kompetencer end blot at legne sig fagets eksisterende praksis.

10.Konklusion

Der er igennem opgaven forsøgt at skabe en større forståelse for det omtalte problem i indledningen og problems lling. Problemet med den faglige stolthed og det at blive en god håndværker i en uddannelse hvor eleverne skal navigere i en vekselvirkning mellem skole og uddannelse. Denne problems lling førte frem l følgende problemformulering, som opgaven har taget sit udgangspunkt fra.

”hvad er en god og stolt håndværker og hvordan spiller det sammen i en vekselvirkning mellem skole og virksomhed”.

Opgaven har i arbejdet med at skabe en større forståelse indtaget en hermeneu sk posi on, hvor det netop er ønsket om at se problemet fra ﬂere forskellige sider og ud fra det blive klogere på helheden, nemlig hvad er en god og stolt håndværker.

Til det er der blevet udvalgt to undersøgelser for at kigge nærmere på problemet. Undersøgelser hvor netop virksomhederne, som er en af delene l at forstå helheden, kommer med deres værdier og udsagn på, hvordan de anser den gode håndværker. Den data der er lstedekommet af de udvalgte undersøgelser, er blevet udfoldet og holdt op imod nogle teorier, som belyser kernen af problemet. Senne med sine forståelser af ”håndværksmæssigheden”, Hersom med sit syn på hvordan vi kan arbejde med at øge stoltheden i erhvervsuddannelserne og l sidst Hersoms praksislæringsmodel som belyser to meget forskellige lgange l det at uddanne gode håndværkere nemlig ”erhvervsoplæring og ”læring om livet i og omkring erhvervet”, en model der har været med l at ramme hele problemet og de forskellige forståelser af det gode håndværk ind.

Disse forskellige forståelser l problemet dannede grundlag for ﬂere diskussioner. Blandt andet bragte jeg min egen forståelse af den gode og stolte håndværker ind i billedet, og ud fra det diskuterede jeg, om den gode håndværker i frem den skal uddannes med en større orientering mod virksomhedernes behov, eller om der fortsat kan argumenteres for at uddanne bredere end den eksisterende praksis.

I samme ombæring blev der diskuteret, om der i frem den skal s lles større krav l virksomhederne set i lyset af de ”eksemplariske” virksomheder. Kan der s lles større krav l virksomhederne, i en d hvor manglen på faglært arbejdskra er så stor og fortsat ser ud l at s ge.

Disse diskussioner ledte frem l en vurdering - en vurdering hvor der ikke entydigt er noget svar. Problemet er l at få øje på. Opgaven peger på, at virksomhed og skole overordnet set har forskellige opfa elser af, hvilke værdier og kvaliteter der deﬁnerer den gode og stolte håndværker. Forskellige forståelser der kan fremstå svært forenelige. Vurderingen peger i den forbindelse på, at et tæ ere samarbejde mellem virksomhed og skole måske kunne være vejen frem. Et samarbejde der i fællesskab lø er opgaven med

større indsigt og forståelser for hinandens lgange i lstræbelserne på, at begge parter skal kunne genkende deres værdier og forståelser, når vi snakker om at uddanne den gode og stolte håndværker. Et styrket samarbejde med gensidig respekt for hinandens arbejde kunne måske også medvirke l en større genkendelighed mellem skole og virksomhed set med et elevperspek v.

På baggrund af opgavens belysninger og nye forståelser er det blevet endnu mere tydeligt, at der er mange måder at forstå den gode og stolte håndværker på. Derfor er der også svært at komme frem l en endelig konklusion på, hvordan den gode håndværker i frem den skal deﬁneres.

Det der dog kan konkluderes er, at der igennem opgaven er gentagne eksempler på de problemer, som opstår i vekseluddannelsen hvor skole og virksomhed i samarbejde skal lø e opgaven om at uddanne kvaliﬁceret arbejdskra l erhvervet. En kvaliﬁceret arbejdskra der lsyneladende tolkes på vidt forskellige måder og udføres med vidt forskellige dagsordner.

11.Perspek vering:

På bagkant af opgavens frembringelser er der i nogen grad kommet en større forståelse for problemet med den faglige stolthed og den gode håndværker, men også velvidende at der er ﬂere dele af problemet, som kan belyses i forsøget på at få en endnu dybere forståelse for helheden. I lyset af det er der ﬂere perspek ver, jeg gerne vil tage op l den mundtlige del.

Skole og virksomhed har dannet grundlag for opgaven ind l videre, men hvad siger eleverne og hvilke perspek ver har de på det at blive en god håndværker. Med udgangspunkt i undersøgelserne ”prak kpladsundersøgelse” (Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, 2020) og ”plads l at lære – på lærepladsen” (Nielsen, Louw, & Katznelson, 2021) vil jeg kigge på elevernes udsagn og forsøge at holde det op imod skolens og virksomhedernes forståelse af den gode håndværker.

Ligeledes vil jeg uddybe, hvorfor jeg mener, at den bæredyg ge oms lling kan være et af argumenterne l fortsat at uddanne gode håndværker som en med bredere kompetencer end blot at legne sig fagets eksisterende praksis. Det vil jeg blandt andet gøre ved at komme ind på Henrik Hersoms teori om stolthed i erhvervsuddannelserne (Hersom, 2020). Holdt sammen med den generelle tendens der begynder at vise sig i forhold l betydningen af den grønne oms lling, når de unge skal vælge uddannelse (Poli kken, 2023)

Vekseluddannelsen er a ængig af et godt samarbejde mellem skole og virksomhed i ønsket om at uddanne kvaliﬁceret arbejdskra . Men hvad er et godt samarbejde og hvilke ltag kan etableres i forsøget på at nærme sig hinanden. Det vil jeg med udgangspunkt i Charlo e Bjerres tekst om vekseluddannelse give nogle bud på. (Bjerre, 2012).

12.Li eraturliste:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. (April 2021). Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030. Hentet fra ae.dk: h ps://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/ﬁles/media/document/ae_temapublika on_danmarkmangler-99.000-fagl%C3%A6rte-i-2030_web_0.pdf

Bjerre, C. (2012). Vekseluddannelse. I J. A. Hansen, & T. Størner, I lag med erhvervspædagogikken (s. 81-87). Erhvervsskolernes forlag.

Byggeriets Uddannelser. (u.d.). Prak k Logbog. Hentet fra Bygud: h ps://www.bygud.dk/media/1278/10271_toemrer_logbog_formular.pdf

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. (September 2020). Prak kpladsundersøgelse. Hentet fra deg.dk: h ps://deg.dk/ﬁles/media/document/PRAKTIKPLADSUNDERSOEGELSE_2020_Danske_Erhvervsskol er_og_-Gymnasier.pdf

Henriksen , C. (December 2013). Et slag for den stolte håndværker . Asterisk , 18-21.

Hersom, H. (2019). Praksislæring i erhvervsuddannelserne. I H. Hersom, & P. Koudahl, Ind i praksisPraksisinddragelse og diﬀeren ering i erhvervsuddannelserne (s. 22-70). Praxis.

Hersom, H. (2020). Veje l stolthed i erhvervsuddannelserne . Praxis.

Holm, A. B. (2. udgave 2018). Hermeneu kken. I A. B. Holm, Videnskab i virkeligheden (s. 101-117). samfundsli eratur.

Ingemann m.ﬂ. (2. udgave 2022). Interviewmetode. I J. H. Ingemann, L. Kjeldsen, I. Nørup, & S. Rasmussen, Kvalita ve undersøgelser i praksis - viden om mennesker og samfund (s. 69-88). Samfundsli eratur.

Nielsen, K. P., Louw, A., & Katznelson, N. (2021). Plads l at lære - på lærepladsen. Dannelse i mødet mellem unge og arbejdsmarkedet. Aalborg Universitetsforlag.

Paulsen, K. H. (2022). Praksis relateret undervisning i de erhvervsre ede uddannelser. (upubliceret studieopgave): VIA University College.

Poli kken. (4. Oktober 2023). Hver erde studerende vil arbejde med grøn oms lling. Hentet fra Poli kken: h ps://poli ken.dk/indland/uddannelse/art9555792/Hver- erde-studerende-vil-arbejde-medgr%C3%B8n-oms lling

Poulsen, B. K., & Skovhus, R. B. (2023). Mesterens syn på sin rolle i erhvervsuddannelser. Arbejdsliv(21(1)), s. 74-90.

Senne , R. (2009). Håndværkeren - Arbejdets kulturhistorie: Hånd og ånd. Hovedland.

verdensnaturfonden WWF. (23. marts 2023). Hentet fra h ps://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13674840/danmarks-naturressourcer-for-2023-er-snartopbrugt?publisherId=11565599

Aadland, E. (2019). E k i professionel praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S.