Rust magasinet marts 2011

Nikolaj Kirk: »Jeg er bare en kogemand, der tager ud og oplever verden« RUST - STUDENTERMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET

INDHOLD REDAKTION 04

Leder

UNIVERSITET 05

Uddannet til arbejdsløshed Talepædagoger fra SDU uddannes til arbejdsløshed, alligevel fortsætter SDU med at uddanne samme antal.

08

12

Tophåndbold udelukker ikke studiet Syddansk Elite sikrer, at håndboldspiller Jesper Jensen har en uddannelse, når håndboldkarriereren stopper.

10

»Esbjerg lugter næsten ikke af fisk« Det nye studie Sociologi og Kulturanalyse trækker flere studerende til Esbjerg.

12

Studerende og weekendnarkoman Rasmus Nilsen er studerende på Danmarks Tekniske Universitet i hverdagene og narkoman i weekenden.

14

Når pensum mixes med pas Hvordan er det lige, man gør, hvis man gerne vil et semester til udlandet?

SAMFUND 20

Manden i midten RUST har snakket med mediemanden Clement Kjersgaard om mediernes fremtid og markante valg

20

– eller rettere lyttet til ham.

24

Fremtidens førstevælgere Trendforsker Kirsten Poulsen forklarer, hvem der bestemmer, om vi i fremtiden skal handle i Lidl, spise leverpostej eller gå i wellness.

26

»Frikadellen kommer fra Tyrkiet« Kogemand Nikolaj Kirk fortæller om sine eksotiske madrejser og ønsket om at inspirere til mere åbenhed.

28

Vi-vi-vinterbader Det er koldt. Iskoldt. Men mange danskere vælger hver dag at trodse kulden og finde deres indre viking frem. Tag med RUST til vinterbadning.

30

Væk i morgen RUST har mødt gadekunstneren Husk Mit Navn, som har forenet graffiti og galleri.

33

Hænderne som hverdagens værktøj Ikke alle vælger den akademiske levevej. Skovhuggeren, slagteren og tatovøren bruger alle hænderne til andet end at taste løs på computeren.

TANKE 36

Debat: Farvel til folkekirken

36

Bevidst valg eller fravalg af folkekirken. Ida Bøgh mener, at det er på tide, at man tager stilling til, om man vil være en være medlem af den hellige klub – folkekirken.

38

Klumme: Det lysende skrog Har Apple-manien taget overhånd?

39

Magnus – de studerendes kamphund RUST har spurgt den nye formand for Danske Studerendes Fællesråd om, hvad han kan gøre for landets studerende.

^

+ *#4 &'6 $4'&'56' 7&8#.) #( 6+/'4X 1) &'6 $'&56' 5'6g72 #( +05647-6?4'4T

'0 570&'56' 1) 5,18'56' 52146X &7 -#0 &;4-'T

+ *#4 07 1)5Í '66.'$'.. 4155(+6 1) 7/$#T

7 (+0&'4 #.6X *8#& &7 *#4 $47) (14 6+. %#4&+1g 1) 56;4-'64=0+0)T

+ *#4 #..' 6;2'4 *1.& h 1)5Í '6 6+. &+) g 1) 0#674.+)8+5 567&+'4#$#6T

´ T g T ,$;)#&' H V IFFN &'05' V .( JJEF KKKL V 999T537#5*g(+60'55T&-

7$1'/ *( +DU GX ´ORPPHVPHUWHUµ "

GAVEKORT

TIL GODE FILMOPLEVELSER KØBER DU ONLINE ELLER I BILLETSALGET www.bio-gavekort.dk I

I I KI JJ I

YL JLU· EHG¡YHOVHQ RJ U¡QWJHQELOOHGHUQH JUDWLV WLO VWXGHUHQGH PRG IRUHYLVQLQJ DI J\OGLJW VWXGLHNRUW

ZENTROPA ENTERTAINMENTS5, EUROFILM STUDIO, DANMARKS RADIO, FILM I VAST, TROLLHATTAN FILM AB, SVT

DET, DANSKE FILMINSTITUT, NORDISK FILM & TV FOND, MOTION PICTURE PUBLIC FOUNDATION (MMKA), MINISTRY OF EDUCATION AND CULTURE (OKM) , ANDRAS NAGY, LYD DESIGN EVA WAGNER-PASQUIER , PÉETER MISKOLCZI, TOMAS ESKILSSON, MADELEINE EKMAN, GUNNAR CARLSSON EXECUTIVEPRODUCER

&HQWUXP7DQGO JHUQH ZZZ FHQWUXPWDQGODHJHUQH GN Odense Banegård Center · www.kino.dk · Tlf. 70 13 12 11

2GHQVH &LW\ 0LGGHOIDUW

*U¡QQHJDGH 7HJOJnUGVSDUNHQ

WOI WOI

REDAKTION

4

LEDER

Kloge akademikere plaprer altid: »Danske unge mæsker sig i grænseløse valg og muligheder«. Men i Danmark har vi lige nu den højeste ungdomsledighed i 17 år. Det føles nok mere som frit fald end som frit valg at sidde og slide sofaen op som nyuddannet.

Tallene er lige blevet opgjort af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har undersøgt ledigheden hos danske unge. I juni 2008 var 3,5 procent uden arbejde. I december sidste år var tallet steget til 8,7 procent.

Særligt de nyuddannede har givet den galoperende ledighed et ordentligt nøk op ad.

I en tid hvor alle forudser en fremtid med propfyldte plejehjem og få unge, erklærer eksperter ungdomsledigheden for samfundets absolut største problem. Skrækscenariet er, at en stor del af generationen ender i langtidsledighed efter hundredvis af afviste ansøgninger og nervepirrende jobsamtaler.

Frit valg eller frit fald?

8

Arbejdsløshed og frygten for at ende med en forældet og støvet drømmeuddannelse, som aldrig har været i brug i »den virkelige verden«, er et mareridt for en enhver nyuddannet. Nok ikke et bevidst valg – men nærmere følelsen af at være i frit fald.

RUSTs tema i marts er valg. Det afdækker vi med artikler om både fravalg, omvalg og tilvalg.

På side kan du læse om Bolette Ran-

5

Mette Serup

dahl Beltran, som er del af statistikken om den alarmerende ledighed hos nyuddannede. Hun valgte drømmefaget talepædagogik, men bestemt ikke den efterfølgende arbejdsløshed. Side byder på et interview med den professionelle håndboldspiller Jesper Jensen, som med ordningen Syddansk Elite har mikset boldspil og bognusseri.

Kogemanden Nikolaj Kirk har spist de mest mærkværdige delikatesser i de mest besynderlige lande for at inspirere danskerne til at forstå, at verden er langt sjovere med mindre leverpostej og mere tolerance. Det kan du læse meget mere om ved at bladre . Ida Bøgh fortæller på side om på side om først at vælge folkekirken for herefter at vælge den fra.

36

26

God fornøjelse.

Maja Mazor

Faste skribenter: Anne Lundbye, Grith Larsen, Kenneth Skipper. Fast fotograf: Marco Bjørslev Jensenw

Mette Serup Chefredaktør

Maja Mazor Ansv. chefredaktør

Jasmina Blichert Redaktør

Anders Dall Redaktør

Niels Christian Buhl Redaktør

Emma Bech Redaktør

Forsidefoto Marco Bjørslev Jensen

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Monica Brix / www.monicabrix.com

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.sdu.dk/rust

Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk

Tryk one2one

Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Talepædagoger uddanner sig til

ARBEJDSLØSHED DET REELLE BEHOV FOR TALEPÆDAGOGER ER STORT. ALLIGEVEL ER ANTALLET AF LEDIGE STILLINGER FALDET DRASTISK DE SIDSTE FEM ÅR. DEN UDVIKLING RAMMER EN NYUDDANNET TALEPÆDAGOG, DER IKKE KAN BRUGE SIN BACHELOR FRA SDU TIL RET MEGET. TEKST Kenneth Skipper FOTO Kenneth Skipper

For fem år siden var der masser af ledige jobs i talepædagogernes verden. Antallet af talepædagoger i arbejde matchede dengang antallet af klienter med behov for hjælp til at håndtere et taleproblem.

I dag, en kommunalreform og økonomisk krise senere, er situationen vendt på hovedet.

Især i kommunerne har grønthøsteren været forbi med sine skæreblade. Og talepædagogernes engang så frodige jobmarked er nu beskåret i et omfang, der ville få selv den mest hårdføre ligusterhæk til at blegne.

Men selvom taleinstitutter lukker ned, der er langt mellem de ledige stillinger, og selvom en portal som Jobzonen.dk kun søgte talepædagoger 19 gange sidste år, har universiteterne ingen planer om at producere færre talepædagoger. Simpelthen fordi universiteterne vil undgå at skabe mangel på dem i fremtiden.

Men det er noget møg, mener en nyslået talepædagog fra Syddansk Universitet.

TROEN LED ET KNÆK Bolette Randahl Beltran håbede på et job i den kommunale sektor, da hun i august 2010 trådte ud gennem universitetets hoveddør som talepædagog. Tre år forinden havde hun nemlig fået at vide, at talepædagoger med et bachelorbevis i hånden ville blive en eftertragtet vare, især på kommunalt og regionalt plan.

Udsagnet kan stadig læses på SDU’s hjemmeside og henviser specifikt til kommunale stillinger inden for det område, der kaldes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning til børn, unge og deres familier. Derfor troede Bolette Randahl Beltran også, at hun skulle ud og

hjælpe børn og unge med taleproblemer. Men troen led et alvorligt knæk.

Virkeligheden uden for universitets grå facade viste sig nemlig at være en ganske anden, fortæller Bolette Randahl Beltran, da RUST møder hende en søndag i februar.

BESPARELSER KOSTER JOBS Den nyuddannede talepædagog havde ellers ikke de store betænkeligheder, da hun satte sine ben på Syddansk Universitet for første gang i 2007. Heller ikke overgangen fra medhjælper i en børnehave til tun, pesto og pasta på SU virkede afskrækkende. Men afgangsbeviset fra august 2010 og hendes håb om at få arbejde som talepædagog falmede hurtigt. »Det har været en rigtig spændende uddannelse. Jeg kan bare ikke bruge den til noget, for der er overhovedet ingen, der søger talepædagoger,« siger Bolette Randahl Beltran. Skylden giver hun kommunale og regionale besparelser.

Hun satsede ellers på arbejde helt fra begyndelsen. Det er kun blevet til fem ansøgninger, heriblandt også til steder uden for Fyn. Køreturen fra Sydfyn til et job i en anden

»Det har været en rigtig spændende uddannelse.

Jeg kan bare ikke bruge den til noget«

landsdel afskrækker hende nemlig ikke. Det gør derimod tanken om at blive forældet på sin faglige viden og kunnen.

SELV DE STUDERENDE ER BEKYMREDE Og det er ikke kun Bolette Randahl Beltran, der frygter fremtiden. Det samme gør de studerende, der er i gang med deres uddannelse lige nu, fortæller Gerda Verdoner. Foruden at være ansat som tale- og hørekonsulent i Middelfart Kommune er hun også medlem af ansættelsesudvalget i en Pædagogisk- Psykologisk-Rådgivnings-enhed.

De slog en stilling op i februar 2010, som tiltrak 26 ansøgere og dermed resulterede i 25 afslag. For syv måneder siden havde de en ledig halvtidsstilling, som gav henvendelser fra over 20 ansøgere – ansøgere, som ifølge Gerda Verdoner alle var kvalificerede.

Men nu er festen slut. Alle stillinger er besat. Om der kommer til at gå fire år igen, før næste stilling bliver slået op, er ikke til at sige.

DER ER JOB TIL SDU’ERNE Men der er ikke tale om massive problemer for de talepædagoger, der går ud fra universiteterne. Det siger Pia Thomsen, studieleder ved Sprog og Kommunikation. »Min erfaring er, at talepædagoger har job, når de er færdige med deres uddannelse,« siger hun om instituttets bachelorer og kandidater.

Pia Thomsens vurdering er, at det ikke er bachelorerne eller kandidaterne fra SDU eller Københavns Universitet, der er taberne i

UNIVERSITET

5

UNIVERSITET

6 det hårde spil om kommunale stillinger. Jobmarkedet vil nemlig have så højt kvalificerede talepædagoger som muligt. Især kommunikations- og hørecentre går i stigende grad specifikt efter kandidaterne. »Og sådan var det ikke for fem år siden,« fortæller hun.

Derfor anbefaler Pia Thomsen bachelorerne at læse videre og tage en kandidat oven i hatten. Et råd, størstedelen retter sig efter. Og som sikrer dem job. »Det er mit indtryk, at man kun går ud, hvis man har et job. Og ellers fortsætter man som kandidat,« siger Pia Thomsen, som også understreger, at det ville være tåbeligt at uddanne færre talepædagoger. I sidste ende kan det nemlig føre til mangel på talepædagoger i stil med den lægemangel, der også var affødt af for lav produktion af læger, mener studielederen.

Bolette Randahl Beltran blev i august 2010 færdiguddannet som talepædagog fra SDU. Hun har endnu ikke fundet et job.

KOMMUNALREFORMENS KONSEKVENSER Jytte Isaksen, formand for Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder (høretalepædagoger red.), mener at antallet af nyuddannede reelt matcher det behov, der er på markedet. »Hvis alt var som for fem år siden, ville der være jobs nok,« siger Jytte Isaksen.

Ifølge audiologopædernes formand er konsekvenserne af kommunalreformen endnu ikke er slået igennem.

Hvornår det så sker, og hvordan det vil ske, kan kun fremtiden vise. Indtil det sker, vil Bolette Randahl Beltran fortsætte med at skrive ansøgninger.

Lige nu venter hun svar for femte gang fra en kommunal arbejdsgiver. En arbejdsgiver, der til gengæld har frit valg på hylden med ansøgere. I den situation er det svært at sluge universiteternes intention om at forhindre mangel på talepædagoger. »Det betyder så, at jeg skal gå ledig og vente,« siger Bolette Randahl Beltran om sin situation lige nu. Hun er dog enig med både Pia Thomsen og Jytte Isaksen i én ting. Og det er, at de få ledige jobs ikke afspejler virkeligheden. »Behovet for talepædagoger er kæmpe stort, hvis man ser på klienterne. Men besparelser ødelægger det hele,« siger hun.

Hun ville rigtig gerne læse videre og tage en kandidat. Men i en alder af 43 år og med både hus, mand og børn er yderligere to år på SU ikke et alternativ, fortæller Bolette Randahl Beltran.

3. marts kl. 20.00

18. marts kl. 21.00

(FO)

Giana Factory

The Dreams

4. marts kl. 21.00

19. marts kl. 21.00

Hush

Carpark North 10. marts kl. 20.00

24. marts kl. 21.00

Big Fat Snake

Kaizers Orchestra(NO) 11. marts kl. 21.00

25. marts kl. 21.00

Black City

The Wong Boys

12. marts kl. 21.00

1. april kl. 20.00

Supercharger

Everybody’s Talking 17. marts kl. 20.00

14. april kl. 20.00

One-Eyed Mule 2. marts kl. 20.00

Songwriters Circle 3. marts kl. 20.00

Murder

4. marts kl. 21.00

Bitran & Hirabayashi 5. marts kl. 10.00

Allan OlsenLGT (solo) UDSO

UNIVERSITET

Marts

7

Turboweekend

9. marts kl. 20.00

Figurines 11. marts kl. 21.00

Guy Forsyth(US) 12. marts kl. 21.00

Jakob Buchanan Kvartet 15. marts kl. 19.00

Tema Tirsdag - The Rolling Stones

6. marts kl. 14.00

17. marts kl. 20.00

B-Rockman

Marilyn Mazur Group

8. marts kl. 20.00

18. marts kl. 21.00

PublicJazzService

Sophisticated Ladies

vol. VIII

play Ellington

19. marts kl. 21.00

Sebastian Lind 24. marts kl. 20.00

Aske Jacoby Trio 26. marts kl. 21.00

Sylvester Larsen 29. marts kl. 20.00

Chris Barron(US) 9. april kl. 21.00

Rasmus Nøhr Hver mandag

Jam

Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

UNIVERSITET

8

Tophåndbold udelukker ikke studiet LANDSHOLDSSPILLER JESPER JENSEN KOMBINERER HÅNDBOLDKARRIEREN MED EN UDDANNELSE PÅ SDU I ESBJERG. HAN ER TILKNYTTET SYDDANSK ELITE, DER TILRETTELÆGGER HANS UDDANNELSESFORLØB, SÅ DET KAN PASSE IND I EN ALLEREDE PRESSET HVERDAG SOM PROFESSIONEL HÅNDBOLDSPILLER. TEKST Anders Dall FOTO Anders Dall

Han er dirigenten i angrebsspillet, der med finurlige afleveringer sætter sine medspillere op til målchancer. Manden med overblikket, der tager ansvar, når et angrebsspil skal dirke forsvaret op.

Håndbold fylder en stor del af 33-årige Jesper Jensens liv. Træning en til to gange om dagen, ligakampe for Skjern i weekenden plus EM- og VM-slutrunder med landsholdet. Alligevel har han siden 2005 fundet tid til at tage en uddannelse i HA Almen på SDU i Esbjerg.

Men Jesper Jensen ville aldrig kunne gennemføre et normalt studieforløb. Det tillader håndboldkarrieren ikke. Derfor er han tilknyttet Syddansk Elite – en ordning, der giver elitesportsfolk mulighed for at tage en uddannelse ved siden af sportskarrieren. »Jeg har brug for den struktur, som Syddansk Elite giver mig. Når jeg skal have flyttet

eksamener, når jeg skal finde ud af hvilke fag, der er vigtige at tage først, så har jeg fat i ordningen,« siger Jesper Jensen.

Livet som professionel håndboldspiller betyder, at Jesper Jensen sjældent møder op til undervisningen på studiet. Han følger ikke den samme klasse og bruger derfor en buddyordning, hvor en medstuderende fungerer som sparringspartner. Her får han vigtige noter fra undervisningen og kommer med i en læsegruppe, så han ikke skal starte fra nul, når eksamenslæsningen banker på døren.

Men modsat håndboldverdenen, hvor det gælder om at være bedst, så stræber Jesper Jensen ikke efter topkarakterer på studiet. »Jeg har aldrig haft en målsætning om at få topkarakterer. Det vigtigste for mig er at komme igennem det, så jeg bagefter kan vise et cv, der siger, at jeg har haft en rimelig hård hverdag, hvor kalenderen har været fyldt ud, og jeg stadig har færdiggjort studiet,« siger Jesper Jensen.

KLAR PRIORITERING Han har prøvet det før. Det med at kombinere tophåndbold og studie. I gymnasiet gik Jesper Jensen på Team Danmark-ordningen, hvor eliteidrætsudøvere får fire år til at gennemføre gymnasiet. Klubskifte betød samtidig, at han gik på tre forskellige gymnasier på fire år, så studielivet måtte allerede dengang vige for håndboldambitionerne. I dag slipper Jesper Jensen sit håndboldtalent løs for Skjern og karrieren og fortsatte håndboldambitioner betyder, at studierne puttes ind i kalenderen, når der er tid. Derfor tager han også studiet i etaper og har færre fag per semester. »Jeg tager det bid for bid på grund af håndbold og familie,« siger han og uddyber: » D e t er højt prioriteret, at jeg skal være færdig, men tidshorisonten er ikke så vigtig. Jeg har haft nogle perioder, hvor det har været rigtig svært at få tingene til at hænge sammen, men så har jeg måske bare skåret ned, så jeg har haft et fag det år, og i januar afsluttede jeg to fag,« siger Jesper Jensen.

VIL FORTSÆTTE I LEDERROLLE Han er i øjeblikket ved at afslutte 5. semester og mangler fem fag og et bachelorprojekt, før uddannelsen er gennemført. Han gætter på, det sker i 2012, hvor han også har kontrak-

tudløb med Skjern Håndbold, og timingen er ikke helt tilfældig. »Jeg har hele tiden sagt, at der ikke er grund til at være færdig med sin uddannelse i 2007, hvis man først er klar til at bruge den i 2012,« pointerer Jesper Jensen.

Når håndboldkarrieren på et tidspunkt går på hæld, så har han ambitioner om at fortsætte i en lederrolle, ligesom det har været tilfældet i Skjern og på landsholdet. Her figurerer Jesper Jensen som playmakeren med det store overblik, og den rolle vil han gerne beholde. »Der er selvfølgelig mulighed for at gå trænervejen. Det er rimelig oplagt at blive i sporten på den måde, men det kan også sagtens være en stilling lidt højere oppe i et firma,« filosoferer Jesper Jensen.

UNIVERSITET

9

UNIVERSITET

10

»Esbjerg lugter næsten ikke af fisk« DET HELT NYE STUDIE SOCIOLOGI OG KULTURANALYSE PÅ SDU’S CAMPUS I ESBJERG ER SÅ POPULÆRT, AT DE STUDERENDE HELT GLEMMER, AT BYEN IKKE ER KØBENHAVN.

TEKST Maja Mazor ILLUSTRATION Niels Christian Buhl

»Det blæser rigtig meget i Esbjerg. Ellers har jeg ikke oplevet noget slemt ved byen,« siger 21-årige Anna Lilja Steensig. Hun læser på den nye uddannelse Sociologi og Kulturanalyse på Syddansk Universitets campus i Esbjerg, og hun er rigtig glad for sit uddannelsesvalg. Det var på mange måder hendes drømmeuddannelse, og så var byen underordnet.

Det tror studieleder på Sociologi og Kulturanalyse, adjunkt Pia Heike Johansen, er en generel holdning blandt de studerende: »Jeg tror på, at folk vil flytte efter uddannelsen, og det bliver jeg også nødt til at tro på. Vi kan ikke flytte byen, og den ligger, hvor den gør - på godt og ondt. Derfor tænker vi på, at fredag er en dyr rejsedag, når vi planlægger.« De fleste studerende flytter til byen og pendler kun i den forstand, at de tager hjem til familie og venner i weekenden. Så en attraktiv uddannelse som Sociologi og Kulturanalyse i Esbjerg kan være med til at få flere studerende til byen. »Vi ved, at uddannelsen trækker studerende til Esbjerg og, at den har et godt rygte blandt de unge, som spreder ordet om uddannelsen. Det er den absolut bedste reklame,« fortæller Pia Heike Johansen.

Studerende Anna Lilja Steensvig har allerede spredt ordet blandt sine venner hjemme i Århus, og hun er enig: »Jeg tror helt sikkert, at Sociologi og Kulturanalyse kan være med

til at trække flere til byen. For der er et behov for flere attraktive uddannelser i en by som Esbjerg. Allerede nu kan jeg mærke, at Esbjerg er en voksende studieby.« SPRIT NY UDDANNELSE Sociologi og Kulturanalyse blev oprettet i september 2010. Der havde længe været et fagligt miljø i Esbjerg med nogle mennesker, som brændte for at oprette uddannelsen, fortæller Pia Heike Johansen. Hun mener også, at der var et behov og et marked for uddannelsen.

Det er spændende, at man kan være med til at præge og evaluere en ny uddannelse, så den bliver endnu bedre for de næste, synes den studerende Anna Lilja Steensvig. »Selvfølgelig er der nogle ting, der ikke helt er styr på fra starten. Man kan godt mangle ældre studerende, som kan fortælle, at den og den bog behøver du ikke at købe lige nu,« forklarer hun. Når Sociologi og Kulturanalyses første hold kommer til femte semester, vil mange gerne udforske udlandets muligheder, men igen frygter Anna Lilja Steensvig, at det er en ulempe, at ingen har været af sted før.

Pia Heike Johansen håber på, at campus i Esbjerg vil få opbygget et godt studiemiljø: »Vi har selvfølgelig ikke de samme muligheder og rammer på selve campus, som de har i Odense. For eksem-

pel har vi ingen kantine, hvilket gør det mere vanskeligt at skabe et levende og dynamisk studiemiljø.« SUPER SOCIALT MILJØ Men det sociale liv er godt på studiet, fortæller Anna Lilja Steensvig, som synes, det er det bedste ved uddannelsen. »Jeg er sikker på, at det sociale liv er blevet styrket af, at uddannelsen ligger i Esbjerg, for næsten alle er interesserede i at være sociale. De fleste kender ikke så mange andre i byen,« siger hun. Anna Lilja Steensvig vil ikke udelukke, at hun selv og hendes medstuderende ville have valgt Sociologi og Kulturanalyse i en anden by, hvis uddannelsen var blevet tilbudt i for eksempel Odense.

Pia Heike Johansen forstår ikke, hvorfor byen Esbjerg skal være i fokus: »Det handler meget om italesættelse. Man kan altid italesætte Esbjerg som udkanten, ellers kan man sætte fokus på det faglige, og det er det, vi har gjort.« FLETARBEJDE I LEMVIG De studerende kommer fra store dele af landet, og alle har de vidt forskellige profiler. Nogle har netop smidt studenterhuen, mens andre har rejst jorden rundt flere gange.

I vinters havde de lidt over 40 tilmeldte til eksamenen. Anna Lilja Steensvig kan godt lide, at de ikke er så mange studerende.

Det gør det hele mere nært og fuld af muligheder. »Til foråret skal vi alle sammen lave fletarbejde i Lemvig kommune som en del af vores semesterprojekt. Vi skal alle sammen bo i et sommerhus. Det er fedt, og det havde vi ikke mulighed for, hvis vi var 500 studerende på studiet,« fortæller Anna Lilja Steensvig, som alt i alt både er rigtig glad for sit uddannelsesvalg og for Esbjerg. »Her lugter næsten ikke af fisk, jeg har i hvert fald kun oplevet det tre gange, hvor vinden blæste fra en bestemt retning. Så det er ikke så slemt, som man tror,« slutter Anna Lilja Steensvig.

Engelsk Korrektur Til opgaver og ansøgninger på engelsk.

Engelsk korrektur af opgaver og ansøgninger på engelsk udføres af dygtige og omhyggelige amerikanske topstuderende, der enten læser engelsk sprog, engelsk litteratur eller journalistik.

Leveringstiden er kort, og kvaliteten er høj.

Brug rabatkoden SDU, og få 5 % rabat i 2011.

Priser: Timepris: 139,Mindstepris: 95,Eller få en fast og aftalt pris på et givent stykke arbejde.

Anders Nielsen: info@engelskkorrektur.dk Mere information på www.engelskkorrektur.dk

UNIVERSITET

11

UNIVERSITET

12

STUDERENDE OG WEEKENDNARKOMAN MANDAG, TIRSDAG, ONSDAG OG TORSDAG HAR 24-ÅRIGE RASMUS NIELSEN EN HVERDAG, DER LIGNER ENHVER ANDEN UNG STUDERENDES. MEN NÅR HAN BLADRER FREM TIL FREDAG OG LØRDAG I KALENDEREN, BLIVER BØGERNE SKIFTET UD MED BANER. TEKST Grith Larsen FOTO Niels Christian Buhl

Pege-, lange- og ringfingeren klemmes hårdt sammen og slår lettere desperat og urytmisk på underarmen, indtil en blå åre langsomt og provokeret dukker frem under den sarte, blege hud. Rasmus Nielsen husker tydeligt instrukserne fra sit første møde med sprøjteheroin for fire år siden.

24-årige Rasmus Nielsen læser dagligt til civilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet.

Hans hverdag består af skole, lektielæsning, fodboldtræning og guitarspil. Men når datolinjen passerer fredag, og bøgerne pakkes væk til fordel for weekend og fredagsbar, pepper Rasmus Nielsen sine byture op med en bane kokain eller en joint. Det har været hans faste weekendprocedure gennem de sidste seks år.

»Jeg går i byen tre-fire gange om måneden, og som regel varmer jeg op med at ryge en fed, og når vi så er rigtigt oppe at køre, ryger der gerne en bane ned. Det giver uden lige et kæmpe humør- og energiboost,« siger den unge deltidsnarkoman.

Kokainbanen kan holde ham kørende en hel nat og sende hans bytur helt op i galaksen.

Der, hvor alt er euforisk, og hvor der ikke findes en »i morgen«.

FRA CORNER TIL COKE Rasmus Nielsen har jævnligt røget hash, siden en af hans kammerater på efterskolen introducerede ham for noget tobak, der var væsentligt stærkere end hans blå Corner-cigaretter i

jakkelommen. Hashen blev røget i smug på den sydsjællandske efterskole, men en dag blev drengene opdaget og røg hjem med en ordentlig reprimande til chokerede forældre.

Det slukkede dog ikke Rasmus Nielsens misbrug. Tværtimod. Hans hashmisbrug fortsatte i gymnasietiden, men det var først i hans sabbatår, at han prøvede kraftigere rusmidler.

Under en bytur tilbød en kammerat ham et flormelislignende stof, og det blev begyndelsen på hans kokainbrug, der sidenhen er blevet hans foretrukne festbombe.

Men trods sine erfaringer inden for rusmidler, har Rasmus Nielsen også sine grænser: »Jeg tør ikke at tage piller. De er fyldt op med alt muligt lort,« siger han og tilføjer, at

FAKTA: Socialforvaltningen åbnede den 10. januar i år behandlingstilbuddet PAS (Projekt Anonym Stofbehandling), hvor weekendnarkomaner kan henvende sig anonymt og få behandling og vejledning over chat eller samtale uden at skulle oplyse navn eller CPR-nummer.

Ifølge Sundhedsstyrelsen tager hver 20. dansker mellem 16-44 år jævnligt ulovlige rusmidler.

Hver tiende ung mellem 16-24 år har prøvet at tage rusmidler, der er stærkere end hash.

han nu kun holder sig til hash og kokain efter at have eksperimenteret med heroin.

BALANCEN MELLEM BØGER OG BANER Rasmus Nielsen drømmer om at arbejde i en større international virksomhed. Han går på sjette semester på Danmarks Tekniske Universitet og kan så småt begynde at spejde efter jobmuligheder og fremtidsdrømme om familiestiftelse. Også selvom han doper sin krop. »Jeg synes egentlig ikke, det har påvirket min skolegang. Jeg passer mine ting, får ok karakterer og afleverer de fleste opgaver,« siger den studerende stofmisbruger, der indrømmer, at han af og til har skippet mandagstimerne,

hvis weekendens eskapader har tæret for meget på kræfterne. Men alligevel føler han, at han sagtens kan forene sit studieliv med sine weekendinteresser. Økonomisk hænger weekendudgifterne ikke sammen med SU’en, så derfor arbejder Rasmus Nielsen hos et mobilservicecenter et par gange om ugen. Lønnen og SU’en finansierer hans pasta, ketchup og kokain. Alligevel er weekendfornøjelserne ikke en voldsom udgift for Rasmus Nielsens pengepung. »Det er jo så let at få fat i og koster heller ikke kassen. Det flyder jo overalt,« siger han.

Selvom den unge weekendnarkoman har valgt sin livsstil, nager samvittigheden alligevel lidt i ham, når alt kommer til alt:

»På en eller anden måde er trippene det fedeste, men alligevel også det værste, for det er ikke særlig fedt at skulle lyve sine forældre eller kæreste lige oppe i ansigtet om, at man er stoppet,« siger han.

Men stoppet – det er Rasmus Nielsen ikke, og det har han heller ikke planer om foreløbigt. »Jeg er ikke afhængig af noget,« siger han og tilføjer: »Jeg ville sagtens kunne stoppe i morgen, hvis jeg havde lyst.«

(Rasmus Nielsen optræder under et pseudonym i artiklen. Redaktionen er bekendt med hans rigtige navn.)

UNIVERSITET

13

UNIVERSITET

14

Når pensum mixes med pas GÅR DU RUNDT MED EN OPLEVER I MAVEN, EN TRANG TIL FREMMEDKULTUR, OG HIGER DU EFTER AT PAKKE KUFFERTEN OG TAGE ET SEMESTER TIL UDLANDET FOR AT STUDERE, SÅ KOMMER HER ET PAR GODE RÅD. TEKST Jasmina Blichert ILUSTRATION Niels Christian Buhl

Hvad er rejsens destination? Hvordan skal opholdet finansieres? Og er det overhovedet muligt at tage til udlandet et helt semester uden at komme bagud i uddannelsen? Spørgsmålene er mange, når danske studerende overvejer at læse et semester i udlandet. Fuldmægtig og fagkoordinator for Study Abroad Stefan Knudsen fra Det Internationale Konter på SDU giver her et kick off til at læse i udlandet.

WHAT TO DO »Når man går i gang med at planlægge et udlandsophold, skal man have kontakt til Det Internationale Kontor for at finde ud af, hvilke muligheder, man har. Vi kan hjælpe med generel vejledning om økonomi, forsikring og alle de praktiske ting med optagelse på værtsuniversitetet og lignende. Derudover skal man have sit faglige bagland i orden. Det vil sige, at studienævnet skal godkende det program, man

sætter sammen for udlandsopholdet,« siger Stefan Knudsen. »SKAL JEG LEVE AF PASTA OG KETCHUP?« »Hvis man tager af sted på en udvekslingsplads, er det i princippet gratis at læse i udlandet. Ved et selvfinansieret ophold, vil der derimod ofte være flere økonomiske udgifter. Men generelt skal man regne med de samme udgifter, som man ville skulle herhjemme. Bolig, mad, bøger og så videre, men ved udveksling betaler man ikke for undervisningen. Så det kan gøres rimeligt billigt,« fortæller fagkoordinatoren. »HVILKET SEMESTER SKAL JEG TAGE AF STED?« »Der er stor forskel på studierne med hensyn til, hvor let det er at arrangere et studieophold i udlandet. I semestre med mange valgfag er

der rig mulighed for at planlægge et udlandsophold. Her kan studerende nærmest plukke på hylderne og sammensætte deres helt eget semester. Det skal selvfølgelig passe ind i profilen, men med valgfag gør det det meget lettere at sammensætte et studieprogram i udlandet.« VÆR ÅBEN OG TÅLMODIG »Det er fint nok at stræbe efter nogle bestemte steder, man gerne vil hen, men man skal ikke fastlægge sig på ét sted og så ikke tage af sted, hvis man ikke får det ønskede sted. For hele verden er fuld af universiteter og studiemiljøer, og det handler om at komme ud og opleve verden,« siger Stefan Knudsen og fortsætter: »Man skal vide, at det kan være hårdt arbejde at planlægge et udlandsophold, men jeg har endnu ikke mødt én eneste, der er kommet hjem fra et udlandsophold og har sagt: ’Det var simpelthen ikke besværet værd’.«

SDU-studerende:

»Spring ud i det og udfordr dig selv« MARLENE HANNIBAL MØLLER ER 25 ÅR GAMMEL. HUN HAR EN BA I HISTORIE OG ISLAM OG POLITIK. I DAG ER HUN I GANG MED FJERDE SEMESTER AF KANDIDATEN PÅ CENTER FOR MELLEMØSTSTUDIER. HUN HAR VALGT AT TILBRINGE FEM MÅNEDER AF SEMESTRET I AMMAN I JORDAN. TEKST Jasmina Blichert

Hvorfor Jordan? »Jeg har aldrig været i Mellemøsten før, og eftersom jeg læser mellemøststudier, ville det i mine øjne være helt absurd aldrig at have været i et mellemøstligt land.«

Hvilke udfordringer har du mødt? »Indtil videre har det været sproget og selvfølgelig de kulturelle forskelle, der har været den største udfordring. Rent praktisk i forhold til praktikken, så har det været en hel ny verden for mig. Jeg skal blandt andet stå for at redigere og vedligeholde en hjemmeside.«

Hvad forventer du? »Jeg forventer at tilegne mig en masse viden og information om regionen og selvfølgelig mest Jordan. Derudover forventer jeg at få sat den teori, vi har fået gennem uddannelsen, ind i noget praktisk. Og så vil jeg gerne have et indblik i og skabe kontakter til en verden, som jeg godt

kunne tænke mig at arbejde inden for, når jeg er færdig.«

narier, så vil det også give mig organisatoriske redskaber.«

Hvad har opholdet givet dig indtil videre? »Jeg har fået en masse viden om regionen og især Jordan. I og med at jeg også skal assistere for DJUCO (Danish-Jordanian University Coorparation, red.) i nogle konferencer og semi-

Et godt råd? »Jeg kan kun på det stærkeste anbefale studerende at tage på et studierelateret ophold i udlandet, da man kan få afprøvet teori i praksis. Og så er det en stor fordel at kunne skrive på sit CV,

at man har været ude på arbejdsmarkedet og så oven i købet i et fremmed land. Især i disse tider med stor arbejdsløshed for nye færdiguddannede kandidater. Det er også godt for den personlige udvikling. Spring ud i det og udfordr dig selv.

Det er jo kun, mens man er ung og studerende, at man har tid, overskud og ingen forpligtelser til at rejse ud i verden og få én på opleveren.«

Internationale studerende:

»Danske studerende er svære at komme i kontakt med« INTERNATIONALE STUDERENDE SKAL STARTE ET NYT NETVÆRK OP, NÅR DE STARTER PÅ SDU. DE KNYTTER NEMT VENSKABER MED ANDRE UDVEKSLINGSSTUDERENDE. MEN HAR SVÆRT VED AT KOMME IND PÅ LIVET AF DANSKE STUDERENDE. TEKST Anders Dall

Det går stærkt, når internationale studerende på SDU i Odense lærer andre udvekslingsstuderende at kende. Sociale arrangementer knytter hurtigt de studerende sammen, men helt så nemt går det ikke, hvis de vil i kontakt med danske studerende. »Det er nemt at få venskaber med andre internationale studerende, men danske studerende er svære at komme i kontakt med,« siger 21-årige Christopher Maclellan fra Nova Scotia i Canada. Han er international studerende på SDU og er ikke ene om den opfattelse. Både Det Internationale Kontor på SDU og Erasmus Student Network, der hjælper og laver arrangementer for internationale studerende, genkender billedet. »Det er vores indtryk, at de studerende synes, det er meget svært at komme ind på livet af danske studerende. Jeg tror, det har noget at gøre med dansk mentalitet,« siger Stefan Knudsen fra Det Internationale Kontor. Han

bakkes op af formanden for Erasmus Student Network, Sille Johannsen. Hun forklarer, at danskerne ikke har samme behov for at få nye venskaber, fordi de allerede har en vennekreds.

TAG INITIATIV Selvom danskerne ikke giver det bedste førstehåndsindtryk og kan virke lukkede, så mener Sille Johannsen og Christopher Maclellan, at internationale studerende sagtens kan få venskaber med danske studerende. Men de er nødt til at spille ud med kontaktkortet først. »Det kræver nok en større indsats, hvis man vil lære folk at kende, som ikke er Erasmusstuderende,« påpeger Sille Johannsen og uddyber: »Det tror jeg er gældende, ligegyldigt hvor du kommer hen, og ikke bare fordi vi er ’et koldt nordisk land’. Vi, der bor her, har jo en omgangskreds og er ikke på samme måde afhængig af at få et netværk rigtig hurtigt.« Den udlægning er Christopher Maclellan enig i

og tilføjer: »Så snart barrieren er brudt, er danskerne jo et vidunderligt folk.« MANGEL PÅ DANSKE BUDDIES For at internationale studerende får en god start på deres nye studieliv, tilbyder Det Internationale Kontor og Erasmus Student Network en buddy-ordning, hvor en dansk studerende har ansvaret for at hjælpe den internationale student på plads. Den ordning nød Christopher Maclellan godt af i opstartsfasen, men selvom buddy-ordningen er populær blandt de internationale studerende, så mangler den opbakning fra danske studerende. »Nogle gange har de enkelte buddies flere udenlandske studerende, de skal tage sig af. Vi forsøger, at få flere danske studerende til at melde sig til ordningen,« siger Stefan Knudsen.

Sille Johansen er enig: »Der er helt klart for få.

Det kunne være rigtig fedt, hvis der kom flere.« Denne opfordring er hermed sendt videre.

UNIVERSITET

15

UNIVERSITET

16

ODENSE:

Giana Factory

Foredrag om bæredygtig arkitektur

Torsdag den 3. marts kl. 20.00 Posten

Søndag den 13. marts kl. 14.00 Trapholt

Figurines

Vinnie Who

Onsdag den 9. marts kl. 20.00 Dexter

Lørdag den 19. marts kl. 21.00 Pitstop

Sissel Kyrkjebø

SØNDERBORG:

Torsdag den 24. marts kl. 20.00 Odense Koncerthus

Wong Boys + Support: Kings of Dark Disco Fredag den 25. marts kl. 21.00 Posten

ESBJERG:

Hundesvømning

Søren Huss med band Lørdag den 5. marts kl. 21.00 Sønderborghus

TV2 Torsdag den 24. marts kl. 20.00 Idrætshøjskolen, Frihedshallen

Rune Klan - Det Blå Show

Teater Tirsdag den 1. marts kl. 19.30 Musikhuset Esbjerg

Lørdag den 26. marts kl. 20.00 Sønderborg Teater

Thriller live – show med Michael Jacksons musik

Marie Frank med band

Fredag den 4. marts kl. 20.00 Musikhuset Esbjerg

Veto Fredag den 25. marts kl. 21.00 Tobakken

KOLDING:

Carpark North + Support: Marvel Hill Torsdag den 3. marts kl. 20.00 Godset

SLAGELSE:

Torsdag den 3. marts kl. 20.00 Slagelse Musikhus, badeanstalten

Jimmi Jørgensen m. band Fredag den 4. marts kl. 21.00 Slagelse Musikhus

Simon Jul – bagfra med havudsigt Stand Up Fredag den 11. marts kl. 20.00 Slagelse Musikhus

RUSTOGRAMMER TEKST Redaktionen

TEKNOLOGI OG INNOVATION UNDER SAMME TAG Et nyt institut er kommet til SDU. Institut for Industri og Byggeri (IB) og Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik (SENSE) bliver samlet i en ny enhed under Det Tekniske Fakultet: Institut for Teknologi og Innovation. Instituttet har blandt andet en uddannelse for civilingeniører i energiteknologi og design af fremtidens velfærdsteknologier på dagsordenen. Sammenlægningen skal styrke forskning og uddannelse. Peder Thusgaard Ruhoff, der tidligere var institutleder for SENSE, kommer til at stå i spidsen for Instituttet. Han understreger, at instituttet både handler om forskning og uddannelser, undervisning og studiemiljø. »Vi vil fortsat have fokus på rekruttering af internationale studerende og udvikling af vores unikke uddannelsesmodel, den såkaldte Syddanske Model for Ingeniøruddannelser,« lyder det fra institutlederen.

NYT ENERGICENTER PÅ SDU Syddansk Energicenter hedder det nye center, der får base på Syddansk Universitet. Centret skal have fokus på bæredygtig energiproduktion- og forbrug. Derudover skal det være med til at sikre, at flere unge tager de ingeniøruddannelser, som regionens største virksomheder efterspørger. Det nye energicenter lægger også vægt på intelligent energiforbrug. »Vi kan invitere alle regionens energivirksomheder til at samarbejde på tværs. Dermed bliver forskningen virkeliggjort. Vi kommer til at skabe resultater, der kan mærkes af borgerne her i regionen, og som samtidig gør os mere konkurrencedygtige på videnstunge energiprodukter globalt set,« konstaterer dekan for Det Tekniske Fakultet, Per Michael Johansen. Det er med hjælp fra Syd Energi og Danfoss Fonden, at det nye energicenter kommer til verden. De har doneret henholdsvis 9,5 og 6,5 mio. til energicentret på SDU.

SDU-KANDIDATER FÅR JOB Et par ekstra år med bøgerne betaler sig. Arbejdsmarkedet har nemlig fået smag for akademikere fra SDU, så to ud af tre nyuddannede kandidater fra SDU er i arbejde efter tre måneder. Det viser en nye tal fra Projekt Karrierestarteren foretaget af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Det går specielt godt for akademikere fra det sundhedsvidenskabelige fakultet. Her er 87 procent af dem i arbejde efter tre måneder. Studiechef Per Andersen fra SDU er glad for de nye tal og påpeger, at der er kommet øget fokus på sammenhængen mellem studievalg og arbejdsmarkedet. »Vi vil skabe bevidsthed om, hvilke tilvalg og valgfag, der giver adgang til de forskellige jobs på arbejdsmarkedet,« siger Per Andersen til Fyens Stiftstidende.

SØG JOB VIA VIDEO Er du ved at rive alle hårene ud af hovedet på dig selv, fordi du er ved at drukne i ord, grammatik og klichéer til din jobansøgning? Så har du nu muligheden for at filme din jobansøgning og et video-cv med Odense-firmaet Jobviews nye tiltag. Målet er at bryde med den vanetænkning, som hersker på traditionelle jobsites. Jobansøgeren får chancen for at give et mere personligt og levende indtryk end ved almindelige ansøgninger på papir. Fordelen er også, at arbejdsgiveren kan finde de ansatte, som måske ville blive valgt fra på grund af alder eller etnicitet.

UNIVERSITET

17

UNIVERSITET

18 STUDERENDE SKIPPER SABBATÅRET De nye studerende på SDU bliver yngre og yngre. Det viser en ny undersøgelse fra SDU og Undervisningsministeriet. Forklaringen er, at flere og flere af de studerende, som kun lige har smidt studenterhuen vælger sabbatåret fra. Hermed har regeringen haft held med at hive, flå og motivere de studerende til at komme hurtigere i gang med deres videregående uddannelse. Jyllands-Posten skriver, at studiechefen på SDU, Per Andersen, er tilfreds med udviklingen, så længe de unge er uddannelsesparate. SDU’s statistikker afspejler nemlig, at studerende med færre såkaldte fjumreår har større risiko for at droppe studiet.

UNGE SPARER IKKE OP I slutningen af måneden har kontoen skrabet bunden hos mange unge mellem 16-24 år. Hvor mange ældre har nok til at betale uforudsete udgifter, har hver tredje ung ikke penge til overraskende tandlægeregninger. Det viser en undersøgelse, som Synovate har lavet for Nordea. »Den viser, hvor økonomisk sårbare unge er. Hvad hvis computeren går i stykker, man skal til tandlægen, eller cyklen bliver stjålet? Du kan ende med at være henvist til dyre forbrugslån,« siger forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, til Metroexpress. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen, mener at forklaringen er, at de unge simpelthen ikke har nok indtægter til at spare op.

KONKURRENCE SOM REKRUTTERING Konsulenthuset PwC afholder for fjerde år i træk case-konkurrencen ’Challenge’. Konkurrencen skal give de studerende et billede af, hvad arbejdshverdagen som konsulent hos PwC kan tilbyde. Samtidig håber PwC, at de gennem konkurrencen kan finde kommende medarbejder til deres firma. Overbygningsstuderende fra landets videregående uddannelser kan tilmelde sig konkurrencen, som løber af stablen d.7 april i år. Her arbejder deltagerne i teams på tværs af faglighed og skal sammen løse opgaver, som var det en helt almindelig arbejdsdag.

Gruppen skal selv stå for at samle informationer i løbet af konkurrencedagen. Det kan være med til at give dem en idé om, hvad konsulentarbejdet går ud på.

EN KARRIEREMÆSSIG OMMER Mange vælger karriere med inspiration fra forældrenes eller folkeskolelærernes råd. Senere viser det sig, at valget er fuldstændig forkert.

Karriererådgiver og erhvervspsykologisk rådgiver Annette Raunsholt konstaterer, at mange vælger uddannelse i blinde. »Det er en katastrofe for vores uddannelsessystem og for samfundet, at vi i så udpræget grad havner i tilfældige job. De unge baserer deres karrierevalg på velmenende forældre og skolelærere, der ikke kender andet end deres egen lille verden. Og når vi så omsider finder ud af, at vi tog fejl i livet, så må vi starte helt forfra. Og alle disse fejltagelser koster buler af penge«, siger Torben Lausten, der er direktør i firmaet TL Karriereudvikling.

Det skriver Politiken.

Annonnce mangler

SAMFUND

19

SAMFUND

20

MANDEN I MIDTEN FED ELLER SELVFED? CLEMENT KJERSGAARD FRA DEBATTEN PÅ DR2 ER FULD AF ORD, LYNENDE BEGAVET OG MIDTPUNKT. BÅDE NÅR DET HANDLER OM HAM, MEN OGSÅ NÅR DET IKKE GØR.

TEKST Mette Serup og Maja Mazor FOTO Agnete Schlichtkrull

Han stryger de fedtede, gyldne lokker væk fra panden, tjekker ustandseligt sin iPhone, stavrer frem og tilbage, inden han presser pegefingeren krampagtigt mod næseryggen, som havde den fået forbud mod at ryge i vejret for at signalere en usandsynligt væsentlig tilføjelse.

Som ordstyrer gæstede Clement Kjersgaard Syddansk Universitet i starten af februar i en debat om mediernes fremtid mellem TV 2’s nyhedschef, Jacob Nybroe, og lederen af journalistuddannelsen, Peter Bro. Men rollen som ordstyrer gav kun Clement Kjersgaard tilladelse til at give ordet og ikke til at tage det. Derfor virkede det som om samtlige dele af kroppen hos DR’s kæledægge sitrede for at sprede sprudlende idéer, principfaste holdninger og snørklede tankestrømme. RUST tilbød derfor efterfølgende Clement Kjersgaard den fortjente forløsning.

MEDIERNE MANGLER NYTÆNKNING »Man skal ville det for at gøre det godt. Det kræver vilje og ild. Og der er en klar personificering lige mellem os,- sagde TV 2’s nyhedschef under debatten med pegefingeren rettet mod manden med de gyldne lokker - Clement Kjersgaard. Og det kan næsten kun opfattes som et kompliment. For under RUSTs snak med Clement Kjersgaard er passionen og lidenskaben netop svaret på mediernes krise, hvor seerne, lytterne og læserne flygter. »Mediebranchen og journalister bilder sig ind at være utrolig progressive, dynamiske og innovative. Det er de overhovedet ikke. Det er faktisk en så ufatteligt traditionsbunden branche, at man skulle tro, at det var løgn,« siger Clement Kjersgaard, som ikke lader sig slå ud af kritikken over at være for anderledes og nytænkende. Den værst tænkelige kritik ville derimod være, hvis seerne klandrede ham for at være gammeldags og uoriginal. »Jeg kan godt være bange for, at de forandringer, vi laver, er for små. Man laver jo forandringer, men jeg kan godt være i tvivl, om vi gør det effektivt nok,« filosoferer Debattens succesfulde tv-vært.

Det er ikke ufarligt at ændre på normerne i

pressen, men det er nødvendigt at genopfinde nye temaer og indgange, inden brugerne stikker af. Derfor prøver Clement Kjersgaard hele tiden at gøre Debatten og sit politiske magasin Ræson endnu bedre og skarpere. Så godt, at brugeren i realiteten ikke behøver andet.

VALGET OM HONGKONG Revolutionen af den danske medieverden kræver forandringer og nyskabelse, mener manden med den perfekte stemmeføring. Men hvis Clement Kjersgaard vil være med til at ændre pressen, kræver det, at han kan tage stilling og træffe valg. RUST undersøger derfor Clement

»Jeg har ret svært ved at lave ting, der er meningsløse eller åndssvage.« Kjersgaards erfaringer med at tage afgørende og radikale beslutninger i sit liv. »Jeg tror, at man ni ud af ti eller måske ti ud af ti gange egentlig godt ved, hvad der er rigtigt og forkert. Det, man bruger sin tid på, er at prøve de valg igennem, som man har truffet,« påpeger Clement Kjersgaard med akademisk overskud.

Som 17-årig forlod han et radioprojekt i Århus til fordel for en studentereksamen i Hongkong. Selv om han ikke var i tvivl om, at det både akademisk og personligt var det helt rette valg, var det alligevel en afvejning at skulle sige farvel til et projekt, som han havde lagt så meget energi i. På trods af savnet til radioprojektet i Århus skulle de to år i Hongkong vise sig at blive uvurderlige for Clement Kjersgaard.

I talestrømme, som vikler sig ind i hinanden som en kludret båndsalat, forklarer han, at hans uddannelsesvalg på samme måde har viklet sig ind i hinanden: »Hvis jeg ikke havde læst i Hongkong, var jeg ikke fortsat med at læse i Oxford, og hvis jeg ikke havde læst i Ox-

ford, havde jeg ikke haft den tilgang til resten af livet, som jeg har haft. Så for mig har der ikke været nogen tvivl om, at min uddannelse i Hongkong fyldte mere end min universitetsuddannelse i England, og at min universitetsuddannelse i England fyldte mere i mit liv, end den jeg har fra København. Så for mig at se er det det helt afgørende punkt i mit liv.« Den prioritering er ifølge Clement Kjersgaard helt naturlig, fordi man lever på baggrund af de valg, man har truffet tidligere i livet. ’JA’ KAN VÆRE SVARET Projektsporet dukkede første gang op hos Clement Kjersgaard med radioprogrammet i Århus, som siden er blevet fulgt op af talrige idéer og projekter. Men for otte år siden inviterede Mads Brügger ham med til at producere programmet ’Tal med Gud’. »Der kan man sige, at jeg var blevet erfaren nok til at forstå, at når man bliver inviteret med på noget, så kan det godt være, at man skal sige ja. Som yngre var jeg meget opmærksom på, at jeg selv skulle have gjort alting og opfundet alting, men der havde jeg fået erfaring nok til at være åben. Ikke fordi man skal sige ja til alting, for man skal sikkert sige nej ti gange, før man siger ja, men der brød jeg på mange måder med min egen politik,« siger Clement Kjersgaard.

I dag dyrker han sine egne idéer halvdelen af tiden og lader sig invitere med på andres idéer i den anden halvdel. Det ambitiøse mediemenneske har dog nogle klare kriterier for, hvilke projekter, han vil deltage i. Det skal være de allermest umulige. »Det er klart mit svage punkt. Jeg skal i hvert fald være påpasselig med at sige ja til ting, der er for nemme, for indlysende eller ikke gør den store forskel, for jeg har ret svært ved at lave ting, der er meningsløse eller åndssvage. Der skal være en eller anden umulighed og gerne flere ting, der er svære. Både indholdsmæssigt og formmæssigt. Det er et princip, jeg bruger meget,« slår Clement Kjersgaard fast.

SAMFUND

21

HVA’ VÆLGER CLEMENT KJERSGAARD? RUST HAR UDFORDRET CLEMENT KJERSGAARDS SPONTANITET OG EVNE TIL AT TAGE STILLING OG VALG. TEKST Mette Serup og Maja Mazor FOTO Agnete Schlichtkrull

Dilemma 1: Vi tager dig tilbage til studietiden: Du har netop fået en eksamensopgave retur, hvor du ikke er bestået. Du er til gengæld ikke et sekund i tvivl om, at der er gået noget galt. Hvordan reagerer du, når universitetet ikke vil tage din klage seriøst? »Jeg er sådan en, der både har oplevet at få 6 og 13. Jeg har altid været ret god til at forstå, at et universitet er et system eller en klub, og hvis der er nogle, der skal være nummer et, er der også nogle, der skal være nummer to. Selv om jeg ikke bryder mig om at få dårlige karakterer, så har jeg altid været ret afklaret med det,« siger Clement Kjersgaard og uddyber: »Man kan jo godt føle sig uretfærdigt behandlet, men det er en meget dansk ting, at man gerne vil have, at alle systemer skal være retfærdige. Jeg tror, man gør klogere i at holde sig for øje, at man skal lave noget, man selv kan stå inde for i stedet for at kigge så meget på, om systemet belønner en. Men jeg er generelt utrolig skeptisk over for systemer og institutioner.«

FA K TA

SAMFUND

22

Født i 1975 Student fra United World College of Hong Kong Har læst politik, økonomi og politik på Universitetet i Oxford I 2002 grundlagde han det politiske magasin RÆSON Siden 2004 har han været vært på 11 tv-programmer for DR2 - blandt andet ’Clement Direkte’, ’Deadline’ og ‘Debatten’

Dilemma 2: Du bliver tilbudt dit drømmejob i et land med mange uroligheder og terrortrusler. Tager du imod jobbet? »Det kunne jeg godt,« siger Clement Kjersgaard prompte uden efterfølgende at afbryde sig selv. Efter et kortvarigt forsøg på at få styr på tankerne, tilføjer han: »Der er flere dilemmaer i at reportere fra andre lande ikke at jeg selv er i fare, for det ville jeg nok ikke have så meget bøvl med, men mere det at få nogle andre i fare. Det, synes jeg, er et virkelig essentielt dilemma. Det dilemma har jeg faktisk været i. Der må man så lave en afvejning i forhold til det arbejde, man laver, og de historier, man finder frem. Det er virkelig et paradoks i forhold til pressen og journalister, hvor meget man selv agerer og ens moralske medansvar.«

Dilemma 4: Du er deltager i Paradise Hotel og har sammen med din partner vundet konkurrencen og den halve million kroner. Du har mulighed for at forråde din partner og løbe med alle pengene alene. Gør du det? »Min partner? Er det hende den solariebrune med det afblegede hår?« spørger Clement Kjersgaard sarkastisk.

Det spørgsmål lader RUST hen i det uvisse. »Det kommer an på pigen, ikke? Hvor godt kender vi hinanden?« RUST forklarer, at Clement Kjersgaard og Paradisepigen har fået et rigtig godt forhold gennem konkurrencen. De er blevet virkelig gode venner, som man siger. »Hvad vil det sige? Hvad er et rigtig godt forhold?« fortsætter han spørgende, inden han afbryder sig selv: »Ej, jeg vil sige, at piger, der er værd at samle på, er der langt imellem, og hvis det drejede sig om en halv million mere, så ville situationen se anderledes ud. Men nu hvor det kun er en kvart million mere, ville jeg tage pigen.« Hvad er forskellen på de to ting? »250.000 kroner.«

Dilemma 3: Du er politiker, og en journalist går dig på nerverne. Journalisten bliver ved med at spørge ind til noget, du ikke kender særlig meget til.

I frustration kommer du til at give journalisten et møgfald. Hvordan reagerer du efterfølgende? »Det ville aldrig ske,« siger den kontrollerede studievært, som ikke mener, at det ligger til hans natur. Han synes dog, at det er meget vigtigt, at det er acceptabelt at blive vred og så efterfølgende undskylde for, at man overreagerede. Men samtidig sætter Clement Kjersgaard spørgsmålstegn ved, om man skal undskylde. For hvis man bliver vred, så har man jo følt sig ramt. »Men jeg synes generelt, at der er for lidt temperament i den danske mediebranche. Jeg har arbejdet i DR, og jeg har kun oplevet, at nogle af os har været rigtig sure på hinanden i utrolig få tilfælde. Det er nok et udtryk for, at mediebranchen de sidste 20-30 år er blevet ualmindelig kedelig. Folk er ikke så lidenskabelige omkring deres forretninger og omkring det, de står for,« siger manden i midten.

SAMFUND

23

SAMFUND

24

’FIRSTMOVERE’ KALDES DE. DEDIKEREDE LIVSSTILSPIONERER, DER ALTID ER FØRST, NÅR DET HANDLER OM NYE MÅDER AT LEVE OG FORBRUGE PÅ. DERES ADFÆRD GIVER ET FINGERPEG OM, HVILKE TRENDS VI KAN FORVENTE AT SE I FREMTIDEN.

TEKST Niels Christian Buhl FOTO Niels Christian Buhl

En meget lille gruppe danskere udgør krystalkuglen, når trendforskere og forbrugseksperter skal spå om fremtidens livsstilsmode eller kommende kulturelle bølger. Cirka tre procent af befolkningen hører til i gruppen af såkaldte firstmovere. De lever og forbruger efter mønstre, som den brede befolkning endnu ikke har opdaget – men med stor sandsynlighed vil.

Ifølge trendforsker Kirsten Poulsen, der driver firmaet Firstmove, er der tale om personer med et optimistisk syn på fremtiden og en naturlig nysgerrighed efter at afprøve nyt.

Firstmovere findes i alle aldersgrupper og er karakteriseret ved at være enormt opmærksomme på egne forbrugsvaner. En slags professionelle forbrugere. Kirsten Poulsen forklarer, at firstmover-potentialet er en medfødt egenskab: »Firstmovere er reelt innovative. Det ligger i deres personlighed. De er af natur sim-

pelthen mere nysgerrige og fremme i bussen, end andre er. Det er dem, der først kan finde og tør gå nye veje,« siger trendforskeren.

Hun fortæller, at ægte firstmovere definerer sig gennem deres livsstil og forbrug. De er meget aktive i deres valg af produkter og levemåder, og de ser livsstil i alt - også i ting, man typisk ikke forbinder hermed, såsom drikkevarer, madvarer, medlemskaber af organisationer, viden, uddannelse og transportmidler.

KALENDEREN FYLDT TIL BRISTEPUNKTET At være firstmover er en fuldtidsbeskæftigelse. Kalenderen er proppet med aftaler og arrangementer, og hverdagen er travl. Men der er ikke tale om ufrivillig travlhed, hvilket i firstmover-optik signalerer mangel på kontrol og er utjekket. Firstmovere har selv valgt at have travlt, og det er netop også i kraft af

deres aktive sociale liv og synlighed i bybilledet, at de inspirerer os andre.

Selvom det for nogle måske kan lyde som en stresset tilværelse at være firstmover, opfatter Kirsten Poulsen ikke medlemmerne af den lille, eksklusive forbrugselite som stressede: »Jeg oplever, at de er større overskudsmennesker end alle mulige andre. Man skal tænke på, at det ikke er bevidst iscenesat.

Det er ikke et valg, men en personlighed. En naturlighed.« STORBYEN – ET LEVENDE LIVSSTILSMAGASIN At de er først til at gå nye veje, betyder ikke, at firstmovere ikke lader sig inspirere af andre. Men inspirationskilderne er mange.

For nogle år siden var det en tendens, at firstmovere tog på storbyferie flere gange i måneden for at blive inspireret. Og selvom

FREMTIDEN KOMMER – VÆR BEREDT! Kirsten Poulsen fra Firstmove giver her sit bud på, hvilke trends vi skal forvente at se i 2011 og 2012 - og hvilke der er på vej ud: rejseaktiviteten i mellemtiden er blevet dæmpet som følge af en øget klimabevidsthed, betragter de stadigvæk storbyerne som levende livsstilsmagasiner. Storbyens puls, muligheder og store udbud stimulerer og inspirerer. Derfor er koncentrationen af firstmovere herhjemme også størst i landets eneste egentlige metropol, København, forklarer Kirsten Poulsen.

Om kilderne til inspiration siger Kirsten Poulsen: »Det er meget det, der sker i det offentlige rum, som inspirerer firstmoverne. Hertil kommer internettet og nogle typer af livsstilsmagasiner - gerne de udenlandske. Der er nogle kilder, som inspirerer dem, men firstmoverne er først og fremmest kilden til at inspirere andre.« VÆRDIFULD VIDEN Firmaet Firstmove har specialiseret sig i at finde firstmovere og analysere deres adfærd.

Processen med at finde en ægte firstmover er lang, og kandidaterne skal igennem 125 spørgsmål og en personlig samtale, før de kan komme med i de fokusgrupper, som Firstmove arbejder ud fra.

Men hvorfor er det overhovedet interessant at beskæftige sig med folk fra forbrugsverdenens fremtid? Kirsten Poulsen forklarer, at de ved at analysere firstmovernes holdninger, interesser og adfærd får et billede af, hvilke trends fremtiden vil byde på - en viden som er yderst værdifuld for deres kunder, der består af virksomheder og organisationer. Viden om firstmoverne og fremtiden giver virksomhederne en konkurrencefordel, og de kan med denne information tænke forud og udvikle idéer til at fremtidssikre produkter, koncepter eller strategier.

• Du kan roligt begynde at øve dig på ord som anti-forbrug, forbrugermagt og old media. Ord som friværdi, wellness, Lidl og web 2.0 kan du derimod med tryghed slette fra ordbogen.

• I fremtiden vil danskerne i højere grad bruge deres tid på uddannelse - særligt sprogkurser vil blive populære. Pengene vil vi bruge på faglitteratur, e-bøger og donationer til Wikipedia.

• Danske forbrugere vil i de kommende år stille højere krav til kvalitet og holdbarhed. Spirituelt bling-bling som for eksempel pseudo-buddhistiske armbånd er fortid. Samme skæbne vil overgå ego-kulturen og den åbenlyse iscenesættelse.

SAMFUND

25

SAMFUND

26

»TYRKERNE KOM MED FRIKADELLEN« NÅR KOGEMANDEN NIKOLAJ KIRK OPSØGER EKSOTISKE MADKULTURER, ER MÅLET, AT GRYDERNE SKAL SYDE AF TOLERANCE OG ÅBENHED.

TEKST Mette Serup og Anne Lundbye FOTO Marco Bjørslev Jensen

en opsigtsvækkende kombination af spraglet heldragt, kondisko og snoede hårtotter står i skarp kontrast til det stereotype billede af en hvidklædt kok. Det samme gør personen bag.

For når kogemanden Nikolaj Kirk udforsker gastronomiske verdenshjørner, handler det om at give folk en forståelse af verden uden for Danmark.

Nikolaj Kirk har suget kultur og madoplevelser til sig i over 45 lande. Både Madagaskar, Borneo, Tanzania, Brasilien og Kina har haft besøg af den rejselystne kok.

Interessen for opskrifter, ingredienser og kogegrej startede allerede som lille, fordi han efter eget udsagn kommer fra en rigtig madfamilie.

Verdensrejsen startede på Hotel- og Restaurantskolen i København. Her blev han skolet i at gøre tingene på en helt bestemt måde. Gaflen skulle placeres på en særlig måde, og glassene skulle passe til mærket på bagsiden af tallerken.

Det kedede kogemanden. Den danske rutine med årstidens råvarer inspirerede heller ikke den energiske tv-kok: »I Danmark får vi de samme råvarer år efter år, og efter ti år ved du nogenlunde, hvordan en asparges er bedst. Så er det interessant at tage ud og se, hvad de gør andre steder,« fastslår Nikolaj Kirk, som mener at det er langt vigtigere at gøre det, man synes er fedt, end at få en uddannelse.

D

DET FREMMEDE KRYDRER VERDEN Kedsomheden fik Nikolaj Kirk til at søge ud i verden for at få nye oplevelser og udvide sin horisont. Hvad enten han fortæller om madoplevelserne på skærmen eller til et foredrag, bliver de altid tilsat en anekdote om råvarernes oprindelse. For madlavning handler om langt mere end gastronomi. »Det giver en indsigt i det, man står og laver. Jeg synes, mad hænger sammen med mennesket og det samfund, det lever i,« fortæller han og uddyber: « Hvis man bliver klar over, at mange af de ting, som man egentlig troede var vores, kommer udefra, så får man også en større forståelse for, at det er vigtigt, at der kommer nogle udefra, der kan give inspiration og energi til vores samfund - ellers går det i stå.« De fleste danskere tror, at frikadellen er legemliggørelsen af alt dansk. I virkeligheden var det tyrkerne, der viste os frikadellen, fordi deres lejesoldater kom til Danmark i anden halvdel af den nordiske krig, røber verdensmanden Nikolaj Kirk. På samme måde stammer guleroden oprindeligt fra Afghanistan.

COME TOGETHER »For mig handler mad om kultur. For et måltid handler jo ikke om at æde, for vi er jo ikke dyr,« siger Nikolaj Kirk. I stedet handler det om samvær og nærvær. Kogemandens skrækscenario er et helt folkeslag, der sidder alene foran fjernsynet med slatne pizzabakker. »Det er nu en gang pissegodt for mennesker at sidde sammen, ellers ender man med at gå ind i en bus for at lede efter det sæde, hvor der ikke sidder nogen. I Afrika sætter man sig altid ved siden af nogen, også selvom bussen er tom. For det kunne jo være, at jeg kunne lære noget af dig, og du kunne lære noget af mig. Det er det, et måltid også kan gøre. Man sætter sig med familie eller venner og mærker hinanden,« filosoferer Nikolaj Kirk.

FORTÆRER LARVER MED BEHAG Nikolaj Kirk har været vidt omkring i verden og har undervejs sat sine smagsløg på prøve.

Han har på sin færden smagt både haj, vandmand, abe, larve, insekter og kakerlakker. I hans nye program ’Nak & Æd’ er ganen også blevet introduceret for både hjerte, indvolde og tunge. Ekstremt, måske? Men kogemanden slikker gerne tallerken ren, for det handler om at have respekt for andres madkultur. »Når man bliver tilbudt at spise en larve, skal man indstille sin hjerne på, at nu skal jeg spise det her. Der sidder nogle omkring mig, for hvem det er en delikatesse. Det er mig, der kommer til dem. Skal jeg så gøre nar af deres delikatesser og sige: ’Ad, det er ulækkert’? Så synes jeg, man skal blive væk. Jeg tager derned med åbent sind.« På samme måde som danskere bliver skrækslagne ved tanken om at lade en larve krybe ind over underlæben, forestiller Nikolaj Kirk sig, at andre også frygter vores madvaner. »Har du set en mand fra Congo spise sushi?

Han vil jo sige: ’Skal det der ikke dybsteges?’« storgriner Nikolaj Kirk og fortsætter: »Verden er skidesjov. Vi er pissebange, og de er pissebange.« ’DET ER A LOT OF SHIT’ På mange måder skræmmer såkaldte ’industrilorteprodukter’ Nikolaj Kirk langt mere end det at sætte tænderne i en abehjerne. »Pulversovs og risalamande købt på tube.

Uh, det er klamt,« siger han med væmmelse og foragt i stemmen. »Sådan har jeg det slet ikke, når jeg spiser indvolde. Det er fra naturen, det er naturligt. Eller frisk lever, den er så frisk og fuld af næring, som den overhovedet kan blive.« Herhjemme i Danmark spiser vi 2,8 millioner måltider fastfood hver dag. »Det er a lot of shit,« griner kogemanden, der omtaler Danmark som landet med 300 oste, hvor kørerne ikke ser dagens lys, og grisene går og strutter af penicillin. Alligevel frygter den madglade fyr ikke fremtiden: »Nu lever vi jo i et videnssamfund med unge mennesker, der er så kloge, så kloge. Og hvis man er så klog, så har man jo ikke lyst til at putte færdige pesticider ind i kroppen, når man ved, at det bliver siddende derinde, og man ikke kan skide det ud. Så det løser sig fuldstændig!«

SAMFUND

27

V-v-v-vi vinterbader VANDET ER MINUS TO GRADER, VANTERNE ER SMIDT PÅ BADEBROEN, OG I BØLGERNE SVØMMER ET PAR VIKINGER RUNDT. VELKOMMEN TIL VINTERBADNING. TEKST Jasmina Blichert FOTO Jasmina Blichert

om kulden stopper hendes vejrtrækninger.

Hun tager to svømmetag og vender sig om på ryggen. Hun plasker lidt med benene, så det kolde vand bliver til hvidt skum. Så er hun ved trappen igen og kæmper sig opad. Vandet drypper af den bare hud, og hænderne ryster. »Uhh, så er jeg da vågen,« stammer hun.

To eskimoer i flyverdragter, sælskindsluffer, huer og halstørklæder nærmer sig badebroen.

På lang afstand ligner det to helt almindelige mennesker, der lufter hunde en tidlig morgen i minusgrader. Men jo tættere de kommer på, desto tydeligere bliver seriøsiteten i deres øjne.

De går målrettet mod trappen for enden af badebroen.

På trappen sidder små istapper fast på de nederste trin. Bølgerne slår imod badebroens træ. Han er hurtigst. I nærmest én bevægelse ryger dynejakke, halstørklæde og boxershorts af, og han kaster sig i vandet. Hun følger efter og knuger hånden omkring metalgelænderet for ikke at glide det sidste stykke ned ad trappen. Så sætter hun fra. »Shit, hvor er det koldt,« gisper hun, som

KÆRLIGHED TIL KULDEGYSNINGER Hver morgen starter med en kold dukkert. Det er passion. Det er forpligtende. »Når man siger, man er vinterbader, så er man det også. Og det er lige meget, hvor koldt vandet er,« smiler han og tørrer et par vanddråber væk under næsen.

Efterhånden er kvinden nået op på broen igen, hun bukker sig ned og griber ud efter et håndklæde til fødderne. Så kigger hun op, snøfter og fortsætter klaprende: »Det giver mig en helt speciel start på dagen. Hvis ikke jeg kommer ned i vandet, så er jeg ved siden af mig selv. Der mangler ligesom noget.« De to vinterbadere er enige om, at vinterbadning er meget andet end kuldegysninger.

FA K TA :

SAMFUND

28

»Man lærer rigtig mange mennesker at kende. Der er et helt specielt fællesskab på standen. Et fællesskab, der er her og kun her på standen,« siger hun, mens hun får hevet venstre sok på den våde fod. Stemmen skælver en smule, men hun fortsætter: »Det er godt til at forebygge stress. Det er en god ventil, når det hele koger sammen. For her på standen og i vandet er der aldrig noget, der koger sammen.« BADEBOOM PÅ BROEN Længere inde på broen er et par i morgenkåber på vej mod trappen. »Se der kommer et par rigtige vikinger,« griner hun. »De skal også under med hovedet.« Parrene krydser hinanden på broen, smiler og udveksler et enkelt »godmorgen«. Kvinden vender sig om, samler tingene og gør plads til det næste hold vandelskere på badebroen. »Der er fyldt på broen, og der er altid mennesker, som bader her året rundt. Det er noget helt særligt. Vinterbadning er en del af min identitet. Det er en livsstil,« forklarer hun og putter lufferne på de frosne fingre. Så går de sammen imod sandstanden igen. »Glæde, kærlighed til naturen og friskhed.

Det er hele hemmeligheden. Har man det, kan man klare alt,« konstaterer hun og smiler.

Han nikker.

SAMFUND

29

SAMFUND

30

HAN TEGNER, FORDI DET ER SJOVT. HAN GØR INDTRYK PÅ KUNSTGALLERIERNE OG SÆTTER SIT PRÆG I GADEBILLEDET. HAN KALDER SIG HUSK MIT NAVN. MEN I MORGEN ER HAN VÆK IGEN. TEKST Anne Lundbye FOTO Anne Lundbye

Gulvet er belagt med malerklatter, pensler og tomme malebøtter. Væggene er udsmykket med alverdens skitser - både håndtegnede A4ark og storslåede malerier med livlige farver.

Midt i alt rodet sidder en fyr tilbagelænet i stolen ved sit skrivebord med hænderne foldet bag hovedet. Du kender ham som Husk Mit Navn.

HOLDT ØJE MED POLITIET Husk Mit Navn har udstillet på utallige gallerier i hele verden og haft en ugentlig tegning i Politiken de seneste par år. Mærker som Wood Wood og Norse Project trykker hans tegninger på deres t-shirts. Men mest kendt er han for sin gadekunst, som kan findes på containere og husgavle rundt omkring i København.

Tilbage i 90’erne startede Husk Mit Navn som graffitimaler. I begyndelsen kendte han ingen andre graffitimalere og anede ikke, hvordan man gjorde. Men efter tre år mødte han en, der langsomt lærte ham, hvordan man skulle gebærde sig i miljøet. »Man skulle hele tiden holde øje med, om politiet var efter én,« fortæller han. Derfor opstod behovet for at være anonym. Han

begyndte at lave gadeplakater, hvor der stod ’Væk i Morgen’ og Husk Mit Navn. Det har siden hængt ved, for han har ikke noget behov for at være i offentlighedens søgelys. Som sanger og skuespiller er det svært at være anonym, men som billedkunstner er det muligt. Ved at være anonym kan han gøre akkurat, som han vil uden at blive konfronteret med det. »Som offentlig person må man finde sig i hvad som helst. Og du kan ikke give igen, for så virker du bare latterlig, hvis du sidder og skændes med en eller anden gymnasieelev på nettet,« forklarer han. »JEG SKAL SGU DA VÆRE BILLEDKUNSTNER« Da Husk Mit Navn tog sin HF-eksamen, gik der en dreng i parallelklassen, som var virkelig god til at tegne. De andre elever kaldte ham kunstner. Han mindede Husk Mit Navn om glæden ved at tegne. »Jeg vidste ikke noget, jeg malede bare lidt graffiti. Jeg tegnede rigtig meget som barn, så det lå stadig i baghovedet, selvom jeg ikke gjorde det længere,« fortæller Husk Mit Navn, før han med store, livlige øjne udbryder: »Men

en eller anden dag kan jeg huske, at jeg tænkte: ’Jeg skal sgu da være billedkunstner’. Så havde jeg det fedt resten af dagen. Men så begyndte jeg at tænke: ’Hvordan fanden bliver man det?’.« EN AMATØR-TOSSE FRA AMAGER En dag satte Husk Mit Navn en annonce i Den Blå Avis, hvor han søgte en stilling som assistent hos en billedkunstner. En kunstner, som Husk Mit Navn beskriver som »en amatørtosse fra Amager«, bed på krogen, og inden længe stod Husk Mit Navn i en fremmed lejlighed og malede. »Han var fucked up. Han stod bare med sin chihuahua og snakkede om ’new age’hele tiden,« fortæller Husk Mit Navn om billedkunstneren, som dog lærte ham, hvad han skulle købe af pensler og maling. »Han satte mig i gang. Men efter et stykke tid gik det op for mig, at jeg havde øvet mig siden jeg var fem år, og at jeg var bedre til at tegne end min læremester,« fortæller han begejstret. Derfor var det på tide at forlade Amager og søge nye udfordringer.

FEDT IKKE AT KUNNE NOGET »Jeg har altid syntes, at udfordringer var sjove.

Irriterende engang imellem, men generelt sjove. Jeg kan godt lide udfordringen i at sige: ’Hvad er der af muligheder?’,« bemærker han og sammenligner det med sit kendskab til galleribranchen, hvor han forklarer, at han her skulle lære at agere i en helt ny verden. »Der er noget fedt ved ikke at kunne noget.

Der er for eksempel to stadier, hvor tegninger er fede: Når man begynder at tegne som barn - og det har sin charme, at man ikke er så god til det - og når man så har dygtiggjort sig og virkelig kan tegne. Processen er de grimme tegninger,« siger han og fortsætter: »Det er processen, der er det sjove for mig.«

e-mails og i det hele taget være tjekket. »Man skal igennem alt det kedelige for at finde de veje, der er sjove,« siger han.

Der er ingen tvivl om, at Husk Mit Navn har valgt at dedikere sig fuldt ud til sin passion.

Landet over kan man spore hans kunst på bygninger, legepladser og festivaler. Han markerer sit territorium med penselstrøget og sætter sit spor. Men i morgen er han væk igen..

HUSK MIT NAVN HOLDER GANG I GRYDEN Husk Mit Navn er glad for, at hans succes fortsætter, og at han ikke behøver at lave andet end det, han brænder for. »Ellers havde jeg siddet i et andet job og drømt om noget andet.« Men Husk Mit Navn lægger ikke skjul på, at man skal knokle. Det nytter ikke noget kun at tegne og lave det, man godt kan lide. Det er vigtigt at strukturere tingene, besvare sine

• Husk Mit Navn er 36 år, bor på Amager og er anonym.

FAKTA

THE MISSING LINK Senere gik turen til England, som bød på endnu en aha-oplevelse. Her fik en bog af kunstneren Keith Haring de løse brikker til passe sammen. Husk Mit Navn fik svaret på ’the missing link’ mellem grafitten og kunstverdenen, som han længe havde manglet. Keith Harring havde nemlig en fod i begge lejre – han var både grafittimaler og gode venner med Andy Warhol og den etablerede kunstverden.

Mange havde tidligere forsøgt at tage springet fra at male graffiti til at blive en del af den etablerede kunstverden. Men det var aldrig lykkedes, fortæller Husk Mit Navn. Efterhånden fik flere og flere dog held med det i udlandet, og så måtte det også kunne lykkes herhjemme. Det skulle vise sig at være sandt, og den stigende interesse for hans gadeplakater gav selvtilliden et boost. »Det er en af de bedste gaver, man kan få, hvis noget af det første, man laver, giver god feedback. Så får man brandstof til at køre videre på,« forklarer han.

• Startede med graffiti i 1990’erne, men blev først kendt som Husk Mit Navn i 2011

• Han har udgivet flere bøger med sin kunst og har haft flere udstillinger af sin gadekunst både i Danmark og udlandet

SAMFUND

31

SAMFUND

32

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

MELD DIG IND I IDAs FAGTEKNISKE NETVÆRK Styrk dine jobmuligheder og faglige indsigt

Din vej til viden og virksomheder?

De fagtekniske netværk i IDA er en mulighed for dig til både at udforske dine faglige interesser uden IRU VWXGLH PLOM¡HW RJ J¡UH GLJ HNVWUD NYDOLÀFHUHW WLO MREV¡JQLQJVSURFHVVHQ +YHUW QHWY UN WLOE\GHU HQ ODQJ U NNH DUUDQJHPHQWHU VRP NXUVHU NRQIHUHQFHU JnKMHPP¡GHU YLUNVRPKHGVEHV¡J VDPW VWXGLHWXUH Meld dig ind allerede i dag på ida.dk/netværk, det er gratis som IDA-medlem.

Gratis indmeldelse på ida.dk/netvaerk

HÆNDERNE SOM HVERDAGENS VÆRKTØJ ET LIV FORAN COMPUTEREN OG MED NÆSEN I BØGERNE ER IKKE FOR ALLE. NOGLE VÆLGER AT SLIPPE DE AKADEMISKE TØJLER OG DEDIKERE DERES ARBEJDSLIV TIL AT ARBEJDE MED HÆNDERNE. RUST HAR SNAKKET MED TRE HÅNDAFHÆNGIGE ARBEJDERE. TEKST Emma Bech FOTO Emma Bech

N

aturen, adrenalinen og den fysiske udfordring er Jesper Witzkes hverdag og passion. Arbejdet med motorsave og mange meters klatring giver ham et kick og får ham til at elske sin arbejdsgang.

En stor del af hans karriere bliver ikke brugt i private haver med motorsaven i hånden. I stedet har han stået foran hujende fans som deltager i ’loggersports’-konkurrencer , hvor det handler om at fælde et træ hurtigst og teknisk bedst. Næsten 10 år af hans liv er blevet brugt i de canadiske og amerikanske skove, hvor han har svinget med økser og fældet 80 meter høje træer på tid med alles øjne rettet mod ham. Men en dag fik han nok. »På et tidspunkt blev jeg træt af at rejse mellem forskellige amerikanske byer. Jeg havde det lige som Forrest Gump: I just got tired of running. Jeg havde boet i en sportstaske i næsten 10 år, og jeg havde brug for en pause,« siger Jesper Witzke.

Jesper Witzke bor nu i Danmark, hvor han har sit eget firma, Dansk Skov – og Parkservice. Han fungerer som traditionel skovhugger. Firmaet gør Jesper Witzke til sin egen chef, hvilket er en af de ting, han elsker ved sit job. Han fortæller, at når han til middage udveksler anekdoter fra sit arbejde i træerne, bliver folk ofte både nysgerrige og misundelige over hans aktive hverdag.

SAMFUND

33

SAMFUND

34

K

onstant trippende fødder, kærlighed til mad og en kreativ sans er Winnie Ejdrup Møllers daglige gang som slagter i Odense.

Lige siden folkeskolen har det været fødevarernes mundvandsløbende univers og den aktive hverdag, der har tændt Winnie Ejdrup Møller.

Efter hun havde problemer med at få en læreplads som kok, faldt hun i stedet over slagtererhvervet. Det valgte hun for at komme til at arbejde med mad på en anden måde.

At skulle slæbe på tunge, halve grise, fik hende til at søge væk fra den traditionelle slagterkniv og i stedet koncentrere sig om delikatesseafdelingen. Her kunne hun få lov til at eksperimentere med andre ingredienser end mørbrad og culotte.

Og netop det at skulle tænke kreativt for butikkens kunder finder Winnie Ejdrup Møller spændende og udfordrende ved sin hverdag. »Det kreative får jeg i at hjælpe folk med at tænke sig frem til en mulig menu, hvad enten det er til hverdag eller selskab. Jeg skal være i gang. Jeg skal føle, at der sker noget.

Følelsen af, at jeg har hjulpet nogen, er rar,« siger Winnie Ejdrup Møller.

Hun bliver ofte mødt med overraskede miner, når hun fortæller, at hendes hverdag bruges med en kniv i hånden.

Men hun påpeger, at der nok er lige så mange kvindelige slagtere som mandlige. Erhvervet har bare et stereotypt mandefabrikat på sig.

M

aleriske hænder, adrenalinkick og en kunstnerisk sans var, hvad der fik Charley Phoenix til at blive tatovør. Så langt tilbage han kan huske, har tegningerne fyldt meget i hans hverdag. Han startede ud som graffitimaler og blev tændt af at spraye på anderledes og til tider ulovlige overflader. Den menneskelige hud ser han som det mest ekstreme og udfordrende lærred at skabe kunst på, for kunst er netop det, han føler, at han skaber.

Det bankende hjerte og tanken om at hver streg tæller, giver Charley Phoenix et kick, hver gang han sætter nålen mod en ny hudoverflade. Charley Pheonix mener, at en god tatovør er kendetegnet ved at kunne styre den angst og udføre et perfekt stykke arbejde. Når han møder nogle af de mennesker, han har tatoveret gennem årene, giver det ham en helt speciel følelse at vide, at de bærer rundt på noget, han har tegnet. »Jeg kan huske hver eneste tatovering. At møde den spontane glæde hos folk, som man har tatoveret, er dejligt og personligt det ypperste for mig, « siger Charley Phoenix.

Når han fortæller, at nålen er hans levevej, bliver han ofte mødt med mange fordomme. Mange ser endnu ikke tatoveringer som kunst og tror, at han spenderer dagen med at tegne på sømænd og truckere. Charley Phoenix er fuldt tilfreds med sin daglige gang på Art of Ink i Odense, men hans tatovørdrøm er at deltage i tatoveringskonkurrencer og blive internationalt anerkendt.

35 TANKE

SARAH CHANG

GALLAKONCERT ODENSE SYMFONIORKESTER Onsdag 13. april 2011 kl. 20.00 Carl Nielsen Salen Odense Koncerthus Billetsalg odensesymfoni.dk Billettelefon 63121314

Bil fr let te a r og (me 84 un d ST kr ge r ud ie at 65 %

ab

)

TANKE

36

Farvel til folkekirken FOLKEKIRKE ELLER FOLKEKØKKEN? HVIS DE TO TING BETYDER DET SAMME FOR DIG, SÅ ER DET NOK PÅ TIDE, AT DU TAGER STILLING TIL, OM DU FORTSAT SKAL VÆRE MEDLEM AF DEN DANSKE FOLKEKIRKE. IDA BØGH HAR SAGT FARVEL. LÆS HER HVORFOR.

TEKST Ida Bøgh ILLUSTRATION Niels Christian Buhl

Nøj, hvor vi elsker selv at bestemme! Vi vælger selv vores påklædning, vi vælger selv vores venner, og vi vælger selv, hvilke organisationer vi vil støtte med et månedligt bidrag. Nå ja, hvis man da er den slags menneske. Men hvor er der dog uendeligt meget, som andre vælger for os.

En af de ting, andre vælger på vores vegne, er, om vi skal døbes eller ej. Jeg blev døbt, og Store Bededag 2002 sluttede jeg mig til mine forældres valg og troppede op i kirken i mit fine, hvide tøj. Jeg overvejede ikke, hvorfor jeg stod der. »Ja,« sagde jeg bare. Ja, til at jeg tror på Gud. Men i virkeligheden ønskede jeg mig bare et nyt ur, en ny mobiltelefon og en ordentlig omgang kolde kontanter, som skulle fyres af på den famøse blå mandag. Det var grunden til, at jeg stod i kirken Store Bededag 2002.

Gud var ikke grunden.

Med hele den pukkelryggede placeret

på kirkebænken stod jeg altså der i kirken og sagde ja til præsten uden rigtigt at høre efter, hvad han sagde. Tankerne kræsede om den lille pakke, jeg havde set hjemme på skrivebordet, som uden tvivl måtte være det ur, jeg hav-

de snakket om i månedsvis. Jeg tænker virkelig tilbage på den dag som en ordentlig svinestreg fra min side.

VALGET BLEV TIL FRAVALG Jeg skulle blive 20 år gammel, før jeg var klar til at træffe mit eget personlige og tankeprægede valg omkring min plads i folkekirken. Det valg blev et fravalg. Jeg fandt vel egentlig bare ud af, at jeg ikke var enig i det valg, mine forældre havde truffet på mine vegne, og det var heldigvis ikke for sent at lave om.

Jeg siger ikke, at man ikke skal være medlem af den danske folkekirke. Medlemskabet gør jo sådan set ikke nogen til bedre eller dårligere mennesker. Jeg siger bare, at man selv skal træffe valget, og at valget ikke skal være baseret på ure eller mobiltelefoner. Valg eller fravalg – bare tag valget.

Så i dag er jeg altså ikke medlem af folkekirken. Til gengæld har jeg stadig mit ur.

37 TANKE

Hvor er de selvstændige unge?

Det er tirsdag morgen, og jeg når lige at hoppe i noget respektabelt tøj, inden jeg styrter ud ad døren for at deltage i årets iværksætterdag. De sidste par år har jeg haft en øget lyst til at starte min egen virksomhed efter endt uddannelse, så da jeg så oplægget til denne konference, var jeg nødt til at melde mig til og finde ud af, om jeg var i farezonen.

PÅ SPORET AF UNGES FALDENDE IVÆRKSÆTTERLYST Efter et par spændende foredrag med blandt andet Esben Danielsen og udviklingschefen hos Roskilde Festival, blev vi delt op i to grupper og sendt ud i workshops. I min workshop blev vi spurgt: ’Hvordan fastholder vi de unges iværksætterlyst? ’ og ’hvorfor falder iværksætterspirerne fra på universiteterne?’.

Konklusionen på, hvordan vi fastholder lysten, var noget diffus, og svaret kan fortolkes på mange måder. Seriøs forskning vedrørende spørgsmålet om, hvorfor iværksætterne falder fra i løbet af deres uddannelse, har givet et lidt skræmmende svar. For skåret ind til benet ligger årsagen i, at den danske infrastruktur ikke magter at fremme det, som landet efterspørger. Både politikere og økonomer skriger efter iværksættere, som kan skabe nye arbejdspladser, men de selvsamme iværksættere skal også være nogenlunde uddannede for at sikre kvalitet i virksomhederne. Når uddannelser ikke formår at skabe synergi mellem uddannelse, erhvervsliv og iværksætterdrømme, kan mulige iværksættere springe fra, når de finder ud af, at de

FA K TA

TEKST Martin Nørlev, cand.negot-stud.

Iværksætter Dagen 2011 blev afholdt den 25. januar 2011 på Syddansk Universitet. Arrangementet fokuserede på unges syn på iværksætteri, og hvad der kan få flere unge til at engagere sig i erhvervsmæssige, sociale og kulturelle entreprenør-aktiviteter.

brænder mere for at starte firma og gøre en forskel med deres liv frem for at sidde med hovedet begravet i bøger.

Men mennesker med drivet til at starte en virksomhed skal jo uddannes. I Danmark er vi nødt til at leve af vores hoveder, og hvis vi alle bliver bagere og frisører, vil vi blot ende med at redistribuere de samme penge konstant. For at hive penge ind i landet via eksport, skal vi bruge eksperter, forskere, unikke produkter og specialiserede services.

HAR MAN SAGT A, MÅ MAN OGSÅ SIGE B Vi må tage konsekvensen af vores ambitioner og indrette vores land efter ønsket om et blomstrende entreprenørmiljø. Hvordan kommer vi så fra A til B? Jeg har ikke selv svaret, for jeg har ganske enkelt store udfordringer ved at sætte mig ind i tankegangen hos de mennesker, som ikke ønsker at være selvstændige. Jeg kan ikke forene mig med tanken om at være lønslave resten af mit liv og aldrig skabe noget.

Man kan have ambitioner, idéer og evner til at starte virksomhed. Og på siden www.startvaekst.dk kan selv den største idiot finde al den nødvendige viden om iværksætteri. Men måske er vores viden på området så kompleks, at den ikke kan struktureres med et godt overblik?

Vigtigst af alt, mener jeg, er manglen på integration i uddannelserne. Vi tænker stadig i individuelle paratvidenseksaminer, hvor vi i stedet burde fokusere på synopsiseksaminer og gruppearbejde. Førstnævnte vil tvinge de studerende til at finde deres interesseområder inden for deres fagområde og dermed specialisere sig i konkret viden. Sidstnævnte vil generere den nødvendige team spirit som kræves, hvis en virksomhed skal startes fra bunden.

ERHVERVSLIVETS ANSVAR Men det er ikke kun de studerende og uddannelserne, som står med ansvaret. Erhvervslivet er nødt til at hjælpe uddannelserne med at integrere den virkelige verden i de akademiske uddannelser. For eksempel ved at virksomheder stiller med konkrete cases, som skal løses og dermed give de studerende mulighed for at omsætte deres viden til praksis. Hvis løsningerne rent faktisk kan bruges til noget, vil de give de studerende en fornemmelse af anvendelighed og formål. Det kan forhåbentligt medføre, at flere studerende tør tage springet og tro på sig selv, for det er uden tvivl en iværksætters vigtigste egenskab: at turde tro på sig selv.

TANKE

38

TEKST Nikolaj Albrectsen ILUSTATION Niels Christian Buhl

Det flimrer for øjnene. Lyset danner brudstykker af billedet. Som når solen har blændet en, og den lysende cirkel danser på indersiden af øjenlågene. Men det er ikke en sol, der minder om varme og sommer. Men derimod et logo, der ridser sig vej ind til nethinden. Insisterende, provokerende.

Når øjenlågene løftes, og pupillerne bliver opmærksomme, er det ikke kaffedrikkende studerende, der ses. Derimod et halvspist lysende æble. Apple er overalt. Ikke engang i de gudsforladte auditorier er det muligt at få fred.

Jeg er placeret i en elektronisk frugthandel.

Jeg slipper heller ikke, hvis mit mavesure sind placerer sig på bagerste række for at undgå at stirre på æbleskrog, når man ser bagud i lokalet. En underviser udbryder, at det heldigvis er skønt at se så mange lysende æbler i lokalet.

Provokerende. Her havde jeg ellers forstået ’product placement’ som noget, der primært var i tv-serier.

FASCISTISKE TRÆK Stor ros til Apple for at være så markante, insisterende og provokerende. Man ser ikke engang en dårlig Mads Mikkelsen-sell out-reklame for et håbløst tilfældigt rejsebureau, uden at en bærbar computer med det skinnende logo kigger frem i bunden af skærmen.

De utallige logoer svæver overalt, det kliniske look – som var det en fascistisk kultur indprenter sig i bevidstheden. En dejlig censur hersker også fra Apples side, der ikke tillader deres små gaver til jordens befolkning at samarbejde med bestemte programmer. Forfriskende – slet ikke provokende…

Folk er ligeglade. De skal ikke have en computer – de skal have en Macbook Pro. De tager deres bid af æblet, der er plukket fra kundskabens firma. Blot en enkelt mundfuld æble tryllerbinder de sølle kvinder. Resten af de æblereligiøse følger efter, mens de gnasker løs.

Som mediestuntet om en 90 år gammel dame med grå stær, hvor Apples produkt var som en

elektronisk kur i øjendråbeform. Hældt lige ned i hendes gamle krop og selvfølgelig ud i verdenspressen.

KOM, RED OS Vi kan i fremtiden også nøjes med vores fantastiske vidunder iPhone. Ikke nok med at man kan kaste sure fugle efter monstre, man kan også se, om det er koldt udenfor og nøjes med at sige ’mor’ for at starte opkaldet. Så man undgår at få gigt i fingrene af at taste de otte cifre – nej, vi kan meget mere. Og snart alt.

I fremtiden skal vores elektroniske ’Jeg’ også kunne betale for varerne i supermarkedet og for drinksene i byen. Dét og den gamle dames historie er beviset på frygten. Glorificeringen når superheltehøjder.

Men vi har også brug for, at det halvspiste æble lyser op på nattehimlen, så æblejunkierne kan få deres fix. Mens vi andre må finde os i at få endnu et brændemærke på nethinden – indtil vi sikkert selv bliver for sultne.

39

studenterpolitiske kamphund

HVAD ER DET EGENTLIGT, DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD KAN? OG HVORFOR SKAL LIGE NETOP MAGNUS TEKST Maja Mazor FOTO Danske Studerendes Fællesråd

»Det var en fantastisk følelse at blive valgt. Jeg følte mig benovet,« siger Danske Studerendes Fællesråds nyvalgte formand, Magnus Pedersen. Han er 23 år og har sat sociologistudierne et år på standby for at koncentrere sig 24/7 om at gøre en forskel for Danmarks cirka 135.000 studerende. »Vores arbejde er væsentligt. Vi kæmper for de studerende, så de også kan få SU på sjette år af deres uddannelse, og for at de undgår brugerbetaling på uddannelserne. Det er et kæmpe ansvar,« fortæller Magnus Pedersen, som godt kan føle en smule præstationsangst, når han tænker på sit ansvar.

FÆRRE SKAL FALDE FRA Fuldtidsstudier, spændende undervisning og studier, hvor det er gennemskueligt, hvad man skal bruge uddannelsen til, er gennemgående emner i Magnus Pedersens kamp for at skabe et godt studiemiljø. Han håber på, at det kan være med til at mindske frafaldet på de danske universiteter. »Uddannelser skal være andet end bare et tørt kompendium, som man bare kan sidde og læse på sit lille værelse. Fede diskussioner med underviserne og spændende projekter skal fastholde de studerende. Også dem, der ikke kommer fra et akademisk hjem,« siger Magnus Pedersen.

Han tror på, at muligheden for at undersøge virkeligheden med praktisk orienterede projekter kan hjælpe ikke-akademiske børn til at forstå, hvad universitetets uddannelser kan bruges til. Det kan være med til, at færre af dem falder fra.

PEDERSEN OVERTAGE MIKKEL ZEUTHENS FORMANDSPLADS? RUST TOG EN SNAK MED DEN NYE FORMAND. Samtidig forklarer Magnus Pedersen, at man på mange studier har alt for få undervisningstimer. Ofte helt ned til fire ugentlige timer. Det er simpelthen så lidt undervisning, at det næsten er svært at kalde det et studie. De studerende skal med rette kunne kalde deres studier for fuldtidsstudier, mener han og fortsætter: »Man skal simpelthen forbedre undervisningen for at fastholde de studerende.« Formanden frygter, at undervisningsniveauet vil falde. Især hvis optaget fortsat øges uden, der ændres på nogle ting. »I dag har man så stort fokus på at få flere ind på univeristerne uden at sende flere midler med. Her tror jeg, at der vigtigt at holde tungen lige i munden og sørge for at have et studiemiljø og et fagligt niveau, som gør, at de studerende holder fast på uddannelsen,« forklarer Magnus Pedersen.

DSF BLIVER HØRT Han tror på, at Danske Studerendes Fællesråd kan være med til at gøre en forskel for de studerende, fordi de virkelig bliver hørt af politikerne. De er ikke bare et forvokset elevråd, hvor medlemmerne kun er aktive for at sludre og spise wienerbrød. »Vi mødes ofte med ministre og andre politikere for at fremlægge vores forslag til forbedringer. Her oplever vi altid en seriøs og alvorlig diskussion. Jeg oplever også, at politikerne synes, at vi gør et godt benarbejde,« siger Magnus Pedersen.

Et tydeligt eksempel på, at politikerne tager Danske Studerendes Fællesråd seriøst ses på SU-forhandlingerne. Her har de været med til

at få oppositionspartierne og Dansk Folkeparti til at tage afstand fra at skære i SU’en. Magnus Pedersen og organisationens andre mange aktive medlemmer taler ikke kun de studerendes sag med politikere. De gør det også i pressen og med andre af samfundets meningsdannere. »Vi prøver gennem vores arbejde at gøre det tydeligt, hvordan de studerende oplever deres hverdag, og hvad man kan gøre for at forbedre den,« fastslår Magnus Pedersen, som har været aktiv i studenterpolitik, siden han startede med at studere.

VEJEN TIL POSTEN Hans interesse for studenterpolitik begyndte med en uafhængig universitetsavis på Københavns Universitet, som skulle lukke. »Vi kæmpede for at bevare en kritisk, uafhængig stemme, og det, synes jeg, var en rigtig spændende kamp,« fortæller Magnus Pedersen.

Efterfølgende har han markeret sig med to politiske succeser. Danske Studerendes Fællesråd har fået fjernet de SU-forringelser, der lå i skattekommissionens udspil fra 2009, og så har han fået trukket besparelser på sit eget institut tilbage. »Det har været vild oplevelse, at vi sammen vandt konkrete forbedringer for os alle. Og jeg tror, at fremtidens generation af studenterpolitisk aktive vil være vindere. Det er en helt ny erfaring,« siger Magnus Pedersen, som glæder sig til at fortsætte med at sætte de studerende på den politiske dagsorden.

Du vil hver måned fremover i RUST kunne læse Magnus Pedersens klumme.

TANKE

Magnus – den