Latin - her og nu. LÆSEPRØVE by Praxis

Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-Pedersen Jensen

Louise Torp-Pedersen Jensen er lektor i latin, fransk og dansk på Christianshavns Gymnasium.

Katri Bügel Jørgensen Louise Torp-Pedersen Jensen

“Hun vor Lesbia (…), som Catullus engang har elsket højere end sig selv og alle sine – nu ved gadekryds og skumle gyder, skræller hun skindet af Remus’ stolte sønner.”

“Lesbia, din fucking luder!“

Sådan ville eleverne måske i dag omformulere Catuls vrede, da han fandt ud af, at hans elskede Lesbia var ham systematisk utro. Selv formulerede han det sådan: Caeli, Lesbia nostra, Lesbia illa, illa Lesbia, quam Catullus unam plus quam se atque suos amavit omnes, nunc in quadriviis et angiportis glubit magnanimi Remi nepotes.

Katri Bügel Jørgensen er lektor i latin, oldtidskundskab og engelsk på Christianshavns Gymnasium.

De fire hovedkapitler fokuserer på emnerne “Phaedrus og fablerne“, “Catul og kærligheden“, “Ovid og myterne“ samt “Seneca og stoicismen“. Et væld af opfindsomme grammatiske opgaver, billeder og tidslinjer imødekommer forskellige læringstile og gør det muligt at differentiere undervisningen. Bogen afrundes med et grammatisk appendiks og forslag til forløbsplaner.

praxis.dk

LATIN – HER OG NU

Denne grundbog til latin C er fuld af øvelser og eksempler som dette, der placerer de latinske tekster historisk og skaber en dialog med nutiden. Bogen går trinvist frem og præsenterer først forskellige læsestrategier, før den gennemgår en række konstruerede tekster på latin af stigende sværhedsgrad.

L ATI N

- HER OG NU Praxis

afventer tidslinie fra Lars

Indhold 1. Introduktion 4

3.13. Opgaver til Gaius Iulius Caesar 45

1.2. What’s in it for me? 5

3.15. Opgaver til Cicero 47

1.1. Latin er andet end sprog – latin som fag 5

3.14. Cicero 46

1.3. Du bliver bedre til at lære 6

3.16. Iesus Christus 48

1.4. … og måske bliver du en nørd! 6

1.5. Hvordan kan man møde en ægte romer fra antikken? 7 1.6. Romernes sociale medier: Graffiti 7

1.7. Originaltekster og konstruerede tekster 9

2. Strategier til læsning af latinske tekster 10 2.1. En, to, tre, læs! 11

2.2. Strategi 1: Find ordenes betydning gennem ordbogsopslag 11 2.3. Strategi 2: Gæt på ordenes betydning! (Transparens) 12

2.4. Strategi 3: Find sætningens betydning ved at kigge på ordenes former 15

3. Konstruerede tekster 22

4. At læse originaltekster 50

4.1. Det direkte møde med romerne! 51

4.2. Om strukturen i de kommende kapitler 51

4.3. Oversættelser – litterære oversættelser og tekstnære oversættelser 52 4.4. Ordstilling: SVO – subjekt verballed objekt 53 4.5. Den svære overgang 54

5. Phaedrus og fablerne 56 5.1. Tidlig kejsertid 57

5.2. Phaedrus – Hvem var han? 58 5.3. Fabelgenrens efterliv 60

Grammatisk intermezzo: Lær at skelne mellem finitte og infinitte verbalformer 61 5.4. Lupus et agnus 64

3.1. Introductio 23

5.5. Opgaver til Lupus et agnus 67

3.3. Lingua Latina 27

5.7. Opgaver til Rana rupta et bos 70

3.5. Aeneas 30

5.9. Opgaver til De vulpe et uva 74

3.8. Opgaver til Romulus et Remus 35

5.11. Opgaver til Vacca, capella, ovis et leo 78

3.10. Augustus 42

5.13. Opgaver til De vitiis hominum 84

3.2. Opgaver til Introductio 25

5.6. Rana rupta et bos 69

3.4. Opgaver til Lingua Latina 29

5.8. De vulpe et uva 73

3.6. Opgaver til Aeneas 32

5.10. Vacca, capella, ovis et leo 76

3.9. Romani Famosi 40

5.12. De Vitiis Hominum 83

3.11. Opgaver til Augustus 43

5.14. Perspektivtekster til Phaedrus 85

3.12. Gaius Iulius Caesar 44

6. Catul ogkærligheden 90

7.18. Opgaver til Pyramus og Thisbe, vers 151-166 160

6.2. Hvem var Catul? 92

7.20. Perspektivtekster til Ovid 163

6.1. Catuls samtid 91

7.19. Pyramus’ og Thisbes mange ansigter 161

Grammatisk intermezzo: Modus 95 6.3. Catul, digt 5 97

6.4. Opgaver til Catul, digt 5 98

8. Seneca og stoicismen 166

6.5. Catul, digt 51 102

8.1. Hvem var Seneca? 167

6.5. Catul digt 70 107

8.3. Stoicismen hos Seneca 171

6.9. Catul digt 109 110

8.5. Seneca 50.1. 176

6.11. Catul, digt 58 113

Grammatisk intermezzo: Adverbiel akkusativ 178

6.13. Catul, digt 72 118

8.8. Opgaver til Seneca 50.2. 181

6.15. Catul digt 85 122

8.10. Opgaver til Seneca 50.3. 184

6.17. Perspektivtekster til Catul 123

8.12. Opgaver til Seneca 50.4. 188

Grammatisk intermezzo: Akkusativ med infinitiv (ACI) 106

8.2. Stoicismen 171

6.8. Opgaver til Catul, digt 70 108

8.4. Senecas breve til Lucilius 173

6.10. Opgaver til Catul, digt 109 111

8.6. Opgaver til Seneca 50.1. 177

6.12. Opgaver til Catul, digt 58 114

8.7. Seneca 50.2. 179

6.14. Opgaver til Catul, digt 72 119

8.9. Seneca 50.3. 183

6.16. Opgaver til Catul, digt 85 122

8.11. Seneca 50.4. 186

7. Ovid og myterne 132

Grammatisk intermezzo: Adjektiver 190 8.13. Seneca 50.5. 190 8.14. Seneca 50.6. 191

7.1. Hvem var Ovid? 133

8.15. Opgaver til Seneca 50.6. 192

7.3. De store myter 134

8.17. Opgaver til Seneca 50.7. 197

7.5. Pyramus et Thisbe vers 55-62 138

8.18. Seneca 50.8. 200

7.7. Pyramus et Thisbe, vers 63-70 141

8.20. Seneca 50.9. 203

7.9. Pyramus og Thisbe, vers 71-89 145

8.22. Perspektivtekster til Seneca 205

7.2. Ovids forfatterskab 133

8.16. Seneca 50.7. 196

7.4. Pyramus og Thisbe – en kærlighedshistorie 136

Grammatisk intermezzo: Infinitiv 198

7.6. Opgaver til Pyramus et Thisbe, vers 55-62 140

8.19. Opgaver til Seneca 50.8. 201

7.8. Opgaver til Pyramus et Thisbe, vers 63-70 143

8.21. Opgaver til Seneca 50.9. 204

7.10. Opgaver til Pyramus og Thisbe, vers 71-89 146 7.11. Pyramus et Thisbe, vers 89-101 147

7.12. Opgaver til Pyramus et Thisbe, vers 89-101 149

9. Appendix 212

7.13. Pyramus og Thisbe vers 102-141 152

7.14. Opgaver til Pyramus og Thisbe, vers 102-141 154 7.15. Pyramus et Thisbe, vers 142-150 155

7.16. Opgaver til Pyramus et Thisbe, vers 142-150 156 7.17. Pyramus og Thisbe, vers 151-166 158

NYT BILLEDE

Introduktion 4

1.1. Latin er andet end sprog – latin som fag I denne bog skal du møde latinfaget på en anden måde end den, du har mødt i AP-undervisningen. I AP har du især stiftet bekendtskab med latin som et redskab, der giver dig nogle generelle sproglige kompetencer, som kan understøtte din videre læring i arbejdet med sprog i fremmedsprogsfagene (engelsk, tysk, fransk, spansk osv.) og danskfaget. Du skal nu møde latin som et selvstændigt fag, der ligesom andre fag (og videnskaber) rummer mange forskellige elementer. Udover det grundige sproglige arbejde med stor fokus på grammatik, der ofte forbindes med latin på skoleskemaet (og som du sikkert har mærket på egen krop i AP), beskæftiger man sig nemlig også med elementer som litteratur, historie, kultur, politik, filosofi, religion m.m., når man dykker ned i latin som fag. Formuleret på en anden måde har man i latinfaget ikke kun øje for sproget for sprogets egen skyld, men man interesserer sig også for de mennesker, som talte latin – dvs. romerne – deres liv og deres måde at tænke på.

1.2. What’s in it for me? Hvad kan jeg lære af at beskæftige mig med latin? Hvis man skal være lidt grov, så er latin for længst gået nedenom og hjem, i og med at sproget er et såkaldt dødt sprog. Betragter man faget udelukkende fra den vinkel, kan man derfor let komme frem til, at det er fjollet at lægge mange kræfter i at lære latin. Men hvis man tager med i sin betragtning, at latin er andet end selve sproget, vil det gå op for én, at latinfaget er langt fra både pensionsalder og snarlig død. I sin helhed tilbyder faget en masse indhold, der – måske overraskende nok – er umiddelbart relevant for os, der går rundt og prøver at finde vores ståsted i en moderne tilværelse.

En romersk familie i Play mobil-udgave

ØVELSE 1. Nosce te ipsum Dette er et kendt citat på latin.

Prøv selv at undersøge, hvad det betyder, og hvor det stammer fra. Og når du har gjort det: Hvad forstår du ved citatet? Hvad er meningen bag?

Afstanden i tid kan virke ubegribelig lang, hvis man som moderne menneske forsøger at sammenligne sig med antikkens romere og deres kultur og liv, men afstanden imellem de tanker, følelser, ideer, drømme og ambitioner osv., som romerne for ca. 2000 år siden gik og fyldte deres tilværelse med, og de tanker, følelser, idéer osv., som det moderne menneske tumler med, er overraskende lille. De problemstillinger og overvejelser, som den romerske litteratur viser os, er særdeles genkendelige og nemme at relatere sig til for et moderne menneske. Dermed kan det at studere romernes liv og tanker gøre dig klogere på dig selv og dit eget liv.

1.3. Du bliver bedre til at lære En anden fordel ved at beskæftige sig med latin er, at man helt automatisk bliver bedre til at tilegne sig viden og kundskaber i andre sammenhænge også. Latin bliver stadig betragtet som et fag, der er alment studieforberedende, fordi det skaber gode forudsætninger for at blive en god studerende generelt set. Faget er i sin sammensætning velsignet med et genstandsfelt, der træner evnen til både at fokusere og arbejde grundigt i detaljen og til at drage større linjer på det abstrakte plan, og derfor giver faget et solidt fundament i forhold til generelle studiekompetencer, hvad enten du senere hen vil læse fx jura, til lærer eller fysioterapeut. Desuden opnår man som latinelev en vis robusthed, når det kommer til bump på vejen i læringsprocessen. Alle, der skal lære latin, starter fra et nulpunkt, og ingen oplever en forhindringsfri bane. Forhindringerne i sig selv er en del af læringen – også her bidrager latinfaget til en erfaring, der kan vise sig nyttig i andre sammenhænge, hvor du skal lære.

Harry Potter på latin

Vidste du, at Harry Potter-bøgerne er oversat til latin? I dem hedder Harry naturligvis Harrius. Du kan også finde Asterix-tegneserien i latinske oversættelser, så der er flere muligheder for at nørde med latin.

1.4. … og måske bliver du en nørd! Vi kommer ikke udenom det. Nørderi er også en mulighed, når først du har smagt på latinfaget. I manges øjne er faget netop indbegrebet af nørdethed, hvilket nok hænger sammen med den grundighed, der følger med faget. Latinnørd er næppe en beskyttet titel, men det kan også dække over den tendens, at mange, der snuser til faget, bliver grebet af det på en måde, så de slet ikke kan lade være med nørde med det. Fx bliver nogle latinelever bidt af den fornemmelse af hemme-

ligt kodesprog, som latin kan give én, og de giver sig måske til at producere egne sætninger på latin. Harry Potter-universet er et andet eksempel på et felt, hvor nørder med hang til latin kan boltre sig. Til trods for at J.K. Rowlings latin langt fra kan klassificeres som autentisk latin, ændrer det ikke på, at det kan være sjovt at dyrke som latinelev.

1.5. Hvordan kan man møde en ægte romer fra antikken? For at komme tættere på romerne og deres tanker er det oplagt at dykke ned i de levn, som er overleveret til os. På trods af den store tidsmæssige afstand er vi nemlig så heldige, at vi har adgang til mange af de tekster, som romerne selv har skrevet. Det er også de tekster, som man traditionelt kalder for originaltekster. Disse tekster er skrevet af romerske forfattere og udgør således en direkte førstehåndsoverlevering fra den tid, de levede i. Originaltekster kan man finde eksempler på hos romerske forfattere som Cicero, Cæsar (som du måske kender for noget andet end at være forfatter), Catul, Vergil, Horats, Seneca og Ovid. Disse er blot nogle af mange forfatternavne, men de er nævnt her, fordi de er nogle af de mest kendte for eftertiden. En del af disse navne kommer du også til at høre mere til længere fremme i bogen, da du skal læse tekster i uddrag af flere af forfatterne.

ØVELSE 2. Studere og studium

De to ord kommer af de latinske ord studeo og studium. Studeo er et verbum, der kan oversættes med er ivrig efter, stræber efter, ønsker ivrigt. Dermed ligger der i ordets oprindelige betydning en drift og en lyst til det, man studerer. Hvordan bruger du ordet at studere på dansk? Er du også drevet af lyst og iver som studerende?

1.6. Romernes sociale medier: Graffiti En særlig type originaltekster er de små beskeder, som romerne har gået rundt og skrevet (og tegnet) på mure og vægge i det offentlige rum. Arkæologer har i eftertiden fundet en hel masse graffiti på nogle af de steder, hvor almindelige romere har færdedes; på gader og stræder, på offentlige toiletter og bade osv.

Eksempler på graffiti

Øverst: XVI K Nov in [d]ulsit pro masumis esurit [ions] (betyder noget i stil med: Han overspiste(?)). Nederst: Hic habitat felicitas (= Her bor lykken) Som det fremgår af billederne, har romerne benyttet sig af både illustrationer og skriftlige budskaber.

ØVELSE 3. Graffiti fra Pompeji

På billederne ser du to autentiske eksempler på graffiti fra den romerske by Pompeji, der blev ødelagt i 79 f.v.t., da vulkanen Vesuv gik i udbrud. Oprindeligt er de skrevet på latin, men her er eksemplerne oversat til engelsk, så du kan forstå, hvad de betyder. Læs de to eksempler. Svar dernæst på flg. spørgsmål (uden at søge hjælp på nettet): 1. Hvem har skrevet dem, tror du? Til hvem? 2. Hvad er der mon sket som optakt til, at afsenderen af hhv. det ene og det andet eksempel har skrevet dem? 3. Hvilke følelser eller sindsstemninger hos afsenderen kan du fornemme i eksemplerne? Overvej dernæst, om lignende eksempler kunne eksistere i den moderne tilværelse. Kom evt. med eksempler på hvordan/hvornår/hvor. De to graffitier på latin: Vos mea mentula deseruit, dolete, puellae, pedicat culum. Cunne superbe, vale. Crudelis Lalage quae non am(as...)[me].

NYE BILLEDER

1.7. Originaltekster og konstruerede tekster Det er meget givende at læse originaltekster, når man skal tæt på de antikke romere og deres kultur. Men før man for alvor kan kaste sig over originalteksterne, er det en god idé at opøve en vis læsefærdighed. Det at læse en tekst på latin er, som du allerede ved fra AP-undervisningen, ikke helt ligetil. Det kræver en række forskellige strategier og selvfølgelig noget viden om det latinske sprog, som kan hjælpe dig til at gennemskue ordenes betydning. Blandt andet er sætningsopbygningen og ordenes former på latin to gennemgående udfordringer, som man i sit forsøg på at oversætte en latinsk tekst hele tiden må forholde sig til. Af netop den grund kan man som begynder i faget have stor gavn af at øve sig på at bruge strategierne ved at læse såkaldt konstruerede tekster, før man tager udfordringen op med de originale tekster. En konstrueret tekst er grundlæggende en tekst, som er skrevet på latin, men ikke af en af antikkens romere. Typisk er den konstrueret af en moderne latinkyndig med henblik på undervisning af elever, der er i gang med at lære sproget at kende. Teksten er derfor kunstig, hvis man betragter den fra et indholdsperspektiv, men rent sprogligt er den formuleret i et gyldigt latin, og er derfor brugbar i forhold til at indøve den sproglige viden og de strategier, der letter arbejdet med at oversætte og forstå en latinsk tekst. xxxxxxxxxx På de kommende sider skal du derfor møde et antal tekster, der er konstrueret af forfatterne til denne bog, netop med henblik på at varme op inden læsningen af de latinske originaltekster. Teksterne er skrevet i et sprog, der overholder de grammatiske regler, men formuleringerne og sætningskonstruktionerne er med vilje forsimplet med den bagtanke, at sætningerne ikke må være for svære at forstå. Der er samtidig en udvikling i teksternes sværhedsgrad: Den første tekst er rent sprogligt lettere end de senere tekster, idet der løbende bygges mere sproglig viden på gennem arbejdet med teksterne. Tanken er, at du via læsningen af de konstruerede tekster gradvist skal optræne din metode til at ØVELSE 4. Exerceo læse og oversætte latin. Apropos vægtstang og træning: på latin Parallelt med, at man langsomt øger belastningen, når findes verbet exerceo, som betyder jeg træner. Kan du komme i tanke om ord man træner kroppens muskler fysisk, lægger vi altså langfra moderne sprog, der er i familie med somt mere og mere sproglig belastning på vægtstangen i tekdette ord? Hvilke? sterne.

NYT BILLEDE

Strategier til lĂŚsning af latinske tekster 10

2.1. En, to, tre, læs! Hvilke strategier har man brug for, når man skal oversætte en latinsk tekst? Er det så meget anderledes, end hvad man gør, når man oversætter tekster fra andre fremmedsprog (fx fransk, tysk og spansk)? Hvor svært kan det være? Så længe man har mulighed for at slå gloser op, burde det vel ikke være ret vanskeligt at oversætte fra et sprog til et andet? Men her står det hurtigt klart for de fleste latinelever, at svarene på disse spørgsmål er mere komplicerede end som så. Faktum er nemlig, at det er anderledes: Man kan ikke blot overføre de samme arbejdsgange med latinske tekster, som dem man anvender i de øvrige sprogfag i skolen. Nedenfor har vi beskrevet tre af de mest anvendelige strategier, som bør bruges i kombination.

2.2. Strategi 1: Find ordenes betydning gennem ordbogsopslag Denne metode er den, du helt sikkert kender fra anden sprogundervisning. Når man støder på et ord på et sprog, som man ikke kender, slår man ordet op i en ordbog eller en gloseliste. Umiddelbart en handling, der er ligetil, og som ikke burde være forbundet med de store komplikationer. I udgangspunktet er latinske ord da heller ikke sværere at slå op end ord fra andre fremmedsprog. Møder man fx ordet piscis, kræver det ikke stor anstrengelse at finde det i en ordbog under bogstavet p og således finde frem til, at

den danske oversættelse af ordet er fisk. Men udfordringerne øges hurtigt, når man arbejder med ord i tekster. For her antager ordene forskellige former efter grammatiske regler, og mange ord ændrer sig så meget, at de for en begynder i latinfaget kan være vanskelige at genkende – eller omvendt er det svært at finde frem til ordets grundform, så man kan slå det op i en ordbog. Et eksempel på dette er ordet legem, som fx kan optræde i udtrykket per legem (= ifølge loven). Legem er her bøjet i den form (kasus), der kaldes akkusativ – fordi ordet per står foran og styrer netop den kasus. Akkusativbøjningen gør det vanskeligt at genkende ordets grundform. Ordet legem hedder nemlig lex i sin grundform (som også kaldes for nominativ). Lex kan man slå op i ordbogen under bogstavet l og uden de helt store krumspring finde frem til, at det betyder lov på dansk, men legem findes ingen steder i ordbogen. I sådanne tilfælde er man som latinlæser nødt til at støtte sig til en vis mængde supplerende viden om sproget og ordenes mange forvandlingsmuligheder for at være i stand til at afkode, hvilket ord man er i gang med at slå op i ordbogen. Præcis hvor meget supplerende viden, og hvilken slags viden man skal have i spil, kommer vi nærmere ind på i de næste afsnit. I første omgang er det vigtigt, at du som ny i faget er bevidst om og accepterer, at selve det at slå et ord op på latin ofte er en kunst, der kræver tid og tålmodighed især i starten. Heldigvis er den første tid givet godt ud – som med så meget andet nyt, der skal tillæres – for man indarbejder hurtigt nogle arbejdsgange, der kan hjælpe én på vej.

2.3. Strategi 2: Gæt på ordenes betydning! (Transparens) Dette er en metode, som er særdeles brugbar i arbejdet med latin. Også når man ikke længere er begynder i faget. Her gælder det om at udnytte, at man ofte kan afkode betydningen af et ord eller dele af ord i et sprog, der ellers er ukendt for en, fordi man genkender ordene fra andre sprog. Som du måske ved, er det latinske sprog forfader til en stor andel af moderne sprog (i vores del af verden i hvert fald), så mange af de ord, vi bruger, er ord, der kommer mere eller mindre direkte fra latin. Når man kaster blikket på en latinsk tekst, kan man derfor med fordel have moderne sprog i baghovedet og støtte sig til dem, når man skal forsøge at afkode de latinske ord. Eksempler på dette er ord som skole (eng. school, ty. Schule, fra. école, sp. escuela), der oprindeligt stammer fra det latinske schola (som netop betyder skole) eller tempel (eng. temple, ty. Tempel, fra. temple, sp. templo), der oprindeligt stammer fra det latinske ord templum (som netop betyder tempel). Her skal man

minde sig selv om, at stavemåder kan være anderledes, ord kan have andre endelser etc., som det også fremgår af de givne eksempler, men det ændrer ikke på den overordnede strategi: Når du ser et ord i en latinsk tekst, så forsøg at komme i tanke om ord på andre af de sprog, du har kendskab til, der minder om det, og afprøv dernæst, om betydningen bag det moderne ord kan kobles til betydningen af det latinske ord på en meningsfuld måde. For at illustrere hvor brugbar og simpel denne metode er i tekstlæsningen, kan vi prøve at kigge nærmere på en konkret tekstbid på latin. Her er tre små latinske citater: 1. Ars longa, vita brevis 2. Errare humanum est 3. Sic transit gloria mundi Det første citat indeholder ordene longa og brevis, hvoraf det førstnævnte kan minde en hel del om det engelske long, det franske long og med lidt god vilje også om det danske lang og det tyske lang. På alle fire sprog betyder ordet lang – og det gør det sørme også på latin! Også for ordet brevis er det muligt at finde lidt: I engelsk findes ordet brief, og parallelt hertil findes i fransk ordet bref/brève (brève er hunkønsformen). Både på engelsk og fransk betyder ordet kort – og det passer glimrende med, at brevis også betyder kort på latin. Derudover finder vi ordet vita i citat 1. Vita kan finde genklang i det spanske ord vida, som betyder liv, men hvis man ikke er så fortrolig med spansk, hjælper det selvfølgelig ikke det store. Til gengæld kan man udvide sin søgen i fremmedord på dansk (og engelsk for den sags skyld), og så får man faktisk en hjælpende hånd: vital, vitalitet, vitalisere er alle ord, der oprindeligt er knyttet til det latinske ord vita. At betydningen er beslægtet, er da heller ikke svært at få øje på. Vita på latin betyder liv, og vital, vitalitet, vitalisere dækker alle på dansk over noget, der har med liv at gøre (fx vitale organer). Nedenfor ser du et skema over transparens i de andre to citater. Latinsk ord

Ord fra moderne sprog (også evt. fremmedord)

Det latinske ords betydning

errare

error (eng.), erreur (fra.)

at fejle

humanum

human (eng.), human (da.), humain (fra.)

menneskelig

transit

transit (da. og eng.)

går over, går igennem

gloria

glory (eng.), gloire (fra.), glorificere (da.)

ære

Mundi

mundo (sp.), monde (fra.) mondial (eng.)

verden

For en god ordens skyld skal du også have den korrekte oversættelse af de tre citater. Dem ser du i skemaet nedenfor. Når du kigger nærmere på oversættelserne af hvert citat, står det klart, at det vitterligt er en stor del af deres ordlyd, man rent faktisk kan få hul på uden at skulle åbne en ordbog. For at anskueliggøre dette har vi med gul farve markeret alle de latinske ord i citaterne, der – som vi netop har demonstreret – kan afkodes via transparensstrategien. Latin

Oversat til dansk

Ars longa, vita brevis

Kunsten er lang, livet er kort

Errare humanum est

Det er menneskeligt at fejle

Sic transit gloria mundi

Således forgår verdens ære

ØVELSE 1. Hvad er det for nogle citater?

I skemaet herover er du stødt på tre forskellige latinske citater. Undersøg dem nærmere (brug gerne nettet). Se, om du kan finde frem til, hvor de stammer fra (hvem står bag?). Undersøg også, om nogle af dem forbindes med en særlig anledning.

ØVELSE 2. Bliv klogere på latinske citater

Prøv på egen hånd at lede efter andre kendte latinske citater (her skal du også bruge nettet). Find gerne en god håndfuld, sæt dig lidt ind i dem (hvad betyder de? hvem står bag?), og udvælg dernæst ét af dem, som du bedst kan lide. Forbered en kort præsentation af citatet, hvor du udover at præsentere dets betydning og oprindelse også begrunder dit valg (hvad kan du godt lide ved citatet? hvad siger det dig?). Tip: Forestil dig, at du har besluttet at få et latinsk citat tatoveret på kroppen. Hvilket skulle det være? Hvorfor? Og hvordan skulle det se ud? (Tegn evt. citatet, som det skulle skrives på din krop).

Tattoo på latin Eksempel på en tatovering med et latinsk citat. Memento vivere betyder Husk at leve. Hvorfor har personen mon fået dette citat tatoveret på sin krop? Hvad tror du, der ligger af tanker bag?

2.4. Strategi 3: Find sætningens betydning ved at kigge på ordenes former Du ved det sikkert i forvejen fra din AP-undervisning: Latin er et sprog, hvor ordene i en sætning står i en ikke-fast orden, så sætningens betydning kan ikke aflæses af den rækkefølge, som ordene kommer i. I stedet skal sætningens betydning findes ved, at man kigger på de enkelte ords former, da næsten hvert ord er forsynet med en form for endelse eller sproglig markør, som er med til at vise, hvilken rolle ordet har i sætningen. Et eksempel på dette fænomen er kasusbøjningerne på substantiverne. Her tænker vi fx på bøjninger som akkusativ, nominativ og ablativ. ØVELSE 3. Ordenes former er med andre ord nøglen til at finde frem Hvis det latinske sprog var en person, til, hvordan en sætning skal forstås. De to første strategier, vi ville det måske lægge en opdatering op som denne. Giver denne sammenligning har beskrevet ovenfor, er fokuseret på forståelsen af de enmening for dig, når du tænker på det kelte gloser i en tekst, inden de sættes sammen til en sætning, latinske sprog? Hvordan ville du selv hvorimod denne strategi forsøger at hjælpe forståelsen af en karakterisere latin, hvis sproget var en person? større sammenhæng på vej. Af samme grund er strategien også mere kompleks – fordi den ganske enkelt beskæftiger sig med flere elementer på én gang. Dette er dog ikke ensbetydende med, at du ikke kan lære at anvende den. Ergo er der ingen smutveje til at forstå en latinsk sætning. Hvert ord skal undersøges i forhold til, hvilken form det står i, så ordene efterfølgende kan sættes sammen til en samlet forståelse af sætningen. I latinundervisningen bruger man ofte udtrykket, at man skal ”bestemme ordenes form” for at kunne oversætte korrekt. Bestemme betyder i den forbindelse, at man finHvem elsker hvem? der frem til, hvilken grammatisk form et ord Eksempel på en sætning, hvor substår i. Hvordan bestemmer man så et ords stantivernes kasus spiller en stor rolle for den rette oversættelse af sætningen. form? Svaret er: Det afhænger af, hvilken slags ord(klasse) der er tale om. Ikke alle Måske kan du huske lignende sætninger fra din AP-undervisning? Selv i korte og ordklasser opfører sig på samme måde, så simple sætninger er det afgørende at forskellige ordklasser skal også behandles kigge på ordenes former i stedet for forskelligt, når det kommer til at bestemme den rækkefølge, de kommer i. deres form. (akk) (nom)

FILIAM SERVUS AMAT

(nom) (akk)

SLAVEN ELSKER DATTEREN

Ordklassehjulet kan hjælpe på overblikket Figuren ovenfor, som vi kalder ordklassehjulet, er et redskab, der med sin forenklede form, kan hjælpe dig til at få et overblik over, hvilke ordklasser der opfører sig hvordan. Hjulet er inddelt i tre felter med hver sin farve. Farverne repræsenterer nogle overordnede grammatiske egenskaber, som de ordklasser, der er samlet i samme farvefelt, har til fælles. Egenskaberne er beskrevet i de firkantede bokse ud for hvert felt. Ordklassehjulet kan være en hjælpende hånd, når du har svært ved at huske, hvilket skema du skal kigge i (fx i appendixet her i bogen eller i din grammatikbog), når du skal bestemme et konkret ord. Hvis du starter med at finde ud af, hvilken ordklasse der er tale om, kan du hurtigt sætte ordet ind i hjulet og aflæse, hvilke grammatiske informationer du skal kigge efter med lige præcis det ord. Sidder du fx med et adjektiv, havner du i det blå felt af hjulet og ved nu, at dette er et ord, som bøjes i både kasus, tal og køn, så du skal undersøge (via skemaet), hvilken form ordet står i indenfor de parametre. Omvendt ved du også, at det ikke bøjes i fx tempus – det er kun verber, der gør det (det gule felt). Ordklassehjulet kan ikke hjælpe dig i den videre undersøgelse af ordet, men det kan sørge for, at du kommer på rette vej fra start af, når du skal bestemme ordenes former. (NB: I denne bog vil vi ikke gå i dybden med reglerne for de forskellige ordklasser, da det gøres bedre i en reel grammatikbog. Til gengæld vil vi sætte fokus på et par vanskeligheder, som man typisk møder, når man lærer latin. Vanskelighederne vil vi forsøge at give et par tips til, så du forhåbentlig hurtigt kommer over den forhindring.)

Ordklasser, der ikke bøjes (disse skal dermed ikke bestemmes ift. form) • • •

Konjunktioner Præpositioner Adverbier

Ordklasser, der bøjes i kasus, tal og køn • • • •

Substantiver Adjektiver Pronominer Proprier

Ordklasse, der bøjes i person, tal og tid (og diatese og modus) •

Verber

Start med verbet (verballeddet) først – og måske står det til sidst i sætningen Et brugbart trick, når man skal have hul på at oversætte en latinsk sætning, er, at man som det første retter sin opmærksomhed på verballeddet i sætningen. Også selvom verballeddet ofte står til allersidst i latinske sætninger. Alle sætninger indeholder et verballed, og ved at kigge på de grammatiske informationer, som en bestemmelse af netop det ord i sætningen kan give, bliver man sporet ind på, hvad man efterfølgende skal lede efter af andre ord og former i sætningen. Lad os give et eksempel: Hvis du har lokaliseret et verballed og har bestemt det til at stå i formen 3. person pluralis præsens (dvs. at det har personendelsen -nt), så er du allerede med den viden tunet ind på, at det subjekt, som du dernæst skal lede efter, står i nominativ pluralis (hvis ikke subjektet er implicit), eller at der alternativt optræder to eller flere sidestillede subjekter i nominativ singularis, som tilsammen udgør en pluralis-enhed.

Start med verbet Gå i gang med som det første at få styr på verballeddet i en sætning. Resten af sætningen skal du først kigge på efterfølgende.

Alle verber har ’forventelige’ led – udnyt det, når du skal forstå resten af sætningen! Man kan ikke sige hvad som helst efter verbet at kaste. Eller rettere, man kan sige mange ting, men oftest vil det, man siger, være noget, vi synes er logisk forventeligt. Vi forventer fx, at man kaster en bold, et spyd, et blik eller lign., men man forventer ikke, at en ordforbindelse som ud i vandet optræder med verbet at kaste alene: *Drengen kaster ud i vandet. Simpelthen fordi sætningen ikke giver logisk mening. Man skal kaste noget. Således vil vi kræve, at der sættes mere ind i eksempelsætningen, før den bliver meningsfuld: fx Drengen kaster

Forventelige led En dreng kaster en bold. En lærer roser sin elev for at lave lektier. To sætninger, der kan beskrives som indeholdende ’forventelige’ led, når man ved, hvad verbet betyder.

sten ud i vandet. Med de grammatiske briller på kan dette forklares med, at verbet kaste – med få undtagelser – konstrueres med som minimum et objekt (genstandsled). Anderledes forholder det sig med verbet at sidde. Betydningen af dette ord kalder på et led, der siger noget om, hvor man sidder eller måske hvordan eller hvor længe (dvs. et adverbialled). Fx: Han sidder på stolen / i bilen / uroligt / et øjeblik. Her kan vi ikke meningsfuldt sætte sidde sammen med et almindeligt objekt: Han sidder døren. Den grammatiske forklaring er, at sidde er et verbum, der slet ikke kan konstrueres med et objekt. (Et såkaldt intransitivt verbum). Uden at skulle være i stand til at redegøre for et væld af grammatiske forklaringer kan du faktisk benytte dig af systemet/tankegangen alligevel, for du har sandsynligvis en grundlæggende fornemmelse for, hvad hvilke verber kan hvornår. Du er en erfaren sprogbruger og konstruerer tusindvis af sætninger hver dag. ”Ja, men ikke på latin”, tænker du måske nu, men det smarte er, at du sagtens kan overføre din fornemmelse for sætningskonstruktioner på dit eget sprog til latinske sætningskonstruktioner. I hvert fald når det kommer til verbers forventelige led. Parallelt med dansk har de latinske verber nogle bestemte muligheder og begrænsninger i forhold til, hvad de kan konstrueres med. Og meget ofte er begrænsningen eller muligheden for et specifikt verbum den samme på tværs af latin og dansk. Ergo kan du langt henad vejen forvente de samme ’forventelige’ led af et latinsk verbum, som du kan af den danske oversættelse af ordet. Ex. At kaste hedder iacere på latin. Møder du dette verbum som verballed i en sætning, er det forventeligt, at du som minimum kan ØVELSE 4. Romersk dreng finde et objekt, fx pilam (bold). Det er derimod med torn i foden ikke muligt, at du finder et subjektsprædikat, Statuen forestiller en dreng, der er i da at kaste/iacere ikke er et verbum, der kan gang med at tage en torn ud af sin fod. konstrueres med et subjektsprædikat (et såHvordan tror du man på latin siger: Drengen sidder på en sten? (Sten hedkaldt kopulaverbum). Til gengæld er der en der lapis, og dreng hedder puer). vis sandsynlighed for, at du kan finde et led, a. Puer in lapide sedet. som betegner hvor bolden kastes hen (adverbialled). Fx in terram (på jorden). Men ligesom b. Puer lapidem sedet. med den danske sætning Drengen kaster ud i c. Puer sedet. vandet er det heller ikke god latin at skrive in Sammenhold dit svar med det, du for terram iacet (= han kaster på jorden), dvs. uden lidt siden har læst om verbet at sidde på et objekt. Både på dansk og på latin siger lodansk. gikken, at noget skal kastes.

FIGUR 1: At rose

Ja – man kan rose nogen for noget Kan man rose nogen eller noget?

Er der andre forventelige led i forbindelse med ’at rose’?

Led efter, om for noget er udtrykt i sætningen.

Ja Led efter det eller den, der roses

Dette er et ’forventeligt led’

ØVELSE 5. Jagten på verbets forventelige led

På figur 1 ser du et eksempel på, hvordan processen med at lede efter forventelige led for et verbum kan se ud. Eksemplet er knyttet til verbet at rose. Prøv at se nærmere på processen ved at læse figuren igennem fra start til slut, mens du følger pilenes retning. På figur 2 ser du en anden måde at undersøge et verbums forventelige led på. Her undersøges både verbet at simre og at vaske. Metoden går i al sin enkelhed ud på at starte en sætning med verbet som verballed og så efterfølgende afprøve, hvilke ’sætningsbyggesten’ der – uden at du ændrer på ordformer eller tilføjer noget til de enkelte byggesten – kan sættes direkte på ’startbyggeklodsen’.

Forventelige led og kasusformer

Metoden med at tænke over forventelige led kan hjælpe dig til at lede systematisk efter bestemte kasusformer, når du skal oversætte en latinsk sætning. Din viden om anvendelsen af de forskellige kasus (se oversigt XXX) kan nemlig kombineres med denne metode. Har du fx fundet et verballed med verbet at tisse (mingere) i en latinsk sætning, vil du hurtigt kunne afklare, at der ikke vil være et objekt i sætningen, og derfor er det ikke sandsynligt, at du finder et led i akkusativ i sætningen.

Evt. kan der være noget i sætningen, der siger noget om, hvordan der roses

Andre ’forventelige led’?

FIGUR 2: At simre vs. at vaske

Det er ikke muligt at sætte ’retten simrer’ sammen med ’gryden’, fordi verbet er intransitivt, men ’manden vasker gryden’ er en gyldig sætning, fordi verbet ’at vaske’ er et verbum, der forventeligt vil kræve et objekt > man vasker noget. Din tur! Nu skal du selv prøve at tænke på samme måde i mødet med tre andre verber. Afprøv, hvilke forventelige led du mener, man kan forestille sig for nedenstående tre verber. Afprøv dem en ad gangen (for de har ikke nødvendigvis de samme forventelige led).

i tyve minutter

champignonerne

Retten simrer ... stille og roligt Manden vasker ...

i gryden

mens resten af grønsagerne snittes gryden

under tætsluttende låg

at anklage – at tisse – at male

1. Find et verbum med personendelse (ofte skal du lede i slutningen af sætningen). Nu har du sætningens verballed. 2. Identificér, om der er et subjekt i nominativ (eller om subjektet er implicit). 3. Undersøg sætningens øvrige dele ved at bestemme deres former: Tænk i de ‘forventelige led’ ud fra det fundne verballed. Er der et objekt (som står i akkusativ)? Eller et subjektsprædikat (som står i nominativ) hvis verballeddet er et kopulaverbum? Er der et verballed (fx i form af præpositionsled)?

FIGUR 3: Latin-skydeskiven – sådan rammer du plet i arbejdet med at oversætte latinske sætninger

Den samlede proces, når man skal oversætte en latinsk sætning, kan illustreres ved hjælp af skydeskiven. Her bliver det tydeligt, at processen er lagdelt. Man starter i det yderste lag og bevæger sig indad mod skivens centrum lag for lag. Hvert lag er nødvendigt, idet informationer fra de forskellige lag influerer på de næste lag. Derudover viser skydeskiven, at lagene forlanger noget forskelligt af dig. I lag 1 er det din viden om verbernes bøjning, der skal benyttes, mens det i lag 2 og 3 er bestemmelse af kasus, tal og køn, der er relevant. I skivens kerne handler det om at samle det hele.

4. Sætningens dele sættes sammen.

Konstruerede tekster

3.1. Introductio Teksten handler om det latinske sprog og om de forfattere og genrer, du senere vil komme til at møde. Sprog: I den første tekst, du skal læse på latin, vil du møde verberne og deres personendelser i præsens (nutid) samt substantiver, der står i nominativ og akkusativ både i singularis og pluralis. De andre ordklasser du møder, er adverbier og konjunktioner, som tilhører gruppen af ord, der ikke bøjes. Gloserne står opført efter den rækkefølge, de optræder i teksten. For substantiverne gælder, at ordet altid står opført i nominativ singularis, og derefter følger genitiv-formen i parentes. Bogstavet m, f og n viser om ordets køn er maskulinum, femininum eller neutrum. Tallet der står efter genitiv-formen, viser hvilken deklination (1., 2., 3., 4. eller 5.). Bøjningsmønsteret fremgår af appendix XXX Eks.: lingua (-ae) f1, sprog. Verberne står altid i 1. person singularis. Tallet der følger efter vb for verbum, viser hvilken konjugation (1., 2., 3. eller 4.) ordet tilhører. Verbernes konjugation kan du finde i appendix XXX. Eks.: scribo vb3, skriver

Kasusskema Nominativ:

Akkusativ:

Romerriget under Augustus

Romerrigets udbredelse på Augustus’ tid (han levede fra 63 f.v.t.-14 e.v.t.). Augustus – eller Octavian – var den første kejser i Rom, da byen overgik fra republik til kejserdømme.

Lingua Latina antiqua lingua est. Lingua Latina bella est.

Populus Romanus latine loquitur.

Poetae Romani carmina scribunt.

Oratores orationes habent.

Philosophi disputant.

Catullus poeta Romanus est. Ovidius etiam poeta Romanus est.

Catullus et Ovidius carmina componunt.

Sed Phaedrus fabulas narrat. Fabula narratio est.

Seneca Romanus est. Seneca epistulas scribit. Philosophus est.

Hic liber carmina et fabulas et epistulas continet.

Linguam Latinam legimus. Etiam tu linguam Latinam cognoscis.

GLOSER introductio (introductionis) f3, indføring lingua (-ae) f1 sprog – lingua Latina, det latinske sprog/latin latinus adjektiv, latinsk antiqua adjektiv, her i femininum nominativ singularis, gammel bella adjektiv her i femininum nominativ singularis, smuk populus (-i) m2, folk

Romanus adjektiv her i maskulinum nominativ singularis, romersk latine, adv, latinsk loquor vb3, taler – loquitur er 3. person singularis poeta (-ae) m1, digter – poetae Romani = romerske digtere carmen (carminis) n3, digt scribo vb3, skriver orator (oratoris) m3, (en) taler oratio (orationis) f3, tale

habeo vb2, har – her: holder philosophus (-i) m2, filosof disputo vb1, diskuterer Catullus (-i) m2, Catul Ovidius (-i) m2, Ovid etiam adv, også compono vb3, komponerer, digter sed konjunktion, men Phaedrus (-i) m2, Phaedrus fabula (-ae) f1, fabel narro vb1, fortæller

narratio (narrationis) f3, fortælling Seneca (-ae) m1, Seneca epistula-(ae) f1, brev hic demonstrativt pronomen, denne liber (libri) m2, bog contineo vb2, indeholder lego vb3, læser etiam adv, også tu personligt pronomen, du cognosco vb3, kender

3.2. Opgaver til Introductio OPGAVE A. Ordforråd dfyld krydsordet med det latinske ord for den U danske glose. Ordene optræder i Introductio. I krydsordet skal de stå i nominativ singularis. Vandret: 2. taler 4. digt 6. brev 9. sprog 10. digter Lodret: 1. romersk 3. filosof 5. fabel 7. folk 8. bog

Forum Romanum i Rom

Dette torv var det politiske centrum i Rom både under republikken og i kejsertiden. Via Sacra, den hellige vej, løber gennem et stykke af Forum Romanum. Hvilket køn tror du Forum Romanum er? Og Via Sacra?

OPGAVE B. Verber estem person og tal på følgende verber, og oversæt dem med pronominet som B subjekt. 1. scribimus (skriver) eksempel: 1. person pluralis, vi skriver 2. habes (har) _____________________________ 3. cognoscitis (kender) _____________________________ 4. disputo (diskuterer) _____________________________ 5. narrat (fortæller) _____________________________ 6. legunt (læser) _____________________________

OPGAVE C. Oversættelse Analysér de danske sætninger, og oversæt dem derefter til latin. Se evt. strategi 3. 1. Ovid er en romer. 2. Romeren er en digter. 3. Catul skriver et digt. 4. Phaedrus fortæller en fabel. 5. I fortæller fabler. 6. Dyrene skriver digte. 7. Seneca skriver et brev. 8. Vi er romere. 9. Du er en digter.

OPGAVE D. Transparente ord ind 10 ord i teksten Introductio, som du kan genkende fra dansk, og bestem, hvilF ken ordklasse det danske ord har.

GLOSER Ovid: Ovidius (-i) m2 romer: Romanus (-i) m2 digter: poeta (ae) m1 Catul: Catullus (-i) m2 skriver: scribo, vb3 digt: carmen (carminis) n3 Phaedrus: Phaedrus (-i) m2 fortæller: narro, vb1 fabel: fabula (-ae) f1 dyr: animal (animalis) n3 skriver: scribo, vb3 Seneca: Seneca (-ae) m1 brev: epistula (-ae) f1

3.3. Lingua Latina Denne tekst minder om den første, du læste, så du kan begynde at opbygge et ordforråd om især genrer og forfattere. Sprog. I denne tekst optræder der lidt flere former af substantiverne, nemlig genitiv og ablativ både i singularis og pluralis. Genitiv svarer til det danske ejefald, og det bruges derfor til at betegne tilhørsforhold mellem substantiverne, fx filius deae, gudindens søn. Ablativ følger efter præpositioner, fordi en præposition på latin styrer ablativ eller akkusativ. I gloselisten står det anført således: de præp + ablativ eller per præp + akkusativ. På den måde ved du, at efter de følger ord, der står i ablativ og efter per følger ord, der står i akkusativ. Du vil også møde adjektiver, som bøjes i køn, tal og kasus efter det substantiv, de lægger sig til eller siger noget om. Adjektiverne bøjes efter 1., 2. eller 3. deklination. Du kan se deres bøjningsmønster i appendix XXX.

Kasusskema Nominativ:

Akkusativ:

Genitiv: Dativ: Ablativ:

Den lille fugls leg

Mange af Catuls (ca. 84-54 f.v.t.) digte omhandler et turbulent forhold til elskerinden Lesbia. Billedet er malet af den engelske kunstner Edward John Poynter (1836-1919).

Lille fugl, min skønne piges glæde, tit hun leger med dig på sit skød; er hun sorgfuld, men vil ikke græde, eller vil hun dæmpe hjertets glød? Søgende en leg, der lindring bringer, række hun dig spidsen af sin finger, drillende, indtil du hakker hårdt Gid som hun, jeg bare ved at lege kunne mane mine sorger bort.

Populus Romanus populus antiquus est.

Lingua Latina lingua Romanorum est.

Hodie multa verba Latina cognoscimus.

In lingua Latina carmina Catulli et Ovidii legimus.

Catullus et Ovidius de amore et amicitia scribunt.

In fabulis Phaedri animalia sunt. Animalia loquuntur et ut homines sunt.

Seneca philosophus est. Epistulas longas scribit.

Etiam libros doctos de philosophia scribit.

9 Seneca 10

Postea lingua Latina multas linguas Europaeas format.

Lingua per totam Europam fluit.

In multis linguis verba Latina invenimus.

GLOSER Lingua (-ae) f1, sprog Latinus adj, latinsk populus (-i) m2, folk Romanus adj, romersk antiquus adj, gammel lingua (-ae) f1, sprog Romanus (-i) m2 (en) romer hodie adv, i dag multus adj, meget/mange verbum (-i) n2, ord Latinus adj, latinsk cognosco vb3, kender

etiam verba philosophica ex lingua Graeca in linguam Latinam transfert.

in præp + ablativ, på carmen (carminis) n3, digt Catullus (-i) m2, Catul Ovidius (-i) m2, Ovid lego vb3, læser de præp + ablativ, om amor (amoris) m3, kærlighed amicitia (-ae) f1, venskab scribo vb3, skriver in præp + ablativ, i fabula (-ae) f1, fabel Phaedrus (-i) m2, Phaedrus animal (animalis) n3, dyr

loquuntur vb3, taler (loquuntur er 3. person pluralis) ut konjunktion, ligesom homo (hominis) m3, menneske Seneca (-ae) m1, Seneca philosophus (-i) m2, filosof epistula (-ae) f1, brev longus adj, lang etiam adv, også liber (libri) m2, bog doctus adj, vis philosophia (-ae) f1, filosofi philosophicus adj, filosofisk

ex præp + ablativ, fra Graecus adj, græsk in præp + akkusativ, til transfero vb3, oversætter postea adv, senere multus adj, meget/mange Europaeus adj, europæisk formo vb1, former per præp + akkusativ, gennem totus adj, hel/hele Europa (-ae) f1, Europa fluo vb3, flyder invenio vb4, finder

3.4. Opgaver til Lingua Latina OPGAVE A. Ordforråd er ser du 8 almindelige latinske adjektiver – match de latinske ord med de H danske. 1. bonus

a. stor

2. malus

b. lille

3. parvus

c. hel

4. magnus

d. høj

5. totus

e. god

6. altus

f. tør

7. novus

g. ond

8. aridus

h. ny

OPGAVE B. Bøjning Bøj malus i alle køn, tal og kasus

OPGAVE C. Oversættelse versæt til latin, så adjektivet passer med substantivet i køn, tal og kasus – der O er gloser nedenunder 1. Et stort sprog (ablativ singularis) Eksempel: lingua magna (sprog: lingua (-ae) f1) 2. Et lille digt (akkusativ singularis) _____________________________ (digt: carmen (carminis) n3) 3. En god filosofi (genitiv singularis) _____________________________ (filosofi: philosophia (-ae) f1) 4. Et nyt venskab (nominativ singularis) _____________________________ (venskab: amicitia, (ae) f1) 5. Onde ord (akkusativ pluralis) _____________________________ (ord: verbum (-i) n2)

OPGAVE D. Beskrivelse Beskriv stemningen i digtet om spurven, og sammenlign med Poynters billede.

3.5. Aeneas Kasusskema Nominativ: Akkusativ: Genitiv: Dativ: Ablativ:

Aeneas’ pligtfølelse

Aeneas bærer sin far Anchises ud af Troja. På Aeneas’ anden side går sønnen Julus/Ascanius. Skulpturen illustrerer Aeneas’ pietas (dansk: pligtfølelse) som blev anset for en vigtig egenskab for romerne. Skulptur fra barokken af Gian Lorenzo Bernini (1598-1680) pietas (pietatis) f3. Ordet findes også i en række andre sprog, fransk (piété) og engelsk (piety). Pietet er også et fremmed ord på dansk.

Aeneas handler om en mytisk helt, der især er kendt fra den romerske digter Vergils (70-19 f.v.t.) lange fortællende digt, Aeneiden. Digtet handler om, hvordan trojaneren Aeneas, der var søn af kærlighedsgudinden Venus, flygtede ud af det krigshærgede Troja og rejste til den italiske halvø, hvor han endte med at blive stamfader til det romerske folk. Selvom hans historie især er digtet af Vergil, så var han også kendt som en trojansk prins i de græske episke digte, Iliaden og Odysséen. Sprog: I teksten her vil du møde den kasusendelse, som hedder dativ. Dativ bruges, når ordet står som indirekte objekt (dativobjekt/hensynsled), dvs. den eller det, der påvirkes af verbets handling, fx Venus giver sin søn en gave. Her er en gave objekt og sin søn indirekte objekt.

Aeneas vir formosus est. Troianus est.

Parentes sunt Venus et Anchises.

Aeneas contra Graecos in bello Troiano pugnat.

Graeci Troiam oppugnant et Aeneas fortiter pugnat.

Sed Aeneas cum patre et filio fugit. Filius est Ascanius.

Venus non fugit. Venus enim dea est.

Aeneas et viri Troiani ex Troia in Italiam navigant.

Latium in Italia situm est. In Latio rex est. Rex est Latinus.

Latinus filiam habet. Filia est Lavinia.

Turnus etiam in Italia habitat. Turnus filiam Latini in matrimonio petit.

Turnus regnum Latini regis cupit.

Sed Aeneas et Troiani bellum Turno inferunt. Troiani Turnum et milites Turni vincunt.

Latinus filiam Aeneae dat.

Venus

Den romerske gudinde for kærlighed og elskov. På græsk blev hun kaldt Afrodite. Et tidligt græsk digt (Hymne til Afrodite) fortæller historien om, hvordan gudernes konge (latin: Jupiter; græsk: Zeus) en dag gjorde Afrodite forelsket i den dødelige mand, mennesket Anchises. Hun klædte sig ud som en ung pige og havde sex med ham. Først bagefter afslørede hun, hvem hun var. Det var ved den lejlighed, at Aeneas blev undfanget.

GLOSER Aeneas (-ae) m1, Aeneas vir (-i) m2, mand formosus adj, smuk Troianus (-i) m2, (en) trojaner parens (parentis) m/f3, forælder Venus (Veneris) f3, Venus (kærlighedsgudinden) Anchises (-ae) m1, Anchises contra præp + akkusativ, mod Graecus (-i) m2, (en) græker in præp + ablativ, i/under bellum (-i) n2, krig Troianus adj, trojansk pugno vb1, kæmper

Troia (-ae) f1, Troja, navnet på en by i det (i dag) nordlige Tyrkiet oppugno vb1, belejrer fortiter adv, modigt sed konjunktion, men cum præp + ablativ, med pater (patris) m3, fader filius (-i) m2, søn fugio vb3, flygter Ascanius (-i) m2, Ascanius, navnet på Aeneas’ søn. Han kaldes også Julus. non adv, ikke enim adv, nemlig dea (-ae) f1, gudinde ex præp + ablativ, fra

in præp + akkusativ, til Italia (-ae) f1, Italien navigo vb 1, sejler Latium (-i) n2, Latium, navnet på det område i Italien, hvor Rom ligger. in præp + ablativ, i situs adj, beliggende rex (regis) m3, konge Latinus (-i) m2, Latinus, navnet på kongen i Latium filia (-ae) f1, datter habeo vb2, har Lavinia (-ae) f1, Lavinia, navnet på Latinus’ datter

Turnus (-i) m2, Turnus (navnet på Rutulernes leder og Aeneas’ modstander, da han kom til Italien) etiam adv, også habito vb1, bor matrimonium (-i) n2, ægteskab peto vb3, søger regnum (-i) n2, kongedømme cupio vb3, ønsker bellum (-i) n2, krig infero vb3, påfører miles (militis) m3, soldat vinco vb3, besejrer do vb1, giver

3.6. Opgaver til Aeneas OPGAVE A. Ordforråd Nedenfor står en række spørgsmål på latin, som du skal besvare på latin! Se de spørgende ord (interrogative pronominer) i appendix XXX, eller gæt på, hvad ordene betyder. 8-9-10 er til den ambitiøse latinist! 1. Quae est mater Aeneae? Eks: Mater Aeneae Venus est 2. Qui sunt Anchises et Ascanius? _____________________________ 3. Cur fugit Aeneas ex Troia? _____________________________ 4. Ubi navigat Aeneas? _____________________________ 5. Quis rex in Latio est? _____________________________ 6. Quae est Lavinia? _____________________________ 7. Quid cupit Turnus? _____________________________ 8. Quos vincit Aeneas? _____________________________ 9. Quibus infert Aeneas bellum? _____________________________ 10. Cui dat Latinus filiam? _____________________________

OPGAVE B. Dativ ental Skriv følgende substantiver i dativ singularis. 1. matrimonium (-i) n2 _____________________________ 2. filia (-ae) f1 _____________________________ 3. rex (regis) m3 _____________________________

OPGAVE C. Dativ flertal Skriv følgende substantiver i dativ pluralis. 1. filius (-i) m2 _____________________________ 2. dea (-ae) f1 _____________________________ 3. pater (patris) m3 _____________________________

OPGAVE D. Præpositionsled Oversæt følgende præpositionsled til latin 1. Fra Troja Eks: ex Troia 2. Til Troja _____________________________ 3. I Troja _____________________________ 4. Med Troja _____________________________ 5. Mod Troja _____________________________

GLOSER fra: ex + ablativ til: in + akkusativ i: in + ablativ med: cum + ablativ mod: contra + akkusativ

3.7. Romulus et Remus Romulus og Remus er en tekst, der er baseret på en fortælling om Roms grundlæggelse. Fortællingen stammer fra den romerske historiker Livius (59 f.v.t.-17 e.v.t.). Fortællingen rummer nogle overnaturlige elementer, som fx at Romulus og Remus var sønner af Mars, men den fortæller dog også noget om, hvordan Rom i sin tidligste historie var styret af konger.

Kasusskema

Sprog: I denne tekst optræder der pronominer (stedord). Som i dansk findes der på latin mange forskellige former for pronominer; personlige, demonstrative, possessive, interrogative, relative, m.fl. De tilhører også den gruppe af ordklasser, der bøjes i køn, tal og kasus (se ordklassehjulet). I teksten optræder også sætningsleddet objektsprædikat, som bruges, når verbet i sætningen danner lighedstegn mellem objekt og objektsprædikat, fx: Remus gør Romulus misundelig – Romulus er objekt, mens misundelig er objektsprædikat. Dermed er listen over kasus- og ledfunktioner komplet, og der kommer ikke flere til. Der findes dog endnu en kasus, der kaldes vokativ, og som bruges ved tiltale. Bortset fra ganske få tilfælde er den kasus identisk med nominativ, og den opgives derfor i gloserne, hvis den optræder i en af teksterne her i bogen. Verberne optræder nu både i præsens og i imperfektum (dvs. datid, også kaldet præteritum). På latin dannes imperfektum ved, at der tilføjes mærket ba før personendelsen. Bemærk, at gloserne nu står alfabetisk.

Genitiv:

Nominativ:

Akkusativ:

Dativ: Ablativ:

xxxxxxx

1 In

Alba Longa, Numitor rex erat, sed Amulius, frater eius, Numitorem expellebat.

Amulius enim regnum cupiebat.

Amulius filiam Numitoris Vestalem virginem faciebat.

Sed Rhea Silvia, quae filia Numitoris erat, tamen duos pueros pariebat.

Rhea Silvia illos ex Marte concipiebat. Ergo filii divini erant.

Fratres gemini erant, et Rhea Silvia eos Romulum et Remum appellabat.

Sed Amulius geminos in Tibere ponebat.

Lupa eos in aqua reperiebat et custodiebat.

Deinde illos nutriebat et vitam eorum servabat.

Postea pastor fratres inveniebat et eos educabat.

Nomen illius Faustulus erat, et iis de malo Amulio narrabat.

Cum Romulus et Remus adulti erant, cum Numitore Amulium necabant.

Romam condebant, sed etiam confligebant.

Romulus fratrem necabat. Romulus iam rex primus Romae erat.

GLOSER adultus adj, voksen Alba Longa f1, Alba Longa (byen der lå i Latium før Rom blev grundlagt) Amulius (-i) Amulius (navnet på Numitors bror) appello vb1, kalder aqua (-ae) f1, vand concipio vb3, undfanger condo vb3, grundlægger confligo vb3, støder sammen (bliver uvenner) cum konj, da cum præp + ablativ, med cupio vb3, ønsker custodio vb 4 passer på de præp + ablativ, om deinde adv, derpå divinus adj, guddommelig duo numerale, to (duos er i akkusativ pluralis) educo vb1, opdrager

eius personligt/demonstrativt pronomen, se is ea id i appendix XXX enim adv, nemlig eorum personligt/demonstrativt pronomen, se is ea id eos personligt/demonstrativt pronomen, se is ea id ergo adv, altså etiam adv, også ex præp + ablativ, fra/af expello vb3, fordriver facio vb3, gør (nogen (objekt) til noget (objektsprædikat)) Faustulus (-i) m2, Faustulus (navnet på hyrden) filia (-ae) f1, datter filius (-i) m2, søn frater (fratris) m3, bror gemini (-orum) m2 pluralis, tvillinger iam adv, nu iis personligt/demonstrativt pronomen, se is ea id

illius demonstrativt pronomen se ille illa illud i appendix XXX illos demonstrativt pronomen, se ille illa illud in præp + ablativ, i invenio vb4, finder lupa (ae) f1, (en) hunulv malus adj, ond Mars (Martis) m3, Mars (krigsgud) narro vb1, fortæller neco vb1, dræber nomen (nominis) n3, navn Numitor (Numitoris) m3, Numitor (navnet på kongen i Alba Longa) nutrio vb4, ammer pario vb3, føder pastor (pastoris) m3, hyrde pono vb3, sætter postea adv, senere primus numerale, først (bøjes efter 1. og 2. deklination) puer (-i) m2, dreng

qui quae quod, relativt pronomen, som (se appendix XXX) regnum (-i) n2, magt/kongedømme Remus (-i) m2, Remus reperio vb4, opdager rex (regis) m3, konge Rhea Silvia f1, Rhea Silvia (navn på Numitors datter og Romulus og Remus’ mor) Romulus (-i) m2, Romulus sed konjunktion, men servo vb1, redder tamen adv, do Tiberis (Tiberis) m3, Tiberen (Tiberfloden i Italien) Vestalis (Vestalis) f3, vestalinde (en præstinde for gudinden Vesta. Hun skulle leve i cølibat) virgo (virginis) f3, jomfru vita (-ae) f1, liv

3.8. Opgaver til Romulus et Remus OPGAVE A. Ordforråd og ordklasser lacer først ordene i boksen nedenfor efter den ordklasse, de tilhører. De står i P den form, de har i teksten. Sæt derefter verber i 1. person singularis præsens og substantiver, adjektiver og pronominer i nominativ singularis. expellebat – filiam – divini – erat – geminos – illos – pueros – pariebat – confligebant – virginem – filios – adulti – nutriebat – malo – pastor – vitam – eos – quae – aqua – nomen – rex – servabat – erant – eius Verbum

Substantiv

expellebat (expello, vb3)

filiam (filia f1)

Adjektiv

Pronomen

Scene fra Augustus’ onument Ara Pacis m (Fredens alter) med børn og voksne fra kejserfamilien.

OPGAVE B. Ordforråd Nedenfor er 8 ord, der har med den overordnede kategori familie at gøre. Hvad tror du, de betyder? mater – pater – frater – soror – filius – filia – avia – avus

OPGAVE C. Verber estem person, tal og tid (tempus) på følgende verber og oversæt dem med det B personlige pronomen. 1. necabat Eks: 3. person singularis, imperfektum, han dræbte 2. ponebat _____________________________ 3. confligebant _____________________________ 4. erat _____________________________ 5. narrabat _____________________________ 6. inveniebat _____________________________

OPGAVE D. Oversættelse Analysér de danske sætninger nedenfor, og oversæt dem derefter til latin. 1. Du fordrev din bror 2. Mars var faren. 3. Vi fandt tvillingerne. 4. I grundlagde Rom. 5. Hun gjorde ham til far. 6. De fortalte dem om drabet.

GLOSER fordriver: expello vb3 din: tuus tua tuum (possessivt pronomen der bøjes som adjektiver efter 1. og 2. deklination og i køn, tal og kasus

efter det ord, som det lægger sig til) bror: frater (fratris) m3 Mars: Mars (Martis) m3 var: se sum far: pater (patris) m3, finder: invenio vb4

tvillinger: gemini (-orum) m2 plur. grundlægger: condo vb3 Rom: Roma (-ae) f1 gør: facio vb3 (objekt + objektsprædikat) han/ham: se is ea id appendix XXX

fortæller: narro vb1 (+ dativ om den man fortæller til) dem: se is ea id om: de + ablativ drab: nex (necis) f3

OPGAVE E. Billedfortolkning Kig på billedet nedenfor, som stammer fra en reklame for et italiensk kaffe mærke. Svar dernæst på flg. spørgsmål: 1. Hvad ser du i billedets baggrund? 2. Hvordan opfatter du kvinden (ulvinden) på billedet? Beskriv hendes fremtoning. 3. Overvej, hvorfor et italiensk kaffemærke bruger dette motiv i deres reklame. Hvad ønsker firmaet at fremhæve ved deres produkt? Hvilke værdier er der fokus på?

OPGAVE F. Romulus og Remus-myten i forskellige sammenhænge Kig på de 10 forskellige billeder i skemaet på de næste sider, og find frem til, hvilken beskrivelse i venstre kolonne af skemaet som passer til hvert enkelt billede. Kombinér således billednummer med det rette bogstav fra venstre side.

a. B illede fra den franske modedesigner Jean-Paul Gaultiers kampagne for sommermoden i 1993. Kvinden bærer en tætsiddende nøgen-dragt.

______

b. Screenshot fra Ariana Grandes musikvideo God Is a Woman (2018). Dette sted i videoen er blevet anklaget for at være en direkte kopi af Jean-Paul Gaultiers modebillede fra 1993.

______

c. Plakat fra afholdelsen af de Olympiske Lege i 1960 i Rom

______

d. Streetart fra den franske by Lyon. Spottet i 2017 på en dør.

______

e. Gulvmosaik fra et indkøbscenter i Milano

______

f. Antik mønt fra Romerriget. Utallige mønter af denne slags har været i omløb i riget.

______

g. Logoet for den Italienske fodboldklub Roma

______

h. Skilt fra pizzeria i Århus

______

i. Taske med souvenir-motiv

______

j. M aleri, malet af den flamske maler Rubens (1577-1640)

______

8 7

3.9. Romani Famosi Romani Famosi rummer fire korte tekster. Den første handler om Roms første kejser Augustus. Den anden tekst fortæller om Augustus’ onkel Cæsar, som ikke var kejser, men som var med til at bane vejen for kejserdømmets indførelse i Rom, idet han blev udnævnt til diktator på livstid. Den tredje tekst handler om Cicero, som levede samtidig med Cæsar, og som er den romer, vi kender bedst, fordi stort set alle de tekster han skrev, er blevet bevaret. Endelig er der en kort fjerde tekst, der handler om Jesus Christus, ikke fordi han var romer, men for at hjælpe dig med at få et overblik over, hvornår de personer du læser om, levede. Jesus blev født i den romerske provins Judæa, mens Augustus var kejser. Sprog. De fire tekster introducerer sproglige fænomener, der vedrører verbernes bøjning og ablativ uden præposition. • I den første tekst møder du verber i passiv både i præsens og imperfektum. • I den anden tekst møder du perfektumstammen. • I den tredje tekst møder du den infinitte verbalform infinitiv (på dansk navnemåde) og ablativ uden præposition. • I den fjerde tekst optræder der ikke noget nyt grammatisk, men den repeterer de sproglige emner, som du har lært indtil nu. Passiv Når et verbum står i aktiv, er subjektet den eller det, der udfører handlingen, men når et verbum står i passiv, er subjektet den eller det, der udsættes for handlingen. Den der udfører handlingen, kaldes agens (den handlende), og den der udsættes for handlingen, kaldes patiens (den lidende). Aktiv: Augustus elsker Livia Passiv: Livia elskes af Augustus I den passive sætning behøver agens dog ikke at blive udtrykt (Livia elskes, digtet bliver læst, mv.). Passiv har på latin nogle andre endelser end aktiv, nemlig: • 1. person singularis: (o)r • 2. person singularis: ris • 3. person singularis: tur • 1. person pluralis: mur • 2. person pluralis: mini • 3. person pluralis: ntur Når verbet står i imperfektum, tilføjes ba-mærket inden endelsen ligesom i aktiv. Perfektum Perfektum har en anden stamme end præsens. Det er forskelligt, hvordan perfektumstammen dannes regelmæssigt, men da der også er mange uregelmæssige verber på latin, finder man nemmest ud af, om et ord står i perfektum, ved at

bruge ordbogen/gloselisten. I gloselisten følger perfektum i 1. person singularis efter præsens i 1. person singularis. Det ser derfor således ud: amo amavi vb1, elsker Amo er præsens og betyder jeg elsker, mens amavi er perfektum og betyder jeg elskede/jeg har elsket. Perfektum har også et andet sæt personendelser, end dem du kender fra præsens: -i, -isti, -it, -imus, -istis, -erunt. Se appendix XXX. Aspekt Aspekt betyder synsvinkel, og der er to aspekter på latin. • Imperfektivt aspekt viser, at handlingen i verbet er i gang. • Perfektivt aspekt viser, at handlingen i verbet er afsluttet. Imperfektivt aspekt finder du i appendix XXX. Perfektivt aspekt finder du i appendix XXX. Infinitiv Navnemåde (eller at-form) er det samme som infinitiv. På latin dannes præsens infinitiv ved, at der sættes -re på verbets stamme. Se oversigt XXX. habeo vb2, har – habe-re, (at) have amo vb1, elsker – ama-re, (at) elske Ablativ uden præposition Som du nok har lagt mærke til, så bruges ablativ som kasus i adverbielle led, dvs. hvor ablativ følger efter en præposition. Men ablativ optræder også ofte uden præposition, så et substantiv eller pronomen står alene. Da dansk ikke har en kasus som ablativ, er vi nødt til at oversætte dem med en præposition, selvom der ikke står en på latin. Der er tre overordnede kategorier: 1. instrumental ablativ – den oversættes til dansk med præpositioner som ved, med, ved hjælp af, på grund af. 2. separativ ablativ – den oversættes til dansk med præpositioner som fra, af. 3. lokativisk/temporal ablativ – den oversættes med præpositioner som i, på, under. Den mest almindelige og hyppige form for ablativ uden præposition er instrumental ablativ. 1. Replet peram vitio – han fylder posen med fejl (vitio står i ablativ og oversættes med fejl). 2. Gallia venit – han kommer fra Gallien (Gallia står i ablativ og oversættes fra Gallien). 3. Eo tempore in Gallia erat – på den tid var han i Gallien (eo tempore står i ablativ og oversættes på den tid).

3.10. Augustus 1

In hac imagine Augustus, primus princeps Romae, videtur.

2 Nomen

Augusti principale Octavius erat, sed nomen Augustus anno XXVII ante

Christum natum ei dabatur. 3

Etiam pater patriae appellabatur.

Augustus Liviam uxorem habebat.

5 Sed

Augustus et Livia nullos liberos communes habebant. Augustus filiam sed

nullum filium habebat. 6 Igitur

Tiberius, filius Liviae, anno XIV post Christum natum secundus princeps

Romae declarabatur.

Augustus (63 f.v.t.-14 e.v.t.)

GLOSER annus (-i) m2, år (når det står i ablativ, kan det være lokativisk/temporal ablativ og oversættes ’i år…’) ante præp + akkusativ, før appello vb1, kalder Augustus (-i) m2, Augustus Christus (-i) m2, Kristus communis /e adj, fælles declaro vb1, erklærer do vb1, giver ei demonstrativt/personligt pronomen, se is ea id

etiam adv, også filia (-ae) f1, datter filius (-i) m2, søn habeo vb2, har hac demonstrativt pronomen, se hic haec hoc i appendix XXX igitur adv, altså imago (imaginis) f3, billede in præp + ablativ, i/på liberi (liberorum) m2 pluralis, børn Livia, -ae, f1, Livia

natus adj, født (ante Christum natum eller a.C.n.: før Kristi fødsel) nomen (nominis) n3, navn nullus indefinit pronomen, ingen (bøjes som adjektiv efter 1. og 2. deklination undtagen i genitiv og dativ) Octavius (-i) m2, Octavius pater (patris) m3, far patria (-ae) f1, fædreland post præp + akkusativ, efter (post Christum natum eller p.C.n.: efter Kristi fødsel)

primus numerale, første (ordenstallene bøjes som adjektiver efter 1. og 2. deklination) princeps (principis) m3, kejser principale adv, oprindeligt secundus numerale, anden (ordenstallene bøjes om adjektiver efter 1. og 2. deklination) Tiberius (-i) m2, Tiberius uxor (uxoris) f3, hustru video vb2, ser XIV = quattuordecim, 14 XXVII = viginti septem 27

3.11. Opgaver til Augustus OPGAVE A. Ordforråd Besvar de 6 spørgsmål nedenfor på latin! 1. Quid erat nomen Augusti principale? Eks.: Nomen Augusti principale Octavius erat. 2. Quae erat uxor Augusti? 3. Habebat Augustus filiam? 4. Quis erat filius Liviae? 5. Quis erat secundus princeps Romae? 6. Quis in imagine videtur?

OPGAVE B. Fra aktiv til passiv Omdan følgende verber fra aktiv til passiv. Husk at se på, hvilken person og hvilken tid verbet står i. Aktiv

Passiv

ico (siger)

Eks. dicor

declarat (erklærer) habebant (havde) dabamus (gav) vides (ser) dicebatis (sagde) appello (kalder)

OPGAVE C. Hvilken ablativ? Hvilken slags ablativ er anno, l. 2? 1. Instrumental 2. Separativ 3. Lokativ/temporal

3.12. Gaius Iulius Caesar 1

In hac imagine Caesar videtur.

Cornelia prima uxor Caesaris fuit, et Iuliam filiam habuerunt.

Sed Caesar etiam filium cum Cleopatra, regina Aegypti, habuit.

Caesar imperator in Gallia fuit ubi populos Gallorum vicit.

Caesar magnus orator fuit. Libros de bello Gallico scripsit.

6 Caesar

anno XLIV ante Christum natum expiravit. Historici de morte Caesaris

retulerunt: 7 “Quidam

senatores Caesarem, qui tum dictator appellatur, timent. Ergo in

senatu ab senatoribus iratis necatur. 8

Brutus et Cassius accusantur. Conspiratio eorum detegitur.

Conspirati ab Marco Antonio amico Caesaris necantur.”

Cæsar (100-44 f.v.t.)

GLOSER ab præp + ablativ, af accuso vb1, anklager Aegyptus (-i) m2, Ægypten amicus (-i) m2, ven Antonius (-i) m2, Marcus Antonius (navnet på en af Cæsars nærtstående generaler) appello vb1, kalder bellum (-i) n2, krig Brutus (-i) m2, Brutus (navnet på en af Cæsar-morderne og en af dem, der stod bag planen om at dræbe Cæsar) Caesar (Caesaris) m3, Cæsar Cassius (-i) m2, Cassius (navnet på en af Cæsar-morderne og en af dem, der stod bag planen om at dræbe Cæsar) Cleopatra (-ae) f1, Kleopatra (dronning i Ægypten) conspirati (conspiratorum) m2 pluralis, sammensvorne

conspiratio (conspirationis) f3, sammensværgelse Cornelia (-ae) f1, Cornelia cum præp + ablativ, med de præp + ablativ, om detego vb3, afslører dico vb3, siger (her i passiv: kaldes) dictator (dictatoris) m3, diktator eius demonstrativt/personligt pronomen, se is ea id eorum demonstrativt/personligt pronomen, se is ea id ergo adv, altså etiam adv, også expiro expiravi vb1, dør filia (-ae) f1, datter filius (-i) m2, søn fuit se sum Gaius (-i) m2, Gajus Galli (Gallorum) m2 pluralis, gallere Gallia, -ae, f1, Gallien (område i det vestlige Europa, som i dag

svarer til Frankrig og Belgien og dele af de tilstødende lande) Gallicus adj, gallisk habeo habui vb2, har hac demonstrativt pronomen, se hic haec hoc hic haec hoc demonstrativt pronomen, denne/dette historicus (-i) m2, historiker imago (imaginis) f3, billede imperator (imperatoris) m3, feltherre in præp + ablativ, i iratus adj, vred Iulia (-ae) f1, Julia Iulius (-i) m2, Julius liber (libri) m2, bog magnus adj, stor Marcus (-i) m2, Marcus mors (mortis) f3, død neco vb1, dræber orator (oratoris) m3, taler populus (-i) m2, folk,

primus ordenstal, første (ordenstallene bøjes som adjektiver efter 1. og 2. deklination) qui relativt pronomen, som (se qui quae quod) quidam indefinit pronomen, nogen/noget (qui + dam, se quis quae quid) refero retuli vb3, beretter regina (-ae) f1, droning saepe adv, ofte scribo scripsi vb3, skriver senator (senatoris) m3, senator senatus (-us) m4, senat sum fui uregelmæssigt verbum, er timeo vb2, frygter tum adv, da/på det tidspunkt ubi adverbium, hvor uxor (uxoris) f3, hustru video vb2, ser vinco vici vb3, besejrer XLIV = quadraginta quattuor, 44

3.13. Opgaver til Gaius Iulius Caesar OPGAVE A. Ordforråd Søg efter de 14 ord fra teksten. Ordene går fra venstre til højre og oppefra og ned. AMICUS DICTATOR IMPERATOR POPULUS SENATUS BELLUM FILIA MORS REGINA UXOR CONSPIRATIO FILIUS ORATOR SENATOR

OPGAVE B. Verber Bestem, hvilken person, tal og tid verberne nedenfor har, og oversæt dem til dansk: 1. appellavimus Eks.: 1. person pluralis perfektum aktiv, vi har kaldt 2. narravistis 3. retulisti 4. habuimus 5. accusavit 6. scripsi 7. dixerunt

GLOSER accuso accusavi vb1, anklager appello appellavi vb1, kalder dico dixi vb3, siger habeo habui vb2, har narro narravi vb1, fortæller refero retuli vb3, beretter scribo scripsi vb3, skriver

3.14. Cicero 1

In imagine Ciceronem videre potes. Cicero et Caesar eodem tempore vivebant.

2 Cicero

homo novus erat. Homo novus appellatur, quia gens eius non nobilis erat.

Consulatum habere ei succedebat.

Post mortem Caesaris Cicero orationes contra Marcum Antonium habebat.

5 Marcum

Antonium rem publicam devastare accusabat. Ipse rem publicam liberam

servare cupiebat. 6 Igitur

Antonius supplicium de eo sumebat, et anno XLIII ante Christum natum

Cicero necabatur. 7 Cicero

multitudinem operum relinquebat. Orationes et epistulas et dialogos

philosophicos scribebat. 8 Operibus

Ciceronis scientiam magnam rei publicae Romanae habemus.

Marcus Tullius Cicero (106-43 f.v.t.)

GLOSER accuso vb1, anklager (nogen – akkusativ – for at gøre (infinitiv) noget) Antonius (-i) m2, Antonius (Marcus Antonius var en af Cæsars nærtstående generaler) appello appellavi vb1, kalder Caesar (Caesaris) m3, Cæsar Cicero (Ciceronis) m3, Cicero consulatus (-us) m4, konsulat/ embede som konsul contra præp + akkusativ, mod cupio cupivi vb3, ønsker de præp + ablativ, her: over devasto vb1, ødelægger dialogus (-i) m2, dialog ei demonstrativt/personligt pronomen, se is ea id

eius demonstrativt/personligt pronomen, se is ea id eo demonstrativt/personligt pronomen, se is ea id eodem se idem epistula (-ae) f1, brev gens (gentis) f3, slægt habeo habui vb2, har, her: holder homo (hominis) m3, menneske idem eadem idem, demonstrativt pronomen, den samme (is ea id + dem) igitur adv, altså imago (imaginis) f3, billede in præp + ablativ, i/på ipse ipsa ipsum demonstrativt pronomen, (han/hun/den/det) selv liber libera liberum adjektiv, fri magistratus (-us) m4, embede

magnus (adj) stor Marcus (-i) m2, Marcus mors (mortis) f3, død multitudo (multitudinis) f3, mængde neco necavi vb1, dræber nobilis /e adj, adelig novus adj, ny opus (operis) n3, værk oratio (orationis) f3, tale philosophicus adj, filosofisk possum uregelmæssigt verbum, kan (se appendix XXX) post præp + akkusativ, efter publicus adj, offentlig quia konjunktion, fordi relinquo reliqui vb3, efterlader res publica = den offentlige sag = staten res (rei) f5, sag

Romanus adj, romersk scientia (-ae) f1, indsigt (+ genitiv) scribo scripsi vb3, skriver servo vb1, her: bevarer succedo successi vb3, lykkes (upersonligt i 3. person singularis, det lykkes + dativ) sumo vb3, tager supplicium (-i) n2, dødsstraf tempus (temporis) n3, tid video vidi vb2, ser vivo vixi vb3, lever XLIII = quadraginta tres, 43

3.15. Opgaver til Cicero OPGAVE A. Ordforråd Match de latinske verber, som står i infinitiv, med de danske. 1. videre

a. (at) skrive

2. habere

b. (at) dræbe

3. appellare

c. (at) efterlade

4. vivere

d. (at) ønske

5. scribere

e. (at) se

6. necare

f. (at) have

7. cupere

g. (at) kalde

8. esse

h. (at) leve

9. relinquere

i. (at) lykkes

10. succedere

j. (at) være

OPGAVE B. Præsens og perfektum Skriv nu alle verberne i 1. person singularis præsens og perfektum. Se appendix XXX. 1.

10.

OPGAVE C. Sandt eller falsk Bestem, om de latinske udsagn nedenfor er sande eller falske. sandt

falskt

Caesar homo novus erat. Cicero consul erat. Cicero et Marcus Antonius amici erant. Cicero Marcum Antonium accusabat. Cicero anno XLIII ante Christum natum expirabat. Cicero orationes, epistulas et dialogos relinquebat. Marcus Antonius rem publicam servare cupiebat.

3.16. Iesus Christus 1

Dum Augustus regebat, puer natus est in Bethlehem.

Hic homo non Romanus sed Iudaicus erat et in Iudaea habitabat.

3 Lucas

Evangelista scribit edictum exire a Caesare Augusto: orbis universus

describeri debet. 4

Igitur Iosef et Maria a Galilaea in civitatem David ascendunt.

In hoc loco Maria potest parire infantem. Infans appellatur Iesus.

GLOSER a/ab præp + ablativ, fra alius indefinit pronomen, anden (bøjes som adjektiv efter 1. og 2. deklination undtagen i genitiv og dativ) appello vb1, kalder ascendo vb3, rejser Augustus (-i) m2, Augustus Caesar (Caesaris) m3, kejser Christus (-i) m2, Kristus civitas (civitatis) f3, by/stat David ubøjeligt, David (her i genitiv)

debeo vb2, bør describo vb3, skriver op (describeri er passiv præsens infinitiv, (at) skrives op) dico vb3, siger dum konjunktion, mens edictum (-i) n2, edikt/lov evangelista (-ae) m1, evangelist exeo uregelmæssigt verbum, udgår (ex + eo) Galilaea (-ae) f1, Galilæa (region i det nordlige Israel/Palæstina) habito habitavi vb1, bor hic adv, her

hic haec hoc demonstrativt pronomen, denne/dette homo (hominis) m3, menneske Iesus (-i) m2, Jesus igitur adv, altså in præp + ablativ, i/på in præp + akkusativ, til infans (infantis) m3, spædbarn Ioseph ubøjeligt, Josef Iudaea (-ae) f1, Judæa (romersk koloni i det nordlige Israel/ Palæstina) Iudaicus adj, jødisk locus (-i) m2, sted

Lucas (-ae) m1, Lukas Maria (-ae) f1, Maria natus adj, født orbis (orbis) f3, verden pario vb4, føder potest – af det uregelmæssige verbum possum kan puer (pueri) m2, dreng rego vb3, regerer sum fuit uregelmæssigt verbum, er tempus (temporis) n3, tid universus adj, hele

NYT BILLEDE

At lĂŚse originaltekster 50

4.1. Det direkte møde med romerne! I den kommende del af bogen kommer du til at opleve en side af latinfaget, hvor det ikke kun er det sproglige arbejde, der er i fokus, men også det indhold, som originalteksterne kan præsentere for os på en helt anden måde end de konstruerede tekster. I originalteksterne har vi adgang til udvalgte romeres egne tanker og følelser og deres fortællinger om den verden og kultur, de var omgivet af. Derfor kommer vi også meget tættere på romerne nu. Vi kommer bl.a. til at få indblik i, hvordan kærlighedslivet kunne føles for en romer; og hvilke kærlighedsidealer, der herskede i Romerriget. Vi kommer også til at blive klogere på, hvordan en romer forholdt sig til nogle af de magtstrukturer, som prægede samtiden. Derudover bliver vi udstyret med en indsigt i stoicismen, en udbredt filosofisk retning i Romerriget. Herigennem får vi en kanal til bl.a. at forstå, hvilke værdier og hvilket menneskesyn en romer kunne være rundet af. Kort sagt er det alt sammen noget, vi kan sætte i relation til vores eget liv: Vi beskæftiger os også med kærlighed, magtforhold, værdier og menneskesyn i vores liv i dag, så måske kan vi genkende tanker og følelser herom hos romerne. Eller måske kan vi lære noget af dem?

4.2. Om strukturen i de kommende kapitler Denne del af bogen er bygget op omkring forfatternavne. Vi har valgt, at du skal præsenteres for fire forskellige forfattere, og for hver af dem har vi udvalgt nogle specifikke tekster, som du skal læse og arbejde nærmere med. De fire forfattere er Phaedrus, Catul(lus), Ovid og Seneca. Hver forfatter har sit eget kapitel i denne bog, men tanken er, at kapitlerne er modelleret efter det samme princip: I kapitlet møder du først en introducerende tekst om forfatteren og andre elementer, som har relevans for at forstå forfatterens tekster. Dernæst følger selve de tekster af forfatteren på latin, som vi har udvalgt. Disse er glosseret, men følges af en dansk oversættelse. I forlængelse af originalteksterne vil du se en række øvelser og supplerende materiale (fx andre tekster), som skal hjælpe dig med at arbejde med teksterne i dybden (både sprogligt og indholdsmæssigt). Enkelte steder i originalteksterne bliver du udsat for et sprogligt fænomen, du ikke har kendskab til endnu, men som bliver behandlet og introduceret, når det optræder.

Salve!

4.3. Oversættelser – litterære oversættelser og tekstnære oversættelser I direkte forlængelse af hver originaltekst på latin følger en oversættelse af denne tekst til dansk. Den type oversættelse, der er tale om, kaldes for en litterær oversættelse, og det betyder, at den er oversat og udgivet på dansk med henblik på de danske læsere, der ikke kan latin. I en litterær oversættelse træffer oversætteren forskellige valg for at kunne gengive den latinske teksts indhold for læseren. Det betyder, at den grammatiske struktur i en sætning oftest ændres i et eller andet omfang, men på en måde hvor ordenes og sætningernes betydning, det man også kan kalde tekstens semantiske indhold, gengives bedst muligt. Som begynder i latin arbejder man altid med litterære oversættelser. De hjælper med at skabe en forståelse af, hvad den latinske tekst, man skal i gang med selv at nærlæse, omhandler. Den litterære oversættelse er altså et arbejdsredskab i faget. Samtidig er det også et fagligt mål i latin C at oversætte en latinsk tekst til dansk. Men hvorfor nu det, når du allerede har en dansk oversættelse foran dig? Her skal du se den oversættelse, som du selv producerer, som en slags kontrol af, at du har forstået den latinske tekst grammatisk. Når du selv oversætter, skal du derfor prøve at lade oversættelsen være så tæt på den latinske sætnings struktur som muligt – samtidig med at det bliver rigtige danske sætninger. Her er et eksempel fra et digt af Catul. Nedenfor står en ledsætning, der optræder i digtets anden linje. Den står først på latin, så i den litterære oversættelse og endelig i vores egen tekstnære oversættelse. Latin: Litterær oversættelse: Tekstnær oversættelse:

non si se Iuppiter ipse petat ikke hvis Jupiter selv ønskede hende til brud ikke hvis Jupiter selv skulle søge hende

Udsagnet at ønske til brud og at søge er jo ikke helt det samme, men sammenhængen i digtet er netop noget med at gifte sig, så den danske litterære oversættelse gengiver sådan set betydningen i den latinske glose petat (søger) meget godt. I den tekstnære danske oversættelse har vi næsten kun ændret på ordstillingen. Når du derfor skal oversætte den latinske tekst til dansk, må du se bort fra den litterære oversættelse og lede efter den latinske sætnings struktur i stedet for, så du kan gengive den i din egen oversættelse.

4.4. Ordstilling: SVO – subjekt verballed objekt Dansk er i modsætning til latin præget af at have en temmelig fast ordstilling. Den ordstilling kan man forkorte til SVO, som står for subjekt – verballed – objekt (sæt tegn ind XXX). Et eksempel på en anderledes ordstilling er, når Yoda fra Star Wars taler: ”Patience you must have, my young Padawan,” siger Yoda fx til Anakin Sky walker. Her er ordstillingen OSV – objekt = patience – subjekt = you – verballed = must have. Det lyder mærkeligt på både engelsk og dansk, for faktisk er SVO den almindelige ordstilling i moderne indoeuropæiske sprog, også engelsk. I latin er der en tendens til, at ordstillingen har et helt tredje mønster, nemlig SOV, men der er mange undtagelser, som betyder, at man kan betegne ordstillingen som mere eller mindre fri, dog kan man ofte lede efter verbet i slutningen af sætningen. Når man er så vant til at sige og læse sætninger med SVO, kan det være svært at vænne sig til den meget frie latinske ordstilling. Som du kan læse om i kap 2, må man i latin se på endelserne for at bestemme, hvilket led der er tale om. I nogle af de latinske tekster har vi valgt at give dig en version, hvor ordstillingen minder mere om dansk og derfor har SVO-ordstilling. Her får du både den originale tekst og en forenklet SVO-version.

4.5. Den svære overgang For en kort bemærkning vil vi sætte ord på en tilstand, som er almindelig at opleve, når man er nået til det punkt, som du nu er nået til i din latinkarriere: overgangen fra konstruerede tekster til originaltekster. En lidt humoristisk illustration af denne tilstand ser du på billedet nedenfor. Som du nok kan afkode ud fra illustrationen, er manges oplevelse, at broen over til originalteksterne er svær at få øje på, når man kommer fra de konstruerede tekster. Originalteksterne er bare sværere at få skovlen under rent sprogligt. Dette skyldes, at teksterne er autentiske og ikke er skrevet med det formål, at en dansk gymnasieelev flere tusind år efter deres tilblivelse kan sidde og læse dem. De er tværtimod skrevet i den kontekst, de hver især har befundet sig i, og forfatterne har formuleret sig i det sprog, som har været naturligt for dem. Fx har de været bevidste om at skrive i en særlig tekstgenre, som stiller krav til særlige træk i sproget. Til gengæld har originalteksterne mere at byde på i deres indhold, så du vil også opleve, at teksterne siger dig mere, når du først har forstået dem. Pointen med denne advarsel er ikke at tage modet fra dig. Pointen er snarere at gøre dig opmærksom på, at du kan opleve en følelse af stejl stigning i denne fase. Vi kan godt forklare hvorfor – som vi netop har gjort ovenfor – men vi kan ikke gøre så meget ved det, så det bedste råd er: Acceptér, at det er en svær overgang. Brug fortsat de samme strategier fra kap. 2, men vær forberedt på, at du støder på flere sten på vejen nu. Fx slipper du mindre heldigt afsted med at oversætte ordret i originaltekster. Prøv i stedet at fokusere på, at der er mere kød på indholdet. Der er mere at snakke om og tænke over. Og så nyd, at du rent faktisk sidder og læser noget, som er skrevet af en person for omkring 2000 år siden.

NYT BILLEDE

Phaedrus og fablerne

5.1. Tidlig kejsertid Fabeldigteren Phaedrus levede i det 1. århundrede e.v.t. Det er en periode af Roms historie, som er præget af Romerrigets overgang fra republik til kejserdømme. Som styreform havde republikken overlevet en periode på næsten 500 år; republikken blev nemlig indført i år 509 f.v.t., men da Octavian fik titlen Augustus i 27 f.v.t., begynder den periode, vi kalder kejsertid. Det skete på baggrund af, at det sidste århundrede f.v.t. i Rom var præget af en række borgerkrige, som endte med, at Octavian overvandt sin tidligere allierede Marcus Antonius i slaget ved Actium i 31 f.v.t. Augustus kom til at fungere som kejser, eller princeps som det hedder på latin, frem til sin død i 14 e.v.t. Republikken var indrettet sådan, at folkeforsamlingen valgte embedsmændene. Det øverste embede man kunne opnå, var konsulembedet, som kun varede i en periode på et år, og som desuden var dobbelt, sådan at der altid var to konsuler. Det var en måde at forsøge at undgå, at enkeltpersoner fik for stor magt. Der var flere forsøg på at omgå denne begrænsning i løbet af det sidste århundrede f.v.t. Julius Cæsar (100-44 f.v.t.) lod sig fx udråbe som diktator på livstid, hvilket gav ham muligAugustus og princeps hed for at bestemme over en række administrative opgaver. Augustus betyder ophøjet eller værdig. Augustus valgte en anden model: han sørgede for, at han selv eller hans nærmeste allierede altid havde de øverste embeder Princeps betyder forrest eller først. i administrationen; og så havde han magten over militæret. Kender du nogle ord, som stammer fra Da Augustus ikke havde sønner, og da hans datter, Julia, princeps? ikke havde nogen overlevende drengebørn, gik rollen som

e.v.t.

Phaedrus dør

Octavian tager navnet Augustus

ca. 50

Slaget ved Actium – republikken slutter/kejsertid begynder

Tiberius er kejser

Mordet på Cæsar

Kejser Augustus dør

Cæsar udråbt til diktator

14-37 14

f.v.t.

Romerske kejsere xxxxxxx

Augustus 27 f.vt.-14 e.v.t.

Tiberius 14-37 e.v.t.

Caligula 37-41 e.v.t.

Claudius 41-54 e.v.t.

Nero 54-68 e.v.t.

princeps videre til Tiberius, der var søn af Augustus’ tredje hustru Livia. Tiberius opnåede ikke den samme popularitet som Augustus, men han bevarede magten frem til sin død i 37 e.v.t. Herefter fulgte kejserne Caligula (37-41 e.v.t.), Claudius (41-54 e.v.t.) og Nero (54-68 e.v.t.). De tilhører alle det, man kalder det julisk-claudiske dynasti, og de var i større eller mindre grad i familie med hinanden. I samme periode fik hæren, og særligt den kejserlige prætorianergarde, større og større indflydelse, og senatet og folkeforsamlingens styrke blev samtidig formindsket. Efter Nero gik magten over til det flaviske dynasti, men kejserdømmet som styreform blev fastholdt.

5.2. Phaedrus – Hvem var han? Man ved meget lidt om, hvem fabeldigteren Phaedrus egentlig var. Der findes nemlig kun få kilder til hans eget liv, og man har derfor forsøgt at stykke hans historie sammen ud fra oplysninger i hans værker. Man kan ofte læse om Phaedrus, at han var af græsk oprindelse og kom til Rom som slave under Augustus, som senere frigav ham; at han blev ved med at være tilknyttet kejserens hof som frigiven, og at han døde omkring 50 e.v.t.

Fem bøger med fabler af Phaedrus er bevaret i et håndskrift, som betyder, at teksten er blevet skrevet af siden Phaedrus’ egen tid. Håndskriftet er en af disse afskrifter, det stammer fra middelalderen, og mens det ene er bevaret, har der været mange flere, som nu er gået tabt. Phaedrus skrev sine fabler som digte på vers. I sit indledende digt siger Phaedrus, at han har overført Aesops materiale til vers. Aesop ved vi desværre heller ikke ret meget om, men han var græker, og hans fabler har sandsynligvis tilhørt en mundtlig fortælletradition. Dog er hans historier kendte i nedskrevet form fra 400-tallet f.v.t. I det samme indledende digt siger Phaedrus også, at hans fabler har to formål, dels at give anledning til latter, dels at påminde læseren om kloge livsråd (se ”Prolog” afsnit 5.9.).

Fabelgenren Fablen som genre stammer altså fra den græske tradition med Aesop, men formen, hvor dyr optræder med menneskelige træk, er ældre endnu og findes også i andre fortælletraditioner fra andre kulturer. Et eksempel på dette kan du se på billedet herunder, som viser en papyrus fra Ægypten, der kan dateres til lang tid før både Aesop og Phaedrus. Det latinske ord for fabel er fabula, og ordet betyder i denne sammenhæng en fortælling. Som genre betegner fablen en allegori, dvs. den har en anden betydning end den konkrete fortælling. Man kan altså overføre fortællingen til noget andet. Det virker nok ret oplagt, at man skal overføre fablens fortælling, hvor dyr taler og indtager bestemte roller eller stereotyper, til menneskenes verden. Phaedrus’ fabler er her så hjælpsomme, at man ofte finder en egentlig morale i begyndelsen eller slutningen af fablen. Det er et træk, man også kan finde hos senere fabelforfattere som fx den danske oplysningsforfatter Ludvig Holberg. Phaedrus siger dog også, som nævnt ovenfor, at hans fabler skal give anledning til latter. Fabelgenren har derfor meget tilfælles med en anden genre, der kendes fra antikken, nemlig satiren. Satiren latterliggør sit emne ved at bruge overdrivelse til at afsløre fejl og mangler hos mennesker og i samfundet. Hos Phaedrus møder vi stereotyper, der viser forfængelighed, grådighed og

Dyr i menneske lige roller

Dyr optræder i menneskelige roller: gazellen og løven spiller brætspil, mens en hyæne, en ræv og en kat vogter geder og gæs. Papyrus fra Ægypten ca. 1250-1150 f.v.t.

magtfuldkommenhed, men også servile og kujonagtige skikkelser. Mange har forsøgt at finde en forklaring på Phaedrus’ emner i den tidlige kejsertid, som var den periode han levede i. Man har ment, at Phaedrus med fablen kunne kritisere de mægtige, fx kejseren og hans nærmeste rådgivere, ved at give kritikken fablens form, så han ikke direkte og med navns nævnelse har rettet sine digte mod bestemte personer. Men man kan også huske på, at Phaedrus selv siger, at han giver vise livsråd, og idet fablerne ofte har en tydelig morale, kan det altså også være en pointe, at man skal se efter stereo typernes fejl i én selv og i de sociale magtstrukturer, der findes i vores fællesskaber. Her kan fablerne også tale til os som moderne mennesker.

5.3. Fabelgenrens efterliv

ØVELSE 1.

Et meme som dette har sandsynligvis til hensigt at få dig til at grine eller trække på smilebåndet – og måske skal du også lære noget. Eller hvad? Overvej, hvilken menneskelig egenskab (eller adfærd) hunden på dette meme skal repræsentere. Overvej dernæst, hvilken funktion et meme som dette har. Tag gerne udgangspunkt i en beskrivelse af, hvilken sammenhæng man ville bruge det i – hvem, hvor, hvornår, hvorfor? Brug dine overvejelser til at formulere et svar på, i hvor høj grad du mener, at fabelgenren og memes har træk til fælles.

Aesops fabler blev oversat til dansk i 1500-tallet, men genren blev mest kendt efter den franske forfatter Jean de la Fon taines Fables, som udkom i sidste del af 1600-tallet. I dag er det også gennem la Fontaine, at mange har mødt fablerne første gang, og de bliver især brugt som børnelitteratur i udgaver med store billeder. Men det blev også diskuteret siden la Fontaine, om fablerne nu også var egnede som litteratur for børn. I Danmark blev fabelgenren fornyet af oplysningstænkeren Ludvig Holberg i 1740’erne. Han skrev 232 fabler, og de var nok snarere tiltænkt en læserskare af voksne end af børn. Hans samling har titlen Moralske fabler, og moralen er, som det ofte ses hos Phaedrus, tilføjet efter selve fortællingen, så forfatteren også giver læseren sin udlægning af fablen.

Memes – en moderne variant af fablen? Med afsæt i ovenstående beskrivelse af fabelgenren kan man måske drage en parallel til en meget mere moderne genre, nemlig fænomenet memes. Memes er ganske vist ikke en fortællende genre i skriftlig form, da det snarere er en genre, som benytter sig af visuel kommunikation, men ikke desto mindre kan der være fællestræk med fablen at spore, især i en særlig underkategori af memes. Visse af de memes, som florerer jævnligt på sociale medier, tilhører nemlig en helt særlig kategori, og kan findes, hvis man søger på ord som ’animals acting as humans’. Billedet nedenfor er et eksempel på sådan et meme: En hund i en sofa med et glas rødvin i poten – og så taler den direkte til den, der kigger på billedet.

GR AMMAT ISK I NT E RME Z ZO :

LÆR AT SKELNE MELLEM FINITTE OG INFINITTE VERBALFORMER Et grammatisk emne, som du meget hurtigt får brug for at kende til, når du læser originaltekster, er forskellen på det, man kalder finitte og infinitte verbalformer. Og du skal ikke blot kende til denne skelnen men også forstå, hvordan disse to kategorier er forbundet med nogle forskelligartede funktioner i en sætning. At de opfører sig forskelligt i en sætning, har nemlig stor betydning for, hvordan de skal oversættes, og dermed hvor nemt det er for dig at knække de sætninger, som ellers kan drille rigtig meget. For at få et overblik over, hvad der menes med denne skelnen, kan det være en god idé først at kigge på nedenstående figur.

Finitte former

dvs: Alle de former, hvor verbet er bøjet efter person og tal

Infinitte former

dvs: Alle de former, hvor verbet ikke er bøjet efter person og tal

Verber

Verbernes former

ALLE verber kan bøjes i både finitte og infinitte former. Finitte former er de såkaldt personbøjede, dvs. dem, hvor verbet er bøjet efter person og tal, mens de infinitte former ikke er bøjet efter person og tal.

De finitte verbalformer er dem, som du kender fra de situationer, hvor du bliver bedt om at finde et verballed i en sætning. Finitte verbalformer fungerer nemlig altid som verballed i en given sætning. I det latinske sprog er det med andre ord de former, hvor du har lært at kigge efter nogle bestemte personendelser for at genkende dem (fx -o/-m, -s, -t, -mus, -tis, -nt). De infinitte verbalformer er de former, som ikke er personbøjet. De har ikke personendelser, men i stedet andre endelser, der markerer, hvilken form de står i. Det kan fx være en infinitiv-form (som har -re-endelsen på latin). Faktisk er der groft regnet tre forskellige infinitte former på latin, og de kaldes for hhv. infinitiv (navnemåde) perfektum participium (kort tillægsform) og præsens participium (lang tillægsform).

Infinitte former Infinitiv

Perfektum participium

Præsens participium

eks.: AMARE (at elske)

eks.: AMATUS (elsket)

eks.: AMANS (elskende)

Verber uden personendelser

De mest almindelige infinitte former på latin. De samme former eksisterer også i fx dansk.

Blandt de infinitte former er der funktioner, som fortjener en ekstra opmærksomhed, bl.a. fordi de i en oversættelseskontekst kan føles mærkelige, hvis ikke man har helt styr på, hvad der er på spil. For begge participiernes vedkommende – dvs. perfektum participium og præsens participium – gælder det, at de bruges noget hyppigere på latin, end de gør på dansk, og dertil kommer, at de bruges meget hyppigere til en særlig funktion, som vi kun sjældent bruger på dansk. Denne funktion kaldes for frit prædikat. Og hvad går det så ud på? Hvis vi kigger på nogle eksempler, bliver det mere konkret: Lad os sige, at drengen Marcus nedenfor er blevet spurgt af sin lærer: ”I hvilken sammenhæng kan man egentlig bruge participiumsformen Man kan sige: snøftende på dansk? Kan du komme på nogle sætninger, hvor snøftende optræder?”, så ville han måske svare, som han gør i 1. En snøftende dreng taleboblen. 2. Barnet har været snøftende Marcus er en eksemplarisk elev, så hans svar er rigtig hele ugen godt. Han nævner lige præcis eksempler på de tre funktio3. Snøftende forlod han ner, som participier kan have på dansk. Hvis man skal sætklassen for at tage hjem te de grammatiske termer på Marcus’ svar, kan man sige, at participierne har mulighed for at træde ind i tre forskellige funktioner i en sætning: som et attribut adjektiv som et subjektsprædikat og som et frit prædikat. Du kan se i trekanten nedenfor, hvordan Marcus’ svar repræsenterer hver deres spids omkring participiets funktioner.

ØVELSE 2. Kan du finde et frit prædikat?

Subjekts- prædikat

Kig på de tre sætninger herunder, og vurdér, hvilke to af dem der indeholder et frit prædikat:

a. Hun rejste sig udmattet op fra stolen. b. Er I helt udkørte?

Participiets funktioner

Attribut

c. Måbende så han på hende igen.

Frit prædikat

De to første af Marcus’ sætninger repræsenterer funktioner, som du allerede er bekendt med i andre sammenhænge. Den tredje sætning indeholder derimod et frit prædikat. Dét, der definerer et frit prædikat, er, at det er et participium eller et adjektiv, som lægger sig til et subjekt (eller evt. et objekt/indirekte objekt) uafhængigt af det finitte verbum i sætningen. Det frie prædikat er netop frit (ikke bundet til verbet), men det beskriver det subjekt, som det lægger sig til. I Marcus’ sætning lægger snøftende sig til han i sætningen og beskriver altså dette nærmere ved hjælp af et frit prædikat. På latin møder du mange frie prædikater. De kan kombineres med fx implicitte subjekter, hvilket kan gøre det vanskeligt i oversættelsesarbejdet. I eksemplet nedenfor ser du en sætning fra én af Phaedrus’ fabler (De vulpe et uva, s. XXX). Sæt ningen indeholder et frit prædikat, der lægger sig til et impli cit subjekt. Latin: discedens ait Oversættelse: gående bort, sagde den eller sagde den, gående bort

TIP

Ofte er det en god idé at oversætte det frie prædikat med en omskrivning til en ledsætning på dansk af typen, der indledes med idet eller mens. Idet den gik bort, sagde den. Når man omskriver et frit prædikat til en ledsætning, bliver konstruktionen mindre tung på dansk.

ØVELSE 3. Omskriv frie prædikater til ledsætninger

Find de frie prædikater i de to sætninger, og omskriv dem dernæst til en ledsætning: a. Rørte til tårer, åbnede de døren ind til salen. b. Han krydsede vejen, undvigende den tætte trafik.

Discedens (gående bort) er et præsens participium, der beskriver det subjekt, som ligger implicit i verballeddet ait (sagde). Ud fra konteksten i fablen ved læseren, at subjektet er en ræv, og derfor indsættes et den i den danske oversættelse.

5.4. Lupus et agnus Den første gang du læser fablen, er ordstillingen lavet om til SVO – subjekt verbum objekt. Der er også nogle ord, som er underforståede, og de er skrevet i skarpe parenteser. Normalt er fablen på vers, men også her er der lavet om i teksten, sådan at der står en helsætning på hver linje. Når du har læst og forstået fablen i første version, skal du læse den med den oprindelige ordstilling og med de oprindelige vers. Det er en god idé at begynde med at læse den danske litterære oversættelse, så du har en forforståelse, når du går til den latinske tekst.

Lupus et agnus venerant ad eundem rivum compulsi siti.

superior stabat lupus longeque inferior <stabat> agnus.

Incitatus fauce improba latro tunc intulit causam iurgii:

Inquit, “Cur fecisti aquam turbulentam mihi bibenti?”

Timens laniger <ait> contra:

Quaeso, qui possum facere, quod quereris, lupe?

Liquor decurrit a te ad meos haustus.”

8 Ille

repulsus veritatis viribus ait:

”Ante hos sex menses male dixisti mihi.”

Agnus respondit: ”Equidem natus non eram.”

Ille inquit, ”tuus pater hercle maledixit mihi.”

Atque ita lacerat correptum iniusta nece.

Haec fabula est scripta propter illos homines,

qui opprimunt innocentes fictis causis.

Lupus et agnus – på vers og med original ordstilling 1

Ad rivum eundem lupus et agnus venerant

siti compulsi; superior stabat lupus

longeque inferior agnus. Tunc fauce improba

latro incitatus iurgii causam intulit:

”Cur”, inquit,” turbulentam fecisti mihi

aquam bibenti?” Laniger contra timens:

”Qui possum, quaeso, facere, quod quereris, lupe?

A te decurrit ad meos haustus liquor.”

Repulsus ille veritatis viribus:

”Ante hos sex menses male,” ait, ”dixisti mihi.”

Respondit agnus: ”Equidem natus non eram.”

”Pater hercle tuus,” ille inquit, ”maledixit mihi.”

Atque ita correptum lacerat iniusta nece.

Haec propter illos scripta est homines fabula,

qui fictis causis innocentes opprimunt.

GLOSER a = ab præp + abl, fra ad præp + akk, til agnus (-i) m2, lam ait uregelmæssigt verbum siger (3. pers. sing.) ante hos sex menses – her adverbialled: for seks måneder siden atque konjunktion, og bibens (bibentis) adj, drikkende (egentl. præsens participium af bibo vb3, drikker) causa (-ae) f1, årsag compulsus adj, tvunget (egentl. perfektum participium af compello vb3 tvinger) contra adv, imod (her underforstået et verbum: modsvarer) correptus adj, grebet (her den grebne = lammet) cur adv, hvorfor decurro vb3, løber ned dico dixi dictum vb3, siger (male dico taler ondt om/bagtaler + den man bagtaler i dativ) equidem = ego quidem, jeg + nemlig facio feci factum facere vb3, gør

faux (faucis) f3, grådighed fictus adj, opdigtet haustus (-us) m4, slurk (her i pluralis: drikkested) hercle adv, ved Hercules = sgu hic haec hoc demonstrativt pronomen, denne/dette homo (hominis) m3, menneske idem eadem idem, demonstrativt pronomen, den samme (eundem er akk. sing. og lægger sig til rivum) ille illa illud demonstrativt pronomen, han/hun/den/det omtalte improbus adj, skamløs incitatus adj, tilskyndet inferior adj, lavere (her: længere nede – komparativ til inferus adj, lav) infero, intuli vb3, fremfører iniustus adj, uretfærdig innocens (innocentis) adj, uskyldig inquit uregelmæssigt verbum, siger (3. pers. sing.) ita adv, således iurgium (-i) n2, skænderi lacero laceravi vb1, sønderriver laniger (lanigeri) m2, lam

latro (latronis) m3, skurk liquor (liquoris) m3, væske longeque = longe adv, langt + que konj, og) lupe vokativ – tiltaleform – til lupus: ulv! lupus (-i) m2, ulv male, adv, ondt maledico maledixi maledictum maledicere vb3, bagtaler meus mea meum possessivt pronomen, min/mit natus adj, født nex (necis) f3, drab opprimo vb3, undertrykker pater (patris) m3, fader possum uregelmæssigt verbum, kan propter præp + akk, på grund af queror quesitum vb3, klager (verbet er deponent, det har passiv form men aktiv betydning) quaeso uregelmæssigt verbum, spørger qui adv, hvordan qui quae quod relativt pronomen, som

repulsus adj, afvist (egentl. perfektum participium af repello vb3, afviser) respondeo respondi vb2, svarer rivus (-i) m2, å scriptus adj, skrevet (egentl. perfektum participium af scribo vb3, skriver) sitis (sitis) f3, tørst – (sitis er en særlig i-stamme og hedder derfor siti i ablativ) sto vb1, står superior adj, højere, her: højere oppe (komparativ til superus adj, høj) timens (timentis) adj, frygtende (egentl. præsens participium til timeo vb2, frygter tu personligt pronomen, du tunc adv, så turbulentus adj, plumret tuus tua tuum possessivt pronomen, 2. pers. sing. din/dit venio veni vb4, kommer veritas (veritatis) f3, sandhed vis (viris) f3, kraft

Ulven og lammet – Oversættelse

Til samme bæk som ulven var lammet kommet hen,

for dér sin tørst at slukke; øverst ulven stod,

langt længere nede lammet. Blodtørst æggede da

den røver til at starte et skænderi:

”Hvorfor gør du,” sagde han, ”vandet, som jeg

drikker, uroligt?” ”Hvorledes,” gensvarede lammet angst,

kan jeg gøre det, du er så vred for, kære ulv?

Strømmen løber jo fra dig deroppe ned til mit drikkested!

Tilbagevist af sandhedens kraft

sagde den da: ”Du bagtalte mig i fjor.”

Lammet svarede: ”I fjor var jeg end ikke født.”

”Da har såmænd din fader,” sagde den, ”bagtalt mig,”

og derpå greb den det og sønderrev det med skændigt mord!

Til de folk er denne fabel skrevet, som

med falske påskud undertrykker uskyldige.

5.5. Opgaver til Lupus et agnus OPGAVE A. Ordforråd Match verbet med den rigtige oversættelse ved at gætte og se på endelserne. 1. inquit

a. (han/hun/den) stod

2. stabat

b. (de) var kommet

3. quaeso

c. (han/hun/den) siger

4. venerant

d. (han/hun/den) har fremført

5. possum

e. (han/hun/den) løber ned

6. fecisti

f. (du) har gjort

7. decurrit

g. (jeg) spørger

8. intulit

h. (jeg) kan

OPGAVE B. Ordforråd Match substantiverne med den danske oversættelse. 1. lupus

a. drab

2. agnus

b. skænderi

3. rivus

c. årsag

4. causa

d. å

5. iurgium

e. fader

6. aqua

f. sandhed

7. laniger

g. væske

8. liquor

h. ulv

9. veritas

i. lam

10. pater

j. vand

11. nex

k. uldbærende/lam

OPGAVE C. Kasus og led Bestem hvilken kasus og led de samme substantiver som ovenfor har i teksten. 1. lupus l. 1

Eks: kasus = nominativ – led = subjekt

2. agnus l. 1 3. rivum l. 1 4. causam l. 4 5. iurgii l. 4 6. aquam l. 6 7. laniger l. 6 8. liquor l. 8 9. veritatis l. 9 10. pater l. 12 11. nece l. 13

OPGAVE D. Participier I SVO-versionen er 5 participier understregede. De er alle frie prædikater. Bestem, hvilket/e ord de lægger sig til. 1. compulsi l. 1 eks.: lupus et agnus 2. incitatus l. 3 _____________________________ 3. bibenti l. 4 _____________________________ 4. timens l. 5 _____________________________ 5. repulsus l. 8 _____________________________

OPGAVE E. Omskriv prædikater til ledsætninger ibenti og timens er præsens participier. Omskriv til danske ledsætninger med B mens/idet efter samme mønster, som du gjorde i øvelse 3.

OPGAVE F. Indhold Kan du finde på en situation fra i dag, som fablens morale kan overføres til?

5.6. Rana rupta et bos 1 Inops,

potentem dum vult imitari, perit.

In prato quondam rana conspexit bovem,

et tacta invidia tantae magnitudinis

4 rugosam 5

inflavit pellem. Tum natos suos

interrogavit, an bove esset latior.

6 Illi

negarunt. Rursus intendit cutem

maiore nisu, et simili quaesivit modo,

quis maior esset. Illi dixerunt ‘bovem’.

Novissime indignata, dum vult validius

inflare sese, rupto iacuit corpore.

Den revnede frø og oksen – Oversættelse 1

Med fattig mand, som leger rig, er det forbi.

Engang fik en frø øje på en okse, som gik på græs,

og ramt af misundelse, fordi den var så stor,

gav den sig til at puste sin rynkede hud op,

og spurgte sine unger så, om den var større end oksen.

De svarede: ”Nej.” Da spilede den skindet ud

med større stræben og spurgte nok engang om,

hvem der var den største. ”Oksen,” sagde de.

Til sidst, idet den harmfuld vil puste sig op

med mere kraft, så lå den dér med revnet krop.

GLOSER an konjunktion, om bos (bovis) m3, okse conspicio conspexi vb3, får øje på corpus (corporis) n3, krop cutis (cutis) f3, hud dico dixi vb3, siger dum konjunktion, fordi/når iaceo iacui vb 2, ligger ille illa illum, demonstrativt pronomen, han/hun/den/det omtalte imitor imitatus sum, vb 1 efterligner (et deponent verbum har passive endelser men aktiv betydning)

indignatus adj, vred inflo inflavi inflatum inflare vb1, puster op inops (inopis) adj, svag (her som substantiv: ’den svage’ – i mask. nom. sing.) intendo intendi vb 3, udspænder (her: perfektum) interrogo interrogavi vb1, udspørger invidia (-ae) f1, misundelse latior (latioris) adj, større (latior er komparativ til latus bred) magnitudo (magnitudinis) f3, størrelse maior (maioris) adj, større (komparativ til magnus stor)

modus (-i) m2, måde natus (-i) m2, unge nego negavi vb1, nægter (negarunt = negaverunt) nisus (nisus) m4, kraftanstrengelse novissime adv, til sidst pellis (pellis) f3, skind perio vb4, dør potens (potentis) adj, stærk (her som substantiv: ’den stærke’ – i mask. akk. sing.) pratum (-i) n2, eng quaero quaesivi vb3, spørger quis quae quid interrogativt pronomen, hvem/hvad quondam adv, engang

rana (-ae) f1, frø rugosus adj, rynket ruptus adj, sprængt rursus adv, igen sese = se sig (refleksivt pronomen) similis /e, adj, lignende suus sua suum possessivt pronomen 3. pers. sing., sin/sit tactus adj, berørt tantus adj, så stor (tanti lægger sig til magnitudinis) tum adv, så validius adv, kraftigere vult uregelmæssigt verbum 3. pers. sing., vil (se volo appendix XXX)

5.7. Opgaver til Rana rupta et bos OPGAVE A. Ordforråd I den latinske tekst er en række ord understreget. Brug transparensstrategien til at regne ud, hvad ordene betyder. l.1: potentem ___________ l.1: imitari ___________ l.3: magnitudinis ___________ l.4: inflavit ___________ l.5: interrogavit ___________ l.6: negarunt ___________ l.7: maiore ___________ l.7: simili ___________ l.7: modo ___________ l.9: indignata ___________ l.10: rupto ___________ l.10: corpore ___________

OPGAVE B. Oversættelse Nedenfor er en forenklet version af fablen, dvs. at nogle ord er udeladt, og der er ændret til SVO-ordstilling. Hver linje er en sætning, og led der udgør mere end et ord, er understreget. Det implicitte subjekt er skrevet i skarpe parenteser. Oversæt teksten til dansk ved hjælp af gloserne og din viden om formerne, og sæt analysetegn under ordene. 1. Inops perit, 2. dum vult imitari potentem. 3. In prato quondam rana conspexit bovem … 4. <rana> inflavit rugosam pellem. 5. Tum <rana> interrogavit suos natos … 6. Illi negarunt. 7. Rursus <rana> intendit cutem maiore nisu, 8. et <rana> quaesivit simili modo, 9. quis esset maior. 10. Illi dixerunt ‘bovem’. 11. <rana> indignata vult inflare sese validius 12. <rana> iacuit rupto corpore.

OPGAVE C. Bestem kasus, ordklasse og sætningsled

1. Hvilken kasus står potentem i (l.1)? Hvorfor? 2. Hvilken kasus står prato i (l.3)? Hvorfor? 3. Hvilken ordklasse er illi (l.6)? 4. Hvilken ordklasse er maior (l.9) Hvilken kasus er det? 5. Hvad kaldes det led indignata udgør (l.11) 6. Hvilken ordklasse er sese (l.11) 7. Hvilken kasus står rupto corpore i (l.12)? Hvorfor?

OPGAVE D. Indhold til teksten

1. Hvorfor vil frøen gerne have samme størrelse magnitudo som oksen? 2. Hvad sker der, når man bliver ramt af misundelse invidia? 3. Hvis moralen er, at den svage inops ikke skal prøve at konkurrere med den stærke potens, hvad skal den svage så gøre? 4. Ligger der et bestemt menneskesyn i fablens morale?

”Min far er stærk som en okse” På dansk findes udtrykket at være stærk som en okse, men findes det også på andre sprog? Undersøg på nettet, om udtrykket eksisterer på engelsk, fransk, tysk og/eller spansk. Overvej dernæst, om udtrykkets udbredelse kan have noget at gøre med fablen Rana rupta et bos. Begrund dit svar.

Når dyr bruges til at beskrive egenskaber hos mennesker Idéen om at dyr kan repræsentere menneskelige egenskaber, er ikke noget, vi kun ser i fabler. Fænomenet kan vi også få øje på i måden, vi bruger vores sprog på. Fx er det ikke ualmindeligt, at vi benytter sproglige udtryk, der indeholder sammenligninger mellem mennesker og dyr. Ofte spiller sådanne sammenligninger på, at en særlig egenskab, som vi i almindelighed forbinder med det pågældende dyr, overføres til mennesket, som er genstand for sammenligningen. Vi kan sige om en person, at han eller hun er stædig som et æsel, eller omtale en person som én, der er myreflittig og dermed billedliggøre en bestemt egenskab ved personen via det dyr, der sammenlignes med.

ØVELSE 4. Dyresammen ligninger i sproglige udtryk på dansk og engelsk

a. I kolonnen til venstre ser du en liste over faste dyresammenligningsudtryk fra både dansk og engelsk. Udtrykkene er dog slået i stykker, som de står der, idet dyrene fra hvert udtryk er hevet ud af dem. Dyrene står til gengæld i kolonnen til højre i skemaet, men blandet sammen i vilkårlig rækkefølge. Find frem til, hvilket dyr der passer til hvilket udtryk. b. Refleksion: Hvorfor bruger vi dyresammenligninger i vores sprog til at beskrive menneskelige egenskaber?

1. At være dum som en __________

a. Mus

2. To be as busy as a __________

b. Ål

3. At være klog som en __________

c. Okse

4. At være frisk som en __________

d. Ugle

5. To be drunk as a __________

e. Havørn

6. At være snu som en __________

f. Gås

7. To be as blind as a __________

g. Lamb

8. At være stærk som en __________

h. Bee

9. At være glat som en __________

i. Skunk

10. To be as gentle as a __________

j. Bat

11. At være stille som en __________

k. Ræv

Hvilket dyr er du? Er du typen, der er stædig som et æsel, eller er du myreflittig? Eller er der en anden sproglig dyresammenligning, der beskriver dig bedre?

5.8. De vulpe et uva 1

Fame coacta vulpes alta in vinea

uvam appetebat summis saliens viribus.

Quam tangere ut non potuit, discedens ait:

‘Nondum matura est; nolo acerbam sumere.’

Qui, facere quae non possunt, verbis elevant,

adscribere hoc debebunt exemplum sibi.

Ræven og druen – Oversættelse 1

Af sulten plaget ræven sprang af al sin magt

op til en drue, som for højt på ranken sad.

Da han ej kunne nå den, gik han med de ord:

”Endnu den ej er moden, smager altså surt.”

Den, som forringer, hvad han ikke kan opnå -

hvor gerne han end vil – bør se sig her i spejl.

GLOSER acerbus adj, bitter adscribo adscripsi adscriptum adscribere vb3, tilskriver ait vb3, siger (ufuldstændigt verbum: ait er 3. pers. sing.) altus adj, høj appeto vb3, søger coactus adj, tvunget (egentl. perfektum participium af cogo vb3, tvinger) de præp + abl, om debeo vb2, bør

discedens (discedentis) adj, gående bort (egentl. præsens participium af discedo vb3) elevo vb1, svækker exemplum (-i) n3, eksempel facio feci factum facere vb3, gør famis (famis) f3, sult hic haec hoc demonstrativt pronomen, denne/dette in præp + abl, i maturus adj, moden nolo uregelmæssigt verbum, vil ikke nondum adv, endnu ikke

possum uregelmæssigt verbum, kan qui quae quod relativt pronomen, som (l. 3: quam er fem. akk. sing. og uva i akk. er underforstået. Det skal oversættes ’den.’ I l. 5 er qui mask. nom. plur. og er subjekt for elevant. I l.5 er quae neutr., akk. plur. og viser tilbage til verbis. Det oversættes ’de ting som’ ) saliens adj, hoppende (egentl. præsens participium til salio vb4, hopper)

sibi refleksivt pronomen i dativ singularis, sig summus adj, størst sumo sumpsi sumptum sumere vb3, tager tango tetigi tactum tangere vb3, rører ut konj, da uva (-ae) f1, vindrue verbum (-i) n3, ord vinea (-ae) f1, vinranke vis (viris) f4, kraft vulpes (vulpis) f3, ræv

5.9. Opgaver til De vulpe et uva OPGAVE A. Ordforråd Nedenfor er der 6 billeder til ord, der optræder i teksten. Skriv glosen nedenfor i nominativ og genitiv singularis, samt køn, deklination og oversættelse.

Eks. vinea – vineae, f1, vinranke

______________

NYE ILLUSTRATIONER?

OPGAVE B. Oversættelse Nedenfor er en forenklet version af fablen – der er SVO-ordstilling, så meget som det er muligt. Led der hører sammen, er understreget, og underforståede ord står i skarpe parenteser. Oversæt den forenklede version, inden du går til originalen. De vulpe et uva l. 1-2: Vulpes appetebat uvam in alta vinea. l. 3: Ut non potuit tangere quam <uvam>, ait: l. 4: Est nondum matura. l. 4: Nolo sumere acerbam <uvam>. l. 5: Qui elevant quae non possunt facere, l. 6: debebunt adscribere sibi hoc exemplum.

OPGAVE C. Kasus Bestem, hvilken kasus (i originalteksten) følgende ord/led står i: 1. fame (l.1) 2. summis viribus (l.2) 3. verbis (l.5) Hvordan er de tre ord oversat i den danske oversættelse? Hvorfor står ordene i den kasus?

... HER FØLGER RESTEN AF KAPITEL 5 + kapitlerne 6, 7 og 8

Appendix 212

Appendix 1

SUBSTANTIVER a-stammer 1. dekl.

o-stammer 2. deklination

konsonant- og i-stammer 3. deklination

u-stammer 4. deklination n

m (og f)

e-stammer 5. dekl.

f (og m)

singularis nominativ

fabula

populus

templum

mons

lex

carmen

fructus

cornu

dies

akkusativ

fabulam

populum

templum

montem

legem

carmen

fructum

cornu

diem

genitiv

fabulae

populi

templi

montis

legis

carminis

fructus

cornus

diei

dativ

fabulae

populo

templo

monti

legi

carmini

fructui

cornui

diei

ablativ

fabula

populo

templo

monte

lege

carmine

fructu

cornu

die

nominativ

fabulae

populi

templa

montes

leges

carmina

fructus

cornua

dies

akkusativ

fabulas

populos

templa

montes

leges

carmina

fructus

cornua

dies

pluralis

genitiv

fabularum

populorum

templorum

montium

legum

carminum

fructuum

cornuum

dierum

dativ

fabulis

populis

templis

montibus

legibus

carminibus

fructibus

cornibus

diebus

ablativ

fabulis

populis

templis

montibus

legibus

carminibus

fructibus

cornibus

diebus

ADJEKTIVER

a- og o-stammer 1. og 2. deklination m

konsonant- og i-stammer 3. deklination n

f og m

singularis nominativ

bonus

bona

bonum

minor

minus

amans

akkusativ

bonum

bonam

bonum

minorem

minus

amantem

amans

genitiv

boni

bonae

boni

minoris

amantis

dativ

bono

bonae

bono

minori

amanti

ablativ

bono

bona

bono

minori

minore

amanti/e

nominativ

boni

bonae

bona

minores

minora

amantes

amantia

akkusativ

bonos

bonas

bona

minores

minora

amantes

amantia

genitiv

bonorum

bonarum

bonorum

minorium

minorum

amantium

dativ

bonis

minoribus

amantibus

ablativ

bonis

minoribus

amantibus

pluralis

213

Appendix 2

PRONOMINER

Personlige – til 3. person bruges det demonstrative is ea id

1. person

2. person

3. person

jeg/vi

du/ I

han, hun, den, det/de m

Refleksive / Relative / henførende: som, der, hvilken tilbage Interrogative / spørgende: hvem, hvad, visende hvilken sig

Indefinitive / ubestemte: nogen, noget

singularis nominativ

ego

akkusativ

eum

eam

eius

genitiv

qui / quis

quae / qua

quod / quid

quem

quam

quod / quid

cuius

dativ

mihi/mi

tibi

sibi

cui

ablativ

quo

qua

quo

nominativ

nos

vos

eae

akkusativ

nos

vos

eos

eas

eorum

earum

eorum

pluralis

genitiv

qui

quae

quae / qua

quos

quas

quae / qua

quorum

quarum

quorum

dativ

nobis

vobis

iis

sibi

quibus

ablativ

nobis

vobis

iis

quibus

Demonstrative / påpegende denne, dette, disse (her hos mig) m

Possessive/ejestedord

han, hun, den, det, de (dér)

min, mit, mine n

singularis nominativ

hic

haec

hoc

ille

illa

illud

meus

mea

meum

akkusativ

hunc

hanc

hoc

illum

illam

illud

meum

meam

meum

genitiv

huius

illius

mei

meae

mei

dativ

huic

illi

meo

meae

meo

ablativ

hoc

hac

hoc

illo

illa

illo

meo

mea

meo

nominativ

hae

haec

illi

illae

illa

mei

meae

mea

akkusativ

hos

has

haec

illos

illas

illa

meos

meas

mea

genitiv

horum

harum

horum

illorum

illarum

illorum

meorum

mearum

meorum

dativ

his

illis

meis

ablativ

his

illis

meis

pluralis

214

Appendix 3

VERBER PRĂ&#x2020;SENSSYSTEMET AKTIV 1. konjugation

Infinitiv prĂŚsens

2. konjugation

3. konjugation

4. konjugation

ama-re (elske)

habe-re (have)

reg-e-re (regere/styre)

audi-re (hĂ¸re)

1. person singularis

am-o

habe-o

reg-o

audi-o

2. person

ama-s

habe-s

reg-i-s

audi-s

3. person

ama-t

habe-t

reg-i-t

audi-t

1. person pluralis

ama-mus

habe-mus

reg-i-mus

audi-mus

2. person

ama-tis

habe-tis

reg-i-tis

audi-tis

3. person

ama-nt

habe-nt

reg-u-nt

audi-u-nt

1. person singularis

ama-ba-m

habe-ba-m

reg-eba-m

audi-eba-m

2. person

ama-ba-s

habe-ba-s

reg-eba-s

audi-eba-s

3. person

ama-ba-t

habe-ba-t

reg-eba-t

audi-eba-t

1. person pluralis

ama-ba-mus

habe-ba-m

reg-eba-mus

audi-eba-mus

2. person

ama-ba-tis

habe-ba-tis

reg-eba-tis

audi-eba-tis

3. person

ama-ba-nt

habe-ba-nt

reg-eba-nt

audi-eba-nt

1. person singularis

ama-b-o

habe-b-o

reg-a-m

audi-a-m

2. person

ama-b-i-s

habe-b-i-s

reg-e-s

audi-e-s

3. person

ama-b-i-t

habe-b-i-t

reg-e-t

audi-e-t

1. person pluralis

ama-b-i-mus

habe-b-i-mus

reg-e-mus

audi-e-mus

2. person

ama-b-i-tis

habe-b-i-tis

reg-e-tis

audi-e-tis

3. person

ama-b-u-nt

habe-b-u-nt

reg-e-nt

audi-e-nt

1. person singularis

am-e-m

habe-a-m

reg-a-m

audi-a-m

2. person

am-e-s

habe-a-s

reg-a-s

audi-a-s

3. person

am-e-t

habe-a-t

reg-a-t

audi-a-t

1. person pluralis

am-e-mus

habe-a-mus

reg-a-mus

audi-a-mus

2. person

am-e-tis

habe-a-tis

reg-a-tis

audi-a-tis

3. person

am-e-nt

habe-a-nt

reg-a-nt

audi-a-nt

1. person singularis

ama-re-m

habe-re-m

reg-e-re-m

audi-re-m

2. person

ama-re-s

habe-re-s

reg-e-re-s

audi-re-s

3. person

ama-re-t

habe-re-t

reg-e-re-t

audi-re-t

1. person pluralis

ama-re-mus

habe-re-mus

reg-e-re-mus

audi-re-mus

2. person

ama-re-tis

habe-re-tis

reg-e-re-tis

audi-re-tis

3. person

ama-re-nt

habe-re-nt

reg-e-re-nt

audi-re-nt

PrĂŚsens indikativ

Imperfektum indikativ

Futurum

PrĂŚsens konjunktiv

Imperfektum konjunktiv

215

Appendix 3

VERBER PRĂ&#x2020;SENSSYSTEMET PASSIV 1. konjugation

Infinitiv prĂŚsens

2. konjugation

3. konjugation

4. konjugation

ama-ri (elskes)

habe-ri (haves)

reg-i (regeres/styres)

audi-ri (hĂ¸res)

1. person singularis

am-or

habe-or

reg-or

audi-or

2. person

ama-ris

habe-ris

reg-e-ris

audi-ris

3. person

ama-tur

habe-tur

reg-i-tur

audi-tur

1. person pluralis

ama-mur

habe-mur

reg-i-mur

audi-mur

2. person

ama-mini

habe-mini

reg-i-mini

audi-mini

3. person

ama-ntur

habe-ntur

reg-u-ntur

audi-u-ntur

1. person singularis

ama-ba-r

habe-ba-r

reg-eba-r

audi-eba-r

2. person

ama-ba-ris

habe-ba-ris

reg-eba-ris

audi-eba-ris

3. person

ama-ba-tur

habe-ba-tur

reg-eba-tur

audi-eba-tur

1. person pluralis

ama-ba-mur

habe-ba-mur

reg-eba-mur

audi-eba-mur

2. person

ama-ba-mini

habe-ba-mini

reg-eba-mini

audi-eba-mini

3. person

ama-ba-ntur

habe-ba-ntur

reg-eba-ntur

audi-eba-ntur

1. person singularis

ama-b-or

habe-b-or

reg-a-r

audi-a-r

2. person

ama-b-e-ris

habe-b-e-ris

reg-e-ris

audi-e-ris

3. person

ama-b-i-tur

habe-b-i-tur

reg-e-tur

audi-e-tur

1. person pluralis

ama-b-i-mur

habe-b-i-mur

reg-e-mur

audi-e-mur

2. person

ama-b-i-mini

habe-b-i-mini

reg-e-mini

audi-e-mini

3. person

ama-b-u-ntur

habe-b-u-ntur

reg-e-ntur

audi-e-ntur

1. person singularis

am-e-r

habe-a-r

reg-a-r

audi-a-r

2. person

am-e-ris

habe-a-ris

reg-a-ris

audi-a-ris

3. person

am-e-tur

habe-a-tur

reg-a-tur

audi-a-tur

1. person pluralis

am-e-mur

habe-a-mur

reg-a-mur

audi-a-mur

2. person

am-e-mini

habe-a-mini

reg-a-mini

audi-a-mini

3. person

am-e-ntur

habe-a-ntur

reg-a-ntur

audi-a-ntur

1. person singularis

ama-re-r

habe-re-r

reg-e-re-r

audi-re-r

2. person

ama-re-ris

habe-re-ris

reg-e-re-ris

audi-re-ris

3. person

ama-re-tur

habe-re-tur

reg-e-re-tur

audi-re-tur

1. person pluralis

ama-re-mur

habe-re-mur

reg-e-re-mur

audi-re-mur

2. person

ama-re-mini

habe-re-mini

reg-e-re-mini

audi-re-mini

3. person

ama-re-ntur

habe-re-ntur

reg-e-re-ntur

audi-re-ntur

PrĂŚsens indikativ

Imperfektum indikativ

Futurum

PrĂŚsens konjunktiv

Imperfektum konjunktiv

216

Appendix 4

VERBER PERFEKTUMSYSTEMET AKTIV 1. konjugation

Infinitiv perfektum

2. konjugation

3. konjugation

4. konjugation

amav-isse (at have elsket)

habu-isse (at have haft)

rex-isse (at have regeret)

audiv-isse (at have hĂ¸rt)

1. person singularis

amav-i

habu-i

rex-i

audiv-i

2. person

amav-isti

habu-isti

rex-isti

audiv-isti

3. person

amav-it

habu-it

rex-it

audiv-it

1. person pluralis

amav-imus

habu-imus

rex-imus

audiiv-imus

2. person

amav-istis

habu-istis

rex-istis

audiv-istis

3. person

amav-erunt

habu-erunt

rex-erunt

audiv-erunt

Perfektum indikativ

Plusquamperfektum indikativ 1. person singularis

amav-era-m

habu-era-m

rex-era-m

audiv-era-m

2. person

amav-era-s

habu-era-s

rex-era-s

audiv-era-s

3. person

amav-era-t

habu-era-t

rex-era-t

audiv-era-t

1. person pluralis

amav-era-mus

habu-era-mus

rex-era-mus

audiv-era-mus

2. person

amav-era-tis

habu-era-tis

rex-era-tis

audiv-era-tis

3. person

amav-era-nt

habu-era-nt

rex-era-nt

audiv-era-nt

1. person singularis

amav-ero

habu-ero

rex-ero

audiv-ero

2. person

amav-eri-s

habu-eri-s

rex-eri-s

audiv-eri-s

3. person

amav-eri-t

habu-eri-t

rex-eri-t

audiv-eri-t

1. person pluralis

amav-eri-mus

habu-eri-mus

rex-eri-mus

audiv-eri-mus

2. person

amav-eri-tis

habu-eri-tis

rex-eri-tis

audiv-eri-tis

3. person

amav-eri-nt

habu-eri-nt

rex-eri-nt

audiv-eri-nt

1. person singularis

amav-eri-m

habu-eri-m

rex-eri-m

audiv-eri-m

2. person

amav-eri-s

habu-eri-s

rex-eris-s

audiv-eri-s

3. person

amav-eri-t

habu-eri-t

rex-eri-t

audiv-eri-t

1. person pluralis

amav-eri-mus

habu-eri-mus

rex-eri-mus

audiv-eri-mus

2. person

amav-eri-tis

habu-eri-tis

rex-eri-tis

audiv-eri-tis

3. person

amav-eri-nt

habu-eri-nt

rex-eri-nt

audiv-eri-nt

Futurum perfektum

Perfektum konjunktiv

Plusquamperfekt. konjunktiv 1. person singularis

amav-isse-m

habu-isse-m

rex-isse-m

audiv-isse-m

2. person

amav-isse-s

habu-isse-s

rex-isse-s

audiv-isse-s

3. person

amav-isse-t

habu-isse-t

rex-isse-t

audiv-isse-t

1. person pluralis

amav-isse-mus

habu-isse-mus

rex-isse-mus

audiv-isse-mus

2. person

amav-isse-tis

habu-isse-tis

rex-isse-tis

audiv-isse-tis

3. person

amav-isse-nt

habu-isse-nt

rex-isse-nt

audiv-isse-nt

217

Appendix 4

VERBER PERFEKTUMSYSTEMET PASSIV 1. konjugation

2. konjugation

3. konjugation

4. konjugation

amatus esse (at vĂŚre blevet elsket)

habitus esse (at vĂŚre blevet haft)

rectus esse (at vĂŚre blevet styret)

auditus esse (at vĂŚre blevet hĂ¸rt)

1. person singularis

amatus sum

habitus sum

rectus sum

auditus sum

2. person

amatus es

habitus es

rectus es

auditus- es

3. person

amatus est

habitus est

rectus est

auditus est

1. person pluralis

amatus sumus

habitus sumus

rectus sumus

auditus sumus

2. person

amatus estis

habitus estis

rectus estis

auditus estis

3. person

amatus sunt

habitus sunt

rectus sunt

auditus sunt

Infinitiv perfektum Perfektum indikativ

Plusquamperfektum indikativ 1. person singularis

amatus eram

habitus eram

rectus eram

auditus eram

2. person

amatus eras

habitus eras

rectus eras

auditus eras

3. person

amatus erat

habitus erat

rectus erat

auditus erat

1. person pluralis

amatus eramus

habitus eramus

rectus eramus

auditus eramus

2. person

amatus eratis

habitus eratis

rectus eratis

auditus eratis

3. person

amatus erant

habitus erant

rectus erant

auditus erant

1. person singularis

amatus ero

habitus ero

rectus ero

auditus ero

2. person

amatus eris

habitus eris

rectus eris

auditus eris

3. person

amatus erit

habitus erit

rectus erit

auditus erit

1. person pluralis

amatus erimus

habitus erimus

rectus erimus

auditus erimus

2. person

amatus eritis

habitus eritis

rectus eritis

auditus eritis

3. person

amatus erunt

habitus erint

rectus erunt

auditus erunt

1. person singularis

amatus sim

habitus sim

rectus sim

auditus sim

2. person

amatus sis

habitus sis

rectus sis

auditus sis

3. person

amatus sit

habitus sit

rectus sit

auditus sit

1. person pluralis

amatus simus

habitus simus

rectus simus

auditus simus

2. person

amatus sitis

habitus sitis

rectus sitis

auditus sitis

3. person

amatus sint

habitus sint

rectus sint

auditus sint

Futurum perfektum

Perfektum konjunktiv

Plusquamperfekt. konjunktiv 1. person singularis

amatus essem

habitus essem

rectus essem

auditus essem

2. person

amatus esses

habitus esses

rectus esses

auditus esses

3. person

amatus esset

habitus esset

rectus esset

auditus esset

1. person pluralis

amatus essemus

habitus essemus

rectus essemus

auditus essemus

2. person

amatus essetis

habitus essetis

rectus essetis

auditus essetis

3. person

Amatus essent

habitus essent

rectus essent

auditus essent

218

Appendix 5

ANDRE VERBALFORMER

1. konjugation

Præsens participium

amans (amantis)

2. konjugation habens (habentis)

3. konjugation regens (regentis)

4. konjugation audiens (audientis)

Perfektum participium

amatus amata amatum

habitus habita habitum

rectus recta rectum

auditus audita auditum

Gerundium

amandum

habendum

regendum

audiendum

Gerundiv

amandus amanda amandum

habendus habenda habendum

regendus regenda regendum

audiendus audienda audiendum

Første supinum

amatum

habitum

rectum

auditum

Futurum infinitiv passiv

amatum iri

habitum iri

rectum iri

auditum iri

Andet supinum

amatu

habitu

rectu

auditu

Futurum participium

amaturus (-a -um)

habiturus (-a -um)

recturus (-a -um)

auditurus (-a -um)

Futurum infinitiv

amaturus esse

habiturus esse

recturus esse

auditurus esse

Præsens participium bøjes efter 3. deklination (konsonant- og i-stammer) og svarer til lang tillægsform på dansk: elskende (se appendix 1) m+f

Nominativ singularis

amans

Akkusativ singularis

amantem

amans

Genitiv singularis

amantis

Dativ singularis

amanti

Ablativ singularis

amanti/e

Nominativ pluralis

amantes

amantia

Akkusativ pluralis

amantes

amantia

Genitiv pluralis

amantium

Dativ pluralis

amantibus

Ablativ pluralis

amantibus

Perfektum participium bøjes efter 1. og 2. deklination (o- og a-stammer) og svarer til kort tillægsform på dansk: elsket m

Nominativ singularis

amatus

amata

amatum

Akkusativ singularis

amatum

amatam

amatum

Genitiv singularis

amati

amatae

amati

Dativ singularis

amato

amatae

amato

Ablativ singularis

amato

amatae

amato

Nominativ pluralis

amati

amatae

amata

Akkusativ pluralis

amatos

amatas

amata

Genitiv pluralis

amatorum

amatarum

amatorum

Dativ pluralis

amatis

Ablativ pluralis

amatis

219

Appendix 6

UREGELMÆSSIGE VERBER PRÆSENSSYSTEMET Infinitiv præsens

esse (være)

posse (kunne)

velle (ville)

ire (gå)

1. person singularis

sum

possum

volo

2. person

potes

vis

3. person

est

potest

vult

1. person pluralis

sumus

possumus

volumus

imus

2. person

estis

potestis

vultis

itis

3. person

sunt

possunt

volunt

eunt

1. person singularis

eram

poteram

volebam

ibam

2. person

eras

poteras

volebas

ibas

3. person

erat

poterat

volebat

ibat

1. person pluralis

eramus

poteramus

volebamus

ibamus

2. person

eratis

poteratis

volebatis

ibatis

3. person

erant

poterant

volebant

ibant

1. person singularis

ero

potero

volam

ibo

2. person

eris

poteris

voles

ibis

3. person

erit

poterit

volet

ibit

1. person pluralis

erimus

poterimus

volemus

ibimus

2. person

eritis

poteritis

voletis

ibitis

3. person

erunt

poterunt

volent

ibunt

1. person singularis

sim

possim

velim

eam

2. person

sis

possis

velis

eas

3. person

sit

possit

velit

eat

1. person pluralis

simus

possimus

velimus

eamus

2. person

sitis

possitis

velitis

eatis

3. person

sint

possint

velint

eant

1. person singularis

essem

possem

vellem

irem

2. person

esses

posses

velles

ires

3. person

esset

posset

vellet

iret

1. person pluralis

essemus

possemus

vellemus

iremus

2. person

essetis

possetis

velletis

iretis

3. person

essent

possent

vellent

irent

Præsens indikativ

Imperfektum indikativ

Futurum

Præsens konjunktiv

Imperfektum konjunktiv

220

Appendix 6

UREGELMĂ&#x2020;SSIGE VERBER PERFEKTUMSYSTEMET Infinitiv perfektum

fuisse (at have vĂŚret)

potuisse (at have kunnet)

voluisse (at have villet)

isse (at have gĂĽet)

1. person singularis

fui

potui

volui

2. person

fuisti

potuisti

voluisti

isti

3. person

fuit

potuit

voluit

iit

1. person pluralis

fuimus

potuimus

voluimus

iimus

2. person

fuistis

potuistis

voluistis

istis

3. person

fuerunt

potuerunt

voluerunt

ierunt

Perfektum indikativ

Plusquamperfektum indikativ 1. person singularis

fueram

potueram

volueram

ieram

2. person

fueras

potueras

volueras

ieras

3. person

fuerat

potuerat

voluerat

ierat

1. person pluralis

fueramus

potueramus

volueramus

ieramus

2. person

fueratis

potueratis

volueratis

ieratis

3. person

fuerant

potuerant

voluerant

ierant

1. person singularis

fuero

potuero

voluero

iero

2. person

fueris

potueris

volueris

ieris

3. person

fuerit

potuerit

voluerit

ierit

1. person pluralis

fuerimus

potuerimus

voluerimus

ierimus

2. person

fueritis

potueritis

volueritis

ieritis

3. person

fuerint

potuerint

voluerint

ierint

1. person singularis

fuerim

potuerim

voluerim

ierim

2. person

fueris

potueris

volueris

ieris

3. person

fuerit

potuerit

voluerit

ierit

1. person pluralis

fuerimus

potuerimus

voluerimus

ierimus

2. person

fueritis

potueritis

volueritis

ieritis

3. person

fuerint

potuerint

voluerint

ierint

Futurum perfektum

Perfektum konjunktiv

Plusquamperfekt. konjunktiv 1. person singularis

fuissem

potuissem

voluissem

issem

2. person

fuisses

potuisses

voluisses

isses

3. person

fuisset

potuisset

voluisset

isset

1. person pluralis

fuissemus

potuissemus

voluissemus

issemus

2. person

fuissetis

potuissetis

voluissetis

issetis

3. person

fuissent

potuissent

voluissent

issent

221

Appendix 7

KASUSNØGLE Nominativ:

Akkusativ:

Genitiv: Dativ: Ablativ:

Ordklasser der bøjes i kasus (appendix 1 og appendix 2): • substantiv • adjektiv • pronomen

222