Anders Klarskov Jensen
GRÆSK – HER OG NU
Praxis
Forord
Indhold
1. Det græske alfabet 1.1. Bogstaverne 1.2. Øvrige tegn 1.3. Om udtalen af oldgræsk 2. Ὄλυμπος 2.1. Guderne på Olympen 2.2. Grammatik 2.3. Græsk tekst 2.4. Opgaver 2.5. Glosetræning 3. Γανυμήδης 3.1. Zeus og Ganymedes 3.2. Grammatik 3.3. Græsk tekst 3.4. Opgaver 3.5. Glosetræning 4. Διόνυσος 4.1. Dionysos, Myten og kulten 4.2. Grammatik 4.3. Græsk tekst 4.4. Opgaver 4.5. Glosetræning 5. Μινώταυρος 5.1. Myten om Minotauros 5.2. Grammatik 5.3. Græsk tekst 5.4. Opgaver 5.5. Glosetræning 6. Ὅμηρος 6.1. Homer 6.2. Grammatik 6.3. Græsk tekst 6.4. Opgaver 6.5. Glosetræning 7. Ἄρης καὶ Ἀφροδίτη 7.1. Homer om Aros og Afrodite 7.2. Grammatik 7.3. Græsk tekst 7.4. Opgaver 7.5. Glosetræning 8. Πάρις 8.1. Den trojanske krig 8.2. Grammatik 8.3. Græsk tekst 8.4. Opgaver 8.5. Glosetræning
Ἵππος δουράτεος
Den trojanske hest og ødelæggelsen af Troja
Grammatik
Græsk tekst
Opgaver
Glosetræning
Ὀρέστης
Orestes i myter og tragedier
Grammatik
Græsk tekst
Opgaver
Glosetræning
Ἡ Δημοκρατία
Thukydid og tyrandræberne
Grammatik
Græsk tekst
Opgaver
Glosetræning
Ἀκρόπολις
Athens storhedstid og Akropolis
Grammatik
Græsk tekst
Opgaver
Glosetræning
Γνῶμαι
Menander
Græsk tekst
Opgaver
Glosetræning
14. Μένανδρος
14.1. Den nye komedie
14.2. Tekst A. Dyskolos vers 5-13
14.3. Grammatik til Dyskolos vers 5-13 14.4. Opgaver til Dyskolos vers 5-13
14.5. Tekst B. Dyskolos vers 153-168
14.6. Grammatik til Dyskolos vers 153-168 14.7. Opgaver til Dyskolos vers 153-168 14.8. Tekst C. Dyskolos vers 456-480 14.9. Grammatik til Dyskolos vers 456-480
14.10. Opgaver til Dyskolos vers 456-480 14.11. Perspektivtekster til Menander
15. Λυςίας
15.1. Det athenske demokrati
15.2. Tekst A. Lysias’ 1. tale, kap. 9-11 + 12-13
15.3. Grammatik til Lysias’ 1. tale, kap. 9-11 + 12-13 15.4. Tekst B. Lysias’ 1. tale, kap. 16-17
15.5. Opgaver til Lysias’ 1. tale, kap. 16-17
15.6. Tekst C. Lysias’ 1. tale, kap. 23-24 + 25-26
15.7. Grammatik til Lysias’ 1. tale, kap. 23-24 + 25-26
15.8. Opgaver til Lysias’ 1. tale, kap. 23-24 + 25-26
15.9. Perspektivtekster til Lysias
16. Πλάτων
16.1. Græsk filosofi
16.2. Tekst A. Sokrates’ forsvarstale
16.3. Opgaver til Sokrates’ forsvarstale
16.4. Tekst B. Gorgias
16.5. Tekst C. Protagoras
16.6. Opgaver til Protagoras
16.7. Perspektivtekster til Platon
9.
9.1.
9.2.
9.3.
9.4.
9.5.
10.
10.1.
10.2.
10.3.
10.4.
10.5.
11.
11.1.
11.2.
11.3.
11.4.
11.5.
12.
12.1.
12.2.
12.3.
12.4.
12.5.
13.
13.1.
13.2.
13.3.
13.4.
17. Ἰωάννης
17.1. Johannesevangeliet
17.2. Grammatik: Bibelgræsk
17.3. Tekst A. Johannes’ prolog
17.4. Opgaver til Johannes’ prolog
17.5. Tekst B. Johannesevangeliet kap. 13
17.6. Grammatik til Johannesevangeliet kap. 13
17.7. Opgaver til Johannesevangeliet kap. 13
17.8. Tekst C. Johannesevangeliet kap. 18-19
17.9. Grammatik til Johannesevangeliet kap. 18-19
17.10. Opgaver til Johannesevangeliet kap. 18-19
17.11. Perspektivtekster til Johannes
18. Appendiks.
Til underviseren:
Sådan bruger du Græsk – her og nu
Forord
Græsk – her og nu er en bog til begynderfasen i græskfaget på stx. Med konstrue rede tekster, fire originaltekstkapitler og antikke såvel som efterantikke perspek tivtekster dækker den et fuldt C-niveau og en god del af et A-niveau. Bogen er bygget op som følger:
• et indledende kapitel om det græske alfabet og udtalen af oldgræsk
• elleve kapitler med nyskrevne konstruerede græske tekster. Alle indeholder grammatik- og opgaveafsnit, som giver en gradvis indføring i det oldgræske sprog og forbereder eleven på arbejdet med originaltekst. Desuden lægges der op til glosetræning efter hvert kapitel, og der findes indledninger om bag grundsstoffet
• fire kapitler med tekstuddrag fra græske forfattere: Menander, Lysias, Platon og Johannes. I valget af forfattere er der tilstræbt en balance mellem almin deligt læste og mindre læste forfattere. Ukendte grammatiske emner forkla res også i disse kapitler
• en vejledning til læreren
Foruden den trykte bog findes en hjemmeside, græskherognu.dk, som indehol der ekstramateriale i form af perspektivtekster – antikke såvel som efterantikke – til alle originaltekster. Her findes også det grammatiske appendiks ἐπί, som der løbende henvises til i bogen (de første par gange indsættes en QR-kode); ἐπί dækker al bogens morfologi og indeholder en indføring i syntaktisk analyse. Det kan med fordel printes til eleverne. Bogen er vokset frem over en årrække med løbende feedback fra elever og lærere, der har afprøvet materialet. En varm tak skal lyde herfra til jer alle, og navnlig til mit græskhold på Gefion Gymnasium 2018-21 samt mine nuværende græskkolleger: Lene Breum Andersen, Brian Andreasen og Julie Gulløv Munk. Bogen er tilegnet mindet om min farbror, Ejvind Klarskov Jensen.
Anders Klarskov Jensen København, september 2022
5
1.
Det græske alfabet
6
græske alfabet består af 24 bogstaver.
(stort + lille)
Nogle bogstavkombinationer udtales lidt anderledes. Det gælder to af de såkaldte diftonger (tvelyde):
og
som udtales henholdsvis au og eu
Lyden u skrives på græsk med bogsta verne
(ligesom på fransk: Louvre). To bogstaver, der således angiver én lyd, kaldes en digraf.
1.1. Bogstaverne Det
Tegn
Navn Svarer i det latinske alfabet til Α α alfa a Β β beta b Γ γ gamma g Δ δ delta d Ε ε epsilon (kort) e Ζ ζ zeta z Η η eta æ, langt e Θ θ theta th (udtales enten t eller th som i engelsk the) Ι ι iota i Κ κ kappa k Λ λ lambda l Μ μ my m Ν ν ny n Ξ ξ xi x Ο ο omikron (kort) o Π π pi p Ρ ρ rho r Σ σ ς sigma s (ς bruges i slutningen af et ord, ellers altid σ) Τ τ tau t Υ υ ypsilon y Φ φ fi f Χ χ chi udtales k eller ch som i tysk ich Ψ ψ psi ps Ω ω omega å, langt o
αυ
ευ,
ου
7
1.2. Øvrige tegn
Foruden de 24 bogstaver vil du også støde på en række andre tegn, når du skal læse græsk.
Accenter ´ ` ῀ angiver, hvor trykket i ordene skal ligge, når de læses højt. Der skelnes ikke mærkbart mellem dem i udtale.
For eksempel: Σπάρτα
Sparta;
Læs selv følgende ord højt:
Bemærk, at det originale tryk på græsk kan ligge anderledes, end hvad vi er vant til i vores danske udtale!
Spiritus
Alle ord, som begynder med vokal, har en såkaldt spiritus over startvokalen for at angive, om der er en indledende h-lyd. (Lyden h findes ikke som selvstændigt bogstav på græsk.)
Der er to former for spiritus:
(angiver h-lyd) lenis:
asper:
(angiver, at h-lyd mangler)
I ord, der begynder med diftonger, skrives spiritus over anden vokal.
Læs disse navne højt:
Iota subscriptum
Et lille iota, der skrives under en lang vokal:
I oldtiden udtalte man dette iota, men i traditionel dansk udtale er det som regel stumt. Hvis den lange vokal er med stort bogstav, skrives
linjen:
Læs disse ord højt:
,
Μοῦσα, Muse.
δίσκος, Ποσειδῶν, Μέδουσα
῾ ᾽
῾
᾽
Ἀπόλλων, Ἑρμῆς, Ἥρα, Εὐρώπη
ι
ᾳ ῃ ῳ
ι på
Αι Ηι Ωι
Νίκῃ, ὕπνῳ, Ἅιδης 8
Tegnsætning
Øvelse
Lav et navneskilt med dit eget navn på græsk. Bliver du hurtigt færdig, kan du også prøve at skrive navnene på dine forældre, din hund, din guldfisk…
Nestors kop
Nestors kop blev fundet i 1954 på den lille ø Ischia i Syditalien, men koppen er måske blevet fremstillet på den græske ø Rhodos – globaliseringen begyndte allerede i oldtiden! Den stammer fra anden halvdel af det 8. årh. f.v.t. (750-700 f.v.t.). Den græske tekst er skrevet fra venstre mod højre, og den anses for at være en af de allertidligste eksempler på tekst skrevet med det græske alfabet.
Der er ikke helt klarhed over begyndel sen af teksten, men den betyder noget i retning af dette: ”Jeg tilhører Nestor og er god at drikke af. Så snart nogen drik ker af denne kop, griber længsel efter den smukt kransede Afrodite fat i ham.”
Spørgsmål
Hvad tror du, at det vil sige at blive gre bet af længsel efter Afrodite? Det er en hjælp, hvis du ved, hvem Afrodite er.
ι Oldgræsk adskiller sig en smule fra det, du er vant til. Komma og punktum bruges som normalt, men du vil også se disse tegn: ταῦτα γὰρ ἐγὼ ἀκούσας ἐνεθυμούμην οὑτωσί· “τί ποτε λέγει ὁ θεός, καὶ τί ποτε αἰνίττεται; ἐγὼ γὰρ δὴ οὔτε μέγα οὔτε σμικρὸν σύνοιδα ἐμαυτῷ σοφὸς ὤν· τί οὖν ποτε λέγει φάσκων ἐμὲ σοφώτατον εἶναι; οὐ γὰρ δήπου ψεύδεταί γε· οὐ γὰρ θέμις αὐτῷ”.
Kolon Spørgsmålstegn
Semikolon
9
1.3. Om udtalen af oldgræsk
Oldgræsk er et dødt sprog; ingen taler det længere som modersmål. I 1.1. har du set en oversigt over, hvordan bogstaverne udtales, men det er faktisk kun én af flere muligheder. Groft sagt findes der tre forskellige tilgange:
Nygræsk udtale
Nutidens grækere har tendens til at udtale oldgræsk ligesom nygræsk. På ny græsk udtales fx vokalerne η, ι, υ alle som i, så at Ἀθήνη af nutidens grækere kan udtales Athini. Denne tilgang giver god mening for grækerne, der er vokset op med deres egen udtale, men er med sikkerhed historisk forkert. Græsk ud tale har ændret sig meget siden antikken, ligesom de nordiske sprog har siden vikingetiden.
Historisk korrekt udtale
Vi ved en del om, hvordan antikkens grækere faktisk udtalte bogstaverne. Fx udtaltes φ nogenlunde som et p. Umiddelbart kan det virke oplagt at lære sig den historisk korrekte udtale, men det er problematisk. For det første er vores viden om historisk udtale ikke komplet, så man vil under alle omstændigheder ende med en vis portion gætværk. For det andet dækker begrebet ’oldgræsk’ over en periode på mindst syv århundreder, hvor udtalen ændrede sig betragteligt, ligesom dansk i år 1200 og i år 1900 ikke har lydt ens. Når vi vil udtale oldgræsk historisk korrekt, mener vi så græsk fra tidlig arkaisk tid (600-tallet f.v.t.)? Eller fra senklassisk tid (300-tallet f.v.t.)? Eller noget tredje?
Erasmisk udtale
I 1528 fastlagde Erasmus af Rotterdam et nyt udtalesystem. Denne udtale kal des erasmisk, og Erasmus skabte den som et forsøg på at skelne oldgræsk fra den mere moderne udtale, der var gældende på hans tid. Erasmisk er historisk ukorrekt, men er ikke desto mindre blevet den traditionelle udtale, som bruges internationalt – og som er angivet i 1.1.
10
Erasmus. Maleri
af
Hans Holbein den Yngre,
1523-24 11
2. Ὄλυμπος 12
2.1. Guderne på Olympen
Grækerne havde mange guder. Hver gud dækkede et bestemt område af men neskelivet eller naturen, og grækerne forestillede sig, at de havde udseende og følelser ligesom mennesker. De forestillede sig også, at guderne boede sammen oppe på bjerget Olympen.
Man taler om de 12 olympiske guder:
Zeus gud for himmel og torden
Hera gudinde for ægteskab og familie
Poseidon gud for havet og jordskælv
Demeter gudinde for landbrug og frugtbarhed
Athene gudinde for visdom og strategisk krigsførelse
Ares gud for krig og vold
Apollon gud for sol, digtekunst og lægekunst
Artemis gudinde for nat, vild natur og jomfruelighed
Afrodite gudinde for kærlighed og seksualitet
Hermes gudernes budbringer og gud for handel og tyve Hefaistos gud for håndværk, ild og smede Dionysos gud for vin, rus og teater
Hestia, som er gudinde for hjemmets arne, tælles også sommetider med i de olympiske guder (i stedet for Dionysos). Dødsguden Hades er ikke olympisk, da han bor i underverdenen.
Overskrift
Athens Akade mi, Grækenlands højeste forskningsinstitution, ligger centralt i den græske hovedstad. Over dets indgang ses mange af de klassiske guder. Kan du identi ficere nogle af dem?
13
dansk
Bøjelige:
Verber: spiser, er
Substantiver: en gud, et hus
Adjektiver: smuk, hurtig
Artikler: en, et, den, det
Pronominer: jeg, hvem, denne
Undertiden bøjelige:
Adverbier: måske, ikke, hurtigt
Numeralier: en, seks, tolvte
Ubøjelige:
Præpositioner: i, på, under
Konjunktioner: og, men, at
Interjektioner: åh! uha!
Onomatopoetika (lydord): miav, vuf, tik tok
2.2. Grammatik
Du skal nu i gang med at læse græsk. I første omgang skal du koncentrere dig om at blive mere fortrolig med bogstaverne. Der er dog også mere grammatik, som du allerede nu skal lære.
man lærer sprog, er det vigtigt at være bevidst om ordklasser. To af de vigtigste ordklasser er verber (fx spiser, er) og substantiver (fx en gud, et hus). De er begge bøjelige, dvs. de findes i forskellige former.
du
Skolescene
unge dreng
billede her
at
bogen,
det, at der kommer
skal lære.
De 11 ordklasser på
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Når
På vasemaleriet fra ca 480 f.v.t. ses en græsk γραμματιστής (grammatistés), dvs. en skolelærer. Her underviser han den
i
læse og skrive. Når
ser dette
i
betyder
grammatik, du
14
Verber:
Verber kan bl.a. bøjes i person og tal (singularis = ental, pluralis = flertal). Se fx bøjningen af verbet ”er” på græsk:
pers. sg. (jeg)
pers. sg. (du)
pers. sg. (han/hun/den/det)
pers. pl. (vi)
pers. pl. (I)
pers. pl. (de)
Nogle ord på græsk kan slutte på et
, men gør det kun foran vokaler eller ved sætningsslut.
Modsat dansk er det meget almindeligt at udelade subjektet (den, der udfø rer handlingen) fra sætningen, hvis man ud fra verbets form kan se, hvem der er tale om. εἰμί kan kun betyde ”jeg er”, ikke ”du er” etc., og derfor udelades det græske ord for ”jeg”. Dette kaldes implicit subjekt.
Læs formerne i skemaet højt sammen med deres betydninger!
Substantiver: Bestemthed Substantiver kan bl.a. bøjes i tal og i bestemthed
Med tal menes singularis og pluralis: Gud, guder.
Med bestemthed menes bestemt og ubestemt form: Guden er bestemt, en gud er ubestemt.
På græsk markeres bestemt form med den bestemte artikel. Ubestemt form har ingen artikel.
Se her bøjningen af θεός, en gud, og bemærk den bestemte artikel:
Du er nu klar til at prøve kræfter med dine første græske sætninger!
εἰμί
1.
εἰμί 2.
εἶ 3.
ἐστί(ν) 1.
ἐσμέν 2.
ἐστέ 3.
εἰσί(ν)
ν
bestemt ubestemt singularis ὁ θεός θεός pluralis οἱ θεοί θεοί
15
GLOSER
2.3. Græsk tekst 1 Ζεὺς θεός ἐστιν. 2 Ποσειδῶν, Ἑρμῆς καὶ Ἅιδης καὶ θεοί εἰσιν. 3 ἀλλὰ Ζεὺς ὁ μέγιστος θεός ἐστιν. 4 οἱ θεοὶ ἐν τῷ Ὀλύμπῳ οἰκοῦσιν. 5 ἀλλὰ Ἅιδης ἐν τῷ Ὀλύμπῳ οὐκ οἰκεῖ. κάτω οἰκεῖ.
Ἅιδης, ὁ, Hades ἀλλά, konj, men ἐν τῷ Ὀλύμπῳ: ”på Olympen” θεός, ὁ, gud καί, konj/adv, og, også κάτω, adv, ”i Underverdenen”, egl. ”nedenunder” μέγιστος, adj, størst οἰκεῖ, οἰκοῦσιν, (han) bor, (de) bor οὐ(κ), adv, ikke Bjerget OlymposOlympeion Grækenlands største tempel var viet til Zeus. Det ligger i Athen og kaldes også Olympeion. Desværre er kun hjørnet af templet bevaret i dag. Søjlerne er knap 17 meter høje, og hele templet målte 41 x 107 m. 16
2.4. Opgaver
OPGAVE A.
Øv dig på det græske alfabet ved at skrive nr. 1-4 af i hånden fra teksten i 2.3.
OPGAVE B.
Brug skemaerne i 2.2. samt gloserne i tekst 2.3. til at oversætte disse sætninger til græsk:
1. Poseidon er en gud.
2. Men Hermes er også en gud.
3. De er guder.
4. Jeg er ikke en gud.
OPGAVE C.
Græsk kan godt føles fremmedartet, men en me get stor del af vores ordforråd stammer faktisk herfra. Lav en transskription af disse græske ord, dvs. skriv dem om til det latinske alfabet (alminde lige danske bogstaver), og giv et bud på, hvad de betyder. Hvad har disse ord til fælles?
Herakles
Skulpturen viser den græske helt Herakles. Han kendes på køllen.
Herakles er især kendt for de tolv arbejder (dvs. store opgaver), som han blev sat til at løse ved brug af sine enorme kræfter.
På skulpturen her tager han dog et lille hvil… hvilket betyder, at du skal i sving i stedet!
Hver gang du ser dette billede i bogen, betyder det opgavetid.
1. φυσική 2. μαθηματική 3. ἀστρονομία 4. ἱστορία 5. γεωγραφία 6. γυμνάσιον 7. ψυχολογία 8. σχολή
17
OPGAVE D. Græske guder kendes på deres attributter, dvs. genstande de har med sig på afbildninger. Hvem er guderne på billederne?
5 2 3 4 1 6 18
7 10 8 11 9 12 19
OPGAVE E. Find navnene på 9 olympiske guder herunder! Navnene kan stå forlæns, baglæns og på tværs begge veje – men felterne er kun brugt en gang. Ρ Χ Α Β Ν Ξ Ι Σ Λ Δ Α Ω Θ Ε Π Η Κ Ν Η Ρ Ζ Μ Η Μ Υ Α Ω Μ Η Ε Θ Ρ Ν Β Ρ Δ Η Π Υ Ε Φ Κ Η Ξ Ι Τ Γ Σ Ν Σ Η Ρ A Ε Η Α Ρ Τ Ε Μ Ι Σ Σ Ρ Ξ Ι Υ Π Δ Τ Ξ Ο Η Τ Ι Δ Ο Ρ Φ Α Π 20
2.5. Glosetræning
Det græske ord γλῶσσα betyder ”tunge” eller ”sprog”. For at blive god til græsk er det vigtigt, at du lærer en del ord ude nad, så du ikke skal bruge tid på at slå dem op igen og igen.
Du er nu igennem første tekstkapitel. De følgende ord skal du tage med dig – de vil ikke optræde i gloselisterne igen. ἀλλά men θεός gud καί og, også οὐ(κ) ikke
Husk også bøjningen af εἰμί og θεός (2.2).
Muse læser en skriftrulle
Maleri fra en lekythos (en græsk vase til opbevaring af olie). Ca. 430 f.v.t.,
Når du ser dette billede her i bogen, betyder det, at der kommer gloser, du skal lære.
21
3. Γανυμήδης 22
3.1. Zeus og Ganymedes
Zeus var gift med Hera, men havde alligevel utallige affærer – med guder såvel som dødelige, mænd såvel som kvinder. I en af myterne forelskede han sig i den unge kongesøn Gany medes fra Troja og besluttede sig for at bortføre ham. For at komme tæt på drengen opsøgte Zeus ham i skikkelse af en ørn. Ganymedes anede ikke uråd, men gik nysgerrigt hen til fuglen; Zeus greb ham omgående og fløj op til Olympen. Her blev Ganymedes hans nye mundskænk.
Myten om Zeus og Ganymedes har inspireret talrige kunstnere. Som du kan se på billederne, er han aldersmæs sigt blevet opfattet forskelligt.
Ganymedes med Jupiters ørn, skulptur af Bertel Thorvaldsen, 1817.
Bortførelsen af Ganymedes, maleri af Eustache le Sueur, ca. 1644.
Bortførelsen af Ganymedes, maleri af Rembrandt, 1635.
Ganymedes’ bortførelse, skitse af Michelangelo, 1533.
1
2
3
4
2 3 4 23
Sætningsled på dansk
Måske har du allerede arbejdet med syntaktisk analyse på fx dansk og moderne fremmedsprog. Hvis du har brug for en repetition af – eller en regulær indføring i – denne meget vigtige disciplin, kan du følge QR-koden til ἐπί, hvor der i afsnit 15 findes en gennemgang af de almindelige sætningsled.
3.2. Grammatik
INDSÆTTES HER!
Kasus
For at man kan lære et fremmedsprog som græsk, er det afgø rende, at man er bevidst om kasus.
”Kasus” dækker over forskellige bøjningsformer af det samme ord. Ikke alle ordklasser bøjes i kasus – kun substan tiver, artikler, pronominer og adjektiver. Kasus er praktisk, fordi det angiver, hvilket led et ord er i en sætning.
Der findes fem forskellige kasus på græsk: Nominativ, ak kusativ, genitiv, dativ og (sjældent) vokativ. I første omgang skal du lære om nominativ og akkusativ.
Nominativ
Grundformen af et substantiv, dvs. den form, man typisk an vender, og som står i en gloseliste, kaldes nominativ, og det er den første kasus. Et eksempel er θεός (en gud). Nominativ formen bruges, når ordet er subjekt eller subjektsprædikat i en sætning:
Ζεὺς θεός ἐστιν (Zeus er en gud)
Her er θεός subjektsprædikat, og derfor er nominativformen brugt.
QR-KODE TIL
ἘΠΊ
24
Akkusativ
Den næste kasus kaldes akkusativ. Denne form bruges primært, når der er tale om et direkte objekt:
(Sokrates ser en gud) Akkusativ bruges også i forbindelse med nogle præpositioner (ord som på, til, for), som da siges at ”styre” akkusativ: πρὸς
, til en gud. Her er der ikke tale om direkte objekt, men om adverbialled (sted).
I kap. 2 så du substantiver i singularis og pluralis – men kun i nominativ. I dette kapitel optræder også substantiver i akkusativ sg.: nominativ sg.
akkusativ sg.
nominativ pl.
Finitte og infinitte verber
Verber findes i finitte og infinitte former. En finit verbalform er bøjet i person (som herunder: 1., 2. eller 3.), en infinit er ikke.
I kapitel 2 så du bøjningen af
, jeg er.
er et uregelmæssigt verbum, dvs. dets former er uforudsigelige. Herunder ser du bøjningen af et regelmæs sigt verbum i præsens (nutid):
Σωκράτης βλέπει θεόν
θεὸν
ὁ θεός
τὸν θεόν
οἱ θεοί
εἰμί
εἰμί
1. sg. λέγω jeg siger 2. sg. λέγεις du siger 3. sg. λέγει han/hun/den/det siger 1. pl. λέγομεν vi siger 2. pl. λέγετε I siger 3. pl. λέγουσι(ν) de siger I græske gloselister vil verberne fra nu af være opført som 1. sg. En anden meget almindelig form er infinitiv: λέγειν, at sige. Da denne form ikke bøjes i person, er den infinit. 25
GLOSER
m. akk.,
ønsker
Gany
finder
i femi ninum ἠπίως, adv, blidt καλός, adj, smuk κλέπτω, stjæler, bortfører κούρος, ὁ, dreng, ung mand
λαμβάνω, tager, griber λέγω, siger μέν ... δέ, konj, på den ene side ... på den anden side; ... men μισέω, hader νέος, adj, ny, ung οἰνόχοος, ὁ, mundskænk
ὄρνις, ὁ, fugl τρέφω, fodrer ψήχω, aer, stryger φέρω, bringer φιλέω, elsker
3.3. Græsk tekst 1 ὁ Γανυμήδης ἄνθρωπός ἐστιν. 2 ὁ Ζεὺς τὸν ἄνθρωπον εὑρίσκει. 3 «ὁ Γανυμήδης καλός ἐστιν,» λέγει ὁ θεός. 4 «τὸν κούρον κλέπτειν ἐθέλω.» 5 ὁ Γανυμήδης ἀετὸν εὑρίσκει. 6 τὸν ἀετὸν ἠπίως ψήχει καὶ τρέφει. «καλὸς εἶ», λέγει ὁ κούρος. 7 ὁ ὄρνις τὸν κούρον ἄφνω λαμβάνει. ὁ ἀετὸς Ζεύς ἐστιν! εἰς τὸν Ὄλυμπον τὸν ἄνθρωπον φέρει. 8 ὁ Γανυμήδης ὁ νέος οἰνόχοος ἐν τῷ Ὀλύμπῳ ἐστίν. 9 ὁ Ζεὺς μὲν τὸν κούρον φιλεῖ. ἡ δὲ Ἥρα οὐ φιλεῖ. τὸν ἄνθρωπον μισεῖ! ἀετός, ὁ, ørn ἄνθρωπος, ὁ, menneske ἄφνω, adv, pludselig Γανυμήδης, ὁ,
medes δὲ, men εἰς, præp.
til ἐθέλω, vil,
εὑρίσκω, opdager,
ἡ, bestemt artikel
26
Opgaver
OPGAVE A.
navnene på de græske guder op i den rigtige alfabetiske
OPGAVE B.
venstre række herunder står fem gudenavne, i den højre fem substantiver.
hvert gudenavn med det rette substantiv (brug gloserne nedenfor). Sammenlign substantiverne med ord på moderne sprog.
GLOSER
visdom
kærlighed, begær
hav
OPGAVE C.
til græsk ved brug af gloserne i teksten i 3.3. Husk at bøje ordene alt efter sætningsled og evt. verbalformer!
er du mundskænk.”
3.4.
Skriv
rækkefølge: Ζεύς Ἥφαιστος Ἀθήνη Ἥρα Ἑρμῆς Ἀπόλλων Ἀφροδίτη Ἄρτεμις Δημήτηρ Ποσειδῶν Ἄρης Διόνυσος
I
Forbind
Ποσειδῶν πῦρ Ἑρμῆς φιλία Ἀφροδίτη ἄγγελος Ἀθήνη ὠκεανός Ἥφαιστος σοφία
ἄγγελος, budbringer πῦρ, ild σοφία,
φιλία,
ὠκεανός,
Oversæt
1. Zeus bortfører mennesket. 2. Ørnen er smuk. 3. Ganymedes siger: ”Jeg vil ae ørnen.” 4. Zeus siger: ”Nu
27
3.5. Glosetræning
Du er nu igennem endnu et kapitel. De følgende ord skal du tage med dig – de vil ikke optræde i gloselisterne igen. ἄνθρωπος menneske καλός smuk εἰς til νέος ny, ung μέν … δέ … , men NB: Kan du stadig huske gloserne fra kap. 2? 28
Solsystemets planeter og måner har deres navne fra antikke myter. På billedet ses Ganymedes, en af månerne til planeten Jupiter. Jupiter er det romerske navn for Zeus. Hvorfor mon netop denne planet har fået dette navn?
Hvilke græske guder ligger bag de andre planeter i solsystemet?
29
4. Διόνυσος 30
4.1. Dionysos: Myten og kulten
Blandt de mange dødelige kvinder, som Zeus havde et forhold til, var en præst inde ved navn Semele. Hera opdagede affæren og opsøgte Semele i skikkelse af en gammel kvinde. Semele betroede gudinden, at hun havde en elsker, som var selveste Zeus; Hera foregav ikke at tro hende og opfordrede hende til at skaffe bevis fra elskeren på, at han faktisk var Zeus.
Semele gik da til Zeus og fik ham først til at sværge, at han ville gøre alt for hende. Så bad hun ham vise sig frem for hende i al sin magt og vælde. Det måtte Zeus gøre, bundet af sin ed, men synet var alt for overvældende for en dødelig kvinde, og Semele brændte op på stedet. Dermed havde Hera fået sin hævn.
Zeus nåede dog at redde det ufødte barn i Semeles skød, som han straks sy ede ind i sit lår. Her fuldførte han selv graviditeten, og Dionysos, guden for vin, rus og teater, blev født ud af Zeus’ lår.
Dionysos voksede op, og var, som guderne i øvrigt, grum og hævngerrig, når man krænkede ham. En myte fortæller, at han engang blev bortført af en gruppe sømænd, som antog ham for en dødelig dreng og ville sælge ham som slave. Dionysos forvandlede sig til en løve og åd mange af sømændene på skibet; nogle sprang over bord og blev forvandlet til delfiner.
Grækerne brugte betegnelsen hybris (ὕβρις), om men neskers overmod, når de krænkede eller begik over greb mod guder. Hybris skabte en kosmisk ubalan ce, som måtte genoprettes med en afstraffelse, nemesis (νέμεσις), så at menneskene kunne kende deres plads.
Som gud for vin og rus var Dionysos en af de vildere græske guder. Kvinder dyrkede ham ved en religiøs fest ude i naturen, hvor de hidsede sig selv og hinanden så voldsomt op, at de kom i ekstase (ἔκστασις) og opførte sig som dyr. Disse kvinder kaldtes mænader (μαινάδες, ”de rasende”).
Dionysosmotiv
Kylix (drikkeskål), ca. 540 f.v.t.
31
Zeus og Semele
Maleri af Odoardo Perini (1671-1757), ukendt årstal.
Dionysos og to mænader
Amfora (vase til opbevaring), ca.
f.v.t.
540
32
4.2. Grammatik
Substantiver:
forrige kapitel
sg.
sg.
dekl. mask.
du
Alle substantiver bøjes dog ikke på denne måde; der findes nemlig flere forskel lige deklinationer (bøjninger) af substantiver: Nogle substantiver ender på -
, så som θεός, og bøjes som i skemaet ovenfor. Disse hører til den såkaldte 2. dekli nation. Andre ender på -
, såsom
, pige, og bøjes på en lidt anden måde. De hører til 1. deklination.
Herunder ser du et eksempel på 1. og 2. deklination. Bemærk, at den bestem te artikel er anderledes ved ord, som er femininum. Akkusativ pluralis er nu også tilføjet.
(fem.)
sg.
sg.
pl.
2.
I
så
substantiver bøjet i akkusativ og i pluralis: nominativ
ὁ θεός akkusativ
τὸν θεόν nominativ pl. οἱ θεοί
ος
η
κόρη
1. dekl.
2. dekl. (mask.) nominativ
ἡ κόρη ὁ θεός akkusativ
τὴν κόρηντὸν θεόν nominativ
αἱ κόραι οἱ θεοί akkusativ pl. τὰς κόραςτοὺς θεούς 33
Verber: Repetition
Dansende mænade
Adjektiver: 1./2. dekl. Adjektiver bøjes typisk ligesom substantiverne, idet de låner deres endelser. Se disse eksempler med adjektivet δεινός (frygtelig): (den frygtelige gud) (den frygtelige vrede) ὁ δεινὸς θεός ἡ δεινὴ ὀργή τὸν δεινὸν θεόν τὴν δεινὴν ὀργήν etc. Adjektiver, som således låner endelserne fra substantivernes 1. og 2. dekl., kaldes slet og ret for adjektiver efter 1./2. bøjning.
Der kommer ingen nye verbalformer i dette kapitel, men husk endelserne på et regelmæssigt verbum i præsens, som vi så i 3.2. på s. 25: 1. sg. λέγ-ω 2. sg. λέγ-εις 3. sg. λέγ-ει 1. pl. λέγ-ομεν 2. pl. λέγ-ετε 3. pl. λέγ-ουσι(ν) infinitiv λέγ-ειν
Skyphos (drikkekar), ca. 330 f.v.t. 34
GLOSER
adv, altid
=
tekst
ὁ, leder
pron, selv
går
konj, for δεινός, adj, frygtelig διά, præp. m. akk., på grund af Διόνυσος, ὁ, Dionysos δοῦλος, ὁ, slave
ἐθέλω, vil, ønsker
ἐκεῖ, adv, dér ἐπί, præp. m. akk., hen over εὑρίσκω, finder
ἔχω, har
κλέπτω, bortfører
κόρη, ἡ, pige, ung kvinde
κυέω, er gravid
λαμβάνω, tager
λέγω, siger μηνίω, raser, er vred
μόνος, adj, alene νήπιος, ὁ, spædbarn, foster νομίζω, mener, tror
ὀργή, ἡ, vrede
ὀχεύω, bespringer, gør gravid
πλέω, sejler
πόντος, ὁ, hav
πρός, præp. m. akk., til Σεμέλη, ἡ, Semele τίκτω, føder
τινες, pron, nogle (efter stillet)
ὑβρίζω, er overmodig ὕστερον, adv, senere
φθίω, går til grunde, dør φιλέω, elsker
φόβος, ὁ, frygt
ψέγω, bebrejder, skælder ud ὦ: (bruges ved tiltale)
ὡς, konj, at
4.3. Græsk
1 ἡ Σεμέλη κόρη ἐστίν. Ζεὺς τὴν Σεμέλην φιλεῖ καὶ ὀχεύει. 2 Ἥρα μηνίει. ὁ γὰρ Ζεὺς τὰς κόρας ἀεὶ ὀχεύει! 3 διὰ τὴν Ἥραν ἡ Σεμέλη φθίει. ὁ Ζεὺς τὸν νήπιον λαμβάνει. αὐτὸς κυεῖ! 4 ὕστερον Ζεὺς τίκτει τὸν Διόνυσον, θεὸν νέον. 5 ὁ Διόνυσος μόνος πρὸς τὸν πόντον βαίνει. ἐκεῖ ἄνθρωποι τινες τὸν θεόν εὑρίσκουσιν. νομίζουσιν, ὡς Διόνυσος καὶ ἄνθρωπός ἐστιν. 6 ὁ ἄρχων λέγει· ”ἐθέλω τὸν καλὸν κούρον κλέπτειν. δοῦλος νέος ἐστίν.” 7 οἱ ἄνθρωποι τὸν θεὸν κλέπτουσι καὶ ἐπὶ τὸν πόντον πλοῦσιν. 8 ὁ Διόνυσος οὐ φόβον ἔχει, ἀλλὰ μηνίει. ἡ ὀργὴ δεινή ἐστιν. 9 τοὺς ἀνθρώπους ψέγει· ”ὑβρίζετε, ὦ ἄνθρωποι. θεὸς γάρ εἰμι!” ἀεί,
ἀλλ᾽
ἀλλά ἄρχων,
αὐτός,
βαίνω,
γάρ,
35
4.4. Opgaver
OPGAVE A.
Tegn et substantivskema ligesom det i 4.2. på s. 32 og bøj disse substantiver igennem i nominativ og akkusativ sing. og pl.:
(lyd)
(slave)
(kamp)
(hest)
OPGAVE B.
Tegn et verbalskema ligesom det i 4.2. på s. 33 og bøj disse verber igennem i alle personer og tal. Husk infinitiven!
(skriver)
(føder)
(lærer)
OPGAVE C.
Konstruér fem sætninger på græsk, som opfylder betingelserne nedenfor. Flere betingelser må godt opfyldes med samme ord, hvis det er muligt. Find de ord, du skal bruge i glossariet nedenfor, eller andre steder i dette kapitel. Skriv ned, hvad dine sætninger betyder på dansk.
Sætning 1: indeholder et direkte objekt og et substantiv i femininum Sætning 2: indeholder et direkte objekt og et substantiv i maskulinum Sætning 3: indeholder et subjektsprædikat og et adjektiv Sætning 4: indeholder et direkte objekt og et adjektiv Sætning 5: indeholder mindst 10 ord
φωνή
μαχή
δοῦλος
ἵππος
γράφω
τίκτω
διδάσκω
Substantiver ἀδελφή, ἡ, søster ἀδελφός, ὁ, bror κεφαλή, ἡ, hoved ἄνθρωπος, ὁ, κόρη, ἡ, pige δοῦλος, ὁ, slave νίκη, ἡ, sejr θεός, ὁ ψυχή, ἡ, sjæl κύριος, ὁ, herre Adjektiver ἀγαθός, god κακός, ond καλός, smuk μικρός, lille σοφός, klog Verber εἰμί ἔχω, har λαμβάνω, tager τίκτω, føder φιλέω, elsker Adverbier ἀεί, altid οὐ Konjunktioner ἀλλά καί μέν … δέ GLOSER 36
Glosetræning
4.5.
Du er nu igennem endnu et kapitel. De følgende ord skal du lære udenad. ἀεί altid βαίνω går γάρ for, nemlig δοῦλος slave ἐθέλω vil εὑρίσκω finder ἔχω har λαμβάνω tager λέγω siger τίκτω føder φιλέω elsker NB: Kan du stadig huske gloserne fra kap. 2 og 3? 37
5. Μινώταυρος 38
5.1. Myten om Minotauros
En myte fortæller, at øen Kreta engang havde en konge ved navn Minos. Da Minos var ved at ofre en tyr til Poseidon, for trød han, fordi tyren var for smuk. Poseidon straffede Minos ved at gøre hans dronning Pasifaë forelsket i tyren. Hun fik et barn med tyren, som var halvt menneske, halvt tyr, og som fik navnet Minotauros (ταῦρος = tyr).
Minotauros var et frygteligt uhyre, som udgjorde en stor fare. Kong Minos lod derfor arkitekten Daidalos konstruere en stor labyrint under paladset, hvor Minotauros kunne hol des fanget.
Kong Minos havde tidligere mistet sin søn, som var blevet dræbt af athenerne. Som bod for sønnen forlangte Minos nu, at athenerne skulle sende syv unge mænd og syv unge pi ger til Kreta for at blive ædt af Minotauros i labyrinten. En af de unge mænd, der blev udvalgt, var helten Theseus, og han besluttede sig for at dræbe uhyret. Minos’ datter Ariadne for elskede sig i Theseus og gav ham et rødt garnnøgle, som han skulle vikle ud bag sig i labyrinten for at kunne finde tilbage. Theseus fandt Minotauros og nedkæmpede den – og slap ud af labyrinten igen med hjælp fra Ariadnes garnnøgle.
Dronning Pasafäe med Minotauros
Kylix, ca. 340 f.v.t.
Theseus kæmper med Minotauros
Amfora, ca. 550 f.v.t.
39
Ruinerne af Knossospalad set. De farvede søjler er en rekonstruktion.
Ruinerne af Knossos Kong Minos hører til myternes verden. Men sagnet om ham og hans kongedøm me har rod i virkeligheden. På Kreta findes ruinerne af et enormt palads, Knos sos, som var i brug indtil o. 1400 f.v.t. Denne højkultur på Kreta, den tidligste i Grækenland (og i Europa), kaldes minoisk efter kong Minos, ligesom perioden kaldes minoisk tid. Det store paladskompleks strækker sig over 20.000 kvadrat meter og kan virke labyrintisk. Talrige freskomalerier er fundet i Knossos med motiver som tyrespringeren, og myten om Minotauros’ labyrint er sandsynligvis udsprunget af Knossospaladset og tyrens rolle i minoisk kultur.
Der er også fundet tavler med minoernes skrift, som kaldes linear A, det tid ligste græsk, man kender til. Desværre er linear A endnu ikke blevet dechifreret, så det forbliver et mysterium, hvad disse tidligste skriftlige kilder fortæller.
40
5.2. Grammatik
Verber: Medium og imperativ På dansk, engelsk og mange andre sprog findes to diateser: Aktiv og passiv. Se på disse sætninger:
Theseus dræber Minotauros. Minotauros dræbes af Theseus.
Sætningerne har samme betydning, men den første er i aktiv form, den anden passiv. I passiv udfører subjektet ikke selv handlingen; handlingen udføres mod subjektet.
Græske verber har tre diateser: Aktiv, medium og passiv. Medi um er en særlig ”midterform” mellem aktiv og passiv med forskel lige funktioner. For eksempel findes formen passiv præsens ikke på græsk; her bruges i stedet medium præsens.
Medium ved deponente verber er også meget almindeligt (dvs. verber, som har aktiv betydning, men form i medium/passiv, som på dansk færdes, synes, mindes).
Her kan du sammenligne endelserne i aktiv og medium:
aktiv medium tema-vokal 1. sg. λέγ-ω λέγ-ομαι ο 2. sg. λέγ-εις λέγ-ῃ /-ει ε 3. sg. λέγ-ει λέγ-εται ε 1. pl. λέγ-ομεν λεγ-όμεθα ο 2. pl. λέγ-ετε λέγ-εσθε ε 3. pl. λέγ-ουσι(ν) λέγ-ονται ο 41
med
A-skrift.
Du kan bemærke, at der er en vokallyd, der går igen i begge former: En vokal i begyndelsen af personendelsen. Den kaldes temavokal og bliver vigtig senere! Foruden præsens af aktiv og medium skal du også lære imperativ at kende, også kendt som bydeform på dansk (λέγε, tal!): Aktiv Medium imperativ 2.sg. λέγ-ε λέγ-ου imperativ 2. pl. λέγ-ετε λέγ-εσθε Tavle
linear
Betydningen kendes ikke. Ca. 1400-tallet f.v.t. 42
Substantiver: 3. dekl.
Adjektivers komparation
Der findes tre deklinationer af græske substantiver. De to første har du allerede mødt. 3. deklination er lidt speciel, fordi stammen (den del af ordet, som endel sen sættes på) ofte ændrer sig fra nominativ sg. til de øvrige former. Derfor kan man have brug for at vide, hvad stammen egentlig er. I gloselisten i dette kapitel står den anført i parentes: παῖς (παιδ-), ὁ. I skemaet herunder er kasusendelserne i 3. deklination understreget. Vær opmærksom på, at deklination og køn ikke er det samme. Fx findes der ord efter alle tre køn i 3. deklination! 1. dekl. 2. dekl. 3. dekl. nominativ sg. ἡ κόρη (pigen) ὁ κούρος (drengen) ὁ παῖς (barnet) akkusativ sg. τὴν κόρην τὸν κούρον τὸν παῖδα dativ sg. τῇ κόρῃ τῷ κούρῳ τῷ παιδί nominativ pl. αἱ κόραι οἱ κούροι οἱ παῖδες akkusativ pl. τὰς κόρας τοὺς κούρους τοὺς παῖδας Kasus dativ anvendes først og fremmest ved indirekte objekt.
Ligesom andre sprog kan græsk komparere (gradbøje) adjektiverne. Der findes tre grader. Bemærk, at de to højeste kan have to betydninger. græsk dansk positiv δεινός frygtelig komparativ δεινότερος frygteligere /temmelig frygtelig superlativ δεινότατος frygteligst /meget frygtelig En del adjektiver kompareres uregelmæssigt, fx μέγας, μείζων, μέγιστος, stor, større, størst. Der findes en oversigt over de mest almindelige uregelmæssige ad jektiver i ἐπί 12B (følg QR-koden): !!!!!!!QR-kode til ἐπί indsættes her! 43
Græsk tekst
5.3.
1 ὁ Μίνως τὴν Κρήτην δεσπόζει. ἡ αὐλὴ αὐτοῦ, ὁ Κνωσός, μέγιστή ἐστιν. 2 ἡ γυνὴ αὐτοῦ, ἡ Πασιφάη, ταῦρον φιλεῖ. τὸν Μινώταυρον τίκτει, ἥμισυ ἄνθρωπον, ἥμισυ ταῦρον. 3 ὁ Μινώταυρος ἄγριός ἐστιν. τοὺς ἀνθρώπους φονεύει! 4 ὁ Μίνως τὸν Δαίδαλον, ἀρχιτέκτονα ἀξιόλογον, προσκαλεῖ. ὁ Μίνως τῷ Δαιδάλῳ πόνον νέμει· «λαβύρινθον μέγαν ὑπὸ τῷ Κνῶσῳ τεύχε! ἐκεῖσε τὸν Μινώταυρον καταπέμπειν ἐθέλω.» 5 ὁ λαβύρινθος τεύχεται, καὶ ὁ Μινώταυρος καταπέμπεται. 6 διὰ μάκρου ὁ Θησεὺς, ἥρως Ἀθηναῖος, ἔρχεται. «τὸν Μινώταυρον φονεύειν βούλομαι», λέγει. 7 ἡ Ἀριάδνη τὸν λαβύρινθον φυλάσσει. μίτον ἐρυθρὸν τῷ Θήσει νέμει. τὸν γὰρ ἥρωα ὠφελεῖν βούλεται. «ἐξελίσσε, ὦ Θησεῦ, τὸν μίτον ἐν τῷ λαβυρίνθῳ. τὸν Μινώταυρον εὑρίσκε καὶ φονεύε. ἔπειτα τῷ μίτῳ ἕπου καὶ τὴν ἔξοδον εὑρίσκε.» 8 ὁ ἥρως εἰς τὸν λαβύρινθον καταβαίνει. ὁ μίτος ἐρυθρὸς ἐξελίσσεται. ὁ Θησεὺς τὸν Μινώταυρον εὑρίσκει. μάχονται! ὁ μὲν Μινώταυρος ἰσχυρὸς, ὁ δὲ Θησεὺς ἰσχυρώτερός ἐστιν. 9 ὁ Μίνως ἐν τῷ Κνωσῷ μένει. ὁ Θησεὺς ἀνέρχεται· «Μινώταυρος οὐκέτι φονεύει!” 44
ἄγριος, adj, vild
adj, athensk
ἀν-έρχομαι, kommer op
adj, berømt
ἡ, Ariadne
(ἀρκιτεκτον-), ὁ, arkitekt
αὐλή, ἡ, palads αὐτοῦ, pron, hans βούλομαι, vil
(γυναικ-) ἡ, kone, hustru
Δαίδαλος, ὁ, Daidalos (berømt arkitekt)
δεσπόζω: er hersker over διὰ μάκρου: efter lang tid
ἐκεῖσε, adv, derhen, derned ἐν, præp. m. dat., i
vikler ud ἔξοδος, ἡ, udgang
adv, senere, bag efter
følger (+ dat.)
adj, rød
kommer
adv, halvt
(ἥρω-), ὁ, helt
(Θησε-), ὁ, The seus (i tiltale: Θησεῦ)
adj, stærk
går ned
sender ned
ὁ, Knossos (palads på Kreta)
ἡ, Kreta
labyrint
Ἀθηναῖος,
ἀξιόλογος,
Ἀριάδνη,
ἀρχιτέκτων
γυνή
ἐξ-ελίσσω,
ἔπειτα,
ἕπομαι,
ἐρυθρός,
ἔρχομαι,
ἥμισυ,
ἥρως
Θησεύς
ἰσχυρός,
κατα-βαίνω,
κατα-πέμπω,
Κνωσός,
Κρήτη,
λαβύρινθος, ὁ,
μάχομαι, kæmper μέγας, adj, stor (for bøjning → ἐπί 11A) μέγιστος, adj, meget stor (5.2.3 → s. 43n) μένω, venter Μίνως (Μίνω-), ὁ, Minos (konge på Kreta) Μινώταυρος, ὁ, Mino tauros μίτος, ὁ, tråd νέμω, giver, tildeler οὐκέτι, adv, ikke længere Πασιφάη, ἡ, Pasifaë πόνος, ὁ, opgave προσ-καλέω, tilkalder ταῦρος, ὁ, tyr τεύχω, bygger ὑπό, præp. m. dat., under φονεύω, dræber φυλάσσω, bevogter ὠφελέω, hjælper ὦ: angiver tiltale på græsk
GLOSER
45
5.4. Opgaver
OPGAVE A.
Oversæt til græsk:
1. Under paladset er en tyr.
2. Minos giver tyren drenge og piger.
3. Drengene og pigerne dræbes.
4. Theseus kommer til Kreta.
5. Tyren dræbes i labyrinten.
Gloserne skal du finde i 5.2. og i teksten i 5.3.
Ved ”til” skal du bruge εἰς + akk.
OPGAVE B.
Knossos er kendt for sine velbevarede malerier. Lav en tegneserie over historien om Minotauros, idet du inddeler den græske tekst i afsnit (fx nr. 1-2) og laver en passende illustration. Hver tegneserierude skal indeholde et eller flere græske ord. Du kan evt. søge efter flere malerier fra Knossos på internettet og prøve at efterligne tegnestilen.
46
5.5. Glosetræning Du er nu igennem endnu et kapitel. De følgende ord skal du lære udenad. Husk også at repetere gloserne fra kap. 1-3. βούλομαι vil γυνή (γυναικ-) kone, kvinde ἐν i (+ dat.) ἔπειτα derefter ἔρχομαι kommer νέμω giver φονεύω dræber Minoiske kvinder Vægmaleri fra Kreta, ca. 1580-1530 f.v.t. 47
6. Ὅμηρος 48
6.1. Homer
Den største græske digter var Homer. For grækerne var han en nærmest gud dommelig skikkelse, hvis værker enhver skulle kende. Homer tilskrives Iliaden, Odysseen og de såkaldte homeriske hymner. Det er et mysterium, hvem Homer var. Grækerne selv antog, at han var en blind, gammel digter, der havde levet for længe siden på øen Chios. Den forkla ring afviser de fleste forskere i dag. Man er ikke engang sikker på, om de værker, man tilskriver Homer, er skabt af den samme person, og om vedkommende vir kelig hed Homer. Den almindelige opfattelse er, at Homers værker er resultatet af en lang mundtlig fortælletradition, hvor forskellige rapsoder, dvs. omvandren de sangere, har stået bag forskellige dele af værkerne. Én genial rapsode – eller flere – har så sammensat delene til de værker, der findes i dag.
Iliaden og Odysseen omhandler begge mytiske begivenheder i forbindelse med den trojanske krig. Iliaden foregår nær krigens afslutning og handler om helten Achilleus og hans vrede mod den græske hærfører Agamemnon. Samtidig mø der vi heltemodige trojanere og oplever krigens gru.
Odysseen foregår derimod efter krigen. Her følger vi helten Odysseus’ rejse hjem fra Troja. Det tager ham hele 10 år at nå hjem til øen Ithaka, hvor han har sit kongerige og sin hustru Penelope. Undervejs forfølges han af Poseidon, som han har gjort vred, og oplever mange eventyr.
De homeriske hymner er en samling på 33 hymner (religiøse hyldestsange) af vidt forskellig længde. Hymnerne er henvendt til de græske guder. Man er i dag sikker på, at hymnerne ikke er skabt af den samme person, som står bag Iliaden og Odysseen, men sprogligt og indholdsmæssigt minder de om hinanden og må tilhøre den samme mundtlige fortælletradition.
En af de længste homeriske hymner er Hermeshymnen. Her fortælles på hu moristisk vis om gudens undfangelse, fødsel og første levedage. Hermes er en fremmelig baby, som allerede få timer efter fødslen springer ud af sin vugge, opfinder lyren, begiver sig på rejse gennem Hellas (Grækenland) og stjæler sin bror Apollons okser. Hymnen er fortællingen om, hvordan kulten omkring Her mes opstod, og hvordan en række ting blev til, fordi han opfandt dem. En sådan årsagsforklarende myte kaldes aitiologisk (af αἰτία, årsag).
Homer
Romersk kopi af et græsk portræt fra 2. årh. f.v.t. Glyptoteket, København.
49
To fremstillinger af Homer fra 1800-tallet
Danske Bertel Thorvaldsen viser i sit relief fra 1837 digteren som den store poet, der samler grækerne, unge som gamle.
Franske William-Adolphe Bouguereau har i sit maleri (1874) lagt vægt på Ho mer som den omvandrende digter, der på grund af sin blindhed må hjælpes af en førerdreng.
50
Uddrag af Hermeshymnen
Syng os en hymne, å Muse*, om sønnen af Zeus og af Maia, Hermes, Kyllenes behersker, stor blandt Arkadiens hyrder, gudernes hurtige budbringer, Maia ham bragte til verden –Maia, den hårfagre, ærbare nymfe. Kronion** i elskov
5 favnede nymfen, som undveg Olympens de salige guder. Dybt i en skyggefuld grotte hun boede ganske alene. Midt i den bælgmørke nat han elsked den hårfagre nymfe.
Intet man anede nede på Jorden, og hist på Olympen lå i sin sødeste slummer den liljearmede Hera.
10 Men da den mægtige Zeus nu så, at hans planer var fuldendt, og da for hende den tiende måne sig viste på himlen, da bragte guden sin gerning for dagen, og synligt for alle.
Sønnen, hun fødte, berømmes for listighed, smiger og klogskab. Røver og kvægtyv han er, og behersker de natlige drømme,
15 spejder i mørket og lurer ved døre. Han snart skulle vise alt, hvad han underfuldt evner blandt alle de evige guder. Barnet ved morgen blev født, men spillede lyre ved middag. Aftenen så ham som tyv af Apollons, fjerntrammerens okser.
Fire af månedens dage var rundet, da Maia ham fødte.
20 Straks da fra nymfens det evige moderskød Hermes var sprunget, lå i sin hellige vugge han fromt, men på andet han tænkte.
Op han da sprang for at rane Apollons, fjerntrammerens okser; gik så ad bagdøren bort fra den høje og hvælvede grotte.
Straks han en skildpadde hitted, som bragte ham tusindfold lykke.
25 Thi af dens skjold forarbejdede Hermes den syngende lyre.
Lige ved tærsklen til gården han så, at den kom ham i møde,
medens begærligt den åd af det frodige græs foran døren.
Komisk den dansede fremad, og Zeussønnen, Hermes den rappe,
Homers værker begynder med en såkaldt musepåkaldelse, hvor digteren beder musen om inspiration til fortællingen.
*
** Zeus 51
stirrede på den med undren og brast så i latter og sagde:
30 »Skønnere møde har aldrig jeg haft, jeg skal ikke forsmå dig.
Hil dig, min dejlighed! Yndige danser, du fryd ved et gilde!
Velkommen! Sig mig dog, hvorfra du stammer, du lille vidunder, du med det skinnende skjold, der lever i bjergenes kløfter?
Hør! Jeg vil tage mig af dig og bære dig hjem til min bolig.
35 Meget jeg venter mig af dig, og ære du høster til gengæld. Hjemme er bedst; du må huske, at udenfor lurer kun farer.
Levende er du i sandhed et skjold imod trolddommens ondskab;
Overvej
De fleste, som læser homeriske tekster for første gang, oplever dem som temmelig fremmedartede.
Hvori består det fremmedartede i denne tekst? Hvad gør teksten krævende at læse?
Hvorfor mon teksten har denne udformning?
52
når du er død derimod, skal du sødmefyldt tone i sange!«
Det var hans ord, og med hænderne løftede Hermes nu dyret
40 op, og tilbage til grotten han gik med det lille vidunder.
Dér han det vendte på ryggen. Med mejslen af jernet, det blanke, fjernede Hermes fra skjoldet den bjergfødte skildpaddes livsmarv. Ligesom ofte et menneske føler en tanke i brystet melde sig, just som han plages af talløse sorger i sindet,
45 eller som når der fra øjnene pludseligt skyder et lynglimt, således tænkte nu Hermes på én gang på ord og på handling.
Dunhammerstrå skar han til efter længde og satte i bunden stykkerne fast i en række på tværs af det skinnende rygskjold.
Over det hele han – klog som han var – en oksehud strammed.
50 Kraftige arme, forbundet med tværtræ, han satte i skjoldet. Derpå han spændte syv tarme af får, som han stemte i tone.
Og da han nu havde fuldendt sit værk, så tog han sit plektron; én efter én lod han strengene lyde. Det lille vidunder vældigt ved slagene klang, og livsaligt det lød, da nu guden
55 selv fandt på drillende viser, som skik er imellem de unge, når de ved gilde i kådhed spotter hinanden i sange. Skælmsk om Kronion han sang og om Maia med skønne sandaler, hvordan de to havde fundet hinanden i gensidig længsel. Dermed berømmede Hermes sin egen navnkundige herkomst.
60 Nymfens den herlige bolig og terner* han ikke forglemte –mangen en trefod, og velfyldte fade, der fandtes i huset, sang han og spillede om, men i hjertet han tænkte på andet.
Hurtigt sin hvælvede lyre han tog; i sin hellige vugge gemte så Hermes den ned, og da sulten ham plagede voldsomt,
65 satte han ud i et spring fra det duftende hus for at spejde.
* Tjenestepiger 53
6.2. Grammatik
Substantiver: Overblik
Fra
med
At der findes tre forskellige varianter
At der findes en særlig afart af
At
deklination
er
de
og
dette kapitel kan der i teksterne optræde substantiver efter alle dekli nationer og i alle kasus. Du skal nu begynde at danne dig et overblik i ἐπί 9 (som der tidligere er blevet indsat en QR-kode til i afsnit 3.2 på s. 24 og 5.2. på s. 43). Læg særligt mærke til følgende: • At genitiv som kasus typisk angiver tilhørsforhold eller det, noget er en del af: ἡ γυνὴ τοῦ φιλοσόφου, filosoffens kone ὁ μέγιστος τῶν θεῶν, den mægtigste af guderne •
af 1. deklination. Den almindeligste er ordene på -η, som du har set eksempler på indtil nu. •
1. deklination, som
maskulinumsord,
såkaldte alfahanner. Eksempler er ὁ ποιητής (digter) og ὁ Ἑρμῆς •
3.
findes i adskillige varianter. De fleste følger dog eksempel 1 i oversigten. NB: Fra og med dette kapitel vil ord efter 3. deklination i gloserne være anført sammen med genitivformen, som altid viser substantivets stamme. Eksempel: γυνή, -ναικός, ἡ, kvinde. Her oplyses det, at ordets genitivform er γυναικός. Endelsen i genitiv er -ος, og derfor er stammen γυναικ-. Ordet bøjes da således: γυνή (nom), γυναικά (akk), γυναικός (gen), γυναικί etc. 54
Instrumentalis
Pronominer
Du har indtil nu set dativ ved indirekte objekt. Den kan dog også optræde i en særlig adverbiel form, der kaldes instrumentalis, hvor den angiver handlingens middel: Θήσευς θνῄσκει τὸν Μινώταυρον σιδήρῳ = Theseus dræber Minotauos med et sværd.
Der findes mange forskellige pronominer på græsk (som på andre sprog), og du har allerede set nogle eksempler. Dan dig et overblik over de forskellige typer i ἐπί 13. Foreløbig er det vigtigst at være opmærksom på de personlige pronominer (ἐπί 13A). 55
tekst
6.3. Græsk
1 ὁ Ὅμηρος ποιητὴς μέγιστος τῶν Ἑλλήνων ἐστίν. τὰ ἔργα τοῦ Ὁμήρου ἐστίν· ἡ Ἰλιὰς καὶ ἡ Ὀδυσσεία καὶ πολλοὶ ὕμνοι. ἐν τοῖς ὕμνοις ὁ Ὅμηρος τοὺς θεοὺς καὶ τὸν τόκον αὐτῶν ῥαψῳδεῖ. 2 ἐν τῷ ὕμνῳ τῷ περὶ τοῦ Ἑρμοῦ oὕτω λέγει· ἐν τῇ Κυλλήνῃ ἄντρον ἐστίν, τὸ ἄντρον τῆς Μαῖας. ὁ Ζεὺς τὴν νύμφην φιλεῖ καὶ ἐν τῷ ἄντρῳ ὀχεύει. 3 ἡ Μαία τίκτει τὸν Ἑρμῆν, θεὸν νεόν. ὥρας γεγονὼς ὀλίγας ἐκ τῆς σκάφης ἐκθρώσκει ὁ Ἑρμῆς καὶ ἐκ τοῦ ἄντρου ἐκβαίνει. 4 χελώνην κυρεῖ. ”χαῖρε, ὦ χελώνη, καλλίστη εἶ. εἰς τὸ ἐμὸν ἄντρον σε φέρειν καὶ φυλάσσειν βούλομαι,” λέγει ὁ Ἑρμῆς. 5 ἀλλὰ ψεύδεται ὁ θεός. τῇ χελώνῃ λύρην ποιεῖν βούλεται. ”οἴμοι, φενακίζομαι,” λέγει ἡ χελώνη. ”ὑπὸ τοῦ Ἑρμοῦ σφάζομαι.” οὕτω μηχανᾶται τὴν λύρην ὁ Ἑρμῆς. 6 ἔπειτα ὁ Ἑρμῆς ἀπὸ τῆς Κυλλήνης πρὸς τὴν Πιερίαν πορεύεται. ἐνθάδε τοὺς βοὺς τοῦ Ἀπόλλωνος εὑρίσκει καὶ κλέπτει. εἰς τὴν Κυλλήνην φέρει καὶ ἐν τῷ ἄντρῳ καλύπτει. τέλος εἰς τὴν σκάφην ἀναθρώσκει. 56
ἀνα-θρώσκω, springer op ἄντρον, τό, hule
præp. m. gen., fra
Ἀπόλλων, oνος, ὁ, Apollon (i tiltale (vokativ)): Ἀπόλλον)
αὐτῶν: deres (→ ἐπί 13A) βοῦς, ὁ, okse (i teksten akk. pl.)
διό, adv, derfor ἐκ, præp. m. gen., fra, ud af ἐκ-βαίνω, går ud
ἐκ-θρώσκω, springer ud Ἕλλην, -ηνος, ὁ, hellener, græker
ἐμόν, pron, min/mit → ἐπί 13E)
ἐνθάδε, adv, her
ἔργον, τό, værk
Ἑρμῆς, ὁ, Hermes
Ἰλιάς, -αδος, ἡ, Iliaden
καλύπτω, skjuler
καλλίστη → ἐπί 12B
κλέπτης, ὁ, tyv
κλέπτω, bortfører, stjæler
Κυλλήνη, ἡ, Kyllene (et bjerg i den græske egn Arkadien)
κυρέω, møder
λύρη, ἡ, lyre
λυρίζω, spiller på lyre Μαῖα, ἡ, Maia (en nymfe)
μέγιστος → ἐπί 12B
μηχανάομαι, opfinder
νήπιος, ὁ, spædbarn
νύμφή, ἡ, nymfe
ὁδοίπορος, ὁ, rejsende, vandringsmand
Ὀδυσσεία, ἡ, Odysseen
οἴμοι: interj, ”ak og ve!”
Ὅμηρος, ὁ, Homer
οὕτω(ς), adv, således
ὀχεύω, bespringer, gør gravid
πάλιν, adv, igen
περί, præp. m. gen., om
Πιερία, ἡ, Pieria (en græsk egn nord for Thessalien)
ποιέω, laver, skaber ποιητής, ὁ, digter ποιητική, ἡ, digtekunst
πολλοί, adj, mange ( → ἐπί 11C)
πορεύομαι, drager, vandrer
πρός, præp. m. akk., mod, til πῶς, adv, hvordan
ῥαψῳδέω, lovpriser ved sang
σε, pron, dig ( → ἐπί 13A)
σθένω, formår
σκάφη, ἡ, vugge
σφάζω, slagter, massa krerer
τέλος, adv, endelig
τέρπω, glæder, fornøjer τόκος, ὁ, fødsel
ὕμνος, ὁ, hymne
præp. m. gen., af
bedrager
fører, bringer
adj, kær, elsket
passer på
vb, ”vær hilset!”
ἡ, skildpadde
skælder ud
lyver
angiver tiltale på græsk
γεγονὼς ὀλίγας:
timer gammel” (om Hermes)
7 ἀλλὰ ὁ Ἀπόλλων τὸν Ἑρμῆν εὑρίσκει καὶ ψέγει. πάλιν ψεύδεται ὁ Ἑρμῆς· ”πῶς τοὺς βοὺς κλέπτειν σθένω, ὦ Ἄπολλον; νήπιος εἰμί.” 8 ὁ Ἑρμῆς λυρίζει, καὶ ὁ Ἀπόλλων τέρπεται. τὴν λύρην ἔχειν βούλεται. διὸ τῷ Ἀπόλλωνι τὴν λύρην ὁ Ἑρμῆς νέμει. νῦν ὁ Ἑρμῆς φιλώτατος τῷ Ἀπόλλωνί ἐστιν. καὶ ὁ μὲν Ἀπόλλων ὁ θεὸς τῆς ποιητικῆς, ὁ δὲ Ἑρμῆς ὁ θεὸς τῶν κλέπτων καὶ ὁδοιπόρων ἐστίν!
ἀπό,
ὑπό,
φενακίζω,
φέρω,
φίλος,
φυλάσσω,
χαῖρε,
χελώνη,
ψέγω,
ψεύδομαι,
ὦ:
ὥρας
”få
GLOSER 57
6.4. Opgaver
OPGAVE A.
Find alle person- og stednavne i teksten i 6.3. Alfabetisér dem og bøj dem igen nem i sg. efter den rette deklination.
OPGAVE B.
Græske verber har meget ofte præfikser, dvs. forstavelser, som giver ordet en ny betydning. Dem har vi også på dansk. Tag for eksempel -sætte. Her kan man tilfø je præfikser og få forskellige betydninger: til-sætte, mod-sætte, på-sætte
På græsk kan et verbum som βαίνω (går) også få nye betydninger med præ fikser: ἐκ-βαίνω (går ud), ἀνα βαίνω (går op), κατα-βαίνω (går ned)…
Her er en oversigt over nogle almindelige græske præfikser. Hvilke af dem har du set i teksten i 6.3.?
ἀνα- om, omkring ἀπο- væk fra ἐκ- (ud) af εἰσ- til, ind i ἐπι- til, mod, på κατα- ned (ad)
περι- rundt, omkring προ- forud, frem προσ- til, ved ὑπέρ- over, for meget ὑπο- under
Find på fem moderne fremmedord, der indeholder et græsk præfiks. Dyst evt. med dine klassekammerater om, hvem der kan finde på flest.
Undersøg, hvad fremmedordene egentlig betyder, med hjælp fra en etymolo gisk ordbog eller ordnet.dk.
58
OPGAVE C.
Herunder findes et blankt kort over Hellas med sorte prikker. Prikkerne er loka liteter, som du skal udfylde:
1. Indsæt først de to lokaliteter, som var Hermes’ rute i teksten i 6.3.: Bjergene Kyllene og Pieria.
2. Indsæt derefter følgende kendte oldgræske byer: Athen, Sparta, Korinth, The ben, Delfi, Knossos.
3. Endelig skal du finde ud af, hvor disse områder ligger (de er ikke markeret med prikker): Peloponnes, Attika, Thessalien, Makedonien, Thrakien.
59
6.5. Glosetræning
OPSAMLING
huske
fra de første
deres
Du er nu igennem endnu et kapitel. Start med at lære følgende ord udenad. ἀπό fra ἐκ ud af οἴμοι ak og ve! οὕτω(ς) således ποιέω laver, gør πρός til, mod πῶς hvordan φίλος kær
Kan du
alle de nødvendige ord? Herunder findes alle gloserne
fem tekstkapitler, som du skulle lære. Sig
betydninger højt sammen med deres ordklasse. ἀεί ἀλλά ἄνθρωπος ἀπό βαίνω βούλομαι γάρ γυνή (γυναικ-) δοῦλος ἐθέλω εἰς ἐκ ἐν ἔπειτα ἔργον ἔρχομαι εὑρίσκω ἔχω θεός καί καλός λαμβάνω λέγω μέν … δέ νέμω νέος οἴμοι οὐ(κ) οὕτω(ς) ποιέω πρός πῶς τίκτω φίλος φιλέω φονεύω 60
Hermes og Dionysosbarnet
Man mener, at skulpturen er skabt af den berømte kunstner Praxiteles fra 300-tallet f.v.t. Det skyldes, at en antik kilde fra 100-tallet e.v.t. nævner denne skulpturgruppe det sted, hvor den er fundet, nemlig i resterne af Heratemplet i Olympia.
Hermes hjælper med at skjule den nyfødte gud Dionysos, fordi Zeus’ jaloux ægtefælde Hera er på jagt efter ham.
En moderne Hermes
Den danske kunstner Christian Lemmerz (f. 1959) har lavet en fortolkning af skulpturen i 1997/8. Find to-tre ting, der er ændret, på denne skulptur i forhold til den oprindelige. Hvordan tror du, at de ændringer skal fortolkes?
61
