DEP 0467453
November 2023
Københavns Professionshøjskole
Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (Deltid)
Mundtlig prøve kombineret med skriftlig opgave
”
Fængselsbetjentdannelse
”
Peter Pihl
Studie nummer: t10324451
Vejleder: Mathias Gulmann
Må ikke offentliggøres eller udlånes
Antal anslag: 59942
5.1
1.0 Indledning
Mit navn er Peter Pihl. Jeg begyndte min karriere i Kriminalforsorgen i april 2009 som fængselsbetjentelev på Vestre Fængsel. Jeg blev færdiguddannet i april 2012 og blev efter 9 år i driften ansat 1 august 2018 som uddannelseskonsulent på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i Birkerød, i opgaven omtalt som ”uddannelsescenter” eller ”skolen”.
Først var jeg ansat til at udvikle, implementere og undervise på den nye uddannelse til transportbetjent, som startede 1. september 2018 på det tidligere Efterfølgende, da uddannelsen flyttede til uddannelsescenteret i Birkerød, begyndte jeg også at undervise på uddannelsen til fængselsbetjent. I øjeblikket er jeg desuden medlem af det fælles pædagogiske udvalg på skolen, som drøfter forskellige pædagogiske emner, som berører uddannelsen på de 6 skoler, der er i Danmark lige nu I min tid i Kriminalforsorgen har jeg både været ansat som fængselsbetjent i et arresthus og i et åbent fængsel. En af mine arbejdsopgaver har været som fokusbetjent for unge under 18 år, som sad i arresten. Jeg har også været betjent både på modtagelsesafsnittet, hvor de indsatte kom direkte fra politiet og ind i et fængslet, og på isolationsafsnittet, hvor de indsatte enten ikke må eller kan have kontakt med andre indsatte og derfor sidder meget alene Jeg er desuden uddannet Anger Management instruktør i Kriminalforsorgen og har været en del af den af Direktoratet nedsatte projektgruppe, der havde til opgave at arbejde med et eftersyn af fængselsbetjentuddannelsen. Det er netop dette eftersyn jeg vil arbejde videre med i denne her opgave.
1.1 Baggrund og motivation
I dette afsnit vil jeg beskrive min motivation for at skrive om det emne, som jeg har valgt.
Hvis man har fulgt med i medierne de sidste 6 måneder, kan man ikke være i tvivl om, at der er sagt og skrevet meget om kriminalforsorgen. Dette skyldes bl.a. også, at der på Danmarks
Radio har kørt en fiktiv tv-serie ved navn ”Huset”, som prøver at beskriver dagligdagen i et større dansk fængsel Udsendelsen tegner ikke et flatterende billede af fængselsbetjentgruppen. Den fremstår tværtimod kold, ufølsom, ligeglad, magtliderlig og endda korrupt. Eller som BT skriver i en anmeldelse:
”Serien må jo være verdens dårligste reklame for en branche, der – som jeg forstår det – mangler arbejdskraft ude i virkeligheden1.”
Den opførsel, som vi ser i serien blandt fængselsbetjentene, er interessant i forhold til, at der i tjenestemandsloven §10 står følgende:
§ 10. Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.2
Dette citat i lovgivningen såvel som tv-serien giver anledning til mange tanker og refleksioner. For hvad ligger der i at være samvittighedsfuld og vise værdighed, og hvad betyder det for skolen/uddannelsen? Nogle af de spørgsmål der springer frem er:
- Hvordan er man professionel i vores branche?
- Hvor meget og hvordan skal en skole præge det menneske, som bliver undervist med holdning og værdier?
- Hvad skal elever have af kompetence og kunne karaktermæssigt, når de er færdige med uddannelsen, for at lever op til dette?
- Hvad er skolens rolle i at forme elever i en profession?
Vi befinder os her i et grænsefelt mellem opdragelse, holdning, værdier, socialisering og dannelse. Dette spændingsfelt finder jeg enormt interessant, og jeg skriver netop spændingsfelt, fordi der både på uddannelsescenteret såvel som i samfundet, som også vist i tv-serien, er næsten lige så mange holdninger til dette, som der er mennesker. Nedenfor vil jeg kort beskrive hvordan den nye forbedrede uddannelse taler ind i netop dette spændingsfelt.
1 B.T. 2023
2 Retsinformation (2017)
2.0 Problemfelt
I dette afsnit vil jeg præsentere mit problemfelt, som har ledt mig til min problemformulering.
Mit udgangspunkt for problemfeltet er overstående motivation. Hvad er skolens forpligtelser, og hvad kan vi som undervisere gøre? Der er igen tvivl om, at der sker noget med vores elever, når de allerede efter det første 3-måneders skolemodul skal ud i praktik i 9 måneder og kommer retur til deres andet skolemodul. Hos rigtig mange elever ser man, når de kommer retur, en forandring i indstillingen til arbejdet, til de indsatte og til dem selv, som minder om det man ser i ”Huset”. På uddannelsescenteret snakker vi om, at eleverne oplever et praksischok, at de bliver udsat for forråelse3 . Men hvad kan vi som skole så gøre for at hjælpe eleverne, så de undgår dette? Kan begreber som dannelse og refleksion være en hjælp?
Kriminalforsorgen stod i 2017 over for en ny politisk flerårsaftale, som skulle løbe fra 2018 til 2022. I den aftale blev det besluttet, at der skulle være et eftersynet af den daværende uddannelse En af grundene til dette var, som der stod i aftalen:
Eftersyn af fængselsbetjentuddannelsen
….. laves et grundlæggende eftersyn af den eksisterende fængselsbetjentuddannelse, som blandt andet skal afdække kompetencebehovet i forhold til fængselsbetjentes opgaver……4
I den forbindelse blev der nedsat en projektgruppe, som skulle stå for eftersynet af uddannelsen, denne gruppe skulle udarbejde en rapportmed anbefalinger til en forbedret uddannelse. Mit afgangsprojekt vil tage udgangspunkt i en af disse anbefalinger, som er.
En justeret kompetenceprofil, som skal integreres i uddannelsen…5
3 Birkemose
4 Kriminalforsorgen (2018) s.14
5 Bilag 1
.. sikre, at kompetencerne indgår i løbet af uddannelsen, under afvikling af den virksomhedsforlagte undervisning (VFU) ligesom elevernes arbejde med kompetencerne bør indgå i den afsluttende eksamen, således at eleverne løbende reflekterer over en eller flere af kompetencerne.6
Denne kompetenceprofil7, beskriver de 7 kompetencer, som arbejdsgruppen har vurderet nødvendige for at være fængselsbetjent fremadrettet. Disse er:
1. Mental parathed
2. Ordentlighed
3. Social kompetent
4. Samarbejdsevne
5. Modenhed
6: Reflekterende
7. Forandringsparat
Hver kompetence er derefter beskrevet yderligere med sætningen; hvad betyder det for os?
For eksempel er kompetencen: ”Ordentlighed” beskrevet herunder:
Ordentlighed
Hvad betyder det for os at være ordentlig?
Beskrivelse:
Det betyder, at gør os umage. Vi undersøger fakta og udtrykker os præcist. Vi taler sandt om det vi ved. Det betyder også, at vi overholder gældende regler, både når vi er på arbejde og når vi har fri.
Vi reagerer, når andre bryder love og regler. Sidst, så betyder det, at vi sætter en ære i vores arbejde. Vi er loyale over for vores kolleger, vores ledelse og det omkringliggende samfund. Vi bærer vores uniform med stolthed
6 Bilag
I forbindelse med den efterfølgende flerårsaftale, som dækker 2022-25 blev det derefter besluttet at den forbedrede uddannelse skulle implementere og træde i kræft 1. januar 20238 .
Men hvordan gør vi så dette? Kan denne nye kompetenceprofil med dens beskrivelse af forventningerne til os som fængselsbetjente være svaret på vores dannelsesudfordring og hvis ja, hvordan kan jeg som underviser få dem indarbejdet i undervisningen?
2.1 Problemformulering
Med udgangspunkt i ovenstående har jeg formuleret nedenstående problemformulering, som vil hjælpe med at strukturere min analyse.
Del 1:
Hvad kendetegner forståelsen af dannelse på fængselsbetjentuddannelsen og hvorfor er arbejdet med dannelse relevant i denne kontekst?
Del 2:
Hvordan kan jeg som underviser bruge kompetenceprofilen for fængselsbetjentuddannelsen til at arbejde med elevernes dannelse?
2.2 Afgrænsning
Jeg vil i denne opgave kun have fokus på modul 1 eleverne, dvs. de elever som opstarter uddannelse med det tidligere nævnte 3-måneders skolemodul, da det er det første år, af uddannelsen, som blev implementeret i 2023. De er ligeledes de nyeste elever på uddannelsen, og er derfor dem, som kompetenceprofilen især er rettet imod. Det andet år af uddannelsen vil blive påbegyndt implementeret fra 1 januar 2024, når de første elever er tilbage på uddannelsescenteret igen efter deres første 9 måneders-praktik. Mine forslag til anvendelse af kompetenceprofilen som dannelsesskabende, vil derfor være relateret til modul
8 Kriminalforsorgen (2022) s.11
1 eleverne I min opgave redegør jeg for at refleksion er vigtig i dannelsesprocessen, dette har der dog ikke være plads at gå i dybden med selv om det kunne have været en interessant vinkel at indrage.
3.0 Metodedesign
I dette afsnit vil jeg beskrive mit metodevalg for afgangsprojektet for at kunne besvare min problemformuleringer.
3.1 Analyse 1 del
I 1 del af opgaven vil jeg starte med en kort introduktion til dannelsesbegrebet. Derefter vil jeg argumentere for, hvorfor dannelse er et vigtigt begreb på uddannelsen til fængselsbetjent
Dette vil jeg gøre ved at inddrage filosofiske synspunkter i forhold til det at arbejde med mennesker. Jeg vil derudover kort argumentere for, hvorfor jeg mener, at evnen til refleksion er afgørende i forhold til undervisning i dannelse. Dette vil jeg blandt andet gøre ved at inddrage Hammeshøjs model for en dannelsesproces.
Efterfølgende vil jeg lave en dokumentanalyse over vores uddannelsesordning for at undersøge, om jeg kan se skolens dannelsessyn i denne. Jeg vil også kigge dybere ned i kompetenceprofilen og med udgangspunkt i kompetencen: ”ordentlighed”, vil jeg undersøge, om ordlyden fortæller noget om skolens dannelsessyn. Jeg vil derefter prøve at finde frem til hvad slags dannelse, vi arbejder med på skolen. Jeg vil især tage udgangspunkt i Lars G. Hammershøj tanker om undervisning og dannelse.
3.2 Analyse 2 del.
I 2 del af opgaven vil jeg lave en dokumentanalyse af kompetenceprofilen for at blive klogere på dens dannelsessyn og undersøge, om den kan bruges i undervisningen med henblik på at skabe dannelse. På baggrund af interviews foretaget blandt flere fokusgrupper, har jeg desuden prøvet at genskabe resultater gennem interview af min egen fokusgruppe, for at undersøge reliabiliteten af kompetenceprofilen. Efterfølgende vil jeg med udgangspunkt i kompetenceprofilen undersøge, hvordan den kan bruges i undervisningen, så der skabes dannelse. Her vil jeg især have fokus på Wolfgang Klafkis ideer om en dannelsesdidaktik, men også andre teoretikere vil blive inddraget hvor relevant. Resultaterne heraf vil
efterfølgende understøtte konkrete eksempler på undervisning, der har fokus på dannelsesaspektet.
Jeg vil desuden løbende supplere opgaven med kommentarer, som jeg har fået fra mine elever i forbindelse med fokusgruppeinterviews eller elevsamtaler. I den forbindelse gør jeg opmærksom på, at mine 8 års erfaring som fængselsbetjent på Vestre Fængsel også vil skinne igennem. Det er svært at forholde sig objektivt, når man selv har en holdning til hvad der er gode kompetencer at besidde som fængselsbetjent.
4.0 Teori
Jeg vil her kort præsentere de anvendte teorier, redegøre for hvorfor de er medtaget samt forklare i hvilken sammenhæng jeg primært vil anvende dem for at besvare min problemformulering.
4.1 Dannelse
For at beskrive dannelsesbegrebet vil jeg bruge Lars Geer Hammershøjs artikel om ”Dannelse i uddannelse”9 . Ifølge Hammershøj kan dannelse ”defineres som den enkeltes måde at forholde sig til sig selv, andre og verdenen på”10 Her skildrer han mellem 2 former for dannelsen nemlig almen dannelse, som handler om at gøre individerne klar til at deltage i samfundet, hvilket ifølge Hammershøj betyder livsduelighed, alsidig udvikling, demokrati, medborgerskab etc. Og dernæst professionsdannelse, som handler om at gøre individet klar til arbejdslivet. Dvs. at den omhandler arbejdsduelighed, virksomhedsforståelse, interesser, holdninger, kompetencer etc.11 Dette er medtaget i opgaven, for at jeg via en dokumentanalyse af vores uddannelsesordning kan blive klogere på, hvilken slag dannelse der kan opstå ved at arbejde med kompetenceprofilen op uddannelsen Jeg bruger også Hammershøj teori om, hvordan dannelsesprocessen foregår12. Denne deler han op i fire faser,
9 Hammershøj (2013) - Dannelse i uddannelse
10 Hammershøj (2013) - Dannelse i uddannelse, s.5
11 Hammershøj (2013) - Dannelse i uddannelse, s.5
12 Hammershøj (2017) s. 52-58
Første fase er åbningsfasen, anden er overskridelsesfasen, tredje er erfaringsfasen for at slutte af med fjerne fasen, som er refleksionsfasen. Denne model er medtaget her, da den giver mig som, underviser en ide om, hvad jeg kan gøre for at sikre, at der kan ske dannelse. For at understøtte dette vil jeg desuden have en kort afstikker til det som Svend Brinkmann kalder for dannelsestænkningen. Brinkmann introducerer os for begrebet i artiklen Lev mindre, tænk mere13 , hvor han argumenterer for, at tænkning er afgørende for menneskets udvikling, hvilket kan anvendes, når jeg giver forslag til min tilrettelæggelse af undervisningen, så der opstår refleksion
4.2 Wolfgang Klafkis dannelsesbegreb14
I arbejdet med dannelse i forhold til kompetenceprofilen vil jeg især benytte Wolfgang Klafki, og hans ideer til en endelig dannelsesdidaktik Klafki’s didaktik er lavet i forhold til almendannelsesbegrebet, da dette havde hans interesse, men i min opgave vil jeg forsøge at overføre Klafki’s almendannede teorier til professionsdannelsen, da han didaktiske tanke har generelle ideer og overvejelser, som kan være til hjælp for en underviser
Helt grundlæggende arbejder Klafki med 3 mål for vores dannelse; vi skal udvikle evnen til selvbestemmelse, evnen til medbestemmelse og evnen til solidaritet Selvbestemmelse handler om, at vi skal bestemme over vores eget liv, medbestemmelse, at vi skal gøre det i fællesskab med andre, og solidaritet, at vi skal sikre, at alle andre også har selv- og medbestemmelse
Disse evner sikres ved de 3 A’er for dannelse, den skal være for alle, almen og alsidig
Hvilket betyder, at dannelse er noget alle har krav på, det er ikke kun forbeholdt borgerskabet f.eks. Den skal være almen, forstået som at den skal dække emner, som er almen accepteret
Her bruger Klafki begrebet; epoketypiske nøgleproblemer15 , som dækker over de emner, der er aktuelle lige nu. Som det sidste skal dannelsen være alsidig, i den forstand at dannelsen skal påvirke mennesket på mange forskellige niveauer både fagligt og personligt.
13 Brinkman (2021) s. 65-86
14 Graf (2018)
15 Werner & Jank (2012) 172 - 179
4.2.1 Kategorial dannelse16
Klafki forsøgt yderligere at forene de forskellige dannelsesteorier gennem tiden i et nyt begreb, som han kaldte kategorial dannelse. Begrebet er en paraply for de eksisterende teorier. Tidligere har dannelse ofte været fokuseret på enten indhold, som man skulle lære eller på evner/færdighed enten tillært eller iboende, der skulle beherskes/videreudvikles Klafki
argumenterer for, at dannelse skal kunne begge dele. Man kan ikke blive dannet ude at oparbejde kompetencer, men man kan heller ikke dannes, hvis der ikke eksistere forudgående viden, som kan fungere som fundament for næste udviklingsskridt Jeg vil bruge det kategoriale dannelsesbegreb til at undersøge, om kompetenceprofilen er relevant i forhold til dette.
4.2.2 Epoketypiske nøgleproblemer17
En måde at sikre værdien af undervisningen på er at arbejde med det, som Klafki kalder ”epoketypiske nøgleproblemer i vores kulturelle, samfundsmæssige, politiske, individuelle eksistens”18 Dette vil sige problemstillinger i vores samfund eller for mennesker, som er typiske for den tid, vi er i lige nu, og som vi bevæger os ind i. Dem er der ifølge Klafki 7 af. Disse problemer omhandler emner som verdensfred, miljø, ulighed i verden og nye teknologier. Et udgangspunkt i disse problemer sikrer, at undervisningen er indholdsmæssig relevant for eleverne, og at de har mulighed for at sikre sig nogle kompetencer, Dette vil jeg bruge, når jeg selv skal komme med forslag til, hvilken slags undervisning man kan lave på uddannelsen. Jeg vil forsøge at overføre hans idé om nøgleproblemer til en idé om professionsnøgleproblemer set i forhold til kompetenceprofilen
4.2.3 Det eksemplariske princip19
Det eksemplariske princip er er en didaktisk tilgang, hvor man plukker eksempler ud af undervisningsmaterialet, som eleverne kan fordybe sig i, og som har en eksemplarisk værdig
16 Jank & Meyer (2012) s. 191-192
17 Jank & Meyer (2012) s. 192
18 Jank & Meyer (2012) s. 191-192
19 Jank & Meyer (2012) s. 179-182
Det betyder, at det man lærer af eksemplet kan bruges i andre sammenhænge.20 Denne tilgang vil blive anvendt i forhold til forslag til undervisning. Det kunne være en video med en magtanvendelse, som kunne starte en diskussion om magt og magtmidler, hvornår må man bruge magt og hvem må bruge magt.
5.0 Empiri
Dette afsnit omhandler en beskrivelse af den anvendte empiri og hvordan den er blevet dannet gennem videnskabelige metoder. Det består af andres undersøgelser, et interview som jeg har foretaget samt egne erfaringer fra undervisningen og gennem diplomuddannelsen.
Jeg bruger forskellige former for empiri i min opgave. Jeg har blandt andet valgt at tage udgangspunkt i en kompetenceprofil, der blev udarbejdet under projekt ”Forbedret uddannelse”, hvor man gennem indsamling af kvalitativ empiri efterfølgende har forsøgt at kvantificere den til nogle konkret kompetencer, der kendetegner den professionelle fængselsbetjent, da den skulle gøres operationel.
5.1 Uddannelsesordningen for Uddannelse til fængselsbetjent
Jeg starter men en dokumentanalyse af vores uddannelsesordningen. Dette dokument er udvalgt, da det er det eneste styringsredskab der eksisterer i Kriminalforsorgen pt. i forhold til at opsætte de rammefaktorer21, der gælder for uddannelsen. Uddannelsen vil blive undersøgt, for at klarlægge hvilket dannelsessyn skolen har, så vi efterfølgende kan arbejde videre med dette.22
5.2 Kompetenceprofilen
I arbejdet med eftersynet udarbejdede projektgruppens deltagere forskellige fokusgruppeinterviews med deltagelse af ca. 130 respondenter23. Formålet med interviewet
20 Wiberg (2020) s.73
21 Brodersen (2020) s.61-62
22 Uddannelsesordning for fængselsbetjentuddannelsen (2023)
23 Bilag 3
var at indhente viden om de kompetencer, som organisationen vurderer, at fremtidens fængselsbetjent skal besidde og om de nyuddannede betjente for nuværende mangler nogle kompetencer, når de er færdige på skolen. Der blev foretaget interview med især fængselsbetjente men også med undervisere på skolerne, praktikvejledere, ledere og elever på skolemodul 3. Dette var semistrukturerede interviews, som blev gennemført efter en interviewguide24. Interviewet var delt i fire temaer, som handler om nødvendige kompetencer i arbejdet. Under gennemførelsen var det muligt at suppleret med uddybende spørgsmål. Disse interviews dannede efterfølgende grundlaget for de 7 kompetencer, som er beskrevet i profilen og de uddybende beskrivelser af hver kompetence 25
5.3 Interview med Merit elever.
Jeg har som nævnt foretaget et interview med 9 merit elever fra skolen, derefter endt transportbetjentuddannelse nu er i gang med fængselsbetjentuddannelsen. Jeg anvendte samme interviewguide, som arbejdsgruppen brugte 26 Dette for at forsøge at genskabe den eksisterende empiri og få en bedre forståelse for de forskellige kompetencer. Jeg vurderer også, at det eksisterende semistrukturerede interview var en god måde at gøre det på. Det semistrukturerede interview fungerer fint, da jeg ønsker at få en samtale i gang, som jeg kan styre med nogle åbne spørgsmål, men samtidig have muligheden for at bevæge mig i forskellige retninger afhænge af svarene, der måtte komme i interviewet Jeg tilføjede et enkelt spørgsmål som handler om hvad skolen kan gøre, hvis den ønsker at bruge kompetenceprofilen i undervisningen. Elevernes idéer er inddraget i opgaven.
6.0 Analyse
6.1 Hvorfor dannelse
Hvad er dannelse? Der har gennem tiden været forskellige bud på dette, som typisk har været delt op i to retninger.27 Den ene retning angiver, at det er indholdet, der giver dannelse, at der
24 Bilag 2
25 Bilag 6
26 Bilag 5:
27 Jank & Meyer (2012) s. 172 – 179
er en vis mængde fagligt materiale, som man skal lære, så man fremstår dannet. Den anden retning handler om, at det er forskellige kompetencer og evner, der skal beherskes, for at man kan kalde sig et dannet menneske. Senest er disse to opfattelse blevet slået sammen og dannelse handler nu om, at det er samspillet mellem faglig viden og evner og kompetencer, der udgør dannelse eller det som Klafki overordnet kalder kategorial dannelse28 . Men begrebet stopper ikke her. Efterfølgende har der været mange bud på, hvad man så kan dannes indenfor. Er det almen dannelse, karakterdannelse, digital dannelse, professionsdannelse, stolthedsdannelse, miljødannelse eller selvdannelse. Inden jeg svarer på dette, vil jeg dog starte et andet sted, nemlig med spørgsmålet: Hvorfor? Hvorfor skal vi overhovedet beskæftige os med dannelse på uddannelsen til fængselsbetjent? Er det relevant at vide, hvordan man forholder sig professionelt til det at være fængselsbetjent?
For at undersøge dette spørgsmål vil jeg tage udgangspunkt i det som K. E. Løgstrup skrev i 195629 , og som meget rammende også siger noget om arbejdet som fængselsbetjent.
"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. …. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej."30
Eller sagt i et mere forståeligt sprog; med magten følger der et ansvar og en forpligtelse til at bruge den til den andens bedste. Allerede her har vi et overvejende argument for at have fokus på dannelse, som ifølge Klafki kun siges at handle om menneskets selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet over for andre. Løgstrup arbejdede især med etik, og i den forbindelse var dannelsesbegrebet en del af hans ideer, der fokuserede på menneskets liv og den etiske forpligtelse, som vi har med at passe på hinanden. Løgstrup mente ikke, at dannelse kun var en individuel proces, det var også en social proces, hvor samfundet spiller en væsentlig rolle i at forme menneskers karakter og moral. Han mente, at etik og dannelse knytter sig til hinanden, og at dannelse er en vigtig forudsætning for etisk handling. Dannelse er nemlig ikke kun faglig viden, men det er også en udvikling af evner som empati, ansvarlighed og omsorg for andre mennesker, alle ord som er
28 Jank & Meyer (2012)9 s. 176
29 Danmarkshistorien.dk
30 Kristendom.dk
nævnt i kompetenceprofilens beskrivelser. Har kan vi for første gang se en forbindelse til vores kompetenceprofil, der på trods af sit navn faktisk også får italesat nogle dyder i sit indhold. Dette sker, når der i kompetenceprofilen31 under mental parathed står, at ”vi lader ikke vrede, frygt eller mismod påvirke os” (selvbeherskelse), under modenhed står ”Vi stræber efter at gøre det rette” (retfærdighed) og igen under mental parathed står ”det betyder, at vi står fast i pressede situationer, når andre vil feje os til side” (mod) Her kan der trækkes
tråde helt tilbage til dannelsens start med Aristoteles, hvor dyder spiller en afgørende rolle i dannelse af mennesket, dette skyldes, at mennesket var det eneste væsen, der kunne reflektere over verden32 Som Brinkmann skriver;
Selvfølgelig handler dannelse ikke kun om at tænke, men også om krop og praktisk kunnen …. men jeg mener, at tænkningen er ét væsentligt element ved det, vi kalder dannelse33
Jeg tillader mig her at drage parallel mellem Brinkmanns bruge af ordet tænkning og begrebet refleksion, som jeg bruger i opgaven. Som en kort bemærkning vil jeg nævn, at også Hammershøj34” argumenter for at refleksion er en vigtig kompetence at besidde. Her beskriver han dannelse som noget der opstår i fire faser35: Første fase er åbningsfasen, det er fasen, hvor jeg som underviser sætter rammerne for det, der skal læres, den rejse vi skal ud på, og hvor eleven skal være åben for at deltage på rejsen, dette kræver motivation og tryghed mellem underviser, elev og klasse.
Anden fase er overskrivelsesfasen, her sker der noget som eleven ikke er forberedt på. Eleven opdager, at verden er større end han/hun lige gik og troede, Dette er, hvad Klafki vil kalde den dobbelte åbning, der hvor verden åbner sig for eleven, og eleven åbner sig for verden i forening. Som underviser er det vigtigt at huske på, at det vil være forskelligt for elev til elev, hvornår åbning sker, og hvor stor disse åbninger er. Dette kan ikke måles, det kan ikke styres, og det kan ikke testes. Derfor handler det om at have tiltro til processen som underviser. Disse
31 Bilag 6
32 Brinkmann (2021)
33 Brinkmann (2021)
34 Hammershøj (2017)
35 Hammershøj (2023) s. 52 - 58
åbninger kan dog muligvis ses af underviseren, hvis man er opmærksom og kigger efter det, fordi de dels vil skaber frustrationer og usikkerhed men endnu vigtigere også motivation for at lære endnu mere om det nye i verden.
Den tredje fase af dannelsen som proces er erfaringsfasen. Man har nu opdaget, at ens verden ikke længere passer sammen med de opfattelser, som man havde før, hvilket skaber en stemning af forurolighed. Her kan der måske endda opstå modstand mod dannelse. Grunden
til at disse følelser opstår vil man ifølge Piaget kunne forklare med, at der sker noget med ens eksisterende skemaer, som kræver ændring Her er det at Knud Illeris siger, at akkommodativ36 læring hænger sammen med evnen til refleksion, hvor blandt andet Jack
Mazirow mere har fokus på den transformativ del af refleksionen i forbindelse med læringen37
Den sidste fase er refleksionsfasen. I denne fase skal eleven reflektere over, hvad der er sket og sætte nogle ord på og blive bevist om, hvad det betyde for en selv. Afhængig af hvilket syn man har på læring, kan man kalde dette forskellige ting. Piaget ville snakke om ændring i skemaer og Gadamer ville snakke om 'horisontsammensmeltning' da han arbejder med hermeneutikken
Som underviser skal jeg være bevidst om, at når jeg prøver at opnå dannelse, vil mine elever på en eller anden grad gennemgå de her trin i deres dannelsesforløb Det skal her bemærkes, at Hammershøj gør meget ud af at sige, at dette ikke er en proces, og at de enkelte faser er idealtyper. Men det til trods er den med til at give mig som underviser et bedre billede af, hvordan dannelsen kan se ud for den enkelt.
Jeg vi nu bevæger mig over i vores uddannelsesordning for at blive klogere på, hvilke dannelsessyn, at vi har på uddannelsescenteret i Birkerød.
6.2 Analyse af uddannelsesordningen38
Jeg vil nu tage fat på uddannelsesordningen og se på den tekst, der ligger til grund for uddannelsen til fængselsbetjent for at afdække de formelle krav, der er til uddannelsen, da disse kan give os et fingerpeg om, hvilket syn vi har på dannelsen på skolen. Min
36 Illeris (2015) s. 63
37 Illeris (2015) s. 68
38 Uddannelsesordning for fængselsbetjentuddannelsen (2023)
undersøgelse vil tage udgangspunkt i vores uddannelsesordning, men inden er det nødvendigt at nævne, at uddannelsen til fængselsbetjent er underlagt justitsministeriet og ikke undervisningsministeriet. Dette indebærer, at der ikke forefindes ret mange formelle tekster, som man kan forhold sig til. Der findes et cirkulære om uddannelsen til fængselsbetjent39 fra 2013, men dette er ikke opdateret efter, at uddannelsen er ændret i 2023, og det er ikke besluttet hvorvidt, der kommer et nyt cirkulære. Jeg er derfor nødt til kun at anvende uddannelsesordningen, da det er den styringstekst, som vi har til rådighed vedrørende den ny uddannelse.
Selve ordet dannelse bliver ikke bruget i vores uddannelsesordning og ej heller i det tidligere omtalte cirkulære Kan vi finde noget andet der kunne tyde på at dannelsesmæssigt perspektiv i uddannelsesordningen? Under uddannelsens formål står der blandt andet:
2. Uddannelsens formål
Eleven skal gennem skoleundervisning, praktikuddannelse og egen aktive deltagelse under uddannelsen opnå den viden, de færdigheder og de kompetencer, der kræves for at bestride jobbet som fængselsbetjent og
2.2 Personlige, sociale samt lærings- og udviklingskompetencer
Refleksion
Fængselsbetjenten reflekterer med udgangspunkt i egne erfaringer over fagets udvikling, og medvirker på baggrund heraf til at ajourføre og videreudvikle såvel egne faglige og personlige færdigheder og kompetencer i faget som helhed.
Der er ikke nævnt et eneste ord om samfundet eller verden. Al tekst i uddannelsesordningen retter sig nu mod faget, mod professionen. Disse uddrag illustrerer fint Hammershøjs tanke om, at på videregående uddannelse er der ikke længere fokus på undervisningen i almen dannelse, den er nu mere blevet til et projekt for den enkelte elev, og fokus for uddannelsen
bliver nu, at gøre eleven klar til professionen med udviklingen af ”faglige og personlige færdigheder og kompetencer i faget” .
Figuren er fra Hammershøj (2013) s. 9
Min analyse af uddannelsesordningen kan derfor forklares med det, som Hammershøj beskriver som todelingen af dannelse i samfund.
”Almendannelse i form af livsduelighed, alsidig udvikling, demokrati, medborgerskab etc. og professionsdannelse i form af arbejdsduelighed, virksomhedsforståelse, interesser, holdninger etc.40
Ifølge Hammershøj er almen dannelse, i uddannelsesøjemed, placeret tidligere i uddannelsessystemet og fokus i vores uddannelse vil være på det, som Hammershøj omtaler som professionsdannelsen Men hvor ser vi professionsdannelsen beskrevet i vores uddannelsesordning?
40 Hammershøj (2013) s.8
Det gør vi når vores uddannelsesordning omtaler videreudvikling af egne sociale og personlige kompetencer i faget, når den beskriver lysten til at lære om faget og det at kunne udøve professionel myndighed på vegne af samfundet ved samarbejde med andre faggrupper og udfører opgaver vedrørende kontrol og sikkerhed. Så taler den ind i Hammershøj opfattelse af hvad professionsdannelse er.
På professions- og erhvervsakademiuddannelser har professionsdannelsen karakter af at lære at forholde sig professionelt i forhold til at virke inden for professionen41
Hammershøj ser nemlig dannelsen som den tredje dimension af uddannelse42. Den første dimension er den viden, der er nødvendig, og som man skal tilegne sig for at kunne sin profession. Den anden dimension er de færdigheder, evner og kompetencer, som man skal besidde for at kunne håndtere sin profession. Den tredje dimension er hvordan man forholder sig som menneske til sin profession i relation til verden, sig selv og andre. Her læner Hammershøj sig efter min mening op af Klafkis dannelsesopfattelse.
Jeg vil kigge på om kompetenceprofilen kan bruges til dette og hvis den kan, hvordan får vi det gjort brugbart
6.3 Kompetenceprofilen:
41 Hammershøj (2013) s.10
42 Hammershøj (2017) s. 160
Hvordan skal vi så arbejde med dannelse på skolen, hvad kan vi tage udgangspunkt i? Lars
Geer Hammershøj stiller følgende spørgsmål; ”Hvilken dannelse skal der til for at blive et livsdueligt menneske i fremtidens samfund?”43 Dette vil jeg omformulere til; ”Hvilken dannelse skal der til for at blive en professionel fængselsbetjent i fremtidens
Kriminalforsorgen?” For at svare på dette, vil jeg analysere kompetenceprofilen44 og undersøge, om denne kunne være et udgangspunkt for at snakke om dannelse.
Kompetenceprofilen opstod som følge af et ønske om en forberedte uddannelse fra politisk side som ”blandt andet skal afdække kompetencebehovet i forhold til fængselsbetjentes opgaver”45. I den forbindelse var der nævnt forskellige faglige kompetencer, som var ønsket fra politisk side, men arbejdsgruppen besluttede også at undersøge, om der manglede mere personlige kompetencer. Dette blev gjort via fokusgruppeinterviews, hvor man undersøgte, hvilke kompetencer en fængselsbetjent skulle have ved ansættelsen46 . På den måde fik man fundet frem til en stor mængde kompetencer, som var ønskværdige. Dem sammenskrev man efterfølgende til 7 kompetencer, eller begreber, med en efterfølgende uddybning af, hvad dette betyder, når man er ansat i Kriminalforsorgen som fængselsbetjent47
Når man gennemlæser kompetenceprofilen, opfatter jeg den som Kriminalforsorgens forsøg på at beskrive, hvad vil det sige at være en vel (ud)dannet fængselsbetjent og professionel fængselsbetjent i forhold til sin profession, dette fremgår tydeligt idet man under hver kompetence stiller spørgsmålet ”Hvad betyder det for os?” hvor der relateres til kompetencer til arbejdet som fængselsbetjent. Grunden til at jeg skriver både dannet og uddannet fængselsbetjent er fordi, at jeg i disse beskrivelser ser både noget indholdsmæssigt og noget personlig udvikling beskrevet i disse kompetencer, det vil sige, at der både ligger noget formal og material dannelsesindhold i disse beskrivelser.
Jeg vil nu analysere kompetenceprofilen. Jeg har ud af de syv omtalte kompetencer valgt en enkelt, som jeg vil undersøge nærmere med henblik på at tydeliggøre om der ligger et
43 Hammershøj (2013)
44 Bilag 6
45 Bilag 11, s. 14
46 Bilag 2
47 Bilag 6
professionsdannelsesbegreb bag denne kompetence Jeg tager udgangspunkt i kompetencen ”ordentlighed”, som er beskrevet som følgende:
Ordentlighed
Hvad betyder det for os at være ordentlig?
Beskrivelse:
Det betyder, at gøre os umage. Vi undersøger fakta og udtrykker os præcist. Vi taler sandt om det vi ved. Det betyder også, at vi overholder gældende regler, både når vi er på arbejde og når vi har fri. Vi reagerer, når andre bryder love og regler. Sidst, så betyder det, at vi sætter en ære i vores arbejde. Vi er loyale over for vores kolleger, vores ledelse og det omkringliggende samfund. Vi bærer vores uniform med stolthed.
Man har her forsøgt at beskrive begrebet ordentlighed, så det bliver tydeligere for os, hvad dette handler om. Alene spørgsmålet ”Hvad betyder det for os at være ordentlig?” viser at beskrivelsen er rettet mod vores profession. Når vi læser teksten, bliver det endnu tydeligere. At undersøge fakta og udtrykke os præcist, kunne handle om at der i professionen findes et dokumentationskrav, som kræver dette, at vi overholder gældende regler, både på arbejde og når vi har fri, kunne referere til tjenestemandsloven §1048 som netop siger dette og som dækker vores ansættelse form fængselsbetjente, den kunne også henvise til kriminalforsorgens principprogram49 som er vores professions værdigrundlag og beskriver de krav, der er til os i udførelsen af arbejdet. At vi skal bære vores uniform med stolthed kunne referere til den lovgivning der findes omkring uniformen50 samt til en bevidsthed om at vi, som fængselsbetjente, er repræsentanter for det offentlige Danmark og derfor skal fremstå præsentable Dette er alt sammen beskrivelser som dækker arbejdet som fængselsbetjent og ikke nødvendigvis findes inden for andre professioner. Dette gør den relevant i forhold til at arbejdet med professionsdannelse.
48 Retsinformation (2017)
49 Kriminalforsorgen (1998)
50 Uniformscirkulæret
Jeg har efterfølgende undersøgt, hvad der kunne ligge i begrebet ”ordentlighed” og beskrivelsen af dette, ved at få 4 kollegaer til at sætte nogle ord på den beskrivelse, som de har læst51 . Det er der kommet følgende skema ud af:
Fra Bilag 7
Dette illustrer, at et begreb som ordentlighed ikke består af blot en enkelt kompetence men dækker over mange kompetencer og kan dermed anvendes i undervisningen så der åbnes op i mange forskellige retninger. Som man kan se af skemaet, så dække beskrivelsen ”ordentlighed” over kompetencer som potentielt kan måles, som for eksempel regelkendskab og kommunikations redskaber (material), det er faktisk muligt at bruge begrebet indenfor alle de temaer52 der undervises i på skolen; refleksion i forhold til tema 1 (Etik og professionalisme), empati i forhold til tema 2 (Kriminalforsorgens indsatte og institutioner), kommunikation i forhold til tema 3 (Forandring, støtte og motivation), regelkendskab i forhold til tema 4 (Lovgivning, regler og procedurer) og konfliktløsning i forhold til tema 5 (Konflikthåndtering, kontrol og sikkerhed). Beskrivelsen dækker også over kompetencer som er svære at måle såsom evnen til refleksion og tilpasningsevne (formal dannelse) man kan dermed argumentere for at begrebet ”ordentlighed” ville være en kategori man kunne tage udgangspunkt i, hvis man vil arbejde med dannelsen.
51 Bilag 7
52 Uddannelsesordning for fængselsbetjentuddannelsen (2023), bilag 1-5
6.4 Kompetenceprofilen og kategorial dannelse
I forhold til Klafkis idé om kategorial dannelse, kan det give god mening at bruge kompetenceprofilens begreber som en indgang til at skabe dannelse. Formålet med kategorial dannelse er at finde kategorier, der er så spændende og vigtige, at de opfordrer til, at man ser sig selv og sin virkelighed på en anden måde. Her kan generelle begreber, som de 7, vi finder i kompetenceprofilen, illustreret med vores eksempel ”ordentlighed”, være en god indgang til skabelse af dannelse. Dels fordi de indeholder nogle forventninger fra professionen til hvad der ligger i dem, men samtidig er der også en individuel øvelse i forhold til eleven til hvordan han/hun kan bruge begrebet og tilpasse det til sin rolle i professionen ud fra hans/hendes egen opfattelse af begrebet. Dette vil betyde, at eleven både lærer noget om sig selv men også lære noget om den profession han/hun er en del af. Eller sagt på en anden måde, en dialog og refleksion over begrebet ordentlighed vil kunne påvirke, hvordan eleven ser anderledes på mange af de emner og temaer, som vi underviser i på skolen. Det kunne f.eks. være brugen af magt, tolkning af lovgivning eller brugen af kommunikation i forhold til den indsatte.
6.5 Hvordan
Jeg har nu undersøgt kompetenceprofilen og mener, at man ud fra blandet andet Klafkis forståelse af dannelse, især hans idé om kategorial dannelse, ville kunne bruge kompetenceprofilen som udgangspunkt for dannelse på skolen.
Men lige nu efterlader det mig med spørgsmålet: Hvad kan jeg som underviser gøre og hvad skal jeg være opmærksom op når jeg vil lave undervisning, der kan medføre dannelse? Jeg vil derfor undersøge og analysere om hvorvidt Klafkis Epoketypiske nøgleproblemer kan bruges på skolen, m en inden jeg gør dette, vil jeg først undersøge hvilke generelle punkter man skal være bevist om for at der kan opstå dannelse. Alexander von Oettingen53 siger at:
”Dannelse gennem samvær og nærvær
Undervisningen danner også, fordi den sker i samvær, dialog og nærvær med andre elever og lærere. Undervisning er ikke bare et spørgsmål om faglige sammenhænge, men også et spørgsmål om at være sammen om at
53 Emu. dk - Undervisning er dannelse
udforske, eksperimentere, lytte, …. i det hele taget at være nysgerrige sammen.”
Så ifølge Von Oettingen er det min rolle som underviser at skabe plads i undervisningen så dialogen har mulighed til at vokse, så eleverne kan udforske kompetencebegrebet sammen. Hvor vi ender henne i dialogen, er i den forbindelse ikke så vigtigt. Det handler mere om rejsen for eleverne i deres udforskning af dannelse. Som underviser skal jeg derfor ikke være alt for mål- og indholdsstyret men i stedet havde tiltro til eleverne og deres egne læreprocesser.
Lars Hammershøj skriver desuden i sin artikel ” Almendannelse og professionsdannelse i undervisningen”54 at:
”Dannelse fremmes typisk gennem undervisningen på to måder:
For det første kan elevers dannelse fremmes ved, at man tager dem med på ’dannelsesrejser’ til større verdener. …. Lærerens rolle er at åbne disse verdener på en måde, så eleverne erfarer, at det gennem dem er muligt at opleve nyt, forstå mere og gøre andet. Læreren åbner nye verdener for eleverne ved at vise sin egen begejstring og interesse for faget.
For det andet kan elevers dannelse fremmes ved, at de efterligner ’forbilledlige’ måder at forholde sig på. Lærerens rolle er her at agere forbillede og præsentere måder at forholde sig til faget eller i arbejdet på, som eleverne bliver inspireret af og finder værd at efterligne. ….
Elever dannes altså ved at gøre erfaringer af faglige og professionelle verdener og forholdelsesmåder i mødet med lærere.”
Hammershøj placerer her et stort ansvar på underviseren, hvorfor det er min opgave at åbne professionen for eleverne og gøre dem nysgerrige på at lære mere. Dette skal man som underviser gøre ved at udvise begejstring for professionen og være et forbillede for eleverne som kan efterlignes. En overvejelse omkring dette kunne være at tilrettelægge min undervisning i forhold til elevernes ønske om at den skal ligne virkeligheden mere og at de gerne vil aktiveres i undervisningen55
54
55 Bilag 5
Ifølge Klafki er det med til at sikre værdien af undervisningen, hvis man arbejder med ”epoketypiske nøgleproblemer, det vil sige problemer, der er vigtige for vores kulturelle, samfundsmæssige, politiske, individuelle eksistens”56 , problemstillinger i vores samfund eller for mennesker, som er typiske for den tid vi er i lige nu, eller som vi bevæger os ind i og som på sigt skal løses Klafki var interesseret i almen dannelse, og han så arbejdet med nøgleproblemer, som en måde at sikre, at der var en bro mellem den material dannelse og den formal dannelse Dette lægger, som ordet angiver, op til en undervisning, der er baseret på problemer eller dilemmaer. Vi er udfordret i at kompetenceprofiler er professionsdannelse og ikke almen dannelse, men nøgleproblemer kan bruges som inspiration i et forsøg på at sætte dem ind i en professionsdannende kontekst. Man starter på professionens mikroniveau og derefter reflekterer man over, hvordan det kan bruges på makroniveau. Dette kunne f.eks. være fredsspørgsmålet, jævnfør Klafki, som kunne omhandle sikring af et godt afsoningsmiljø i fængslet, hvor der er ro og orden. Eller det kunne være spørgsmålet om nationalitetsprincippet. Dvs. hvordan sikrer vi i fængslet en retfærdig behandling af udlændinge, som ikke kan tale dansk. Eller det kunne være spørgsmålet om den samfundsskabte ulighed, hvordan kommer den til udtryk i klientsammensætningen i fængslet, og hvordan arbejder vi med de indsatte for at sikre, at de ikke kommer retur i fængsel. Det vil derfor være muligt at overføre nøgleproblemer på professionen og igennem den vej arbejde med dem. En del af det at arbejde med nøgleproblemer handler også om, at man efterfølgende blive bevidst om, hvordan man handler hensigtsmæssigt57. I den forbindelse vil det også være relevant at inddrage kompetenceprofilen og dens begreber i undervisningen.
7.0 Diskussion - undervisning på skolen
Her i den sidste del af opgaven vil jeg overveje mine muligheder som underviser i forhold til kompetenceprofilen og brugen af den i forbindelse med at skabe dannelse. Jeg vil først kort beskrive, hvordan jeg oplever skolens tilgang til undervisning. Derefter vil jeg bruge Klafkis 5 didaktiske spørgsmål til at undersøge, om kompetenceprofilen kan bruges i undervisningen.
56 Jank & Meyer (2012) s. 191
57 Jank & Meyer (2012) s. 191
Afslutningsvis vil jeg komme med forslag til forskellige undervisningsformer, som jeg tænker kunne være relevante at inddrage mere af i undervisningen.
7.1 Beskrivelse af uddannelsescenteret
Jeg har de seneste fem år været tilknyttet uddannelsescenteret som underviser og mener selv, at jeg har et rigtig godt kendskab til skolen. Det er en forholdsvis lille skole med ca. 80-100 elever løbende og 13-15 undervisere hvoraf der er en overvægt af fængselsbetjentfagligt uddannede undervisere, som alle også har været ansat i minimum 5 år. Jeg har i det sidste år være medlem af det faglige pædagogiske udvalg, hvor vi især har arbejdet med implementering af den nye uddannelse. I samarbejde med de andre undervisere har vi arbejdet med tilretning af læringsmål, undervisningsmateriale og opgaver. Jeg kender derfor praksis og kulturen på skolen rigtig godt. På fængselsbetjentuddannelsen har man gennem de sidste 5 år undervist meget traditionelt med tavleundervisning, og det har været meget målstyret, hvilket også står i uddannelsesordningen ”uddannelsen er målstyret, hvorfor læringsmål er det centrale redskab til at sikre elevernes læring.”58 . Dette på trods af at der i vores uddannelsesordning også står, at ”Uddannelsen er bl.a. tilrettelagt efter principper om problembaseret læring (PBL)” så lever undervisningen ikke op til dette. Dette betyder, at det faglige indhold er blevet begrænset til kun at omfatte, hvad eleverne skal kunne til eksamen, og der er ikke plads til eller fokus på indhold, som ikke findes relevant i forhold til dette.
Dette er muligvis en konsekvens af at mange af underviserne kommer ude fra fængslerne, hvor hverdag ensom også er udpræget regel- og målstyret. Dette betyder at der i klasserne ikke er meget dialog generelt og især ikke om ”ikke relevant” indhold. Hvilke jeg finder udfordrende i forhold til emnet dannelse, som behandles her i opgaven. Udfordringen skyldes, at jeg grundlæggende opfatter dannelse som det ”at blive menneske gennem andre mennesker og samfund”59 I forhold til en professionsskole handler det om, hvordan man åbner faget for eleven og eleven for faget, i en social kontekst af en klasse. Dette taler efter min overbevisning ind i undervisning, der kunne basere sig på Lave og Wengers teori om situeret læring, hvor jeg oplever at læring af indhold (material dannelse) sker i en social sammenhæng
58 Bilag 8 s. 10
59 Emu. dk - Almendannelse og professionsdannelse i undervisningen
der er med til at udvikle mennesket og dets evner og færdigheder (formal dannelse) På denne måde forklarer situeret læring,60 efter min mening bedst, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen, så der opstår dannelse. Da dannelse er noget, der sker hele tiden (i kategorier), som en konsekvens af at mennesket udfører praktiske opgave i sociale fællesskaber.
7.2 Klafkis didaktiske analyses 5 grundspørgsmål61
Jeg vil nu svare på Klafkis 5 grundspørgsmål for at vurdere kompetenceprofilen ud fra disse.
Disse fem spørgsmål kan hjælpe mig med at planlægge og præsentere kompetenceprofilen, så den bliver mest mulig meningsfuld, relevant og effektiv for eleverne. Hvis jeg ikke kan det, skal jeg ikke bruge materialet.
Nr. Dimension
1. Betydning her og nu
2. Betydning i fremtiden
60 Aarkrog (2018) Kap. 7
61 Jank & Meyer (2012) s. 165-200
Undervisningen i dannelsen af fængselsbetjente starter med at betone vigtigheden af dannelse her og nu. Eleverne skal forstå, at dannelse er en integreret del af deres professionelle rolle som fængselsbetjent og vil påvirke deres adfærd og beslutninger i forskellige arbejdssituationer. Dannelse kan hjælpe dem med at være mere reflekterende og ansvarlige i deres handlinger og beslutninger.
Undervisningen skal formidle et budskabet om, at dannelse vil have en betydelig indflydelse på elevernes fremtidige arbejde som fængselsbetjent.
Dannelse vil hjælper dem med at forstå vigtigheden af arbejdet med de indsatte og rehabilitering og hvordan de indsatte kan blive en del af samfundet.
3. Indholdets struktur
4. Den eksemplariske betydning
Kompetenceprofilen for fængselsbetjente er skrevet så den både omfatter viden, evner og kompetencer Brugen af kompetenceprofilen i forening med den almindelige undervisning i konflikthåndtering, i etisk adfærd, og i kommunikation integrerer dannelse i den praktiske del af uddannelse.
Undervisningen vil anvende eksempler og cases fra fængselsbetjente, der har udvist dannelse i deres arbejde. Eleverne ser, hvordan andre eksemplariske fængselsbetjente har brugt deres dannelse til at træffe beslutninger og håndtere udfordrende situationer. Dette kan inspirere dem til at forfølge lignende værdier og handlinger.
5. Tilgængelighed
Underviseren skal sørge for, at eleverne har adgang til undervisningsmaterialer og ressourcer, der understøtter både faglige kompetencer, færdigheder og dannelse. Der skal laves et læringsmiljø, der fremmer dialogen og refleksionen over kompetenceprofilen. Dette vil gør dannelse tilgængelig i uddannelsen.
Ud fra dette vil jeg vurdere, at kompetenceprofilen kan bruges i forbindelse med undervisningen for at fremme dannelse.
7.3 Mine muligheder som underviser
Som underviser skal jeg hjælpe elever til at tage ansvar for egen læring, ved at deltage aktivt i undervisningen og reflektere over, hvordan der kan tages hensyn til elevernes forudsætninger. Jeg skal være min egen rolle bevist som underviser og fremstå som rollemodel, så eleverne kan genkende kompetenceprofilen i mig. Et konkret eksempel vil være altid at være iført korrekt uniform. Jeg skal respektere elevernes perspektiv på verden og være åben over for dialogen, da det netop er der, at man har mulighed for at åbne eleven for verden og verden for elven, som Klafki ville havde udtrykt det. Jeg skal desuden forsørge at bringe mine elever i situationer hvor de skal reflektere over deres handlinger. Med udgangspunkt i mit eget
fokusgruppeinterview, hvor eleverne gav udtryk for at undervisningen gerne måtte være så praksisnær som muligt, vil jeg her komme med forskellige eksempler på undervisningsmetoder, der kan bruges i min undervisning. Disse eksempler tager udgangspunkt i Wagenschein og hans idé om det eksemplariske princip, som handler om at bruge konkret og praksisnære eksempler i undervisningen som udgangspunkt for læring.
Nogle af du muligheder jeg har kunne være:
Scenariedag: Fængselsbetjentuddannelsen kan omfatte scenariedag, hvor eleverne kan deltage i øvelser og situationer som om det var i fængslet. Dette kan omfatte at håndtere konflikter mellem indsatte og udføre person- og cellevisitationer eller urinprøveafgivning.
Cases: Eleverne kan studere og analysere episoder og situationer fra virkelige fængsler. Dette vil give dem mulighed for at lære af konkrete eksempler. Det kunne være et afslag til en indsatte som både er godt og dårligt
Rollespil: Rollespilsscenarier kan bruges til at efterligne forskellige situationer, som fængselsbetjente kan stå over for. Dette kan giver dem mulighed for at praktisere deres kommunikationsfærdigheder, konflikthåndtering og beslutningstagning. Det kunne være situationer som morgenvækning eller transport af indsatte fra en lokation til en ny
Observation i fængsler: Studerende kan få mulighed for at besøge rigtige fængsler og observere, hvordan fængselsbetjente udfører deres opgaver i den virkelige verden. Dette kan give dem førstehåndserfaring og indsigt i fængselsmiljøet og observationerne kan der efterfølgende reflekteres over i relation til kompetenceprofilen.
Besøg af tidligere indsatte: Tidligere indsatte kan komme på skolen for til at dele deres oplevelser og perspektiver på det at sidde i fængsel. Dette kan give eleverne et realistisk indblik i livet i fængsel og de udfordringer, som indsatte, kan stå over for. Dette vil kunne være med til at åbne fængselsverdenen for eleverne fra et andre synspunkt.
Historiske eksempler: Undervisningen kan inkludere historiske eksempler på fængselsreformer, fængselsoprør eller kendte fængselssager for at forstå udviklingen af fængselsdrift og lovgivning, så eleverne får en bedre forståelse for deres egen rolle i kriminalforsorgen historisk.
Generelle diskussioner og refleksion: Eleverne kan deltage i gruppediskussioner og refleksioner over konkrete eksempler, cases og scenarier fra fængselsbetjentens hverdag for at fremme dannelsen.
I forhold til at udvikle min egen undervisning i dannelse er jeg blive inspireret af Edward de Bonos idé om "tænkehatte"62 .
Et undervisningsdesign kunne være at oprette dannelseshatte for de forskellige kompetencer som beskrives i kompetenceprofilen, som kan bruges i undervisningen. Dannelseshattene kan både bruges i forbindelse med en undervisning, hvor man stopper op og bruger dem, men man kan også bruge dem i det forløb, hvor man arbejder med hver hat for sig selv. En overordnet beskrivelse af et forløb med begrebet ”Ordentlighed” kunne se sådanne er ud:
Ordentlighedstænkehat:
Farve/symbol: En hvid hat for at repræsentere ordentlighed, da hvid ofte symboliserer renhed og ærlighed.
Undervisningsaktiviteter/emner:
Scenarier: Man præsenter eleverne for forskellige scenarier, hvor de skal træffe beslutninger, der tester deres ordentlighed. Dette kunne være et afslag på en forespørgsel eller en magtanvendelse. Disse scenarier diskuteres efterfølgende i klassen, og man analyserer, hvordan man bedst kan handle i overensstemmelse med ordentlighedsprincipper.
Refleksion: Man beder eleverne om at reflektere over deres personlige opfattelse af begrebet ordentlighed, evt. i forhold til deres egne værdier og holdninger. Hvordan påvirker dette deres evne til at handle ordentligt som fængselsbetjent? Man kan bed dem om at skrive det ned i en dannelsesdagbog og efterfølgende diskutere disse refleksioner som en gruppe.
Relater emnet til etik og politikker: Gennemgå de etikker der undervises i på skolen og Kriminalforsorgens principprogram, der er gældende for fængselsbetjente, og diskuter, hvordan de relaterer sig til begrebet ordentligheden. Lad eleverne drøfte konkrete eksempler og cases fra virkeligheden baseret på disse retningslinjer.
Roller og ansvar: Man kan få eleverne til at undersøge fængselsbetjentens rolle og ansvar i forhold til at sikre ordentlighed i afsoningen. Hvad vil et ordentligt afsoningsmiljø være, og hvordan kan de bidrage til en sund kultur inden i fængslet? 62 Debonogroup.com
Ved at bruge "Ordentlighedstænkehat" i undervisningen kan jeg hjælpe eleverne med bedre at forstå begrebet ordentlighed og hjælpe dem med at reflektere over dette, i forhold til deres rolle som fængselsbetjent, og derved kan der opstå dannelse.
Mange af de undervisningsmetoder jeg har nævnt her, lever op til fokusgruppens ideer til, hvad der kan skabe dannelse. En anden gevinst ved at arbejde med det eksemplariske princip er, at undervisningen bliver mere meningsfuld og praksisnær, hvilket også kan være med til at øge transfer63 for eleverne. Ved at bruge konkrete eksempler og autentiske oplevelser i undervisningen, kan jeg hjælpe studerende med at få en bedre forståelse af deres rolle og ansvar, som en del af deres dannelse. Disse typer af undervisning har også en form der indbyder til, at man reflekterer over, hvad der sker i undervisningen. Derfor vil det også være vigtigt, at man har et særskilt fokus på refleksionsdelen af undervisningen, for som min analyse tidligere har vist, spiller tænkning og refleksion en vigtig rolle i muligheden for dannelse. Dette betyder også, at skolens feedbackmodel skal rettes til så evt. kompetenceprofilens begreber bliver en del af den. Det samme kunne gælde eksamensspørgsmålene, da vi herved ville lever op til det arbejdsgruppens ønske om at:
”…… et behov for i højere grad at sikre, at kompetencerne indgår i løbet af uddannelsen, under afvikling af den virksomhedsforlagte undervisning (VFU) ligesom elevernes arbejde med kompetencerne bør indgå i den afsluttende eksamen, således at eleverne løbende reflekterer over en eller flere af kompetencerne.”64
8.0 Konklusion
I min opgave har jeg ved hjælp af teoretiske analyser og indsamlet empiri forsøgt at finde svare på min problemstilling:
63 Aarkrog (2019) kap.2 Transfer
64 Bilag 1, s. 4
Ved at undersøge dannelsesbegrebet og kompetenceprofilen er det hermed tydeliggjort, at det vil give god mening at arbejde med dannelse på uddannelsescenteret, især set i forhold til det arbejde, som vi udfører og de forventninger, ansvar og krav der følger hermed. Ifølge min analyse har skolen et udpræget professionsdannelsesmæssigt syn på undervisning. Det handler om at gøre eleverne klar til at indtræde i en profession, med fokus på en reflekterende tilgang til udvikling af personlige og faglige kompetencer i forhold til faget Denne dannelse er delt mellem både material dannelse (indholdsfokus) og formal dannelse (færdighedsfokus).
Dannelsen på skolen rummer både regler, principprogrammet og lovgivningen, der er med til at formes af vores syn på verden og hinanden, da de dikterer nogle af de værdier og holdninger, som vi skal havde som tjenestemænd ansat i Kriminalforsorgen. Vi skal for eksempel kende til reglerne omkring at bære uniformen korrekt, men den indeholder også luftige begreber som påvirker vores opfattelser af os selv, som når tjenestemandsloven § 10 siger, at vi skal være værdige til at bære uniformen både i og uden for tjeneste. Samt færdighed og personlige kompetencer der skal læres og udvikles, så som evnen til refleksion, som er specifikt nævnt i uddannelsesordningen. Min undersøgelse viste, at man kan bruge kompetenceprofilen til at arbejde med dannelse på skolen Er den nødvendig for at gøre det?
Nej, men den vil give en god indgangsvinkel til dannelse, da den kan bruges som paraply begreb, da den dækker over alt det indhold der findes på uddannelsen. Hvis vi derfor er i stand til at få eleverne til at reflektere over kompetenceprofilen, vil der ske dannelse og derigennem vil de blive styrket i deres professionalisme
Kompetenceprofilen Refleksion Dannelse Professionalisme
Dette stiller store krav til mig som underviser, dels skal jeg være et forbillede i forhold til eleverne, så de har noget de kan spejle sig i, dels er det vigtigt at inddrage virkeligheden i undervisningen. Dette kan ske, som diskussionen tidligere har vist, via mange forskellige undervisningsmetoder, såsom scenarietræning, besøg af indsatte, virksomhedsbesøg, og cases fra virkeligheden. Ved at bruge praksis vil jeg gøre undervisningen mere relevant for eleverne - fængslet vil flytte ind på skolen. De kan både reflektere over egne oplevelser, men de kan også reflektere over hinandens oplevelser. Når de gør dette, er det nødvendigt at jeg sikrer mig at de forstår konteksten, som de skal reflektere over, såsom kompetenceprofilens begreber, da jeg herved kan ”sikre” mig at der sker den rigtige dannelse. Det betyder også, at
min rolle som underviser i perioder bliver mere faciliterende, hvilket kræver, at man slipper kontrollen over den proces, som eleverne går igennem. Dette kan virke skræmmende, men her er det vigtigt hele tiden at huske på, at dannelse også er en individuel proces, og der er ikke et korrekt facit for dannelse, for hvis der var det, ville det ikke længere være dannelse men blot et mål der skal nås. Dannelse kan opstå alle stede, i fejl der er lavet, i et ubehag der er følt i kroppen, hvor man efterfølgende reflekterer over hvorfor. Dannelsen kan udspringe både fra faglige og personlige kompetencer, der er blevet udfordret. Som underviser kan jeg være et forbillede i dette ved løbende at italesætte eksempler på hvornår og hvordan at jeg har oplevet at der er sket dannelse for mig. Det ville være en god ide at eleverne blev introduceret til begrebet dannelse allerede i starten af deres første skoleophold og at man måske endda lavede et fag/tema der hed ”Fængselsfaglig dannelse” Da dette vil give dem en tidlig bevidsthed om at det at blive en professionel fængselsbetjent ikke kun handler om at lære regler og lovgivning, der skal også ske en personlige tilegnelse af professionen og netop kompetenceprofilen kan sikre denne tilegnelse.
9.0 Perspektivering
I forbindelse med min opgaveskrivning er jeg blevet opmærksom på, at undervisning i dannelse er svært at udføre på skolen. Dette dels fordi jeg oplever vores undervisning som meget målstyret med for lidt fokus på praksisnære eksempler, så som cases, scenarier og dilemmaer. Vi er som undervisere for dårlige til at tage udgangspunkt i vores elever og hvor de er henne lige nu. Vi skal blive bedre til at hjælpe eleverne med at åbne sig for den faglige verden, som de skal til at træde ind i og omvendt. Jeg er også blevet bevist om udfordringen i at vide, hvad man gerne vil opnå med især professionsdannelse, da vi her danner ind i et fag, men samtidig må man ikke blive for konkret, da dannelse altid skal tale til formålet med uddannelsen og ikke er målet for uddannelse. Der er heller ingen tvivl om at dannelsesundervisning ikke kan stå alene som enkeltstående lektioner, men skal være en kontinuerlig fokuseret proces, der hele tiden vendes tilbage til Man kan argumentere for at dannelse kunne være sit eget tema på skolen så der kommer øget fokus og bevidsthed om det. Hvis vi opnår det på uddannelsescenteret, er jeg ikke i tvivl om, at det kan have afsmittende effekt på eleverne i forhold til deres trivsel, det kunne måske skabe mere faglig stolthed hos eleverne, styrke dem i deres indgang til praktikken og i sidste ende måske også være med at til at påvirke fastholdelse af vores elever