Rust magasinet oktober 2013 by RUST Magasinet

OKtober 2013

AnneGrethe Bjarup Riis “I min barndomsby blev jeg mobbet sønder og sammen, fordi jeg var anderledes”

INDHOLD

4 Leder

Peter Lykkegaards klumme Selvom universitetet vrimler med ansigter, kan man godt føle sig alene. Peter Lykkegaard kommer med en opfordrer til at kigge ind i de øjne, der passerer dig på gangen.

Studiestart uden skål Er øl en vigtig ingrediens i at få en god start på studiet?

Similar, but different Hvordan er vi egentlig forskellige fra vores mange internationale medstuderende?

UNIVERSITET

Det berømte og berygtede SU-lån Er det så farligt endda? Bliv klogere på finanserne med denne artikel.

Alle hader scientology Læs alt det, du ikke vidste om scientology i et bachelorprojekt light.

Husk nu den gode søvn Start de kolde måneder med en god nats søvn

Det nye studenterhus tager form RUST har været på visit. Har du besøgt det nye studenterhus?

18 Bladkultur I denne måned zoomer vi ind på Refleks, som er SDU’s filosofiske tidsskrift.

SAMFUND

Kvinden bag kameraet Læs mere om månedens portrætperson Anne-Grethe Bjarup Riis

Adam Jeppesen: fordybelsen er det vigtigste Lad dig inspirere af fotograf Adam Jeppesens fortælling om rejsen rundt i verden med et kamera fra 40’erne

Frisk sved og svedne gummisåler Ta’ med RUST til legende tirsdagsswing i pakhuset

Traditionen tro: Gode lærere hænger ikke (nødvendigvis) på træerne Den 5. oktober er det lærernes dag. Er det på tide du pudser et æble?

35 Konkurrence Bliv efterårsfrisk med tre måneders fri træning

36 Kalas Lea Elm har i månedens novelle taget udgangspunkt i ordet ”kalas”.

38 Kalender Følg med i oktobers begivenheder nær dig

TANDLÆGE Har du “lommesmerter”...?

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende...

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

STUDIERABAT MANDAG-TORSDAG

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11

Odense City Middelfart

• •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100

• •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

TUMULT

BEDSTE LYD · BEDSTE BILLEDE IERE PREM KT. 3. O

REAKTION

STØRSTE OPLEVELSE

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

RUST REAKTION

Ensomhed kan ramme os alle

Leder Solen og sommeren er for længst forbi. Det er koldere, mørkere og mere gråt uden for dit vindue. Og for mange af os betyder det, at efterårets dårlige vaner kryber ind og tager over for sommerens optimistiske mål. Så måske er det på tide at bryde med de dårlige vaner? I RUST vil vi i denne måned gerne inspirere dig til netop dette! Du kan læse, hvordan du med en ordentlig søvn kan fremme dit potentiale på studiet. Du får en ordentlig gennemgang af hvad et SU-lån egentlig betyder for din økonomi. Og så opfordrer vi til

nye gode vaner – for eksempel kan du møde andre studerende i det nye studenterhus eller starte med at træne! Vi udlodder tre måneders gratis fitness og oprettelse – så det bare at komme i gang! At bryde med de kendte vaner gjorde det sundhedsfaglige fakultet i hvert fald. De holder nu rusture helt uden alkohol. Kom med dit syn på sagen på vores hjemmeside www.rustonline.dk eller på facebook. Bryd vanerne, og nyd livet!

Klumme af Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende

På vegne af redaktionen

Rebecca Bodnia

Som studerende på et universitet med over 26.000 medstuderende, så tænker de fleste nok, at man ikke kan undgå at få et hektisk socialt liv med mange nye og nære bekendtskaber. Men desværre er virkeligheden en helt anden for rigtig mange studerende. I den store undersøgelse “Studieog undervisningsmiljøvurdering 2013” viser det sig, at hver 5. studerende er ensomme på vores universitet. Tænk lige en ekstra gang på det tal, 5, næste gang du går ned af en gang eller sidder til forelæsning – hver 5. Medstuderende, du ser, føler sig ensom.

Stine Voigt de Klauman

Faste skribenter: Anne Sofie Feld, Anna Raabæk Olsen og Louise Lønsmann Christensen. Korrekturlæser: Vivian Pedersen

Stine Voigt de Klauman Ansv. chefredaktør

Rebecca Bodnia Chefredaktør

Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen Redaktør

Peter Blæsild Redaktør

Langvarig ensomhed kan give alvorlige konsekvenser, hvor man trækker sig mere og mere fra sine sociale relationer pga. frygt for at blive afvist, så man til sidst kan opbygge en depression eller social forbi, der kan føre til selvmordstanker.

Maja Mackintosh Johansen Redaktør

Lars Düwel Redaktør

Fotograf: Jens Feveile Forsidefoto: Gitte Post

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Rosendahls Print – Design – Media

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Annonceansvarlig Charlotte Harlev rust@rosendahls.dk Rosendahls Print – Design – Media

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Nr. 6 – 2013

Derfor skal vi forholde os meget alvorligt til ensomhed blandt studerende, især når vi ved, at rigtig mange, nemlig tusind, studerende på Syddansk Universitet er ensomme. Desværre er det et tabu at være ærlig om sin ensomhed. Man påtager sig alene skylden for sin egen ensomhed, hvilket kan være med til at forstærke trangen til at isolere sig yderligere. I Syddanske Studerende er vi meget optagede af at bryde det tabu og få studerende ud af ensomheden. Vi er meget opmærksomme på de uhyggelige konsekvenser, som ensomhed kan betyde. Derfor er vi med i flere initiativer på

området. Først og fremmest var vi medarrangører på en stor konference i forbindelse med FNs “Verdensdag for Selvmordsforebyggelse” i samarbejde med bl.a. NEFOS – Netværket for selvmordsramte. For det andet var vi også medarrangører på Studiestartsmessen, der med vores hjælp blev udvidet med Foreningsdagen, hvor 32 studenterforeninger var tilmeldt. Med Foreningsdagen ønskede vi at binde studerende og foreninger sammen, så studerende, der savner at være sammen med andre, kan finde et nyt og spændende fællesskab at blive en del af. For det tredje så er Syddanske Studerende også engageret i et projekt under De Studerende i Centrum, der arbejder med at skabe det inkluderende introforløb. Så alle nye studerende fra første dag føler sig som en del af deres nye studie. Og for det fjerde og sidste initiativ, jeg vil nævne, så har vi fået skabt flere centrale, sociale mødesteder for studerende i Odense med Nedenunder på Campusvej og det nye Studenterhus i centrum. Vi er på rette vej. Men der er meget lang vej endnu, hvis ensomheden skal væk fra SDU. Og vigtigst af alt, så kan det ikke lykkes uden hjælp fra andre. Den ensomme studerende kan ikke overvinde det selv, og det kan Syddanske Studerende heller ikke. Alle studerende skal bidrage til vores fælles studieliv. Så her kommer en opfordring: Kig dig omkring på dine medstuderende. Hvordan kan du hjælpe hver 5., der er ensom eller hvordan kan de 4 studerende omkring dig hjælpe dig, hvis du er ensom?

Nr. 6 – 2013

RUST REAKTION

Studiestart uden

”skååååål” Rus og forløb hænger ikke længere sammen. Flere studier på SDU har valgt alkoholen fra i år, når de skal introducere russerne til universitetslivet.

Tekst og illustration af Anne Sofie Feld

Det er slut med sorte svin og brusende bajere. Syddansk Universitet vælger beruselse fra. Som noget nyt har det tekniske fakultet budt de nye studerende velkommen ædrueligt, og i sidste måned skrev vi, at der også er sat nye krav for alkoholindtaget på medicin og klinisk biomekanik. Ingeniøruddannelserne har valgt at droppe rusturen og i stedet ryste de studerende sammen med faglige aktiviteter. Jacob Bom Madsen, der er formand for Syddanske Ingeniørstuderendes Fællesråd, siger, at ændringerne kom på fakultetsledelsens opfordring. ”Som udgangspunkt var vi skeptiske og mente, at rusturen var en rigtigt god løsning. Men vi har haft god mulighed for at præge det nye introforløb, og jeg synes, det er blevet godt,” siger Jacob Bom Madsen. Selvom han ikke har fået evalueringerne endnu, mener han, at den promillefri rus er en succes. Han beskriver, at aldersspredningen på deres studier er stor, fordi mange allerede har en erhvervsfaglig uddannelse og måske har slået sig ned, og så er det ikke så interessant at drikke sig fuld i en hytte weekenden over. ”På teknisk fakultet har vi mange diplomingeniører, det vil sige, at der er mange, der kommer ind og har villa, vovse og Volvo. De er ældre end de traditionelt nye studerende, og det er hovedårsagen til, at mange før har valgt det fra at tage på rustur.” Men teknisk fakultets intro er ikke blevet et AA-møde. Jacob Bom Madsen mener stadig, at der skal være plads til en øl med sine medstuderende – den skal bare drikkes uden for universitets officielle introforløb.

Man drikker ikke på arbejdspladser Rektor Jens Oddershede støtter også de studier, der har valgt at holde et fagligt fokus i rusforløbet; hvad de studerende foretager sig i deres fritid, er deres egen sag. Han siger, at universitetet i mange år har haft fokus på at begrænse alkoholindtaget og mener, at det er en del af en udvikling i samfundet, hvor man ikke sætter flasken til munden på kontorstolen. ”Engang var alkohol jo en normal del af omgangen mellem mennesker. Nu er alkohol blevet en fritidsting, man ikke tager med på arbejdet, og det at studere er jo også arbejde.” For ham handler det også om, at alle kan føle sig velkomne på studiet. Han er blevet kontaktet af mange studerende, som ikke brød sig om alkoholkulturen ved deres studiestart. Derfor vil han gerne ændre introen i stil med det, de har på det tekniske fakultet. Men hvordan harmonerer det så med at have en fredagsbar med fornuftige priser? ”Vi hjælper de studerende til at have et socialt liv ved siden af

Nr. 5 – 2013

studiet. Der er fester herude om aftenen, og der må man gerne servere alkohol. Vi forsøger bare at gøre alkohol til noget, som ikke er del af studiet, men en del af fritiden,” siger Jens Oddershede.

Bedre uden alkohol På idræt og sundhed har man erfaring med ikke at finde rusen i øllerne, men i hinandens selskab. Her har der i mange år været introture, hvor der ikke bliver drukket. De to førsteårsstuderende Nicoline Fuglsang og Emilie Madsen nød at være på en introtur, hvor samværet handlede om sportsaktiviteter og lege frem for at fulde sig. De mener, at de alkoholfri oplevelser har fået dem tættere på hinanden. Emile Madsen fortæller, at det undrede hende, at der ikke skulle drikkes i løbet af rusturens første tre dage. ”Da jeg mødte op, vidste jeg ikke, at det var uden alkohol. Jeg var sådan ’wow’ kan det lade sige gøre at tage på rustur uden? Men bagefter så var jeg meget positiv over for det.” Den sidste dag blev der dog tændt for disco-kuglen. Nicoline Fuglsang og Emilie Madsen siger begge, at der ikke manglede samtaleemner til festen, fordi de studerende havde haft det sjovt sammen ædru. ”Der behøver ikke at være alkohol, for at vi kan hygge os nu. Hvis man havde startet med at drikke sig i hegnet, så vidste man måske ikke, hvordan man skulle være over for hinanden ædru,” siger Nicoline Fuglsang.

Rusforløb under forandring RUST retter fokus på Syddansk Universitets introtiltag, som de nye studerende bliver mødt med fremover. Siden sidst Sidste måned skrev vi om, at medicinerne og de kiropraktorstuderende muligvis ikke kom på rustur mod deres ønske. RUST har talt med Marie Bendix Simonsen, der er tutor på medicinstudiet. Hun siger, at det muligvis vil lykkes for dem at få en rustur alligevel i samarbejde med de medicinstuderendes forening og Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende.

Nr. 6 – 2013

RUST REAKTION

Similar, but different

from Slovakia, By Ivan Pribi ko, international studenet(ca nd. negot.). MA in Business, Language and Cultur nine male, invite alized, being As everything is getting more glob a key role in an cross-culturally competent plays - being able SDU like international environment to work on a, Chin from tor to chat with your men even to or n Spai from ague colle a a project with try, coun e sam schmooze with a friend from the seem t migh t Wha . field but from a different study s out turn ally actu ce glan first at very similar to us us… from rent diffe to be very

you are a femi t a Danish female, and if you don’ up with a Dane hook ns, optio e feel for any of thes ironic - and just for the laughs caused by their Post-Soviet bloc supposedly funny - comments). than a typical ble hum students tend to be more of their Eastern med asha feel Westerner, and they an in your Germ a have t don’ you if accent (tip: do all the ably project group, Easterners will prob s). ction dirty work without any obje

mark, or in GerStudying in the US, the UK, Den mon: an intercom in g thin one many has at least , an internaisely prec e mor ent ronm national envi al glob culture. tional environment with its own

ct that all of Now, someone could, however, obje stereotypes. these characteristics are just pure otypes stere told, ys Agreed - but as one is alwa . truth of ent elem e som usually contain

k and GerStudents in the US, the UK, Denmar same. They the quite nce dista a from many look , flexrtive asse , are career-oriented, self-confident good a (= H GSO have ible and all of them seem to ical class the of you inds rem it sense of humor). If t. righ ably prob are you m,’ Drea ‘American you may feel a So, when you study in Denmark, similar to the very is student atmosphere which or in GerUK the US, the in ones you can find in the same live you , king spea dly broa many, and else. But here international environment as anyw re. cultu ish Dan of h of course with a unique touc

ral or national Second of all, one thing is our cultu an student Germ a background, another is that lazy as the as just be t migh ics of macroeconom just as a an, chm Fren or iard Span ical stereotyp on could icati mun Danish student of business com accent ish Dan her or his be as much ashamed of In ian. Latv or an uani Lith ical as the stereotyp . rent diffe but lar, simi s: other word

mark (both If we assume that students in Den career-oriented, also are nal) natio inter and ish Dan “GSOH” who with ble, self-confident, assertive, flexi American ish, Dan the r eithe also follow a dream inal orig are who ents stud se (tho or their own - and if ms) drea and don’ t copy standard national ercare also are SDU at we assume that students ral seve are still e ther , ever how , oriented, etc., then e of awar be ld shou we that res distinct featu among “mainstream” students. gle with each First of all, even if students min nal or cultural natio thus and ally orm other (in)f , national and borders are possibly disappearing ificant role for sign a play cultural background still . SDU at ent the student environm -working and German students are typically hard p with a grou detail-oriented (Tip: join a project outgoing lly usua are s German). Spanish colleague t want don’ you if (tip: e essiv and emotionally expr a Spaniard). to get fed up while studying, join tically and be French students tend to think holis ct group with proje a in rather rude (tip: if you are also invite ld shou you an, Germ a detail-oriented ish males Dan an). chm Fren g inkin ly-th a holistical culine and mas er are rather feminine, females rath you are if (tip: or hum in general Danes use black in case ; male ish Dan a e invit le, a masculine fema

own “hygge”And thirdly, as Danes have their SDU-culture their hers teac and culture, students be positive’ys ‘alwa their have ers’ book or as ‘face own (yes, our culture, every one of us also have we enter time y ever So . everyone is now orig inal) ronenvi that ding inclu ent, a new environm seem familiar ment’s particular culture, it may rent, which diffe to us, but actually still is rather sions. To colli or s ding could cause misunderstan when it ke disli also you do put it another way, feel and what you how know “I you: tells someone ng any further you think of”, without them aski and thoughts? ngs feeli questions about your real was wrong, she or he that out s In the end, it turn of him or her. and you ultimately you feel sick environment To recap: an international student is very still but ere, ywh ever might be similar careerseem t migh ents stud ern West . different ble flexi and oriented, self-confident, assertive so on and d iente er-or with “GSOH”, but still care might es Dan All . ways and ners in different man they ally but actu resemble the prototype of Dane, the for that et are very different. But don’ t forg cheerful. main part though, all of them are ity - on one So, what’s the outcome of this dual g to be arin hand, post-modern students appe being quite hand r othe the quite the same, but on sense of good a That r? othe each different from y… hand in e com ys alwa ld shou humor

Viden der styrker ida.dk

BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELE I IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Herefter koster studiemedlemskabet 20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive medlem i dag!

Læs mere på ida.dk/studerende Nr. 6 – 2013

Ingeniørforeningen, IDA er en moderne interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere

Bliv medlem på ida.dk

RUST UNIVERSITET

Det berømte og berygtede

-lån

Du ved sikkert allerede præcis hvilken dag, SU’en skal gå ind på kontoen – og cirka hvornår den er væk igen. Men hvordan er det nu med det SU-lån? Er det noget, man skal holde sig langt væk fra? RUST giver dig en miniguide. Af Anna Raabæk

Det er sidst på måneden og skabene er gabende tomme. Den sidste dåse makrel i tomat røg i går, og pasta er bare ikke en fest, når der ikke er råd til ketchup. SU alene er ikke meget at leve af, når huslejen og regningerne først er betalt. For nogle studerende kan et SU-lån være en nødvendighed for at komme igennem studiet uden en økonomi, der ligger i ruiner. Eller for at undgå en studietid, der ikke er værd at huske tilbage på, fordi det har været en lang, sej kamp. I den anden grøft er der nogle studerende, der ikke mangler pengene her og nu, men alligevel tager et SUlån. Det kan nemlig også udnyttes som en opsparing, hvis man kan administrere det. Råd til en hverdag i farver SU-lån er ikke for alle. Det er et lån og på sigt gæld lige som ved et hvert andet lån, og det er derfor ment som en hjælp til dem, der har behov for det for at komme igennem studierne. Tilbagebetalingerne skal falde flere år ud i fremtiden, og der skal derfor en del overvejelser til, før man beslutter, om SU-lånet er det rigtige valg. Sabrina Trudsholm er lige blevet færdiguddannet som bioanalytiker fra Professionshøjskolen Metropol. Det sidste halv-

Nr. 6 – 2013

andet år af sin uddannelse valgte hun at tage et SU-lån. Det gav hende mulighed for at nedprioritere arbejde til fordel for studie og venner og dermed nøjes med at tage en weekendvagt på sit arbejde hver fjortende dag. Med et SU-lån, der tikkede ind på kontoen, var der råd til lidt mere end en hverdag i sort-hvid med frisk postevand og en rundtenom rugbrød til aftensmad igenigen. Der var også råd til lidt af det sjove, der giver hverdagen lidt farve: ”Et SU-lån har gjort, at jeg stadig kunne gå til dans, som jeg har gjort hele mit liv. Det har også gjort, at der har været råd til en bytur eller to på en måned. Og så har det gjort, at jeg i ny og næ har kunnet tage i biografen, på café eller noget i den stil med mine venner,” fortæller Sabrina. Studielånet bliver tildelt for et år ad gangen, og herefter kan man selv disponere over, hvilke måneder man vil have det, og hvor meget, man vil modtage – op til en maksgrænse. Hvis der er måneder, man ikke har behov for lånet, kan man altså vælge det helt fra og dermed ikke stifte unødvendigt høj gæld. Lån med omtanke Det var ikke uden betænkeligheder, Sabrina klikkede sig ind på su.dk og indgik afta-

len om et lån. For ord som ”lån” og ”gæld” klinger ikke særlig godt. ”Det er jo ligesom alle andre lån. Pengene skal jo betales tilbage. Og for mig er det egentlig et forbrugslån,” forklarer Sabrina om sin tvivl. Er man sikker på at skulle låne penge, og er alternativet et dyrt forbrugslån eller sms-lån, er der dog penge at spare med det lavt forrentede SU-lån. Det tilgodeser de studerende, mens de læser og ikke ligefrem tjener tykt. SU-lånet skal betales tilbage, når du er færdig med at læse. Derudover løber der renter på, og det vil sige at beløbet, man betaler tilbage, altså uundgåeligt vil være højere end det beløb, der har været til rådighed. Lån bliver til gæld Renten, der løber på lånet, er i studietiden fire procent. Så snart studietiden er forbi, ændrer renten sig. Den rente, man skal betale efter studietiden, bliver altid fastsat efter diskontoen, det vil sige Nationalbankens ledende rentesats. Renten, man skal betale er diskontoen plus 1 %. Når diskontoen i øjeblikket er på 0 % er renten altså 0+1 = 1 % efter studietiden. Den kan dog ændre sig fra år til år, og man skal altså være opmærksom på, at renten kan stige. Kigger man på tallene fra Styrelsen for

Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, kan det godt beløbe sig til en vis forskel. Hvis man eksempelvis når at låne 219.119 kr. i løbet af sin studietid, vil beløbet, man skal begynde at betale tilbage på være 249.558 kr., hvis renten er 1 %. Det svarer til, at der hver anden måned i seks år skal falde 2.987kr. Men er renten i stedet vokset til 2 %, er gælden på 253.066 kr., når tilbagebetalingen starter. Nu skal der i stedet falde 3.255 kr. hver anden måned i seks år. Forskellen er umiddelbart kun på 268 kr. pr. betaling, men med seks udbetalinger om året i løbet af seks år løber det op i næsten 10.000 kr. ekstra! Som det gælder med alle lån: Jo hurtigere lånet bliver betalt tilbage, jo bedre. Spar lidt på regningen Der, hvor man kan spare lidt penge, er når SU-lånet skal betales tilbage igen. Det skal betales tilbage igen et år efter, du er færdig på studiet, men først med start fra den 1. januar. Lånet bliver betalt af i portioner af to måneder. Det vil sige, at pengene skal falde forud hver anden måned. Men hvis man betaler af i større portioner eksempelvis for de næste seks måneder i stedet for to, ryger der ikke renter oveni for de måneder, man i forvejen har betalt af. Det kræver naturligvis bare, at man lægger noget kapital til side, som man kan tage af. Fidusmagerne Der er også dem, der spekulerer i at tage SU-lånet, selvom de ikke har brug for det på nuværende tidspunkt. Som tingene er nu, er der ikke meget tjent ved bare at lade pengene stå og trække renter, fordi renten er så lav. Men de fleste skal på et eller andet tidspunkt låne penge, og tager man SU-lånet i slutfasen af sit studie, kan man stadig opnå en pæn opsparing på bankbogen ved bare at lade lånet gå ind på en lukket konto. Dermed behøver man ikke låne de penge til en potentielt højere rente på et senere tidspunkt. For at få noget ud af fidusen kræver det, at man ikke bliver fristet til at betragte SU-lånet som en ekstra saltvandsindsprøjtning i hverdagen og falder for fristelsen ved at bruge af det som et forbrugslån. SU-lånet kan søges med tilbagevirkende kraft for de måneder i året, man har modtaget SU. Inden du beslutter dig for, om det er nødvendigt med et SU-lån, så tag en snak med din bank. De hjælper gerne med at lægge et budget, der gør det hele mere overskueligt.

Lånesatser i 2013 • Studielån (almindeligt lån sammen med SU-stipendiet) – 2.943 kroner om måneden. • Slutlån – 7.592 kroner om måneden. Kilde: www.su.dk, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte

Nr. 6 – 2013

RUST UNIVERSITET

r e d a Alle h y g o l o t n e i Sc Vi har næsten alle fordomme om Scientology. De fleste af dem er dårlige. Men det er der en grund til. Vi hører nemlig kun den dårlige historie. Af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen. Illustration af Maja Mackintosh Johansen

Er du nogensinde gået ned ad Købmagergade, forbi Rundetårn, og er blevet spurgt, om du er interesseret i en gratis stresstest? Har du nogensinde hørt nogen tale godt om testen? Formentlig ikke. For bag testen står Scientologykirken. Og den kan folk ikke lide. I den generelle befolknings øjne er Scientology på ingen måde set i et positivt lys. Nogen har endda taget deres modstand mod kirken så langt som at danne en hel organisation imod. Når du googler Scientology er første hit Scientologys egen hjemmeside – nummer to er xenu.net. ”Xenu?” tænker du måske. Og det er faktisk meget naturligt. For egentlig skal man betale Scientologykirken mange hundrede tusinde kroner for at få denne historie at høre. Men i Rust giver vi dig den selvfølgelig gratis. For at forstå Scientology skal man nemlig kende Xenu. Ligesom man skal vide, hvordan Jesus døde på korset, hvis man skal forstå kristendom. For 75 millioner år siden fandtes et galakseforbund bestående af 76 planeter, der alle blev styret af diktatoren Xenu. Galakseforbundet led af overbefolkning, og for at løse problemet bragte han billioner af folk til Jorden, der dengang hed Teegeeack. Derefter placerede han hydrogenbomber i Jordens vulkaner for at destruere de anbragte folk. Men inden i alle menneskerne fandtes thetanere, en slags ånder eller sjæle, der alle overlevede. Thenanerne fløj hvileløse rundt, indtil de første moderne mennesker opstod, som de kunne sætte sig fast på. Derfor tror scientologer på, at vi alle har en ekstra kropsthetan siddende på os i dag. Dem vil man gerne af med, da de medfører smerte og ulykke i hele ens livstid. Men hvad er Scientology? Før vi går videre til en nærmere beskrivelse af Scientologys praksis, skal der være styr

Nr. 6 – 2013

på noget grundlæggende historie. Du kan nemlig ikke kende Scientology uden af kende Lafayette Ronald Hubbard – bedst kendt som L. Ron Hubbard. Hubbard var egentlig science fiction-forfatter, men udgav i 1950 bogen Dianetics. The Modern Science of Mental Health. En bog, der for første gang introducerede ’gørdet-selv’-terapiformen Dianetik. Dianetikken

RUST UNIVERSITET handler om at fjerne sine engrammer. Engrammer er en form for traumer, der stammer helt tilbage fra thetanerne. Dem vil man gerne af med. Og det kommer man gennem samtalesessionen kaldet auditing. Inden du har bearbejdet dine engrammer, er du preclear, hvor målet er at blive clear. Men bare fordi du er clear, er du ikke færdig. Så kan du nemlig blive Opererende Thetan – forkortet OT. Men bare fordi du er OT, er du ikke færdig. Der findes nemlig femten forskellige OT-niveauer. Det er godt nok kun otte af dem, som L. Ron Hubbard nåede at få skrevet ned. I dag er Scientology en religion, der styres gennem sine kirker. Den første Scientologykirke blev grundlagt i Los Angeles i 1954. Nu er der Scientologykirker verden over, hvoraf der også er en i København. Dem, ingen kunne li’ Det hele lyder måske lidt underligt. Og hvis du tænker sådan, er du ikke alene – langt fra. Det synes Operation Clambake nemlig også. Operation Clambake er en organisation, der modarbejder og nedgør Scientology på hjemmesiden xenu.net. Deres mål er at få folk til at indse, hvad Scientology i virkeligheden laver. Bag Operation Clambake står nordmanden Andreas Heldal-Lund. Med mottoet ”Undressing the Church of Scientology since 1996” forstår man hurtigt, hvad organisationens formål er. Heldal-Lund skriver, at han startede organisationen i midten af 90’erne, da der på daværende tidspunkt var meget spredt information om Scientology, og at Scientology derudover formåede at få meget slettet fra internettet. Der er altså en evig strid i gang mellem Scientology og Operation Clambake. Men Operation Clambake er ikke alene om at tænke dårligt om Scientology. Det er nemlig den generelle befolknings opfattelse, at der ikke bliver set noget positivt i Scientology. Et af de store problemer med nye religioner, heriblandt Scientology, er nemlig, at folk har virkelig mange fordomme om dem. Er du enig i nedenstående ting? 1. De nye religioner er altid økonomisk suspekte. 2. De bryder med de etablerede seksuelle normer. 3. Der er tale om styring af godtroende folk.

4. De nye religioner er samfundsskadelige. 5. De nye religioners dogmer og forestillinger er latterlige og gennemskuelige. Formentlig. Listen er nemlig lavet af religionssociolog Morten Warmind og er udarbejdet ud fra, hvilke fordomme folk oftest har om nye religioner. Diktatorrumvæsener? OT-niveauer? Måske forstår man godt, at der er så mange fordomme omkring Scientology. Men jeg har valgt, hvad jeg vil fortælle jer om Scientology. Jeg har ikke fortalt om, at folk frivilligt opsøger Scientology. At deres stresstest faktisk hjælper folk og gør dem gladere. Det, du læser, er min prioritering af, hvad der er vigtigt at vide om Scientology. Man kan nemlig ikke få hele historien med på to sider. At jeg vælger at fortælle om rumvæsener, skaber helt sikkert flere fordomme hos folk. Det er nemlig den sjove historie om Scientology. Jeg deler en del af ansvaret. Det gør stort set alle, der fortæller om Scientology, for det er svært at være objektiv. Men hvordan skal man så blive fri fra de fordomme, man har tilegnet sig? Gennem erfaring og information. En velkendt fordom er, at alle blondiner er dumme. Det troede du måske også engang. Men tror du virkelig også det, efter at du på dit studie har mødt 20 blondiner, der faktisk har fået ret mange 10- og 12-taller. Måske har du også mødt blondiner, der kun har fået 02. Lige meget, hvordan udfaldet er, vil begge erfaringer enten be- eller afkræfte dine fordomme. Og du bliver klogere. Problemet med Scientology er, at du sjældent hører den gode historie. Scientology selv holder kortene tæt på kroppen – måske er der en årsag til det, måske er der ikke. Det gør Operation Clambake til gengæld ikke. Når du googler Scientology, er dit umiddelbart valg enten at høre Scientologys historie eller Operation Clambakes historie. Enten får du Scientologys halve udlægning af, hvad der egentlig foregår, eller får du Operation Clambakes, der udelukkende nedgør Scientologykirken og deres tilhængere. To situationer, der nok kun trækker din fordom i den bekræftende retning. Derfor hader alle Scientology. Artiklen er baseret på et bachelor-projekt fra Religionsstudier på Syddansk Universitet, som vi mener også kunne interesse dig. Går du og skriver på et spændende projekt, så tøv ikke med at kontakte os.

Nr. 6 – 2013

RUST UNIVERSITET

RUST UNIVERSITET det skræmmende er, at du vænner dig til det. Du vænner dig til, at din hjerne ikke fungerer optimalt. Det er vigtig viden at få ud især til unge mennesker – I må simpelthen ikke gå og sjofle med søvnen!”

Husk nu den gode søvn! Stress, dårlig hukommelse og overvægt. Tre potentielle farer, når du gambler med din søvn. Især unge danskere sover i dag alt for dårligt. Og det kan have stor betydning for dit potentiale på studiet. Af Rebecca Bodnia

I dag sover kun 33 procent af danskerne det, som mange medicinske undersøgelser viser, er den optimale søvnlængde til et godt helbred – mellem 7,5 og 8,5 timer. Resten af os sover ikke nok. Eller også sover vi alt for meget. ”Vores biologi har det bedst med regelmæssighed. At stå op og gå i seng på samme tid. Går vi og rykker rundt på rytmen i løbet af ugen, får vi for det første flere stresshormoner i kroppen. Stressresponderingssystemet tager over det øjeblik, at døgnrytmen er lidt ukendt for kroppen, hvilket har store konsekvenser,” fortæller søvnekspert Michael Rasmussen, der arbejder på Center for Stress og Trivsel. Men på universitetet, hvor forelæsningerne kan ligge klokken otte tirsdag morgen og først igen klokken 16 onsdag eftermiddag, er det ikke let at holde en regelmæssig døgnrytme. Undersøgelser viser, at danskerne, og især unge, opvejer en dårlig hverdagsrytme med at sove igennem i weekenden. Men den går ifølge Michael Rasmussen ikke: ”Mange prøver at indhente søvnunderskuddet i weekenden, men det bidrager kun yderligere til uregelmæssighed. Dit

Nr. 6 – 2013

søvnpres bliver mindre søndag aften, og så er du træt og langt fra udhvilet mandag morgen. Så starter søvnunderskuddet all over again.”

når antallet af stresshormoner i kroppen stiger, har du brug for yderligere stimulansindtag for at kompensere for din manglende søvn, forklarer Michael Rasmussen: ”Din krop skriger efter stimulans, fordi den er i søvnunderskud.” Dit søvnpres er et udtryk for, hvor mange Den stimuli kan være sukker, kaffe eltimer din krop mangler for at blive udhvilet, når du går i seng om aftenen. Sover du ler alkohol, og derfor taler man om, at ens for meget i løbet af dagen, er dit søvnpres viljestyrke bliver svagere, når søvnen er småt, og du kan sandsynligvis ikke falde i dårlig – det bliver sværere at sige nej til søvn før ud på de lyse timer. det sidste stykke kage, den sidste smøg eller en ekstra kop kaffe. Derudover bliver Lidt søvn, store konsekvenser vores mætheds- og sulthormoner reguleret under søvnen, så uden søvn kommer Men søvnunder- eller overskuddet må ikke bare skylles ned med en kickstartende kop disse hormoner i ubalance. Og det kan mærkes på egen krop. Rockwool-fonden udgav i 2011 en undersøgelse om Du vænner dig til, at din hjerne danskernes hverdag, hvor over 7.000 danskeres døgnrytmer blev underikke fungerer optimalt. søgt over seks år. Her viste det sig, at 50 procent af dem, der selv mente, I må simpelthen ikke gå og de havde et ”meget dårligt helbred” sjofle med søvnen! sov mere end godt er – over ni timer.

Michael Rasmussen, søvnekspert kaffe mandag morgen. Till Roenneberg, professor på blandt andet Harvard University, beviste gennem et forsøg med over 60.000 mennesker, at flytter man rundt på sin døgnrytme med bare én enkelt time, er der en 33 procent risiko for overvægt. For

Men også hjernen tager stor skade, hvis du ikke sover godt og regelmæssigt, fortæller Michael Rasmussen: ”Søvn er en forudsætning for, at din hjerne fungerer optimalt. Uden søvn er konsekvensen, at du nedsætter dit potentiale. Din koncentration, din opmærksomhed og din hukommelse bliver nedsat. Og

Den optimale søvnlængde Men opskriften på den perfekte søvn er ikke færdig og tilrettelagt fra det videnskabelige bord. Både Michael Rasmussen og professor i søvnmedicin på Københavns Universitet, Poul Jennum, forklarer, at søvnbehovet er individuelt. ”Søvn er afgørende for, at man er klar og indlæringsparat. Men man ved kun selv, hvornår man har sovet nok,” fortæller Poul Jennum. -Michael Rasmussen supplerer: ”Du skal sove, fordi du skal have det godt. Du skal være velfungerende og frisk i løbet af dagen, og det kan man langt hen ad vejen mærke på sig selv. Den ideelle situation er, at du vågner fem minutter før dit vækkeur – for så har du fået den nødvendige søvn. Men sådan ser det ikke ud for mange unge. Derfor skal du som minimum stå op på samme tid hver dag. Så gør det ikke så meget, at du har et lille søvnunderskud den dag. Men langt hen af vejen er din døgnrytme genetisk bestemt.” For om du er frisk om morgen eller først rigtig vågen om eftermiddagen skyldes CLOCK-genet. Det er videnskabeligt bevist, at A- og B-mennesker findes, og at vi derfor fra genetikkens side kan have forskudte døgnrytmer af hinanden. Faktisk viser Rockwoolundersøgelsen, at forskellen i ægtepars CLOCK-gen kan have indflydelse på, hvor lang tid ægteskabet holder. Samme typer giver længere ægteskab. Men for at vende tilbage til den optimale søvn er både Poul Jennum og Michael Rasmussen enige i, at de bedste råd for den bedste søvn er at vågne på samme tidspunkt hver morgen. Også dagen efter semesterstartsfesten. Pas på tv’et og smartphonen inden sengetid Selvom den perfekte søvnlængde ikke videnskabeligt kan fastslås, kan andre elementer inden sengetid gå ind og ødelægge din søvn. ”TV, smartphones og tablets udskiller alle LED-lys, blåt lys, der går ind og stopper melatonin-udskillelsen. Melatonin er det hormon, der udskilles, når det er mørkt og fungerer som et søvndyssende hormon. Et rigtig godt søvnråd er derfor at skærme dig fra LED-lys, der aktiverer din hjerne og stopper melatoninudskillelsen, 1-2 timer før du skal sove,” forklarer Michael Rasmussen. I dag styres vores døgnrytme i høj grad af det elektriske lys – vi tænder og slukker selv for lyset i stedet for at lade os styre af solen. ”Siden det elektriske lys’ opfindelse, er det gået ned ad bakke for søvnen. For vi kan manipulere med vores døgnrytme – og det gør vi så,” siger Michael Rasmussen. Har man søvnproblemer, kan man med fordel campere ude i naturen langt væk fra det kunstige lys. Forskning viser, at på blot en uge vil du automatisk falde tilbage i en ”rigtig” døgnrytme i forhold til lys og mørke og dermed kunne aflæse din optimale søvnlængde. Og faktisk ville vi så sove to timer mere om vinteren, end vi gør nu. Powernap En anden måde at få fornyet energi er den meget omtalte ”powernap”, der i gamle dage hed en ”nøglesøvn”. Ordet kommer af, at man i gamle dag lagde sig til rette på sofaen med et bundt nøgler i hånden: Når hånden slappede så meget af, at nøglerne faldt til jorden, var det på tide at stå op. ”Det er meget vigtigt, at man ikke kommer ned i den dybe del af søvnen. Efter 20-30 minutter falder vi hen i det første stadie af

Michael Rasmussens

TOP 5 søvnråd 1. Regelmæssighed ”Det kan godt være, det lyder røvsygt, men det er så vigtigt for vores fysiologi. Op og i seng på samme tid hver dag.” 2. Soveværelset er dit fristed ”Det øjeblik du går ind ad dørtrinet til dit soveværelse, skal du kunne lukke ned for dagens bekymringer og stress. Du skal føle dig godt tilpas. Skaf dig en god seng, gode madrasser, gode dyner. Du må ikke gå på krompis med disse ting, når du bruger en tredjedel af dit liv i dit soveværelse!” 3. Brug lys og mørke strategisk ”Du skal sove i mørke for at få optimalt melatonin-indtag. Har du ikke mørklægningsgardiner, så skaf dem! Samtidig skal du huske at få masser af sollys om formiddagen, hele året rundt.” 4. Stop kaffen inden sengetid ”Koffein har en halveringstid på 6-8 timer. Så ingen kaffe, te eller energidrik efter kl.18. Pas også på med alkoholmængden i løbet af ugen. Alkohol nedsætter din søvnlængde – det er derfor, du får tømmermænd.” 5. Vær opmærksom, hvis du sover alt for meget ”Vi kan se, at dem, der sover alt for meget, typisk lider af psykiske sygdomme som depression eller har søvnsygdom. Så hvis du har meget svært ved at komme op af sengen hver dag, kan der ligge noget andet bag.”

den dybe søvn, og så er der ingen power over den lur. For så tager det lang tid at få hjernen til at vågne igen,” fortæller Michael Rasmussen. Sover man maksimum de cirka 20 minutter, kan man dog forbedre sin præsentation op til tre timer frem. Men det er dog ikke altid, at powernappen skal hives op af lommen som et energi-es: ”Det er vigtigt at forstå, at vi er biologiske væsner med rytmer, så det er ikke skidesmart at tage en powernap efter klokken 16. For så begynder du at æde af dit søvnpres og vil have sværere ved at falde i søvn om aftenen. Men der er ikke noget, der forhindrer, at du fragmenterer din søvn, så længe det er regelmæssigt. Det øjeblik du begynder at powernappe en gang imellem, bliver din døgnrytme ustabil.” Det er altså vigtigt med en stabil døgnrytme. Men som alle sundhedsråd skal søvnen tages med et gran salt. En enkelt smutter skader ikke. ”Man skal også have et liv med sociale aktiviteter og byture en gang imellem. Og en gang imellem har man en dårlig nat eller sover uregelmæssigt, for eksempel op til en eksamen. Men det betyder ikke, at man skal starte til behandling eller begynde at panikke,” understreger Poul Jennum.

Nr. 6 – 2013

RUST UNIVERSITET

Det nye Studenterhus tager form – efter de studerende Tidligt i september slog Studenterhuset dørene op til sine helt nye lokaler midt i Odense. Et nyt mødested for byens mange studerende har taget sin fysiske form, og nu er husets indre ved at forme sig efter sine mange brugere og deres behov. Af Louise Lønsmann

Borde og stole står stadig i sirlige rækker. Her er der hverken kafferinge på bordpladerne eller fedtfingre på baren. Jazzmusikken spiller kun for et dusin ører, og alt dufter nyt. De få studerende, der har fundet vej til Studenterhusets nye lokaler, har sat sig ved bordene i rummets yderste hjørner. Måske er der mest ro her, måske vil de bare ikke forstyrre rækkernes symmetri med computere, tasker og kaffekopper.

Men det skal de nu ikke være så bange for at gøre, mener Anja Følleslev, daglig leder for Studenterhuset på Amfipladsen i Odense. ”Rummet her skal bruges til alt, så længe det er relevant for de studerende. Så det handler om, at de studerende skal tage rummet i brug og gøre det til dét, de har brug for. Og det synes jeg allerede, at de har været gode til at gøre,” fortæller hun.

Siden åbningen i starten af september har lidt over 100 besøgende været igennem om dagen. Enten for bare at kigge, drikke en kop kaffe eller for at få taget hul på efterårspensummet. I overetagen holder de forskellige vejledningscentre til, bland andet Studievalg Fyn, mens stueetagen er indrettet som en blanding af cafe, bar og studieområde. Og her i stueetagen, i lyset fra det store vinduesparti, som udgør Studenterhusets fa-

cade, sidder Rikke, Sofie og Charlotte. De har fri i dag, som det jo hedder, når man som studerende har en dag uden forelæsninger, hvor der er tid til at få kigget i bøgerne. Lige nu sidder de og snakker. Lidt om bøgerne og lidt om alt muligt andet. Før Studenterhuset åbnede, foregik den slags på biblioteket eller hjemme hos hinanden, men de er alle tre enige om, at Studenterhuset har sin klare funktion i en studieby som Odense. ”Derhjemme er der altid så mange overspringshandlinger, enten vasketøj eller opvask. Her kan man bare koncentrere sig længere ad gangen,” mener Charlotte, og Rikke giver hende ret. ”Det er også virkelig hyggeligt at have en aftale med nogen, komme lidt ud af huset og holde hinanden i gang med bøgerne. Sidst jeg var i København, gik det også op for mig, at jeg virkelig har manglet et

sted, hvor jeg var tryg ved at sætte mig alene med en bog,” fortæller Rikke. ”Det ville bare virke underligt på Kræz,” smiler hun. Sofie nikker.

”Og så er det virkelig fedt, at det her fungerer som en cafe, hvor man kan sidde en hel dag uden at få dårlig samvittighed. Enten fordi man ikke har købt noget, eller fordi man har købt alt for meget.” Det er de andre enige i. Og det er nok heller ikke så svært at forstå, når man kigger på menukortet i baren. Ti kroner for en kop kaffe for studerende, fem, hvis du skal have fyldt koppen op. På den anden side af Amfipladsen, hvor kaffen koster lidt mere, er Cafebiografens borde fyldte. Og står det til Anja Følleslev, så ser det ud på samme måde i Studenterhuset om et års tid. ”Vi skal have lige så mange besøgende som derovre, og det skal vi også nok få. Vi er helt nystartede og de studerende skal lige finde ud af, at vi er her. Det ved de til næste år,” er hun sikker på. Rikke, Sofie og Charlotte afleverer kaffekopperne i baren, da de går. Stolene og bordene lader de stå, sådan lidt hulter til bulter. Måske der endda er en enkelt kaffering et sted på de nye, glatte flader. Måske ikke. Om ikke andet så er rummet blevet taget i brug, for lige her i hjørnet har en arbejdsplads taget form – efter de studerende.

Nr. 6 – 2013

RUST UNIVERSITET

RUST har i denne måned besøg af REFLEKS, SDU’s filosofiske magasin. Redaktionen består af fem studerende, men alle kan bidrage til bladet. Det udkommer hvert halve år. Nye og gamle udgaver kan læses på www.facebook.dk/reflekssdu.

Er ateisme en tro? Af cand.mag. Bjørn Rabjerg Det fremføres ofte som et angreb mod ateismen, at den også blot er udslag af en tro. Men hvad ligger der i denne påstand, og har den noget på sig? Ateisme er en tro på linje med anden religiøs tro, for ateisten kan ikke hævde at vide, at der ikke findes en Gud. Faktisk er ateismen meningsløs, for den er udtryk for en tro på, at der ikke er noget at tro på. I den verserende debat om ateisme og gudstro hører man med mellemrum dette synspunkt. Den her citerede udlægning stammer fra dr.theol. Ole Jensen i en kronik i Kristeligt Dagblad den 14.4.2007. Umiddelbart virker synspunktet rimeligt: Ateistens position er behæftet med en uoverskridelig usikkerhed, og den troendes position er også behæftet med en uoverskridelig usikkerhed. Oveni købet gælder det for begge usikkerhederne, at de er epistemiske – altså relaterede til spørgsmålet om, hvordan vi erkender forhold som sande (eller falske). Men disse ligheder til trods er der helt afgørende forskelle på spil. Man må nemlig gøre sig klart (1) at tro og tro er forskellige ting, og (2) at ateisme og ateisme er forskellige ting – anderledes sagt: Der er en tvetydighed på spil, hvor vi bruger de samme ord, men de refererer til et forskelligt meningsindhold. Det generelle erkendelsesproblem er ligeså gammelt som filosofien selv. I antikken formuleredes det som problemet om, hvordan vi kommer fra doxa (mere eller mindre ubegrundede meninger og antagelser) til episteme (sikker viden). Overgangens mulighed blev betvivlet af tidens skeptikere og forsøgt bekræftet af deres modstandere. Allerede dengang deltes skeptikernes lejr i forskellige positioner, hvor de akademiske skeptikere (fra Platons akademi) lidt firkantet opstillet hævdede, at de vidste, at de intet vidste, hvilket er et åbenlyst selvgendrivende udsagn. Heroverfor stod den retning, som man senere har kaldt den pyrrhonæiske skepsis (efter Pyrrhon). Pyrrhonæisk skepticisme adskiller sig fra den akademiske ved ikke positivt at hævde, at viden ikke kan opnås. Man kan godt udtale sig om det, der foreligger – det fænomenale -, blot skal man gøre sig dét bevidst, at man ikke kan tage Nr. 6 – 2013

skridtet fra udtalelser om fænomenet til derefter at sige noget om verden, som den faktisk er: Vi kan ikke tage skridtet fra doxa til episteme. Sextus Empiricus, som var en hovedskikkelse i den pyrrhonæiske skepticisme, brugte ikke primært dette som en erkendelsesteoretisk pointe, men som en livsfilosofisk: Du skal indrette dit liv således, at du ikke bekymrer dig om sikker viden og evige sandheder (episteme); i stedet skal du udøve epoché (holde dine domme om sandhed og falskhed tilbage), for derved opnås sjælefred (ataraxia). Hvor den akademiske skeptiker positivt hævdede, at han intet vidste, suspenderer Sextus altså sin mening og siger: ”jeg har intet kriterium til at afgøre for eller imod, derfor forholder jeg mig blot til det, der fremtræder for mig”. Ser vi på ateisten som en akademisk skeptiker, har han altså en dårlig sag, når han hævder at vide, at der ikke findes en Gud. Hvor ved du det fra? kan man spørge; at man ikke har fået øje på ham kan ikke tages til indtægt for synspunktet, at han ikke findes (som var han et stort lyserødt badedyr hinsides stratosfæren, som Martin Krasnik skrev for nylig). Men her stiller den pyrrhonæiske ateist sig anderledes. Han siger blot, at vi mangler kriterier til at dømme for eller imod – derfor bør vi undlade at fælle dom. Den pyrrhonæiske ateist bliver en slags agnostiker. Men er det rigtigt, at der ikke er nogen kriterier? Descartes spørger i sit hovedværk, Meditationes, sig selv: ”Hvorledes skulle jeg kunne benægte, at disse hænder og dette legeme er mine hænder og mit legeme? Medmindre jeg sammenligner mig selv med sindssyge personer, hvis hjerne i den grad er forstyrret af den sorte galdes dampe, at de ustandseligt forsikrer os om, at de er konger, selvom de i virkeligheden er meget fattige.” Hvorledes skulle jeg kunne benægte sandheden af de mest åbenlyse ting? Jo, jeg har en erfaring af at drømme, tænker Descartes, mens han sidder en aften foran kaminen, og han fortsætter: ”Hvor ofte er det ikke om natten hændt, at jeg drømte jeg befandt mig på dette sted, at jeg var påklædt og sad foran il-

den, selvom jeg lå helt nøgen i min seng?”. Til sin store forbavselse mindes Descartes også, at han ofte i drømmen ikke har været i stand til at afgøre, at der var tale om en drøm, hvorfor han heller ikke i den aktuelle situation har noget kriterium til at sikre sig, at han faktisk er vågen. ”Og så stor er min forbavselse, at jeg er på nippet til at tro, at jeg sover”, skriver han. Descartes identificerer her det generelle erkendelsesproblem: Vi kan på et helt fundamentalt niveau aldrig være helt sikre på, at vi kender sandheden. Ikke en gang logiske eller matematiske sandheder er sikre, for, siger Descartes, Gud kunne jo være en bedragerisk Gud, der ustandseligt snød os, når vi udførte simpel aritmetik. Intet er sikkert. På dette fundamentale niveau er vi forvist til blot at tro at 2+2=4, at jeg er til stede nu, at verden med hele dens indretning ikke blev skabt for fem minutter siden (Bertrand Russells berømte eksempel)... Her er det, at den pyrrhonæiske ateist skal stoppe op og reflektere over, hvorvidt alle doxai er lige, eller om der alligevel er en forskel. For det er der. På den ene side er det generelle vilkår, at vi som erkendende væsener på et fundamentalt niveau er nødt til at slå ud med hænderne og sige: ”Dette er det bedste, jeg kan gøre. Sikrere end dette, bliver det nødvendigvis ikke”. På dette forhold kan man ikke bygge en lære eller en teori. Det er et fundamentalt vilkår for os alle som erkendende væsener, at vi i denne henseende må forholde os til alt som tro. Men det betyder ikke, at alle ”trosudsagn” på denne baggrund er lige. For specifikke trosudsagn som ”verden blev skabt for fem minutter siden”, ”der findes én eller flere guder” eller ”2+2=4” må der bedes om sandsynliggørelse, og her er alle argumenter ikke lige gode, selvom ingen af dem er helt sikre. Herhjemme er K.E. Løgstrup blevet kendt for bl.a. sit forsøg på at argumentere for trosudsagn. Det er efter min mening en stor styrke ved Løgstrups tænkning, at han søger en fænomenologisk sandsynliggørelse af sin tro, som ellers – uden denne - ville være ”noget pinlig”, som han skriver i

Kunst og etik. Han véd, at han skal sandsynliggøre specifikke trosudsagn, for at de ikke bliver pinlige – grebet ud af luften. Det er ikke nok at slå fast, at trosudsagnet ikke kan modbevises, og at det derfor kan ses som en mulighed – man må også kunne give et kvalificerende svar på spørgsmålet: Hvorfor skulle jeg tro på dette specifikke udsagn? Ellers ville der ikke være nogen argumentatorisk forskel på udsagn om, at Gud er Krasniks lyserøde badedyr og udsagn om, at Gud er en virkende magt i Universet, som Løgstrup hævder. Siger man, at tro blot er tro, udviskes enhver kvalitativ forskel på argumenterne, og dette kan vel heller ikke være i de troendes interesse? Sagen må handle om en vurdering af sandsynliggørende forhold, som skal vejes for og imod et udsagn, og her må der kunne findes kriterier, som kan anvendes. Hermed ændrer spørgsmålet sig fra tilsyneladende blot at være et spørgsmål om tro mod tro til at omhandle vurderinger af argumenter. Det er klart, at den akademisk skeptiske ateist har et forklaringsproblem, for han hævder et specifikt trosudsagn som epistemisk sikkert, men den lidt mere reflekterede ateist har ikke dette forklaringsproblem. Han vurderer udsagnet og konkluderer: Jeg tror ikke på det. Hvorfor skulle jeg antage dette? Er dette et selvmodsigende udsagn om, at man tror på, at der ikke er noget at tro på? Nej, for der er tale om to forskellige trosforhold: først en epistemisk tvivl, derefter et konkret trosindhold. Gør udsagnet ham til en egentlig agnostiker? Nej, for der svares klart benægtende. Blot er man sig det generelle problem bevidst, at intet vides med absolut sikkerhed – heller ikke at man faktisk er vågen, når man som Descartes slår øjnene op i sengen. Men man kan alligevel tillade sig at indtage en klart afvisende position. Ateisten problem specifikt. har, som alle andre, et generelt begrundelses- – den troendes begrundelsesproblem er specifikt.

Nr. 6 – 2013

RUST SAMFUND

Kvinden bag kameraet Hun har været nøgen i et bunkepul i Triers Idioterne og hardcore tarantelsælger i Kærlighed Ved Første Hik. Nu har Anne-Grethe Bjarup Riis til gengæld fundet sig tilpas bag kameraet. Og der bliver hun.

”

Det her bliver nok mine eneste to minutter som Bond-babe.

”

Nr. 6 – 2013

Af Lars Düwel, Foto af Gitte Post

Stærkt bevæbnet med et lille gammeldags håndholdt videokamera, nærmest formet som James Bonds Walther PPK pistol, står hun og poserer foran kameraet. Med hænderne lagt på kryds foran brystet og sigtende ud i horisonten. ”Det her bliver nok mine eneste to minutter som Bond-babe,” griner Anne-Grethe Bjarup Riis ude i hendes baggård på Østerbro i København. Chancen for at den næste James Bond instruktør ringer hende op er da også forsvindende lille. Og hvis det skulle ske, så ville hun også takke nej. ”Jeg kunne ikke finde på at tage et skuespiller job igen”, fortæller hun, mens vi går tilbage ind igennem bagdøren og ind i hendes kunstneriske køkken. Med en udstoppet fugl på en af køkkenhylderne, alle mulige eksotiske former for te, vel at mærke økologisk, og store kunstmalerier på væggene, som hun selv har lavet. Her mødes familien på fem stort set hver eneste aften. ”Vi spiser næsten altid sammen. Så beder vi en lille bordbøn for at takke Gud for, at vi endnu engang fik et måltid mad,” forklarer Anne-Grethe Bjarup Riis, der netop har afsluttet optagelserne til den nye danske film Tarok. Den handler om travhesten, der blev kendt som Dannebrog på fire ben, da den tilbage i 70’erne vandt over 100 løb og blev en af de mest betydningsfulde derbyheste nogensinde. Før det fik multikunstneren sin instruktørdebut med Hvidsten Gruppen, der blev den mest sete film i danske biografer i 2012. ”Det har været hårdere at optage den her. Vi har pisket rundt på pløjemarker med heste og alt muligt”, fortæller hun. Det familiære sammenhold i Tarok, der har premiere d. 31. oktober, har været kernen i filmen. Ligesom det var i Hvidsten Gruppen.

”Det sjoveste har været at arbejde med børnene. De fik replikkerne fjorten dage før, vi skulle optage, men så har de ellers bare formuleret sig på deres eget sprog. Ellers. Så. Lyder. Det. Ofte. Sådan. Her. Når. Børn. Skal. Sige. Deres. Replikker,” demonstrerer hun med et staccatosprog, der viser børns umiddelbare måde at udtale replikkerne på, når de selv skal læse dem op.

”

Jeg tror ikke på, at der sidder en gammel bedstefar deroppe med skæg og det hele. Men i forhold til energi så er det en ren gavebod deroppe.

”

Vokset op med Janteloven som fjende Selvom Anne-Grethe Bjarup Riis har boet i København i snart 20 år, har hun ikke tilegnet sig den særprægede dialekt. Det hænger sammen med, at hun er opvokset op i Snejbjerg, en lille by fire kilometer fra Herning. Her oplevede hun en opvækst med Janteloven som fast fjende. ”Jamen i min barndomsby blev jeg mobbet sønder og sammen, fordi jeg var anderledes,” forklarer hun med et fast blik. Derfor vidste hun godt, at hun på et eller andet tidspunkt skulle væk derfra. Der var simpelthen ikke noget albuerum. Man måtte ikke sige noget pænt om sig selv og højere tanker blev mobbet til jorden. Hun fik dog samlet en lille gruppe, der alle delte hendes engagement i kunst, musik og skuespil. De lavede film

og billeder sammen og flyttede i et lille kollektiv. ”På et tidspunkt fik vi lyst til bare at spasse rundt inde på Herning Banegård. Så var der nogle, der ringede efter politiet, der kom og hentede os. Det synes vi jo var fantastisk, for så måtte vi jo have spillet det godt nok,” griner hun. Selvom AnneGrethe Bjarup Riis flyttede til København, da hun kom ind på Statens Teaterskole, har hun også oplevet Janteloven i den ellers så altomfavnende hovedstad. ”Der var nogle stykker efter premieren på Hvidsten Gruppen, der sagde, at det var da helt sindssygt, at jeg havde fået muligheden for at instruere sådan en film. Men så gik jeg vedkommende på klingen, og så viser det sig sgu, at de ikke engang har set filmen. Det må jo være Jantelov, når du kritiserer noget, som du ikke engang kender.” Hunden Coco har på nuværende tidspunkt gjort sig opmærksom i længere tid ved at hoppe op og ned for foden af hendes stol. Hendes yngste datter, Yrsa, kom en dag og sagde, at hun gerne ville have en hund. Anne-Grethe Bjarup Riis’ umiddelbare svar var nej. ”Men da jeg så tænkte mig om, så forsøger jeg jo at opdrage mine børn efter, at de ikke skal tage et nej for et nej. Så derfor bad jeg hende komme med nogle argumenter for, hvorfor vi pludselig skulle have en hund. Og så endte det jo med, at vi måtte det købe det lille kræ her,” siger hun, mens den krølhårede hund springer op af benet på hende. De to hjernehalvdele Man behøver ikke gå længe rundt i Anne-Grethe Bjarup Riis’ lejlighed, før man ser, at hun er kunstinteresseret. Over alt hænger der malerier, som hun selv har lavet. En enkelt planche i køkkenet forestil-

Nr. 6 – 2013

RUST SAMFUND

”

Der var nogle stykker efter premieren på Hvidsten Gruppen, der sagde, at det var da helt sindssygt, at jeg havde fået muligheden for at instru ere sådan en film. Men så gik jeg vedkommende på klingen, og så viser det sig sgu, at de ikke engang har set filmen. Det må jo være Jantelov, når du kritiserer noget, som du ikke engang kender.

”

Hjemme i lejligheden på Willemoesgade bliver der da også kun serveret god økologisk mad, så længe hverdagen tillader det. Og kræsenhed er et bandlyst ord. ”Det er respektløst over for maden. Jeg gider simpelthen ikke høre på det. Når nogle af børnene har venner med hjem til middag, og de begynder at sige det der ”åh nej, det kan jeg i hvert fald slet ikke lide”, så afbryder jeg dem og siger, at det der gider jeg bare ikke høre på,” forklarer hun. Så skal maden lægges op på siden af tallerkenen, hvis man absolut ikke kan spise det. AnneGrethe Bjarup Riis mener også, at børns umiddelbare kræsenhed er et råb om opmærksomhed. Så snart de brokker sig, så springer forældrene op, fjerner maden fra bordet og smører straks en rugbrødsmad med det ønskede pålæg på. ”Jeg har da flere gange prøvet at servere Hokkaidosuppe for nogle af Yrsas venner, som er omkring de ni år. Det allerførste, de siger, er, at det kan de i hvert fald ikke lide. Så ignorer jeg dem. Så prøver de at spise det alligevel, og så ender det næsten altid med, at de udbryder, at de aldrig har fået så god mad før,” griner hun, så det runger i hele køkkenet. Vi kan trække ting ned fra oven Omkring halsen på Anne-Grethe Bjarup Riis hænger en halskæde med et kors og et hjerte. For hende symboliserer den en religiøs tro på, at man kan hente energi ned fra oven. ”Jeg tror ikke på, at der sidder en gammel bedstefar deroppe med skæg og det hele. Men i forhold til energi så er det en ren gavebod deroppe.” Halskæden har i princippet hængt der siden den dag, hun rullede ind med firetoget, da hun skulle starte på Statens Teaterskole. Dengang var det vigtigt for hende, at hun havde troen på, at hun kunne.

”Jeg var fuldstændig sikker på, at jeg kom ind, for jeg hentede bare styrken ned deroppe fra. Jeg bliver også styrket i, at man skal have lov til at sige sin mening og forkynde kærligheden. Det skal vi jo gøre,” slår hun fast med et sikkert blik. Kristendommen er også fremtrædende i opdragelsen af hendes tre børn. Hendes ældste søn, Osvald, der går i 1.g, er lige begyndt at læse biblen. Men det gør ham ikke nødvendigvis kedelig. ”Osvald er en lige så hardcore dreng som alle andre. Han kværner bajere hver weekend. Men det er jo, hvad folk misforstår. Bare fordi man er troende, så er det jo ikke ensbetydende med, at man er kedelig,” siger hun. Til januar næste år tager hun hele familien med på en safarirejse til Afrika. ”Jeg synes jo, at det er fedt, at de skal opleve noget andet. Og den mindste er jo vildt spændt på at se, om de virkelig bor i de lerhytter der.”

”

Jeg kunne ikke finde på at tage et skuespiller job igen.

”

Ny film undervejs Anne-Grethe Bjarup Riis har de seneste par måneder ædt sig gennem Karen Blixen bøger på stribe. Hendes tredje film som instruktør kommer nemlig til at omhandle den folkekære forfatter og hendes opvækst. ”Der var en, der sagde, du skal bare putte Trine Dyrholm ind i rollen som hende, så er den hjemme,” fortæller hun i spøg, men

ler umiddelbart ikke det helt store. Men trykker man på kontakten under kunstværket bliver et baggrundslys tændt, og silhuetterne af nøgne bryster bliver kastet frem i hovedet på en. Vi kan jo lige tænde for brysterne, som hun selv udtrykker det. Ude i gangen hænger der endda et vaskeægte blikfang: Et kvadratisk billede af Anne-Grethe Bjarup Riis selv, splitternøgen, med hendes pige Yrsa i favnen. Ligeledes i samme mundering som da hun kom til verden. Henover kunstnerens mave er der skrevet Ordinary Hooker, hvilket for nogle år tilbage skulle fremprovokere en debat om købesex. Det skaffede hende en berømt optræden i Go’ Morgen Danmark, hvor hun ikke gav hendes modstandet meget taletid og til sidst blev truet med tape for munden, hvis hun ikke klappede i. ”Jeg har de der to hjernehalvdele. På den ene side er jeg kunstner, mens jeg på den anden side bare gerne vil hjælpe folk. Jeg ved ikke, om det er fordi, at jeg er troende og tror på næstekærligheden, men hvis jeg kunne gå som Moses Hansen med korset og stille mig op foran Irma og sige ”Don’t do it, køb kun økologisk”, så gjorde jeg det. Men så ville jeg også bare blive hende tossen fra Østerbro.”

Nr. 6 – 2013

RUST SAMFUND

”

Jeg ved ikke, om det er fordi, at jeg er troende og tror på næs-tekærligheden, men hvis jeg kunne gå som Moses Hansen med korset og stille mig op foran Irma og sige ”Don’t do it, køb kun økologisk”, så gjorde jeg det. Men så ville jeg også bare blive hende tossen fra Østerbro.

”

det sidste stykke tid har instruktøren været en smule træt af Tordenskjolds soldater inden for dansk film. Det er derfor vigtigt for hende, at hun er totalt til stede under selve castningen af skuespillere til en film. På den måde kan hun finde det helt specielle forhold, som der ifølge hende skal være mellem spiller og instruktør. Evnen til at improvisere ude på settet, måske endda under tidspres, er for hende også en vigtig egenskab hos en skuespiller. ”På et tidspunkt under optagelserne af Tarok tænker jeg, der er et eller andet, der ikke fungerer her. Hvad fanden er det? Kirsten Lehfeldt og Bjarne Henriksen, som spiller ægteparret, skal ind at se på staldene ved det gods, som han lige har købt. Kirsten har et forklæde på, som hun skal have af, men det står der ikke noget om i manuskriptet. Derfor lavede vi en lille in-

termezzo på stedet, hvor det så ender med, at hun tager forklædet af, for nu er hun jo pludselig blevet godsejer”. Filminstruktøren genfortæller situationen fra Tarok med en indlevelsesevne og hastighed, der ikke efterlader nogen tvivl om, at hun har studeret skuespil i snart 20 år. Det er i det hele taget meget let at mærke, om Anne-Grethe Bjarup Riis snakker om et emne, der er vigtigt for hende, eller om, som hun nok selv ville formulere det, er skide ligeglad med. Hun siger tydeligvis tingene, som de er. Uden omsvøb. Hvilket også er grunden til, at hun har kunne tage det korte, men grænseoverskridende skift fra skuespiller til instruktøren med overblikket bag de rullende kameraer.

Anne-Grethe Bjarup Riis: Født i 1965 og opvokset i Snejbjerg uden for Herning Flyttede som 22-årig til København for at studere på Statens Teaterskole Har udgivet to bøger, Send Mere Sex og Send Flere Børn, mens den tredje, Send Mere Kærlighed, kommer til foråret næste år. Har været gift med Bo Mortensen i 10 år. Sammen har de Yrsa på 9 år og Gilbert på 6 år. Den ældste, Osvald, på 17 år har hun fra et tidligere forhold. Hendes debut som filminstruktør for Hvidsten Gruppen solgte 765.000 billetter, hvilket gjorde den til den mest sete danske film i 2012.

facebook.com/rae

ark

Mød andre studerende

Med handicap, kroniske sygdoMMe og diagnoser på dit universitet Rækværk er et netværk for unge med handicap og kroniske sygdomme på landets universiteter. Vi mødes om alle de ting vi har til fælles og om de ting, vi ikke har til fælles. Vi inspireres, deler viden, opnår nye venskaber etc. Vil du være med? Rækværk er et initiativ startet af Sammenslutningen af Unge Med Handicap i 2013. I Rækværk mødes vi om relevante temaer for studerende med særlige behov på universiteterne. Det kan fx være adgang til studiegrupper, støttemuligheder, studieteknik og andre temaer som er centrale for livet som studerende på dit universitet eller for det efterfølgende arbejdsliv. Rækværk er for de studerende og af de studerende, derfor er målet, at I selv skal skabe og definere jeres netværk på netop jeres universitet. For Flere oplysninger: Kontakt projektmedarbejder Karina Dahlgaard på: karina@sumh.dk eller tlf. 36 38 85 56

Nr. 6 – 2013

k ve

RUST SAMFUND

Adam Jeppesen:

Fordybelsen er det vigtigste Adam Jeppesen blev uddannet fotograf på Fatamorgana i 2002. Passionen og fordybelsen har drevet værket, og det er der nu kommet en ny udstilling ud af. For Adam Jeppesen er det vigtigste processen og det at have sig selv med, ellers kan det være lige meget. Skrevet af Stine Voigt de Klauman Foto af Peter Blæsild

Fotogravure. En gammel fototeknik hvor tynde kobberplader får ætset billedskikkelsen i sig som huller, der derefter bliver fyldt med blæk, og til sidst kan fungere som en måde at trykke sine fotografier. Adam Jeppesen, en af Danmarks mest kendte fotografer, har netop åbnet sin nyeste udstilling ”On Paper” i Bredgade i København. Han er ved at fortælle mig om den teknik, han har brugt til at få trykt billederne til udstillingen. Teknikken har han brugt ved sin nuværende udstilling. Han har kørt papir igennem pladerne indtil der ikke er mere blæk at se på det sidste papir. Billederne hænger nu som et samlet værk på væggen. Det er en uforudsigelig proces, men det er egentlig noget af det, Adam godt kan lide. For der er to ting, der interesserer ham. For ham er billedernes gradvise udviskning et tydeligt tegn på ting, der forsvinder, om det er naturen, minder eller geografiske steder. Selve processen, når man tager billederne, er spændende. Produktet er én ting, en anden er den oplevelse, der er ved at tage billedet. Processen er vigtig for Adam Jeppesen, og det er noget, der går igen med stort set alt, hvad han foretager sig. Den første fremkaldervæske Adam Jeppesen har fra han dyppede sine første billeder i fremkaldervæske vidst, hvad han skulle. Det kom til ham i slutningen af 3.g, da han tog sit første fotokursus. Han skulle noget med billeder. Efter gymnasiet valgte Adam Jeppesen hverken at træde ud i universitetsmøllen eller at spare sammen til den gængse tur gennem Laos, Cambodja og Thailand. Nej. Han valgte at holde én uge fri, hvorefter han blev ansat som assistent på et produktionsselskab i København. Adam Jeppesen kan bedst identificeres med en farverige figur, der vælger at gå den anden vej på Storm P’s billede ”Tilbage til Naturen” fra 1945. Adam gør det, han selv finder rigtigt. Indtil da var det kun stillbilleder, han havde haft med at gøre, hvor dokumentargenren var helt ny og uopdaget. Adam Jeppesen modtog undervisning fra de hyrede fotografer, og da det efter et par år gik op for ham, at det arbejde, de gjorde, simpelthen var noget han lige så godt kunne gøre, sagde han op. Samme uge ringede de ham op fra produktionsselskabet og tilbød ham at komme med på et længere rejseprojekt, kun ham og en anden journalist. ”Om jeg var klar? Helt sikkert”, fortæller Adam Jeppesen.

Nr. 6 – 2013

Herfra begyndte den lange rejse gennem nogle af verdens mest øde steder. Kun afbrudt af en indmeldelse på fotoskolen Fatamorgana, som Adam efter flere fototure besluttede sig for at søge ind på. ”Det var mest for at udvikle det visuelle sprog, men jeg var der aldrig rigtig“, fortæller han. Adam blev nemlig tilbudt flere og flere jobs, der ifølge ham selv kunne give ham en masse praktisk erfaring i branchen. Det gik, som de fleste nok ville mene, forrygende med jobs hos både DR og TV2, han fik lov at lave interessante dokumentarfilm rundt omkring i verden, men efterhånden erfarede Adam, at der blev længere og længere mellem de gode jobs. Et stykke tid fortsatte det, men for Adam var det vigtigt at have sig selv med i sit arbejde. ”Det sidste job jeg lavede var på Island med kendte danske kvinder, der red på hest,” efterhånden som branchen begyndte at indebære mere og mere underholdning, sagde Adam Jeppesen stop. Det var nødvendigt at tage tilværelsen op til revision. ”Hvad er det, jeg laver”? Spurgte Adam Jeppesen sig selv. Det store behov for lidt Adam Jeppesen sagde stop i tre måneder. ”Jeg gik og drømte om, at jeg ville skrive et brev til alle, jeg havde arbejdet for. At de skulle lade være at kontakte mig fremover, og at jeg trak mig som fotograf, og nu ville jeg lave mit eget. Det sendte jeg heldigvis ikke ud,” fortæller Adam Jeppesen med et smil i mundvigen. I stedet lejede han en hytte i Finland en vinter oppe i en skov. I tre måneder havde han ikke kontakt til nogen. Med hele sin materialesamling drog han af sted mod stilheden og nærværet med sig selv og sine egne ideer. Bogen ”Wake”, som det senere endte med at blive, var oprindeligt en fem meter lang foldebog, som akkurat passede ned i en filmæske. 487 dage rundt i verden Billederne fra den nuværende udstilling ”På Papiret” og den forhenværende ”The Flatland Camp Project” er taget fra den længste rejse, Adam Jeppesen har været på. I 2009 rejste Adam Jeppesen gennem 487 dage fra Nord- til Sydpolen. På cykel. Bolivias saltørken ”Salar de Uyuni” var et af de mest fremstående og golde landskaber, fortæller Adam Jeppesen, mens han holder sine knæ oppe til brystet. Næsten parat til at springe ud i næste eventyr. En rejse, nok de færreste kan forestille sig at gå igennem, og et projekt,

Nr. 6 – 2013

RUST SAMFUND

RUST SAMFUND der ikke er til at se en ende på. Hvordan har det set ud, og hvordan har det føltes at være den lille mand i barske into-the-wildlandskaber, som drønede gennem vind og vejr. Har kinderne været rødmossede, var håret saltvandsvildt og filtret, og havde han konstant sommerknæ, fordi han væltede sig rundt i naturen? Det kan det være svært at forestille sig. Og selvom det for Adam Jeppesen var en lang rejse, som ikke var til at se en ende på, var det interessant at opbygge en hverdag, selvom han hele tiden var på farten. For Adam var det et privilegium at være alene og fordybe sig i det at tage billeder. Og fordybelse og især tålmodighed var vigtigt i denne sammenhæng, for Adam skød, og skyder stadig, sine billeder med en stor jernklods fra 40’erne. Der er en vis praktisk tænkning i det, da kameraet helst skal kunne holde til vand, sand og frost, men udover det gør den besværlige proces med så gammelt et kamera det kun mere spædende for den eventyrlystne fotograf. ”Tidligere har jeg fotograferet en del om natten. Så står du i 20 minutter og venter, fordi lukkertiden på kameraet er så langsom. Det er en oplevelse i sig selv, som er supervigtig, og jeg opnår en nærmest meditativ tilstand af det”. Ude er bedre end hjemme Argentina er på nuværende tidspunkt hjemme for Adam Jeppesen. Igen er han på jagt efter det uforudsigelige og det ukend-

Nr. 6 – 2013

te. Inden han rejste for snart to år siden, kendte han ingenting til kulturen og landet. Der er en række begrænsninger ved at arbejde i et land som Argentina, fordi der ikke er mulighed for at få fat på de samme materialer, men Adam mener ikke, det er et problem. Tværtimod. ”Nu har jeg kun de her to typer af oliemaling, så skal jeg ikke til at prøve 20 forskellige. Det er det, jeg har at gøre godt med. Det er fantastisk,” siger Adam Jeppesen. Og netop det simple liv er noget, der får ham til at arbejde mere frit. I Argentina kender han ikke regler og procedurer, det får ham til at slippe tøjlerne på en anden måde, end når han arbejder i Danmark. For at holde kontakten til dem, han kender i Danmark, tager han hver dag billeder. ”Jeg er mega fan af at tage billeder fra min telefon,” griner han, som om han godt ved, at det står i skarp kontrast til den store klods fra 40’erne. Det er som en dagbog, der hjælper ham til at huske, hvad den ene dag er i forhold til den anden. Han deler med sine venner og familie og håber, at det kan få dagene til at blive vedblive minder, så de ikke udviskes i hukommelsen. ”Når man ikke tager billeder, forsvinder dagene bare.”

Nr. 6 – 2013

RUST SAMFUND

og svedne gummisåler Hver tirsdag mødes et særligt selskab i et parketgulvsbelagt pakhuslokale på Vesterbro i Odense. De mødes og leger, selvom de er voksne. Og du må gerne være med, hvis du vil. Tekst og foto af Maja Mackintosh Johansen

Regnen siler, og der er landskamp. Alligevel lister en lille, trofast skare ind og skifter ham. Fra fuld regnuniform til bløde bukser og gårdsangersko. En, to tre, fire stykker. ”Fem, seks – fem, seks, syv,” råber Rikke Lundvald og klapper i takt. Hun styrer tropperne gennem de indledende trin til swingdansen Lindy Hop i aften. Men snart bliver styringen afløst af løsere tøjler. Socialdans bliver det kaldt, og her er ingen trin forbudte. Lindy Hop består af en række grundtrin, man improviserer henover. Derfor er der leaders og followers. Én, der styrer, hvor trinene går hen, og én, der følger med. Rikke Lundvald har undervist i to et halvt år, og hun synes, at noget af det bedste er, at man aldrig kan vide, hvad ens partner ryster ud af buksebenet. ”Det, at det er improviseret, gør det sjovt. Du ved aldrig, hvad den herre du kommer til at danse med, finder på. Hver herre har sin stil.” De nye i klassen Lidt senere flyver Rikke højt oppe under loftet i armene på et højt muskelbundt af en mand. Hvis hun ikke så dén komme, er det

Nr. 6 – 2013

ikke til at se. Men sådan er det ikke altid. Et par danse går i stå i fnis og overtrådte tæer. Andre ser bare lidt umage ud. Det er for eksempel første gang Malene Ladefoged er med. Hun har duggede briller og ser lidt forpjusket ud af al den rytmiske lærdom. Det samme gælder hendes kæreste Dan Nguyen, der smiler hengivent, da han siger: ”altså hun ville jo gerne danse salsa eller sådan noget, men det synes jeg var lidt… Han når ikke at finde ordet, før Malene kommer ham til hjælp: ”fimset…” ”lidt fimset ja. Så synes jeg, at det her er lidt mere rock’n’roll. Jeg synes, det er fedt, at der er lidt swing i det.” Malene supplerer: ”Og så er det mændene, der får lov at bestemme her, og som regel er det jo kvinderne, der bestemmer derhjemme så… Det tror jeg også, at de godt kan lide,” siger hun og smiler.

LINDY HOP

Swingdansen Lindy Hop opstod i starten af 20’erne som en udvikling af Charleston. Den var især udbredt i 30’erne og 40’erne og udviklede sig senere til varianten Jitterbug.

Nr. 6 – 2013

RUST SAMFUND

”Og så er det mændene, der får lov at bestemme her, og som regel er det jo kvinderne der bestemmer derhjemme så...” Ikke let, men som en leg Det gør Konni Jensen også, da hun forklarer, hvorfor hun startede Swing the Shoes, der står for den ugentlige tirsdagsswing: ”Jamen det var, fordi jeg ikke kunne lade være. Så enkelt er det!” ”Man leger enormt meget til musikken, fordi musikken leger. Så kommer der nogle breaks, og så siger trompeten lige pludselig du-du-dut!” siger hun og blæser i en imaginær trompet. ”Og så gør man sådan du-du-dut!” tilføjer hun og svinger hofterne fra side til side, mens instrumenterne trutter med fra den medbragte ghettoblaster. Og de bonede gulve lyser af leg og letlevende begejstring. Et hop og et spjæt. Et par, der nærmest twister ned i gulvet og piger, der svinges i cirkler. En ældre herre står og sunder sig henne ved småkagerne. En svulstig sveddråbe skal lige til at forlade hans pande i frit fald, men han når at fange den med sin sorte frottéklud. Den er tydeligvist medbragt til det formål. Af erfaring. For de fleste forlader denne uges tirsdagsswing ligeså våde, som de kom. Ude fra den øsende efterårsregn.

TIRSDAGSSWING

Den første tirsdag i måneden kan få en times introduktion til Lindy Hop af en lærer fra Swing the Shoes og derefter bruge de næste to på at øve dine nye trin med andre Lindy Hoppere til socialdansen. Det starter klokken 19, koster 25 kroner og foregår i Pakhusgården 34, 5000 Odense C. Læs mere på swingtheshoes.dk. Andre tirsdage er der socialdans.

Nr. 6 – 2013

RUST TUMULT

Gode lærere hænger ikke (nødvendigvis) på træerne Men det gør æblerne – og har du egentlig givet din yndlingsforelæser sådan et glinsende, nypudset ét for nylig? For ellers er tiden måske kommet. Ikke kun på grund af sæsonens suveræne udbud af de saftige frugter, men fordi den 5. oktober er Lærerens Dag. Af Maja Mackintosh Johansen Alle har haft én, der var noget særligt. Hvad end det var ham, der lærte dig at læse Tove Ditlevsen i folkeren, hende der endelig fik matematikbrikkerne til at falde på plads i gymnasiet eller ham, der fik dig til at forstå, at du skulle tro på din drøm, da du gik i 10. klasse. Den 5. oktober hyldes hun eller han og alle de andre, der forstår kunsten at lære fra sig. Lærerens Dag fejres i over 100 lande og har eksisteret de sidste 20 år. Dagen sætter fokus på lærerens rolle som underviser, men ikke kun inden for sit faglige område, også som dem, der er med til at gøre de nye generationer til aktive samfundsborgere. Og gode mennesker. Og et stykke af vejen kan en god lærer gøre en forskel. Journaliststuderendi de Michael Dupont n havde Bodil M et for at som klas-

selærer på Elverhøjen Skole i Herlev. Og havde han haft en anden, ville han måske slet ikke sidde her og snakke med mig i dag. ”Jeg var meget genert og kunne ikke finde ud af at snakke med fremmede mennesker. Men så valgte Bodil mig til at være ulven i et Rødhætte-stykke, og det var første gang jeg stod på en scene foran fremmede mennesker. Det var sådan et udviklingsprojekt hun havde med mig. Og det varede ni år,” siger han og smiler skævt.

At se eller ikke at se Det, der gjorde Bodil særligt god, var, at hun havde en fornemmelse for, hvad Michael Dupont var for én, og hvad han havde brug for. Måske derfor har han i dag en nærmest modsat tilgang til de tidligere tiders tudser i halsen og blussende kinder: ”Nu er jeg meget bevidst om generthed og sætter mig tit i nogle situationer, hvor jeg ved, jeg bliver nødt til at bryde den.” ef god elæ ch Og evnen til at se eleverne er det, der definerer en god lærer, te t se mener Michael Dupont: rå d r m rs an ”Det kræver, at man kan se den enkelte, og at der er tid til det, æ sk ed for det kan selvfølgelig være ret svært at tilfredsstille alle bl e: eleverne.” Den evne er ikke alle lærere forundt. Der findes nemlig også de dårlige af slagsen, og dem har han også mødt på sin tur igennem det danske skolesystem. ”De giver en sådan en følelse af, at man Hvilket æble er din lærer? ikke bliver set – eller måske at man bliver set forkert? At man mener, man er bedre end Elstar det, man bliver set som.” Mellemstor, fast og saftig. Har en syrligsød, krydret smag og aroma. Så hvis du synes din jiu-jitsu-lærer, økonomiprofessor eller projektvejleder har et Rubens sæt fintfølende øjne, så tag lige og fortæl Sød og saftig med lyserød kind. dem det. Eventuelt med et eminent efterårsæble.

Cox Orange

Lille, fast og halvtør – fortrinlig til bagværk, madlavning, salater og desserter.

Holsteiner Cox

Spættet rødgul, lidt syrlig, men med god aroma.

Pigeon

Lille og lysende rød. Fast og lidt tør med hvidt kød. Populær til dekoration.

Nr. 6 – 2013

Traditionen Tro Mangler du en anledning til at holde en fest, finder vi hver måned én, du måske ikke vidste fandtes. I hvert fald, hvis du er religiøst løs på tråden.

KONKURRENCE:

I denne måned skal vi op af stolen og ned og træne! Du kan vinde 3 måneders træningsmedlemskab og gratis oprettelse til OBBC fitness! Centeret ligger på rugårdsvej i Odense og råder over 2400 m2 med holdtræning, styrketræning, CrossFit og meget andet. I gaven indgår en gratis programlægningstime, så du kan komme ordentlig i gang med din træning!

Alt du skal gøre er at svare på spørgsmålet: Hvor mange gange om året udkommer RUST magasinet? På www.rustonline.dk kan du deltage i konkurrencen, der løber til og med den 31. Oktober 2013. Så blev det lidt lettere at være på SU.

Vind

3 måneder s træning!

Snart bachelor? Hvilken retning vælger du?

Du kan blive civilingeniør på DTU, hvis du har en relevant naturvidenskabelig bachelorgrad – også selvom den ikke er fra et teknisk universitet. DTU tilbyder 28 forskellige studieretninger. Læs mere på dtu.dk Informationsdag den 25. oktober 2013 kl 11-13.30 i Mødecentret, bygning 101A, DTU Lyngby Ansøgningsfrist den 1. november 2013

Akvatisk Videnskab og Teknologi • Anvendt Kemi • Bioinformatik og Systembiologi • Bioteknologi • Byggeteknologi • Bygningsdesign • Bæredygtig Energi • Design og Innovation • Digitale Medieteknologier • Elektroteknologi • Farmateknologi • Fotonik • Fysik og Nanoteknologi • Fødevareteknologi • Geofysik og Rumteknologi • Informationsteknologi • Kemisk og Biokemisk Teknologi • Konstruktion og Mekanik • Lyd og Akustisk Teknologi • Matematisk Modellering og Computing • Materiale- og Procesteknologi • Medicin og Teknologi • Miljøteknologi • Olie- og Gasteknologi • Planlægning, Innovation og Ledelse • Telekommunikation • Transport og Logistik • Vindenergi

Nr. 6 – 2013

RUST TUMULT

Af Lea Elm Bordet var blevet dækket i haven. Syv tallerkner var blevet talt op og stillet med passende afstand på den nystrøgede, hvide dug og vinglassene var blevet omhyggeligt vasket af i hånden, og stod nu på bordet i solen og reflekterede den sene eftermiddags varme lys. Det var en varm dag, men engang imellem bragte havet, der lå et stykke fra huset, et frisk vindpust med en duft af havsalt med sig. Klokken seks begyndte gæsterne at komme. Altid punktlige Gitte, med hendes noget mere afslappede mand Bjørn, Sissel, der var fraskilt mor og glædede sig til en aften uden børnene og efter dem, Andrea og Andreas, der ud over navneligheden, ikke havde nogen personlighedstræk til fælles. Man tog imod gæsterne i haven midt på den nyslåede græsplæne, med kølig champagne og danske jordbær fra gården længere nede af vejen. Op af husmuren stod grillen, der var allerede blevet tændt op i den og nu stod den klar til de store mængder af kød, der over ganske kort tid skulle både grilles og fortæres af den lille gruppe af venner. ”Så er det tid til kalas!” var Andreas’ velkomsthilsnen, da han kom gående gennem den hvidmalede havelåge, med en pakke pølser i den ene hånd og en kold six-pack i den anden, løftet højt over hans i forvejen højtravende hoved.

Patricia var den sidste der ankom og til Charlottes store overraskelse, var den ukendte mand, Patricia havde spurgt om lov til at tage med, en hun genkendte. Han sagde ikke noget, da Patricia introducerede dem for hinanden, som var de to fremmede der mødtes for første gang, men rakte tavs hånden frem mod hende til hilsen. I hendes overraskelse over helt uventet at se Niklas igen, efter at så mange år var gået, mistede hun et øjeblik sin ellers altid rolige fatning. Så det var hendes mand, der måtte byde de sidst ankomne gæster et glas og en plads ved det opdækkede bord, og de satte sig alle til bords. Glas blev fyldt, og derefter fyldt igen. Tallerknerne blev arrangerede, så der kunne blive mest mulig plads til mængderne af pølser, udskæringerne af grillet oksesteg, flute med glinsende smør, bagte kartofler og grillede grøntsager; der var ikke noget der skulle undværes. Gæsterne spiste og drak, til de ikke længere kunne få en bid mere ned, og da kom desserten på bordet. Solen var for længst gået ned, da stearinlys og whiskyen til irish coffee blev sat på bordet; man glemte kaffen og fortsatte fortrøstningsfuldt med whiskyen. Silhuetterne af de adskillige tomme vinflasker og skrabede tallerkner, og de glasagtige øjne i hvert enkelt ansigt, vidnede om årsagen til den ualmindeligt gode stemning ved bordet.

Det var på dette tidspunkt, at Niklas så op og overfor resten af selskabet, afslørede: ”Jeg og Lotte kender faktisk hinanden.” ”Gud, gør I det?” spurgte Patricia og henvendte sig til veninden. ”Det vidste jeg da ikke.” ”Vi kender faktisk hinanden ret godt. Men jeg tror ikke vi har set hinanden i snart femten år, kan det ikke passe, hva’ Lotte?” spurgte han og kiggede henover bordet på Charlotte, med et vidende blik, der fik hende til at se væk. De vidste begge præcis, hvor mange år der var gået, siden hun havde efterladt ham i den lille lejlighed i Aarhus, uden så meget som at efterlade en seddel. ”Undskyld,” sagde hun stille og så op. ”Kaffen, jeg har helt glemt kaffen, den står stadig inde i køkkenet,” sagde hun, og rejste sig pludseligt op fra bordet og gik ind i huset. Hun stod foran køkkenbordet i mørket med ryggen til ham, da hun hørte ham komme ind i køkkenet. ”Hvorfor gik du?” Spurgte Niklas. Først forblev hun stille, så sagde hun: ”Jeg kunne ikke blive, okay? Jeg kunne bare ikke. Jeg vidste hvordan det ville blive, hvis jeg blev i lejligheden med dig, at mit liv ville gå i stå, lige der, allerede som enogtyve. Så ville det bare være sådan, os to, og vi ville få børn og et parcelhus købt med et dyrt boliglån, ligesom

alle andre, og jeg kunne ikke klare tanken om at det ville være sådan.” ”Og hvad så nu?” spurgte han og fyldte køkkenets mørke ud med sin lavmælte stemme. ”Du stak af og undgik det, for en tid. Blev du lykkeligere af dét?” ”Hvis jeg dengang havde vidst… Hvis jeg vidste, at det alligevel ville blive sådan, at det er uundgåeligt for os alle. Ja, så ville det stadig være blevet sådan, men i det mindste ville det være blevet sådan med dig.” ”Lotte…” begyndte han, men hun vendte sig pludseligt om og anstrengte sig for at se hans ansigt i mørket. ”Nej, det var godt jeg gik. Med dig ville mit liv også have været slut.” Og så vendte hun sig om, gik ud af døren, ud i haven til de andre og forlod ham for anden, men sidste gang.

Månedens Novelle

Månedens ord

Månedens forfatter

Din novelle

Hver måned kan du læse en novelle skrevet af en studerende på SDU. Vi udvælger et truet ord, som forfatteren skal tage udgangspunkt i. God fornøjelse

Denne måneds fremmedord, der blev givet til forfatteren, er kalas. Det dækker over en stor og overdådig fest, der ofte ender i et drikkegilde.

Lea Elm læser Litteraturvidenskab på 3. år ved SDU og skal til efteråret studere europæiske kulturstudier i London. Hun skriver, fordi hun nyder den kreative proces fra en pludselig idé til det færdige produkt.

Kunne du tænke dig at få udgivet din novelle i et af vores blade. Så kontakt os på rust@sdu.dk.

Nr. 6 – 2013

RUST TUMULT

Kalender Oktober Esbjerg Hot Shots

Jazzkoncert på Café Ørsted 4. oktober kl. 20.30 Fra 130 kr.

Comedy Zoo on tour med Thomas Hartmann & Torben Chris I Musikhuset Esbjerg 10. oktober kl. 19.30 Fra 100 kr.

Hymns from Nineveh Koncert på Tobakken 10. oktober kl. 20 125 kr.

Eastend Cabaret

Kabaret i Studenterhus Odense 11. oktober kl. 21 40 kr. for studerende

Dúné

Slagelse

Comedy Zoo on tour med Thomas Hartmann & Torben Chris

Film på Slagelse Bibliotek 3. oktober kl. 19 Fri entré

I Studenterhus Odense 17. oktober kl. 19 Fra 125 kr.

When Saints Go Machine

11. oktober

Koncert på Posten 17. oktober kl. 20 170 kr.

Nephew

Fynsmesterskaberne i Ludo

Koncert i Musikhuset Esbjerg 12. oktober kl. 20.00 370 kr.

I Studenterhus Odense 24. oktober kl. 17

Medina

Koncert i Magasinet 26. oktober kl. 21 140 kr. for studerende

Rune Klan – det stribede show

Comedy i Musikhuset Esbjerg 25. oktober kl. 19 315 kr.

Peter Sommer

Koncert på Tobakken 25. oktober kl. 21 195 kr.

Odense Kulturnat Odense 4. oktober

Ice Cream Cathedral + Waldo & Marsha Dobbeltkoncert på Posten 4. oktober kl. 21 80 kr.

Odense Internationale Plademesse På Posten 5. oktober kl. 10 20 kr.

Buffo-Mysterium

Musikdramatisk forestilling af Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole på Farinen 8.+9.+10. oktober kl. 19.30 Fri entré

Nr. 6 – 2013

Teater på Mungo Park Kolding 25.-31. oktober 90-185 kr.

Koncert i Magasinet 12. oktober kl. 21 140 kr. for studerende

Kulturnat

Koncert i Musikhuset Esbjerg 16. oktober kl. 20.00 295 kr.

Kvinde Kend Din Krop

Lucy Love

Litteraturmaskinen: Leif Davidsen

Foredrag i Kulturmaskinen 29. oktober kl. 18.30 200 kr.

Torsdagslounge på Brandts 31. oktober kl. 17 Fri entré

Kolding The Beatles og deres musik Foredrag ved Per Wium på Kolding Bibliotek 1. oktober kl. 19 50 kr.

Ulige numre

Koncert på Godset 3. oktober kl. 20 125 kr.

Rune Klan – det stribede show

Comedy på Kolding Teater 10. oktober kl. 19 295 kr. + gebyr

When Saints Go Machine Koncert på Pitstop Kolding 10. oktober kl. 21 150 kr.

Folkeklubben

Koncert på Godset 17. oktober kl. 20 100 kr.

Biblio Bio

Vinnie Who

Koncert i Slagelse Musikhus 3. oktober kl. 20 147 kr.

Pigerne på Sprogø

Foredrag om pigehjemmet på Sprogø på Slagelse Bibliotek 8. oktober kl. 19 Fri entré

Ulige Numre

Koncert i Slagelse Musikhus 24. oktober kl. 20 142 kr.

Javel, Hr. Minister

Komedie på Slagelse Teater 25.+26. oktober 132-312 kr.

Sønderborg Doxbio: Sepideh

Dokumentarfilm på Black Spot 2. oktober kl. 19 60 kr. inkl. et glas vin og snack

Andreas BO – LIVE!

Comedy i Teatersalen i Sønderborghus 5. oktober kl. 20 315 kr.

Musikmesse

I Teatersalen i Sønderborghus 12. oktober kl. 10 Fri entré

Dúné

Koncert i Teatersalen i Sønderborghus 17. oktober kl. 21 130 kr.

Peter Sommer

Koncert i Teatersalen i Sønderborghus 24. oktober kl. 21 170 kr.

Politisk valgcafé op til kommunalvalget

50 % STudie- og gerabat

Gælder unge til og med 26 år og studerende med studiekort

På Biblioteket Sønderborg 28. oktober kl. 17

Billetter: 63 12 13 14

odensesymfoni.dk