Danmark: Sporarbejder udfordrer operatører og kunder

Sporarbejder udfordrer operatører og kunder

Banedanmark er i gang med at modernisere jernbanen i Danmark. Der er et nyt signalsystem på vej på både fjernbanen og S-banen. Der er flere strækninger, der skal elektrificeres. Sydbanen mellem Ringsted og den nye faste Femernforbindelse gennemgår en stor ombygning, så rejsetiden mellem København og Tyskland kan reduceres. Samtidig skal jernbanen i hele landet vedligeholdes. Det giver alt sammen anledning til rigtig mange sporarbejder.

Der er kun få dage om året, hvor sporarbejder ikke giver anledning til ændring i køreplanen. Det betyder, at operatørerne på banen dagligt skal replanlægge køreplan, materielplan og arbejdsplaner for det kørende personale. Det betyder også, at kunderne ofte skal orientere sig på internettet for at vide, hvornår togene kører.

Mange sporarbejder varsles sent. Både DSB og Arriva har aftaler med Banedanmark om, at sporarbejder skal bekendtgøres med mindst 16 ugers varsel. Det giver DSB cirka to måneder til at tilpasse køreplan, plan for materielanvendelse og for det kørende personale før end at billetterne sættes til salg. Konsulentfirmaet Incentive udarbejdede i 2016 en analyse for Transportministeriet, der viser, at kun lidt over halvdelen af sporarbejderne varsles rettidigt.

Da der ofte er mange sporarbejder samtidig, skal tog ofte omlægges flere steder på dets rejse. Da nogle sporarbejder har én varighed og andre har en anden, er der næsten ikke to dage, der er ens. Hver eneste dags køreplan, materielplan og tjenesteplan for det kørende personale skal tilpasses til de aktuelle sporarbejder. Det skaber høj kompleksitet og gør det endog meget vanskeligt at udnytte ressourcerne optimalt.

Nyt it-system for planlægning

DSB er aktuelt ved at ibrugtage et nyt it-system fra tyske IVU, der både skal dække materiel- og personaleplanlægning og disponering for alle DSB’s tog. Det skal også nedbringe den tid, der bruges på at tilpasse planerne til de mange sporarbejder. Alligevel står DSB i en situation, hvor det ikke altid er muligt at orientere kunderne om den præcise køreplan før ganske få uger før toget skal køre. DSB åbner derfor først for billetsalg med to måneders varsel, og selv med dette relativt korte varsel sammenlignet med det, der gælder indenfor eksempelvis luftfart og fjernbusser, er det ikke altid muligt at gennemføre rejsen præcist som annonceret to måneder før afrejse.

DSB åbner for salg af billetter til internationale rejser op til 6 måneder før rejsedagen. Idet DSB ikke kræver, at kunden skal oplyse en e-mailadresse ved køb af billetter, har DSB ikke altid mulighed for at orientere kunderne, hvis der sker ændringer i planen. Det betyder, at DSB kun udbyder billetter til salg, når køreplanen er endelig kendt for perioden. Aktuelt betyder det, at der ikke kan købes billetter til uge 30, hvor den endelige køreplan endnu ikke er fastlagt. Det til trods for, at uge 30 ligger midt i sommerferien, og derfor normalt er højsæson for internationale rejser. Selv med 6 måneders forsalg er det end ikke altid muligt at indfri kundernes ønsker. Vi ved fra rejsebureauerne, at nogle af deres kunder efterspørger togrejser, men at dette ønske langt fra altid kan indfris, da mange ferierejser bookes langt ud i fremtiden, og derfor bliver tvunget over i fly.

I nabolandene Sverige og Norge er der eksempler på tilsvarende udfordringer, om end der er forskel på hvornår de enkelte operatører sætter billetter til salg. Nogle operatører forudsætter dog, at kunden oplyser sin e-mailadresse, så kunden kan orienteres, hvis der sker ændringer på rejsen, sådan som vi eksempelvis kender det indenfor luftfarten.

Store konsekvenser

Incentive anbefalede tilbage i 2016 et incitament, der skal tilskynde Banedanmark til at annoncere sporarbejderne rettidigt. Hvis det lykkes, vil kunder med større sikkerhed købe deres billetter i god tid. Det vil ifølge Stig Nielsen fra DB Cargo også komme godskunder til gode. Sene ændringer af køreplaner for godsoperatørerne kan nemlig også få store konsekvenser for blandt andet hvornår lastbilchauffører kan afhente gods på terminalerne og kører det frem til kunden, og for de produktionsvirksomheder og forretninger, der er afhængig af at få varerne frem til tiden. – Selv få timers forsinkelse på en vare fra en underleverandør kan jo få meget store økonomiske konsekvenser for en virksomhed som Volvo, fortæller Stig Nielsen.

Stig Nielsen peger også på en anden udfordring; nemlig at sporarbejder i Danmark og nabolandene ikke altid er koordineret. Han nævner som eksempel, at man i Tyskland kan vælge at lægge et sporarbejde i uge 26, der medfører reduceret kapacitet, mens det samme gør sig gældende i Danmark i uge 27. Hvis det var koordineret bedre, kunne de trafikale konsekvenser for transitgods gennem Danmark måske reduceres til én uge i stedet for to.

Ifølge Stig Nielsen får transitgods på jernbanen mellem Skandinavien og kontinentet ikke særlig meget politisk opmærksomhed i Danmark. Det til trods for, at gods på bane både er godt for klimaet og kan reducere trængsel på vejene, sammenholdt med konsekvenserne hvis alt gods skulle flyttes på vej.

Optimale spærringer

Planlæggere fra DSB, Arriva og DB Cargo siger samstemmende at Banedanmark i mange tilfælde er gode til at tage hensyn til operatørernes ønsker. Langt de fleste sporarbejder placeres i aften- og weekendtimer eller i forbindelse med ferier, hvor der typisk er få rejsende. Ifølge Incentives analyse er det dog langt fra alle spærringer, der tilrettelægges og udnyttes optimalt. De har derfor anbefalet, at der etableres en incitamentsstruktur, som tilskynder Banedanmark til at tilrettelægge sporarbejderne, så operatørerne og deres kunder generes mindst muligt.

Et større hensyn til operatørerne kan betyde, at sporarbejder skal afvikles i kortere tidsrum eller samles i færre blokke. Det vil måske øge Banedanmarks omkostninger til fornyelses- og vedligeholdelsesprojekter, men vil samtidig betyde, at operatørerne i højere grad kan opretholde normal drift, og derved opnå større indtægter end tilfældet er med mange ændringer i køreplanen. Det kan således samlet set tilføre flere midler til branchen. Det vil samtidig øge togets attraktivitet for såvel personer som gods, og dermed flytte mere trafik fra vej til bane. Incitamenter bør derfor være et element, der inddrages i kommende kontrakter mellem myndigheder og operatører.

JOACHIM BAK

Lyhyt yhteenveto suomeksi

Banedanmark modernisoi rautatiet Tanskassa.. Uusi opastinjärjestelmä on tulossa niin pääradalle kuin S-radalle ja useita reittejä sähköistetään. Sydbanalla Ringstedin ja uuden kiinteän Fehmarnin yhteyden välillä toteutetaan mittava perusparannusprojekti Kööpenhaminan ja Saksan välisen matka-ajan lyhentämiseksi. Samanaikaisesti rautatiet koko maassa kunnostetaan, mikä sisältää suuren määrän ratatöitä.