Rust magasinet april 2011 by RUST Magasinet

Treefight f or Sunlight Dedikerede jyder med store ambitioner

Halalcrawl: Glem alt om rustur og fredagsbar.

Stud.Robot.: Nichestudier vinder frem p책 SDU. RUST - STUDENTERMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET

INDHOLD UNIVERSITET 05

Medicindrømmen slutter for kiropraktorer Videnskabsministeriet forhindrer fremover kiropraktorstuderende at skifte til medicinstudiet.

Vil du med på halalcrawl? RUST har taget formanden for Muslimsk Studenter Union med på en rundtur på Campus Odense.

Vejen til drømmeuddannelsen snørkler sig Vejen til drømmeuddannelsen er kompliceret og kringlet. Regeringens SU-system gør det vanskeligt at skifte uddannelse.

12 15

RUSToGRAMMER SDU sætter studerende i centrum Projektet ’De Studerende i Centrum’ betyder, at du som studerende nu for alvor kan få indflydelse på din uddannelse og din hverdag på SDU.

RUST har fået postkort fra en SDU-studerende Xenia Kessler windsurfer i det Caribiske øhav. Hun har sendt en sol-hilsen hjem til RUST.

Nichestudier hitter hos studerende Flere og flere studerende vælger at sætte kryds ved et nichestudie på ansøgningsskemaet.

SAMFUND 21

Spotlight på Treefight Mød det danske ambitiøse band Treefight for Sunlight i et portræt af de dedikerede jyske drenge.

RUST har stillet Folketingets partier et uddannelsesspørgsmål: Støtter I forslaget om at belønne studerende, som gennemfører studiet hurtigere end normeret tid?

En poetisk rock’n’roller Bob Dylan var direkte årsag til, at Niels Skousen skiftede de skrå brædder ud med en karriere som sangskriver og musiker tilbage i 1964.

Amin Safari har store planer for Odenses kulturliv Kulturlivet i Fyns hovedstad bliver sjældent hyldet. Det vil Amin Safari lave om på.

Vind billetter til årets Roskilde Festival

TANKE 34

Du er, hvad du drømmer Alt, hvad du drømmer, handler om dig selv. RUST har taget et kig ind i den spirituelle drømmeverden.

Find din drømmeuddannelse RUSTs gakkede guide til virvaret af uddannelser.

Danskerne drømmer om døden Har du taget stilling til aktiv dødshjælp?

WHAT - boliggarantien er væk! Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes fællesråd skriver hver måned en klumme til RUST.

+ *#4 &'6 $4'&'56' 7&8#.) #( 6+/'4X 1) &'6 $'&56' 5'6g72 #( +05647-6?4'4T

'0 570&'56' 1) 5,18'56' 52146X &7 -#0 &;4-'T

+ *#4 07 1)5Í '66.'$'.. 4155(+6 1) 7/$#T

7 (+0&'4 #.6X *8#& &7 *#4 $47) (14 6+. %#4&+1g 1) 56;4-'64=0+0)T

+ *#4 #..' 6;2'4 *1.& h 1)5Í '6 6+. &+) g 1) 0#674.+)8+5 567&+'4#$#6T

´ T g T ,$;)#&' H V IFFN &'05' V .( JJEF KKKL V 999T537#5*g(+60'55T&-

7$1'/ *( +DU GX ´ORPPHVPHUWHUµ "

GI’ ET GAVEKORT TIL EN TUR I BIFFEN... Du får det sendt lige til døren, når du bestiller på BIO-GAVEKORT.DK

YL JLU· EHG¡YHOVHQ RJ U¡QWJHQELOOHGHUQH JUDWLV WLO VWXGHUHQGH PRG IRUHYLVQLQJ DI J\OGLJW VWXGLHNRUW

&HQWUXP7DQGO JHUQH ZZZ FHQWUXPWDQGODHJHUQH GN 2GHQVH &LW\ 0LGGHOIDUW

*U¡QQHJDGH 7HJOJnUGVSDUNHQ

WOI WOI

REDAKTION

LEDER

»Ja, ja, vildt godt. Hurtigere, for fanden, hurtigere.« Som en personlig træner i et fugtigt fitnesscenter, presser politikerne os til at afslutte kandidaten, før rusturen nærmest er begyndt. RUSTs rundringning til partierne i Folketinget viser, at alle på nær Enhedslisten ønsker, at SU-systemet skal belønne turbostuderende. Samme spidsfindige idé fik nordmændene i 2002. Hidtil havde deres system været iøjnefaldende lig med det nuværende danske, men med ændringen fik de studerende en økonomisk belønning, hvis de susede gennem studiet. Men resultaterne udeblev: 20% var stadig forsinkede – præcis det samme tal som før reformen. Det er endnu en gang et bevis på, at man ikke er langsom for sjov. Og hvis politikerne får pisket de studerende gennem systemet, er det ikke uden konsekvenser. Danmark drømmer om et samfund,

Vi’ ikke langsomme for sjov hvor de studerende er innovative, udstyret med et kilometerlangt CV og en håndfuld praktikophold i Zimbabwe. Men hvis det skal gå så pokkers stærkt, må de studerende vælge noget fra. Studierelevante jobs og den tilhørende erhvervsforståelse eller det frivillige engagement i studienævnet må kvittes til fordel for studiebøger. Eksotiske praktikophold, som sjældent giver fuld merit, må droppes til fordel for den lige vej til eksamensbeviset hjemme fra kollegievæ-

Mette Serup

relset. Hastværket giver nok ikke ligefrem regeringens drømme-dimittend. Det er ikke kun regeringen, der drømmer. RUST drømmer også. På side 5 kan du læse, at Videnskabsministeriet fra næste sommer forhindrer kiropraktorstuderende i at skifte til drømmestudiet på medicin. Andre har været så heldige at finde deres drømmeuddannelse, og på side 14 kan du læse om en ph.d.-studerende, der er i gang med sit drømmeprojekt om grøn energi. Den underfundige mand Niels Skousen filosoferer på side 28 over begrebet tid og karriere, og på side 39 kan du læse første klumme fra RUSTs nye klummeskribent Magnus Pedersen, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd. Rigtig god fornøjelse!

Maja Mazor

Faste skribenter: Anne Lundbye, Grith Larsen, Kenneth Skipper. Fast fotograf: Marco Bjørslev Jensen

Mette Serup Ansv. chefredaktør

Maja Mazor Chefredaktør

Jasmina Blichert Redaktør

Anders Dall Redaktør

Niels Christian Buhl Redaktør

Emma Bech Redaktør

Forsidefoto Marco Bjørslev Jensen

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Monica Brix / www.monicabrix.com

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.sdu.dk/rust

Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk

Tryk one2one

Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Medicindrømmen slutter for kiropraktorer Hidtil har de kiropraktorstuderende på SDU haft mulighed for at bytte behandlingsbriksen ud med lægekittel og stetoskop. Det har Videnskabsministeriet nu sat en stopper for. TEKST Camilla Tolberg og Camilla Holmgaard FOTO Camilla Tolberg og Camilla Holmgaard

I undervisningslokalerne på SDU, hvor ord som ’clavikula’, ’ventrikel’ og ’cerebrum’ er mere end blot latinsk volapyk og let kan oversættes til ’kraveben’, ’mavesæk’ og ’hjerne’, sidder studerende i medicin og kiropraktik side om side. På bachelordelen har de kiropraktor- og medicinstuderende nemlig stort set de samme fag, og hidtil har det også være muligt at skifte frit mellem de to uddannelser. Men for de håbefulde kiropraktorspirer,

som til sommer sender deres ansøgning om optagelse af sted til SDU, er virkeligheden en anden. En ny bekendtgørelse fra Videnskabsministeriet betyder, at det ikke længere er muligt at skifte mellem kiropraktik og medicin. DEN LILLE FORSKEL Forskellen på en bachelor i kiropraktik og en bachelor i medicin er meget lille. Kun 30 ECTS-point adskiller de to, så SDU har ikke set et problem i at lade en kiropraktorstude-

rende flytte over til medicinstudiet efter bacheloren. »Et kort forløb med supplerende undervisning kunne hurtigt udligne den lille forskel og sikre, at den kiropraktorstuderende havde præcis, hvad der svarer til en bachelor i medicin,« siger Merete Munk, der er uddannelseschef ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på SDU. Videnskabsministeriets indgriben betyder dog, at et skifte ikke længere er muligt. Tidli-

UNIVERSITET

gere lød reglen, at der var adgang til kandidatuddannelsen i medicin, hvis den studerende besad de rette færdigheder. Det er nu lavet om, så kun studerende med en decideret bachelor i medicin kan optages. Ifølge Solvej Boesen, som er specialkonsulent i Videnskabsministeriet, har SDU tolket reglerne forkert, når de har ladet de studerende skifte mellem de to uddannelser. »Det har aldrig været vores hensigt, at de studerende skulle kunne flytte. De to uddannelser er simpelthen for forskellige til, at det giver mening,« forklarer Solvej Boesen. »Der er netop blevet lavet en præcisering af reglen, fordi ministeriet er blevet bekendt med, at SDU har givet deres bachelorer i kiropraktik en forventning om, at de kunne blive optaget på kandidatuddannelsen i medicin. Den holder bare ikke. Nu er det skåret ud i pap, så det ikke kan misforstås.«

65, som i virkeligheden hellere vil noget andet og kun går og venter, på at de kan flytte over,« mener hun. Fraflytningen havde også andre konsekvenser. »Vi optager 65 kiropraktorstuderende, fordi man fra samfundets side vurderer, at det er det, der er behov for. Hvis en stor andel af dem bliver læger, opfylder vi ikke det behov, der er for kiropraktorer,« siger hun og fortsætter: »Og samtidig optager de jo en plads for dem, som virkelig gerne ville være kiropraktor.« Hun påpeger dog samtidig, at den nye ordning kan være ødelæggende for den enkelte studerende: »Jeg synes, det er synd for de studerende, der undervejs i forløbet finder ud af, at de hellere vil være læge. Nu, hvor fleksibiliteten er væk, har de ikke mange muligheder for at følge den nyfundne drøm.«

FEJL OG FORDELE VED FRAFALD Merete Munk anerkender, at der var problemer med den gamle ordning. Den lette adgang til medicinstudiet betød, at kiropraktoruddannelsen led skade. Nogle studerende så kiropraktik som en kattelem til drømmestudiet medicin, hvis ikke det lykkedes dem at komme direkte ind på medicinstudiet. »Det er ikke godt at gå på et hold som kiropraktorstuderende, hvor der måske er ti ud af

HÅBET ER MØRKEGRØNT Håbet har dog stadig en grønlig nuance. Bliver et liv med titlen Dr. Med og en ulæselig håndskrift for tiltrækkende for en kiropraktorstuderende, er det ikke umuligt at skifte, fortæller Merete Munk. Men processen er hårdere og mere tidskrævende end tidligere. »De kiropraktorstuderende kan gå den lange vej og søge ind på bacheloruddannelsen i medicin på lige fod med alle andre. De har

den fordel, at de allerede har langt de fleste af de nødvendige fag, som de så kan søge merit for. Problemet er, at det, de mangler, kommer drypvis hen over uddannelsen, så det kan komme til at tage lang tid,« forklarer hun. På dette punkt er Solvej Boesen langt fra enig. Hun holder fast i, at forskellen mellem de to uddannelser er større end det billede, der tegnes af SDU. »Hvis de kiropraktorstuderende vil skifte over, er der så mange fag, de mangler, at de ikke er meget bedre stillet end de nye medicinere. Det er selvfølgelig universitetet, der vurderer, hvor meget de kan få merit for, men som udgangspunkt skal man simpelthen starte forfra,« siger hun. PROBLEMETS STØRRELSE Der findes ingen samlede målinger over, hvor mange der har benyttet sig af muligheden for at flytte fra kiropraktik til medicinstudiet. Men de seneste tal viser, at der i sommeren 2010 var ni bachelorer i kiropraktik, som søgte om optagelse på kandidatuddannelsen i medicin. Blandt de kiropraktorstuderende er der blandede følelser omkring ændringen. De fleste kan godt se, at det vil styrke deres studie. På den anden side virker det for mange ret uforståeligt, at man ikke kan skifte, når nu de to uddannelser virker så ens.

»Det er lidt noget pjat« Det er ikke længere muligt at skifte fra kiropraktik til medicin. En situation, som både har sine fordele og ulemper, mener kiropraktorstuderende fra SDU. TEKST Camilla Tolberg og Camilla Holmgaard

Vi kender alle spørgsmålet: »Hvad læser du så?« Et spørgsmål, som kan besvares på uendeligt mange måder. Men om svaret er »jeg læser medicin« eller »jeg læser til kiropraktor«, har ikke den store betydning. I hvert fald ikke, hvis man spørger de kiropraktorstuderende på SDU. Her flyder de to studieretninger sammen. På uddannelsens bachelordel kan de studerende følges til stort set samtlige forelæsninger. Derfor er der heller ikke fuld forståelse for, at Videnskabsministeriet nu har gjort det umuligt for kommende studerende at skifte mellem de to studieretninger. ENS UDDANNELSE – UENS MULIGHEDER »Vi har alle vores forelæsninger sammen med de medicinstuderende. Tit er forelæserne ikke engang klar over, at vi er til stede. De taler til os, som om vi alle sammen læser medicin. Undervisningen er meget rettet mod de medicinstuderende, og vi har en del fag, der efter min mening er ret irrelevante for os,« fortæller Rasmus Søgaard, der læser kiropraktik på andet semester. »Jeg synes, det er underligt, at de nye studerende ikke har mulighed for at springe fra kiropraktik til medicin, når nu de to bachelorer minder så meget om hinanden, « siger Rasmus

Søgaard, der tidligere selv har overvejet at læse medicin. Men daglige forelæsninger med 200 medicinstuderende og kun 65 kiropraktorer kan få selv den mest stålsatte kiropraktorstuderende til at vakle: »Jeg tror, at alle på et eller andet tidspunkt i løbet af uddannelsen får den tanke, at man skal flytte over. Man kan ikke undgå at blive fokuseret på det, man bliver undervist i, og eftersom de medicinske fag fylder 75 % af uddannelsen, får man øjnene op for, at det også er interessant,« forklarer Karoline Hemmsen, kiropraktorstuderende på fjerde semester. Mathilde Christensen er netop færdiguddannet og er nu i turnus som kiropraktor. Også hun stiller sig kritisk over for Videnskabsministeriets tiltag: »Det er lidt noget pjat, at man ikke kan skifte over, for det er præcis den samme uddannelse, man har. Underviserne bruger tre år på at fortælle os, hvor fedt det er at være læge, og så undrer de sig over, at man gerne vil skifte studie,« siger hun kontant. NOT ALL BAD Kritikken til trods er alle tre kiropraktorstuderende dog enige om, at det nye reglement har

sine fordele. Et problem på kiropraktoruddannelsen har været, at mange så det som en genvej til medicinstudiet. »Det gode ved den nye ordning er, at det forhindrer de studerende, som egentlig vil være læge, i at søge ind på kiropraktik. Der var for eksempel fem-seks stykker på min årgang, som søgte kiropraktik med en klar intention om at skifte til medicin senere. De have medicin som førsteprioritet og kiropraktik som nummer to. Så der var to forsøg,« forklarer Mathilde Christensen og fortsætter: »Det er pisseirriterende, men jeg havde nok også gjort det selv, hvis jeg ville være læge.« Karoline Hemmsen støtter hende: »Jeg tror egentlig, det er fint nok, at ordningen ændres nu. Så er der mere sammenhæng i, hvor mange der bliver optaget, og hvor mange der egentlig kommer ud som kiropraktorer. Hvis der er for mange, som flytter, ender det jo med, at der næsten ikke er nogen tilbage,« siger hun og tilføjer: »Man skal også lige huske, at de, der skifter over, har taget en plads fra folk, der rent faktisk gerne vil være kiropraktorer.« Hvordan ordningen bliver modtaget af de studerende, den kommer til at berøre, finder vi først ud af, når årets grønne kiropraktorspirer for første gang sætter deres ben på Gydehuttens bonede gulve til sommer.

Nye regler

Dansk fænomen

Fakta

Indtil d. 29. juni 2010 lød bekendtgørelsen fra videnskabsministeriet:

Det er et enestående dansk fænomen, at de studerende i kiropraktik (klinisk biomekanik) og medicin læser sammen. Ifølge universitetet og de studerende medvirker det til faglig respekt og forståelse mellem læger og kiropraktorer. Det har desuden gjort, at kiropraktikken i dag er en profession sidestillet med medicin.

De kiropraktorstuderende har hidtil haft flere måder at skifte til medicinstudiet på: • Med en bachelorgrad i kiropraktik (klinisk biomekanik) kunne man søge direkte ind på medicinstudiets kandidatdel. • Det har også været muligt for kiropraktorstuderende i løbet af bacheloruddannelsen at søge om overflytning til medicinstudiet, hvis de har haft lægelige årsag til ikke at kunne blive kiropraktor (f.eks. hvis de ikke fysisk har kunnet klare fagets mange håndgreb). Hvis man vil skifte fra kiropraktik til medicin fremover, må man søge ind på medicinstudiets bachelor og, såfremt man bliver optaget, søge merit for alle sine fag.

»Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen [i medicin] er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i medicin« Siden d. 29. juni 2010 har bekendtgørelsen lydt: »Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse i medicin…«

Sammenlæsningen er mulig, fordi de to uddannelser har behov for samme indgående viden og forståelse af menneskekroppens opbygning og funktion.

UNIVERSITET

Vil du med på halalcrawl? TEKST Maja Mazor FOTO Niels Christian Buhl

DER FINDES ALTERNATIVER TIL RUSTUR OG FREDAGSBAR. MUSLIMSK STUDENTER UNION PÅ SYDDANSK UNIVERSITET I ODENSE ER ET AF DEM. DE TILBYDER HALALCRAWL I STEDET FOR RUSTUR, ET INDBLIK I MUSLIMERNES FASTEMÅNED RAMADAN OG FÆLLESSPISNING I STEDET FOR FREDAGSFADØL. Lige neden under den lille kantine på Syddansk Universitet i Odense, under fredagsbaren og under Gydehutten, er der stille. Helt stille. Vi befinder os i lokale Ø3-507b-0 – ’Rum til fordybelse’. Et lille firkantet rum med beige gulvtæppe og lange, gule gardiner for vinduerne. Man skal tale dæmpet, og kondiskoene skal stilles i den lille gang. Her er plads til, at muslimer kan bede deres daglige bønner, men her er også plads til, at man kan sidde helt stille og koncentreret med sin ’lovsamling i erhvervsret’. Det er Aiman Abaza, som er formand for Muslimsk Studenter Union (MSU) på Syddansk Universitet, der viser RUST rummet. »Fordybelsesrummet betyder meget for mig. Det, at jeg har mulighed for at bede på universitet, får mig til at slappe af,« forklarer han og fortsætter: »Jeg synes, at det er rigtig, rigtig stort af universitetet, at vi har mulighed for det her rum. Det betyder rigtig meget. Samtidig er det godt, at rummet er åbent for alle. Det betyder, at alle kan komme og se, hvad her foregår og spørge ind til det, de ser. Det er med til at skabe åbenhed om vores

organisation og det at være muslim i Danmark.« MSU ÅBNER FOR RAMADANFESTEN Åbenhed på universitetet og i samfundet er lige netop noget af det, som Aiman Abaza kæmper for med MSU. Siden 2006 har MSU arrangeret foredrag, debatter og hygge – alt sammen med baggrund i den muslimske verden. En af MSU’s helt store succeser har været at forklare SDU’s studerende om fejring af den muslimske fastemåned, Ramadan. Ved denne højtid må muslimer først spise, når mørket har invaderet himlen. Til Ramadaneventen bød MSU først på foredrag om højtiden, og når solen var kysset godnat, blev der budt på åben festmiddag for alle. »Arrangementet har helt bestemt været med til at skabe en større forståelse. Lige så snart vi åbner dørene for alle, og det gør vi faktisk ved alle vores arrangementer, så skaber vi en større åbenhed. Det er et af vores formål – at skabe forståelse og åbenhed,« fastslår Aiman Abaza og understeger: »Mus-

limsk Studenter Union er ikke kun for muslimer, alle kan være med – også i bestyrelsen.« Han håber på, at fremtiden byder på flere ikke-muslimer til deres arrangementer, selvom han godt ved, at det bliver en udfordring at få endnu flere ikke-muslimer til at dukke op til MSU’s arrangementer, hvis temaerne signalerer islam. Derimod bliver auditorierne fyldt godt op, når krigen slår knuder i Afghanistan, eller debatten går på temaer, der som sådan ikke er muslimske. HALAL-CRAWL I ODENSE Aiman Abaza og RUST forlader ’Rum til fordybelse’ og træder ind i den nu tirsdagstomme fredagsbar. Aiman Abaza har besøgt fredagsbaren før, men det var ikke noget for ham. »Fredagsbaren er ikke et sted, jeg kommer, men det er ganske fint for dem, der har lyst til at tage til fredagsbar. Det er nok her, MSU kan tilbyde andre alternativer,« siger Aiman Abaza. ikke alle drikker alkohol og synes, at det er nødvendigt for et godt og hyggeligt arrangement. Alle MSU’s tiltag er alkoholfrie, og mange søger netop mod organisationen for at finde et socialt fællesskab, som ikke nødvendigvis betyder håndlunkne Gulddamer om fredagen. Rusture og fuldskabseskapader er ofte fælles-nævnere. Derfor forklarer Aiman Abaza, at MSU prøvede sig med et alternativ til rustur uden alkoholprocenter: halalcrawl. Der mødte dog ikke så mange op som forventet, men det skræmmer ikke MSU, så Aiman Abaza tror, at de forsøger en gang til med halalcrawl. Ved halalcrawl-eventen lejede MSU en bus og cruisede rundt i Odenses gader. De viste byens moskeer, rådhuset og et par halalslagtere til de nytilkomne muslimske odenseanere. MSU inviterer tit til fællesspisning, hvor venskaber og netværk bliver essensen. Det skal være hyggeligt og sjovt, fortæller Aiman Abaza og fortsætter: »Man kan helt bestemt have det sjovt uden alkohol, så skal der bare nogle andre forhold til. Ingen af vores arrangementer inkluderer alkohol, og de fungerer jo helt fint.« FAGLIGE FOREDRAG TILTRÆKKER FOLK Når MSU arrangerer fællesspisning, dukker cirka 50-60 studerende op. Det er hovedsagligt studerende med en muslimsk baggrund,

men når menuen står på debat og foredrag, så møder over dobbelt så mange op med alle former for etnisk oprindelse. Vi har lagt fredagsbaren bag os og i stedet åbnet døren ind til et af SDU’s mange auditorier. Aiman Abaza forklarer, at auditorierne også betyder meget for MSU’s liv. De danner rammen om mange af de mere faglige arrangementer, og det betyder meget, at de kan låne dem af SDU. I det hele taget oplever Aiman Abaza stor opbakning og forståelse fra ledelsens side, der støtter MSU’s events økonomisk, og som også har stillet et kontor til rådighed for dem, som de kan afholde bestyrelsesmøder i. »Det er dejligt, at ledelsen godt kan se, at der er et gavnligt formål med de ting, vi laver. Det er stort, at Muslimsk Studenter Union eksisterer«, siger han. Aiman Abaza møder personligt ikke mange fordomme og slet ikke på SDU, som han synes er open-minded og en mulig vej til at styrke integrationen i Danmark. Organisationen oplever i dag heller ikke meget modgang. Da den startede i 2006 havde flere svært ved at forstå, hvorfor man skulle lave en muslimsk gruppe. Kunne gruppen ikke være etnisk i stedet? Men Aiman Abaza forklarer, at der er et behov for MSU. Han har tit oplevet, at studerende har søgt efter en gruppe som MSU og efterfølgende er blevet aktive deltagere. »Samtidig er der også et behov for at kunne debattere nogle emner fra den muslimske verden, som kan afmystificere nogle af de ting, resten af SDU’s studerende måske går med om danske muslimer. Men det går helt klart begge veje, og det kan være med til at ruste alle til samfundets forskellige kulturer,« forklarer han og slutter: »Jeg håber, at islam og muslimer bliver

en naturlig del af det danske samfund, og at Muslimsk Studenter Union kan være med til at gøre noget for det.«

Klokken nærmer sig 15.23. Aiman Abaza går mod ’Rum til fordybelse’, som skal besøges til endnu en af dagens bønner.

UNIVERSITET

VEJEN TIL DRØMMEUDDANNELSEN SNØRKLER SIG HØRER DU TIL EN AF DEM, DER HAR BRUG FOR BETÆNKNINGSTID OG OMVALG I JAGTEN PÅ DRØMMEUDDANNELSEN, KAN VEJEN TIL DIN UDDANNELSE BLIVE BÅDE LANG, BESVÆRLIG OG DYR. NOGLE RISIKERER AT DRØMMEN DRUKNER I REGLER OG BESTEMMELSER. TEKST Emma Bech FOTO Stock-xchng

Lyder ord som brugerbetaling, 3.-gangsreglen og SU-klip som politisk volapyk i dine ører, så er du nok en af de heldige, som er landet på den helt rigtige uddannelse i første forsøg. Men studerende, som skifter uddannelse, møder ofte en mur af politiske regler. Det kan gøre det svært at manøvrere sig igennem til den endelige drømmeuddannelse. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen, stiller sig kritisk over for regeringens regler om studieskift. »Det er jo absurd, at vi har en regering, der ønsker at gøre det mere fleksibelt for unge at vælge studie, og som mener, at flere skal tage en lang uddannelse, men som samtidig har et system, som gør, at man blandt andet skal betale for at tage en kandidat,« siger han. Han oplever ofte, at de studerende er så bekymrede over, om de kan nå at vælge om eller få SU igennem hele uddannelsen, at motivationen for deres studie og fremtid bliver begravet i regler og bekymringer. Han synes, at udviklingen er både ærgerlig og problematisk. Rune Heidemann Jensen hører til gruppen af studerende med flere studier bag sig. Tredje gang blev lykkens gang, og nu læser han dansk med journalistik som tilvalg på SDU. »Uden de mange studieskift var jeg nok ikke endt, hvor jeg er i dag. Hvis jeg ikke havde fået lov til at vælge om, havde jeg nok bare taget den lette løsning med at droppe uddannelse helt, ellers så havde jeg fortsat på en uddannelse, som ikke sagde mig noget,« siger Rune Heidemann Jensen. DRØMMEN DELER SIG Uden motivation og kærlighed til uddannelsen er det umuligt at gennemføre flere års forelæsning. Det mener studievejleder ved Syddansk Universitet Rune Lauridsen. Men han mener samtidig, at kærligheden til et studie ikke kun findes i én drømmeuddannel-

se. Han tror på, at den brogede mod drømmeuddannelsen deler sig i flere veje og giver den studerende flere valg, hvis de skulle løbe ind i en politisk mur af SU og KOTansøgninger. »Jeg føler ikke, at systemet modarbejder studieskift. Men der vil altid være nogle studerende i særlige situationer, som løber panden mod en mur. Her ser jeg det som studievejlederens fremmeste opgave at hjælpe den studerende frem til det langsigtede mål uden at spilde tiden på regler, som ikke står til at ændre,« siger Rune Lauridsen. SU ELLER EJ Nye SU-regler, studieskift og hurtig gennemført uddannelse er hovedemnerne på forhandlingsbordet, når den siddende regering diskuterer deres nye SUpakke. Et af SU-forslagene blandt mange går ud på, at studerende i fremtiden kun skal modtage SU i den tid, deres studie er normeret til. Med andre ord ender du uden SU, hvis du ikke rammer drømmeuddannelsen i første hug. Til det forslag siger formanden for

sti

Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen, at forslaget kan skade mere end det gavner. Ved at ændre på SU’en piller regeringen ved de studerendes mulighed for at gennemføre deres uddannelse, mener Magnus Pedersen. »Forslaget vil betyde, at der er nogle studerende, der ikke vil kunne få den økonomiske støtte, de har brug for. De bliver i stedet nødt til at arbejde ved siden af. Vi ved allerede, at noget af det, der skaber forsinkelse, er studiejobs. Det kan ende med, at man bliver endnu mere forsinket, hvis man ikke har SU for et ekstra år. Jeg synes, at man rammer helt ved siden af, for SU’en sikrer, at alle kan tage en uddannelse i Danmark,« siger Magnus Pedersen. Gratis uddannelse og SU er en gave og et privilegium for de danske studerende og koster statskassen milliarder. Det mener Venstres uddannelsesordfører, Anne Mette W. Christiansen. Hun synes derfor kun, at regeringens nye SU-pakke er rimelig. Det er kun forventeligt, at man fastsætter nogle regler for, hvor mange gange man må skifte uddannelse, og hvor lang tid det må tage, siger Anne Mette W. Christiansen. I øjeblikket vender staten hver en øre for at finde de 80 milliarder kroner, som mangler. Uddan-

nelsesordføreren mener derfor kun, at det er fair, at det er de unge og raske, der må undvære lidt til bankkontoen. »Det er fair nok at tage fejl én gang. Men tredje gang, så synes jeg faktisk, at vi er ude i, at de videregående uddannelser bliver til en udsalgsbar. Vi har ingen uddannelser i Danmark, som er så elendige, at man ikke kan komme igennem og leve med høj livskvalitet, selvom man ikke lige endte der, hvor man drømte om,« siger Anne Mette W. Christiansen.

kan udformes bedre. Ifølge ham kunne systemet virke bedre, hvis man i endnu højere grad inkluderede personlig samtale i optagelsesprocessen. Ved hjælp af personlig samtale bliver de studerende mere end et nummer på en KOT-ansøgning, og det vil blive nemmere at skille SU-ryttere fra unge med et brændende ønske.

FAKTA: MOTIVATIONEN ER STØRST HOS KVOTE 2-STUDERENDE 12-taller på stribe, direkte start på universitetet og mange timers forelæsning har vist sig at være en potentiel farlig kombination. Et nyt ph.d.-projekt foretaget på Syddansk Universitet viser nemlig, at kvote 1-studerende har dobbelt så stor risiko for at droppe ud i forhold til studerende optaget gennem kvote 2. Det er dokumenteret, at de fleste kvote 2-studerende har haft et eller flere år ude i den store verden, inden de påbegynder deres videregående uddannelse. Studievejleder Rune Lauridsen synes, at resultatet af undersøgelsen tydeligt viser, hvordan regeringens regler og forslag om studieskift og hurtigt gennemførte studier

• Vil man overflytte sin uddannelse til et andet universitet, skal man have bestået 60 ECTSpoints fra den uddannelse, man kommer fra. • 3.-gangsreglen: Hvis du vil starte på en ny uddannelse for tredje gang, kommer du bagerst i køen og skal søge om dispensation for at få lov til at søge. • 80% af de bachelorstuderende, der dropper deres uddannelse, fortsætter på en anden. • 37 % af dem, der starter på landets universiteter, skifter studie. • SU-klippekort: Når du starter på en videregående uddannelse, får du tildelt et SU-klippekort, som indeholder klip svarende til din uddannelses normerede tid. Du får tildelt 12 ekstra klip, som svarer til et års ekstra uddannelse.

UNIVERSITET

RUSTOGRAMMER TEKST Mette Serup

SDU GOES MOBILE Du skal aldrig mere febrilsk sidde i toget eller i teateret og længes efter Blackboard. For nu kan du tjekke skemaændringer, modtage beskeder og læse kursusmateriale via din smartphone. I Skandinavien er Syddansk Universitet det første universitet, der har gjort det muligt at bruge e-læringsplatformen fra en mobiltelefon. E-læringsenheden på SDU håber, at det nye tiltag vil give de studerende mere frihed og fleksibilitet. Det er studerende på SDU’s campus i Sønderborg, der har været med til at teste den første udgave af Blackboard Mobile Learn. Applikationen kan hentes i Apples app store eller på Android market. 7 NYE UDDANNELSER PÅ SDU Til september 2011 byder Syddansk Universitet studerende velkomne på syv helt nye uddannelser. Vækker kombinationen af pædagogik og kultur din interesse, kan du blive bachelor i interkulturel pædagogik kombineret med enten arabisk eller dansk som andetsprog. Har du mod på at forske i nye alternative energikilder, kan du blive civilingeniør i energiteknologi. Har du allerede en bachelor, byder SDU også på de helt nye kandidatfag negot i kinesisk, fysioterapi. cand.soc. i international sikkerhed og folkeret samt cand.ling.merc. i kommunikationsdesign.

KOLDING FÅR GRØNT UNIVERSITET Danmarks første miljørigtige universitet åbner i Kolding. Den nye bygning vil bruge 40 % mindre energi end traditionelle byggerier og forventes klar i 2013. »Det nye universitetsbyggeri skal være med til at tiltrække flere dygtige studerende og forskere, der kan skabe vækst i byen og i Syddanmark. Byggeriet bliver med sin trekantede facon og solceller på taget et af de mest energibesparende uddannelsesbyggerier. Der er derfor rigtig god grund til at være glad i dag, hvor alt det officielle nu er på plads,« sagde videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. Universitetet er tegnet af Henning Larsen Architects, og det bliver det første større undervisningsbyggeri i Danmark i lavenergiklasse 2015. KVOTE-2 STUDERENDE STYRER Læser din allerbedste og livsnødvendige kammerat medicin, bør du krydse fingre for, at han har søgt optagelse gennem kvote 2. For på Syddansk Universitet har medicinstuderende på kvote 1 næsten dobbelt så stor risiko for at droppe ud i forhold til dem optaget på kvote 2. Det viser et nyt ph.d.-projekt fra SDU, som har undersøgt 1.544 medicinstuderende, der er optaget på studiet i 2002-2007 og fordeler sig ligeligt mellem kvote 1 og 2. Ifølge Lotte Dyhrberg O’Neill, der står bag ph.d.-projektet, er konklusionen, at motivationen er langt vigtigere end en stribe 12-taller, når studerende skal gennemføre studiet.

1. april kl. 20.00

15. april kl. 21.00

Supercharger

Burhan G Cancer Bats(CA) Los Lobos(US)

2. april kl. 21.00

19. april kl. 20.00

Queen Machine 6. april kl. 20.00

27. april kl. 20.00

The Haunted(SE) 7. april kl. 20.00

29. april kl. 21.00

Pink Floyd Project

Outlandish

8. april kl. 21.00

30. april kl. 21.00

Nasty Rave

Illdisposed + The Burning

14. april kl. 21.00

13. maj. kl. 21.00

Turboweekend

Baby Woodrose

1. april kl. 21.00

13. april kl. 20.00

Mikael Wiehe(SE)

Dana LaCroix(CAN)

2. april kl. 21.00

15. april kl. 21.00

Petter Wettre Trio(NO)

Tournesol

6. april kl. 20.00

16. april kl. 21.00

Songwriters Circle

The Raiders

7. april kl. 20.00

19. april kl. 20.00

Darren Siegesmund(CAN)

UNIVERSITET

April

Magic Slim(US)

8. april kl. 21.00

20. april kl. 20.00

Offpiste Gurus

Jesper Gruschy

9. april kl. 21.00

27. april kl. 20.00

Rasmus Nøhr

Marc Ducret(FR)

28. april kl. 20.00

Alain Apaloo 29. april kl. 21.00

Mikkel Ploug Group 30. april kl. 21.00

Indian Summer 2. maj. kl. 20.00

Curtis Stigers(US) 7. maj kl. 21.00

Bernhoft(NO) Hver mandag

Jam

Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

MARITIM DRØM SØSAT PÅ PARKERINGSPLADS GLAS, BETON OG GRÅT I GRÅT. MÆRSK MC-KINNEY MØLLER INSTITUTTET VED SDU I ODENSE ER ULIDELIGT ANONYMT. MEN VOVER MAN SIG IND PÅ SVALEGANGENE MED UNDERLAG AF SKIBSPLANKER, FORNEMMES EN DUFT AF SALTVAND OG MARITIME TANKER. HER MØDTE RUST LARS LINDEGAARD MIKKELSEN TIL EN SNAK OM AT FARVE OLIEINDUSTRIEN GRØNNERE. TEKST Kenneth Skipper FOTO DONG Energy E&P

For to år siden kørte Lars Lindegaard Mikkelsen i Harald Nyborg. Her mødte han en tidligere medstuderende på parkeringspladsen. Vennen havde fået arbejde i olieindustrien. Fælles fortid, brainstorming over en kop kaffe og ønsket om maritim forskning gjorde udslaget. Lars Lindegaard Mikkelsen kom hjem med den første vigtige brik til det projekt, han havde gået og drømt om. Et erhvervs-ph.d.-projekt, der skal reducere olieindustriens forbrug af energi. Projektet har lige siden kastet den sønderjyske maskinmester og civilingeniør ud på dybt vand. I bogstaveligste forstand. »Mavefornemmelsen er god,« fortæller Lars Lindegaard Mikkelsen og tilføjer, at olieindustrien har brug for hans software, som skal sidde i en computer i olieplatformenes serverrum. »Andre ser på, hvad de kan bidrage med af hardware. Og hvordan man eksempelvis kan designe pumper. Jeg ser derimod på, hvad vi kan gøre rent softwaremæssigt for at lave energioptimering,« forklarer han. Lars Lindegaard Mikkelsen arbejder på at opfinde et stykke software, der kan hjælpe olieselskaberne med at reducere forbruget af energi

ved olieproduktion. Og potentialet er kæmpestort, vurderer han. Det er nemlig svært for folkene ude på olieplatformene og folkene inde på land at have fokus alle steder, når det store sugerør henter en suppe af olie, gas og vand op fra sandstenslaget et par kilometer under havoverfladen. »Derfor vil jeg lave et system, der har fokus alle steder på én gang,« fortæller han. Udfordringer under vand i sidste ende er det udfordringerne to kilometer under havoverfladen, det hele handler om. Og for at illustrere den del finder Lars Lindegaard Mikkelsen en cylinderformet sten frem fra skrivebordsskuffen. Ved både første og andet øjekast ligner stenen en hvilken som helst anden cylinderformet sten. Men den er mere end det. Den er nemlig boret op af undergrunden et sted i den danske del af Nordsøen, hvor DONG Energy E&P opererer. Åbenlyst fascineret af naturens egne konstruktioner lægger Lars Lindegaard Mikkelsen sig hen over sit firkantede mødebord og peger på de uendeligt fine porer i sandstenens struktur. »Mange er af den opfattelse, at der ligger en stor lomme eller grotte af olie og gas dernede.

Men nej. Olien er inde i de små porer dér,« fortæller han og forklarer, at olien ikke bare vælter op af Nordsøens undergrund ved egen kraft. »Det er nødvendigt at pumpe vand og gas ind i den ene ende af oliefeltets reservoir for at få olie ud i den anden ende.« Den øvelse koster så meget energi og så mange penge, at Lars Lindegaard Mikkelsen har sat sig for at finde løsningen på, hvordan den del bliver mere miljøvenlig og rentabel. Om det lykkes for den sønderjyske maskinmester og civilingeniør at sejre under havoverfladen, må tiden vise. Foreløbig står han over for sit andet år som erhvervsph.d.-studerende. Et år, hvor han regner med at få de første prototyper af sin abstrakte software i spil. Tredje og sidste år skal bruges på feltforsøg og på at sammenlægge empirien bag det hele. Sidste øvelse for Lars Lindegaard Mikkelsen er at forsvare sit projekt over for et internationalt bedømmelsesudvalg. Efter det håber den sønderjyske maskinmester og civilingeniør på, at han kan være med til at farve olieindustrien lidt grønnere.

FAKTA

UNIVERSITET

Lars Lindegaard Mikkelsens erhvervsph.d.-projekt er finansieret af DONG Energy E&P. Han har været i gang i et år nu og tilbringer sin arbejdstid fifty-fifty på universitetet og på DONGs adresse. Den helt store drøm for Lars Lindegaard Mikkelsen er at se sin software i brug på DONGs næste platform i Hejre-feltet, som ligger i den danske del af Nordsøen. Platformen skal stå klar i 2015.

SDU SÆTTER STUDERENDE I CENTRUM

FAKTA

er essentielt for et godt Som Neil Armuniversitet. Vi tror, at strong, der satte projekt ’De Studerende kursen mod månen, i Centrum’ vil forbedre sender ledelsen på SDU som uddannelsesSyddansk Universitet institution. Det kræver nu projekt ’De Studog, at der bliver lyttet derende i Centrum’ til de studerende, og at ud i verdensrummet der afsættes nok penge med Dina Andertil at få lavet nogle sen som kaptajn og mærkbare forbedringer projektleder. Et proi vores hverdag som stujekt, der skal gøre derende,« siger Nikolaj det endnu bedre at Ellekjær. være studerende på DET SKAL VÆRE SLUT MED AT FØLE, AT FORELÆSNINDina Andersen SDU. Ambitionerne GEN FOREGÅR PÅ LATIN, OG AT DIN UNDERVISER BLEV frygter på ingen måde, er store. Ledelsen at målene for projektet ønsker, at det skal UNDFANGET AF RUMVÆSNER. SYDDANSK UNIVERSIdrukner i flotte tiltag, være inspirerende og TET SÆT TER MED ET NYT PROJEKT DE STUDERENDE I fokusgrupper og akademotiverende at læse miske fraser. Hun forpå SDU. Men hvorCENTRUM. DET SKAL GØRE SDU TIL ET UNIVERSITET, klarer, at hvis Syddansk for er SDU nødt til SOM ER ATTRAKTIVT AT STUDERE PÅ. Universitet fortsat skal at afsætte penge og være troværdigt og nymandskab til projekskabende, så bliver de tet? RUST spurgte TEKST Maja Mazor nødt til at opfylde proprojektleder på ’De jektets mål om at skabe Studerende i Cenet godt studiemiljø. Eltrum’ Dina Andersen: lers risikerer universitetet og ikke mindst ledelsen at skade deres og uni»Syddansk Universitet har i højere grad brug for, at den studerende versitetets image. Men ledelsen kan ikke flyve projektet til mål alene. får en endnu bedre oplevelse af SDU, hvis universitetet vil fastholde »Selvfølgelig skal der ledelsesbeslutninger til, hvis der skal ske nogle dem, der allerede går her, og trække nye studerende til. Hvis de stukonkrete tiltag med en synlig forskel – koste hvad det vil. Men der er derende ikke trives på SDU, vil der ikke blive ved med at være noget det lige så vigtigt, at der er nogle mennesker med i projektet, som har universitet.« deres daglige gang ude i studiemiljøerne på alle SDU’s campusser. De ’De Studerende i Centrum’ betyder, at du som studerende nu for skal tage ejerskab for projektet og sætte den studerende i centrum. Det alvor kan få indflydelse på din uddannelse og din hverdag på SDU. gælder både administrationens personale og underviserne,« siger Dina Blackboard skal ikke gøre dig til et nervevrag, der skal være ordentlig Andersen. hjælp at hente på kontorerne, og dine undervisere skal være inden for pædagogisk rækkevidde. Men det betyder ikke, at du bare kan spænde DE FEM ARBEJDSGRUPPER sikkerhedsselen, lyne rumdragten, læne dig godt tilbage og stå ud, når For at skyde projektet til vejrs er fem arbejdsgrupper nedsat, som hver projektet rammer månen. har et bestemt fokuspunkt: it, et godt studie- og læringsmiljø, studievej»Det er klart, at de studerende også selv skal gøre noget. Det, uniledning, en værdibaseret indsats og et godt fysisk samt socialt miljø. Alle versitetet kan tilbyde, er undervisning og muligheden for at lære. Men sammen nedsat i jagten på verdens bedste universitet. I hver arbejdsder er ingen læring, hvis de studerende ikke vælger at lære. Det er dem, gruppe sidder en gruppe specielt udvalgte og engagerede SDU-ansatte der skal være de aktive brikker, for det er de studerende, der skal lære,« sammen med to studerende. Sammen skal de komme med input til, forklarer Dina Andersen. hvordan de studerende rent faktisk kommer i centrum, så projektet ikke ender i en fjern galakse. De studerende i arbejdsgrupperne skal skabe SDU TROR PÅ HANDLING debat mellem SDU’s studerende og huske på, at de studerende rent Hun tror på, at de studerende i første omgang kan forvente, at de bliver faktisk bliver hørt. hørt, hvis de deltager aktivt i projektet ved at byde ind med gode histoKlar, parat, start – nu er du i centrum! Så husk det, næste gang interrier fra deres studier eller gør opmærksom på, hvad de kunne tænke sig nettet ikke fungerer, administrationen bøvler, eller din underviser taler at ændre. Det næste, de kan forvente, er et bedre lærings- og studiemiljø, uddyber Dina Andersen og fortsætter: bornholmsk med finsk-akademisk dialekt. »De har lov til at forvente, at det sker, for det er målet.« Syddanske Studerende og deres formand Nikolaj Ellekjær tror også Hvis du har lyst til at påvirke projektet så deltag i debatter på på projektet, men påpeger samtidig, hvor vigtigt det er, at der bliver lyt’De Studerende i Centrums’ webside, eller hiv fat i Syddanske tet til de studerende. Studerende: »Vi er som udgangspunkt positive over for, at ledelsen nu har erwww.destuderendeicentrum.dk kendt, at uddannelse og derigennem den enkelte studerendes forhold

UNIVERSITET

r, vert å ten h dens s æ n ed ver dt ør jeg lge m Det g li ø . f e n n ka alting træ n r g a e o m r d å e lige i vor af st ports . Men au, h s e r e å v e m i n n r i m a at ko lger m ste p lde et de sid også forfø tid til at opretho n e n a e l g i p e t t opped eg svært på eli var de d at j er, st t t e g r e e a ø m d d e b u d g r t r i b e s d å n re af fe ampu samti ar væ vintre oard p c , n h b t e e e e f g d g t r t l n i o b i u o s . k s n tn kø er et af Univer ed et I slu i verde med de ind et er marks dsurf k m d n n s i e a m n k t i w D a o r s d p her n le r dt ed yd bagage så, en lille e gange, fo træner jeg s run reesty er nu på S for m d p f n u r å e C h til r t ld ng te eg Jeg stude ormal n igen er ma r er j i Wor rdbag, fyld e g e h elite. N r e ø h . e J t g l e g i . m a r t edes g delt n boa bage et hje den. O eg har væ anderl J mål o inierne i mi ed mod vin it and d og så til . m g v o a m h e o t ø k ætte s s ne e kan s drømm kastede bi en må ånden og af ribisk e t d a h k n r c k g i a e v o t t g l e e d ef g har ha rn en Så je aire i t pige tranden. Je lomm føles her i n a i o t e , e n r B n d e e æ on på s betyd ng, og jeg blot tr tore ø diktaf d vind r dem e. km2 s l windsurfi e o l d a G 0 a k åtte l 9 . s r 2 d e edr jeg m e ti eft i år b e ti kun k t g k t n u s o y e e d d t g , e l m e i rne vis e s t, sb ikke m ejer godt t æk, h v i øre g først m åre orld Cup. t v l verden e o e t d r e s r e d v r e g s åned de mi og je å blive ebøger. De d vind er W e blæ tre m godt, al hol i isk go lipklappern hver dag. S k d år der r t s u n å s t g , g a s r t e t g en e n k e – .J de har je somm r været fa og at dbragt ægten dagen , men e U , v g r d D m n m e i u v S n e o a o d r æ sum på gå nge til Der h grund ers tr Elite er pen u. å år de m s tre ga ser af tid k i p n t s æ , t l o n r e t a m å y g n e h Sydd mas træne med o t studere med fl rt efter f deres ennem r jeg er der jl separat ø a e unnet G , k g k e d l d . t d n ø r u i e n v f i o begy derf erse e er stud er ret og så rer ikk dsurf kunne t med pus, eg tit r g j m e o i j a p d Når d f mine win c r ide mo t s l a o å n f t , i p l d i t m e o t l to a kan g inere jemm pecie nden ckene sende få tri g. Jeg diet, s unne komb sker h den var gru n t u r a fi t e r s å d v u p l k e t kan ds vad re og med s glad for at ne. De igt ed win tig fokuse om, h d ordning, g å m g v i n r m e n g rl ig r o ee kan ri morge er sæ er rigt er opdatere år all igtig g n r n t a m e , n o d m f e a t af is ig så er ,d nogle tricks ange år, hv ndet, lt tidl d a a buddy al vis. Det e v . e y r m å n m r o p o f g e e n på d e d lk ft rm tarter lig gla r nogl fer o em og nge fo ere og fyre e e r s d på no a l k l u e r d m e i r s e v v r å m r jeg ånede surf og jeg ikke s g hero e sig Det e ere m r der r nu, andre n mål elig da e e fl a d e h k n d k d i i r t n s i m d e e l t n n En a s me – fak På de ele tid r træ den ga trick te, de ingen. man h i e t n l v i y i gade. e d æ g n r r s o t t å gen nkelt gs d, f ngen re e i e o t fi æ n r l e e e d u t d m tår f m si nds id a står a markedet s d på sa til at e af wi lang t t b l d t e e n d m f e r e r g by pe or no asta m årdt o dt. en st Hoved er, og i su p tage e h . r d e e r d n e i r n v u jer år r kk Det . De stra r ker jeg på ikke e irbuti stra h k nter. n k e svært r e e e e r v n r d v u e l u n r onk lte so sig se et, nå vi tage – og så tæ mine k esse å meg et par enke r – så må r s e p m e e k d m å r og ker ik t hje et he den m her s estaurante ge har vær dielive u g t o odt. s , e i r l l om lil igtig g ke igt t r l t k d i e e i t l g g r e a e e g d i s r r m ved ed va der m I har Øen e er man ho åden m ér. Det min åber, b h d g s n i e v fi J n Her me, h ned! terma n går ne tom te studen e l r e o d s l y ) h æg , inden gang ; up på træne kstra g e ketch o n e d u mme g må derhje , og je n e g i vinden kalder se, u n paradi Lige s r e f a sur ner fr s l i h Varme er Kessl Xenia

ST U R a Aloh

UNIVERSITET

NICHESTUDIER HITTER HOS STUDERENDE SMÅ-STUDIER TILTRÆKKER FLERE OG FLERE STUDERENDE PÅ SYDDANSK UNIVERSITET. KARRIEREEKSPERT OPFORDRER STUDERENDE TIL GRUNDIGT AT GENNEMTÆNKE VALGET.

TEKST Grith Larsen

Et stigende antal studerende sætter kryds ved et nichefag på ansøgningsskemaet, når de skal vælge uddannelse. Det fortæller Per Andersen, der er studiechef på Syddansk Universitet. Selvom antallet af studerende på nichestudier som latin, robotteknologi og arabisk er stigende, understreger karriereekspert Susanne Hoeck, at de studerende skal tænke sig godt om, inden de endeligt vælger en nicheuddannelse. »Det er rigtig godt at være specialiseret på et område, men det kræver stadig, at der er et behov for det ude på arbejdsmarkedet,« siger hun og understreger, at de, der vælger en nicheuddannelse, skal være sikre på, at det er det eneste, de vil læse: »Man skal tro på sig selv og på, at man har evner inden for det område, så skal det nok kunne lade sig gøre, men man vælger ikke en sikker tilværelse.« Der er endnu ikke lavet en undersøgelse, der har kortlagt grundene til, hvorfor nogle vælger nichestudier. Men Katrin Hjort, der er professor i pædagogik og uddannelsesforskning ved Syddansk Universitet, har nogle bud på, hvorfor nogle studerende vælger små-studierne frem for eksempelvis jura, dansk og medicin, der hvert år er blandt topscorerne over de mest søgte studier. »Man vælger et nichestudie ud fra en særlig interesse,« siger uddannelsesforskeren og tilføjer: »Man kan have nogle særlige kulturelle og sproglige forudsætninger for at vælge det.« ENGAGEMENT ER ALTAFGØRENDE I øjeblikket er flere danske studerende begyndt

at lære om kinesiske bogstaver, tibetansk historie og fiskeriforetagender, men bunken med nichestudier varierer fra år til år, afhængigt af hvad der er populært og hypet i medierne. »Da Muren (Berlinmuren, red.) faldt, blev en række nye fag meget populære, og samme tendens sker nu, hvor der er meget opmærksomhed på Kina,« forklarer Katrin Hjort. Nicheuddannelserne har ikke en særlig stor pengetank bag sig, men til gengæld kan nichestudierne tilbyde andet, end hvad de begrænsede økonomiske ressourcer tilbyder: »Man kan håbe på, at de nichestuderende kommer ind i et studiemiljø, hvor deres medstuderende også har en seriøs og dybtgående interesse i faget. Det er altid en kæmpe fordel at læse sammen med nogle, der er ligeså engagerede som en selv. Det bliver man bedre af.« Og netop engagementet er vigtigt for at gennemføre sådan et studie. Katrin Hjort tror, at de nichestuderende er mere dedikerede til deres

EKSEMPLER PÅ NICHESTUDIER

UNIVERSITET

Eskimologi, Københavns Universitet Hebraisk, Københavns Universitet Indianske sprog og kulturer, Københavns Universitet Brasilianske studier, Aarhus Universitet Middelalder- og renæssancearkæologi, Aarhus Universitet Fiskeriteknologi, Aalborg Universitet

fag, og at interessen for faget vejer tungere end mulighederne for at få job efterfølgende: »Der skal være en dedikation og motivation for, at man gennemfører et nichestudie.« Men ifølge Susanne Hoeck er interessen ikke nok. En god formidlingsevne kan nemlig være altafgørende for at sikre sig karrieremuligheder, når nichestuderende får deres eksamensbevis i hånden. Derfor anbefaler karriereeksperten, at man har en overordnet målsætning med sit uddannelsesvalg, inden man udfylder sit ansøgningsskema: »Man skal gøre sig langsigtede overvejelser, inden man tager beslutningen.« FLERE NICHESTUDIER PÅ VEJ TIL SDU Faktisk er endnu flere nicheuddannelser på direktionen på Syddansk Universitets tegnebræt. Det fortæller studiechef Per Andersen: »Der er hele tiden løbende overvejelser på fakulteterne om nye studier.« Han pointerer dog, at nogle nicheuddannelser bliver skrottet eller ommodeleret, hvis de er for snævre. »Hvis direktionen synes, studierne er alt for nicheprægede, så kan faget bliver integreret i en af de større uddannelser som et valgfag eller et kursus. Man skal ikke bare lave nye uddannelser for at lave uddannelser,« siger han. Direktionen på Syddansk Universitet er ved at behandle nogle forslag til nichestudier, men studiechef Per Andersen kan endnu ikke afsløre studierne for offentligheden..

STUD.ROBOT. VIKLET IND I LEDNINGER, ELEKTRONIK OG DIPPEDUTTER LÆSER 20-ÅRIGE MATHIAS FLINDT TIL CIVILINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI PÅ SDU

TEKST Grith Larsen FOTO Stock-xchng

Mathias Flindt er en af de studerende, der har valgt at læse et nichefag. Han er nemlig indskrevet på bacheloruddannelsen i robotteknologi på Syddansk Universitet i Odense, hvor han i øjeblikket er i gang med sit andet semester. Selvom robotteknologi henleder tanken på Mars-landinger, kæmpestore maskiner til produktion og film med Will Smith, indeholder studiet nogle helt andre facetter. De robotteknologistuderende sidder nemlig og nørkler med ting som robotteknik, datateknologi og elektronik i Teknikums lokaler på Niels Bohrs Allé. Det understreger Mathias Flindt. »Det handler ikke kun om at lave robotter, men for eksempel også om at opstille netværk. Robotteknologi er på fremgang og vil blive en del af fremtiden.« De studerende på robotteknologi får både almindelig undervisning, men også masser af øvelsestimer. Det var blandt andet kombinatio-

nen af teori og praksis, der fik 20-årige Mathias Flindt til at sætte robotteknologi som førsteprioritet på ansøgningsskemaet. »Uddannelsen passer til mig: Den er kreativ, samtidig med at man får lov til at fordybe sig. Det kan man virkelig her på robotteknologi,« forklarer Mathias Flindt og tilføjer: »Man sidder hver eneste dag og arbejder praktisk med det, som man har lært i teorien.« »HVIS DU IKKE ER EN NØRD, BLIVER DU DET« Mathias Flindt har ikke mødt nogen fordomme fra sin omgangskreds omkring sit studievalg, men han har dog flere gange oplevet, at folk har trukket på smilebåndet, når han fortæller, at han læser robotteknologi. Selvom uddannelsen er mangfoldig, og der er plads til at være sig selv, kommer de robotteknologistuderende hurtigt til at have én ting til fælles:

»Hvis man ikke er en nørd, inden man starter på studiet, så bliver man det hurtigt,« siger den kommende ekspert i robotteknologi. Nørderi eller ej, så er studiet Mathias Flindts drømmestudie. »På robotteknologi kan jeg lave noget, jeg kan lide, og som, jeg synes, er interessant. Man kan få lov til at fordybe sig og være sig selv. Studiet er noget, jeg kunne finde på at bruge min fritid på,« siger han. Uddannelsen i robotteknologi kan åbne døre inden for blandt andet teknologiudvikling og itsupport, men for Mathias Flindt er det vigtigste at følge sine interesser og have det sjovt med det, man laver. Det afspejler også hans fremtidsdrømme. »Mit mål og drømmejob er at kunne leve af noget, som jeg synes er sjovt og spændende. Hver dag.«

UNIVERSITET

SAMFUND

GARANTI FOR GÅSEHUD Se alle koncerter på odensesymfoni.dk

Børn (til og med 12 år): 50% rabat Studerende og unge under 26 år: 65% rabat Grupperabat (min. 10 personer): 25% rabat s pri t e l il

5 1 -2

80 kr.

Billetsalg: odensesymfoni.dk Billettelefon 63121314

Spotlight på

Treefight

DEDIKATION OG PASSION ER NØGLEBEGREBER, HVIS MAN VIL SPILLE SIG IND PÅ DEN DANSKE MUSIKSCENE. DET ER DET UNGE DANSKE BAND TREEFIGHT FOR SUNLIGHT ET STRÅLENDE EKSEMPEL PÅ. FORUD FOR DERES ROSTE ALBUMDEBUT FRA SIDSTE EFTERÅR LIGGER ET MÅLRETTET STYKKE ARBEJDE, HVOR DRØMMEN OM EN PLADEUDGIVELSE HAR VÆRET BRÆNDSTOF. TEKST Jasmina Blichert og Niels Christian Buhl FOTO Marco Bjørnslev Jensen

SAMFUND

22 Med tætte trækroner og tunge grene står de stamme mod stamme. Dag efter dag, år efter år. I en uendelig kamp dyster de mod hinanden. Hver strækker grenene længere og højere. Rødderne bliver tykkere, og kronerne vokser sig tættere. Alle sammen kæmper de om de samme livgivende solstråler. Det er en trækamp om sollys. I et baglokale i Vega møder vi de fire drenge, der tilsammen bærer navnet Treefight for Sunlight. Det er fredag eftermiddag, og om seks timer skal de på scenen i Lille Vega. Koncerten er den sidste på deres danmarksturné, og den markerer et af mange højdepunkter gennem et hektisk år, hvor de fire jyder med base i København er gået fra at være ukendte til nu at være selvskrevet på enhver indieelskers tjekliste. Året har budt på pladeudgivelse, udlandsturné og indspilninger i de legendariske Abbey Road-studier. Men det vender vi tilbage til. Først er det vist på sin plads med en ordentlig præsentation. PLADEUDGIVELSE VAR MÅLET Kvartetten udgav i oktober sidste år sit debutalbum, A Collection of Vibrations For Your Skull. Forud for udgivelsen var løbet en hurtigvoksende hype, blandt andet takket være singlen Facing the Sun, et vaskeægte sommerhit. Musikmagasinet Soundvenue kårede ved årsskiftet jydernes debut som årets bedste danske plade og beskrev den som ”perfektionistisk poppsykedelika” og et ”helstøbt værk”. Udgivelsen af debutpladen var kulminationen på tre års dedikeret og målrettet arbejde. Tre af bandets medlemmer – Christian Rohde Lindinger, Morten Winther Nielsen og Mathias Sørensen – havde, siden de var små, spillet sammen i den nordjyske hjemby Støvring. De havde altid drømt om at udgive en plade, men før de kunne nå dertil, var det

punkt, hvor vi gerne ville kappe båndet til det. Der

bandnavn. Men da drengene nåede tættere på må-

nødvendigt at udvide besætningen.

var behov for at blive voksen.«

let, skrev kontrakt med pladeselskabet Tambourhi-

»For fire år siden besluttede vi os for, at vi skulle

De fire drenge unpluggede guitaren, tog den

have en pianist med i bandet, fordi det var begræn-

på ryggen og forlod den nordjyske provins’ glæder

sende, at vi kun var guitar, bas og trommer. Så kom

til fordel for den københavnske storbys ditto. Her

»Vi havde brainet lidt på nogle navne, men lige

vi i kontakt med Niels gennem en af vores andre

blev det at udgive en plade til det primære mål for

pludselig gik det så op for os, at det var altså nu,

kammerater, som havde gået på efterskole med

gruppen, der dog på daværende tidspunkt stadig-

vi skulle have et navn. Vi havde en deadline, og så

Niels,« fortæller Mathias, der spiller trommer.

væk manglede de mest basale ingredienser: færdige

måtte vi jo bestemme os,« fortæller Mathias, og

sange og et bandnavn. En lang proces kunne tage

Christian afbryder: »Jeg havde tidligere købt en lat-

sin begyndelse.

terlig dymolabel-writer i Netto og skrevet ’Treefight

Niels Kirks entre i øvelokalet førte ikke blot nye klaverklange med sig. På samme tidspunkt opstod

noceros og stod over for en snarlig udgivelse, var de nødt til at tage en hurtig beslutning.

»Drømmen var, at nu skulle vi sætte os ned og

for Sunlight’ ned på en etikette, da vi sad og lavede

lave en plade,« fortæller Mathias og fortsætter: »Dét

demoer til pladen. Da vi så skulle til at beslutte nav-

»Vi havde spillet sammen før og havde lavet

var ligesom projektet. Vi havde ikke engang noget

net til bandet, fandt vi den lille dymo blandt mange

musik sammen før, men det var, som om vi havde

navn. Vi var bare fire drenge, der havde et ønske

andre.«

lyst til at starte på en frisk, slette alt omkring os og

om at lave et album. Så gik vi i gang, brugte tre år

bare sætte os ned og lave noget musik,« fortæller

på det, og så udgav vi det.«

der en stemning i gruppen for at gøre rent bord og starte from scratch.

og vælge et navn.

Mathias. Morten nikker og følger op: »Når man har spillet sammen så længe, så ud-

Drengene bestemte sig for at blive enige om de ti bedste bud, gå hver til sit og så mødes dagen efter

FRA DYMOLABEL TIL PLADECOVER

»Morten fik den idé, at vi skulle tælle ned fra tre

vikler man sig jo vildt meget i forhold til den musik,

Som de fleste, der har spillet i band, sikkert ved, kan

og så råbe det navn, vi hver især syntes bedst om,

man startede med at spille. Vi var kommet til et

det være en kamp i sig selv at nå til enighed om et

mens vi filmede det,« beretter Mathias. »Det kunne

forvejen.« Drengene kigger lidt på hinanden og nikker alle sammen. De er enige om, at de har det bedst, når de er samlet. Det kræver nemlig ikke noget af dem, fordi de kender hinanden så godt – som i en minifamilie. »Jeg slapper mere af, når jeg er sammen med dem, end når jeg er alene. Det er dem i hele verden, der bedst ved, hvem jeg er. Og når vi er sammen, så har man ikke gæster,« smiler Mathias og Niels tilføjer instinktivt: »Jeg må godt tage en lur.« De griner i kor. ET ALL-IN SATS PÅ MUSIKKEN Treefight for Sunlight har kæmpet sig vej ind på musikscenen. De fire drenge i starten af tyverne har dedikeret deres tid til musikken, og de kan godt mærke, hvor hård en branche de er gået ind i. »Når man laver en plade, og man er et ukendt navn, så er det desværre bare penge, der fosser ud af kassen konstant. Man skal jo betale både husleje og mad, men man har ingen indtægter overhovedet, så det er virkelig dyrt,« forklarer Mathias. Trods de barske vilkår er bandet dog ikke i tvivl om, at det er den helt rigtige satsning, de har gjort. For musikken er det, der betyder allermest for dem. »Vi har været så all-in, og det har været så all-in et sats, som det overhovedet kan blive,« siger Mathias bestemt. Drengene påpeger, at de også er nødt til at tjene penge andre steder end på scenen. For der kommer et tidspunkt, hvor det ikke kan løbe økonomisk rundt kun at lave musik. Men det kan være svært at kombinere et vagtskema i børnehaven med et stramt turnéprogram. »Det er en meget normal ting for alle i den danjo være for vildt, hvis vi sagde det samme navn. Det

træer også kæmper mod hinanden. Men vi kan ikke

ske musikbranche, at man har arbejde ved siden af.

ville jo være ret usandsynligt. Men vi talte ned – tre,

se det med det blotte øje. Hvis du kommer tilbage

Alle dem, vi kender i andre bands, er enten pæda-

to én – og bom.« Mathias holder vejret lidt og hæn-

til det samme sted efter ti år, kan du måske godt se,

gogmedhjælpere, rengøringskoner, studerende eller

derne stille.

at træerne er vokset en meter, men de kæmper jo

what ever, når de er hjemme. Vi arbejder også ved

»Og så sagde vi ’Treefight for Sunlight’ alle sam-

hele tiden. Det træ, der ikke vokser sig højest, dør,

siden af, når det kan lade sig gøre, men det er svært

men. Det var rimelig magisk, og så var der jo no

fordi det ikke får nok lys. Det er da meget voldsomt

at fastholde et job. Det er tit, det ikke går,« fortæller

discussion. Så kørte vi på det.«

på den fede måde«.

Niels.

nets betydning hverken noget at gøre med økologi

EN MINIFAMILIE

belt arbejde, men folk i musikbranchen ved godt, at

eller Greenpeace. Forklaringen finder vi et helt an-

Det er ikke kun, når de spiller musik, at drengene i

det er vilkårene. Der er ikke særlig mange penge, og

det sted.

Treefight for Sunlight hænger ud sammen. Mathias

man skal virkelig vende og dreje hver en mønt.«

Selvom man måske kan få den tanke, har nav-

Morten tilføjer: »Man skal have et meget fleksi-

»Jeg kan huske, at min far forklarede mig, den-

og Christian bor sammen, og når instrumenterne

Men for det unge band handler det også om,

gang jeg var lille, at træerne var høje, fordi de skulle

holder hvilepause, går de fire drenge ikke hver til sit.

hvordan de vælger at bruge de penge, de trods alt

have sollys. De konkurrerede om sollyset. Så det var

»Da vi for eksempel kom hjem fra London-

tjener. De mener, det er nødvendigt at prioritere

en trækamp om at få sollys, og derfor blev de høje,«

touren i januar, kom jeg ind ad døren og tænkte, at

siger Christian og vågner lidt op af lænestolen.

jeg skulle slappe af. Men en halv time efter ringede

»Vi kunne jo godt vælge at lade være med at in-

Mathias og spurgte, om jeg ikke lige kom over og

vestere så mange penge og i stedet trække nogle ud

døllede en film,« fortæller Niels.

til os selv. Det ville bare være en kort fornøjelse. Lidt

Der bliver stille et øjeblik, hvorefter Mathias igen tager ordet.

det, de har satset på, højest.

»Den langsomme kamp er lidt skæg, eller nær-

»Det er nemlig meget nemt at slappe af i hinan-

ligesom at tisse i bukserne for at holde sig varm. Det

mere smuk. Jeg er ret fascineret af at tænke på, at

dens selskab, fordi vi bruger så meget tid sammen i

er fint nok at spille en turné for derefter at kunne

SAMFUND

24 betale huslejen i fire måneder på dén konto. Men hvad så bagefter…?« spørger Mathias og trækker på skuldrene.

ved, hvem de andre tre enstemmigt vil pege på. Alle i bandet synes at være enige om, at Beatles er og bliver de største. Derfor var det da også en helt

»Men vi er vildt ambitiøse, og vores drøm er at

særlig oplevelse, da Treefight for Sunlight i februar

komme til at leve af musikken og bare kunne kon-

var i London for at indspille tre numre i idolernes

centrere os om det. For det er det, vi brænder for.«

gamle studie, Abbey Road.

DRØMMEN ER MUSIKKEN

historiske studie:

Niels forklarer om baggrunden for besøget i det Selvom de fire drenge bijobber ved siden af musik-

»Vi skulle indspille tre numre, hvoraf to skal

ken, når skemaet tillader det, er de ikke et sekund i tvivl om, hvor passionen og

engagementet

lig-

ger. Musikken har været drømmen hele livet. »Jeg har aldrig overvejet, om jeg skulle være

sendes på Channel 4

»Drømmen var, at nu skulle vi sætte os ned og lave en plade«

andet. Min mor har altid

forbindelse med en programserie, der hedder ”Abbey Road Debuts”, og som kommer til april. De havde hørt os til en koncert, vi spillede i London i januar.«

sagt, at jeg ikke skulle blive musiker. Jeg skulle ikke gå den vej. Så jeg over-

(britisk tv-kanal, red.) i

Spillestedet

London havde haft plads til 2000 mennesker, men

vejede music management på et tidspunkt, men jeg

kun 50 var mødt op, da Treefight for Sunlight gik

har ingen anden drøm end musikken,« siger Niels

på scenen som opvarmning for amerikanske The

og kigger på de andre tre, mens han fortsætter: »Og

Walkmen. På trods af de utaknemmelige odds le-

I tre har siden femte klasse gejlet hinanden op til det

verede bandet en optræden, som faldt i smag hos

her. I har den her fælles drøm.«

folkene fra Channel 4, og de blev efterfølgende kon-

Mathias nikker ivrigt og slår armene ud:

taktet med et tilbud om at medvirke i den britiske

»Drømmen er dét her.«

programserie. »Det var skidefedt,« konstaterer Niels. »Det hele

PERFEKTIONISMENS FALDGRUBER

var jo ligesom en kæmpestor bonus. Det var ikke

At Treefight for Sunlight brugte tre år på at ind-

noget, vi sådan selv havde planlagt eller finansie-

spille, eksperimentere og dreje på knapper, før de-

ret.«

butpladen var at finde i butikkerne, kommer til ud-

»Nej, det er fandeme et godt eksempel på, at

tryk i et omfattende og detaljerigt lydbillede med et

man aldrig må slacke på sin optræden,« slutter Ma-

væld af korharmonier og velovervejede rytmeskift.

thias med et grin.

Her er tænkt over tingene, ingen tvivl om det. Men

Om fem timer tænder scenelyset i Lille Vega, og

er de ikke selv bange for, at noget af ærligheden er

bandet skal denne gang ikke være bange for at stå

gået tabt undervejs i en så omfattende produktion?

over for en halvtom sal. Fanskaren vokser nemlig,

Umiddelbart er svaret nej.

alt imens drengene udlever drømmen om et liv in-

»Folk snakker meget om, at musik kan blive for poleret – den bliver overproduceret. Jeg synes derimod, man kan snakke om, at noget bliver arrangeret eller gjort forkert. Men jeg synes ikke, man kan arbejde for længe med et nummer,« siger Mathias. Efter en kort tænkepause tilføjer han: »Jo, man kan godt blive bange for, at man har mistet grebet om et nummer, eller at man misforstår nummeret og alt det der. Men jeg synes ikke, vi har overproduceret. Det har været målet, at vi gerne ville lave en plade, hvor vi gjorde de ting vi syntes var nødvendige.« I IDOLERNES FODSPOR Mod slutningen af interviewet spørger vi de fire solskinsdrenge, hvilken kunstner eller gruppe de hver især anser som den største. »Må vi vælge den samme?« lyder svaret prompte fra et af bandmedlemmerne, der tydeligvis godt

den for musikken.

SFn:a Westerby,

pakke, : Nan l af den dfører e r d o s n t e e s nel et er t om, a i SF. D uddan okratie å p m e d e ld at de Socia r vi m gen, og t med »Det e u e å g m d o ores ere har in lsen. V time m e n som vi n n e a e d ud re l arbejd nnem r tidlige alle ska ere ige halvt å ig t t e r u e v h v li k at akal al b unge s vigtigt, unge sk g e o k d s n r a e dre.« at d Det rer min mål er, læ ver nu. li e k b ik e d man end , og at færdig, rringes fo e k ik liteten

Konse r

vative :

Charl otte D yremo uddan se, nelses ordfør »Vi ba er: kker fo rslaget regerin o p som g. Vi v en del il prøve af den tur, at u at gøre siddend nge ska d et til en e l hurtig ikke ba n t o ig r m e re det nnem u og kulher for d d a pakke, nnelsen slag, m som sa . Det e en hele mlet sk r r hurtige e g eringen a l påvirke re igen s SUo n g e m udd få de s der kan annelse tuderen gøre de n. Så e de t hurtig give en r der s ere, og gevinst å d d e e m t .« , synes , vi, er v ærd at

Støtter I forslaget om at nstre: belønne studerende, som gennemfører studiet hurtigere end normeret tid?

Radikale Ve

Marianne Je lved, uddannelseso rdfører: »Vi synes, at de t er lidt skørt, at man skal be lønne studerend e for at gøre de t, alle forventer, nemlig at man afslutter sit stu die. Det vil væ en god idé at gi re ve mulighed fo r et større lån i gyndelsen af stu be diet. Hvis man så gennemføre hurtigere, kan r man få en bonu s som hjælp til betale lånet af.« at

Forslaget kommer fra Venstre og Konservative, som vil have de studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet ved at belønne dem med de SU-klip, som de studerende ikke nåede at buge under uddannelsen. TEKST Emma Bech

iet: t a r k o m Socialde

rehn, rer: g Rasmus P ingsordfø onusordnin og forskn s b a k n lave en b s a k n n a t a vide m , t a er , h od u og ke noget im at det er n e, k ik t »Vi har ik d re n a nes b shed bla unkt. Vi sy j arbejdslø ø h et d ig på et tidsp er n stad ige nu tigt, at ma g for det. L , det er vig d, der er bru es n sy i V t. . Men vi ve fylder mes rbejdsløshed a r o unge, der vil st r er fo der r, så der sig, selvom raft om 5 å sk d ej es uddanner rb er a d ngle nem er til at ma hurtigt igen e g n u e at vi komm d have også gerne vi samtidig .« uddannelse

Venstre:

Anne Mette W . Christianse n, uddannelseso rdfører: »Vi har fremsa t forslaget sam men med Kon derfor støtter vi servative, og det selvfølgelig . Vi skal have de gere ud på arbe unge hurtijdsmarkedet, så vi kan få nogle statskassen. Det fl ere penge i er en del af vo res omstrukture pakken. Pengen rin g af SUe skal blandt an det komme fra felse af de såka vores afskafldte cafépenge. «

Enhe

dslist en:

Johan ne Sc hmid uddan t Niel nelse sen, sordf »Det, ø rer: synes je g, er e er en t tåbeli grund gt fors t il , at ud lag. D den læ er danne ngde, lser ha d e har. follk hu r fået Vi ska rtigere l ikke igenne være m tvinge m. Jeg eget fo t ror, de rnuftig efter g t kan t at br ymnas uge et iet på ting. D p a r år a t lave em, so nogle m bliv er typis a e n r dre optage k også t via k dem, s lave no vote 2 om ha , gle an r være dre tin t ude o g.« g

Dansk sk Folkeparti: Je Jesper Langballe, uddannelsesordfører: ud »Vi synes, det er et udmærket forslag. Der er brug for, »V at der kan komme flere kandidater ud i samfundet. Så ja, vi støtter forslaget«

SAMFUND UND

SAMFUND

SHARE THE FEELING

BIG BOI (US) IRON MAIDEN (UK) KINGS OF LEON (US) L.O.C. (DK) MASTODON (US) M.I.A.(UK) PJ HARVEY(UK) AFROCUBISM(INT) AUTOPSY(US) BEATSTEAKS (DE) ANNA CALVI (UK) CONGOTRONICS vs ROCKERS feat. KONONO N°1, DEERHOOF, KASAI ALLSTARS, JUANA MOLINA, WILDBIRDS & PEACEDRUMS and SKELETONS (INT) DE ENESTE TO (DK) MATTHEW DEAR - Live Band (US) DESTROYER (CAN) DÅÅTH(US) EYEHATEGOD (US) HOW TO DRESS WELL (US) I WAS A KING (N) ICEAGE (DK) JAGWA MUSIC (TAN) KLOSTER (DK) LITTLE DRAGON (S) LUKESTAR(N) JANELLE MONÁE (US) PARKWAY DRIVE (AUS) SHANGAAN ELECTRO(ZA) THE TALLEST MAN ON EARTH (S) TAME IMPALA (AUS) TERROR (US) VETO(DK) KURT VILE & THE VIOLATORS (US) WEEKEND (US) - OG MANGE FLERE...

WWW.ROSKILDE-FESTIVAL.DK

ODENSE

Dansens Dage

Tirsdag den 5. april kl. 19.00 Kulturmaskinen Gratis entre!

Raunchy

Odense Latterklub

Torsdag/fredag den 28./29. april Sct. Nicolai Scene og Gården

Pubquizzen

Onsdag den 30. april kl. 21.00 Godset.

Onsdag den 6. april Sir Club, Viggos og Café Biografen.

SØNDERBORG

Turboweekend

Torsdag den 7. april Sønderborg Bibliotek

Torsdag den 14. april kl. 20.00 Posten

De Eneste To Lørdag den 23. april kl. 21.00 Magasinet

ESBJERG

Quiz: Kloge Hoveder

Stoffer & Maskinen Fredag den 8. april kl. 21.00 Sønderborghus

De Eneste To

Rune Klan – Det Blå Show

Torsdag den 28. april kl. 20.00 Sønderborghus.

Fredag den 8. april Musikhuset Esbjerg

SLAGELSE

Outlandish

Fredag den 8. april kl. 21.00 Slagelse Musikhus

Torsdag den 21. april kl. 21.00 Tobakken

The Dubliners Lørdag den 30. april kl. 21.00 Musikhuset Esbjerg

KOLDING

WhoMadeWho Torsdag den 21. april kl. 22.00 Pitstop

Figurines

Fallulah Lørdag den 16. april kl. 21.00 Slagelse Musikhus

Red Warszawa Lørdag den 30. april kl. 21.00 Slagelse Musikhus

SAMFUND

28 Niels Skousen

En poetisk rocknroller HAN PRÆGEDE TIDSÅNDEN I 70’ERNE MED SANGEN HERFRA HVOR VI STÅR, BLEV SPARKET UD AF TIDEN, DA GLAMROCKEN OVERTOG MUSIKSCENEN I 80’ERNE, MEN GJORDE COMEBACK I 00’ERNE MED POESI OG ROCK’N’ROLL-MUSIK. MØD NIELS SKOUSEN. EN DANSK TROUBADOUR. TEKST Anders Dall FOTO Christian Lindgren TEKST Jasmina Blichert FOTO Jasmina Blichert

Musik kan både være i tiden, oppe i tiden eller foran tiden. Bare kig på Bob Dylan. Han var i den grad til stede i tidens ånd, da han i starten af tresserne stod midt i det sydende ungdomsoprør. Han var også oppe i tiden, fordi hans tekster blev gjort til et talerør for hans generation. Og så var Dylan foran tiden, fordi han satte rock’n’rollplugget til sin guitar og skabte rammen om en ny musikalsk tid, hvor poesi og rockmusik smeltede sammen. Den sammensmeltning af lyrik og rock’n’roll gjorde et særligt indtryk på en ung, dansk skuespiller ved navn Niels Skousen. Bob Dylan var direkte årsag til, at Niels Skousen skiftede de skrå brædder ud med en karriere som sangskriver og musiker tilbage i 1964. »Jeg har hentet rigtig meget inspiration fra Dylan. Absolut. Det var poesi og så rock’n’roll, ik’. De to ting smeltede sammen, og det var signalet til mig. Så jeg øvede mig i fem år på guitar, indtil jeg var i stand til at skrive en sang, og så kørte det derfra,« husker Niels Skousen. Ligesom Dylan har Niels Skousen været til stede i tidsånden, da ungdomsoprøret og hippietiden skyllede ind i de danske hjem. 68’ER TIDSÅNDEN »Man kan føle sig i tiden, når man rider på en bølge, ligesom vi gjorde i 60’erne,« siger den danske troubadour.

Han debuterede i 1971 med albummet Herfra hvor vi står, der også er titelsangen på en af hans mest kendte sange, der sætter ord på en tid med store forandringer. Herfra, hvor vi står Kan vi se os omkring til alle sider Det bevæger sig, når vi går Det forandrer sig til alle tider »Det var jo min mening at skrive poesi til rockmusik, og så skrev jeg den sang om, hvordan vi eksisterer i tid og rum, og hvordan alting er under forandring. Det er mest det, den sang handler om. Det var jo også, fordi vi stod i en tid, som var under forandring,« pointerer Niels Skousen. Han slår fast, at han hverken skriver sange om tiden eller for at passe til tiden. Han skriver om den virkelighed, han ser omkring sig. »Jeg skriver om de ting, der interesserer mig, men der er man selvfølgelig påvirket af de tanker, der er i tiden, for man er jo selv en del af den. Hvis du for eksempel stod midt i den franske revolution, så ville du jo gøre dig nogle tanker om det,« filosoferer Niels Skousen, holder pause og opsummerer: »Sådan som vi udtrykker os, er vi bundet af tiden.«

Op igennem 70’erne fortsatte han med at skrive sange spundet ind i lyrisk eftertænksomhed og inderlighed tilsat rock’n’roll-akkorder. Men både Niels Skousen og hippietiden blev fordrevet fra scenen, da 80’ernes glamrock overtog tidens tegn. ’DARK AGE’ »Alt, der kom frem i 80’erne med blandt andet glamrock, stod jo i modsætning til hippietiden, og derfor blev jeg sparket lidt ud af tiden. Sådan følte jeg det i hvert fald. Der kom også ironi ind i billedet, og det var ikke karakteristisk for hippietiden. Det, der var min ting, som for eksempel inderlighed, det blev jo helt til grin,« konstaterer Niels Skousen om, hvad han kalder en ’dark age’ i sit musikalske liv. Men tiden gik, og pludselig følte han igen kaldet fra musikken. I 2002 gjorde han comeback med den anmelderroste plade Dobbeltsyn og genindtog rollen som sangskriver. »Jeg tænkte: ’Det er sgu nok alligevel det, du er bedst til, og nu må du tage dig sammen og gøre det’. Når man taler om roller, så synes jeg, det var min. Så jeg sagde til mig selv: ’Nu har det varet længe nok, og jeg savner musikken’, og det var så derfor, at jeg gik i gang igen.« Siden Dobbeltsyn har Niels Skousen udgivet tre plader og er senest aktuel med Lyt Til Din Coach

EN NY TIDSÅND »Tid er dyr i dag. Hæng på eller fald af.« Sådan synger Niels Skousen På Lyt Til Din Coach og det er en punchline, der henviser til konkurrencesamfundet, som han giver et par ord med på vejen. »Det er din tid og min tid, der er dyr, ik’. Vi er på markedet. Vi sælger vores tid, når vi arbejder. Og så er det sådan i konkurrencesamfundet og i

den ideologiske liberalisme, at det hedder ’hæng på eller fald af ’, og eftersom tiden bekender sig til liberalismen, så er det jo den tidsånd, vi står over for, så det er ment sådan lidt ironisk, ik’,« påpeger Niels Skousen. Når det handler om sangskrivning, så behøver man ifølge den erfarne sangskriver ikke servere sangens pointer på et sølvfad for lytteren. Lytteren må gerne sidde tilbage og tænke lidt over tekstens indhold. »Jeg synes, det er ret sjovt at skrive på en underforstået måde, så man ikke siger tingene

direkte ligesom i protestsangene, hvor tingene måske blev sagt lidt for direkte. Jeg vil hellere lave en sang, hvor der er lidt flere lag i. Det synes jeg er interessant. Det arbejder jeg på, og det tilfredsstiller mig,« forklarer den danske troubadour. Om Niels Skousens sange i dag befinder sig i, uden for, oppe i eller foran tiden, lader han andre om at bedømme. »Jeg kan ikke svare på, om jeg er i tiden, eller om jeg udtrykker tiden. Det er, hvordan folk opfatter det, og om de synes, det er interessant.«

Niels Skousen

fra 2010, hvor han blandt andet forholder sig til den tidsånd, der præger samfundet i dag.

• Født i 1944 i Leverkusen i Tyskland. • Planen var, at han skulle være læge, men først trak skuespillet og siden musikken ham væk fra lægestudiet. • Bob Dylan-albummet Another Side of Bob Dylan satte gang i Niels Skousens musikerdrømme. • Han blev nomineret til otte musikpriser for albummet Dobbeltsyn.

SAMFUND

Amin Safari har store planer for Odenses kulturliv DRØMMEN OM ET BEDRE KULTURLIV I ODENSE OG OM NYE UDFORDRINGER FIK I 2009 AMIN SAFARI TIL AT SPRINGE UD SOM SELVSTÆNDIG FESTARRANGØR. LIGE SIDEN HAR HAN STOPFODRET DEN ODENSEANSKE UNGDOM MED HIPPE FESTER OG KONCERTER, OG HAN HAR ENDNU INGEN PLANER OM AT LUKKE FESTEN OG TÆNDE LYSET. TEKST Ida Bøgh FOTO Rune Heidtmann

På de fleste studier vrimler det med pendlere fra hovedstaden, som aldrig kunne drømme om en adresse i den fynske hovedstad. De har en forestilling om, at København er byen, hvor alt det sjove sker, når det gælder natteliv og kulturoplevelser. Men Odense kan også på den front. Amin Safari arrangerer fester på sin hjemmebane, Odense. Alt, hvad han ved, bygger

på inspiration, hans 20-årige livserfaring og ikke mindst drømmen om at skabe et klubmiljø i studiebyen Odense. En egentlig uddannelse inden for eventmaking har han ingen af. Det var et højskoleophold i det nordsjællandske, som bød på en masse besøg til hovedstaden, der inspirerede og gav Amin blod på tanden. Hvis klubmiljøet kunne leve i Kø-

benhavn, var der ingen grund til, at det ikke også kunne spire i Odense. »Jeg snakkede ikke om andet, og til sidst opfordrede mine venner mig til selv at gøre noget ved det. Og det gjorde jeg så i august 2009,« siger Amin Safari. FESTEN BLEV VIRKELIGHED Planerne til Amins første projekt blev skudt i

gang, og pĂĽ 14 dage fik han stablet et arrangement pĂĽ Odense Havn pĂĽ benene. Alle, lige fra DJâ&#x20AC;&#x2122;s til garderobepiger og barpersonale, arbejdede frivilligt. Over 400 festglade unge dukkede op, og festen endte som en succes. Amin Safari forklarer: ÂťEt event bliver jo ikke kun stort pĂĽ grund af manden bag. Det krĂŚver, at Odense bakker op om de tilbud, som vi kommer med.ÂŤ FĂ¸rste event blev til en toer og toeren til en treer. Amin overvejede da at stoppe projektet og lade det vĂŚre en trilogi, der stod for sig selv. Men til sidste arrangement dukkede der 800 folk op, og med den opbakning vidste han, at det, han havde gang i, virkede. Odense ville have mere fest. Dengang var Amin Safari bare 17 ĂĽr, men han havde en klar idĂŠ om, hvordan han kunne skabe hype om sine arrangementer. En hype, der var nĂ¸dvendig for at fĂĽ Odenses ungdom

ud af de trygge rammer pĂĽ byens kendte diskoteker og ud i nye, ukendte locations som Kulturmaskinen og Odense Skatehal. FREMTIDEN FOR ODENSE SOM KULTURMEKKA Selvom Amin har ambitioner pĂĽ Odenses vegne, har han dog ogsĂĽ personlige drĂ¸mme og mĂĽl. Han ved, at Odense ikke skal vĂŚre hans hjem for altid, men hans drĂ¸mme for Odenses kulturliv er ikke mindre af den grund. ÂťJeg har snart brugt mange ĂĽr pĂĽ at skabe mig et navn, og det har vĂŚret hĂĽrdt arbejde. Nu kĂ¸rer det, og det er vigtigt at holde fast i. SĂĽ selvom jeg ikke skal bo i Odense for altid, er jeg stadig meget interesseret i at arbejde for et stĂŚrkt kultur- og klubmiljĂ¸ i byen,ÂŤ fortĂŚller festarrangĂ¸ren. Et led i den plan er en rĂŚkke workshops,

MELD DIG IND I IDAs FAGTEKNISKE NETVĂ&#x2020;RK Styrk dine jobmuligheder og faglige indsigt

Din vej til viden og virksomheder? De fagtekniske netvĂŚrk i IDA er en mulighed for dig til bĂĽde at udforske dine faglige interesser uden IRU VWXGLH PLOMÂĄHW RJ JÂĄUH GLJ HNVWUD NYDOLĂ&#x20AC;FHUHW WLO MREVÂĄJQLQJVSURFHVVHQ +YHUW QHWYÂ UN WLOE\GHU HQ ODQJ UÂ NNH DUUDQJHPHQWHU VRP NXUVHU NRQIHUHQFHU JnKMHPPÂĄGHU YLUNVRPKHGVEHVÂĄJ VDPW VWXGLHWXUH Meld dig ind allerede i dag pĂĽ ida.dk/netvĂŚrk, det er gratis som IDA-medlem.

Gratis indmeldelse pĂĽ ida.dk/netvaerk

som Amin har arrangeret med Studenterhuset i Odense. De workshops er for spirende eventmakers, og Amin er en form for mentor pĂĽ projektet. Han mener, at det er altafgĂ¸rende for kulturlivets fremtid, at der bliver udklĂŚkket nye og ambitiĂ¸se af slagsen. ÂťJeg spĂĽr en god fremtid for festscenen og kulturlivet i Odense. En masse unge folk har vist interesse for eventmaking, og der er mange dygtige folk pĂĽ vej frem.ÂŤ Han opfordrer til, at man gĂ¸r, hvad man har lyst til og ikke lader sig afskrĂŚkke af afslag og skeptiske kommunefolk, og uddyber med en afsluttende kommentar: ÂťI starten sĂĽ de jo ogsĂĽ bare pĂĽ mig som en grĂ¸nskolling, der gerne ville holde en fest. Nu er det dem, der spĂ¸rger mig, om jeg ikke vil lave arrangementer.ÂŤ

SAMFUND

FESTIVAL MED FOKUS PÅ FATTIGDOM TEKST Mette Serup

Studerende hyler ofte over en mikroskopisk SU og et omklamrende kollegieværelse med komfur i stuen og et badeforhæng klæbende til ballerne. Men det er småting i forhold til de 200.000 danskere, der lever under EU’s fattigdomsgrænse. Den stigende fattigdom i Danmark har fået Roskilde Festival til at reagere med et nyt holdningsmæssigt fokus under navnet Standpunkt: Fattigdom. Kampagnen falder kort efter EU’s fattigdomsår 2010, hvor festivalen kritiserer regeringens indsats for at være slap og uacceptabel. Derfor vil Roskilde Festival endnu en gang have fokus rettet mod social ulighed i Danmark. »Vi har i flere år haft humanitære kampagner med et internationalt fokus. Men vi kan ikke ignorere, at der også er problemer herhjemme,« siger projektleder for kampagnen, Saskia Lawson-Gern og uddyber: »Kampagnen vil specielt fokusere på hjemløse, fordi det er den mest tydelige form for fattigdom i vores hverdag. Det er noget, vi alle kan relatere til.« FADØL OG VELGØRENHED Roskilde Festival vil ikke kun være en uge med lunkne dåseøl, musik og mudder. Med en klar holdning til mennesker og miljø vil de ses som en velgørenhedsorganisation, der hvert år uddeler overskuddet fra festivalen til organisationer og initiativer. »Vi skal brede festivaltankegangen ud, så

vi ikke kun har the orange feeling en uge om året,« fastslår Saskia Lawson-Gern. Derfor markerede Roskilde Festival kampagnen ved at uddele 1,6 millioner til organisationer, der hjælper fattige familier og hjemløse. Men fordi donationerne kun hjælper nu og her, vil festivalen i uge 12 og 13 råbe danskerne op. På festivalens hjemmeside vil de invitere publikum til at beskrive, hvordan de opfatter fattigdom. Samtidig vil festivalen turnere Danmark rundt med events og aktiviteter, som skal ruske op i danskernes holdning til fattigdom.

FA K TA

SAMFUND

• En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds viser, at over 200.000 danskere lever under EU’s fattigdomsgrænse. • I EU bliver man defineret som fattig, hvis man tjener mindre end 60 % den gennemsnitlige landsindkomst. • Roskilde Festival 2011 har lanceret kampagnen Standpunkt: Fattigdom

HJEMLØS FESTIVALGÆST På årets Roskilde Festival vil de besøgende også støde på kampagnen. Festivalen har inviteret hjemløse fra Hus Forbi og andre nordiske hjemløseaviser til at sælge både hjemløseaviser og Roskilde Festivals egen avis, Orange Press, til festivalgæsterne. »På den måde får de hjemløse lov til at opleve en anden verden, og publikum får lov til at opleve de hjemløse i en anden kontekst,« siger Saskia Lawson-Gern og understreger: »Alle de mennesker, som man traditionelt ser som en belastning for samfundet, vil vi hellere se som en ressource.« Festivalgæsterne skal også på egen krop mærke følelsen af at være udsat. Blandt telte, tomme dåser og ildelugtende toiletter, vil festivalen placere et område med fokus på ulighed og diskrimination. Her vil festivalen udsætte publikum for det, som hjemløse bliver udsat for. Skulle oplevelserne give festivalgæsterne mod på at høre mere om livet som hjemløs, arrangerer Roskilde Festival såkaldte poverty walks i samarbejde med Projekt Udenfor. Her vil hjemløse tage publikum med på en anderledes og guidet tur rundt på festivalpladsen og i Roskilde by. Festivalen er ikke i tvivl om målet med kampagnen: »Sammen med dig som publikum står vi stærkt. Vi kan påpege, råbe op og blive hørt. Vi kan provokere og præge debatten, og vi kan skabe reaktion hos lovgiverne.«

SAMFUND

TANKE

DINE TÆNDER FALDER UD, DU BLIVER FORFULGT AT DEN SAMME MØRKE SKIKKELSE HVER NAT, ELLER OGSÅ SER DU BÅDE TIGERE, EDDERKOPPER OG RYGEOSTE BAG ØJENLÅGENE. UANSET HVAD DU DRØMMER, SÅ HANDLER DET OM DIG SELV. RUST HAR TAGET EN SPIRITUEL SNAK MED DRØMMETYDEREN SUSAN JØRGENSEN. TEKST Jasmina Blichert ILLUTRATION Niels Christian Buhl

»Er det en chihuahua eller en granddanois? En ting

min opgave at stille de rigtige spørgsmål. Min for-

den rigtige virkelighed. Derfor kræver det også meget

er, at man kan drømme om en hund, men det vigtige

nemmeste opgave er at vide så meget som muligt om

energi at drømme:

er, hvad det er for en hund, og hvad den foretager sig.

drømmetydning og derefter glemme det hele og så

»Man bruger lige så meget energi på at drømme,

Det kan være en kamphund eller en ulv. Man er nødt

bare være til stede og stille spørgsmål, så det er perso-

som man gør, når man er vågen. Derfor bliver man

til at spørge, hvad dyret kan symbolisere for en selv.«

nen selv, der tyder sin egen drøm,« siger hun.

ikke nødvendigvis udhvilet af at sove længe.«

fortæller i et symbolsprog. Et sprog, der er langt ri-

DU DRØMMER OM DIG SELV

TABTE TÆNDER OG TÆNDTE NATTE-

gere end det talte sprog. Drømme er fortællinger fra

Når det kommer til personer i drømme, er én ting sik-

DRØMME

det ubevidste om, hvordan man håndterer sit liv og

kert. Lige meget om du drømmer om din bedste ven,

Sexede drømme – eller bare våde drømme. De fleste

hvilke problemstillinger, man går og tumler med. Alt i

en gammel skolelærer eller kassedamen fra Kvickly, så

kender dem, men hvad er det egentlig lige, der sker.

drømme kan have en symbolsk betydning – både dyr,

er de alle sider af dig selv i drømmen, forklarer drøm-

Susan Jørgensen kommer her med sin forklaring:

mennesker og ting. Men der er forskel på, hvad de be-

metyderen:

Drømmetyder Susan Jørgensen mener, drømme

»De personer, der optræder i våde drømme, repræ-

tyden fra person til person. Susan Jørgensen kommer

»Alt hvad du drømmer om, det handler om dig

senterer oftest sider af én selv. Enhver kontakt med

her med sin tydning af forskellige symboler. I symbo-

selv. Alle de mennesker, der optræder i en drøm, re-

personen i drømmen, er en kontakt med den side af

lerne gemmer der sig nemlig ubevidste sider af én selv,

præsenterer sider af dig selv – endda ofte mere, end

en selv. Den første kontakt er at se hinanden. Den

som forsøger at trænge igennem til bevidstheden. Hun

de repræsenterer sig selv i drømmen.«

anden kan være at røre hinanden, og jo tættere man

påstår, det er vigtigt at lægge mærke til de følelser, der er knyttet til drømmen for at kunne tyde symbolerne i drømmene.

Det kan også vigtigt at lægge mærke til, om det er mænd eller kvinder, der optræder i drømmen.

kommer på hinanden, desto tættere kommer man på den side af sig selv, som personen repræsenterer,«

»Som kvinde har man mest den feminine side,

oplyser Susan Jørgensen og fastslår, at det ultimative

»Det, der tæller allermest, er ens personlige for-

mens mænd har den maskuline, men vi har alle sam-

er samleje, hvor man integrerer sider, som man ikke

hold til symbolet, og hvad det betyder for en. Man

men kvaliteter fra begge køn i os. De repræsenterer

troede, man havde.

kan skrive et symbol ned og så notere alle de indtryk

forskellige kvaliteter, som kan være både uønskede

Ifølge Susan Jørgensen er det meget almindeligt

og følelser, der kommer frem i en. Uanset hvor skøre,

og ønskede, men de findes alle sammen i drømmene.

at drømme, at tænderne falder ud. Specielt for unge

åndssvage og irrelevante tingene er. Alene processen

Uhyrer, skræmmende væsner og væmmelige menne-

mennesker, fordi de udvikler sig meget. Hun mener,

med at skrive ned kan give en indsigt i, hvad drømmen

sker i drømme symboliserer alle nogle uønskede sider

det hænger sammen med, at unge lige skal tygge en

handler om.«

af en selv.«

ekstra gang på tingene.

ÉN NAT, FLERE DRØMME

SAMME DRØM IGEN OG IGEN

ger de unge munden meget. De smager på tingene.

Selvom det kan føles, som om en drøm varer en hel

Enkelte billeder, situationer og personer kan optræde

De tygger på problemerne og løser dem på den måde.

nat, så er det ikke tilfældet. Drømme opstår hele nat-

i drømme nat efter nat. Det har Susan Jørgensen også

De kan gabe over for meget, tage munden for fuld

ten igennem med ca. 90 minutters intervaller. Jo læn-

en forklaring på:

eller havde tandløse meninger. Hvis man så mister

»Man skal mærke efter som ung. Generelt så bru-

gere ud på søvnperioden, man kommer, desto længere

»Mareridt og gentagne drømme er et vink med

varer drømmene, forklarer drømmetyderen. De sidste

en vognstang fra underbevidstheden om, at der er

grebet om en situation, så kan man drømme, at man

drømme, lige inden man vågner, kan vare 20 til 30

nogle handlemønstre, man skal kigge på og prøve at

»Nogle drømme kan være utroligt indlysende og

minutter.

gøre anderledes for at undgå at havne i samme situa-

lette – set udefra. Og andre drømme kan umiddelbart

taber tænderne,« siger hun og fortsætter:

»Det er ikke sikkert, man kan huske drømmene,

tion igen. Det er underbevidstheden, der forsøger at

se lette ud, men være langt vanskeligere, end man tror.

men de er der. Ofte er det de lykkelige drømme, man

komme igennem til den vågne bevidsthed. En måde

Man kan få noget ud af alle drømme. Man behøver

ikke kan huske,« siger Susan Jørgensen og fastslår, at

at håndtere et mareridt er at lukke øjnene, gå tilbage

ikke drømme en hel roman. Hvis man bare kan huske

alle drømmer hver nat.

i drømmen og se på det, man er bange for. Så vil det

en scene eller et billede, så kan det også tydes. Man

Hun tror også på, at alle drømme kan tydes. Men

ofte forvandle sig til noget ufarligt eller helt forsvinde.«

kan vågne med et ord, en følelse eller en stemning,

samtidig bliver en drøm kun tydet, hvis personen selv

Susan Jørgensen påpeger, at underbevidstheden

som man så kan arbejde ud fra. Der findes ikke noget,

også er en kreativ fantasi, der skaber en anden virkelig-

der bliver mere personligt end drømme – og så er det

hed. En virkelighed, der kan føles lige så livagtig, som

helt fantastisk at tyde dem.«

er klar til det. »En drømmetyder har ikke svarene. Men det er

TANKE

DU ER, HVAD DU DRØMMER

TANKE

Vil du finde din drømmeuddannelse? KREDSER DINE TANKER SIG OMKRING, HVILKEN UDDANNELSE DER ER PERFEKT FOR DIG? FØLER DU, AT UDDANNELSESGUIDER OG VEJLEDERE FORVIRRER MERE, END DE GAVNER? PRØV I STEDET AT MANØVRE DIG IGENNEM RUSTS GAKKEDE GUIDE TIL, HVAD DU ER FØDT TIL AT LÆSE. TEKST Emma Bech ILLUSTRATION Niels Christian Buhl

TANKE

Danskerne drømmer om dødshjælp MAN MÅ IKKE SLÅ IHJEL. DET HAR VI ALTID LÆRT. MEN HVAD HVIS ”OFRET” SELV ØNSKER AT DØ? SKAL MAN SÅ IKKE HAVE LOV TIL AT HJÆLPE VEDKOMMENDE PÅ VEJ? IKKE IFØLGE DANSK LOVGIVNING – HER ER DET STRAFBART AT TAGE EN ANDENS LIV, UANSET HVAD HENSIGTEN HAR VÆRET. TEKST Emma Lichscheidt og Camilla Holmgaard FOTO Stock-xchng

Maries bedste ven hed engang Luna. En labrador, der i sine sidste år var hårdt plaget af gigt. Til sidst vurderede man, at dens livskvalitet var så lav, at det mest humane ville være at aflive den. Marie måtte sige farvel til Luna, inden hendes far gik en sidste tur med hunden til dyrlægen. Han havde forklaret Marie, at det var for Lunas eget bedste, og at den ingenting ville mærke. Marie er en typisk pige, hvis oplevelse mange kan relatere til. Skæbnesvangert nok var Maries bedstemor, Birgit, også syg. Hun havde gigt. Men det var nu ikke det, der fik hendes livslyst til at dale. Birgit levede også i mange år med en kræftdiagnose og blev til sidst erklæret uhelbredeligt syg. Birgit mistede lysten til at leve, men hun måtte vente længe, før hendes smerter fik en ende. I Danmark er aktiv dødshjælp af mennesker nemlig ikke lovligt. Godt nok er dette et tænkt eksempel, men et helt realistisk scenarie. HVORNÅR ER DØDEN VÆRDIG? Humanitet over for mennesker er ikke det samme som humanitet over for dyr. I hvert fald ikke ifølge Etisk Råd. Rådet mener ikke, man kan måle patienternes lidelser objektivt. Derfor mener de ikke, at man kan eller skal pålægge en læge at vurdere, hvorvidt det er i orden at tage livet af en patient, der beder om det. Og ikke kun lægen er ifølge Etisk Råd ude af stand til at tage den beslutning. Patienten selv kan være overvældet af mange følelser og sindstilstande som angst, fortvivlelse og følelsen af at

være sine pårørende til last – og det gør det svært at vurdere, om patientens ønske om at ende sit liv er fuldkommen selvbestemt. Men det er de fleste danskere ikke enige i. En meningsmåling foretaget af Megafon i 2009 viser, at 79% af os danskere går ind for, at man skal have retten til at afslutte sit liv efter eget ønske. Det gør Landsforeningen En Værdig Død også. Foreningen er ikke enig i Etisk Råds skepsis over for lægernes evne til at vurdere. De mener godt, at man kan se objektivt på problematikken og patienternes situation. Formanden, Flemming Schollaart, forklarer, at foreningen går ind for en model magen til den, man har i Holland, hvor læger under særlige omstændigheder lovligt kan udføre aktiv dødshjælp. »Der skal selvfølgelig ikke være tale om tvang. Enhver læge skal have mulighed for at sige fra, hvis de ikke ønsker at yde aktiv dødshjælp.« siger Flemming Schollaart Ligeledes skal en læge altid have en anden uvildig læges godkendelse, hvis han eller hun sammen med patienten har truffet en beslutning om, at der skal ydes aktiv dødshjælp. »Jeg forestiller mig et system hvor en patient, mens han eller hun er sund og rask, kan give sin læge en erklæring om, hvordan man forholder sig til aktiv dødshjælp i forskellige situationer, og denne erklæring skal så jævnligt bekræftes,» siger Flemming Schollaart. Så skulle objektiviteten og vurderingsgrundlaget vel være på plads, og patienten kan tage sin afgang med værdighed, som er målet med foreningens forslag. Eller hvad?

DEM PÅ SIDELINJEN Hvad med de pårørende? Man kan jo diskutere, om ikke de også skal have lov til at være inde over beslutningen, for i mange tilfælde er de jo lige så påvirkede af situationen som patienten selv. Især hvis man, som Etisk Råd, er bange for, at patienten føler, at de er en belastning for familie og venner – ville det så ikke være naturligt nok at spørge dem til råds? På den anden side ville det måske gøre en endelig beslutning sværere, at flere har noget at skulle have sagt. Og er det i sidste ende ikke patienten selv, der skal træffe det svære valg? Så er der de tilfælde, hvor patienten ikke kan tale for sig selv, fordi vedkommende er så syg, at patienten egentlig ikke lever livet, men bare bliver holdt i live. Er der nogen, der i de tilfælde skal have lov til at have indflydelse på det liv? Hvis nogen har valgt, at vedkommende skal holdes i live, skal de så ikke også have lov til at vælge det modsatte? EN ’NATURLIG’ DØD Et af de væsentligste argumenter imod aktiv dødshjælp er netop tanken om den naturlige død. Selve etikken i, at vi ikke skal gøre os til herre over liv og død. Men med den kunnen lægerne i dag har oparbejdet, er de ofte med til at forlænge liv og holde folk ’kunstigt’ i live – og kan man så overhovedet tale om en ’naturlig’ død? Er det ikke paradoksalt og lige så unaturligt, at lægerne gerne må holde folk kunstigt i live, selvom de ønsker at dø? Har du taget stilling?

39 TANKE

Du læser min første klumme i RUST, derfor et par introducerende ord: Jeg er 23 år og læser sociologi på Københavns Universitet. Jeg er formand for Danske Studerendes Fællesråd, som samarbejder med Syddanske Studerende, og bruger derfor min tid på at knokle for, at vi studerende ikke skal spises af med overfyldte lokaler, iskolde lejligheder og andre problemer i studielivet. I Odense mener politikerne ikke, at vi studerende behøver at knokle egenhændigt for bedre vilkår, for de fleste politiske partier i kommunen ønsker, at Odense skal være Danmarks bedste studieby. Går man ind på kommunens hjemmeside får man også det indtryk, at Odense er nået rigtig langt, hvad studieby angår. Her reklameres nemlig med en boliggaranti for unge, som Københavneren i mig sukker længe efter. ’Tag over hovedet’-garantien betyder, at tilflyttende studerende kan få tilbudt en midlertidig bolig hos kommunen, hvis man ikke selv kan finde en bolig i Odense. Sweet! Men hjemmesiden er ikke opdateret, for boliggarantien er netop afskaffet. Kommunen har nemlig for nylig – i en administrativ manøvre - fjernet boliggarantien. Bare sådan, og endda uden at spille med åbne kort. Kommunen foretager et længdespring i den forkerte retning. Du har måske selv op-

W H A T AF Magnus Pedersen

Formand for Danske Studerendes Fællesråd

– boliggarantien er væk!

levet, hvor kaotisk det er at starte på en ny uddannelse i en fremmed by uden tag over hovedet. Det er umuligt at invitere ens nye studiekammerater forbi eller feste igennem til fredagsbaren, når man skal bo på tante Olgas sofa 50 kilometer væk, hvor busserne kører hver halvanden time. Og hvis man ikke kender nogen, der kender nogen, eller har forældre som smider et par hundrede tusinder efter en lejlighed, ja så stjæler boligjagten hurtigt alt den energi, man gerne ville bruge på bøger og nye studiekammerater. Syddansk Universitet har optaget rekordmange studerende i 2010, og de vil formentlig optage endnu flere til sommer. Det betyder, at boliggarantien bliver mere og mere nødvendig. Måske vores lokale politikere i stedet skulle genindføre ordningen og sikre, at nytilflyttende studerende får tilbud om en ordentlig studiebolig, som ikke ligger i Timbuktu. Jeg er enig med kommunalpolitikerne i, at Odense skal være Danmarks bedste studieby. Gode studiebyer sørger for, at forudsætningerne for at studere er i orden. Eksempelvis at man har tag over hovedet. Gode studiebyer fjerner derimod ikke boliggarantier – og slet ikke uden at tage en politisk debat om det.