Rust magasinet december 2010

RUST DECEMBER 2010

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

PUBLIK 5 [Volapykenglish destråjs nåledge and motivasjen]

10

14

19

24

14

Studienævn satser digitalt

ksamener på SDU skal digitaliseres. Det satser flere studienævn på E for at gøre hele processen mere effektiv.

Ordblinde har svært ved at få øje på støtte

S tudiestøtten er alt for usynlig på SDU. Det kan betyde, at mange ordblinde studerende misser IT-værktøjer og vejledning.

Hr. Zeuthen og de ti holdninger

S U’en er hele tiden under beskydning. Få ammunition til de kommende diskussioner om støtten, når Mikkel Zeuthen giver svar på ti klassiske holdninger til SU’en.

Undervisning iført headset og med webcam

S DU tilbyder undervisning, hvor de studerende kan sidde til forelæsninger derhjemme i sofaen. Men det kræver høj selvdisciplin, siger studerende.

Studerende bag tremmer

ød den 23-årige Snorre Kodl Liljegren, der sidder fire år i fængsel M for ompakning og salg af ulovlige stoffer i store mængder, men samtidig læser fødevarevidenskab på LIFE.

32

PARNAS 27

Manden der svarer i øst

UST har mødt Mikael Bertelsen til en snak om uddannelse, hvorfor R han ikke gider at være sjov, og hvordan man bedst gør tingene forkert.

32

34

36

Let’s talk about sex, baby …

S ex, sex og mere sex. Sådan lyder opfordringen fra en sexolog, RUST har talt med. Læs mere om hendes gode råd op til eksamen.

Med hjertet mod øst

t par ildsjæle forbinder SDU med græsrodsorganisationen SILBA, E der arbejder for demokrati i de tidligere Sovjetstater og sender syddanske studerende på studieture, seminarer og valgobservationer.

Lægestuderende råber verden op!

S undhed bliver sat på dagsorden, når syv lægestuderende tager til klimatopmødet i Mexico. RUST har mødt én af dem.

PLENUM 38

Debat om SU’en

Afskaf SU’en og red Danmark.

Studerende som en beskyttet titel?

39

VICTORIA HOLST POULSEN

8

ektorers dårlige engelsk forstyrrer de studerende i undervisningen L – men de frustrerede må klage officielt for at få løst problemet.

Klumme: »Jeg er studerende!«

2 RUST / december / 2010

27

Agnete Schlichtkrull

AGNETE SCHEEL

(INDHOLD)

AGNETE SCHEEL

FANTASTISK FRITID! SPINNING

Vi har det bredeste udvalg af timer, og det bedste set-up af instruktører.

SQUASH

Den sundeste og sjoveste sport, du kan dyrke.

NYHED Vi har nu også Kettlebell Crossfit og Zumba.

FITNESS

Du finder alt, hvad du har brug for til cardio- og styrketræning.

HOLDTR ÆNING VICTORIA HOLST POULSEN

Vi har alle typer hold – også et til dig - og naturligvis studierabat.

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I DK’S HYGGELIGSTE CENTER L Æ S M E RE P Å W W W . S Q U A S H - F I T N E S S . D K Ejbygade 4 ∙ 5220 Odense ∙ Tlf 6612 7778 ∙ www.squash-fitness.dk

TANDLÆGE Agnete Schlichtkrull

Har du “lommesmerter”...?

BLIV MEDLEM AF BIOZONEN

OG FÅ MASSER AF KONTANTE FORDELE I DANMARKS STØRSTE BIOGRAFKLUB… • Optjen BioBonus point – og brug dem på køb af biografbilletter • Modtag invitationer til forpremierer og events • Få filmanbefalinger der matcher dine favoritter • Deltag i konkurrencer

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Det er helt gratis – tjek biozonen.dk

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense City Middelfart

• •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100

• •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403

RUST december / 2010 3

(LEDER)

Hende der, ham der og de der skideseje studerende Har du hørt om ham, der er 71 år og læser på uni? Eller hende, der tog en kandidatuddannelse på kun fire år?

Alle studerende tager deres uddannelse under forskellige vilkår, men nogle har ekstraordinære forhold. I denne måneds RUST kan du læse om studerende, der får børn mellem eksaminer og bøger, om ham, der både er studerende og tremmerusker, og du kan møde hende, som er medicinstuderende og delegeret ved COP16. Vi tager en tur med pendlerklubben og taler med tre ordblinde studerende, som læser på SDU med et usynligt handicap. Til fascination og inspiration.

Fælles for langt de fleste studerende gælder dog, at SU’en er den vigtigste indkomstkilde.

En hellig ko, som jævnligt står for politisk skud og optræk til udsultning. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Mikkel Zeuthen, opfordrer studerende til at øve sig i at fortælle venner og familie, hvorfor SU’en er vigtig. På side 14 kan du læse og måske stjæle nogle argumenter. Eller måske lade dig provokere til debat.

CHEFREDAKTØR Agnete scheel

ANSV. CHEFREDAKTØR andreas dohn

Som kalendergave bringer vi et frækt råd til de kommende eksaminer. Det kan måske hjælpe på nervøsiteten til prøven, men den giver røde ører, mens du læser den – se side 32.

Med december og nytår kommer en ny redaktion til studentermagasinet, mens det nuværende hold takker af. RUST skrives hovedsagligt af frivillige kræfter, der lægger meget arbejde i at informere, underholde og skabe debat. Her på falderebet vil vi gerne sige tak til alle, der har medvirket i løbet af 2010 – med ord og billeder – til alle dem, der villigt har bidraget med tal, interviews og informationer. Og til alle jer, der har haft lyst til at læse med.

REDAKTØR karine kirkebæk

Mange tak for det!

God jul og godt nytår til alle på Syddansk Universitet.

Andreas Dohn ­

REDAKTØR kitt kristensen

REDAKTØR nikolaj albrectsen

Agnete Scheel

REDAKTØR razan el-nakieb Forsidefoto Udgiver Tomace (Billedet er fra fotoprojektet Serviceområdet What a Beautiful Waste Of Talent) Oplag 2.500 · 8 gange årligt Layout Monica Brix Tryk www.monicabrix.com one2one Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk

4 RUST / december / 2010

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt rust@sdu.dk Web www.sdu.dk/rust Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN 1604-5238

Faste skribenter: Signe Haahr Pedersen Kasper Marker Pedersen

(PUBLIK)

[Volapykenglish destråjs nåledge and motivasjen] Uforståeligt engelsk. Syddansk Universitet byder på et stigende antal forelæsninger på engelsk. Men uforståelige accenter og katastrofale ordforråd hos undervisere kan skade de studerendes motivation og faglighed. Fakulteterne kræver formelle klager, før de kan hjælpe.

TEKST METTE SERUP // FOTO EMMA BECH

Stemningen i auditoriet er grå og søvndyssende, når undervisningen foregår på engelsk. Mindre pingpong, humoren skrumper, fagligheden styrtdykker, debatten smuldrer, og vigtige pointer bliver lost in translation.

RUST har talt med flere studerende, der er utilfredse med de engelsksprogede forelæsninger på SDU. En af dem er en 21-årig studerende, der læser til civilingeniør i innovation og produktudvikling, hvor alt undervisning skal foregå på engelsk. »Forelæserne siger ’øh’ efter hvert andet ord, og nogle bruger danske ord, når de ikke kan finde de rigtige ord. For et stykke tid siden ledte en af lærerne efter ordet barnevogn, men brugte så bare ordet barnevogn hele timen i stedet for det engelske,« siger den ingeniørstuderende, som ikke ønsker sit navn frem af frygt for konsekvenserne af kritikken Underviserne opgiver at svare på spørgsmål Den studerende havde inden studiestart høje forventninger til underviserne på innovationslinjen: »Jeg forventede, at underviserne var lidt mere friske, havde lidt mere fart på og havde arbejdet internationalt. Det tror jeg ikke, at de har været,« siger den studerende og henviser til de fire ud af fem undervisere på studiet, der taler et mangelfuldt engelsk. »De taler absurd dårligt og har et meget lille ordforråd. Den indøvede fremlæggelse kan de godt. Problemet er mest, når en studerende spørger om noget. Nogle gange må de simpelthen opgive at svare på konkrete spørgsmål på grund af manglende sprog,« siger den ingeniørstuderende. Af og til må de studerende også skifte til dansk, så forelæseren kan forstå deres spørgsmål og ikke svarer på noget andet.

Fagligheden forsvinder i Facebook Den ingeniørstuderende beskriver, hvordan undervisererne ikke rig-

RUST / december / 2010 5

(PUBLIK)

Frygter eksamenen efter en klage De studerende bliver provokeret og føler sig magtesløse af det uforståelige cirkusengelsk. SDU’eren fortæller, hvordan holdet gentagne gange har forsøgt at udfordre underviseren. En enkelt gang bad de om at få

undervisningen på dansk, fordi ingen udenlandske studerende var mødt op. En anden gang begyndte klassen at beklage sig så højlydt, at forelæseren blev pinligt berørt. »Jeg har nok selv planer at om gå højere op i systemet, fordi jeg kan mærke på mange af mine medstuderende, at de er ved at falde fra,« siger den studerende, der indtil videre har været forbi studievejlederen – alligevel støver den studerende med at gå til de ansvarlige på grund af de mulige konsekvenser: »Jeg er opmærksom på, at forelæserne vil få et andet syn på mig i en eksamenssituation, hvis jeg konfronterer dem med, at de taler elendigt engelsk,« siger den studerende, som derfor ønsker at være anonym i artiklen og er nervøs over at skulle klage formelt over undervisningen.

Syddanske Studerende opfordrer til klage Studenterorganisationen Syddanske Stude-

Lene Bakke Haga, har læst Det samfundsvidenskabelige internationale basisstudium på RUC:

Linea Sandfeld Blichert-Hansen, læser medicin på 7. semester på Århus Universitet.

Hvordan har du oplevet forelæsninger på engelsk?

Alle forelæsere var fagligt dygtige, men kun en var kompetent i at formidle på engelsk.

De andre bøjede verber helt hen i vejret og ”engloficerede” danske ord. Men kritikken skal hellere rettes mod RUC, som må afsætte penge til kvalificeret engelskundervisning.

Hvilke konsekvenser havde det?

Jeg husker særligt en dygtig forelæser, der blev så usikker og famlende på engelsk, at meningen forsvandt. Meget uinspirerende og demotiverende. Jeg og en del andre endte med at droppe en del forelæsninger.

Hvordan har du oplevet forelæsninger på engelsk?

De forelæsere, der underviser på et dårligt engelsk, er ofte ansat af universitetet som eksperter på et specielt område. Det går som regel okay i starten, men efter 20 minutter bliver de trætte og begynder at blive uforståelige.

Hvilke konsekvenser havde det?

Man dropper forelæsningerne. I starten sad jeg trofast til alle forelæsninger, men i pressede situationer må man få det optimale ud af sin tid. Ofte har man selv eller kender en, der har været undervist af forelæserne før, og så bliver man væk fra de helt uforståelige engelske forelæsninger. Så er det bedre at læse det selv.

tig kan forklare stofområder i dybden, fordi sproget spænder ben for dem. På den måde går faglighed og detaljer tabt. »Hvis en lang, kryptisk sætning er dannet af halvtreds procent ’øh’er, så er den svær at få til at hænge sammen. Undervisningen bliver tør og enormt langsom, fordi de skal sige ’øh’ hele tiden, inden de kommer i tanker om engelske ord. Deres ordforråd og evne til at forklare er virkelig det største problem,« uddyber den 21-årige universitetsgænger og tilføjer: »Det går også ud over motivationen, fordi man føler, at fagligheden er så dårlig. Man har ikke rigtig lyst til at komme til timerne, fordi man får mere ud af at læse bogen.«

rende kender problemet og vil sætte fokus på det. Næstformanden, Nikolaj Ellekjær, kan også sagtens sætte sig ind i de studerendes frygt for at klage, men opfordrer alligevel til det: »Jeg kan godt forstå, at de studerende ikke har lyst til at klage. Særligt hvis man skal evaluere i et lille forum med 20 studerende, hvor underviseren skal læse det.

Men jeg kan kun opfordre folk til at stå frem, hvis de vil have forbedret det.« Nikolaj Ellekjær peger på, at problemet oftest opstår, når eksterne lektorer bliver valgt ud fra deres akademiske kundskaber uden skelnen til deres sprog. Konsekvenserne er næstformanden ikke et sekund i tvivl om: »Det forringer jo helt klart den studerendes udbytte af undervisningen, og det er helt sikkert noget, som jeg synes, at universitetet burde have mere fokus på. Måske kunne man teste en undervisers sprogfærdigheder for at se, om de kan gebærde sig

Voxpop: Engelskforelæsninger på andre universiteter

6 RUST / december / 2010

Maria Cloetta Jensen, læser til civilingeniør i byggeteknologi på DTU Hvordan har du oplevet forelæsninger på engelsk?

Jeg har haft et kandidatfag på DTU, hvor forelæseren var en italiensk ph.d-studerende. Hun var meget dygtig med stor viden inden for området, men ingen forstod, hvad hun sagde på grund af hendes italienske accent. Men denne oplevelse er desværre ikke den eneste af den slags. Det er oftest de ældre forelæsere, der har svært ved at undervise på engelsk. Der er for det meste ikke noget galt med deres ordforråd, men deres udtale er frygtelig.

Hvilke konsekvenser havde det?

Selv om det var rigtig spændende, kom jeg ikke til forelæsningerne med den italienske underviser. Jeg fik ikke noget ud af det, så jeg følte, at det var spild af tid.

(PUBLIK)

på et brugbart engelsk. Særligt når vedkommende står i et klasselokale med op til 150 studerende, der skal have noget ud af det,« siger han.

Vrøvleengelsk forringer din eksamenskvalifikation »Det er en klassisk politisk sag. På den ene side står et universitets ledelse, der gerne vil frem og have international anerkendelse, men på den anden side kan det være, at undervisningen ikke altid følger med. Nogle gange går man måske på kompromis med ens kvalitetskrav, så man får en underviser, der på grund af sprogbarrieren ikke er kvalificeret nok til at undervise på SDU,« siger Nikolaj Ellekjær.

Resultatet af undervisernes sproglige usikkerhed er han sikker på: De studerende bliver væk fra forelæsningerne og er ringere kvalificeret til eksamenen. »Det er pinligt for universiteterne, fordi de meget gerne vil op i en international verdensklase. Det er også derfor, at mere og

mere undervisning foregår på engelsk, men så skal kvaliteten altså også følge derefter,« understreger næstformanden for Syddanske Studerende.

Fakulteterne kræver konkrete klager RUST tog fat i de ansvarlige for den akademiske kvalitet på SDU’s fakulteter. Her undrer de sig over, hvorfor de studerende ikke klager formelt over uforståelig engelskundervisning. »For at vi kan hjælpe, har vi behov for, at det bliver påpeget. Min opfordring til de studerende er, at de skal gå til underviseren. Hvis de ikke har lyst til det, skal de gå til fakultetet,« siger Henning Andersen, der er uddannelsesdirektør på Teknisk Fakultet.

Han bakkes op af dekanen på det Humanistiske Fakultet, Flemming Andersen: »Vi kan ikke reagere uden en formel klage, men vi er meget lydhøre, for selvfølgelig skal undervisningen være i orden. Men før systemet kan agere, må studiet have noget at reagere på. Men med bølgen af interna-

tionaliseringen bliver vi presset og ønsker også at tiltrække udenlandske studerende.

Det er den politiske bevæggrund for at oprettet engelsksproget undervisning.« Men det ændrer ikke på det faktum, at fakulteterne tager udfordringen alvorligt.

De har et sprogligt beredskab klar med både kurser og personlig coaching, som skal sikre, at fremtidens undervisning ryddes for vrøvleengelsk med famlende forklaringer, ufuldstændige ordforråd og eksotiske accenter. Men en reel ændring kræver altså konkrete klager fra de studerende.

10 procent af kommunikationen går tabt, når danske forelæsere skifter fra dansk til engelsk.

Så klar er udmeldingen i en rapport om internationalisering på universitetet. Lektor ved Handelshøjskolen på Århus Universitet Hanne Tange er kvinden bag undersøgelsen, der bygger på interviews med en række universitetsforelæsere i hele Danmark.

Giv dig selv en god julegave

Praktik eller projektsamarbejde i 2011 Kom forbi KarriereCentret med din ønskeseddel og få en snak om, hvordan et samarbejde med en virksomhed kan bane vejen for din fremtidige karriere.

Til Fr dig a di g

Læs mere på www.sdu.dk/karriere.

Se aktuelle praktik- og projektopslag på

www.sdu.dk/jobbank

RUST / december / 2010 7

(PUBLIK)

Studienævn satser digitalt Det skal være slut med papirbunker og enorme arkiver med gamle eksamener. Flere store studier på SDU vil digitalisere de studerendes eksamener i fremtiden.

TEKST NIKOLAJ ALBRECTSEN

Ændringer. Glem tomme blækpatroner.

Glem enorme stakker af noter. Glem frygten for, om du nu har fået printet alle sider. Væn dig i stedet til en digital eksamensform, hvor du kan få lov til at aflevere i Blackboard og ikke bekymre dig om gennemslagsark eller printerpapir. Digitale eksamener er fremtiden.

Det er det for flere studienævn, der i øjeblikket udtænker nye eksamensstrukturer, og nogle af Syddansk Universitets største studier taler positivt om en digitalisering af eksamenerne. I dag kan de studerende blive smidt til terminalrumseksamener med de gennemsigtige ark som afleveringspapir eller blive bedt om at aflevere en stor bacheloropgave i tre eksemplarer på sekretariatet. Men det vil altså snart være fortid.

Vi sparer eksemplarer Det er hvert fald Per Servais ønske. Han er formand for studienævnet for Erhvervsøkonomi, der er den største uddannelse på Samfundsvidenskab. Og Per Servais tror bestemt på en digital løsning. Det bliver nemmere for alle parter, både de studerende, censorer og administrationen, mener han. »Der, hvor vi kan gøre endnu mere for eksamen, er i digitalisering. Det gør det nemmere at håndtere, fordi det ikke skal trykkes i mange eksemplarer,« siger formanden.

Også hos den humanistiske afdeling er man venlig over for en mulig ændring. Fakultetets største kandidatuddannelse, International Virksomhedskommunikation, ønsker, at man tager emnet op – dog ikke

8 RUST / december / 2010

kun i en rundkreds inden for studiet, men alle på fakultetet er inviteret indenfor i cirklen. »Vi vil gerne over digitalt, men vi har opfordret til, at der bliver fundet en fakultetsløsning. Vi vil have fælles håndtering, hvis der går noget galt, hvis der mangler noget eller andet,« fortæller studienævnsformand Flemming Smedegaard og håber altså på en løsning på hele fakultetet.

Kan tjekke for snyd Det skal ikke bare være nemmere at aflevere – det skal også være nemmere at tjekke for snyd. Per Servais fortæller, at man på studiet nu forsøger at aflevere bachelor- og kandidatopgaver digitalt via programmet SafeAssignment. Programmet er en integreret del af Blackboard og kan tjekke opgaverne for plagiat. Men udover de åbenlyse fordele, er der stadig udfordringer: »Mange af de studerende laver interviews og vedlægger dem i digital form, og SafeAssignment kan kun modtage PDF. Så dér har vi et problem, men det er heldigvis ved at blive løst,« fortæller Per Servais.

Og et fakultet er helt enig. Formanden for hele det naturvidenskabelige fakultets studienævn, Palle Waage Jensen, fortæller, at de er i planlægningsfasen i øjeblikket med både studieordning, men også for at indføre så mange digitale eksamener som muligt. »Fordelene ved digitalisering er, at der er bedre mulighed for at opdage plagiat. Det

bliver også en tilnærmelse til den virkelighed, de studerende arbejder i efter studiet.

Og de studerende hader at skrive med gennemslag. Vi indførte det faktisk for få år siden. Indtil da kørte vi med kun én original aflevering. Imidlertid har der været ganske få – men for mange – tilfælde, hvor eksamensbesvarelser er blevet væk eller blevet beskadigede,« siger han og får opbakning fra Flemming Smedegaard: »Det er helt bestemt godt at bruge SafeAssign. Der er kun få, der snyder, men det er kun i alles interesse at det bliver stoppet.«

Ikke mere papirspild Vi spilder ikke papir. Det er en af de andre store fordele ved at aflevere elektronisk og have noter til eksamen på USB-nøgle eller direkte på computeren. Tilbage i marts måned bragte RUST en artikel om, hvordan studerende syntes, at eksamen var spild af papir. Og noget tyder på, at der i fremtiden ikke vil stå SDU som modtager af de fæl-

(PUBLIK)

dede regnskove. For med en digitalisering slipper man for at skulle aflevere sine eksamener i tre eksemplarer; et til underviser, et til censor og et til det støvede arkiv. »En fordel er at begrænse papirbunkerne. Der er et kæmpe arkiv af opgaver, som bare er der. Det er virkelig papirspild, så det vil noget. Hjemmeopgaver og større opgaver, her er papirforbruget vokset kolossalt.

Så alene af den årsag, er der et væsentligt formål med det. Det er mit primære mål med digitalisering,« siger Flemming Smedegaard fra International Virksomhedskommunikation.

Eksame

n

1. decem b

er 2010

Fremtiden er her – om et år?

En ting er behagelige tilkendegivelser og gode diskussioner. Noget helt andet er, hvornår digitaliseringen så finder sted. Og Flemming Smedegaard og hans uddannelse er parate til at agere prøvekaniner, såfremt systemerne fungerer: »Jeg tror, digitaliseringen kommer inden for fem år. Vi vil gerne stille os til rådighed for afprøvning,« siger han.

På erhvervsøkonomi arbejder de allerede nu på at digitalisere de stedbundne, såkaldte terminalrumseksamener, men Per Servais er klar over udfordringen ved digitaliseringen: »Vi skal sikre det driftsmæssige og at systemet ikke går ned. Det er den ene udfordring og største og at vi får et sted hvor de kan placere dem med sikkerhed,« siger han.

Studienævnsformændene vil sikre sig, at elektronikken virker, for et nedbrud vil have store konsekvenser – men alligevel regner Per Servais med, at de studerende inden længe slipper for at svede over printerens papirstop: »Det hele bliver elektronisk, det sker løbende over det næste års tid. Det bliver i høj grad digitaliseret. Vi skal bare sikre os, at systemet fungerer. Jeg ser meget gerne en fuld digitalisering. Væk med papiret.

Og vi kommer til at arbejde med nye eksamensformer, hvor det i højere grad bliver involveret,« slutter Per Servais.

RUST / december / 2010 9

(PUBLIK)

Ordblinde har svært ved at få øje på støtte SDU tilbyder studiestøtte til ordblinde, der skal sikre deres chancer for at gennemføre en uddannelse på lige fod med andre studerende. Men støtteordningen er alt for usynlig, lyder kritikken. Det kan betyde, at mange studerende misser støttemuligheden.

TEKST ANDREAS DOHN

På skrivebordet ligger scanner-pen og høretelefoner. Fra computeren læser talesyntesen højt af pensum. Og efter undervisningen støtter den akademiske læsepædagog med struktur og overblik til bachelorprojektet.

Ligesom ramper og elevatorer baner vej til forelæsningssalen for studerende med fysiske handicap, kan ordblinde studerende på SDU få studiestøtte, som kompenserer for deres usynlige funktionsnedsættelse. Hvis de altså er klar over, at tilbuddet om vejledning og IT-værktøjer eksisterer. For ordningen hører ikke til den slags tilbud, som universitetet slår op med store typer på glanspapir. »Jeg måtte selv opsøge det. Jeg vidste ikke, det eksisterede, da jeg stod og skulle bruge hjælp. Så jeg gik til en faglig vejleder, som fik mig videre den vej,« fortæller Martin Overby, der er ordblind og læser en tværfaglig kandidat i historie og religion. Han er langt fra den eneste ordblinde studerende på SDU, der har haft svært ved at få øje på studiestøtten.

Usynlig hjælp til usynligt handicap I sommeren 2009 gennemførte Studiekontoret en evaluering af universitetets samlede SPS-ordning, som dækker over Socialpædagogisk Støtte til studerende med fysiske eller psykiske handicap, hvor ordblinde udgør den største gruppe. Undersøgelsen konkluderede blandt andet, at det er for tilfældigt, om studerende med funktionsnedsættelse bliver opmærksomme på tilbuddet, og at brugerne generelt er utilfredse med ordningens synlighed.

Sidste år fik 79 studerende studiestøtte på grund af ordblindhed. Men ifølge rapporten er der god grund til at tro, at mange studerende med funktionsnedsættelse spankulerer op og ned ad Gydehutten uden at vide, at SDU har et relevant tilbud til dem. Der kan

10 RUST / december / 2010

reelt være tale om flere hundrede studerende med skrive- og læsevanskeligheder, vurderer Dorte Agersnap-Henningsen, som er akademisk læsepædagog og vejleder ordblinde studerende på SDU. Hun hæfter sig ved, at problemet bliver større, jo længere man kommer fra campus i Odense, hvor universitetets SPS-indsats koordineres. Så på campus i Esbjerg, Kolding, Sønderborg og Slagelse er der sandsynligvis mange ordblinde studerende, som i øjeblikket går glip af studiestøtten. »Der er ikke nok synlighed omkring det, fordi der p.t. mangler ressourcer,« siger Dorte Agersnap-Henningsen.

På rette vej Men ifølge Karoline Pinholt, som koordinerer universitetets SPS-indsats, er der sket synlige fremskidt siden SPS-ordningen blev indført på SDU i 2007 og siden Studiekontoret gennemførte evalueringen sidste år. Hun arbejder i øjeblikket på at gøre SPS-ordningen lettere tilgængelig på sdu. dk, men påpeger samtidig, at der er grænser for, hvor mange ressourcer universitetet kan bruge på den snævre målgruppe. »Du kan jo ikke lægge noget, der handler om sådan en forholdsvis lille gruppe på forsiden af SDU’s hjemmeside. Alt kan jo ikke være på forsiden. Derfor kræver det meget arbejde at løbe noget i gang, så folk bliver bevidste om det. Og det er blevet meget bedre siden dengang,« forklarer Karoline Pinholt.

Netop fordi SPS aldrig bliver forsidestof, har universitetet fortsat en udfordring i at sørge for, at tilbuddet når ud til hele målgruppen, erkender SPS-vejlederen. Men det er også nødvendigt at de studerende selv yder en opsøgende indsats, hvis de ønsker at få støtte.

»Man behøver ikke vente til, man har dumpet fem eksamener, for at blive tjekket for om man er ordblind. Det ville være rigtig smart, hvis man blev det noget før,« siger Karoline Pinholt, der advarer mod at tvangsindlægge studerende til SPS, hvis de ikke selv mener, støtten er nødvendig. »Det er meget vigtigt at folk kommer selv, og at vi ikke render rundt og prikker folk på skulderen. Det er en balance. Men det skal omvendt være sådan, at man ved, at muligheden er der, hvis man har behovet. Og det tror jeg ikke altid, folk ved nu. Det skulle gerne blive bedre og bedre med tiden.«

Mere fokus fra studiestarten Hvis SDU skal have fat i flere ordblinde studerende, foreslår Martin Overby fra historiestudiet, at universitet blænder op for oplysningsarbejdet fra første dag, hvor nye studerende sætter sig i auditoriet. »Jeg ville gerne have, at der var kommet en person under introugen, da jeg var startet på første semester, som kunne fortælle: ’Der er den her mulighed, hvis du tror, du er ordblind. Kom til os.’ For så tror jeg nok, jeg havde gjort det fra første semester af,« siger Martin Overby. Han blev selv først opmærksom på studiestøtten, da han skulle til at skrive bachelorprojekt.

En anden vigtig vej til studiestøtten er Vejledningscenteret, forklarer Karoline Pinholt.

Og så er det vigtigt, at underviserne bliver mere opmærksomme på, at der er hjælp at hente til ordblinde studerende: »Så de i stedet for at irritere sig over, at der er 15 stavefejl, spørger de studerende, om de er klar over, at der er noget der hedder SPS, og fortæller hvor de skal gå hen,« siger hun.

(PUBLIK)

Martin Overby (tv.), Sandra Mikkelsen og Karim Sekkal studerer med et usynligt handicap.

Ordblindhed er ingen undskyldning RUST har samlet tre ordblinde studerende og to læsepædagoger til en snak om hjælp til ordblinde, orddøvhed, Gummi Tarzan, stædighed og passion.

TEKST KITT KRISTENSEN // FOTO ANDREAS DOHN

Tre forskellige hjerner, tre forskellige studerende, tre forskellige linjer. Det eneste Martin Overby, Sandra Mikkelsen og Karim Sekkal umiddelbart har til fælles er, at de alle tre læser ved Syddansk Universitet, er ordblinde og at de alle tre er blevet markant bedre studerende efter, at de er blevet tilknyttet SPS-ordningen.

SPS-ordningen er en forkortelse for Specialpædagogisk Støtte, der er en støtte, som blandt andet ordblinde kan få, så de kan få en uddannelse på lige fod med almindelige studerende. SPS-ordningen er en stor hjælp for de ordblinde, og de kan blandt andet få

tildelt ekstra tid til eksamen, hjælp til selvhjælp og it-hjælpemidler.

10 i grammatik SPS har været rigtig godt for de tre studerende RUST snakkede med og har blandt andet været en af årsagerne til, at Karim Sekkal er gået fra dumpestadiet til et 10-tal i engelsk grammatik: »Det var helt vildt! Jeg havde aldrig nogensinde regnet med, at jeg skulle få 10 i grammatik, men når man får værktøjerne til at arbejde videre med sig selv, så lykkes det,« forklarer han, og han er ikke den ene-

ste, der har fået positive oplevelser via SPSordningen.

Martin Overby, der snart skal til at skrive sit speciale i historie, mener, at han stadig ville have siddet fast i sin ’bachelor-sump’, hvis ikke det var fordi, han havde fået øjnene op for ordningen. »Jeg dumpede fire opgaver på kommaer og grammatik. Det var hårdt at vide, at jeg sagtens kan det faglige, men fordi jeg aldrig har lært at strukturer sætninger, så dumper jeg en opgave,« siger han og fortsætter: »Jeg ved selv, at jeg kan det faglige, så det var lidt af et wake-up-call for mig.« RUST december / 2010 11



(PUBLIK)

SPS er ikke lektiehjælp SPS er et redskab, som skal hjælpe de studerende til at komme videre. forklarer Margrethe Mørch, som er læsepædagog og tilknyttet SPS-ordningen. Hun uddyber: »SPS leverer ikke begribelse af, hvad et fag går ud på. Det er ikke en ekstra hjælp i faget, men en hjælp til selvhjælp. Vi sidder ikke og træner staveord. Vi giver støtten til strukturen og overblikket, for det er det, der er så svært for de ordblinde,« siger Margrethe Mørch. Hendes kollega Dorte Agersnap-Henningsen supplerer: »Vi skal ikke være en krykke, som de kan støtte sig op ad hele studiet igennem, men en sparringspartner, der hjælper til at flytte fokus fra svagheder til styrker i studiemæssig sammenhæng. Vi må huske at i sidste ende skal de ud på arbejdsmarkedet, og her skal de kunne klare sig selv.

Orddøv Der er ifølge de studerende og læsepædagogerne mange måder at være ordblind på. Det kan være alt lige fra, at man læser et andet ord, end det der står, til, at der går rent ’Gummi Tarzan’ i den, og bogstaverne hopper og danser rundt på papiret for øjnene af en. »I virkeligheden er det lidt misvisende, at man kalder det ordblind. Ordblinde er faktisk meget stærke visuelle, men derimod svage på det lydlige,« forklarer Dorte Agersnap-Henningsen. Så måske skulle man hel-

lere kalde det orddøv? Martin Overby sætter billede på problemet på følgende måde: »For mig er det en proces med at få sat de grafiske billeder af ordet sammen med en lyd, for hvis den ene af dem mangler, så er det der problemet ligger. Har du lyden og ikke det grafiske, kan du ikke stave ordet.

Og har du grafiske billede, men ikke lyden, så kan du ikke udtale det.«

Passion og stædighed Stædighed og vilje er endnu en ting, de tre studerende har til fælles. Til trods for deres usynlige handicap, der gør, at de skal kæmpe lidt hårdere end andre, har de alle tre klare mål for fremtiden.

Sandra Mikkelsen, har siden fjerde klasse villet være gymnasielærer. Hun mener, at de hug, som tilværelsen har givet hende, har lært hende at kæmpe for det hun virkelig vil, og det med ordblindhed, det tager hun ikke så tungt: »Ordblind, nå ja, så tager vi den da bare derfra, og så benytter jeg mig af de muligheder SPS-ordningen har og kommer videre på bedst mulig måde.« Hos Martin Overby er det den faglige passion, der skubber ham fremad. Og før han fik støtte, så han på universitetet, som noget han måtte overkomme, for at komme til at lave det han virkelig drømmer om: At undervise i historie.

Karim Sekkals drøm er en karriere i reklamebranchen, og det er for hans vedkom-

mende stædigheden, der fører ham i mål: »I folkeskolen fik jeg at vide, at gymnasiet nok ikke lige er noget for dig, og i gymnasiet fik jeg at vide, at universitetet nok ikke lige er noget for dig,« fortæller han og

uddyber: »Jeg tror, det er den indre stædighed der driver mig. Jeg tænker: Hvis andre siger jeg ikke kan, så skal jeg nok vise jeg kan! Ordblindheden er ingen undskyldning.«

Hvad er ordblindhed?

Kan du nikke genkendende til nogle af de følgende punkter, er du muligvis ordblind.

Du kan i den forbindelse kontakte sps-kontoret, og få en test.

Symptomer på ordblindhed: - Trætheds- og/eller koncentrationsproblemer i forbindelse med læsning og skrivning.

- Nedsat læsehastighed.

- Stavefejl, eksempelvis i form af manglende eller forkerte ord-endelser og bogstavombytning.

- Svært ved at fastholde en sætning i hovedet, mens den skrives ned.

- Svært ved at indlære et fremmedsprog.

© Wulffmorgenthaler - af Mikael Wulff og Anders Morgenthaler

12 RUST / december / 2010

(PUBLIK)

Pendlersamvær En ny pendlerklub skal gøre daglige rejser mellem København og Odense hyggeligere for studerende og undervisere ved Syddansk Universitet. Klubben mangler dog stadig sit brugergennembrud.

TEKST KASPER MARKER PEDERSEN // ILLUSTRATION JAKOB SKAANING

Overspringshandlinger er normalt meget uproduktive pauser i løbet af en eksamensperiode. Men faktisk var det sådan en, der i sommer gav journaliststuderende Jakob Skaaning en idé. Han tog initiativ til en pendlerklub, hvor studerende og undervisere med bopæl i København kan arrangere både bilkørsel og togture sammen, når deres akademiske hoveder skal bringes til og fra Syddansk Universitet i Odense. »Jeg håber på at komme til at møde nogle fede mennesker gennem klubben, og det vil samtidig være en god mulighed for at høre, hvad en masse forskellige personer laver af spændende ting på Syddansk Universitet,« siger Jakob Skanning, som har forsøgt at

reklamere for SDU’s Pendlerklub på både Facebook og via flyers.

Han oplevede da også stor interesse for idéen i starten, men endnu er det kun blevet til få organiserede ture med Pendlerklubben. En lille flok mødes dog et par gange om ugen i morgentoget. Blandt dem er cand. public-studerende Anders Jepsen, der kun kan anbefale andre at benytte sig af tilbuddet om socialt samvær og faglige diskussioner, når søvnen skal arbejdes ud af øjnene på rejsen til Odense. »Det er altid hyggeligt at pendle flere sammen. Vi er nogle glade mennesker, som gerne giver en kop kaffe og noget hyggeligt selskab på turen fra København til Odense.

Vi vil gerne have nogle flere med, som måske ikke lige kender andre på rejsen,« lyder det fra Anders Jepsen.

Og Jakob Skanning kan kun bakke op om pendlervennens opfordring. Han håber, at det i fremtiden kan betyde en ændring i holdningen til det at være pendler. »Jeg håber egentlig på at kunne gøre det til en dyd at være pendler, i stedet for at jeg skal se det som en sur nødvendighed. Pendlerklubben er tænkt som en hyggeting, og jeg kan kun opfordre folk til at melde sig ind i vores Facebook-gruppe for at få sparket lidt gang i det,« siger Pendlerklubbens stifter, som i samme ombæring understreger den økonomiske fordel i at være flere i bilen, hvis man alligevel skal ud på en køretur mellem landets hovedstad og Danmarks tredjestørste by.

Ønsker du at vide mere om Pendlerklubben eller arrangere ture med andre SDU’ere, kan du søge efter ’SDU Pendlerklub’ på Facebook.

Hvalros og bil danner maskot for Pendlerklubben.

RUST / december / 2010 13

(PUBLIK)

Hr. Zeuthen og de ti holdninger ’Nej, tak til SU-nedskæringer’. Ja, tak – den kender de fleste studerende. Det er nemlig en nem takt at hoppe ind i. Men det er ikke altid lige så let at fifle de hårdtslående argumenter frem fra pjalterne, når støtten skal diskuteres. Specielt ikke når man står et sted mellem finanskrise og fjumreår og så ingen penge til at fjumre for. Det er det dog ikke for Mikkel Zeuthen. Han er formand for Danske Studerendes Fællesråd. Han opfordrer landets studerende til at slås for støtten og giver svar på ti typiske holdninger til SU’en.

TEKST & FOTO AGNETE SCHEEL

Tyve skridt, ti holdninger og to kopper kaffe fra Christiansborg sidder Danske Studerendes Fællesråds formand. Han hedder Mikkel Zeuthen, er 25 år og læser sociologi på Københavns Universitet. Dagens møder er forbi, avisen Urban giver mobilen epileptiske anfald og deadline på formandens klumme i MetroXpress dunker glødende en time ude i fremtiden.

Det handler om SU »Vi bliver nødt til at forstærke argumentationen og viden om SU’en, for vi er i defensiven,« siger han og appellerer:

»Jeg håber og tror, at mange studerende øver sig i at fortælle familie, venner og bekendte, hvorfor det er altafgørende, at man har en SU. Det kan jo nogle gange være svært at sætte sig ind i, hvorfor man skal bruge skattepenge på de studerende, hvis man ikke selv har uddannet sig,« siger Mikkel Zeuthen. De studerendes ringhjør14 RUST / december / 2010

ne i SU-fighten er udfordret – det ved han.

Men han ved også, hvad han har af argumenter, tal og holdninger.

RUST serverer ti af de holdninger, der huserer og dominerer SU-debatten, for Mikkel Zeuthen.

Holding #1 Det vil motivere de studerende til at komme hurtigere igennem uddannelsen, hvis man sænker SU’en. »Ja, hvis man betragter det nøgternt uden at være alt for farvet, så tror jeg, at nogle studerende vil komme hurtigere igennem.

Men hvad der er endnu mere sikkert, det er, at der vil være en større gruppe, der vil være endnu længere om studiet, hvis man skærer ned i SU’en. Jeg vil ikke påstå, at der ikke er nogen, der vil blive motiveret til at gøre studiet hurtigere færdigt, men for rigtig mange vil det bare betyde, at

man bliver nødt til at arbejde mere ved siden af studierne. Det vil betyde, at nogle vil blive forsinket, og andre vil få mindre udbytte af deres studie.« Holding #2 Vi bør have en differentieret SU, så man får en højere sats, hvis man kommer hurtigere i gang, er hurtigere igennem studie og hurtigere færdiggør specialet.

»Det giver jeg sjovt nok heller ikke så meget for. Det er dumt, og det er uretfærdigt.

Jeg tror det er dumt ud fra en rationel betragtning om, at man gerne vil have flere igennem. De langsomme bliver ikke hurtigere af, at man straffer dem og tager penge fra dem. Det bliver de langsommere af, eller i værste fald dropper de ud. Så kan det godt være, at de hurtige bliver hurtigere af at få en bonus. Det er muligt. Men det er jo ikke dem, der er problemet i dag i politikernes øjne.

(PUBLIK)

Det der fjumrebegreb – det er sindssygt langt ude og et beskidt kneb til at føre en asocial politik igennem.

Derudover synes jeg, at det er skide uretfærdigt, at hvis man eksempelvis har det fagligt lidt svært, dumper nogle eksaminer eller bliver syg, at man så skal straffes, og at man tilsvarende belønner de dygtigste.«

Holdning #3 Det er asocialt at skære i SU’en - alle skal have mulighed for at tage en uddannelse uanset social baggrund. »Ja, det, synes jeg, er korrekt.«

Holdning #4 Når studerende kommer ud på den anden side af uddannelsen skraber de de højeste lønninger hjem. Derfor kan de godt betale deres uddannelse selv. Vi skal have et lånesystem, hvor de studerende kan låne penge af staten til uddannelse og betale dem tilbage, når de er udannet. »Det mener jeg er en rigtig dårlig idé. Og

det mener jeg, fordi det vil have en stærk social slagside. Hvis man overfører den økonomiske byrde eller risiko, der er forbundet med at tage en uddannelse til individniveau, så vil der være mange studerende, der fravælger den mulighed, fordi det er for dyrt og for usikkert, hvad man overhoved får ud af en uddannelse.« Holdning #5 Det er svært at leve alene af SU, og de studerende skal kunne arbejde ved siden af studiet - derfor skal fribeløbet hæves.

»Det er jo ikke en specielt let sag som studerende at forholde sig til, for det er da rigtigt, det ville da være fedt, hvis man bare kunne tjene mere, og så stadig få SU, men DSF og jeg mener ikke, at loftet skal hæves.

Undervisningsministeriet har vurderet, at det vil koste mindst en milliard kroner

at fjerne SU-loftet, fordi langt flere vil melde sig til SU. Det vil betyde, at man skulle udbetale meget mere. Og de penge skal tages inden for SU-rammen, fordi politikerne ikke er villige til at hæve bevillingerne. Det vil altså sige, at det koster rigtig mange penge at hæve SU-loftet, og det vil være en direkte omfordeling af pengene fra den gennemsnitsstuderende til de, der tjener mest.« Holdning #6 Der bør kun være SU til 4 år – det sidste år skal de studerende selv betale.

»Det er lidt det samme som før – jeg tror, at hvis din SU hører op, så er du nødt til at arbejde lidt mere og bliver så lidt længere tid om studiet. En anden risiko er, at flere vil synes, at det er uoverskueligt at gøre uddannelsen færdigt, og man vil simpelthen få færre kandidater. Måske vil flere også vælge kortere uddannelser.«

RUST december / 2010 15

(PUBLIK)

Holdning #7 Man burde fjerne det sjette år med SU, så man kun kan få SU svarende til normeret tid. Det er bare et ’fjumreår’. »Det er noget vrøvl. Der er ikke nogen studerende, der bliver forsinket for sjov. Hvis man bliver forsinket, så er det typisk, fordi man skifter fag, dumper nogle eksaminer eller har meget erhvervsarbejde ved siden af studierne, som gør, at man bliver nødt til at bruge mindre tid på studiet.

Og det der fjumrebegreb – det er sindssygt langt ude og et beskidt kneb til at føre en asocial politik igennem. Det, der sker her, det er, at man tidligere har haft stor succes med at kalde hjemmeboende SU for cafépenge og sabbatår for fjumreår, og nu har man brugt samme opskrift til at sejre en gang til. Man kalder det at blive forsinket undervejs for at fjumre.« Holdning #8 Vi skal have en SU, der er til at leve af, så der er tid til at studere – vi skal have en højere SU. »Det ville være dejligt – og jeg tror faktisk også, at det ville gøre, at flere ville kunne koncentrere sig om studierne. Men jeg er jo også godt klar over, at det ikke ligefrem de veje de politiske vinde blæser i øjeblikket, så det er ikke et realistisk krav at stille i disse tider.« Holdning #9 Man bør indføre en kontant bonus på 20.000 kroner, svarende til cirka fire måneders SU, hvis man gennemfører en kandidatuddannelse på normeret tid.

»Problemet for politikerne må være dem, der er langsomme. Jeg har svært ved at se, hvordan de skal blive hurtigere af, at de hurtige belønnes. Jeg har ikke noget imod det, og det ville være fint nok, hvis pengene kom uden for SU-rammen.«

Holdning #10 Vi skal fjerne SU’en. Erhvervsarbejde er positivt for uddannelsen – derfor er det godt, hvis de studerende har arbejde ved siden af.

»Nej, det er der nogle, der kan, men det kan alle ikke. Hvis vi vil have flere til at tage en uddannelse i Danmark, så vil det her være gift.« 16 RUST / december / 2010

»Der er ikke nogen studerende, der bliver forsinket for sjov.«

(PUBLIK)

Rustogrammer TEKST REDAKTIONEN

Studerende diskrimineres på job

SU-penge ikke nok for studerende

Flere studerende har problemer på deres studiejob. Det gælder eksempelvis forsinket lønudbetaling, manglende feriepenge, ingen løn ved sygdom osv.

Fagforeningen Djøf får flere henvendelser fra studerende, der ikke bliver behandlet på lige fod med fx de fuldtidsansatte. »De studerende kommer lidt mere i klemme end andre. Det er hyppigere, at der er problemer med, at opsigelsesvarsler og løn i opsigelsesperioder ikke bliver overholdt. Det gælder også feriepenge og manglende løn. Jeg tror, det handler om, at de studerende er lavest i hierarkiet på arbejdspladsen,« siger Lars Pedersen, der er chefkonsulent i rådgivningscentreret i Djøf til metroexpress.dk.

Også fagforeningen for studenterundervisere, studentervejledere og studentermedhjælpere (SUL) oplever problemet. De har fået 30-40 procent flere henvendelser end sidste år, fortæller formanden for SUL Malte Conrad til hjemmesiden. »Vi oplever, at flere studerende henvender sig med problemer, som at de ikke kan få lov at holde ferie, når de gerne vil, at arbejdsgiveren ikke vil betale løn under sygdom, og at de ikke får løn til tiden,« siger han.

Ifølge Lars Pedersen spiller arbejdsgiverne på, at de studerende ikke følger op på manglende løn og feriepenge som de fuldtidsansatte ville gøre.

SU-pengene slår ikke til for de studerende.

Det fastslår en rapport fra Ungdommens Analyse Enhed, der blev offentliggjort tidligere på året.

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemasvar fra næsten 5.000 studerende, og tallene viser en tydelig tendens blandt de adspurgte: Næsten 80 procent af de studerende, der ikke har noget studiejob, kan klare sig med det månedlige beløb fra SUstyrelsen. Og 11 procent flere – hele 91 procent af de studiejobbende studerende svarer i undersøgelsen, at de ikke ville kunne klare sig kun med SU-pengene.

Og problemet er også klart for formanden for SU-rådet og Studiechef på Syddansk Universitet. »Balancen bliver skæv, fordi SU’en ikke er blevet reguleret. Alle har vidst, at SU-beløbet ikke slår til, men der har ikke været politisk vilje til at tilpasse SU’en,« siger Per Andersen til Urban.

Forfatterne af undersøgelsen er en selvstændig enhed tilknyttet Danske Studerendes Fællesråd.

Pladsmangel på universiteterne Universiteterne optager flere og flere studerende, mens pladsen bliver trangere og trangere. I følge en rundringning til landets stu-

denterorganisationer foretaget af Altinget. dk er studerende, der modtager undervisning i et telt, bingohal eller et storcenter blot nogle af de løsninger, som universiteterne benytter for at få bugt med pladsproblemet.

Den massive pladsmangel har i følge de studerende selv betydet koncentrationsbesvær, uro, manglende fremmøde og dårlige muligheder for notater. »Universiteterne har aftaget næsten 15 procent flere studerende fra 2009 til 2010.

Og man kan jo ikke lige hekse 15 procent flere lokaler op af posen. Så det er klart, der er blevet mere pres på lokalerne. Men det er ikke fordi, vi ikke er opfindsomme, at vi står med lokalemangel, det er simpelthen, fordi der er et meget stort pres,« siger Jens Oddershede, Rektor for Syddansk Universitet til altinget.dk Videnskabsminister Charlotte SahlMadsen slår dog fast, at hjælpen er på vej, og at der er afsat seks milliarder kroner til forbedring af universiteternes bygningsforhold.

Studerende Lederne

Mindre studenterindflydelse De studerende har fået mindre indflydelse på universiteterne igennem årene. Med Universitetsloven fra 2003 mistede de studerende eksempelvis stemmeretten til valg af rektor. Derudover er studienævnene, de enkelte studiers egne råd, blevet reduceret.

På Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet er de ikke glade for udviklingen. Det fortæller Gritt Nielsen, der er adjunkt i uddannelsesantropologi. »De seneste år er flere studienævn bleRUST december / 2010 17

(PUBLIK)

vet slået sammen, så de dækker flere fag.

Og det går ud over de faglige diskussioner og fællesskabsfølelsen, samtidig med at de studerendes indflydelse bliver forringet til fordel for studielederens,« siger hun til metroexpress.dk.

Også Formanden for Danske Studerendes Fællesråd Mikkel Zeuthen er enig i, at de studerendes indflydelse er formindsket. »Studienævnene er det sidste levn af reel indflydelse, men mange steder spænder de nu så utrolig bredt, at vores indflydelse i praksis bliver udvandet. Det betyder i værste fald dårligere uddannelser, for det er jo os, der har de unikke bidrag til, hvordan uddannelserne kan forbedres,« siger han til hjemmesiden.

Universiteterne skal være mere end vidensfabrikker Danmark skal kunne konkurrere på viden, men universiteterne skal være meget mere end vidensfabrikker, de skal være kulturinstitutioner. Sådan lyder meldingen fra Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Universiteterne skal være med til at vække danskernes nysgerrighed efter viden samtidigt med, at de skal skærpe danskernes indsigt i, hvem vi selv og de andre er. »Selvfølgelig skal universiteterne være med til at drive væksten i samfundet og øge produktiviteten, men nu er der brug for, at vi får et meget bredere syn på universiteterne og får de humanistiske værdier med,« siger Charlotte Sahl-Madsen til Kristeligt Dagblad.

Jens Oddershede, rektor for Syddansk Universitet ser med positive øjne på ændringen: »Fra universiteternes side vil det være en udvikling, vi byder velkommen. Vi har længe efterlyst at komme til at spille en mere generel rolle i samfundet, siger han til Kristeligt Dagblad.

Rektoren pointerer dog, at de endnu mangler at se et konkret oplæg, som af18 RUST / december / 2010

spejler, at regeringen også økonomisk satser bredt på universiteterne.

Fredagsbar får makeover Palmer, vindmøller og røde livredderstriber er rykket ind i fredagsbaren på Campus Esbjerg. Fremover kan de esbjergensiske studerende hente kolde fyraftensbajere i noget så eksotisk som en ’Beach Bar’.

Lokalet var tidligere kendt som ’Hennings Kælder’ efter en gammel pedel. Men det har nu fået en ordentlig ansigtsløftning og et nyt navn, som står bøjet i neon ved indgangen. »Vi håber, at miljøet kan være med til at trække og holde på de studerende, således at de oplever et sted, hvor de kan gå hen og mødes til fredagsbarsfester, samt et sted hvor deres studiegrupper kan samles og hygge i hverdagene,« fortæller bygningskonstruktør Helle Ravn fra Bygningsområdet på SDU. Det første stik med sandskovlen til en ny fredagsbar blev taget sidste efterår, hvor de studerende i Esbjerg bad om at få en håndvask med afløb. Resultatet blev en totalrenovering af lokalet.

Barens tema måtte ikke være noget med fisk, fiskenet, havnemiljø eller andre ting, som ofte forbindes med den vestjyske havneby. Så i stedet blev det palmer og et eksotisk miljø. Og så lige lidt vindmøller da SDU i Esbjerg er i tæt kontakt med vindmølleproducenten Vestas.

Gratis cykel - for Afrika!

Nup en gratis cykel og hjul rundt på den kvit og frit. Aflevér den efter et år og støt Afrika. Sådan lyder det tilbud, som organisationen FreeBikes giver studerende i

København, Odense og Århus. Det bliver sponsoreret af virksomheder, som til gengæld får en reklame på cyklen. FreeBikes kalder det socialt ansvarlig reklame.

I Senegal og Ghana er der nemlig mange, der har alt for langt til skole. Og det kan være medvirkende til, at der er flere, der ikke får en uddannelse. Derfor vil FreeBikes hjælpe ved at sende cykler til de studerende.

Studerende på en videregående uddannelse kan bestille en cykel på www.freebikes.dk

Presser sig hårdt til bedre CV De studerende har forstået, at høje karakterer langt fra er alt, når de skal ud på arbejdsmarkedet. Praktisk erfaring er derfor det, de ivrigt søger. Mange kæmper nemlig med at finde et relevant studiejob, mens andre bruger flere timer om ugen på deres job, så de kan pifte CV’et op. Det viser en beregning foretaget af Metroexpress.

Ifølge studievejleder og studerende ved Statskundskab på Københavns Universitet, Pia Daugbjerg er de studerende blevet mere ’konkurrencemindede’. »Jeg oplever, at studerende helt ned til andet semester er ved at gå i panik over, at de ikke har et relevant studiejob,« siger hun til metroexpress.dk Årsagen til det er, at arbejdsmarkedet efterspørger kompetencer, der rækker udover det, som uddannelserne kan tilbyde.

Det mener rektor ved Syddansk Universitet Jens Oddershede. Derfor presser de studerende sig under deres studietid for at kunne overbevise senere hen.

(PUBLIK)

Undervisning iført headset og med webcam Den digitale undervisning på Syddansk Universitet, hvor de studerende går til forelæsninger på nettet, kræver teknisk erfaring og høj selvdisciplin for den studerende. Det fortæller medievidenskabsstuderende.

TEKST RAZAN EL-NAKIEB // ILLUSTRATION VICTORIA HOLST POULSEN // FOTO PERNILLE ULRIKSEN

Det er mandag morgen. Du skal hverken pendle, cykle eller køre hele vejen ud til universitetet. I stedet kan du nøjes med at klikke dig frem til dagens undervisning. Den forgår nemlig på nettet.

Donya Abadi læser medievidenskab i Odense, og hun har haft digital undervisning i et af sine fag. Iført nattøj og bare fødder sad hun foran skærmen med høretelefoner og webcam klar foran skærmen. Og selvom hun synes, det var rart at spare turen ud til universitetet, krævede det høj moral for hende at blive undervist hjemmefra: »Jeg synes, det var lidt underligt at sidde hjemme i mine egne omgivelser og koncentrere mig om undervisningen. Det kræver meget selvdisciplin, fordi jeg let havde tilbøjelighed til at lave alt muligt andet imens,« fortæller hun.

Digital undervisning bliver brugt på flere måder, og det er en supplering til den almindelige undervisning, hvor få af forelæsningerne forgår på nettet. Den undervisningsform, som Donya Abadi taler om, hedder Adobe Connect. Her sidder de studerende og underviseren ved deres computer hjemme med høretelefoner og webcam og logger ind til undervisning i et lukket forum på nettet.

Så kan underviseren se, hvem der er aktive, fordele opgaver og holde oplæg på samme måde ved som en almindelig forelæsning.

Kræver teknisk erfaring Men selvom det er moderne og sparer tid, virker det ikke altid optimalt for de studerende. »Teknikken svigtede konstant. Enten virkede underviserens webcam ikke, eller også var lyden pludselig væk, eller også var det,

fordi, jeg ikke kunne finde ud af alle funktionerne, fordi vi ikke havde fået det ordentligt gennemgået forinden,« forklarer Donya Abadi.

Den digitale undervisning har kørt siden 2007 på SDU, og i dag er der 1060 undervisere og studerende tilsammen, der bruger af Adobe Connect.

Anette Grønning er lektor ved institut for

Litteratur, Kultur og Medier. Hun underviser sit tredje hold i valgfaget Digital kommunikation på arbejde, hvor tre af forelæsningerne forgår i Adobe Connect. Det er for at forbedre de studerendes digitale kompetencer, som ifølge Anette Grønning er en fordel til livet efter universitetet. Men først nu føler lektoren selv, at undervisningsformen kører rigtigt.

Donya Abadi sidder her på sit værelse, hvorfra hun havde undervisning over nettet.

RUST december / 2010 19

(PUBLIK)

20 RUST / december / 2010

pusbyer, så i stedet for at skulle rejse tværs igennem landet, både når der skal afholdes møder eller undervisning, kan det meget hurtigere gøres online,« fortæller IngerMarie Christensen, der er E-learningskoordinator hos E-learningsenheden.

Enheden er tilknyttet en afdeling, der hedder kompetenceområdet på Syddansk Universitet.

Undervisningsformen har også gjort det muligt at samle folk på tværs af landegrænser: »Hvis man som underviser gerne vil have en gæsteforelæser fra USA, kan man let tage ham ned via Adobe Connect. Det betyder ikke noget, hvor man er i verden«, siger hun.

Men Inger-Marie Christensen er dog klar over, at systemet også har mange krav. »Systemet er jo meget sårbart, fordi vi skal bruge netforbindelse, og der kan man ikke gøre andet end at vente, hvis den forsvinder. Programmerne er også følsomme over for det udstyr man har, så det kræver et godt headset, ellers kommer der ekko,« siger hun.

Og til kravet om teknisk erfaring svarer hun: »Det at bruge Adope Connect kræver, at underviseren selv bliver en lille superbruger. Det kræver, at man er lidt IT-minded.« Men stod det til Donya Abadi, var der ingen grund til at udvide den digitale undervisning: »For mig er den traditionelle undervisning helt klart noget, jeg får mere ud af, hvor man sidder i lokalet med de andre studerede og underviseren foran tavlen. Så føler jeg mig tvunget til at være på og koncentrere mig,« siger hun.

Og mens uni versitet arbejder på at udbrede den digitale undervisning, har Donya Abadi et råd med på vejen:

»At de studerende får et lille kursus eller en bedre gennemgang af selve programmet og dets funktioner, inden man bliver ka-

stet ud i det,« siger hun, og fortæller, at det ikke er nok med ’en lille forklaring om programmerne’ inden undervisningen.

www.shc.dk

»Nu går både det faglige og digitale hånd i hånd, hvor jeg de tidligere to gange har fokuseret meget på det digitale. Men nu kan jeg tjekke, om det faglige niveau følger med,« siger hun og fortsætter: »Det kræver en vis teknisk erfaring, og den kan man bare ikke købe noget sted,« fortæller Anette Grønning, der har taget kurser for at forbedre sig teknisk i Adope Connect.

Men selvom den digitale undervisning kræver en del af lektoren, er hun glad for formen, og hun ser flere fordele ved den. »Mange af de ting, der sker til en almindelig undervisning kan være usynlige for mig, fordi jeg ikke kan nå rundt til alle og tjekke.

Men her bliver det hele dokumenteret, fordi jeg hurtigt kan gå ind og se det hele, og det øger det faglige samarbejde,« fortæller Anette Grønning.

Hun er samtidig klar over, at undervisningsformen er meget forpligtende for de studerende.

Formen fortsætter Men den digitale undervisning skal ifølge E-learningsenheden fortsætte. Det er dem, der tilbyder kurser i det, og de vejleder underviserne i at bruge det. Og også i enheden ser de mange fordele ved undervisningsformen. For selvom den kræver teknisk erfaring og høj selvdisciplin, er det en fleksibel måde at samle flere mennesker på samme tid. »Vi arbejder hårdt på at udbrede det. Vi er jo et universitet med forskellige cam-

Digital undervisning er en supplerende del til den almindelige undervisningsform. Det betyder, at du fx undervises tre gange på nettet ud af i alt 13 forelæsninger.

Undervisningsformen gør det muligt at samle folk på tværs af landegrænser, så man fx kan have en gæsteforelæser fra USA med i forummet.

Der er 1060 undervisere og studerende tilsammen, der bruger af Adobe Connect, som er en af formerne for digital undervisning.

Syddansk Universitet har brugt digital undervisning siden 2007 på nogle af studierne, og endnu flere kommer til det i fremtiden.

(PUBLIK)

www.shc.dk

T Y N 1 F A SK

G O M E L D ME

R O C S

R E T T E L L I B 2 BIO

Kender du en ingeniørstuderende eller stud.scient., du kan melde ind i IDA? 1 nyt medlem = 2 biografbilletter. X nye medlemmer = X*2 biografbilletter.

Kampagnen løber på ida.dk/studerende til 31. januar 2011.

RUST december / 2010 21

(PUBLIK)

Sutteflasker og studiebøger svinger Lotte og Totte blander sig med Herman Bang og Adam Oehlenschläger på skrivebordet.

Selvom regeringen jager dig gennem uddannelsesræset, mener De Konservative, at det er en god idé at få børn, imens du læser. Studievejlederne på Syddansk Universitet bakker op om ideen.

TEKST MAJA MAZOR // FOTO EMMA BECH

22 RUST / december / 2010

(PUBLIK)

Forestil dig følgende: »Vrææææl,« barnegråd fylder stuen. Du smider Litteraturhistorien bind tre fra dig og iler hen til det ulykkelige barn. Så snart du kilder det under fødderne eller puster det på maven, bliver gråden til grin. I aften bliver der ikke mere opmærksomhed til Henrik Pontoppidan. Næste dag har barnet ildrød næse, blanke øjne og termometret gløder. Du må aflyse årsfesten på universitet om aftenen.

Det lyder som en dårlig kombination med børn og studiebøger, men faktisk opfordrer både politikeren og studievejlederen til at få børn som studerende. Hvis man vel at mærke er klar til at få børn: »Hvis forholdene er gode, synes vi, at det er en rigtig god idé at få børn som studerende,« siger Rasmus Jarlov. Han er uddannelsesordfører for de Konservative.

Plads til børn Regeringen ser ellers helst, at man gennemfører sin uddannelse så hurtigt som muligt.

Men der skal være plads til at få børn, imens man læser, mener Rasmus Jarlov. Han tror på, at det er hensigtsmæssigt både i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til samfundet. »Som samfund har vi brug for, at der bliver født nogle børn, og rent samfundsøkonomisk kan det også bedst betale sig, hvis de bliver født af studerende,« forklarer Rasmus Jarlov.

Han påpeger, at selvom det koster universiteterne penge, når de kvindelige studerende bliver gravide og må forlænge deres uddannelse, så er det i den sidste ende det billigste for samfundet. Men derfor skal økonomien stadig kunne hænge sammen for forældre på SU. De må ikke blive straffet økonomisk. »Vi har forbedret SU’en for forældre, så de stadig kan gennemføre deres uddannelse så hurtigt som muligt uden at blive økonomisk presset. Det vil vi også tage højde for i en kommende SU-reform,« fortæller Rasmus Jarlov. Det økonomiske tilskud består af, at man som mor får 12 ekstra SUklip og som far 6 ekstra klip - de såkaldte ”fødselsklip”.

Bedre tid til børn 468 studerende på Syddansk Universitet fik i 2009 udbetalt fødselsklip, viser nøgletal fra SU-styrelsen. En af dem, som vil mod-

tage fødselsklip fra næste år, er Lene Cecilie Lund Jensen. Hun er 24 år og læser lige nu en kandidatgrad i kultur og formidling på SDU. Men til foråret er det slut med kun at være studerende, så skal moderrollen også passes. »Jeg har tænkt meget på, at det er praktisk at få børn i løbet af studiet. Hvis barnet er syg, er det nemmere at blive hjemme«, fortæller Lene Cecilie Lund Jensen.

Men det var ikke kun det praktiske, som spillede ind. Rent personligt og aldersmæssigt føler hun sig også klar, hvilket hun synes, er en vigtig overvejelse. Man skal dog være indstillet på at have børn som studerende, ikke kun har fordele, siger hun. »Jeg er bange for at gå glip af noget socialt, fordi mine veninder ikke er så langt i deres planer om at få børn«, siger hun og forsætter med at forklare, at hun kommer til at savne lørdagens rødvin med veninderne.

Studievejleder på SDU Rune Mastrup Lauridsen kan sagtens genkende Lene Cecilie Lund Jensens overvejelser. Der findes ikke noget tidspunkt, hvor man er mere fleksibel, end man er som studerende. Det er individuelt, hvor mange skemalagte timer man har, men mange studerende har kun ganske få på universitet. Det gør det nemmere at hente barnet tidligt, og det giver mulighed for mere kvalitetstid sammen med det, uddyber han.

Studerende med børn bliver mere effektive Rune Mastrup Lauridsen forstår dog også den kommende mors angst for at glippe det sociale. For selvfølgelig kan man ikke komme med til tøsehygge eller heavy-koncert hver gang, når man har et barn at tage hensyn til. Til gengæld bliver man ofte bedre til at prioritere, hvad man vil bruge sin energi på, fortæller han. Han har gode erfaringer med, at man bliver bedre til at planlægge og strukturere sin tid. »Studerende med børn bliver enormt effektive og tit mere modne end deres medstuderende«, siger Rune Mastrup Lauridsen.

Det afspejler sig også rent fagligt, forklarer han. Studerende med børn ved præcis, hvornår de har fred fra sultne børn og larmende legetøj. Den tid bliver så udnyttet til læsning. Derfor er hans erfaring, at man ikke går glip af noget fagligt ved at få børn.

Det er Lene Cecilie Lund Jensen enig i; hun frygter heller ikke at misse noget fagligt.

Rune Mastrup Lauridsen tror på, at den bedre evne til at strukturere kan gavne de studerende, når de bliver sluppet løs på arbejdsmarkedet. Ellers tror han ikke på, at arbejdsgiverne skænker det en tanke, om man har fået børn eller ej. Tværtimod tror han på, at de kigger på kvalifikationer.

Lene Cecilie Lund Jensen håber på, at det vil være en fordel for hende, at hun har fået et barn, når hun skal ud på arbejdsmarkedet. Det har dog ikke betydet noget i hendes overvejelser om at få børn, imens hun læser.

Rune Mastrup Lauridsen synes heller ikke, at arbejdsmarkedet skal have indflydelse på, hvornår man får børn. Hans bedste råd er, at man skal få børn, når man er klar til det.

Skal du have børn som studerende?

Studievejlederne i karrierecenteret på SDU opfordrer til, at man besøger dem, hvis man skal have børn, imens man læser. De vil hjælpe én med at lægge en foreløbig plan.

Dog siger vejleder Rune Mastrup Lauridsen, at man skal huske på, at den plan altid kan falde til jorden.

Det mest vanskelige tidspunkt at få børn:

Hvis man går direkte fra studie til barsel, kan det efter et år være svært at komme op i jobsøgnings-mood. Samtidig bliver nogle uddannelser hurtigt forældede, siger Rune Mastrup Lauridsen.

RUST december / 2010 23

(PUBLIK)

Studerende bag tremmer Han står op om morgenen. Pakker sine skolebøger og tager toget ind til Københavns Universitet. På mange måder er 23-årige Snorre Kold Liljegren en ganske almindelig fyr, der studerer fødevarevidenskab. Der er bare en lille detalje, som adskiller ham fra flokken af de andre studerende. Når han tager hjem fra universitetet er det til en celle i Horserød Statsfængsel. Han sidder nemlig inde for ulovligt salg af kemikalier.

TEKST EMMA BECH & JASMINA BLICHERT-HANSEN // FOTO EMMA BECH // ILLUSTRATION NIELS CHRISTIAN BUHL

Adressen er Horserød Statsfængsel. Lejekontrakten er på 4 år. Opholdet er obligatorisk med alt inklusiv. Snorre Kold Liljegren er i dag på grund af salg af kemikalier tvunget til at studere bag tremmer.

Han var grundlæggeren af firmaet Organic-RC.com, der solgte forsøgskemikalier til firmaer. Stofferne blev anvendt til forskning, plantevækst og undervisning.

For godt halvandet år siden blev en pakke fra Organic-RC.com stoppet i den norske told. Pakken indeholdte adskillige stoffer i pulverform, som tolden mistænke for at være euforiserende stoffer. Politiet blev gjort opmærksom på afsenderen og ransagede Snorre Kold Liljegrens lejlighed. »De var 12 betjente ude og ransage lejligheden i ti timer. Selvom jeg fortalte dem præcis, hvad stoffet var, hvor det lå henne, og havde givet dem min tilladelse til at undersøge det, var de fuldstændig ligeglade.

De mente, at det var euforiserende stoffer,« fortæller Snorre Kold Liljegren, der efter ransagningen blev anholdt af politiet.

24 RUST / december / 2010

Farvel til friheden Forberedelserne til retssagen strakte I dag har Snorre Kold Liljegren afsonet sig over ti måneder. I den tid sad han indehalvandet år af sin dom. Han har boet i spærret og isoleret i en varetægtscelle: Horserød Statsfængsel det sidste halve år »Jeg sad i et lille rum på otte kvadratog har takket være god opførsel fået lov til meter med tremmer for vinduet. Toilettet at studere, mens han sidder i fængsel. Så var også i samme rum. Så sad jeg der 23 fem dage om ugen sidder han sammenlagt timer i døgnet, og en time i døgnet fik jeg tre timer i et tog til LIFE i København for at lov til at gå på gårdtur. En gang om ugen studere fødevarevidenskab. kunne jeg få besøg i en time, men der De ti måneder I dagligdagen falder Snorre Kold Liljegren ikke skulle sidde en vagt i varetægt var uden for mængden af stuved siden af, og man eddermanme derende, men når klokken måtte ikke røre ved hinanden. De ti må- hårde, det ville jeg al- ringer, og timen er forbi, slutter hans frihed, og turen går neder i varetægt drig ønske for nogen hjem til Horserød Statsfængvar eddermanme sel. Han skal hver uge have hårde, det ville jeg godkendt sit skema af fængsaldrig ønske for nolet. Derudover bliver der ført protokol over gen.« ham både på studiekontoret og i fængslet.

Sagen kom for Byretten, hvor Snorre Han føler sig dog ikke udelukket fra de soKold Liljegren blev frikendt. Men anklaciale skolerelaterede arrangementer: geren ankede sagen til Landsretten, som »Jeg får for det meste lov til at mødes idømte ham fire års fængsel for ompakning med nogle, hvis det er skolerelateret. Jeg og salg af ulovlige stoffer i store mængder.

(PUBLIK)

Snorre Kold Liljegren Født d. 3 april 1987.

Vokset op i Jægerspris tæt ved Frederikssund.

Dømt for ulovligt salg af kemikalier Firmaet Organic-rc.com er i dag opkøbt af ResChems.com

sidder i fængsel. For det meste fortæller fik også lov til at komme med studiet til han om sin dom, inden han lærer folk perBornholm, hvor vi lige har været. Rusturen sonligt at kende. På den måde undi august, var jeg går han, at de ikke bliver chokerede, også med på.

Jeg har det når først de kender ham.

Når man først har slet ikke »Jeg har det slet ikke dårligt med fået lov til at gå i dårligt med at fortælle folk, at jeg sidder inde. skole, så får man Specielt fordi jeg overhovedet ikke også lov til at at fortælle folk, at synes, at det jeg sidder inde for er være med til skojeg sidder inde fortjent,« mener han selv. l e a r ra n g e m e n terne.« Livet i fængslet Selvom Snorre Kold Liljegren studerer Hver aften tilbringer Snorre Kold Liljegren på lige fod med de andre på fødevarevipå sit eget værelse i Horserød Statsfængdenskab, får han ikke SU. Han får noget, sel. Her har han en håndvask, et køleskab der ifølge ham selv, er meget bedre. 4000 og internet til rådighed. Køkken, bad og kr. om måneden i fuldtidsløn fra fængslet toilet må han dele med de andre indsatte for at studere. på gangen. I Horserød Statsfængsel findes også to caféer og en Spar, hvor han køber I selskab med en kriminel ind til køleskabet.

Nogle griner. Nogle tror ikke på ham. Mens »Der er mulighed for et socialt miljø, andre bliver målløse. Snorre Kold Liljegren men det har jeg ingen interesse i. Det er synes, det er sjovt at se de mange forskelde færreste mennesker, jeg gider at snakke lige reaktioner, folk omkring ham kommer med. Der er et internt system, hvor man med, når han smider bomben om, at han

kan snakke med andre indsatte studerende. Det har jeg ikke brugt, hvilket nok er lidt dumt,« siger Snorre Kold Liljegren, selv om han en sjælden gang imellem udveksler et par ord med sin nabo Peter Brixtofte.

Snorre Kold Liljegren dedikerer det meste af sin tid til studiet. Når han skal have renset tankerne, løfter han håndvægte og sveder på løbebåndet i fængslets gratis træningscenter. Selvom han er fuldtidsstuderende, glæder han sig til at pryde et lærred med akvareller på et kommende malerkursus for familieafdelingen i Horserød Statsfængsel.

Selvom fængslet tilbyder underholdning i form af både bordfodbold og bowlingture, kan det være hårdt for den 23-årige indsatte at se sine medstuderende nyde en velfortjent weekendøl i fredagsbaren på LIFE, når han selv kun har udgangstilladelse hver tredje weekend. »Der er nogle gange, hvor jeg er nødt til at sige, at jeg desværre ikke kan i dag, selvRUST december / 2010 25

(PARNAS)

om jeg gerne ville. Det kan være ret irriterende. Men jeg tror, det er for det bedste.

Jeg er nemlig rigtig dårlig til selv at sige, nu skal jeg hjem og lave lektier og på den her måde har jeg intet valg«, fortæller Snorre Kold Liljegren.

Privatliv på standby Selvom han i dag er afklaret med fængselsdommen er livet som indsat gået ud over hans privatliv. Det har kostet ham både kæresten, frihed og tid med venner og familien.

Med fem timers besøgstid om ugen og halvanden times transport til København, kan det være svært at få et socialt liv til at hænge sammen. »Jeg kan få besøg i fængslet, men det er i nogle besøgslokaler, og det er ikke særlig hyggeligt. Derudover tager det lang tid for mine venner at komme herud, og så er det bedre, at vi mødes, når jeg har en times frokostpause i skolen«, siger Snorre Kold Liljegren.

26 RUST / december / 2010

Han havde en kæreste, da han sad ti måneder i varetægt og de første fire en halv måned i Horserød Statsfængsel. Men den korte besøgstid og den skærpede frihed gav forholdet en ende. »Vi blev enige om, at det var for besværligt. For det første tog hun alle mine besøgstimer, så der var aldrig andre, der kunne komme på besøg. Men det var stadig ikke nok. Fem timer er ikke nok. Hun tog også al min tid i mine friweekender, så jeg ikke kunne nå at se andre,« siger Snorre Kold Liljegren, der især fandt det frustrerende under sin ti måneders lange tid i varetægt, at han ikke måtte røre sin kæreste.

Besøgstimerne bruger han nu i selskab med sin mor, og en gang imellem kommer hans far på besøg fra Frankrig.

Fremtiden med en plettet straffeattest Hvis fængslet tillader det, kan Snorre Kold Liljegren, på grund af god opførsel, se frem

til at smide håndjernene om allerede otte måneder. Når den indsatte studerende igen kan smage på friheden, er han ikke bange for, den plettede straffeattest bliver en forhindring for hans arbejdsmuligheder. Han har nemlig planer om at starte sin egen virksomhed igen og mener ikke, at dommen vil have nogen indflydelse på hans valg af karriere. »Jeg lavede min første virksomhed, da jeg var 14 år gammel og har haft virksomheder lige siden. Så sådan skal det også være, når jeg kommer ud. Jeg er ikke bekymret«, afslutter Snorre Kold Liljegren.

Sådan ser de færrestes skema ud, men Snorre Kold Liljegren kombinerer sit fængselsophold med at studere fødevarevidenskab.

(PARNAS)

Manden der svarer i øst Han stjæler slik fra blinde børn.

Han er træt af at være sjov. Og så har han ingen uddannelse.

RUST har snakket med Mikael Bertelsen om tvivlen, der aldrig forsvinder, og hvorfor journalistik bliver bedst, når man gør det helt forkert.

TEKST ISABELLA HINDKJÆR & KARINE KIRKE­ BÆK // FOTO Agnete Schlichtkrull & Niclas Nordenström

Mikael Bertelsen har joggingbukser og vindjakke på. Ansigtet er ubarberet, og kasketten gemmer for en gangs skyld næppe på den velkendte sideskilning.

Han tager os med på en af Ordrups caféer, hvor han bestiller en dobbelt latte. På hans kasket står der Stanford University. Men Mikael Bertelsen har aldrig gået på Stanford – eller nogen andre universiteter for den sags skyld.

Og alligevel breder han sig ud over P1 og DR2’s sendeflader.

Præmissen for interviewet er klar. RUST vil gerne vide én ting om journalisten, der nærmest er blevet et ikon på Danmarks Radio: Hvorfor har du aldrig har taget en formel uddannelse?

Men det kan godt blive svært at få svar på.

Rigtig svært endda. For når Mikael Bertelsen bliver spurgt i vest, svarer han nok nærmere i øst.

RUST / december / 2010 27

(PARNAS)

»Efter halvandet år kom jeg bare ti gange så forvirret tilbage igen, og der stod det der spørgsmål stadig og ventede på mig: ’Hvad er det egentlig, du vil?’. Og der var jeg tæt på bare at tage væk igen.« Men Mikael Bertelsen havde en god barndomsven, der hed Søren, og Sørens mor var journalist. Og hun havde en plan for 17-årige Mikael Bertelsen. »Søren Faulis mor tog mig meget alvorligt i forhold til, hvad hun syntes, jeg kunne. Og hende synes jeg, at jeg skylder meget. Hun udfordrede mig til, hvad jeg gerne ville lave.«

»Jeg var lidt underligt blokeret« Mikael Bertelsen er ikke en klassisk journalist, det understreger han også selv.

Men allerede som barn havde han flair for sprog. På den skæve måde. »Da jeg gik i 5. eller 6. klasse, kunne jeg godt lide danskfaget, men jeg kunne ikke lide at skrive stile. Jeg var sådan lidt underligt blokeret, men jeg kunne godt lide at tale. Så min lærer lod mig aflevere mine stile på kassettebånd, som blev spillet i klassen.« Alligevel drømte han aldrig om at blive journalist. Han ville hellere være fodboldspiller eller rockstjerne. Og det er først for nylig, at han har opgivet drømmen om at komme på landsholdet, selvom han allerede som barn blev rykket ned på andetholdet. For Mikael Bertelsen voksede op med selvtillid og troen på, at mulighederne var mange. Og det skyldes ifølge ham selv hans opdragelse.

Hans far voksede op i en stærkt religiøs familie i Nordjylland, og de begrænsnin28 RUST / december / 2010

Et brev med 100 idéer Så Mikael Bertelsen besluttede sig for at blive i Danmark. Og i 1991 skrev han til DR’s Børneradio. Han kalder det ikke for en jobansøgning, men et brev. »Jeg skrev bare et brev til Børneradio med 100 ideer.« 100 ideer er ret mange. »Jo, men der var måske også nogen af dem, der ikke var så gode.« Han ser ikke sig selv som uddannet, for han har jo ikke en uddannelse. Til gengæld ser han sig selv som Mowgli fra Junglebogen, som blev fundet i en papkasse uden for Børneradioen, og siden blev opfostret af de andre dyr i DR’s jungle. Han har lært at tale, gå og opføre sig som dem. Ligesom Mowgli er han heller ikke helt en puma, en ger, han havde oplevet, skulle sønnen albjørn eller en orangutang, men han prøver drig føle sig bundet af. Men selvom mutil en vis grænse. lighederne syntes uendelig, havde Mikael Det blev starten på en anderledes udBertelsen svært ved at bestemme sig for, dannelse, hvor alle lektier blev lært for hvad han skulle lave. åben mikrofon. »Jeg havde en forestilling om, at nogen »Jeg har jo prøvet at nok ville opdage på landsdækkende mig. En lidt naiv Jeg har jo prøvet sidde radio og sige: ’Velkommen oplevelse af, at på at sidde på lands- til dig, Søren. Jeg hedder et eller andet tidspunkt ville folk dækkende radio ikke Søren. Okay. Hvad bare opdage, hvor og sige: ’Velkom- hedder du så? Jeg hedder Niels. Godt, Niels, du er 15 god jeg var til at men til dig, Søren.

Jeg år.

Nej, jeg er 17 år. Okay. spille trommer.

At jeg så ikke var hedder ikke Søren. Okay. Skal du være med til Opedet, det er noget Hvad hedder du så? Jeg ration Dagsværk næste år? Nej, for det er der kun andet.« hedder Niels.

Godt, Niels, hvert andet år. Okay, skal Han blev ikke opdaget. Så han du er 15 år. Nej, jeg er 17 du så være med om to år?

Nej, for der er jeg gået ud besluttede sig for år. Okay … af HF. Godt! Tak fordi du at tage fri og sejle kom.’

Altså, det er jo den jorden rundt på hårde måde at lære på, men når man så går et skib sammen med to af sine venner. Men slukøret hjem, må man bare konstatere, at åbenbaringen udeblev.

(PARNAS)

man har lært, hvad research er. Men det gør bare ondt, mens man lærer det.« Men Mikael Bertelsen lærte også, at der nogle gange findes andre metoder end dem, der står i de journalistiske lærebøger.

Hans første job på Ungdomsredaktionen var at lave et indslag med to blinde drenge, som han tit havde siddet bagved i 14’eren fra Sølvtorvet til Nørreport. De var Star Warsfans, og selvom de ikke kunne se filmen, kunne de hele lydsporet udenad. Han fik deres numre og aftalte et interview. »Jeg tog noget slik med til dem for at få interviewet til at svinge. Men jeg kom til at spise mit eget slik ret hurtigt, så jeg tog noget af deres slik under interviewet. Det havde været et ret ubehjælpeligt interview.

Men bagefter så spurgte jeg, om de havde kunnet mærke på mig, at jeg havde stjålet deres slik. Og så snakkede vi om, hvordan de kunne mærke på folk, om de kunne stole på dem. Der gik jeg bagefter og tænkte ’hvad var det lige, der skete der?’ og ’hvordan kan jeg opsøge det næste gang?’.« Vaskepulver på nye formler Siden har Mikael Bertelsen nærmest jagtet det usikre. De situationer, hvor der er noget spil, og han også selv risikerer noget. »Man taler hele tiden om, hvad der skal til for, at noget ikke går galt. Der er hele tiden en bevægelse hen i mod ’nu ved vi ligesom, hvordan man gør’. Jeg synes, det er ligeså interessant at forske i, hvordan det ikke skal gøres eller gøre det på en anden

måde og se, hvad der så sker.

Jeg har ikke noget imod at sætte mig i en situation, hvor jeg ikke er sikker på, om jeg kan finde ud af det.« Og ifølge Mikael Bertelsen er det her, han adskiller sig fra de skolede journalister.

For ’traditionelle’ journalister har som adelsmærke, at de skal være usynlige i deres historier. De klipper sig selv helt ud. De beslutter de sig for historiens konklusion allerede på morgenredaktionsmødet, og så går de ellers ud i den virkelige verden og prøver at finde de puslespilsbrikker, de skal bruge: »Der kan jeg godt savne at mærke, at der også ligger en nysgerrighed bag. At der er noget, der enten har fascineret én eller har gjort én rasende, at man ikke forstår det, og at det ligesom er dét, der driver det, man fortæller. At man lader sig begejstre for noget,

bliver man også nødt til at lære at leve med at man ikke kan lade være.« den og ikke blive sådan nærmest vanvittig »Det handler ikke om at krænge sig selv over, om det nu går galt. For sådan kan jeg ud, men alligevel at investere noget af sig godt have det stadigvæk.« selv. Det er afgørende for, hvordan tingene I begyndelsen af året tog han således bliver.« til Statsfængslet Søbysøgård, Med den tilgang Men hvis jeg hvor han i en periode boede til arbejdet følger var stand- for at lave radioreportagen ’P1 også en tvivl og en usikkerhed. up-komiker, i Fængsel’. En dag gik han ned i fængslets vaskekælderen og Netop fordi Mikael så ville jeg faldt i snak med en indsat, der Bertelsen ikke har nogen akademisk efter et show sætte var i gang med at vaske tøj, og ballast, som han mig ud min bil og tud- samtalen faldt på vaskepulver. »Dybest set er det fint nok at kan søge bekræfbrøle.

For jeg ville ikke lave et interview om vaskepultelse i. ver, fordi jeg ikke jagter noget »Og det betyder være glad ved det. bestemt. Men når personen så også, at man, at giver en åbning ved at sige: ’Vaskekælderen man ... altid sådan ... godt kan tvivle på, om er jo noget særligt, fordi det er det eneste man er god til det, man laver. De første år, sted, hvor der ikke er nogen kameraer’, så hvor jeg lavede ting, skulle jeg virkelig kæmskal man også være i stand til at lytte og forpe for at bevise, at jeg kunne det, ikk’? Og stå, at nu er det tid til at slå til. Så skal det man kan sige, at den tvivl forsvinder sådan ændre sig fra at handle om vaskepulver til aldrig rigtig. Men på et eller andet tidspunkt

Mikael Bertelsens fremtids CV: Ifølge Mikael Bertelsen er det misforstået at skrive om fortiden i et CV. Det hjælper ham ikke, når der står en opgave foran ham.

Her er, hvad Mikael Bertelsen vil i fremtiden:

Hans fremtidsmål er at blive pensioneret.

Når han bliver pensionist, vil han arrangere rejser med tog til Teheran. Han ikke er så meget for at flyve.

Hans børn må gerne blive enten læge, sygeplejerske eller handicaptransportchauffør, så de kan tage sig af ham, når han bliver gammel.

Han vil gerne lære kinesisk. For hvis først de begynder at betale licens, så kan han nå ud til rigtig mange seere og lyttere.

RUST / december / 2010 29

(PARNAS)

at handle om, at al korporlig afstraffelse indsatte imellem i de danske fængsler foregår i vaskekældrene. Fordi det er dér, regnskabet bliver gjort op.« »Det, synes jeg, er det svære ved det. Men jeg synes også, at det er det spændende ved det. Men det er ikke noget, jeg bilder mig ind, at jeg har lært endnu. Og jeg oplever tit, at jeg ikke har set det, at jeg ikke har opdaget muligheden. Man skal være i stand til at sætte en ny formel op, som man så skal finde ud af, om man kan løse.«

»Jeg orker ikke at broadcaste mig selv« Og det er en del af Mikael Bertelsens facon.

Kontrasterne, modsætningerne og seerens tvivl om, hvorvidt han laver sjov eller ej. Men ifølge ham selv findes brandet Mikael Bertelsen ikke. Det er blandt andet derfor, at han ikke har en profil på Facebook. »Jeg får angst omkring det der med at bruge enormt meget tid på, hvordan man skal udsende sig selv, og det er ikke, fordi jeg er ligeglad med, hvordan jeg fremstår, snarere tværtimod.« »Jeg orker ligesom ikke at broadcaste mig selv 24 timer i døgnet, for det er mit arbejde.

Og sådan er det jo blevet, at vi alle sammen sender en version ud af os selv, som skal være en perfekt udgave af os.« Han har boykottet Facebook, og han gider næsten heller ikke være sjov mere.

man også indrømmede, at man var i tvivl, og »Hvis man har det der med ikke at kunne at der var nogle blinde spor.« holde sig selv ud, så skal man jo gøre noget Nogle gange spørger folk ham om, hvorfor andet. Jeg synes ikke, det har været nemt at han så vælger at gøre det på den måde: stå fast på, at jeg gerne vil noget andet. For »Jeg oplever selv, at jeg ikke kan gøre det alle siger ligesom ’du skal bare være sjov, det på andre måder. Jeg kan ikke gøre det på den er det, der fungerer.« rigtige måde.« »Men hvis jeg var stand-up-komiker, så ville jeg efter et show sætte mig ud min bil Manden der svarer i øst og tudbrøle. For jeg ville ikke være glad ved Måske er det derfor Mikael Bertelsen aldrig det.« har fået sig en uddannelse. Fordi han ikke Da han lavede ’Quatraro Mysteriet’ med kan gøre det på den rigtige Mads Brügger om en EU embedsmands Jeg oplever måde. Eller de andres rigtige mystiske død, troede selv, at jeg måde.

Vi ved det ikke, for da vi tamange, at det var for ikke kan gøre ger afsked med Mikael Bertelsjov. At det var rendet på andre sen, og den grønne vindjakke dyrket satire. Det var det ikke. Men det er måder. Jeg kan ikke og Stanford-kasketten forsvinder, finder vi ud af, at vi han ligeglad med, for gøre det på den rigtige aldrig rigtig fik svar på vores folk må selv ligge og spørgsmål. Og vi havde ellers bakse med, om de måde gjort det hele efter bogen. Vi tror, at Mikael Beraftalte præmissen i morges telsen nu igen laver på redaktionsmødet, vi vidste godt, hvilken en eller anden finurlig, ironisk ting. historie, vi ville fortælle. Vi gjorde det på den »For mit vedkommende var det overhoverigtige måde. det ikke med et glimt i øjet. Jeg er konfliktsky Men svarer Mikael Bertelsen os bare i øst, af natur. For mig var det ikke sjovt at sidder når vi spørger i vest? Befinder vi os i det hele hos en mafiaboss i udkanten af Napoli kloktaget i det samme verdenshjørne? ken to om natten og interviewe ham om Måske er det ikke så vigtigt. svindlen med tobaksmidlerne i EU. For os var det alvor. Jeg synes, det var en styrke, at man lavede undersøgende journalistik, hvor

I 2009 lavede Mikael Bertelsen og Mads Brügger den undersøgende dokumentar ’Quatraro Mysteriet’, som ifølge Mikael Bertelsen på ingen måder var for sjov.

30 RUST / december / 2010

Dec. 2. dec. kl. 20.00

10. dec. kl. 21.00

DR Big Band

Abdullah Ibrahim(ZA) 3. dec. kl. 21.00

16. dec. kl. 20.00

Back In Black

Rock ´N´ Roll Charity Tour 2010

Jule Gospel m. Collage

Led Zeppelin Jam

5. dec. kl. 16.00

6. dec. kl. 20.00

The Raveonettes

9. dec. kl. 21.00

17. dec. kl. 21.00

18. dec. kl. 21.00

Kellermensch

26. - 27. dec. kl. 21

Ladies Sing The Blues 10. dec. kl. 17.00

The Blues Brothers Souvenir Show 7. jan. kl. 21.00

DR Big Band - For Børn

The Bacon Brothers(US) feat. Kevin Bacon

1. dec. kl. 20.00

10. dec. kl. 21.00

Songwriters Circle

Tee Bee & Friends

2. dec. kl. 20.00

14. dec. kl. 20.00

Kætter Kvartet

PublicJazzService Vol. VI

3. dec. kl. 21.00

16. dec. kl. 20.00

Ibrahim Electric

Astrid Nora

4. dec. kl. 21.00

17. dec. kl. 21.00

Paul Lamb(UK) 8. dec. kl. 20.00

Caroline Henderson 9. dec. kl. 20.00

Tee Bee & Friends

Working Mojo 18. dec. kl. 21.00

Working Mojo 30. dec. kl. 21.00

Stevie Ray Vaughan Tribute

14. jan. kl. 21.00

Lonnie Kjer / Stefan Mørk 16. jan. kl. 14.00

B-Rockman 21. jan. kl. 21.00

The Young Comets

12. feb. kl. 10.00

Teitur Solo

17. feb. kl. 20.00

The Bad Plus(US) Hver mandag

Jam

Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

(PARNAS)

Let’s talk about sex, baby …

Nu hvor RUST aldrig har brystet sig af at være et lummert magasin, og julen snart kommer krybende, skal I læsere have lidt at varme jer ved. Let’s talk dirty.

TEKST PERNILLE ULRIKSEN & SIGNE HAAHR PEDERSEN // ILLUSTRATION VICTORIA HOLST POULSEN

Går eksamen ud over din sexlyst? Virker de tykke bøger mere spændende end de røde plyshåndjern? Bare rolig, det er helt normalt. Især piger har tendens til at lytte til hjernen, før de lytter til kroppen. Men sex hjælper på stress, så det handler bare om at lukke bøgerne og kaste sig i lagnerne. Der skal nemlig ikke meget

til at få lyst, når man først er i gang, fortæller sexolog Hanne Kaas: »Og det er jo en meget god overspringshandling, man kan ligeså godt dyrke noget sex og blive kreativ på den måde,« siger hun og kommer her med en guide til fyrene, så I kan få jeres kvindelige medstuderende med i seng igen.

Den historiestuderende er ofte en lidt stille og genert pige. Hun bruger meget af sin tid på at læse og tænker i et historisk perspektiv. Hun har læst alt om, hvordan vi levede i gamle dage og har derfor en tendens til at relatere alt til dengang. Men tag ikke fejl af den historiestuderende, for hun er lidt som de bøger, hun læser. Når man først kommer forbi de tunge sider, åbner hun sig op og viser sin vilde side.

Vil du score den historiestuderende, må du gå stille til værks. Invitér hende på et historisk museum, virk interesseret og stil hende spørgsmål, så hun rigtig kan øse ud af sin viden. Det kræver forsigtighed og masser af charme at vinde den historiestuderendes opmærksomhed.

Og hiver du først de tunge historiebøger fra hende, vil du til gengæld se hende slå sig rigtig løs. Hun har nemlig læst om de vilde sexorgier fra fortiden, så hun ved, hvad det handler om. Og derfor tøver hun ikke med selv at kaste sig ud i noget lignende, når hun dyrker sex. Den historiestuderende viser sig stille ved første øjekast, men vil give dig en masse vilde seksuelle oplevelser, når hun først åbner op.

32 RUST / december / 2010

(PARNAS)

Den franskstuderende er en superflirtende og sensuel type. Hun får åndenød over det bløde, franske sprog, og du skal være en galant gentleman for at få hendes opmærksomhed. Så træk stolen ud, tænd stearinlysene og lyt til, hvad hun har at sige.

Den franskstuderende er nemlig ikke i tvivl om, hvad hun vil have. Sørg for at være møgforførende, velduftende og gerne iført stramtsiddende og afslørende beklædning. Gå tæt på, og hvisk hende i øret, hvorfor du må være i selskab med hende.

Når du endelig har scoret, skal du huske at være tålmodig. For denne franskstuderende er ikke til det hurtige knald. Til gengæld beholder hun gerne sko og strømper på i sengen, men giver du dig tid nok, skal du nok få charmet det af hende.

Den idrætsstuderende er en energisk og veltrænet pige. Hun kunne aldrig drømme om at sætte tænderne i et stykke bacon, og hun er meget bevidst om sit udseende.

Vil du score den idrætsstuderende, skal du være fysisk forberedt. Invitér hende på en sund og gerne vegetarisk middag, men lad ikke maden ligge for tungt i maven, for måske I skal rappelle eller danse salsa senere på aftenen.

Den idrætsstuderende pige elsker nemlig sport og bevægelse, og hun er i god form, så sørg for at være udhvilet inden daten. Hendes gode form og sprudlende energi ses også i hendes udskejelser på sengekanten. Her kører hun hårdt på, og alt foregår med fuld fart fremad. Den idrætsstuderende ligger ikke ned under akten, men kan blive ved og ved, mens hun rider på den taknemmelige stang.

Forvent mange og vilde orgasmer.

Den fysikstuderende er en nørdet og en anelse distræt pige, som ynder at gå ned i hver eneste detalje for at skille den ad i atomer.

Hun har det med at snakke om de samme ting igen og igen, men lad hende gøre det. Når du inviterer den fysikstuderende ud at spise, er det en god idé at gøre det skriftligt, så der ikke er tvivl om tid og sted.

Og vælg gerne en restaurant med buffet, så der er mulighed for at eksperimentere med sammensætningen af maden.

Hvis du får hende med hjem, vil du opdage, at hun også her er klar på at eksperimentere. Den fysikstuderende vil især gerne overhældes med flydende substanser og er derfor god til blowjobs.

Men du skal sørge for at holde hende fast under akten, da hun midt i det hele kan blive i tvivl om, hvad hun egentlig er i gang med. Husk at være beredt på eksplosion, når hun får orgasme.

RUST / december / 2010 33

(PARNAS)

Med hjertet mod øst Et par ildsjæle forbinder græsrodsorganisationen SILBA med SDU og sender syddanske studerende på seminarer og valgobservationer i de tidligere Sovjetrepublikker. RUST var med på studietur til Georgien.

TEKST & FOTO ANDREAS DOHN

En flok køer driver dovent gennem græsset.

I vandpytterne leger sortøjede piger med en gammel trillebør. Og uden for de falmede betonblokke holder deres forældre tilværelsen i kog med strikketøj, brætspil og dagdrømmeri. Det er hverdag i flygtningelejren Koda Refugee Settlement, da 27 studerende fra SDU pludselig dukker op i eftermiddagsdøsen mellem arbejdsløshed og alkoholtåger.

Børn og voksne stimler hurtigt sammen om de fremmede, for det er ikke så tit, at flygtningene får besøg af en dansk studietur.

Ligesom det heller ikke er kutyme, at gæsternes pensum kommer omkring georgiske sydossetiere, der lever som flygtninge i deres eget land.

Flygtningelejren, som huser interne georgiske flygtninge fra krigen mellem Georgien og Rusland i 2008, var et af punkterne på programmet, da en gruppe studerende fra SDU tilbragte efterårsferien i Georgien. Bag studieturen stod den fynske lokalafdeling af SILBA (Support Initiative for Liberty and Democracy), som arbejder for demokrati i de tidligere Sovjetstater. »På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU har der lidt manglet de her studieture. Så vi så det som en oplagt mulighed for at prøve at påvirke det i den retning, vi gerne vil, med demokrati i Østeuropa,« fortæller Lasse Stentoft, der er formand for SILBA Fyn. Han har sammen med Niels Vestergaard og Kasper Østergaard Nielsen været primusmotor for turen, som blev afholdt for anden gang i år.

Bidt af Østeuropa Koblingen mellem SILBA og SDU er egentlig lidt tilfældig. Den skyldes udelukkende et par ildsjæle på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, der gennem de seneste år har arrangeret foredrag på universitetet og sendt studerende ud som valgobservatører for græsrodsorganisationen.

34 RUST / december / 2010

Lasse Stentoft sidder på en terrasse i Georgiens hovedstad Tbilisi langt fra SDU’s rustne mure og fortæller om SILBA’s arbejde.

Over hans hoved vokser vilde druer, og bag ham hæver byen sig på stejle højdedrag.

Demokrati i Østeuropa er måske ikke den mest udbredte fritidsbeskæftigelse blandt unge studerende. Hvorfor blev du bidt af SILBA? »Det var spændende at møde andre unge mennesker, som egentlig bor rigtig tæt på Danmark, men har en helt anden mentalitet og en helt anden måde at opfatte verden på. Det, synes jeg, var utroligt fascinerende.

Det skal selvfølgelig ikke bare være sådan en rejseklub. Men det, der driver mig, er, at jeg synes, det er sjovt at lave sådan en tur her. At komme ned og vise de ting, jeg har oplevet, til andre og møde nye venner,« siger Lasse Stentoft, der er i Georgien for tredje gang på et halvt år.

»Vi er ikke ude og missionere« Du siger, at SILBA er andet end en rejseforening. Hvad er det egentlig, I laver? »Hvis du sådan skal have tre ting, så er det valgobservation med internationale samarbejdspartnere, ungdomsseminarer og så at skabe opmærksomhed omkring Østeuropa hjemme i Danmark.« »Vi har jo et stort fokus på, at vi har med unge mennesker at gøre. Og vi er ikke ude og missionere, om hvordan et demokrati skal fungere. Det er en måde at få en dialog i gang: ’Hvordan opfatter vi demokrati, hvordan opfatter I demokrati, hvad er vores erfaringer med organisationskultur?’ Der er mange steder i Østeuropa, hvor man ikke har en lang tradition for foreningsarbejde, som vi har i Danmark,« fortæller Lasse Stentoft, mens solen forlader den georgiske terrasse med druerne. Og går ned. I vest.

SILBA (Support Initiative for Liberty and Democracy) er en græsrodsorganisation, som arbejder for frihed og demokrati i de tidligere Sovjetstater.

Forening blev stiftet af Venstres Ungdom i 1994. Dengang stod SILBA for ’Support Initiative for Liberals in the Baltic States’, men området er siden udvidet til hele Østeuropa og Kaukasus, ligesom L’et har skiftet ideologi fra liberalisme til frihed (Liberty) i bredere forstand. I dag er foreningen tværpolitisk.

Lasse Stentoft er formand for SILBA Fyn og arbejder for demokrati i Østeuropa - her på en terrasse i Georgien.

(PARNAS)

Kulturkalender ESBJERG

ODENSE

SLAGELSE

Macy Gray Torsdag d. 2. december kl. 20.00 Musikhuset

Poetry Slam!

Onsdag d. 1. december kl. 20.30 Teater Momentum

Alphabeat Torsdag d. 2. december kl. 20.00 Musikhuset

Julemarked på Fimus 2010 Søndag d. 5. december kl. 10-17 Fiskeri- og Søfartsmuseet

Magi på grand Torsdag d. 2. december kl. 20.00 First Grand Hotel Odense

Queen Machine Lørdag d. 4. december kl. 21.00 Kultur Godset Slagelse

The Raveonettes Fredag d. 10. december kl. 21.00 Tobakken

Die Herren Torsdag d. 2. december kl. 23.00 Franck A

Quiz Night Torsdag d. 16. december kl. 19.30 The Upper Hill

KOLDING

Odense Symfoni Orkester Petri og Koppel Fredag d. 3. december kl. 20.00 Carl Nielsen Salen

SØNDERBORG

H.C. Andersen Julemarkedet Lørdag d. 4 og søndag d. 5. december kl. 10-18 Den gamle bydel

Ginger Ninja Fredag d. 3. december kl. 21.00 Sønderborghus

Freak Kitchen Lørdag d. 4. december kl. 21.00 Godset

Kulturcafé Torsdag d. 2. december kl. 20-23 Sønderborghus

RUST / december / 2010 35

(PARNAS)

Lægestuderende råber verden op!

Ved årets klimatopmøde i Mexico skal det ikke kun handle om CO2-udslip og forhøjede temperaturer. Syv Lægestuderende tager dertil for at sætte fokus på sundhed. RUST har mødt én af dem.

TEKST & FOTO RUNE JENSEN HEIDTMANN

Kaffen foran Charlotte Holm står og bliver kold. Hun har slet ikke tid til at drikke den.

Det, hun snakker om, er alt for spændende.

Hendes øjne er åbne og tændte, og hendes mund har svært ved at følge med.

Vi sidder på en café fredag eftermiddag, og der er propfyldt. Men Charlotte Holm hæver stemmen ubesværet, og hendes tale går rent igennem støjen. Det er hun vant til, for hun er medlem af en organisation, hvor lægestuderende prøver på at få sundhed på dagsordenen. Og den 29. november tager hun sammen med syv andre lægestuderende til Mexico for at råbe verden op ved klimatopmødet COP16. Godt hun råber så højt.

Myg med malaria Der er nemlig mange sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med, at verden bliver varmere: »Et varmere klima vil fx have enorm stor effekt på problemet med malariamyg. Deres ynglecyklus bliver bedre, hvis det bliver 36 RUST / december/ 2010

varmere. Dermed bliver problemet større,« siger Charlotte Holm og nipper endelig til kaffen, inden hun fortsætter: »Allerede nu ser man faktisk, at myggene kan overleve steder, hvor man aldrig har set dem før. Fx i højere luftlag i bjergene, hvor der normalt er for koldt. Det går hårdt ud over de samfund, der før ikke var påvirket af de sygdomsspredende myg.« Organisationen, som hun er medlem af, International Federation of Medical Students Association, anser klimaet for at være den største enkeltstående trussel mod verdens sundhed i fremtiden. »For det er jo ikke kun myg, der trives bedre i varmere klima. Der er også en række infektionssygdomme, der vil få meget bedre betingelser, hvis man ikke gør noget,« forklarer Charlotte Holm.

Hun stopper et sekund og ser ud af vinduet. »Men det er også derfor, jeg gør det. Jeg kan godt lide den romantiske tanke om, at jeg gør en forskel i verden.«

Belønningen for det hårde slid Der foregår også mange andre ting i hendes organisation, som man kan være med til, hvis man viser engagement. Udover projektet i Mexico gør Charlotte Holm også andre tiltag for at sætte sundhed på dagsorden.

I foråret var hun nemlig med i et projekt, der hed Bamsehospitalet. Med projektet besøgte hun et hospital i Thailand, hvor børn kunne komme med en bamse, som de legede var syg. Så fik de en snak om, hvad den mon fejlede, og på den måde oplyste de om sundhed. »Det var faktisk et rigtig sødt og sjovt projekt.«, siger Charlotte Holm og smiler: »Og det er også en af belønningerne ved at engagere sig. Man kommer rundt omkring«.

Rundt kommer hun i hvert fald, og meget har hun at fortælle verden, så kaffen forbliver nok altid kold?

RUST ønsker Charlotte Holm en god tur og held og lykke med projektet.

(PARNAS)

International Federation of Medical Students Association (IFMSA) er en international sundhedsorganisation, som blev dannet i 1951.

Organisationens primære mål er at engagere unge medicinstuderende i sundhedsproblematikker på globalt plan.

Verden over har IFMSA 1,2 millioner medlemmer.

COP16 starter den 29. november og slutter den 10. december.

RUST / december / 2010 37

(DEBAT)

Afskaf SU’en og red Danmark Så enkelt er det bare ikke. En mere implicit overførsel, der leveres sammen med de månedlige SU-lommepenge, er offerrollen og uansvarligheden.

32 gymnasierektorer er netop hjemvendt fra en studietur til Kina, den destillerede udmelding var: »chok!«: Kineserne knokler, for de har noget at knokle for. Men i det danske system er de sunde incitamenter udraderet, motivationen er væk, og ligegyldigheden herskende. Uffe Ellemann sagde selv følgende om fremtidsudsigterne for den danske skoledisciplin: »Og så sidder vi tilbage med opskriften på, hvordan man har det sjovt i gymnasiet og kan prøve at eksportere den.« Vi som studerende er nødt til at tage os sammen. Hvis den danske tankegang om at de stærke skal finansiere de svage (jeg er selv stor modstander af denne filosofi – fedt at blive stemplet som svag!), så er det grotesk og pinligt, at samfundets stærkeste, de universitetsstuderende, TEKST MATHIAS SOMMER, MSOMM09@STUDENT.SDU.DK // ILLUSTRATION ANDREAS udviser DOHN krævementalitet.

En langt mere solidarisk model ville være at fjerne SU’en helt, Alternativet indføre billige statslån og fjerne topskatten.

Der er en masse gode både samfundsøkonomiske og især etiske Modellen ville grundlæggende flytte guleroden til den anden grunde til at skære gevaldigt ned på de offentlige udgifter, der har ende af en videregående uddannelse, hvilket ville harmonisere forkastet en femtedel af Danmarks befolkning ud i overførselsindholdet mellem universitetsuddannelser og arbejdsmarked. På den komstshelvedet og medført den totale offergørelse af mennesket. måde ville færre universitetsstuderende blive uddannet til et liv på Men nu er jeg studerende, og det er udgangspunktet for dette dagpenge. Vigtigst af alt, ville modellen give de studerende meninlille skrift. gen med at gå i skole tilbage - til glæde for samfundet og den stude Rygterne går på, at SU er en solidarisk model, der motiverer unge rende selv. til at tage en videregående uddannelse og derved fungerer som en - Mathias Sommer, journalistik egentlig investering i samfundet. msomm09@student.sdu.dk

ILLUSTRATION ANDREAS DOHN

Statens Uddannelsesstøtte var en del af de talrige politiske tiltag, der, som en sand syndflod, i 60’erne og 70’erne skyllede indover Danmark, som kvalte initiativet, umyndiggjorde mennesket og gjorde krævementalitet til et karakteristika ved det danske folk.

Denne periode i dansk politik er meget rammende blevet kaldt for HOVSA-politikken, og siden har dansk politik været en skamfuld vandring op ad bakke, hvor politik ikke har handlet om holdninger og værdier, men om at tilfredsstille så mange samfundsborgere som muligt, slet og ret ved at kaste penge efter dem.

Denne rådne indstilling illustreres meget godt i Danske Studerendes Fællesråds forudsigelige kampagne ’Unge Ta’r Ansvar,’ hvor danske studerende i oktober skøjtede rundt i Danmarks gader og råbte alt, hvad de kunne, fordi »grænsen er nået,« de studerende siger: »stop.« Ironien skriger til himlen - kampagnen skulle selvfølgelig have heddet: ’Unge Ta’r Uansvar.’

38 RUST / december / 2010

ILLUSTRATION ANDREAS DOHN

(KLUMME)

»Jeg er studerende!« TEKST & ILLUSTRATION ANNE BONNEVIE LUNDBYE

»JAMEN JEG ER STUDERENDE!!!« Sådan endte jeg med at råbe, da Amnesty nær havde overfaldet mig. »Mener du, at overfald og uretfærdighed rundt om i verden kan ændre sig ved fælles handling?« Ja, gu er det uretfærdig med overfald, men det gælder også de overfald, der sker, når jeg kommer cyklende ned ad Vestergade. »Tusinde af mennesker får hver dag krænket deres menneskerettigheder i sikkerhedens og terrorbekæmpelsens navn – kan du leve med det?« spørger han mig alvorligt. Nej, hvem fanden kan leve med det? Selvom jeg cykler i tredje gear, har jeg en Amnesty-facer lige i hælene.

JEG ER STUDERENDE! Det en beskyttet titel. Det er jo ikke for sjov, at jeg tager Lidl’s tilbudsblad med hjem, gemmer deres bæreposer og får et lettere raserianfald, når en specifik tilbudsvare er udsolgt. Det er heller ikke altid lige sjovt at være til fest og rende ud i busken for at hente lunkne Slots i en Fakta-pose eller spørge samtlige steder jeg kommer, om de giver studierabat.

Selvom jeg gerne ville hjælpe et barn i Afrika, donere et månedlig bidrag til kræftens bekæmpelse og støtte en elefant i Indien, så kan jeg ikke. For jeg er på SU. Ja, jeg er modtager af Statens Uddannelsesstøtte, som maksimalt er på en 5300 kr. om måneden. Heldigvis bor jeg i Odense, så det kan lade sig gøre at få en centralt beliggende lejlighed i en nogenlunde størrelse, som kan betales af en SU. Hvis jeg vel at mærke er villig til at indvilge en til to andre personer i mine personlige gøremål - også dem der berører fordøjelsessystemet. Det er mit lod. Derudover skal jeg supplere med et studiejob for at få råd til min månedlige føde, og hvad dertil hører.

Og det er ellers ikke så lidt. For til et studie kommer der en række udgifter til bøger

oveni. Som for eksempel mediejura-bogen Det handler om ytringsfrihed til 458 kr.

Hvis det handler om ytringsfrihed, så føler jeg mig satme nødsaget til at ytre mig om, at det ikke er en helt billig bog!! Derudover er der en rustur. Her får man hurtig brugt en pæn dosis monitos. Så følger en tutormiddag, en studiestartsfest, en introfest, en semesterstartsfest og så videre. Det vælter budgettet.

Men det er ikke kun økonomien, der pryder mit hoved. For så nærmer fredag sig.

Skal man så stå på Boogies dansegulv og skråle med på ’han får for lidt’ eller sidde alene hjemme med opgaver og lade det mest sindsoprivende være hvem, der vinder aftnens Vild med dans. Jeg kan enten dedikere mig fuldt ud til studiet eller lave noget sjovt og bruge de penge, jeg ikke har.

Men det er ofte lige dér, inspirationen ligger. Great ideas come from great coffee. Det er ofte over kaffe, i biografen eller endnu længere væk fra læsesalen, at pæren lyser.

Hvad enten det for fodboldtræneren måtte

være idéen til at køre 4-3-3, professorens idé til alting eller rapperens idé til lyrikken – så kom ud! »For baby, du skal ud på det gulv og gi’ den gas, inden du blir’ gammel som Grandmaster Flash«.

Og selvom jeg ikke er så god til kompromiser, så ved jeg, det er, hvad der skal til: Et kompromis mellem bøgernes tætskrevne sider og de tomme slots-øl. Således vil jeg stadig være fattig, men ikke desto mindre rig på viden, da jeg har det bedste fra to verdener.

P.s. En lille hilsen til de jagtende amnestysælgere: Det er jo ikke fordi, jeg ikke gerne vil hjælpe den tredje verden. Men jeg er studerende i Danmark og må leve ud fra de præmisser, jeg har fået. Så jeg starter med min egen verden i dag … Og når jeg så har tilegnet mig en væsentlig mængde viden – på alle fronter - og jeg tjener kassen (?), ja, så melder jeg mig ind!

RUST / december / 2010 39

(PUBLIK)

STudie- og

Ungerabat Til unge under 26 책r og studerende med gyldigt studiekort Se alle koncerter p책 odensesymfoni.dk Billettelefon 63121314

40 RUST / december / 2010