4 minute read

Tørstig i... Verona

Next Article
Jura

Jura

Verona ø r s t i g i . . .

AF RASMUS AMDI LARSEN

Nej – Veneto er ikke det mest sexede og eftertragtede vinområde at tage til. Det er nok forbeholdt en mindre skare af læsere af Sommelier, at have en bred kærlighed til Amarone og Ripasso. Det var da absolut heller ikke særligt nemt at få anbefalinger til spisesteder i Verona, da jeg fornyligt havde pakket bilen og familien og kørt sydpå med retning mod hovedstaden i Veneto regionen: Verona. Det var som om, at samtlige på mit facebook-feed kun kunne nævne én restaurant. Det lader til, at Verona er en by man tager en overnatning i, når man har været på et enkelt eller to vinbesøg i området – og så videre mod Toscana eller Piemonte.

Men det er faktisk en skam, at man ikke lader sig slå ned et par dage i byen, hvor Romeo og Julie stod på balkonen og hvor opera-entusiaster valfarter til for at opleve unik opera i den gamle Arena. Her er masser af godt at komme efter når man er blevet tør i ganen.

Antica Bottega del Vini

Dette er stedet alle taler om. Der er ikke en guide, ikke én Verona-facebook-anbefaling der ikke har Bottega Vini med. Og det med fin grund, om end det selvfølgeligt også skaber nogle lidt cirkushestagtige associationer når man kommer og går i samlet med resten af gæsterne i de to seats. Her bliver kørt fast seat fra 19- 21 og 21-frem. Der er dog også frokost samt en par med små snacks og vin, der er åben hele dagen – man bliver dog sendt på gaden hvis man ikke skal spise middag, men kun drikke. Og popularitet koster jo.

Bottega Vini’s vinkort er en kæmpe bibel med rigtigt mange lækre sager. Selvfølgeligt med fokus på Veneto’s omegn men så sandeligt også nærliggende distrikter samt andre europæiske områder. Det er virkeligt sjovt at gå rov i det kæmpe kort. Maden er god og veltilberedt, og alt kører som en -måske lidt for – velsmurt maskine. Antica Bottega del Vini får dog så absolut endnu en anbefaling med fra denne ydmyge guide.

La Pompiere

La Pompiere er et af Veronas gamle spisesteder og næsten lige så populær som Bottga del Vini, så sørg for at reservere bord! De kører dog ikke lige så hårdt på to seatings, så det hele føles en smule mere naturligt når man besøger dette ”hul i væggen”. Det er nemlig en yderst anonym facade, men det der gemmer sig indeni er et fantastisk lille vandhul. Stedet specialiserer sig i lokale skinker, så spørg efter at få lov til at få en tallerken med blandede proscuitto, det er virkeligt godt. Vinkortet er stort og flot med masser saftige sager – og det er virkeligt billigt. Som eksempel nød vi denne aften Langhe Nebbiolo fra Bartolo Mascarello til 42€! Det er svært at være sur over.

Med eminent service der var det bedste vi oplevede på denne uges besøg, er La Pompiere et absolut topsted, der får mine største anbefalinger med på vejen.

Antica Caffe Dante

Ved første øjekast ligner Caffe Dante ikke umiddelbart et sted man bør besøge. Stedet ligger på Piazza del Signori og har en stor udestilling, der nærmest råber på turisthelvede. Men bare rolig, så slemt står det slet ikke til. På en relativt stille aften var der ikke mange andre end os på udestillingen (der var fyldt indenfor), og vi havde en erfaring tjener. Af den slags, der med det samme ved hvad man har lyst til og hvorfor man er taget ud. Et godt vinkort, der ikke nødvendigvis bryster sig af mange dybe årgange, men meget velvalgte producenter med drikkeklare vine og stort udvalg.

Indendørs er det tydeligt, at det her er oksekød der er i fokus. Store modningsskabe velkommer dig i entreen og derfor var det også givet, at det var her vi skulle have Bistecca Fiorentina. Efter en god snack servering af velvalgte proscuitto’er efterfulgt af pasta med and kom en gedigen t-bone ind. Serveret med kartofler, olie og salt. Solo!

Til en hæderlig frokost eller aften uden så mange dikkedarer er Caffe Dante bestemt et besøg værd.

Trattoria Al Bersagliere

En lille bib-gourmand lidt udenfor centrums helt hæsblæsende mylder men dog stadigt i den gamle by ligger Trattoria Al Bersagliere. Med mama i køkkenet og papa på gulvet kan det ikke gå helt galt. Maden er dybt traditionel uden at være faldet i søvn og sørg også her for reservation. Vinkortet på omtrent 1200 flasker gemmer på meget traditionelle producenter og med stor vægt på områdets egne vine krydret med nærliggende distrikter. En rigtig hyggelig traditionel perle der nemt stiller både sult og ikke mindst tørst.

Teknologien er helt til hest…

Vores growerchampagner tager den tid, en growerchampagne skal tage!

Kontakt salgschef Thomas Dam for mere information: Email: thomas.dam@laudrupvin.dk/ tlf: 22 40 45 21

This article is from: