filmanmeldelse
Forpremiere på ’Rose’ En yderst personlig historie om livet med psykisk sygdom i en fremragende, hjertevarm, dansk komedie. Viola Gerda Løvig Thomassen, 6. semester Stemningen er høj, da en bus med danske turister er på vej fra Aalborg til Paris i 1997. Foran dem ligger en uge med diverse aktiviteter og oplevelser i den franske hovedstad. Denne stemning varer imidlertid ikke længe, da Inger (Sofie Gråbøl), en midaldrende kvinde med en fremtrædende ludende kropsholdning, rejser sig med en meddelelse til bussens passagerer: ”Jeg hedder Inger, og jeg er psykisk syg. Altså, jeg er skizofren. Indimellem har jeg det okay, og tit har jeg det rigtig dårligt. Og jeg håber, at vi får en god tur.” Denne bekendtgørelse vækker ikke ligefrem jubelråb. Særligt den snæversynede viceskoleinspektør Skelbæk (Søren Malling) bryder sig ikke om Ingers tilstedeværelse på turen og forsøger at holde sin 12-årige søn Christian fra hende. Dette lykkes dog ikke, og et fint venskab blomstrer mellem Inger og drengen. Christian hjælper blandt andet Inger med at opsøge en gammel flamme fra hendes ungdomstid i Paris. Men den egentlige kærlighedshistorie ud-
10
spiller sig mellem de to søstre, Inger og Ellen (Lene Maria Christensen). Ellen og hendes mand, Vagn (Anders W. Berthelsen), er Ingers rejsefæller og støttepersoner på rejsen. Dette er ikke altid nemt, hvilket viser sig på rejsens første dag, hvor Inger pludselig oplever ikke at kunne gå. Ellen og Vagn må derfor være snedige og falde i knæ med påstanden om, at de heller ikke kan gå, for at få Inger på benene igen. En tilgang, der viser sig at være effektiv (samt et glimrende eksempel på at arbejde med sygdommen alternativt til mod den). Turen er ikke altid nem, og selv et karbad bliver en gevaldig udfordring for søstrene. Spændingsfeltet mellem at være på en hyggelig rejse med sin kære søster over for at være hensat som magtesløs pårørende er konstant og ubesværet til stede. Balancegangen mellem at fostre empowerment frem for pylren og at have et enormt ansvar, der tvinger egne kvaler til side. Her kan man virkelig mærke, at der er noget på spil for instruktøren, Niels Arden Oplev, som tidligere har stået bag bl.a. Drømmen, Mænd der hader kvinder og Ser du månen, Daniel. Filmen er nemlig baseret på Niels Arden Oplevs egen familiehistorie. Hans søster Maren-Elisabeth har skizofreni. Hun arbejdede som ung i Frankrig, og hørte pludselig stemmer, da hun kom hjem.
