Rust magasinet april 2014

APRIL 2014

Bjarne Henriksen vis jeg har spillet bad H guy en hel dag, så er jeg mild som et lam, når jeg kommer hjem.

LÆS OGSÅ OM: NY KANTINE PÅ CAMPUS | JOAKIM INGVERSEN OG MATTIAS HUNDEBØLL OM DERES MADVANER OG YNGLINGSRET | DEN HJEMLØSE, DER LEVER FOR 100 KRONER OM MÅNEDEN | NIKOLAJ KIRK OM EKSOTISK MAD, DER SKAL IND I HVERDAGEN | UDEBOENDE MAD PÅ SU – LÆKRE DESSERTER | WWW.RUSTONLINE.DK

2

RUST REAKTION

INDHOLD

7

RUST REAKTION

REAKTION

4 Leder: RUST ser på mad og det moderne køkken, som vi studerende desværre ikke altid har råd til at besøge.

6

Klumme af SDU studerendes formand: ”Kan det virkelig passe?”, spørger SDU studerendes formand og skriver om den nye kantine, ny rektor og ren idioti.

7

Nyt studiemiljø med food truck, pop-ups og Starbucks: Artikel om ny kantine på SDU i Odense.

NYT STUDIEMILJØ MED FOOD TRUCK, SAMFUND POP-UPS OG STARBUCKS

8 De unge i Odense dyrker de dyre dråber: Artikel om unge odenseaneres forhold til whiskey.

10

Studerende kan se frem til nye kulinariske ordninger på campus i Odense. Et nyligt kantineudbud har resulteret i en ny kantine, der vil

10

skabe helt nye studiemiljøer på Gydehutten og give de studerende flere muligheder i frokostpausen Portræt af skuespiller Bjarne Henriksen: ”Kameraet er nådesløst” – Om Bjarne Henriksen karriere og evne til at finde sin inAf Sarah Bech Lundegaard dre vrede frem.

14

”100-kroners manden”: bud, hvor slaget om den kommende kanstudiemiljø, fortæller formanden, der også på campus skulle Både ledelse været med i kantineudvalget.

Artikel om Mikkel, der lever for blot 100 kroner omtinemåneden.

Hanslås. mener, at alleharbør og studerende har været indblandet i udprøve at være hjemløs, og at hjemløshed er en overset livsstil. vælgelsen af den nye kantine med særligt Til første skoledag i september kan de stu-

16

steder. Vi skal satse på et mere indbydende

fe, kan måske være med til at lokke nye til. Det, at Starbucks køber sig ind her, viser samtidig, at virksomheder tør satse på SDU. Og studerende bør gøre det samme.

fokus på et bedre studiemiljø for de studerende.

derende dermed forvente at møde et helt nyt studiemiljø på campus i Odense, hvor en mere international og varieret kantine vil komme til at præge de studerendes pauser mellem forelæsningerne. Ifølge Andreas Munk Jensen er den nye kantine et synligt bevis på, hvordan Syddansk Universitet har forandret sig gennem de seneste år:

Den nye kantine slår sig på at være mere fleksibel end den hidtil har været. Dette krav vil Andreas Munk Jensen og resten af kantineudvalget sørge for bliver overholdt, samtidig med at der vil blive holdt et skarpt øje på prisniveauet. Studerende skal dermed ikke frygte prisstigninger i kantinen.

Starbucks på Campustorvet, pop-up-stationer med asiatiske retter og en food truck, der kan sælge dig retter, som du kan tage med hjem og varme til aftensmad. Campus i Odense satser på en helt anden kulinarisk ordning, der skal gøre det mere attraktivt for de studerende at være på Syddansk Universitet. Formand for Syddanske Studerende, Andreas Munk Jensen, betragter kantineændringerne som et step up i forhold til universitetets sociale miljø:

KULTUR

Over vinteren har der været et kantineud-

Udeboende mad på SU: Vores dygtige kokkeelever har denne gang givet os opskriften på to lækre desserter.

– De studerende er mere i centrum. Mange studerende har ikke før været bevidste Læs med her, hvis du vil kokkerere skovbærsuppe eller/og chokolademousse. om, hvor meget der egentlig har ændret sig, fortæller han.

18

”Det eksotiske køkken skal ind i hverdagen”: Interview med Nikolai Kirk om hans karriere, madlavning og eksotisk mad, der skal Men for Syddansk Universitet handler det – Jeg tror, det betyder meget for vores stuogså om tiltrækningskraft i forhold til kommere ind i hverdagen, hvis det står til ham.

21

første på en dansk uddannelsesinstiAnmeldelse af: ”Træer der ligner mennesker”:den tution, vil forhåbentlig skabe en form for – Vi skal også være bedre til at profilere os Digtsamlingen, der er skrevet af journalist Tommystolthed Heisz, handler om det moderne blandt de studerende, der kan løfoverfor for eksempel gymnasieelever. Og netop sådan en ting som en Starbucks-cate panden i forhold til andre uddannelsesmenneskes travlhed og trivielle hverdag.

22

Alle elsker Frank: Redaktør Nanna har været inde og se Frank Hvams nye show, ”Upassende”. Her kan du læse om hendes oplevelse af showet.

24

Vær klar til Warehouse: Artikel om den odenseanske 4-dages festival; Warehouse.

derende. Det, at vi har en Starbucks, som

mende studerende.

TUMULT

26 Mad-dagbog: 5 dages mad-dagbog – på 3 forskellige budgetter. Læs med her og se, hvilket budget du helst ville leve på.

30

Perfekte og pinlige pizzaer: RUST-panelet afprøver, hvilke frysepizzaer der er værd at spise – og hvilke, man skal holde sig helt fra!

34

Ingversen og Hundebøll: Skal en Spaghetti Bolognese laves på rødvin og krydderier – eller med champignoner og ketchup? Læs her hvad Mattias Hundebøll og Joakim Ingversen mener om den sag.

38 Kalender: Se hvad der sker i henholdsvis Odense, Esbjerg, Slagelse, Kolding og Sønderborg

NR. 3 – 2014

18

Allerede i maj vil de studerende opleve små pop up-stationer, der sælger sushi, thai og andre asiatiske lækkerier. Til juni kommer The Sandwich Factory og i september forvandles cafeen på Campustorvet til Starbucks og en minilastbil vil drøne rundt på udendørsarealerne med erstatninger til morgenmaden, madpakken eller aftensmaden.

NR. 3 – 2014

34

7

TANDLÆGE Har du “lommesmerter”...?

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Århus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

- Få tjekket din løbestil....

**Vi giver studie rabat

NYHED !

Nike Free run + Pris: 900,Fast Pris:

699,-

UDSALG !

- prøv en af vores seje cykler...

Rådgivning ved skader.

Alt i såler og indlæg til alle typer fodtøj.

GRATIS

løbebånds test ved køb af løbesko.

- en sej butik

Udstyr til Run > Bike > Tri > Trail Fåborgvej 12 5250 Odense SV multiatleten.dk

4

RUST REAKTION

GASTRONOMISK VOLAPYK Ceviche, dehydrerede grøntsager, gremolata, mos, sous-vide, tallerkensmækker og sne. Hvor en spade før blev kaldt for en spade, er det danske madsprog blevet moderniseret, og selv hos de mindre fancy restauranter i Danmark, er der sket en udvikling fra det klassiske madsprog til det moderne. Aldrig før har den danske madindustri været så påvirket af popbegreber og bullshitvendinger som nu.

Som studerende er det ofte en kamp at komme igennem en hel måned uden før eller siden at ramme bunden – og det tomme køleskab – og spise pastaskruer med discount-ketchup og drikke Dansk Pilsner. Skredet i den danske befolknings aftenmenu har aldrig været større end i dag. Hvor sushi blot forleden var det helt hippe, har madeliten allerede bevæget sig videre.

Det nordiske køkken fik sit tiltag og var med til at sætte os på verdens madkort – og TAK for det. Det er da helt sikkert interessant for os som unge, at vi ved, at vi som danskere tilhører en niche i verdenskøkkenet, men samtidig er det som om, at denne revolution har ladt os lidt tilbage.

For igen at ytre det åbenlyse, er vi som studerende ikke så pokkers finansielt kørende, som vi ellers kunne ønske os. Det ville være skønt at spise michelin om tirsdagen og lade Stryhn’s blive i køleskabet, men den brutale sandhed tillader os det ikke.

Det er frustrerende, at der, HVER gang vi tænder fjernsynet, kører madprogrammer.. Der sendes over 40 timers TV om mad i ugen, og ikke ét af disse programmer henvender sig til os. Det er frustrerende, at HVER gang vi vil handle grøntsager, må vi nøjes med de falmende tomater, fordi der fokuseres mere på de innovative varer i supermarkedsdisken end de klassiske.

Derfor har vi til dette nummer forsøgt at kigge lidt væk fra dette masseforbrug af luksusvarer i dagligdagen, når nu pengepungen ikke tillader Rossini-kaviar og Dom Pérignon til aftensmad. Midt i bladet kan du læse om, hvilken frysepizza, der smager mindst af hest. Eller du kan læse om Mikkel, der lever for 100 kroner om måneden. Igen bringer vores to faste kokke opskrifter, der matcher dit SU-budget. Og hvis du virkelig skal drømme dig væk i luksus-friheden, kan du læse vores maddagbog på tre forskellige budgetter.. Vi ved godt, hvilket vi helst spiste på hver dag.

Samtidig har vi snakket med Nikolaj Kirk om verdens nye køkkener, med Bjarne Henriksen om skæve spisetider og diskuteret madvaner med Joakim Ingversen og Mattias Hundebøll.

Vi håber du kan lide smagen af denne måneds RUST. Bon appétit Sofie og Fannie

På vegne af redaktionen

Sofie Caroline Rye Wøhlk

Sofie Caroline Rye Wøhlk Ansv. chefredaktør

Fannie Isabel Couderc Pramming Ansv. chefredaktør

Fannie Isabel Couderc Pramming

Sarah Bech Lundegaard Redaktør

Jacob Schjoldager Redaktør

Nanna Steen Sjørslev Redaktør

Fotograf: Jens Feveile Forsidefoto: Nalle Vikström

Udgiver Teknisk service

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Rosendahls Print – Design – Media

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Annonceansvarlig Kasper Kristensen

Tlf.: 7610 1144 // kk@rosendahls.dk

Rosendahls Print – Design – Media

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

NR. 3 – 2014

Tuborg og jvb concerTs

præsenterer

marie key & mø

torsdag 26/6 | Den Fynske Landsby

TLF: 70 15 65 65 billetnet.dk

TLF: 66 14 01 10 danbillet.dk

BBBs Venner Arr.

HOVEDSPONSOR

6

RUST REAKTION

KAN DET VIRKELIG PASSE? Ny kantine, ny rektor og ren idioti Klumme af Andreas Munk Jensen, formand for Syddanske Studerende formand@syddanskestuderende.dk

Hvis der er en ting, jeg har spurgt mig selv om på det sidste, så er det netop spørgsmålet: ”Kan det virkelig passe?” Dette kunne være indledningen til en svada om mit personlige liv, men det skal jeg spare jer for. Jeg vil derimod forsøge at besvare spørgsmålene; Kan det virkelig passe, at vi skal have den samme kantine igen? Kan det virkelig passe, at projektet, De studerende i centrum, rent faktisk gør en forskel? Og sidst men ikke mindst; kan det virkelig passe, at vi skal bukke nakken for kommissioners håbløse idioti?

Kan det virkelig passe, at vi skal have den samme kantine igen?

Efter selv at have siddet i udvalget, der traf beslutningen, og bakket op om den, føler jeg også, at jeg må redegøre for præcis hvorfor, beslutningen landede på Eurest. Først og fremmest skal det understreges, at Eurest ikke blev valgt, fordi ”de var de billigste” – for det var de ikke. Eurest blev derimod valgt, fordi deres tilbud var overordentlig inspirerende og ambitiøst (jf. artiklen Nyt studiemiljø med food truck, pop-ups og Starbucks). Til de, der lige som jeg, stadig forholder sig kritisk og spørger sig selv, ”hvorfor har de så ikke gjort det noget før?” kan jeg kun komme med et nedslående, kedeligt svar; det skyldes en kontraktmæssig teknikalitet…

Den gamle kontrakt, hvorunder kantinen blev drevet, var simpelthen alt, alt for firkantet og tillod ingen nyudvikling.

Med det nye udbud er der endelig gjort op med dette, og Eurest har i sit tilbud forpligtet sig på at være fleksible og konstant nyudviklende. Så JA, det kan passe, at vi skal have den samme kantine – men under ny kontrakt. Nu er det blot op til os at holde dem op på deres løfter.

Kan det virkelig passe, at projektet, De studerende i centrum, gør en forskel?

Nogle gange er strategier ikke andet end en række pæne ord.

Organisationer, der gerne vil lade som om, de gør noget, men rent faktisk forsømmer. Det mener jeg absolut ikke er tilfæl-

NR. 3 – 2014

det med projektet De Studerende i Centrum. Projektet har givet os en sparringspartner i transformationen af SDU fra en sovende kæmpe til en kæmpe, der nu aktivt forsøger at forvandle sine processer og institutioner. For at give et eksemplarisk og aktuelt eksempel på dette, vil jeg blot henvise til vores netop afsluttede kantine-udbud, hvor vi studerende, på lige fod med universitetets ledelse, vurderede og forhandlede med tilbudsgiverne.

Så JA, projektet De studerende i centrum gør en kæmpe forskel, og der skal lyde en kraftig opfordring til vores nye rektor, som allerede har vist sig som de studerendes mand. Fortsæt det gode initiativ, som en stærkt forankret del af fremtidens SDU. Kan det virkelig passe, at vi skal bukke nakken for kommissioners håbløse idioti?

Af alle de spørgsmål jeg stiller, er der kun ét, der fortjener et rungende nej. NEJ, det kan ikke passe. Det kan ikke være rigtigt, at vi på universiteterne skal lade os styre af afkoblede kommissioner, for hvem uddannelseskvalitet kan reduceres til et simpelt beskæftigelsestaxameter.

Som alle er bekendt med, lykkedes Regeringen i vinters med sin håbløse fremdriftsreform – at vedtage en reformering af universitetssystemet. Hvad færre ved, er, at denne ikke blot fik os studerende til at hæve vores stemmer, men også underviserne og universitetsledelserne rundt omkring i landet følte sig nødsagede til at kommentere på dumheden i reformen. Nok var deres stemmer ikke så tydelige i den offentlige debat som de studerendes. Men alt det, de ikke sagde i den offentlige debat, har vi hørt ytret i mødelokaler under arbejdet med implementeringen af selvsamme reform. Så NEJ, vi skal ikke lade kvaliteten i vores uddannelser blive ofret for endnu en af disse afkoblede kommissioners håbløse idioti.

Meld dig ind i Syddanske Studerende i dag og vær med i arbejdet med kvalitetssikringen af vores uddannelser.

RUST REAKTION

NYT STUDIEMILJØ MED FOOD TRUCK, POP-UPS OG STARBUCKS Studerende kan se frem til nye kulinariske ordninger på campus i Odense. Et nyligt kantineudbud har resulteret i en ny kantine, der vil skabe helt nye studiemiljøer på Gydehutten og give de studerende flere muligheder i frokostpausen Af Sarah Bech Lundegaard Over vinteren har der været et kantineudbud, hvor slaget om den kommende kantine på campus skulle slås. Både ledelse og studerende har været indblandet i udvælgelsen af den nye kantine med særligt fokus på et bedre studiemiljø for de studerende.

Starbucks på Campustorvet, pop-up-stationer med asiatiske retter og en food truck, der kan sælge dig retter, som du kan tage med hjem og varme til aftensmad. Campus i Odense satser på en helt anden kulinarisk ordning, der skal gøre det mere attraktivt for de studerende at være på Syddansk Universitet. Formand for Syddanske Studerende, Andreas Munk Jensen, betragter kantineændringerne som et step up i forhold til universitetets sociale miljø: – Jeg tror, det betyder meget for vores studerende. Det, at vi har en Starbucks, som den første på en dansk uddannelsesinstitution, vil forhåbentlig skabe en form for stolthed blandt de studerende, der kan løfte panden i forhold til andre uddannelses-

steder. Vi skal satse på et mere indbydende studiemiljø, fortæller formanden, der også har været med i kantineudvalget.

Til første skoledag i september kan de studerende dermed forvente at møde et helt nyt studiemiljø på campus i Odense, hvor en mere international og varieret kantine vil komme til at præge de studerendes pauser mellem forelæsningerne. Ifølge Andreas Munk Jensen er den nye kantine et synligt bevis på, hvordan Syddansk Universitet har forandret sig gennem de seneste år: – De studerende er mere i centrum. Mange studerende har ikke før været bevidste om, hvor meget der egentlig har ændret sig, fortæller han.

Men for Syddansk Universitet handler det også om tiltrækningskraft i forhold til kommende studerende.

fe, kan måske være med til at lokke nye til. Det, at Starbucks køber sig ind her, viser samtidig, at virksomheder tør satse på SDU. Og studerende bør gøre det samme.

Den nye kantine slår sig på at være mere fleksibel end den hidtil har været. Dette krav vil Andreas Munk Jensen og resten af kantineudvalget sørge for bliver overholdt, samtidig med at der vil blive holdt et skarpt øje på prisniveauet. Studerende skal dermed ikke frygte prisstigninger i kantinen.

Allerede i maj vil de studerende opleve små pop up-stationer, der sælger sushi, thai og andre asiatiske lækkerier. Til juni kommer The Sandwich Factory og i september forvandles cafeen på Campustorvet til Starbucks og en minilastbil vil drøne rundt på udendørsarealerne med erstatninger til morgenmaden, madpakken eller aftensmaden.

– Vi skal også være bedre til at profilere os overfor for eksempel gymnasieelever. Og netop sådan en ting som en Starbucks-ca-

NR. 3 – 2014

7

8

RUST SAMFUND

De unge i Odense dyrker de dyre dråber Specialbutikker, barer og eksperter er alle enige: De odenseanske unge vil have kvalitet og sparer ikke, når det kommer til spiritus.

Af Ditte Sofie Dreyer

I dag samles de unge til whisky- og rommesser, som var det til en fodboldkamp eller en ishockeykamp. De unge vil have kvalitetsspiritus og betaler gerne 800 kroner for en flaske whisky eller rom, selvom de er på SU, siger Anette Melgaard.

Hun er til daglig en del af MAC Y, som anses for at være Danmarks førende romeksperter.

Der er gået kult i kvalitet Værtshuset Christian 4tal i Odense nikker genkendende til Anette Melgaards udtalelse; –Der er gået kult i kvalitetsspiritus, specielt inden for de sidste 2 år oplever vi unge helt ned til 18 år, som med glæde giver 70 kroner for 2 cl. ren whisky eller rom, siger Thilde Tobiesen.

Thilde Tobiesen er 23 år og fuldtidsansat hos Christian 4tal i Odense, der anses for at være et af de pænere værtshuse. Christian 4tal serverer kun special-øl og kvalitetsspiritus, og man kan ikke finde en almindelig Odensepilsner på deres øl-kort: – Onsdag har vi halv pris på whisky og rom, det er der mange studerende, som benytter sig af, siger Thilde Tobiesen. Hun er selv en af de unge, som interesserer sig for kvalitetsspiritus. Thilde langer ikke kun spiritus over disken, men bruger selv mange penge på en god smagsoplevelse sammen med sine venner.

Fascineret gennem Tv-serie En af stamkunderne på Christian 4tal er 20-årige Simon Scheel. Til dagligt arbejder han som elektriker og nyder ofte en god whisky med sine kammerater. To gange om måneden mødes de til herreaften, hvor de skiftes til at medbringe en whisky.

– Jeg blev fascineret af whisky gennem amerikanske Tv-serier, hvor man tit ser skuespillerne hænge over bardisken med et glas whisky. Når man først har prøvet god whisky, kan man ikke drikke billigt sprøjt igen, siger Simon Scheel.

For Simon Scheel er det ikke bare smagen, der fænger ham, men også sammenholdet: – Jeg tager da til technofester i Holland et par gange om året, men at stå på et diskotek og råbe til hinanden siger mig ikke så meget.

På Christian 4tal og til whiskysmagninger møder man folk, som

NR. 3 – 2014

deler samme interesse, og man får en oplevelse ud af det i stedet for bare at drikke sig fuld, siger Simon Scheel.

Fortidens stereotyp er død Specialbutikkerne i Odense mærker også de unges efterspørgsel på kvalitetsspiritus. Kenneth Ard, salgsassistent hos H.J. Hansen Vin, har dagligt unge kunder, som ønsker kvalitet: – Da jeg startede her for seks år siden, var størstedelen af vores kunder fyrre-plus. I dag oplever jeg rigtig mange unge. Nogle gange er det lige før, man skal spørge om ID, siger Kenneth Ard. H.J. Hansen Vin er en af Odenses førende specialbutikker indenfor vin- og spiritus. De holder arrangementer flere gange om året, hvor de unge også strømmer til: –Det er som om, de unge har brudt med stereotypen. De er blevet mere bevidste om kvalitet, især rom sælger vi rigtig meget af for tiden.

Specialbutikker, som Vinens Verden og Cadenhead’s Whiskyshop i Odense, oplever også et boom af unge kunder.

Stigende import Tomasz Berlinsky arbejder til daglig med import af vin og spiritus for VSOD, som står for størstedelen af Danmarks import af spiritus og vin. VSOD importerer blandt andet for H.J. Hansen Vin og bekræfter tendensen i Odense: –Vi oplever en trend indenfor kvalitetsspiritus og ser en markant stigning i importen af kvalitetsrom, siger Tomasz Berlinsky.

De store drenge Det er ikke kun i Odense, at spiritusverdenen rykker på sig. I mandags betalte japanske Suntory Holding, ifølge Ritzau Finans, 87 mia. kr. for Beam Inc. Suntory Holding ejer blandt andet kendte whiskymærker som Jim Beam og Canadian Club. Med fokus på kvalitets whisky fra Skotland, Irland, Japan, Canada og USA står virksomheden stærkt, da dette felt er det mest voksende indenfor spiritusverdenen.

RUST SAMFUND

NR. 3 – 2014

9

10

RUST SAMFUND

Bjarne Henriksen:

Kameraet er nådesløst Bjarne Henriksen har lavet både film, TV og teater, og han nyder at prøve noget forskelligt.

Vi kender ham fra hans, til tider, barske roller fra blandt andet Forbrydelsen og Jagten, men for tiden spiller han Mulle fra Bjarne Reuters Zappa – 40 år efter, at bogen var fremme.

Af Jakob Schjoldager Solen skinner over København, da jeg en tidlig tirsdag formiddag møder Bjarne Henriksen ude foran Café Obelix på Vesterbro. Han skal lige ryge sin cigaret færdig, inden vi går i gang. Imens fortæller han om den forestilling, han netop er i gang med.

– Det er Zappa 40 år efter – hvad er der blevet af de tre teenagedrenge? Det er en fabelagtig bog og en hamrende god film. Jeg synes, det lød som en rigtig god idé, og så var manuskriptet rigtig godt, så derfor sagde jeg ja, fortæller han.

der var ikke noget pres hjemmefra, om at jeg skulle blive murer. Jeg fik af vide, at det måtte jeg selv om, bare jeg gjorde noget ved det.

Som en af de få i sin klasse valgte Bjarne at begynde på gymnasiet, mens han forsøgte at finde ud af, hvad han ville. Efter gymnasiet prøvede Bjarne Henriksen mange forskellige ting af, men det endte altid i drama og teater. Sammen med nogle andre begyndte han en revy, fordi de mente, at det teater, der var i Nyborg, var noget højreorienteret lort.

Inden vi går ind på cafeen, taler vi også om, hvordan der nærmest ikke er flere værtshuse i København, hvor man må ryge.

– I forestillingen skulle vi egentlig også ryge, men det må man jo ikke længere på teateret, fortæller Bjarne Henriksen, mens han skodder sin cigaret og går mod cafeens indgang.

På vej ind på café Obelix bliver Bjarne Henriksen stoppet af en mand, der går direkte op til ham og spørger – Vil du høre et surrealistisk digt? Men så skal jeg også have en krammer bagefter.

Herefter satte Bjarne Henriksen for alvor kræfterne ind på at opnå drømmen om at blive skuespiller. Han blev ansat på Odense Teater som statist og fik al den hjælp, han kunne få.

– Der var en elev på Odense teater, der hjalp mig nogle aftener, og så søgte jeg ind i Aarhus og Odense, for jeg ville nødigt ind i København.

Jeg gad ikke flytte over til den storby – Der var ni murer i min familie, så dér. Men der var alligevel nogle, der opfordrede mig til at søge ind i Kødet var en lidt anden vej, men der benhavn, og så kom jeg selvfølgelig var ikke noget pres hjemmefra, om ind der, og det var nu sådan set meget godt, tror jeg. Lige at prøve at bliat jeg skulle blive murer. Jeg fik af ve revet op med roden – og det var vide, at det måtte jeg selv om, bare virkelig at komme hen til et helt nyt sted. Det var hårdt – men også fanjeg gjorde noget ved det. tastisk og spændende.

Lidt undrende, men overbærende, går Bjarne Henriksen med til at høre digtet. Manden går i gang, og Bjarne Henriksen står koncentreret og lytter med et forsigtigt smil på læben, mens manden reciterer sit digt.

Da manden er færdig, stikker Bjarne Henriksen uden tøven hånden frem og giver manden et kram, mens han roser ham for det flotte digt. Bjarne Henriksen har ikke noget imod at blive mødt på gaden af alle mulige mennesker, hvis de har noget på hjertet.

Opvækst som murer Bjarne Henriksen voksede op i en arbejderfamilie på Fyn, men selv om der var tradition for, at man blev håndværker, var det op til ham selv, hvilken vej han ville gå.

– Der var ni murer i min familie, så det var en lidt anden vej, men

NR. 3 – 2014

Film, teater og TV Som skuespiller har Bjarne Henriksen prøvet stort set alt, hvad man kan komme til at prøve inden for den verden. Han har haft store roller i både film, tv-serier og på teateret, og han nyder at kunne skifte mellem at stå på scenen og foran kameraet. De seneste år har det dog været foran kameraet, han har fundet sig bedst tilpas.

– Hvis jeg skal være helt ærlig, så hælder jeg nok mest til at stå foran et kamera. Det er spændende, fordi kameraet er så nådes-

RUST SAMFUND

NR. 3 – 2014

11

12

RUST SAMFUND løst, man kan ikke rigtig skjule noget for det. Kameraet går tættere på dig – der er du simpelthen nødt til at være til stede på en helt anden måde. Du skal nærmest kunne se i øjnene, hvad det er, der bliver tænkt.

Det kan ikke nytte noget, at du står og tænker på noget helt andet.

Man kunne tro, at det var foran en fyldt sal med flere hundrede publikummer, at man ville føle det største pres, men sådan ser Bjarne Henriksen ikke på det. På scenen er der nemlig helt andre faktorer, der afgør presset, og kameraet er en langt mere

et er spændende, fordi D kameraet er så nådesløst, man kan ikke rigtig skjule noget for det.

NR. 3 – 2014

ubarmhjertig tilskuer end en sal fyldt med betalende publikummer.

– Der er lidt større afstand på teateret, end når du laver film. Du kan lave fejl på scenen, uden publikum nødvendigvis opdager det, bare du ser ud som om, det ikke var nogen fejl. Det er nådesløst på den måde, at du får reaktionen med det samme, men der har du også øvet i månedsvis op til det punkt.

Men selv foran kameraet er der forskel på, om det er til en film eller en tv-serie. Bjarne Henriksen mener at have set en klar udvikling i de danske tv-serier. Man er begyndt at tage dem mere seriøst, mener han, og både skuespillere og instruktører har fået øjnene op for tv-seriernes evner.

– Der er stor forskel på at lave film og TV. En film er jo en afsluttet historie. Der er kun

et skud i bøssen – hvor du i en serie ligesom kan spænde den længere ud.

I en tv-serie kommer du til at lære din figur at kende meget bedre. Der kan ske alle mulige ting med din figur, der prøver den af på mange flere måder end på film.

På trods af at Bjarne Henriksen i lang tid har foretrukket at stå foran kameraet og i en lang årrække har leveret flere markante roller, både inden for film og TV, savner han nu alligevel at stå foran et publikum igen.

– Nu har jeg lyst til at stå på nogle brædder igen og fyre den af dér. Jeg tror, at det at stå på en scene er rødderne for en skuespiller. Jeg har det absolut bedst med at kunne vælge frit fra alle hylder, tilføjer han.

Rollen som den hårde type Når man tænker på Bjarne Henriksen, forbinder mange ham nok med de mange rol-

RUST SAMFUND ler som den hårde og barske type. Men selvom det er dét billede, der bliver skabt hos mange, så er det ikke noget, han selv spekulerer meget i.

J eg har haft nemt ved at nå ind til de kanaler i mig, som kan have vrede i sig.

– Det er jeg faktisk ikke særlig bevidst om. Det er ikke noget, jeg går så meget op i. Men der er mange folk, som ser mig som en meget maskulin type. Jeg står ikke foran spejlet derhjemme og ser rå ud. Men jeg tror altid, jeg har haft nemt ved at nå ind til de kanaler i mig, som kan have vrede i sig. Det er noget, jeg lærte på skolen – at finde de forskellige reservoir af følelser, man har.

Bjarne Henriksen kan dog spille mange andre roller end den barske type. Han nyder godt af sit talent for at finde sin indre vrede frem, men kan også lide at udfordre sig selv med forskellige typer roller.

– Jeg har været barsk nogle gange, og det er også sjovt, men jeg er glad for også at have prøvet så mange andre roller end kun den gale. Men der er ingen tvivl om, at hvis jeg har spillet bad guy en hel dag, så er jeg mild som et lam, når jeg kommer hjem – for så har jeg brugt alt vreden på scenen.

Alle kan ikke være tilfredse Det gælder nok for de fleste, at man gerne vil præstere, og specielt som skuespiller kan der ligge et vis pres på, at du nu gør dit aller bedste. Det kan dog hurtigt blive en forhindring, hvis du bruger for meget tid på det. For Bjarne Henriksen er det vigtigt at kunne være på, når det gælder, men lige så vigtigt er det at kunne koble fra, når man ikke er på.

– Det vigtigste, når du laver film, er, at du lærer, at når du ikke er på, så slapper du af, og når du så er på, skal du hurtigt kunne levere. Det er selvfølgelig noget, jeg har lært efterhånden, men i stedet for at gøre det af nogle omveje, er det faktisk bedre at levere 100% og så slappe af bagefter. Man skal sørge for at gå helt ind i det i stedet for at forsøge at spare på sig selv, forklarer Bjarne Henriksen.

Selv om det kan lyde som en kliché, mener han, at det vigtigste er, at man har roen og troen på sig selv. Man kan alligevel ikke gøre alle tilfredse. Tv-serien Badehotellet fremhæver han selv som en af de ting, han har lavet, der har fået mest kritik. Alligevel havde TV2’s dramaserie omkring halvanden million seere, og det beviser, at anmelderne ikke altid er dem, der har bedst forstand på, hvad der virker for seerne.

– Jeg har gjort det, jeg kunne, om alle folk så kan lide det eller ej.

Det er sjældent, at absolut alle er vilde med det. For man kan ikke gøre alle tilfredse, og det lærer man efterhånden. Det er svært i starten, fordi man gerne vil ”please” alle, men så finder man ud af, at det kan man ikke. Men hvis der bare er nogen, der kan lide det, så er det fint.

For Bjarne Henriksen er det noget, han har lært om sig selv igennem årene som skuespiller. Det er vigtigt med folks anerkendelse, men det er samtidig en evig kamp om ikke at lade sig påvirke af den.

– Man holder nok aldrig op med at ville have folks anerkendelse, men jeg er nok blevet lidt mere moden og stædig. Jeg er blevet bedre til at sige, at nu må I sgu bare lukke røven, det vigtigste er så, at der er nogle, der gider se det, man laver.

Fri mens de andre arbejder I de perioder Bjarne Henriksen har forestillinger på teateret, arbejder han om aftenen og har derfor fri om dagen. Det kan skabe en del problemer, som man er nødt til at tage hensyn til i de perioder.

– Det er selvfølgelig noget, man skal vende sig til. Det største afsavn ved at være skuespiller er, for mit vedkommende, at man arbejder, når alle andre har fri. Man kan derfor heller ikke deltage i noget, eksempelvis sport, sammen med andre. Der er ikke ingen, der har fri, når jeg har fri.

Men det handler ikke kun om det sociale liv. Mere lavpraktiske ting er man også er nødt til at tænke over, når man har forestillinger hver aften i lange perioder. Mens alle vi andre sidder rundt om middagsbordet, står Bjarne Henriksen nemlig klar på teateret, inden han skal på, og må derfor planlægge sine aftenmåltider på en lidt alternativ måde.

– Jeg kan ikke spise noget stort måltid, lige inden jeg går på scenen, for så bliver jeg tung i maven. Så jeg spiser lidt omkring 16.30 og så ikke mere før efter forestillingen. Men det bliver en rutine, man kommer ind i. Når jeg ved, at jeg skal på scenen om aftenen, så spiser jeg et godt morgenmåltid, og så holder jeg ellers lidt igen resten af dagen.

I begyndelsen skulle Bjarne Henriksen bruge meget tid og energi på at omstille sig inden en forestilling. I dag er han mere rutineret, og han ved, hvad han har brug for, inden han skal på scenen – og hvad han skal holde sig fra.

J eg er blevet bedre til at sige, at nu må I sgu bare lukke røven.

– I mine yngre dage brugte jeg meget tid på at gøre mig parat til at skulle på om aftenen, men det blev for meget i længden, så nu bruger jeg min dag, som jeg vil. Et par timer før jeg skal på, begynder jeg at gøre mig klar. Så får jeg lidt at spise, og nogle gange sover jeg lige en halv time. Står op og så tager jeg af sted.

Hvis du vil se mere til Bjarne Henriksen, kan han i øjeblikket opleves på Teater Vestvolden i Hvidovre, hvor han spiller karakteren Mulle i stykket ”Zappa– Zappa”: Zappa 40 år efter. Stykket går til og med den 25. april.

NR. 3 – 2014

13

14

RUST SAMFUND

100-kroners

MANDEN Mange mener, at penge er lig med frihed, fordi de giver adgang til mange ting; men spørger man Mikkel Juel Sørensen, er den ultimative frihed at være hjemløs. RUST har mødt ham i Brørup, hvor han på nuværende tidspunkt holder til.

Af Jens Jakob Kjær Hansen

– Jeg tror, de fleste mennesker ville blive meget overraskede, hvis de fandt ud af, hvor lidt man egentlig har behov for, siger 26-årige Mikkel Juel Sørensen eftertænksomt, mens jeg kæmper mig igennem grene og krat for at komme hen til hans lejr, der ligger i en skov i Brørup – en lille landsby i Sønderjylland med ca. 4.500 indbyggere.

Mikkel Juel Sørensen har været i Brørup i snart to uger nu. Inden han kom hertil, boede han i Hareskov i Værløse og før det i en skov uden for Odense. Transporten mellem hans bosteder har primært foregået til fods, og hans transportable bolig består af et femmands telt og en presenning, som han blandt andet bruger til opbevaring af mad.

100 kroner om måneden Allerede mens vi går igennem byen, bliver jeg nødt til at stille ham spørgsmålet, som bliver ved med at trænge sig på i mit hoved. ”Hvorfor valgte du frivilligt at blive hjemløs?” Han svarer med en rolig stemme: – For mig er det ikke meningsfuldt at skulle arbejde 37 timer om ugen for at føle, man kun lige har råd til at opretholde sit eksistensminimum. I sidste ende bliver det enten en ineffektiv måde at bruge tiden på, eller også bruger man sine penge på dyre vaner.

Dyre vaner er ikke noget, man kan beskylde Mikkel Juel Sørensen for at have. Hans månedlige budget ligger på 100 kroner.

Pengene går til havregryn, som han bruger som nødration, når han ikke kan skralde sig til mad.

– For fem dage siden var jeg heldig. Der fandt jeg to poser grovbrød, en økologisk spegepølse, fem miniyoghurter, en liter

NR. 3 – 2014

ketchup og tre flasker årgangsøl. Så havde jeg til en lækker brunch i fem dage, fortæller han og smiler.

Det var en af de heldige dage. På de mindre heldige dage må Mikkel Juel Sørensen nøjes med havregryn, men det generer ham ikke at spise det flere dage i træk: – Jeg går ikke så meget op i, hvad jeg spiser, fortæller han.

Tobaksplanter som levevej Et budget på 100 kroner lyder ikke af meget, men det er penge, som Mikkel Juel Sørensen selv må tjene. Det sker med et vikarjob som kirkesanger i København.

– Når jeg har haft nogle få vagter, er det nok til, at jeg kan leve i månedsvis, fortæller han og udtrykker sin glæde over ikke at skulle betale husleje mere.

– Det sidste sted, jeg betalte for, var et værelse i København. Det kostede 2000 kroner om måneden. Så hellere bo i telt end at betale 2000 kroner for fire vægge, siger han, mens han viser sin ydmyge bolig frem.

På længere sigt har Mikkel Juel Sørensen dog planer om at skaffe sig en fast indtjening: – Med de priser på tobak, der er, burde der være et marked for at sælge frø til tobaksplanter, så folk kan begynde at gro deres egen tobak.

Han fortæller, at han har næsten 40 forskellige slags tobaksfrø, som han vil prøve at lave en forretning ud af.

– Jeg låner for tiden Brørup biblioteks computere til at prøve at markedsføre mit produkt.

Han forklarer mig derefter om sin markedsstrategi. Men den bliver ikke videregivet i RUST, da det er en forretningshemmelighed, som han ikke ønsker bliver afsløret.

Passion for klassisk komposition Mikkel Juel Sørensens historie er på mange måder usædvanlig. Han startede med at uddanne sig som klassisk pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han blev færdig i 2011. Efter sin uddannelse besluttede han sig for at søge ind som klassisk komponist. Han har komponeret siden han var helt lille og har altid brændt meget for at skabe sin egen musik. Det meste af tiden i skoven går derfor med at komponere en symfoni, som han vil bruge til optagelsesprøverne.

Mikkel Juel Sørensen nyder den frihed, det giver ham ikke at skulle bekymre sig om penge og erkender, at penge alligevel aldrig bliver noget, han vil få meget af.

– Som komponist har jeg altid været meget bevidst om, at jeg aldrig vil komme til at tjene mange penge. Tidligere jokede jeg med, at jeg nok blev hjemløs engang. Jeg valgte så senere at blive det, frivilligt, da jeg blev træt af hele tiden at skulle søge job og tilbringe tid på jobcentre.

Drømmen om Bulgarien På jobcentret fortalte han sin sagsbehandler om planerne om at blive hjemløs.

– Min sagsbehandler syntes, at det lød som en frisk idé, men at der nok ikke var meget fremtid i det, fortæller Mikkel Juel Sørensen og fortsætter: – Han var heller ikke positiv, da jeg foreslog ham idéen om, at jeg senere kunne holde foredrag og promovere hjemløshed.

Sagsbehandleren spurgte dertil, – Du vil simpelthen anbefale folk at prøve at være hjemløse?

Hvortil Mikkel svarede: – Ja, helt klart. Jeg mener, det er en meget overset livsstil.

RUST SAMFUND Mikkel Juel Sørensen har trods alt ikke planer om at leve som hjemløs resten af sit liv.

Han drømmer om at flytte til Bulgarien.

– Man kan købe et hus på landet i Bulgarien for 10.000 kroner. Og hvis man dyrker jorden til virksomhedsbrug, er det juridisk set ikke kompliceret at flytte dertil, fortæller han og fortsætter: – Så kunne jeg lave et plantefirma og blive selvforsynende med madvarer, fortæller han, mens vi forlader skoven og går tilbage til byen, der står smukt i forårssolen.

En heldig dag Lige inden jeg skal til at køre hjem, peger Mikkel Juel Sørensen på en affaldscontainer ved et supermarked. Inden jeg kan nå at sikre, at der er grønt lys, går han i gang med at skralde. Han har igen heldet med sig. Fem miniyoghurter, to poser brød og to

mozzarellaoste er, hvad der kommer ud af skraldningen. Mikkel Juel Sørensen muntrer sig, før vi skilles, og han forsvinder ind på Brørup bibliotek for at arbejde videre med sit tobaksprojekt.

3: Kold kaffe: – Jeg fandt ud af, at det faktisk fungerer godt at drikke kold kaffe. Altså koldt vand med almindeligt kaffepulver. Når det har trukket lidt, smager det glimrende.

Mikkel Juel Sørensens tre tip til lækker, billig mad 1: Havregryn: – Havregryn er fantastiske. De har den rette protein/fiber-forhold, så man får, hvad man skal have. Med vand og sukker får de lidt smag. Så kan man spise det i lang tid uden at blive træt af det.

Mikkel Juel Sørensens vildeste madeksperiment – Jeg prøvede engang at leve af bipollen.

Jeg havde fundet noget på nettet, hvor der stod, at man i Sovjetunionen havde haft et forsøg med at give atleter bipollen at spise som det eneste. Jeg spiste det i tre dage, men måtte erkende, at det ikke fungerede. Jeg blev så sulten, at jeg afbrød eksperimentet og endte med at bestille en kæmpe pizza.

2: Rugbrød: – Billigt og lækkert. Man kan også spise det på mange forskellige måder, og man behøver ikke besvær med at skulle tilberede det. Det er mad, som jeg bedst kan lide det: Nemt, billigt og meget praktisk.

NR. 3 – 2014

15

16

RUST KULTUR

UDEBOENDE – MAD PÅ SU

Foto af Denni Politowska

uderende st l ti r e ft ri sk op e ig ill b og – nemme

SKOVBÆRSUPPE Ingredienser: 250 gram frosne skovbær ½ vaniljestang/1 tsk. vaniljesukker 5 dl. vand 150 gram sukker 1 spsk. citron saft Fremgangsmåde: Bær, vaniljestang, vand, sukker og citron koges ved svag varme (omkring kogepunktet). Herefter skal det stå ved kogepunktet, til bærrene er udkogte og smagen er trukket ud af dem.

Frugtmassen sigtes og køles ned.

Serveres med vaniljeis.

p: i t n e Køkk r

K a r t o f le er oger nemmere ov Nye kartofler k ofler. end gamle kart ætte lidt smør, ls ti t a d ve e tt e Undgå d . er kommet i kog når kartoflerne

NR. 3 – 2014

RUST KULTUR CHOKOLADEMOUSSE Ingredienser: 100 gram chokolade, 70% 20 gram blødt smør 4 æggehvider 55 gram sukker 2-3 æggeblommer, afhængigt af størrelsen Fremgangsmåde: Hak chokoladen groft og smelt den langsomt i en skål i et varmt vandbad.

Rør smørret ud i chokoladen.

Pisk æggehviderne mens du langsomt tilsætter sukkeret. Når skålen kan vendes på hovedet uden, at hviderne falder ud, er det stift nok.

Vend forsigtigt, men grundigt, æggeblommerne i hviderne.

Vend ca. 1/4 - 1/3 af æggeblandingen i din chokolademasse (det gør det nemmere at få chokoladen fordelt tilbage i æggene) Når det er blandet sammen, vendes chokolademassen forsigtigt i resten af hviderne. Det gør ikke noget, at der er få lyse pletter af æg. Så kan man se, at det er hjemmelavet.

Chokolademoussen kan skrabes over i en skål eller i små portionsglas.

Sæt moussen i køleskabet mindst to timer inden den serveres.

Pyntes med flødeskum lige inden servering.

Køkkentip:

revnet Æg der er uden, at de Man kan godt koge revnede æg miniumsfolie revner helt. Rul ægget ind i alu

og kog det som normalt - kogetiden er den samme.

Lidt om os: Denni og Martin er 20 og 21 år. Begge er de i lære som kok, med et halvt år tilbage af uddannelsen. Sammen har de Facebookgruppen ‘Udeboende –Mad på SU’, hvor de laver nemme og billige madretter.

Denni: Jeg elsker alt der har noget med madlavning at gøre. Min store passion er desserter og bagværk.

Martin: Min store passion ligger i simre og braiserretter. Jeg elsker mad, alt fra farmors frikadeller til avanceret gastronomi.

Denni

Martin

NR. 3 – 2014

17

18

RUST TUMULT

DET EKSOTISKE KØKKEN

SKAL IND I HVERDAGEN

Flot står de. Sorteret efter farvenuancerne fra hvert eneste bogomslag. Flere hundrede kogebøger. På en anden væg står krydderier i samme system. Der er orden i sagerne her i lokalerne på Vesterbro.

Af Nanna Steen Sjørslev Foto af Marita Á Rógvi Det er måske ikke ordet perfektionist, man først forbinder med den energiske kok Nikolaj Kirk. Han indrømmer også, at det ikke ser helt så ordentligt ud hjemme hos ham selv. Men på hans arbejde skal alt helst være i orden.

I de sidste 18 dage har de rene og systematiske omgivelser været skiftet ud med jagt, telt og bål i Afrikas natur, hvor tv-optagelser til en ny omgang ’Nak & Æd’ netop er blevet optaget. Det har været til stor tilfredsstillelse for kokken, der elsker at være ude i naturen og lære fremmede kulturer at kende.

Under det mørkegrønne tørklæde kan man fornemme de dreadlocks, som i mange år har været karakteristiske for Nikolaj Kirk. Energien er der som altid, og han taler med store armbevægelser. Om håndledene hænger de mange armbånd, som er souvenirs fra de forskellige lande, han har

NR. 3 – 2014

besøgt. Man kan tydeligt mærke, at entusiasmen og mærkesagerne stadig brænder stærkt hos Nikolaj Kirk.

Dit CV er langt og varieret. Hvilken rolle befinder du dig bedst i? Som tv-kok, restaurantkok, forfatter, rådgiver eller?

Sådan ser jeg slet ikke på det. For mig er det bare én stor pærevælling. Jeg kan godt lide at lave mange forskellige ting, det skal bare have noget med mad at gøre. Jeg gider ikke at gå på line eller danse.

Om det er fint mad, hverdagsmad, til unge eller til gamle mennesker er lige meget. Det skal bare handle om mad, og det skal være gode råvarer.

Jeg tror, at jeg ville kede mig, hvis jeg kun lavede det ene.

Hvad bruger du mest tid på lige nu?

Jeg er lige landet fra 18 dage i Afrika, hvor

vi har lavet fjernsyn. Og så arbejder jeg på mit næste projekt, hvor jeg graver ned i forskellige fremmedkulturer. Lige nu kigger jeg på Østgrønland og deres køkken, som ikke er beskrevet nogen steder før.

Nogle projekter tager flere år.

I programmet 'Nak & Æd' er din kollega Jørgen og dig på jagt efter vildt og laver mad i naturen – hvordan hænger det sammen med dit eget hverdagsliv?

Jeg lever et ganske almindeligt liv, men jeg handler dog i knap så mange butikker.

Hjemme hos os spiser vi rigtig mange rester fra vores cateringfirma. Ellers skal det jo bare smides ud.

I sidste måned spiste vi and i 21 dage. Så vi har fået and på 21 forskellige måder.

Derhjemme er det ikke så alvorligt, det er jo bare os selv, der skal have mad, så det gør ikke noget, hvis det bliver lidt diffust.

RUST TUMULT Men jeg laver rigtig meget mad, og når jeg er hjemme, er det altid mig, der laver maden. Jeg er meget hurtigere til det. Det er meget nemmere, at jeg gør det.

Har du altid været glad for jagt og at være selvforsynende?

Jeg skyder ingen dyr i programmet ’Nak og Æd’, fordi jeg ikke har jagttegn. Det er ikke interessant, hvis vi begge står og ved en masse om jagt. Det er interessant, at jeg ikke ved noget om det.

Men når ’Nak og Æd’ en dag slutter, så skal jeg have mig et jagttegn.

Jeg er meget i naturen og har altid været det. Vi en stor flok, der tager ud trefire gange om måneden, hvor vi sover i shelter, telt eller hængekøje på Amager Fælled.

Kalve Fælled er et rigtig stykke natur. Der er ikke styr på tingene, det er skoven, der bestemmer. Det er ligesom en jysk skov, og det tager et kvarter på cykel. Det fede ved København er, at hvis man gider, så er der ikke langt til natur.

Hvordan er dine spisevaner til daglig?

I vores hjem spiser vi rester fem dage om ugen. Men det er gode rester, det kan eksempelvis godt være hummersuppe.

En gang imellem handler vi noget udefra, men det er ikke så tit.

Som privatperson prøver jeg at leve et ganske almindeligt liv. Jeg bruger ikke fem timer på at lave mad en onsdag aften, medmindre der er gæster. Jeg laver et måltid mad, som er sundt og smager godt, og det kan man godt lave på en halv time, hvis man har lidt indsigt og lyst.

vis man jagter økologiH mærket, så jagter man kultur og ikke smag.

Men problemet er, at mange ikke har lært at lave mad. Så er det, de begynder at få hjælpemidler fra industrien, og dér får man altså bare en masse skidt med sig. Jeg har selvfølgelig nogle holdninger til det, jeg spiser. Men det er også fordi, jeg ved noget om det. Der er ingen grund til at tage kemi med i det, man spiser, for det kommer ikke ud igen, det sætter sig i kroppen.

I don’t like.

Jeg sætter mig ikke på en restaurant og får en zebrabøf med søde kartofler, det er ikke rigtigt.

Så alt i dit køleskab er hjemmelavet?

Ja, det er det faktisk. Der er måske noget saft, jeg har købt, men ellers kan jeg ikke se, hvad jeg skulle købe.

Vi køber så meget økologisk som overhovedet muligt. Det gør vi også i butikken.

Men vi jagter ikke mærker. Hvis man jagter økologimærket, så jagter man kultur og ikke smag.

Hvis man skal have et europæisk økomærke, så skal man betale penge for det. Tag eksempelvis dén her chokolade. Den er økologisk, men den er ikke økologistemplet.

Den har et økologimærke fra Mellemamerika, hvor den kommer fra, men ikke et europæisk økologimærke. Så man kan ikke se, at den er økologisk. Økologi er bare et mærke, som man sætter på ligesom Lacoste. Det er et godt mærke, men det er bare et mærke. Og det koster penge at have på. Så hvis bønderne både skal betale til det Mellemamerikanske mærke, som man bruger meget i USA og for et EU-mærke, så er der mindre penge til dem i sidste ende. Hvis de så også skal have et Fair Trade mærke, så er det pludselig tre mærker, de skal betale for.

Min butik kan aldrig nogensinde blive 100 procent økologisk. Vi kommer aldrig til at have et stort rødt ’ø’ hængende.

Jeg er af den opfattelse, at den due, der har fløjet rundt vildt, har haft det bedre end den due, der er økologisk, og har levet i et bur.

Vi køber så meget økologisk, vi kan, og nogen steder gør vi ikke. Men det er helt bevidst. Vi har et køkken, som handler om nærhed. Det med at handle med etiketter er overfladisk.

Der er mange, der kører rundt på en kinesercykel med en trækasse med et mærke på, hvor der står økologisk, for at vise ’uha vi er sunde borgere’, men cyklen er lavet i Kina af slavearbejdere. Det er overfladisk, og det er det, vi prøver på at undgå.

I dine projekter tager du ofte udgangspunkt i fremmede madkulturer, hvad er grunden til det?

Jeg synes, det er ærgerligt, at man i større byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg kun kan tage på thailandske restauranter eller kinesisk restauranter.

Hvorfor er der ikke en sudansk restaurant eller en etiopisk restaurant?

Vi har folk, der kan lave det. Man kunne lære at spise på en ny måde, og det gør det sjovere.

For eksempel tror jeg, at de fleste er glade for at spise sushi, men da jeg gik i skole, blev jeg drillet, fordi jeg spiste rå frisk. Nu har man det jo med på madpakke. Tænk hvis der ikke var kommet sushi eller pizza, så havde vi kun haft frikadeller – det er jo kedeligt.

Mange orker ikke at lave mad. Men hey!

Det tager altså ikke så lang tid, og måske kunne man gøre det til noget, der er sjovt i stedet for anstrengende. Men det kræver, at man giver det en chance. Man skal have knækket den dårlige vane, så bliver det fedt, for så kan man spise på alle mulige måder. Man kan for eksempel sidde på gulvet og spise. Det handler om at gøre det sjovt! For ellers er det ligegyldigt.

er af den opfattelse, Jeg at den due, der har fløjet rundt vildt, har haft det bedre end den due, der er økologisk, og har levet i et bur.

Så du efterspørger de mere eksotiske måder at spise på?

Vi er et moderne samfund på alle måder, og vi har ressourcerne. Vi har indere, tyrkere, pakistanere. Hvorfor bruger vi dem så ikke? De har vildt seje måder at spise på.

Det vil være kedeligt, hvis vi ikke havde sushi, for jeg tror, der er mange, der hygger sig med det dér sushi. Men vi skal ikke stoppe der. Vi skal videre, gå endnu længere. Eksempelvis med insekter, her har vi faktisk en kilde til proteiner.

Insekter formerer sig hurtigere, de vokser hurtigere, de er ligeglade med forholdene.

Insekter kan laves til bøfkød, de kan kværnes, røres, de kan formes, de kan tilsættes smag. Lige nu synes de fleste sikkert, det er lidt ulækkert – men det er ikke sikkert, de gør det om 50 år.

Insekter har vi arbejdet med de sidste 10 år.

Vi har masser af retter med insekter.

NR. 3 – 2014

19

20

RUST KULTUR Hvordan finder du ny inspiration til dine retter?

Jeg tror, det er fordi, jeg er nysgerrig. Når jeg er ude at rejse, sidder jeg ikke på en fin restaurant. Jeg tager derud, hvor folk siger, jeg ikke skal tage ud. Jeg tager ud og lever sammen med de folk, jeg møder. Det kan være en stamme i Afrika, hvor jeg lever sammen med dem, bor sammen med dem, sover med dem, skider med dem, alt sammen for at se, hvad det er, de spiser.

Jeg sætter mig ikke på en restaurant og får en zebrabøf med søde kartofler, det er ikke rigtigt. Det er forfinet, så man kan forstå det. Jeg går skridtet videre. Fordi det er mit fag, og fordi jeg interesserer mig for mad.

Når man har gjort det nogle gange, begynder man at kunne forstå smagene, for nogle smage kan virke bizarre i starten, fordi man ikke er opvokset med det.

Prøv at give en afrikaner en roastbeefmad, han vil jo dø af det røde kød, fordi han er opvokset med, at kød skal gennemkoges, for ellers kan der være bakterier i.

Hvis man er født med at spise insekter, så spiser man dem bare. Og ser dem som en delikatesse, en sæsonvare. Sæsonen i Dan-

FA K TA: • Nikolaj Kirk • Fyldte 39 år den 5. februar • Blev i 1992 udlært som kok fra Hotel Imperial • Har siden 1999 udgivet 13 bøger om mad • Arbejdede som kok på Go´ morgen Danmark fra 1996 indtil 2008 • Har været madskribent for Berlingske Tidende og Politiken • Var medvirkende i børneprogrammet Mad i kassen • Modtog i 2002 Det Danske Gastronomiske Akademi hædersdiplom • Startede i 2007 virksomheden Kirk+Maarbjerg, som han har i dag med kollegaen Mikkel Maarbjerg på Vesterbro • Siden 2011 har han lavet programmet ’Nak & Æd’ med kollegaen Jørgen – der i 2012 vandt prisen Årets livsstilsprogram

mark er også spændende. Hele året har sin egen gang. Men man skal ikke lave det, man lavede sidste år. Det er pissekedeligt.

Også selvom det smagte godt. Årets sæson er en god måde at følge med på. Men lad være med at kigge på, hvad andre laver. Man skal lave sit eget. Gå i gang med sit eget.

er er mange, der kører D rundt på en kinesercykel med en trækasse med et mærke på, hvor der står økologisk, for at vise ’uha vi er sunde borgere’, men cyklen er lavet i Kina af slavearbejdere.

Da jeg havde Formel B, var der ikke noget, der hed ’nordisk køkken’, så der dyrkede vi helt vildt meget det nordiske køkken, uden at det var et begreb.

Jeg er egentligt ikke så interesseret i det nordiske køkken, det har jeg ikke været længe. Jeg er et andet sted i dag.

Hvad er det næste man kan forvente af dig?

Har du noget nyt i ærmet?

Jeg vil gerne købe noget jord og lave et stort outdoor-cooking, hvor man skulle tage folk med ud og lære dem, hvordan man håndterer et bål. Lave alle mulige ting med bål.

Ild er magisk. Det er meget få mennesker, der ikke kan lide ild.

Hvordan slapper du af?

To gange om året rejser jeg ud af landet og tager hverken mobil eller computer med.

Jeg svarer ikke. Jeg tror meget på ro.

De første 14 dage bruger jeg på at koble af. Resten af tiden bruger jeg på at slappe af, til jeg begynder at kede mig. Og det er rigtig fedt.

Man husker, hvordan man som barn kunne kede sig, og det drejede sig måske kun om en time. I dag er det svært at kede sig som voksen, hvis man har gang i mange ting.

Men det er en sund disciplin at komme tilbage til. Det rykker i nogle ting.

RUST KULTUR

ANMELDELSE AF:

TRÆER DER LIGNER MENNESKER Træer der ligner mennesker. En underlig titel, fattes man til at tro, ved første blik. Ikke desto mindre er det, hvad Tommy Heisz har valgt at kalde denne sansefremkaldende digtsamling. Digtene kritiserer i vilde vendinger det moderne menneske, travlheden og den trivielle hverdag så nådesløst, at man efter at have læst bogen selv må stoppe op et længere stykke tid, og overveje hvorfor man lader sig diktere af samfundets normer og idealer.

Af Malte L. Nørgaard

Hvad er det, jeg skal nå, og hvorfor skal det hele gå så stærkt? Det er nogle af de spørgsmål, man sidder tilbage med, efter at have læst denne digtsamling. Er det overhovedet nødvendigt at løbe så stærkt? ”... jeg drømmer om verdener, hvor ingenting vejer noget,” sådan skriver Tommy Heisz i digtet drøm#3. Og måske er det lige netop den illusion, der fylder en, når bogens sidste side er vendt. Tanken om, at intet andet, end det, der reelt er vigtigt for os mennesker her i livet, kan tillægges den nødvendige betydning. Tanken om, at vi har tid til dem, vi holder af.

Bogens tema er dog ikke udelukkende og uomtvisteligt en kritik af de hurtigtløbende folk, der hver dag forsøger at stikke af fra deres egen skygge, og gennem et helt liv gennemlever en hverdag, der hver eneste weekend bliver druknet i vin og forsvinder midlertidigt væk som silhuetter i et lokale af cigaretrøg. Ikke udelukkende en kritik af weekendens falske frihed.

ler et simpelt ønske, der opfyldes ved, at folk, der passerer forbi, lader det lange lys slukke, så man kan få fred til at høre Bob Dylan i mørket.

Roen finder forfatteren Tommy Heisz i hverdagens banaliteter, der beskrives med en sådan præcision, at det kan mærkes dybt inde i kroppen. Skovens ro, og den ro der sænker sig over havet, når mørket kaster sin skygge over land, bliver malet i alle verdens nuancer.

Skovens træer er også mange og i flok, som alle disse folk der hver dag flyver over Nørreport. Der bliver på den måde ofte draget paralleller mellem menneskeheden og skoven. De rolige træer og de travle mennesker.

Parallellerne er så kunstnerisk udført, at poesien virkelig kommer til sin ret, selv når, noget så simpelt, som at et træ fældes efter at have stået i ethundredetoghalvtres år, beskrives.

Træer der ligner mennesker handler i høj grad også om at finde sin ro. At kunne finde roen i det man ejer, uanset om det er i samtaler ved havet med Lou Reed el-

Ting, vi mennesker normalt tager for givet, gøres til det mest vigtige i hele verden, når de naturlige briller påføres. Så meget historie. Smadret på et øjeblik.

Om forfatteren Tommy Heisz er født i 1975 og uddannet journalist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Træer der ligner mennesker er hans tredje digtsamling. Tidligere har han skrevet Nætter i mol (2009) og I udkanten (2011).

& nordlys og kan købes hos boghandlere rundt omkring i landet til 139 kroner.

Flere af digtene i bogen er også lavet som lyddigte og kan ses på: traeer-mennesker. blogspot.dk

Digtet om træfældningen har meget passende fået navnet: Dødsfald.

Dødsfald, der rammer træer såvel som mennesker. Mennesket kan lære mange ting af træer, på trods af, at de bare står der. Midt mellem alt. Som statiske søjler, der kun vokser, når ingen skænker dem et blik eller en tanke.

Måske bør vi tage os tid til at lære lidt af naturens mastodonter i vores hverdag, hvor det sjældent kan handle om andet end at få stukket sit hoved dybt nok ind i egen navle. Måske bør du læse Træer der ligner mennesker, hvis du har tid i din ligegyldige hverdag. Hvis du har tid til at lære at leve.

Uddrag fra: Træer der ligner mennesker Mågerne skriger jeg forstår dem godt set deroppefra må det være endnu mere tydeligt hvad det er der er i færd med at ske

Bedømmelse: 5 af 6 stjerner.

Om bogen Træer der ligner mennesker er udgivet gennem crowdfounding. Læserne har altså bidraget med beløb til bogudgivelsen.

Digtsamlingen er lavet hos forlaget neon

NR. 3 – 2014

21

22

RUST KULTUR

Alle Elsker

Frank Det er med brede smil, at min ledsager og jeg går arm i arm mod Magasinet fredag aften.

Komikeren Frank Hvam skal optræde med sit one man show ’Upassende’. Begge er vi fan af Frank Hvam, så vi har store forventninger til aftenen Af Nanna Steen Sjørslev

Inden showet starter klokken otte, står et rockband for opvarmningen. Men middagsluren bliver lidt længere end ventet, og vi når først Magasinet et kvarter før, Frank Hvam går på.

Efter at have lagt vores jakker i garderoben og købt forsyninger til aftenen, går vi ind i salen. Den er fuldstændigt proppet med mennesker. Temperaturen er allerede meget lummer. Ikke én eneste plads er fri.

I jagten på at finde en plads blandt publikum, finder vi heldigvis to tomme stole ovenpå.

Med godt udsyn kan vi nu glæde os til at se Frank Hvam på scenen. Der går ikke mange minutter efter, at rockbandet har forladt scenen, før Frank Hvam træder frem bag scenetæppet. Kasketten

har han ladet blive hjemme, men alt andet ved Frank Hvam virker dejligt bekendt.

Som den Frank vi kender fra TV, står han med topmave, polo, jeans og sneakers. Det her kan og må ikke gå galt!

Upassende morsomt Efter fem minutter skriger jeg og resten af salen af grin. Den almindelige mand, med de almindelige hverdagsjokes, er ikke bare sjov. Men hylende morsom. Jeg er helt og aldeles henlagt til alle de sjofle jokes og upassende scenarier, Frank Hvam skaber for publikum her på scenen i Odense.

Få gange må jeg hive efter vejret og tage en slurk af min øl, for ikke at kvæles af de voldsomme udbrud, der kommer ud af min

RUST KULTUR mund. Mit meget overdøvende grin viser ingen tegn til at ville stoppe.

I få sekunder kigger jeg på min sidemand, en svedig midaldrende mand, i håbet om at få en øjenkontakt, der siger ’jeg bærer over med dit grin’. Men der er ingen øjenkontakt, og heller ingen tegn på grin hos sidemanden. Så jeg tager det som en skjult hentydning til, at jeg skal dæmpe mig. Jeg forsøger at skrue lidt ned for mit entusiastiske grin, men allerede ved næste joke, må jeg opgive. Jeg griner måske lidt højt. Men det er jo sjovt!

Heldigvis er jeg ikke den eneste med et meget gennemtrængende grin her på anden sal. Foran os sidder tre midaldrende kvinder, der griner voldsomt med på Frank Hvams jokes.

Stemningen i salen er god. Jeg har en fornemmelse af, at alle hygger sig. Endnu ingen pinlige tavsheder, hvilket jeg altid frygter ved sådanne standup shows. Man kan kun sige, at Frank Hvam bærer underholdningspresset fra publikum til UG. Ømme emner I serien ’Klovn’ følger man Frank Hvam i alle tænkelige og ikke tænkelige situationer. Med krummede tæer følger vi med i alle de pinligheder, som Frank udsætter sig selv for.

nutter efter løber jeg tilbage fra toilettet i håbet om at få det sidste med. Jeg når lige at få et glimt af den sorte polo på vej ud af scenen. Arrr… Ærgerlig, men glad over, at min blære nu er halv størrelse, bliver jeg stående i døråbningen. Showet er slut. Min kæreste kommer hen til mig, – Nu gik du jo glip af det sidste. Han tog Hitlerskægget på under joken, ligesom på plakaten. Det var sjovt!

Jeg forsøgte ihærdigt at få en fuld forklaring på, hvad der var blevet sagt. Men opgav. Om jeg så fik fortalt joken igen, vil den ikke på nogen måde have samme effekt, som hvis Frank Hvam havde sagt det.

På vejen hjem fra Magasinet, snakker vi om, hvordan Frank Hvam helt ubegribeligt kan slippe af sted med hvad som helst. Han er billedet på den gennemsnitlige dansker. Derfor elsker vi ham. Vi elsker ham, når han laver jokes om onani, dyresex og død. Hvem kan være mere charmerende upassende andre end vores alle sammen’s Frank Hvam?

Også i aftens show har man lyst til at krumme tæer. Det er ømme og ’upassende’ emner, Frank Hvam tager op. Dyresex, onani taget på ferskgerning, øjeblikkelige tanker om lykken ved ens kone og børns død – er bare nogle af de emner, Frank Hvam tager publikum igennem her fredag aften på Magasinet.

Den ærlighed og uskyld, som Frank Hvam udstråler, gør, at han formår at komme ud på den anden side, hvor man godt kan grine af dyresex. Publikum elsker det. Jeg elsker det.

Tissetrang og hitlerskæg En og en halv time i selskab med min øl, kæreste og Frank Hvam går alt for stærkt. Alligevel kan jeg ikke holde toilettrangen inde.

Lige da Frank Hvam har takket af for i aften, ser jeg mit snit til at smutte hurtigt på toilettet.

Men så snart jeg er ude på gangen, hører jeg publikum klappe og huje. Pis! Jeg går glip af den sidste joke! Pis! Pis! Pis! Få mi-

SDU s

cribbl

e kom

patibe

l

IRISNotes 2 - executive Digital pen

699,-

769,tudenterboghandelen S

IRIScan Book 3

Campusvej, Odense - Niels Bohrs Allé, Odense - OUH, Odense - Engstien, Kolding

www.studenterboghandel.dk

NR. 3 – 2014

23

24

RUST KULTUR

R A L K R VÆ W

kan ouse Festival 2014 Billetter til Wareh Billetto. købes igennem 0 og koster mellem 10 Endagsbilletter m. af dagens progra 175 kr. afhængig n du ka til hele festen Vil du være med et til 345 kr. få en firedagsbill en og ation om festival For mere inform k: programmet, tje festival.dk se ou www.wareh

NR. 3 – 2014

RUST KULTUR

T IL WA R E H O U S E Fire dage. Fire forskellige slags musik. Øl og god stemning på havnen. Warehouse Festival er Odenses nye musikalske indspark. En fest af studerende, til studerende.

Af Sarah Bech Lundegaard og Nanna Frank Jonas Bäckström, Hannibal Struckmann og Julian Lægaard er unge mænd, bosiddende i Odense, med et godt kendskab til byens studieliv. De står bag Odenses nye musiktiltag, Warehouse Festival, som for første gang varmede op under de studerende i 2013. I år har gutterne endnu højere ambitioner og glæder sig til at holde en fest sammen med alle deres medstuderende.

– Hvis der er noget, de studerende sætter pris på, så er det jo fest.

De studerende lever i weekenderne. Vi har derfor lagt festivalen i påsken, hvor de unge har fri og mulighed for at feste. Vi vil levere et fedt program til billige penge, fortæller Jonas Bäckström, der som sine to medarrangører også er studerende.

Sidste år i maj kunne Warehouse Festival præsentere deres første koncertprogram, med blandt andet hovednavnet, Suspekt. Da havde festivalen omkring 500 gæster om dagen. I år er ambitionerne noget højere.

– Forventningerne til festivalen i 2014 er, at vi skal have 1000 gæster pr dag. Vi tror, det er muligt, med det program vi efterhånden har fået stablet på benene, lyder det fra Jonas Bäckström, som nu har fået de sidste kunstnere i stald.

Personligt investerer Jonas Bäckström, Hannibal Struckmann og Julian Lægaard alt for at skabe en fest for de studerende. De har tidligere erfaring med planlægning af koncerter og fester i Århus og København. Men Warehouse kræver stadig al deres energi og deres fulde tilstedeværelse.

– Vi står for alting selv. Lige fra at booke kunstnere til at feje gulvene i hallerne. Sidste år stod jeg og pantede 6000 dåser ude i Bilka, fortæller Jonas Bäckström og fortsætter: – Vi gør det, fordi vi brænder for at arbejde med musik og events.

Det er også det, vi gerne vil i fremtiden. Det her er ikke noget, vi

gør, for at vi kan stå på forsiden af en eller anden avis og slå ud med armene. Det er produktet, der kommer i første række.

Mangfoldig fest på havnen Festivalen finder sted i dagene fra den 16. til den 19. april ved Dok5000 på Odense Havn. Her har Warehouse Festival næsten ubegrænsede muligheder for at udvide sig – og samtidig kan musik og festivalgængere larme lige så tosset, de vil, i de industrielle omgivelser.

Og larmes, det skal der. Med navne som Turboweekend, Liga, TopGunn og Vild $mith kan festivalen skrue op for musik, der matcher enhver smag. De fire festivaldage er delt op i genrene rock, pop, urban/hiphop og elektronisk. Samtidig har de tre drenge haft tre primære fokuspunkter i forhold til udvalget af kunstnere.

– For det første skal der være ét stort hovednavn pr. dag; et navn folk kender, og som de gerne vil se. For det andet er der en masse upcoming, og den tredje del er selvfølgelig de lokale bands, lyder det fra de tre bagmænd, der har haft stort fokus på, hvilke navne de unge vil høre og samtidig haft respekt for, at billetpriserne skal være så lave som muligt.

– Vi bestemmer fuldstændig selv, hvem der skal spille. Og så har vi spekuleret rigtig meget over, hvor får vi mest value for money, fortæller Jonas Bäckström.

For gutterne er Warehouse ikke en festival i traditionel forstand.

De har i højere grad fokuseret på bare at skabe én stor fest.

– Festen er ikke brudt af pauser mellem de forskellige bands.

Det er en fest, hvor vi har en hel masse forskellige DJ’s til at holde gang i festen, hvor der kommer nogen og optræder ind imellem. Lørdag bliver det bare en kæmpe natklub, lyder det begejstret fra Jonas Bäckström.

NR. 3 – 2014

25

26

RUST TUMULT

3

MADDAGBØGER

DEN DEKADENTE TOTAL BUDGET: 5.200 KR.

Da min kalender byder på en tøsetur til Paris, får jeg selvsagt luksusbudgettet. Vi beslutter, at der ikke er noget loft på luksus-variationen af maddagbogen. Læs her om mine fem dage i et madorgie.

Af Fannie Isabel Couderc Pramming

DAG 1 Kl. 12.00 Har sovet som en drøm og er fra morgenstunden helt oppe at køre over, at vi skal af sted. Jeg starter dagen med et smut i Emmerys til en Cappuchino TO GO og tager så metroen til lufthavnen, hvor jeg møder min veninde. Vi drikker en iste på Starbucks. Der er mange fristelser, og vi spiser også liiiige en sandwich og hapser et gingershot med på vejen fra Joe and The Juice.

Kl. 21.00 Er ankommet til Paris, hvor endnu en veninde slutter sig til. Aftenen indledes med middag til den store medalje. Vi spiser på min venindes yndlingsrestaurant, og flasker af Rosé champagne, chardonnay og beajolais drikkes med stor glæde som tilbehør til min boeuf bearnaise. Mættet efter adskillige desserter, lægger vi vejen forbi Hôtel Costes, hvor vi afslutter aftenen med drinks.

TOTAL: 1.200 kr.

DAG 2 Kl. 11.00 Puha, vi har lidt tømmermænd, men det gode vejr lokker. Vi starter dagen med kaffe på Starbucks. Efter en shoppetur

NR. 3 – 2014

bevæger vi os mod Latinerkvarteret, hvor vi spiser confiteret and og crêpes til dessert.

Kl. 17.00 En lille sult melder sig igen, og vi sætter os på L’avenue. Spiser salat med avocado og grape – og drikker chablis i solen. Vi har det godt.

Kl. 22.00 Vi mødes med en veninde og spiser asiatisk, inden vi fester til den store guldmedalje. Vi sparer dog penge i byen, da der er fri bar aaaaaall night long.

DAG 4 15.00 Lander i København og stresser på arbejde. Kom sent i lufthavnen, og flyet var forsinket, så har kun fået en hurtig sandwich og cola.

00.00 Har spist lidt på job, men mine tømmermænd trækker i mig og lokker mig til at købe junk på Mac’en.

03.00 Får fri fra job og hopper i en taxa ned for at møde nogle venner i byen. Drikker en sjus og tager hurtigt hjem i seng.

TOTAL: 800 kr.

Total: 400 kr.

DAG 3 13.00 Av, av, av. Jeg dør af tømmermænd.

Virkelig. Drikker igen kaffe på Starbucks og friskpresset juice. Går lidt rundt i en tåge, men rammer igen L’avenue til frokost. Vi spiser et madorgie bestående af Fois Gras, salater og skinker og ost. Drikker mere chablis og topper med kaffe.

DAG 5

18.00 Mødes med min kusine, der er fra byen. Vi sætter os på Ladurée og spiser kager og drikker kaffe.

21.00 Går amok i et supermarked og køber forskellige læskedrikke og snacks. Er træt og tømmermandsramt på andendagen.

23.00 Vi har bord på min favorit restaurant Miss Kö. Det er sidste aften i byen, så den får hele armen. Vi drikker litchi-cocktails og spiser hummer-sushi med mango.

Efter middagen mødes vi med venner og fester til den lyse morgen med masser af Gin Tonics.

Total: 600 kr.

Total: 2.200 kr.

15.00 Har sovet og absolut ikke gjort dagens gode gerning. Hopper ned i min pyjamas og henter sushi, kaffe og gingerbeer.

19.00 Henter mad hos min italienske sandwich-pusher og drikker mere kaffe.

RUST TUMULT

3

MADDAGBØGER

SKYR, SUR OG SKRABET TOTAL BUDGET: 85 KR.

Hvad kan man få for 85 kroner? En entrébillet til diskoteket Slagteriet, en biografbillet, en undertrøje i H&M eller…

Mad i fem dage? Det sidste var denne måneds udfordring for mit vedkommende, og da mine evner i køkkenet langt fra når gourmet-højder, besluttede jeg mig for at spise så enkelt (læs: kedeligt) som muligt.

Bortset fra chokoladekiksene. De er gourmet.

Lidl’s bedste.

Af Sofie Caroline Rye Wøhlk

19.00: Aftensmaden består af tun på rugbrød. Egentlig slet ikke så kedeligt, som det lyder, men det er måske med udsigten til den chokoladekiks, jeg skal have til dessert.

DAG 2: 08.00: Skyr til morgenmad. Endnu en gang uden tilbehør.

12.30: Frokosten i tasken bliver igen i dag hytteost med tomater. Og så et stykke rugbrød, så jeg kan spare på hytteosten.

18.30: Aftensmaden består endnu en gang af tun på rugbrød. Og chokoladekiks til dessert.

INDKØBSLISTE: DAG 3: 3*Tun i olie 1*Bøffelmozerella 1*Pakke friske tomater 1*Pakke rugbrød 1*Pakke chokoladekiks 1*Hytteost 1*Skyr Total: 85 kr.

DAG 1: 08.00: Dagen begynder med en lille portion skyr. Pakken skal jo holde fem dage, så det er om at holde igen. Og så smager ren skyr egentlig ikke så spændende uden topping, synes jeg.

12.30: Så tager jeg på uni, hvor frokosten består af hjemmebragt hytteost og tomatskiver. Det er egentlig ikke så svært at leve på så stramt budget. Hytteost er både lækkert og sundt.

08.00: Skyr. Det smager kedeligt. Virkelig meget mere kedeligt her på tredjedagen end nogensinde. Hvis jeg måtte gøre mine indkøb om, ville jeg klart have valgt noget mere spændende morgenmad.

12.45: Til frokost tager jeg igen en lille smule hytteost med (for at sikre mig, at der er nok til morgendagens madpakke også.) og supplerer det med to tomater og et stykke rugbrød. Det er ved at blive lidt kedelig, men så igen: Hytteost er altid godt. Og sundt.

19.00: Aftensmaden bliver en variation fra de andre dage. Tomatsalat med bøffelmozzerella og tomater – tilsat salt og olie, som jeg havde i forvejen. Det smager helt fortryllende og friskt i forhold til tun-madderne. Dessert: 1 chokoladekiks.

chokoladekiks i stedet. Virkelig godt køb.

13.00: Jeg tager den sørgelige rest af hytteosten med til frokost. Sammen med tomatskiver og et stykke rugbrød. Det begynder at smage lidt mere kedeligt, men jeg glæder mig ved tanken om, at der kun er halvanden dag, til jeg igen må købe ind.

19.15: Aftenens menu: Tun på rugbrød. Og to chokoladekiks til dessert.

DAG 5: 09.00: I dag tager jeg ikke engang skyren ud af køleskabet. I stedet rister jeg noget rugbrød og spiser det sammen med et stort glas vand.

13.00: Jeg har pakket to stykker rugbrød ned til frokosten – sammen med to chokoladekiks – og håber på, at vi får tidligt fri i dag, og at ingen lokker mig med i kantinen og forbi de lækre kager.

20.00: Det er fredag, og jeg skal se X-Factor med en veninde. Hun spiser pasta med fløde og laks. Jeg spiser tun i olie med ristet rugbrød.

Hun bytter en lille portion pasta med laks – for to chokoladekiks retur. Yes. Selvom det var rart at spare lidt på mit madbudget denne uge, må jeg indrømme, at det har været kedeligt at leve for så lidt.

Det hæmmer i særdeleshed det sociale liv, da jeg har været nødsaget til at sige nej til restaurantbesøg og madlavningsaftener.

DAG 4: 09.00: Skyr. Er. Kedeligt. Og jeg kan næsten fysisk ikke få det ned i halsen. Jeg tager en

NR. 3 – 2014

27

28

RUST TUMULT

3

MADDAGBØGER

GRØNTSAGER ER SUNDT… – MEN KEDELIGT

TOTAL BUDGET: 200 KR.

Kan man spise sundt, men stadig spare penge på madkontoen? Det skal jeg finde ud af de næste fem dage, hvor jeg skal leve for 200 kr.

For at spare penge på madkontoen vælger mange studerende billige og nemme alternativer som pasta med ketchup, frysepizza og toast. Derfor lyder det måske ikke som en større udfordring at leve for 200 kr. i fem dage. Men jeg har ingen planer om at spise frysepizzaer eller toast de næste fem dage.

Og eftersom, at jeg har en forkærlighed for økologiske varer, bliver en større udfordring for mig at holde mig inden for budgettet.

Af Nanna Steen Sjørslev Budgetugen starter en mandag. Jeg har besluttet mig for at købe alt ind på én gang for at udgå supermarkedets mange fristelser.

MIN INDKØBSLISTE SER NOGENLUNDE SÅDAN UD: Broccoli Grønne bønner Edamame bønner Tomater Gulerødder (Gulerødder er altid gode at have i køleskabet) Aubergine Peberfrugter Naturel yoghurt Æbler Appelsiner Nødder Meget sund og kedelig kost, tænker du nok. Og det er da også et vemodigt blik, jeg kaster over mine madvarer, da de ruller forbi på kassebåndet. Ikke nogle tomme kulhydrater eller noget kød at spore mellem de farverige grøntsager. Allerede

NR. 3 – 2014

nu har jeg brugt 175 kr. af budgetkontoen.

Det er dyrt at købe grøntsager.

DAG 1 Kl. 10 Jeg indtager min morgenmad, som består af naturelyoghurt, rosiner og cornflakes (rosiner og cornflakes havde jeg i forvejen).

Kl. 13 Til frokost spiser jeg en let salat med tomat, løg og balsamico. Som snack spiser jeg edamame bønner med salt. Har helt glemt hvor godt de smager, og hvor nemme de er at lave.

Kl. 19 Min aftensmad består af ovnstegte bønner med masser af paprika, olie og salt.

Jeg føler mig sund!

DAG 2 Kl. 08.30 Den samme morgenmad som dagen før bliver hurtigt indtaget og skyllet ned med en kop sort kaffe. I løbet af dagen spiser jeg to gulerødder og et æble.

Kl. 17.30 Jeg steger aubergine, peberfrugt, gulerødder og bønner på panden og spiser lidt ris til, som jeg havde i forvejen. Et godt og mættende måltid.

Jeg har ikke købt kød til alle fem dage, og det gør selvfølgelig, at det er lettere at holde budgettet på de 200kr. Derudover har jeg hverken pasta eller rugbrød inden for rækkevidde – hvilket jeg savner ret meget!

DAG 3 07.30 Endnu engang spiser jeg yoghurt, rosiner og cornflakes til morgenmad. En kombination jeg aldrig bliver træt af.

13.00 Jeg har ingen frokost med og bruger de sidste 25 kr. på en frokost i kantinen. Det eneste jeg kan se frem til om aftenen, er endnu en grønsagsret, hvilket ikke er særligt ophisende. Lige nu har jeg lyst til alt andet

end friske grøntsager. Jeg føler mig sund, men går konstant rundt og har lyst til usunde sager. Måske fordi jeg ved, hvilket grønsagskøleskab, der venter mig derhjemme.

16.00 Mine mellemmåltider består af appelsiner, æbler og nødder.

18.00 Om aftenen spiser jeg resterne af de grøntsager, jeg lavede dagen før. Jeg går lidt småirriteret i seng med en forfærdelig lyst til sukker.

DAG 4 08.00 Min sædvanelige morgenmad smager faktisk mere kedeligt i dag – en skål havregryn havde været mere tilfredsstillende.

14.00 Efter en desperat beslutning går jeg ned for at købe en dåse tun og overskrider budgettet med 10 kr. Aldrig har jeg nydt en tunsalat så meget.

19.00 Jeg laver ovnstegte bønner og spiser resten af mine edemamebønner.

DAG 5 09.00 Jeg tømmer den sidste yoghurt ud af kartonen og spiser for femte dag i streg den samme morgenmad. Det er ikke en varierende kost, som jeg har levet af de sidste fem dage. Min mave og mit humør savner at spise noget sødt. Jeg bliver gnaven af at spise alle de grøntsager.

Efter fem dage er der stadig gulerødder, bønner, tomater og frugt tilbage i mit køleskab. Om det skyldes, at min appetit er blevet mindre, fordi jeg ikke har haft lyst til grøntsager, kan selvfølgelig være grunden.

Men hvis du skal spare penge på madkontoen, kan du faktisk gøre det uden at skulle gå efter de usunde madvarer. Dog bliver det en kedelig tjans at lave aftensmad – og sågar også kedeligt at spise den.

g o e t k e PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST f r e P r e a z z i p e g i pinl 30

RUST TUMULT

Tømmermænd, lektier og manglende overskud. Der kan være mange årsager til, at vi som studerende til tider vælger den lette løsning og snupper en pizza.

Ulempen ved dette er dog, at en pizza fra den lokale hurtigt løber op i 60 kroner – men frygt ej – vi har bevæget os ud i den ukendte jungle af frysepizzaer og adskilt fårene fra bukkene for din skyld.

SELV TAK Af Fannie Isabel Couderc Pramming

Sådan gjorde vi: Vi har testet 8 forskellige pizzaer, der er fundet i kølediskene rundt omkring i de danske supermarkeder. Pizzaerne er testet uden, at deltagerne kendte mærket eller prisen. Karakterne mellem 0-6 er givet for pizzaens samlede indtryk.

TEST TABER PAP MED TOPPING

NARREFISSEN

COOP Pizza Mozzarella Pris 23,95,-

DIT valg Stenovnsbagt pizza med skinke og mozzarella Pris 37,95,-

Indtrykket: Aftenens første pizza ser indbydende ud, da den kommer på bordet.

Alle nikker anerkendende og flere kommenterer på de flotte farver. ”Mmh, den dufter godt” siger en, i mens en anden bryder ind: ”ja, dufter af pizza”.

Indtrykket: ”Hold nu helt op. Den er vildt flot og ser lækker ud,” siger panelets gourmet-tosse. Over hele linjen er der enighed om pizzaens indbydende look, men samtidigt pointeres det, at den er overraskende lille, og at størrelsen ikke helt dækker over ”søndagsfråderen”. Samtidigt er halvdelen helt oppe at køre over fiberbunden, mens den anden part er lidt skeptiske.

Smagen: Et øjebliks koncentreret tyggestilhed brydes, da en af smagsdommerne kigger frustreret rundt og udbryder: ”Den er godt nok sprød, men hvorfor er bunden så tynd?”. Hele bordet nikker i enighed, imens oste-eksperten mumler noget om for lidt ost. En anden ved bordet kommenterer, at jo mere man spiser, desto mere føles det som pap i munden.

Konklusion: Panelet bliver enige om, at pizzaen har en rigtig god smag og et flot udseende, men at bunden ødelægger helhedsoplevelsen, og der gives følgende karakterer 5-4-4-2-3-4-5.

TOTAL: 3,8

Smagen: Allerede ved første bid ændres forsamlingens ansigtsudtryk sig til Gollum-lignende karakter. ”Det her er som at æde babymos i pizzaformat,” siger en, og en anden tilføjer: ”Det både smager og ligner modellervoks.” Flere kaster forarget stykket fra sig, imens osteeksperten understreger ”Den er MEGA klam..”

Konklusion: Den her pizza er fucking klam. Som en i panelet siger, er denne pizza kun sund, fordi den er umulig at spise. Den kan på ingen måder reddes, og der er bred enighed:

TOTAL: 0

PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST NR. 3 – 2014

RUST TUMULT

31

PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST

TEST TABER HOVEDBANEGÅRDS-PIZZAEN

KETCHUP-PIZZAEN

DEN MUGNE

COOP Pizza Kebab Pris 23,95,-

X-tra Pizza bolognese Pris 24,65,-

Änglamark Pizza chorizo Pris 32,95,-

Indtrykket: Pizzaen har mange flotte farver på grund af peberfrugten, men kødet er ikke lige fordelt, hvilket er et stort minus.

Indtrykket: Pizzaen bliver fuldstændig smadret, når man skærer i den, og alting er udefinerbare og ligger som en pærevælling. ”Den ligner et grimt maleri, som Monets malerier,” siger en ved bordet.

Indtrykket: Pizzaen ser virkelig ikke indbydende ud. Den er MEGET rød og nærmest indtørret.

Smagen: En kraftig smag af peberfrugt indhyller munden, men erstattes snart af andre nuancer: ”Den smager af ketchup..” siger en, mens en anden påpeger hvidløget.. Gourmet-eksperten påpeger smagen af luft, og både manglende ost og kebab-kød påpeges. ”Den smager af kattehår,” mumler en af pigerne, imens munden er fuld. Da panelets ellers mest pizza-glade understreger smagen af Københavns Hovedbanegård, nikker alle genkendende..

Konklusion: Sætningen: ”Ræk mig colaen, det her skal skylles væk,” understreger meget godt panelet holdning.

En vil hellere spise snobrød lavet af små børn end pizzaen, men overordnet set bliver vi dog enige om, at den KAN spises. Der gives 1-1-3-3-3-3

TOTAL: 2

Smagen: ”Ad, den smager virkelig af hest,” siger en af testens kritikere, og en anden af deltagerne byder ind med kommentaren: ”Den smager af frysepizza”. En enkel synes, den smager ”fint”, men generelt er der enighed om, at en plastik-ketchup-lignende smag overdøver resten.

Konklusion: Der er en overordnet enighed om, at pizzaen smager billigt. Det er samtidigt testens billigste med 2 styks for 24,65,, og til den pris er der et par stykker, der gerne vil spise den igen. Dog er resten enige om, at den ikke er god, og en enkel mener tilmed, at han fik skubbet sine grænser ved at spise den. Vi gav: 3-2-1-4-1-2-0

Smagen: Pizzaens smag kan bedst beskrives som parfumeret. Den smager i hvert fald ikke af pizza og er meget syntetisk. En af dommerne påpeger, at der er noget på den, der smager grimt, hvortil en anden kalder den ”pizzaens svar på romkugler”. Efter få bider kaster første dommer op, og et øjeblik efter følger en anden trop. Den smager af mug.

Konklusionen: Det mest brugte ord i forbindelse med denne pizza er ”ulækker”. Den hverken smager eller ser ud som en pizza. Samtidig er der flere ved bordet, der påpeger smagen af mug – og en enkel nægter at tro, at det er chorizo på toppen. Igen enighed:

TOTAL: 0 TOTAL: 1,8

aer Flere pizz side på næste

PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST NR. 3 – 2014

32

RUST TUMULT

PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST

TEST VINDER

DEN LIDT FOR SØDE

DEN BLEGE

KLASSENS TYKKE DRENG

Dr. Oetker Pizza Tradizionale Pris 32,95,-

Trattoria Alfredo Pizza Stonebaked Pris 15,87,-

MCENNEDY – AMERICAN WAY American style pizza supreme Pris. 33,13,-

Indtrykket: Der spreder sig en duft af pizza i køkkenet. Da den kommer ud af ovnen, ligner den en pizza med en flot top af smeltet ost, og den deles perfekt uden at fylden massakreres. Det her tegner godt.

Indtrykket: Ad. Det vælter rundt med olie på toppen. Som en i panelet passende siger, ligner den ”en bleg mand med skoldkopper”.

Indtrykket: Man kan ikke se, hvad der er på pizzaen, og alting vælter rundt i et virvar af farver. Samtidigt kommenteres der på, at kødet ikke er jævnt fordelt.

Smagen: ”Puuuhaa. Den er sprød, men den smager vildt dårligt. Altså, helt sindssygt dårligt,” konstaterer en af pigerne. Der er ikke sparet på tilbehøret på denne pizza, men der hersker dog tvivl om, hvad det er på toppen: ”Ej, er det her spegepølse??” spørger en, imens pizza-freaken fortæller, at hun har fået kvalme af den. Én i panelet er dog VIRKELIG positiv: Ostefreaken. Hun både roser smagen, osten og tager det sidste stykke til stor forargelse fra resten af panelet.

Smagen: ”Mmh, jeg kunne godt spise en hel,” ånder pizzafreaken lettet op.

De fleste er enige om, at den her smager af pizza, og den roses både for smagen af tomatsovs, oregano og timian. Så let slipper den dog ikke. ”Der er for lidt ost,” lyder det igen fra Fru. Ost, og resten følger trop: ”Ja, men der i mod er den lidt for fedtet.”

Smagen: Ved første bid knaser den i munden, men hurtigt rammer kritikken. Den er lidt for luftig og bunden lidt for blød i midten. En anden mener dog, at den er ”blød, god og mushi.”.

Testens ananas-hader roser den for ”at ananasen let kan skubbes af”. Der er dog bred enighed om, at den smager af pizza: ”Der er en god mængde tomatsovs på,” kommenterer en, og en anden byder ind: ”Den smager fucking godt.”

Konklusion: Alle – blot med undtagelse af oste-freaken – er godt tilfredse. Det pointeres dog, at pizzaen får meget sødme fra ananasen, og at man skal ”være til det”. Én sammenligner den med kage. Der gives: 3-4-5-2-5-6-4

Konstatering: En i panelet kalder den ligegyldig, i mens en anden kalder smagen kunstig. En tredje sammenligner den med smagen af død baby.. Den lader vi vist lige stå.. Vi giver 3-2-2-0-1-6-1

Konklusion: Overordnet set er der enighed om, at dette er en ganske udmærket frysepizza. Gourmet-tossen roser den til skyerne og giver top-point, imens oste-freaken er skuffet. Der gives: 2-4-6-3-3-5-3

TOTAL: 3,7

TOTAL: 2,1

TOTAL: 4,1

PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST NR. 3 – 2014

PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST

MWBe educated i Takeovers M&A Konkurs og rekonstruktion

28. august-30. august 2014

www.mwbe-educated.dk

Moalem Weitemeyer Bendtsen

Advokatpartnerselskab T PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST

34

RUST TUMULT

BØF, BAJER OG BABES Deres madunivers består af et virvar af hjemmelavet ketchup, take-away og mors desserter.

Læs her om de to drengerøve Joakim Ingversen og Mattias Hundebølls forhold til mad Af Sofie Caroline Rye Wøhlk og Fannie Isabel Couderc Pramming. Foto af Nalle Vikström Solen skinner den forårsdag, vi møder drengene på deres fælles arbejdsplads Metronome. De byder os velkomne med store smil, inden vi sætter os i gården for at nyde det gode vejr og vores medbragte kager: Romrotter. Joakim Ingversen og Mattias Hundebøll er måske ikke ligefrem, hvem man forbinder med mad. Alligevel har de begge deltaget i Masterchef, hvor Mattias faktisk vandt det ene år. Han er nok også den ukronede madnørd af de to, hvorimod Joakim måske ikke er helt så stor ekspert på området. Med en travl hverdag som to af Danmarks mest charmerende TV-værter står den ofte på take-out, restaurantbesøg og let mad. Læs her om hvad og hvor de helst spiser, hvordan mad kan (og ikke kan) være vejen til en piges hjerte, og hvorfor mors desserter er de bedste Hvad er jeres forhold til mad?

Mattias: Jeg laver mad hver dag. Uanset om jeg har gæster eller er alene. Det er det eneste, jeg ikke sparer på. Tøj, det bruger jeg ingen penge på.

Joakim bryder ind med et ”Det kan man godt se...”, hvor til de begge griner.

Mattias: Mad, der er jeg fuldstændig ligeglad, hvor mange penge jeg bruger. Jeg

NR. 3 – 2014

handler vel for 200 om dagen. Jeg laver mad til mig og min kæreste.

Og hun laver ikke mad?

Mattias: Hun laver salaten. Jeg står ligesom for konceptet, jeg beslutter og køber ind.

Hun er god til dressing, så salaten er hendes. Resten laver jeg.

Men er det så sund mad, hurtig mad eller hvordan?

Mattias: Sundt OG hurtigt. Man ryger hurtigt ind i så meget junkfood, så aftensmaden. Det skal være en lækker salat og så enten kød eller fisk.

Et øjeblik glemmer drengene os og diskuterer ihærdigt palæo-kuren, inden vi igen bryder ind og henvender os til Joakim omkring hans madvaner.

Joakim: Jeg laver aldrig mad. Men nu har jeg fået et nyt fancy køkken, så jeg SKAL begynde på det.

Mattias: Ej, har de lavet det, imens du har været ude at rejse? Det er helt ligesom de dér programmer ”Han, hun og haven.”

Joakim: Ja, men nu vidste jeg det godt. Jeg har selv betalt for det. Men nej, jeg laver aldrig mad.

Fordi du ikke kan eller?

Joakim: Jeg er ikke særlig god. Jeg er fandme ukreativ i sådan et køkken.

Men lærte du ikke noget af Masterchef?

Joakim: Nej, eller jo. Jeg lærte at lave burger. Det kan mange lave ik’?

Det kan man måske heller ikke spise hver dag.

Joakim: Det kan man godt. Ha ha. Ej, men min livret er faktisk også bare spaghetti med kødsovs.

Mattias: Ej, sådan har jeg det altså også: Hvis man laver en god spaghetti kødsovs, kan den være rigtig lækker. Men så tager det også flere timer at lave.

Joakim: Arrh...

Mattias: Det kan jeg godt bruge lang tid på, det skal stå og koge ind med dyr rødvin og masser af chili og hvidløg.

Joakim: Man kan også bare stege kødet og så komme ketchup og champignon på.

Joakim bryder hurtigt ind og fortæller, at det måske har noget at gøre med, at han sjældent har gæster. Derfor føler han ikke et stort behov for at være i køkkenet. Mattias derimod bor i et kollektiv med to andre, så der er altid fuldt hus.

RUST TUMULT Laver I så maden sammen?

Mattias: Nej, for de andre er vegetarer. Men de er virkelig gode til at lave mad, og så bliver man lidt inspireret. Der dufter godt, og så er det hyggeligere at gå i køkkenet. Det er meget kollektiv-agtigt, der er altid hjemmelavet ketchup og mayonnaise, hummus og så videre. Det er meget 70’er agtigt. I må godt komme hjem og se det.

Joakim: Ja, det vil vi rigtig gerne.

Men Joakim, hvad spiser du så til aftensmad?

Joakim: Jamen, så spiser jeg tit på SMAG. Jeg har spist der så meget, at jeg på et tidspunkt blev inviteret med til deres sommerfest.

Mattias: Ej, er det rigtigt? Fuck hvor svedigt.

Joakim: JA! Ellers spiser jeg også meget på LêLê.

Mattias: Det må jeg sige: LêLê på Østerbro.

Min kæreste bor der, så på de travle aftener er det altid der eller Cofoco Le Marche.

Joakim: Ja, det er rigtigt. Det er godt. Men jeg kan altså også godt spise havregryn til aftensmad. Men så er det også hjemmelavede havregryn med hjemmetørrede rosiner. Ha ha.

Mattias: Det kunne jeg altså også, da jeg var på din alder. Men det gider man sgu ikke, når man er 32. Jeg er blevet et gammelt røvhul.

Apropos morgenmad, hvad spiser I så der?

Joakim: Jeg spiser også havregryn til morgenmad. Nogle gange med müsli.

Mattias: Jeg får blødkogt æg og et stykke rugbrød med ost og sennep.

Joakim: … Og sprængte oliven. Med trøffelolie på.

Mattias: Ja ja. Avokado fik jeg faktisk i dag.

Og to blødkogte æg til morgenmad. Jeg har spist mange æg i dag, det er nok ikke så godt for mit kolesteroltal. Jeg har fået fire, kan jeg dø af det?

Joakim: Det tror jeg godt.

En hurtig diskussion om æg, alkohol og graviditet og rygning afsluttes, og vi vender tilbage på rette spor.

Så I går ikke op i mad på samme måde?

Joakim: Ej, ikke i nærheden af det. Men jeg kan godt smage forskel på god og på dårlig mad.

Mattias: Men du er vild med at gå ud og spise, er du ikke?

Joakim: Jo, men nu skal der ikke gå Emil Thorup i den. Jeg spiser ikke på MASH hver dag.

Mattias: Ej, ej, ej, men det er jo fordi, Emil Thorup han på et eller andet tidspunkt

fandt en kuffert med penge, som han bare bruger af. Ingen har nogensinde spurgt.

Joakim: Jeg har... Han svarer ikke.

Mattias: Jeg ved godt, hvad man får i løn på DR, og det er altså ikke nok til at være Emil Thorup mere end en uge om måneden.

Har I et svagt punkt?

Joakim: Jeg kan rigtig godt lide wienerbrød.

Tebirkes og snegle og sådan noget.

Mattias: Ej, er det rigtigt? Jeg er mere til sådan noget tungt snask.

Vi bryder igen interviewet et øjeblik for at spise de medbragte romrotter: Mattias: Jeg skal smage sådan en dér, jeg er spændt. Min kæreste har snakket om, at man kan få dem på RUC. Hun synes, de er ret ulækre, og så sagde hun: Så skat, du vil helt sikkert kunne lide dem.

Joakim: Men okay, super dårlig bager i øvrigt.

Mattias: Ja, det ligner fandme lort. Ha ha.

Men det er ret godt.

Joakim: Det ligner jo slet ikke en rotte. Hvad er den hale der?

Mattias: Det er sådan et karamel snørrebånd…

Joakim: Det er super ulækkert.

Men er I dessert-mennesker?

Joakim: Nej. Jeg kan godt lide en Magnum Mandel, men det får man sjældent serveret på en restaurant. Jeg synes altid, man når at spise så meget hovedret, at der ikke er plads.

Mattias: Jeg synes, det er sjældent, der er noget, jeg gider. Om sommeren, koldskål.

Joakim: Ja! Med kammerjunker. Laver du den så selv?

Mattias: Nej, jeg kan faktisk bedst lige den billige.

Joakim: Ej, ikke den der sure pap-ting, der ikke er på køl?

Mattias: Jo... Ha ha.

en nu skal der ikke gå Emil M Thorup i den. Jeg spiser ikke på MASH hver dag.

Samtalen spores hurtigt ind på det usunde ved kammerjunker, den kunstige smag ved koldskål med frugtsmag og økologiske topping. Det slås dog fast, at den helt traditionelle med kammerjunker på toppen, på trods af det usunde, er den bedste.

Joakim: Jeg kan faktisk godt lave den selv.

Eller det vil sige, min mor har lært mig

det. Det er en liter ymer, en liter kærnemælk. Blande, blande, og så vaniljesukker og masser af sukker.

Mattias: Og lidt citronskal.

Joakim: Ja, så er vi så ovre i dit niveau igen.

Ha ha.

Mattias kommer med en hurtig forklaring på, at ymer erstatter æg, hvis man er bange for det.

Her efter kommer vi ind på, at salmonella-faren er afblæst, hvortil han imiterer en høne, der afholder pressemøde.

Mattias: Jeg har faktisk en kage, jeg nogle gange bager.

Joakim: Shake’n’bake?

Mattias: Nej nej, det er en apple crumble pie. Man tager 100 gram smør og smelter i en gryde, 100 gram sukker og 100 gram mel og rører sammen. Så lægger man æbler i et fad, lidt sukker og kanel – og så smuldrer man bare dejen ud over. Så i ovnen, og så der kage. Man serverer den med creme fraiche til. Det er min mors opskrift. Jeg lavede den til min kærestes fødselsdag, og der tror jeg, min svigermor accepterede mig.

Hvad er så jeres livretter?

Joakim: Spaghetti kødsovs. Og sushi.

Mattias: Min egen mad. Ej, sushi? Det er jeg ikke så glad for. Jeg synes, det er lidt kedeligt.

Joakim: Hvis jeg var rigtig rig, så havde jeg spist fra Sticks’n’Sushi hver dag. Hvis jeg nu fandt Emil Thorup-kufferten.

Mattias: Ej, det er da et program, TV3 burde lave: ”Hvor får Emil sine penge fra?”.

Der er sgu da et eller andet, der ikke stemmer. Ha ha.

Hvad ville du gøre, hvis du fandt Emil Thorups kuffert?

Joakim: Jeg ville... Måske shop den bil, du altid har drømt om?

Mattias: Det tror jeg også. Jeg kan ikke bruge flere penge på mad, end jeg allerede gør. Min kæreste bliver helt forlegen, når vi handler, fordi jeg altid vælger de dyreste ting.

Hvor handler I? Mattias: Der ligger faktisk en glimrende Kvickly lige her. Den handler jeg i tit. Det er som at gå ind i et amerikansk supermarked, de har alt. Så handler jeg i Super Brugsen eller Irma. Økologisk?

Mattias: Altid. Jeg ved, det er sådan en ting, man siger, men det gør jeg altid. Jeg har sko på, jeg har købt brugt for 150 kroner, men med mad skal det virkelig være godt.

Joakim: Jeg ville gerne handle i Netto, men der ligger en Irma tættere på, så der hand-

NR. 3 – 2014

35

36

RUST TUMULT ler jeg. Og jeg bliver altid forundret over, hvor dyrt det er.

Hvad spiser I helst, når I har tømmermænd?

Joakim: Jeg spiser aldrig på vej hjem fra byen. Jeg glemmer det, tror jeg.

Mattias: Hvis vi er af sted både mig og kæresten, så plejer vi lige at stoppe.

Joakim: Laver du andet end at være sammen med din kæreste?

Mattias: … Nej. Vi plejer at stoppe i 7eleven, men det er mere for at købe morgenmad, så vi kan få blødkogte æg og bacon og så videre næste dag.

Højt støn fra Joakim i baggrunden.

Mattias forsætter: Men når jeg så er i 7eleven, kommer jeg tit til at købe de der chicken-sticks.

Joakim: Nå ja, de er også meget gode.

Mattias: Og så laver vi friskpresset juice på sådan en saftpresser. Ha ha, jeg ved godt, det lyder meget klichéagtigt, men det gør vi altså. Og så fylder jeg juicen på gamle vinflasker – og dem laver jeg så tre af om uger og har stående.

Joakim: Selvfølgelig brygger I jeres egen juice. Så tre liter i vintage flasker? Det lyder lækkert. Det gad jeg godt.

Så du, Mattias, drikker juice, når du har tømmermænd?

Mattias: Nej nej! Juicen er bare til hverdagen, så vi altid kan drikke friskpresset juice til morgenmad. Når jeg har tømmermænd, går jeg på Joe and the Juice. Det er et rædsomt sted, men deres sandwich er gode. Ej, det er ikke et rædsomt sted, men konceptet er irriterende.

Joakim: Ja. De drenge skal stoppe med at flirte med kunderne.

Joakim: Men det er en skrøne det der med, at man kun har lyst til at spise noget klamt, fordi man har tømmermænd. Jeg har altid lyst til at spise noget klamt mad.

Mattias: Ja, man giver sig selv lov, når man har tømmermænd. Jeg kan godt finde på at aftale med drengene, at vi mødes dagen derpå til en Bøf Bearnaise på Greasy Spoon i Studiestræde, hvis vi ved, vi skal være fulde.

Så Bøf Bearnaise til morgenmad?

Mattias: Argh...

Joakim: Eller var det en engangsforestilling?

Mattias: Ja. Joakim: Men det lød meget godt.

Mattias: Ja… Jeg kan sgu egentlig bare bedst lidt noget ristet rugbrød med avocado og chilisovs til morgenmad. Og nogle æg.

Joakim: Det er også lækkert.

NR. 3 – 2014

Mattias: Ja, og god kaffe. Hvilken kaffemaskine har du, Joakim?

Joakim: Jeg har den, vi fik til julefrokosten.

Mattias: Ja, den har jeg også. Eller den har vi hos mig – ude ved min kæreste har vi bare den der, du ved, den klassiske gamle, hvor man skruer. Og en mælkeskummer. Vi plejer at sige ”Hvad laver du skat?”

– ”Jamen jeg gokker mælk”. Det er vores interne.

Joakim: Så griner I lidt af det?

Mattias: Ha ha ja, så er vi sådan lidt ”huh huh”.

J eg kan godt lide en Magnum Mandel, men det får man sjældent serveret på en restaurant.

Hvor tit er I ude (i byen og drikke)?

Mattias: Jeg vil sige en gang om ugen.

Joakim: Ja, det vil jeg også.

Mattias: Det sidste år har det mere været sådan, at så har jeg været ude og spise to gange om ugen. Hvor man får lidt vin til.

Og så er jeg måske rigtigt i byen en gang om måneden.

Joakim: Handler I så på vej hjem? Til morgenmad?

Mattias: Ja, måske.

Joakim: Gør I det?

Mattias: Ja, he he, nogle gange.

Joakim: Jeg er fuld hver anden uge. Men jeg er aldrig stang stiv. Nej, det er jeg faktisk aldrig…Hver anden uge – der drikker jeg øl.

Hvorhenne?

Joakim: Det gør jeg derhjemme med drengene.

Mattias: Jeg har faktisk holdt mange store privatfester. Tre-fire stykker det sidste år, hvor der så kommer 50-100 mennesker. Jeg har jo meget plads.

Joakim: Ja, det må man sige.

Mattias: Vi havde 75 udklædte til fastelavn forrige lørdag. Det var mega fedt.

Joakim: Ja, det så jeg godt.

Hvor spiser I helst, når I spiser ude?

Mattias: Jeg kan rigtig godt lide at spise på Condesa, som er det nye Fortunen.

Så kan jeg også rigtig godt lide Sundby Sejl. Det er næsten kun lokale, der er dernede. Det er gamle ægtepar. Og så kan jeg også godt lide Madklubben, der er jeg sgu tit.

Joakim: Ja, den er god.

Mattias: Dejlig økonomisk. Og hvor kan jeg ellers godt lide at spise? Så vil jeg faktisk sige Alt i Kødbyen.

Joakim: ALT ude i Kødbyen. Den skal du citeres for.

Mattias: Jeg går faktisk ufattelig meget op i mad. Men ikke på sådan en Emil Thorup måde. Altså jeg kan også godt lide en romkugle.

Joakim: Det tror jeg også godt, Emil Thorup kan.

Mattias har kæreste, Joakim har ikke kæreste – men imponerer I piger med mad?

Joakim: Altså... Du gør (til Mattias), jeg gør ikke – ha, hvordan skulle jeg kunne gøre det? Så skulle det være sådan ”Ej, jeg har købt det her, der er rigtig lækkert.” Det kan jeg sgu ikke.

Mattias: Jeg boede engang sammen med en fyr, som, når han havde piger på date, så gik på Cofoco, Joakim: … Og så varmede han det?

Mattias: Ja, så gik han hjem og anrettede det. Han sørgede så lige for, at der stod nogle brugte gryder fremme, ha ha. Ej, det er også mange år siden.

Joakim: Ja, den metode dér har jeg også hørt om.

Joakim: Jeg kan sgu ikke imponere nogen med mad. Du kan godt, jeg kan ikke. Jeg kan ikke engang finde ud af at følge en opskrift, for det kommer aldrig til at ligne det på billedet.

Mattias: Er det rigtigt?

Joakim: Ja, du ved. Så kommer der lidt for meget kanel i eller noget i den dur.

Mattias: Ja, det der er ved at følge opskriften, det er, at enten skal man følge den helt – eller også skal man droppe den.

Mattias: Men jeg er utrolig dårlig til at samarbejde med folk i et køkken. Altså… Folk skal ikke blande sig. Og min kæreste skal slet ikke blande sig. Jeg kan godt finde på at skælde hende ud, hvis jeg synes, hun skærer tomaterne, som jeg ikke havde tænkt, de skulle skæres. Og det arbejder jeg meget med.

Joakim: Tomatskæring?

Mattias: Nej, men det der med at lade folk skære de der fucking grønsager, som de har lyst til.

Men mener I, at mad er vejen til kvinder (og svigermødres hjerter)?

Joakim: Hvis man ikke har andet, så jo...

Mattias: Jeg er jo nødt til at kompensere for alt det andet.

Fødselsdagsgave til mormor?

Nyhed: Køb og indløs gavekort online på odensesymfoni.dk Med et gavekort til Odense Symfoniorkester åbner der sig en verden af koncerter at vælge imellem. Du bestemmer selv gavens størrelse. Du skal blot angive beløb.

Gavekort købt online kan kun indløses online på odensesymfoni.dk

Billetter: 63 12 13 14 Følg os på facebook facebook.com/odensesymfoni

odensesymfoni.dk www.youtube.com/odensesymfoni

38

RUST TUMULT

KALENDER APRIL ODENSE:

ESBJERG:

SLAGELSE:

Musical: De tre musketerer

Koncert: Rasmus Nøhr

Stand Up: Uffe Holm Show

Odense teater 1. april kl. 19.30 Entre 220-405 kr.

Tobakken 11. april kl. 21 Entre 160

Slagelse Musikhus 4. april kl. 20 Entré 250 kr.

Stand Up: Open Mic

Koncert: A tribute to Kurt Cobain & Nirvana

Koncert: Folkeklubben

Studenterhuset 1. april kl. 20-22 Entre 20 kr.

Koncert: Open Jam #10 Studenterhuset 3. April kl. 20-22 Entre gratis

Tobakken 19. april kl. 21 Entre 150 kr.

Stand Up: Comedy Zoo On Tour

SØNDERBORG

Café Tonekunsten 22. april kl. 20 Entré 130 kr.

Koncert: Panamah

Stand Up: Linda P – ”Hovedpine?”

Magasinet 4. April kl. 19 Entre 292 kr.

Koncert: Kaliber Musikhuset Posten 4. april kl. 21 Entre 100 kr.

Koncert: Christopher Musikhuset Posten 18. April kl. 21 Entre 170 kr.

KOLDING: Koncert: MØ Godset 3. april kl. 20 Entré 160 kr.

Koncert: Ginger Ninja Pitstop 11. april kl. 21 Entré 130 kr.

Koncert: Outlandish Akustisk Tour Godset 10. april kl. 20 Entré 195

NR. 3 – 2014

Badeanstalten 25. april kl. 21 Entré 170 kr.

Sønderborghus 10. april kl. 21 Entré 170 kr.

Stand Up: Rune Klan – ”Det Stribede Show” Sønderborg teater 12. april 19.30 Entré 312 kr.

Koncert: Psyched Up Janis Sønderborghus 1. maj kl. 21 Entré 220 kr.

PRAKTIKPLADS MED MENING OG UDFORDRINGER Ungdommens Røde Kors’ sekretariat i Odense søger i efterårssemestret 2014 tre selvstændige og engagerede praktikanter med interesse for socialt arbejde og sans for arbejdet i en frivilligbaseret organisation.

Som praktikant i Odense kommer du til at arbejde med: • Lokalafdelinger på Fyn og i Sønderjylland – med særligt fokus på udsatte boligområder • Organisering og uddannelse af frivillige på større nationale projekter I Ungdommens Røde Kors lægger vi vægt på at skabe rammerne for, at du som praktikant kan udvikle dig mest muligt i løbet af dit forløb. Vi tilbyder dig derfor: • Projektledererfaring • Mulighed for at deltage på relevante kurser • Indsigt i en non-profit organisation i fremdrift Praktikken løber fra den 13. august 2014 til den 23. januar 2015. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med fast daglig mødetid mellem kl.

10 og 16 og flekstid derudover. Praktikken er ulønnet. Der kan forekomme møder i aftentimerne og weekender. Din arbejdsplads vil være på sekretariatet i Odense Ansøgning og ansøgningsfrist Send dit CV og en ansøgning mærket ”Praktikant til Odense” til Brian Lindskov Larsen på brian@urk.dk senest mandag den 21. april.

Samtaler finder sted i uge 17 til 19. I ansøgningen må du gerne skrive lidt om din baggrund og motivation til at søge om at blive praktikant hos os. Du bedes desuden oplyse, hvor du har set opslaget. For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte national konsulent Brian Lindskov Larsen på mail eller 28 95 66 00.

Se hele opslaget samt praktikopslag for København og Aarhus på www.urk.dk

Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold. Fra lektiehjælp og ferielejr til chat og klubber. Vær med på www.urk.dk.

1/2

PRIS

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL

5 stk. GRATIS HUSETS SHOTS

(max 1 billet pr. person pr. aften)

PÅ ALT! FRA 22:00 TIL 01:00

Caribbean bar

Byt denne Klip-Ud-Billet til

5 stk.

GRATIS Husets Shots (max 1 billet pr. person pr. aften)

Z

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL

5 STK.

GRATIS HUSETS SHOTS

(max 1 billet pr. person pr. aften)