Rust magasinet april 2012

RUST

APRIL 2012

Nr. 3 • 2012

ane Cortzen Det kan være, du tror, det er underlødigt – men jeg tror, du går glip af noget

1

RUST

Nr. 3 • 2012

INDHOLD

4 5

VELKOMMEN MERE END EN MELLEMSTATION

Pendlerne indtager SDU, men universitetet håber på, at flere vil begynde at bosætte sig i Odense.

6

5

SKÆRMEN NED OG HOVEDET OP

Universitetets undervisere kritiserer de studerendes brug af Facebook og andre online distraktioner i undervisningen. Forelæsningerne er forældede, lyder svaret.

10

FACELIFT TIL FREDAGSBAREN

Når de studerende på Campusvej vender tilbage efter sommerferien, står en spritny fredagsbar klar til at modtage dem. Barens bestyrelse bestræber sig på at tiltrække gæster fra hele campus.

12

”JEG ER MENNESKE FØRST OG KRISTEN SÅ” Universitetspræsten har lagt øre til lidt af hvert. Han tilbyder et tålmodigt åndehul i en ofte stresset hverdag.

14 16

KORT OG GODT

Et hurtigt overblik til det akademiske kvarter.

ODENSE ER MERE END TEQUILASHOTS

En ny blog forsøger at gøre op med Odenses sløve kulturliv. RUST mødte de tre idemænd over en guldøl.

20

18

NYE TILTAG SKAL HJÆLPE ENSOMME STUDERENDE

Mange universitetsstuderende har svært ved at knytte sociale bånd på studiet.

Det fører ofte til, at folk dropper ud. Syddansk Universitet forsøger at dæmme op for problemet.

20 24

ANE CORTZEN – FORDOMME BLIVER GJORT TIL SKAMME

Den finurlige skærmtrold elsker at udfordre sine egne og andres fordomme.

UDKANT – KONSOL OG KOSTUMER PÅ JAPANSK

En inkarneret klike af Japan-elskere mødes hver fredag for at dyrke fælles interesse for tegneserier, film og usædvanlige udklædninger. Tag med til Little Japan i hjertet af Odense.

30

”PRØV AT BANKE LIDT AFSLAPPET” Menuen stod på uglet søndagshår og tunge øjenlåg, da RUST bankede på hos beboerne på 4. Maj Kollegiet i Odense.

34

3-2-1 TIL SOFAEN Forhudsforsnævringer og hestetyveri. Få tips til, hvad du skal se, høre og læse i det spirende forår.

36

ROSKILDE KAN HØJST GÅ GALT

30

Det danske band Nelson Can har kun spillet tre koncerter sammen. Det kom derfor som noget at en overraskelse, da Roskilde Festival inviterede dem til at spille på festivalen i år.

37

VIND BILLETTER TIL ROSKILDE FESTIVAL

RUST er i gavehumør og udlodder to billetter til Roskilde Festival 2012.

2

34

BioCity byder på en knivskarp digital oplevelse!

Vises i BioCity netop nu!

TANDLÆGE Har du “lommesmerter”...?

Få studierabat på byens største filmudvalg i skarpeste digitale kvalitet

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11

Odense City Middelfart

• •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100

• •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403

RUST

Nr. 3 • 2012

VELKOMMEN

Kristendom, ensomhed og guldøl. RUST spænder bredt i denne måned. Og tingene hænger måske mere sammen, end man umiddelbart skulle tro.

Velkommen til et blad hvor du blandt andet kan læse om, hvordan universitetet har tænkt sig at redde fredagsbaren, og hvorfor så mange studerende føler sig ensomme. Du kan læse om, hvad en universitetspræst laver, og hvorfor en underviser har forsøgt at forbyde brugen af computere i sin undervisning.

Engagerede studerende er essentielt for en konstruktiv undervisning, lige så vel som uinspirerende undervisningsformer er drænende for de studerendes kreative kræfter. Et godt og socialt studiemiljø er uundværligt for ethvert universitet, ligesom det kræver frivillige hænder og åbne sind at få det til at fungere.

Tingene hænger sammen, og det er både universitetets og de studerendes ansvar, at udfordringer bliver belyst og diskuteret. Skriv til RUST, hvis du undrer dig over noget i din gang på SDU. Vi er til for dig.

Senere i bladet kan du komme inden for i den japanske hule i Odense C, og du kan møde DR’s strithårede studievært Ane Cortzen til en snak om god underholdning.

Alt det og meget mere i RUST denne måned.

Nå ja, og så kan du vinde billetter til årets Roskilde Festival.

God læselyst.

Sebastian Abrahamsen

Sebastian Abrahamsen Ansv. Chefredaktør

Christian Birk Chefredaktør

Anne Katrine Gregersen Redaktør

Iza Bahn Havelund Redaktør

Mads Frimann Redaktør

Nina Aagaard Redaktør

Fotograf: Simon Johansen Forsidefoto Gitte Post

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Christine Hedwig/Rosendahls Print - Design - Media

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.sdu.dk/rust

Annonceansvarlig Maj-Britt V. F. Andersen mba@htodense.dk

Rosendahls Print - Design - Media

Tryk Rosendahls Print - Design - Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

4

RUST

Nr. 3 • 2012

Mere end en mellemstation

Der kommer flere og flere af dem. Pendlerne. Og selvom SDU er glad for dem, kan det skabe problemer på både kort og lang sigt.

Af Christian Birk

FOTO: Colourbox Prøv at kigge dig omkring. I auditoriet, læsesalen eller i kantinen. En fjerdedel af de studerende, du kan spotte, er pendlere. Hvert eneste år stiger antallet af pendlere på SDU Odense, og de seneste tal viser, at hver fjerde har bopæl langt fra Odense.

Det skaber udfordringer, for det kan blandt andet være med til at skade studiemiljøet på universitetet. Det mener i hvert fald formanden for Syddanske Studerende, Peter Lykkegaard Hansen. ”For det sociale miljø er det et problem, for det bliver jo en del sværere at være en del af fællesskabet, når man bor et andet sted end i ens studieby. Derudover kan det også skabe problemer på længere sigt, hvis ingen af dem vender tilbage, når de er færdige med deres uddannelse”.

DER MANGLER HØJTUDDANNEDE Det kan endda være, at svaret på det store antal af pendlere skal findes indenfor murene på Campusvej 55, for måske er problemet ikke, at København er uundværlig, men at Odense som studieby ikke er blevet promoveret godt nok. ”Det er vigtigt, at man får fortalt, hvilke muligheder der er i Odense. Både kulturelt, men

også indenfor erhvervslivet. Hvis man alligevel regner med, at man skal finde et job i København, når man er færdig, er der jo ikke så meget idé i at flytte”, siger Peter Lykkegaard Hansen.

I den nye, fælleskommunale erhvers-og turismeorganisation Udvikling Fyn er man også meget optaget af at få pendlerne fra universitetet til at bosætte sig på Fyn. For de højtuddannede er der ikke nok af. ”Både virksomhederne og det generelle indkomstniveau trænger til, at vi får lokket nogle ledende kompetencer her til. Og det starter jo ved de studerende. De skal føle, at Odense er en attraktiv by at bosætte sig i”, siger Rasmus Hessum Hansen, der er organisations- og kommunikationschef hos Udvikling Fyn. ”ODENSE ER EN FED STUDIEBY” På Syddansk Universitet er man udmærket klar over tendensen, og de udfordringer der følger med. Men her er man ikke interesserede i at male fanden på væggen. Og der er i hvert fald ikke rettet nogen hetz-stemning mod de mange pendlere. ”Vi er glade for alle de studerende, vi får. Vores ambition er sådan set bare at sørge for, at pendlerne finder ud af, at Odense er en fed studieby”, siger studiechef Per Christian Andersen.

SDU har derfor en løbende dialog med Udvikling Fyn om at få solgt Odense så godt som muligt. Sammen med blandt andre Odense Kommune har man skabt tilbuddet Studiebyen, der blandt andet arrangerer den fælles fredagsbar, torsdagsloungen og studiestartsfesten.

PENDLERNE ER STADIG VELKOMNE Så selvom en stor del af de studerende flygter fra Odense, når bus nr. 41 kører mod Odense Banegård, er optimisten stadig til stede hos Udvikling Fyn og på SDU. ”Selvfølgelig kan vi blive bedre, men det her er et langt, sejt træk, og vi tror, at vi er på rette vej. Vi kan se på de events, der bliver afholdt, at interessen er støt stigende, så vi håber bare på, at de, der deltager, får fortalt, at Odense er en spændende by”, siger Rasmus Hessum Hassen.

Også studiechef Per Christian Andersen er ved godt mod og understreger samtidig, at pendlerne er mere end velkomne. ”Det var naturligvis nemmere, hvis universitetet lå på en øde ø, for så var mulighederne for at tage hjem ikke så store. Men alt andet lige ønsker vi, at folk kommer her og studerer, og det kan sagtens lade sig gøre, selvom man er pendler”.

■

5

RUST

Nr. 3 • 2012

Et lokale med 100 studerende og 80 computere. 70 % af de flimrende skærme er mættet med nettets uendelige muligheder, og det samme er de studerende bag skærmen. For nylig kom det så vidt, at en underviser tog kampen op og forsøgte at belære sine studerende med en henstilling. Heri bad han om, at der ikke blev brugt computer i timerne, når de havde gæsteforelæsere. ”Man kan ikke være det bekendt. Det er sindssygt generende og distraherende, når de

Skærmen ”Vi vil gerne gøre de studerende mere engagerede”

ned

op og hovedet

gemmer sig bag computere. Og så er det da pinligt, når der kommer gæster”, udtaler Dag Heede, lektor på institut for litteratur, kultur og medier. Han påpeger desuden, at det er forstyrrende for den generelle undervisning.

Det handler om mediernes påvirkning, mener han. ”Vi bruger medierne så meget, at vi i dag er blevet vant til at være passive”.

De studerende har ikke selv prøvet at undervise, og det har, ifølge Heede, desværre konsekvenser. ”Jeg tror ikke, at de er klar over, hvor stor en magt de faktisk har. Nærheden mellem blikkene i lokalet forsvinder, når de fjerner fokus fra undervisningen til computeren. Jeg tænker bare, at hvis man ikke er interesseret i undervisningen - hvorfor så ikke blive væk?”, udtaler han.

Problemet er ikke enkeltstående. Flere andre undervisere giver ham ret.

UD MED TEKNOLOGIEN I dag får underviserne fortalt, at de skal vide mere og mere om ”dialogisk læren”, forklarer Anna Vibeke Lindø, lektor på institut sprog og kommunikation. ”Det er jo paradoksalt, når vi samtidig bruger Power Point, computere og andre ting, som sørger for, at der ikke er plads til den ekstra kontakt. Jeg forsøger faktisk ikke at bruge Power Point.”, siger hun, og pointerer efterfølgende, ”at teknologien selvfølgelig også kan være positiv, hvis eleverne for eksempel skal slå noget op på nettet”.

6

Imens Lindø helt udelukker Power Point, overvejer Dag Heede helt at bandlyse brugen af computer i undervisningen. ”Nogle undervisere, der har fag, hvor internettet slet ikke hører hjemme, har sagt, at ingen bruger computer og derfor må skrive i hånden.

Først protesterer folk, men det ender med, at alle er vilde med det”, fortæller Heede, og griner frydeligt ved tanken.

Der findes dog også den mere bløde metode, hvis man vil komme nettets fristelser til livs.

”Som indledning til et undervisningsforløb kan man stille spørgsmålet: ’Skal vi have en fælles Facebook politik?’ Jeg tror, at al undervisning har godt af, at man prøver at forebygge problemer”, siger han.

Tanken om bedre dialog er ikke fjern fra en nyere og helt anderledes tankegang.

EKSPERT: VEND KLASSEVÆRELSET OM Der skal vendes helt op og ned på undervisningsformen. Sådan forstås det nye amerikanske fænomen ”Flip the classroom”. ”De studerende ser de optagede forelæsninger hjemme på computeren, hvor man kan være passiv. Så er man i stedet aktiv i undervisningen, hvor man for eksempel arbejder med problemløsninger”, forklarer Danmarks førende forsker indenfor IT og læring, Carsten Jessen.

For lærere kan det at spejlvende klasseværelset være en måde at håndtere store klassestørrelser på. De studerende er ofte på forskellige niveauer af dygtighed, og med hjemmevideoen kan de stoppe og spole i undervisningen.

Derudover bruger klasserne mere tid til at yde personlig støtte. Aktiviteten er altså altafgørende for at få et bedre miljø, mener Jessen. ”Der, hvor man lærer noget, er, når man er aktiv”, siger han.

De studerende vil ikke blive ved med at finde sig i undervisningens skabelon, påpeger Jessen. ”Power Point, forelæsning og alt det andet virker ikke godt nok. De studerende kan ikke blive ved med at sidde stille”.

Jessen mener desuden, at de unge generelt

RUST

Nr. 3 • 2012

ikke har noget problem med at multitaske. De vil nærmere føle sig indelukkede, hvis ikke de brugte de sociale medier i den grad, som de nu engang gør.

Så måske er det altså ikke de unges medietilvænning, som er udfordringen, men nærmere samfundets forældede måde at undervise på.

”Vi bruger medierne så meget, at vi i dag er blevet vant til at være passive”

SDU ER IKKE SÅ LANGT Video-podcast med forelæsninger er et allerede brugt fænomen på SDU. De studerende bruger det bare ikke rigtigt endnu. Men de vil komme til at se mere af det i fremtiden, mener Jens Oddershede, rektor på SDU. ”Vi vil gerne gøre de studerende mere engagerede. Podcast er lidt den samme tanke, som ’Flip the classroom’, og det er kommet for at blive”, konstaterer han.

SDU har desuden andre kneb skrevet på tavlen. En ny fjernbetjening kaldet ”Clicker” skal give de studerende mulighed for at svare på spørgsmål fra underviseren. ”Så kan de heller ikke sidde og falde hen til forelæsningerne, da de er nødt til at svare. Vi vil meget gerne bidrage til den aktive læring”, forklarer rektor.

Han mener dog, at det er vigtigt at bevare den nuværende undervisningsform. ”Jeg tror ikke, at den aktive læring vil erstatte den ældre undervisning. Den engagerede og aktive læring vil kun være et supplement”, siger rektor og anerkender efterfølgende, at fænomenet ”Flip the classroom” meget vel kunne have positiv indflydelse på Danmarks fremtidige uddannelsesniveau.

■

Der er mangel på den gode kontakt mellem lektor Dag Heede og studerende. Det er på grund af den medievirkelighed, vi lever i, ​mener underviser. En ekspert udtaler, at det er et spørgsmål om tid, før undervisningen bliver ændret radikalt.

Af Iza Bahn Havelund FOTO: Colourbox

7

RUST

Nr. 3 • 2012

Det mener de studerende Af Iza Bahn Havelund

IDA BRUUN, 24 ÅR, CAND.JUR.

Bruger du computeren til irrelevante ting i undervisningen? Og hvilke? ”Ja. Jeg læser nyheder, tjekker Facebook og spiller minestryger”.

Hvorfor gør du det? ”Jeg keder mig. Jeg har det dårligt med at lave én ting. Nogle gange hører jeg faktisk bedre efter, mens andre gør det, fordi de falder af på den”.

Hvordan tror du, at det påvirker undervisningen? ”Nogle gange taber jeg tråden. Jeg ville gerne blive bedre til at lade være. Det er dog et godt afbræk, hvis man kan høre, at underviseren er ved at køre ud på et sidespor”.

Hvordan kan du være sikker på at få guldkornene med i undervisningen? ”Det kan man jo heller ikke. Som regel prøver jeg at høre efter, men hvis ikke jeg sidder på nettet, får jeg da også skrevet flere noter”.

Hvordan ville du have det med at blive undervist efter princippet i ”flip the classroom”? ”Til nogle ting ville det være rart, og podcasten skal nok ikke blive for lang. Generelt synes jeg bare, at undervisningen bør være mere varieret. I stedet for Power Point i tre timer. Der bør findes nogle alternativer”.

8

MARIA SCHØLER, 24 ÅR, CAND.MERC., INSTRUKTOR PÅ SDU

THOMAS THULESEN, 23 ÅR, CAND.POLYT.

Bruger du computeren til irrelevante ting i undervisningen? Og hvilke? ”Ja. Jeg tjekker især Facebook og SDU-mail”.

Bruger du computeren til irrelevante ting i undervisningen? Og hvilke? ”Nej”.

Hvorfor gør du det? ”Facebook er et socialt netværk. Jeg bruger det, når jeg keder mig lidt. Mailen er en form for forpligtelse, da jeg er instruktor”.

Hvorfor gør du ikke det? ”Jeg gør det ikke, mens der er en underviser”.

Hvordan tror du, at det påvirker undervisningen? ”Det påvirker negativt. Når jeg selv er instruktor, kan jeg jo mærke, at det er grænseløst irriterende. Jeg har flere gange skældt ud på grund af det. Hvis de ikke vil deltage aktivt, så kan de gå.

Jeg håber selv, at jeg er bedre som studerende, men det tror jeg ikke, at jeg er”.

Hvordan kan du være sikker på at få guldkornene med i undervisningen? ”Det får jeg heller ikke. Lige pludselig kan man ikke huske, hvad der blev sagt. Nogle kan det blive et problem for, mens det fungerer fint for andre”.

Hvordan ville du have det med at blive undervist efter princippet i ”flip the classroom”? ”Jeg tror, at det ville være helt vildt godt.

Især fordi klasserne bliver større og større.

Eleverne på de bagerste rækker ville heller ikke føle, at de ikke bliver set. Man ville følge bedre med. Man kan jo se, at 80 procent af de studerende i dag ikke følger med, fordi de sidder med deres computer”.

Hvordan tror du, at det påvirker undervisningen? ”Det er meget forstyrrende for underviseren og mig selv”.

Hvordan ville du have det med at blive undervist efter princippet i ”flip the classroom”? ”God ide. Det er ofte envejskommunikation, og det er svært for folk at deltage aktivt. Så kan man ligeså godt få det på iPod eller noget”.

GUIDE TIL DIN SELVKONTROL Så længe SDU ikke aktiverer dig i undervisningen, kan du hjælpe dig selv lidt på vej ved at undgå de hjemmesider, hvor du falder i. ”SelfControl” er et program, som blokerer de sider, du for en stund ønsker at undvære.

Du kan for eksempel sætte ”SelfControl” på i de 45 minutter, hvor du har undervisning. Derefter kan du surfe frit igen. ”SelfControl” er udviklet til Mac-brugere, men der findes også en lignende version til Windows kaldet ”K9 Web Control”. Programmerne kan downloades gratis og hurtigt på nettet.

Tjek programmet på Postenlive.dk

RUST

Nr. 3 • 2012

Studiepris

Studiepris

Studiepris

50 kr.

100 kr.

100 kr.

19. apr. kl. 20:00

05. maj. kl. 21:00

16. maj. kl. 21:00

Casiokids

When Saints Go Machine

Per Vers

Support: Shawnø 80 kr.

05. apr. kl. 20:00

Louise Hoffsten (SE)

11. apr. kl. 20:00

17. apr. kl. 20:00

Stacie Collins (US)

Eric Sardinas (US)

07. apr. kl. 21:00

Ginger Ninja

21. apr. kl. 21:00

20. apr. kl. 21:00

BliGlad

26. apr. kl. 20:00

Queen Machine

17. maj. kl. 20:00

10. maj. kl. 20:00

09. maj. kl. 20:00

Edwin McCain

60 kr.

(US)

Who Made Who Robben Ford

One-Eyed Mule

feat: Bobo Moreno

Studiepris

80 kr.

20. apr. kl. 21:00

60 kr.

21. apr. kl. 21:00

Tania Viit

Dad Rocks

13. apr. kl. 21:00

Marie Key Studiepris

100 kr.

28. apr. kl. 21:00

50 kr.

Simple Notes 11. maj. kl. 21:00

60 kr.

03. maj. kl. 20:00

80 kr.

Vincentz, Hart & Brown

60 kr.

Im Beruf m. Mads la Cour

12. maj. kl. 21:00

Jaruni, Moura and Wesko - Tue West trio Se hele programmet og køb dine billetter på www.dexter.dk

9

RUST

Nr. 3 • 2012

Universitetets ledelse har afsat to millioner kroner til en komplet relancering af fredagsbaren på Campusvej i Odense. Barens formand glæder sig. Men det kræver mere end penge at lokke nye gæster til den notorisk upopulære fredagsbar.

Af Sebastian Abrahamsen Foto: Simon Johansen

Et neonskilt, der staver ordet ”Lounge”, hænger frit i luften. Under det er en gruppe sofaer arrangeret om et bord, hvor tre kvinder sidder og benytter sig af det trådløse internet. De andre sofaer i lokalet står tomme. En ung mand haster igennem lokalet med skuldertasken på hoften og mobiltelefonen ved øret. Der dufter af automatkaffe.

Til begge sider iler folk op og ned ad de langstrakte korridorer.

Det er torsdag eftermiddag. Scenen kunne minde om en halvsløv lufthavnsterminal, men der er tale om fredagsbarens lokaler på Campusvej i Odense. Baren har haft ry for at være en af Danmarks dårligst besøgte fredagsbarer. Det skal der nu gøres noget ved. Universitetsledelsen har bevilget omkring to millioner kroner til en forbedring af fredagsbaren som et led i projektet ”De studerende i centrum”.

I den anden ende af universitetet sidder Mikkel Secher, der er formand for FredagsBartiet, som står for driften af fredagsbaren. Ifølge ham er et af problemerne med den nuværende fredagsbar de fysiske rammer. ”Det er et gennemgangslokale, hvor man sidder og spiser sin frokost og laver lektier i løbet af ugen. Det er et hverdagslokale, som bliver brugt til hverdagsting. Og det er ikke optimalt for en bar”, siger Mikkel Secher, der til daglig studerer datalogi på SDU. DET KRÆVER EN KULTURÆNDRING De to millioner skal primært bruges på at ombygge et gammelt kælderlokale ved indgang C på Campusvej. Det bliver fredagsbarens nye tilholdssted efter sommerferien 2012. Universitetet har hyret et arkitektfirma til indretningen, og der skal indkøbes nyt lyd- og lyssystem, ligesom der skal bygges en scene til besøgende bands.

Målet er, at den nye bar skal have en mere intim lounge-stemning end den nuværende, som deler lokaler og lysstofrør med Kantine II. ”Vi skal have en fredagsbar, hvor man kan komme ned og hygge sig med sine

10

RUST

Nr. 3 • 2012

apps og mobile websites For flere og flere mennesker bliver mobiltelefonen omdrejningspunktet for deres dagligdag.

På den måde er mobilen blevet den nye personlige computer med det resultat, at næsten hver tiende besøgende på et website i dag kommer fra en mobil enhed. Et tal, der er i hastig bevægelse. Opad. Det er med andre ord vigtigt, at du allerede nu får optimeret dit website til at fungere på mobiltelefoner og tablets.

Hos Rosendahls – Strategisk Webbureau rådgiver vi om de mange mobile muligheder (og faldgruber). Vi udvikler også gerne en mobil version af jeres eksisterende website.

Eller supplerer jeres online aktiviteter med en app til smartphones og tablets.

Rosendahls Oddesundvej 1 · DK-6715 Esbjerg N T +45 76 10 11 12 Landbrugsvej 20 · DK-5260 Odense S T +45 66 12 60 91 Herstedvang 10 · DK-2620 Albertslund T +45 43 63 23 00 www.rosendahls.dk

Kontakt Online Manager Kasper Hundebøl Hamann på tlf. 3045 4466 eller læs mere på www.rosendahls.dk/mobil

kammerater og aflade efter en hård uge på universitetet. Det skal ligge lidt væk fra de normale rammer på SDU, så man kan tænke på noget andet end studie-ting”, siger Mikkel Secher.

To millioner kroner lyder af meget. Men der skal mere end penge til, før den nye fredagsbar bliver en succes, understreger Mikkel Secher.

Han mener, det kræver en ændring i kulturen på SDU, hvis de nye lokaler skal fyldes op med glade gæster. ”Vi vil blandt andet tage fat i tutorer, foreninger og fagråd for at få budskabet ud. Hvis nye studerede bliver vænnet til at gå i fredagsbaren, så skal det nok udvide sig til resten af universitetet”, mener formanden for FredagsBartiet.

FRIVILLIG I FREDAGSBAREN Fredagsbaren begyndte som en forening under det naturvidenskabelige fagråd i midten af ’80’erne, og siden da har man haft svært ved at tiltrække gæster fra andre fakulteter end det naturvidenskabelige.

Men på den anden side af sommerferien, når de nye lokaler står klar, skulle der gerne være studerende fra mange forskellige studieret-

ninger på begge sider af baren. Det må ikke blive en lukket fest. Derfor håber Mikkel Secher på at kunne hverve frivillige fra alle afkroge af campus, når der skal oprettes et nyt korps af bartendere. ”Vi håber på, at vi kan lokke nogle folk til, fordi de synes, det er et fedt projekt. Derudover vil vi lave en masse PR og holde informationsmøder om, hvordan man søger, og hvad det indebærer at være frivillig i fredagsbaren”.

FredagsBartiet indgår i et tæt samarbejde med Syddanske Studerende om den praktiske planlægning og om at sprede ordet. Idéen er, at de mange frivillige bartendere vil være med til at tiltrække gæster fra deres egne fakulteter.

Derudover vil det faste hold af frivillige være med til at sikre et stabilt niveau i fredagsbaren, siger Mikkel Secher. Han ser frem til at slå dørene op til de nye lokaler.

RAMMERNE FOR ET GODT STUDIEMILJØ Det er imidlertid ikke alle universitetets studerende, der synes, det er en god ide at bygge en bar til to millioner. Der er vigtigere ting at bruge pengene på, har et af argumenterne væ-

ret. Men en fredagsbar handler om meget mere end druk, siger Mikkel Secher. ”Det er en vigtig del af et godt studiemiljø.

Studerende har også brug for andet end at sidde og arbejde døgnet rundt, ugen ud. Ligesom enhver anden ude på arbejdsmarkedet kunne have lyst til en fyraftensbajer, når arbejdsdagen er slut, så kan studerende også have det. Og det skal der være rammer for”, siger formanden.

I løbet af de næste par år flytter de studerende fra SUND og TEK, som tidligere har haft til huse andre steder i byen, også ind på Campusvej. På begge fakulteter har man en stærk tradition for at holde store fredagsbarer. Mikkel Secher regner derfor med at kunne trække på nogle af de frivillige kræfter, som har gjort deres barer så populære.

Fredagsbaren har hidtil haft åbent fra 14-18, men i forbindelse med relanceringen bliver åbningstiden udvidet permanent, så baren nu holder åbent til klokken 24 hver fredag. Der vil også blive afholdt en konkurrence, som skal hjælpe med at finde på det helt rette navn til den nye bar.

■

11

”Jeg er menneske først og kristen så”

Universitetspræsten på SDU i Odense tager imod folk og religioner af alle arter. ”Jeg har aftalt med Oddershede, at jeg står til rådighed for alle”, siger han.

Af Johan Eriksen Foto: Simon Johansen

”Principielt og af overbevisning er jeg til stede for alle studerende”

På et lille kontor skråt over for campustorvet sidder universitetspræsten, Jens Buchwald Andersen. Her tager han imod alle med alle slags problemer, lad det være personlige, sociale eller faglige af slagsen. ”Jeg står per princip og overbevisning til rådighed for alle”, siger han.

MANGE IKKE-KRISTNE BESØG Jens Buchwald Andersen fortæller gerne om sine besøgende som helhed. Ikke enkeltvis. Han har tavshedspligt. For eksempel er han glad for at fortælle, at der kommer mange muslimer i søgningen efter råd, både til studierne og livet.

En anekdote, Jens Buchwald Andersen plejer at fortælle, er om den gang, han blev hasteindkaldt til en dåb af et døende nyfødt barn. ”Moren var kristen og faren muslim, men den velsignelse, jeg gav, var så gammel, at den hverken tilhørte kristendommen eller Islam. Det var guds velsignelse. Den gav dem begge fred”, fortæller Jens Buchwald Andersen.

Historien symboliserer meget godt universitetspræstens syn på de forskellige religiøse retninger, han møder på Syddansk Universitet. Ligesom velsignelsen vil han gerne dække dem alle. ”Principielt og af overbevisning er jeg til stede for alle studerende. Derfor samarbejder

jeg ikke mere med KFS (kristen studenterorganisation, red.), end jeg gør med MSU (muslimsk studenterorganisation, red.),” siger han. ”Jeg er grundtvigianer. Menneske først og kristen så”.

PRÆSTECOACHEN N.F.S. Grundtvig var som bekendt en lærd mand, og det er også som sådan en, at Jens Buchwald Andersen arbejder. Som cand.theol. kan han først og fremmest bidrage med teologiske og religionsfilosofiske råd, men som akademiker giver han også råd om, hvordan du kan forholde dig til dit studie. ”Der er jo også det, der hedder studietvivl, og det er der ikke altid tid til. Hvis man ikke er med på beatet kører toget, og man har ikke tid til at være i tvivl”, siger universitetspræsten.

Og det er her, han kommer ind i billedet.

Selvom han samarbejder med studievejlederne på de forskellige uddannelser, slår Jens Buchwald Andersen fast, at de ikke altid har den fornødne tid eller kompetence. Det har han. ”Måske bliver vi mere og mere opfattet som coaches”, slutter Jens Buchwald Andersen af om sig selv og sine præstekolleger på universiteterne i Danmark.

■

Læs mere om universitetspræsten på www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/vejledning/universitetspraesten Her skriver han, at ”det er en god ide først at træffe aftale om samtale pr. telefon eller e-mail”.

12

GLASMENAGERIET

AF TENNESSEE WILLIAMS VÆRKSTEDET 31. MARTS - 15. MAJ Mandag - fredag kl. 19.30.

Lørdag kl. 16.00.

Køb billetter på www.odenseteater.dk

ende r e d u t gs U1 8 o ABAT

50 % R

STORE SCENE 26. APRIL - 4. JUNI Mandag - fredag kl. 19.30. Lørdag kl. 16.00.

Køb billetter på www.odenseteater.dk

RUST

Nr. 3 • 2012

kort og godt FLEST KVINDER DØR AF RYGNING Kvinderne har overhalet mændene, når det gælder dødsfald, som er relateret til tobaksrygning. Det viser en opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

For bare ti år siden var det ellers den mandlige del af befolkningen, der indtog den tvivlsomme førsteplads. Dengang kostede rygning 7.500 mænd livet, mens det ”kun” var 6.400 kvinder.

Nu er rollerne næsten byttet om hos de to køn. Antallet af dødsfald blandt mænd er således faldet til 6.700, mens det tilsvarende tal for kvinder er steget til 7.200.

Totalt set er næsten 14.000 dødsfald hvert år relateret til rygning.

TO GE NN EM 100 ÅR DANSK PR ESSE FO jubilæum. I den er kan i år fejre 100 års Danske pressefotograf stilling af de 100 ligt at opleve en ud anledning er det mu er både små og 11. Fotografierne skildr bedste billeder fra 20 Kendte og kongedrama og dagligdag. store begivenheder, e mennesker. n også helt almindelig lige kan peges ud, me dag den 2. marts ts Pressefoto foregik fre Konkurrencen om Åre , men nu er det lturminister Uffe Elbæk i København med ku prisvinderne. Fonominerede fotos og muligt at opleve de i fem forskellige vandt førstepræmien tografen Mads Nissen ts Pressefotograf. Årets Pressefoto og Åre kategorier, herunder n 28. maj 2012, og er kan ses frem til de De 100 fynske billed t for Fotokunst, n 6. maj 2012 på Musee Årets Pressefoto til de Brandts.

14

SKAB ET JOB Stadig flere nyuddannede har ikke et job i sigte, når de forlader universitetet. Studerende kan ikke læne sig tilbage i sofaen og vente på, at 12-taller skaffer ønskejobbet. De skal lære at skabe det selv, mener Syddansk Universitet.

Universitetet satser på entreprenørskab, når det de næste fire år vil forsøge at gøre Syddansk Universitet til det bedste valg for studerende. Sidste år tog 1.800 studerende et entreprenørskabsfag. Allerede i studietiden skal akademikere ifølge universitetet lære at udvikle ideer og føre dem ud i livet. Være akademikere – og iværksættere.

RUST

Nr. 3 • 2012

SLUT ME D SU nde på de se ud for kandidatstudere Sådan kan virkeligheden forman. I hvert fald hvis det står til videregående uddannelser Dansk Erdsforening, Jan Trøjborg. den for Kommunernes Lan -stipendiet slaget, der vil erstatte SU hverv bakker op om for med et SU-lån. ”fjumren bør afskaffe det, de kalder De mener desuden, at ma kan man få kan få SU i fem år. I dag året”, så man maksimalt dannelse n ikke har afsluttet sin ud et ekstra års SU, hvis ma pengene tidsramme. Tanken er, at indenfor den normerede studie- og flere under visningstimer, i stedet skal bruges på e studiepladser. karrierevejledning og fler

SDU K RYDSE R G R Æ NSE N To universitet er fra Danmar k og to fra Tysk et fremtidigt sa land har indg marbejde. Det ået i skal give mulig konferencer, se hed for fælles minarer og fo rskningsprojek af videnskabe ter, udvekslin lige medarbe g jdere og studer likationer sam ende, fælles pu t kulturelle pr b ogrammer på universiteter. tværs af de fir e Personerne, de r har signeret kontrakten, er fire universitet rektorerne fra er - Universitä t Hamburg, Ch Universität zu ristian-Albrech Kiel, Aarhus U tsniversitet og sitet.

Syddansk Uni verKontrakten er gældende in dtil mar ts 20 nemført på re 14 og blev ge ktormøde på nSandbjerg, hv Holm-Nielsen or rektor Laur fra Aarhus Uni itz B. versitet og rekt hede fra SDU or Jens Odder var til stede so sm de to danske repræsentante r.

SKULDERFORSKNING SØGER DELTAGERE Har du ondt i skulderen? Det kan være hårdt at være studerende. Anders Hansen og Peter Bo Jensen, der begge er kandidatstuderende, leder efter forsøgspersoner til deres speciale. Det handler om skuldersmerter og indgår i et større projekt, Bionex, som bliver ledet af professor Karen Søgaard fra SDU. Ring til Anders Hansen, 61 38 25 35 eller Peter Bo Jensen 31 31 09 84 for mere information eller skriv til anhan10@student.sdu.dk eller pejen10@student.sdu.dk

Så stræk armen og grib røret, hvis du har ondt i skuldrene og lyst til at hjælpe dem med at finde en bedre behandling for smerterne.

NB: RUST bragte også dette telegram i sidste måned med en misvisende overskrift.

Forskningsprojek tet fokuserer på skuldersmerter og ikke rygproblemer. Vi beklager.

Af Redaktionen Ill.: Hedwig 15

RUST

Nr. 3 • 2012

Af Eva Krarup Randa Nielsen

Odense er mere end tequilashots Har du også prøvet at stå på et gabende tomt spillested en lørdag aften i Odense? Til et arrangement der, ud over at tælle et par spritstive gymnasieelever, bliver forbigået i larmende tavshed. Opbakningen til Odenses kulturliv er langt fra overvældende. Det vil drengene bag bloggen Mere-Odenseaner.dk gerne lave om på.

Interviewobjekterne var meget imod fotografens forslag om at tage billeder foran H.C. Andersenstatuen. Så her får I dem foran Brandts Klædefabrik. FOTO: Eva Krarup Randa Nielsen Vi befinder os i et tilrøget kælderlokale i Odense downtown. Guldøl slupres af lyserøde sugerør, og jukeboxen lever sit eget liv. Værtshuset Tingstedet er ifølge Nikolaj Brix, Rasmus Kristian Brostrup og Frederik Dupont ét af de få steder, hvor det odenseanske natteliv kan være sig selv bekendt. Men de tre drenge har ikke opgivet håbet. Med bloggen ønsker de at få folks øjne op for Odenses spirende kulturliv.

De tre ungersvende vil gerne have flere legekammerater. Sammen med Anders Foged Filtenborg og Kristian Winther driver de bloggen MereOdenseaner.dk. Med postnummeret 5000 som deres legeplads boltrer de sig i teaterforestillinger, koncerter og halvsmudskede bodegaer. Men de savner selskab. Selvom Odense med dens 30.000 studerende er en af Danmarks største studiebyer, ligger gaderne ofte øde hen. Især i weekenderne. For der flygter de fødder, der til daglig betræder de grå haller på pendleruniversitetet SDU hjem til mors kødgryder og vennerne i hjemstavnen. ”SDU er nok desværre blevet en slags sidste udvej. Det er jo et tilflytteruniversitet, og folk får ikke altid tilknytning til byen”, siger Frederik Dupont.

VOLLSMOSE ER ODENSES BERLIN For Odense har meget at byde på. Det skorter ikke på arrangementer, de er bare svære at finde. Det var netop derfor, at de tre drenge valgte at starte en blog; for at andre studerende også skulle få øjnene op for, hvilken fantastisk smeltedigel af kultur, der gemmer sig bag fordommen om Danmarks største provinsby. Ras-

16

mus Kristian Brostrup fremhæver blandt andet Vollsmose som en af Odenses mange perler. De har blandt andet et kulturhus, hvor de arrangerer diverse koncerter og andre festlige arrangementer. Og hvis man tør bevæge sig ud på disse kanter, er der også en ekstra bonus i form af natmad: ”Jeg fik den bedste shawarma, jeg har fået i mit liv. Det var næsten ligesom dem, man får i Berlin. Vollsmose er Odenses Berlin!” konkluderer Brostrup.

MINDRE X-FACTOR, MERE FEST Et af målene med bloggen er at få de studerende ud af lejlighederne i weekenderne. Fremmødet blandt de studerende til fester og arrangementer er skuffende, når man ser på Odenses rige muligheder for at være den ultimative studieby, mener de tre odenseanere.

Derudover har bloggen været en måde for de tre studerende, som ikke oprindeligt er fra H.C. Andersens fødeby, at lære Odense bedre at kende og få byen under huden. Men det har ikke været let at være tilflytter, for der er mange lukkede segmenter rundt omkring ”Der går meget privatfest i den tit og fredagsbarer internt på studiet”, siger Nikolaj Brix.

Det, synes de, er ærgerligt. Drengene ønsker mere mingling på tværs af studierne, for det er præcis, hvad Odense mangler – diversitet. Rasmus Kristian Brostrup mener, at odenseanerne er en flok tryghedsnarkomaner, der kommer de samme steder og aldrig opsøger nye ting. ”Det er dét, der er den røde tråd, vi vil gerne have dem til at opleve noget alternativt”, forklarer han.

Bag bloggens navn gemmer sig filosofien ”mere Odense, end du aner”. Det er ligeledes præmissen for indholdet - at Odense er mere end H.C. Andersen og tequilashots på LA Bar. ”I og med at der er så mange, der flytter til Odense for at studere, er det vigtigt, at der er et sted, hvor man kan finde informationer om, hvad der sker. Ellers er der jo ikke noget at sige til, at de forlader byen i weekenderne”, understreger Frederik Dupont.

Men selvom drengene prædiker om diversitet og uudnyttede muligheder i Odense, indrømmer de gerne, at de også selv kan blive tilbøjelige til at falde tilbage i den samme rutine, når de går i byen. Boogies og Smagløse er særligt velbesøgte. Men de prøver i vid udstrækning at deltage i de arrangementer, de selv skriver om på bloggen.

ANONYME HIPSTERE Alle tre er enige om, at bloggen ikke skal være et selvpromoveringsprojekt. Det er ikke noget, de bruger som scoretrick i byen, og i virkeligheden ville de helst være helt anonyme. ”Det handler ikke om os, men om Odense.

Det er for eksempel også derfor, at vi ikke har nogen billeder af os selv på siden. Vi har dog valgt at sætte vores navne på, så det giver en form for validitet”, fastslår Nikolaj Brix.

Med en dobbeltsidet illustreret artikel i RUST kan de tre bloggere vinke farvel til anonymiteten. Men hvis det samtidig kan hjælpe til at få folk op af sofaen og ud i weekenden, så håber vi, at det er eksponeringen værd.

■

RUST

Nr. 3 • 2012

Odense domkirke – Domkirken er byens bedste spillested. Akustikken er misundelsesværdig, og her er både midnatsmesse og koncerter med etablerede navne, blandt andet har Hymns From Nineveh fyret op under kirkegængerne. Ellers kan man altid snuppe en søndagsgudstjeneste med tømmermænd. Og det bedste ved det hele? Det koster gratis.

BobZ – En velbevaret odenseansk hemmelighed er denne undergrundsklub, der er placeret ovenpå et parkeringshus, hvor der bliver fyret op for alt fra jazz til dubstep torsdag og lørdag. Adgang kun for medlemmer. Læs hvordan du bliver medlem på bobzbooking.dk

MereOdenseaners guide til alternative kulturtilbud Fra venstre: Nikolaj Brix, Rasmus Kristian Brostrup og Frederik Dupont uTeater – I kælderen under Odense Teater gemmer der sig en uopdaget verden af undergrundsteater. En forestilling koster typisk 30 kroner, så mon ikke der er plads til en teaterbillet i dit ellers stramme SU-budget.

Læs mere på uteater.dk

Emils Hot House – Hvis du skal proviantere på vej hjem fra byen eller bare er lækkersulten på en ganske almindelig onsdag, så kan du købe fransk hotdog til en flad 10’er i den fedtede grillbar i Vestergade. MereOdenseaner.dk er stamgæster, og det bliver du måske også.

Kloge hoveder går ikke glip af 14.000 kroner

Den Ungarske Vinstue – Denne lille perle ligger hengemt i en afkrog af Skibhusvej, og det afspejles i de yderst rimelige priser. Ifølge MereOdenseaner er det Odenses (og måske Danmarks) bedste bodega. Frem til klokken 17 kan man spille Lykkehjulet om barpriserne.

Så en øl kan koste alt fra 0 til 22 kroner. Efter klokken 17 kan det grønne guld erhverves for en 20’er. Ekstra bonus: ”Krofatter Arne er den sødeste i verden”.

25 NYE MEDLEM MER OM DAG EN

Som medlem hos AAK, får du målrettet jobvejledning, så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde.

Det er gratis at være medlem, mens du læser. Meld dig ind på aak.dk

Og melder du dig ind senest 12 måneder før, du er færdig med din uddannelse, undgår du en måned uden indtægt – og tjener derved dagpenge til en værdi af ca.

14.000 kr. Så kan du få dagpenge fra dag ét, hvis du ikke får et job lige fra start.

Kloge hoveder er til for at blive brugt

17

RUST

Nr. 3 • 2012

Nye tiltag skal hjælpe ensomme studerende Hver femte studerende betegner sig selv som ensom på studiet. Det skal et nyt projekt lave om på.

Af Amalie Frøkjær-Rubbås Det at starte på universitet er for mange en af de største ting. Man er for alvor voksen, forhåbentlig er man startet på sit drømmestudie, og man tager hul på begyndelsen af resten af ens liv. Samtidig kommer de nye studerende ind i et, for de fleste, festligt miljø med fredagsbar, universitetsfester og forskellige sociale klubber.

De fleste begynder nok på deres universitetsliv med nogle af disse forventninger og glæder sig ofte. Men det er ikke alle, der får dem indfriet.

I oktober 2011 udførte Djøf en undersøgelse, som viste, at hver femte studerende på Danmarks universiteter føler sig ensomme. Det er noget, som ikke kommer som en overraskelse for rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede. ”Der er jo ingen tvivl om, at en af de hyppigste årsager til at man dropper ud af studiet er, at man føler sig ensom. Og det er klart, man kommer måske til en ny by, en ny verden og det kræver faktisk en ekstra indsats at få nye kammerater”, siger han.

Lige præcis derfor er Syddansk Universitet i disse dage ved at forberede en række ændringer på universitetet. Med hjælp fra Syddanske studerende skal SDU gøre det nemmere for det studerende at socialisere.

FORANDRINGER MOD ENSOMHED I løbet af årene har Syddansk Universitet forsøgt sig med forskellige metoder til, at få de studerende rystet sammen. Rustur, introarrangementer og hjælp fra tutorer. Men i de fleste tilfælde stopper hjælpen efter en måneds tid, og så er det op til de studerende selv at knytte bånd på tværs af auditoriet. ”Man kunne godt overveje at gøre noget mere, så jeg vil bestemt ikke afvise det. Nu gør vi jo også en ekstra indsats for de studerende igennem vores projekt ”De Studerende i Centrum”, som netop tager spørgsmålet om de studerendes sociale tilpasning op, så nu må vi se hvad det udmønter sig i”, forklarer Jens Oddershede.

Lige netop dette er formanden for Syddanske studerende Peter Lykkegaard Hansen glad for sker, og ikke mindst spændt på hvad det kan føre med sig. ”Det her er noget, vi rigtig gerne vil arbejde videre med, da der er alt for mange ensomme”, siger han, og forklarer hvordan han håber at den nye fredagsbar, som er på tegnebrættet, vil kunne skabe et mere fast holdepunkt for de studerende.

Udover en ny fredagsbar skal der skabes et åbent torv, som skal give bedre muligheder for at forme et socialt fællesskab. Jens Oddershede forklarer, at der gerne skal lægges ressourcer i at lave nogle flere foreninger, som kan gøre det nemmere for de studerende at møde hinanden. ”Jeg synes, det er godt, hvis man får nogle tilknytningsforhold til sit universitet. Det skal jo gerne være sådan, at når man er færdig med universitetet så tænker på det som en god tid i ens liv”, siger han og forklarer, at netop disse nye tiltag kan være et skridt på vejen for at komme ensomheden blandt de studerende til livs. ”Så vi forsøger at gøre nogle ting for vi ved godt, at de sociale udfordringer er de største”, siger han.

■

18

RUST

Nr. 3 • 2012

Til unge under 26 år og studerende med gyldigt studiekort Se alle koncerter på odensesymfoni.dk

Billettelefon 63121314

19

RUST

Nr. 3 • 2012

Fordomme bliver ANE CORTZEN Uddannet arkitekt og grafisk ­designer fra Kunstakademiets ­Arkitektskole 2001.

Har arbejdet med tv i 12 år bag skærmen og blandt andet lavet visuel identitet til både DR og DR2.

Fra januar 2011 vært på DR2’s ‘ TV! TV! TV!’.

20

RUST

Nr. 3 • 2012

Af Anne Katrine Gregersen og Nina Aagaard Foto: Gitte Post

gjort til skamme Ane Cortzen nyder at tage det modsatte standpunkt.

Det stødende er det mest spændende.

21

RUST

”Vi

Nr. 3 • 2012

kigger på tidens bedste tv-show”, proklamerede Ane Cortzen, første gang hun tonede frem på DR2 for et år siden. Dengang var det Paradise Hotel, men i dag har favoritten flyttet kanal.

RUST har mødt programværten på TV!TV!TV! i DR Byen til en snak om fordomme og tidligere udtalelser. ”Det er lidt provokerende. Der er så mange forudindtagede holdninger til det program, som tit ikke holder vand”.

Mange kalder Paradise Hotel rædselsfuldt uden at have set det, og DR2-seere gør det helt sikkert. Derfor synes Ane Cortzen, at det er tilfredsstillende at kunne sige det modsatte på kanalen. ”Det kan være, du tror, det er underlødigt - men jeg tror, du går glip af noget”.

Ane Cortzen vil gerne introducere sine seere for programmer, hun tror, de vil kunne få noget ud af. Netop realityprogrammets sjette sæson sammenlignede hun med selveste Shakespeare. Hvis man så bort fra selvbruneren og silikonebrysterne, var det ifølge hende spændende, medrivende, underholdende og fantastisk tv.

Ane Cortzen nyder at vende tingene lidt på hovedet. Når en veluddannet kvinde i 30’erne træder frem på DR2, tænker folk ikke, at hun

22

kan være sådan en, der ser Paradise. Men jo, det er hun. Det mener hun betyder, at seerne får rykket lidt ved deres verdensbillede og er nødt til at udvide deres horisont en smule.

OPDRAGET TIL AT STILLE SPØRGSMÅL Ved middagsbordet lærte Ane Cortzen allerede som barn at sætte spørgsmålstegn ved alt. Begge hendes forældre er journalister, og de tog mentaliteten fra redaktionen med hjem til Rungsted. Journalister kan ikke postulere, de underbygger alt, hvad de påstår.

Når Ane Cortzen sagde, at noget var godt, kunne hun være sikker på at blive spurgt. ”Hvorfor?”, og når hun ikke kunne lide noget. ”Hvorfor ikke?”. ”Det var lidt en diskussionsklub hjemme hos os. Det har trænet min bror og mig i altid at sætte spørgsmålstegn ved alting”.

Den omtalte bror er den tidligere DR-journalist Mads Brügger, og han har om nogen lært at bruge hv-ordene i værtsrollen på programmer som ’Den 11. Time’. Hvis et familiemedlem mente noget i barndomshjemmet, så tog et andet for det meste det modsatte standpunkt, fortæller Ane Cortzen. Hun voksede op som kystbanebarn nord for København, hvor klassekammeraternes fædre var rigmænd og mødrene hjemmegående mo-

deller. Ane Cortzens far, Jan Cortzen, var chefredaktør på Børsen. Når nogen spurgte hende, hvad hendes forældre lavede, var det fint at fortælle. I Rungsted blev der læst Børsen.

Men når samtalen kom til at handle om hendes mor, blev der stille, for Ingeborg Brügger arbejde på Ekstra Bladet. ”Det var altid ligesom at smide en bombe.

Jeg kunne lige så godt have sagt, at min mor lavede noget, der var dybt lyssky”.

Folk havde bare ikke set det komme. Ekstra Bladet blev forbundet med en grovkornet form for journalistik. Særligt dengang turde bladet, hvor andre tier, mener Ane Cortzen, og de var ikke bange for at skrive noget ufint og upopulært. Som barn begyndte hun at lægge mærke til den stilhed, hun blev mødt med, når hun fortalte om sin mors arbejde. ”Det kan du bare være stolt af”, fortalte hendes mor. Selvom det ikke altid var pænt, hvad Ekstra Bladet skrev, var det godt, de var der.

Som 12-13-årig syntes Ane Cortzen ikke, det var særlig sjovt at skulle smide bomben, men da hun blev ældre, begyndte hun at synes, det var sjovt.

RYK VED VERDEN At udfordre folks fordomme er tilfredsstillende, synes Ane Cortzen. Når alle er enige om, at

RUST

Nr. 3 • 2012

det er godt at se Deadline og noget lort at se Luksusfælden, er det indskrænket og kedsommeligt. I sidste ende gør det os til mindre mennesker. Politisk ukorrekthed er også lidt sjovt, mener hun. Det støder folk og kan netop derfor også have noget interessant i sig. Man ved ikke, hvad der vil ske, når man bevæger sig ud i noget ukorrekt. Det korrekte er allerede udforsket og har fået et blåt stempel. Det ukorrekte er ukendt.

Ane Cortzen egne fordomme bliver tit gjort til skamme. Det skete, da hun skulle anmelde B.S. og Basserne. Et program, hun virkelig ikke gad bruge sin tid på at se: ”Jeg havde en forudindtaget holdning om, at det sikkert var noget lort. Og så var det faktisk rigtig godt”.

Den forhenværende elitesoldat, med det borgerlige navn Bjarne Slot Christiansen, virkede for hende som en ubehagelige machotype, men han viste sig at være et både sympatisk og rummeligt menneske. Hun blev rørt og begejstret over programmet.

Ane Cortzens eget program TV!TV!TV! er drevet af nysgerrighed. Lyst til at kaste lys på det, der ikke har været til at få øje på. Hendes egen person præger programmet meget, og det er hun klar over. Hun er ikke uddannet vært og kan ikke undersøge noget, som hun ikke selv er det mindste interesseret i. Hun vil smitte seerne med den begejstring, hun selv har og føler for tv-mediet.

Ikke kun Ane Cortzen får udvidet sin horisont af at lave programmet. På grund af en anmeldelse i TV!TV!TV! er hendes mor begyndt at se ’Familien på Bryggen’. Et program, hun aldrig ville have set af sig selv. TV3-programmet lader seeren lære en ekstrem familie at kende, mener Ane Cortzen. Det er en blanding af bizart og rørende fjernsyn. Seeren kommer ind under Linse Kesslers enorme silikonebryster og lærer mennesket bag at kende. Mor og datter, Ane Cortzen og Ingeborg Brügger, møder en type af mennesker, som de ellers aldrig ville have mødt.

Shakespeare-dramaer versioneret som Paradise Hotel og den særlige familie på Bryggen, kan ifølge Ane Cortzen udvide din horisont. Nyheder behøver ikke være den eneste kilde til information. At bevæge sig ud fra sit vante terræn kan være spændende, sundt og en øjenåbner: ”Mennesker, der ser så ekstreme ud og tilsyneladende er så langt væk fra en selv, har faktisk nogenlunde de samme følelser og værdier som en selv. Det er meget sundt at opdage”, mener Ane Cortzen, som på samme måde vil forsøge at åbne øjnene hos læserne af RUST på Syddansk Universitet.

HAMMERSLAG, DR1 – TIRSDAG 20.00 Har I set Hammerslag? Det skal I tage at se. Det er et godt program. Det lyder kedeligt og fører tankerne hen på Silvan, men det er skide sjovt. Man kommer hjem til helt almindelige mennesker, hvis hjem ikke har været forbi en stylist. Der er ikke bloklys og råhvide puder over det hele – det er rent faktisk sådan, folk bor. Det holder et spejl op foran danskerne. Så er der den helt fundamentale glæde ved at se, hvad huse koster. Hvad får man for det her? Hammerslag har op imod en million seere og har haft det i atten år.

Man tænker måske, at det er gammelmands-tv og TV2 Charlie. Men hvis jeg kommer forbi, så vil jeg altid se det færdigt, fordi det også bare er ukompliceret TV. KNIVEN FOR STRUBEN, TV3 – ONSDAG 20.00 Navnet lyder glat og kommercielt, men det er et fantastisk program. Det er en dansk version af Kitchen Nightmares med Gordon Ramsay, hvor man har taget en dansk kok, som hedder Bo Bech ind. Han er ikke Gordon Ramsay, og det er det gode ved programmet. De har ikke prøvet at finde en dansk version, men en kok, som er sindssygt dygtig til sit fag, og som har enormt meget empati og sætter en stolthed i at behandle mad ordentligt.

Man sender ham ud i provinsen til de spisesteder, som vi alle sammen kender, der serverer sindssygt dårlig mad, og man tænker: ”Hvordan kan det være, at det er så ringe?”.

Det er en form for forvandlings-tv. Han skal så prøve at se, om han kan få dem til at servere nogenlunde spiselig mad. Det er jo en kamp med de her mennesker, de har alle mulige grunde til, at tingene er, som de er. Det er et skide godt portræt af dem også.

Han kommer tilbage en måned efter og ser, om de er gået tilbage til dåsemad og glaskartofler, og det er bare underholdende og meget lærerigt.

MORMORS BORDEL, TV2 – LØRDAG 20:30 Jeg troede, at det var et af de programmer, som jeg ikke gad at se, men det er et eksempel på god tilrettelæggelse og godt håndværk. Suzanne Bjerrehuus og Karen Thisted fungerer rigtig godt sammen. Det er lykkedes dem at finde nogle cases og historier, som er fascinerende.

Suzanne Bjerrehuus har en idé om den lykkelige luder, og Karen Thisted mener, at prostitution skal forbydes. De skal prøve at se, om de kan skifte holdning. Hver andet program virker det som om, Suzanne Bjerrehuus har en pointe, og så ser man det næste program og tænker: ”Hvor er det forfærdeligt, og hvor er det sygt, at sådan noget kan foregå.”

Titlen får en til at tro, at man skal se noget halvlummert med Bjerrehuus og Thisted. Det orker man ikke som ungt menneske at blive udsat for. Men som seer er man også inde i konflikten –i hvert fald får man nuanceret sit syn på emnet.

■

23

RUST

24

Nr. 3 • 2012

RUST er gået på jagt efter mangfoldighed og kontrast i de byer, hvor Syddansk Universitet har slået sig ned. Målet er historier, der sjældent kommer ud og fortællinger med kant.

UDKANT

RUST

Nr. 3 • 2012

I Ungdomshuset i Nørregade mødes en gruppe mennesker hver fredag mellem 16 og 22.

Ikke for at feste, ikke for at drikke, men for at dyrke deres fælles passion – manga, anime og cosplay

Af Mads Frimann og Christian Birk Foto: Simon Johansen ”Kan I ikke lige hjælpe med at bære fjernsynet op?”

SLOK og T.K. står ved bunden af trappen til første sal i Ungdomshuset i Odense. TV’et skal op på tredje. De har brug for en ekstra hånd. Så er det heldigt, at RUST i dag har valgt at sende tre mand i byen for at høre om japansk populærkultur i foreningen AIOdense.

Hver fredag bæres den 42-tommers store fladskærm op til toppen af Ungdomshuset, hvor foreningen har holdt til siden 2006. Foreningen samler godt 40 personer, der hylder manga, anime og japansk kultur, der ellers kan virke så fjern, når man står på Nørregade 60 i et lokale, der i dagtimerne fyldes af Medinamobiltoner og tyske verber gebrokkent udtalt af en 10. klasse. Fredag aften er det anderledes.

Katederet er omdannet til et tv-alter, hvor tilhørerne mødes og ser japanske tegnefilm.

Rundt omkring på lokalets borde ligger manga-tegneserier i et utal af farver, der står i slående kontrast til rummets hvide, livløse vægge.

Flere af foreningens medlemmer har medbragt deres computer. Den agerer scrapbog for yndlingsklip og favoritvideoer med japanske, animerede helte i centrum. Foran en af dem sidder Erik Weber-Lauridsen og roder med foreningens nystartede forum på nettet. Han er formand og stifter af AIOdense. ”Jeg har altid læst tegneserier, og i modsætning til mange andre, der læser Anders And, men holder op ved trettenårsalderen, så fortsatte jeg, og på et tidspunkt faldt jeg over nogle japanske tegnefilm på tysk fjernsyn”, fortæller han.

Det var også på den tyske sendeflade, at Eriks kone, Britta, blev betaget af det japanske tegneserieunivers. Parret kunne sammen dyrke deres fælles interesse, der ellers normalt kun bliver udforsket på nettet gennem chatsider og fora. De besluttede at søge efter ligesindede i den virkelige verden. ”Så tænkte vi; ‘skal vi ikke mødes og se nogle japanske film sammen, i stedet for at sidde på hvert vores værelse uden at have kontakt til

25

RUST

Nr. 3 • 2012

”Man kan sagtens støde på kærlighedshistorier, hvor de alle sammen dør til sidst.

Det finder jeg ret interessant”

omverdenen’”, siger Britta, mens hun trækker de sidste manga-bøger op af den gennemsigtige plastboks.

Klasseværelset er efterhånden fyldt op af mennesker, der i mellem animationslyde og pastelfarver er blandt artsfæller. Der er mange, der er glade for se hinanden. Sådan, rigtigt glade. En krammer efterfølges af en svingomtur af en sådan kraft, at modtageren letter fra gulvet.

Selvom medlemmerne spænder mellem 13 og 40 år, er samhørigheden i top, og aldersforskellen udvisket. Passionen er den samme.

BETAGET AF DET LYSERØDE UNIVERS På fjernsynsskærmen kører japanske musikvideoer med højt, lilla hår på både piger og drenge.

Der bliver vist klip fra realityprogrammet Tonneruzu, hvor deltagerne skal forme sig som en tetris-klods for at undgå bassinet med det kolde vand.

På trods af at volumenknappen har nået sin øvre grænse, sidder en sortklædt pige med laksko, bøjle og kort pandehår fordybet med sin tegneblok i skødet. På papiret har hun tegnet en kvinde med spidse former. Klassisk mangastil. ”Helt grundlæggende kommer jeg her i klubben, fordi jeg har noget tilfælles med de mennesker, der er her. Jeg kan godt lide at diskutere

26

tegneserier og deres stil”, siger Lea og hiver sin portefølje frem fra den sorte lædertaske.

For Lea startede interessen for japansk animation, da hun som 12-årig læste sin første manga-bog. ”Jeg blev fuldstændig betaget af det der lyserøde univers. I den japanske animationskultur er der næsten ingen begrænsninger. Ligesom i selve historierne”.

Manga-bøgerne arbejder sjældent med de rendyrkede begreber om godt og ondt. Hovedpersonerne er menneskelige, mens historierne samtidig er uforudsigelige. ”Man kan sagtens støde på kærlighedshistorier, hvor de alle sammen dør til sidst. Det finder jeg ret interessant”, siger SLOK, der ude i virkeligheden går under navnet Buster.

Flere af medlemmerne i klubben kaldes ligesom SLOK ved alias. Brugen af nicknames stammer fra dengang, hvor foreningen kun eksisterede i cyberspace. ”Det er faktisk ikke ret mange, der kender T.K.’s rigtige navn. Det vil han ikke af med”, griner SLOK. INGEN KIGGER MÆRKELIGT I mens er der ved at blive linet op til aftenens egentlige højdepunkt. Fjernsynsskærmen er

RUST

Nr. 3 • 2012

nu blevet platform for konsolspillet ”Cooking Mama Cook-off”. Der skal dystes i, hvem der kan lave den bedste gryderet. Skeen er til anledningen skiftet ud med Wii-remoten. Luften skæres tynd, når der snittes løg og deltagerne tegner store cirkler, når de rører i gryden.

Et godt måltid mad ledsages gerne af et glas rødvin, men sådan er det ikke i AIOdense.

Her bliver maden fremstillet på en fladskærm, og vinen er skiftet ud med energidrik. Der bliver aldrig drukket alkohol til møderne. Ikke fordi man ikke må, men fordi det er unødvendigt. Som det ærligt erkendes; hernede er de nok mere sodavandstyper.

ONI, eller bare Camilla, hiver sejren hjem i første runde af ”Cooking Mama Cook-off”. Hun er kommet i AIOdense i næsten fem år. Som flere af de andre medlemmer er det fællesskabet, der får hende til at komme fredag efter fredag her på tredje sal i Ungdomshuset. ”Hernede bliver folk hurtigt lukket ind. Der er ikke nogen, der dømmer én, og ingen, der kigger mærkeligt og tænker ‘OKAY!’”, siger ONI. Hun får ikke mange sekunder til at glæde sig over sin sejr, inden en pige med lang, pink paryk stormer ind i lokalet for at give hende et kram. Hun ser anderledes ud end de andre.

Hun er klædt ud.

Og hun er ikke den eneste. Pludselig er klasseværelset fyldt med levende tegneseriefigurer.

FASTELAVN ER IKKE FORBI Parykkerne er grå, røde, pink og gule. Kostumerne er pelsede, barokke, og der er også en Holger iblandt os. Han er til dagens lejlighed forholdsvis nem at finde.

Fænomenet hedder cosplay. Det går ud på at overtage de dragter, som deres helte bærer i tegneserierne og filmene. Men det er ikke kun et spørgsmål om den fysiske fremtoning. Figurernes personlige karaktertræk imiteres også.

For nogle er det en lidenskab. ”Folk dyrker cosplay på forskellige niveauer.

Nogle gør det bare for sjov, mens andre kører den helt ud. For nylig brugte en veninde og jeg otte timer i træk på at sy vores kostumer.

Det er det, jeg har på i aften, siger Trine, der er iklædt et hvidt, plysset kostume med røde knapper. Hun forestiller figuren Izaya Orihara fra serien ”Durarara”.

Men det er ikke kun i AIOdense, at man kan finde cosplayers. I Danmark afholdes der fem større messer, hvoraf J-Popcon, der afholdes i DGI-byen, er den største med op imod 2.000 deltagere. Her i aften er der en femten stykker. De mødes ved Rosengårdscentret og går i

”Det er dem, der råber ‘fastelavn er forbi’ og den slags. I starten er det ikke så behageligt, men det vænner man sig til”

Det er sjovt at se andres ansigtsudtryk og se, hvordan de reagerer, når jeg kommer udklædt som ham, for han er jo meget kendt. Men han er godt nok ikke japansk som mange af de andre, men alligevel så er det da sjovt bare at prøve sådan nogle forskellige ting.

27

RUST

Nr. 3 • 2012

”Så tænkte vi; ‘skal vi ikke mødes og se nogle japanske film sammen, i stedet for at sidde på hvert vores værelse uden at have kontakt til omverdenen’” samlet flok ind mod byen. Men det er ikke alle, der deler cosplayernes udklædningstrang en kold aften i marts. ”Det er dem, der råber ‘fastelavn er forbi’ og den slags. I starten er det ikke så behageligt, men det vænner man sig til”, fortæller Trine.

I samfundet er der nemlig stadig nogle fordomme omkring cosplay, og det gør, at nogle ikke har lyst til at stå frem af hensyn til job og familie, fortæller en kvinde i fuld udklædning. ”Jeg vil ikke have taget billede. Cosplay er meget nyt i Danmark. Og danskerne er meget kritiske overfor alt, der udskiller sig fra normen.

Så når jeg som 33-årig tager et kostume på, fordi jeg synes, det er sjovt, er det altid nogen, der har travlt med at synes, at det er mærkeligt”.

Men hos AIOdense er der ingen fordomme.

Uanset om ens interesse er cosplay, japansk heavymetal eller manga-tegneserier, er man blandt ligesindede. ”De typer, der kommer her, er måske dem, man ville betegne som de mere stille personer.

Typisk dem, der er ikke så højtråbende, men når de så kommer her, så bliver de det, for så er de blandt andre, der er mere som dem selv.

Og det var egentlig også derfor, at jeg startede foreningen. For at andre kunne møde nogen med samme interesse. Og meget hurtigt kunne man mærke, at det ikke kun var interessen for japansk kultur, der var fælles. Det var folk, der passede sammen helt grundlæggende”, slutter Erik Weber-Lauridsen.

■

Vi er klædt ud som Naruto Uzumaki fra serien “Naruto”. Han er rigtig sej, han følger sine drømme, og han giver ikke op, selvom han har haft en rigtig svær barndom. Han kæmper bare.

28

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg.

Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

annonce_210x148.indd 1

09/03/12 14.13

Dansk oksekød fra Grambogaard Verdens bedste burger fortjener kun gode råvarer.

Og det gør du også!

Vælg mellem to slags boller Den originale burgerbolle eller den grove fiberbolle

10%

MANDAG

ESTUDIT A B RA RSDAG - TO

Frisk salat En god burger laves med frisk salat og hj.lavet dressing!

Bull Diner Odense Bull Diner Odense Bull Diner CPH

Middelfartvej 9 E Albanigade 53 Bernstorffsgade 7

www.bullburger.dk

Take Away 63 12 00 22 Take Away 66 14 80 00 Take Away 33 75 04 90

BULL DINER

RUST

Bortset fraNr. • 2012 et3par cykler og lidt vasketøj er der tomt på værel-

sesgangene. Et sted i nærheden er der nogen, der hører Tim Christensen

4. Maj Kollegiet blev bygget kort tid efter 2. Verdenskrig til minde om de danske frihedskæmpere. Alle værelserne er opkaldt efter steder eller personer, som har spillet en rolle i den danske frihedskamp.

30

RUST

Nr. 3 • 2012

”Prøv at banke lidt afslappet” Hvad gemmer der sig bag den røde dør? RUST forstyrrede en håndfuld trætte kollegianere på en højhellig søndag.

Af Sebastian Abrahamsen Foto: Simon Johansen Det er søndag eftermiddag på 4. Maj Kollegiet i Odense. De langstrakte gange ligger øde hen. Lyset er slukket, og bag de røde værelsesdøre fornemmes den matte stilhed, der gerne præger ugens sidste fridag. Et sted er nogen i gang med at tage et brusebad.

RUST er på en mission for at tage søndagstemperaturen på Odenses studerende. Hvad laver de på sådan en grå søndag?

Og hvordan får man klemt hele sit liv ind på 12 kvadratmeter?

To unge mænd byder velkommen i kollegiets fællesrum ”Larmeren”. De er på vej ud af døren, men havde lige tid til et slag bordtennis inden. ”I skal nok ikke banke på alt for systematisk. Så tror folk bare, det er licensmanden”, smiler den ene. ”Prøv at banke lidt afslappet”.

■

31

RUST

Nr. 3 • 2012

Hver beboer har en hvid tavle hængende ved siden af den røde værelsesdør. De er plastret til med alt fra kunstfærdige tegninger til små digte og ølregnskaber.

Julie Nielsen studerer medicin på 1. semester. Hun er lige kommet hjem fra rustur og har ikke sovet hele natten. ”Jeg husker et skilt, hvor der stod ’Andebølle’”, hvisker hun hæst, mens hun prøver at få styr på hukommelsen.

På navneskiltet udenfor står der ”Din mor bor her” skrevet med sprittusch. Værelset bærer stadig præg af, at Julie Nielsen lige er flyttet ind, men hun opdagede hurtigt, at garderobeskabet slet ikke var stort nok. ”Så er man jo nødt til at have sådan et her”, siger hun og peger på tøjstativet ved fodenden af sengen. ”Jeg har taget min gamle seng fra mit gamle værelse med, så nu har jeg en alt for stor seng på et alt for småt værelse”.

Julie Morten Schønemann Rand studerer medicin på 3. semester.

Hans værelse er opkaldt efter Seden Strand. ”Det er en strand, hvor man fandt 11 døde modstandsfolk. Så det er jo super hyggeligt”, konstaterer den unge medicinstuderende. Han har boet på kollegiet i et år, men indretningen på hans værelse er sparsom. ”Mit princip for indretningen er, at jeg ikke gider sætte noget op, som er overflødigt. Jeg har indrettet mig lidt minimalistisk, men det er ikke et bevidst valg. Jeg gider bare kun sætte ting op, som betyder noget. For eksempel har en af min fars venner en skov i Jylland, så han har lavet en lang træhylde til mig, som jeg skal have sat op i dag”.

32

Morten

RUST

Nr. 3 • 2012

Johan

Johan Eriksen studerer journalistik på 2. semester.

Han har haft en lang weekend med gammel elevfest i Nordsjælland og kæmpe fest på sin gamle højskole i Sønderjylland. Da RUST møder ham, er han ved at slæbe sig op ad trappen med en massiv oppakning på ryggen. På hver side af tasken hænger en ølbong. Den ene af dem bliver kaldt ”lyssværdet”.

RUST vil gerne vide, hvilke tanker Johan Eriksen har gjort sig om indretningen af værelset. ”Altså, jeg havde jo oprindeligt sat min seng under vinduet, men så sagde min far, at den stod bedre her…”

Han stopper op og kigger ud i luften. ”Jeg har jo ikke tænkt en skid, for fa’en”, sukker den trætte weekendkriger. Han har boet på kollegiet siden oktober sidste år, og han har kun gjort rent én enkelt gang.

Men det er ikke så længe siden, forsikrer han.

Stefan Lindstam studerer kiropraktik på 4. semester sammen med kæresten Nina, som er på besøg denne søndag. Hun læser lektier, mens han spiller computer. På tavlen ved hans dør står der, at han skylder 70 kroner i ølregnskabet. På væggen over computeren hænger et par plakater, der kortlægger placeringen af alle muskler i kroppen. ”Min yndlingsmuskel er sternocleido”, siger Stefan Lindstam og peger på plakatmandens hals. ”Den er fyldt med nervesamlinger. Det er godt at vide, når man går til ninjutsu”, siger han og smiler.

Han har ikke tænkt ret meget over, hvordan værelset er indrettet. Det gav ligesom sig selv, mener han. ”Min altan gjorde det meget nemt at afgøre, hvor sengen skal stå og sådan noget. Jeg har plads til den og mit skrivebord, og så lige mine håndvægte og mine ninjutsuvåben”.

Stefan Maria Højberg Knudsen studerer medicin på 1. semester. Hun er lige kommet hjem fra rustur. ”Det var meningen, jeg skulle være ude og gøre køkkenet rent. Men det bliver ikke i dag”, indrømmer hun. Det lader ikke til, at gangens øvrige beboere har et problem med det.

Til højre i Maria Højberg Knudsens værelse står et massivt træmøbel; en såkaldt ”sekretær”. Den er halvt kommode, halvt skrivebord, og den har tilhørt hendes mormor, der i sin tid købte den med sin første løn.

Maria Højberg Knudsens mormor var laborant, morfar var lægemiddelkonsulent, og hendes mor er lægesekretær. Så medicinstudiet virker ikke som et unaturligt valg for den unge kollegianer.

Maria

33

RUST

Nr. 3 • 2012

3-2-1 til sofaen Af Mads Frimann Foto: Simon Johansen og Carolina Marie Segre Høyer

Forår

JANNIK DAHL PEDERSEN, MEDIEVIDENSKAB, SDU ODENSE

34

ALBUM: HONKEY KONG AF BOOTS ELECTRIC

BOG: MY BOOKY WOOK AF RUSSELL BRAND

FILM: SKYSKRABER AF RUNE SCHJØTT

Honkey Kong er frontmanden for Eagles of Death Metals lidt mere elektroniske udspil. Det er en glad, selvironisk og til tider melankolsk plade om kærlighed og andre åndssvage ting. Perfekt til dagen hvor man lige har fundet sine solbriller frem og begiver sig ud mellem forårets unge træer på cykel - uden egentlig at skulle noget…

En lidt ældre bog og den er også senere blevet fulgt op af en efterfølger. Jeg elsker sprog, og Russell Brand udfordrer spændevidden for det engelske sprog i denne bog om, hvordan afhængighed af alverdens euforiserende stoffer kan føre til sex og stjernestatus.

Denne fantastiske film er, ifølge mig, den fineste komedie, Danmark har spyttet ud siden Blinkende Lygter. Og med et soundtrack af Jonas Bjerre bliver denne lille for-for-forstadskomedie en underfundig fortælling om kærlighed mellem en blind jomfru og en fyr med en forhudsforsnævring. Danmark vendte den ryggen i biografen, så hjælp den til succes på dvd.

RUST

Nr. 3 • 2012

LUCIA ODOOM, RADIOVÆRT, DANMARKS RADIO

ALBUM: COLOR GREEN AF SIBYLLE BAIER

BOG: UD OG STJÆLE HESTE AF PER PETTERSON

FILM: THE TREE OF LIFE AF TERRENCE MALLICK

Den tyske sangerinde Sibylle Baier optog fra 1970 til 1973 en lang række sange. Det var Sibylle, en båndoptager og en guitar.

Sangene reflekterer over tabt tid, hverdagsbilleder og mennesker. Sangene er som små musikalske lysbilleder. Hun taler nærmest, mens hun synger, og hun nynner, som om hun bare er ude at gå en spadseretur. Sibylle Baier valgte et stilfærdigt liv som mor og hustru i USA i stedet for at forfølge en drøm om at blive musiker. Sangene var ikke tiltænkt et publikum.

Alle hendes sange blev først udgivet 30 år efter, hun indspillede dem.

Jeg ville egentlig gerne have anbefalet noget forårsagtigt litteratur, men jeg læser rigtig mange norske bøger, så det bliver Ud og stjæle heste, som jeg vil fremhæve. Det hele foregår ude i en skov, og jeg kan nærmest se min eget åndedræt, mens jeg læser bogen.

Jeg kan mærke den friske vind og dufte den mandlige hovedpersons barndom, når han tager mig tilbage til drengenarrestreger, skelsættende manddomsprøver og forelskelser. Når anemonerne begynder at pible frem, så sæt dig på en bæk i en skovlysning og tag med Per Petterson ud og stjæle heste i barndommens gade.

Det er en af de smukkeste film, jeg nogensinde har set. Jeg forstår overhovedet ikke handlingen, men billederne er så smukke!

Det, jeg fik ud af den, var, at den handler om at miste, men også om livets opblomstring og forfald. Jeg så den aftenen inden, jeg skulle rejse fra min kæreste, som bor i San Fransisco, og vi holdt i hånden under hele filmen, og jeg var glad for, jeg så den sammen med ham. Se ”The Tree of Life” sammen med en, du holder af.

35

RUST

Nr. 3 • 2012

T S J Ø H N A K E D L I RO S K

G Å G ALT

Nelson Can debuterer på Roskilde Festival til sommer. Før de blev hyret, havde de kun spillet tre koncerter.

Af Nina Aagaard Foto: Tam Vibberstoft ”Jeg har en god nyhed, men jeg vil først fortælle den om to timer”, sagde Noah Rosanes til Signe Tobiassen for nogle uger siden. Han er producer for Nelson Can, det band, Signe Tobiassen spiller bas i. De efterfølgende to timer plagede hun ham, indtil han endelig fortalte en nyhed, som fik hende til at danse rundt i rummet: Nelson Can skal spille på Roskilde Festival.

Nelson Can består af Selina Lannie, Tami Harmony Panik Vibberstoft og Signe Tobiassen.

36

De spillede sammen i et punkband i gymnasiet, og for et år siden blev de enige om at prøve igen. Signe Tobiassen beskriver deres musik som Riot Grrrl, en amerikansk powerpige-genre. Det er langt fra sumpet stonerrock: ”Det er fest, farver og gang i den. Vi er nok nogle ballademagere”.

Tre koncerter havde de spillet sammen, da de fik mailen fra Roskilde Festival. På festivalens hjemmeside kan alle skrive nye nordiske bands

RUST

Nr. 3 • 2012

op, som de gerne vil se på Pavilion Junior. Nelson Can ønskede sig selv. ”Jeg får lidt sved på panden, når jeg tænker på, at vi skal spille på Roskilde”, siger Signe Tobiassen.

Derfor knokler de for at blive klar. Selina Lannie og Tami Harmony Panik Vibberstoft bor i Amsterdam for tiden, så ugen efter, at hun har talt med RUST, flyver Signe Tobiassen til byen.

Her går de i intens bandcamp i en weekend.

Forårets koncerter har de tænkt sig bruge som øvelse til Roskilde Festival.

FØRSTE ROSKILDE, FØRSTE KONCERT Nogen kære mor har der ikke været for bandet.

Over vinteren gik de i studiehi med deres sange, og i januar spillede de deres første koncert for et tætpakket publikum på Rust i København.

De var nogle nervevrag - på scenen spillede de forkert og lavede fejl på fejl. Det gik elendigt, fortæller Signe Tobiassen.

”Men det skal det jo næsten også gøre til første koncert”.

I år er både første Roskildekoncert og første Roskilde Festival for Signe Tobiassen: ”Jeg tror, jeg vil gå rundt med pels, solbriller og en stok med diamant på”, griner hun. ”Nej, jeg kommer nok ikke til at kunne lade være med at tale om det og sige, ’Hey, vi spiller her, kom og se os’”.

Teltet skal helst være semifyldt, når de går på.

Hvis det er proppet som på Rust, bliver de alt for nervøse, men det gør de også, hvis der er tomt. Til sidst må det gerne være pakket, og så vil det være fedt, hvis der er en, der kaster sine trusser op på scenen. Signe Tobiassens og bandets motto er: Det kan højest gå galt. Når man kaster sig ud i noget, er det værste, der kan ske, at man fejler.

NELSON CAN Selina Lannie: forsanger og percussionist Tami Harmony Panik Vibberstoft: trommeslager og sanger Signe Tobiassen: bassist og sanger Udgav EP 30. januar i år Skal på spille på Pavillion Junior på Roskilde Festival

Og så er det alligevel aldrig så slemt. ”Hvis vi kvajer os helt vildt på Roskilde, bliver det i virkeligheden også en sjov historie”.

■

Vind billetter til Roskilde Festival RUST sætter to billetter til dette års Roskilde Festival på højkant.

For at deltage i konkurrencen skal du tage et billede af dig selv eller dine venner, der laver noget, som er ”rock ’n’ roll”, og sende det til rust@sdu.dk senest den 10. april. Farven orange skal desuden indgå i billedet på en eller anden måde.

I emnefeltet til e-mailen skal der stå ”Roskilde konkurrence”, og i mailen skal stå fuldt navn, adresse, telefonnummer og mailadresse.

Vinderbillederne bliver kåret af redaktionen, og de to heldige vindere vil få direkte besked. Billederne vil desuden blive trykt i majudgaven af RUST. Så tag en orange hat på og smid et fjernsyn ud af vinduet, eller hvad du føler for. Præmien er to gange én billet til dette års Roskilde Festival.

37

RUST

Nr. 3 • 2012

Dream big.

Dream up a city.

Del Dine Drømme og se Dem blive til virkeligheD tør du drømme stort? og har du modet til at udleve dine drømme på roskilde Festival? i år skaber vi et særligt sted, hvor du kan bygge og skabe lige det, du drømmer om. vi kalder det Dream City. en by designet og bygget af dig – og dine drømme. til glæde for hele roskilde Festival. realisér dine drømme på dette års roskilde Festival. gå i gang med det samme på dc.roskilde-festival.dk

38

Bliv inspireret her!

dc.roskilde-festival.dk

RUST

Nr. 3 • 2012

Peter Lykkegaard Hansen Formand, Syddanske Studerende

Kære du Jeg leder efter dig. Jeg så dig spankulere ensomt rundt den anden dag. Du så søgende ud.

Som om du ledte efter nogen eller noget, der kunne få dit hjerte til at slå i dobbelt takt.

Jeg tror, at vi fik øjenkontakt, men jeg ved ikke, om du fik det samme sus i maven som jeg.

Jeg ved i hvert fald, at jeg er nødt til at se dig igen. Jeg kan ikke tænke på andet end dig.

Jeg kan ikke spise, jeg kan ikke sove, og hver gang jeg ser et ansigt, tror jeg, at det er dit.

Selvom vi ikke kender hinanden, ved jeg med mig selv, at det vil slå gnister imellem os.

Du er lige den, jeg har ledt efter, og hvis du bare giver mig en chance, er jeg sikker på, at du ikke bliver skuffet.

Så kære du, send mig et par ord på rust@sdu.dk, for jeg mangler en skribent som dig.

Kærlig hilsen En håbløs romantiker

Vi er løsningen på krisen

Februar betyder et nyt semester, og jeg er tit mødt til første forelæsning med et nytårsforsæt om færre overspringshandlinger og bedre forberedelse. Denne februar har jeg nogle helt andre mål. Jeg er nemlig tiltrådt som formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), som Syddanske Studerende er medlem af.

Jeg har været studenterpolitisk aktiv i nogle år. Det startede med, at jeg var rusvejleder på RUC, hvor jeg opdagede vigtigheden af en god studiestart. Det er under studiestarten, vi etablerer sammenhold, venskaber og bekendtskaber – grundforudsætningerne for det gode studiemiljø.

Det er her, vi bliver en gruppe, der kan stå imod hårdt undervisnings- og eksamenspres – det er i denne periode vi bliver rustet til at ’gå i krig sammen’. Det er under studiestarten, at vi finder venner at læne os Igennem den senere tid har der været kørt en ophedet debat omkring den rekord op af, når hverdagen starter, og jeg blev studenterpolitisk aktiv for at forbedre vilkårene for studiestart, høje dimittend-ledighed, hvor hver 3. nyuddannet går direkte fra studiet til arstudiemiljø og de faglige rammer.

bejdsløshedskøen. Det fik beskæftigelsesminister Mette Frederiksen til at udtale,

at nyuddannede akademikere skulle job i Netto som Detogerengagei Studiestarten og rusperioderne er med til at skabesøge gode forudsætninger for kassedame. at blive en dygtig denne krisetid vigtigstudiemiljø for os studerende gøre klart vi også ikke er problemet, ret studerende.

Men etmeget godt, socialt er ikke nokati sig selv.

Derat, skal være et stærkt fagligt menundervisning derimod løsningen på krisen vores samfund erdet havnet i. Først og fremmest miljø med og vejledning af høj kvalitet.

Desværre er ikke altid tilfældet.

Et håndgribeligt udtryker fordet problemet private eksamenskurser, udbudt på mange universiteter.der Kurserne vigtigt er at de understrege, at det ikke der barebliver er nyuddannede akademikere, lover høje og tusindvis af gælder studerende år samfund, for ekstra undervisning. har karakterer, svært at finde job. Det allebetaler dele afhvert vores men især er krisen gået udover dem med ingen eller kun lidt uddannelse. Når ufaglærte ikke kan

Der er ikke noget villeakademikere yde en ekstra indsats, hvadfinde entenufaglærte man vil sikrejobs. en topkarakter ellerarfrygter at finde jobs,galt såi at kan heller ikke Hvad angår dumpe. Men når så mange studerende har behov for at købe ekstra undervisning, er det tegn på, at der bejdsløsheden blandt unge, så er den eksploderet med en fordobling siden krisen er noget galt. Vi må gerne forvente, at vores universitetsuddannelse er på højeste faglige niveau. Derfor begyndte og ligger nu på 12 procent. kan det ikke være meningen, at vi skal betale for undervisning for at blive dygtige. UndervisningskvaliNår vi som studerende har slået fast, at det ikke er os der ikke vil tage arbejde, teten skal forbedres, de steder det halter, og jo flere eksamenskurser vi kan overflødiggøre – jo bedre.

men at det er fordi der intet arbejde er at tage, så kan vi komme videre til det væsentlige. Hvordan sikrer vi at nyuddannede kommer ind på arbejdsmarked og bidrager til det samfund, der har betalt deres uddannelse.

Løsningen på denne udfordring hænger tæt sammen med selve løsningen af den økonomiske krise, vores samfund befinder sig i. Det er nemlig os studerende med akademisk baggrund, der skal skabe den fremtidige vækst og de nye arbejdspladser, vi mangler i Danmark. DS Håndværk & Industri, der er en brancheforening for over 2200 små og mellemstore virksomheder, ser nemlig det kæmpe vækstpotentiale. Når små og mellemstore virksomheder ansætter deres første akademiker, så viser statistikken, at det yderligere skaber mindst fem nye job i virksomheden, plus at virksomhederne oplever øget vækst end tilsvarende virksomheder uden akademikere. Det er især interessant for os studerende på Syddansk Universitet, da virksomhederne i Region Syddanmark især består af mindre virksomheder, som ikke har tradition for at ansætte akademikere. Faktisk er det kun hver 7. virksomhed med over 100 ansatte, der har akademikere ansat.

Så i stedet for at politikere, meningsdannere og andre bruger tid på at beskylde nogle grupper i samfundet for at have ansvaret for krisen, så skulle vi hellere samarbejde om at få os ud af krisen. Der ligger det helt store vækstpotentiale i os studerende med akademisk uddannelse, hvis vi kommer ud og arbejder med vores kompetencer, så kan vi skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark.

Det kræver at vi studerende, universiteterne, politikerne og erhvervslivet arbejder sammen om at skabe plads for de nyuddannede akademikere, så vi kan få Danmark ud af krisen.

■

39

vind koncert billetter

Scan koden og vind billetter til

when saints go machine og

ginger ninja!

d a l G i l B | n e t Louise Hoffs s a n i d r a S c i r E | s n i l l o C e i Stac e n i h c a M n Quee G n a h r u B | o h W e d a M o h W Christopher 5|4|12

7|4|12

17|4|12

11|4|12

20|4|12

27|4|12

21|4|12

28|4|12

POSTENLIVE.DK