Latin - her og nu, LÆSEPRØVE FORELØBIG by Praxis

Katri Bügel Jørgensen

Louise Torp-Pedersen Jensen

LATIN – HER OG NU

Praxis

Indhold Forord 4 1. Introduktion 6

1.1. Latin er andet end sprog – latin som fag 7 1.2. “What’s in it for me?” 7

1.3. Du bliver bedre til at lære 8

1.4. … og måske bliver du en nørd! 9

1.5. H vordan kan man møde en ægte romer fra antikken? 9 1.6. Romernes sociale medier: Graffiti 10

1.7. Originaltekster og konstruerede tekster 11

3.10. Augustus 44

3.11. Opgaver til Augustus 45 3.12. Gaius Iulius Caesar 46

3.13. Opgaver til Gaius Iulius Caesar 47 3.14. Cicero 48

3.15. Opgaver til Cicero 49 3.16. Iesus Christus 50

4. At læse originaltekster 52

4.1. Det direkte møde med romerne! 53

4.2. Om strukturen i de kommende kapitler 53 4.3. Litterære og tekstnære oversættelser 54

2. Strategier til læsning af latinske tekster 12

4.4. Ordstilling: SVO – subjekt-verballed-objekt 55 4.5. Den svære overgang 56

2.1. En, to, tre, læs! 13

trategi 1: Find ordenes betydning gennem 2.2. S ordbogsopslag 13

trategi 2: Gæt på ordenes betydning! 2.3. S (Transparens) 14

trategi 3: Find sætningens betydning ved at kigge 2.4. S på ordenes former 17

3. Konstruerede tekster 24 3.1. Introductio 25

3.2. Opgaver til Introductio 27 3.3. Lingua Latina 29

3.4. Opgaver til Lingua Latina 31 3.5. Aeneas 32

3.6. Opgaver til Aeneas 34 3.7. Romulus et Remus 35

3.8. Opgaver til Romulus et Remus 37 3.9. Romani Famosi 42

5. Phaedrus og fablerne 58 5.1. Tidlig kejsertid 59

5.2. Phaedrus – Hvem var han? 60 5.3. Fabelgenrens efterliv 62

rammatisk intermezzo: Lær at skelne mellem finitte G og infinitte verbalformer 63

5.4. Lupus et agnus 66

5.5. Opgaver til Lupus et agnus 69 5.6. Rana rupta et bos 71

5.7. Opgaver til Rana rupta et bos 72 5.8. De vulpe et uva 75

5.9. Opgaver til De vulpe et uva 76 5.10. Vacca, capella, ovis et leo 78

5.11. Opgaver til Vacca, capella, ovis et leo 80 5.12. De vitiis hominum 85

5.13. Opgaver til De vitiis hominum 86

5.14. Perspektivtekster til Phaedrus 87

6. Catul og kærligheden 92

7.17. Pyramus og Thisbe, vers 151-166 160

6.1. Catuls samtid 93

7.18. Opgaver til Pyramus og Thisbe, vers 151-166 162

7.20. Perspektivtekster til Ovid 165

6.2. Hvem var Catul? 94

Grammatisk intermezzo: Modus 97

7.19. Pyramus’ og Thisbes mange ansigter 163

6.3. Catul, digt 5 99

6.4. Opgaver til Catul, digt 5 100 6.5. Catul, digt 51 104

6.6. Opgaver til Catul, digt 51 105

rammatisk intermezzo: Akkusativ med infinitiv G (ACI) 108

6.7. Catul, digt 70 109

8. Seneca og stoicismen 168

8.1. Hvem var Seneca? 169 8.2. Stoicismen 173

8.3. Stoicismen hos Seneca 173

8.4. Senecas breve til Lucilius 175

6.8. Opgaver til Catul, digt 70 110

8.5. Seneca 50.1. 178

6.10. Opgaver til Catul, digt 109 113

6.9. Catul, digt 109 112 6.11. Catul, digt 58 115

8.6. Opgaver til Seneca 50.1. 179

Grammatisk intermezzo: Adverbiel akkusativ 180

8.7. Seneca 50.2. 181

6.12. Opgaver til Catul, digt 58 116

8.8. Opgaver til Seneca 50.2. 183

6.14. Opgaver til Catul, digt 72 121

8.10. Opgaver til Seneca 50.3. 186

6.13. Catul, digt 72 120

8.9. Seneca 50.3. 185

6.15. Catul, digt 85 124

8.11. Seneca 50.4. 188

6.17. Perspektivtekster til Catul 125

6.16. Opgaver til Catul, digt 85 124

7. Ovid og myterne 134

7.1. Hvem var Ovid? 135

7.2. Ovids forfatterskab 135 7.3. De store myter 136

7.4. Pyramus og Thisbe – en kærlighedshistorie 138 7.5. Pyramus et Thisbe, vers 55-62 140

7.6. Opgaver til Pyramus et Thisbe, vers 55-62 142

7.7. Pyramus et Thisbe, vers 63-70 143

7.8. Opgaver til Pyramus et Thisbe, vers 63-70 145

7.9. Pyramus og Thisbe, vers 71-88 147

7.10. Opgaver til Pyramus og Thisbe, vers 71-88 148 7.11. Pyramus et Thisbe, vers 89-101 149

7.12. Opgaver til Pyramus et Thisbe, vers 89-101 151 7.13. Pyramus og Thisbe vers 102-141 154

7.14. Opgaver til Pyramus og Thisbe, vers 102-141 156 7.15. Pyramus et Thisbe, vers 142-150 157

7.16. Opgaver til Pyramus et Thisbe, vers 142-150 158

8.12. Opgaver til Seneca 50.4. 190

Grammatisk intermezzo: Adjektiver 192

8.13. Seneca 50.5. 192 8.14. Seneca 50.6. 193

8.15. Opgaver til Seneca 50.6. 194 8.16. Seneca 50.7. 198

8.17. Opgaver til Seneca 50.7. 199

Grammatisk intermezzo: Infinitiv 200

8.18. Seneca 50.8. 202

8.19. Opgaver til Seneca 50.8. 203 8.20. Seneca 50.9. 205

8.21. Opgaver til Seneca 50.9. 206

8.22. Perspektivtekster til Seneca 207

9. Appendiks 214

Forord Latin – her og nu er en grundbog til faget latin i gymnasiet, der kan dække hele latin C-forløbet. Bogen rummer 8 kapitler. De to indledende kapitler er en introduktion til fagets genstandsfelt: latinsk sprog og kultur og giver samtidig en række strategier, der kan bruges, når man lærer et nyt sprog. Kapitel 3 består af konstruerede latinske tekster, som introducerer basale grammatiske fænomener, der giver en grundlæggende viden om latinsk morfologi og syntaks, så der gradvis opbygges en rutine i arbejdet med latinske tekster. Kapitel 4 fungerer som en overgang til originalteksterne. Her ser vi bl.a. på forskellen mellem litterære oversættelser og de tekstnære “kontroloversættelser”, man kommer frem til i undervisningen. Der er også et afsnit, der handler om SVO-ordstilling (subjekt-verballed-objekt). Kapitel 5-8 fokuserer hver især på en romersk forfatter. Vi har tilstræbt en ensartethed i opbygningen, så kapitlerne med originaltekster har følgende form: En introduktion til forfatteren og perioden, derefter de latinske tekster med en litterær oversættelse og en tæt glossering, efterfulgt af sproglige og indholdsmæssige opgaver, samt perspektivtekster. Der er ikke som sådan en progression i teksterne. Phaedrus er ikke sprogligt lettere end Catul, men fablernes handlingsforløb er mere overskuelige end Catuls lyriske digte. Der kan således begyndes med Catul-kapitlet eller et andet sted, hvis man foretrækker det. Teksterne af Ovid og Seneca er dog mere udfordrende, og derfor har vi placeret dem som de sidste. Vores oplevelse er, at man ofte har travlt i timerne for at nå at gennemgå tilstrækkelig meget eksamenstekst. Men det er vigtigt, at undervisningen også giver plads til de mange spændende og relevante temaer, de latinske tekster præsenterer os for. Vi har derfor forsøgt at inddrage nogle perspektiver på teksterne, der forhåbentlig gør dem genkendelige og relevante i forhold til nutidens verden.

Bogen introducerer grammatiske emner i de sammenhænge, de optræder, men den er ikke som sådan en latinsk grammatik. Bøjningsskemaer er placeret i et appendiks bagerst i bogen, men man er nødt til at have en grammatik og en ordbog ved siden af. Appendikset rummer også en lærervejledning med didak tiske og pædagogiske overvejelser over anvendelsen af bogen i latinundervisningen. Vi vil gerne takke vores elever på Christianshavns Gymnasium for at være prøvekaniner for materialet her i bogen. Vi vil også gerne takke mange fagkolleger for diskussioner, idéer og forslag. En særlig tak skal gå til vores latinkolleger på Christianshavns Gymnasium, Christine Frank Nielsen og Marie Louise Sørensen, som velvilligt og med stor tålmodighed har afprøvet materialet og givet os grundig feedback og støtte undervejs.

Katri Bügel Jørgensen Louise Torp-Pedersen Jensen

Introduktion 6

1.1. Latin er andet end sprog – latin som fag I denne bog skal du møde latinfaget på en anden måde end den, du har mødt i AP-undervisningen. I AP har du især stiftet bekendtskab med latin som et redskab, der giver dig nogle generelle sproglige kompetencer, som kan understøtte din videre læring i arbejdet med sprog i fremmedsprogsfagene (engelsk, tysk, fransk, spansk osv.) og danskfaget. Du skal nu møde latin som et selvstændigt fag, der ligesom andre fag (og videnskaber) rummer mange forskellige elementer. Udover det grundige sproglige arbejde med stor fokus på grammatik, der ofte forbindes med latin på skoleskemaet (og som du sikkert har mærket på egen krop i AP), beskæftiger man sig nemlig også med elementer som litteratur, historie, kultur, politik, filosofi, religion m.m., når man dykker ned i latin som fag. Formuleret på en anden måde har man i latinfaget ikke kun øje for sproget for sprogets egen skyld, men man interesserer sig også for de mennesker, som talte latin – dvs. romerne – deres liv og deres måde at tænke på.

1.2. “What’s in it for me?” Hvad kan jeg lære af at beskæftige mig med latin? Hvis man skal være lidt grov, så er latin for længst gået nedenom og hjem, i og med at sproget er et såkaldt dødt sprog. Betragter man faget udelukkende fra den vinkel, kan man derfor let komme frem til, at det er fjollet at lægge mange kræfter i at lære latin. Men hvis man tager med i sin betragtning, at latin er andet end selve sproget, vil det gå op for én, at latinfaget er langt fra både pensionsalder og snarlig død. I sin helhed tilbyder faget en masse indhold, der – måske overraskende nok – er umiddelbart relevant for os, der går rundt og prøver at finde vores ståsted i en moderne tilværelse.

LATIN IS NOT DEAD, IT’S IMMORTAL 7

NOSCE TE IPSUM ØVELSE 1. Nosce te ipsum Dette er et kendt citat på latin.

Prøv selv at undersøge, hvad det betyder, og hvor det stammer fra. Og når du har gjort det: Hvad forstår du ved citatet? Hvad er meningen bag?

ØVELSE 2. Studere og studium

De to ord kommer af de latinske ord studeo og studium. Studeo er et verbum, der kan oversættes med “er ivrig efter, stræber efter, ønsker ivrigt”. Dermed ligger der i ordets oprindelige betydning en drift og en lyst til det, man studerer. Hvordan bruger du ordet at studere på dansk? Er du også drevet af lyst og iver som studerende?

Afstanden i tid kan virke ubegribelig lang, hvis man som moderne menneske forsøger at sammenligne sig med antikkens romere og deres kultur og liv, men afstanden imellem de tanker, følelser, ideer, drømme og ambitioner osv., som romerne for ca. 2000 år siden gik og fyldte deres tilværelse med, og de tanker, følelser, idéer osv., som det moderne menneske tumler med, er overraskende lille. De problemstillinger og overvejelser, som den romerske litteratur viser os, er særdeles genkendelige og nemme at relatere sig til for et moderne menneske. Dermed kan det at studere romernes liv og tanker gøre dig klogere på dig selv og dit eget liv.

1.3. Du bliver bedre til at lære En anden fordel ved at beskæftige sig med latin er, at man helt automatisk bliver bedre til at tilegne sig viden og kundskaber i andre sammenhænge også. Latin bliver stadig betragtet som et fag, der er alment studieforberedende, fordi det skaber gode forudsætninger for at blive en god studerende generelt set. Faget er i sin sammensætning velsignet med et genstandsfelt, der træner evnen til både at fokusere og arbejde grundigt i detaljen og til at drage større linjer på det abstrakte plan, og derfor giver faget et solidt fundament i forhold til generelle studiekompetencer, hvad enten du senere hen vil læse fx jura, til lærer eller fysioterapeut. Desuden opnår man som latinelev en vis robusthed, når det kommer til bump på vejen i læringsprocessen. Alle, der skal lære latin, starter fra et nulpunkt, og ingen oplever en forhindringsfri bane. Forhindringerne er i sig selv en del af læringen – også her bidrager latinfaget til en erfaring, der kan vise sig nyttig i andre sammenhænge, hvor du skal lære.

1.4. … og måske bliver du en nørd! Vi kommer ikke udenom det. Nørderi er også en mulighed, når først du har smagt på latinfaget. I manges øjne er faget netop indbegrebet af nørdethed, hvilket nok hænger sammen med den grundighed, der følger med faget. Latinnørd er næppe en beskyttet titel, men det kan også dække over den tendens, at mange, der snuser til faget, bliver grebet af det på en måde, så de slet ikke kan lade være med nørde med det. Fx bliver nogle latinelever bidt af den fornemmelse af hemmeligt kodesprog, som latin kan give én, og de giver sig måske til at producere egne sætninger på latin. Harry Potter-universet er et andet eksempel på et felt, hvor nørder med hang til latin kan boltre sig. Til trods for at J.K. Rowlings latin langtfra kan klassificeres som autentisk latin, ændrer det ikke på, at det kan være sjovt at dyrke som latinelev.

1.5. Hvordan kan man møde en ægte romer fra antikken? For at komme tættere på romerne og deres tanker er det oplagt at dykke ned i de levn, som er overleveret til os. På trods af den store tidsmæssige afstand er vi nemlig så heldige, at vi har adgang til mange af de tekster, som romerne selv har skrevet. Det er også de tekster, som man traditionelt kalder for originaltekster. Disse tekster er skrevet af romerske forfattere og udgør således en direkte førstehåndsoverlevering fra den tid, de levede i. Originaltekster kan man finde eksempler på hos romerske forfattere som Cicero, Cæsar (som du måske kender for noget andet end at være forfatter), Catul, Vergil, Horats, Seneca og Ovid. Disse er blot nogle af mange forfatternavne, men de er nævnt her, fordi de er nogle af de mest kendte for eftertiden. En del af disse navne kommer du også til at høre mere til længere fremme i bogen, da du skal læse tekster i uddrag af flere af forfatterne.

DRACO DORMIENS NUNQUAM TITILLANDUS

Harry Potter på latin

Vidste du, at Harry Potter-bøgerne er oversat til latin? I dem hedder Harry naturligvis Harrius. Du kan også finde Asterix-tegneserien i latinske oversættelser, så der er flere muligheder for at nørde med latin.

1.6. Romernes sociale medier: Graffiti En særlig type originaltekster er de små beskeder, som romerne har gået rundt og skrevet (og tegnet) på mure og vægge i det offentlige rum. Arkæologer har i eftertiden fundet en hel masse graffiti på nogle af de steder, hvor almindelige romere har færdedes; på gader og stræder, på offentlige toiletter og bade osv.

Eksempler på graffiti

Øverst: XVI K Nov in [d]ulsit pro masumis esurit [ions] (betyder noget i stil med: “Han overspiste” (?)). Nederst: Hic habitat felicitas (= “Her bor lykken”). Som det fremgår af billederne, har romerne benyttet sig af både illustrationer og skriftlige budskaber.

GRÆD PIGER, MIN PENIS HAR OPGIVET JER. NU TAGER DEN RØVHULLET

GRUSOMME LALAGUS,

BAGFRA. FARVEL, FANTASTISKE FISSE.

HVORFOR ELSKER DU (MIG) IKKE?

VOS MEA MENTULA DESERUIT, DOLETE, PUELLAE, PEDICAT CULUM. CUNNE SUPERBE, VALE.

CRUDELIS LALAGE QUAE NON AM(AS...)[ME].

ØVELSE 3. Graffiti fra Pompeji

På billederne herover ser du to autentiske eksempler på graffiti fra den romerske by Pompeji, der blev ødelagt i 79 f.v.t., da vulkanen Vesuv gik i udbrud. Oprindeligt er de skrevet på latin, men her er eksemplerne oversat til dansk, så du kan forstå, hvad de betyder. Læs de to eksempler. Svar dernæst på flg. spørgsmål (uden at søge hjælp på nettet): 1. Hvem har skrevet dem, tror du? Til hvem? 2. H vad er der mon sket som optakt til, at afsenderen af hhv. det ene og det andet eksempel har skrevet dem? 3. H vilke følelser eller sindsstemninger hos afsenderen kan du fornemme i eksemplerne? Overvej dernæst, om lignende eksempler kunne eksistere i den moderne tilværelse. Kom evt. med eksempler på hvordan/hvornår/hvor.

1.7. Originaltekster og konstruerede tekster Det er meget givende at læse originaltekster, når man skal tæt på de antikke romere og deres kultur. Men før man for alvor kan kaste sig over originalteksterne, er det en god idé at opøve en vis læsefærdighed. Det at læse en tekst på latin er, som du allerede ved fra AP-undervisningen, ikke helt ligetil. Det kræver en række forskellige strategier og selvfølgelig noget viden om det latinske sprog, som kan hjælpe dig til at gennemskue ordenes betydning. Blandt andet er sætningsopbygningen og ordenes former på latin to gennemgående udfordringer, som man i sit forsøg på at oversætte en latinsk tekst hele tiden må forholde sig til. Af netop den grund kan man som begynder i faget have stor gavn af at øve sig på at bruge strategierne ved at læse såkaldt konstruerede tekster, før man tager udfordringen op med de originale tekster. En konstrueret tekst er grundlæggende en tekst, som er skrevet på latin, men ikke af en af antikkens romere. Typisk er den konstrueret af en moderne latinkyndig med henblik på undervisning af elever, der er i gang med at lære sproget at kende. Teksten er derfor kunstig, hvis man betragter den fra et indholdsperspektiv, men rent sprogligt er den formuleret i et gyldigt latin og er derfor brugbar i forhold til at indøve den sproglige viden og de strategier, der letter arbejdet med at oversætte og forstå en latinsk tekst. På de kommende sider skal du derfor møde et antal tekster, der er konstrueret af forfatterne til denne bog, netop med henblik på at varme op inden læsningen af de latinske originaltekster. Teksterne er skrevet i et sprog, der overholder de grammatiske regler, men formuleringerne og sætningskonstruktionerne er med vilje forsimplet med den bagtanke, at sætningerne ikke må være for svære at forstå. Der er samtidig en udvikling i teksternes sværhedsgrad: Den første tekst er rent sprogligt lettere end de senere tekster, idet der løbende bygges mere sproglig viden på gennem arbejdet med teksterne. Tanken er, at du via læsningen af de konstruerede tekster gradvist skal optræne din metode til at læse og oversætte latin. Parallelt med, at man langsomt øger belastningen, når man træner kroppens muskler fysisk, lægger vi altså langsomt mere og mere sproglig belastning på vægtstangen i teksterne.

Eksempel på en romersk indskrift – her omhandlende konsul Decius Marius Venantius Basilius (5. århundrede e.v.t.)

ØVELSE 4. Exerceo

Apropos vægtstang og træning: På latin findes verbet exerceo, som betyder “jeg træner”. Kan du komme i tanke om ord fra moderne sprog, der er i familie med dette ord? Hvilke?

Strategier til læsning af latinske tekster 12

2.1. En, to, tre, læs! Hvilke strategier har man brug for, når man skal oversætte en latinsk tekst? Er det så meget anderledes, end hvad man gør, når man oversætter tekster fra andre fremmedsprog (fx fransk, tysk og spansk)? Hvor svært kan det være? Så længe man har mulighed for at slå gloser op, burde det vel ikke være ret vanskeligt at oversætte fra et sprog til et andet? Men her står det hurtigt klart for de fleste latinelever, at svarene på disse spørgsmål er mere komplicerede end som så. Faktum er nemlig, at det er anderledes: Man kan ikke blot overføre de samme arbejdsgange til latinske tekster som dem, man anvender i de øvrige sprogfag i skolen. Nedenfor har vi beskrevet tre af de mest anvendelige strategier, som bør bruges i kombination.

2.2. Strategi 1: Find ordenes betydning gennem ordbogsopslag Denne metode er den, du helt sikkert kender fra anden sprogundervisning. Når man støder på et ord på et sprog, som man ikke kender, slår man ordet op i en ordbog eller en gloseliste. Umiddelbart en handling, der er ligetil, og som ikke burde være forbundet med de store komplikationer. I udgangspunktet er latinske ord da heller ikke sværere at slå op end ord fra andre fremmedsprog. Møder man fx ordet piscis, kræver det ikke stor anstrengelse at finde det i en ordbog under bogstavet “p” og således finde frem til, at

den danske oversættelse af ordet er “fisk”. Men udfordringerne øges hurtigt, når man arbejder med ord i tekster. For her antager ordene forskellige former efter grammatiske regler, og mange ord ændrer sig så meget, at de for en begynder i latinfaget kan være vanskelige at genkende – eller omvendt er det svært at finde frem til ordets grundform, så man kan slå det op i en ordbog. Et eksempel på dette er ordet legem, som fx kan optræde i udtrykket per legem (= “ifølge loven”). Legem er her bøjet i den form (kasus), der kaldes akkusativ – fordi ordet per står foran og styrer netop den kasus. Akkusativbøjningen gør det vanskeligt at genkende ordets grundform. Ordet legem hedder nemlig lex i sin grundform (som også kaldes for nominativ). Lex kan man slå op i ordbogen under bogstavet l og uden de helt store krumspring finde frem til, at det betyder “lov” på dansk, men legem findes ingen steder i ordbogen. I sådanne tilfælde er man som latinlæser nødt til at støtte sig til en vis mængde supplerende viden om sproget og ordenes mange forvandlingsmuligheder for at være i stand til at afkode, hvilket ord man er i gang med at slå op i ordbogen. Præcis hvor meget supplerende viden og hvilken slags viden, man skal have i spil, kommer vi nærmere ind på i de næste afsnit. I første omgang er det vigtigt, at du som ny i faget er bevidst om og accepterer, at selve det at slå et ord op på latin ofte er en kunst, der kræver tid og tålmodighed især i starten. Heldigvis er den første tid givet godt ud – som med så meget andet nyt, der skal tillæres – for man indarbejder hurtigt nogle arbejdsgange, der kan hjælpe én på vej.

2.3. Strategi 2: Gæt på ordenes betydning! (Transparens) Dette er en metode, som er særdeles brugbar i arbejdet med latin. Også når man ikke længere er begynder i faget. Her gælder det om at udnytte, at man ofte kan afkode betydningen af et ord eller dele af ord i et sprog, der ellers er ukendt for en, fordi man genkender ordene fra andre sprog. Som du måske ved, er det latinske sprog forfader til en stor andel af moderne sprog (i vores del af verden i hvert fald), så mange af de ord, vi bruger, er ord, der kommer mere eller mindre direkte fra latin. Når man kaster blikket på en latinsk tekst, kan man derfor med – errare fordel have moderne sprog i baghovedet og støtte sig til dem, → error når man skal forsøge at afkode de latinske ord. = at fejle Eksempler på dette er ord som skole (eng. school, ty. Schule, fr. école, sp. escuela), der oprindeligt stammer fra det latinske schola (som netop betyder “skole”) eller tempel (eng. temple, ty. Tempel, fr. temple, sp. templo), der oprindeligt stammer fra det latinske ord templum (som netop betyder “tempel”). Her skal

man minde sig selv om, at stavemåder kan være anderledes, ord kan have andre endelser etc., som det også fremgår af de givne eksempler, men det ændrer ikke på den overordnede strategi: Når du ser et ord i en latinsk tekst, så forsøg at komme i tanke om ord på andre af de sprog, du har kendskab til, der minder om det, og afprøv dernæst, om betydningen bag det moderne ord kan kobles til betydningen af det latinske ord på en meningsfuld måde. For at illustrere, hvor brugbar og simpel denne metode er i tekstlæsningen, kan vi prøve at kigge nærmere på en konkret tekstbid på latin. Her er tre små latinske citater: 1. Ars longa, vita brevis 2. Errare humanum est 3. Sic transit gloria mundi Det første citat indeholder ordene longa og brevis, hvoraf det førstnævnte kan minde en hel del om det engelske long, det franske long og med lidt god vilje også om det danske lang og det tyske lang. På alle fire sprog betyder ordet “lang” – og det gør det sørme også på latin! Også for ordet brevis er det muligt at finde lidt: På engelsk findes ordet brief, og parallelt hertil findes på fransk ordet bref/brève (brève er hunkønsformen). Både på engelsk og fransk betyder ordet “kort” – og det passer glimrende med, at brevis også betyder “kort” på latin. Derudover finder vi ordet vita i citat 1. Vita kan finde genklang i det spanske ord vida, som betyder “liv”, men hvis man ikke er så fortrolig med spansk, hjælper det selvfølgelig ikke det store. Til gengæld kan man udvide sin søgen i fremmedord på dansk (og engelsk for den sags skyld), og så får man faktisk en hjælpende hånd: vital, vitalitet, vitalisere er alle ord, der oprindeligt er knyttet til det latinske ord vita. At betydningen er beslægtet, er da heller ikke svært at få øje på. Vita på latin betyder “liv”, og “vital”, “vitalitet”, “vitalisere” dækker alle på dansk over noget, der har med liv at gøre (fx “vitale organer”). Nedenfor ser du et skema over transparens i de andre to citater. Latinsk ord

Ord fra moderne sprog (også evt. fremmedord)

Det latinske ords betydning

errare

error (eng.), erreur (fr.)

at fejle

humanum

human (eng.), human (da.), humain (fr.)

menneskelig

transit

transit (da. og eng.)

går over, går igennem

gloria

glory (eng.), gloire (fr.), glorificere (da.)

ære

mundi

mundo (sp.), monde (fr.), mondial (eng.)

verden

For en god ordens skyld skal du også have den korrekte oversættelse af de tre citater. Dem ser du i skemaet nedenfor. Når du kigger nærmere på oversættelserne af hvert citat, står det klart, at det vitterligt er en stor del af deres ordlyd, man rent faktisk kan få hul på uden at skulle åbne en ordbog. For at anskueliggøre dette har vi understreget alle de latinske ord i citaterne, der – som vi netop har demonstreret – kan afkodes via transparensstrategien. Latin

Oversat til dansk

Ars longa, vita brevis

Kunsten er lang, livet er kort

Errare humanum est

Det er menneskeligt at fejle

Sic transit gloria mundi

Således forgår verdens ære

ØVELSE 1. Hvad er det for nogle citater?

I skemaet herover er du stødt på tre forskellige latinske citater. Undersøg dem nærmere (brug gerne nettet). Se, om du kan finde frem til, hvor de stammer fra (hvem står bag?). Undersøg også, om nogle af dem forbindes med en særlig anledning.

ØVELSE 2. Bliv klogere på latinske citater

Prøv på egen hånd at lede efter andre kendte latinske citater (her skal du også bruge nettet). Find gerne en god håndfuld, sæt dig lidt ind i dem (hvad betyder de? hvem står bag?), og udvælg dernæst ét af dem, som du bedst kan lide. Forbered en kort præsentation af citatet, hvor du udover at præsentere dets betydning og oprindelse også begrunder dit valg (hvad kan du godt lide ved citatet? hvad siger det dig?). Tip: Forestil dig, at du har besluttet at få et latinsk citat tatoveret på kroppen. Hvilket skulle det være? Hvorfor? Og hvordan skulle det se ud? (Tegn evt. citatet, som det skulle skrives på din krop).

Tattoo på latin Eksempel på en tatovering med et latinsk citat. Carpe Diem betyder “Grib dagen“ eller “Pluk dagen”. Hvorfor har personen mon fået dette citat tatoveret på sin krop? Hvilke tanker tror du, der ligger bag?

2.4. Strategi 3: Find sætningens betydning ved at kigge på ordenes former Du ved det sikkert i forvejen fra din AP-undervisning: Latin er et sprog, hvor ordene i en sætning står i en ikke-fast orden, så sætningens betydning kan ikke aflæses af den rækkefølI live in organized ge, som ordene kommer i. I stedet skal sætningens betydchaos and I’m good ning findes ved, at man kigger på de enkelte ords former, da with it. næsten hvert ord er forsynet med en form for endelse eller sproglig markør, som er med til at vise, hvilken rolle ordet har i sætningen. Et eksempel på dette fænomen er kasusbøjningerne på substantiverne. Her tænker vi fx på bøjninger som ØVELSE 3. akkusativ, nominativ og ablativ. Hvis det latinske sprog var en person, Ordenes former er med andre ord nøglen til at finde frem ville det måske lægge en opdatering op til, hvordan en sætning skal forstås. De to første strategier, vi som denne. Giver denne sammenligning mening for dig, når du tænker på det har beskrevet ovenfor, er fokuseret på forståelsen af de enlatinske sprog? Hvordan ville du selv kelte gloser i en tekst, inden de sættes sammen til en sætning, karakterisere latin, hvis sproget var en hvorimod denne strategi forsøger at hjælpe forståelsen af en person? større sammenhæng på vej. Af samme grund er strategien også mere kompleks – fordi den ganske enkelt beskæftiger sig med flere elementer på én gang. Dette er dog ikke ens betydende med, at du ikke kan lære at anvende den. Ergo er der ingen smutveje til at forstå en latinsk sætning. Hvert ord skal undersøges, i forhold til hvilken form det står i, så ordene efterfølgende kan sættes sammen til en samlet forståelse af sætningen. I latinundervisningen bruger man ofte udtrykket, at man skal “bestemme ordenes form” for Hvem elsker hvem? at kunne oversætte korrekt. Bestemme betyder i den forbindelse, at man finder frem til, hvilken grammaEksempel på en sætning, hvor substan tivernes kasus spiller en stor rolle for den tisk form et ord står i. Hvordan bestemmer man så et rette oversættelse af sætningen. ords form? Svaret er: Det afhænger af, hvilken slags ord(klasse) der er tale om. Ikke alle ordklasser opføMåske kan du huske lignende sætninger fra din AP-undervisning? Selv i korte og simple rer sig på samme måde, så forskellige ordklasser skal sætninger er det afgørende at kigge også behandles forskelligt, når det kommer til at bepå ordenes former i stedet for den rækkefølge, de kommer i. stemme deres form. (akk) (nom)

FILIAM SERVUS AMAT

(nom) (akk)

SLAVEN ELSKER DATTEREN

Ordklassehjulet kan hjælpe på overblikket Figuren nedenfor, som vi kalder ordklassehjulet, er et redskab, der med sin forenklede form kan hjælpe dig til at få et overblik over, hvilke ordklasser der opfører sig hvordan. Hjulet er inddelt i tre felter med hver sin farve. Farverne repræsenterer nogle overordnede grammatiske egenskaber, som de ordklasser, der er samlet i samme farvefelt, har til fælles. Ordklassehjulet kan være en hjælpende hånd, når du har svært ved at huske, hvilket skema du skal kigge i (fx i appendikset her i bogen eller i din grammatikbog), når du skal bestemme et konkret ord. Hvis du starter med at finde ud af, hvilken ordklasse der er tale om, kan du hurtigt sætte ordet ind i hjulet og aflæse, hvilke grammatiske informationer du skal kigge efter med lige præcis det ord. Sidder du fx med et adjektiv, havner du i det blågrønne felt af hjulet og ved nu, at dette er et ord, som bøjes i både kasus, tal og køn, så du skal undersøge (via skemaet), hvilken form ordet står i indenfor de parametre. Omvendt ved du også, at det ikke bøjes i fx tid (tempus) – det er kun verber, der gør det (det orange felt). Ordklassehjulet kan ikke hjælpe dig i den videre undersøgelse af ordet, men det kan sørge for, at du kommer på rette vej fra start af, når du skal bestemme ordenes former. NB: I denne bog vil vi ikke gå i dybden med reglerne for de forskellige ordklasser, da det gøres bedre i en reel grammatikbog. Til gengæld vil vi sætte fokus på et par vanskeligheder, som man typisk møder, når man lærer latin. Vanskelighederne vil vi forsøge at give et par tips til, så du forhåbentlig hurtigt kommer over den forhindring.

Ordklasser, der ikke bøjes (disse skal dermed ikke bestemmes ift. form) • Konjunktioner • Præpositioner • Adverbier

Ordklasser, der bøjes i kasus, tal og køn • • • •

Substantiver Adjektiver Pronominer Proprier

Ordklasse, der bøjes i person, tal og tid (og diatese og modus) • Verber

Se på verbet (verballeddet) først – og måske står det til sidst i sætningen Et brugbart trick, når man skal have hul på at oversætte en latinsk sætning, er, at man som det første retter sin opmærksomhed på verballeddet i sætningen. Også selvom verballeddet ofte står til allersidst i latinske sætninger. Alle sætninger indeholder et verballed, og ved at kigge på de grammatiske informationer, som en bestemmelse af netop det ord i sætningen kan give, bliver man Verballeddet Resten af sporet ind på, hvad man efterfølgende skal lede efsætningen ter af andre ord og former i sætningen. Lad os give et eksempel: Hvis du har lokaliseret et verballed og har bestemt det til at stå i formen 3. person pluralis præsens (dvs. at det har personendelsen -nt), så er du allerede med den viden tunet ind på, at det subjekt, som du dernæst skal lede efter, står i nominativ pluralis (hvis ikke subjektet Start med verbet er implicit), eller at der alternativt optræder to eller flere siGå i gang med som det første destillede subjekter i nominativ singularis, som tilsammen at få styr på verballeddet i en udgør en pluralis-enhed. sætning.

Alle verber har “forventelige led” – udnyt det, når du skal forstå resten af sætningen!

Resten af sætningen skal du først kigge på efterfølgende.

Man kan ikke sige hvad som helst efter verbet at kaste. Eller rettere: Man kan sige mange ting, men oftest vil det, man siger, være noget, vi synes er logisk forventeligt. Vi forventer fx, at man kaster en bold, et spyd, et blik eller lignende, men man forventer ikke, at en ordforbindelse som “ud i vandet” optræder med verbet “at kaste” alene: “Drengen kaster ud i vandet”. Simpelthen fordi sætningen ikke giver logisk me-

Forventelige led En dreng kaster en bold. En lærer roser sin elev for at lave lektier. To sætninger, der kan beskrives som in deholdende “forventelige led”, når man ved, hvad verbet betyder.

ning. Man skal kaste noget. Således vil vi kræve, at der sættes mere ind i eksempelsætningen, før den bliver meningsfuld: fx “Drengen kaster sten ud i vandet”. Med de grammatiske briller på kan dette forklares med, at verbet “kaste” – med få undtagelser – konstrueres med som minimum et objekt (genstandsled). Anderledes forholder det sig med verbet at sidde. Betydningen af dette ord kalder på et led, der siger noget om, hvor man sidder eller måske hvordan eller hvor længe (dvs. et adverbialled). Fx: “Han sidder på stolen/i bilen/uroligt/et øjeblik”. Her kan vi ikke meningsfuldt sætte “sidde” sammen med et almindeligt objekt: “Han sidder døren”. Den grammatiske forklaring er, at “sidde” er et verbum, der slet ikke kan konstrueres med et objekt. (Et såkaldt intransitivt verbum). Uden at skulle være i stand til at redegøre for et væld af grammatiske forklaringer kan du faktisk benytte dig af systemet/tankegangen alligevel, for du har sandsynligvis en grundlæggende fornemmelse for, hvad hvilke verber kan hvornår. Du er en erfaren sprogbruger og konstruerer tusindvis af sætninger hver dag. “Ja, men ikke på latin”, tænker du måske nu, men det smarte er, at du sagtens kan overføre din fornemmelse for sætningskonstruktioner på dit eget sprog til latinske sætningskonstruktioner. I hvert fald når det kommer til verbers forventelige led. Parallelt med dansk har de latinske verber nogle bestemte muligheder og begrænsninger, i forhold til hvad de kan konstrueres med. Og meget ofte er begrænsningen eller muligheden for et specifikt verbum den samme på tværs af latin og dansk. Ergo kan du langt henad vejen forvente de samme “forventelige led” af et latinsk verbum, som du kan af den danske oversættelse af ordet. “At kaste” hedder fx iacere på latin. Møder du dette verbum som verballed i en sætning, er det forventeligt, at du som minimum kan finde et objekt, fx pilam (“bold”). Det er derimod ikke muligt, at du finder et subjektsprædikat, da “at kaste”/ ØVELSE 4. Romersk dreng iacere ikke er et verbum, der kan konstrueres med torn i foden med et subjektsprædikat (et såkaldt kopulaStatuen forestiller en dreng, der er i verbum). Til gengæld er der en vis sandsyngang med at tage en torn ud af sin fod. lighed for, at du kan finde et led, som betegHvordan tror du, man på latin siger: “Drengen sidder på en sten”? (“Sten” ner, hvor bolden kastes hen (adverbialled). hedder lapis, og “dreng” hedder puer). Fx in terram (“på jorden”). Men ligesom med a. Puer in lapide sedet. den danske sætning, “Drengen kaster ud i vandet”, er det heller ikke god latin at skrive b. Puer lapidem sedet. in terram iacet (= “han kaster på jorden”), dvs. c. Puer sedet. uden et objekt. Både på dansk og på latin siSammenhold dit svar med det, du for lidt ger logikken, at noget skal kastes. siden har læst om verbet “at sidde” på dansk.

FIGUR 1: “At rose”

Ja – man kan rose nogen for noget Kan man rose nogen eller noget?

Er der andre forven telige led i forbindelse med “at rose”?

Led efter, om for noget er udtrykt i sætningen.

Ja Led efter det eller den, der roses

Dette er et “forventeligt led”

ØVELSE 5. Jagten på verbets forventelige led

På figur 1 ser du et eksempel på, hvordan processen med at lede efter forventelige led for et verbum kan se ud. Eksemplet er knyttet til verbet at rose. Prøv at se nærmere på processen ved at læse figuren igennem fra start til slut, mens du følger pilenes retning. På figur 2 ser du en anden måde at undersøge et verbums forventelige led på. Her undersøges både verbet at simre og at vaske. Metoden går i al sin enkelhed ud på at starte en sætning med verbet som verballed og så efterfølgende afprøve, hvilke “sætningsbyggesten” der – uden at du ændrer på ordformer eller tilføjer noget til de enkelte byggesten – kan sættes direkte på “startbyggeklodsen”.

Forventelige led og kasusformer

Metoden med at tænke over forventelige led kan hjælpe dig til at lede systematisk efter bestemte kasusformer, når du skal oversætte en latinsk sætning. Din viden om anvendelsen af de forskellige kasus (se oversigt i Appendiks 7, s. 222) kan nemlig kombineres med denne metode. Har du fx fundet et verballed med verbet “at tisse” (mingere) i en latinsk sætning, vil du hurtigt kunne afklare, at der ikke vil være et objekt i sætningen, og derfor er det ikke sandsynligt, at du finder et led i akkusativ i sætningen.

Evt. kan der være noget i sætningen, der siger noget om, hvordan der roses

Andre “forventelige led”?

FIGUR 2: “At simre” vs. “at vaske”

Det er ikke muligt at sætte “retten simrer” sammen med “gryden”, fordi verbet er intransitivt, men “manden vasker gryden” er en gyldig sætning, fordi “at vaske” er et verbum, der forventeligt vil kræve et objekt > man vasker noget.

Så er det din tur!

champignonerne

Retten simrer ... stille og roligt Manden vasker ...

Nu skal du selv prøve at tænke på samme måde i mødet med tre andre verber. Afprøv, hvilke forventelige led du mener, man kan forestille sig for nedenstående tre verber. Afprøv dem et ad gangen (for de har ikke nødvendigvis de samme forventelige led).

i tyve minutter

i gryden

mens resten af grønsagerne snittes gryden

under tætsluttende låg

at anklage – at tisse – at male

1. F ind et verbum med personendelse (ofte skal du lede i slutningen af sætningen). Nu har du sætningens verballed. 2. I dentificér, om der er et subjekt i nominativ (eller om subjektet er implicit). ndersøg sætningens øvrige dele 3. U ved at bestemme deres former: Tænk i de “forventelige led” ud fra det fundne verballed. Er der et objekt (som står i akkusativ)? Eller et subjektsprædikat (som står i nominativ), hvis verballeddet er et kopulaverbum? Er der et adverbialled (fx i form af præpositionsled)?

FIGUR 3: Latinskydeskiven – sådan rammer du plet i arbejdet med at oversætte latinske sætninger

Den samlede proces, når man skal oversætte en latinsk sætning, kan illustreres ved hjælp af skydeskiven. Her bliver det tydeligt, at processen er lagdelt. Man starter i det yderste lag og bevæger sig indad mod skivens centrum lag for lag. Hvert lag er nødvendigt, idet informationer fra de forskellige lag influerer på de næste lag. Derudover viser skydeskiven, at lagene forlanger noget forskelligt af dig. I lag 1 er det din viden om verbernes bøjning, der skal benyttes, mens det i lag 2 og 3 er bestemmelse af kasus, tal og køn, der er relevant. I skivens kerne handler det om at samle det hele.

4. Sætningens dele sættes sammen.

Konstruerede tekster

3.1. Introductio Teksten handler om det latinske sprog og om de forfattere og genrer, du senere vil komme til at møde. Sprog I den første tekst, du skal læse på latin, vil du møde verberne og deres person endelser i præsens (nutid) samt substantiver, der står i nominativ og akkusativ både i singularis og pluralis. De andre ordklasser, du møder, er adverbier og konjunktioner, som tilhører gruppen af ord, der ikke bøjes. Gloserne står opført i den rækkefølge, de optræder i teksten. For substantiverne gælder, at ordet altid står opført i nominativ singularis, og derefter følger genitivformen i parentes. Bogstavet m, f eller n viser, om ordets køn er maskulinum, femininum eller neutrum. Tallet, der står efter genitivformen, viser, hvilken deklination (1., 2., 3., 4. eller 5.) ordet har. Bøjningsmønsteret fremgår af Appendiks 1. s. 215. Eks.: lingua (-ae) f1, sprog. Verberne står altid i 1. person præsens singularis. Tallet, der følger efter vb for verbum, viser, hvilken konjugation (1., 2., 3. eller 4.) ordet tilhører. Verbernes konjugation kan du finde i Appendiks 3, s. 215 og frem. Eks.: scribo vb3, skriver.

Colonia G E R M A N I A

GA L L I A

I TA L I A

H I S PA N I A

Pontus Euxinus

Roma

Mare SICILIA

A F R I CA

Romerriget i 31 f.v.t. Erobringer 31-19 f.v.t.

Akkusativ:

Romerrigets udbredelse på Augustus’ tid (han levede fra 63 f.v.t.-14 e.v.t.). Augustus – eller Octavian – var den første kejser i Rom, da byen overgik fra republik til kejserdømme.

SY R I A

Internum Nostrum

ROMERRIGET UNDER AUGUSTUS 31 f.v.t. - 14 e.v.t.

Nominativ:

Romerriget under Augustus

B R I TA N N I A

Oceanus At l a n t i c u s

Kasusnøgle

I U DA E A

Alexandria

A E GY P T U S

19-9 f.v.t. 9 f.v.t - 6 e.v.t. Roms allierede

Lingua Latina antiqua lingua est. Lingua Latina bella est.

Populus Romanus latine loquitur.

Poetae Romani carmina scribunt.

Oratores orationes habent.

Philosophi disputant.

Catullus poeta Romanus est. Ovidius etiam poeta Romanus est.

Catullus et Ovidius carmina componunt.

Sed Phaedrus fabulas narrat. Fabula narratio est.

Seneca Romanus est. Seneca epistulas scribit. Philosophus est.

Hic liber carmina et fabulas et epistulas continet.

Linguam Latinam legimus. Etiam tu linguam Latinam cognoscis.

Udsnit af frise fra mysterie villaen i Pompeji. Motiverne knytter formentlig an til Dionysoskultens ritualer. En anden del af frisen kan ses på s. 52.

GLOSER introductio (introductionis) f3, indføring lingua (-ae) f1 sprog – lingua Latina, det latinske sprog/latin latinus adjektiv, latinsk antiqua adjektiv, her i femininum nominativ singularis, gammel bella adjektiv, her i femininum nominativ singularis, smuk populus (-i) m2, folk

Romanus adjektiv, her i maskulinum nominativ singularis, romersk latine, adv, latinsk loquor vb3, taler – loquitur er 3. person singularis poeta (-ae) m1, digter – poetae Romani = romerske digtere carmen (carminis) n3, sang/digt scribo vb3, skriver orator (oratoris) m3, (en) taler oratio (orationis) f3, tale

habeo vb2, har – her: holder philosophus (-i) m2, filosof disputo vb1, diskuterer Catullus (-i) m2, Catul Ovidius (-i) m2, Ovid etiam adv, også compono vb3, komponerer, digter sed konjunktion, men Phaedrus (-i) m2, Phaedrus fabula (-ae) f1, fabel narro vb1, fortæller

narratio (narrationis) f3, fortælling Seneca (-ae) m1, Seneca epistula (-ae) f1, brev hic demonstrativt pronomen, denne liber (libri) m2, bog contineo vb2, indeholder lego vb3, læser etiam adv, også tu personligt pronomen, du cognosco vb3, kender

3.2. Opgaver til Introductio OPGAVE A. Ordforråd

dfyld krydsordet med det latinske ord for den U danske glose. Ordene optræder i “Introductio”. I krydsordet skal de stå i nominativ singularis.

o r a t o r 3

Vandret: 2. taler 4. digt 6. brev 9. sprog 10. digter Lodret: 1. romersk 3. filosof 5. fabel 7. folk 8. bog

4 5 6

7 8

9 10

Forum Romanum i Rom

Dette torv var det politiske centrum i Rom både under republikken og i kejsertiden. Via Sacra, “den hellige vej”, løber gennem et stykke af Forum Romanum. Hvilket køn tror du, Forum Romanum er? Og Via Sacra?

OPGAVE B. Verber estem person og tal på følgende verber, og oversæt dem med pronominet som B subjekt. 1. scribimus (skriver) Eks.: “1. person pluralis, vi skriver” 2. habes (har) _____________________________ 3. cognoscitis (kender) _____________________________ 4. disputo (diskuterer) _____________________________ 5. narrat (fortæller) _____________________________ 6. legunt (læser) _____________________________

OPGAVE C. Oversættelse nalysér de danske sætninger, og oversæt dem A derefter til latin. Se evt. strategi 3. 1. Ovid er en romer. 2. Romeren er en digter. 3. Catul skriver et digt. 4. Phaedrus fortæller en fabel. 5. I fortæller fabler. 6. Dyrene skriver digte. 7. Seneca skriver et brev. 8. Vi er romere. 9. Du er en digter.

GLOSER Ovid: Ovidius (-i) m2 romer: Romanus (-i) m2 digter: poeta (-ae) m1 Catul: Catullus (-i) m2 skriver: scribo, vb3 digt: carmen (carminis) n3 Phaedrus: Phaedrus (-i) m2 fortæller: narro, vb1 fabel: fabula (-ae) f1 dyr: animal (animalis) n3 skriver: scribo, vb3 Seneca: Seneca (-ae) m1 brev: epistula (-ae) f1

OPGAVE D. Transparente ord ind 10 ord i teksten “Introductio”, som du kan genkende fra dansk, og bestem, F hvilken ordklasse det danske ord har.

Artikel – kendeord

På latin findes hverken ubestemt artikel eller bestemt artikel. Når du oversætter fra dansk til latin, skal du derfor ikke lede efter et latinsk ord til oversættelse af den danske artikel. Fx kan “sprog”, “et sprog” og “sproget” alle oversættes med lingua. Når du oversætter fra latin til dansk, skal du afgøre, hvilke artikler du skal bruge ud fra den sammenhæng, som ordet optræder i.

Implicit subjekt

Da verberne på latin har personendelse, optræder verber ofte med implicit subjekt, hvilket vil sige, at subjektet er indeholdt i verballedet. Dico betyder ikke bare “siger”, men “jeg siger”, ligesom dicis betyder “du siger”, osv.

3.3. Lingua Latina Denne tekst minder om den første, du læste, så du kan begynde at opbygge et ordforråd om især genrer og forfattere. Sprog I denne tekst optræder der lidt flere former af substantiverne, nemlig genitiv og ablativ både i singularis og pluralis. Genitiv svarer til det danske ejefald, og det bruges derfor til at betegne tilhørsforhold mellem substantiverne, fx filius deae, “gudindens søn”. Ablativ følger efter præpositioner, fordi en præposition på latin styrer ablativ eller akkusativ. I gloselisten står det anført således: de præp + ablativ eller per præp + akkusativ. På den måde ved du, at efter de følger ord, der står i ablativ, og efter per følger ord, der står i akkusativ. Du vil også møde adjektiver, som bøjes i køn, tal og kasus efter det substantiv, de lægger sig til eller siger noget om. Adjektiverne bøjes efter 1., 2. eller 3. deklination. Du kan se deres bøjningsmønster i Appendiks 1, s. 215.

Kasusnøgle Nominativ:

Akkusativ:

Genitiv: Ablativ:

Den lille fugls leg

Mange af Catuls (ca. 84-54 f.v.t.) digte omhandler et turbulent forhold til elskerinden Lesbia. Billedet er malet af den engelske kunstner Edward John Poynter (1836-1919).

Lille Fugl, min skønne Piges Glæde, tit hun leger med dig på sit Skød; er hun sorgfuld, men vil ikke græde, eller vil hun dæmpe Hjertets Glød? Søgende en Leg, der Lindring bringer, række hun Dig Spidsen af sin Finger, drillende, indtil Du hakker haardt – Gid, som hun, jeg bare ved at lege kunde mane mine Sorger bort.

Populus Romanus populus antiquus est.

Lingua Latina lingua Romanorum est.

Hodie multa verba Latina cognoscimus.

In lingua Latina carmina Catulli et Ovidii legimus.

Catullus et Ovidius de amore et amicitia scribunt.

In fabulis Phaedri animalia sunt. Animalia loquuntur et ut homines sunt.

Seneca philosophus est. Epistulas longas scribit.

Etiam libros doctos de philosophia scribit.

9 Seneca

etiam verba philosophica ex lingua Graeca in linguam Latinam transfert.

Postea lingua Latina multas linguas Europaeas format.

Lingua per totam Europam fluit.

In multis linguis verba Latina invenimus.

Buste forestillende romersk kvinde, ca. 80 e.v.t.

GLOSER Latinus adj, latinsk populus (-i) m2, folk Romanus adj, romersk antiquus adj, gammel lingua (-ae) f1, sprog Romanus (-i) m2 (en) romer hodie adv, i dag multus adj, meget/mange verbum (-i) n2, ord Latinus adj, latinsk cognosco vb3, kender in præp + ablativ, på carmen (carminis) n3, digt

Catullus (-i) m2, Catul Ovidius (-i) m2, Ovid lego vb3, læser de præp + ablativ, om amor (amoris) m3, kærlighed amicitia (-ae) f1, venskab scribo vb3, skriver in præp + ablativ, i fabula (-ae) f1, fabel Phaedrus (-i) m2, Phaedrus animal (animalis) n3, dyr loquuntur vb3, taler (loquuntur er 3. person pluralis)

ut konjunktion, ligesom homo (hominis) m3, menneske Seneca (-ae) m1, Seneca philosophus (-i) m2, filosof epistula (-ae) f1, brev longus adj, lang etiam adv, også liber (libri) m2, bog doctus adj, vis philosophia (-ae) f1, filosofi philosophicus adj, filosofisk ex præp + ablativ, fra Graecus adj, græsk

in præp + akkusativ, til transfero vb3, oversætter postea adv, senere multus adj, meget/mange Europaeus adj, europæisk formo vb1, former per præp + akkusativ, gennem totus adj, hel/hele Europa (-ae) f1, Europa fluo vb3, flyder invenio vb4, finder

3.4. Opgaver til Lingua Latina OPGAVE A. Ordforråd er ser du 8 almindelige latinske adjektiver – match de latinske ord med de H danske. 1. bonus

a. stor

2. malus

b. lille

3. parvus

c. hel

4. magnus

d. høj

5. totus

e. god

6. altus

f. tør

7. novus

g. ond

8. aridus

h. ny

OPGAVE B. Bøjning Bøj malus i alle køn, tal og kasus

OPGAVE C. Oversættelse versæt til latin, så adjektivet passer med substantivet i køn, tal og kasus – der O er gloser nedenunder 1. Et stort sprog (ablativ singularis) Eks.: lingua magna (sprog: lingua (-ae) f1) 2. Et lille digt (akkusativ singularis) _____________________________ (digt: carmen (carminis) n3) 3. En god filosofi (genitiv singularis) _____________________________ (filosofi: philosophia (-ae) f1) 4. Et nyt venskab (nominativ singularis) _____________________________ (venskab: amicitia (-ae) f1) 5. Onde ord (akkusativ pluralis) _____________________________ (ord: verbum (-i) n2)

OPGAVE D. Beskrivelse Beskriv stemningen i digtet om spurven, og sammenlign med Poynters billede.

3.5. Aeneas Kasusnøgle Nominativ:

Akkusativ:

Genitiv: Dativ: Ablativ:

Aeneas’ pligtfølelse

Aeneas bærer sin far, Anchises, ud af Troja. Ved Aeneas’ side går sønnen Julus/ Ascanius. Skulpturen illustrerer Aeneas’ pietas (dansk: pligtfølelse), som blev anset for en vigtig egenskab hos romerne. Skulptur fra barokken af Gian Lorenzo Bernini (1598-1680). pietas (pietatis) f3. Ordet findes også på en række andre sprog, fransk (piété) og engelsk (piety). Pietet er også et fremmed ord på dansk.

Aeneas er navnet på en mytisk helt, der især er kendt fra den romerske digter Vergils (70-19 f.v.t.) lange fortællende digt Aeneiden. Digtet handler om, hvordan trojaneren Aeneas, der var søn af kærlighedsgudinden Venus, flygtede ud af det krigshærgede Troja og rejste til den italiske halvø, hvor han endte med at blive stamfader til det romerske folk. Selvom hans historie især er digtet af Vergil, så var han også kendt som en trojansk prins i det græske episke digt Iliaden. Sprog I teksten her vil du møde den kasus, som hedder dativ. Dativ bruges, når ordet står som indirekte objekt (dativobjekt/hensynsled), dvs. den eller det, der påvirkes af verbets handling, fx “Venus giver sin søn en gave”. Her er “en gave” objekt og “sin søn” indirekte objekt.

Aeneas vir formosus est. Troianus est.

Parentes sunt Venus et Anchises.

Aeneas contra Graecos in bello Troiano pugnat.

Graeci Troiam oppugnant et Aeneas fortiter pugnat.

Sed Aeneas cum patre et filio fugit. Filius est Ascanius.

Venus non fugit. Venus enim dea est.

Aeneas et viri Troiani ex Troia in Italiam navigant.

Latium in Italia situm est. In Latio rex est. Rex est Latinus.

Latinus filiam habet. Filia est Lavinia.

Turnus etiam in Italia habitat. Turnus filiam Latini in matrimonio petit.

Turnus regnum Latini regis cupit.

Sed Aeneas et Troiani bellum Turno inferunt. Troiani Turnum et milites Turni vincunt.

Latinus filiam Aeneae dat.

Venus

Den romerske gudinde for kærlighed og elskov. På græsk blev hun kaldt Afro dite. Et tidligt græsk digt (Afroditehymnen) fortæller historien om, hvordan gudernes konge (latin: Jupiter; græsk: Zeus) en dag gjorde Afrodite forelsket i den dødelige mand, mennesket Anchises. Hun klædte sig ud som en ung pige og havde sex med ham. Først bagefter afslørede hun, hvem hun var. Det var ved den lejlighed, at Aeneas blev undfanget.

GLOSER Aeneas (-ae) m1, Aeneas vir (-i) m2, mand formosus adj, smuk Troianus (-i) m2, (en) trojaner parens (parentis) m/f3, forælder Venus (Veneris) f3, Venus (kærlighedsgudinden) Anchises (-ae) m1, Anchises contra præp + akkusativ, mod Graecus (-i) m2, (en) græker in præp + ablativ, i/under bellum (-i) n2, krig Troianus adj, trojansk pugno vb1, kæmper Troia (-ae) f1, Troja, navnet på en by i det (i dag) nordlige Tyrkiet

oppugno vb1, belejrer fortiter adv, modigt sed konjunktion, men cum præp + ablativ, med pater (patris) m3, fader filius (-i) m2, søn fugio vb3, flygter Ascanius (-i) m2, Ascanius, navnet på Aeneas’ søn. Han kaldes også Julus. non adv, ikke enim adv, nemlig dea (-ae) f1, gudinde ex præp + ablativ, fra in præp + akkusativ, til Italia (-ae) f1, Italien

navigo vb 1, sejler Latium (-i) n2, Latium, navnet på det område i Italien, hvor Rom ligger. in præp + ablativ, i situs adj, beliggende rex (regis) m3, konge Latinus (-i) m2, Latinus, navnet på kongen i Latium filia (-ae) f1, datter habeo vb2, har Lavinia (-ae) f1, Lavinia, navnet på Latinus’ datter Turnus (-i) m2, Turnus (navnet på rutulernes leder og Aeneas’

modstander, da han kom til Italien) etiam adv, også habito vb1, bor matrimonium (-i) n2, ægteskab peto vb3, søger regnum (-i) n2, kongedømme cupio vb3, ønsker bellum (-i) n2, krig infero vb3, påfører miles (militis) m3, soldat vinco vb3, besejrer do vb1, giver

3.6. Opgaver til Aeneas OPGAVE A. Ordforråd Nedenfor står en række spørgsmål på latin, som du skal besvare på latin! Se de spørgende ord (interrogative pronominer) i Appendiks 2, s. 216, eller gæt på, hvad ordene betyder. 8-9-10 er til den ambitiøse latinist! 1. Quae est mater Aeneae? Eks.: “Mater Aeneae Venus est” 2. Qui sunt Anchises et Ascanius? _____________________________ 3. Cur fugit Aeneas ex Troia? _____________________________ 4. Ubi navigat Aeneas? _____________________________ 5. Quis rex in Latio est? _____________________________ 6. Quae est Lavinia? _____________________________ 7. Quid cupit Turnus? _____________________________ 8. Quos vincit Aeneas? _____________________________ 9. Quibus infert Aeneas bellum? _____________________________ 10. Cui dat Latinus filiam? _____________________________

OPGAVE B. Dativ singularis (ental) Skriv følgende substantiver i dativ singularis. 1. matrimonium (-i) n2 _____________________________ 2. filia (-ae) f1 _____________________________ 3. rex (regis) m3 _____________________________

OPGAVE C. Dativ pluralis (flertal) Skriv følgende substantiver i dativ pluralis. 1. filius (-i) m2 _____________________________ 2. dea (-ae) f1 _____________________________ 3. pater (patris) m3 _____________________________

OPGAVE D. Præpositionsled Oversæt følgende præpositionsled til latin. 1. Fra Troja Eks.: “ex Troia” 2. Til Troja _____________________________ 3. I Troja _____________________________ 4. Med Troja _____________________________ 5. Mod Troja _____________________________

GLOSER fra: ex + ablativ til: in + akkusativ i: in + ablativ med: cum + ablativ mod: contra + akkusativ

3.7. Romulus et Remus “Romulus og Remus” er en tekst, der er baseret på en fortælling om Roms grundlæggelse. Fortællingen stammer fra den romerske historiker Livius (59 f.v.t.-17 e.v.t.). Fortællingen rummer nogle overnaturlige elementer, som fx at Romulus og Remus var sønner af Mars, men den fortæller dog også noget om, hvordan Rom i sin tidligste historie var styret af konger.

Kasusnøgle

Sprog I denne tekst optræder der pronominer (stedord). Som på dansk findes der på latin mange forskellige former for pronominer; personlige, demonstrative, possessive, interrogative, relative m.fl. De tilhører også den gruppe af ordklasser, der bøjes i køn, tal og kasus (se ordklassehjulet på s. 18). I teksten optræder også sætningsleddet objektsprædikat, som bruges, når verbet i sætningen danner lighedstegn mellem objekt og objektsprædikat, fx: “Remus gør Romulus misundelig” – “Romulus” er objekt, mens “misundelig” er objektsprædikat. Dermed er listen over kasus- og ledfunktioner komplet. Der findes dog endnu en kasus, der kaldes vokativ, og som bruges ved tiltale. Bortset fra ganske få tilfælde er den kasus identisk med nominativ, og den opgives derfor i gloserne, hvis den optræder i en af teksterne her i bogen. Verberne optræder nu både i præsens og i imperfektum (dvs. datid, også kaldet præteritum). På latin dannes imperfektum, ved at der tilføjes mærket ba før personendelsen. Se Appendiks 3, s. 217. Bemærk, at gloserne nu står alfabetisk.

Genitiv:

Nominativ:

Akkusativ:

Dativ: Ablativ:

Romulus, Remus og ulvinden.

1 In

Alba Longa Numitor rex erat, sed Amulius, frater eius, Numitorem expellebat.

Amulius enim regnum cupiebat.

Amulius filiam Numitoris Vestalem virginem faciebat.

Sed Rhea Silvia, quae filia Numitoris erat, tamen duos pueros pariebat.

Rhea Silvia illos ex Marte concipiebat. Ergo filii divini erant.

Fratres gemini erant, et Rhea Silvia eos Romulum et Remum appellabat.

Sed Amulius geminos in Tibere ponebat.

Lupa eos in aqua reperiebat et custodiebat.

Deinde illos nutriebat et vitam eorum servabat.

Postea pastor fratres inveniebat et eos educabat.

Nomen illius Faustulus erat, et iis de malo Amulio narrabat.

Cum Romulus et Remus adulti erant, cum Numitore Amulium necabant.

Romam condebant, sed etiam confligebant.

Romulus fratrem necabat. Romulus iam primus rex Romae erat.

GLOSER adultus adj, voksen Alba Longa f1, Alba Longa (byen der lå i Latium, før Rom blev grundlagt) Amulius (-i) Amulius (navnet på Numitors bror) appello vb1, kalder aqua (-ae) f1, vand concipio vb3, undfanger condo vb3, grundlægger confligo vb3, støder sammen (bliver uvenner) cum konj, da cum præp + ablativ, med cupio vb3, ønsker custodio vb4 passer på de præp + ablativ, om deinde adv, derpå divinus adj, guddommelig duo numerale, to (duos er i akkusativ pluralis) educo vb1, opdrager

eius personligt/demonstrativt pronomen, se is ea id i Appendiks 2, s. 216 enim adv, nemlig eorum personligt/demonstrativt pronomen, se is ea id eos personligt/demonstrativt pronomen, se is ea id ergo adv, altså etiam adv, også ex præp + ablativ, fra/af expello vb3, fordriver facio vb3, gør (nogen (objekt) til noget (objektsprædikat)) Faustulus (-i) m2, Faustulus (navnet på hyrden) filia (-ae) f1, datter filius (-i) m2, søn frater (fratris) m3, bror gemini (-orum) m2 pluralis, tvillinger iam adv, nu iis personligt/demonstrativt pronomen, se is ea id

illius demonstrativt pronomen se ille illa illud i Appendiks 2, s. 216 illos demonstrativt pronomen, se ille illa illud in præp + ablativ, i invenio vb4, finder lupa (ae) f1, (en) hunulv malus adj, ond Mars (Martis) m3, Mars (krigsgud) narro vb1, fortæller neco vb1, dræber nomen (nominis) n3, navn Numitor (Numitoris) m3, Numitor (navnet på kongen i Alba Longa) nutrio vb4, ammer pario vb3, føder pastor (pastoris) m3, hyrde pono vb3, sætter postea adv, senere primus numerale, først (bøjes efter 1. og 2. deklination) puer (-i) m2, dreng

qui quae quod, relativt pronomen, som (se Appendiks 2, s. 216) regnum (-i) n2, magt/kongedømme Remus (-i) m2, Remus reperio vb4, opdager rex (regis) m3, konge Rhea Silvia (-ae) f1, Rhea Silvia (navn på Numitors datter og Romulus og Remus’ mor) Romulus (-i) m2, Romulus sed konjunktion, men servo vb1, redder tamen adv, dog Tiberis (Tiberis) m3, Tiberen (Tiberfloden i Rom) Vestalis (Vestalis) f3, vestalinde (en præstinde for gudinden Vesta. Hun skulle leve i cølibat) virgo (virginis) f3, jomfru vita (-ae) f1, liv

3.8. Opgaver til Romulus et Remus OPGAVE A. Ordforråd og ordklasser lacer først ordene i boksen nedenfor efter den ordklasse, de tilhører. De står i P den form, de har i teksten. Sæt derefter verber i 1. person singularis præsens og substantiver, adjektiver og pronominer i nominativ singularis. expellebat – filiam – divini – erat – geminos – illos – pueros – pariebat – confligebant – virginem – filios – adulti – nutriebat – malo – pastor – vitam – eos – quae – aqua – nomen – rex – servabat – erant – eius Verbum

Substantiv

expellebat (expello, vb3)

filiam (filia f1)

Adjektiv

Pronomen

Scene fra Augustus’ onument Ara Pacis m (“Fredens alter”) med børn og voksne fra kejserfamilien.

OPGAVE B. Ordforråd Nedenfor er 8 ord, der har med den overordnede kategori “familie” at gøre. Hvad tror du, de betyder? mater – pater – frater – soror – filius – filia – avia – avus

OPGAVE C. Verber estem person, tal og tid (tempus) på følgende verber, og oversæt dem med det B personlige pronomen. 1. necabat Eks.: “3. person singularis, imperfektum, han dræbte” 2. ponebat _____________________________ 3. confligebant _____________________________ 4. erat _____________________________ 5. narrabat _____________________________ 6. inveniebat _____________________________

OPGAVE D. Oversættelse Analysér de danske sætninger nedenfor, og oversæt dem derefter til latin. 1. Du fordrev din bror. 2. Mars var faren. 3. Vi fandt tvillingerne. 4. I grundlagde Rom. 5. Hun gjorde ham til far. 6. De fortalte dem om drabet.

GLOSER fordriver: expello vb3 din: tuus tua tuum (possessivt pronomen, der bøjes som adjektiver efter 1. og 2. deklination og i køn, tal og kasus efter det ord, som det lægger sig til)

bror: frater (fratris) m3 Mars: Mars (Martis) m3 var: se sum far: pater (patris) m3, finder: invenio vb4 tvillinger: gemini (-orum) m2 plur. grundlægger: condo vb3

Rom: Roma (-ae) f1 gør: facio vb3 (objekt + objektsprædikat) han/ham: se is ea id Appendiks 2, s. 216 fortæller: narro vb1 (+ dativ om den, man fortæller til)

dem: se is ea id om: de + ablativ drab: nex (necis) f3

OPGAVE E. Ulvinden som kvalitetsstempel/brand i dag I det moderne Italien bliver den romerske ulvinde af og til brugt som et symbol, der skal hjælpe med at sælge en vare. Kig på billederne i højre spalte, og svar på flg. spørgsmål: 1. Hvilken type vare vil ECB sælge? 2. Hvad står bogstaverne ECB for? 3. Hvad er sat ind under ulvinden i stedet for Romulus og Remus? Og hvilken effekt har det? 4. Hvorfor bruger en virksomhed fra 2013 mon et symbol som dette? Hvilken fortælling vil de gerne skabe om deres produkt? Hvilket dansk symbol kunne bruges på lignende måde af danske virksomheder? 5. Følg QR-koden til hjemmesiden, hvor du finder en reklame for et andet italiensk produkt: Hvordan bruges myten om Romulus og Remus i den reklame?

prx.dk/29r6v

6. Prøv at skrive “romano lupa” i en søgning på nettet. Hvilket produkt dukker op? Kan du finde et billede af produktet, som viser, at myten om Romulus og Remus indgår i markedsføringen af produktet?

Logo fra virksomheden ECB. Eternal city er en direkte reference til et latinsk udtryk, som i antikken blev brugt om byen Rom. Kan du gætte, hvordan dette latinske udtryk lyder? Kig på de to muligheder herunder – kun det ene er korrekt. a. Urbs aeterna b. Urbs fortunata

OPGAVE F. R omulus og Remus-myten i forskellige sammenhænge Kig på de 8 forskellige billeder i skemaet på de næste sider, og find frem til, hvilken beskrivelse i venstre kolonne af skemaet som passer til hvert enkelt billede. Kombinér således billednummer med det rette bogstav fra venstre side.

Urbe og Lupa. To af de øltyper, man kan købe fra bryggeriet ECB. Hvad betyder disse to navne?

1 a. P lakat fra afholdelsen af de Olympiske Lege i 1960 i Rom

______

b. M urmaleri af Mauro Pallotta (kunstnernavn “Maupal”), lavet i Rom i 2015. Billedets titel er Esodati, hvilket betyder “(De) udvandrede”. Romulus og Remus drager altså sammen ud i verden for at søge lykken andetsteds. Lille ekstraopgave: Hvad er, tror du, murmaleriets budskab?’

______

ulvmosaik fra et indkøbscenter i c. G Milano

______

d. A ntik mønt fra Romerriget. Utallige mønter af denne slags har været i omløb i riget.

______

ogoet for den Italienske fodboldklub e. L Roma

______

f. Skilt fra pizzeria i Aarhus

______

g. Taske med souvenirmotiv

______

aleri, malet af den flamske maler h. M Rubens (1577-1640)

______

6 8

3.9. Romani Famosi “Romani Famosi” rummer fire korte tekster. Den første handler om Roms første kejser, Augustus. Den anden tekst fortæller om Augustus’ onkel Cæsar, som ikke var kejser, men som var med til at bane vejen for kejserdømmets indførelse i Rom, idet han blev udnævnt til diktator på livstid. Den tredje tekst handler om Cicero, som levede samtidig med Cæsar, og som er den romer, vi kender bedst, fordi stort set alle de tekster, han skrev, er blevet bevaret. Endelig er der en kort fjerde tekst, der handler om Jesus Christus, ikke fordi han var romer, men for at hjælpe dig med at få et overblik over, hvornår de personer, du læser om, levede. Jesus blev født i den romerske provins Judæa, mens Augustus var kejser. Sprog De fire tekster introducerer sproglige fænomener, der vedrører verbernes bøjning og ablativ uden præposition. • I den første tekst møder du verber i passiv både i præsens og imperfektum. • I den anden tekst møder du perfektumstammen. • I den tredje tekst møder du den infinitte verbalform infinitiv (på dansk navnemåde) og ablativ uden præposition. • I den fjerde tekst optræder der ikke noget nyt grammatisk, men den repeterer de sproglige emner, som du har lært indtil nu. Passiv Når et verbum står i aktiv, er subjektet den eller det, der udfører handlingen, men når et verbum står i passiv, er subjektet den eller det, der udsættes for handlingen. Den, der udfører handlingen, kaldes agens (den handlende), og den, der udsættes for handlingen, kaldes patiens (den lidende). Aktiv: “Augustus elsker Livia” Passiv: “Livia elskes af Augustus” I den passive sætning behøver agens dog ikke at blive udtrykt (“Livia elskes, digtet bliver læst” mv.). Passiv har på latin nogle andre endelser end aktiv, nemlig: 1. person singularis: -(o)r 2. person singularis: -ris 3. person singularis: -tur 1. person pluralis: -mur 2. person pluralis: -mini 3. person pluralis: -ntur Når verbet står i imperfektum, tilføjes ba-mærket inden endelsen, ligesom i aktiv (se Appendiks 3, s. 218). Perfektum Perfektum har en anden stamme end præsens. Det er forskelligt, hvordan per-

fektumstammen dannes regelmæssigt, men da der også er mange uregelmæssige verber på latin, finder man nemmest ud af, om et ord står i perfektum, ved at bruge ordbogen/gloselisten. I gloselisten følger perfektum i 1. person singularis efter præsens i 1. person singularis. Det ser derfor således ud: amo amavi vb1, elsker Amo er præsens og betyder “jeg elsker”, mens amavi er perfektum og betyder “jeg elskede/jeg har elsket”. Perfektum har også et andet sæt personendelser end dem, du kender fra præsens: -i, -isti, -it, -imus, -istis, -erunt. Se Appendiks 4, s. 219. Aspekt Aspekt betyder synsvinkel, og der er to aspekter på latin. • Imperfektivt aspekt viser, at handlingen i verbet er i gang. • Perfektivt aspekt viser, at handlingen i verbet er afsluttet. Imperfektivt aspekt finder du i Appendiks 3 og 6, s. 217, 218 og 222. Perfektivt aspekt finder du i Appendiks 4 og 6, s. 219, 220 og 222. Infinitiv Navnemåde (eller at-form) er det samme som infinitiv. På latin dannes præsens infinitiv, ved at der sættes -re på verbets stamme. Se oversigt Appendiks 3, s. 217. habeo vb2, har – habe-re, (at) have amo vb1, elsker – ama-re, (at) elske Ablativ uden præposition Som du nok har lagt mærke til, så bruges ablativ som kasus i adverbielle led, dvs. hvor ablativ følger efter en præposition. Men ablativ optræder også ofte uden præposition, så et substantiv eller pronomen står alene. Da dansk ikke har en kasus som ablativ, er vi nødt til at oversætte dem med en præposition, selvom der ikke står en på latin. Der er tre overordnede kategorier: 1. instrumental ablativ – den oversættes til dansk med præpositioner som “ved”, “med”, “ved hjælp af”, “på grund af”. 2. separativ ablativ – den oversættes med præpositioner som “fra”, “af”. 3. lokativisk/temporal ablativ – den oversættes med præpositioner som “i”, “på”, “under”. Den mest almindelige form for ablativ uden præposition er instrumental ablativ: 1. Replet peram vitio – “han fylder posen med fejl” (vitio står i ablativ og oversættes “med fejl”). 2. Gallia venit – “han kommer fra Gallien” (Gallia står i ablativ og oversættes “fra Gallien”). 3. Eo tempore in Gallia erat – “på den tid var han i Gallien” (eo tempore står i ablativ og oversættes “på den tid”).

3.10. Augustus 1

In hac imagine Augustus, primus princeps Romae, videtur.

2 Nomen

Augusti principale Octavius erat, sed nomen Augustus anno XXVII ante

Christum natum ei dabatur. 3

Etiam pater patriae appellabatur.

Augustus Liviam uxorem habebat.

5 Sed

Augustus et Livia nullos liberos communes habebant. Augustus filiam sed

nullum filium habebat. 6 Igitur

Tiberius, filius Liviae, anno XIV post Christum natum secundus princeps

Romae declarabatur.

Augustus (63 f.v.t.-14 e.v.t.)

GLOSER annus (-i) m2, år (når det står i ablativ, kan det være lokativisk/temporal ablativ og oversættes ’i år…’) ante præp + akkusativ, før appello vb1, kalder Augustus (-i) m2, Augustus Christus (-i) m2, Kristus communis/-e adj, fælles declaro vb1, erklærer do vb1, giver ei demonstrativt/personligt pronomen, se is ea id etiam adv, også

filia (-ae) f1, datter filius (-i) m2, søn habeo vb2, har hac demonstrativt pronomen, se hic haec hoc i Appendiks 2, s. 216 igitur adv, altså imago (imaginis) f3, billede in præp + ablativ, i/på liberi (liberorum) m2 pluralis, børn Livia, -ae, f1, Livia

natus adj, født (ante Christum natum eller a.C.n.: før Kristi fødsel) nomen (nominis) n3, navn nullus indefinit pronomen, ingen (bøjes som adjektiv efter 1. og 2. deklination undtagen i genitiv og dativ) Octavius (-i) m2, Octavius pater (patris) m3, far patria (-ae) f1, fædreland post præp + akkusativ, efter (post Christum natum eller p.C.n.: efter Kristi fødsel)

primus numerale, første (ordens tallene bøjes som adjektiver efter 1. og 2. deklination) princeps (principis) m3, kejser principale adv, oprindeligt secundus numerale, anden (ordenstallene bøjes om adjektiver efter 1. og 2. deklination) Tiberius (-i) m2, Tiberius uxor (uxoris) f3, hustru video vb2, ser XIV = quattuordecim, 14 XXVII = viginti septem 27

3.11. Opgaver til Augustus OPGAVE A. Ordforråd Besvar de 6 spørgsmål nedenfor på latin! 1. Quid erat nomen Augusti principale? Eks.: “Nomen Augusti principale Octavius erat.” 2. Quae erat uxor Augusti? 3. Habebat Augustus filiam? 4. Quis erat filius Liviae? 5. Quis erat secundus princeps Romae? 6. Quis in imagine videtur?

OPGAVE B. Fra aktiv til passiv Omdan følgende verber fra aktiv til passiv. Husk at se på, hvilken person og hvilken tid verbet står i. Aktiv

Passiv

dico (siger)

Eks. “dicor”

declarat (erklærer) habebant (havde) dabamus (gav) vides (ser) dicebatis (sagde) appello (kalder)

OPGAVE C. Hvilken ablativ? Hvilken slags ablativ er anno, l. 2? 1. Instrumental 2. Separativ 3. Lokativ/temporal

3.12. Gaius Iulius Caesar 1

In hac imagine Caesar videtur.

Cornelia prima uxor Caesaris fuit, et Iuliam filiam habuerunt.

Sed Caesar etiam filium cum Cleopatra, regina Aegypti, habuit.

Caesar imperator in Gallia fuit ubi populos Gallorum vicit.

Caesar magnus orator fuit. Libros de bello Gallico scripsit.

6 Caesar

anno XLIV ante Christum natum exspiravit. Historici de morte Caesaris

retulerunt: 7 “Quidam

senatores Caesarem, qui tum dictator appellatur, timent. Ergo in

senatu ab senatoribus iratis necatur. 8

Brutus et Cassius accusantur. Conspiratio eorum detegitur.

Conspirati ab Marco Antonio amico Caesaris necantur.”

Cæsar (100-44 f.v.t.)

GLOSER ab præp + ablativ, af accuso vb1, anklager Aegyptus (-i) m2, Ægypten amicus (-i) m2, ven Antonius (-i) m2, Marcus Antonius (navnet på en af Cæsars nærtstående generaler) appello vb1, kalder bellum (-i) n2, krig Brutus (-i) m2, Brutus (navnet på en af Cæsar-morderne og en af dem, der stod bag planen om at dræbe Cæsar) Caesar (Caesaris) m3, Cæsar Cassius (-i) m2, Cassius (navnet på en af Cæsar-morderne og en af dem, der stod bag planen om at dræbe Cæsar) Cleopatra (-ae) f1, Kleopatra (dronning i Ægypten) conspirati (conspiratorum) m2 pluralis, sammensvorne conspiratio (conspirationis) f3, sammensværgelse

Cornelia (-ae) f1, Cornelia cum præp + ablativ, med de præp + ablativ, om detego vb3, afslører dictator (dictatoris) m3, diktator eius demonstrativt/personligt pronomen, se is ea id eorum demonstrativt/personligt pronomen, se is ea id ergo adv, altså etiam adv, også exspiro exspiravi vb1, dør filia (-ae) f1, datter filius (-i) m2, søn fuit se sum Gaius (-i) m2, Gajus Galli (Gallorum) m2 pluralis, gallere Gallia (-ae), f1, Gallien (område i det vestlige Europa, som i dag svarer til Frankrig og Belgien og dele af de tilstødende lande) Gallicus adj, gallisk

habeo habui vb2, har hac demonstrativt pronomen, se hic haec hoc hic haec hoc demonstrativt pronomen, denne/dette historicus (-i) m2, historiker imago (imaginis) f3, billede imperator (imperatoris) m3, feltherre in præp + ablativ, i iratus adj, vred Iulia (-ae) f1, Julia Iulius (-i) m2, Julius liber (libri) m2, bog magnus adj, stor Marcus (-i) m2, Marcus mors (mortis) f3, død neco vb1, dræber orator (oratoris) m3, taler populus (-i) m2, folk, primus ordenstal, første (ordens tallene bøjes som adjektiver efter 1. og 2. deklination)

qui relativt pronomen, som (se qui quae quod) quidam indefinit pronomen, nogen/noget (qui + dam, se quis quae quid) refero retuli vb3, beretter regina (-ae) f1, dronning saepe adv, ofte scribo scripsi vb3, skriver senator (senatoris) m3, senator senatus (-us) m4, senat sum fui uregelmæssigt verbum, er timeo vb2, frygter tum adv, da/på det tidspunkt ubi adverbium, hvor uxor (uxoris) f3, hustru video vb2, ser vinco vici vb3, besejrer XLIV = quadraginta quattuor, 44

3.13. Opgaver til Gaius Iulius Caesar OPGAVE A. Ordforråd Søg efter de 14 ord fra teksten. Ordene går fra venstre til højre og oppefra og ned. (NB! Vær opmærksom på, at ordene også kan stå diagonalt).

Q K S D G K N M Z N U G D T X F V A

K C N G Z Z K

X N L V P

G U X R Y P T

O W Y W M K

B H U K B R Q N P K E Z

Q E V Y T K X E R U U L

F V B S S T R J

L U U S D X L

Y U G W D

F U O Z U Y R M

K D V E D Z K C L O Q V P D U Q P U Z R S S E N A T O R O V F O Q F

T B N E A

T R H P R Y

M H K T

J D W N P W F G

E A L D P

P R F O G Q D W B O V

B R

S Y H A M U N L I

T S

R G

P C P P T Y U U Y

H Y E O S X L

K M E R N K C T

B U B

F R

S E N A T U S

R R U G W N F

P W Q L A G A X Y B P C W A A E D A S K M Y

V L

Q Z

A C U O J

U A O

T N U R B D X V A T

J M C K

L O W

R T K O Y F D P

IMPERATOR POPULUS SENATUS BELLUM FILIA MORS REGINA UXOR CONSPIRATIO FILIUS ORATOR SENATOR

X H S

U S H W R F

L D N

D S X Z H

J D X R K A B T

J H B K W W B W J N Z Z

Z A M

Y H J M K

DICTATOR

S U M R V Q T R G F R G M O R S

R H D N P Z H S Q X

T U U Q E

AMICUS

C U S

Y S Y

J W G

OPGAVE B. Verber Bestem, hvilken person, tal og tid verberne nedenfor har, og oversæt dem til dansk. 1. appellavimus Eks.: “1. person pluralis perfektum aktiv, vi har kaldt” 2. narravistis 3. retulisti 4. habuimus 5. accusavit 6. scripsi 7. dixerunt

GLOSER accuso accusavi vb1, anklager appello appellavi vb1, kalder dico dixi vb3, siger habeo habui vb2, har narro narravi vb1, fortæller refero retuli vb3, beretter scribo scripsi vb3, skriver

3.14. Cicero 1

In imagine Ciceronem videre potes. Cicero et Caesar eodem tempore vivebant.

2 Cicero

homo novus erat. Homo novus appellatur, quia gens eius non nobilis erat.

Consulatum habere ei succedebat.

Post mortem Caesaris Cicero orationes contra Marcum Antonium habebat.

5 Marcum

Antonium rem publicam devastare accusabat. Ipse rem publicam liberam

servare cupiebat. 6 Igitur

Antonius supplicium de eo sumebat, et anno XLIII ante Christum natum

Cicero necabatur. 7 Cicero

multitudinem operum relinquebat. Orationes et epistulas et dialogos

philosophicos scribebat. 8 Operibus

Ciceronis scientiam magnam rei publicae Romanae habemus.

Cicero om at danse Nemo enim fere saltat sobrius, nisi forte insanit. Næsten ingen danser ædru, medmindre han tilfældigvis er gal. Marcus Tullius Cicero (106-43 f.v.t.)

Pro Murena (Kapitel VI, 13)

– Har Cicero ret i det?

GLOSER accuso vb1, anklager (nogen – akkusativ – for at gøre (infinitiv) noget) Antonius (-i) m2, Antonius (Marcus Antonius var en af Cæsars nærtstående generaler) appello appellavi vb1, kalder Caesar (Caesaris) m3, Cæsar Cicero (Ciceronis) m3, Cicero consulatus (-us) m4, konsulat/ embede som konsul contra præp + akkusativ, mod cupio cupivi vb3, ønsker de præp + ablativ, her: over devasto vb1, ødelægger dialogus (-i) m2, dialog ei demonstrativt/personligt pronomen, se is ea id

eius demonstrativt/personligt pronomen, se is ea id eo demonstrativt/personligt pronomen, se is ea id eodem se idem epistula (-ae) f1, brev gens (gentis) f3, slægt habeo habui vb2, har, her: holder homo (hominis) m3, menneske idem eadem idem, demonstrativt pronomen, den samme (is ea id + dem) igitur adv, altså imago (imaginis) f3, billede in præp + ablativ, i/på ipse ipsa ipsum demonstrativt pronomen, (han/hun/den/det) selv liber libera liberum adjektiv, fri

magistratus (-us) m4, embede magnus (adj) stor Marcus (-i) m2, Marcus mors (mortis) f3, død multitudo (multitudinis) f3, mængde neco necavi vb1, dræber nobilis/-e adj, adelig novus adj, ny opus (operis) n3, værk oratio (orationis) f3, tale philosophicus adj, filosofisk possum uregelmæssigt verbum, kan (se Appendiks 6, s. 222223) post præp + akkusativ, efter publicus adj, offentlig quia konjunktion, fordi relinquo reliqui vb3, efterlader

res publica = den offentlige sag = staten res (rei) f5, sag Romanus adj, romersk scientia (-ae) f1, indsigt (+ genitiv) scribo scripsi vb3, skriver servo vb1, her: bevarer succedo successi vb3, lykkes (upersonligt i 3. person singularis, det lykkes + dativ) sumo vb3, tager supplicium (-i) n2, dødsstraf tempus (temporis) n3, tid video vidi vb2, ser vivo vixi vb3, lever XLIII = quadraginta tres, 43

3.15. Opgaver til Cicero OPGAVE A. Ordforråd Match de latinske verber, som står i infinitiv, med de danske. 1. videre

a. (at) skrive

2. habere

b. (at) dræbe

3. appellare

c. (at) efterlade

4. vivere

d. (at) ønske

5. scribere

e. (at) se

6. necare

7. cupere

g. (at) kalde

8. esse

h. (at) leve

9. relinquere

(at) lykkes

10. succedere

(at) være

(at) have

OPGAVE B. Præsens og perfektum Skriv nu alle verberne i 1. person singularis præsens og perfektum. Se Appendiks 3 og 4, s. 217 og frem. 1.

10.

OPGAVE C. Sandt eller falsk Bestem, om de latinske udsagn nedenfor er sande eller falske. sandt

falskt

Caesar homo novus erat. Cicero consul erat. Cicero et Marcus Antonius amici erant. Cicero Marcum Antonium accusabat. Cicero anno XLIII ante Christum natum expirabat. Cicero orationes, epistulas et dialogos relinquebat. Marcus Antonius rem publicam servare cupiebat.

3.16. Iesus Christus 1

Dum Augustus regebat, puer natus est in Bethlehem.

Hic homo non Romanus sed Iudaicus erat et in Iudaea habitabat.

3 Lucas

Evangelista scribit edictum exire a Caesare Augusto: orbis universus

describeri debet. 4

Igitur Iosef et Maria a Galilaea in civitatem David ascendunt.

In hoc loco Maria potest parire infantem. Infans appellatur Iesus.

Maria og Jesus Engle ses på begge sider af Marias hoved, ligesom både hun og Jesus har en omkransende glorie. Læg des uden mærke til blikretningen hos dem begge. Hvem ser de på? Ikon fra det 16. århundrede, Sankt Katharinas Kloster i Sinai.

GLOSER a/ab præp + ablativ, fra alius indefinit pronomen, anden (bøjes som adjektiv efter 1. og 2. deklination undtagen i genitiv og dativ) appello vb1, kalder ascendo vb3, rejser Augustus (-i) m2, Augustus Caesar (Caesaris) m3, kejser Christus (-i) m2, Kristus civitas (civitatis) f3, by/stat David ubøjeligt, David (her i genitiv) debeo vb2, bør

describo vb3, skriver op (describeri er passiv præsens infinitiv, (at) skrives op) dum konjunktion, mens edictum (-i) n2, edikt/lov evangelista (-ae) m1, evangelist exeo uregelmæssigt verbum, udgår (ex + eo) (se Appendiks 6, s. 222-223) Galilaea (-ae) f1, Galilæa (region i det nordlige Israel/Palæstina) habito habitavi vb1, bor hic adv, her

hic haec hoc demonstrativt pronomen, denne/dette homo (hominis) m3, menneske Iesus (-i) m2, Jesus igitur adv, altså in præp + ablativ, i/på in præp + akkusativ, til infans (infantis) m3, spædbarn Ioseph ubøjeligt, Josef Iudaea (-ae) f1, Judæa (romersk koloni i det nordlige Israel/ Palæstina) Iudaicus adj, jødisk locus (-i) m2, sted

Lucas (-ae) m1, Lukas Maria (-ae) f1, Maria natus adj, født orbis (orbis) f3, verden pario vb4, føder potest – af det uregelmæssige verbum possum kan puer (pueri) m2, dreng (se Appendiks 6, s. 222-223) rego vb3, regerer sum fuit uregelmæssigt verbum, er tempus (temporis) n3, tid universus adj, hele

Puer natus in Bethlehem

Nedenfor ses nogle strofer af den latinske salme “Puer natus in Bethlehem”, på dansk “Et barn er født I Bethlehem”. Kan du regne ud, hvad disse ord betyder ved at sammenligne med billedet? Hvilken ordklasse er ordene? puer – natus – gaudet – in – angelus – pastor – dominus – cognovit – bos – asinus – v eniunt – offerunt prx.dk/4se6y

Følg QR-koden til højre, og lyt til den gregorianske salme.

Puer natus in Bethlehem, alleluia.

Unde gaudet Jerusalem, alleluia, alleluia.

OMKVÆD:

In cordis jubilo

Christum natum adoremus

Cum novo cantico.

Et angelus pastoribus,

Revelat qui sit dominus.

Cognovit bos et asinus,

Quod puer erat Dominus.

Reges de Sabâ veniunt,

Aurum, thus, myrrham offerunt.

Fresco der forestiller Jesu fødsel. Giotto di Bondone (ca. 1267-1337), italiensk kunstner.

At læse originaltekster 52

4.1. Det direkte møde med romerne! I den følgende del af bogen kommer du til at opleve en side af latinfaget, hvor det ikke kun er det sproglige arbejde, der er i fokus, men også det indhold, som originalteksterne kan præsentere for os på en helt anden måde end de konstruerede tekster. I originalteksterne har vi adgang til udvalgte romeres egne tanker og følelser og deres fortællinger om den verden og kultur, de var omgivet af. Derfor kommer vi også meget tættere på romerne nu. Vi kommer bl.a. til at få indblik i, hvordan kærlighedslivet kunne føles for en romer, og hvilke kærlighedsidealer der herskede i Romerriget. Vi kommer også til at blive klogere på, hvordan en romer forholdt sig til nogle af de magtstrukturer, som prægede samtiden. Derudover bliver vi udstyret med en indsigt i stoicismen, en udbredt filosofisk retning i Romerriget. Herigennem får vi en kanal til bl.a. at forstå, hvilke værdier og hvilket menneskesyn en romer kunne være rundet af. Kort sagt er det alt sammen noget, vi kan sætte i relation til vores eget liv: Vi beskæftiger os også med kærlighed, magtforhold, værdier og menneskesyn i vores liv i dag, så måske kan vi genkende tanker og følelser herom hos romerne. Og måske kan vi lære noget af dem?

4.2. Om strukturen i de kommende kapitler Denne del af bogen er bygget op omkring forfatternavne. Vi har valgt, at du skal præsenteres for fire forskellige forfattere, og for hver af dem har vi udvalgt nogle specifikke tekster, som du skal læse og arbejde nærmere med. De fire forfattere er Phaedrus, Catul(lus), Ovid og Seneca. Hver forfatter har sit eget kapitel i denne bog, men tanken er, at kapitlerne er modelleret efter det samme princip: I kapitlet møder du først en introducerende tekst om forfatteren og andre elementer, som har relevans for at forstå forfatterens tekster. Dernæst følger selve de tekster af forfatteren på latin, som vi har udvalgt. Disse er glosseret, men følges af en dansk oversættelse. I forlængelse af originalteksterne vil du se en række øvelser og supplerende materiale (fx andre tekster), som skal hjælpe dig med at arbejde med teksterne i dybden (både sprogligt og indholdsmæssigt). Enkelte steder i originalteksterne bliver du udsat for et sprogligt fænomen, du ikke har kendskab til endnu, men som bliver behandlet og introduceret, når det optræder.

Salve!

4.3. Litterære og tekstnære oversættelser I direkte forlængelse af hver originaltekst på latin følger en oversættelse af denne tekst til dansk. Den type oversættelse, der er tale om, kaldes for en litterær oversættelse, og det betyder, at den er oversat og udgivet på dansk med henblik på de danske læsere, der ikke kan latin. I en litterær oversættelse træffer oversætteren forskellige valg for at kunne gengive den latinske teksts indhold for læseren. Det betyder, at den grammatiske struktur i en sætning oftest ændres i et eller andet omfang, men på en måde, hvor ordenes og sætningernes betydning, det man også kan kalde tekstens semantiske indhold, gengives bedst muligt. Som begynder i latin arbejder man altid med litterære oversættelser. De hjælper med at skabe en forståelse af, hvad den latinske tekst, man skal i gang med selv at nærlæse, omhandler. Den litterære oversættelse er altså et arbejdsredskab i faget. Samtidig er det også et fagligt mål i latin C at oversætte en latinsk tekst til dansk. Men hvorfor nu det, når du allerede har en dansk oversættelse foran dig? Her skal du se den oversættelse, som du selv producerer, som en slags kontrol af, at du har forstået den latinske tekst grammatisk. Når du selv oversætter, skal du derfor prøve at lade oversættelsen være så tæt på den latinske sætnings struktur som muligt – samtidig med at det bliver rigtige danske sætninger. Her er et eksempel fra et digt af Catul. Nedenfor står en ledsætning, der optræder i digtets anden linje. Den står først på latin, så i den litterære oversættelse og endelig i vores egen tekstnære oversættelse.

Latin: Litterær oversættelse: Tekstnær oversættelse:

non si se Iuppiter ipse petat “ikke hvis Jupiter selv ønskede hende til brud” “ikke hvis Jupiter selv skulle søge hende”

Udsagnet “at ønske til brud” og “at søge” er jo ikke helt det samme, men sammenhængen i digtet er netop noget med at gifte sig, så den danske litterære oversættelse gengiver sådan set betydningen i den latinske glose petat (“søger”) meget godt. I den tekstnære danske oversættelse har vi næsten kun ændret på ordstillingen. Når du derfor skal oversætte den latinske tekst til dansk, må du se bort fra den litterære oversættelse og lede efter den latinske sætnings struktur i stedet for, så du kan gengive den i din egen oversættelse.

4.4. Ordstilling: SVO – subjekt-verballed-objekt Dansk er i modsætning til latin præget af at have en temmelig fast ordstilling. Den ordstilling kan man forkorte til SVO, som står for: • Subjekt = • Verballed = • Objekt = Et eksempel på en anderledes ordstilling er, når Yoda fra Star Wars taler: “Patience you must have, my young Padawan,” siger Yoda fx til Anakin Skywalker. Her er ordstillingen OSV – objekt = “patience” – subjekt = “you” – verballed = “must have”. Det lyder mærkeligt på både engelsk og dansk, for faktisk er SVO den almindelige ordstilling i moderne indoeuropæiske sprog, også engelsk. På latin er der en tendens til, at ordstillingen har et helt tredje mønster, nemlig SOV, men der er mange undtagelser, som betyder, at man kan betegne ordstillingen som mere eller mindre fri, dog kan man ofte lede efter verbet i slutningen af sætningen. Når man er så vant til at sige og læse sætninger med SVO, kan det være svært at vænne sig til den meget frie latinske ordstilling. Som du kan læse om i kapitel 2, må man i latin se på endelserne for at bestemme, hvilket led der er tale om. I nogle af de latinske tekster har vi valgt at give dig en version, hvor ordstillingen minder mere om dansk og derfor har SVO-ordstilling. Her får du både den originale tekst og en forenklet SVO-version.

IF ROUTINE YOU COUNT ON, DISAPPOINTED YOUR HOPES WILL BE – Yoda

4.5. Den svære overgang For en kort bemærkning vil vi sætte ord på en tilstand, som er almindelig at opleve, når man er nået til det punkt, som du nu er nået til i din latinkarriere: overgangen fra konstruerede tekster til originaltekster. En lidt humoristisk illustration af denne tilstand ser du på billedet nedenfor. Som du nok kan afkode ud fra illustrationen, er manges oplevelse, at broen over til originalteksterne er svær at få øje på, når man kommer fra de konstruerede tekster. Originalteksterne er bare sværere at få skovlen under rent sprogligt. Dette skyldes, at teksterne er autentiske og ikke er skrevet med det formål, at en dansk gymnasieelev flere tusind år efter deres tilblivelse kan sidde og læse dem. De er tværtimod skrevet i den kontekst, de hver især har befundet sig i, og forfatterne har formuleret sig i det sprog, som har været naturligt for dem. Fx har de været bevidste om at skrive i en særlig tekstgenre, som stiller krav til særlige træk i sproget. Til gengæld har originalteksterne mere at byde på i deres indhold, så du vil også opleve, at teksterne siger dig mere, når du først har forstået dem. Pointen med denne advarsel er ikke at tage modet fra dig. Pointen er snarere at gøre dig opmærksom på, at du kan opleve en følelse af stejl stigning i denne fase. Vi kan godt forklare hvorfor – som vi netop har gjort ovenfor – men vi kan ikke gøre så meget ved det, så det bedste råd er: Acceptér, at det er en svær overgang. Brug fortsat de samme strategier fra kap. 2, men vær forberedt på, at du støder på flere sten på vejen nu. Fx slipper du mindre heldigt afsted med at oversætte ordret i originaltekster. Prøv i stedet at fokusere på, at der er mere kød på indholdet. Der er mere at snakke om og tænke over. Og så nyd, at du rent faktisk sidder og læser noget, som er skrevet af en person for omkring 2000 år siden.

Har du brug for en bro?

De antikke romere er også kendt for at have bygget imponerende broer og akvædukter. Et bygningsværk som Pont du Gard, der ligger i Sydfrankrig, er et af de mest kendte eksempler. Den er både en bro og en akvædukt og blev færdigbygget omkring 18 f.v.t. Ordet akvædukt stammer fra de to latinske ord aqua og ducere, som betyder hhv. “vand” og “at føre/at lede”. På den måde refererer ordet til den funktion, der ligger bag bygningsværket: Akvædukten skulle transportere vand fra søer og kilder i landskabet ind til byerne.

Phaedrus og fablerne

5.1. Tidlig kejsertid Fabeldigteren Phaedrus levede i det 1. århundrede e.v.t. Det er en periode af Roms historie, som er præget af Romerrigets overgang fra republik til kejserdømme. Som styreform havde republikken overlevet en periode på næsten 500 år; republikken blev nemlig indført i år 509 f.v.t., men da Octavian fik titlen Augustus i 27 f.v.t., begynder den periode, vi kalder kejsertid. Det skete på baggrund af, at det sidste århundrede f.v.t. i Rom var præget af en række borgerkrige, som endte med, at Octavian overvandt sin tidligere allierede Marcus Antonius i slaget ved Actium i 31 f.v.t. Augustus kom til at fungere som kejser eller princeps, som det hedder på latin, frem til sin død i 14 e.v.t. Republikken var indrettet sådan, at folkeforsamlingen valgte embedsmændene. Det øverste embede, man kunne opnå, var konsulembedet, som kun varede i en periode på et år, og som desuden var dobbelt, sådan at der altid var to konsuler. Det var en måde at forsøge at undgå, at enkeltpersoner fik for stor magt. Der var flere forsøg på at omgå denne begrænsning i løbet af det sidste århundrede f.v.t. Julius Cæsar (100-44 f.v.t.) lod Augustus og princeps sig fx udråbe som diktator på livstid, hvilket gav ham mulighed for at bestemme over en række administrative opgaver. Augustus betyder “ophøjet” eller “ærværdig”. Augustus valgte en anden model: Han sørgede for, at han selv eller hans nærmeste allierede altid havde de øverste embeder Princeps betyder “forrest” eller “først”. i administrationen; og så havde han magten over militæret. Kender du nogle ord, som stammer fra Da Augustus ikke havde sønner, og da hans datter, Julia, princeps? ikke havde nogen overlevende drengebørn, gik rollen som

e.v.t.

Phaedrus dør

Octavian tager navnet Augustus

ca. 50

Slaget ved Actium – republikken slutter/kejsertid begynder

Tiberius er kejser

Mordet på Cæsar

Kejser Augustus dør

Cæsar udråbt til diktator

14-37 14

f.v.t.

Romerske kejsere

Det julisk-claudiske dynasti

Augustus 27 f.v.t.-14 e.v.t.

Tiberius 14-37 e.v.t.

Caligula 37-41 e.v.t.

Claudius 41-54 e.v.t.

Nero 54-68 e.v.t.

princeps videre til Tiberius, der var søn af Augustus’ tredje hustru, Livia. Tiberius opnåede ikke den samme popularitet som Augustus, men han bevarede magten frem til sin død i 37 e.v.t. Herefter fulgte kejserne Caligula (37-41 e.v.t.), Claudius (41-54 e.v.t.) og Nero (54-68 e.v.t.). De tilhører alle det, man kalder det julisk-claudiske dynasti, og de var i større eller mindre grad i familie med hinanden. I samme periode fik hæren, og særligt den kejserlige prætorianergarde, større og større indflydelse, og senatet og folkeforsamlingens styrke blev samtidig formindsket. Efter Nero gik magten over til det flaviske dynasti, men kejserdømmet som styreform blev fastholdt.

5.2. Phaedrus – hvem var han? Man ved meget lidt om, hvem fabeldigteren Phaedrus egentlig var. Der findes nemlig kun få kilder til hans eget liv, og man har derfor forsøgt at stykke hans historie sammen ud fra oplysninger i hans værker. Man kan ofte læse om Phaedrus, at han var af græsk oprindelse og kom til Rom som slave under Augustus, som senere frigav ham; at han blev ved med at være tilknyttet kejserens hof som frigiven, og at han døde omkring 50 e.v.t. Fem bøger med fabler af Phaedrus er bevaret i et håndskrift, som betyder, at teksten er blevet skrevet af siden Phaedrus’ egen tid. Håndskriftet er en af disse

afskrifter, det stammer fra middelalderen, og mens det ene er bevaret, har der været mange flere, som nu er gået tabt. Phaedrus skrev sine fabler som digte på vers. I sit indledende digt siger Phaedrus, at han har overført Aesops materiale til vers. Aesop ved vi desværre heller ikke ret meget om, men han var græker, og hans fabler har sandsynligvis tilhørt en mundtlig fortælletradition. Dog er hans historier kendte i nedskrevet form fra 400-tallet f.v.t. I det samme indledende digt siger Phaedrus også, at hans fabler har to formål, dels at give anledning til latter, dels at påminde læseren om kloge livsråd (se “Prolog”, afsnit 5.14.).

Fabelgenren Fablen som genre stammer altså fra den græske tradition med Aesop, men formen, hvor dyr optræder med menneskelige træk, er ældre endnu og findes også i andre fortælletraditioner fra andre kulturer. Et eksempel på dette kan du se på billedet herunder, som viser en papyrus fra Ægypten, der kan dateres til lang tid før både Aesop og Phaedrus. Det latinske ord for fabel er fabula, og ordet betyder i denne sammenhæng “en fortælling”. Som genre betegner fablen en allegori, dvs. den har en anden betydning end den konkrete fortælling. Man kan altså overføre fortællingen til noget andet. Det virker nok ret oplagt, at man skal overføre fablens fortælling, hvor dyr taler og indtager bestemte roller eller stereotyper, til menneskenes verden. Phaedrus’ fabler er her så hjælpsomme, at man ofte finder en egentlig morale i begyndelsen eller slutningen af fablen. Det er et træk, man også kan finde hos senere fabelforfattere som fx den danske oplysningsforfatter Ludvig Holberg. Phaedrus siger dog også, som nævnt ovenfor, at hans fabler skal give anledning til latter. Fabelgenren har derfor meget til fælles med en anden genre, der kendes fra antikken, nemlig satiren. Satiren latterliggør sit emne ved at bruge overdrivelse til at afsløre fejl og mangler hos mennesker og i samfundet. Hos Phaedrus møder vi stereotyper, der viser forfængelighed, grådighed og magtfuldkommenhed, men også servile og kujonagtige skikkelser. Mange har forsøgt at finde en forklaring på Phaedrus’ emner i den tidlige kejsertid, som var den periode, han levede i. Man har ment, at Phaedrus med fablen kunne kritisere de mægtige, fx kejseren og hans nærmeste rådgivere, ved at give kritikken

Dyr i menneske lige roller

Dyr optræder i menneskelige roller: En hyæne, en ræv og en kat vogter geder og gæs. Løven og gazellen spiller brætspil og ...? Papyrus fra Ægypten ca. 1250-1150 f.v.t.

WHAT? IT’S BEEN A RUFF DAY.

PROFILE PIC REAL LIFE ØVELSE 1.

Memes som disse har sandsynligvis til hensigt at få dig til at grine eller trække på smilebåndet – og måske skal du også lære noget. Eller hvad? Overvej, hvilken menneskelig egenskab (eller adfærd) hunden på det øverste meme skal repræsentere. Overvej dernæst, hvilken funktion sådanne memes har. Tag gerne udgangspunkt i en beskrivelse af, hvilken sammenhæng man ville bruge dem i – hvem, hvor, hvornår, hvorfor? Brug dine overvejelser til at formulere et svar på, i hvor høj grad du mener, at fabelgenren og memes har træk til fælles.

fablens form, så han ikke direkte og med navns nævnelse har rettet sine digte mod bestemte personer. Men man kan også huske på, at Phaedrus selv siger, at han giver vise livsråd, og idet fablerne ofte har en tydelig morale, kan det altså også være en pointe, at man skal se efter stereotypernes fejl i én selv og i de sociale magtstrukturer, der findes i vores fællesskaber. Her kan fablerne også tale til os som moderne mennesker.

5.3. Fabelgenrens efterliv Aesops fabler blev oversat til dansk i 1500-tallet, men genren blev mest kendt efter den franske forfatter Jean de la Fon taines Fables, som udkom i sidste del af 1600-tallet. I dag er det også gennem La Fontaine, at mange har mødt fablerne første gang, og de bliver især brugt som børnelitteratur i udgaver med store billeder. Men det blev også diskuteret siden La Fontaine, om fablerne nu også var egnede som litteratur for børn. I Danmark blev fabelgenren fornyet af oplysningstænkeren Ludvig Holberg i 1740’erne. Han skrev 232 fabler, og de var nok snarere tiltænkt en læserskare af voksne end af børn. Hans samling har titlen Moralske Fabler, og moralen er, som det også ofte ses hos Phaedrus, tilføjet efter selve fortællingen, så forfatteren også giver læseren sin udlægning af fablen.

Memes – en moderne variant af fablen? Med afsæt i ovenstående beskrivelse af fabelgenren kan man måske drage en parallel til en meget mere moderne genre, nemlig fænomenet memes. Memes er ganske vist ikke en fortællende genre i skriftlig form, da det snarere er en genre, som benytter sig af visuel kommunikation, men ikke desto mindre kan der være fællestræk med fablen at spore, især i en særlig underkategori af memes. Visse af de memes, som jævnligt florerer på sociale medier, tilhører nemlig en helt særlig kategori og kan findes, hvis man søger på ord som “animals acting as humans”. Billedet ovenfor er et eksempel på sådan et meme: En hund i en sofa med en flaske hvidvin mellem poterne – og så taler den direkte til den, der kigger på billedet.

GR AMMAT ISK I NT E RME Z ZO :

Lær at skelne mellem finitte og infinitte verbalformer Et grammatisk emne, som du meget hurtigt får brug for at kende til, når du læser originaltekster, er forskellen på det, man kalder finitte og infinitte verbalformer. Og du skal ikke blot kende til denne skelnen, men også forstå, hvordan disse to kategorier er forbundet med nogle forskelligartede funktioner i en sætning. At de opfører sig forskelligt i en sætning, har nemlig stor betydning for, hvordan de skal oversættes, og dermed hvor nemt det er for dig at knække de sætninger, som ellers kan drille rigtig meget. For at få et overblik over, hvad der menes med denne skelnen, kan det være en god idé først at kigge på nedenstående figur.

Finitte former

Dvs.: Alle de former, hvor verbet er bøjet efter person og tal

Infinitte former

Dvs.: Alle de former, hvor verbet ikke er bøjet efter person og tal

Verber

Verbernes former

ALLE verber kan bøjes i både finitte og infinitte former. Finitte former er de såkaldt personbøjede, dvs. dem, hvor verbet er bøjet efter person og tal, mens de infinitte former ikke er bøjet efter person og tal.

De finitte verbalformer er dem, som du kender fra de situationer, hvor du bliver bedt om at finde et verballed i en sætning. Finitte verbalformer fungerer nemlig altid som verballed i en given sætning. I det latinske sprog er det med andre ord de former, hvor du har lært at kigge efter nogle bestemte personendelser for at genkende dem (fx -o/-m, -s, -t, -mus, -tis, -nt). De infinitte verbalformer er de former, som ikke er personbøjet. De har ikke personendelser, men i stedet andre endelser, der markerer, hvilken form de står i. Det kan fx være en infinitivform (som har -re-endelsen på latin). Faktisk er der groft regnet tre forskellige infinitte former på latin, og de kaldes for hhv. infinitiv (navnemåde) perfektum participium (kort tillægsform) og præsens participium (lang tillægsform).

Infinitte former Infinitiv

Perfektum participium

Præsens participium

Eks.: AMARE (at elske)

Eks.: AMATUS (elsket)

Eks.: AMANS (elskende)

Verber uden personendelser

De mest almindelige infinitte former på latin. De samme former eksisterer fx også på dansk.

Blandt de infinitte former er der funktioner, som fortjener en ekstra opmærksomhed, bl.a. fordi de i en oversættelseskontekst kan føles mærkelige, hvis ikke man har helt styr på, hvad der er på spil. For begge participiernes vedkommende – dvs. perfektum participium og præsens participium – gælder det, at de bruges noget hyppigere på latin, end de gør på dansk, og dertil kommer, at de bruges meget hyppigere til en særlig funktion, som vi kun sjældent bruger på dansk. Denne funktion kaldes for frit prædikat. Og hvad går det så ud på? Hvis vi kigger på nogle eksempler, bliver det mere konkret: Lad os sige, at drengen Marcus nedenfor er blevet spurgt af sin lærer: “I hvilken sammenhæng kan man egentlig bruge participiumsformen Man kan sige: snøftende på dansk? Kan du komme på nogle sætninger, hvor snøftende optræder?”, så ville han måske svare, som han gør i 1. En snøftende dreng taleboblen. 2. Barnet har været snøftende Marcus er en eksemplarisk elev, så hans svar er rigtig hele ugen godt. Han nævner lige præcis eksempler på de tre funktio3. Snøftende forlod han ner, som participier kan have på dansk. Hvis man skal sætklassen for at tage hjem te de grammatiske termer på Marcus’ svar, kan man sige, at participierne har mulighed for at træde ind i tre forskellige funktioner i en sætning: som et attributivt adjektiv som et subjektsprædikat og som et frit prædikat. Du kan i trekanten øverst på s. 65 se, hvordan Marcus’ svar repræsenterer hver sin spids omkring participiets funktioner.

ØVELSE 2. Kan du finde et frit prædikat?

Subjektsprædikat

Kig på de tre sætninger herunder, og vurdér, hvilke to af dem der indeholder et frit prædikat:

a. Hun rejste sig udmattet op fra stolen. b. Er I helt udkørte?

Participiets funktioner

Attribut

c. Måbende så han på hende igen.

Frit prædikat

De to første af Marcus’ sætninger repræsenterer funktioner, som du allerede er bekendt med i andre sammenhænge. Den tredje sætning indeholder derimod et frit prædikat. Dét, der definerer et frit prædikat, er, at det er et participium eller et adjektiv, som lægger sig til et subjekt (eller evt. et objekt/indirekte objekt) uafhængigt af det finitte verbum i sætningen. Det frie prædikat er netop frit (ikke bundet til verbet), men det beskriver det subjekt, som det lægger sig til. I Marcus’ sætning lægger snøftende sig til han i sætningen og beskriver altså dette nærmere ved hjælp af et frit prædikat. På latin møder du mange frie prædikater. De kan kombineres med fx implicitte subjekter, hvilket kan gøre det vanskeligt i oversættelsesarbejdet. I eksemplet nedenfor ser du en sætning fra én af Phaedrus’ fabler (“De vulpe et uva”, s. 75). Sætningen indeholder et frit prædikat, der lægger sig til et implicit subjekt. Latin: discedens ait Oversættelse: “ gående bort, sagde den” eller “sagde den, gående bort”

TIP

Ofte er det en god idé at oversætte det frie prædikat med en omskrivning til en ledsætning på dansk af typen, der indledes med “idet” eller “mens”: “Idet den gik bort, sagde den.” Når man omskriver et frit prædikat til en ledsætning, bliver konstruktionen mindre tung på dansk.

ØVELSE 3. Omskriv frie prædikater til ledsætninger

Find de frie prædikater i de to sætninger, og omskriv dem dernæst til en ledsætning: ørte til tårer, åbnede de døren ind til a. R salen. b. H an krydsede vejen, undvigende den tætte trafik.

Discedens (“gående bort”) er et præsens participium, der beskriver det subjekt, som ligger implicit i verballeddet ait (“sagde”). Ud fra konteksten i fablen ved læseren, at subjektet er en ræv, og derfor indsættes et “den” i den danske oversættelse.

5.4. Lupus et agnus Den første gang du læser fablen, er ordstillingen lavet om til SVO – subjekt- verbum-objekt. Der er også nogle ord, som er underforståede, og de er markeret i teksten med pilespidser (< >). Normalt er fablen på vers, men også her er der lavet om i teksten, sådan at der står en helsætning på hver linje. Når du har læst og forstået fablen i første version, skal du læse den med den oprindelige ordstilling og med de oprindelige vers. Det er en god idé at begynde med at læse den danske litterære oversættelse, så du har en forforståelse, inden du går til den latinske tekst.

1 Lupus 2

superior stabat lupus longeque inferior <stabat> agnus.

Incitatus fauce improba latro tunc intulit causam iurgii:

Inquit, “Cur fecisti aquam turbulentam mihi bibenti?”

Timens laniger <ait> contra:

“Quaeso, qui possum facere, quod quereris, lupe?

Liquor decurrit a te ad meos haustus.”

8 Ille

et agnus venerant ad eundem rivum compulsi siti.

repulsus veritatis viribus ait:

“Ante hos sex menses male dixisti mihi.”

Agnus respondit: “Equidem natus non eram.”

Ille inquit, “tuus pater hercle maledixit mihi.”

Atque ita lacerat correptum iniusta nece.

Haec fabula est scripta propter illos homines,

qui opprimunt innocentes fictis causis.

“Lupus et agnus” – på vers og med original ordstilling 1

Ad rivum eundem lupus et agnus venerant

siti compulsi; superior stabat lupus

longeque inferior agnus. Tunc fauce improba

latro incitatus iurgii causam intulit:

“Cur”, inquit, “turbulentam fecisti mihi

aquam bibenti?” Laniger contra timens:

“Qui possum, quaeso, facere, quod quereris, lupe?

A te decurrit ad meos haustus liquor.”

Repulsus ille veritatis viribus:

“Ante hos sex menses male,” ait, “dixisti mihi.”

Respondit agnus: “Equidem natus non eram.”

“Pater hercle tuus,” ille inquit, “maledixit mihi.”

Atque ita correptum lacerat iniusta nece.

Haec propter illos scripta est homines fabula,

qui fictis causis innocentes opprimunt.

GLOSER a = ab præp + abl, fra ad præp + akk, til agnus (-i) m2, lam ait uregelmæssigt verbum, siger (3. pers. sing.) ante hos sex menses – her adverbialled: for seks måneder siden atque konjunktion, og bibens (bibentis) adj, drikkende (egentl. præsens participium af bibo vb3, drikker) causa (-ae) f1, årsag compulsus adj, tvunget (egentl. perfektum participium af compello vb3, tvinger) contra adv, imod (her underforstået et verbum: modsvarer) correptus adj, grebet (her den grebne = lammet) cur adv, hvorfor decurro vb3, løber ned dico dixi dictum vb3, siger (male dico taler ondt om/bagtaler + den, man bagtaler, i dativ) equidem = ego quidem, jeg + nemlig facio feci factum facere vb3, gør fauces (faucium) f3, hals (kun i ablativ singularis, fauce. Sam-

men med improba kan det oversættes med “grådighed” fictus adj, opdigtet (egentlig perfektum participium af fingo vb3, opdigter) haustus (-us) m4, slurk (her i pluralis: drikkested) hercle adv, ved Hercules = sgu hic haec hoc demonstrativt pronomen, denne/dette homo (hominis) m3, menneske idem eadem idem, demonstrativt pronomen, den samme (eundem er akk. sing. og lægger sig til rivum) ille illa illud demonstrativt pronomen, han/hun/den/det omtalte improbus adj, skamløs incitatus adj, tilskyndet (egentlig perfektum participium af incito vb3, tilskynder) inferior adj, lavere (her: længere nede – komparativ til inferus adj, lav) infero, intuli vb3, fremfører iniustus adj, uretfærdig innocens (innocentis) adj, uskyldig inquit uregelmæssigt verbum, siger (3. pers. sing.)

ita adv, således iurgium (-i) n2, skænderi lacero vb1, sønderriver laniger (lanigeri) m2, lam latro (latronis) m3, skurk liquor (liquoris) m3, væske longeque = longe adv, langt + que konj, og) lupe vokativ – tiltaleform – til lupus: ulv! lupus (-i) m2, ulv male, adv, ondt maledico maledixi vb3, bagtaler meus mea meum possessivt pronomen, min/mit natus adj, født nex (necis) f3, drab opprimo vb3, undertrykker pater (patris) m3, fader possum uregelmæssigt verbum, kan propter præp + akk, på grund af queror quesitum vb3, klager (verbet er deponent, det har passiv form, men aktiv betydning) quaeso uregelmæssigt verbum, spørger qui adv, hvordan

qui quae quod relativt pronomen, som repulsus adj, afvist (egentl. perfektum participium af repello vb3, afviser) respondeo respondi vb2, svarer rivus (-i) m2, å scriptus adj, skrevet (egentl. perfektum participium af scribo vb3, skriver) sitis (sitis) f3, tørst – (sitis er en særlig i-stamme og hedder derfor siti i ablativ) sto vb1, står superior adj, højere, her: højere oppe (komparativ til superus adj, høj) timens (timentis) adj, frygtende (egentl. præsens participium til timeo vb2, frygter tu personligt pronomen, du tunc adv, så turbulentus adj, plumret tuus tua tuum possessivt pronomen, 2. pers. sing. din/dit venio veni vb4, kommer veritas (veritatis) f3, sandhed vis (viris) f3, kraft

“Ulven og lammet” – Oversættelse 1

Til samme bæk som ulven var lammet kommet hen

for dér sin tørst at slukke; øverst ulven stod,

langt længere nede lammet. Blodtørst æggede da

den røver til at starte et skænderi:

“Hvorfor gør du,” sagde han, “vandet, som jeg

drikker, uroligt?” “Hvorledes,” gensvarede lammet angst,

7 “kan

jeg gøre det, du er så vred for, kære ulv?

Strømmen løber jo fra dig deroppe ned til mit drikkested!”

Tilbagevist af sandhedens kraft

sagde den da: “Du bagtalte mig i fjor.”

Lammet svarede: “I fjor var jeg end ikke født.”

“Da har såmænd din fader,” sagde den, “bagtalt mig,”

og derpå greb den det og sønderrev det med skændigt mord!

Til de folk er denne fabel skrevet, som

med falske påskud undertrykker uskyldige.

5.5. Opgaver til Lupus et agnus OPGAVE A. Ordforråd Match verbet med den rigtige oversættelse ved at gætte og se på endelserne. 1. inquit

a. (han/hun/den) stod

2. stabat

b. (de) var kommet

3. quaeso

c. (han/hun/den) siger

4. venerant

d. (han/hun/den) har fremført

5. possum

e. (han/hun/den) løber ned

6. fecisti

7. decurrit

g. (jeg) spørger

8. intulit

h. (jeg) kan

(du) har gjort

OPGAVE B. Ordforråd Match substantiverne med den danske oversættelse. 1. lupus

a. drab

2. agnus

b. skænderi

3. rivus

c. årsag

4. causa

d. å

5. iurgium

e. fader

6. aqua

f. sandhed

7. laniger

g. væske

8. liquor

h. ulv

9. veritas

i. lam

10. pater

j. vand

11. nex

k. uldbærende/lam

OPGAVE C. Kasus og led Bestem, hvilken kasus og led de samme substantiver som ovenfor har i teksten. 1. lupus l. 1

Eks: “kasus = nominativ – led = subjekt”

2. agnus l. 1 3. rivum l. 1 4. causam l. 4 5. iurgii l. 4 6. aquam l. 6 7. laniger l. 6 8. liquor l. 8 9. veritatis l. 9 10. pater l. 12 11. nece l. 13

OPGAVE D. Participier I SVO-versionen er 5 participier understregede. De er alle frie prædikater. Bestem, hvilket/e ord de lægger sig til. 1. compulsi l. 1 Eks.: “lupus et agnus” 2. incitatus l. 3 _____________________________ 3. bibenti l. 4 _____________________________ 4. timens l. 5 _____________________________ 5. repulsus l. 8 _____________________________

OPGAVE E. Omskriv prædikater til ledsætninger Bibenti og timens er præsens participier. Omskriv til danske ledsætninger med “mens/idet”, og brug samme mønster som i Øvelse 3 på s. 65.

OPGAVE F. Indhold Kan du finde på en situation fra i dag, som fablens morale kan overføres til?

5.6. Rana rupta et bos 1 Inops,

potentem dum vult imitari, perit.

In prato quondam rana conspexit bovem,

et tacta invidia tantae magnitudinis

4 rugosam 5

inflavit pellem. Tum natos suos

interrogavit, an bove esset latior.

6 Illi

negarunt. Rursus intendit cutem

maiore nisu, et simili quaesivit modo,

quis maior esset. Illi dixerunt “bovem”.

Novissime indignata, dum vult validius

inflare sese, rupto iacuit corpore.

“Den revnede frø og oksen” – Oversættelse 1

Med fattig mand, som leger rig, er det forbi.

Engang fik en frø øje på en okse, som gik på græs,

og ramt af misundelse, fordi den var så stor,

gav den sig til at puste sin rynkede hud op

og spurgte sine unger så, om den var større end oksen.

De svarede: “Nej.” Da spilede den skindet ud

med større stræben og spurgte nok en gang om,

hvem der var den største. “Oksen,” sagde de.

Til sidst, idet den harmfuld ville puste sig op

med mere kraft, så lå den dér med revnet krop.

GLOSER an konjunktion, om bos (bovis) m3, okse conspicio conspexi vb3, får øje på corpus (corporis) n3, krop cutis (cutis) f3, hud dico dixi vb3, siger dum konjunktion, fordi/når iaceo iacui vb 2, ligger ille illa illum, demonstrativt pronomen, han/hun/den/det omtalte imitor imitatus sum, vb 1 efterligner (et deponent verbum har passive endelser, men aktiv betydning) indignatus adj, vred

inflo inflavi inflatum inflare vb1, puster op inops (inopis) adj, svag (her som substantiv: ’den svage’ – i mask. nom. sing.) intendo intendi vb 3, udspænder (her: perfektum) interrogo interrogavi vb1, udspørger invidia (-ae) f1, misundelse latior (latioris) adj, større (latior er komparativ til latus bred) magnitudo (magnitudinis) f3, størrelse maior (maioris) adj, større (komparativ til magnus stor) modus (-i) m2, måde natus (-i) m2, unge

nego negavi vb1, nægter (negarunt = negaverunt) nisus (nisus) m4, kraftanstrengelse novissime adv, til sidst pellis (pellis) f3, skind pereo vb4, dør potens (potentis) adj, stærk (her som substantiv: ’den stærke’ – i mask. akk. sing.) pratum (-i) n2, eng quaero quaesivi vb3, spørger quis quae quid interrogativt pronomen, hvem/hvad quondam adv, engang rana (-ae) f1, frø rugosus adj, rynket ruptus adj, sprængt

rursus adv, igen sese = se sig (refleksivt pronomen) similis/-e, adj, lignende suus sua suum possessivt pronomen 3. pers. sing., sin/sit tactus adj, berørt (egentlig perfektum participium af tango vb3, rører) tantus adj, så stor (tanti lægger sig til magnitudinis) tum adv, så validius adv, kraftigere vult uregelmæssigt verbum 3. pers. sing., vil (se volo Appendiks 6, s. 222)

5.7. Opgaver til Rana rupta et bos OPGAVE A. Ordforråd I den latinske tekst er en række ord understreget. Brug transparensstrategien til at regne ud, hvad ordene betyder. l. 1: potentem ___________________ l. 1: imitari ___________________ l. 3: magnitudinis ___________________ l. 4: inflavit ___________________ l. 5: interrogavit ___________________ l. 6: negarunt ___________________ l. 7: maiore ___________________ l. 7: simili ___________________ l. 7: modo ___________________ l. 9: indignata ___________________ l. 10: rupto ___________________ l. 10: corpore ___________________

OPGAVE B. Oversættelse Nedenfor er en forenklet version af fablen, dvs. at nogle ord er udeladt, og der er ændret til SVO-ordstilling. Hver linje er en sætning, og led, der udgør mere end et ord, er understreget. Det implicitte subjekt er markeret med pilespidser. Oversæt teksten til dansk ved hjælp af gloserne og din viden om formerne, og sæt analysetegn under ordene. 1. Inops perit, 2. dum vult imitari potentem. 3. In prato quondam rana conspexit bovem … 4. <rana> inflavit rugosam pellem. 5. Tum <rana> interrogavit suos natos … 6. Illi negarunt. 7. Rursus <rana> intendit cutem maiore nisu, 8. et <rana> quaesivit simili modo, 9. quis esset maior. 10. Illi dixerunt “bovem”. 11. <rana> indignata vult inflare sese validius 12. <rana> iacuit rupto corpore.

OPGAVE C. Bestem kasus, ordklasse og sætningsled

1. Hvilken kasus står potentem i (l. 1)? Hvorfor? 2. Hvilken kasus står prato i (l. 3)? Hvorfor? 3. Hvilken ordklasse er illi (l. 6)? 4. Hvilken ordklasse er maior (l. 9) Hvilken kasus er det? 5. Hvad kaldes det led, indignata udgør (l. 11)? 6. Hvilken ordklasse er sese (l. 11)? 7. Hvilken kasus står rupto corpore i (l. 12)? Hvorfor?

OPGAVE D. Indhold til teksten

1. Hvorfor vil frøen gerne have samme størrelse (magnitudo) som oksen? 2. Hvad sker der, når man bliver ramt af misundelse (invidia)? 3. Hvis moralen er, at den svage (inops) ikke skal prøve at konkurrere med den stærke (potens), hvad skal den svage så gøre? 4. Ligger der et bestemt menneskesyn i fablens morale?

“Min far er stærk som en okse” På dansk findes udtrykket at være stærk som en okse, men findes det også på andre sprog? Undersøg på nettet, om udtrykket eksisterer på engelsk, fransk, tysk og/eller spansk. Overvej dernæst, om udtrykkets udbredelse kan have noget at gøre med fablen “Rana rupta et bos”. Begrund dit svar.

Når dyr bruges til at beskrive egenskaber hos mennesker Idéen om, at dyr kan repræsentere menneskelige egenskaber, er ikke noget, vi kun ser i fabler. Fænomenet kan vi også få øje på i måden, vi bruger vores sprog på. Fx er det ikke ualmindeligt, at vi benytter sproglige udtryk, der indeholder sammenligninger mellem mennesker og dyr. Ofte spiller sådanne sammenligninger på, at en særlig egenskab, som vi i almindelighed forbinder med det pågældende dyr, overføres til mennesket, som er genstand for sammenligningen. Vi kan sige om en person, at han eller hun er “stædig som et æsel”, eller omtale en person som én, der er “myreflittig”, og dermed billedliggøre en bestemt egenskab ved personen via det dyr, der sammenlignes med.

ØVELSE 4. Dyresammen ligninger i sproglige udtryk på dansk og engelsk

a. I kolonnen til venstre ser du en liste over faste dyresammenligningsudtryk fra både dansk og engelsk. Udtrykkene er dog slået i stykker, som de står der, idet dyrene fra hvert udtryk er hevet ud af dem. Dyrene står til gengæld i kolonnen til højre i skemaet, men blandet sammen i vilkårlig rækkefølge. Find frem til, hvilket dyr der passer til hvilket udtryk. b. R efleksion: Hvorfor bruger vi dyresammenligninger i vores sprog til at beskrive menneskelige egenskaber?

At være dum som en ___________________________

a. Mus

To be as busy as a ___________________________

b. Ål

At være klog som en ___________________________

c. Okse

At være frisk som en ___________________________

d. Ugle

To be drunk as a ___________________________

e. Havørn

At være snu som en ___________________________

f. Gås

To be as blind as a ___________________________

g. Lamb

At være stærk som en ___________________________

h. Bee

At være glat som en ___________________________

i. Skunk

10. To be as gentle as a ___________________________

j. Bat

11. At være stille som en ___________________________

k. Ræv

Hvilket dyr er du? Er du typen, der er stædig som et æsel, eller er du myreflittig? Eller er der en anden sproglig dyre sammenligning, der beskriver dig bedre?

5.8. De vulpe et uva 1

Fame coacta vulpes alta in vinea

uvam appetebat summis saliens viribus.

Quam tangere ut non potuit, discedens ait:

“Nondum matura est; nolo acerbam sumere.”

Qui, facere quae non possunt, verbis elevant,

adscribere hoc debebunt exemplum sibi.

“Ræven og druen” – Oversættelse 1

Af sulten plaget ræven sprang af al sin magt

op til en drue, som for højt på ranken sad.

Da han ej kunne nå den, gik han med de ord:

“Endnu den ej er moden, smager altså surt.”

Den, som forringer, hvad han ikke kan opnå –

hvor gerne han end vil – bør se sig her i spejl.

GLOSER acerbus adj, bitter adscribo adscripsi adscriptum adscribere vb3, tilskriver ait vb3, siger (ufuldstændigt verbum: ait er 3. pers. sing.) altus adj, høj appeto vb3, søger coactus adj, tvunget (egentl. perfektum participium af cogo vb3, tvinger) de præp + abl, om debeo vb2, bør discedens (discedentis) adj, gående bort (egentl. præsens

participium af discedo vb3, går bort)) elevo vb1, svækker exemplum (-i) n2, eksempel facio feci factum facere vb3, gør fames (famis) f3, sult hic haec hoc demonstrativt pronomen, denne/dette in præp + abl, i maturus adj, moden nolo uregelmæssigt verbum, vil ikke nondum adv, endnu ikke

possum uregelmæssigt verbum, kan qui quae quod relativt pronomen, som (l. 3: quam er fem. akk. sing. og uva i akk. er underforstået. Det skal oversættes “den”. I l. 5 er qui mask. nom. plur. og er subjekt for elevant. I l.5 er quae neutr., akk. plur. og viser tilbage til verbis. Det oversættes “de ting, som” ) saliens adj, hoppende (egentl. præsens participium til salio vb4, hopper)

sibi refleksivt pronomen i dativ singularis, sig summus adj, størst sumo sumpsi sumptum sumere vb3, tager tango tetigi tactum tangere vb3, rører ut konj, da uva (-ae) f1, vindrue verbum (-i) n2, ord vinea (-ae) f1, vinranke vis (viris) f4, kraft vulpes (vulpis) f3, ræv

5.9. Opgaver til De vulpe et uva OPGAVE A. Ordforråd Nedenfor er der 6 billeder til ord, der optræder i teksten. Skriv glosen nedenfor i nominativ og genitiv singularis, samt køn, deklination og oversættelse.

Eks.: “vinea – vineae, f1, vinranke”

______________

OPGAVE B. Oversættelse Nedenfor er en forenklet version af fablen – der er SVO-ordstilling, så meget som det er muligt. Led, der hører sammen, er understreget, og underforståede ord er markeret med pilespidser. Oversæt den forenklede version, inden du går til originalen. “De vulpe et uva” l. 1-2: Vulpes appetebat uvam in alta vinea. l. 3: Ut non potuit tangere quam <uvam>, ait: l. 4: Est nondum matura. l. 4: Nolo sumere acerbam <uvam>. l. 5: Qui elevant quae non possunt facere, l. 6: debebunt adscribere sibi hoc exemplum.

OPGAVE C. Kasus Bestem, hvilken kasus (i originalteksten) følgende ord/led står i: 1. fame (l. 1) 2. summis viribus (l. 2) 3. verbis (l. 5) Hvordan er de tre ord oversat i den danske oversættelse? Hvorfor står ordene i den kasus?

5.10. Vacca, capella, ovis et leo 1

Numquam est fidelis cum potente societas:

Testatur haec fabella propositum meum.

Vacca et capella et patiens ovis iniuriae

socii fuerunt cum leone in saltibus.

Hi cum cepissent cervum vasti corporis,

sic est locutus, partibus factis, leo:

“Ego primam tollo, nominor quoniam leo;

secundam, quia sum fortis, tribuetis mihi;

tum, quia plus valeo, me sequetur tertia;

malo afficietur si quis quartam tetigerit.”

Sic totam praedam sola improbitas abstulit.

GLOSER afficio vb3, rammer aufero abstuli vb3, bærer bort capella (-ae) f1, ged capio cepi vb3, fanger cervus (-i) m2, hjort corpus (corporis) n3, krop cum konjunktion, da (begynd sætningen med dette ord) cum præp + abl, med facio feci factum facere vb3, gør, “laver klar” (factis hører sammen med “partibus” og er ablativ pluralis. Det kaldes absolut ablativ, som er et adverbialled og kan oversættes som en ledsætning, “da delene var lavet klar”) fidelis/-e adj, sikker fortis/-e adj, modig fuere = fuerunt (se sum) hic haec hoc demonstrativt pronomen, denne/dette

improbitas (improbitatis) f3, frækhed iniuria (-ae) f1, uretfærdighed leo (leonis) m3, løve loquor locutus sum vb3, taler (verbet er deponent, det har passiv form, men aktiv betydning – locutus est er perfektum 3. pers. sing., har talt) malum (-i) n2, ulykke meus mea meum possessivt pronomen, 1. pers. sing., min/mit (bøjes som 1. og 2. deklination) nomino vb1, kalder numquam adv, aldrig ovis (ovis) f3, får pars (partis) f3, andel patiens (patientis) adj, udholdende (det følges af en genitiv iniuriae, så det samlet betyder fåret udholdende/tålende uret)

plus adv, mere potens (potentis) adj, stærk (her som substantiv i m. sing., den stærke) praeda (-ae) f1, bytte primus numerale, første (bøjes efter 1. og 2. deklination) propositum (-i) n2, påstand quartus numerale, fjerde (bøjes efter 1. og 2. deklination) quia konjunktion, fordi quis quae quid indefinit pronomen, nogen/noget saltus (-us) m4, skovegn secundus numerale, anden (bøjes efter 1. og 2. deklination) sequor vb3, tilfalder (verbet er deponent, det har passiv form, men aktiv betydning) si konjunktion, hvis sic adv, således

societas (societatis) f3, fællesskab socius (-i) m2, forbundsfælle solus (adj), alene tango tetigi vb3, rører (tetigerit er futurum perfektum (før fremtid), oversæt det her med præsens) tertius numerale, tredje (bøjes efter 1. og 2. deklination) testor vb1, bevidner (verbet er deponent, det har passiv form, men aktiv betydning) tollo vb3, fjerner tribuo vb3, skænker tum adv, derpå vacca (-ae) f1, ko valeo vb2, er stærk vastus adj, kæmpestor

“Koen, geden, fåret og løven” – Oversættelse 1

Hvor sandt det er, at forbund med den mægtige

aldrig var trygt, skal denne fabel lære os.

Den unge ko og geden og det fromme får

som løvens forbundsfæller gik på jagt med ham,

og da de havde fanget en uhyre hjort

og byttet delt i fire, sagde løven så:

“Den første part den tager jeg, for jeg er løve,

den anden skal I give mig, for jeg er med;

den tredje vil jeg have som den stærkeste,

og dødsens er, hvem rører blot den fjerde part.”

Så løb den frække af med hele fangsten selv.

5.11. Opgaver til Vacca, capella, ovis et leo OPGAVE A. Ordforråd edenfor står en række enkle spørgsmål med ord fra teksten. Svar på dem – på N latin! 1. Qui fuerunt socii cum leone? 2. Quem capiunt vacca, capella, ovis et leo in saltibus? 3. Quis tollit primam partem … et secundam … et tertiam … et quartam? 4. Qui tribuunt cervum leoni? 5. Est societas cum potente fidelis? 6. Quae testatur haec fabula?

OPGAVE B. Oversættelse Nedenfor er en dansk tekstnær oversættelse af fablen, men oversættelsen er brudt op i en række sætningsbidder. Sæt dem rigtigt sammen ved hjælp af den latinske tekst og den danske litterære oversættelse. • koen og geden og fåret der lider uret • da de havde fanget en hjort med en kæmpestor krop • hvis nogen rører den fjerde, rammes han af en ulykke • fællesskab med den stærke er aldrig sikkert • den anden skænker I mig, fordi jeg er modig • jeg fjerner den første fordi jeg kaldes løve • således bar frækheden alene hele byttet bort • var forbundsfæller med løven i skovegnene • denne lille fabel bevidner min påstand • dernæst tilfalder den tredje mig, fordi jeg er mere stærk (alm. dansk: stærkere) • sagde løven således, da delene var lavet klar

OPGAVE C. Kasus Find følgende latinske ord i den danske litterære oversættelse, og forklar, hvorfor de er oversat, som de er. 1. Fidelis l. 1 2. Cervum vasti corporis l. 5 3. Malo afficietur l. 10

OPGAVE D. Ordbogsøvelse 1. Slå følgende ord op i ordbogen, og bestem ordklasse og bøjningsmønster og evt. køn. Skriv den danske oversættelse. a. Fidelis b. Potens c. Societas 2. Slå præpositionen cum op. Hvad betyder den, og hvilken kasus styrer den? 3. Slå følgende verber op, og skriv, hvilken konjugation de har (1.-4.), samt den danske oversættelse. a. Capio b. Tollo c. Nomino 4. Skriv hovedtiderne for de tre verber, og prøv på den måde at finde ud af, hvilke former de tre verber har her (hovedtiderne er (1) 1. person singularis præsens indikativ aktiv, (2) 1. person singularis perfektum indikativ aktiv, (3) perfektum participium og (4) infinitiv). a. Cepissent b. Tollo c. Nominor

OPGAVE E. Indhold Forklar fablens morale med din egne ord. Hvad er denne fabel en allegori over? Hvem kan løven repræsentere i dag? Hvem kan de andre dyr repræsentere?

ØVELSE 5. Løven lever stadig!

Løven fra fablen om koen, geden, fåret og løven eksisterer i dag i et fast, sprogligt udtryk på engelsk: “the lion’s share of something”. Find frem til (på nettet eller i en ordbog), hvad udtrykket betyder på engelsk, og hvordan det bruges i en sætning. Skriv en sætning ned, hvor udtrykket er brugt.

Når dyremotivet bruges til at udstille folk med magt – også i dag I fablen om koen, geden, fåret og løven er løven den stærke og magtfulde (potens), som man skal være varsom med at stole på. Dette tydeliggøres både af handlingsforløbet og af moralen, der udtrykkes i de første linjer af fablen. I moralens ordlyd er det dog ikke nødvendigvis en løve, der tales om, men snarere personer med magt. Set i det lys kan man i denne fabel ane et forsøg på en kritik af (måske visse) magtfulde mennesker. I kraft af fabelgenrens natur er kritikken knyttet til dyremotiver, og netop det element kan vi faktisk genfinde i mere moderne genrer, hvor kritikere ligeledes benytter sig af dyremotivet til at udstille folk med magt og herigennem fremvise disses dårlige egenskaber. Moderne satiretegninger er en genre, hvor man uden besvær kan finde eksempler på magtfulde personer, der udstilles som dyr. Fx blev den tidligere amerikanske præsident Donald Trump udsat for adskillige dyreindpakninger, når kritikere af hans politik eller andet ønskede at ytre sig om hans dårlige sider.

ØVELSE 6. Donald Trump som den grådige løve

Hvad laver den amerikanske præsident i rollen som løven fra fablen om koen, geden, fåret og løven? Sammenlign det, som løven på tegningen siger, med det, som løven i fablen siger. Hvilken sætning blandt løvens replikker i fablen minder mest om det, som Trump-løven siger?

Hvad betyder ordet præsident? Vidste du, at ordet præsident også har latinsk oprindelse? Ordet er egentlig et præsens participium (lang t illægsform) af verbet praesideo, der kan over sættes med “sidder foran”, “står i spidsen for” og “beskytter”. En præsident er således “den, der står i spidsen” eller “den, der beskytter”.

mangler

Donald Trump-dyr Hvilke dyr er Donald Trump afbildet som her på de tre billeder? Og hvilke egenskaber hos Trump skal dyrene hver især udstille, tror du?

Øvelse 7. Hvilken satire tegning kan kombineres med hvilken latinsk sætning?

Nedenfor ser du fire forskellige satiretegninger af politiske personligheder fra både Danmark og USA. For hver af dem har vi formuleret en sætning på latin, som beskriver, hvad man ser på tegningen. Oversæt de latinske sætninger, og kombinér dem med den tegning, du mener passer bedst til dem. a. Homo iratus est. b. Homo invalidus est. c. In ramo femina sedet. d. Homo tetrinnit.

mangler

GLOSER femina (-ae) f1, kvinde homo (hominis) m3, menneske invalidus adj, såret, invalid iratus adj, vred ramus (-i) m2, gren sedeo vb2, sidder tetrinnio vb3, rapper, siger som en and

5.12. De vitiis hominum 1

Peras imposuit Iuppiter nobis duas:

Propriis repletam vitiis post tergum dedit,

Alienis ante pectus suspendit gravem.

Hac re videre nostra mala non possumus;

Alii simul delinquunt, censores sumus

“Om menneskenes fejl” – Oversættelse 1

To poser lagde Zeus* på os; den ene – som

er fuld af vore egne fejl – på ryggen han

os hængte, mens den anden – tung af næstens fejl –

han hængte os på brystet. Det er grunden til,

at vi ej ser vor egen brøst, men straks, når sig

en anden blot forløber, strengt bedømmer ham.

* Den latinske tekst har “Iuppiter", men oversætteren har valgt at bruge den græske betegnelse for den samme gud, nemlig “Zeus". Romerne overtog på denne måde mange af de græske guder og gav dem deres egne navne.

GLOSER alienus adj, fremmed (vitiis er underforstået til alienis) alius alia aliud indefinit pronomen, anden/andet ante præp + akk, foran censor (censoris) m3, en censor (en person, der holder øje med offentlig moral/dommer) de præp + abl, om delinquo vb3, fejler do dedi vb1, giver

gravis/-e adj, tung (peram er underforstået til gravem) hic haec hoc demonstrativt pronomen, denne/dette homo (hominis) m3, menneske impono imposui vb 3, lægger på Iuppiter (Iovis) m3, Jupiter malum (-i) n2, (et) onde nobis personligt pronomen, 1. pers. plur. se ego/nos

noster nostra nostrum possessivt pronomen, 1. pers. plur., vores pectus (pectoris) n3, bryst pera (-ae) f1, pose possum uregelmæssigt verbum, kan post præp + akk, bag proprius adj, egen repletus adj, fyldt (egentl. perfektum participium af repleo vb2,

fylder. peram er underforstået til repletam) res (rei) f5, ting simul her: konjunktion, så snart som suspendo suspendi vb3, hænger tergum (-i) n2, ryg video vidi visum videre vb2, ser vitium (-i) n2, fejl

5.13. Opgaver til De vitiis hominum

WHAT IF I TOLD YOU

OPGAVE A. Ordforråd “Odd one out” – streg det ord over, der ikke passer ind. pera – tergum – malum – post suspendit – possumus – alienus – imposuit nobis – pera – nostra – alius

YOU COULD MAKE YOUR OWN MEMES

ØVELSE 8.

Lav dit eget meme ud fra en af fablerne, som du har læst i dette kapitel. Find først ud af, hvilket karaktertræk der udstilles i den fabel, du vil tage udgangspunkt i. Komponér dernæst et meme, der illustrerer dette karaktertræk på lignende vis.

Iuppiter – gravis – proprius – repletus

OPGAVE B. Oversættelse Nedenfor er en version af fablen, hvor de ord, der hører sammen i led, er i forskellige farver. Underforståede ord er markeret med pilespidser. Bestem, hvilket led de farvede ord har i sætningerne.

“De vitiis hominum” Peras imposuit Iuppiter nobis duas: Propriis <peram> repletam vitiis post tergum dedit, alienis <vitiis> ante pectus suspendit <peram> gravem. Hac re videre nostra mala non possumus; Alii simul delinquunt, censores sumus

OPGAVE C. Indhold edenfor er to ordsprog og et citat fra Det Nye Testamente. ForN klar, hvilket tankemønster de repræsenterer, og sammenlign med “De vitiis hominum”. 1. “Fej for egen dør først.” 2. “Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus.” 3. “Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.” (Luk. 6, 41-42) Hvordan adskiller “De vitiis hominum” sig fra de andre fabler, du har læst?

5.14. Perspektivtekster til Phaedrus PHAEDRUS, “Prolog” 1

Det emne, som Æsopus først opfandt, det har

jeg pyntet lidt og udsat på senarier.

Min lille bog har dobbelt udstyr: Latter den

opvække kan og give kloge leveråd.

Men dersom nogen finder det urimeligt,

at træer taler, ikke dyr alene, han

erindre må, at digtet fabel skæmt kun er.

PHAEDRUS, “Muldyrene og Røverne” 1

To muldyr gik med byrder svært bepakket;

Det ene vidjekurve bar med penge i,

Og sække bar det andet, struttende af korn.

Det med den rige byrde løfted’ næsen højt,

Og klingled’ stolt med bjælden, der om halsen hang;

Dets følgesvend med jævne, sagte skridt gik frem.

Da styrter røvere fra deres baghold ud,

Og under kampen sårer de det rige muldyr.

De guldet tager, agter ej det ringe korn.

Nu jamred’ sig den plyndrede, begræd sin nød,

Dets fælle sagde derimod: “Mig glæder det,

at man mig ringeagted’, thi jeg derved slap

ej blot for plyndring, men gik også fri for sår.”

Heraf kan ses, at fattigdom er stedse tryg,

mens meget rigdom fare underkastet er.

PHAEDRUS, “Hunden” 1

Hvo andres attrår, mister sit, og det med ret.

En hund, som bar et stykke kød og svømmed’ i

en flod dermed, sit billed’ så i bølgens spejl,

og i den tro, at anden hund og anden fangst

det var, han ville snappe det; men narret blev

hans grådighed; thi dels så tabte han den mad,

han holdt i munden, dels fik han ej fat i den,

som han så ivrigt eftertragtede.

OPGAVE A. Spørgsmål til Phaedrus’ perspektivtekster 1. Hvilken egenskab udstilles i henholdsvis “Muldyrene og Røverne” og “Hunden”? 2. Hvordan kan situationen og moralen overføres til en virkelig og moderne situation? 3. Sammenlign moralen i de to fabler med de fabler, du har læst i originaltekst.

HORATS, Satire 2.6 (“Bymusen og landmusen”), vers 80-117 80 “Markmusen

havde engang – sådan går en gammel historie –

indbudt en bymus, sin ven, til fest i sin fattige hule.”

Snoldet var den og striks med sit lager; men kom det til gæster,

da blev der rum i den snærende sjæl. Kort sagt: Den sparede ikke:

Ikke på henlagte ærter og ikke på langkornet havre,

kom med rosiner i munden og halvt fortærede bidder

soflæsk – alt i det håb ved en rigdom af retter at fjerne

leden hos gæsten, der hovent knap strejfede maden med tanden,

medens husfaderen selv på sit leje af hakkelse spiste

rajgræs og spelt og lod alt det lækreste tilflyde vennen.

Så buser bymusen ud: “Søde ven, hvor kan du dog finde

glæde ved livet på randen af afgrunden her i en tykning?

Synes du, at vildsomme skove er bedre end menneskers byer!

Tro mig, og følg mig: Da skæbnen har givet hver skabning på jorden

dødeligt liv, uden flugt fra døden for stor eller lille,

lev så så lækkert du kan, lev lykkeligt uden at glemme,

hvilken døgnflue du er!” Disse ord gjorde indtryk på “bonden”,

som uden større bagage sprang ud af hulen. Og de to

ind til byen! De håbed at snige sig ind under porten,

100

mens det stadig var nat. – Da midnatstimen var inde,

så man de tos entré i et rigmandshjem, hvor et rødt stof,

bredt over elfenbensbænke, lå skinnende, og hvor de skønne

105

rester fra gårsdagens fest stod stablet i kurve i hjørnet.

Her i de purpurne tæpper fik bymusen markmusen anbragt,

hvorpå den vimsed omkring som den ivrigste skaffer og bragte

ret efter ret til sin gæst; som en slave påtog den sig pligter:

slikkede retterne, en efter en, før den satte dem for ham.

110

Markmusen fryder sig over den nye komfort, og han gi’r den

som den gladeste gæst ved et gilde – men pludselig brager

fløjdøre buldrende op og blæser de to ned fra hynden.

Skræmte farer de rundt over hele salen, og værre

bliver panikken, så snart palæet gi’r genlyd af hunde,

115

store molossiske hunde. ’Farvel!’ sagde markmusen ’det liv

er ikke noget for mig. Mig trøster min skov og min hule,

uden indbrud og fare, med magre bælge af vikker.

Horats Quintus Horatius Flaccus (65-8 f.v.t.), på dansk kendt som Horats, var en lyrisk digter, hvis poesi spæn der over en bred vifte af genrer, bl.a. satiren. Han er ikke mindst kendt for udtrykket carpe diem, der optræder i et af hans digte.

OPGAVE B. Spørgsmål til Horats’ Satire 1. Hvordan er landmusen karakteriseret? Hvordan er bymusen karakteriseret? 2. Nærlæs l. 90-96 – hvad overbeviser landmusen om at tage til byen? 3. Hvad får landmusen til at søge tilbage til landet? 4. Hvilke værdier ligger i henholdsvis land og by? 5. Find ud af noget mere om, hvem Horats var. 6. Hvordan repræsenterer musene i satiren mennesker?

LUDVIG HOLBERG, Moralske Fabler (1751) Fabel nr. 2: “Om ørnen og ræveungerne” En ørn, som ledte efter føde til sine unger, listede sig ind i en ræverede, hvor den borttog nogle små, nyfødte ræveunger, som den bragte til sine egne unger. Ørneungerne løb da straks hen for at æde dem, men moderen sagde: “Kære børn! Vent nogle dage, til ræveungerne har fået lidt mere kød på sig, for de er endnu så spæde, at der ingen synderlig føde kan være i dem. Moderen forlod efter den formaning reden og blev borte et stykke tid, men da hun kom tilbage, havde de små ræve, som i mellemtiden var kommet til en vis styrke, dræbt ørneungerne og fortæret en del af dem.

Fablen lærer, at mange ødelægger sig selv ved al for meget forsigtighed.

Fabel nr. 13: “Frøernes klagemål” Nogle små drenge kastede som tidsfordriv med sten i en park, hvor der var adskillige frøer. Da dette varede ret længe, og adskillige frøer mistede livet som følge af denne stenkasten, rejste en af frøerne sig op og sagde således til drengene: “Kære børn! Dette, som I her gør som tidsfordriv, koster os arme frøer dyrt.”

Fablen lærer, at adskillige kådmundede mennesker og skribenter, alene for at lade

andre se deres kampgejst og sindrige indfald, taler og skriver ting, hvorved andre såres og bedrøves.

OPGAVE C. Holbergs perspektivtekster Sammenlign de to fabler af Holberg med dem, du har læst af Phaedrus. Er der noget, som du synes ligner, eller noget der er forskelligt?

Ludvig Holberg

Ludvig Holberg (1684-1754) var en dansk forfatter i oplysningstiden og præget af oplysningsværdier- og tanker. Hans værker spænder fra historie og filosofi til digte og komedier som Erasmus Montanus og Jeppe på Bjerget. Han skrev desuden både på latin og dansk. Fablerne er skrevet på dansk. De to, som du kan læse ovenfor, er omskrevet i en lettere bearbejdet version og med moderne retskrivning.

FRANZ KAFKA, “Lille Fabel” (1920) “Ak,” sagde musen, “for hver dag bliver verden mindre. I begyndelsen var den så bred, at jeg blev bange, jeg løb videre og blev lykkelig over, at jeg endelig kunne se en mur til højre og venstre, men disse lange mure styrter imod hinanden så hurtigt, at jeg allerede er i det sidste værelse, og der i hjørnet står fælden, som jeg nu løber ind i.”

“Du skal bare ændre retningen for dit løb,” sagde katten og åd den.

POUL BORUM, “Kat-og-mus-fabel” (1987) Der var engang en kat der legede med en mus, men musen virkede ikke særlig fornøjet. “Det er jo bare for sjov,” sagde katten, “jeg gør dig jo ikke noget, og for resten er jeg slet ikke sulten.” “Ja, det er meget godt,” svarede musen surt, “men hvorfor skal vi altid lege på dine betingelser?” Katten så overlegent på musen: “Ved du ikke det? Jamen, det er jo naturens orden. Katte skal fange mus, og mus skal, om end modvilligt, lade sig fange af katte.” “Nå,” sagde musen trist, “nå, er det naturen. Nå ja.”

Moral: Sandheden kan ofte virke en lillebitte smule deprimerende.

OPGAVE D. Kafka og Borum

Sammenlign

de to fabler af Kafka og Poul Borum med dem, du har læst af Phaedrus. Er der noget, som du synes ligner, eller noget, der er forskelligt?

Moderne fabler

Tegning af Franz Kafka

Franz Kafka (1883-1924) skrev romaner og noveller på tysk og levede i det nuværende Tjekkiet. Han er især kendt for, at absurde eller surrealistiske elementer præger hans fortællinger, der samtidig rummer eksistentielle temaer, fx i romanen Processen. Poul Borum (1934-1996) var en dansk digter, der foruden sine modernistiske digte også blev kendt for sin litteraturkritik, og han var med til at stifte den danske forfatterskole i 1980’erne.

Catul og kærligheden 92

6.1. Catuls samtid Catul levede i årene ca. 84 f.v.t.-54 f.v.t. og dermed i senrepublikkens tid. Han var samtidig med Julius Cæsar, og hvis vi skal placere ham tidsmæssigt i forhold til Phaedrus, var han ca. 100 år ældre. Ud over de ca. 100 år er der også en væsentlig forskel på, hvilken type samfund Catul og Phaedrus hver især er rundet af, da netop den periode i romersk historie er præget af store omvæltninger. Tiden, hvor Phaedrus levede, er en tid, der er præget af det nye kejserdømme, mens tiden, som Catul har befundet sig i, var en periode med en anden styreform (republikken), men det var også en tid, som bød på uroligheder i flere sammenhænge. Perioden frem til, at republikken som styreform blev afløst af kejserdømmet, var præget af politiske og sociale uroligheder. Der var to fraktioner, der var i strid om den politiske retning, Rom skulle gå. På den ene side var der popularerne, som især fandt deres støtte i folkeforsamlingen. Popularerne ville udvide romersk statsborgerskab til Roms allierede på den italienske halvø. De ønskede også at skaffe jord til de romerske borgere, der kaldtes plebs. På den anden side stod optimaterne, som blev støttet af senatet og de adelige romerske familier, som ejede store mængder af jord. Mens problemet med den manglende jord ikke umiddelbart blev løst, førte konflikten mellem de to grupper dog i sidste ende til, at det romerske statsborgerskab blev udvidet til også at gælde de italiske forbundsfæller. Men uenighederne medførte også, at enkelte politikere og generaler fik en stor magt bag sig, fordi de var støttet af de legioner af soldater, de havde stået i spidsen for, i takt med at Romerriget udvidede sit territorium. Det sidste var også tilfældet med Gaius Julius Cæsar, der i 49 f.v.t. førte sin hær over floden Rubicon og dermed påbegyndte endnu en borgerkrig, der faktisk først rigtigt endte, da Augustus blev kejser.

100

110

f.v.t.

e.v.t.

Borgerkrig i Rom

Mordet på Cæsar

Catul dør

49-45

Erobringskrige i Gallien

Cicero er konsul

58-50

Catuls fødsel

Borgerkrig i Rom

88-82

Dekadent livsførelse Et andet træk, der ofte fremføres som karakteristisk for senrepublikkens tid (og som også adskiller perioden fra fx Phaedrus’ tid), er den livsstil og det moralske værdisæt, som angiveligt blomstrede på dette tidspunkt. Fra datidige historiske kilder ved vi, at en herskende livsstil i Rom på denne tid blev betragtet af flere som dekadent. Dekadencen i senrepublikken var til stede på flere planer. Også kærlighedslivet har efter alt at dømme båret præg af den – i hvert fald i bestemte kredse. Catul er netop en af de forfattere, der menes at repræsentere denne livsstil indenfor kærlighedsområdet. Det helt centrale emne i hans digtning er kærlighed. Hvordan dette evigt aktuelle emne bliver behandlet i Catuls tekster, bliver du klogere på i de følgende kapitler. Forhåbentlig bliver du også i stand til at vurdere, om Catuls skildring af kærligheden virker umoralsk og chokerende på dig, eller om du i virkeligheden kan relatere til mange af de aspekter af kærligheden, som han deler med os.

6.2. Hvem var Catul?

Buste af Catul (84 f.v.t.-54 f.v.t.). Busten er ikke produceret i antikken, men langt senere. Den står i byen Sirmione, hvor Catuls familie havde et feriehus.

ØVELSE 1.

Dekadent (adj.) kommer af substantivet “dekadence”, som ved et ordbogsopslag bl.a. defineres som “hang til luksus og udsvævende adfærd” og “åndeligt, kulturelt og moralsk forfald”. Udsvævende adfærd defineres i ordbogen som en af nedenstående beskrivelser. Hvilken? Gæt! a. A dfærd, der er præget af meningsløs vold b. A dfærd, der er præget af manglende evne til at koncentrere sig c. A dfærd, der er præget af ubehersket livsførelse, især med hensyn til sex og alkohol

Catuls fulde navn var Gaius Valerius Catullus. Per tradition omtaler vi ham i Danmark blot som Catul. Han blev født i området omkring den norditalienske by, vi i dag kender som Verona. Han kom ud af en rig og anset familie og tog da også til Rom, da han var ca. 20 år. I Rom skabte han sig hurtigt et netværk og blev i den forbindelse bl.a. fascineret af den digterkreds, der kaldte sig for neoterikerne. Neoterikerne var en gruppe af romerske digtere, der gjorde op med en række – i deres øjne – gammeldags måder at digte på. De ønskede fornyelse af poesien, bl.a. i forhold til de emner, som kunne behandles i digtene. I meget overordnede træk er neoterikerne forbundet med ord som sanselighed, ømhed, charmerende og forførende, hvilket alle er ord, som falder godt i tråd med en karakteristik af Catuls digtning. Om andre faktuelle dele af Catuls liv ved vi kun ganske lidt. Han døde ganske ung – ca. 30 år gammel – og de nærmere omstændigheder for hans død kender man ikke til. Til gengæld har vi via hans digtning adgang til en følelsesmæssig dimension af hans liv. Hans følelsesliv er rigt og veludviklet; man er ikke i tvivl, når Catul føler noget. Mange af hans følelser er knyttet til en bestemt kvinde, der i digtene bærer navnet Lesbia. Det er ikke alle Catuls digte, som er overleveret, og det er heller ikke alle af de overleverede digte, der handler om hans følelser for Lesbia. I andre digte skriver han

fx om andre personer, der optager ham (heriblandt en ung mand, som han også havde et forhold til på et tidspunkt efter alt at dømme).

Forholdet til Lesbia Catul – eller rettere digterjeget i Catuls digte – er især kendt for sit (lange og omskiftelige) kærlighedsforhold til en kvinde ved navn Lesbia. Eller faktisk var hendes navn ikke Lesbia i det virkelige liv; der er mange, der antager, at den rigtige kvinde har heddet Clodia. Catul har i sin digtning givet hende et andet kaldenavn – måske for at skjule hendes identitet eller måske af andre årsager. I Catuls digte er hun nemlig en gift kvinde, så det forhold, Catul og Clodia havde sammen, var at betragte som en affære. (Her skal man dog skrive sig bag øret, at seksual- og ægteskabsmoralen på dette tidspunkt i den romerske historie ikke har været meget streng – på Catuls tid er det ikke usædvanligt, at både kvinder og mænd i de høje lag af samfundet fornøjer sig med elskere og elskerinder). Clodias ægtemand hed Metellus og var netop en ganske velhavende mand. En anden sandsynlig forklaring på navnet Lesbia er, at Catul gennem tilnavnet har vist en tydelig reference (og hyldest) til den græske digter Sappho, der kom fra øen Lesbos. Hun var en meget populær digter i antikken, og hun levede omtrent 500 år før Catul. Catul har også brugt et digt af Sappho til at skabe rammen om sit eget digt 51. Et træk ved neoterikernes digtning var netop deres raffinerede stil og hyppige intertekstuelle referencer til græske digtere.

Den franske maler Thomas Couture har i 1847 malet et maleri med titlen Les Romains de la Décadence (da. Romere fra forfaldstiden). På dette maleri viser Couture et bud på, hvordan det dekadente liv i det antikke Rom har set ud. Selv om maleriet er fra en helt anden tid, kan vi få en fornemmelse af, hvilken adfærd der er forbundet med den dekadente livsførelse: sex, beruselse m.m.

En kærlighed, der (kan) gør(e) ondt

Fresko fra byen Herculaneum

Den er dateret til at stamme fra perioden 50-79 f.v.t. Hvem kvinden på billedet er, ved man ikke, men hun kunne godt have været en kvinde fra samme samfundslag som Clodia (Lesbia).

Hvordan kærlighedsforholdet mellem Catul og Lesbia har formet sig, kan man som nævnt læse om i mange af Catuls digte. I mange digte omtaler han hende med navns nævnelse, og ofte henvender han sig direkte til hende. Noget af det, der gør denne del af Catuls forfatterskab interessant, er måske også netop, at det er så direkte. Alle facetter i et kærlighedsforløb kan vi følge gennem digtene til Lesbia; Catuls op- og nedture, jalousi, forelskelse, total hengivenhed, vrede og sårede følelser. Et element, der tilsyneladende har voldt problemer i Catuls og Lesbias forhold, er Lesbias ustabile interesse i Catul. Det virker, som om Catul undervejs i deres forhold har måttet lide den skæbne, at den pige, som han var helt vild med, ikke altid gad ham helt lige så meget. Og måske har hun endda været så ligeglad med ham, at hun kunne finde på at være ham utro. Her skal man naturligvis huske på, at digtene fortæller om deres kærlighedsforhold fra Catuls synsvinkel – ikke Lesbias – så den adfærd, vi hører om, at Lesbia har i digtene, kan meget vel være farvet af Catuls følelsesliv og den kikkert, han af samme årsag oplever Lesbia igennem. Det, der står i et digt, afspejler ikke nødvendigvis noget, der virkelig er sket.

Kærlighedsfølelser Catuls Lesbia-digte rummer kærlighedsfølelser i begge ender af skalaen.

Genkendelighed Noget af det fascinerende ved disse digte er den meget umid delbare genkendelighed i skil dringen af sådanne vekslende følelser.

GR AMMAT ISK I NT E RME Z ZO :

Modus

Modus betyder “måde” på dansk og er en særlig form af verberne, der viser, om verbets handling skal forstås som noget reelt og faktuelt, eller om det er noget irreelt, muligt, opfordrende eller befalende. Der er tre forskellige “måder” (modi) på latin: Indikativ er den, du hele tiden bruger på dansk. Man kan også kalde den fortællemåde eller den måde, der gengiver fakta. Både dansk og latin har desuden måden imperativ (bydeform). Latin benytter tillige en tredje modus, som også findes på fransk, spansk og tysk. Den modus hedder konjunktiv. På dansk findes den kun i få udtryk, bl.a. i udtrykket “Gud bevare Danmark” – “bevare” er konjunktiv, og som du kan se, har den en anden form end “bevarer”, der er indikativ. Dansk udtrykker normalt konjunktiv som modus ved hjælp af det, der hedder modalverber. Modalverber er ord som kan, skal, må, vil, bør. Det ville man kunne se, hvis dronningen til nytår i stedet sagde “Gud skal bevare Danmark”. Når konjunktiv på latin optræder i hovedsætninger, kan det have forskellige betydninger:

jussiv – ved befaling hortativ – ved opfordring prohibitiv – ved forbud potentialis – ved mulighed optativ – ved ønske irrealis – ved det umulige dubitativ – ved det tvivlsomme

ØVELSE 2.

Nedenfor står en række verber på dansk. Bestem, om de er indikativ eller imperativ. spis – læser – gik – var løbet – tænk – svømmede – stank – læg – sæt – havde gemt – er – smilede – forsvind – har haft – tier – sad – tål – vil huske – havde overvejet – gifter – vær

I Catuls digt 5 optræder præsens konjunktiv i de første tre verballed: vivamus og amemus (l. 1) og aestimemus (l. 3), og det er en hortativ konjunktiv, det vil sige, den udtrykker en opfordring. De kan derfor oversættes med “lad os leve”, “lad os elske” og “lad os anse” – “os” fordi de tre verber står i 1. person pluralis. Konjunktiv optræder også i en række ledsætninger, og her vil man meget ofte ikke behøve at fremhæve konjunktivens betydning i den danske oversættelse. Sådanne eksempler er sciamus (l. 11), possit (l. 12) og sciat (l. 13), der alle er præsens konjunktiv, men som skal oversættes “vi ved”, “han kan” og “han ved”. Når du støder på et verbum, der står i konjunktiv, skal du derfor først finde ud af, om det står i en hovedsætning eller en ledsætning, inden du oversætter det.

ØVELSE 3.

Kender du andre udtryk med konjunktiv på dansk? Indsæt det rigtige verbum i sætningerne til v enstre.

1. Æret ________ hans minde!

a. forbyde

2. Gud _________ det!

b. tage

3. Herren _________ med jer!

c. være

4. Han længe ________ !

d. leve

5. Fanden _________ dig!

e. ske

6. __________ din vilje.

f. være

6.3. Catul, digt 5 Oversættelse 1

Vivamus, mea Lesbia, atque amemus,

Lad os leve, min Lesbia, lad os elske,

rumoresque senum severiorum

ikke regne de strenge oldinges onde

omnes unius aestimemus assis!

rygtesnak for mere værd end en skilling.

soles occidere et redire possunt;

Solens ild kan dø og atter fødes,

nobis, cum semel occidit brevis lux,

men når livets korte lys er slukket

nox est perpetua una dormienda.

venter os kun en evig nat og slummer.

da mi basia mille, deinde centum,

Giv mig tusind kys og siden hundred,

dein mille altera, dein secunda centum,

derpå tusind andre og derpå hundred,

deinde usque altera mille, deinde centum;

så endnu en gang tusind og så hundred!

dein, cum milia multa fecerimus,

Når vi har vekslet endnu et tusind,

conturbabimus illa, ne sciamus,

vil vi blande dem sammen og glemme tallet,

aut ne quis malus invidere possit

så at ingen misundelig volder os skade,

cum tantum sciat esse basiorum.

13 når

han erfarer hvor mange kys vi har

vekslet.

GLOSER aestimo vb1, anser for (med objekt i akkusativ og objektsprædikat i genitiv) alter, altera, alterum indefinit pronomen, den anden (af to) (det bøjes som adjektiver efter 1./2. deklination) as (assis) m3, en øre atque konj, og aut konj, eller basium (-i) n2, et kys brevis/-e adj, kort centum numerale, hundrede conturbo vb1, bringer i uorden cum konj, når deinde/dein adv, derefter do vb1, giver

dormienda “til at sove i” (dor mienda er sammen med est verballedet – dormienda er et verbaladjektiv, også kaldet gerundiv, som lægger sig efter det substantiv, det siger noget om i køn, tal og kasus (her “nox perpetua una”)) facio feci vb3, gør invideo vb 2, misunder lux (lucis) f3, lys malus (-i,) m2, ond person meus mea meum possessivt pronomen, min mi = mihi mille numerale, tusind (bøjes i pluralis: nom/akk: milia; gen: milium, dat/abl: milibus)

ne konj, for at ikke (følges af konjunktiv i verbet) nox (noctis) f3, nat occido vb3, går ned omnis/-e adj 3, al perpetuus adj, evig possum uregelmæssigt verbum, kan quis quae quid indefinit pronomen, nogen/noget redeo redii reditum redire uregelmæssigt verbum, kommer tilbage rumor (rumoris) m3, rygte scio vb4, ved secundus numerale, anden (bøjes som adjektiv efter 1./2. deklination)

semel adv, engang senex (senis) m3, en gammel mand, en olding severus adj, streng (severior (severioris) er komparativ, bøjes efter 3. deklination og oversættes med “meget streng”) sol (solis) m3, sol tantus demonstrativt pronomen, så stor (det bøjes som adjektiv efter 1./2. deklination. Her følges tantum af det, der kaldes artens genitiv = “så mange kys”) unus (unius) numerale, en usque adv, uafbrudt vivo vb3, lever

6.4. Opgaver til Catul, digt 5 OPGAVE A. Transparente ord vilke ord i l. 10-13 kan du gennemskue betydningen af ud fra disse transparenH te gloser? molto – italiensk adjektiv – meget science – engelsk substantiv – videnskab mal – fransk substantiv – (et) onde envy – engelsk substantiv – misundelse tanto – italiensk adjektiv – meget

OPGAVE B. Ordklasser l. 2-3: rumores omnes senum severiorum hænger sammen og er objekt for aestimemus. Bestem deres ordklasse, kasus og tal, og hvordan de fire ord lægger sig til hinanden. rumores: _________________ omnes: _________________ senum: _________________ severiorum: _________________ Skriv en samlet oversættelse af de fire ord: ________________________________

“Kyssedigtet” Sådan omtales digt 5 af Catul ofte. “Kyssedigtet” indeholder flere passager, som er så kendte, at man kan støde på originale citater derfra i moderne sammenhænge. Fx på T-shirts eller i tatoveringer. Kan du spotte, hvilke linjer i digt 5 man genfinder på illustrationerne her?

100

OPGAVE C. Analyse og oversættelse l. 4-6 er lavet om til dansk ordstilling nedenfor. Analysér dem, og oversæt dem bagefter til dansk. soles possunt occidere et redire cum semel brevis lux occidit nobis, una nox perpetua est dormienda.

OPGAVE D. Verballed 1. Der er et finit verballed for hele l. 7-9. Hvilket ord er det, og hvilken modus står det i? 2. l. 10-13 består af en hovedsætning og fire ledsætninger: HS: dein conturbabimus illa LS: a. cum milia multa fecerimus b. ne sciamus, c. aut ne quis malus invidere possit d. cum tantum sciat esse basiorum.

C onturbabimus er futurum og fecerimus er futurum perfektum, men de kan oversættes med henholdsvis præsens og perfektum på dansk. Hvordan lyder oversættelsen af de to verber? Fecerimus: ___________________________________ Conturbabimus: ___________________________________

OPGAVE E. Ledfunktion Hvilket led er illa l. 11? Hvad viser pronominet tilbage til?

OPGAVE F. Billedsprog Hvad betyder de to metaforer? una perpetua nox – en evig nat brevis lux – det korte lys? Hvilken rolle spiller de to metaforer i digtet?

101

OPGAVE G. At elske i antal kys Catul benytter sig i digt 5 af et særligt virkemiddel for at tydeliggøre sine følelsers styrke; han sætter helt konkret tal på sin kærlighed til Lesbia. Måden, han gør det på, er ved at optælle alle de kys, han ønsker sig fra hende. Men hvor mange kys er der egentlig tale om? På billedet nedenfor ser du “kysseregnestykket” stillet op som et rigtigt regnestykke. Regnestykket er angivet i romertal. Kan du regne dig frem til facit?

Kender du romertallene? Har du svært ved at huske, hvad romertallene står for? Måske kan det hjælpe dig at vide at: Det latinske ord for hundrede er centum. Det latinske ord for tusind er mille.

Kiss please! Byen Sirmione (der som nævnt var der, hvor Catuls familie havde ferie hus) har også taget Catuls begejstring for kys på sig: I nærheden af Gardasøen, som Sirmione ligger ud til, opfordres tu rister og andre forbipasserende til at kysse igennem.

102

OPGAVE H. Forelskelsen i måleenheder – et kneb, der går på tværs af tid Det sproglige virkemiddel med at formulere sin kærlighed i tal og størrelsesmængder er ikke noget, som kun Catul begiver sig ud i. Dette er et træk, som vi også i vores tid jævnligt støder på, når tekster – eller personer (i tekster) – vil udtrykke en stærk og intens kærlighedsfølelse. I denne øvelse skal du blive klogere på, hvor udbredt dette fænomen er – især hvis man fx kigger på sangtekster om kærlighed – og så skal du forsøge at forklare med egne ord, hvilken effekt dette virkemiddel har. 1. Kig på billedet herunder, som er et screenshot af en musikvideo til en kendt sang fra 1963. (Sangen hedder “Be My Baby”, og gruppen, der synger den, hedder The Ronettes). I screenshottet kan du se en bestemt linje i sangteksten (lyrics). Find frem til, hvad der kommer umiddelbart efter denne linje i sangteksten. Måske kender du sangen så godt, at du kan svare af dig selv – hvis ikke, så tjek det ved at søge på nettet. Notér dit svar.

For every kiss you give me

Overvej derpå, hvilken “måleenhed” sangeren benytter sig af her.

2. Et hav af andre sange indeholder eksempler på kærlighed, der regnes i “måle enheder”. Kender du mon selv en sang, hvori noget konkret “tælles op” eller “måles” som et udtryk for, hvor stor kærligheden er? Prøv at finde én på nettet eller i din playliste. Præsentér den for din sidemakker. 3. Hvorfor tror du, helt generelt, at dette virkemiddel er så hyppigt brugt i tekster om store følelser? Hvilken effekt har det, synes du? Hvilken effekt har optællingen af kys i Catuls digt?

103

6.5. Catul, digt 51 Oversættelse 1

Ille mi par esse deo videtur,

Mere lyksalig end Olympens Guder

ille, si fas est, superare divos,

synes mig han, det gives at fornemme

qui sedens adversus identidem te

hele Dit Væsens Sødme, se Dig smile,

spectat et audit

høre Din Stemme.

dulce ridentem, misero quod omnis

Ak, thi naar jeg usalige blot hæver

eripit sensus mihi: nam simul te,

Blikket imod Dig, vildt mit Hjerte banker,

Lesbia, aspexi, nihil est super mi

Kræfterne svigter mig og Magten over

vocis in ore,

Sanser og Tanker.

lingua sed torpet, tenuis sub artus

For mine Øren syder det og suser,

flamma demanat, sonitu suopte

Afmagtens Hede mine Lemmer lænker,

tintinant aures, gemina et teguntur

Tungen er lammet, og for mine Øjne

lumina nocte.

Mørke sig sænker.

Otium, Catulle, tibi molestum est:

Ørkesløshed har svækket Dig, Catullus

otio exsultas nimiumque gestis:

14 –

otium et reges prius et beatas

Ørkesløshed har forhen styrtet Kongers

perdidit urbes.

Troner i Støvet.

snart uden Maade glad og snart bedrøvet –

GLOSER adversus præp + akk, over for artus (artuum) m4 kun i plur., lemmer aspicio aspexi vb3, ser på audio vb4, hører auris (auris) f3, øre beatus adj, rig demano vb1, flyder ned deus (-i) m2, gud divus (-i) m2, en gud dulce adv, sødt eripio vb3, bortriver exsulto vb1, springer op fas neutrum kun i nom + akk sing, ret/tilladeligt flamma (-ae) f1, flamme geminus adj, dobbelt

104

gestio vb4, har lyst til identidem adv, igen og igen ille illa illud demonstrativt pronomen, han/hun/den/det in præp + abl, i lingua (-ae) f1, tunge lumen (luminis) n3, lys (her: øje) mi = mihi miser misera miserum adj, ulykkelig molestus adj, besværlig nam adv, for nihil indefinit pronomen, kun i nom + akk sing neutrum, intet nimium adv, alt for meget nox (noctis) f3, nat omnis/-e adj, al (omnis = omnes)

os (oris) n3, mund otium (-i) n2, fritid par (paris) adj, lig (+ dativ) perdo perdidi vb3, ødelægger prius adv, tidligere qui quae, quod relativt pronomen, som rex (regis) m3, konge ridens (ridentis) adj, leende (egentl. præsens participium af rideo vb2, ler) sedens (sedentis) adj, siddende (egentl. præsens participium af sedeo vb2, sidder) sensus (sensus) m4, forstand si konj, hvis simul konj, så snart som

sonitus (-us) m4, klang specto vb1, ser sub præp + akk, under suopte = suus possessivt pronomen + pte, sin egen super adv, tilbage + genitiv supero vb1, overgår tego vb3, dækker tenuis/-e adj, tynd tintino vb1, klinger torpeo vb2, er lammet urbs (urbis) f3, by video vb2, ser – i passiv: synes vox (vocis) f3, stemme

6.6. Opgaver til Catul, digt 51 1

OPGAVE A. Udfyld krydsordet ved at indsætte den latinske glose i stedet for den danske. Der er hjælp at hente i gloserne. Vandret 3. lig 6. (det) synes 8. intet 9. (han) ser 10. gud

Lodret 1. (han) hører 2. (at) overgå 4. tunge 5. lyd 7. (en) flamme

3 4

7 8

OPGAVE B. sedens l. 3 og ridentem l. 5 er begge præsens participium. Hvilken kasus står de i?

OPGAVE C. edenfor kan du se, at sedens og ridentem lægger sig til henholdvis qui og te. Hvad N kalder man den måde, de to ord lægger sig til qui og te? Hvis du ikke kan huske det, så se Appendiks 2, s. 216.

OPGAVE D. første seks vers udgør første sætning. Nedenfor er de skrevet med dansk ordDe stilling. Ord, der sammen udgør et led, er understregede, og underforståede ord er markeret med pilespidser. Ille videtur esse par deo mi, Ille, si fas est, <videtur> superare divos, Her er en latinnørds qui sedens adversus identidem LEGO-illustration af spectat et audit te ridentem dulce, Catuls digt 51. quod eripit omnis sensus mihi misero l. 1: Hvilket led er par og mi? l. 2: Hvilken kasus og hvilket led er divos?

OPGAVE E. Find ud af – ved at læse og forstå digtet – hvem der er hvem i LEGO-illustrationen. Hvem af mændene er Catul (eller hans digterjeg)?

Se LEGOs romerske univers:

prx.dk/j823b

105

OPGAVE F. Syntaks og ordklasser edenfor er resten af digtet “pindet ud” i 7 tekstbidder, der alle rummer en sætN ning. I boksene nedenunder skal du sætte ordene under de rigtige ordklasser – du kan se, hvor mange der er til hver. Nedenunder igen står de sætningsled, der er i sætningen i tilfældig orden. Brug dem til at analysere sætningen.

1. l. 6-8: nam simul te, Lesbia, aspexi, nihil est super mi vocis in ore Verbum

Pronomen

Adverbium

Præposition

Konjunktion

1. aspexi (eks.) 1.

Sætningsled:

Substantiv

Bonusspørgsmål: Hvilken form er aspexi? Hvilken kasus er vocis?

2. l. 9-10: lingua sed torpet, tenuis sub artus flamma demanat, Verbum

Substantiv

Adjektiv

Præposition

Konjunktion

2. 3.

Sætningsled:

Bonusspørgsmål: Hvilken kasus og tal er artus? Hvilken kasus står lingua og flamma i?

3. l. 10-12: sonitu suopte tintinant aures Verbum

Substantiv

Pronomen

2. Sætningsled:

Bonusspørgsmål: Hvilken kasus er sonitu, og hvad kaldes den brug? Hvilken bøjning tilhører aures?

106

4. l. 11-12: gemina et teguntur lumina nocte Verbum

Substantiv

Adjektiv

Konjunktion

2. Sætningsled:

onusspørgsmål: Hvilken kasus er nocte, og hvad kaldes den brug? Hvilken B kasus og tal er lumina? Er teguntur aktiv eller passiv?

5. l. 13: Otium, Catulle, tibi molestum est: Verbum

Substantiv

Adjektiv

Pronomen

2. Sætningsled:

onusspørgsmål: Hvilken kasus står tibi i? Hvilken kasus er otium og moleB stum?

6. l. 14: otio exultas nimiumque gestis: Verbum

Substantiv

Adverbium

Konjunktion

2. Sætningsled:

7. l. 15-16: otium et reges prius et beatas perdidit urbes: Verbum

Substantiv

Adjektiv

Adverbium

Konjunktion

3. Sætningsled:

Bonusspørgsmål: Hvilken form er perdidit? Hvilken bøjning tilhører urbes? Hvilken kasus er otium?

107

GR A MMAT I S K I NT E RME Z ZO :

Akkusativ med infinitiv (ACI) ØVELSE 4.

Hvad er objekt i følgende sætninger?

a) Han ser dem gå.

b) Han ser, at de går.

a) Hun så ham falde.

b) Hun så, at han faldt.

a) Jeg hører dig gå.

b) Jeg hører, at du går.

a) De hørte bilen køre.

b) De hørte, at bilen kørte.

Som du kan se i eksemplerne, er der to forskellige måder at skrive det samme på. Alle a)-sætningerne tilhører den kategori, der hedder akkusativ med infinitiv. På latin kaldes den konstruktion for ACI, der står for Accusativus Cum Infinitivo. Når vi i eksempel a) leder efter objektet ved at spørge “hvad ser han?”, får vi svaret “dem gå”, og vi kan opløse det objekt yderligere og se, at inde i objektet fungerer “dem” som subjekt, og “gå” fungerer som verballed. På den måde svarer det til sætning b), hvor “at de går” er objekt for “ser”. Her er hele objektet en at-sætning, og inde i den er “de” subjekt, og “går” verballed: a) Han ser dem gå. b) Han ser, at de går. På dansk optræder akkusativ med infinitiv næsten kun efter sanseverber, men på latin optræder akkusativ med infinitiv både efter sanseverber og efter ytrings- og meningsverber, og meget oftere end på dansk. Det kan ses i følgende eksempler: a) Catullus videt Lesbiam lacrimare Catul ser Lesbia græde b) C atullus dicit Lesbiam lacrimare Catul siger Lesbia græde = Catul siger, at Lesbia græder I sætning a) er verbet et sanseverbum (videt/“ser”). I sætning b) er verbet et ytringsverbum (dicit/“siger”). På latin kan akkusativ med infinitiv bruges i begge sætninger, men på dansk kan konstruktionen kun bruges i sætning a) med sanseverbet. Hvis subjektet i det finitte (personbøjede) verbum er det samme som akkusativen, bruges det refleksive pronomen se: Catullus dicit se lacrimare Catul siger sig græde = Catul siger, at han græder

ØVELSE 5.

Akkusativ med infinitiv findes også på engelsk. Kan du finde på tre eksempler?

108

6.7. Catul, digt 70 1

Nulli se dicit mulier mea nubere malle

quam mihi, non si se Iuppiter ipse petat.

Dicit: sed mulier cupido quod dicit amanti,

in vento et rapida scribere oportet aqua.

Oversættelse 1

Ægte andre end mig vil hun aldrig, siger min pige –

ikke hvis Juppiter selv ønskede hende til brud!

Men hvad en kvinde fortæller sin heftigt brændende elsker,

det bør man skrive i rask strømmende vand og i vind.

Cupidus = stupidus? I digt 70 optræder glosen cupido ( cupidus). Adjektivet cupidus betyder “ivrig” eller “begærlig”. Cupido er dog også et af navnene på den romerske kær lighedsgud (også kendt som Amor). Hvilken pointe ligger bag sætninger som dem, du ser i illustrationerne til venstre? Kan man overføre disse sayings (talemåder) til Catuls digt?

GLOSER amans (amantis) m/f3, elsker (egentlig præsens participium af amo her som substantiv. Se Appendiks 3, s. 217-218) aqua (-ae) f1, vand cupidus adj, ivrig dico vb3, siger ipse ipsa ipsum demonstrativt pronomen, selv Iuppiter (Iovis) m3, Jupiter

malo malui malle uregelmæssigt verbum, foretrækker (malle er præsens infinitiv) meus mea meum possessivt pronomen, min/mit mulier (mulieris) f3, kvinde nubo nupsi nuptum nubere vb3, bliver gift (+ dativ om den, man bliver gift med)

nullus nulla nullum indefinit pronomen, ingen/ikke nogen (nulli er dativ) oportet, uregelmæssigt verbum, det er rigtigt peto vb3, søger quam konjunktion, end qui quae quod relativt pronomen, som rapidus adj, hurtig

scribo vb3, skriver se refleksivt pronomen, sig (i l. 1 er se brugt som en del af en akkusativ med infinitiv – oversæt det med “hun” i l. 1 og “hende” i l. 2) si konj, hvis ventus (-i) m2, vind

109

6.8. Opgaver til Catul, digt 70 OPGAVE A. Ordforråd Find de latinske gloser, der svarer til de danske nedenfor. kvinde – elsker – vand – skrive – ivrig – siger – vind – hurtigt – min – ingen

OPGAVE B. Akkusativ med infinitiv er er en akkusativ med infinitiv (ACI) i l. 1-2: D se er akkusativen (der viser tilbage til mea mulier). malle nubere er infinitiven. Hvordan skal ACI’en oversættes? Analysér derefter hele sætningen, der er skrevet med SVO-ordstilling her: Mea mulier dicit se malle nubere nulli quam mihi.

OPGAVE C. Oversættelse Analysér og oversæt ledsætningen l. 2: non si se Iuppiter ipse petat.

OPGAVE D. Kasus l. 3: mulier = subjekt; dicit = verballed; quod = objekt (“men det, som en kvinde siger”). Hvilken kasus og hvilket led er cupido amanti? Bøj amans i maskulinum singularis i alle kasus. l. 4: oportet er et uregelmæssigt verbum og betyder “det er rigtigt” eller “det er nødvendigt”, og det følges af en infinitiv: scribere = “det er rigtigt at skrive”. Præpositionsleddet in vento rapida aqua hører sammen med det. Hvilken kasus står vento og rapida aqua i? Hvilken ordklasse er rapida?

OPGAVE E. Verber Bestem person, tal, tid, modus og diatese (aktiv/passiv) i petat l. 2.

OPGAVE F. Digtets stemning og illustrationer Hvordan er stemningen i digt 70? Sammenlign med illustrationerne s. 109.

110

OPGAVE G. Billedsprog Forklar billedet, der skabes i digtets sidste vers: in vento et rapida scribere oportet aqua. Written on the Wind er et amerikansk drama fra 1956 – se de første 30 sekunder af traileren, og find inspiration til dit svar!

prx.dk/u62ry

Os to – for altid – Kærlighedsløfter

I den intense følelse af forelskelse giver mange par sig til at afgive løfter til hinanden om evig kærlighed og troskab. Catul formulerer sig, som du sikkert husker, selv i store vendinger i digt 5 (kyssedigtet), da han opfordrer Lesbia til bare at give sig hen til kærligheden sammen med ham. I vores tid dyrker nogle forelskede par små symbolske ritualer for at bevise deres gensidige kærlighed. Eksempelvis sætter mange hængelåse op et særligt sted som tegn på deres kærlighed. Hvilke andre eksempler på symbolske kærlighedsritualer kan du komme i tanke om? Og ville Catul eksempelvis have syntes om at skrive de løfterige ord ned i sand (som på billedet)?

ØVELSE 6: Bliver man skør af at være forelsket?

I de to sidste vers af digt 70 beskriver Catul rammende den forelskedes særlige filter på sine oplevelser og omgivelser: Han gør opmærksom på, hvor naiv han har været, da han troede på sin elskedes ord, som var fyldt med store løfter og kærlighedserklæringer. På sin vis peger Catul her på en mekanisme i forelskelsen, som enhver, der har været forelsket, sikkert kan genkende. Den mekanisme beskrives af og til som en forblindelse, fordi man mister evnen til fx at se fejl og mangler ved den, man er forelsket i. Men er det skidt, at forelskelsen er født med denne mekanisme? Betyder det, at man skal holde sig fra at blive forelsket? Hvilke risici er forbundet med det? Hvad tror du, Catul ville råde dig til i forhold til at kaste sig ud i en forelskelse? Skriv et kort brev/postkort fra Catul til dig (eller en anden ung fra din tid), hvori Catul henvender sig til dig for at rådgive dig om håndtering af kærlighed og forelskelse. Indtænk gerne, hvordan han vil råde dig ud fra sine egne erfaringer.

111

6.9. Catul, digt 109 1

Iucundum, mea vita, mihi proponis amorem

hunc nostrum inter nos perpetuumque fore.

Di magni, facite ut vere promittere possit,

atque id sincere dicat et ex animo,

ut liceat nobis tota perducere vita

aeternum hoc sanctae foedus amicitiae.

Oversættelse 1

“Kærligheds salige Lyst skal os for bestandig forene!”

Det har Din dejlige Mund, Elskede, hvisket mig nu.

Evige guder, velsign, hvad hun siger, og gør det til Sandhed,

giv hendes Hjerte og Sind Trang til at være det tro.

Skænk os den Lykke at kunne bevare, saa længe vi lever,

kærligheds hellige Pagt ubrudt imellem os to.

Kærlighedsløfter Catul ønsker inderligt, at Lesbia kan leve op til nogle af de løfter, hun tilsyneladende har givet ham. Mon Catul selv tror på det?

GLOSER

aeternus adj, evig amicitia (-ae) f1, venskab animus (-i) m2, sjæl, her: hjerte atque konjunktion, og di = dei af deus (-i) m2, gud dico vb3, siger ex præp + abl, fra facio vb3, gør (her kan facio oversættes med sørger for) foedus (foederis) n3, forbund

112

fore, futurum infinitiv til sum, vil være hoc – se hic haec hoc demonstrativt pronomen, denne/ dette hunc – se hic haec hoc is ea id demonstrativt pronomen, han/hun/den/det inter præp + akk, mellem iucundus adj, glædelig

licet uregelmæssigt verbum i 3. person singularis, det er tilladt nos personligt pronomen, 1. pers. plur., vi/os noster nostra nostrum possessivt pronomen, vores (om 1. pers. plur.) perduco vb3, fortsætter perpetuus adj, vedvarende

possit, uregelmæssigt verbum, se possum, kan promitto vb3, lover propono vb3, stiller i udsigt sanctus adj, hellig sincere adv, ærligt totus adj, hel ut konjunktion, at vere adv, sandt vita (-ae) f1, liv

6.10. Opgaver til Catul, digt 109 OPGAVE A. Ordforråd Match ordene nedenfor med den danske oversættelse. 1. amor

a. forbund

2. amicitia

b. kærlighed

3. iucundus

c. evig

4. vita

d. vedvarende

5. perpetuus

e. liv

6. animus

f. venskab

7. aeternus

g. sjæl

8. foedus

h. glædelig

OPGAVE B. Akkusativ med infinitiv (ACI) 1. Der er en akkusativ med infinitiv i de første to vers. Infinitiven er en futurum infinitiv fore, som betyder “vil være”. Hvad er akkusativen? 2. Hvilket menings-, ytrings- eller sanseverbum er det finitte verbum, der følges af en akkusativ med infinitiv? Se grammatisk intermezzo s. 108.

OPGAVE C. Verber Nedenfor står de sidste fire vers omskrevet med SVO-ordstilling. Der er én hoved sætning og to ledsætninger. HS: Di magni, facite LS 1: ut possit promittere vere atque dicat id sincere et ex animo, LS 2: ut liceat nobis perducere hoc sanctae amicitiae aeternum foedus tota vita Helsætningens verballed, facite, er imperativ. 1. Hvordan skal det oversættes? 2. Find subjekt og verballed i LS 1.

113

OPGAVE D. Kasus 1. Hvilken kasus er tota vita? Hvorfor? 2. Hvilken kasus er sanctae amicitiae? 3. Hvilken kasus er hoc aeternum foedus?

OPGAVE E. Indhold 1. Hvad vil det sige at tale sincere et ex animo? 2. Hvorfor bruger Catul en apostrofe i digtet? 3. Udpeg fem latinske ord i digtet, der skaber en højtidelig stemning, ud over apostrofen.

Romersk religion

Religionen spillede en rolle på mange måder i romernes hverdag. Man kunne tilbede guderne i de store templer (templa) og ved altrene (arae) til de store guder (dei), der er kendt fra den romerske mytologi som fx Jupiter og Minerva. Meget af vores viden om romersk mytologi, historierne om guder og helte, stammer fra digtere og kunstnere. Der blev også senere bygget templer til kejserne. Romerne havde også deres egne skytsog husguder, penates og lares, som de dyrkede lokalt og i hjemmene, hvor man kunne have et lille alter (lararium) som det på billedet.

114

En apostrofe er en retorisk figur, hvor den ta lende på en højtidelig måde henvender sig til fraværende personer eller guder. Hvor er apostrofen i Catuls digt 109?

6.11. Catul, digt 58 1

Caeli, Lesbia nostra, Lesbia illa,

illa Lesbia, quam Catullus unam

plus quam se atque suos amavit omnes,

nunc in quadriviis et angiportis

glubit magnanimi Remi nepotes.

Oversættelse 1

Cælius! hun vor Lesbia, denne Lesbia,

Lesbia som Catullus engang har elsket

højere end sig selv og alle sine –

nu ved gadekryds og skumle gyder

skræller hun skindet af Remus’ stolte sønner.

Catuls jalousi – og fantasi? – nu ved gadekryds og skumle gyder skræller hun skindet af Remus’ stolte sønner.

GLOSER angiportum (-i) n2, snæver gade/ gyde Caelius (-i) m2, Caelius (Caeli er vokativ, og digtet henvender sig dermed til ham) glubo vb3, skræller/piller bark af et træ ille, illa, illud, demonstrativt pronomen, han/hun/den/det

in præp + abl, i/på magnanimus adj, modig nepos (nepotis) m3, barnebarn/ efterkommer noster nostra nostrum possessivt pronomen, 1. pers. plur., vores nunc adv, nu omnis/-e adj, al

plus adv, mere quadrivium (-i) n2, korsvej quam konj, end quam se qui quae quod qui quae quod relativt pronomen, som Remus (-i) m2, Remus (den ene af Roms grundlæggere fra sagnet om Romulus og Remus)

suus sua suum possessivt pronomen, 3. pers. sing., sin unus adj, alene

115

6.12. Opgaver til Catul, digt 58 OPGAVE A. Sprogligt 1. Ordforråd Odd one out. Find det ord, der ikke passer med de andre ordklasser. Lesbia – Catullus – suos – Remi glubit – illa – quam – suos quadriviis – nepotes – in – angiportis

2. Syntaktisk analyse Digtet består af en hovedsætning og en ledsætning: HS: Lesbia nostra, Lesbia illa, illa Lesbia + nunc in quadriviis et angiportis glubit magnanimi Remi nepotes LS: quam Catullus unam plus quam se atque suos amavit omnes Ledsætningen: a. Bestem hvilken form verballedet amavit har. b. Hvad er subjektet til amavit? c. Hvilken kasus står quam unam, se og suos omnes i, og hvilket led er ordene? Helsætningen: a. Bestem, hvilken form verballedet glubit har. b. Hvilken kasus står quadriviis og angiportis i? Hvorfor? c. magnanimi Remi er genitiv singularis. Hvilket ord lægger det sig til? d. Hvilken kasus og hvilket led er nepotes?

Romulus og Remus Indskrift og illustration på romersk mønt. Hvad laver Remus (fra myten om ham og hans bror) i digt 58? Hvilken funktion har det, at Remus nævnes?

116

OPGAVE B. Lesbia, din fucking luder! I digt 58 antyder Catul kraftigt, at Lesbia er en luder. Baggrunden for denne omtale af hende i digtet kan være Catuls egen vrede og sårede følelser over hendes opførsel over for ham. Han føler sig svigtet og har brug for at svine hende til. Catul vælger i den sammenhæng at slå ned på hendes hang til (mange) mænd – altså hendes promiskuøse livsstil. Catul benytter sig dog ikke af ord, der betyder luder, i digt 58. Hvad gør han i stedet for rent sprogligt? Find de linjer i digtet, hvor han giver indtryk af, at Lesbia er en luder. Find desuden ud af, hvad et smædedigt er, og overvej, hvordan det ord passer til digt 58.

OPGAVE C. Hvordan så romerne på prostitution? Men hvordan så man i det hele taget på ludere og prostitution i det antikke Rom? På næste side ser du vægmalerier fra Pompeji, på hvilke man ikke kan være i tvivl om, at der foregår seksuelle situationer. Billeder som disse har været vægudsmykning – dels i de såkaldte lupanarer (bordeller), men også i andre bygninger, fx badeanstalter eller sågar i almindelige huse. Det vidner om en klar tilstedeværelse af en synlig seksuel kultur og prostitution i det antikke Rom. Bordeller har eksisteret side om side med andre butikker og servicefag, og prostitution som levevej har været lovligt – det ved vi fra både skriftlige kilder og de materielle levn (herunder vægmalerier).

Vagina – et frækt ord? Det latinske ord vagina betyder oprinde ligt en “sværdskede” eller en “bælg”. Dvs. ordet dækker helt konkret over det etui, som et sværd eller et lignende våben skal ned i, når det skal opbevares og beskyttes. Ordet er dermed ikke frækt i sin grundbetydning.

Nedsættende ord om kvinder på latin: Meretrix: luder, skøge

Scortum: luder, skøge Cunnus: egtl. det kvindelige kønsorgan, men har også været brugt som slang for en kvinde.

Promiskuøs – hvad betyder det egentlig?

Adjektivet promiskuøs bruges på dansk til at betegne en person, der har sex med stadig skiftende partnere. Ordet findes også på engelsk med samme betydning. Men oprindeligt er ordet fra latin og er sat sammen af pro og miscuus (som kommer af verbet miscere). Miscere betyder “at blande”, og pro kan oversættes med “i flæng”.

Følg tissemanden!

I Pompeji kan man stadig se i gade belægningen, hvordan skiltningen, der måske skulle vise vej til det nærmeste bordel, har set ud. Tissemænd på fliserne bliver af nogle historikere forklaret som vejvisere. Andre mener dog, at de har været brugt som lykkesymboler.

Til gengæld ved vi, at romerne også brugte ordet for sværd (gladius) til at betegne det mandlige kønsorgan. Dermed har billed sproget nok også været på spil i romernes bevidsthed.

117

Øverst: Vægmaleri fra Casa del Centenario i Pompeji. Dette hus har sandsynligvis tilhørt en velhavende borger. Nederst: Fresko fra Terme Suburbane, et af de offentlige bade i Pompeji. Hvad ser du på billederne?

118

Hvem kan finde det frækkeste vægmaleri fra den romersk-antikke periode? u skal du finde frem til andre eksempler på vægmalerier N med seksuelle motiver. Søg på nettet, men vær sikker på, at du søger på en måde, så det er ægte antikke vægmalerier, der dukker op. Et godt tip er at søge på ord som “erotic paintings” sammen med “pompeii” eller “ancient rome”. Og husk: det er ikke for sarte sjæle – så er du advaret. Når du har fundet et billede, så notér, hvor i Romerriget det er fundet. Søg dernæst på viden om, hvem der typisk har været pro stitueret i det antikke Rom. Sandsynliggør dine oplysninger om dette, at Lesbia virkelig har været prostitueret? Hvor rimeligt synes du, det er, at Catul fremstiller hende sådan?

Øvelse 7: Prostitueret – hvad betyder ordet oprindeligt? Ordene prostitueret, prostituere og prostitution har latinsk oprindelse.

Men hvilke specifikke latinske ord kommer ordene af, og hvad er deres ordrette betydning? Søg på nettet, fx Ordnet.dk, og se, om du kan finde forklaringen på, hvad de tre ord oprindeligt kommer af.

OPGAVE D. Hvem i vores tid disser som Catul? Hvis man skal sammenligne Catuls digt 58 med en moderne tekstgenre, er det nemt at få øje på paralleller i hiphop- genren og den tone, man ofte ser i raptekster. Et hyppigt træk i disse tekster er elementet diss, som kommer af verbet “at disse”, og som går ud på, at rapperen sviner en bestemt person til ved brug af nedgørende ord og billedsprog, og ved at være så personlig som muligt i sit angreb. Jo grovere, jo bedre er stilen som regel i et diss. I denne øvelse skal du på jagt (på nettet eller i din play liste) efter en raptekst, der indeholder et diss, som du mener kan måle sig med Catuls diss af Lesbia i digt 58. Udvælg et eller to citater fra den tekst, du har fundet, og forklar, hvordan du ser koblingen mellem rapteksten og digt 58. Præsentér for en klassekammerat. Se dernæst videoen Catullus is da illest sammen, hvor Catul er iscenesat som en gangstarapper – følg linket: Screenshot fra videoen Catullus is da illest på Youtube.

prx.dk/c9qnx

119

6.13. Catul, digt 72 1 Dicebas quondam solum te nosse Catullum, 2

Lesbia, nec prae me velle tenere Iouem.

Dilexi tum te non tantum ut vulgus amicam,

sed pater ut gnatos diligit et generos.

5 Nunc te cognovi: quare etsi impensius uror, 6 multo mi tamen es vilior et levior. 7

Qui potis est, inquis? Quod amantem iniuria talis

8 cogit amare magis, sed bene velle minus.

Oversættelse 1

Lesbia, det var dit ord at du kun kendte Catullus,

ikke Juppiter selv målte sig dengang med mig.

Dig har jeg elsket langt mer end hvermand elsker sin pige,

ja som en far har kær en søn eller svigersøn.

Nu har jeg lært dig at kende, og selvom jeg brænder i værre

luer end før, er jeg klar over hvor ussel du er.

Virkelig? spør du. Ja! for den svig du øver imod mig,

gør at jeg elsker dig mer, agter dig mindre end før.

I digt 72 udtrykkes et kærlighedsparadoks. Hvilket paradoks er der mon tale om?

GLOSER amans (amantis) m/f3, (en) elsker (egentlig præsens participium af amo, her som substantiv) amica (-ae) f1, veninde bene adv, godt cognosco cognovi vb3, kender cogo vb3 tvinger (nogen (akkusativ) til at gøre (infinitiv) noget) dico vb3, siger diligo dilexi vb3, værdsætter etsi konj, selvom gener [generi] m2, svigersøn gnatus (-i) m2, søn

120

impensius adv, stærkere iniuria (-ae) f1, uret/krænkelse inquis ufuldstændigt verbum, siger du Iupiter (Iovis) m3, Jupiter levior levius adj i komparativ af levis, ringe (levior bøjes efter 3. deklination) magis adv, mere mi = mihi minus adv, mindre multo adv, meget nec konj, og ikke

nosse = novisse perfektum infinitiv til nosco novi notum vb3, kender pater (patris) m3, fader potis/-e adj, mulig prae præp + abl., foran quare adv, derfor qui adv, hvordan quod konj, fordi quondam adv, engang solus adj, alene talis/-e, adj, sådan tamen adv, dog

tantum adv, blot teneo vb2, tager tum adv, dengang uro vb3, brænder ut konj, ligesom velle uregelmæssigt verbum, præsens infinitiv af volo, vil vilior vilius adj i komparativ af vilis billig (vilior bøjes efter 3. deklination) vulgus (-i) n2, folket

6.14. Opgaver til Catul, digt 72 OPGAVE A. Ordforråd og ordklassser Match ordene nedenfor med den danske oversættelse (uden at se i gloselisten), og bestem, hvilken ordklasse de latinske ord tilhører. 1. minus

a. veninde

2. amica

b. folket

3. vulgus

c. ville

4. multus

d. uret

5. iniuria

e. meget

6. velle

f. mindre

OPGAVE B. Adjektiver, komparation djektiver på både dansk og latin kan bøjes i komparativ og superlativ. Bøj de A danske adjektiver nedenfor. Positiv

Komparativ

Superlativ

Eks.: “skøn”

“skønnere”

“skønnest”

fin grimmest billigere let

Hvad hedder “billigere” og “lettere” på latin?

121

OPGAVE C. Verbernes bøjning estem de finitte verbers former, dvs. de personbøjede verber, og oversæt dem. B Til højre kan du se, hvad der er subjekt, og om subjektet er implicit eller eksplicit. Verbum og linjetal

Bestemmelse

Subjekt

dicebas, l. 1

Eks.: “2. person singularis, imperfektum, indikativ: Du sagde”

implicit (du, dvs. Lesbia)

dilexi, l. 3

implicit (jeg)

diligit, l. 4

pater (“en fader”), eksplicit

cognovi, l. 5

implicit (jeg)

uror, l. 5

implicit (jeg)

es, l. 6

implicit (du)

est, l. 7

implicit (det)

inquis, l. 7

implicit (du)

cogit, l. 8

inuiria talis (“en sådan uret”), eksplicit

OPGAVE D. Sætningsanalyse arkér subjekt og verballed i teksten vha. skemaet, du lige har udfyldt. Markér M også adverbialled. Ud for hver linje er skrevet, hvor mange adverbialled du finder i den enkelte linje.

122

Dicebas quondam solum te nosse Catullum,

(1) (Eksempel)

Lesbia, nec prae me velle tenere Iouem. (1) Dilexi tum te non tantum ut vulgus amicam,

(3)

sed pater ut gnatos diligit et generos. Nunc te cognovi: quare etsi impensius uror,

(3)

multo mi tamen es vilior et levior. (2) Qui potis est, inquis? Quod amantem iniuria talis (1) cogit amare magis, sed bene velle minus.

(3)

OPGAVE E. Akkusativ med infinitiv (ACI) . 1-2 står med SVO-ordstilling nedenfor. Underforståede ord er markeret med L pilespidser. I sætningen optræder to gange ACI efter det finitte verballed dicebas. Find dem! l. 1-2: Dicebas quondam te nosse Catullum solum, Lesbia, nec <dicebas> <te> velle tenere Iouem prae me. Akkusativ: ________________________ Infinitiv: _______________________________ Akkusativ: ________________________ Infinitiv (to ord): ________________________ Bonusspørgsmål: Hvilket led er Catullum og Iovem? (l. 1-2)

OPGAVE F. Sætningsanalyse Vilior et levior står i nominativ. Hvilket led er de to ord?

OPGAVE G. Oversættelse Nedenfor er l. 3-4 og l. 7-8 skrevet med SVO-ordstilling og underforståede ord er markeret med pilespidser. l. 3: tum dilexi te non tantum ut vulgus <diligit> amicam, sed ut pater diligit gnatos et generos.

l. 7-8: quod iniuria talis cogit amantem amare magis, sed <cogit> <amantem> bene velle minus.

OPGAVE H. Spørgsmål til digtet 1. Hvad mener digterjeget, Catul, med, at Lesbia er vilior et levior for ham? 2. Jeget siger også, at han engang værdsatte Lesbia, ikke ut vulgus amicam, men ut pater diligit gnatos et generos. Hvad er forskellen i de to måder at holde af en person? 3. Hvordan bruges udtrykket vilis, billig, nedsættende om en person? 4. Forestil dig, at Lesbia har modtaget dette digt fra Catul – hvad ville hun svare ham? 5. Find en passende illustration til digtet. 6. Skulpturen på billedet forestiller guden Amor. Læg mærke til, at der under hans bue ligger en krigshjelm. Hvad kan det symbolisere?

Bertel Thorvaldsen: Guden Amor (1814)

123

6.15. Catul, digt 85 1

Odi et amo. Quare id faciam fortasse requiris.

Nescio, sed fieri sentio et excrucior.

Oversættelse 1

Dybt jeg elsker og hader. Hvorfor dog? Kan hænde du spør mig.

Ved ikke! Men at det sker, føler jeg til min tortur.

GLOSER

Digt 85 er kort og præcist. Men måske vækker det også undren hos dig?

odi, ufuldstændigt verbum med former i perfektum, men betydning i præsens, hader

6.16. Opgaver til Catul, digt 85 OPGAVE A. Lav en gloseliste til digtet

prx.dk/7xv2p

rug ordbogen, og husk, at verber skal stå i 1. person singularis præsens indikaB tiv aktiv, og at substantiver skal stå i nominativ og genitiv, og der skal stå deklination og køn. ens du laver gloselisten, kan du lytte til to stykker musik, der er skrevet til digM tet Odi et amo: Jóhann Johánnson (2014) og Carl Orff (1940-43).

prx.dk/98zkb

124

OPGAVE B. Paradoksale følelser Catul siger odi et amo. Hvordan kan det paradoks i Catuls følelser forklares? Sammenlign med digt 92 på næste side.

6.17. Perspektivtekster til Catul CATUL, digt 92 1

Lesbia smæder mig altid – jeg er hendes stadige emne;

men, lad det gælde mit liv, Lesbia elsker mig dog.

Hvad er beviset? Jeg selv! Bestandig forbander jeg hende,

men for min kærlighed, ak – indestår jeg med mit liv.

JENS BAGGESEN, Kyssene (1801) 1

Til Palmine

Giv mig, Palmine! tusind Kys, og atter

Ti Tusind, og saa Tusind nok igien;

Derpaa ti Tusind under Spøg og Latter,

Et Tusind paa ti Tusind stedse hen!

Naar vi paa denne Viis hinanden have

Tre, fire Millioner Gange kyst,

Vi kunne det saa snildeligen lave,

At Ondskab taber reent sin Tællelyst.

Og ingen skal til andre kunne sige,

Som ved den simple Maade muligt var:

Saa mange Gange kyste han sin Pige;

Saa mange Gange hun ham kysset har.

Jens Baggesen Jens Baggesen (1764-1826) var en dansk digter, som i dele af sit forfatterskab indskrev tydelige refe rencer til antikkens litteratur. Som klassicist dyrkede han i sine tidli ge digte at imitere den litteratur, som var forbilledet, dvs. den antikke. Catuls digtning har bl.a. været et af hans forbilleder.

OPGAVE A. Læs Baggesens digt Kyssene, og sammenlign det med Catuls digt 5 1. Hvilke personer optræder i digtet? 2. Hvordan er digtets stil og sprog? (Er der billedsprog, fx metafor, personifikation, sammenligning, paradoks mv.?). 3. Hvad handler det om, og hvad er dets tema? 4. Hvad er forskelligt i Baggesens og Catuls digte?

125

Sappho og Catul

Fragment 31 er et digt af den græske digter Sappho. Hun levede i sidste del af 600-tallet f.v.t. på den græske ø Lesbos. Selvom hun var meget populær i antikken og skrev mange digte, findes der kun få af dem i dag. Det er karakteristisk for en del af dem, at de henvender sig til kvinder og beskriver en kærlighedsrelation mellem en kvinde og et kvindeligt digterjeg, Sappho. Det er også af den grund, at ordene lesbisk og sapphisk betegner romantiske og seksuelle relationer mellem kvinder. Catul har givetvis brugt navnet Lesbia for at forbinde sine digte med sit græske forbillede og dermed vise sin litterære dannelse, men digt 51 af Catul er næsten en oversættelse af Sapphos Fragment 31. Charles Auguste Mengin: Sappho (1877)

126

SAPPHO, Fragment 31 1

Gudernes lige synes jeg han må være,

som kan sidde overfor dig og lytte

til din stemmes dejlige klang og til din

pirrende latter,

ganske nær dig; jeg bliver skræmt i hjertet,

tro mig, så det jager omkring i brystet:

Ser jeg hen på dig, har jeg straks fuldstændig

mistet mit mæle*,

tungen tier lammet, og med det samme

prikker fine strømme af ild mod huden,

jeg kan intet længere se, i øret

lyder en summen,

sveden driver af mig, på hele kroppen

ryster jeg, mit ansigt er grønt som græsset;

det er ikke langt fra jeg mærker på mig,

døden er kommet.

Alt tør jeg dog vove, når…

* mæle = stemme (Slutningen af digtet mangler)

OPGAVE B. Læs Sapphos digt, og sammenlign det med Catuls digt 51 1. Hvilke personer optræder i digtet? 2. Hvor foregår digtet? 3. Hvordan er digtets stil og sprog? (Er der billedsprog, fx metafor, personifikation, sammenligning, paradoks mv.?). 4. Hvad handler det om, og hvad er dets tema? 5. Hvad er forskelligt i Sapphos og Catuls digte?

127

Marcus Tullius Cicero – måske kendte han Catuls Lesbia Talen for Cælius er en retstale. Den blev holdt af Cicero i april 56 f.v.t. som tredje og sidste forsvarstale for Cælius, en af Ciceros venner. Cælius var anklaget efter en lov om vold. En del af anklagen gik ud på, at han havde taget guld fra en kvinde ved navn Clodia og forsøgt at forgifte hende. Clodia var søster til Ciceros ærkefjende Publius Clodius Pulcher. Netop denne Clodia er af mange blevet regnet for at være identisk med Catuls Lesbia. Der er en forfatter fra 2. årh. e.v.t., der siger, at Clodius’ søster og Lesbia er den samme. Der er også blevet argumenteret for, at det er Clodius, Clodias bror, der kaldes Lesbius i et digt af Catul – i digtet kaldes Lesbius nemlig pulcher, der betyder smuk, og netop det tilnavn havde Clodius jo. Det kan ikke siges med fuldkommen sikkerhed, om Clodia er den samme som Lesbia. Men det er til gengæld sikkert, at der er fælles træk i beskrivelsen af henholdsvis Clodia i Ciceros tale og Lesbia i de digte, hvor Catul smæder hende: Begge er promiskuøse og liderlige, og de prostituerer sig. Catul og Cicero tilhører en kvindefjendsk og patriarkalsk kultur, hvor det var indlysende rimeligt at bruge en kvindes seksualitet til at gøre hende utroværdig – som vidne og som elskerinde. I parentes bemærket skyldtes Ciceros had til Clodius, at Cicero, under sit konsulat (det højeste embede i Rom) i 63 f.v.t., afslørede en konspiration ledet af en romer ved navn Catilina, som ville angribe republikken. Catilina og hans medsammensvorne blev henrettet efter senatsbeslutning. Clodius var folketribun i 58 f.v.t., og han fik indført en lov om, at alle, der havde henrettet en romer uden retssag, skulle gå i eksil. På grund af Catilina-sagen og Clodius måtte Cicero altså forlade Rom (han var i eksil i Thessaloniki i Grækenland). Hans fine og dyre hus på Palatinerhøjen i Rom blev ødelagt, mens han var væk, men han kom tilbage til Rom i 57 f.v.t.

Marcus Tullius Cicero (106-43 f.v.t.). Talen for Cælius er fra 56 f.v.t.

128

MARCUS TULLIUS CICERO, uddrag af Talen for Cælius (Pro Caelio) AFSNIT 30-32

Der er nemlig to anklagepunkter: Affæren med guldsmykkerne og det påståede forgiftningsforsøg. I begge tilfælde drejer det sig om én og samme person: Det er Clodia, han har fået guldet af, og det er Clodia, der skulle forgiftes, som det hedder. Alt, hvad der ellers er fremført, er ikke beskyldninger, men sladder, snarere hidsige skældsord end ting, der kan tages alvorligt under en kriminalproces. “Horkarl! Libertiner! Stråmand!” – det er injurier, ikke anklager; det er grundløse beskyldninger uden føling med virkeligheden; det er giftigheder, der udslynges på må og få af en ophidset anklager uden skygge af hjemmel. Men disse to beskyldninger synes dog at have en vis hjemmel, en vis oprindelse, de er dog ikke ganske hovedløse, men bestemt formulerede.

Lad os høre: “Cælius manglede guld; altså fik han det af Clodia, fik det uden

vitterlighedsvidner; beholdt det, så længe han ville” – Et umiskendeligt bevis på nær og fortrolig omgang, det er klart. “Han ville dræbe samme Clodia; altså skaffede han sig noget gift, fik nogle slaver i sit sold, lavede drikken til, fastsatte stedet, bragte giften derhen!” – Et umiskendeligt bevis på et uopretteligt brud, et glødende had mellem dem; det er indlysende.

Her er det altså, hele slaget skal stå, høje dommere! Og det med en kvinde, der

bærer et både berømt og berygtet navn: Clodia. Ikke et ord skal jeg sige om hende ud over, hvad der kræves af hensyn til mit forsvar. Men på den anden side: At vi ikke kan komme uden om hende, at det er med hende slaget skal stå, det indser du sikkert, Gnæus Domitius, højvise retsformand. Kun hvis vi antager, at hun nægter at have lånt Cælius pengene, og at hun ikke kommer med nogen beskyldning mod ham for giftattentat, ja, så kan man med rette stemple min optræden som usømmelig, hvis jeg tiltaler hende anderledes, end ærbødigheden for en romersk borgers frue kræver det.

Og hvis sagerne nu står sådan, at man blot behøver at sætte denne kvinde ud af

spillet, for at alle deres angreb og beskyldninger mod Cælius skal falde til jorden, er det så ikke vores, hans forsvareres, pligt at slå angrebet tilbage der, hvor det truer? Og det skulle jeg også gøre med et ganske anderledes eftertryk, hvis der ikke netop bestod et personligt uvenskab mellem mig og denne kvindes mand….bror mener jeg… det tager jeg altid fejl af. Men i betragtning heraf vil jeg fare med lempe og ikke gå hende tættere på livet, end min pligt som forsvarer og sagen selv byder mig.

129

Desuden sætter jeg en ære i ikke at lægge mig ud med damer, og allermindst da med en, der altid og hos alle har gået for at være ingens uven, men alles veninde.

[I afsnit 33-34 lader Cicero, som om en af Clodias afdøde slægtninge står op af graven for at tale irettesættende til hende om hendes adfærd: Hun skulle have holdt sig fra Cælius, som er en ung mand.] AFSNIT 35-36

Dog, min klients livsførelse skal jeg komme tilbage til senere, og da giver jeg mit ord på, at jeg skal få den frikendt selv for den strengeste moral-instans. Men du, kvindemenneske – nu taler jeg nemlig til dig i mit eget navn uden talerør – hvordan agter du at få din opførsel, dine ord, dit komediespil, dine intriger og dine bagtalelser retfærdiggjort? Ja, så må du i alt fald først gøre nøje rede for hele din udstrakte omgangskreds, din fortrolige venneskare, dit netværk. Anklagerne himler ganske vist op om udsvævelser og orgier og ægteskabsbrud, om badeleben på Bajæ Strand*, om selskaber og nattesvir, om sejlture under sang og fløjtespil, og samtidig antyder de, at du intet som helst har imod, at de drager alt dette frem. Med andre ord: Siden du nu engang med en frækhed og samvittighedsløshed, der søger sin lige, har sørget for, at alle disse historier ser dagens lys i denne offentlige retshandling, må du enten modbevise dem og påvise det er løgn, eller indrømme, at dine beskyldninger og dit vidnesbyrd ingen tiltro fortjener.

Men hvis du foretrækker, at jeg taler i en mere beleven tone, skal jeg gerne føje

dig. Altså, bort med denne upolerede gamling; han lugter jo næsten af stald! Nej, lad os hellere tage en af dine nulevende slægtninge, fx din yngste bror, der er noget af det mest polerede, og som hænger ved dig med den varmeste hengivenhed, han puttede sig jo i sengen hos storesøster, den søde trold, velsagtens fordi han var bange for bussemænd i mørke. Forestil dig nu, at han siger følgende til dig:

“For pokker, søster, hvad er det for et hus, du holder! Hvordan er det, du

skaber dig! Det er jo den her komedie om igen: “Lirumlarum, katten gør æg!” Nu har du igen set et ungt hug nede om hjørnet, og så bager du på hans hvide skind og smækre hofter, og ansigt og øjne. Ham må du se igen! Stævnemøder på stribe i parken! Du, du er en højadelig dame, og han er en dengse, hvis fornærede far er striks med lommepengene, men hvad så? Så har du med alle dine ressourcer jo * NB: Bajæ er et område i den nordlige del af Napolibugten, hvor rige romere havde luksusvillaer og holdt ferie om sommeren.

130

snor i ham! Gu’ har du ej! Han slår sig i tøjret, væmmes, beder dig ryge og rejse, gider ikke have dine gaver, hvis han skal ta’ dig med i købet! Jamen herregud, så slå dig da på en anden! Hvad har du ellers din lysthave ved Tiberen til? Den er jo omhyggeligt anlagt netop der, hvor alle fyrene kommer ned og får sig en dukkert? Dér kan du jo så smutte ned hver dag og ta’ dig en makker. La’ nu vær’ med at stresse ham her, når han ikke vil ha’ dig!”

[I de næste afsnit (37-47) taler Cicero igen om, at Cælius måske var lidt vild og udskejende, da han var ung, men ikke er det længere. Han slutter med at komme ind på unge og prostitution.] AFSNIT 48-51

Skulle der være nogen, som stiller sig på det standpunkt helt at forbyde de unge købte elskovsglæder – et strengt respektabelt standpunkt, det kan jeg ikke nægte – da står han i fuldstændig modstrid ikke blot med nutidens friere anskuelser, men også med hvad forfædrene anså for sædvanligt og tilladeligt. Det er jo nemlig noget, der har gået i svang til enhver tid, man har altid set roligt på det uden at gøre anskrig og aldrig anset det, som nu engang er tilladt, for utilladeligt. Her skal jeg nu holde mig til sagen alene og ikke nævne nogen kvinde ved navn; det vil jeg lade stå helt åbent: Men når en enke åbner sit hus for enhver lysthavende, åbenlyst lader sig indrullere blandt gadens løse fugle og går på sold sammen med vildfremmede mænd, alt sammen snart mellem byens mure, snart i parkanlæggene, snart i Bajæs menneskemylder; når hele hendes opførsel – den udfordrende gang, hendes flitterstads, eskorten af beundrere, de glødende øjekast, den letfærdige snak, krammeri og kysseri, the beach-parties, lystyachterne – når den opførsel stempler hende ikke blot som en skøge, men som en tæve, sig mig så, Lucius Herennius: Den yngling, der ved et rent tilfælde er løbet på hende, synes du ikke snarere, han er en hjerteknuser, der ville lette trykket, end en ægteskabsbryder, der ville bestorme en dames dyd? Og nu dig, Clodia, bare rolig! De krænkelser, du har voldt mig, skubber jeg til side, jeg bærer heller ikke nag over de nederdrægtigheder, du tilføjede min familie, mens jeg var udenlands; og hvad jeg sagde før, var skam ikke møntet på dig. Men nu spørger jeg dig selv (du er jo efter anklagernes udsagn i samme person både kilde til beskyldningerne og vidne derom): Forestil dig, at der var en kvinde af den slags, jeg beskrev før, en der, ganske i modsætning til dig, levede i og af utugt – regner du det så for en skandale, om en ung mand har haft lidt fjas med hende?

131

Hvis du nu ikke er identisk med hende – hvad jeg håber! – hvad har anklagerne

så at bebrejde Cælius? Men hvis de påstår, at du ér den kvinde, hvorfor skal vi så frygte en anklage, som du selv for længst har sat dig ud over? Det er altså dig, der bestemmer strategien for mit forsvar. Er du ærbar, har Cælius jo ikke gjort noget videre frækt. Er du liderlig, så er dét det bedste forsvar både for ham og for dine øvrige herrebekendtskaber.

Men eftersom jeg nu betragter min tales skib som bragt flot og lodset ud forbi alle skær, vil resten være som en tryg sejlads gennem åbent vand. Der er to graverende bekyldninger, hvori én og samme kvinde er impliceret: Om guldsmykkerne, som han skal have fået af Clodia, og giften, som han skal have skaffet sig til et mordforsøg på samme Clodia.

Hvem forfører hvem? Hvordan svarer denne illustration overens med Ciceros forestilling om Clodia?

132

OPGAVE C. Læs uddraget af Ciceros tale, og svar på nedenstående spørgsmål 1. Hvad er de anklagepunkter, Cicero finder det værd at beskæftige sig med i sagen? 2. I afsnit 31 står der, “ikke et ord skal jeg sige om hende, ud over hvad der kræves af hensyn til mit forsvar.” Det er en stilfigur, der kaldes en præteritio, en “forbigåelse”. Man siger, at man vil forbigå noget, men derefter fortæller man meget om netop det emne. Kræves Ciceros udpensling af hensyn til hans forsvar? Forklar hvorfor/hvorfor ikke. 3. Hvorfor kommer Cicero tilfældigvis til at kalde Clodias bror for hendes mand (afsnit 32)? 4. Giv eksempler på, hvordan Cicero omtaler Clodia. 5. Hvad er Ciceros holdning til prostitution i afsnit 48 – hvorfor nævner han det? 6. Hvordan kan det være et forsvar for Cælius, hvis Clodia er en “skøge” og “liderlig” (afsnit 50)? 7. Hvis man ville være kritisk over for Ciceros tale, hvilket (moderne) udtryk kunne man så bruge om den måde, Cicero omtaler Clodia på? 8. Sammenlign fremstillingen af Clodia i uddraget af talen og Lesbia i Catuls digt 58. Hvilket syn på kvinder og kvinders seksualitet er de to fremstillinger udtryk for?

133

Ovid og myterne 134

7.1. Hvem var Ovid? Ovids fulde navn var Publius Ovidius Naso. Han levede i perioden 43 f.v.t.-17 e.v.t. I en stor del af samme periode sad kejser Augustus ved magten. At dette faldt samtidigt, er ikke en irrelevant detalje i fortællingen om Ovids liv, for kejser Augustus skulle vise sig at få stor indflydelse på hans skæbne. Hvordan præcist, kommer vi nærmere ind på længere fremme. Den viden, vi har om Ovids liv i det hele taget, er dog sparsom. Han blev født i den italienske by Sulmona og var søn af en ridderfamilie. Hans fars forventning var, at han skulle forfølge en politisk karriere, og derfor blev Ovid sendt til Rom for at tage den nødvendige uddannelse i retorik og senere jura. Ovid gennemførte en del af uddannelsen og har også udfyldt et par offentlige embeder i sine tidlige år, men det blev hurtigt klart for ham, at dette ikke var vejen for ham at gå. Digtekunsten interesserede ham i langt højere grad.

7.2. Ovids forfatterskab Da først Ovid havde besluttet at kaste sig over digtekunsten, skulle han vise sig at blive en særdeles produktiv forfatter. Hans forfatterskab breder sig ud over mange forskelligartede værker, og der er også meget, der tyder på, at han har skrevet løbende gennem hele sit liv. Selv da han blev forvist fra Rom af kejser Augustus

e.v.t.

17 14 Ovid dør

Kejser Augustus dør

Octavian tager navnet Augustus

Ovids landsforvisning/eksil

Slaget ved Actium – republikken slutter/kejsertiden begynder

Mordet på Cæsar

Ovids fødsel

43 44

135

f.v.t.

Statue af Ovid i Constanta

Statuen er fra 1887, og skulptøren bag er italieneren Ettore Ferrari. Statuen er placeret i byen Constanta i det nuværende Rumænien. Tidligere har byen heddet Tomis – og under det navn kender man byen som det sted, hvor Ovid blev sendt i eksil af kejser Augustus i år 8 e.v.t.

i 8 e.v.t. og sendt ud til udkanten af riget som straf, fortsatte han med at skrive. Det er usikkert, hvad den nøjagtige årsag til bortsendelsen var, men i et af sine digte skriver Ovid selv, at det skyldtes en fejl (error) og et digt (carmen). Fejlen har man forbundet med de problemer, Augustus havde med sin datter, Julia den ældre, og sit barnebarn, Julia den yngre. Begge blev beskyldt for utroskab, og der var også mistanke om medvirken i en konspiration imod Augustus. Den ældre blev sendt i eksil i 2 e.v.t., mens den yngre blev sendt i eksil i 8 e.v.t. Ovid skulle altså have vidst noget om de to kvinders affærer. Den anden grund, Ovid nævner, har man ment, er det værk, der hedder Ars Amatoria, på dansk Elskovskunsten. Det er et didaktisk digt (et læredigt), som beskriver, hvordan man scorer! Ud fra dette kan man måske fornemme, at Ovid ikke altid er så alvorlig som digter. Mange af hans digte om kærlighed og erotik er skrevet på en uhøjtidelig måde.

7.3. De store myter

Et af de værker af Ovid, der har fået mest opmærksomhed i eftertiden, er værket med titlen Metamorfoserne. Metamorfoser – som er græsk og kan oversættes med ordet “forvandlinger” – er historier, der befinder sig i de græsk-romerske myters univers. Ovids metamorfoser (gen)fortæller netop sådanne myter. I myterne møder vi således både guder og helte, som romerne på Ovids tid har kendt til via deres kendskab til mytologien generelt. Når ordet “forvandlinger” indgår i værkets titel, skyldes det blandt andet, at et gennemgående træk i næsten alle fortællingerne er, at et centralt element undergår en forvandling i løbet af handlingen. Forvandlingen er som regel meget konkret; en person tager pludselig form som noget helt andet og er dermed forvandlet. Et eksempel på en forvandlingshistorie er historien om Narcissus. Fortællingen går ud på, at Narcissus, som var en ung, smuk mand, brutalt afviste nymfen Echo, da hun blev forelsket i ham. Han fik den straf, at han selv blev forelsket – i sit eget spejlbillede. Billedet havde han fået øje på i vandspejlet på en å, og da hans kærlighed ikke kunne fuldbyrdes, blev han grebet af vanvid. Uden at spise eller drikke betragtede han kun billedet. Han blev til sidst forvandlet til en narcissus – en blomst. Som historien om Narcissus illustrerer, ender fortællingerne med en metamorfose. Til trods for at metamorfoserne er fortællinger med et længere handlingsforløb, er de skrevet på vers (altså ligesom digte). Ovid har efter græsk forbillede fortalt historierne i den verseform, der kaldes heksameter.

136

Caravaggio: Narcissus (1594-96)

137

7.4. Pyramus og Thisbe – en kærlighedshistorie Historien om Pyramus og Thisbe er en fortælling om to unge elskende fra Babylonien, som ikke må få hinanden på grund af et forbud fra deres fædre. Kærligheden mellem Pyramus og Thisbe er så kraftfuld, at de ikke kan overholde forbuddet, så de kommunikerer i smug gennem en revne i den væg, der rent fysisk er barrieren for deres samvær – skæbnen har nemlig villet, at de ud over at være forelskede også er hinandens naboer. Frustrerede over deres situation beslutter de at mødes i al hemmelighed. Dette møde bliver dog skæbnesvangert for dem begge, men også et bevis på deres kompromisløse kærlighed. Det lyder bekendt, tænker du måske? Mange i vores tid kommer umiddelbart til at tænke på historien om Romeo og Julie, når man præsenterer netop det handlingsforløb. Og det er i virkeligheden ikke spor sært, for Shakespeare (der skrev Romeo og Julie) har været så fascineret af Ovids historie om teenageren Pyramus og hans elskede Thisbe, at han simpelthen har lavet en gendigtning af den oprindelige Ovid-myte, da han skrev Romeo og Julie. Shakespeare har blot lagt sin version af fortællingen ind i en anden kontekst og ændret på en række detaljer, men grundplottet er det samme.

138

Når du skal læse Ovids historie om de to unge forelskede, bliver det på en lidt anden måde end den måde, du har læst tekster på i både kapitlet om Phaedrus og kapitlet om Catul (kap. 5 og 6). Denne tekst er nemlig en længere tekst, som skal forstås i sin helhed, men du kommer ikke til at læse den hele på original sproget. I stedet skal du læse udvalgte passager af fortællingen; passagerne er valgt ud, dels under hensyntagen til den sproglige sværhedsgrad, dels med øje for hvilke steder i fortællingen der er særligt ikoniske. De dele af fortællingen, som du ikke skal læse på latin, skal du dog ikke snydes for. Dem skal du læse i oversættelse (en litterær oversættelse af Otto Steen Due), så du også får et indblik i fortællingen som helhed.

Hvem finder hvem?

De to billeder herunder og på modstående side viser en situation fra afslutningsscenen fra hhv. R omeo og Julie og Pyramus og Thisbe. Hvilket billede illustrerer Romeo og Julie? Og hvilket illustrerer Pyramus og Thisbe? Overvej, hvad du bygger dit svar på.

139

7.5. Pyramus et Thisbe, vers 55-62 Den første version af Pyramus og Thisbe er ændret til SVO-ordstilling. Læs den, før du læser den originale tekst. 55

Pyramus et Thisbe, alter <= Pyramus> pulcherrimus iuvenum

altera <= Thisbe> praelata puellis, quas Oriens habuit,

tenuerunt contiguas domos, ubi Semiramis dicitur

cinxisse altam urbem coctilibus muris.

vicinia fecit notitiam primosque gradus,

amor crevit tempore; taedae quoque coissent iure

sed patres vetuerunt: quod non potuerunt vetare,

ambo ardebant ex aequo captis mentibus.

Originalteksten 55

Pyramus et Thisbe, iuvenum pulcherrimus alter,

altera, quas Oriens habuit, praelata puellis,

57 contiguas 58

coctilibus muris cinxisse Semiramis urbem.

notitiam primosque gradus vicinia fecit,

60 tempore 61 sed 62

140

tenuere domos, ubi dicitur altam

crevit amor; taedae quoque iure coissent,

vetuere patres: quod non potuere vetare,

ex aequo captis ardebant mentibus ambo.

Oversættelse af vers 55-62 55

Thisbe og Pyramus, han den flotteste fyr af de unge,

hun den dejligste glut af alle østerlands piger,

boede dør om dør i den stad, som Semiramis siges

at have bygget og kranset med vældige mure af teglsten.

Som naboer så de hinanden, og dermed begyndte det hele.

Kærlighed blev det så til, og giftet sig havde de gerne,

men deres fædre forbød det. Dog kunne de ikke forbyde

kærlighedsluen at flamme i begge de to unge hjerter.

En sprække i muren Pyramus og Thisbe står på hver sin side af muren mellem deres huse. På tegningen kan man også se den revne i muren, som de kommunike rer igennem.

GLOSER aequus adj, lige – ex aequo: i lige grad alter altera alterum indefinit pronomen, den ene/den anden altus adj, høj ambo ambae ambo adj plur, begge to amor (amoris) m3, kærlighed ardeo vb2, brænder captus adj, grebet (egentl. perfektum participium af capio vb3, tager) cingo cinxi vb3, omgiver (cinxisse er perfektum infinitiv, (at) have omgivet) coctilis/-e’ adj, brændt

coeo coii uregelmæssigt verbum, indgår contiguus adj, tilstødende cresco crevi vb3, vokser frem dico vb3, siger domus (domus) f4, hus ex præp + abl, fra facio feci vb3, gør gradus (-us) m4, skridt habeo habui vb2, har ius (iuris) m3, ret iuvenis (iuvenis) m3, en ung mand mens (mentis) f3, sind murus (-i) m2, mur notitia (-ae) f1, bekendtskab Oriens (Orientis) m3, Østen

pater (patris) m3, fader possum potui uregelmæssigt verbum, kan praelatus adj, foretrukket (egentl. perfektum participium af praefero praetuli praelatum vb3, foretrækker + dativ) primus numerale, første (bøjes som 1./2. deklination) puella (-ae), f1, pige pulcher pulchra pulchrum adj, smuk – her i superlativ pul cherrimus, smukkest Pyramus (-i) m2, Pyramus qui quae quod relativt pronomen, som quoque adv, også

Semiramis (Semiramis/idis) f3, Semiramis (det græske navn på en assyrisk dronning fra Babylon) taeda (-ae) f1, bryllup (egentl. bryllupsfakkel) tempus (temporis) n3, tid teneo tenui (vb2), holder – her: har Thisbe (Thisbes) f, Thisbe – ordet bøjes efter en græsk bøjning ubi adv, hvor urbs (urbis) f3, by veto vetui vb1, forbyder (vetuere = vetuerunt) vicinia (-ae) f1, naboskab

141

7.6. Opgaver til Pyramus et Thisbe, vers 55-62 OPGAVE A. Ordforråd var på spørgsmålene nedenfor på latin. S 1. Ubi habitaverunt Pyramus et Thisbe? Eks.: “Pyramus et Thisbe habitaverunt in urbem Semiramis (i.e. Babylon)”. 2. Quae fuit praelata puellis? 3. Quis fuit pulcherrimus iuvenum? 4. Quae fecit notitiam et primos gradus? 5. Cur non coierunt taedae iure? 6. Quo modo ardebant Pyramus et Thisbe?

OPGAVE B. Verber eks verber står i perfektum. Skriv dem i samme tal og person i præsens. S habuit Eks.: “habet” tenuere __________________ fecit __________________ crevit __________________ vetuere __________________ potuere __________________

OPGAVE C. Modus estem person, tal, tid, aktiv/passiv, modus på coissent i l. 60. Hvorfor har det den B modus? Se evt. grammatisk intermezzo om konjunktiv på s. 97.

OPGAVE D. Kasus og sætningsanalyse Bestem kasus og led for følgende ord: 1. contiguas domos (l. 57) 2. coctilibus muris (l. 58) 3. altam urbem (l. 57-58) 4. tempore (l. 60) 5. iure (l. 60) 6. captis mentibus (l. 62)

„

There is a charm about the forbidden that makes it unspeakably desirable.

142

– Mark Twain

Hvilken effekt har forbud på kærlighed? Den amerikanske forfatter Mark Twain (1835-1910) står bag citatet i boksen til venstre. Hvordan kan det sættes i rela tion til det, du har læst om i de første linjer af Pyramus og Thisbe?

7.7. Pyramus et Thisbe, vers 63-70 63

Conscius omnis abest; nutu signisque loquuntur,

quoque magis tegitur, tectus magis aestuat ignis.

Fissus erat tenui rima, quam duxerat olim,

cum fieret, paries domui communis utrique.

id vitium nulli per saecula longa notatum –

quid non sentit amor? – primi vidistis amantes

et vocis fecistis iter, tutaeque per illud

murmure blanditiae minimo transire solebant.

Oversættelse 63

Ingen er vidende om det. De taler med tegn og med blikke.

Jo mere den dækkes, des hedere blir deres kærligheds gløden.

I muren imellem de huse, de havde, var der en lille

revne, som stammede helt fra den tid, da muren blev bygget.

Årene gik, og ingen så fejlen; først I lagde mærke

til den – hvad ser ikke elskov! – og gjorde den til en passage

for jeres stemmer. Igennem den nåede blot ved en hvisken

søde, forelskede ord fra den ene frem til den anden.

GLOSER absum uregelmæssigt verbum, ab + sum, er fraværende aestuo vb1, flammer op amans (amantis) m3, (en) elsker (egentl. præsens participium til amo vb1, elsker) amor (amoris) m3, kærlighed blanditia (-ae) f1, indsmigrende tale communis/-e adj, fælles conscius (-i) m2, (en) medvider cum konjunktion, da domus (domus) f4, hus duco duxi vb3, fører facio feci vb3, gør findo fidi fissum vb3, spalter – fissus erat er plusquam-

perfektum passiv, var blevet spaltet fio vb3, opstår ignis (ignis) m3, ild ille illa illud demonstrativt pronomen, den/det omtalte is ea id demonstrativt pronomen, han/hun/den/det iter (itineris) n3, vej longus adj, lang loquor vb3, taler (verbet er deponent, dvs. det har passiv form, men aktiv betydning) minimus adj, meget lille (egentlig superlativ til parvus lille) murmur (murmuris) n3, mumlen notatus adj, mærket

nullus nulla nullum indefinit pronomen, ingen/intet nutus (nutus) m4, nik olim adv, engang omnis/-e adj, al/hel paries (parietis) m3, væg per præp + akk, gennem primus prima primum numerale, først (bøjes som 1./2. deklination) qui quae quod relativt pronomen, som quis quae quid interrogativt pronomen, hvem/hvad quoque magis adv, desto mere rima (-ae) f1, sprække saeculum (-i) n2, her: generation sentio vb4, mærker

signum (-i) n2, tegn soleo vb 2, plejer tectus adj, skjult (egentlig perfektum participium af tego) tego vb3, dækker tenuis/-e adj, fin transeo uregelmæssigt verbum, trans + eo, går igennem tutus adj, sikker uterque utraque utrumque indefinit pronomen, hver især (af to). Det bøjes som 1./2. deklination undtagen i genitiv og dativ – utrique er dativ singularis. video vb2, ser vitium (-i) n2, fejl vox (vocis) f3, stemme

143

Øjenkontakt Maleriet Thisbe (1909) er udført af den engelske kunstner John William Waterhouse.

Læg mærke til, at Thisbe her har øjenkontakt med beskueren. Hvilken effekt synes du, det har på din oplevelse af motivet?

144

7.8. Opgaver til Pyramus et Thisbe, vers 63-70 OPGAVE A. Sandt eller falsk? Sandt

Falsk

Pyramus og Thisbes kærlighed bliver stærkere pga. forbuddet. Pyramus og Thisbe boede i hver sin bydel i Babylonien. Pyramus og Thisbe talte sammen gennem en revne i muren. Pyramus og Thisbe plejede at tale sammen, når de mødtes på gaden. Pyramus og Thisbe lavede en revne i muren, så de kunne tale sammen.

OPGAVE B. Ordforråd Brug transparensstrategien til at finde betydningen af disse ord fra tekststykket: signis – saecula – amor – murmure – longa – notatum – communis – minimo

Hvilke ordklasser tilhører ordene?

OPGAVE C. Pronominer Nullus – nulla – nullum er et indefinit pronomen, der betyder “ingen”. Søg efter dets bøjningsmønster, og bøj det i alle tre køn, tal og kasus. Hvor adskiller det sig fra 1. og 2. deklination?

OPGAVE D. Dativ om du har set, bruges dativ som kasus til indirekte objekt, men der er også en S del adjektiver, der følges af dativ, fx similis, lig: similis mihi est: “han er lig mig”. I l. 66 og 67 er der adjektiver, der følges af dativ. Hvilke?

OPGAVE E. Verber Bestem formerne vidistis og fecistis l. 68-69.

145

OPGAVE F. Syntaks Analysér de to sætninger, der er omskrevet til SVO-ordstilling. 1. l. 65-66. Der er en hovedsætning og to ledsætninger. HS: Paries communis utrique domui fissus erat tenui rima LS: quam duxerat olim, LS: cum fieret. 2. l. 69-70. Der er en helsætning: HS: tutaeque blanditiae solebant transire per illud murmure minimo.

OPGAVE G. Ablativ Find tre eksempler på instrumental ablativ i tekststykket vers 63-70.

OPGAVE H. Sproghistorie Det latinske ord fissus (egtl. et perfektum participium af findo) optræder i vers 65. Kan du komme i tanke om ord i moderne dansk, der er direkte forbundet til det? (Her er det tilladt med både stuerene og mindre stuerene svar!).

OPGAVE I. Indhold I denne passage (vers 63-70) fremhæves det, at revnen har eksisteret i mange, mange år. Hvilken effekt har denne oplysning?

146

7.9. Pyramus og Thisbe, vers 71-88 Oversættelse 71

Ofte, når Thisbe var her og Pyramus der, og de havde

mærket hinandens begærlige åndedræt, måtte de sige:

“Grusomme væg! Hvorfor skiller du to, der elsker hinanden?

Var det så slemt, om du lod os nyde den fulde forening,

eller, hvis det er for galt, at du lod vores kys slippe gennem!

Ikke fordi vi ikke må takke dig for, at der dog er

vej for kærlige ord til hinandens elskede øre!”

Således lød deres klage på hver sin side af muren,

til det blev sent, og de sagde godnat og kyssede væggen

hver på sin side med kys, som dog ikke kom frem til den anden.

Morgenstunden, der fulgte, jog nattens stjerner fra himlen,

og duggen på græsset forsvandt for solens varmende stråler.

Begge tar plads som sædvanlig, og hviskende klager de længe,

før de omsider beslutter sig for at forsøge i nattens

stilhed at stjæle sig ud og narre slaven ved døren,

og derpå også gå helt ud af byen med alle dens huse.

Og for at undgå at fare vild derude på landet

enes de om at mødes ved Ninus’ grav, under træet.

Lisa Simpson som Thisbe I den amerikanske tv-serie The Simpsons er ét af afsnittene bygget op omkring en reference til Ovids Pyramus og Thisbe. I afsnittet er Lisa interesseret i en dreng, som hendes mor (Marge) ikke bryder sig om. Se et klip fra afsnittet:

prx.dk/3sfb8

147

7.10. Opgaver til Pyramus og Thisbe, vers 71-88 OPGAVE A. Hvad mon Pyramus og Thisbe siger til hinanden? I vers 71-88 har du læst om, hvordan Pyramus og Thisbe længes efter hinanden på hver side af væggen. Vi hører også et eksempel på en replik, de siger (når de taler til væggen). Men vi hører ikke, hvad de siger til hinanden. Vi har kun en beskrivelse af, at de hviskende udveksler søde og forelskede ord, og at de kan mærke hinandens begærlige åndedræt. Forestil dig, at Pyramus og Thisbe var unge i din egen tid, og at de begge var forsynet med en mobiltelefon, så de kunne kommunikere via sms eller lignende. Hvad ville de skrive til hinanden?

ØVELSE 1.

Skriv en sms-korrespondance mellem Pyramus og Thisbe, som du selv finder på. Du skal skrive den på dansk og gerne så autentisk teenageagtigt som muligt. Det skal kunne mærkes, at de er meget forelskede, men også meget unge.

OPGAVE B. Latinske sætninger, som Pyramus og Thisbe kunne have sagt til hinanden I skemaet nedenfor ser du en række opdigtede bud på latinske sætninger, som Pyramus og Thisbe kunne have sagt til hinanden gennem væggen – et par af dem er inspireret af en anden forelsket romer, som du kender fra kapitel 6. I højre side af skemaet ser du en dansk oversættelse af de latinske sætninger, men blandet sammen i en forkert rækkefølge. Find frem til, hvilken latinsk sætning der hører sammen med hvilken dansk sætning. Brug din viden fra forrige kapitel, og gæt derudover ved hjælp af transparensstrategien.

148

Latin

Dansk

1. Vivamus, mea Thisbe, atque amemus

a. Jeg elsker dig

2. Nubere tibi malo quam Iovi

b. Jeg vil hellere gifte mig med dig end med Jupiter

3. Te desidero multo

c. Giv mig tusind kys

4. Da mi basia mille

d. Jeg vil altid elske dig

5. Te amo

e. Jeg elsker dig højt [meget]

6. Semper te amabo

f. Lad os leve, min Thisbe, og lad os elske

7.11. Pyramus et Thisbe, vers 89-101 89

[...] arbor ibi niveis uberrima pomis,

ardua morus, erat, gelido contermina fonti.

Pacta placent; et lux, tarde discedere visa,

praecipitatur aquis, et aquis nox exit ab isdem.

Callida per tenebras versato cardine Thisbe

egreditur fallitque suos adopertaque vultum

pervenit ad tumulum dictaque sub arbore sedit.

Audacem faciebat amor. Venit ecce recenti

caede leaena boum spumantis oblita rictus

depositura sitim vicini fontis in unda;

quam procul ad lunae radios Babylonia Thisbe

100

vidit et obscurum timido pede fugit in antrum,

101

dumque fugit, tergo velamina lapsa reliquit.

GLOSER ab præp + abl, fra ad præp + akk, til/ved adopertus adj, tildækket (egentl. perfektum participium af adoperio vb4, tildækker) antrum (-i) n2, (en) hule aqua (-ae) f1, vand arbor (arboris) f3, træ arduus adj, stejl audax (audacis) adj, modig Babylonius adj, babylonsk bos (bovis) m3, okse caedes (caedis) f3, drab + genitiv callidus adj, snild conterminus adj, nær ved + dativ depositura “for at stille” – egentl. futurum participium af depono vb3, stiller – her frit prædikat til løvinden dictus adj, aftalt (egentl. perfektum participium af dico dixi dictum vb3, siger) discedo vb3, fjerner mig dum konjunktion, mens ecce adv, se der! egredior vb3, går ud (verbet er deponent, dvs. det har passiv form, men aktiv betydning)

exeo uregelmæssigt verbum, ex + eo, går ud facio vb3, gør fallo vb3, fører bag lyset fons (fontis) m3, kilde fugio vb3, flygter gelidus adj, iskold ibi adv, der idem eadem idem, demonstrativt pronomen, den samme (is ea id + dem) in præp + akk, til in præp + abl, i lapsus adj, gledet (egentl. perfektum participium af labor lapsus sum vb3, glider, falder) leaena (-ae) f1, løvinde luna (-ae) f1, måne lux (lucis) f3, lys morus (-i) f2, morbærtræ niveus adj, snehvid nox (noctis) f3, nat oblitus adj, oversmurt (egentl. perfektum participium til oblino oblevi oblitus vb3, oversmører) obscurus adj, mørk pactum (-i) n2, aftale per præp + akk, gennem

pervenio vb4, kommer hen til pes (pedis) m3, fod placeo vb2, behager pomum (-i) n2, frugt praecipito vb1, styrter hovedkulds – i passiv styrter mig til + dativ procul adv, langt borte quam relativt pronomen i akkusativ femininum, som – det viser tilbage til leaena, løvinden. Se qui quae quod. radius (-i) m2, stråle recens (recentis) adj, nylig (recenti er ablativ singularis) relinquo reliqui vb3, efterlader rictus (rictus) m4, gab sedeo sedi sessum vb2, sidder sitis (sitis) f3, tørst spumo vb1, skummer (spuman tis er præsens participium i akk. plur. i en sjælden form, hvor flertalsendelsen er -is i stedet for -es) sub præp + abl, under suus possesivt pronomen i 3. pers. sing., sin tarde adv, langsomt tenebra (-ae) f1, skygge

tergum (-i) n2, ryg Thisbe (Thisbes) f, Thisbe – ordet bøjes efter en græsk bøjning timidus adj, frygtsom tumulus (-i) m2, gravhøj uber (uberis) adj, frugtbar, uberrima er superlativ, meget frugtbar unda (-ae), f1, vand velamen (velaminis) n3, slør versato cardine “efter at dørhængslet var drejet omkring”. Versato cardine består af et substantiv, cardine, og et participium i perfekum, versato. Begge står i ablativ og kaldes absolut ablativ. Det er et adverbialled, der består af et substantiv eller pronomen og et participium. På dansk oversættes det som en ledsætning. vicinus adj, nærliggende video visi visum vb2, ser – i passiv, forekommer/synes venio vb4, kommer vultus (vultus) m4, ansigt

149

Oversættelse 89 Dér

stod nemlig et træ med en fylde af snehvide frugter

på sine grene, en morbær, der rejste sig over en kilde.

De enes om planen; og dagen går (men skrider kun langsomt!),

til solen synker i havet og natten stiger af samme.

Døren går på sit hængsel, og Thisbe smutter på snild fod

ud gennem mørket, uden at ses, med et slør for sit ansigt,

og kommer til graven og sætter sig ned under træet som aftalt.

Kærlighed gav hende mod. Men se, der kommer en løve,

med blod af flænsede okser omkring sine frådende kæber,

for at få stillet sin tørst i kildens kølige vande.

Thisbe så den på afstand i månens lys, og på skræmt fod

100

tyr Babylonierinden ind i en buldermørk hule.

101

Men under flugten taber hun sløret bag sig på jorden.

Thisbe på flugt Illustration fra italiensk bog om metamorfoserne. 17. århundrede. I baggrunden ses Thisbe, der ygter ved synet af løvinden. fl

150

7.12. Opgaver til Pyramus et Thisbe, vers 89-101 OPGAVE A. Ordforråd Nedenfor er indsat illustrationer, der repræsenterer en række substantiver, som optræder i vers 89-101. Hvilke latinske ord passer til hvilken illustration? Find frem til konkrete substantiver ved at kigge i den latinske tekst eller i gloselisten. (Der er flere mulige svar til nogle af illustrationerne). Notér køn og deklination for hver glose.

Eks.: “Amor, m3”

________________

151

OPGAVE B. Indsæt gloser u skal du placere de latinske gloser, som du netop har fundet ovenfor, i flg. N latinske sætninger, så de giver mening. Husk at ændre på ordets kasusendelse, når det er nødvendigt! 1. Thisbe in _______________ (en hule) fugit. 2. Thisbe _______________ (løvinden) timet. 3. Pyramus et Thisbe ante _______________ (et træ) sunt. 4. Thisbe _______________ (tørklædet) relinquit. 5. Thisbe videt _______________ (månen). 6. (Kærligheden) _______________ omnia videt. 7. (Foden) _______________ pervenit ad _______________ (gravhøjen).

OPGAVE C. Kasus 1. Hvilken kasus og hvilket led er niveis pomis? 2. Hvilken kasus er gelido fonti? Hvorfor? 3. Hvilket ord lægger obscurum i l. 100 sig til? 4. I l. 100 og l. 101 er der to adverbialled i ablativ uden præposition, en instrumental og en separativ. Hvilke?

OPGAVE D. Sætningsanalyse edenfor står l. 96-98 med SVO-ordstilling. Analysér den, inden du går til origiN nalteksten. Læg mærke til, at både oblita og depositura er frie prædikater til leaena. Se evt. grammatisk intermezzo om bl.a. frit prædikat s. 63-65. Se desuden grammatisk intermezzo om adverbiel akkusativ s. 180 for at forstå spumantis rictus. Ecce leaena venit oblita spumantis rictus recenti caede boum depositura sitim in vicini fontis unda.

ØVELSE 2. Vidste du?

At R.I.P. (“Rest In Peace”) egentlig stammer fra det latinske udtryk requiescat in pace? Verbet står i konjunktiv, og det gør det, fordi det i virkeligheden skal oversættes med en ønskesætning, hvis det skal oversættes helt tekstnært: “Gid han/hun må hvile i fred!” Hvad vil det så hedde, hvis der er to personer, som ligger i samme grav?

152

OPGAVE E. Frit prædikat I l. 94 er der et frit prædikat til Thisbe. Hvilket? Der er også et frit prædikat i l. 101, nemlig lapsa. Hvad lægger det sig til?

OPGAVE F. Indhold vad sker der i sætningen l. 91-92? Den står nedenfor med SVO-ordstilling: H … et lux praecipitatur aquis, et nox exit ab isdem aquis. Fra hvis synsvinkel ses tarde discedere visa?

Forskellige former for ablativ Ablativ. Kan du huske, at der ud over instrumental ablativ også findes separativ og lokativisk ablativ, som bruges til adverbialled? Separativ ablativ bruges ved verber, der beskriver en fjernelse fra noget: Leaena depellit amantes tumulo – “løvinden fordriver de elskende fra gravhøjen”. Se s. 43.

Alternativt mødested?

Hvis Pyramus og Thisbe skulle have valgt et mindre farligt mødested, kunne de være taget ind til byen i stedet for. Fx kunne de have arrangeret en date på et lokalt spisested. Eller de kunne have købt takeaway i en af de mange taberna’er, som lå rundt omkring i de romerske byer. På billedet ser du et eksempel på en taberna fra byen Herculaneum. I disken er indbygget huller med store krukker under, i hvilke der var varme retter, som kunne købes. Hvad tror du ville være et bud på en romersk scoreret?

153

7.13. Pyramus og Thisbe vers 102-141 Oversættelse

154

102

Løven stiller sin grådige tørst med masser af slurke,

103

og på sin vej tilbage til skoven ser den tilfældigt

104

sløret og flænger med blodige tænder den florlette silke.

105

Pyramus (der var forsinket) så rovdyrpoternes aftryk

106

tydeligt tegnet i støvet og blev så bleg i sit ansigt.

107

Så fandt han sløret, flænget og blodigt på jorden, og råbte:

108

“Én nat bliver da to forelskedes skæbne! Af hvilke

109

Thisbe alene var den, der fortjente at frydes ved livet!

110

Thi skylden har jeg! Dit arme blod er det mig, der har udgydt –

111

mig, som har bedt dig komme om natten til rædsomme steder

112

uden at være der først! Kom, alle I løver, der jager

113

her under klippen, og riv mig i stykker med grådige tænder

114

og æd det hjerte, som sidder i brystet på denne forbryder!

115

Dog, det er fejt kun at ønske sig død!” Så tager han Thisbes

116

slør i sin hånd og begiver sig hen til det træ, de har aftalt.

117

Han kyssed det med sine læber og væded det i sine tårer

118

medens han sagde de ord: “Drik også blodet fra mit bryst!”

119

Dermed drog han sit sværd af skeden og stak det i livet,

120

og uden at tøve trak han det ud af den rygende vunde.

121

Døende lå han på jorden, og blodet sprøjted i vejret,

122

ganske som når der er sprunget et rør, fordi blyet er tæret,

123

og vand kommer hvislende ud af et hul, der er næsten usynligt,

124

og hvæser tværs gennem luften i lange pulserende stråler.

125

Træets frugter bestænkes af blodet, og farven forandres

126

og bliver sort, medens roden drikker af blodet og giver

127

purpurskær til de bær, der hænger under dets grene.

128

Thisbe er bange endnu, men vil ikke skuffe sin elsker.

129

Hun vover sig frem og søger ham både med øje og hjerte,

130

ivrig for at fortælle, hvor stor en fare hun var i.

131

Stedet fandt hun og kendte da også træet på formen,

132

men bærrenes farve er sær. Måske er det ikke det samme.

133

Medens hun tænker, ser hun en blodig krop, som i krampe

134

vælter sig rundt, og hun standser forskrækket og bliver så bleg som

135

buksbommens ved, og mærker et gys – som når vandet på havet

136

kruses og kreppes, når ilingers pust bestryger dets flade.

137

Men da hun efter en stund kan se, det er ham, som hun elsker,

138

slår hun sig på sit uskyldige bryst med lydelig klage,

139

flår sig i håret og kaster sig ned på sin døende elsker,

140

fylder hans sår med sin gråd og blander hans blod med sin tåre,

141

fæster et kys på hans iskolde kind og råber i smerte:

155

7.14. Opgaver til Pyramus og Thisbe, vers 102-141 OPGAVE A. Hvad er det første, Pyramus får øje på, da han nærmer sig det aftalte mødested? Og hvad konkluderer han hurtigt?

OPGAVE B. vordan er hans reaktion? Føler han skyld? (Og bør han det, H ifølge dig? Er der noget i teksten, der antyder dette?)

OPGAVE C. Hvordan beskrives måden, hvorpå Pyramus tager sit eget liv? Læg mærke til, hvad der sammenlignes med i den forbindelse. Hvilken effekt synes du denne sammenligning har på fremstillingen?

OPGAVE D. Hvad sker der med træet lige efter Pyramus’ selvmord?

ØVELSE 3.

Ved du egentlig, hvordan et morbær ser ud? Og kan man spise det? Søg på “morbær” på nettet, og find et rigtigt billede (fotografi) af morbær. Led også efter en opskrift, hvor morbær indgår som en ingrediens. Tjek også på nettet, hvad det botaniske navn for morbær er.

156

OPGAVE E. Hvem finder Pyramus lige efter hans selvmord?

OPGAVE F. Beskriv Thisbes reaktion, da hun finder Pyramus.

7.15. Pyramus et Thisbe, vers 142-150 142

“Pyrame,” clamavit, “quis te mihi casus ademit?

143

Pyrame, responde! tua te carissima Thisbe

144

nominat; exaudi vultusque attolle iacentes!”

145

ad nomen Thisbes oculos a morte gravatos

146

Pyramus erexit visaque recondidit illa.

147

Quae postquam vestemque suam cognovit et ense

148

vidit ebur vacuum, “tua te manus” inquit “amorque

149

perdidit, infelix! est et mihi fortis in unum

150

hoc manus, est et amor: dabit hic in vulnera vires”.

Oversættelse 142

“Pyramus! Hvilken forfærdelig skæbne har taget dig fra mig?

143

Pyramus! Svar! Det er Thisbe, din allerkæreste Thisbe!

144

Hør dog! Så slå dog øjnene op! De er lukket og trætte!”

145

Pyramus åbned ved lyden af Thisbes navn sine øjne,

146

tynget af døden; han så sin Thisbe – og lukked dem atter.

147

Da pigen fik øje på sløret og så, at sværdet var draget

148

af elfenbensskeden, råbte hun: “Ak! Din hånd og din elskov

149

endte dit liv. Men er min hånd svag, til det har den styrke,

150

og kærlighed skænker mig kraft til at støde mig sværdet i hjertet.”

GLOSER a/ab præp + abl, af ad præp + akk, her: ved adimo ademi vb3, fratager (nogen noget – i henholdsvis dativ og akkusativ) attollo vb3, løfter carissimus adj, allerkæreste casus (casus) m4, tilfælde/ skæbne clamo clamavi vb1, råber cognosco cognovi vb3, kender do vb1, giver ebur (eboris) n3, sværdskede af elfenben ensis (ensis) m3, sværd erigo erexi vb3, løfter exaudio vb4, hører fortis/-e adj, stærk

gravatus adj, tynget (egentl. pefektum participium af gravo vb1, gør tung) hic haec hoc demonstrativt pronomen, denne/dette iaceo vb2, ligger (præsens participium iacens (iacentis) liggende) in præp + akk, til infelix (infelicis) adj, ulykkelig inquit uregelmæssigt verbum, siger manus (manus) f4, hånd mors (mortis) f3, døden nomen (nominis) n3, navn nomino vb1, kalder oculus (-i) m2, øje perdo perdidi vb3, ødelægger postquam konjunktion, efter at

Pyramus (-i) m2, Pyramus quae relativt pronomen, der kaldes overgangsrelativ. Det oversættes “hun”. quis quae quid interrogativt pronomen, hvem/hvad recondo recondidi vb3, skjuler respondeo vb2, svarer suus sua suum possessivt pronomen 3. pers., sin/sit Thisbe (Thisbes) f – navnet bøjes efter en græsk bøjning tuus tua tuum possessivt pronomen, 2. pers., din unus numerale, en vacuus adj, uden (+ ablativ) vestis (vestis) f3, klædning video vidi vb2, ser

vis f3, kraft – findes ikke i genitiv og dativ singularis – i pluralis vires, vires, virium, viribus, viribus. visa illa – “efter at have set hende.” Visa illa består af et pronomen, illa og et participium i perfekum, visa. Begge står i ablativ og kaldes absolut ablativ. Det er et adverbialled, der består af et substantiv eller pronomen og et participium. På dansk oversættes det som en ledsætning. vulnus (vulneris) n3, sår vultus (vultus) m4, ansigt

157

7.16. Opgaver til Pyramus et Thisbe, vers 142-150 OPGAVE A. Ordforråd Odd one out. Hvilket ord passer ikke ind? clamavit – exaudi – Thisbe – dabit tua – te – mihi – carissima quae – ense – casus – amor manus – infelix – fortis – carissima manus – occulos – et – vultus

OPGAVE B. Substantiver Der er to substantiver, der bøjes efter 4. deklination i tekststykket: casus og vultus. Bøj de to ord i alle kasus i singularis og pluralis, og bestem, hvilken form de har i tekststykket.

OPGAVE C. Verbernes tider I tekststykket her er mange verber i perfektum aktiv 3. person singularis. Skriv formen i 3. person singularis præsens aktiv. Husk at holde øje med, hvilken bøjning ordet har. Perfektum

Præsens

clamavit (l. 142)

Eks.: “clamat”

ademit (l. 142) erexit (l. 146) condidit (l. 146) cognovit (l. 147) vidit (l. 148) perdidit (l. 149)

OPGAVE D. Kasus ense i l. 147 er ablativ. Hvorfor?

OPGAVE E. Indhold vad mener Thisbe i l. 149-150, når hun siger, at hendes hånd og kærligheden er H stærk in unum hoc?

158

Nøgenhed i den nyklassiske kunst Pyramus og Thisbe, maleri fra 1799 malet af den franske kunstner Pierre-Claude Gautherot. At nøgenhed optræder i dette maleri, skyldes først og fremmest den tid, som maleren befinder sig i, hvor den antikke klassiske kunst er på mode.

159

7.17. Pyramus og Thisbe, vers 151-166 Oversættelse 151 “I

160

døden følger jeg dig, og skal kaldes den arme, der både

152

voldte og fulgte dig i den. Og vi, som elsked hinanden,

153

til døden os skilte, vi to skal end ikke skilles af døden!

154

Jer, I usalige fædre, min egen og Pyramus’ også,

155

beder jeg vise respekt for vort sidste ønske på jorden

156

og ikke forholde os to, som kærligheden og døden

157

forenede sådan, at hvile i selv samme urne i graven.

158

Du træ, hvis skygge nu falder på ét lig, men som om føje

159

tid skal lade den falde på tvende, bevar du et minde

160

om vores blod og behold den sorte begravelsesfarve

161

på dine bær til minde om os to, der fulgtes i døden!”

162

Således var hendes ord, og hun satte sig sværdet for brystet

163

og styrted sig i det, hedt som det var af Pyramus’ dødssår.

164

Guderne rørtes, og fædrene også, af hendes bønner:

165

farven på morbærrens frugter er sort, når de er blevet modne,

166

de elskendes aske og bene fandt hvile i selv samme urne.

Hvem taler Thisbe til?

En illustreret side fra en fransk bog med fortællingen om Pyramus og Thisbe (ca. 1850). Læg mærke til, at Thisbe ikke kigger på Pyramus. Hvem taler hun mon til her?

161

7.18. Opgaver til Pyramus og Thisbe, vers 151-166 OPGAVE A. Indhold I nden Thisbe retter sværdet mod sig selv, ytrer hun sig om, hvad hun mener, der skal stå som et evigt minde for hendes og Pyramus’ skæbne. Hvilket minde er dette? Hvordan kan man sige, at hendes ønske går i opfyldelse?

OPGAVE B. R.I.P. Pyramus et Thisbe yramus og Thisbe fik ifølge Ovids fortælling ikke nogen gravsten, men hvilket P latinsk citat ville have været passende at skrive på en gravsten for de to elskende? Vælg mellem nedenstående forslag – men først skal du finde ud af, hvad der betyder hvad. (NB! Forslagene er en blanding mellem ægte latinske citater fra klassisk latin, fx citater fra kendte romerske antikke forfattere, og moderne latinske citater, dvs. sætninger, som i nyere tid er blevet konstrueret til særligt brug).

162

Latinsk citat

Dansk oversættelse

1. Veni, vidi, vici

a. Grib dagen

2. Nunc est bibendum

b. Giv aldrig op, overgiv dig aldrig

3. Requiesca(n)t in pace

c. Tavshed er guld

4. Amor vincit omnia

d. Døden er (betyder) derfor intet for os

5. Carpe diem

e. Nu skal der drikkes

6. Memento mori

7. Non desistas, non exieris

g. Ægte kærlighed dør aldrig

8. Nil igitur mors est ad nos

h. Jeg kom, jeg så, jeg sejrede

9. Familia ante omnia

Hvil i fred

10. Amor verus numquam moritur

Kærlighed overvinder alt

11. Mea culpa

k. Familien før alt (andet)

12. Silentium est aureum

13. Tempus fugit

m. Husk, at du skal dø

Min skyld

Tiden flyver/flygter

7.19. Pyramus’ og Thisbes mange ansigter Myten om Pyramus og Thisbe er blevet genfortalt utallige gange på tværs af tid. Én af måderne, den ofte er blevet genfortalt på, er via malerier og skulpturer, men også på fx brugsgenstande som tallerkner. Det kan være interessant at kaste et blik på, hvor forskelligt de to elskende fra Babylonien er blevet fremstillet gennem tiden.

Når døden forstærker kærligheden

I mange af de helt store kærlighedsfortællinger bliver døden brugt som ramme for at understrege, hvor stærk kærligheden er. I eventyret om Snehvide tror prinsen også, at Snehvide er død. Kan du komme i tanke om andre kærlighedshistorier, hvor døden bidrager til at fremhæve kærlighedens kraft?

Kunstkeramik Tallerken fra 1535, Baldassare Manara. Den kan ses på Petit Palais i Paris.

163

ØVELSE 4.

Sammenlign de fire forskellige billeder af Pyramus og Thisbe nedenfor. H vilket er ældst? Hvad lægger du mærke til af forskelle og ligheder? (Er motivet fx det samme? Er der forskel på detaljegraden?) Læg mærke til personernes påklædning på de forskellige billeder.

Vægmaleri fra hus i Pompeji (1. årh. e.v.t.)

Mosaik fra Dionysos’ hus på Cypern (2. årh. e.v.t.?)

Oliemaleri på træ fra renæssancen af den tyske kunstner Hans Baldung Grien (1484-1545)

Farvet træsnit fra byen Metz (1840/1852)

164

7.20. Perspektivtekster til Ovid Sulpicia er navnet på den eneste kvindelige romerske forfatter, som vi kender til. Vi har kun ganske få tekster, som tilskrives hendes hånd. Hun levede i slutningen af det første århundrede f.v.t., dvs. at hun var samtidig med Augustus, som hendes onkel, Messalla, desuden var en nær ven af. De få digte, der findes af hende, er bevaret i en samling af den romerske digter Tibuls kærlighedsdigte. Og vi ved ikke, hvordan hun har set ud.

SULPICIA, Digt 9 1

Vildsvin, hvor du end er; i bjergsidens kølige tætning

eller på engenes græs, skån min elskede dreng.

Gid dine hårde tænder aldrig må hvæsses i nærkamp.

Amor selv vil stå vagt, føre ham hjem uden mén.

(Her er nogle linjer måske gået tabt.)

Delos’ gudinde* indgød ham jagtlyst og førte ham fra mig.

Åh, må skovene dø! gid alle hunde går bort!

Det er jo skingrende vanvid at omringe byttedyr på en

tilgroet skråning, når ens hænder er sarte som hans.

Hvorfor dog snige sig ind på et hvilende rovdyr og lade

brombærkrattene flå så hvide ankler til blods?

Jeg havde frivilligt delt alle jagtens strabadser, Cerinthus,**

båret de snoede net tværs over bjerge for dig,

søgt i skovbundens muld efter spor af ilende hjorte,

løsnet kæden af jern fra din hurtige hund.

Skoven vil først være noget for mig, mit lys, når det ses, at

vi to har tumlet os rundt midt iblandt fælder og net.

Lad blot vildsvinet vriste sig uskadt fra garnet, så længe

ingen forstyrrer os, når vi slipper drifterne løs.

Nu, uden mig, standser Venus’ leg, og Diana får magten,

fold nu din artige hånd, artige dreng, om dit net.

Bliver min elskede stjålet fra mig af et snu stykke hunkøn,

lad hende fanges og flås sønder af grusomme dyr.

Skænk din far den fornøjelse at være ene om jagtens

glæder, kom hjem i en fart, kom til min ventende favn.

* Delos’ gudinde er jagtgudinden Artemis/Diana. ** Cerinthus er Sulpicias kæreste.

165

OPGAVE A. Spørgsmål til Sulpicias Digt 9 1. Hvilken stemning er jeget i digtet i? Hvorfor? 2. Hvilken relation har jeget og Cerinthus til hinanden? Hvorfor er de ikke sammen i digtet? 3. Hvad er jeget bange for, at der skal ske? 4. Hvordan beskrives Cerinthus i digtet? Hvilke fysiske kendetegn har han? 5. Hvad mener jeget om skoven? Har hun selv lyst til at opholde sig i skoven? 6. Hvordan vil du beskrive forholdet mellem jeget og Cerinthus i forhold til deres køn? 7. Er der noget i Sulpicias digt, der kan relateres til historien om Pyramus og Thisbe?

SULPICIA, Digt 14 1

Åndssvage fødselsdag, nu skal vi rejse til bøhlandet langt væk

fra min Cerinthus og der holde en glædesløs fest.

Hvad er da bedre end Rom? Er dit gods i Arretium med dets

marker, dets iskolde flod, noget for piger som mig?

Slap nu af, onkel Messalla, med dine bekymringer for mig:

ofte er rejser jo kun bøvlede og til besvær.

Dersom man bortfører mig, er min sjæl og min tanke i byen,

jeg bliver tvunget og har ingen magt over mit liv.

SULPICIA, Digt 15

166

Ved du, at rejsen, som gjorde din kæreste vred, nu er aflyst?

På fødselsdagen kan hun være i byen med dig.

Så lad os alle fejre den dag, som du egentlig ikke

troede vi skulle få, men som vi heldigvis fik.

OPGAVE B. Spørgsmål til Digt 14 1. Hvorfor vil digterjeget (Sulpicia) ikke på landet for at holde sin fødselsdag? 2. Hvem henvender hun sig til? 3. Hvad tror du, årsagen kan være til, at hendes onkel Messalla er bekymret for hende? 4. Hvordan kan digtet bruges som perspektiv til fortællingen om Pyramus og Thisbe?

OPGAVE C. Spørgsmål til Digt 15 1. Hvordan er stemningen i digtet? Hvorfor? 2. Hvor gamle er mon personerne i digtene? Giv eksempler fra teksterne.

Hvad ved vi om Sulpicia? Vi ved ikke, hvordan Sulpicia har set ud, men vi ved, at hun levede i den sidste tredjedel af det før ste århundrede f.v.t. Her ses en romersk kvinde med stylus og skrivetavle fra ca. 50 e.v.t.

167

Seneca og stoicismen

168

8.1. Hvem var Seneca? Seneca var romersk borger, født i Corduba i provinsen Hispania, det nuværende Spanien. Sammen med sin familie flyttede han som barn til Rom, formentlig for at både han og hans brødre kunne gøre politisk karriere. Senecas far var forfatter, og nogle af hans bøger om retorik er bevarede. Seneca kendes derfor også som Seneca den yngre (4 f.v.t.-64 e.v.t.), mens hans far kaldes Seneca den ældre (54 f.v.t.-ca. 39 e.v.t.). Sene ca begyndte sin karriere under den anden romerske kejser, Tiberius, og blev kendt for sine retoriske evner og særlige talestil, der kom til at præge forfattere i samtiden og eftertiden. Under den fjerde romerske kejser, Claudius, faldt Seneca i unåde hos kejserinden, Messalina. Han blev med beskyldninger om en affære med Julia, et medlem af kejserfamilien, sendt til Korsika i eksil i årene 41-48 e.v.t. Messalina blev dræbt i 48 e.v.t., hvorefter Agrippina den yngre blev gift med Claudius og dermed blev den nye kejserinde. Hun kaldte Seneca tilbage til Rom og gjorde ham til lærer for sin søn Nero. Nero blev Roms kejser i 54 e.v.t., da Claudius døde, og Seneca blev dermed en af de mest centrale rådgivere for den unge kejser. Nero var kun 17 år gammel, da han blev kejser.

Dobbeltbuste: Seneca er her, mens den græske filosof Sokrates (469-399 f.v.t.) kan anes på den anden side.

e.v.t.

64 Senecas død (befalet af Nero) 62 Seneca trækker sig som rådgiver for Nero

54 Nero bliver kejser (og Seneca hans rådgiver)

41-54 Claudius er kejser

41-48 Senecas landsforvisning/eksil

14 Kejser Augustus dør

4 Senecas fødsel

169

f.v.t.

Seneca og Sokrates

Nero og Seneca

På Prado- museet i Madrid kan du se en skulptur af Nero og Seneca lavet af Eduardo Barrón Gonzales (1904). Hvem er hvem, tror du? Begrund dit svar ud fra iagttagelser.

I den første periode af Neros regeringstid (54-59 e.v.t.) havde Seneca stor, politisk indflydelse og magt, men Nero udviklede sig til at blive mere og mere tyrannisk. Der gik rygter om, at Nero selv stod bag Roms brand (64 e.v.t.), og han lader til at have stået bag mordet på både sin hustru, Octavia, og sin mor, Agrippina, i 59 e.v.t. Det blev efterhånden uudholdeligt for Seneca at arbejde sammen med Nero, som han ellers i to essays havde rådet til at herske med clementia (mildhed). Han bad derfor om sin afsked i 62 e.v.t. og levede derefter tilbagetrukket. I 64 e.v.t. blev en konspiration om at afsætte Nero afsløret, og flere højtstående romere, bl.a. Seneca, blev anklaget for at være medskyldige og dømt til at tage deres eget liv. Senecas død er skildret af historikeren Tacitus. Det gik meget dramatisk for sig, som du vil kunne læse senere. Nogle af Senecas kritikere har beskyldt ham for dobbeltmoral, fordi han i sine skrifter på den ene side opfordrer til mådehold og lægger vægt på, at magt og penge er underordnede, for at et menneske kan blive lykkeligt, men på den anden side var han selv umådeligt rig og magtfuld. Flere steder i sit forfatterskab siger Seneca dog, at det faktisk er endnu sværere at leve som et godt menneske, for ikke at tale om en stoisk vismand, hvis man har stor rigdom og berømmelse. Selvom rigdom og berømmelse er noget, vi som mennesker stræber efter og ønsker, kan det ikke gøre os lykkelige.

170

Valeria Messalina

Kejserinde Messalina (ca. 17-48 e.v.t.) fik et dårligt rygte, både pga. episoden med Seneca, som er blevet anset for politisk motiveret, og fordi hun blev beskyldt for at være promiskuøs, idet hun havde en ukontrolleret sexlyst. Historikere fortæller, at hun blev dræbt, fordi hun var blevet afsløret i at forberede et attentat mod kejser Claudius. Hun blev efterfølgende underkastet en damnatio memoriae, som betød, at mindesmærker for hende skulle fjernes fra offentlige steder. Tv. Peder Severin Krøyer: Messalina (1881) Nederst. Hans Makart: Charlotte Wolter som Messalina (1875)

171

Peter Paul Rubens: Senecas død (1612-15)

172

8.2. Stoicismen Den filosofiske retning stoicisme blev grundlagt af den græske filosof Zenon (ca. 326-264 f.v.t.). Navnet stammer fra det sted i Athen, stoa poikile, hvor Zenon og stoikerne underviste i filosofi. Før Senecas tid var der mange andre stoikere, der arbejdede med filosofien. Stoikerne beskriver verden som et organisk hele, der gives liv – og styres – af viden. Viden og fornuft stammer fra et guddommeligt, aktivt “førsteprincip”, der kaldes logos. Logos er en slags verdensfornuft. Fornuften (ratio) har mennesket del i. Ratio findes i menneskets sjæl (animus), som består af ånd (spiritus). Denne spiritus er fælles med verdensånden, som igen hænger sammen med logos. Hvert menneske har altså et kim af denne verdensånd i sin sjæl, og det skaber et særligt fællesskab mellem mennesker, en opfattelse, der ligger i tråd med senere opståede teorier om naturret og menneskeret. Vejen til lykken for en stoiker er at leve i overensstemmelse med naturen (natura), som er styret af logos.

Den såkaldte Attalos-stoa i Athen blev oprindelig opført i 100-tallet f.v.t. Billedet viser en søjlegang i rekonstruktionen af bygningen fra midten af 1950’erne.

8.3. Stoicismen hos Seneca Hos Seneca kommer stoicismen mere til udtryk gennem en moralsk praksis end gennem en præsentation af en filosofisk teori. Den moralske praksis henvender sig især til det enkelte menneskes livsførelse. Alle mennesker kan lære dyden (virtus) at kende, og det er dyden, som får mennesket til at handle godt. Virtus oversættes som regel med dyd, men man kunne også oversætte det med etisk dygtighed eller duelighed. På latin er ordet virtus en oversættelse af det græske ord arete. Det er en etisk indsigt eller visdom. Det verbum, Seneca bruger om at opnå den, er “at lære” (discere). Denne etiske dygtighed har forskellige former, fx retfærdighed, mådehold, tapperhed – senere kendt som kardinaldyderne. Beviset for, at virtus kan læres, er, at slette mennesker kan blive gode gennem indsigt. At opnå visdom (græsk sofia, latin scientia eller sapientia) er i sig selv det vigtigste mål for et menneske. Derfor spiller den stoiske vismand rollen som forbillede for et menneske. Som Seneca siger i brev 47, der også går under navnet Slavebrevet, er det værre selv at handle uretfærdigt, end det er at blive behandlet uretfærdigt – det første leder nemlig til, at man selv bliver et dårligere menneske, mens man ikke bliver et dårligere menneske, fordi man bliver behandlet uretfærdigt af andre. Dette var allerede en grundtanke hos den græske filosof Sokrates, som var ét af Senecas store forbilleder.

173

De fire kardinaldyder

Selvbeherskelse (græsk sofrosyne og latin temperantia) har ofte en kande vin og et bæger. Visdom (græsk fronesis og latin prudentia eller sapientia) holder et spejl eller en bog. Nogle gange bides hun af en slange. Tapperhed (græsk andreia og latin fortitudo) har en eller anden form for rustning eller hjelm. Retfærdighed (græsk dikaiosyne og latin justitia) holder som regel en vægt og et sværd. Hun har også meget ofte bind for øjnene De fire kardinaldyder blev af antikkens filosoffer regnet for de vigtigste anlæg i mennesket. Hvis man ville være et godt menneske, skulle man fremelske dem i sin personlighed. Siden antikken har man kunnet finde kardinaldyderne afbildet som allegoriske kvindeskikkelser. I middelalderen tilføjede kristne teologer de tre dyder tro, håb og kærlighed, så der var syv i alt.

174

Hvad kan du kontrollere som menneske? Helt centralt i stoicismen hos Seneca og de øvrige stoikere er tanken om, at mennesket – for at blive både bedre og lykkeligere – skal opnå en accept af, at der er ting, vi ikke kan kontrollere. Som en del af den tanke er det således muligt for alle mennesker at opnå lykke, uanset hvor store vanskeligheder vi tynges af, og uanset om vi kommer fra rige eller fattige kår. Men det kræver, at vi stræber efter visdom (sapientia), for med viden og indsigt følger den accept, der er nødvendig ifølge stoikerne. Den viden, som Seneca sætter højt, er en praktisk form for viden, hvor det i høj grad gælder om at forstå, hvad vi har kontrol over, og hvad vi ikke har kontrol over, så vi ikke bruger så meget tid på at stresse os selv med ting, som vi ikke har indflydelse på. Bliver vejret godt i morgen? Elsker min kæreste mig? Får jeg mange likes for mine opslag på sociale medier? I stedet for at bekymre sig om de ting vil stoikeren sige, at man kan klæde sig på efter omstændighederne; man kan være god mod sine nærmeste og lave opslag, som man kan stå inde for – hvis man altså ikke kun gør det for at få opmærksomhed. Både Seneca og stoikerne ved godt, at accepten af det, man ikke kan kontrollere, ikke er simpel at opnå. Mennesket

kan handle irrationelt i mange situationer, som vi ikke kan ændre på, fx stammer frygt, angst, begær, vrede, smerte, lyst, etc. fra noget, vi ikke kender eller forstår. Og vi kan ofte agere uhensigtsmæssigt i lyset af sådanne reaktioner, fx hvis vi udebliver fra en matematiktime, fordi vi ved, at der skal være prøve i den time. Eller hvis vi får lyst til at hævne os på en kæreste, der har svigtet. Men hvis vi til fulde erkender, at visse omstændigheder i vores liv ikke handler om, hvad der sker for os, men i stedet om, hvordan vi håndterer, at det sker, så vil vi i stoikerens øjne opnå en frihed for stærke følelsesmæssige tilstande (affectus). Og det gør os i stand til at handle rationelt og med udgangspunkt i logos.

8.4. Senecas breve til Lucilius

NOGLE TAGER DET TUNGT

ANDRE TARTELETTER Tarteletter og stoisk ro

I daglig tale er du måske stødt på udtrykket “stoisk ro”. Udtrykket bruges især til at betegne, at en person udviser en høj grad af selvbeherskelse i forbindelse med en situation, der ellers kunne give anledning til følelsesmæssige reaktioner, fx: “Eleven holdt sit oplæg for klassen med stoisk ro”.

En stor mængde af Senecas forfatterskab er overleveret, bl.a. en lang række moralfilosofiske skrifter. Det drejer sig også om I den mere platte kommunikation kan den tekst, du nu skal læse. Det er et brev fra en samling af du møde vendingen “Nogle tager det tungt – andre tarteletter”. Den spiller 124 breve, der går under titlen Epistulae Morales ad Lucilium, på et sprogligt sammenfald i udtalen, på dansk Moralske breve eller Breve til Lucilius. Det fremgår da som kan få modtageren til at trække på smilebåndet. Ser man udover ordspillet også ofte, at Senecas breve er svar på et forudgående brev i vendingen, peger den faktisk på et fra Lucilius, hvor den unge søger vejledning hos den ældre stoisk ideal: Du kan ikke styre alt, hvad og mere erfarne. Men selvom der er tale om tekster, der har du udsættes for i dit liv, men du kan selv styre, hvordan du tager det, som du form som breve, rummer de ikke den type information, man udsættes for. Dog ville Seneca næppe normalt finder i et brev. De behandler typisk et emne med bruge formuleringen, at man skal tage let på tingene. For ham ligger fokus på eksempler, anekdoter og refleksioner. Emnet berører moralat tåle og bearbejde det, som sker for ske spørgsmål og kredser om, hvordan man kan opnå lykke. én (hvis det er noget, man ikke selv har Brevet som litterær genre, latin epistula, blev videreført af bl.a. kontrol over). den danske forfatter Ludvig Holberg i hans Moralske Tanker (1744) og Epistler (1748-54), ligesom den franske forfatter Michel de Montaigne var stærkt inspireret af Seneca i sine essays, en genre, som Senecas breve minder om. Seneca skrev desuden mange tragedier og en mængde længere værker om filosofiske emner inden for stoicismen. Dermed er han både en vigtig fortolker af – og en vigtig kilde til – den stoiske filosofi.

Senecas breve – samtaler med selvet Hvert af Senecas 124 breve til Lucilius behandler et emne, der rummer en påmindelse om, hvordan man gradvist kan ændre sin levevis til at blive mere stoisk, og hvordan man derefter kan holde fast i den livsførelse. Emnerne er fx tid, venskab, døden, angst. Brevet, du nu skal læse, handler om forblindelse, men det er en indre forblindelse, der er tale om, nemlig den, hvor vi som mennesker jager efter at få anerkendelse i form af materielle ting og æresbevisninger. Det, som egentlig har værdi, nemlig vores egen sindsro og sjælefred, mister vi i forsøget på

175

at opnå ydre goder. Vi bestemmer nemlig aldrig selv, om vi opnår ydre goder – eller mister dem igen – men vores sindsro kan vi altid selv blive bedre til at bevare. Seneca vejleder sin ven Lucilius i brevene, men når vi læser dem, kan vi få de samme råd og anvisninger med. Venskabet er noget, Seneca og de andre stoikere lægger stor vægt på, for når man spejler sig i sin ven, kan man lære sig selv bedre at kende. Men brevene afdækker også den slags samtaler, man kan føre med sig selv i sin udvikling hen imod at blive bedre: De fremstiller nemlig det selv, man som stoiker skal stræbe imod, og det er et selv, der er fri for dårlige følelser (affectus), som man ikke selv har kontrol over, og som derfor gør, at man mister sin sindsro. Påmindelserne og rådene stammer på en måde fra et idealiseret selv, som man kan spejle sig i, når man undersøger sig selv og bruger den stoiske praksis til at blive klar over, hvornår man handler under indflydelse af affectus, og hvornår man handler rationelt. Det gør på den måde også Seneca mere menneskelig, at han åbent står ved, at de gode råd ikke kun gælder modtageren af brevene, fx Lucilius, men ØVELSE 1. i lige så høj grad ham selv. Også Seneca kan forbedre sig. Seneca Lucilio suo salutem. På latin Denne måde at holde samtaler med selvet forklarer måstår afsenderen først i den indledende hilsen. Den, man henvender sig til, ske også, hvorfor stoicismen oplever en renæssance i vores kommer bagefter og står i dativ. Salus egen tid. Ønsket om selvudvikling, og den praksis at underbetyder egentlig “sundhed” eller “velsøge sig selv og sine følelser for at kunne træffe de rette valg, befindende”, men kan oversættes med “hilsen”. Det står i akkusativ, fordi der er er stærkt i vores tid, hvor mange føler et stort ydre pres, som underforstået et dicit. Det possessive de har svært ved at stå imod, fx en forventning fra omgivelpronomen gør udsagnet mere kærligt eller fortroligt. serne om, at man hele tiden er tilgængelig på sociale medier. Og ligesom romernes verden dengang, særligt i byen Rom, Seneca Lucilio suo salutem. “Seneca siger en hilsen til sin Lucilius.” kunne synes præget af uoverskuelighed og uforudsigelighed, opfattes vores verden ligeledes på den måde af mange i dag. Hvad skulle der stå, hvis Seneca skrev til en kvinde, der hed Lucilia? Senecas breve til Lucilius kan således ses som forsøg på at håndtere dette livsvilkår på en bedre måde.

Sindsrobønnen Denne bøn er sandsynligvis skrevet af den amerikanske, kristne teolog Rein hold Niebuhr (1892-1971) og kan være med til at illustrere, hvordan visdom er en praksis, der skal tillæres og vedligeholdes. Der er mange, der mener, at bønnen har sin oprindel se i en stoisk tænkning: “Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.”

176

Den lunefulde Fortuna

Fortuna er en romersk gudinde, der svarer til den græske Tyche, datter af Zeus/ Jupiter. Fortuna kan oversættes med lykkens eller tilfældets gudinde. Der er tre vigtige symboler tilknyttet fremstillingerne af hende: et lykkehjul (rota fortunae), et overflødighedshorn (cornucopia) og et skibsror (gubernaculum). De to sidste symboler kan ses på statuen, der står på British Museum og stammer fra 2. årh. e.v.t. Overflødighedshornet repræsenterer en mængde af goder eller rigdom, som Fortuna kan skænke til et menneske eller et samfund. Roret repræsenterer hendes magt til at styre imod eller uden om skæbnen. For Seneca er Fortuna et symbol på den omskiftelighed, og dermed usikkerhed, vi må regne med, hvis vi tilrettelægger vores liv efter hendes luner. Med sit ror kan hun pludselig ændre et menneskes situation fra rig til fattig, fra smuk til grim og fra elsket til forhadt. Hvis mennesket bliver ved med at tillægge det ydre værdi, kan det ikke frigøre sig fra hendes magt. Du kan se mere om lykkehjulet i afsnit 8.10.

Et idealt selv

Forestil dig, at du rummer et idealt selv, som du kan føre samtaler med, og som du kan lade masken falde over for. Maleri af Lorenzo Lippi (1606-1665), Kvinde med maske.

177

8.5. Seneca 50.1. L. SENECA LUCILIO SUO SALUTEM 1

Epistulam tuam accepi post multos menses quam miseras; supervacuum

itaque putavi ab eo qui afferebat quid ageres quaerere. Valde enim bonae

memoriae est, si meminit; et tamen spero te sic iam vivere ut, ubicumque eris,

sciam quid agas. Quid enim aliud agis quam ut meliorem te ipse cotidie facias,

ut aliquid ex erroribus ponas, ut intellegas tua vitia esse quae putas rerum?

Quaedam enim locis et temporibus adscribimus; at illa, quocumque

transierimus, secutura sunt.

Oversættelse 1

Jeg fik dit brev mange måneder efter, at du havde sendt det. Jeg fandt det derfor

overflødigt at spørge ham, der kom med det, hvordan det gik hos dig. Han

må have en meget god hukommelse, hvis han kan huske det. Dog håber jeg, at

du allerede lever sådan, at jeg under alle omstændigheder ved, hvad du gør.

Hvad foretager du dig nemlig andet end dagligt at forbedre dig selv? Du

skærer noget af dine fejl, og du indser, at de laster, som du troede lå i

omstændighederne, er dine egne. Nogle laster tilskriver vi situationen,

men de følger os, hvor vi end tager hen.

GLOSER ab præp + abl, fra accipio accepi vb3, modtager adscribo vb3, tilskriver affero vb3, bringer ago vb3, her: foretager mig aliquis aliqua aliquid indefinit pronomen, nogen/noget alius alia aliud, indefinit pronomen, anden/andet at konjunktion, men bonus adj, god cotidie adv, dagligt enim adv, nemlig eo se is ea id demonstrativt pronomen, han/hun/den/det epistula (-ae) f1, brev eris se sum error (erroris) m3, fejltagelse ex præp + abl, fra facio vb3, gør iam adv, allerede ille illa illud demonstrativt pronomen, den/det omtalte (kan

178

oversættes med “han, hun, den/det”) intellego vb3, forstår ipse ipsa ipsum demonstrativt pronomen, selv itaque adv, derfor locus (-i) m2, sted melior melius, adj, komparativ til bonus, bedre (bøjes efter 3. deklination) memini, uregelmæssigt verbum, husker (verbets former findes kun i perfektum, men har betydning som præsens) memoria (-ae) f1, hukommelse (bonae memoriae står som en form for subjektsprædikat til est (han er). Den brug af genitiv kaldes beskrivende genitiv) mensis (mensis) m3, måned mitto misi vb3, sender multus adj, meget

pono vb3, lægger fra post quam konjunktion, efter at puto putavi vb1, anser for quaero vb3, spørger quam konjunktion, end qui quae quod relativt pronomen, som quis quae quid interrogativt pronomen, hvem/hvad quis quae quid indefinit pronomen, nogen/noget quidam quaedam quidam indefinit pronomen, en vis quocumque adv, hvorend res (rei) f5, ting (i oversættelsen er det oversat med “omstændigheder”) scio vb3, ved secutura sunt futurum passiv i 3. pers. plur. af det deponente verbum sequor, følger – her vil følge (et deponent verbum har

passive endelser med aktiv betydning) si konjunktion, hvis sic adv, således spero vb1, håber supervacuus adj, overflødig tamen adv, dog tempus (temporis) n3, tid transeo går forbi tu personligt pronomen, du (te i akk. og abl.) tuus possessivt pronomen, din/ dit – bøjes efter 1./2. deklination ubicumque adv, hvorend ut konjunktion, at/så at – når ut betyder “så at” følges det af konjunktiv i verbet valde adv, i høj grad vitium (-i) n2, fejl vivo vb3, lever

8.6. Opgaver til Seneca 50.1. OPGAVE A. Ordforråd Find de ord i den latinske tekst, der svarer til de danske i boksen herunder. tider – brev – måneder – steder – håber – hukommelse – indser – fejltagelser – tilskriver

OPGAVE B. Verber 1. l. 1 miseras kommer af mitto (misi missum mittere vb3). Hvilken person, tal og tid er miseras? 2. Tekstens anden sætning har tre finitte (personbøjede) verber – et verbum i hovedsætningen og et i hver af de to ledsætninger: Bestem de tre verbers person og tal, og oversæt dem til dansk. HS: supervacuum itaque putavi quaerere ab eo LS 1: (ab eo) qui afferebat LS 2: quid ageres 3. I l. 2-3 skifter verbet mellem 1. person singularis og 2. person singularis. Bestem, hvilke der er 1. person, og hvilke der er 2. person. spero – eris – sciam – agas Bøj sum i futurum: 1. person singularis

Eks.: “ero”

2. person singularis 3. person singularis 1. person pluralis 2. person pluralis 3. person pluralis

OPGAVE C. Akkusativ med infinitiv estem, hvad der er akkusativen, og hvad der er infinitiven i l. 3 efter verbet spero: B Akkusativ ___________________ Infinitiv __________________ Og i l. 4 efter intellegas: Akkusativ ___________________ Infinitiv __________________

179

OPGAVE D. Syntaks I l. 4 er der en ledsætning, der indledes med ut. I den ledsætning er der et objektsprædikat – analyser den nedenfor i en version med SVO-ordstilling: ut ipse facias te meliorem cotidie

OPGAVE E. Indhold

ØVELSE 2. Nissen flytter (altid) med …

Kender du den talemåde? Hvis ikke, så slå udtrykket op på nettet, og overvej, hvordan det kan kobles til en af Senecas pointer i tekststykket, du netop har læst.

1. Hvorfor håber Seneca, at han ved, hvad Lucilius laver? 2. e rror og vitium betyder begge “fejltagelse” – “fejl”. Hvilke fejl taler Seneca om? 3. Seneca taler om henholdsvis tua vitia (dine fejl) og rerum vitia (tingenes/omstændighedernes fejl). Hvad er forskellen? 4. I sidste sætning siger Seneca, at vitia (fejl) følger med os quocumque transierimus (hvorend vi går hen). Hvordan gør de det?

GR A MMAT I S K I NT E RME Z ZO :

Adverbiel akkusativ Ligesom ablativ findes akkusativ i nogle tilfælde brugt som adverbialled uden præposition. Retningsakkusativ bruges om det sted, handlingen i verbet retter sig hen. Han kommer til Rom – Romam venit Afstands- og varighedsakkusativ bruges om fysisk udstrækning og tid. I Rom tøvede han i mange timer – in Roma multas horas morabatur Henseendets eller indskrænkningens akkusativ bruges til at beskrive en indskrænkning af et større område. Såret i fingeren døde han – vulneratus digitum expiravit

180

8.7. Seneca 50.2. 1

Harpasten, uxoris meae fatuam, scis hereditarium onus in domo mea

remansisse. Ipse enim aversissimus ab istis prodigiis sum; si quando fatuo

delectari volo, non est mihi longe quaerendus: me rideo. Haec fatua subito

desiit videre. Incredibilem rem tibi narro, sed veram: nescit esse se caecam;

subinde paedagogum suum rogat ut migret, ait domum tenebricosam esse.

Oversættelse 1

Harpaste, den nar, min kone ejede, er, som du ved, forblevet i mit hus som

en byrde. Selv har jeg den største afsky for den slags uhyrer. Hvis jeg på noget

tidspunkt vil more mig over en nar, behøver jeg ikke at lede længe – jeg ler ad

mig selv. Denne her nar mistede pludselig synet. Det er utroligt, det jeg

fortæller, men det er rigtigt: Hun ved ikke, hun er blind. Hun bliver ved med at

bede sin hjælper om at få lov til at komme ud. Hun siger, huset er mørkt.

GLOSER ab præp + abl, af ait uregelmæssigt verbum i 3. pers. sing., siger aversus adj, bortvendt (her i superlativ, meget bortvendt, dvs. “modstander af”) caecus, adj, blind delecto vb1, morer – i passiv glæder mig ved + ablativ desino desii vb3, ophører med domus (-us/-i) f4, hus enim adv, nemlig fatuus/fatua (-i/-ae) m2/f1, (en) nar Harpaste navnet er græsk, og Harpasten står i akkusativ, Harpaste

hereditarius adj, arvet hic haec hoc demonstrativt pronomen, denne/dette in præp + abl, i incredibilis/-e adj, utrolig ipse ipsa ipsum demonstrativt pronomen, selv iste ista istud demonstrativt pronomen, den der longe adv, langt migro vb1, flytter narro vb1, fortæller nescio vb4, ved ikke onus (oneris) n3, byrde paedagogus (-i) m2, her: en hjælper prodigium (-i) n2, (et) uhyre

quando adv, nogensinde querendus est der skal eftersøges, egentlig en gerundiv til verbet quaero vb3, søger remaneo vb2, bliver tilbage (remansisse er perfektum infinitiv “at være blevet tilbage”) res (rei) f5, ting rideo vb2, ler ad rogo vb1, her: beder om + objekt + ut-sætning om det, man beder om scio vb4, ved se refleksivt pronomen 3. pers. sing., sig – i akkusativ med infinitiv kan det optræde som akkusativen, når det viser

tilbage til et subjekt i 3. pers. sing. Så oversættes det “han/ hun”. Se grammatisk intermezzo om akk. m. inf. s. 108 si konjunktion, hvis subinde adv, gentagne gange subito adv, pludselig tenebricosus adj, dunkel ut konjunktion, at/om at uxor (uxoris) f3, hustru verus adj, sand video vb2, ser volo uregelmæssigt verbum, vil

181

Narren i King Lear

I Shakespeares tragedie King Lear optræder en nar, der i kraft af sin rolle, hvor han er fjollet og skør, kan sige sandheden til kongen. Kongen er selv ramt af en stor (indre) forblindelse og dumhed. Felix O.C. Darley (1822-1888): King Lear and the Fool. Illustration.

Sometimes you have to play the role of a fool to fool the fool who thinks

they are fooling you – Jokeren

182

8.8. Opgaver til Seneca 50.2. OPGAVE A. Kasus vilken kasus har fatuus/fatua de tre steder, og hvilket led udH gør det i sætningen? fatuam (l. 1) fatuo (l. 2) fatua (l. 3) vordan kan man se, at domo i l. 1 er femininum? H Hvilken kasus og hvilket led er incredibilem rem og veram l. 3? Hvilken kasus og led er paedagogum suum l. 4?

OPGAVE B. Akkusativ med infinitiv (ACI) er er tre eksempler på akkusativ med infinitiv i dette afsnit. D Bestem, hvad der er hovedverbet (menings-, ytrings- eller sanseverbum), der styrer ACI’en, og hvilke ord der er akkusativ, og hvilke der er infinitiv. 1. Harpasten, uxoris mea fatuam, scis hereditarium onus in domo mea remansisse Hovedverbum + subjekt Akkusativ Infinitiv

2. nescit esse se caecam Hovedverbum + subjekt Akkusativ Infinitiv

3. ait domum tenebricosam esse

At være (til) nar

Sannio er ordet for en nar som ham på billedet. Han tager en overdrevet maske på og laver sjov og gør nar af folk. Fatuus som adjektiv betyder “dum” eller “tåbelig”. I ordets oprindelse ligger sandsynligvis roden fa, som betyder “taler/siger”, så fatuus kan betegne en, der taler meget og længe, men nok uden så meget indhold. I maskulinum og femininum betyder fatuus og fatua “en nar”. Ordet optræder tre gange i 50.2. om Harpaste, der altså åbenbart var en nar, som Senecas kone havde arvet.

Hovedverbum + subjekt Akkusativ Infinitiv

183

OPGAVE C. Indhold Hvorfor har Seneca så meget imod narren som fænomen, at han siger aversissimus sum ab istis prodigiis? Hvad betyder me rideo?

OPGAVE D. Indhold I litteratur og kunst findes mange eksempler på narren som figur. Det kan være en figur, der er fjollet og dum, eller som bilder sig ind at være klog uden at være det, men som vi andre måske alligevel kan lære noget af, hvis vi formår at vende det om og se ind i os selv. Hvad kan vi fx lære om os selv af, at narren Harpaste bilder sig ind at kunne se, selvom hun faktisk er blind? Men der er også eksempler på den vise nar, hvor personen måske nok er fjollet, men samtidig siger ting, der faktisk er kloge og vise. Dette udtryk, den vise nar, er derfor et oxymoron, som betyder et udtryk, der rummer et paradoks. Hvem tror du, Seneca ville sammenligne sig selv med: den fjollede, den indbildt kloge eller den vise nar? Begrund dit svar.

ØVELSE 3. Er narren også på spil i moderne populærkultur? At vi er tilbøjelige til at grine ad andres manglende evne til at se deres egne mangler, er et træk, man ikke sjældent finder i underholdningsindustrien, fx i tv-udsendelser og serier.

Findes der her paralleller til den fjollede, den indbildt kloge eller den vise nar? Overvej, om du kan se elementer af narrollen i nogle af de karakterer, du ser på billederne. Supplér gerne med flere moderne eksempler, hvis du kommer i tanke om andre. Begrund dit svar. Tænk dernæst igennem, hvad det siger om os som beskuere, at vi griner. Er narrollen én, vi har brug for? Hvorfor/ hvorfor ikke?

184

8.9. Seneca 50.3. 1

Hoc quod in illa ridemus omnibus nobis accidere liqueat tibi: nemo se avarum

esse intellegit, nemo cupidum. Caeci tamen ducem quaerunt, nos sine duce

erramus et dicimus, “non ego ambitiosus sum, sed nemo aliter Romae potest

vivere; non ego sumptuosus sum, sed urbs ipsa magnas impensas exigit; non

est meum vitium quod iracundus sum, quod nondum constitui certum genus

vitae: adulescentia haec facit.”

Oversættelse 1

Du må forstå, at det, som vi griner ad hos hende, sker for os alle. Ingen indser

sin gerrighed og sit begær. De blinde beder dog om en vejleder, men vi flakker

om uden. Vi siger: “Jeg er jo ikke ærgerrig. Man kan bare ikke leve anderledes i

Rom. Jeg er ikke ødsel. Det er dyrt at bo her. Det er ikke min fejl, at jeg er

vredladen, at jeg endnu ikke har lagt mit liv i faste rammer. Det er, fordi jeg er

så ung.”

Adverbiel genitiv Der findes sjovt nok også en adver biel genitiv, som oprindeligt har været en selvstændig kasus, som kaldes lokativ. Denne adverbielle genitiv bruges til byer og mindre øer: Jeg bor i Rom – Romae habito Lokativisk genitiv bruges også ved de to udtryk domi – hjemme og ruri – på landet.

GLOSER accido vb3, sker adulescentia (-ae) f1, ungdom aliter adv, anderledes ambitiosus adj, ærgerrig, forfængelig avarus adj, grådig caecus adj, blind certus adj, bestemt constituo constitui vb3, opstiller cupidus adj, begærlig dico vb3, siger dux (ducis) m3, (en) fører

erro vb1, farer vild exigo vb3, kræver facio vb3, gør genus (generis) n3, her: orden hic haec hoc demonstrativt pronomen, denne/dette ille illa illud demonstrativt pronomen, den/det omtalte (kan oversættes med “han, hun, den/det)” impensa (-ae) f1, udgift in præp + abl, i

intelligo vb3, forstår ipse ipsa ipsum demonstrativt pronomen, selv iracundus adj, hidsig liqueo vb2, her: er tydeligt nemo (neminis) indefinit pronomen, ingen nondum adv, endnu ikke nos personligt pronomen i pluralis, vi omnis/-e adj, al/enhver potest se possum

quaero vb3, søger quod konjunktion, at qui quae quod relativt pronomen, som rideo vb2, ler ad sine præp + abl, uden sumptuosus adj, ødsel tamen adv, dog urbs (urbis) f3, by vita (-ae) f1, liv vitium (-i) n2, fejl vivo vb3, lever

185

8.10. Opgaver til Seneca 50.3. OPGAVE A. Ordforråd. Latin i engelsk Nedenfor er 6 adjektiver, som er gået over i engelsk som adjektiv eller findes som substantiv – beskriv, hvad det engelske ord egentlig betyder. Latin – engelsk

Betydning

1. avarus – avarice (subst.)

Eks.: “grådighed”

2. ambitiosus – ambitious (adj.) 3. cupidus – cupidity (subst.) 4. iracundus – iracund (adj.) 5. sumptuosus – sumptuous (adj.) 6. certus – certain (adj.)

OPGAVE B. Verber Der er konjunktiv i verbet liqueat i l. 1. Se grammatisk intermezzo om konjunktiv s. 97-98, og bestem, hvilken type konjunktiv liqueat er.

OPGAVE C. Akkusativ med infinitiv (ACI) Analysér l. 1-2, der rummer en akkusativ med infinitiv. Underforståede ord er markeret med pilespidser. Nemo se avarum esse intellegit, nemo <se> cupidum <esse intellegit>

OPGAVE D. Kasus Hvilken kasus er henholdsvis genus og vitae i l. 5?

186

OPGAVE E. Indhold I linjerne 3-5 i 50.3. nævner Seneca eksempler på selvbedrag. De ytringer, han fremhæver, er sætninger, der refererer til begreber som forfængelighed, overforbrug, ukontrolleret temperament og manglende livsfilosofi. Seneca nævner også de undskyldninger, som ytres i forbindelse med selvbedrag. Kombinér nedenfor hver ytring med den dertilhørende undskyldning (én af dem bruges to gange). Ytring

Undskyldning

1. Jeg er ikke ødsel (overforbrug)

a. Det er, fordi jeg er så ung

2. Det er ikke min fejl, at jeg er vredladen (ukontrolleret temperament)

b. Man kan bare ikke leve anderledes i Rom

3. Det er ikke min fejl, at jeg endnu ikke har lagt mit liv i faste rammer (manglende livsfilosofi)

c. Det er dyrt at bo her

4. Jeg er jo ikke ærgerrig (forfængelighed)

ØVELSE 5. Variationer af selvbedrag fra en hverdag i dag?

Nedenfor er en række ytringer fra vores tid, der (måske) kan indeholde en grad af selvbedrag. Læs dem igennem, og diskutér med en makker, hvor udtalt selvbedraget er i de forskellige ytringer. Er der fx nogle af dem, hvor I mener, undskyldningen er god nok? Tag også stilling til, om I kan genkende nogle af dem fra jer selv. a. “ Jeg er ikke doven, jeg har bare ikke lige haft tid til at løbe en tur den seneste måned.”

ØVELSE 4. Selvbedrag i dag – lyver du også for dig selv?

Hvilke typer af selvbedrag ser vi i dag? Hvilke selvbedrag findes hos jer? I hvilke situationer lyver I for jer selv? Tal sammen i par om mulige scenarier, hvor I enten hos jer selv eller andre ser, at I/de bilder jer/sig ind – på grundlag af en dårlig undskyldning – at I/de ikke har andre handlemuligheder.

b. “ Jeg vil sagtens kunne holde op med at ryge, hvis jeg virkelig vil, men jeg er ikke så fokuseret på det lige nu.” c. “ Jeg kan godt styre, hvor meget jeg bruger min telefon. Jeg er bare nødt til også at være klar til, at mine venner kan få fat på mig.” d. “ Folk skal passe på trafikken, fx i forbindelse med højresvingsulykker. Jeg kan dog godt lige køre over for gult på min cykel – jeg er god til at fornemme, hvornår det er risikabelt eller ej.” e. “ Jeg kan godt få 12 i skriftlig dansk, hvis jeg tager mig sammen og bruger al tiden.” f. “Det er ikke min skyld, at jeg kom for sent. Toget/bussen var forsinket.”

187

8.11. Seneca 50.4. I dette afsnit er teksten brudt op for at øge læsehastigheden. En eller to sætninger står derfor på en linje for sig selv med den danske oversættelse lige nedenunder.

1. Quid nos decipimus? non est extrinsecus malum nostrum:

Hvorfor lyver vi for os selv? Vores problemer er ikke udenfor:

2. intra nos est, in visceribus ipsis sedet,

Det er i os, det sidder i selve indvoldene,

3. et ideo difficulter ad sanitatem pervenimus quia nos aegrotare nescimus. og grunden til, at vi har svært ved at blive helbredt, er, at vi ikke gør os klart, at vi er syge.

4. Si curari coeperimus, quando tot morborum tantas vires discutiemus? Hvis vi tager fat på en kur, hvor lang tid vil det så tage at få bugt med alle disse sygdommes overmagt?

5. Nunc vero ne quaerimus quidem medicum,

Men nu opsøger vi ikke engang en læge.

6. qui minus negotii haberet si adhiberetur ad recens vitium;

Det ville være lettere for ham, hvis han blev tilkaldt tidligere i forløbet.

7. sequerentur teneri et rudes animi recta monstrantem.

188

En ung og uspoleret sjæl ville følge hans anvisninger.

Samlet oversættelse 1

Hvorfor lyver vi for os selv? Vores problemer er ikke udenfor: Det er i os, det

sidder i selve indvoldene, og grunden til, at vi har svært ved at blive helbredt,

er, at vi ikke gør os klart, at vi er syge. Hvis vi tager fat på en kur, hvor lang tid

vil det så tage at få bugt med alle disse sygdommes overmagt? Men nu opsøger

vi ikke engang en læge. Det ville være lettere for ham, hvis han blev tilkaldt

tidligere i forløbet. En ung og uspoleret sjæl ville følge hans anvisninger.

Filosofi som medicin? Hvilke ligheder og for skelle er der imellem en læge og en stoisk filosof?

GLOSER ad præp + akk, til adhibeo vb2, fører hen til aegroto vb1, er syg animus (-i) m2, sjæl coepi uregelmæssigt verbum med former i perfektum, men præsens betydning, begynder curo vb1, her: behandler decipio vb3, bedrager difficulter adv, svært discutio vb3, tilintetgør extrinsecus adv, udvendigt habeo vb2, har ideo adv, derfor in præp + abl, i

intra præp + akk, inden for ipse ipsa ipsum demonstrativt pronomen, selv malum (-i) n2, onde medicus (-i) m2, (en) læge minus adv, mindre monstrans (monstrantis) præsens participium til monstro vb1, anviser (den anvisende) morbus (-i) m2, sygdom ne adv, ikke negotium (-i) n2, arbejde nescio vb4, ved ikke nos personligt pronomen i 1. pers. plur., vi – i akkusativ os

noster nostra nostrum possessivt pronomen 1. pers. plur., vores nunc adv, nu pervenio vb4, kommer til quaero vb3, søger quando adv, hvornår qui quae quod relativt pronomen, som quia konjunktion, fordi quid adv, hvorfor quidem adv, engang recens (recentis) adj, ny recta adv, ad den lige vej rudis/-e adj, uerfaren

sanitas (sanitatis) f3, sundhed sedeo vb2, sidder sequor vb3, følger (sequor er deponent verbum – det har passiv form, men aktiv betydning) si konjunktion, hvis tantus adj, så stor tener tenera tenerum adj, ung tot adj, så mange – tot bøjes ikke vero, adv, i sandhed vis (vis) f3, i pluralis vires, magt viscus (visceris) n3, indvolde vitium (-i) n2, fejl

189

8.12. Opgaver til Seneca 50.4. OPGAVE A. Ordforråd I tekststykket er der en række ord, der har at gøre med medicin og lægevidenskab. Skriv det latinske ord, der passer til hvert af de fem billeder – der er 4 substantiver og 1 verbum og et billede, der både kan være et substantiv og et verbum (billede 5-6). Skriv dem som et opslag i ordbogen.

3 __________

1 __________

2 __________

4 __________

5-6 __________

OPGAVE B. Kasus Et onde eller en sygdom hedder på latin malum (-i) n2. Bøj det i alle tal og kasus.

OPGAVE C. Syntaks Analysér nos aegrotare nescimus l. 3. Hvad kalder man den konstruktion?

190

OPGAVE D. Oversættelse . 4 består af en hovedsætning og en ledsætning. Verberne L er markerede. HS: quando tot morborum tantas vires discutiemus LS: si curari coeperimus Hvordan skal de to verber oversættes? (find hjælp i glose listen). Hvordan skal tot morborum tantas vires oversættes? Hvilket led er ordene?

OPGAVE E. Modus I l. 6 er modus konjunktiv i de to verber haberet og adhiberetur. Når konjunktiv bruges i imperfektum i en ledsætning, der udtrykker en betingelse, og i den hovedsætning, der hører til, kaldes det irrealis. Oversættelsen kunne være: “som (dvs. lægen) ville have mindre arbejde, hvis han blev ført hen til en frisk fejl.” Hvorfor tror du, at den brug af konjunktiv kaldes irrealis?

OPGAVE F. Indhold

ØVELSE 6. At kunne se = at erkende

At synssansen er forbundet med erkendelse og indsigt, er ikke fjernt for os, hvis vi fx kigger på sproglige udtryk: “At indse”, “at kunne se klart”, “at have blik for”, “at gennemskue” er alle udtryk, der kobler synet og forståelsen af noget. Kan du komme i tanke om andre eksempler på dansk? Eller på andre sprog? Overvej, hvorfor netop synssansen er dominerende i forbindelse med det at forstå.

1. Hvad mener Seneca med, at det onde (malum nostrum) er inden i (intra) og ikke uden for os (extrinsecus)? 2. Hvorfor er det så svært at blive behandlet (curari) og at nå sundhed (sanitas)? 3. Hvorfor er det lettere at behandle unge og uerfarne sjæle (teneri et rudes animi)? 4. Afsnittet begynder med spørgsmålet quid nos decipimus? Kan du svare?

ØVELSE 7. Er du blind eller hvad?

I brev 50 indgår blindhed både som en konkret størrelse og i en overført b etydning: Nescit esse se caecam (“Harpaste ved ikke, at hun er blind”) >< nos aegrotare nescimus (“Vi ved ikke, at vi er syge”). Hvorfor benytter Seneca denne parallel?

191

GR A MMAT I S K I NT E RME Z ZO :

Adjektiver

Adjektiver – bøjes i køn, tal og kasus Adjektiver bøjes altid i køn, tal og kasus efter det substantiv eller pronomen, som de lægger sig til eller siger noget om. Adjektiver bøjes efter 1./2. deklination eller 3. deklination. Som du ved fra substantiverne, kan også adjektiverne efter 3. deklination være lidt kringlede. Derfor står genitivendelsen nogle gange i gloserne og i ordbogen. Man kan sige, at det er de adjektiver, der har amans-mønsteret (se Appendiks 1). Det er fx pertinax – pertinacis. På den måde kan man danne adjektivets form i alle kasus (pertinax – pertinacem – pertinacis, osv.) Der er også adjektiver efter 3. deklination, der har minor/minus-mønsteret. Der står adjektivet i m/f og i n. Det er fx flexibilis/-e, hvor flexibilis er den form, ordet har i maskulinum og femininum, og e-et står for flexibile, som er den form, ordet har i neutrum. I 3. deklination bøjes maskulinum og femininum nemlig på samme måde, mens neutrum er anderledes i nominativ og akkusativ.

8.13. Seneca 50.5. Oversættelse

192

Kun den, der har forladt det naturlige, har svært ved at vende tilbage. Vi

skammer os over at skulle tilegne os den rette indstilling. Men det er ved gud

ikke skændigt at søge en lærer i den slags. Der er intet håb om, at noget så godt

kan komme til os ved et tilfælde. Man må slide i det, men sliddet er sandt at

sige ikke stort, forudsat vi som sagt begynder at ordne vores sjæl og rette den til,

førend fejlene i den hærder.

8.14. Seneca 50.6. 1

Sed nec indurata despero: nihil est quod non expugnet pertinax opera et

intenta ac diligens cura. Robora in rectum quamvis flexa revocabis; curvatas

trabes calor explicat et aliter natae in id finguntur quod usus noster exigit:

quanto facilius animus accipit formam, flexibilis et omni umore obsequentior!

Quid enim est aliud animus quam quodam modo se habens spiritus? vides

autem tanto spiritum esse faciliorem omni alia materia quanto tenuior est.

Oversættelse 1

Men jeg opgiver heller ikke håbet for det hærdede. Der er intet, som et

vedvarende og opmærksomt arbejde og omhyggelig omsorg ikke kan få magt

over. Selv hårdt bøjet træ kan rettes ud. Varmen kan gøre skæve bjælker lige og

tilpasse dem, der er uregelmæssigt formede, efter vores behov. Sjælen rettes

endnu lettere til, den bøjer sig og giver mere efter end vand. For hvad andet er

sjælen end ånd, der forholder sig på en bestemt måde? Du kan jo se, at ånden

både er smidigere og finere end noget andet stof.

GLOSER accipio vb3, modtager aliter adv, anderledes alius alia aliud indefinit pronomen, anden/andet animus (-i) m2, sjæl autem adv, her: nu calor (caloris) m3, varme cura (-ae) f1, pleje curvatus adj, krummet (egentlig perfektum participium af curvo vb1, krummer) despero vb1, opgiver håbet om diligens (diligentis) adj, omhyggelig enim adv, nemlig exigo vb3, forlanger explico vb1, ruller ud expugno vb1, overvinder facilis/-e adj, let – facilior er komparativ, lettere

facilius adv, lettere fingo vb3, former flexibilis/-e adj, smidig flexus adj, bøjet (egentlig perfektum participium af flecto vb3, bøjer) forma (-ae) f1, form habeo vb2, her: forholder sig in præp + akk, til induratus adj, hærdet (i pluralis kan underforstås “ting”) intentus adj, ivrig is ea id demonstrativt pronomen, han/hun/den/det materia (-ae) f1, stof modus (-i) m2, måde natus adj, skabt (egentl. perfektum participium af nascor vb3, fødes) nec adv, ikke

nihil indefinit pronomen n, intet noster nostra nostrum possessivt pronomen i 1. pers. plur., vores obsequens (obsequentis) adj, føjelig – obsequentior er komparativ, mere føjelig omnis/-e adj, al – i ablativ findes både formen omni og omne opera (-ae) f1, arbejde pertinax (pertinacis) adj, vedholdende quam konjunktion, end quamvis adv, hvor meget end quanto adv, hvor meget qui quae quod relativt pronomen, som quidam quaedam quiddam indefinitiv pronomen, en/et vis = quis quae quid + dam

quis quae quid interrogativt pronomen, hvem/hvad rectus adj, lige revoco vb1, fører tilbage robur (roboris) n3, stærkt træ se refleksivt pronomen, sig (både akk og abl) spiritus (spiritus) m4, ånd tanto ... quanto her adv, i samme grad ... som tenuis/-e adj, fin – i komparativ tenuior trabs (trabis) f3, bjælke umor (umoris) m3, væske usus (usus) m4, anvendelse video vb2, ser

193

8.15. Opgaver til Seneca 50.6. OPGAVE A. Ordforråd Der er mange adjektiver i teksten – de står i kolonnen nedenfor. Skriv det latinske adjektiv i akkusativ, singularis, maskulinum, og indsæt det rette danske adjektiv fra rækken af ord nedenunder. latinsk adjektiv i nominativ

i akkusativ

dansk adjektiv

induratus (eks.)

“induratum”

“hærdet”

pertinax intentus diligens flexus curvatus natus flexibilis obsequentior omnis facilior tenuior finere – smidig – hærdet – al – skabt – mere føjelig – bøjet – ivrig – lettere – vedholdende – omhyggelig – krummet

OPGAVE B. Verber Bestem, hvilken form (person, tal, tid, aktiv/passiv, modus), de tre verber despero (l. 1), revocabis (l. 2) og vides (l. 5) har. Oversæt dem til dansk. despero (l. 1): Oversættelse: _________________________ revocabis (l. 2) Oversættelse: _________________________ vides (l. 5) Oversættelse: _________________________ e øvrige finitte verber i Seneca 50.6. står i 3. person singularis, undtagen ét! D Hvilket?

194

OPGAVE C. Ablativ er er to eksempler på ablativ som andet sammenligningsled D i l. 3-4 og l. 5-6. Analyser sætningerne, og find sammenligningsleddet. l. 3-4: quanto facilius animus accipit formam, flexibilis et omni umore obsequentior! Sammenligningsled i ablativ ___________________________ l. 5-6: vides autem tanto spiritum esse faciliorem omni alia materia quanto tenuior est. Sammenligningsled i ablativ ___________________________

OPGAVE D. Akkusativ med infinitiv Der findes en i l. 5-6. Hvor? Akkusativ ___________________________ Infinitiv ___________________________

OPGAVE E. Indhold Dette afsnit af Senecas brev 50 giver anledning til mange spørgsmål om både Senecas og stoikernes opfattelse af, hvad sjæl og ånd er. I l. 4-5 siger Seneca, quid enim est aliud animus quam quodam modo se habens spiritus? (“hvad er sjælen andet end ånd, der forholder sig på en bestemt måde?”). Bagefter siger Seneca, at ånden, spiritus, er “lettere og finere” – facilior et tenuior – end andet stof, materia. Animus kommer af det græske ord anemos (άνεμος), der betyder “vind”, og spiritus kommer af verbet spiro, der betyder “ånder” eller “puster”. Hvad får vi at vide om Senecas opfattelse af menneskets sjæl i dette afsnit?

Sjæl i ro eller på (over) arbejde? Hvad har denne figur i lotus-yogastilling med Seneca og stoicismen at gøre?

ØVELSE 8. Sjæl versus krop – hvad er vigtigst at forbedre? I vores tid og i vores del af verden er der ofte fokus på den ydre side af vores jeg, når vi tænker på at ville forbedre os selv. Reklameindustrien og medier generelt flyder over med gode råd og inspiration til, hvordan vi kan optimere vores kroppe gennem træning, kost og endda kosmetiske operationer. I mange reklamer er der tydelig henvisning til, at den fysiske styrke gør os til bedre mennesker. I brev 50 fokuserer Seneca på den måde, man kan arbejde med sit indre (sjælen, animus) på for at blive et bedre menneske. Tal med en makker om, hvordan I ser på de to forskellige måder at arbejde med sig selv på. Kan man træne sin sjæl på samme måde, som man kan træne sin krop? Og er de lige vigtige i forhold til at blive et bedre menneske, eller er der forskel på værdien af de to? Forestil dig, hvad Seneca ville mene om dette fokus på den menneskelige krop.

Ablativ som andet sammenligningsled Efter en komparativ kan det, der sammenlignes med, stå i ablativ. På dansk tilføjer man konjunktionen end: Spiritus facilior robore est – Sjælen er lettere end hårdt træ Sammenligningsleddet er adverbialled.

195

ØVELSE 9. Det stærke menneske?

Billederne viser to eksempler på idrætsaktiviteter, hvor kroppen på forskellig måde er i fokus. Reklamer for sportstøj fokuserer ofte på, hvordan netop den fysiske styrke skaber bedre mennesker. Eksempelvis har Reebok en kampagne, der hedder ‘Be more human’. Scan de to QR-koder og undersøg de to reklamers måde at kommunikere på med stoiske briller. Hvilke værdier/egenskaber fremhæver de for det at være menneske? Og hvad ville Seneca mene om dem, tror du?

prx.dk/m26xa

prx.dk/3xeyc

ØVELSE 10. Latin i sportens verden

Vidste du, at det officielle motto for OL er på latin? Find ud af, hvad det betyder! (Slå det op, og brug evt. transparensstrategien)

CITIUS ALTIUS

Kender du andre eksempler fra sportens verden, hvor latin bliver brugt?

FORTIUS 196

Seneca om at arbejde

Det må have krævet et enormt arbejde at skabe den ovenstående mosaik fra Pompeji fra ca. 100 e.v.t. Den måler 2,13 x 5,13 meter, og da der blev lavet en kopi i 2003, brugte man 2 millioner brikker for at genskabe den. Her ses et udsnit af mosaikken, der forestiller et slag fra Alexander den Stores krig mod perserkongen Dareios. I afsnit 50.6 taler Seneca, som vi har set det, om opera og cura. Men det er nok ikke et arbejde med at skabe en mosaik, Seneca mener. Hvilken slags arbejde tror du, at han tænker på, når han siger, at der ikke findes noget, som pertinax opera et intenta ac diligens cura ikke kan overvinde?

197

8.16. Seneca 50.7. 1

Illud, mi Lucili, non est quod te impediat quominus de nobis bene speres,

quod malitia nos iam tenet, quod diu in possessione nostri est: ad neminem

ante bona mens venit quam mala; omnes praeoccupati sumus; virtutes discere

vitia dediscere <est>.

Oversættelse 1

Men, kære Lucilius, det at ondskaben nu har fat i os, at den længe har bestemt

over os, er ingen grund til at opgive håbet. Den gode sjæl bliver ikke til hos

nogen før den slette. Den slette tog pladsen først. At lære dyderne er at aflære

lasterne.

GLOSER ad præp + akk, til ante … quam konjunktion, før end bene adv, godt bonus adj, god de præp + abl, om dedisco vb3, vænner mig af med disco vb3, lærer diu adv, længe iam adv, nu

198

ille illa illud demonstrativt pronomen, den/det omtalte (han/ hun/den/det) impedio vb4, afholder fra in præp + abl, i malitia (-ae) f1, slethed malus adj, slet mens (mentis) f3, sind nemo (neminis) indefinit pronomen, ingen

noster nostra nostrum possessivt pronomen i 1. pers. plur., vores omnis/-e adj, al/enhver possessio (possessionis) f3, besiddelse praeoccupatus adj, optaget (egentl. perfektum participium af praeoccupo vb1, besætter forud) quam konjunktion, end

qui quae quod relativt pronomen, som quod konjunktion, fordi quominus konjunktion, at desto mindre spero vb1, håber teneo vb2, holder venio vb4, kommer virtus (virtutis) f3, dyd, dygtighed vitium (-i) n2, fejl

8.17. Opgaver til Seneca 50.7. OPGAVE A. Ordforråd og syntaks Nedenfor er en forenklet udgave af afsnittet med SVO-ordstilling, hvor underforståede ord er markeret med pilespidser. Læs det, før du besvarer de latinske spørgsmål. speres bene de nobis. malitia tenet nos iam, quod diu in possessione nostri est: bona mens venit ad neminem ante quam mala <mens venit>; omnes sumus praeoccupati; discere virtutes <est> dediscere vitia. 1. quis speret bene de nobis? 2. quae tenet nos iam et est diu in possessione nostri? 3. quae mens venit ante bona mens? 4. qui sunt preoccupati? 5. quid est discere virtutes?

OPGAVE B. Verber vilken form (person, tal, tid, modus, aktiv/passiv) har verbet H impediat l. 1?

OPGAVE C. Hoved- og ledsætninger er er 5 sætninger i den første sætning, l. 1-2. Illud … non est D er hovedsætningen. Hvad er de 4 ledsætninger?

OPGAVE D. Substantiver efter 3. deklination Både bona og mala lægger sig til mens i l. 3. Bøj mens i singularis i alle kasus.

OPGAVE E. Infinitiv Discere og dediscere står begge i præsens infinitiv. Hvilke led er de to ord? Hvilke led er virtutes og vitia? Hvordan kan man se, at infinitiven er en substantivisk form af verbet?

OPGAVE F. Indhold vad tror du, at Seneca anser for bona mens, og hvad anser H han for mala mens?

ØVELSE 11.

Bertel Thorvaldsen: Håbets Gudinde (1817). Både håbets gudinde og den lunefulde skæbne (Fortuna) er, som det fremgår af tekststykket, relevante størrelser i Senecas tankeverden. Hvordan harmonerer de to med hinanden?

199

GR A MMAT I S K I NT E RME Z ZO :

Infinitiv

Infinitiv. På latin findes futurum, præsens og perfektum infinitiv i både aktiv og passiv, dvs. 6 forskellige infinitiver i alt. Infinitiv er en substantivisk form af verbet, hvilket kan ses ved, at infinitiven kan stå som både subjekt, subjektsprædikat og objekt: – og • At rejse er at leve – “at rejse” og “at leve” er henholdsvis subjekt – subjektsprædikat – • Han ønsker at rejse – “at rejse” er objekt – Infinitiv kommer ofte efter et modalverbum – både på dansk og latin – fx kan, vil, bør, skal. • Han skal rejse – der er to måder at analysere sætningen: Han skal rejse – han skal rejse

OPGAVE G. Indholdsopgave I dette afsnit har Seneca talt om, at Lucilius ikke skal miste håbet, for ondskaben har os ikke som sin ejendom (possessio). Vi var godt nok optaget (praeoccupati) af slethed, men vi kan med viden i stedet blive fyldt af dyderne og få et godt sind (bona mens). For Seneca og stoikerne er håbet dog langtfra noget positivt, hvis det praktiseres af en uvidende person med et dårligt sind (mala mens). Så skyldes håbet nemlig, at man sætter sin lid til Fortuna, tilfældet. Man skal i stedet forstå, at man ikke kan forvente, at skæbnen (fatum) altid er god, fordi tilfældet pludselig kan ændre ens skæbne til en ond skæbne. I brev 47 nævner Seneca en række mytiske og historiske personer, hvis skæbne ændrede sig drastisk, så de gik fra en høj social position til en tilværelse som slave. I brev 63, som du kan læse nedenfor, har Lucilius mistet en nær ven, og Seneca siger, at det er naturligt at sørge, men hvis vi gør det alt for meget og tydeligt, er det udtryk for, at vi ikke har forstået, at ikke vi, men tilfældet, er herre over liv og død. Fx kan vi sørge voldsomt over en ven, vi faktisk har forsømt, mens han levede. Eller vi kan afvise nye venskaber, fordi vi ikke synes, de kan leve op til den gamle ven. På den måde siger Seneca, at vi kan ende med at skade os selv mere, end tilfældet faktisk kan, og han opfordrer Lucilius til at finde nye venner. Han siger: desine beneficium fortunae male interpretari: abstulit sed dedit (“hold op med at fortolke tilfældets velgerning dårligt: det har fjernet, men også givet”). Diskutér med en makker, hvad Seneca kan mene med citatet, og hvordan I ser på tilfældet (Fortuna) og skæbnen (fatum) i dag.

200

Lykkehjulet i kunsten

Rota fortunae (lykkehjulet) findes mange steder afbildet i middelalderen og renæssancen som et udtryk for, hvordan lykken er foranderlig: Man ser figurer, der klamrer sig til hjulet – selv kongen, der sidder øverst på hjulet, kan ende under en andens fod, når Fortuna drejer hjulet. Billedet tv. er en senere afbildning. Edward Burne-Jones malede sit Wheel of Fortune i 1875-83 med tydelig inspiration fra den klassicistiske kunst. Hvilke symboler bærer figurerne? Hvordan er Fortuna fremstillet? Sammenlign med den franske fremstilling fra senmiddelalderen (billedet ovenfor stammer fra anden halvdel af 1400-tallet).

201

8.18. Seneca 50.8. 1

Sed eo maiore animo ad emendationem nostri debemus accedere quod semel

traditi nobis boni perpetua possessio est; non dediscitur virtus. Contraria enim

male in alieno haerent, ideo depelli et exturbari possunt; fideliter sedent quae

in locum suum veniunt. Virtus secundum naturam est, vitia inimica et infesta

5 sunt.

Oversættelse 1

Derfor bør vi tage fat på forbedringen af os selv med endnu mere energi, for når

det gode én gang er kommet os i hænde, har vi det for altid. Dyden aflæres ikke.

Det modsatte af noget hænger jo ikke fast ved det og kan derfor fjernes og

stødes af. Det, som kommer til noget, det passer til, sidder derimod godt fast.

Dyden er naturlig, men lasterne er naturens modsætning og fjende.

”

Prosperity discovers

vices, misery reveals virtues – Francis Bacon (1561-1626)

GLOSER accedo vb3, går hen til ad præp + akk, til alienus adj, fremmed contrarium (-i) n2, modsætning debeo vb2, bør dedisco vb3, vænner mig af med depello vb3, fordriver emendatio (emendationis) f3, forbedring enim adv, nemlig eo adv, derfor exturbo vb1, forjager

202

fideliter adv, sikkert haereo vb2, sidder fast ideo adv, derfor in præp + abl, i in præp + akk, til infestus adj, usikker inimicus adj, fjendtlig locus (-i) m2, sted maior/maius (maioris) adj, større (egentl. komparativ til magnus stor) male adv, dårligt

natura (-ae) f1, natur noster nostra nostrum possessivt pronomen i 1. pers. plur., vores perpetuus adj, evig possessio (possessionis) f3, besiddelse possunt se possum qui quae quod relativt pronomen, som quod konjunktion, fordi secundum præp + akk, tæt ved

sedeo vb2, sidder semel adv, en gang suus sua suum possessivt pronomen i 3. pers. sing., sin/sit traditus adj, overgivet (egentl. perfektum participium af trado vb3, overgiver) venio vb4, kommer virtus (virtutis) f3, dyd, dygtighed vitium (-i) n2, fejl

8.19. Opgaver til Seneca 50.8. OPGAVE A. Ordforråd Find de latinske ord, der svarer til de danske gloser nedenfor. forbedring – fejl – besiddelse – sted – dyd – fremmed – modsætning – natur – fjendtlig – større

OPGAVE B. Modalverber og infinitiv I afsnittet er der to modalverber, der følges af infinitiv. Find infinitiven/infinitiverne. Er infinitiverne aktiv eller passiv? debemus (l. 1) possunt (l. 3)

OPGAVE C. Verber Bestem formen (person, tal, tid, modus, aktiv/passiv) af dediscitur l. 2.

OPGAVE D. Syntaks Nedenfor er en ledsætning i l. 1-2 skrevet med SVO-ordstilling. Hvordan skal den analyseres? quod semel traditi boni possessio est perpetua nobis

OPGAVE E. Adverbialled Find alle adverbialled i afsnittet. Rene adverbier (6 stk.)

Præpositionsled (4 stk.)

Adverbialled uden præposition (1 stk.)

1. Eks.: “ideo”

5. 6. 7.

203

OPGAVE F. Indhold Seneca siger at virtus (“dyd”/“dygtighed”) er tæt ved natura (“naturen”). Vi forstår ofte naturen som det billede, du ser ovenfor. Hvordan stemmer det overens med Senecas opfattelse?

ØVELSE 12. Du skal bare lære at acceptere dig selv – eller skal du?

I stykke 8 fortsætter Seneca sin opfordring til at komme i gang med forbedringen (emendatio) af os selv. Et populært mantra i vores kultur i dag er idéen om, at man som individ får den bedste forudsætning for et godt liv, hvis man bliver i stand til at acceptere og elske sig selv, præcis som man er og på trods af sine fejl. Der er ingen tvivl om, at mange kæmper med selvværd og pres både indefra og udefra, men det kan måske give anledning til refleksion at kigge på, hvad en stoiker som Seneca ville mene om den type råd. Diskutér med en makker, hvad han ville sige om leveråd som “acceptér dig selv, som du er”. Hvad mener I selv om den type råd? Er det muligt at kombinere med den stoiske tanke? Og kan vi bruge den stoiske tankegang om at forbedre sig selv – og acceptere det, vi ikke kan ændre – til noget i dag?

204

8.20. Seneca 50.9. 1

Sed quemadmodum virtutes receptae exire non possunt facilisque earum

tutela est, ita initium ad illas eundi arduum, quia hoc proprium imbecillae

mentis atque aegrae est, formidare inexperta; itaque cogenda est ut incipiat.

Deinde non est acerba medicina; protinus enim delectat, dum sanat. Aliorum

remediorum post sanitatem voluptas est, philosophia pariter et salutaris et

dulcis est. Vale.

Oversættelse 1

Man kan ikke miste de dyder, man har fået, og det er let at passe på dem. Men

det første skridt til at nå frem til dem er besværligt, fordi det kendetegner det

svage og syge sind at være bange for nyt. Derfor må det tvinges til at begynde.

Herefter er lægemidlet ikke bittert, for det giver velvære samtidig med, at det

helbreder. Behaget ved andre lægemidler kommer efter, at man er helbredt,

men filosofien er på én gang helbredende og dejlig. Hav det godt.

GLOSER acerbus adj, bitter ad præp + akk, til aeger aegra aegrum adj, lidende alius alia aliud indefinit pronomen, anden/andet arduus adj, stejl cogenda gerundiv af cogo vb3, tvinger. En gerundiv er en adjektivisk form af verbet. Sammen med est betyder cogenda “det bør tvinges til” – mens (sindet) er det underforståede subjekt. deinde adv, derefter delecto vb1, glæder dulcis/-e adj, sød dum konjunktion, mens

earum demonstrativt pronomen, se is ea id han/hun/den/det enim adv, nemlig et… et… konjunktion, både… og… eundi en substantivisk form af verbet, som kaldes gerundium. Det kommer af eo (går), og står her i genitiv og lægger sig til initium. Initium eundi kan oversættes “begyndelsen på at gå” + ad illas (illas viser tilbage til virtutes) exeo uregelmæssigt verbum ex + eo, går ud facilis/-e adj, let formido vb1, gruer for

hic haec hoc demonstrativt pronomen, denne/dette ille illa illud demonstrativt pronomen, han/hun/den/det imbecillus adj, sygelig incipio vb3, begynder inexpertus adj, uprøvet – her i n pluralis, uprøvede ting, dvs. ting, der ikke er prøvet før. initium (-i) n2, begyndelse itaque adv, derfor medicina (-ae) f1, medicin mens (mentis) f3, sind pariter adv, lige så meget possunt – se possum post præp + akk, efter proprius adj, karakteristisk + genitiv

protinus adv, med det samme quemadmodum … ita adv, således som … således quia konjunktion, fordi receptus adj, modtaget (egentl. perfektum participium af recipio vb3, modtager) remedium (-i) n2, lægemiddel salutaris/-e adj, gavnlig sanitas (sanitatis) f3, sundhed sano vb1, helbreder tutela (-ae) f1, beskyttelse ut konjunktion, at – efterfølges af konjunktiv i verbet virtus (virtutis) f3, dyd, dygtighed voluptas (voluptatis) f3, nydelse valeo vb2, er rask

205

8.21. Opgaver til Seneca 50.9. OPGAVE A. Ordforråd Oversæt de fem sætninger til latin ved at bruge ord fra teksten. (Husk kongruens og kasus). 1. Dyderne er modtaget Eks.: “Virtutes receptae sunt”. 2. Det sygelige og lidende sind frygter uprøvede ting. ____________________________ 3. Medicinen er ikke bitter. ____________________________ 4. Medicinen glæder og helbreder. ____________________________ 5. Nydelsen af andre lægemidler kommer (venit) efter sundheden. ____________________________

OPGAVE B. Syntaks L. 1-3 består af en hovedsætning og to ledsætninger. Analysér dem nedenfor, hvor de står med SVO-ordstilling og underforståede ord er markeret med pilespidser. LS: quemadmodum receptae virtutes non possunt exire (-)que earum tutela est facilis HS: ita initium ad eundi illas <est> arduum LS: quia hoc est proprium imbecillae atque aegrae mentis, formidare inexperta;

OPGAVE C. Verber Hvilken form af verbet er exire (l. 1) og formidare (l. 2)?

OPGAVE D. Kasus Hvilket tal og hvilken kasus er inexperta l. 3?

OPGAVE E. Indhold 1. Seneca siger, at sindet skal tvinges til at begynde med at tage medicinen (cogenda est ut incipiat). Hvilken form for tvang taler han mon om? 2. Han siger også, at sindet efter påbegyndt behandling får lyst til andre lægemidler (voluptas aliorum remediorum). Hvilke lægemidler, remedia, er det?

206

8.22. Perspektivtekster til Seneca SENECA, Breve til Lucilius Brev 63 1

Det gør mig ondt, at din ven Flaccus er gået bort, men jeg vil ikke have, at du

sørger mere, end rimeligt er. At du slet ikke sørger, kan jeg ikke få mig til at kræve, selv om jeg ved, at det var det bedste. Men en sådan sjælsstyrke tilfalder kun den, der allerede er højt hævet over tilfældet. Også ham vil et sådant tab give et stik, men kun et stik. Hvis vi andre forfalder til tårer, kan man bære over med det, hvis der ikke løber for mange af dem, og vi selv kæmper imod. Øjnene skal ikke være tørre og tårerne heller ikke sprøjte, når man mister en ven. Man skal græde, ikke jamre. 2 Synes du, det er en streng norm, jeg pålægger dig i betragtning af, at den største af de græske digtere kun gav lov til at græde én dag og sagde, at selv Niobe havde tænkt på mad?* Du spørger om, hvad der får os mennesker til at klage og græde i en uendelighed. Vi vil bevise savnet med tårer, og vi lader ikke smerten være, men skilter med den. Ingen er ked af det i enrum. Elendige dumhed! Selv i smerte er der forfængelighed. 3 ‘Jamen, skal jeg glemme min ven?’, spørger du. Du vil ikke huske ham længe, hvis hans minde afhænger af smerten. En tilfældighed vil glatte rynkerne ud til et smil. Jeg taler ikke om det senere tidspunkt, hvor ethvert savn mildnes, og selv den stærkeste sorg svinder. Så snart du holder op med at iagttage dig selv, vil selve det bedrøvede udtryk forsvinde. Nu hæger du selv om din smerte, men alligevel vil den glide væk, og jo voldsommere den er, jo hurtigere vil den få en ende. 4 Det drejer sig om, at vi skal få mindet om vores afdøde til at blive rart for os selv. Ingen har lyst til at vende tilbage til det, som han ikke kan tænke på uden, at det gør ondt; navnet på en af vore døde, som vi har elsket, melder sig jo nødvendigvis for os med et stik. Men også det stik har sin glæde. 5 Vores Attalos** plejede jo at sige: ‘Mindet om afdøde venner er rart, på samme måde som nogle frugter er bittersøde, og ligesom vi ved en meget gammel vin nyder selve skarpheden. Men når der er gået lidt tid, udslettes alt det, der giver os ubehag, og der kommer en ren nydelse til os.’ 6 Hvis vi tror ham, ‘er det at tænke på venner,

* Digteren er Homer. Niobe mistede syv sønner og syv døtre, da hun pralede af, at hun havde flere børn end Leto – Leto var mor til guderne Apollon og Diana, og de hævnede sig på Niobe for hendes overmod ved at dræbe alle hendes børn. ** Stoisk filosof og lærer for Seneca.

207

der har det godt, at nyde honning og kage. At huske på dem, der ikke lever længere, er en glæde, der er forbundet med en vis bitterhed. Hvem kan nægte, at man føler uvilje ved det stærke og bitre?’ 7 Sådan har jeg det ikke. For mig er tanken om afdøde venner sød og behagelig. Jeg har haft dem som nogle, jeg skulle miste, og jeg har mistet dem, men har dem for så vidt endnu.

Kære Lucilius, vis dig som det ligevægtige menneske, du er, og hold op med

at tage en velgerning fra tilfældet som noget dårligt. Tilfældet tog, men først gav det. 8 Lad os derfor begærligt nyde vennerne, fordi det er usikkert, hvor længe det kan lade sig gøre. Tænk på, hvor mange gange vi har efterladt dem for at tage på en lang rejse, og hvor ofte vi ikke har set dem, selv om vi var på samme sted. Vi vil forstå, at vi mistede mest tid, mens de levede. 9 Kan du holde dem ud, der forsømmer deres venner på det groveste, er trøstesløse af sorg og først holder af nogen, når de har mistet dem? Deres sorg er da så meget mere overdrevet, fordi de er bange for, at der skal være tvivl om, at de har elsket. Det er for sent, de søger at bevise deres følelse. 10 Hvis vi har andre venner, behandler vi dem dårligt og sætter dem lavt, når de ikke slår til som trøst efter ham, vi har begravet. Hvis ikke, har vi gjort os selv mere skade, end tilfældet kunne. Det tog en bort, men vi har ikke skaffet os nogen som helst. 11 Den, der ikke har kunnet elske mere end en, har ikke engang elsket ham ret meget. Hvis en, der er blevet berøvet sin eneste tunika, hellere vil beklage sig end prøve at finde ud af, hvordan han kan undgå at fryse ved at finde noget andet at tage over skuldrene, synes du så ikke, at han er en idiot? Du har begravet den, du holdt af. Find en anden at holde af. Det er bedre at erstatte en ven end at begræde ham.

Jeg ved godt, at det, som jeg nu skal til at sige, er fortærsket, men jeg vil dog

ikke forbigå det, bare fordi alle andre har sagt det. Også den, der ikke har forholdt sig bevidst til det, finder med tiden en ende på smerten. Hos en klog mand er det et forkasteligt middel mod sorg bare at lade sorgen dø ud. Jeg foretrækker, at du slipper sorgen frem for, at den slipper dig. Det, du ikke kan gøre længe, selv om du ville, skal du hurtigst muligt holde op med. 13 De gamle fastsatte et år til kvinder at sørge i, ikke for at de skulle sørge så længe, men for at de ikke skulle sørge længere. For mænd er der ingen lovbestemt tid, fordi ingen tid er det rigtige. Kan du da nævne mig et af de der kvindemennesker, man næsten ikke kan slæbe væk fra ligbålet og få til at give slip på liget, hvis tårer har varet måneden ud? Der er intet, der så hurtigt vækker modvilje som smerte. Når den lige er indtrådt, finder den en

208

trøster og trækker nogle til sig, men varer den i det uendelige, bliver den til grin, og med rette. Den er nemlig enten påtaget eller tåbelig.

Dette skriver jeg, jeg der græd så umådeholdent over min kære Annaeus

Serenus,* at jeg meget mod min vilje er et af eksemplerne på folk, som smerten har sejret over. I dag fordømmer jeg, hvad jeg gjorde, og forstår, at den vigtigste grund til at sørge så meget var, at jeg aldrig havde tænkt, at han kunne dø før mig. Det eneste, der faldt mig ind, var, at han var yngre, ja meget yngre – som om skæbnen opretholdt en rækkefølge! 15 Vi må hele tiden tænke på både vores egen og vore kæres dødelighed. Dengang skulle jeg have sagt: ‘Serenus er yngre end mig. Hvad har det med sagen at gøre? Han bør dø efter mig, men kan dø før.’ Fordi jeg ikke gjorde det, var jeg uforberedt på tilfældets pludselige slag. Nu tænker jeg, at alt er forgængeligt og forgængeligt under usikkerhedens lov. I dag kan der ske alt det, der nogensinde kan ske. 16 Derfor skal vi tænke på, kæreste Lucilius, at vi snart kommer derhen, hvor vi sørger over, at han er kommet hen. Hvis blot de viises tradition er sand, og der findes et sted, som tager imod os, er han, som vi mener, er gået bort, måske sendt i forvejen.

Hav det godt.

OPGAVE A. Spørgsmål til Seneca brev 63 1. I begyndelsen af brevet siger Seneca om det ikke at sørge over en mistet ven, at “en sådan sjælsstyrke tilfalder kun den, der allerede er højt hævet over tilfældet.” Brug din viden om Seneca og stoicismen til at forklare, hvem eller hvad Seneca her tænker på. 2. Hvad råder Seneca Lucilius til at være opmærksom på i forbindelse med tabet af en ven? 3. Hvad mener Seneca med, at han stadig har en ven, han har mistet? Hvordan? 4. “Find en anden at holde af,” siger Seneca i afsnit 11. For hvis skyld er venskabet? Synes du, at det er et problem at opfatte venskabet sådan? 5. Hvor længe råder Seneca Lucilius til at sørge? 6. Seneca er også blevet besejret af smerten engang. Hvordan? 7. Hvilken rolle spiller fortuna (tilfældet) i dette brev?

* Nær ven af Seneca, som han dedicerede nogle af sine værker til.

209

TACITUS, Annales 15. bog, 62-64: “Senecas Død” Baggrund: En indflydelsesrig romersk senator, der hed Piso, var i 65 e.v.t. hovedmanden bag en sammensværgelse mod kejser Nero. Kejseren beordrede derfor en række mord på de sammensvorne og dem, der var under mistanke for at have medvirket. Seneca var under mistanke, men det vides ikke, om han rent faktisk var medvirkende til – eller medvidende om – planen. Ved tekststykkets begyndelse er en gruppe af soldaterne kommet hjem til Seneca for at beordre hans henrettelse.

Tacitus om Senecas død: April 65 e.v.t.

Cornelius Tacitus (56-120 e.v.t.) var en romersk historiker. Han nedskrev bl.a. romersk historie fra Augustus og frem i værkerne Annales (14-68 e.v.t.) og Historiae (69-96 e.v.t.). En forholdsvis stor del af dem er bevaret, bl.a. den del af Annales, der omhandler Neros regeringsår, og som du kan se et lille uddrag af her ved siden af. Tacitus er kendt for sin korte og skarpe stil. Han begræd, at republikken var blevet erstattet af kejserdømmet, for magten korrumperer, hvilket historiens gang også viser. Som mange antikke historikere før ham videreførte Tacitus den opfattelse af historien, at den kan lære os noget væsentligt om menneskers og samfunds natur. Derfor er der en slags moralsk sigte med at skrive historien ned.

Seneca bad uforfærdet om sit testamente. Da centurionen

ikke kunne tilstede dette, vendte Seneca sig til sine venner og sagde højtideligt: “Når jeg sådan afskæres fra at vise min taknemmelighed for, hvad I har gjort for mig, så testamenterer jeg jer det eneste, jeg har tilbage, nemlig billedet af mit liv. Men det er også det smukkeste; for hvis I bærer det i mindet, vil I, som frugt af et så vedholdende venskab få navn af menneskevenner.”

Samtidig søgte han at standse deres tårer ved at trøste

dem, men også ved at tale dem mere myndigt til, for at sætte mod i dem: “Hvor er filosofien og principperne henne nu? Hvad er der blevet af den indsigt til værn mod, hvad der knuger os, som vi har funderet på i alle disse år? Nero er vild og blodig, det vidste vi jo; sin mor har han myrdet og sin bror,* nu er der så kun drabet på hans opdrager og mentor at føje til.”

Sådan ræsonnerede han, ligesom henvendt til

fællesskabet. Så omfavnede han sin kone, og nu blev han en kende blød om hjertet, modsat sin fatning ellers, og han bønfaldt hende om at holde måde med sorgen og ikke anlægge den for altid, hun skulle prøve at dulme længslen efter sin mand med den smukke form for trøst, der var at finde i eftertænksom betragtning af et liv levet i godhed. Hun derimod forsikrede, at det var bestemt, at også hun skulle dø, og hun krævede hurtig hjælp fra en drabsmand. * Agrippina den yngre i 59 e.v.t. og broren Britannicus i 55 e.v.t.

210

Seneca ville ikke stå hendes ære i vejen. Af den grund sagde han, og også af

kærlighed, fordi han ikke ønskede at udsætte sin inderligt elskede for de overgreb, der ventede: “Jeg viste dig før, hvordan du kunne lempe livets byrde, men du ønsker dødens hæder, og jeg under dig at blive et lysende forbillede. Muligt, at vi udviser lige stor fatning ved vores tapre død, men der er størst ære i din.” Derefter snittede de armenes årer op med samme hug. Men Senecas krop var en gammel mands og udpint af mange diæter, så den tillod kun blodet at pible stille ud; derfor åbnede han også årerne i ankler og knæhaser. De rasende smerter overvældede ham, og for nu ikke at knække Paulinas modstandskraft, når hun så, hvad han led, og heller ikke ved synet af hendes pinsler selv at glide ud i opgivelse, rådede han hende til at gå ind i et andet værelse.

Endnu en stund havde han sin veltalenhed i behold, og han kaldte på sine

sekretærer og lod dem tage lange diktater, men de er udgivet med hans egne ord, så jeg vil ikke give en parafrase af dem.

Nero nærede ikke noget had til Paulina specielt, og da han tillige ville undgå,

at folks harme over hans grusomhed kom ud af kontrol, befalede han, at hendes død skulle afværges. Så på soldaternes opfordring bandt slaver og frigivne hendes arme til og standsede derved blodstrømmen. Det er uvist, om hun var bevidstløs imens; den store hob tror jo helst det værste, så det skortede ikke på folk, der mente, at det kun var så længe hun var bange for, at Nero skulle være aldeles uforsonlig, hun havde satset på den ære, det er at gå i døden med sin ægtefælle. I samme nu hun fik årsag til blidere håb, havde livets tillokkelser gjort det af med standhaftigheden, sagde de.

Til sit liv føjede Paulina nogle få år, beundringsværdigt tro mod sin mands

minde. Hendes ansigt og arme og ben bevarede en egen bleghed; det var åbenbart, at hun havde mistet meget livskraft dengang.

Imens forblødte Seneca kun langsomt, døden var træg. Nu bad han sin trofaste

ven gennem mange år, den anerkendte læge Annæus Statius, om at finde den gift frem, som længe havde været parat; det var samme slags, som de dødsdømte ved Athens statsprocesser i sin tid blev taget af dage med.* Han fik den og nedsvælgede den, men den virkede ikke, for han var allerede kold i alle lemmer, og hele kroppen dermed blokeret mod giftens fremfærd. Til sidst gik han ind i et bassin med varmt * Henvisningen til statsprocesserne i Athen er sikkert taget med, for at læseren skal tænke på den græske filosof Sokrates (469-399 f.vt.). Den begivenhed er beskrevet af Platon (427-347 f.v.t.). Her udviser Sokrates meget stor sindsro og er uden frygt for sin forestående død.

211

vand, han strintede på de nærmeste slaver og udtalte med det yderste af sin stemme: “Disse dråber er et drikoffer til Frihedens Gud!” Så lod han dem bære sig i bad, hvor han blev kvalt af dampen. Han blev brændt uden begravelsesritual. Sådan havde han forordnet i en note til sit testamente, engang han, mens han endnu var umådelig rig og umådelig mægtig, var betænkt på sin sidste stund.

OPGAVE B. Spørgsmål til “Senecas død” 1. Hvad kan Seneca mene med, at han testamenterer “billedet af mit liv” til sine venner, og at han under Paulina at blive et “lysende forbillede”? 2. Hvilke elementer af Senecas filosofi og principper kan det være, han tænker på nederst i afsnit 62? 3. Hvad fortæller folk om Senecas hustru, Paulina, og hvad er Tacitus’ holdning til det? 4. Hvilken funktion har referencen til de athenske dødsdømte i afsnit 64? 5. Hvad betyder det, når Seneca giver “et drikoffer til Frihedens Gud”? 6. Sammenlign Tacitus’ “Senecas død” med Senecas Brev 63.

OPGAVE C. De følgende fem citater af Tacitus viser hans ironiske og pessimistiske skarphed. Match dem med den rigtige danske oversættelse. 1. Cupido dominandi cunctis affectibus flagrantior est.

a. Det er særegent for menneskesindet at hade den, man har skadet.

2. Corruptissima re publica plurimae leges.

b. Så længe der er mennesker, findes der fejl.

3. Proprium humani ingenii est odisse quem laeseris.

c. Jo mere korrupt staten er, des flere love har den.

4. Vitia erunt donec homines.

d. Fred var der uden tvivl efter dette, men den var i sandhed blodig.

5. Pacem sine dubio post haec, verum cruentam.

e. Lysten til at regere er mere brændende end alle andre følelser.

OPGAVE D. Billedtolkning Det øverste billede på s. 213 forestiller den græske filosof Sokrates’ død, og er malet af Jacques-Louis David (1748-1825). Det nederste billede forestiller Senecas død, og er malet af Manuel Domínguez Sánchez (1840-1906). 1. Sammenlign de to billeder. Hvordan fremstilles de to filosoffer? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem billederne? 2. Sammenlign dernæst med Rubens’ tilsvarende maleri af Senecas død på s. 172.

212

213

Appendiks 214

Appendiks 1

SUBSTANTIVER a-stammer 1. dekl.

o-stammer 2. deklination

konsonant- og i-stammer 3. deklination

u-stammer 4. deklination n

m (og f)

e-stammer 5. dekl.

f (og m)

singularis nominativ

fabula (fabel)

populus (folk)

templum (tempel)

mons (bjerg)

lex (lov)

carmen (sang/digt)

fructus (frugt)

cornu (horn)

dies (dag)

akkusativ

fabulam

populum

templum

montem

legem

carmen

fructum

cornu

diem

genitiv

fabulae

populi

templi

montis

legis

carminis

fructus

cornus

diei

dativ

fabulae

populo

templo

monti

legi

carmini

fructui

cornui

diei

ablativ

fabula

populo

templo

monte

lege

carmine

fructu

cornu

die

nominativ

fabulae

populi

templa

montes

leges

carmina

fructus

cornua

dies

akkusativ

fabulas

populos

templa

montes

leges

carmina

fructus

cornua

dies

pluralis

genitiv

fabularum

populorum

templorum

montium

legum

carminum

fructuum

cornuum

dierum

dativ

fabulis

populis

templis

montibus

legibus

carminibus

fructibus

cornibus

diebus

ablativ

fabulis

populis

templis

montibus

legibus

carminibus

fructibus

cornibus

diebus

ADJEKTIVER

a- og o-stammer 1. og 2. deklination m

konsonant- og i-stammer 3. deklination n

f og m

singularis nominativ

bonus (god/godt)

bona (god/godt)

bonum (god/godt)

minor (mindre)

minus (mindre)

amans (elskende)

akkusativ

bonum

bonam

bonum

minorem

minus

amantem

amans

genitiv

boni

bonae

boni

minoris

amantis

dativ

bono

bonae

bono

minori

amanti

ablativ

bono

bona

bono

minore

amanti/e

nominativ

boni

bonae

bona

minores

minora

amantes

amantia

akkusativ

bonos

bonas

bona

minores

minora

amantes

amantia

genitiv

bonorum

bonarum

bonorum

minorium

minorum

amantium

dativ

bonis

minoribus

amantibus

ablativ

bonis

minoribus

amantibus

pluralis

215

Appendiks 2

PRONOMINER

Personlige – til 3. person bruges det demonstrative is ea id

1. person

2. person

3. person

jeg/vi

du/ I

han, hun, den, det/de m

Refleksive/ Relative/henførende: som, der, hvilken tilbage Interrogative/spørgende: hvem, hvad, visende hvilken sig

Indefinite/ubestemte: nogen, noget

singularis nominativ

ego

akkusativ

eum

eam

eius

genitiv

qui/quis

quae/qua

quod/quid

quem

quam

quod/quid

cuius

dativ

mihi/mi

tibi

sibi

cui

ablativ

quo

qua

quo

nominativ

nos

vos

eae

akkusativ

nos

vos

eos

eas

eorum

earum

eorum

pluralis

genitiv

qui

quae

quae/qua

quos

quas

quae/qua

quorum

quarum

quorum

dativ

nobis

vobis

iis

sibi

quibus

ablativ

nobis

vobis

iis

quibus

Demonstrative/påpegende denne, dette, disse (her hos mig) m

Possessive/ejestedord

han, hun, den, det, de (dér)

min, mit, mine n

singularis nominativ

hic

haec

hoc

ille

illa

illud

meus

mea

meum

akkusativ

hunc

hanc

hoc

illum

illam

illud

meum

meam

meum

genitiv

huius

illius

mei

meae

mei

dativ

huic

illi

meo

meae

meo

ablativ

hoc

hac

hoc

illo

illa

illo

meo

mea

meo

nominativ

hae

haec

illi

illae

illa

mei

meae

mea

akkusativ

hos

has

haec

illos

illas

illa

meos

meas

mea

genitiv

horum

harum

horum

illorum

illarum

illorum

meorum

mearum

meorum

dativ

his

illis

meis

ablativ

his

illis

meis

pluralis

216

Appendiks 3

VERBER PRÆSENSSYSTEMET AKTIV 1. konjugation

Infinitiv præsens

2. konjugation

3. konjugation

4. konjugation

ama-re (elske)

habe-re (have)

reg-e-re (regere/styre)

audi-re (høre)

1. person singularis

am-o

habe-o

reg-o

audi-o

2. person

ama-s

habe-s

reg-i-s

audi-s

3. person

ama-t

habe-t

reg-i-t

audi-t

1. person pluralis

ama-mus

habe-mus

reg-i-mus

audi-mus

2. person

ama-tis

habe-tis

reg-i-tis

audi-tis

3. person

ama-nt

habe-nt

reg-u-nt

audi-u-nt

1. person singularis

ama-ba-m

habe-ba-m

reg-eba-m

audi-eba-m

2. person

ama-ba-s

habe-ba-s

reg-eba-s

audi-eba-s

3. person

ama-ba-t

habe-ba-t

reg-eba-t

audi-eba-t

1. person pluralis

ama-ba-mus

habe-ba-m

reg-eba-mus

audi-eba-mus

2. person

ama-ba-tis

habe-ba-tis

reg-eba-tis

audi-eba-tis

3. person

ama-ba-nt

habe-ba-nt

reg-eba-nt

audi-eba-nt

1. person singularis

ama-b-o

habe-b-o

reg-a-m

audi-a-m

2. person

ama-b-i-s

habe-b-i-s

reg-e-s

audi-e-s

3. person

ama-b-i-t

habe-b-i-t

reg-e-t

audi-e-t

1. person pluralis

ama-b-i-mus

habe-b-i-mus

reg-e-mus

audi-e-mus

2. person

ama-b-i-tis

habe-b-i-tis

reg-e-tis

audi-e-tis

3. person

ama-b-u-nt

habe-b-u-nt

reg-e-nt

audi-e-nt

1. person singularis

am-e-m

habe-a-m

reg-a-m

audi-a-m

2. person

am-e-s

habe-a-s

reg-a-s

audi-a-s

3. person

am-e-t

habe-a-t

reg-a-t

audi-a-t

1. person pluralis

am-e-mus

habe-a-mus

reg-a-mus

audi-a-mus

2. person

am-e-tis

habe-a-tis

reg-a-tis

audi-a-tis

3. person

am-e-nt

habe-a-nt

reg-a-nt

audi-a-nt

1. person singularis

ama-re-m

habe-re-m

reg-e-re-m

audi-re-m

2. person

ama-re-s

habe-re-s

reg-e-re-s

audi-re-s

3. person

ama-re-t

habe-re-t

reg-e-re-t

audi-re-t

1. person pluralis

ama-re-mus

habe-re-mus

reg-e-re-mus

audi-re-mus

2. person

ama-re-tis

habe-re-tis

reg-e-re-tis

audi-re-tis

3. person

ama-re-nt

habe-re-nt

reg-e-re-nt

audi-re-nt

Præsens indikativ

Imperfektum indikativ

Futurum

Præsens konjunktiv

Imperfektum konjunktiv

217

Appendiks 3

VERBER PRÆSENSSYSTEMET PASSIV 1. konjugation

Infinitiv præsens

2. konjugation

3. konjugation

4. konjugation

ama-ri (elskes)

habe-ri (haves)

reg-i (regeres/styres)

audi-ri (høres)

1. person singularis

am-or

habe-or

reg-or

audi-or

2. person

ama-ris

habe-ris

reg-e-ris

audi-ris

3. person

ama-tur

habe-tur

reg-i-tur

audi-tur

1. person pluralis

ama-mur

habe-mur

reg-i-mur

audi-mur

2. person

ama-mini

habe-mini

reg-i-mini

audi-mini

3. person

ama-ntur

habe-ntur

reg-u-ntur

audi-u-ntur

1. person singularis

ama-ba-r

habe-ba-r

reg-eba-r

audi-eba-r

2. person

ama-ba-ris

habe-ba-ris

reg-eba-ris

audi-eba-ris

3. person

ama-ba-tur

habe-ba-tur

reg-eba-tur

audi-eba-tur

1. person pluralis

ama-ba-mur

habe-ba-mur

reg-eba-mur

audi-eba-mur

2. person

ama-ba-mini

habe-ba-mini

reg-eba-mini

audi-eba-mini

3. person

ama-ba-ntur

habe-ba-ntur

reg-eba-ntur

audi-eba-ntur

1. person singularis

ama-b-or

habe-b-or

reg-a-r

audi-a-r

2. person

ama-b-e-ris

habe-b-e-ris

reg-e-ris

audi-e-ris

3. person

ama-b-i-tur

habe-b-i-tur

reg-e-tur

audi-e-tur

1. person pluralis

ama-b-i-mur

habe-b-i-mur

reg-e-mur

audi-e-mur

2. person

ama-b-i-mini

habe-b-i-mini

reg-e-mini

audi-e-mini

3. person

ama-b-u-ntur

habe-b-u-ntur

reg-e-ntur

audi-e-ntur

1. person singularis

am-e-r

habe-a-r

reg-a-r

audi-a-r

2. person

am-e-ris

habe-a-ris

reg-a-ris

audi-a-ris

3. person

am-e-tur

habe-a-tur

reg-a-tur

audi-a-tur

1. person pluralis

am-e-mur

habe-a-mur

reg-a-mur

audi-a-mur

2. person

am-e-mini

habe-a-mini

reg-a-mini

audi-a-mini

3. person

am-e-ntur

habe-a-ntur

reg-a-ntur

audi-a-ntur

1. person singularis

ama-re-r

habe-re-r

reg-e-re-r

audi-re-r

2. person

ama-re-ris

habe-re-ris

reg-e-re-ris

audi-re-ris

3. person

ama-re-tur

habe-re-tur

reg-e-re-tur

audi-re-tur

1. person pluralis

ama-re-mur

habe-re-mur

reg-e-re-mur

audi-re-mur

2. person

ama-re-mini

habe-re-mini

reg-e-re-mini

audi-re-mini

3. person

ama-re-ntur

habe-re-ntur

reg-e-re-ntur

audi-re-ntur

Præsens indikativ

Imperfektum indikativ

Futurum

Præsens konjunktiv

Imperfektum konjunktiv

218

Appendiks 4

VERBER PERFEKTUMSYSTEMET AKTIV 1. konjugation

Infinitiv perfektum

2. konjugation

3. konjugation

4. konjugation

amav-isse (at have elsket)

habu-isse (at have haft)

rex-isse (at have regeret)

audiv-isse (at have hørt)

1. person singularis

amav-i

habu-i

rex-i

audiv-i

2. person

amav-isti

habu-isti

rex-isti

audiv-isti

3. person

amav-it

habu-it

rex-it

audiv-it

1. person pluralis

amav-imus

habu-imus

rex-imus

audiv-imus

2. person

amav-istis

habu-istis

rex-istis

audiv-istis

3. person

amav-erunt

habu-erunt

rex-erunt

audiv-erunt

Perfektum indikativ

Plusquamperfektum indikativ 1. person singularis

amav-era-m

habu-era-m

rex-era-m

audiv-era-m

2. person

amav-era-s

habu-era-s

rex-era-s

audiv-era-s

3. person

amav-era-t

habu-era-t

rex-era-t

audiv-era-t

1. person pluralis

amav-era-mus

habu-era-mus

rex-era-mus

audiv-era-mus

2. person

amav-era-tis

habu-era-tis

rex-era-tis

audiv-era-tis

3. person

amav-era-nt

habu-era-nt

rex-era-nt

audiv-era-nt

1. person singularis

amav-ero

habu-ero

rex-ero

audiv-ero

2. person

amav-eri-s

habu-eri-s

rex-eri-s

audiv-eri-s

3. person

amav-eri-t

habu-eri-t

rex-eri-t

audiv-eri-t

1. person pluralis

amav-eri-mus

habu-eri-mus

rex-eri-mus

audiv-eri-mus

2. person

amav-eri-tis

habu-eri-tis

rex-eri-tis

audiv-eri-tis

3. person

amav-eri-nt

habu-eri-nt

rex-eri-nt

audiv-eri-nt

1. person singularis

amav-eri-m

habu-eri-m

rex-eri-m

audiv-eri-m

2. person

amav-eri-s

habu-eri-s

rex-eris-s

audiv-eri-s

3. person

amav-eri-t

habu-eri-t

rex-eri-t

audiv-eri-t

1. person pluralis

amav-eri-mus

habu-eri-mus

rex-eri-mus

audiv-eri-mus

2. person

amav-eri-tis

habu-eri-tis

rex-eri-tis

audiv-eri-tis

3. person

amav-eri-nt

habu-eri-nt

rex-eri-nt

audiv-eri-nt

Futurum perfektum

Perfektum konjunktiv

Plusquamperfektum konjunktiv 1. person singularis

amav-isse-m

habu-isse-m

rex-isse-m

audiv-isse-m

2. person

amav-isse-s

habu-isse-s

rex-isse-s

audiv-isse-s

3. person

amav-isse-t

habu-isse-t

rex-isse-t

audiv-isse-t

1. person pluralis

amav-isse-mus

habu-isse-mus

rex-isse-mus

audiv-isse-mus

2. person

amav-isse-tis

habu-isse-tis

rex-isse-tis

audiv-isse-tis

3. person

amav-isse-nt

habu-isse-nt

rex-isse-nt

audiv-isse-nt

219

Appendiks 4

VERBER PERFEKTUMSYSTEMET PASSIV 1. konjugation

2. konjugation

3. konjugation

4. konjugation

amatus esse (at være blevet elsket)

habitus esse (at være blevet haft)

rectus esse (at være blevet styret)

auditus esse (at være blevet hørt)

1. person singularis

amatus sum

habitus sum

rectus sum

auditus sum

2. person

amatus es

habitus es

rectus es

auditus- es

3. person

amatus est

habitus est

rectus est

auditus est

1. person pluralis

amatus sumus

habitus sumus

rectus sumus

auditus sumus

2. person

amatus estis

habitus estis

rectus estis

auditus estis

3. person

amatus sunt

habitus sunt

rectus sunt

auditus sunt

Infinitiv perfektum Perfektum indikativ

Plusquamperfektum indikativ 1. person singularis

amatus eram

habitus eram

rectus eram

auditus eram

2. person

amatus eras

habitus eras

rectus eras

auditus eras

3. person

amatus erat

habitus erat

rectus erat

auditus erat

1. person pluralis

amatus eramus

habitus eramus

rectus eramus

auditus eramus

2. person

amatus eratis

habitus eratis

rectus eratis

auditus eratis

3. person

amatus erant

habitus erant

rectus erant

auditus erant

1. person singularis

amatus ero

habitus ero

rectus ero

auditus ero

2. person

amatus eris

habitus eris

rectus eris

auditus eris

3. person

amatus erit

habitus erit

rectus erit

auditus erit

1. person pluralis

amatus erimus

habitus erimus

rectus erimus

auditus erimus

2. person

amatus eritis

habitus eritis

rectus eritis

auditus eritis

3. person

amatus erunt

habitus erint

rectus erunt

auditus erunt

1. person singularis

amatus sim

habitus sim

rectus sim

auditus sim

2. person

amatus sis

habitus sis

rectus sis

auditus sis

3. person

amatus sit

habitus sit

rectus sit

auditus sit

1. person pluralis

amatus simus

habitus simus

rectus simus

auditus simus

2. person

amatus sitis

habitus sitis

rectus sitis

auditus sitis

3. person

amatus sint

habitus sint

rectus sint

auditus sint

Futurum perfektum

Perfektum konjunktiv

Plusquamperfektum konjunktiv 1. person singularis

amatus essem

habitus essem

rectus essem

auditus essem

2. person

amatus esses

habitus esses

rectus esses

auditus esses

3. person

amatus esset

habitus esset

rectus esset

auditus esset

1. person pluralis

amatus essemus

habitus essemus

rectus essemus

auditus essemus

2. person

amatus essetis

habitus essetis

rectus essetis

auditus essetis

3. person

amatus essent

habitus essent

rectus essent

auditus essent

220

Appendiks 5

ANDRE VERBALFORMER

1. konjugation

2. konjugation

3. konjugation

4. konjugation

Imperativ aktiv (2. person sing./plur.)

ama – amate

habe – habete

rege – regite

audi – audite

Imperativ passiv (2. person sing./plur.)

amare – amamini

habere – habemini

regere – regimini

audire – audimini

Præsens participium

amans (amantis)

habens (habentis)

regens (regentis)

audiens (audientis)

Perfektum participium

amatus amata amatum

habitus habita habitum

rectus recta rectum

auditus audita auditum

Gerundium

amandum

habendum

regendum

audiendum

Gerundiv

amandus amanda amandum

habendus habenda habendum

regendus regenda regendum

audiendus audienda audiendum

Første supinum

amatum

habitum

rectum

auditum

Futurum infinitiv passiv

amatum iri

habitum iri

rectum iri

auditum iri

Andet supinum

amatu

habitu

rectu

auditu

Futurum participium

amaturus (-a -um)

habiturus (-a -um)

recturus (-a -um)

auditurus (-a -um)

Futurum infinitiv

amaturus esse

habiturus esse

recturus esse

auditurus esse

Præsens participium bøjes efter 3. deklination (konsonant- og i-stammer) og svarer til lang tillægsform på dansk: elskende (se appendix 1) m+f

Nominativ singularis

amans

Akkusativ singularis

amantem

amans

Genitiv singularis

amantis

Dativ singularis

amanti

Ablativ singularis

amanti/-e

Nominativ pluralis

amantes

amantia

Akkusativ pluralis

amantes

amantia

Genitiv pluralis

amantium

Dativ pluralis

amantibus

Ablativ pluralis

amantibus

Perfektum participium bøjes efter 1. og 2. deklination (o- og a-stammer) og svarer til kort tillægsform på dansk: elsket m f n

Nominativ singularis

amatus

amata

amatum

Akkusativ singularis

amatum

amatam

amatum

Genitiv singularis

amati

amatae

amati

Dativ singularis

amato

amatae

amato

Ablativ singularis

amato

amatae

amato

Nominativ pluralis

amati

amatae

amata

Akkusativ pluralis

amatos

amatas

amata

Genitiv pluralis

amatorum

amatarum

amatorum

Dativ pluralis

amatis

Ablativ pluralis

amatis

221

Appendiks 6

UREGELMÆSSIGE VERBER PRÆSENSSYSTEMET Infinitiv præsens

esse (være)

posse (kunne)

velle (ville)

ire (gå)

1. person singularis

sum

possum

volo

2. person

potes

vis

3. person

est

potest

vult

1. person pluralis

sumus

possumus

volumus

imus

2. person

estis

potestis

vultis

itis

3. person

sunt

possunt

volunt

eunt

1. person singularis

eram

poteram

volebam

ibam

2. person

eras

poteras

volebas

ibas

3. person

erat

poterat

volebat

ibat

1. person pluralis

eramus

poteramus

volebamus

ibamus

2. person

eratis

poteratis

volebatis

ibatis

3. person

erant

poterant

volebant

ibant

1. person singularis

ero

potero

volam

ibo

2. person

eris

poteris

voles

ibis

3. person

erit

poterit

volet

ibit

1. person pluralis

erimus

poterimus

volemus

ibimus

2. person

eritis

poteritis

voletis

ibitis

3. person

erunt

poterunt

volent

ibunt

1. person singularis

sim

possim

velim

eam

2. person

sis

possis

velis

eas

3. person

sit

possit

velit

eat

1. person pluralis

simus

possimus

velimus

eamus

2. person

sitis

possitis

velitis

eatis

3. person

sint

possint

velint

eant

1. person singularis

essem

possem

vellem

irem

2. person

esses

posses

velles

ires

3. person

esset

posset

vellet

iret

1. person pluralis

essemus

possemus

vellemus

iremus

2. person

essetis

possetis

velletis

iretis

3. person

essent

possent

vellent

irent

Præsens indikativ

Imperfektum indikativ

Futurum

Præsens konjunktiv

Imperfektum konjunktiv

222

Appendiks 6

UREGELMÆSSIGE VERBER PERFEKTUMSYSTEMET Infinitiv perfektum

fuisse (at have været)

potuisse (at have kunnet)

voluisse (at have villet)

isse (at have gået)

1. person singularis

fui

potui

volui

2. person

fuisti

potuisti

voluisti

isti

3. person

fuit

potuit

voluit

iit

1. person pluralis

fuimus

potuimus

voluimus

iimus

2. person

fuistis

potuistis

voluistis

istis

3. person

fuerunt

potuerunt

voluerunt

ierunt

Perfektum indikativ

Plusquamperfektum indikativ 1. person singularis

fueram

potueram

volueram

ieram

2. person

fueras

potueras

volueras

ieras

3. person

fuerat

potuerat

voluerat

ierat

1. person pluralis

fueramus

potueramus

volueramus

ieramus

2. person

fueratis

potueratis

volueratis

ieratis

3. person

fuerant

potuerant

voluerant

ierant

1. person singularis

fuero

potuero

voluero

iero

2. person

fueris

potueris

volueris

ieris

3. person

fuerit

potuerit

voluerit

ierit

1. person pluralis

fuerimus

potuerimus

voluerimus

ierimus

2. person

fueritis

potueritis

volueritis

ieritis

3. person

fuerint

potuerint

voluerint

ierint

1. person singularis

fuerim

potuerim

voluerim

ierim

2. person

fueris

potueris

volueris

ieris

3. person

fuerit

potuerit

voluerit

ierit

1. person pluralis

fuerimus

potuerimus

voluerimus

ierimus

2. person

fueritis

potueritis

volueritis

ieritis

3. person

fuerint

potuerint

voluerint

ierint

Futurum perfektum

Perfektum konjunktiv

Plusquamperfektum konjunktiv 1. person singularis

fuissem

potuissem

voluissem

issem

2. person

fuisses

potuisses

voluisses

isses

3. person

fuisset

potuisset

voluisset

isset

1. person pluralis

fuissemus

potuissemus

voluissemus

issemus

2. person

fuissetis

potuissetis

voluissetis

issetis

3. person

fuissent

potuissent

voluissent

issent

223

Appendiks 7

KASUSNØGLE Nominativ:

Akkusativ:

Genitiv: Dativ: Ablativ:

Ordklasser, der bøjes i kasus (Appendiks 1 og Appendiks 2): • substantiv • adjektiv • pronomen

224

Appendiks 8

TIL UNDERVISEREN: SÅDAN BRUGER DU LATIN – HER OG NU Idéen til Latin – her og nu er opstået på baggrund af et behov, vi har oplevet i vores undervisning, i forbindelse med at latin som fag siden 2017-reformen igen er blevet udbredt i gymnasiet, ofte som et studieretningsfag. Det betyder både, at eleverne kommer med forskelligartede tilgange til faget, og at holdene er store, hvilket stiller nogle andre krav til materialet end tidligere. Vi har forsøgt at tage højde for dette på forskellig vis: De konstruerede tekster i kapitel 3 tilstræber, i højere grad end idiomatisk og nuanceret latin, en overskuelig syntaks og et ordvalg, der åbner for anvendelse af transparensstrategien, samtidig med at de introducerer nogle emner, der kan give anledning til, at undervisningen allerede fra begyndelsen åbner det romerske univers af historiske og mytiske skikkelser. Overordnet betragtet er bogens opgaver ligeledes bearbejdet på en måde, hvor eleverne kan få en oplevelse af, at de mestrer enkelte dele, mens de gradvist tilegner sig mere viden om sproget og gennemgår de tekster, de også kan komme til eksamen i. Den første opgave i et nyt afsnit behandler altid et element af ordforråd i det specifikke stykke originaltekst, mens de andre opgaver behandler sproglige og indholdsmæssige elementer. Ofte kan ordforrådsøvelsen laves uafhængigt af teksten, inden man går i gang med den, fordi arbejdet med det specifikke ordforråd gør teksten lidt mindre fremmed for eleverne at kaste sig ud i at læse op, oversætte og analysere. Latin – her og nu rummer i alt fem forløb: et introforløb og fire forløb med fokus på hver sin forfatter: Phaedrus, Catul, Ovid og Seneca. Da læreplanen for latin C beskriver, at mindst tre forfattere skal være repræsenteret, kan man altså nøjes med at læse tre af de fire forløb med originaltekst. Gloserne i kap. 5-8 er stort set dækkende for alle ord i den latinske tekst, idet vores erfaring er, at originalteksterne er rigeligt svære i begynderfasen. I hvert af de fire forløb er der endvidere tekst nok til, at man kan lave mindst fem eksamensspørgsmål. Ved læsning af tre kapitler når man op på 15 spørgsmål, der må bruges to gange på et eksamenshold. Herved når man op på 30 spørgsmål, som vil være dækkende for de fleste hold. Man kan derfor bygge et årshjul op, der fx ser sådan ud:

225

Introforløb

Ca. 18 timer (60 min. lektioner)

Kap. 1-3 med overgang i kap. 4

Phaedrus og fablerne

Ca. 15 timer

Kap. 5

Catul og kærligheden

Ca. 18 timer

Kap. 6

Ovid og myterne/Seneca og stoicismen

Ca. 18 timer

Kap. 7 eller 8

Der er selvfølgelig mange muligheder for at kombinere på tværs og fx lave et forløb om kærlighed, hvor både Catul og Ovid indgår, og så kan man udelade enkelte af teksterne i kap 6 og 7. Alle fire kapitler med originaltekst kan også forkortes til fx et forløb på 13 timer, hvor nogle tekster i hvert kapitel udelades. Så kan årshjulet se sådan ud: Introforløb

Ca. 18 timer (60 min. lektioner)

Kap. 1-3 med overgang i kap. 4

Phaedrus og fablerne

Ca. 13 timer

Kap. 5

Catul og kærligheden

Ca. 13 timer

Kap. 6

Ovid og myterne

Ca. 13 timer

Kap. 7

Seneca og stoicismen

Ca. 13 timer

Kap. 8

Selvom Latin – her og nu altså er tænkt som en grundbog, kan man sagtens bruge dele af den, fx til enkelte forløb. Det samme gælder med opgaverne, hvor man sjældent vil kunne nå dem alle. Der går også timer til ekskursioner, film, indlæringslege mv. For detaljerede forslag til de enkelte forløbs modulplaner: Følg QR-koden.

prx.dk/xv8dx

226

KILDEFORTEGNELSE s. 29: Juel, Axel: Catuls Kærlighed og Had, Gyldendalske Boghandel – Nordisk Forlag, 1937. s. 68: Jensen, Erik og Sv.Aa. Outzen: Phaedrus’ fabler, Sommer & Sørensen, 1982. Sproget er enkelte steder tillempet en smule. s. 71: Jensen, Erik og Sv.Aa. Outzen: Phaedrus’ fabler, Sommer & Sørensen, 1982. Sproget er enkelte steder tillempet en smule. s. 75: Jensen, Erik og Sv.Aa. Outzen: Phaedrus’ fabler, Sommer & Sørensen, 1982. Sproget er enkelte steder tillempet en smule. s. 79: Jensen, Erik og Sv.Aa. Outzen: Phaedrus’ fabler, Sommer & Sørensen, 1982. Sproget er enkelte steder tillempet en smule. s. 85: Jensen, Erik og Sv.Aa. Outzen: Phaedrus’ fabler, Sommer & Sørensen, 1982. Sproget er enkelte steder tillempet en smule. s. 86: Det Nye Testamente, Lukasevangeliet, kap. 6, v. 41-42. s. 87: Jensen, Erik og Sv.Aa. Outzen: Phaedrus’ fabler, Sommer & Sørensen, 1982. Sproget er enkelte steder tillempet en smule. s. 88: Jensen, Erik og Sv.Aa. Outzen: Phaedrus’ fabler, Sommer & Sørensen, 1982. Sproget er enkelte steder tillempet en smule. s. 88-89: Thomsen, Ole: Veje til Rom – Romersk litteratur fra Plautus til Juvenal, Aarhus Universitetsforlag, 2008. s. 90: Holberg, Ludvig: Moralske Fabler 2 og 13. Holbergsskrifter.dk s. 91: Kafka, Franz: “Lille Fabel” (1920). Oversat af Katri Bügel Jørgensen og Louise TorpPedersen Jensen. s. 91: Borum, Poul: “Kat-og-mus-fabel” Danske fabler i blandet stil og til fornøjelse og eftertanke, udvalgt og med efterskrift af Lars Handesten, C.A. Reitzels Forlag, 1995. s. 99: Gelsted, Otto: Catul Digte Latin/Dansk. Udgivet af Erik Barfoed, Hans Reitzels Forlag, 1997. s. 104: Juel, Axel: Catuls Kærlighed og Had, Gyldendalske Boghandel – Nordisk Forlag, 1937. s. 109: Gelsted, Otto: Catul Digte Latin/Dansk. Udgivet af Erik Barfoed, Hans Reitzels Forlag, 1997. s. 112: Juel, Axel: Catuls Kærlighed og Had, Gyldendalske Boghandel – Nordisk Forlag, 1937. s. 115: Gelsted, Otto: Catul Digte Latin/Dansk. Udgivet af Erik Barfoed, Hans Reitzels Forlag, 1997. s. 120: Gelsted, Otto: Catul Digte Latin/Dansk. Udgivet af Erik Barfoed, Hans Reitzels Forlag, 1997. s. 124: Gelsted, Otto: Catul Digte Latin/Dansk. Udgivet af Erik Barfoed, Hans Reitzels Forlag, 1997.

228

s. 125: Juel, Axel: Catuls Kærlighed og Had, Gyldendalske Boghandel – Nordisk Forlag, 1937. s. 125: Baggesen, Jens: “Kyssene” (1801), Kalliope.org s. 127: Johansen, Holger Friis: Sappho “Fragment 31” i Fri Mands Tale, Centrum, 1997. s. 129-132: Thomsen, Ole: Veje til Rom – Romersk litteratur fra Plautus til Juvenal, Aarhus Universitetsforlag, 2008. s. 141: Due, Otto Steen: Ovids Forvandlinger 4. bog, vers 55-166, Centrum, 1989. s. 143: Due, Otto Steen: Ovids Forvandlinger 4. bog, vers 55-166, Centrum, 1989. s. 147: Due, Otto Steen: Ovids Forvandlinger 4. bog, vers 55-166, Centrum, 1989. s. 150: Due, Otto Steen: Ovids Forvandlinger 4. bog, vers 55-166, Centrum, 1989. s. 154-155: Due, Otto Steen: Ovids Forvandlinger 4. bog, vers 55-166, Centrum, 1989. s. 157: Due, Otto Steen: Ovids Forvandlinger 4. bog, vers 55-166, Centrum, 1989. s. 160: Due, Otto Steen: Ovids Forvandlinger 4. bog, vers 55-166, Centrum, 1989. s. 165: Voetmann, Harald: Sulpicia – en romersk digter, Gyldendal, 2016. s. 166: Voetmann, Harald: Sulpicia – en romersk digter, Gyldendal, 2016. s. 178: Gregersen, Hans og Kell C. Madsen, Breve fra Seneca, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2010. s. 181: Gregersen, Hans og Kell C. Madsen, Breve fra Seneca, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2010. s. 185: Gregersen, Hans og Kell C. Madsen, Breve fra Seneca, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2010. s. 188-189: Gregersen, Hans og Kell C. Madsen, Breve fra Seneca, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2010. s. 192-193: Gregersen, Hans og Kell C. Madsen, Breve fra Seneca, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2010. s. 198: Gregersen, Hans og Kell C. Madsen, Breve fra Seneca, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2010. s. 202: Gregersen, Hans og Kell C. Madsen, Breve fra Seneca, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2010. s. 205: Gregersen, Hans og Kell C. Madsen, Breve fra Seneca, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2010. s. 207-209: Gregersen, Hans og Kell C. Madsen, Seneca brev 63, Aigis 14,2 – november 2014. s. 210-212: Thomsen, Ole: Veje til Rom – Romersk litteratur fra Plautus til Juvenal, Aarhus Universitetsforlag, 2008.

BILLEDFORTEGNELSE Alamy: 6, 7, 9n., 10 øtv., 12, 24, 33, 40mf., 41øth., 41mf./tv., 50, 58, 66, 75, 86, 89, 103tv., 126, 138, 147, 159, 161, 163n., 164ntv., 164nth., 182, 184ø., 190tv., 210, 214 Cagle Cartoons: Marian Kamensky 83ø; Markus Szyszkowitz 84n. Deviantart/Applepiecd92: 82 Flickr: Carole Raddato 92, 115, 167; Lucas Livingston 38; Thomas Shahan 10øth. Forfatternes egne fotos: 27, 111nth., 111ntv., 114th., 153 Göteborgs Konstmuseum: 171ø. Jonathan Zapiro: 83n. Jyllands-Posten/Rasmus Sand Høyer: 83mf. Legonium/Anthony Gibbins: 102ø., 105n. Los Angeles County Museum of Art: 150 Marianne Køpke/mariannekoepke.dk: 204 Mauro Pallotta: 40 Metropolitan Museum of Art/Jaques-Louis David: 213ø. Michael Tryon/ Pixels.com: 119ø. Microsoft: 76n./mf. Museo Del Prado Galeria online/Manuel Dominguez Sanchez: 213n. Museum Boijmans Van Beuningen/Abraham Hondius: 139 Paris Musées: 163øth. Pernille Nielsen/ nillenok.dk: 74th. Phoenixmasonry Masonic Museum/Jay Webb: 174 Pixabay: 132, 189, 199ø. Playmobil/Brandstätter Group: 5 Politiken/Anne-Marie Steen Petersen: 84mf. Restaurant Amoroma/amoroma.dk: 40øtv. RMN/Musée D’Orsay: 201tv.; Hervé Lewandowski 96øtv. Sebastian Piotrowicz: 136 Shutterstock: 8m., 8n., 9ø., 11n., 13, 14, 16, 19, 25, 26, 41ntv., 46th., 52, 53, 55, 56, 57, 62, 64, 71, 73, 74tv., 76, 81, 85, 96n., 96mf., 101, 109th., 109mf., 112, 115tv., 117, 120, 124, 142, 148, 151, 162, 164øth., 175, 184mf., 190ø./mf., 190øth., 190n./mf., 190nth., 191, 195, 196n., 204ø., 204n. Sirmionebs.it: 102n. Sparkle! Designs: 100th. Spreadshirt: Tbee 40ø.; Bicycletees 100tv.; Elvin Dantes 176 Stephen Bolton: 84ø. The J. Paul Getty Museum/Henri de Vulcop: 201th. The Trustees of the British Museum: 177tv. Thorvaldsens Museum: 123, 199 Unsplash/John Arano: 199mf. Web Gallery of Art/Peter Paul Rubens: 41nth. Wien Museum Online Sammlung: 171n. WikiArt/Peter Paul Rubens: 172

Wikimedia Commons: Wolfgang Sauber 10ntv.; Wolfgang Rieger 10ø./ mf., 118n.; Wknight94 11ø.; Jean-Pol Grandmont 21, 35; Bonhams.com 29; Bibi Saint-Pol 30; 44, 60ø./Augustus; Architas 32; Musei Vaticani 46tv.; Gunnar Bach Pedersen 48; Ny Carlsberg Glyptotek/ Chris Nyborg 60ø./Thiberius; Rogers Fund 1914/Pierre Selim 60ø./Caligula; Marie-Lan Nguyen 60ø./Claudius, 229n; Musei Capitolini/Cjh1452000 60ø./Nero; British Museum 60-61n.; Francois Chauveau/ Philippe Kurlapski 79; Nasjonalmuseet (NO) 90; Schorle 94; Jastrow 97; Reynold Brown/Easchiff 111øth.; Danichou 114tv.; Carlo Brogi/Giovanni Dall’Orto 116; Heinrich Stürzl 118ø.; Christian Hornemann/ Ramblersen 125; José Luiz Bernardes Ribeiro 128; Hohum 137; Christie’s 144; Biolib. de 156; Wilson Delgado 164øtv.; Museo Nazionale Archologico, Napoli 168; Cal dius 169; Outisnn 170; DerHexer 173; S. Juhl 184n.; Naples National Archaeological Museum/Berthold Werner 197; The Royal Łazienki Museum: 202 Youtube.com/Jonathan Keck: 119n.

229

INDEKS Ablativ 17, 29, 42 f., 153, 195, 224 – Ablativ uden præposition 42 f., 153 – Ablativ som andet sammenligningsled 195 – Se også under “Instrumental”, “Lokativisk/temporal” og “Separativ ablativ” Adjektiver 18, 29, 64 f., 192, 215, 224 – Attribut adjektiv 64 f. – Komparation 121 – Med dativ 145 – Se også under “Ordklassehjulet” Adverbiel ablativ – Se “Ablativ uden præposition” Adverbiel akkusativ 152, 180 Adverbiel genitiv 185 Aeneas 32 ff. Akkusativ 14, 22, 25, 108, 180, 224 – Se også under “Adverbiel akkusativ” – Se også under “Ordklassehjulet” Akkusativ med infinitiv (ACI) 108 Aktiv 42, 81, 200, 217, 219, Animus – se under “Stoicisme” Ara Pacis 38 Artikel 28 Aspekt 43 Attribut – se under “Adjektiver” Augustus 25, 38, 42, 44, 50, 59 f., 93, 135 f., 169, 210 Caligula 60 Carpe Diem 89, 162 Catul 9, 29, 53, 93 ff., 126, 128 Cicero 9, 42, 48, 93, 128 ff. Claudius 60, 169, 171 Clodia 95 f., 128 ff. Cælius/Caelius 115, 128 Cæsar (Gajus Julius) 9, 42, 59, 93, 135 Dekadence/dekadent 94 Diatese 18 – Se også under “Aktiv” og “Passiv” Dyresammenligning 74 Finitte verbalformer 63 ff., 108 Former (formbestemmelse) 11, 15, 17 ff., 22 f., 25, 29, 42 f., 63 f., 81, 97, 192, 200 Fortuna – se under “Stoicisme” Forventelige led 19 f., 22 f. Frit prædikat 64 f., 70, 152 f. Graffiti 10 Herculaneum 96, 153 Holberg 61 f., 90, 175 Hovedtider 81 Horats 9, 88 f. Imperativ 97, 217 f. Imperfektum 35, 42, 217 f., 222 Implicit subjekt 28

230

Indikativ 81, 97, 217 ff., 222 f. Infinitte verbalformer 42 f., 63 f., 108, 200, Infinitiv 42 f., 63 f., 81, 108, 200, 217 ff. – Se også “Akkusativ med infinitiv” Instrumental ablativ 43, 153 – Se også under “Ablativ uden præposition” Jens Baggesen 125 Jesus 42, 50 f. Kardinaldyderne 173 f. Kasus 14, 17 f., 22 f., 25, 29, 32, 35, 43, 185, 192, 224 Kasusnøgle 25, 29, 32, 35, 224 Konjunktiv 97 f., 191, 217 ff., 222 f. Kopulaverbum 22 f. Kort tillægsform – se under “Perfektum participium” La Fontaine 62 Lang tillægsform – se under “Præsens participium” Latinskydeskiven 22 f. Lesbia 29, 94 ff., 117, 119, 126, 128 Litterær oversættelse – se under “Oversættelse” Lokativisk/temporal ablativ 43, 153, 185 Lykkehjulet, Rota Fortunae 177, 201 Meme 62 Messalina 169, 171 Metamorfose 136 Modalverbum 97, 200 Modus 18, 97 Navnemåde – se under ”infinitiv” Neoterikerne 94 f. Nero 60, 169 f., 210f. Optimaterne 93 Ordbog 13 f., 43, 81, 192 Ordklasser – se under “Ordklassehjulet” Ordklassehjulet 18 Ordstilling 54 f. Oversættelse 16 f., 54, 64 f., 80 f., 98 Ovid 9, 53, 135 ff. Passiv 42, 200, 218, 220 Perfektum 42 f., 81, 200, 219 f., 223 Perfektum participium 63 f., 81, 221 Phaedrus 53, 59 ff., 93 f. Pompeji 10, 117 f., 196 Popularerne 93 Princeps 44, 59 f. Promiskuøs 117, 128 Prostitution 117, 119, 131, 133 Præsens participium 63 ff., 82, 221 Republikken 27, 48, 59, 93 f., 128, 210 Romeo og Julie 138 f. Romersk religion 114 Romulus og Remus 35, 39 ff., 116 f.

Sappho 95, 126 f. Satire 61, 88 f. Satiretegning 82 ff. Seneca 9, 53, 169 ff., 200, 210 ff. Senecas breve til Lucilius 175 f., 207 ff. Separativ ablativ 43, 153 Sokrates 173, 211 Stoicisme 53, 173 ff., herunder: – Affectus 175 f. – Animus 173, 195 – Fortuna 177, 199, 201 – Logos 173, 175 – Ratio 173 – Spiritus 173, 195 – Virtus 173 Strategi 1 – se under “Ordbog” Strategi 2 – se under “Transparens” Strategi 3 – se under “Former” og “Ordklassehjulet” Sulpicia 165 ff. SVO – se under “Ordstilling” Tacitus 210, 212 Tekstnær oversættelse/ kontroloversættelse – se under “Oversættelse” Tiberius 59 f., 169 Tidlig kejsertid 59 f. Transparens 14 ff. Venus 32 f. Vespasian 11

Latin – her og nu Af Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-Pedersen Jensen © 2021 Praxis Forlagsredaktion: Jens Viggo Olavi Nielsen Billedredaktion: Emilie Guldborg Andersen Grafisk tilrettelægning: Lars Møller Nielsen, Studio8 Omslag: Ulla Korgaard, Designeriet Tryk: Livonia Print Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. ISBN: 9788729000396 1. udgave, 1. oplag 2021 praxis.dk