Enologica – følg brusen og rusen

ENOLOGICA – følg brusen og rusen ned ad Via Emilia i Emilia-Romagna

Ååååhja... Lambrusco. Der findes nok ikke en vin i det danske forbrugerlandskab, der er mere misforstået end lambrusco, der vel på en god dag bliver stillet på samme lave supermarkeds-associationshylde som Verdi og fattige studenter. Men det er ikke retfærdigt over for denne (rød)nuancerede, mousserende vin, der tilmed er en af de ældste typer vin i Italien. Mens denne vin i resten af Europa, og måske især hér i Danmark, har fået et dårligt ry for at være for sød, for tynd, for svovlet (og værre endnu), har man i Italien et ganske andet syn på vinen. Helt generelt kan det siges, at italienerne har et ganske nært og afslappet forhold til mousserende vine, og man kan især hér i den nordlige del ofte opleve at få valget, når der skal vælges vin, om man foretrækker sin rødvin stille eller mousserende. Noget som i hvert fald denne signatur ikke har noget imod at se mere til herhjemme...

EMILIA - ROMAGNA: ALSIDIGE DRUER TIL ALSIDIGE VINE

Mousserende vine var der også masser af under festivalen Enologica smack down in the middle of Bologna i det smukke Palazzo Re Enzo ved Piazza Maggiore – og i et væld af udtryk. Og niveauet var helt generelt drønhøjt, om man så havde stille eller boblende vin i smageglasset. Lad os lige hurtigt nævne de indfødte druer, som man finder mest af i regionen Emilia-Romagna: vi har Sangiovese og Albana i Romagna, Pignoletto (en ganske interessant drue forresten) i bakkerne omkring Bologna, Fortana i Ferrara- og Ravennaprovinserne, Malvasia i Parma, Gutturnio omkring Piacenza og så selvfølgelig Lambrusco i de centrale provinser Parma, Reggio Emilia og Modena.

MEET THE LAMBRUSCOS

Lambrusco er ikke én drue, men en bred familie af druer, hvoraf det helt bestemte antal åbenbart varierer alt efter, hvilken producent du spørger... De seks dominerende brødre og søstre hedder Sorbara, Grasparossa, Salamino, Marani, Maestri og Montericco og kan optræde som både secco (tør), demi-sec (halvtør) samt dolce (sød). Oftest – og måske helt forudsigeligt – er secco den mest interessante, både hvad angår dybde, smag og muligheder for at parre vinen med mad. Som med alle Italiens (og, say, Frankrigs) strenge DO og DOC-begrænsninger, er der et par regler, der skal overholdes: Lambrusco skal produceres i regionen, der omgiver byerne Modena, Reggio Emilia og Parma. Derudover følger en hel række andre dogmer med hensyn til fordelingen af de forskellige Lambrusco-kloner, hvis sidelange regel-remse vi ikke skal kede dig med hér. En håndfuld kældermestre sværger (stadig) til méthode champenoise, hvor andengæringen foregår på flaske, men omkring 95% af producenterne benytter sig af Charmat-metoden (som jo sjovt nok undertiden kaldes for metodo italiano), hvor vinen tager andengæringen på store ståltanke under tryk. Lambrusco beviste under festivalen, at vinene kan være overraskende alsidige fra producent til producent, der rangerer fra det traditionelle til det nyklassiske, hvis da ikke ligefrem popkulturelle.

TRE DAGE I BOLOGNA MED EKSTRA FED STREG UNDER VIN OG GASTRONOMI

Enologica er et årligt tilbagevendende og – med rette – ganske populært event, organiseret af 'Enoteca Regionale Emilia Romagna': en PR-organisation, der har til formål at promovere regionens vine og gastronomi. Og der er da også en del at tage fat på: Emilia-Romagna er en region på godt 22.000 km2, der strækker sig fra bakkerne og dalene omkring den velhavende lille by Piacenza og 200 km sydpå til hurlumhejbyen Rimini ved Adriaterhavet.

Med omkring 100 producenter repræsenteret på festivalen, er der masser at smage og udforske – hvilket bliver ret klart at aflæse blandt de minglende, glade og storrygende gæster udenfor, som man nærmer sig lukketidspunktet for eventet.