Rust magasinet marts 2010

MARTS 2010

RUST

AYOE ANGELICA - MED TÆERNE PÅ SENGEKANTEN // EKSAMEN ER SPILD AF PAPIR // DENNIS KNUDSEN - SELVTILLIDEN VOKSER MED MAKE-UP // TYVENE LURER PÅ SDU RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

(INDHOLD)

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

16

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

(PUBLIK)

(PLENUM)

20 Kulturkalenderen RUST guider til kulturelle oplevelser i de syddanske campusbyer.

32 Når græsset ER grønnere på den anden side Parentes)slut fortæller om smutveje og adgangsmuligheder til byens skjulte paradiser .

8 Selv tilliden vokser med make-up Stylisten Dennis Knudsen fortæller om make-up og facader.

11 Skæve studier: SDU tager hørelsen alvorligt SDUs audiologer skal skabe bedre behandling for hørehæmmede.

12 Eksamen er spild af papir Der bruges store mængder af papir ved eksamener på SDU. Ændringer skal komme fra de studerende.

14 RUST på rundtur: Odenses hjerte RUST er taget til SDUs største campus og har fundet helt ind til hjertet af stedet.

16 Hvor der er viden er der vej SDU biblioteket i Odense har så mange bøger, at de kan danne en sti fra Odense til Berlin.

18 Rustogrammer RUST giver dig kort nyt fra universitetsverden.

2 RUST / marts / 2010

21

(PARNAS)

4 Leder 5 Tyvene lurer på SDU Der bliver hvert år stjålet for mange tusinde kroner på de syddanske campusser. Men tyvene er svære at fange.

FOTO Rasmus Mogensen

28

12

21 Med tæerne på scenekanten Kom tæt på Ayoe Angelica, når RUST portrætterer sangerinden mellem scenen og baren.

26 Parenteserne i livet Netmagasinet parentes)slut har gjort det til deres speciale at skrive om besyn­derlige begivenheder og skæve personligheder.

28 Ærlig løgner Charlotte Munck om hendes skuespil og vigtigheden af ærlighed.

36 Debatindlæg Alt for mange journaliststuderende i RUST.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Få en fantastisk Fritid

annonce_213x158.indd 1

38 Klumme On and on and on ….

03/02/10 17:30:22

prisE

r fra

14 5,p r/md

.

39 Psykosen Psykotiske spørgsmål og nyttige quizzer.

spinning Vi har også dKs stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite.

Boxing & aEroBic m.m.

Vi har hold til alle.

Styrke, kondition, balance og koreografi.

fitnEss & styrkEtræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbsog styrketræningsmaskiner.

squash Få en helt gratis startinstruktion til dKs sjoveste spil i dKs størstesquashcenter

Find det, der passer dig på www.squash-fitness.dk Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning.

Vi glæder os til at se dig – vi er på Ejbygade 4 og på tlf. 66 12 77 78 RUST / marts / 2010 3

(LEDER)

(PUBLIK)

Under forsiden Glas og graffiti. Sminke eller smoking. Der findes mange former for facader med forskellige farver, former og funktioner. De kan bygges, skiftes og nedbrydes, og de kan være falske, nødvendige og bærende. Eller smukke – som ’forcaden’ på dette magasin.

Ofte er det praktisk at mestre facadens færdigheder: At hanke op i den indre malermester og slå en farvet streg over gårsdagens tømmermænd.

Nogle mennesker behersker dette spil til perfektion. Tilsyneladende. De formår at stirre sløvt hen over hovedet på den, de har tilbragt lørdag nat med. Og de bevarer den kølige etikette i de mest lunkne situationer.

Men sagen er, at folk, der virkelig er ovenpå, sjældent har behov for at optræde sådan - arrogante. For dem er det federe at hilse end at hævde sig selv.

Det er godt at være bevidst om egne masker og bedrag. Men måske er det endnu vigtigere at forstå, hvordan andre fejlagtigt forfjumrer sig rundt i livet - med næsen mod himlen eller armene over kors. I febrilske forsøg på at fremstå overskudsagtige.

Hvis I ser os lunte rundt ude på gangene – forhutlede, fjerne i blikket og med fingrene på en notesblok, så må I ikke forveksle det med ignorance, utilgængelighed eller forsøg på at være smarte. Det er snarere et resultat af for lidt tid, for megen kaffe eller manglende situationsfornemmelse.

I dette nummer af RUST vil vi gerne invitere jer med på en tur rundt om facader: Både dem, der er bygget af oneliners og dem, der er spækket med eyeliner.

CHEFREDAKTØR Agnete scheel

ANSVARSHAVENDECHEFREDAKTØR andreas dohn

REDAKTØR karine kirkebæk

Tyvene lurer på SDU Der render tyve rundt på de syddanske campusser, men de er svære at fange.

TEKST RAZAN EL-NAKIEB & SIGNE HAAHR PEDERSEN // FOTO ANDREAS DOHN

God fornøjelse.

REDAKTØR kitt kristensen

Andreas Dohn ­

Agnete Scheel

REDAKTØR nikolaj albrectsen

REDAKTØR razan el-nakieb Forsidefoto Tomace Photography Layout Monica Brix www.monicabrix.com Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk

4 RUST / marts / 2010

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500 · 8 gange årligt

Web www.sdu.dk/rust

Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af Syddansk Universitet

Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN 1604-5238

Du sidder alene i læsesalen og hakker på tasterne. Din mave savner mad fra kantinen, og du bestemmer dig for at lytte til den. Du tager din pung og lader resten ligge – det tager jo kun to minutter. Men da du kommer tilbage, har en tyv i mellemtiden hapset din computer.

Det skete for 22-årige Milad Mohammadi, der i december forlod sin bærbare pc i en læsesal, fordi han skulle have noget mad. »Da min kammerat og jeg vendte tilbage til læsesalen, var min computer og oplader væk, og min kammerats taske med bøger var også forsvundet. Jeg kunne ikke forstå det, for der sad ikke andre end os i læsesalen, « fortæller Milad Mohammadi, der først troede, at hans venner jokede med ham.

Leder af Serviceområdet på SDU Leif Jensen fortæller, at det oftere sker, at de studerende mister deres ting, når de efterlader dem i kort tid. »Når en studerende anmelder tyveri, sker det ofte i forbindelse med, at den pågældende har siddet og arbejdet i fællesområder, hvor alle har adgang. Vedkommende har været

RUST / marts / 2010 5

idastudie aktiviteter

(PUBLIK)

(PUBLIK)

STUDiEArrAngEmEnTEr på SDU ODEnSE EvEnTS AT AlSiOn/SønDErbOrg væk i få minutter for at handle i kantinen eller været på toilettet,« siger han.

Mere overvågning SDU fører ikke statistik over tyveri af personlige ejendele fra studerende og medarbejdere. Det er nemlig de studerendes eget ansvar at passe på deres ting. På campus i Odense, hvor Milad Mohammadi går, får Serviceområdet cirka ti til tyve henvendelser fra studerende, der er blevet bestjålet.

Selvom Milad Mohammadi er klar over, at han selv er ansvarlig for at holde øje med sin computer, ønsker han mere fokus på tyveri. Det er nemlig ikke kun de studerendes ejendele, der bliver stjålet. »Det overrasker mig, at der for eksempel ikke er overvågningskameraer indenfor. Jeg synes, der skal mere fokus på problemet, for der bliver jo også stjålet ting fra universitetet, fordi det er tilgængeligt for alle,«

siger Milad Mohammadi. Han efterlyser desuden flere synlige vagter.

Men ifølge Leif Jensen er der ikke råd til indendørs overvågningskameraer eller mere personale. »Begge dele kun­ne måske nedbringe antallet, men det er et spørgsmål om økonomi.« Han opfodrer til, at de studerende sørger for at holde øje med hinandens ting. »Det er meget vanskeligt at gøre noget ved det. Næsten det eneste, der kan undgå denne form for tyveri er, at den studerende ikke lader ting af værdi ligge uden opsyn,« fortæller han.

Svært at overvåge Campusserne er offentlige for alle om dagen, mens de studerende skal bruge deres studiekort i kortlæserne for at komme ind om aftenen. Det betyder, at enhver har adgang til universitetet i dagtimerne. Og mø-

der universitets vagter mistænkelige personer, smider de dem ud. »Vi spørger dem, om de har et ærinde her, og hvis de ikke har, smider vi dem ud,« siger Leif Jensen, der er overbevist om, at det hovedsagligt er folk udefra, der stjæler fra de studerende.

Milad Mohammadi er stadig ærgerlig over, at han mistede sin computer med to store eksamensopgaver, han skulle have afleveret to dage efter tyveriet. »Det er endt med, at jeg skal til reeksamen her i februar og må skrive den anden opgave om i mit sidste semester, hvor jeg også skriver bacheloropgave.«

Arrangementer SDU og SDU-TEK Odense

Tid

Dato

Arr. nr.

TV2

18.45-21.00

8. mar

100452

NLP - Coach Dig Selv

-

7. apr

100737

Besøg på Albani

-

14. apr

100786

Du er på! Er du på dén? Foredrag

-

22. apr

100738

Det Store IDA Løb (3-6-9 km)

-

29. apr

100734

Klatring 2

18.00-21.00

4. maj

100728

Førstehjælp – red liv!

-

24-25. maj 100732

Excel kursus – udnyt redskaberne i Excel

-

uge 18

Events at Alsion Sønderborg

17 March

Får du stjålet dine ting, kan du

Visit to LEGO

26 April

henvende dig til Serviceområ-

Iron Man 2 - Preview

28 April

Der forsvinder årligt for 100-

100785

Date

Poker Tournament

det på telefon: 65 50 39 00

Try to kayak

Early May

Robin Hood - Preview

12 May

200.000 kroner af universitets inventar De studerende skal bruge studiekort for at have adgang til universitet uden for åbningstider

Odense: Tilmeld dig med det samme eller læs mere på ida.dk/sdu, ida.dk/sdutek 6 RUST / marts / 2010

Sønderborg: Join now and read more at ida.dk/alsion

RUST / marts / 2010 7

(PUBLIK)

Selvtilliden vokser med make-up Sminke gør meget. Dennis Knudsen fortæller, hvordan make-up kan forhøje din selvtillid eller fungere som en maske på dit indre.

TEKST RAZAN EL-NAKIEB & STINE GREVE // FOTO dennisknudsen.dk

8 RUST / marts / 2010

(PUBLIK)

»Hvis verden ser på dig, når du ser godt ud, får du det bedre med dig selv.« Det fortæller den 47-årige stylist og make-up artist Dennis Knudsen. Med hans erfaring gennem 25 år i branchen mener han, at verden fokuserer meget på det visuelle. Derfor er det vigtigt at se godt ud. »Udseendet betyder meget for mange mennesker, fordi man føler sig pæn, og når man føler det, kan man også være pæn over for andre,« forklarer han og uddyber: »Hvis man får at vide, at man ser grå og træt ud med render under øjnene, ender det også med, at man ser sig selv på den måde.« Make-up artisten har selv tidligere i sit

hvis skønhed udelukkende kommer indeliv fået en plastikoperation for at fjerne fra, »hvorfor skal jeg så arbejde så hårdt?« render under øjnene. Det gjorde han, fordi spørger han på sin egen han ofte fik komhjemmeside, dennismentaren »du ser Nogle bruger det knudsen.dk. så træt ud«. Men som facade, og Sminke gør dig altså i dag kan makeuppen klare det, det gør de, fordi ikke bare flottere, men også gladere, så du har fortæller han. de ikke kan lide at se sig mere overskud i din hver Dennis Knudselv. På den måde bru- dag ifølge stylisten. sen er dog ikke uenig i det kendger de make-up som en »Man får et bedre spejlbillede, som man med te ordsprog, at maske. make-up kan pynte lidt ’skønhed kompå. Og så gror ens selvtilmer indefra’, men lid, og man bliver rask og sundere at se på. han mener i stedet, at make-up fremhæver Og det afspejler udstråling indefra.« de skønne træk, som kan være skjulte. For

RUST / marts / 2010 9

(PUBLIK)

(PUBLIK)

SKÆVE STUDIER Make-up som facade Men ikke alle bruger make-uppen ens. Dennis Knudsen mener, at brugen af make-up afspejler en stor del af personligheden. »Piger, der bruger dramatisk make-up med stærke farver, er typisk dem, der vil have meget opmærksomhed,« forklarer han: »Når du ser en kvinde, der bruger klassisk, let og naturlig make-up, har hun mere ro i kroppen.« Andre bruger make-up, som de maler huse; laget er så tykt, så man ikke ved, hvad der gemmer sig bagved. »Nogle bruger det som facade, og det gør de, fordi de ikke kan lide at se sig selv. På den måde bruger de make-up som en maske,« lyder det fra stylisten.

Skrækkunden Selvom make-up kan skabe store forandringer, så du får det bedre med dig selv, er det ikke altid, det virker. Der findes nemlig også de såkaldte ’skrækkunder’, som Dennis Knudsen selv udtrykker det. Det er typer, der altid er utilfredse med resultatet, uanset hvem der styler dem. Og de har derfor forventninger om store mirakler, når de besøger den anerkendte make-upartist i salonen på Ny Østergade i København. »Uanset hvad jeg laver, vil denne type kunde altid være utilfreds, for her er det et helt andet problem, og der skal vedkommende have psykologhjælp først,« siger Dennis Knudsen, der dog sjældent møder denne type kunder.

Falske forandringer?

En idealkunde er derimod en kunde, som er åben for forandringer, mener Dennis Knudsen. Forandringer er vigtige, fordi mange kvinder er trætte af at se på sig selv. Og her mener stylisten, at han med sin kunst, kan male et smil på deres læber. »De har lyst til at forsvinde fra den triste og grå hverdag, så de kan føle sig bedre tilpas,« siger make-up-artisten, der næsten altid har tilfredse kunder. For som han selv vurderer det, rammer han rigtigt 98 gange ud af 100.

Men Dennis Knudsens kunst er ikke altafgørende. Forandringerne kan nemlig også være falske, hvis glæden ikke kommer indefra. »Det er falskt, hvis en kvinde ikke er troværdig med den make-up, hun har på. Det 10 RUST / marts / 2010

er kundens velbefindende og udstråling, der gælder,« understreger han.

Mand med make-up Det er ikke kun kvinder, der pynter på sig selv. Også mænd går op i deres udseende, og her er Dennis Knudsen ikke bange for at indrømme, at han frisker udseendet op. »Mit udseende betyder rimelig meget.

Og jeg er ekstra forfængelig, hvis jeg skal noget. For eksempel bruger jeg eyeliner og mascara, hvis jeg skal fotograferes. Jeg styler altid mig selv,« afslører han. Men han er

samtidig opmærksom på ikke at overdrive brugen af kosmetik. »Man kan sagtens blive afhængig af makeup, fordi det forbedrer ens selvværd og fremtoning udadtil, men man behøver ikke at tage make-up på, hvis man skal en tur i skoven og løbe.« Og skal Dennis Knudsen en tilfældig søndag i supermarkedet: »Så tager jeg bare et par solbriller på, fortæller han.«

SDU tager hørelsen alvorligt Campus Odense udbyder som det eneste sted i Danmark en bacheloruddannelse i audiologi. Uddannelsen kan være med til at forbedre behandlingen af hørebesværede. Det gør audiologerne til attraktiv arbejdskraft.

TEKST KASPER MARKER PEDERSEN

På Syddansk Universitet i Odense har hørelsen højeste prioritet. Her har man siden 2005 udbudt landets hidtil eneste bacheloruddannelse i audiologi. Uddannelsen handler om, hvordan man undersøger og behandler forskellige former for hørevanskeligheder.

Den 3-årige bacheloruddannelse spænder vidt, og fagene er både humanistiske, naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige. Ifølge Jytte Isaksen, som er akademisk fuldmægtig ved bacheloruddannelsen i audiologi, er oprettelsen af en bredt funderet uddannelse et helt bevidst valg. De studerende får på den måde flere kompetencer, som kan forbedre behandlingsforløbet for hørebesværede. »Inden for det audiologiske område er sammenhængen ikke særlig stor for patienterne. De bliver sendt rundt til en masse forskellige behandlere med forskellige kompetencer. De studerende, som vi uddanner, kan til gengæld varetage flere dele af behandlingen,« siger Jytte Isaksen.

Lavt ansøgerantal Bacheloruddannelsen i audiologi har hvert år plads til at optage 35 studerende. Siden uddannelsens begyndelse i 2005 har der dog hvert eneste år været ledige pladser ved semesterstart. Jytte Isaksen håber derfor at kunne udbrede kendskabet til uddannelsen og dens tværfaglighed. »Fire af Syddansk Universitets fem fakulteter er repræsenteret på uddannelsen.

Det vil vi gerne prøve at profilere noget mere, for jeg tror, at flere kunne tænke sig

at søge ind, hvis de kendte til uddannelsens brede opbygning,« siger hun. Jytte Isaksen understreger, at de studerende trods tværfagligheden alligevel har mulighed for at specialisere sig med et teknisk, medicinsk eller pædagogisk fokus. Og der er flere gode grunde til, at unge mennesker skal vælge audiologi som deres kommende uddannelse, forklarer Jytte Isaksen: »Man skal vælge uddannelsen, fordi audiologi er et område i vækst. Vi lever længere, og det stiller større krav til vores hørelse, da vi gerne vil have et aktivt seniorliv.

Der er samtidig mange unge mennesker, som blandt andet får høreskader på grund af MP3-afspillere. Som audiolog vil man også få mulighed for at præge området i stor grad, da det indtil videre er et lille område.«

Eftertragtet arbejdskraft Færdiguddannede audiologer får typisk jobs på høreklinikker, som hørepædagoger eller hos forhandlere af høreapparater, og ifølge Jytte Isaksen er erhvervslivets interesse for de studerende på bacheloruddannelsen i audiologi rigtig fin. »Jeg har af og til oplevet, at folk fra erhvervslivet har ringet og spurgt, om de kunne få nogle af vores unge mennesker i praktik. Erhvervslivet forventer sig rigtig meget af vores studerende,« fortæller hun Jytte Isaksen er ikke i tvivl om, at den første danske bacheloruddannelse i audiologi skaber gode jobmuligheder. Man skal bare holde sig en ting for øre. »Der er gode jobmuligheder, men samti-

dig skal man også være klar over, at man skal ud og sælge sig selv, da ingen endnu rigtig ved, hvad en audiolog fra SDU er.«

RUST / marts / 2010 11

(PUBLIK)

(PUBLIK)

Eksamen er spild af papir Eksamensperioden kræver mange kopier og print af universitetets studerende. Det gælder især til de eksamener, hvor elektroniske hjælpemidler er forbudt. SDU er villig til at ændre eksamensformen, men kun hvis de studerende kræver det. Og det kan sagtens lade sig gøre, viser erfaringer fra CBS. TEKST KARINE KIRKEBÆK & ASTRID HOLCK JENSEN // FOTO ANDREAS DOHN

Mange studerende sidder efter eksamen med fyldte ringbind proppet med papirer.

Rigtig mange papirer. Det skyldes blandt andet, at universitetet ikke tillader elektroniske hjælpemidler til alle eksamener.

RUST lavede en rundspørge på campus i Odense, som viste, at 25 tilfældige studerende har printet 178 side i gennemsnit i forbindelse med eksamen i januar måned.

Formand for det naturvidenskabelige studienævn Palle Waage Jensen erkender, at der er mange print i forbindelse med eksamener. »Vi er ikke afklarede nok på det her punkt, og det er rigtigt, at der er et papirspild. Vi er lidt oldnordiske, for eleverne må ikke have computere og elektroniske hjælpemidler med til mange eksamener - som de for eksempel må i København,« siger han.

Elektronisk aflevering Typisk afleverer de studerende en eksamensopgave i mindst tre eksemplarer. En til underviseren. En til censoren. Og en til kælderen.

12 RUST / marts / 2010

Det problem har Copenhagen Business School, CBS, sat fokus på med et pilotprojekt for elektronisk aflevering af opgaver.

Lederen af projektet, Troels Liebe Bentsen, skønner, at problemet omfatter mere end 60.000 opgaver om året, som de studerende lige nu afleverer på papir. »Det er ikke en forsvarlig måde at aflevere opgaver på i dag,« siger han. »Det kan sagtens lade sig gøre« Et eksempel på elektroniske hjælpemidler er en USB-nøgle med de noter, som de studerende har skrevet i undervisningen.

Palle Waage Jensen forudser, at de elektroniske hjælpemidler vil kræve yderligere kompetencer af eksamensvagterne, fordi det bliver sværere at kontrollere eksaminanderne.

Men den bekymring afliver Troels Liebe Bentsen: »Der findes tekniske løsninger,

som kan begrænse printene. I PDF-formatet er der indbygget en beskyttelse som standard, der forhindrer copy paste.« Det eneste, det kræver er, at man fra universitetets side installerer et program, der forhindrer, at eksaminander kan kopiere fra et dokument til et andet. »Altså kan det sagtens lade sig gøre,« siger Troels Liebe Bendtsen.

Opmærksomhed på papir Den uafhængige, grønne tænketank CON-

CITO mener, at det er vigtigt at skære ned på materielle ting, da det skader miljøet.

Og papirproduktion er en stor miljøsviner, derfor er det nødvendigt at være opmærksom på sit papirforbrug. »Umiddelbart synes jeg, det lyder åndssvagt, at man skal bruge så mange ressourcer på papir,« siger Thomas Færgeman, direktør for CONCITO. Tænketanken synes, at USB-nøglen med noter lyder som en fornuftig løsning. »Jeg synes, at de skal tillade elektroniske hjælpemidler. Det er det eneste rigtige,« siger Thomas Færgeman.

Syddanske Studerende til handling Universitetet afviser ikke at ville kigge på det store papirforbrug til eksamen.

Stinne Hørup Hansen, projektleder for energi- og klimakommunikation på SDU, siger, at der i dag bliver brugt utrolig meget papir. »Hvis de studerende synes, at der er et papirspild, og de ønsker at sætte deres aftryk på SDU som et bæredygtigt universitet, så er det dem, der skal råbe højt,« siger hun og tilføjer: »Jeg vil ønske det velkomment.« Ifølge Stinne Hørup Hansen skal ændringerne komme nedefra. Studenterorganisationen Syddanske Studerende glæder sig over, at der er mulighed for at ændre eksamensformen. »Vi lever i en moderne tid, hvor det er muligt at gøre det elektronisk. Vi vil gerne tage det op i universitetsledelsen,« siger Freja Brandhøj, formand for Syddanske Studerende.

RUST / marts / 2010 13

(PUBLIK)

(PUBLIK)

RUST på rundtur: Odenses hjerte Rundturen kaster anker i Odense, SDUs største campus. Helt konkret den store forhal, hvor de studerende dagligt går på gulvet. Men stedet er også stedet for Odenses mysterium. Læs mere her.

TEKST NIKOLAJ ALBRECTSEN // FOTO ANDREAS DOHN

Ingen af fødderne lader til at ville træde på hjertet

Mange tusinde fødder går op ad trapperne hver morgen. Hver dag. Hver aften. De stejle, vinterglatte trapper er det første, Odense byder på, når campussen præsenterer sig selv. Inspirerende indgang? Nej, men nu skal rundturen heller ikke handle om trapper. Udelukkende i hvert fald.

Mine ben får overvundet den mørke fliseforhindring, og jeg er klar til at tage udfordringen op som RUSTs udsendte.

Det var i sig selv udfordring nok for sådan en som mig, men samtidig at skulle fin14 RUST / marts / 2010

de noget interessant ved stedet en tilfældig torsdag, det er lidt mere kompliceret.

Heldigvis har et mysterium længe spøgt og rumsteret i afkrogene af Krogene og andre steder på denne campus. Efter lang tids overvejelser finder jeg det mere interessant at afprøve mysteriet i stedet for at informere læserne om, hvor mange studerende, der går på stedet, hvad rektoren hedder, og hvor dyr kantinen er. Hvis De selv synes, det er mere interessant, så luk bare bladet, og søg efter oplysningerne på nettet i stedet.

Ingen om det runde bord Er De eventyrlysten og vil have den mest spændende historie om Odense, så drop internettet og giv RUST-magasinet en chance mere.

For trapperne blev overvundet af de middagstrætte ben. En reporter møder altid ind til direktørtid: Midt på dagen. Og nu går det interessante så i gang. Mysteriet om det store rum og dets eksistens. Når man træder op fra trapperne, er synet enormt.

Forhallen er udformet som et stort, rektan-

gulært rum - Det første, en person ser, når trinnene fra trappen er tilbagelagt.

Dette er mysteriet. Odenses mysterium, mit mysterium.

For hvad gør det enorme rum af gavn, når studerende kæmper om pladser til forelæsningerne?

I bunden har indretningsarkitekterne placeret 16 runde borde. Havde de været haft samme bemanding som middelalderens runde bord, kunne man allerede se en mening med galskaben. Men her, i frokosttiden, har jeg ikke problemer med at udvælge et passende bord. Det første og det bedste.

Få lektorer nyder hjemmesmurte håndmadder ved to borde, mens resten af de lysebrune skabninger kan kigge bedrøvet til hinandens nøgne overflade.

Kundekampen Odenses overdimensionerede entré rummer dog flere potentielt nyttige steder, der kan retfærdiggøre forhallens omfang.

Gulvarealet har flere gange været benyttet til arrangementer, men denne torsdag gør det stort set kun gavn for ekkoentusiaster. Men de nyttige steder står dog stadig. I en time observerer jeg de to rivaliserende bikse. Studenterservice kæmper en hård kamp for overlevelse mod den modstående pengemaskine, hæveautomaten. Resultatet behøver jeg ikke at gemme på. Hæveautomaten vinder kampen sikkert på point.

Kun to henvendelser til Studenterservice, desværre var det den samme forvirrede pige, der ikke kunne finde vej. Det gav dog lidt aktivitet til de ansatte i biksen, der dog kan ærgre sig over, at deres computerskærme vender ud mod resten af rummet.

Overfor tiltrak hæveautomaten langt flere blikke og personer – hele syv besøgte den vindende duellant.

Men ni personer i primetime kan da umuligt være tilfredsstillende for de kloge hoveder, der satte sig for at skabe et enormt og tomt rum.

Hjertet De få høje hæle, der spankulerer rundt på gulvet, larmer i den store tomhed. Fælles for dem, drengene der slæber skoene, og de få uden sko, er, at ingen af dem rammer hjertet af denne campus. En rund hvid cirkel er hjertet, centrum for Odenses campus. Og det er her, det mest mystiske og interessante er. Ingen af fødderne lader til at ville træde på hjertet.

Kærligheden til stedet er enormt. De forbipasserende bliver åbenbart magnetisk frastødt af centrummet. Ingen betræder centrummet af hjertet, og kun få vover at træde inden for i cirklen.

Besynderligt og interessant. Jeg tæller personerne, holder fokus på hjertet, grupper splitter op, går udenom. Flere personer end min matematiske sans kan overskue går forbi i løbet af en time, men kun tre udfordrer skæbnen. Det er enspændere, der åbenbart savner spænding.

Timen er overstået, ni henvendelser i hovedattraktionerne, få udnyttelser af de runde borde. Er den enorme forhal, der møder en efter trapperne, overhovedet en nødvendighed? Personligt siger jeg ’ja’ efter denne oplevelse. Mysteriet er intakt, og kommer De til Odense, skal hjertet besøges.

SKYD KARRIEREN I GANG MED ET CV OG WiiND

Vi har fået en ny og endnu federe jobbank. Klik ind på www.sdu.dk/jobbank og opret dig som bruger. Opretter du et nyt CV inden den 12. marts, deltager du i konkurrencen om en Nintendo Wii. I jobbanken finder du relevante studiejob, praktik- og projektopslag samt bunker af interessante artikler om, hvordan du booster din karriere.

Happy job hunting og god fornøjelse med banken.

Ê 1,"* - Ê1 "

i Ê ÕÀ «C Ã iÊ- V > v `

Vi investerer i din fremtid

RUST / marts / 2010 15

(PUBLIK)

(PUBLIK)

Hvor der er viden er der vej Syddansk Universitetsbibliotek er mere end blot en hjemmeside, friske magasiner og hurtigtgående bibliotekarer. Biblioteket har så mange bøger, at de kan danne sti fra Odense til Berlin, og hver og én har de en historie at fortælle.

TEKST MATHIAS SOMMER // FOTO ANDREAS DOHN

Syddansk Universitet har cirka 20.000 indskrevne studerende. De tonser mere eller mindre grådigt rundt i fakulteternes lange korridorer i kampen for tilegnelsen af viden. Jagten på sandheden, om man vil. Og selvom en sådan grundlæggende er modificerbar, er der nu god mening i de mange timer, der tilbringes bag universitetets kolde betonlook. Viden skal nemlig gøre forskellen. Danmark er - og skal i højere grad være - et videnssamfund. Som Lars Løkke Rasmussen for nyligt konstaterede: »Hvis noget er vigtigt, er det, hvordan vi holder os kloge.« De studerende henter deres viden i bøger, og mange af de bøger hentes på Syddansk Universitetsbibliotek. Et ikke hvilket som helst bibliotek.

Det overordnede mantra Med sine cirka 1,6 millioner bind, 50.000 elektroniske tidsskrifter, dobbelt så mange e-bøger og en lang række af online databaser, er Syddansk Universitet Syddanmarks store vidensbastion; en alvidende fortæller, der kan berette om alt fra antikke kogeretter til, hvordan man kommunikerede med prutter i middelalderen.

Bøgerne er fordelt over universitetets fem fakulteter, men med langt størstedelen placeret i Odense. Dette skyldes primært Odenses enorme kælder, der er delt op ni store rum, og alle er de spækket med bøger. Nok er tidsmaskinen endnu ikke opfundet, men en tur i elevator er nok til et nærværende indblik i historien, som den blev til. Forskere kan nørde i store sangbogssamlinger, aviser med hundredvis af

16 RUST / marts / 2010

år på bagen kan bidrage til mediehistorien, og spørger man pænt, kan man få adgang til den meget værdifulde og næsten hellige Rarakælder.

I spidsen for biblioteket sidder den passionerede overbibliotekar, Aase Lindahl.

Hun har siden 1971 været tilknyttet biblioteket, og har fra første parket oplevet bibliotekets ekspansion og den elektroniske tidsalders infiltrering i bibliotekets tætpakkede reoler. Hun hilser indførelsen af e-bøger og den totale elektronificering af biblioteket velkommen; det har nemlig bidraget til tilgængeligheden - et nøgleord for Aase Lindahl: »Det gælder om at få åbnet for adgangen til den viden, der er i bøgerne. Vi skal åbne til at vores brugere selv kan vurdere kritisk og kvalitativt. Der har været andre tendenser, hvor man har været belærende og bestemmende, men den lette adgang er vores overordnede mantra. Vi tror på brugerens egen dømmekraft.« Aase Lindahl er uddannet økonom, hvormed bibliotekernes evne til at samarbejde og den fri bevægelighed bibliotekerne imellem, må betragtes som et smukt udtryk for et velfungerende system, som hun konstaterer: »Hvis andre sektorer bare kunne lære af bibliotekerne.« Om natten sendes en sand sværm af køretøjer ud for at tilfredsstille brugere, der på bibliotek.dk, har bestilt en bog til, hvor de ønsker at afhente den. Et imponerende system, der går godt i spænd med Syddansk Universitetsbiblioteks filosofi: »Vores opfattelse er, at de samlinger vi

har, de skal i videst muligt omfang være tilgængelige for alle, uanset hvor i verden man er.«

Rarakælderen Af bibliotekets halvanden million bøger er omkring 1200 sat ned i det, der kaldes Rarakælderen. Rara er latinsk, og betyder sjælden, i denne sammenhæng ækvivalerer sjælden med gammel. Bøgernes alder spænder fra omkring 300 til 600 år, og blandt de mest værdifulde værker hører Flora Danica. Et flere hundrede år gammelt håndkoleret bogværk, der skulle afdække Danmark-Norges flora. Et bogværk, Aase Lindahl vurderer til at have en værdi på op imod en million kroner.

Rarakælderen er altid aflåst, og selv overbibliotekaren kan ikke låse sig ind alene: »Jeg har ikke adgang til Rarakælderen alene. Det er der ingen, der har.« Adgangen skal foregå under opsyn af sikkerhedsmæssige grunde. Skulle noget materiale forsvinde, vil man nødigt mistænkeliggøre nogen.

Bøgerne i Rarakælderen er så værdifulde, at mange kun må læses i en tyveri og brandsikker boks, og, under hele perioden, med overvågning af en af bibliotekets medarbejdere.

Aase Lindahl er beæret over at ligge inde med så store værdier: »Det er jo et privilegium at have et arbejde, hvor man har med de værdier at gøre. At forvalte dem, passe på dem og sørge for, at de indgår i forløbet. Når man har fat i bøger fra dengang, er det svært ikke at komme til at tænke på vilkårene dengang. Bøgerne

Aase Lindahl kigger gennem en bog med Ciceros taler. Den blev under den tyske besættelse brugt af en dansk præst som skjulested. Hvad udhulingen blev brugt til, er Aase Lindahl i tvivl om, ”det er ikke stort nok til en lommelærke,” siger hun.

åbner et univers, hvor man kan se ind i, hvordan det var, og komme til at tænke over det.«

Frøkonsulent og nobelprismodtager Syddansk Universitetsbibliotek gemmer på utroligt mange spændende og skæve samlinger.

Aase Lindahl nævner eksempelvis tidligere DKPér og stifter af SF, Aksel Larsen.

Hans samling blev doneret under forudsætning af, at bøger med personlige noter ikke måtte udlånes, da det måske kunne skade Aksel Larsens ry, omdømme og eftermæle.

Hun viser også en stor kasse fyldt med privattryk, scrapbøger og sære ting om Johannes V. Jensen frem. Indholdet er resultatet af en manisk samler, der nu kan bidrage til værdifuld forskning af nobelprismodtageren.

Biblioteket er i høj grad afhængig af disse småskøre, maniske typer. For eksempel besluttede frøkonsulent K. Hansen sig en gang

for at bygge et prægtigt og dannet bibliotek til Ladelund Landbrugsskole. Han hentede store værker på latin og andre, for eleverne på skolen, totalt uforståelige sprog – og for eleverne ubrugelige. Nu står de i bibliotekets lokaler i Odense.

Den nye ager Videreførelsen af viden tiltaler i høj grad Aase Lindahl. Hun er beæret over at arbejde i Syddanmarks videnscentrum, hvor hun tæt kan følge processen: »Det er i dén grad interessant at understøtte den proces, der allerede er i gang med vidensdannelse og vidensskabelse, det er utroligt spændende at være et led i.« Biblioteket er en tidløs instans, der sørger for, at eftertiden kan have mulighed for indblikket i vores nutid, det bringer så at sige fortiden ind i nutiden: »Medarbejdere bliver pensioneret og forlader stedet, studenter bliver færdige og

drager ud i verden, men den viden, der er samlet i kraft af det skrevne ord og andet, den fortsætter. Det er et privilegium.« Formlen er simpel: Nemmere adgang til verdens bøger. Syddansk Universitetsbibliotek skal være en åben bog. ”»Det gælder om at få åbnet for adgangen til den vidensmængde, der ligger i bøgerne. Et bibliotek skal ikke være dogmatisk og belærende, men vi skal prøve at være åbne for vores brugere, så de selv kan være kritiske.« De studerende skal danne og skabe, det er den nye ager der skal arbejdes på. Det mener såvel Aase Lindahl som det gamle motto for Odense Universitet: Fructus incresit opera novo in agro, som betyder: »Frugten vokser frem ved arbejdet på den nye ager.«

RUST / marts / 2010 17

(PUBLIK)

(PUBLIK)

Rustogrammer TEKST & ILLUSTRATIONER AGNETE SCHEEL & ANDREAS DOHN

Klager koster

Fremover risikerer du at dumpe, hvis du klager over en eks­amenskarakter.

I dag kan studerende på landets universiteter kræve deres eksamen revurderet og være sikre på, at de ikke kan ende med en lavere karakter. Men nu har Videnskabsministeriet besluttet at ændre reglerne, så ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

Slut med gratis klager Jens Oddershede, rektor på SDU og formand for Danske Universiteter, hilser nye klageregler velkommen: »Når man klager over noget, skal en klage kunne gå begge veje. Så tænker man sig om en ekstra gang, inden man klager.

Enhver kl­age koster a­­dministration, og det er klart, at flere klager, når der ingen risiko er. Det svarer til, at man kunne tage en retssag, hvor man er sikker på aldrig at kunne tabe,« siger Jens Oddershede til Altinget.dk.

18 RUST / marts / 2010

Skepsis fra DSF Danske Studerendes Fællesråd frygter, at de nye regler vil afholde mange studerende fra at klage - selvom deres utilfredshed kan være velbegrundet.

IT-service har netop ansat endnu en medarbejder. Han skal arbejde med Blackboard, som er ved at blive opdateret. »Vi er ved at flytte til en nyere version af Blackboard, og det er en af årsagerne til, at det nogen gange har været nede,« forklarer Kurt Gammelgaard Nielsen.

Der er netop oprettet et IT-brugerudvalg, hvor IT-chefen mødes i dialog med studenterrepræsentanterne. De havde første møde midt i februar 2010.

SDUde af drift

Succesrig e-læring – når det virker. Syddansk Universitets e-læringssystem har netop fået stor ros i en ny international rapport. Det fortæller SDU i en pressemeddelelse på sin hjemmeside den 8. januar. I de følgende syv dage var dele systemet ude af drift seks gange.

IT-service oplyser på deres hjemmeside, at der opstod systemfejl 12 gange i januar og 13 gange i december. På trods af, at det generede de studerende under eksamensperioden, er det en positiv udvikling. I oktober og november var systemet nemlig i problemer op til 22 gange. »Det er selvfølgelig problematisk når Blackboard er nede, og det er beklageligt,« siger Kurt Gammelgaard Nielsen, der er ITchef på Syddansk Universitet.

Ud med USA

De danske studerende vil i fremtiden have sværere ved at komme på udveksling i USA. Der er nemlig kommet færre amerikanske universiteter på Universitetslisten. Listen rangerer de bedste udenlandske universiteter, som de danske studerende kan sikre sig stipendier til. Listen er i steder udvidet med hele seks nye europæiske universiteter.

Den 9. marts kommer EUD – Danmark til Syddansk Universitet i Odense. Det er en privat organisation, hvor de studerende kan få hjælp til udvekslingsophold af studerende og vejledere fra udenlandske samarbejdsuniversiteter.

Tilmelding sker på www.eud-danmark.dk.

Populær praktik

Praktik i udlandet er populær hos de danske arbejdsgivere. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Styrelsen for International Udvikling. Rapporten konkluderer, at arbejdspladserne foretrækker ansatte med et praktikophold i udlandet frem for et studieophold.

Ikke overraskende, lyder det fra SDUs Internationale Kontor, som vejleder studerende i forbindelse med udlandsophold: »Jeg synes egentlig, det bekræfter den forestilling, vi havde i forvejen,« siger Stefan Knudsen, fuldmægtig ved Det Internationale Kontor. Han vil nu orientere Det Internationale Udvalg om rapportens konklusioner.

Studerende beslutter Stefan Knudsen vil dog ikke tvinge studerende til at vælge praktik i udlandet frem for studieophold: »Det skal være den enkelte studerende, der beslutter, hvad man har lyst til. Der er fordele og ulemper ved begge dele, og det gælder selvfølgelig om, at den studerende bliver afklaret omkring

det, inden man tager en beslutning.« Sidste studieår sendte SDU 347 studerende på udlandsophold. Heraf var 26 procent i praktik.

Stefan Knudsen skønner, at der reelt er flere SDU-studerende, der tager i praktik i udlandet – de har bare ikke søgt om økonomisk støtte eller merit gennem Det Internationale Kontor.

Grønne laboratorier på vej Syddansk Universitet har modtaget 622 millioner kroner, som skal bruges til at renovere universitetets laboratorielokaler over de næste 6-7 år. »Investeringerne har en klar grøn profil.

Laboratorielokaler er blandt de helt store energislugere, men ved at give laboratorierne et teknologisk løft, hjælper vi universiteterne med at spare på energiforbruget og på elregningen. Det giver ekstra midler, som universiteterne kan bruge på forskning og uddannelse,« udtaler videnskabsminister Helge Sander i en pressemeddelelse.

Bevillingen er en del af en pulje på i alt seks milliarder, som er blevet fordelt mellem landets universiteter.

Facebook med akademisk ansigt Mindre lir og mere læring. Sådan lyder devisen for et nyt socialt forum, som skal hjælpe studerende med at forene studier og interaktivt samvær.

Britiske Billy Fitzgerald var træt af sin datters Facebook-forbrug, som han mente gik ud over studierne. Derfor designede han hjemmesiden ’Students and Academics’. »Sitet skal være et sted hvor studerende og akademikere kan være i kontakt med venner samtidig med, at de laver lektier eller research,« udtaler Billy Fitzgerald til University World News. ’Students and Academics’ indeholder mange af de kendte Facebook-funktioner, men de er tilpasset, så de kan hjælpe studerende med undervisning, arbejde og akademisk praksis.

Besøg ’Students and Academics’: www.studentsandacademics.com/home. php

RUST / marts / 2010 19

(PARNAS)

(PARNAS)

Kulturkalender ESBJERG

Comedy Zoo on Tour 2010 Fredag d. 5. marts kl. 20.00 Musikhuset Mick Øgendahl’s Propaganda Lørdag d. 6. marts kl. 19.00 Musikhuset Esben Just Trio Fredag d. 12. marts kl. 21.00 Tobakken Hej Matematik Fredag d. 19. marts kl. 21.00 Tobakken Dizzy Mizz Lizzy Lørdag d. 27. og søndag d. 28. marts kl. 21.00 Tobakken

KOLDING

I GOT YOU ON TAPE Lørdag d. 6. marts kl. 20.00 Pitstop Peter Sommer Lørdag d. 20. marts kl. 21.00 Godset En aften med Sepp Piontek Onsdag d. 24. marts kl. 19.00 You’ll never walk alone, Den Engelske Pub

ODENSE

Walk In Salsa Mandag d. 1. marts kl. 21.00 Kulturmaskinen Åbent skriveværksted Onsdag d. 3. marts kl. 20.00 Kulturmaskinen Marie Frank & Maria Timm Onsdag d. 3. marts kl. 20.00 Dexter Rasmus Nøhr Torsdag d. 4. marts kl. 22.00 Franck A Alphabeat Fredag d. 12. marts kl. 21.00 POSTEN

SLAGELSE

Thomas Buttenschøn Lørdag d. 20. marts kl. 21.00 Badeanstalten Duné Torsdag d. 25. marts kl. 20.00 Badeanstalten Die Herren Fredag d. 26. marts kl. 21.00 Slagelse Musikhus

Åbenbar, arbejdsom og ærlig.

Sangerinden Ayoe Angelica springer ikke foran i køen eller over, hvor muren er mindst - men hun springer i øjnene.

SØNDERBORG

Comedy Zoo on Tour 2010 Lørdag d. 13. marts kl. 21.00 Sønderborghus I GOT YOU ON TAPE Torsdag d. 18. marts kl. 21.00 Sønderborghus Peter Sommer Torsdag d. 25. marts kl. 20.00 Sønderborghus Foto kaspar bonncn

med tæerne på scenekanten TEKST AGNETE SCHEEL // FOTO TOMACE PHOTOGRAPHY

21 RUST / marts / 2010 20

RUST / marts / 2010 21

(PARNAS)

(PARNAS)

Som barn var Ayoe Angelica nogle

gange ked af, at hendes navn var

specielt. Hendes far spurgte ’ville du hellere hedde Lisbeth?’ Det minder denne fisk af træ hende om. Den hedder nemlig Lisbeth.

FOTO AGNETE SCHEEL

RUST har mødt den smukke, 22-årige sangerinde i musikbranchens tusmørke.

Imellem debut og gennembrud, talent og knofedt – i timerne mellem filmoptagelser i Sydfrankrig og en dobbeltvagt på restauranten på Vesterbro.

Ayoe and Ayoe Angelica Dr. Jekyll er titlen på Ayoe Angelicas debutnummer fra foråret 2008. Og måske er der også en smule Mr. Hyde over hende – blot med omvendt fortegn. For hvor Mr. Hyde raser og raserer, så underholder og imponerer den dansk-etiopiske sangerinde. Hun har en medfødt kærlighed til scenespottet, hvis lys må stå i skyggen af hende, når hun optræder. Selv skelner kunstneren mellem Ayoe – og så Ayoe Angelica. »Jeg er lidt skizofren. Jeg føler mig ofte 22 RUST / marts / 2010

ganske nyttigt at have en splittet personligsplittet mellem Ayoe og Ayoe Angelica,« hed. fortæller hun, hvorefter hun griner. »Nogle gange skyder jeg skylden på Ayoe Hun griner faktisk hele tiden.

Angelica. Hvis jeg eksempelvis har været Ayoe er den jyske pige fra Bryrup ved lidt for selvfed, så siger jeg: Silkeborg, der elsker sin seng og Jeg er lidt ski- ’Ja, jeg ved ikke, hvad Ayoe hjemmelavet, økozofren. Jeg føler Angelica har haft gang i’«. logisk gulerodsmig ofte splittet Stjernekost suppe. Ayoe Anmellem Ayoe og Ayoe Et er sikkert, og det er, at gelica er derimod både Ayoe og Ayoe Angelica den københavnske Angelica. har gang i meget. Hendes depopprinsesse, der butalbum I’m Amazed udkom skruer op for chari august 2008. Selv beskriver hun pladen men og tager et tykt lag make-up på. som mødet mellem støvede, jazzede instru »Hvis jeg er overgearet, højrøstet og lidt menter, moderne, elektroniske lyde og henfor entertainer-agtig, så kan mine venner des bløde stemme. godt finde på at sige: ’Hov, hov, Ayoe Ange Men det har endnu ikke været nok til at lica, skulle du ikke lige tage at dæmpe dig bryde igennem i det danske musikbillede lidt’,« forklarer hun. Men det kan også være

»Jeg laver vildt mange ups’ere, men det er måske det, som folk synes, er det naturlige ved mig.«

og slet ikke nok til at leve af det. Derfor må stjernespiren tjene penge ved siden af.

Ayoe arbejder både som deltidspopstjerne og deltidstjener – på fuld tid. »Jeg arbejder cirka 14 timer i døgnet, så jeg ved, hvordan det er at arbejde for føden. Det er pisse hårdt, og jeg bliver svimmel, når jeg tænker for længe over det. Men mest af alt, så tror jeg, det er sundt, for så bliver det i hvert fald ikke noget med, at jeg mister jordforbindelsen,« konkluderer Ayoe.

Bare tæer og ’star-quality’ Den unge sangerinde er ikke, og har aldrig været, genert. Hun er selviscenesættende, og det at være offer for opmærksomhed er ikke noget offer for hende. Værre er det, når det kommer til at forklare, hvem hun er.

ikke, at musikbranchen synes, er spænden »Jeg kan ikke helt kategoriseres, og det de nok,« siger hun. er måske også derfor, at min musik ikke Ayoe er vokset op i en landsby uden for har hittet helt. Den er ikke poppet nok til at Silkeborg. Her levede være pop, ikke jazzet nok til at være I branchen bærer hun i 20 år med en dansk jazz og ikke elektrode fleste en ma- far, en mor fra Etiopien og en ældre søster. Og nisk nok til at være ske – sådan en hvis der var drama på elektronika,« siger coolness-maske. Man disse kanter, så var det hun.

Hun har netop skal jo bare være sej. kun, når Ayoe stod på borde og stole for at unfået en manager, Men for mig handler det derholde med sang og der skal promovere hendes image. En også om at bevare min teater. opgave, som Ayoe ærlighed, personlighed I virkelighedens verden er der dog ikke meget er glad for ikke står og stolthed.

Amy over Ayoe. på hendes arbejds »Jeg er bare en lille pige fra Jylland, der liste. gerne vil være stjerne. Men der er måske »Jeg optræder altid i bare tæer og er såikke nok star-quality i min historie. Jeg er dan lidt øko-helse-hippie-agtig. Det tror jeg RUST / marts / 2010 23

(PARNAS)

(PARNAS)

Marts

bare så glad, lykkelig og tilfreds, og det er åbenbart ikke nok, hvis man vil være stjerne.«

Fjolleri frem for facade Ayoe Angelica bor i en charmerende taglejlighed, netop der hvor Københavns pulserende hjerte slår i takt med rådhusklokkerne. Herfra kæmper hun for sin musik, karriere og drøm, og det har sin pris. Men for Ayoe er det ikke for hver en pris. »I branchen bærer de fleste en maske – sådan en coolness-maske. Man skal jo bare være sej. Men for mig handler det også om at bevare min ærlighed, personlighed og stolthed,« siger hun. »Når jeg er til fester i branchen, så er det kun, hvis jeg har overskud, at jeg går rundt og mingler og fortæller om min plade. Så trækker jeg måske lidt længere ned i kjolen, end jeg ellers ville have gjort, for jeg ved godt, at det drejer sig om at gøre sig til,« siger Ayoe, der til sin første Danish Musik Award-fest alligevel fik hevet lidt for langt ned i kjolen, så hun blottede brysterne på dansegulvet. »Det var lidt uheldigt. Jeg laver vildt mange ups’ere, men det er måske det, som folk synes, er det naturlige ved mig,« siger sangerinden og smiler af det på en måde, der på en gang virker både genert og selvsikkert.

Sangerindens små skridt Nogle gange virker dagene ekstra lange. Så frister talentkonkurrencerne, der spytter popstjerner ud i danskernes radio.

Men Ayoe er glad for, at hun aldrig er faldet for den – fristelsen. »Jeg vil rigtig gerne kendes for mit talent. Jeg vil ikke være et fjernsynsprodukt,« siger hun.

I foråret 2010 udkommer den første single fra hendes nye album Girls Are Like Apples. Ligesom den første plade, er den produceret i samarbejde med Mads B.B. Krog. Denne gang er der skruet ned for jazzen til fordel for et klassisk strøg. »Jeg ved ikke, om jeg bryder igennem her med mit andet album, men jeg ved, at det sker. Men når først jeg bryder igennem, så tror jeg, at det holder i længere tid,« forklarer Ayoe Angelica.

Der må absolut være noget jysk muld under brædderne på københavnerlejligheden, men sangerinden har sendt den jyske beskedenhed på pension. »Jeg har meget i mig selv. Ikke nok, men meget.« Da RUST forlader den flersindede kunstner, lugter der kraftigt af suppe, talent og tålmodighed.

Johnson

e Dreams(FO)

6. marts kl. 21.00

20. marts kl. 21.00

Niels Lan Doky Band

e Quireboys(UK)

25. marts kl. 20.00

10. marts kl. 20.00

Mix2Talenter 11. marts kl. 20.00

Mynta(SE)

essink, Nalle & Møller 26. marts kl. 21.00

Peter Sommer

31. marts kl. 21.00

12. marts kl. 21.00

Boat Man Love

Alphabeat

3. marts kl. 20.00 Marie Frank & Maria Timm

5. marts kl. 21.00

Alisio Ensemble 7. marts kl. 15.00

James Rasmussen

11. marts kl. 20.00

Malene Mortensen 12. marts kl. 21.00

Strawberry Blonde 24 RUST / marts / 2010 25

13. marts kl. 21.00

5. marts kl. 21.00

13. marts kl. 21.00

Mai Seidelin

14. marts kl. 14.30

B.Rockmann

16. marts kl. 20.00

Andrew D´Angelo 17. marts kl. 20.00

Devil Doll

19. marts kl. 21.00

Rebekka Bakken

Jam

Hver mandag kl. 20.00 20. marts kl. 10.00 Morgenrock - Søs Fenger

20. marts kl. 21.00

Annette Bjergfeldt

26. marts kl. 21.00

Pete Robbins Group 30. marts kl. 21.00 Mitch Woods & Rocket 88’s

Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk RUST / marts / 2010 25 Vi ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000, Odense C

(PARNAS)

(PARNAS)

Parenteserne i livet ) Verden er fyldt med gemte haver, underlige hobbyer, lokale originaler og besynderlige begivenheder. Netmagasinet parentes)slut har sat sig for at dække nogle af alle de historier, der også former verden, men som der ikke er plads til i nyhederne.

TEKST KITT KRISTENSEN

Klikker du ind på netmagasinet parentes)slut, kan du læse en artikel om manden, de kalder Tuborg, der holder til på det lokale værtshus i Silkeborg. Du kan også læse om en skribent, der går undercover som flaskesamler. Eller for den sags skyld blive klogere på bankohallens konge, der er nummeropråber i Nordvest.

Parentes)slut er fyldt med mange, lange og skæve artikler om andet end det, der til dagligt er at finde på landets netaviser. »Magasinet opstod lidt som en provokation af, at alting på nettet skal være hurtigt.

Det mener vi ikke, at det altid skal.« siger Peter Andersen.

Tid til fordybelse Peter Andersen er en af de tre redaktører på parentes)slut. Tanken bag netmagasinet er, at der skal være plads til at udfolde sig, og det er derfor ikke usædvanligt med artikler, der er meget lange. »Ideen med parentes)slut er, at der skal være artikler, der viser en anden side af historien, end den man altid ser, og gerne via lange artikler. Det betyder dog ikke, at det partout skal være langt, og så er det fint,« siger han og fortsætter: »Det skæve, det anderledes og det lange 26 RUST / marts / 2010 27

er noget, man oftest læser om i magasiner i papirform. I den slags historier er der plads til at rive sig lidt i forhold til, at vinklen ikke behøver at være super skarp, og det hele skal ikke være kort og præcist,« siger Peter Andersen.

Jagten på de skjulte sider Idéen til siden opstod, fordi redaktørerne på parentes)slut mener, at historier fra anderledes fællesskaber, besynderlige begivenheder og skæve eksistenser, fortæller langt mere om den verden, vi lever i, end den flod af nyheder som man hver dag modtager fra aviser, TV og ikke mindst internettet. »Den skæve vinkel er ikke noget, vi har patent på, men netop på nettet var der ikke for to år siden og heller ikke i dag særligt meget, der kører på det skæve,” siger Peter Andersen og fortsætter: »Vi mente, at det kunne være fedt at lave et magasin på nettet, hvor der også var plads til de længere ting. Noget som var et decideret netmagasin.

Det er ikke tænkt til, at det nogensinde skal på papir, artiklerne lever på nettet.« Ifølge Peter Andersen forsøger netmagasinet at inddrage alle elementer på siden, så man som bruger også har mulighed for at

Fordobling af besøgende At give læserne indsigt i de små skævheder livet byder på gennem aparte historier fra hele landet, har vist sig at være en succes. »Vi har i gennemsnit 100 besøgende om dagen, hvilket vi er meget glade for, idet vi ikke har haft nogen form for markedsføring ud over Facebook og vores skribenters statusopdateringer,« siger Peter Andersen.

Den 15. februar præsenterede parentes) slut en ny hjemmeside, og målet er nu at komme op på dobbelt så mange besøgende dagligt. »Vi har ikke nogen deciderede delmål, men vi har snakket om, at få dobbelt så mange besøgende dagligt, så ville vi være

oppe på over 1000 besøgende om ugen, det ville være et flot tal,« siger Peter Andersen.

Parentes)slut har netop modtaget Carlsbergs Idé-legat, der støtter nye projekter og ideer. Legatet har givet netmagasinet mulighed for at fokusere mere på markedsføring, og pengene skal blandt andet gå til det og til den nye hjemmeside. »Man skal ikke gøre sådan noget her for at tjene penge. Fokuserer man for meget på pengene, så tror jeg sgu, man brænder sammen undervejs. Man skal gøre det, fordi det er sjovt,« slutter Peter Andersen af.

Det er nødvendigt at stille spørgsmål, for at opleve alle de parenteser verden er fyldt med. Parenteserne er alle de små ridser og sprækker, hverdagen er spækket med - virkelighedens parenteser. parentesslut.dk

Læs reportagen ‘Når græsset ER grønnere på den anden side’ fra parentes)slut på side 32

stifte bekendtskab med video, lyd og foto.

Peter Andersen kom for to år siden på konceptet bag parentes)slut sammen med to kammerater, og til april kan netmagasinet fejre sin etårs fødselsdag.

Historier og skribenter fra hele landet Parentes)slut har skribenter som kommer fra hele landet, og det er gennem det omfattende netværk, at netmagasinet får opsnuset de skæve eksistenser og finurlige foreninger. »Mange af historierne er kommet ud af, at man har været hjemme på ferie eller besøg. Vi vil gerne have, at historierne er fra hele landet, så alting ikke kun handler om storby og København,« siger Peter Andersen.

En af artiklerne på parentes)slut handler om, at skribenten ugen forinden havde meldt sig ud af folkekirken. Dette er der i sig selv ikke noget usædvanligt ved. Historien opstår, da han ugen efter, under en gåtur ved Vestkysten, finder en flaskepost, som indeholder en besked fra Gud. Flaskeposten var en af mange, som en præst i England havde sendt ud.

Lige meget om flasken kom fra Gud eller en meget ihærdig præst, så gik det fra at være et sjovt sammentræf til en af de historier du nu kan læse på parentes)slut.

RUST / marts / 2010 27

(PARNAS)

Ærlig løgner Charlotte Munck har spillet hysterisk, forelsket, psykopatisk, utro og modig. Og så har hun både stået på scenen, foran kameraet og bag mikrofonen. RUST har mødt den alsidige skuespiller, der elsker følelsen af ægthed og illusionen ved skuespil, men hader båse og løgn.

(PARNAS)

TEKST KARINE KIRKEBÆK & SØREN DAL RASMUSSEN // FOTO SOPHIE BECH

Kostumet er så iøjnefaldende, at det er svært at gemme sig. Alt er gult. Skriggult.

Den store silkekjole, jakken, toppen og den høje hat. På Det Kongelige Teaters halvrunde scene står Charlotte Munck. Publikums opmærksomme øjne retter sig mod hende.

Replikken forlader hendes læber, og pludselig mærker hun følelsen. Det hænger ikke sammen. Det skyldes ikke de andre skuespillere, scenen eller nervøsitet. Det føles bare ikke rigtigt for hende. Hun har lyst til at råbe undskyld ud til publikum. Det summer febrilsk i Charlotte Muncks mave, og det er som om, der er noget i den øverste og nederste del af kroppen, der trækker hende i hver sin vej. Op under loftet og ned under gulvbrædderne.

Det gule mareridt Du fornemmer skuespilleren Charlotte Munck med det samme. Hun snakker ikke om situationer og eksempler fra sit arbejde

28 RUST / marts / 2010 29

over for mig selv, gør det svært at få illusio- hun spiller dem. Udbringer en skål ud i lufnen til at blive virkelig. Så leger jeg ikke. Så ten. Dåner karikeret med hånden for panlyver jeg. Så er jeg utroværdig,« siger Charden. Vælter stolen ved siden af hende. lotte Munck.

En teaterlærer Skuespil, ærlighed og fortalte hende engang, at man som Så leger jeg ikke. Så ægthed hænger unægsammen for den skuespiller kan lyver jeg. Så er jeg telig 40-årige skuespillerinde. bruge et hvilket utroværdig.

For skuespillet betyder som helst hjælpenoget. Charlotte Munck middel til nå frem vil ikke nøjes med at til modtageren, overbevise, hun vil røre hvis bare det føles folk.

Og det gør hun kun ved ikke at lyve: ægte. For lærerens skyld kunne Charlotte »Jeg hader, hvis jeg ikke synes, jeg spiltænke på et cykelstativ, mens hun siger ’jeg ler sandt. Jeg kan næsten ikke have det. Der elsker dig’. Det vigtige er bare, at salen tror er nogen, der er helt vildt gode til ’bare at på replikken. spille’. De kan ’lade som om’ de græder, så Måske er det derfor, at de gyselige gule fardet stadig virker 100 procent ægte udadtil. ver og følelsen af utroværdighed fra teaterSådan er jeg ikke. Jeg har brug for at gå hele stykket ’Kærlighedens Kværulanter’ på Det vejen med mine roller.« Kongelige Teater står så tydeligt i hendes hukommelse.

Før den gule kjole og teaterlæreren, der var »Fornemmelsen af, at jeg står og lyver

Blå bog Charlotte Munck er datter af læge Jørgen Munck og psykoterapeut Birgit Munck.

Hun er født den 2. december 1969 og uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1998. Hun har medvirket i mange forskellige film og teaterstykker. Her er et uddrag: Film ’Headhunter’ (’09), ’Daisy Diamond (’07), ’Solopgang’ (’05), ‘Kongekabale’ (’04), ‘En kort en lang’ (’01), ’KAT’ (’00), ’Den eneste ene’ (’00).

Teater ’Texas’ (’09), The Artaud Engine (’09), ‘Hvad natten er til’ (’08), ’Græshopper’ (’07), ’Thor’(’06), ’SIMON’ (’05), ’Hundens magt’ (’03), ’Ivanhoe’ (’03), ’Cabaret’ (’03), ’Festen’ (’02), ’Short Stories’ (’02), ’Hånd i hånd’ (’00), ’Den vægelsindede’ (’00), ’Kærlighedens kværulanter’ (’99), ’Kajen mod vest’ (’99), ’Dværgen’ (’98).

RUST / marts / 2010 29

(PARNAS)

ligeglad med løgn og bedrag, havde Charlotte Munck en plan. En scene, en mikrofon, et spotlight og musik: »Helt oprindeligt ville jeg have været musiker,« fortæller Charlotte Munck.

Hun gik på musiklinjen i gymnasiet. Det var hendes plan at søge ind på musikkonservatoriet, men hun begyndte at føle sig låst og ufri. »Musikken blev inden i mig meget bestemt af ’den gode smag’, som var en eller anden fiktiv størrelse, jeg havde fået digtet.

Jeg havde alt for mange faste rammer og regler for, hvad man kunne, og hvad man ikke kunne tillade sig. Det var der ikke i teateret, for jeg kendte dem ikke,« siger Charlotte Munck.

Det var måske i virkeligheden den frihed,

30 RUST / marts / 2010 31

(PARNAS)

der trak i hende, da nogle veninder besluttede sig for at søge ind på Skuespillerskolen. I den nye verden af skuespil slap hun for det konstante musiske smagdommeri.

Alt hænger sammen De første år hun søgte ind på skuespilskolerne, anede hun ikke, hvad hun lavede.

Hendes eneste erfaring på de skrå brædder var en lille rolle i en gymnasieforestilling, hvor hendes mandlige karakter blev dræbt efter fem minutter.

I dag har Charlotte Munck udviklet forståelsen. I hvert fald fandt hun en følelse af, at det bevidste og håndgribelige kan løftes op i en anden sfære, hvis skuespillet er ærligt. Og det er det Charlotte Munck efterstræber i sit skuespil:

»Det er en svingende fornemmelse, hvor alle svinger på den samme måde, og der er en fælles synergi. Det er dét, der stadig kan give mig et kick. Engang troede jeg, at det var, fordi jeg kunne styre salen. Men det er mere fornemmelsen af, at alle hænger sammen.« Hun betegner selv denne følelse som ’selvforglemmelse’. Og denne selvforglemmelse er for Charlotte Munck et af de mest fantastiske elementer ved skuespillet: »Det er en fornemmelse af at være til stede ekstremt fysisk. Hvor alle bevægelser er rigtige. Karakteren har den størrelse, jeg har, eller det passer perfekt, hvordan jeg tager min taske. Alt er meget organisk. Jeg er meget, meget tilstede. Samtidig med et fysisk nærvær er det også en helt svævende

har kendskab til rollens karakter og omgifornemmelse, hvor der er noget andet, der velser. Hun kalder det ’du bliver, hvad du har taget over. Det er nemt og ubesværet.« spiser-princippet’.

Men det er ikke nemt at opnå denne fø »Jeg er ikke sådan en, der ikke kan lelse. Det kræver slid og gentagelser. Gentakomme ud af mine roller. Men jeg bliver da gelser. Gentagelser. Gentagelser. Derfor kan påvirket af dem. Det siger mine nærmeste fluen på Charlotte Muncks væg risikere at omgivelser også. Hvis jeg skal spille ’havse hende tage det samme glas igen og igen neluder’, har jeg svært ved ikke at lade mig og igen. For på den måde tjekker hun karakpræge af at have dårlig hud og skulle sige terers sandhedsværdi: ’fuck dig’ konstant fra 9 til 17. Men jeg for »Jeg kan let lave de samme bevægelser svinder ikke ind i rollerne. Jeg har dem til eller sige de samme replikker 20 til 30 gengæld med mig hele tiden, når jeg går til gange, når jeg læser manuskripter. På tanprøver, optager eller spiller. Jeg lægger dem keplanet er det meget mere. Der gentager aldrig fra mig, før jeg er færdig med dem. jeg dem konstant. Jeg har brug for at øve Jeg digter hele tiden videre på dem underdet for at få tingene ind i kroppen, så det vejs.« virker logiske. Og så kan det, jeg fremstiller, næsten være så absurd som muligt. For hvis Kompleksitet det føles organisk, så føles det sandt.« Det er ikke svært for Charlotte Munck at Selvom gentagelserne kan virkeopslisætte sig ind i andre menneskers tanker og dende set udefra, så er det ifølge Charlotte handlinger, for hun elsker kompleksitet og Munck en forudsætning for, at hun kan lege at finde ud af, hvordan ting hænger samog gå på opdagelse i rollerne. Det gælder men. især på teatret, hvor skuespillere skal spille Som barn nægtede hun at acceptere, når den samme rolle 40 gange i træk: folk sagde, at dyr ikke havde nogen intel »Grundstenen, for at teatret er levende, ligens. For det kan de jo er, at der er små Der findes ikke ikke vide. Måske havde forskelle, hver gang man spiller båse. Båse er no- dyrene et hemmeligt sted, hvor de mødtes og det samme stykke. get vrøvl. Det er grinede af menneskene.

Der skal være plads til at improvisere. en måde at skabe sikker- Den samme undren driver hende stadig i dag, og Hvis publikum skal hed for os selv. derfor stiller hun spørgsfå en fornemmelse mål og sætter spørgsmålstegn ved de faste af, at det, der sker på scenen, er levende, så normer. skal dem på scenen følge med, hvis der er »Hele mentaliteten med ’sådan er det én, der får en god ide.« bare’, forstår jeg ikke. Der er ikke noget, der bare er.« »Båse er noget vrøvl« Og derfor bliver hun også irriteret, når Det værste er det usande. Den usande skueting bliver sat i bås: spilpræstation. Men Charlotte Munck har »Der findes ikke båse. Båse er noget det godt med at lade som om, hun er en anvrøvl. Det er en måde at skabe sikkerhed for den. Det gælder for skuespilleren om at tage os selv. Så man kan sige: Vi er her, og I er der, sin egen sandhed med over i rollen, for det jeg er sød, og du er dum. Det er noget pjat. er med til at dele en bevidsthed og sandhed Vi ændrer os hele tiden. Men det kan godt i rummet. Og for at opnå den største indsigt være en meget uoverskuelig tanke, at der i en rolle, skal man bruge sin fantasi, bruge ikke er noget, der er fast. Så det kan være det man har og øve sig: meget tryghedsskabende.« »Jo mere jeg ved om en karakter, jo mere Derfor gør Charlotte Munck en dyd ud af velbygget den er, og jo mere den fungerer, at opsøge og forstå tingenes sammenhæng: jo bedre er det. Så er det bare som at tage »Jeg tror, at jeg forstår rigtig mange ting. en dragt på. Og så bevæger jeg mig og taler Og jeg forstår, hvor kompleks verden er, og anderledes.« jeg er i stand til at bruge det.« Når Charlotte Munck forbereder sig til Derfor bruger hun kompleksiteten i sit en rolle, vil hun derfor allerhelst på feltarskuespil. For at opretholde illusionen. bejde. Se steder, opleve atmosfærer, snakke med mennesker og søge de universer, der

Charlotte Munck om ... »Visse former for tv-dramatik kan være meget provokerende, når den taler ned til sine seere, ikke tager dem alvorligt, og når den vil guide os igennem på den ’mest smertefri’ måde. Vi har et heltfantastisk medie, hvor mulighederne er ubegrænsede. Alligevel flyder det med underholdning, hvor man bare skal slå hjernen fra.

Jeg tror, det er gavnligt, hvis vi udfordrer os selv.

Nogen gange undgår vi desværre at gøre det.«

»Der er en masse i teaterverdenen, der sagtens kunne blive en del af den kommercielle danske bevidsthed, hvis pressedækningen var den samme, som den er inden for film og tv. Teater går ind på andre planer, fordi det er så abstrakt. Det kræver en større indsats fra publikum, som skal være mere aktive. Men til gengæld får de tilsvarende mere ud af det, når det er godt. Men jeg tror, billedet ville se helt anderledes ud, hvis pressedækningen var den samme inden for teateret, som den er inden for film og tv.« »Den mest mindeværdige rolle, jeg har haft må være min rolle som Ilona i ’Hundens Magt’ af Howard Barker. Det handler om en kvinde, der tager rundt med en fotograf og filmer krigsforbrydelser. Karakteren er benhård. Hun er denne her type kvinde, der kan klare alt, hvad der bliver kastet imod hende. Når hun får tæsk, så rejser hun sig op igen. Det er meget sjældent, at kvinderoller er så cool.«

RUST / marts / 2010 31

(PLENUM)

(PLENUM)

Når græsset ER grønnere på den anden side Hvad ser du, når du stikker hovedet ud af dit køkkenvindue? En veltrimmet have på to tønder land med gyngestativ, syrenbuske og flis-strøede stier? Eller en mørk plet asfalt med tre skrottede cykler og en vakkelvorn bænk i hjørnet?

TEKST og foto solveig lindeskov andersen, parentes)slut

Udsigten fra mit køkkenvindue på Østerbro minder mest om det sidste, og på denne tid, hvor hver en solbeskinnet grøn plet i København invaderes af hjemme-quiltede picknic-tæpper, frisbee-galninge og fritgående muskelhunde, kan jeg nu og da savne en lille snip græs til mig og min kaffe.

Derfor slog jeg til, da festivalen Undoing the City inviterede til workshop på Nørrebro og lokkede med at finde smutveje og adgangsmuligheder til byens skjulte paradiser; uendelige kvadratmeter af privatiserede grønne gårde.

Festivalens bagmænd er af det meste af den danske presse blevet udråbt som noget nær en venstreekstremistisk terror-celle efter en hærværksnat i Hyskenstræde, men da jeg møder op i Folkets Park til arrange-

32 RUST / marts / 2010

mentets start, er brosten og spray-dåser tilsyneladende skiftet ud med veganerbrunch og høflig konverseren.

Bag dagens workshop står Jakob Jakobsen, kunstner og aktivist, og Saul Albert, som er ekspert udi internettets open source initiativer. Ingen af dem leder i deres umiddelbare fremtoning tankerne hen på civil ulydighed eller nørrebrosk oprør, men de to uskyldigt udseende herrer har en mission. Jakob Jakobsen lægger ud med at lufte sin harme over, at byens rum i større og større grad bliver privatiseret – låst inde bag porte og pigtråd.

I takt med den løbende bysanering har byens baghuse veget pladsen for de arkitekt-tegnede parklignende gårde, som har hjulpet boligpriserne en ekstra tand i vejret.

Det har skubbet bydelens tidligere beboere

ud af området, og samtidig er langt de fleste af de gårde, som tidligere var offentligt tilgængelige, blevet forbeholdt de få. Målet med workshoppen er derfor at udforme et nyt kort over Nørrebro, et kort der afslører tricks og smutveje, som leder ind til det privatiserede København bag facaderne.

Metoden er naturligvis et omfattende stykke empirisk arbejde; vi skal have undersøgt hvilke gårde, der er værd at komme ind i, og hvordan vi kommer derind. Er der en dørtelefon, så man kan være heldig at blive buzzet ind? Skal plankeværket forceres? Eller skal man charmere sig ind hos gartneren for at blive lukket ind? »Tænk hvis man havde adgang til alle gårde i København i stedet for kun til den ene, hvor man selv bor!« siger Jakob Jakob-

sen, og med tanke på den dystre asfalt derhjemme lyder den idé både tillokkende og ganske fornuftig.

En mand og hans GPS… Saul Albert er workshoppens ’kartograf’.

Han forklarer, hvordan kortlægning og privatisering altid har været tæt knyttet sammen; tænk bare på historiens opdagelsesrejsende, som rask væk har tegnet en ø – eller et kontinent– ind på kortet og dermed gjort krav på stedet. Derudover, tilføjer han, er den data, som ligger til grund for alle de kort, vi normalt orienterer os efter, copyright beskyttet. Vil man lave et alternativt kort, må man altså gribe kompasset og selv indsamle de geografiske data.

Det var der heldigvis nogle, der begyndte

at gøre for et par år siden, og på openstreetmap.org ligger derfor en skrabet open source version af byen, som du kender den, til fri afbenyttelse. Det er dette kort, vi skal tegne videre på i dagens løb, og for at gå helt legitimt til værks er det også dette kort, vi orienterer os efter. Krak-kortet er bandlyst, for vi må gå helt uden om copyright beskyttet materiale. Bevæbnet med pen og papir fordeler 20-25 baggårds-entusiaster i små grupperinger sig således over det indre Nørrebro.

Blandt workshoppens deltagere er der en overvægt af kvindelige studerende og gennemsnitsalderen er i slutningen af tyverne.

Motiverne for at tage med på den alternative by-vandring spænder dog fra de helt store anti-kapitalistiske idealer til almindelig nysgerrighed efter at vide, hvad der

egentlig gemmer sig bag byens porte. For mange gælder tilsyneladende en grundlæggende modvilje mod den såkaldte gentrificering af Nørrebro, hvor flere selv bor. Enkelte nævner, at de ville ønske, at andre kom ind og brugte deres gård, og de er stort set parate til at dele nøgler ud til hele flokken, for at få lidt mangfoldighed i gårdmiljøet.

Fængselsgård eller andelsforening?

I min gruppe er der gevinst i første hug. En af de andre deltagere fortæller, at der ligger et hostel i Ravnsborggade, og i dets åbningstid kan man komme gennem porten og ind i gården ved siden af, og så træder man ind i et sandt nørrebrosk biedermeierscenarium med blomstrende frugttræer og legende børn.

RUST / marts / 2010 33

(PLENUM)

RUST Følelsen af SDU

I gruppen på fem kvinder, der først har mødt hinanden få timer tidligere, bliver der ikke lagt ud med de helt store armbevægelser. Der er hverken kampråb eller brækjern, men efterhånden bliver vi mere og mere grebet af den næsten skattejagtagtige stemning, der præger turen rundt i kvarteret.

Med lige dele held og venlig hjælp fra beboere, når vi ind i en del af gårdene, men flere andre er forskansede uforcérbart bag pigtråd. I én af gårdene, hvor der dels er private boliger og dels industri, har en hjemløs indrettet sig under en trappe i den ene ende af gården, mens en familiefest skåler i kølig rosé bag et ’privat’-skilt i den modsatte ende.

Det mest slående i vores opdagelser er egentlig, hvilke ligegyldigheder folk tilsyneladende er villige til at sætte pigtråd omkring. Nogle steder ser det ud som om, at

34 RUST / marts / 2010

o i d ra 87,9

der er blevet higet så ivrigt om den private ejendomsret, at man undervejs har glemt, at to skraldespande og en plastikskovl måske ikke er 25 meter pigtråd værd. Andre steder har pigtråden en lidt anden funktion; at holde nogen inde i stedet for ude.

Fra Læssøesgade er der en indgang til Blegdamsvejens Fængsel, og her ligger en skøn grøn gård, som tilsyneladende ikke bliver brugt til noget – formentlig er det en del af en art sluse-system ved ind- og udgang til fængslet, men der kunne jeg da godt sidde med min termokande og avis.

Man skal dog bruge lidt mere end en hestesko fra en forbipasserende for at komme derind, og mon ikke fængselsgården netop repræsenterer et af de tilfælde, hvor man alligevel ville mene, at græsset var grønnere på den anden side, hvis man først kom indenfor?

Tilbage i Folkets Park bliver opdagelserne tegnet ind på Openstreetmap og der bliver begejstret udvekslet erfaringer. »Det ville også være en vildt god idé at notere de baggårde, der er gode at skralde i – vi tog lige det der wiener-brød med fra en container,« siger en pige og peger mod den affaldssæk, hvor en ranglet fyr netop har fisket en chokoladecroissant op.

Openstreetmap, er som sagt et helt åbent site, hvor alle kan oprette en profil og tegne løs på kortene. Det betyder selvfølgelig også, at andre kan gå ind og slette de oplysninger, vi plotter ind på Nørrebro. »Sådan er præmisserne,« siger Saul Albert og tilføjer smilende: »men så må vi jo bare tegne dem ind igen – det er jo en åben dialog om byrummet.«

DANMARKSPREMIERE 4. MARTS Oplev filmen i DIGITAL 3D

RUST RADIO. Hver mandag kl .20.00 på 87,9 Odense Studenterradio

STUDIERABAT Mandag - torsdag. Vis studiekort og få kr. 10 i rabat.

RUST RADIO. Lyden af SDU, Odense og hele verden” Odense Studenterradio RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT

Odense Banegård Center · www.kino.dk · Tlf. 70 13 12 11 33

RUST / marts / 2010 35

(DEBAT)

Bland jer SDU! når det kun er journaliststuderende, der involverer sig i RUST, har vores fælles blad et problem: Der er alt for mange journalistspirer i bladet!

Nu har jeg selv min daglige gang på den afsidesliggende afdeling Medietorvet, hvor SDUs kommende journalister holder til.

Her kan det nogle gange knibe med den faglige og sociale tilknytning til resten af universitetet, og det er meget svært at have overblik over, hvad der rører sig rundt omkring på gangene, i undervisningslokalerne og i de studerendes fritid.

Hvis bladet skal være interessant og vedkommende for alle, er det nødvendigt at flere studerende bruger de muligheder RUST giver. Vores fælles magasin er et formidabelt forum, hvor spændende og vigtige historier og debatter fra alle dele af vores

store universitet kunne udspille sig. Det er ærgerligt at se den chance blive forspildt.

Herfra skal der derfor lyde et opråb til både den nye redaktion og til resten af SDU. Hvis RUST skal være et blad for hele universitet, skal der involveres flere end os journaliststuderende med skrivekløe i fingrene.

Med venlig hilsen Hans Redder Nørgaard Journaliststuderende, hanoe09@student.sdu.dk

Bliv graduate i Danske Bank-koncernen

RUST Ni ud af 10 består eksamen - det er for dyrt at dumpe de studerende

Glædelig jul og godt nytår

Nisser, risalamande & REKTORS NYTÅRSTALE

st Stor te lade sig Kan det r leve fo gøre at ner på o kr 0 10 en uge?

RUST er i julegavehumør Tæl nisser og vind en fed cd med Green Day

s sbaren Fredag ie histor b i ’85 til eklu Fra kaff ’09 farver i fest og

STU den RUS T -

TeR

FEBRUAR 201

DECEMBER 2009

INGEN GRUND TIL PANIK

e tidliger ed den r talt m rtiden fo RUST ha om er oldsspill landsh nen dverde i fodbol m so n tide og frem SDU ende på studer

Syd dan T foR

Alex Rasmuss en »J eg vil det mer e end andre«

MORTENRD BISGAA

ine magaS

Danske Graduate er for dig, der skal i gang med karrieren efter studiet. Vi søger nyuddannede fra forskellige uddannelsesretninger til to udviklingsforløb, der begge starter den 1. september. Som graduate bliver du ansat i et fast job og følger en personlig udviklingsplan. Du får masser af praktisk erfaring og deltager i kurser og aktiviteter, der styrker din profil og giver dig et godt netværk.

0

NOVEMBER

2009

RUST er de studerendes blad ved Syddansk Universitet. Det er skrevet af de studerende for de studerende.

Sådan lyder idéen bag det blad du sidder med i hånden lige nu. Og det lyder da vældig fint. Men er det nu også rigtigt? Jovist, RUST Magasinet er da skrevet af studerende på SDU – men kun af en meget lille procentdel af de studerende.

En simpel optælling fra februar-udgaven viser, at kun én af 18 redaktionelle elementer er skrevet af en studerende, som ikke læser journalistik.

Der er i og for sig ikke noget underligt i, at journaliststuderende gerne vil skrive til RUST. Og en stor ros skal lyde til alle dem, som bruger mange timer af deres fritid på at lave spændende og vedkommende historier fra vores allesammens universitet. Men

veR Sk Uni

ANDERLEDES STUDIEJOB:

Hos os behøver du ikke at have spidse albuer – det er nok at være skarp

Danske Graduate – Group Programme

Danske Graduate – Development & IT

Få et bredt kendskab til Danske Bank-koncernen i et udviklingsforløb på 12 måneder. Du får et konkret job i et af vores forretningsområder og kommer rundt på mindre ophold i andre afdelinger. Vi søger kandidater inden for bl.a. forretningsudvikling, økonomi, HR og revision.

Vil du være med til at sætte nye standarder inden for it? Følg et forløb på 21 måneder med både uddannelse og konkrete projekter hos en af Danmarks største it-arbejdspladser. Vi søger kandidater til tre retninger: it-udvikling, test management og forretningsudvikling.

Søg senest den 15. marts.

Søg senest den 30. april.

Jørgen Leth

Drømmen om den store he lt

SDU bekæmpe r

terror Julie Ea er studerende – og stripper

www.danskebank.com/danskegraduate RUST - STUD

ENTERMAGASIN

SiTe T

ET FOR SYDD ANSK UNIVERSI

TET

RUST - STUDENTERMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET

36 RUST / marts / 2010

Danske Bank-koncernen har over 20.000 medarbejdere fordelt på en række brands og afdelinger i Danmark, Norge, Sverige, Irland, Nordirland, Finland og Baltikum.

RUST / marts / 2010 37

(KLUMME)

(PSYKOSEN)

On and on and on …

TEKST STINE GREVE // FOTO JEF BETTENS

Jeg taler selvfølgelig om selveste hele verdens Facebook. Stedet hvor ærlighed er i højsædet, og hvor vi finder ud af nye ting om vores bedste venner. Jeg ved, det er stedet, hvor jeg altid kan finde trøst.

Er du træt, og har du sorg i sinde, så tag med mig en tur på Facebook.

Her er tomlen det nye kram, og jeg elsker at få et direkte ”prik” i siden af en gammel klassekammerat, som jeg ikke har set i syv år .... Amen, hvis ikke dét er kærlighed, så ved jeg ikke.

Hun kan huske mig efter syv år. Jeg har 250 meget nære venner – jeg forstår så ikke lige dem, der kan have over 500 venner på Facebook, for de kan umuligt alle være tætte relationer.

Men det er sikkert typer, der siger: Se mig, jeg har masser af venner… yeah right.

Det er også her, jeg kan mingle med alle mulige herlige mennesker, som ved noget om noget, som jeg gerne vil vide mere om. Det sker igennem de fantastiske fangrupper, som man bare med et tryk kan være med i. Ikke noget med at skulle finde tegnestifter frem og derefter hænge idolplakaten op først, nej, her er det med et enkelt klik! Jeg er fan af både is, salat, Orlando Bloom, anti-Facebook, Villy Søvndal og Lene Espersen, så er man ligesom dækket ind. Det kunne jo være, at man kunne støde nogen politisk, ved kun at være fan

af den ene side. Det er også så smart, at jeg jo kan være fan af både New York, Dubai og Sydney (jae Lee selvfølgelig). Det er jo ik’ , fordi jeg har været nogen af stederne, men det skal jeg snart – i sommerferien.. eller måske ikke lige denne her sommer, men snart eller jeg drømmer i hvert fald om at komme til både New York, Dubai og Sydney (igen Lee), og så er det jo meget godt at vide noget om det.

Jeg kan følge med i, hvad mine venner laver, og de kan følge med i, hvad jeg laver. Med et par enkelte tryk på tasterne og et klik på ”del”, så ved de helt præcist, hvad jeg har på hjerte, og hvad jeg føler. Mine venner kan se, når jeg er taget et par dage til London – det skal jeg jo informere om, for det er jo ikke sikkert, at jeg kommer på nettet et par dage, og hvis jeg ikke har skrevet det, så bliver de nok bekymrede. Men det hele går jo nok, når jeg får lagt alle de billeder ind fra turen, hvor jeg står foran Big Ben, sidder i London Eye eller shopper i Harrods eller på Oxford Street.

Jeg glæder mig, for nye billeder betyder jo også nyt profilbillede. Der er nemlig et rigtig godt billede af mig, hvor jeg smilende står foran Buckingham Palace. Det perfekt, og alle mine veninder elsker det billede – de siger i hvert fald, at ’de synes godt om det’.

Hey, en ny venneanmodning… – hvem fanden er Jens??? Okay, han ser da meget sød ud, og han ser ud til at have været i Sydney – vi har masser af fælles interesser. Vi elsker dybdeborende dokumentarer, Paradise Hotel og den slags. Jeg har på fornemmelsen, at vi bliver virkelig gode venner, måske det ikke er helt usædvanligt med 500 venner alligevel…

Carl-Mar Møller har levet af at være par- og psykoterapeut siden 1983. Hans mission er at nedbryde de tabuemner, der forhindrer mennesker i at vedligeholde kærligheden mellem dem. Her i brevkassen besvarer han dine spørgsmål om sex, samliv og livets store spørgsmål.

Skriv til Carl-Mar på rust@sdu.dk og skriv ’Carl-Mar’ i emnefeltet.

› Få piercinger hen over panden, som tilsammen danner ordet “gratin” eller leve udelukkende af tun resten af dit liv?

Hej Carl-Mar. Her forleden oplevede jeg noget, jeg aldrig havde prøvet før. Min kæreste og jeg havde sex, og under udløsningen begyndte jeg pludselig at græde. Jeg var ikke ked af det, og jeg ved ikke, hvorfor det skete. Nu er jeg lidt urolig. Er det mig, den er gal med, eller sker det for mange?

– Gong Alle mennesker har sorg på lager fra fortiden. Denne sorg kan komme op til overfladen ved udløsning og sker oftest for kvinder. Den energi, der frigives under en udløsning, kan forløse skjult sorg. De fleste kvinder har prøvet det mange gange.

Det samme kan ske ved ægløsning og menstruation. Sorgen kan også blive udløst ved intim og omsorgsfuld kontakt med et andet menneske, fordi man kommer i kontakt med den omsorg, man har manglet. Læs mere om det i min bog, ’Parterapi Metoder’.

Carl-Mar

^ Smadre din bedste ven/veninde med et tv, eller aldrig nogensinde komme i bad igen? › Have tænder som fingre eller fingre som tænder?

Hej. Jeg har længe overvejet, hvad jeg mon skal sige til en pige, så hun bliver forført. Kan du komme med nogle gode råd, så jeg får flere fisk på krogen?

- Kærlig hilsen den anonyme 1. Du skal stille hende mange spørgsmål til, hvad hun tænker og føler om livet.

2. Du skal lytte meget til, hvad hun tænker, og hvilke interesser hun har. Prøv at se verden med hendes øjne, så hun mærker, at du er interesseret i hendes personlighed og ikke hendes seksualitet.

3. Du skal fortælle hende hvad du er god til og stolt af. Hun tænder på psykisk, mod og humor. Læs mere om det i min bog, ’Kvinder’.

^ Løbe hele Jorden rundt, eller spise en due levende? › Drukne i ferskvand eller drukne i saltvand?

- Carl-Mar

Giver ’Uni’ dig en psykose?

- Carl-Mar tilbyder: 1-årig sexologuddannelse Quiz: Er de døde? ’Er han eller hun mon død eller ej?’ – Tanken har strejfet dig, og måske føler du ikke, du har helt styr på det. Nu kan du blive klogere og samtidig have det sjovt med quizzen, ’Er de døde?’.

A

B

C

Axel Strøbye

Morten Jensen

Amin Jensen

Født: Ukendt

Født: 22. januar 1970

Født: 22. februar 1928 Kendt fra: Utallige danske film

38 RUST / marts / 2010

Test din ven: HVAD VIL DU HELST?

Brevkassen med Carl-Mar

Kendt fra:

’Morten og Peter’

Kendt som: værende stor komiker

Svar: A) ja, i 2005 B) trods rygter, nej C) nej

Okay – jeg ved godt, at der er skrevet om det før. Jeg ved, man har talt om det før, og ordet i sig selv er snart en floskel, som får øjnene til at rulle – men også med en vis nysgerrighed. Vi prøver med desperat afholdenhed, som i hvert fald for mit vedkommende maks. kan holde til en dags tid. Vi kan jo ikke undvære det, og det gælder unge som gamle - en af livets få gratis glæder. Det skaber en fantastisk følelse, et par minutters, ja måske timers yderst tilfredshed – og det helst hver eneste dag. Jeg vil gerne indrømme, at jeg får lidt abstinenser, hvis jeg ikke kommer i nærheden af det dagligt.

PS Y KOSEN

TEKST HANS REDDER, MIKKEL CRAMON & NIKOLAJ ALBRECTSEN // FOTO FLICKR.COM & CARL-MAR.DK

Carl-Mar Møller tilbyder i øjeblikket sexologuddannelse på Par- og Psykoterapeut Skolen. Undervisningen vil omhandle en lang række emner, bl.a. seksuelle blokeringer, præstationsangst og kropsterapi. Lær at hjælpe mennesker med at løse konflikter med hinanden og inde i dig selv, samt tale frit om tanker, fantasier og følelser. Man skal ikke være nøgen!

Ingen adgangskrav • 8 weekender • Max. 14 elever • 2500,- kr. pr. weekend og inkl. kost og logi • Depositum 5000,- kr. • Du betaler fra gang til gang • De weekender, du ikke tager, kan du tage året efter Læs meget mere om denne og andre uddannelser samt kurser på www.carl-mar.dk

RUST / marts / 2010 39

(PUBLIK)

40 RUST / marts / 2010