11 minute read

Jura

Festivalen finder sted hvert år i oktober, hvilket vejrmæssigt er noget nær det perfekte tidspunkt at finde en undskyldning for at hoppe på et fly (eller tog) og besøge denne afslappede men samtidig vibrerende by, der er hovedstad i Emiglia-Romagna-regionen i det centrale Itailen. Når man ikke er opslugt af vin, guidede smagninger eller wine talks på paladset (hvor store som mindre celebrity-kokke laver noget så fint og kløgtigt som at udforske gastronomien og ingredienserne ned ad Via Emilia) kan man tage på opdagelse på rummelige torve og brostensbelagte gader, og selv finde ud af, om byen har fået kælenavnet 'la grassa' (den fede) efter byens og regionens forkærlighed for fedtholdig mad, eller fordi man simpelthen ikke kan undgå at tage et par ekstra kilo på under et besøg (de to hænger nok uløseligt sammen). Fra piadina'er og generøst-fyldte sandwiches til bræt spækkede med regionens Prosciutto di Parma, Parmigiano-Reggiano og Mortadella samt meget, meget mere – ej at forglemme de ikoniske pastaretter som lasagna og ikke mindst tortellini (pastainsidere begår dog ikke den faux pas at lede efter den 'falske' pasta bolognese, men holder sig i stedet til tagliatelle al ragú eller føromtalte pastatyper).

EN HESTESKO TIL LAMBRUSCO

Lambrusco er en vin, der fortjener mere respekt end blot at blive drukket direkte fra flasken af et bælgøjet, studentikost individ på vej til at ramme muren. For med sit lave(re) alkoholindhold, brusende friskhed, frugtige legesyghed, behagelige syre og evnen til at matche med rigtig mange retter, er der grund til at (gen)overveje, om man ikke lige kunne snige en mørkfarvet, seriøs og dog samtidig så uhøjtidelig Lambrusco på vinkortet. Så lyt lidt bedre efter næste gang din italienske importør begynder at fable om Lambrusco – det kunne jo rent faktisk være, at hun havde fat i noget.

Næste event finder sted i Bologna i oktober 2020 og det er helt klart en anbefaling værd! Læs mere om eventet under events på www.enotecaemiliaromagna.it

Sandra var inviteret til Bologna af Ufficio Stampa Gheusis

JURA

Fanget i fortiden og knuselsket af storbyfolk i skovmandskjorter og fuldskæg?

AF HENRIK STEEN ANDERSEN

Vin fra Jura er for kendere. Og er i øvrigt globalt set næsten ukendt. De hvide er in- tenst syrerige og/eller oxidative – de røde er transparente, lette og forfriskende. Og så er vinene voldsomt populære i bestemte dele af den vinøse og gastrono- miske verden. I mange vinbar- er og hippe bistroer i de større byer finder man et godt udvalg af Jura-vin – nok ikke så meget i provinsen. Det er et storby- fænomen. Og det kan egentlig undre, for Jura-regionen er provins i ordets bedste betydning. Og dyrk- erne er ofte relativt små, familiebaserede bedrifter.

BIO OG NATUR

På trods af ganske meget regn – langt mere end områder som Alsace og dob- belt op i forhold til Bourgogne – er mange dyrkere økologiske eller biodynamiske, og en del også med hang til naturvin. Det bidrager nok til pop- ulariteten i de kredse, hvor Jura-vin florerer. Ud over alt dette er området billedskønt, og mål for mange van- drere og cyklister. Skal man bo der lidt tid, kan Arbois varmt anbefales: over- skuelig, gode restauranter, en del overnatningsmuligheder og selvfølgelig tæt på vinom- råderne, om end dele af Jura’s vindistrikter ligger et stykke fra Arbois. Arbois er selvfølgelig også kendt for sin mest berømte borger: Louis Pasteur.

Jura mistede en meget stor del af sine vinmarker til phylloxera og i dag er det det én af den min- dre vinregioner i Frankrig med sine knap 2000 ha – nogenlun- de som Savoie, som laver vine, der kan sammenlignes lidt med Jura: luftige, friske, lyse og madegnede. Der er en række appel- lationer i Jura, hvor Côtes de Jura er den klart største og dæk- ker over hele området samt vin de paille. Ar- bois har selvstændig appellation sammen med L’Etoile og Châ- teau Chalon er reserv- eret til specialiteten, vin jaune. Herudover er der Cremant du Jura.

Der er 2 hvide druesort- er – allestedsnærværen- de chardonnay, som er størst, og den spæn- dende lokale drue, sav- agnin. Der er 3 røde: pinot noir, trousseau og poulsard (sidste klart størst af de røde). Jævn-

Tre gode producenter

DOMAINE GERARD VILLET: En lille, familiedrevet gård omkring Arbois, hvor man i 30 år har dyrket økologisk, og er certificerede. Der tilsættes max 2 gram svovl per hektoliter – og det er meget lidt. Det er tradition med tradition på og stort set alt i marker og kælder er til nu lavet af Gerard Villet. Der er blot 6 ha og en af sønnerne står for at skulle overtage efter Gerard Villet, som har giftet sig til ejendommen. Man laver et hav af forskellige vine, herunder nogle ret vitale mousserende vine, som med ingen eller meget lav dosage er lidt strenge. De røde – både ren poulsard og pinot, men også en blanding af alle 3 druer er egnstypiske – lyse, elegante, syrerige – lækre lyse bær og meget drikkelige. Også unge, selv om de kan gemmes nogle år. Villet præsenterede en stribe chardonnay-vine lavet ouillé. De havde imponerende holdbarhed helt tilbage til 2009. De var flintede, mineralske, ranke og uden træthedstegn. På savagnin smagte vi både nogle cool, strenge og syreraspende (på den gode måde) ouillé-vine og et par, som havde fået ilt og præg af floren – jeg skal indrømme, at jeg er mest til de ikke-oxidative. Vi smagte også en fin vin jaune og en aldeles fremragende ”vin de pailles” (sød vin lavet af indtørrede druer, som har ligget på stråmåtter) – fantastisk kompleksitet og balance. En meget stor sød vin.

TONY BORNARD: Holder til i underappellationen, Pupillin, og er ved overtage hele produktionen fra faderen, Philippe – tidligere havde han selv nogle hektar, mens faderen havde en del mere. I alt råder de nu over 12 hektar. Altså ingen svovl – og selvfølgelig også bio. Vi smagte kun fra fade og nogle af vinene var ikke helt klar, og et par var ikke gæret helt ud. Men man fornemmede en flot vitalitet i næsten alle. Her kan man med rette tale om vin med nerve og liv. Bornard laver også en lang række forskellige vine – free run juice, med og uden fad, forskellig ekstraktion etc. Man blev helt forvirret! Vi smagte et par flotte trousseau – og en meget struktureret savagnin, som havde haft forlænget skinkontakt (dog ikke til orange-stadiet). Jeg har ikke smagt Bornard fra flaske.

DOMAINE DE PÉLICAN: Repræsenterer en helt anden vinkel på Jura-vinene. Det er en ejendom på omkring 15 hektar, som er et opkøb af 3 ejendomme, bl.a. den legendariske Puffeney. Og hvem køber sådan noget i den halvøde bjergregion? Det gør Guillaume d’Angerville fra Volnay-ejendommen af samme navn – sammen med sin ønolog fra Bourgogne Francois Duvivier (som stammer fra Jura). Duvivier styrer produktionen i både Jura og Bourgogne og sæsonen er han begge steder hver dag (der er dog heller ikke mere end 60 km mellem de to regioner). I øvrigt er både Bourgogne- og Jura-markerne dyrket biodynamisk, så måske bliver nytilflytterne en dag accepterede?

Motivationen til at investere i Jura er åbenlys og logisk: jorden er lysår fra at være så dyr som i Bourgogne – og man kan lave vine som i struktur og stil minder om bourgogne-vin. Man stræber efter et lokalt udtryk, men Pelican kan ikke løbe fra sine ejeres vinøse ophav: vinene er mere burgundiske end de traditionelle producenters. Og det har givet også sin kundekreds. Fruen, som var med til et par af smagningerne, udbrød i hvert fald: ”DET smager godt!”. Man kan indvende at stilen er lidt mindre original – mindre sær og kroget, kunne man også sige. Jeg kan også vældig godt lide stilen og havde smagt de fleste ved en præsentation af Guillaume d’Angerville tidligere i København. Af de røde kan jeg godt lide deres ”Trois cépages”, som er alle 3 druer, men mest pinot – og den kan da også let tages for en pinot. Både savagnin og chardonnay er flotte, ranke, syrerige og med godt bid i munden – savagnin nok med mest personlighed. Man laver desuden 2 enkeltmarksvine på de hvide druer, som først i de kommende årgange bliver eksporteret – der går man lige et skridt op i intensitet. Og dog vil man forsøge at holde prisen ret tæt på de almindelige cuvéer.

Man vil med tiden også lave vin jaune, men endnu har fadene ikke nået den krævede alder, da domænet jo er nyt.

ligt mikser man 2 eller 3 af de røde, hvilket ikke skader nogen af dem.

ET TERROIR AF TID, LUFT OG DE RIGTIGE BAKTERIER

Traditionelt tillod man en vis oxidation i de hvide vine, idet fadene ikke blev efterfyldt. Visse vine forblev lang tid i fadene, hvilket gav anledning

til udvikling af en flor i lighed med sherry – men også dybere farve og tiltagende oxidation. Når vinen har ligget godt 6,2 år på fad må man lave den såkaldte vin jaune, ”den gule vin”. Mange producenter har aftapninger også inden dette stadie, hvor man både fornemmer oxidative toner og flor-tilstedeværelse. Vin jaune tappes på flasker med 62 cl – den mængde der traditionelt var tilbage i fadet i forhold til den oprindelige liter. Denne flasketype hedder ”Clavelin”.

Den oxidative vintype – inden vin jaune-niveauet – kaldes ”sous voile”.

Går man ikke efter den oxidative stil, kaldes vinen ”ouillé”. En del nytilkomne producenter går mere efter denne stil – men de traditionelle familiegårde laver også ouillé. De røde laves mere normalt – hvis noget i dette både dybt traditionelle og eksperimenterende område kan koges ned til ”normalt”.

JURA OG MAD

Vinene fra jura er – i en generel betragtning – læskende, indtagende, lette, syrerige. De er ret lette at drikke – men især til mad, hvor den tidvis lidt bidende syre kommer til sin ret. Det er vin til de lette kødretter og særligt kylling. De hvide går selvfølgelig til alt fra havet – især hvid fisk. Og så skal vi ikke glemme den lokale stolthed, comté-osten, hvor man absolut kan finde anvendelse for de oxidative hvide. En gammel comté med en vin jaune kan være en lige så fin kombination som en palo cortado sherry med en lagret, tør fåreost – altså det perfekte match. Og så den sidste, vigtige detalje: på nær vin jaune er vinene ganske fornuftige i pris.Jeg er i hvert fald ved at lære at elske disse vine!

INFO@VINFORSYNING:DK WWW.VINFORSYNING.DK

BOURGOGNE KUN ÉN LEVERANDØR

Over 1.000 domaineaftappede vine

• Henri Boillot • Marquis d´Angerville • Arnoux Lachaux • Domaine Fourrier • Perrot Minot • Domaine Fellettig • Frederic Esmonin • Lucien Boillot • Caroline Morey • Blain – Gagnard • Domaine de la Vougeraie • Bachelet - Monnot og mange flere...

VIL DU ARBEJDE MED VIN FOR LØGISMOSE?

Kunne du tænke dig at blive en del af Løgismose – og har du vinøse kompetencer ud over det sædvanlige? Så har vi lige nu to åbne stillinger, du bør se nærmere på.

Uanset hvor vi arbejder i Løgismose, så deler vi de samme værdier og den samme mission om at skabe livsglæde gennem måltidet – og til et godt måltid hører sig god vin. Med udgangspunkt i Løgismoses gastronomiske historie, har vi siden 1970 været toneangivende med en stærk forankring i den danske restaurationsbranche.

Til snarlig tiltrædelse søger vi: ERFAREN KEY ACCOUNT MANAGER TIL HORECA Et omfattende kendskab til vin og spiritus er et musthave. I Løgismose Vin har vi en høj faglighed, som også afspejles i vores medarbejdere og vi forventer at du har kvalifikationer og kompetencer til at kunne byde ind. Vi forventer også at du har et stærkt branchekendskab, et eksisterende netværk og kan arbejde selvstændigt både med eksisterende kunder og opsøgende salg.

Vi tilbyder et attraktivt sortiment indenfor vin, spiritus og delikatesser, som du vil arbejde med på daglig basis. Herudover gode kollegaer til sparring og inspiration og opbakning fra vores chef sommelier til de virkeligt vinvidende kunder. Du kommer desuden på årlige vinrejser, så du kan få faglig inspiration.

Bor du på Sjælland vil din base være Løgismosekontoret i vores imponerende lokaler på Dampfærgevej, Østerbro i København, hvor der er højt til loftet og mulighed for at afholde forskellige aktiviteter og salgsfremmende arrangementer. Til snarlig tiltrædelse søger vi: ACCOUNT MANAGER TIL HORECA Viden om vin og spiritus er et must-have. Vi har en høj faglighed i Løgismose Vin, og vi forventer at du har kvalifikationerne til at byde ind. Vi forventer ligeledes, at du har et godt branchekendskab til HoReCa, f.eks. som tjener, kok eller Sommelier, og/eller brænder for salg. Du er udadvendt og motiveres af at sælge, og kan opbygge tillidsfulde relationer til dine kunder. Du lader dig ikke gå på af en lukket dør, og kan sælge både på møder og via telefon.

Som Account Manager kommer du til at arbejde med et attraktivt sortiment, indenfor vin, spiritus og delikatesser. Du bliver en del at et dygtigt og erfarent team, som kan hjælpe dig med at opbygge og udbygge dine kompetencer indenfor salg og viden om vin. Herudover er der opbakning fra vores chefsommelier til de virkeligt vinvidende kunder. Du kommer også på årlige vinrejser, så du kan få faglig inspiration og uddannelse.

Din base vil være Løgismosekontoret i vores fantastiske lokaler på Dampfærgevej, Østerbro i København, hvor der er højt til loftet og mulighed for at afholde forskellige aktiviteter og salgsfremmende initiativer.

Er du interesseret i mere info om stillingerne eller er du parat til at sende din ansøgning? loegismosemeyers.dk/job

Eller kontakt: Jasper Mohr Holm, Director of Wine jaho@loegismose.dk · 26 77 65 04

Eksklusive valg der kræser for dine kunder

TRADITION FOR EXPERTISE Barons de Rothschild Champagne, Brut

PLACE MATTERS! Rodney Strong 2012 Reserve Pinot Noir, Russian River Valley, Sonoma

UNHURRIED SINCE 1833 Glengoyne 21 years old Whisky Highland Single Malt

This article is from: