DANMARK
Sporarbejder udfordrer Banedanmark er i gang med at modernisere jernbanen i Danmark. Der er et nyt signalsystem på vej på både fjernbanen og S-banen. Der er flere strækninger, der skal elektrifi ceres. Sydbanen mellem Ringsted og den nye faste Femernforbindelse gennemgår en stor ombygning, så rejsetiden mellem København og Tyskland kan reduceres. Samtidig skal jernbanen i hele landet vedligeholdes. Det giver alt sammen anledning til rigtig mange sporarbejder.
Der er kun få dage om året, hvor sporarbejder ikke giver anledning til ændring i køreplanen. Det betyder, at operatørerne på banen dagligt skal replanlægge køreplan, materielplan og arbejdsplaner for det kørende personale. Det betyder også, at kunderne ofte skal orientere sig på internettet for at vide, hvornår togene kører. Mange sporarbejder varsles sent. Både DSB og Arriva har aftaler med Banedanmark om, at sporarbejder skal bekendtgøres med mindst 16 ugers varsel. Det giver DSB cirka to måneder til at tilpasse køreplan, plan for materielanvendelse og for det kørende personale før end at billetterne sættes til salg. Konsulentfirmaet Incentive udarbejdede i 2016 en analyse for Transport ministeriet, der viser, at kun lidt over halvdelen af sporarbejderne varsles rettidigt. Da der ofte er mange sporarbejder samtidig, skal tog ofte omlægges flere steder på dets rejse. Da nogle sporarbejder har én varighed og a ndre har en anden, er der næsten ikke to dage, der er ens. Hver eneste dags køreplan, materielplan og tjenesteplan for det kørende personale skal tilpasses til de aktuelle sporarbejder. Det skaber høj kompleksitet og gør det endog meget vanskeligt at udnytte ressourcerne optimalt. Nyt it-system for planlægning
DSB er aktuelt ved at ibrugtage et nyt it-system fra tyske IVU, der både skal dække materiel- og personaleplanlægning og disponering for alle DSB’s tog. Det skal også nedbringe den tid, der bruges på at tilpasse planerne til de mange
Sporarbejder giver ofte anledning til ændring i FOTO: BANEDANMARK køreplanen. 4
NJT NR 3 2021
sporarbejder. Alligevel står DSB i en situation, hvor det ikke altid er muligt at orientere kunderne om den præcise køreplan før ganske få uger før toget skal køre. DSB åbner derfor først for billetsalg med to måneders varsel, og selv med dette relativt korte varsel sammenlignet med det, der gælder indenfor eksempelvis luftfart og fjernbusser, er det ikke altid muligt at gennemføre rejsen præcist som a nnonceret to måneder før afrejse. DSB åbner for salg af billetter til inter nationale rejser op til 6 måneder før rejse dagen. Idet DSB ikke kræver, at kunden skal oplyse en e-mailadresse ved køb af billetter, har DSB ikke altid mulighed for at orientere kunderne, hvis der sker ændringer i planen. Det betyder, at DSB kun udbyder billetter til salg, når køreplanen er endelig kendt for perioden. Aktuelt betyder det, at der ikke kan købes billetter til uge 30, hvor den endelige køreplan endnu ikke er fastlagt. Det til trods for, at uge 30 ligger midt i sommerferien, og derfor normalt er højsæson for internationale rejser. Selv med 6 måneders forsalg er det end ikke altid muligt at indfri kundernes ønsker. Vi ved fra rejsebureauerne, at nogle af deres kunder efterspørger togrejser, men at dette ønske langt fra altid kan indfris, da mange ferierejser bookes langt ud i fremtiden, og derfor bliver tvunget over i fly. I nabolandene Sverige og Norge er der eksempler på tilsvarende udfordringer, om end der er forskel på hvornår de enkelte opera tører sætter billetter til salg. Nogle operatører forudsætter dog, at kunden oplyser sin e-mailadresse, så kunden kan orienteres, hvis der sker ændringer på rejsen, sådan som vi eksempelvis kender det indenfor luftfarten. Store konsekvenser
Incentive anbefalede tilbage i 2016 et incita ment, der skal tilskynde Banedanmark til at annoncere sporarbejderne rettidigt. Hvis det lykkes, vil kunder med større sikkerhed købe deres billetter i god tid. Det vil ifølge Stig Nielsen fra DB Cargo også komme godskunder til gode. Sene ændringer af køreplaner for godsoperatørerne kan nemlig også få store konse kvenser for blandt andet hvornår lastbil chauffører kan afhente gods på terminalerne og kører det frem til kunden, og for de produktionsvirksomheder og forretninger, der er afhængig af at få varerne frem til tiden. – Selv få timers forsinkelse på en vare fra en underleverandør kan jo få meget store økonomiske konsekvenser for en virksomhed som Volvo, fortæller Stig Nielsen. Stig Nielsen peger også på en anden udfordring; nemlig at sporarbejder i Danmark og nabolandene ikke altid er koordineret. Han nævner som eksempel, at man i Tyskland kan vælge at lægge et sporarbejde i uge 26, der medfører reduceret kapacitet, mens det
”Selv få timers forsinkelse på en vare fra en underleverandør kan jo få meget store økonomiske konsekvenser for en virksomhed som Volvo.” Stig Nielsen, DB Cargo
samme gør sig gældende i Danmark i uge 27. Hvis det var koordineret bedre, kunne de trafikale konsekvenser for transitgods gennem Danmark måske reduceres til én uge i stedet for to.
