Rust magasinet september 2011 by RUST Magasinet

INDHOLD REDAKTION 04

Leder

UNIVERSITET 05

Universitetet slumrer i sommerferien Fotoreportage fra et uni uden studerende

Velkommen SDUderende En statistisk gennemgang af det nye kuld bachelorstuderende på SDU

Guide til studiekortets goder

Sociale medier skal på skoleskemaet

Flere eksamener på én dag Studerende risikerer, at deres eksaminer klumper sig sammen på én dag

Uni under lup RUST opklarer hverdagsmysterier på universitetet

Ny universitetsdirektør flytter ind på SDU Find ud af, hvad den nye universitetsdirektør Jacob Schmidt har af tanker om sit nye job

SAMFUND 18

Det handler om L.O.V.E Portræt af grimefænomenet Lucy Love

Ooog værsgo En flok ambitiøse filmfyre producerer kortfilm

Misbruger i mærketøj Anna på 52 år har i flere år holdt sit shoppingmisbrug skjult for familie og venner

»Jeg videregiver min kærlighed til musik« Som 18-årig blev Lea Lykke ramt af DJ-fever i København – og nu er hun vendt tilbage

Tilbageblik på årets Roskilde Festival Tæt på 100.000 ellevilde festivalgæster troppede igen i år op på Roskilde Dyrskueplads for at være en del af den orange følelse

TANKE 38

Debat: Prioritér udlandsophold, frivilligt arbejde og praktik

Klumme: Tid til sommerforsætter

+ *#4 &'6 $4'&'56' 7&8#.) #( 6+/'4X 1) &'6 $'&56' 5'6g72 #( +05647-6?4'4T

'0 570&'56' 1) 5,18'56' 52146X &7 -#0 &;4-'T

+ *#4 07 1)5Ă? '66.'$'.. 4155(+6 1) 7/$#T

7 (+0&'4 #.6X *8#& &7 *#4 $47) (14 6+. %#4&+1g 1) 56;4-'64=0+0)T

+ *#4 #..' 6;2'4 *1.& h 1)5Ă? '6 6+. &+) g 1) 0#674.+)8+5 567&+'4#$#6T

Â´ T g T ,$;)#&' H V IFFN &'05' V .( JJEF KKKL V 999T537#5*g(+60'55T&-

STUDIERABAT MANDAG - TORSDAG Vi giver 10 kr. i studierabat pĂĽ alle ordinĂŚre forestillinger*

7$1'/Â?*( +DU GX Â´ORPPHVPHUWHUÂľ "

* Mod forevisning af gyldigt studiekort.

YL JLUÂˇ EHGÂĄYHOVHQ RJ UÂĄQWJHQELOOHGHUQH JUDWLV WLO VWXGHUHQGH GlĂŚd dig til en tur i BioCity i centrum af Odense â&#x20AC;&#x201C; vi viser alle de store premierer i byens stĂ¸rste sale.

PRG IRUHYLVQLQJ DI J\OGLJW VWXGLHNRUW

&HQWUXP7DQGOÂ JHUQH ZZZ FHQWUXPWDQGODHJHUQH GN Odense BanegĂĽrd Center Âˇ biocity.dk Âˇ tlf. 70 13 12 11

2GHQVH &LW\ Â&#x2021; 0LGGHOIDUW Â&#x2021;

*UÂĄQQHJDGH 7HJOJnUGVSDUNHQ

Â&#x2021; Â&#x2021;

WOI WOI

REDAKTION

LEDER

»As far back as I can remember, I always wanted to be a gangster…« Med denne udmelding indledte Ray Liotta i 1990 filmen Goodfellas og understregede med replikkens overlegne styrke vigtigheden af at komme godt fra start. For begyndelser er vigtige. Det er nemlig dér – i begyndelsen, i filmens anslag – at publikums opmærksomhed skal fanges. Og fastholdes. Det er dér, interessen skal vækkes og kontakten skabes. I begyndelsen. Sommerferien er ovre, og Syddansk Universitet kan byde velkommen til over 4000 nye studerende. For mange af dem er universitetsverdenen ny, og for mange markerer studiestarten overgangen til en ny tilværelse. En ny begyndelse. Og ligesom på film er det vigtigt at få en god en af slagsen. På langt de fleste studieretninger er en god begyndelse ensbetydende med et actionpræget socialiserings- og drukprogram: rusturen. Det er lalleglade sommerdage med håbløst uintelligente aktiviteter, gakkede tutorer og en masse nye venskaber. Det giver associationer til Sunny Beach, og man tænker, at hvis det her er universitetet, skal det jo nok blive en leg. Men som i biografen, når den spændingsmættede indledning er overstået og den medbragte cola/

Til forelæsning med popcorn og cola under armen popcorn-combi alt for hurtigt er væk, ja, så slutter begyndelsen pludselig. Afløseren hedder hverdagen. Umulige afleveringer, kringlede pensumlister og vildfarelser på Blackboard hører hverdagen til på SDU. Det kan være drøjt, og man kan på tidspunkter få brug for et skud ikke-akademisk løssluppenhed. I sådanne stunder – og til enhver anden tid! – er det rart at have en hobby, man kan dyrke ved siden af studiet. Lad dig eventuelt inspirere af en flok SDU-drenges filmprojekt på side 28 her i bladet. At film skal ses i biografen kan være svært at leve op til, når SU’en er brugt på dåseleverpostej, pasta og guldøl. Heldigvis kan du med studiekortet i skoletasken og guiden på side 8 få gode tips til en studietid i sus og dus. Som i filmens dramaturgi går spændingskurven op og ned i løbet af en videregående

Mette Serup

uddannelse. På et tidspunkt rammer man point of no return, hvorfra der ikke er SU-klip nok til at starte forfra. Men herfra sker der ofte noget magisk rent fagligt: Indviklede formler begynder at samarbejde, ismerne indfinder sig på rygraden, og man finder sig selv grinende med på underviserens jokes om kroppens anatomi som et full size puslespil. Det hele begynder at give mening! Til sidst udløses spændingen i et nervepirrende klimaks, hvor helten for det meste vinder og får sin belønning, i dette tilfælde et bachelordiplom. På side 18 kan du læse et portræt af en ung kvindelig musiker, som netop har fået sit afgangsdiplom fra Det Fynske Kunstakademi. Der burde være interessant læsning nok til at holde øjnene åbne, hvis filmen eller forelæsningen bliver for kedelig. Konklusionen på denne noget flagrende leder må være: To timer i biografens mørke eller tre år i forelæsningslokalet – tomat, tomat. Efter endt forestilling er det bare om at læne sig tilbage og vente på 2’eren, som man selvfølgelig bare må se. Kandidaten. Men alt det tager vi til den tid. Nu handler det om anslaget, begyndelsen, og om at komme rigtigt i gang. Vi ønsker dig hjertelig velkommen på SDU – og rigtig god fornøjelse. Også med læsningen.

Niels Christian Buhl

Faste skribenter: Anne Lundbye, Grith Larsen, Kenneth Skipper. Fast fotograf: Marco Bjørslev Jensen

Mette Serup Ansv. chefredaktør

Maja Mazor Chefredaktør

Jasmina Blichert Redaktør

Anders Dall Redaktør

Niels Christian Buhl Redaktør

Emma Bech Redaktør

Forsidefoto Marco Bjørslev Jensen

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Monica Brix / www.monicabrix.com

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.sdu.dk/rust

Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk

Tryk one2one

Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

De studerende er draget til Sunny Beach. Kantinen har forpuppet sig et par måneder med klapperne klamret til siderne. Kaffemaskinen kommer på et årligt spaophold, så den er kaffeklar til et nyt semester. Et par busser pendulerer dog trofast mellem Odense Station og universitetet. Uden passagerer.

UNIVERSITETET SLUMRER I SOMMERFERIEN TEKST Mette Serup / FOTO Marco Bjørslev Jensen

UNIVERSITET

6 10

Freshmen, nyt kød, russere og ruslinge. Øgenavnene er mange. Her er tallene bag de nye studerende på SDU

ud af har en studentereksamen

TEKST Mette Serup ILLSUTRATION Mette Serup

35 % 25.548 bachelorstuderende blev tilbudt en studieplads fordelt på landets 8 universiteter

flere studiepladser blev tilbudt af det humanistiske fakultet sammenlignet med sidste år

SD 5

12 % færre ansøgere fra ud-

landet ﬁk tilbudt en studieplads på SDU sammenlignet med sidste år

NYE UDDANNELSER ER BLEVET UDBUDT AF SDU I ÅR

100%

80%

De studerende på SDU kunne som de første bruge NemID til at se, om de var blevet optaget på studiet

60%

hver 4.

40%

kommer direkte fra en ungdomsuddannelse

51% 49%

20% 0%

144 fik tilbudt en plads på jurastudiet

INTET BEHOV FOR KØNSKVOTERING: 51 % af SDU’s studiepladser er tilbudt til en kvinde

4068 blev tilbudt en plads på SDU. Det er rekordmange

Adjö, svenskere

UNIVERSITET

Kun 8 % nordmænd og svenskere er blevet tilbudt en plads på SDU’s medicinstudie. I 2006 var tallet 37 %

JA vs. NEJ Statistikken er fra optag i 1. runde pr. 30. juli. Herefter skal de studerende be/afkræfte deres plads. De endelige tal er klar 1. oktober 2011

DU 11 %

890

te iver si t.

D a n m ar k s 3 .s tø

un e t s

af studiepladserne er blevet tilbudt til en ansøger med HF som adgangsgivende eksamen

4 ,6 % a f l a nd er 1

t danske vær en e s D n « sprog er e »

Personer som Prins Henrik og Sydney Lee omgås det danske på deres helt særlige facon. Nu har SDU tilbudt 73 studerende en plads på danskstudiet, så de kan blive superkompetente sprognørder

til

14,6%

førsteprioritetsansøgere har fået afslag fra SDU

stu

d ie

p l a d se r. D e t g ø

67%

af de ansøgere, der blev tilbudt en plads, er 21 år eller yngre Like ’Rust magasinet’ på Facebook. Så bli’r vi gla’e

SDU har afdelinger i Odense, Esbjerg, Kolding, Slagelse, København & Sønderborg

UNIVERSITET

LIVET PÅ SU BYDER PÅ EN KRONISK SLUNKEN BANKBOG. MEN INDEN DET HELE ENDER I PASTA OG KETCHUP, GIVER RUST DIG EN GUIDE OVER, HVAD DIT NYERHVERVEDE STUDIEKORT KAN TILBYDE AF (NÆSTEN) GRATIS GLÆDER. TEKST Grith Larsen ILLUSTRATION Niels Christian Buhl

Du står med brevet i hånden. Du er optaget på din drømmeuddannelse. Forude venter mange år på SU med et budget, der ikke tillader mange udskejelser, når først pengene er brugt på tandpasta, bøger og fredagsøl. Men med dit nyerhvervede studiekort kan du sagtens forsøde studietilværelsen uden at blive ruineret. Der er nemlig masser af rabatter at score med et studiekort i skoletasken. KULTURCHOK Efter mange timer på skolebænken kan hovedet godt trænge til frikvarter. Giv hjernecellerne et kulturelt input med en teatertur. Både Odense Teater, Odense Internationale Musikteater og Teater Momentum giver dig 50 % på alle forestillinger. Vil du hellere savle over Brad Pitt eller Megan Fox, kan du smutte i biffen og få 10 kroner i rabat hos BioCity Odense og Cinemaxx Odense mellem mandag og torsdag og i Cafébiografen alle ugens dage. På campus Odense giver 100 kroner dig et medlemskab i Filmklubben. Skal musik forkæle dine øregange, kan Odense Symfoni lokke med 65 % rabat på alle symfoniorkestrets koncerter. Odense Zoo giver 50 % rabat på entré til VinterZOO hver fredag, og Kunsthallen Brandts giver rabat på entré alle dage og fri entré hver torsdag klokken 17-21. I Esbjerg giver Esbjerg Kunstmuseum 40 % rabat på entrébilletten. VITAMINER TIL HJERNEN Universitetet vil meget gerne banke en masse viden ind i de studerende, og det koster penge. Heldigvis giver Studenterboghandelen 10 % rabat på et stort udvalg af titler, hvis du langer studiekortet frem på disken. Derudover giver Arnold Busck 10 % rabat på studierelevante bøger – dog ikke på ordbøger, og forlaget DarkLights giver 20 % på alle bøger.

KLÆDT PÅ TIL STUDIELIVET Er lokkerne lige så slidte som din bankbog, kan du få en klipning med 10 % rabat hos Hair Obsession og Moii, 15 % hos Zézé Coiffure og 20 % hos Trend of Hair i Odense. Hvis du vil peppe dine udtrådte Converse-sko op, kan du tage i TopShop, Kanalje, Second Female og Message, som giver 10 % i studierabat. Profil Optik giver 15 % rabat, og Centrumtandlægerne giver gratis røntgen og bedøvelse til studerende på Syddansk Universitet. Thiele i Rosengårscentret giver 10 % kontantrabat på køb af briller isat nye glas samt på kontaktlinser købt per år. PARTY I PROVINSEN Selvom hverken IN, Zen eller Karel van Mander er placeret nær dit universitet, kan du stadig finde gå-i-byen-steder. Endda til billigere penge. Studenterhus Odense giver altid rabatter til studerende – både i døren og i baren. Internationalt Hus giver altid rabat på entré til studerende, og på Club Retro kan du feste med fri entré hver lørdag inden klokken 01. PASTA OG KETCHUP DELUXE Når pasta og ketchup bliver alt for ensformigt, kan man få gastronomiske oplevelser uden at skulle leve af havregryn resten af semesteret. Sunset Boulevard disker op med en stor menu til prisen for en almindelig menu. Alle McDonalds-restauranter i Odense tilbyder 10 % rabat ved køb af mellem eller stor menu. Er du i stedet til en gang brunch, giver The Room og Froogys Cafe 10 % rabat på hele regningen. På studenter-rabatten.dk kan du finde mange flere studievenlige tilbud.

VIND EN T U NEW YORRK TIL FOR 2 PER SONER*

BLIV GRATIS MEDLEM AF IDA HELE STUDIETIDEN OG NYD FORDELENE: s %4 %.%34¯%.$% .%46 2+ s !22!.'%-%.4%2 0¯ $)4 345$)%34%$ s &!',)'% .9(%$%2 ,%6%2%4 4), $ 2%.

s &!',)' 345$)%(* ,0 s "),,)'% 345$)%&/23)+2).'%2 s /' -%'%4 -%2%

)$! ER SAT I VERDEN FOR AT STYRKE VILKÌRENE FOR TEKNISK OG NATURVIDENSKABELIGT UDDANNEDE AKADEMIKERE 6I ER m ERE END MEDLEMMER

, S KONKURRENCEBETINGELSERNE PÌ IDA DK STUDERENDE Læs mere på ida.dk/sdu, ida.dk/sdutek eller ida.dk/alsion

KUN FOR OG INGEN STUD.SCIENT.ER IØRSTUDE RENDE

UNIVERSITET

COMPUTERE, INTERNET OG MOBILTELEFONER HAR GJORT DERES INDTOG I DE DANSKE KLASSELOKALER. MED DEM FØLGER FORSTYRRENDE ELEMENTER SOM FACEBOOK, MESSENGER OG SMS-BESKEDER. I STEDET FOR AT FORBYDE DE SOCIALE MEDIER VIL FORSKERE NU UDVIKLE IDÉER TIL AT INDDRAGE DEM I UNDERVISNINGEN. TEKST Anne Lundbye ILLUSTRATION Niels Christian Buhl

Camilla Jensen is Hjemme fra to dejlige uger i sommerhus. Christian likes Smagsdommerne. Kasper Egestrøm og Nicki Frederiksen are now friends. Eleverne i de danske klasselokaler er online i stedet for at være en del af undervisningen. Facebook, Messenger og Twitter er blevet en

lige så fast bestanddel af skoleskemaet som den obligatoriske frokostpause. Det skal udnyttes. Efter sommerferien starter et nyt forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan de sociale medier kan bruges konstruktivt i undervisningen. Socio Media Education er navnet. Bag initiativet står Michael Paulsen

fra institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier fra Syddansk Universitet og lektor Jesper Tække fra Institut for Informations- og Medievidenskab fra Århus Universitet. »Når man som forsker kigger ud i klasselokaler, så er det forbavsende, hvor lidt de her nye muligheder bliver brugt,« siger Michael Paul-

sen og tilføjer: »Lige pludselig er de her mærkelige genstande som telefoner og computere bare dumpet ned på relativt få år.« I de næste tre år skal Michael Poulsen sammen med kollegaen Jesper Tække følge en forsøgsklasse fra Skive Handelsgymnasium og sammen med lærerne udvikle måder at bruge de sociale medier i undervisningen. Eleverne skal blandt andet bruge Twitter for at sprede viden, og de skal lave en side på Wikipedia for at samle viden. Michael Paulsen og Jesper Tække fungerer som observatører på sidelinjen i nogle af timerne og laver interviews med eleverne. Derudover sammenligner de forsøgsklassen med alle de andre klasser på årgangen for at finde ud af, hvordan forsøgsklassen udvikler sig i forhold til generelle it-kompetencer. De tjekker også, om det sociale miljø og det faglige niveau ændres i forhold til parallelklasserne.

re og elever, hvor eleverne efterhånden bliver rigtig gode til at snige sig udenom. Og lærerne bliver en slags politimænd, der hele tiden skal holde øje i stedet for at koncentrere sig om at undervise. Men det bliver også en kamp mellem lærerne. Nogle lærere vil naturligt føre den strenge linje som autoriteter, mens andre lærere mod deres vilje bliver tvunget til at indtage den rolle. »Hvis man på en skole indfører forbud mod Facebook, så forholder man sig heller ikke til fænomenet overhovedet. Og eleverne vil formentlig bruge Facebook under alle omstændigheder – både i undervisningen og uden for,« siger Michael Paulsen. Omvendt mener han heller ikke, at løsningen er at lade eleverne være online på Facebook konstant. De sociale medier skal derimod inddrages i undervisningen.

FACEBOOK FORSTYRRER UNDERVISNINGEN De sociale medier som Facebook, Twitter og Messenger er altid blevet set som en forstyrrelse i timerne. Det er nu også dokumenteret med en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning ved DPU på Århus Universitet. Rapporten viser, at både lærere og elever mener, at den nye teknologi forstyrrer undervisningen og blokerer elevernes indlæring. Det er en myte, at unge mennesker er digitalt indfødte og sagtens kan multitaske og klare fem ting på én gang, mener Arnt Louw Vestergaard, der er projektleder og stipendiat ved Center for Ungdomsforskning på DPU: »Den seneste hjerneforskning viser, at hvis vi løser fem opgaver på én gang, så løser vi dem, som om vi er halvfulde. Og det gælder alle mennesker, både yngre og ældre generationer.«

KLASSELOKALET GÅR ONLINE Inden projektets start har Michael Paulsen og Jesper Tække været rundt på forskellige gymnasier for at se nærmere på gymnasieelevers it-forbrug. Her var der ingen tvivl. De sociale medier er det, som lærerne indtil nu har haft sværest ved at bruge i undervisningen. Michael Paulsen mener, at unge på en gymnasial uddannelse skal lære meget fagligt, men de skal i høj grad også lære at samarbejde. Og der er de sociale medier helt oplagte. »Med de sociale medier kan man samarbejde og lære noget sammen, og man kan udnytte, at man har muligheden for at kunne interagere og trække på alle mulige mennesker, der sidder i hele verden,« forklarer han. De danske forskere har fundet inspiration i en amerikansk undersøgelse af sociale medier som Twitter og Facebook. Den viser, at eleverne får stor gavn af de sociale medier – både fagligt og socialt – hvis de ved, hvordan de skal bruge dem.

REGLERNE BRYDES Forstyrrelsen af koncentrationen har fået mange skoler til at indføre forbud mod Facebook. Men Michael Paulsen mener langt fra, at forbud er løsningen på problemet. Som forsker har han fulgt nogle klasser, hvor man har indført strenge regler, og her har tendensen været tydelig: »Hvis man forbyder Facebook, vil der altid være nogle af de smarte elever, der hurtigt finder ud af, hvordan de kan komme på alligevel,« fastslår han. Derudover mener Michael Paulsen, at forbuddet bliver en kamp på flere niveauer. Det bliver først og fremmest en kamp mellem lære-

HOLDNINGERNE ER MANGE, LØSNINGERNE FÅ For 10-15 år siden var undervisningen relativt afgrænset. Man sad inden for fire vægge, og man chattede og skypede ikke med alle mulige fra andre lande, fortæller Michael Paulsen. »Nu kan der være nogen med i undervisningen, som sidder på den anden side af jorden, uden at underviseren har kendskab til det. Det gør jo undervisningsrummet mere usikkert,« understreger Michael Paulsen. »Der er ikke tid til at etablere normer for,

hvad man bør gøre, og hvad man ikke bør gøre. Så lærerne ved ikke rigtig, hvordan de skal forholde sig,« siger han og fortsætter: »Jeg tror ikke, der er ét lærerværelse i dag, hvor man ikke sidder og diskuterer de her ting. Og holdningerne er mange, men løsningerne få. Det er det, vi er her for at gøre noget ved.« SOCIALE MEDIER SOM LÆRINGSREDSKAB Det er en skrøne, at alle unge er vokset op med medierne og derfor er superkompetente brugere af cyberspace, mener Michael Paulsen. Gymnasieelevers kompetencer inden for it er derimod ekstremt forskellige. Nogle kan næsten ingenting, mens andre kan enormt meget inden for et snævert område. »De er slet ikke gode til at bruge teknologien som et læringsmedie. Der er aldrig nogen lærere, der har lært dem det, så det er jo nærmest tilfældigt, hvis de selv har lært det.« Vejen frem er, ifølge Michael Paulsen, at lærerne inddrager de sociale medier i undervisningen på en bevidst og kontrolleret måde som supplering til det faglige: »Vi skal simpelthen finde ud af, hvordan vi kan gøre det her til et undervisnings- og læringsredskab. Og så må det jo godt være et socialt redskab, der kan medvirke til, at eleverne kan interagere og kommunikere med hinanden. Vi skal lære at få den faglige arena til at fungere og spille sammen med den sociale arena.« Arnt Louw Vestergaard fra DPU mener også, at lærernes styring af de sociale medier er altafgørende. »De sociale medier har et læringspotentiale, men de har også potentiale til at forstyrre undervisningen. Det hele kommer an på, hvilken pædagogisk ramme de bliver sat ind i. Med det mener jeg, hvordan lærerne håndterer det i undervisningen,« siger Arnt Louw Vestergaard. Han mener, at vi mangler nogle it-trafikregler i forhold til undervisningen, og synes derfor, at forskningsprojektet Socio Media Education er et skridt i den rigtige retning: »Vi savner noget mere omfattende, velinspiceret og grundig, forskningsmæssig viden omkring, hvad der virker, og hvad der ikke virker på det her felt. Jeg hilser projektet velkommen og håber på flere af disse tiltag fremover.«

UNIVERSITET

LÆSEPLANER OG EKSAMENSSTRESS BLIVER STRAMMET EKSTRA, NÅR NOGLE STUDERENDE FÅR BESKEDEN, AT DE SKAL TIL TO EKSAMENER PÅ SAMME DAG. PÅ GRUND AF INDVIKLEDE EKSAMENSSYSTEMER GÅR DET OFTEST UD OVER STUDERENDE MED EKSTRA FAG ELLER UTRADITIONELLE LINJER. TEKST Emma Bech FOTO Niels Christian Buhl

Eksamensperioden er fyldt med litervis af Nescafé, flere tusinde siders pensum, svedige hænder og et hjerte, der sidder langt oppe i halsen. Nogle studerende med skæve studieretninger eller alternative fagkombinationer må fylde indkøbskurven med ekstra Nescafé, fordi de bliver indkaldt til to eksamener på én dag. Det sker på grund af forældede eksamenssystemer, som ikke er indrettet efter de studerende, der ikke følger en traditionel studieretning. Når man bryder med en traditionel

linje sker det med tilvalgsfag, fag på et andet campus eller ved at skulle tage et kursus om. Nogle studerende bider tænderne sammen og gennemfører en dobbelt eksamen, mens andre bevidst dumper et fag og tager reeksamen senere på året. På Syddansk Universitets eksamenskontor får de ofte en frustreret studerende i røret med en presset eksamensplan. Fagkoordinator på eksamenskontoret Jane Westergaard kender til problemet. Hun siger, at universitetet ikke kan

tage hensyn til alle studerende og accepterer, at nogle studerende står med et overbooket eksamensskema: »Hvis en studerende står med to eksamener på samme tid, er det den persons ansvar at få det ændret hos studiekontoret eller ved at søge dispensation. Vi prøver selvfølgelig at hjælpe den studerende,« siger Jane Westergaard. EKSAMENSOVERLAP SKABER PANIK Dung Njuyen var i sommer en af de frustrere-

de studerende i den anden ende af røret. Hun er lige blevet bachelor i negot med kinesisk som hovedsprog, som hun læste på Sønderborg campus. Men hun har sin daglige gang i Odense, så da chancen bød sig for at slippe for at vifte med pendlerkortet og tage et af sine fag i Odense, slog hun til. Men da eksamensplanen blev offentliggjort, sad hun lige pludselig med tre eksamener på tre dage, hvoraf to af dem lå på den samme dag med få timers mellemrum. Den ene i Odense og den anden i Sønderborg. »Jeg panikkede fuldstændig. Jeg henvendte mig straks til studieservice, som sagde, at de måtte have lavet en fejl, og at de ikke havde set, at jeg fulgte et kursus i Odense. Som svar fik jeg bare, at jeg havde valgt at tage et fag i Odense, og derfor skulle jeg også bare komme til eksamen i Odense. Jeg fik at vide, at der overhovedet intet var at gøre,« siger Dung Njuyen. SELVFORSØRGENDE STUDERENDE Problemet er ikke kun kendt på Syddansk Universitets gange. På Københavns Universitets mange afdelinger er det også et velkendt problem. Det fortæller funktionsansvarlig for eksamensplanlægningen Hans Bredenfeld Matzen. Han forklarer, at eksamenskontoret i forvejen er på overarbejde, så de studerende må selv sørge for at gøre at noget ved den ekstra eksamen. »Hvis eksamenssammenfald skulle undgås, skulle de afholdes over 200 dage, det kan vi ikke, der er simpelthen ikke nok dage i året. Det er i orden, at man bliver nødt til at tage reeksamen i et fag, fordi man ikke kan gå til to eksamener på samme tid. Har den studerende deltaget i undervisningen og opfyldt eventuelle eksamenskrav, kan man godt gå til reeksamen,« forklarer han. Uden hjælp fra universitetet stod Dung

Njuyen Alene. Hun valgte derfor at tage sine arbejdshandsker på og fylde på med Nescafe. Hun ville gennemføre begge eksamener. Efter en fire timer lang skriftlig eksamen i Odense fræsede hun ud ad motorvejen for at nå til sin mundtlige eksamen i Sønderborg. Hun bestod begge eksamener. Men selvom hun var hårdhudet og gennemførte begge to, måtte hun droppe sin tredje og sidste eksamen i international business, som lå dagen efter. Det har efterfølgende skabt problemer for hendes fortsættelse videre på kandidatuddannelsen. »De eksamener var bare noget, der skulle overstås. Og det var desværre lidt noget rod, må jeg sige. Men jeg bestod i det mindste begge eksamener. Men hold kæft, hvor var det presset. Det vil jeg ikke ke ønske for nogen,« siger Dung Njuyen. SYSTEMER BENSPÆNDER ÆNDER Både Hans Bredenfeld ld Matzen og Jane Westergaard indrømmer, mer, at måden at koordinere eksamenerne rne på er forældet. De understreger dog, at det ikke er lige til at indføre et nyt system på grund af uenigheder og manglende økonomisk støtte. De kan dog stave til digitalt i Århus. På Handelshøjskolen shøjskolen indførte de i 2003 ett digitalt system, som med næsten 100 procents sikkerhed ed kan forhindre eksamenssamssammenfald. Systemet hedder dder Sylabus og gør det muligt ligt for de kontorfuldmæggtige, som tilrettelæggerr eksamensdatoerne, at se et skema over hver enkelt studerendes fag. Ud fra de digitale ske-

maer tilrettelægger de så eksamenerne og lægger dem på nettet. Kontorfuldmægtig Dorit Winther Rasmussen fra Handelshøjskolen fortæller, at det nye system har gjort hendes job som eksamenstilrettelægger meget nemmere og opfodrer andre videregående uddannelser til at indføre samme system. »Vores nye system fungerer meget bedre end det gamle, hvor vi brugte kæmpe plancher, viskelæder og blyant. Det er et system, jeg helt bestemt synes, andre skal indføre,« siger Dorit Winther Rasmussen. I København og Odense må de dog stadig frygte at skulle løbe ekstra stærkt i eksamensperioden.

UNIVERSITET

UNI UNDER LUP SYDDANSK UNIVERSITETS MANGE KROGE, REGLER OG HISTORIER HAR GIVET ANLEDNING TIL UNDREN OG MYTER. RUST HAR DERFOR SAT UNIVERSITETET UNDER LUP OG TESTET ET PAR AF DISSE HVERDAGSMYSTERIER I HÅBET OM AT GØRE DIG LIDT KLOGERE. TEKST Emma Bech ILLUSTRATION Niels Christian Buhl

JENS ODDERSHEDE, HVEM? Du finder ham i et travlt kontor på Gydehutten i Odense. Du ved, hvem han er. Du ved, hvordan han ser ud. Men hvad ved du egentlig ellers om din rektor, Jens Oddershede? Vidste du, at Syddansk Universitets rektor er cand.scient. fra Aarhus Universitet med kemi som hovedfag? Og i 1978 kunne han kalde sig dr.scient., da han erhvervede sig en doktorgrad. I mange år arbejdede han som lektor og senere professor i kemi på både danske og udenlandske universiteter. I 2001 blev han så udnævnt til rektor for Syddansk Universitet. Siden 2005 har han desuden været formand for rektorkollegiet.

GYDE A’ HVA’ FOR NOGET? Klik, klak, klik, klak. Fødderne bevæger sig fremad på det grålige betongulv. Du kender den lange, ensformige vej, som vandres i nærmest halvsovende tilstand for at give kroppen kaffe eller nå til det fjerneste auditorium. Den velkendte vej på SDU i Odense hedder Gydehutten. Men hvorfor hedder den egentlig

det? Og er den virkelig så lang, som den føles? Navnet Gydehutten og de omkringliggende gangnavne som Krogene og Lysningen stammer fra den gamle og fredede, fynske landsby Killerup. I 1976 opkøbte Undervisningsministeriet mange af landsbyens gårde for at bygge Syddansk Universitet. De gamle bygninger blev flyttet, men til

gengæld opkaldte universitetet sine mange finurlige kroge efter de fredede gårde. Selvom den lange, traskende gang ned ad Gydehutten føles som flere kilometers ondskab, måler den faktisk kun 450 meter fra den ene til den anden ende. KOMPENDIEPRISERNES INDVIKLEDE REGNESTYKKE Klokken har ringet ind til et nyt semester, hvilket betyder, at pengepungen skal tømmes for at købe bøger. Men har du ikke undret dig over, at et 100 siders tyndt kompendium kan koste 200 kroner, og et dobbelt så tykt kompendium sommetider kun koster halvdelen? RUST har haft kompendiepriserne under lup, og vi kan afsløre, at forklaringen i sig selv kan virke som et mysterium. Prisen på de mange kopisider bliver bestemt af flere faktorer. Først udregner man universitetets udgifter til papir, blæk, aflønning og selve kopieringen. Oveni den pris lægges et beløb, så boghandlen kan tjene lidt penge på at sælge kompendierne. Priserne på de bøger, som kompendierne bliver kopieret fra, betyder også meget for de svingende priser. Deres kostpris er nemlig også en del af regnestykket. Og til sidst skal prisen så tilsættes det gebyr, det koster at få firmaet Copydan til at pro-

ducere kompendierne. Efter den indviklede ligning har man den endelige kompendiepris. TOILET ELLER IKKE TOILET Både som tutor og russer vil du fortælle og høre mange myter om SDU. En af de mere populære anekdoter går på, at man glemte at tegne toiletterne på bygningsplanen, da Odense Universitet skulle opføres. Det er dog kun en halv sandhed. Da universitetet stolt slog dørene op, var der linet en perlerække af toiletter op ved den originale hovedindgang, som lå i underetagen. Bygherrerne så intet behov for toiletter på overetagen. De studerende måtte derfor krydse benene eller spæne langt for at få kaffen ud af systemet. Efterspørgslen på toiletter langs Gydehutten resulterede dog i, at man i år 2000 gav de studerende toiletter lidt tættere på auditorierne. BEDSTEFORÆLDRE OG IT Dagen, hvor du skal bevise, at du har hørt efter hele semesteret, er kommet. Men det er ikke kun underviserens kryptiske formulering af eksamensspørgsmålene, som giver plads til undren. Undringen frembringes også af den hær af pensionister og efterlønsmodtagere, som tager imod en som glade bedsteforældre ved indgangen til den flere timer lange svede-

tur. RUST har undersøgt, hvorfor eksamensvagterne altid er ældre mennesker. Vagterne udgøres af mennesker i aldersgruppen 60+, så de kan gøre en god gerning, og universitetet kan spare penge. De fleste pensionister har ikke en overbooket kalender, og de er derfor ofte tilgængelige i eksamensperioden

UNIVERSITET

RUSTOGRAMMER TEKST Emma Bech FOTO Stock xchng

FORSKERMATCH Som forsker kan det være svært at vide, hvad forskere i andre lande har under deres lup samt finde den viden, der kan sætte skub i ens projekt. Det kan Syddansk Universitet være behjælpelig med i et projekt, der kaldes Vidensregion Syddanmark/Schleswig-Holstein. Projektet har fået bevilliget 6,5 millioner kroner, hvilket sikrer, at forskere kan matches på tværs af grænsen i mindst tre år endnu. Formålet er et tæt videns- og erhvervssamarbejde mellem forskere og videnskabsmænd i Danmark og Tyskland. Projektleder Philipp A. Ostrowicz er meget glad for samarbejdet og kan allerede se tilbage på ti vellykkede forskningsprojekter inden for blandt andet nanoforskning, Life Science og didaktik. STØTTE UDLØSER BONUS SDU får lidt flere penge at gøre godt med i det nye studieår. Det viser sig nemlig, at universitetet er god til andet end uddannelse. SDU er det bedste universitet i landet til at tiltrække privat forskningsstøtte. Det giver SDU 28,1 millioner kroner ekstra fra regeringens nye matchfond, der har penge at uddele både i år og næste år. Rektor Jens Oddershede siger, at det endnu ikke er besluttet, hvad bonussen skal bruges til. Han understreger dog, at det koster at samarbejde. Flere institutter har måtte punge ud af egne midler. Han mener derfor, at en del af pengene bør gå til de af institutterne, der har fået flest private midler. FLERE SPROG BLIVER FREMTIDEN Do you know hvor Paris sind? Danskerne skal ikke længere kun kunne spørge sig frem på et gebrokkent engelsk. Men skal i stedet kunne spørge om vej på hele to ekstra sprog ud over dansk. Det mener Arbejdsgruppen for fremmedsprog, som på Undervisnings- og Videnskabsministeriets vegne har udarbejdet en rapport, hvor de anbefaler netop dette. Rapporten kaldes ”Sprog er nøglen til verden”. Bag det flatterende navn gemmer sig 42 anbefalinger til, hvordan det danske uddannelsessystem skal bygges op omkring indlæringen af flere fremmedsprog. DANSKERE MÆSKER SIG I DEN HØJESTE SU Kaviar, champagne og trøfler er nok stadig uden for rækkevidde for de fleste studerende på et dansk universitet. Men den offentlige støtte til studerende er faktisk allerhøjest i Danmark, viser en ny europæisk undersøgelse. Danske studerende har i gennemsnit 8.200 kroner at leve for om måneden, og næsten to tredjedele af beløbet bliver leveret af det offentlige i form af SU og lån. Kun 44 % af de studerende føler dog, at beløbet er stort nok til at dække deres behov. Årsagen er ifølge formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen, at udgifterne til bolig, transport og mad er meget høje i Danmark.

Ny universitetsdirektør flytter ind på SDU JACOB SCHMIDT SKAL FRA DEN 1. SEPTEMBER VÆRE NY UNIVERSITETSDIREKTØR PÅ SDU. MEN HVAD LAVER EN U N I V E R SI T ET SDI R E KTØR, OG HVILKE TANKER GØR JACOB SCHMIDT SIG OM SIT NYE JOB? DET SVARER HAN SELV PÅ HER.

Hvordan kommer de studerende til at mærke, at der er kommet en ny universitetsdirektør? »Forhåbentlig ved at de kommer til at studere på et endnu mere veldrevet universitet, hvor de administrative processer har høj kvalitet og forløber effektivt.« Hvad er din vision for SDU? »At SDU bliver det foretrukne universitet i Danmark for studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere i ind- og udland.« Hvad bliver din første store opgave som ny universitetsdirektør? »At tilegne mig et grundigt kendskab til mit nye ansvarsområde og lære mine nye kollegaer og samarbejdspartnere at kende.«

Hvorfor søgte du jobbet som universitetsdirektør på SDU? »Det er interessant at arbejde i en organisation, der lever af at producere og formidle viden. Det motiverer mig, at resultaterne af universitets arbejde er en afgørende del af det fundament, som fremtidens velstand skal bygges på. Herudover tiltaler det mig at gøre en forskel for mit eget lokalområde, nemlig region Syddanmark.« Hvad laver en universitetsdirektør? »Universitetsdirektøren har ansvaret for universitetets fællesområde, dvs. de administrative og servicerende enheder, der understøtter de faglige miljøer. Eksempelvis HR, it, bygningsområdet og studiekontoret.«

Hvordan tror du jobbet kommer til at adskille sig fra dine tidligere arbejdspladser? »Det bliver nyt for mig at være leder i en virksomhed, der lever af at producere og formidle viden, og som har så omfattende forsknings- og udviklingsaktiviteter.« Hvad kan du tage med fra dine tidligere jobs, når du den 1. september starter på SDU? »Jeg har ledelseserfaringen fra både den private og den offentlige sektor samt fra små og store virksomheder. Jeg er sikker på, at nogle af de kompetencer, jeg herigennem har tilegnet mig, vil komme i anvendelse på SDU.« Forskanser du dig på kontoret, eller kan de studerende på SDU møde dig i kantinen? »Jeg vil helt sikkert være en regelmæssig gæst i kantinen.«

FA K TA

TEKST Anders Dall

Jacob Schmidt er 40 år Uddannet civilingeniør og HD Har tidlige arbejdet hos Sikkerhedsstyrelsen, DSB og TDC Ansat på en åremålskontrakt, der løber i seks år

UNIVERSITET

SAMFUND

THE ACADEMY EXIT. MAGASINET, ODENSE. 20. MAJ 2011. KLOKKEN 21.45. Beatet banker til en kunstudstilling, men i realiteten er vi til en eksamen. Salen er fuld. Ikke fuld af kunstinteresserede hornbriller og hattenåle. Men fuld af fulde og hiphop-tændte unge. Og midt i det hele står en rektor. Røg, blå lyskegler og et neongult farvetæppe fanger publikum og leder tankerne mod Pacman-spil og sci-fi. »It’s my show,« lyder det fra scenen. Hypnosen begynder.

et var privatpersonen Lucy Siame, der i 2004 greb ud efter mikrofonen for at spytte rim til tilfældige rave-fester i det københavnske undergrundsmiljø. Men det er det tjekkede og kontrollerede koncept Lucy Love, der ankommer til sin base i en u-fancy udkant af København. På fødderne sidder et par højtråbende militærstøvler. På kroppen en småslap kimono. Den afblegede hanekam er hejst. Hun er i en kælen angrebsposition og klar til at forsvare.

Ikke sin privatperson, men sit projekt. De to ting er nemlig efterhånden smeltet sammen. »Jeg er Lucy Love, jeg er ikke Lucy Siame længere,« siger hun. »Det kan godt være, at det står på mit sygesikringsbevis, men det skal jeg ikke bruge til noget. Lucy Love er den, jeg er,« forsikrer hun med en insisterende charme. Alvoren understreger hun med et på én gang selvtilfreds og imødekommende smil og sine bidske, afventende øjne, der er optegnet af en svungen eyeliner. Man kan blive helt i tvivl om, hvem man skal snakke med, når der står Lucy Love på

interviewagendaen. Men hurtigt giver det sig helt selv. Lucy Love er multikunstner. En lettere skizofren og sci-fi-lysten én af slagsen. Musikken er forenet i kunsten. Og omvendt. Med sin høje hanekam, karakteristiske sceneshows og anmelderroste koncerter og hits som Daddy Was A DJ, No V.I.P og senest Poison, Thunder og Who U Are har det 162 centimeter høje grimefænomen Lucy Love indprentet sig på de danske musikpioneres nethinde. Og også på Lucys egen. Siame er blevet til Love. Det var måske også det, der for nylig fik rektoren på Det Fynske

Lucy Love har blandt andet spillet koncerter i Holland, Belgien, England, Italien, Frankrig og Tyskland, og en australsk version af hendes seneste album Kilo er netop blevet udgivet i Australien og New Zealand.

Kunstakademi til at erstatte fødenavnet med Love på afgangsbeviset. Tidligere var det Lucy Siame, der handlede i Netto og så Harry Potter i biografen. Men i dag falder det mest naturligt at være Lucy Love. Hele tiden. »Altså, det er jo en form for identitetsspil, jeg kører. Lucy Love, det er jo mig. Men selvfølgelig er jeg ikke derhjemme, som jeg er på scenen. Det ville jo være helt sindssygt,« griner hun og ligner en, der kan se det bizarre i billedet af en halv meter høj hanekam iklædt neonstribet kimono-couture og diamantbesatte solbriller i færd med at smøre spegepølsemadder en grå tirsdag i køkkenet i lejligheden på Amager. BAGGÅRDSKATTEN FRA AMAGER Lucy Siame er født i Zambia af en engelsk mor og en zambiansk far. Moren var billedkunster, og daddy was a dj. Så var kombinationen af musik og kunst ligesom grundlagt. Da hun var to år, flyttede familien til det lidt mindre eksotiske Amager, hvor grime-dronningen siden har boet. Som 19-årig blev Lucy Siame optaget som den yngste studerende nogensinde på Det

Fynske Kunstakademi i Odense, og det skulle blive starten på projektet Lucy Love. Da hun mødte det nuværende bandmedlem Joakim Hjejle, opstod interessen for at forene kunsten med musik, og fra den ene dag til den anden begyndte hun at rappe, inspireret af den engelske grime-scene. Det Fynske Kunstakademi udviklede sig hurtigt fra at være en uddannelse til at være den kreative platform, hvor pladecovers, musikvideoer og grafik til Lucy Love blev til. Musikken og lyrikken blev skabt i et studie i København. Og det var en stor beslutning pludselig at skulle udtrykke sig gennem andet end visuel kunst: »For jeg kan ikke bare hoppe ud i noget, hvis det kan ende med at være rigtig dårligt.« En fiasko blev det dog langt fra. Man skal næsten tage verbalt tilløb, inden man remser op, hvad den succesfulde rapper siden har opnået. Velvidende at man naturligvis vil glemme noget. Hun har studeret fem år afbrudt af et enkelt års turné, oprettet sit eget pladeselskab Superbillion Records, udgivet to plader og vunBlichert og Niels Christian Buhl detTEKST priser Jasmina ved Danish Dj Award og P3 Guld. FOTO Marco Bjørnslev Jensen

Den 20. maj 2011 lagde spillestedet Magasinet i Odense lokaler til The Academy Exit, som var Lucy Loves afgangsprojekt fra Det Fynske Kunstakademi. Det grønne eksamensbord var afløst af en koncert, der fik hårene til at rejse sig de mærkeligste steder på kroppen. Tilbage sidder hun så. Nybagt dimittend med speciale i Lucy Love. Og selv tvivler hun ikke på, hvad det hele drejer sig om: »For mig er Lucy Love en slags tredimensional ting. Der er musikken. Og så grafikken og tøjet og alt det, man forbinder med det. Og så er der personen Lucy Love, både på scenen, af scenen, og når jeg møder fans.« I’M A RAPPER Til koncerter marcherer Lucy Love rundt mellem digitale sanseoplevelser i androgyne klæder, mens bandmedlemmet Joakim Hjejle alias Yo Akim vrider sig bag mikserpulten i outfits, der er mere kropsnære end P. Diddy-posede. »Jeg leger meget med det feminine og det maskuline samtidig. Jeg har også kørt det så-

SAMFUND

THE ACADEMY EXIT. MAGASINET, ODENSE.

20.

MAJ

2011.

KLOKKEN 22.05. Dansere indhyllet i geometriske rumdragter barrikaderer scenen. De bevæger sig i robotlignende ryk og med neonstribede lampeskærme snurrende på toppen af kroppen. »My ultimate dream is to be able to make my words fly. But there’s a big price to pay for them to rise high,« lyder det dybt og svøbt i smudset grime.

dan meget uni-sex. Det er et lidt kikset ord, men jeg kan godt lide at lege med kønsrollerne,« siger hun. Inspirationen kommer fra 80’ernes punk med ens frisurer og identiske kostumer, der tenderer en Lucy Love-uniform. På samme tid skal scenetøjet akkompagnere den støjende og kantede musikstil. Stiletter, strutskørter og r’n’b-bølgende afrokrøller ville modarbejde musikken. »Vi vil jo ankomme med attitude,« siger hun og smiler på gavtyvfacon. Men de kitchede kostumer og det hårde, fandenivoldske look giver også amagerkaneren det nødvendig boost, som multiplicerer selvsikkerheden. »Jeg ville bare føle mig megamærkelig i et eller andet almindeligt tøj. Altså, det ville bare være, ahh, hvordan skal jeg stå?,« griner hun og imiterer en aztekers kejtede, skulpturelle knæk med albuerne. »Så skal du tænke på din holdning, det kan du ikke, når du rapper. Jeg bruger kroppen, men det skal være elegant på min egen måde. Kostumerne gør, at jeg bliver nødt til at agere på den eneste rigtige måde. Det er også derfor, at jeg ikke kan vise mig i mit scenetøj før et show. Det skal være en del af den forvandling, der sker.« Selvom klæderne er kønsløse, er det ikke at forglemme en kvinde, der står bag det spydige rapperi. Og det er ikke altid »megaoptur«: »Det er jo sørgeligt, men jeg føler, at jeg skal bevise et eller andet som pige. Der sker et eller andet inde i folk, når de ser en pige rappe. Enten har de megahøje forventninger, eller så tror de bare, at det er megadårligt,« siger hun og venter et øjeblik, til hun igen får greb om ordene: »Der har jeg bare været iskold fra starten. Jeg vidste bare, at det, jeg lavede, var megagodt.« Det lader til, at alle ord lige i sidste øjeblik bliver udstyret med et afstivende »mega« for at styrke forestillingen om en beskidt hiphopper. Måske også af den grund har hun i sine sceneshows og på musikvideoer forsøgt at gå en stor bue uden om det sensuelle 90’er-udtryk fra MTV. Men det androgyne univers er først og fremmest kommet naturligt: »Jeg havde bare den stil, jeg havde, og så fungerede det bare. Men det er noget, der ligesom er blevet til noget med tiden. Andre synes, det er interessant nu, men i starten var det ikke noget, jeg tænkte over. Det var jo bare, hvad jeg gjorde,« siger hun og afslutter diskussionen med et »ikk’?« NÆSTEN HJEMMELAVET Mens mange bands og artister lever i symbiose med deres guitar for at øve fingerspil, nørder

Lucy Love og Yo Akim i stedet tegneserier og filmuniverser, når de går i gang med forberedelserne til en ny plade. Tonen på pladen kan ikke stå uden trykket på coveret. Det kommer også til udtryk, når man ser på Lucy Loves plader, plakater og kostumer. Stilen er konsekvent, og referencerne til 80’eres digitalromantisme er klare. Og hun står selv bag det hele: »Mine computer-skills er blevet bedre, fordi jeg blev nødt til at sige: ’Jeg skal ikke have hjælp udefra. Det skal være inden for mine egne rammer’. Så hvis jeg kun kan lave 2D-effekt, så bliver det kun 2D. Det var lidt sådan, jeg tænkte.« Så du kunne ikke finde på at hyre fx et bureau til at lave nogle af de her ting? »Nej,« fastslår hun kontant. Er du for stor kontrolfreak til det? »Ja, er du sindssyg? Det går ikke. Så nej, lige præcis det der, nej, nej. Det er forfærdeligt.« I visse situationer har kontrolmennesket dog været nødt til at overlade ambitionerne til andre, når idéerne rager højere, end evnerne rækker. Som når der skal laves musikvideoer, hvor hun må alliere sig med andres ekspertise. Selvom man er splittet i Siame og Love kan man nemlig ikke både være i musikvideoen og bag kameraet. »Men jeg kan jo godt være med til at klippe det. Og være artdirector på det. Men når det er en video, så skal man op på et andet niveau.« Og det niveau kan multitalentet trods alt ikke være med på. »Det er jeg ikke god nok til,« fastslår hun. Men korrigerer hurtigt sig selv: »Eller det er ikke dét, jeg er god til. Jeg er god til de der mere fysiske ting som at lave kulisserne.« KRAV, KUNST & KENDETEGN Med de ekstravagante, teaterlignende shows og iøjnefaldende musikvideoer følger publikums og anmeldernes høje krav. Når et neonfarvet mikrofonstativ bliver placeret yderst på scenekanten, forventer tilhørerne den kavalkade af sanseindtryk, der er indbegrebet af Lucy Love. Det skal ikke bare gøre dem høje på hiphop - men også på kunst. Derfor tumler Lucy Love hele tiden med futuristiske flyvegriller til sit show. »For det skal blive ved med at være interessant, men det skal heller ikke blive så anderledes, at folk ikke kan genkende det,« siger hun og affejer at gå Lady Gaga i bedene med kødkjoler og det, der ligner. »Det går alt for hurtigt med sådan en som hende. En, to, tre - så er der noget nyt gøgl.« Men hvor den traditionelle sanger og singersongwriter fornyer sig ved udgive en ny version af forrige plade, må multikunstneren Lucy Love

Der var ros fra både rektoren og pressen, da Lucy Love bestod sin eksamen på Det Fynske Kunstakademi med en koncert på Magasinet i Odense tidligere på året.

SAMFUND

Lucy Love-trekløveret består foruden Lucy selv af musikeren Yo Akim og manageren Kettil Myrstrand, der også er Lucys kæreste.

gribe ud efter papmaché, koreografi og en flermediel optræden: »For mig er der mere end bare musikken. For med musikken, der udvikler man sig i sig selv,« filosoferer hun. Derfor er en ny idé altid et sats, for »der er jo nogle, der synes, at det er pissegrimt. Men de bliver overbevist til sidst, fordi det er så konsekvent. Om man kan lide det eller ej, så vil man huske det.« Netop kendetegn er noget, Lucy Love dyrker intenst. Til P3 Guld havde alle de øvrige optrædende placeret deres udstyr bag scenen. Til højre stod Volbeats grå og sorte musikinstrumenter, og til venstre kom syv personer fra Lucy Love-crewet gående i fuldstændigt identiske outfits. »Hold kæft, hvor så det sjovt ud. Der sker bare et eller andet inde i folks hoveder. De ved bare, hvad det er,« griner hun. Genkendeligheden har længere holdbarhed end det systematisk at udkomme med en ny single et par gange årligt. Sammen med det genkendelige hører også en revival af idéen om den næsten religiøse tilbedelse af et idol. Helt inspireret af 90’ernes teenagerværelser

med opklistrede plakater, samlekort og autografbøger følger nogle fans Lucy Love trofast. Derfor skal det sædvanlige mikses med det usædvanlige og helt ekstraordinære. »Folk skal jo have noget med hjem hver gang. Jeg har jo fans, der fandeme har set hver eneste af mine koncerter,« griner hun. Heldigvis er det bestemt ikke en pinsel for Lucy Love at skulle udtænke dragter og koreografi: »Jeg har jo først været kunster og så lavet musik.«

GIFT I HJERTET Slår man grime-genren op i en ordbog, bliver man mødt med ord som ’smuds’ og ’snavs’. Hiphopmutationen med den aggressive rap fra den britiske urban-scene er den stil, Lucy Love har dedikeret sig til. »Men grime kommer jo fra et meget hårdt miljø. Og jeg er jo ikke særlig hård på den måde. Så det skal ligesom være på min måde,« erkender hun. Og selvom hendes ligefremme facon og konsekvente stil har fået ordene (og hende selv) op at flyve, er prisen for flyveturen af og til høj.

THE ACADEMY EXIT. MAGASINT, ODENSE. 20. MAJ 2011. KLOKKEN 22.14. Bassen buldrer. Hun spytter ordene fra den højspændte hiphopvariant ud af munden, mens lyssøjlerne smyger sig rundt blandt publikum. »Let’s take this further,« lover hun. Rektoren reagerer. Fægter med armene og knipser billeder af den studerende på scenen. Klapper i takt. Grime gør sig godt på det grønne bord.

Akkurat som hun udtrykker det i flere sange: »Hele ens liv handler om ens karriere, ens ønsker, og hvad man nu vil opnå. Og det synes jeg jo er superfedt. Men det er jo også ret farligt, for hvad skal man gøre, hvis det ikke kører? Altså? Hvad hvis folk lige pludselig ikke synes, at man laver fed musik længere? Det er jo ikke noget, man kan regne ud.« Men sådan er livet i den branche. Man lever ustabilt, men når man oplever noget vildt, så er det »for life«. Og så længe, man laver noget ordentligt og arbejder hårdt, så skal det i øvrigt nok gå. Også selv om ens største fan sommetider beder en om at skrue ned og passe på sig selv: »Min mor siger: ’Ej, nu bliver du simpelthen nødt til at tage på ferie, hvor det bare er ferie, nu må det stoppe’.« Et splitsekund er det, som om latteren og alvoren kæmper en kamp i hendes mimik, inden grinet tager over: » men det har jeg ikke tid til.« INTERNATIONALE BEATS I DEN MØRKE MULD Lige så langt fremme i sine Dr. Martens, som Lucy Love er, hvad angår sceneshow, kostumer

og genrevalg, ligeså usnobbet forsøger hun at være, når det gælder spillesteder. Selvom hun har turneret verden rundt og vibrerer af en sjældent set udanskhed, ser hun det som sin musikalske pligt at drage fra Amager og østpå, så hele Danmark kan mærke auraen af det Love’ske univers. »Det er meget vigtigt, at man kan opleve Lucy, selvom man bor i en meget lille by i Jylland.« Og man sagtens kan have en gedigen grime-fest, selvom man spiller i et jysk indkøbscenter i takt til rulletrapperne en kold februardag. Det kan ligefrem være befriende at være til en koncert, »hvor alle ikke bare står og ligner hinanden,« mener kvinden, der selv hylder ensartetheden på scenen. »Lucy Love-fans går amok. Små som gamle. Det forbløffer mig hver gang. Jeg har en virkelig bred gruppe, der kan feste sammen. Så jeg ved, at det bliver for vildt, lige meget hvor vi spiller. Det er det hver gang. « Men bare fordi spillestedet, publikum og bandet er danske, behøver der jo ikke at gå klaphat, fadbamse og campinghabit i det hele. Når Lucy Love åbner munden på scenen, er gloserne engelske. Både når hun

rapper, synger og råber ad publikum. For hipt? Måske. Men det er dels fordi en Lucy Love-koncert skal være international, og dels fordi »alle de fede ting, jeg har at sige, er på engelsk,« som hun forklarer. »I starten var der nogle, der var sådan: ’Det er for smart.’ Men det er en del af showet. Når jeg så går af scenen, og hvis folk snakker engelsk til mig, så kan jeg jo med det samme høre, at de er danskere. Og så får de megaoptur over, at jeg er fra Amager.« Og hvis ikke man kan »deal with it,« så kan man bare lade være med at gå til hendes koncerter. For det er hendes stil. Og det bliver det ved med at være. For lige meget om det er Love eller Siame, er Lucy sin egen. I sit eget tempo: »Når der konstant sker noget, så går tiden med det. Og så tror jeg ikke, at jeg når at havne i et eller andet normalt,« siger hun og giver plads til en kort, eftertænksom pause, før hun sætter punktum: »Det interesserer mig ikke.«

Til efteråret drager Lucy Love på turné til Australien, hvor hun er et af navnene på den elektroniske festival Steresonic, der blandt andet kommer forbi Sydney og Melbourne.

SAMFUND

ODENSE

ESBJERG:

SØNDERBORG:

Trentemøller + Oh Land + Darkness Falls

Billy Holliday – temaaften

Klondyke

Fredag den 2. september Albani Bryggerierne

Fredag den 16. september Tobakken

Torsdag den 22. september Sønderborghus

Mogens og Mahmoud Gabrielle Roths 5 rytmer - dans og workout for krop og sjæl Fra den 1. september hver torsdag kl. 18.30-21.00 Rosenbæk Huset, Rosenbæk Torv 30, 5000 Odense C 150 kroner pr. gang

Hush Lørdag den 24. september Musikhuset

Tirsdag den 27. september Sønderborg Teater

Veto + support Ignug Lørdag den 17. september Tobakken

KOLDING:

Øllets dag i Odense 2011

Fredag den 30. september Sønderborghus

SLAGELSE: Niels Skousen Trio

Kolding Tonight – med Anders W. Berthelsen

Onsdag den 14. september Slagelse Musikhus

Fredag den 23. september Mungo Park Kolding

Suspekt

Tema Tirsdag: Punk i DK

Peter AG – solo

Lørdag den 17. september Slagelse Musikhus

Tirsdag den 6. september Dexter

Tirsdag den 27. september Godset

Laust Sonne

Brevet

Torsdag den 15. september Slagelse Musikhus

Lørdag den 3. september Vintapperstræde 14, 1. sal Odense C Fri entré

MTV Headbangers Ball Tour 2011 Fredag den 9. september Posten

Fredag den 30. september Mungo Park Kolding

Til unge under 26 책r og studerende med gyldigt studiekort Se alle koncerter p책 odensesymfoni.dk

Billettelefon 63121314

SAMFUND

Ooog... værsgo! KORTFILM: ET ÅRS ARBEJDE BLIVER TIL 15 MINUTTER, NÅR EN LILLE GRUPPE DRENGE ER FÆRDIGE MED DERES AMBITIØSE FILMPROJEKT, DER HAR KOSTET MANGE TIMER BAG KAMERAET. TEKST Maja Mazor FOTO Frank Lohmann

Den professionelle skuespillerinde kræver sit klap og et værsgo fra instruktøren, før hun giver sig hen til kameraet, replikkerne og filmuniverset. Det havde drengene lært. Så de skaffede sig et klaptræ, før optagelserne til deres filmprojekt kunne gå i gang. Ellers har flokken af de unge filmentusiaster mest eksperimenteret ud fra deres egne idéer. Projektet skal med en kerne af fem drenge, høje ambitioner samt udstyr og penge fra Odense Filmværksted blive til 15 minutters kortfilm om livet i provinsen. Idéen til filmen kom fra Lasse Tolbøll og kammeraten Søren Lundvall Danielsen: »Søren og jeg gik på højskole sammen, hvor vi lavede nogle små filmprojekter, men da vi sluttede, fik vi lyst til at give os i kast med et større projekt,« siger Lasse Tolbøll. I dag læser han medievidenskab på SDU i Odense, hvor filmen gjorde det meget nemmere at flytte til en ny studieby: »Filmprojektet har helt sikkert gjort, at jeg har lært flere mennesker at kende. Det har virkelig gjort det nemmere for mig at starte et nyt sted. Og samtidig har jeg lært nogle studerende fra årgangen over mig at kende, som jeg nok ellers ikke ville have snakket med,« fortæller han. Selvom det er et tidskrævende projekt, så kan det sagtens lade sig gøre at have et ambitiøst filmprojekt ved siden af studiet. Lasse Tolbøll fortæller, at de to ting faktisk nemt kan supplere hinanden. Det gjorde det i hvert fald

i manuskriptfasen, hvor han havde om filmopbygning på studiet. Her blev undervisningens tørre teorier omdannet til drengenes helt egen kortfilm. FØLELSEN AF AT VÆRE HØJ »Da historien skulle skrives, tog vi udgangspunkt i vores egne baggrunde. Vi kommer begge fra små provinsbyer, hvor vi kender mange fra folkeskolen og sportsklubber, som er blevet i de små byer, og som aldrig er kommet videre. Så synes vi, at det var spændende at se, hvordan de lever deres liv,« siger Lasse Tollbøll. Filmen giver drengene et kig ind i et andet univers end deres eget. Når optagelserne ruller, forsvinder de ind i en parallel verden. »Jeg får nærmest en følelse af at være høj. At man svømmer i en boble, hvor det kun er det her, det handler om. Så kan man have haft en nok så dårlig dag på arbejdet, men det glemmer man, når vi filmer. Man er totalt i fokus, og det står helt klart, at det er det her, vi vil. Når optagelserne er færdige, skal man lige finde ud af, hvad klokken er, og hvad man nu skal. Man skal tilbage til virkeligheden,« forklarer Søren Danielsen, der drømmer om en karriere som skuespiller. Han og Lasse er spændte på at se, hvad filmen vil føre med sig, når den er klar til at blive vist i starten af efteråret.

SØREN: »Vi er ret realistiske. Selvom vi gerne ville have en Boeing 747 til at flyve over lufthaven på et bestemt tidspunkt, så vi kunne filme den, vidste vi godt, at det skulle vi ikke ligefrem satse på.«

LASSE: »Jeg var lidt bange for, at det ville gå ud over min eksamen, men vi besluttede os for at holde helt fri under eksamensperioden, det har hjulpet, så jeg klarede det helt fint.«

SØREN: »Det er fantastisk, når vi lige pludselig står på havnen i Odense med en masse mennesker og lamper og ser vores ord og noter blive visualiseret. Det synes jeg er allermest optur.«

SAMFUND

SKO ER LIGE SÅ VANEDANNEDE SOM ALKOHOL. TASKER OG TØJ ER LIGE SÅ FARLIGT SOM NARKOTIKA. OG NÅR DANKORTET KØRER IGENNEM MASKINEN, SVARER DET TIL, AT LUDOMANEN HIVER I DEN ENARMEDE TYVEKNÆGT. SÅDAN ER VIRKELIGHEDEN FOR 52-ÅRIGE ANNA. HUN ER SHOPAHOLIC. TEKST Camilla Tolberg ILLUSTRATION Niels Christian Buhl

Svøbt i designertøj med klikkende hæle på vej mod næste butik. Svingende poser på den ene arm, en dyr taske på den anden og et rødglødende dankort i lommen. Det er et typisk billedet af en shopaholic. Men bag de mange køb og det store forbrug kan bankbogens bundlinje

fortælle en anden historie. En historie om endeløs gæld og utallige lån. For Anna er trangen til at shoppe blevet så stor, at det er en afhængighed. Hendes misbrug er kommet så vidt, at hun har bedraget sin familie, optaget uendeligt mange lån og endda begået kriminalitet. Alt

sammen for at skaffe penge til at købe ting som tøj, parfumer og makeup. »Det er ikke det at eje noget, der er interessant. Det er det øjeblik, hvor man køber. Det er der, rusen er, det er der, kicket kommer. Og så også den ro, der for et øjeblik sænker

sig inde i en. Det varer desværre bare ikke ret lang tid,« fortæller Anna. TRANG TIL AT SHOPPE Ved første øjekast vil ingen kunne se, at Anna gemmer på en hemmelighed. Hun er en pæn kvinde, som går moderne klædt og har en elegant frisure. Der er intet, der afslører, at hun er misbruger og kriminel. På mange måder ligner Annas liv også enhver andens. Hver dag går hun på arbejde, handler, ordner hjemmet og er sammen med sin mand og børn. Men bag facaden gemmer sig en anden historie. »Når jeg tænker tilbage på, hvornår det startede, så synes jeg bare, at jeg har købt altid. Jeg kan huske, da jeg var femten, allerede dengang brugte jeg alt, hvad jeg havde. Ligesom så mange andre unge blev pengene brugt på tøj og fester, men der var trods alt også nogle, der sparede op. Det ord eksisterede ikke i mit ordforråd,« fortæller hun. Det store forbrug har betydet, at Anna i mange år levede et misundelsesværdigt liv. Hun havde altid det nyeste tøj, lækker makeup, boede i et dyrt hus og kørte i en pæn bil. Men under overfladen var virkeligheden en helt anden. »Det er dejligt at mærke den anerkendelse, der følger med, når man kommer i det nyeste nye. Men der er bare ingen, der kan se, hvad der foregår inde i én. De mange køb har været en måde at kompensere for alle mine negative tanker, lavt selvværd og dårlig selvtillid. Jeg har altid købt rigtig mange gaver til andre. Så havde jeg en ide om, at de nok bedre kunne lide mig,« siger hun.

FORBRUG FOR LÅNTE PENGE I lang tid var de mange køb ikke et problem. Anna har altid haft en god økonomi, så der var luft i budgettet til det store forbrug. Men langsomt begyndte det at eskalere. Stille og roligt blev købene flere og flere indtil den dag, hvor de blev foretaget for penge, hun ikke havde. »Det er ikke, fordi jeg har været ude at købe det helt vilde og ekstravagante. Jeg har ikke købt overdrevent dyre smykker eller en designersofa til 50.000 kroner. Det har i stedet været mange mindre ting, men bare rigtig mange mindre ting. Jeg har købt så meget, at jeg til sidst var oppe at bruge, udover min løn, 2025.000 kroner ekstra om måneden.« For at finansiere de mange køb optog hun det ene kviklån efter det andet og flyttede penge rundt mellem familiens konti. Afhængigheden blev hele tiden stærkere. Selvom gælden voksede, fortsatte forbruget, og snart var de mange indkøb det eneste, der betød noget. »Købene fyldte vildt meget. Jeg kunne sidde på mit arbejde og tænke på, hvilke dårlige undskyldninger jeg kunne give for at komme ud og købe noget. Jeg løj om at skulle ned i banken, når jeg i virkeligheden skulle ned på gågaden og købe et eller andet for at få mit kick. Jeg kunne ikke køre hjem fra arbejde uden, at jeg skulle ind omkring en eller anden forretning. Til sidst var det ret uvæsentligt, hvad det var, jeg købte, bare jeg købte noget.« I DET SKJULTE Det lykkedes Anna at holde sin hemmelighed skjult for familie og venner i lang tid. Ingen vidste noget om hendes overdrevne forbrug og den voksende gæld. Alt foregik i det skjulte, og

hun gjorde, hvad hun kunne for at kamuflere sit misbrug. »Jeg var hele tiden bange for, at det skulle blive opdaget. Så alt omkring min økonomi var bare et no-go. Jeg har gemt samtlige kontoudtog, udskrifter fra banken og breve fra de steder, hvor jeg havde optaget lån. Boner og prisskilte blev pillet af med det samme, og rigtig mange varer blev smuglet ind i huset. Hvis min mand satte spørgsmålstegn ved, om vi havde råd til et eller andet, opdigtede jeg historier. Jeg har fortalt om fiktive bonusser fra mit arbejdet eller vist ham gamle kontoudtog, hvor alt så fint ud,« siger hun. Anna har altid styret familiens økonomi. Så der gik lang tid, før nogen fattede mistanke. Det var først, da alt gik galt, at hendes mand og børn fandt ud af, hvor slemt det stod til. STJÆLER EN MILLION KRONER Anna er uddannet og har altid arbejdet inden for økonomi og regnskab. Så da hendes afhængighed eskalerede og ikke længere kunne finansieres gennem hurtige lån, begyndte hun at fifle med regnskabet på sin arbejdsplads. I begyndelsen lagde hun små beløb til side, men gradvist voksede beløbenes størrelse og mængde. Over en længere periode stjal hun penge, der til sidst kom op over en million kroner. Selvom hun var klar over, at noget var helt galt, magtede hun ikke at stoppe. »Jeg var kommet ind i en ond spiral. Jeg var allerede gået på kompromis med mine egne værdier om, hvordan man opfører sig. Det medførte enorme følelser af skyld og skam. De følelser brugte jeg så til at købe på igen. Kø-

SAMFUND

32 bene var min måde til at tackle de dårlige følelser, men at købe for penge, man ikke har, gør jo bare det hele værre,« erkender hun. SHOPPING ER ET MISBRUG Til sidst ramlede det hele. Det stjålne beløb var blevet så stort, at det ikke længere kunne skjules, og arbejdspladsen opdagede tyveriet. Anna blev fyret på stedet, blev meldt til politiet og hendes familie blev kontaktet. »Min mand kunne slet ikke forstå det. Hans første reaktion var: »Du er sgu da syg i hovedet«. Der var meget vrede og skuffelse fra hans side. Jeg var totalt opløst i tårer og ønskede bare, at jeg kunne forsvinde fra jordens overflade for altid.« Alt det, hun havde forsøgt at skjule, blev med ét synligt for alle. Hendes løgne og bedrag, det enorme forbrug og den store gæld. Konfrontationen betød, at hun også selv måtte forholde sig til det, hun havde gjort. »Jeg havde bare troet, at jeg var enormt dårlig til økonomi. Jeg vidste godt, at andre mennesker ikke køber for penge, de ikke har. Men hvordan de får tingene til at hænge sammen, det var et mysterium for mig. Jeg anede ikke, at shopping kunne være et misbrug,« siger hun. Det var først, da hendes læge foreslog, at hun kunne lide af købemani, at tingene begyndte at vende. BLIVER ALDRIG GÆLDSFRI »Det var en enorm lettelse at opdage, at det var en sygdom. Bare det at man kunne sætte en diagnose på og kunne gøre noget ved det, det var fantastisk. Det var godt at møde andre mennesker, der havde det ligesom mig og opleve, at der var nogle, der var kommet videre. Det var en befrielse,« fortæller hun. Anna kom i behandling på Dansk Misbrugssamfund. Her lærte hun at tackle de følelser, der lå bag de mange køb, og hun fik rammer for, hvordan hun skulle omgås penge. I dag er hun ude af behandling, men skyggen hænger stadig over hende. Hun har såret sin familie, afventer en fængselsstraf for sit tyveri og skylder så store beløb væk, at hun aldrig bliver gældfri. »Jeg har lavet uoprettelig skade. Jeg er erklæret personligt konkurs og er ikke i stand til at betale min tidligere arbejdsgiver tilbage. Det er jeg nødt til at lære at leve med. Jeg er nødt til at have mad på bordet og nødt til at forsøge at leve en normal tilværelse. Der er ikke noget, jeg hellere ville end at betale det hav af kreditorer, som gerne vil have deres penge. Men det er simpelthen umuligt.« Anna har ikke ønsket sit efternavn frem, men redaktionen er det bekendt.

SHARE THE FEELING

TAK FOR EN FANTASTISK FESTIVAL! KØB DIN 2012 BILLET NU OG FÅ DEN TIL DETTE ÅRS PRIS. DU KAN OGSÅ KØBE DIN BILLET I RATER.

VI SES! LÆS MERE PÅ:

ROSKILDE-FESTIVAL.DK

SAMFUND

LEA LYKKE BEGYNDTE BAG PULTEN I PARIS. NU ER HUN VENDT TILBAGE TIL KØBENHAVN FOR AT SENDE BEATS UD TIL PULSERENDE DANSEGULVE. FRA SEPTEMBER MIKSER HUN MUSIK MED MEDIEVIDENSKAB PÅ SDU. TEKST Mette Serup FOTO Niels Holger Sieling

Hvorfor startede du som dj? »Jeg havde længe lyttet til elektronisk musik i alle mulige afskygninger. Som 18-årig bød København pludselig på en masse muligheder. Raves i forladte fabriksbygninger, i cykelkældre, på Culture Box og en masse torsdagsfester på Rust. Jeg blev vildt fascineret af dem bag pulten og tænkte: ‘Fuck, det kunne være vildt, hvis det var mig.’ Mike, en dengang upcoming dj, sagde, at han gerne ville lære mig det. Så stod jeg der et par gange om ugen, mens jeg følte mig fuldstændig som en idiot. En meget glad idiot.« Hvor spillede du dit første dj-job? »Til Mikes 25-års fødselsdag på en bodega på Vesterbro. Jeg havde ikke styr på særlig meget, og jeg var døden nær af nervøsitet. Jeg skulle spille klokken 20, og de eneste, der var kommet, var mine bedste veninder. Mine damer og drenge støtter mig rigtig meget, og de er for vilde til at skabe god stemning på dansegulvet!« Hvad er din bedste oplevelse? »At spille til åbningsaftenen på Hussy (torsdagsklubben på Rust, red.) var for vildt. Det var også mit første job i Danmark efter at have boet halvandet år i Paris. Ellers har det været på mit franske kollektiv Class 84s 1-års fødselsdag på Chez Moune i Paris. Jeg spillede med en af mine venner, hvor vi varmede op

for The Teenagers. Folk siger, at vi spillede for vildt, men det kan jeg ikke rigtig huske, da jeg havde drukket voldsomme mængder af vodka. Men stemningen var for vild.« Hvad er det hotteste nummer lige nu? »Albummet Yours and Mine af den tyske kunstner Steffi er virkelig sprødt. Ellers er Fenlow af Ricardo Villalobos og Jay Haze også et åndssvagt lækkert sommernummer.« Hvor vil du allerhelst spille? »Hvis Promilleservice findes på Roskilde næste år, kunne det være for vildt! Ellers kunne det være fedt at mikse på Social Club eller Showcase i Paris. Men Culture Box i København står også på min ønskeliste. Der burde også være flere dj’s på barer rundt omkring. Det har jeg prøvet meget i Paris, og det er virkelig fedt.« Hvad er din største drøm som dj? »Jeg startede ikke med at mikse for at være den dygtigste dj i verden eller for at leve af det. Jeg vil egentlig bare godt dele min favoritmusik med en masse andre fest- og danseglade mennesker. Det gør mig så glad, og når jeg har spillet et fedt set, er jeg på toppen af verden. Det kunne være fedt at leve af det, men jeg glæder mig også helt vildt til at starte på medievidenskab til september for at prøve noget nyt.«

Hvordan skiller man sig ud som dj? »Det er vigtigt at have en fed kontakt til publikum. Man kan være en god dj på mange måder. Man kan være sindssygt god til at læse sit publikum, men lave de værste overgange, og man kan være dårlig til at finde ud af, hvad publikum vil have og så lave de fedeste overgange. Det handler om at finde en middelvej. Det gælder også om ikke at vise sine fejl. Man skal hele tiden have en attitude, der siger: Jeg har styr på mit lort. Dem på dansegulvet skal føle sig specielle. Jeg spiller aldrig sange, jeg synes er halvdårlige. Den musik, jeg spiller, er så meget mig.« Kan vi leje dig til et halbal? »Fyha, jeg er begyndt at sige nej til den slags. Ikke fordi jeg er snobbet, men fordi jeg ikke har ekspertisen eller pengene til at købe det lortemusik, nogle vil kalde mainstream radiomusik. Engang spillede jeg til en fest på Panum. Folk var rigtig søde, men de gad sgu da ikke høre på mit musik. De ville hellere høre Lady Gaga eller Seebach, og da jeg pænt fortalte, at det havde jeg ikke, så de på mig, som om jeg kom fra en anden planet. For jeg er ikke en jukeboks. Men jeg ved jo godt, at jeg ikke er kunstner, da jeg ikke producerer min egen musik. Jeg videregiver min kærlighed til musik, og det synes jeg er en dj’s fornemste opgave.«

SAMFUND

I OTTE DAGE BLIVER EN PLØJEMARK I ROSKILDE FORVANDLET TIL ET FRISTED FOR MUSIK, GLÆDE OG FULDSKAB, NÅR DEN BERØMTE OG BERYGTEDE ’ORANGE FEELING’ SKYLLER IND I KROPPEN PÅ NÆSTEN 100.000 FESTGLADE FESTIVALGÆNGERE. TEKST Grith Larsen ILLUSTRATION Niels Christian Buhl

Kronisk glædesrus, teltlunkne øl og alverdens musikalske rytmer danner i otte dage rammen for Nordeuropas største festival, Roskilde Festival. Festivalen har i 41 år været indbegrebet af solidaritet, frihed og orange eufori eufori.. Hvert år lokker det over 100.000 mennesker til stedet, hvor makeup er mudder, og blodet suser rundt i kroppen blandet med en konstant promille. Roskilde er det eneste sted, hvor konservesmad kan retfærdiggøre et måltid, og en rulle gaffetape er ligeså fast inventar i hånden som en dåseøl. Men essensen af Roskilde Festival er den orange eufori, der bliver skabt, når øl, musik og glade, feststemte mennesker smukt bliver forenet af en ottedages lang kollektiv fest. Forventningens glæde begynder allerede, når den første teltpløk bliver banket i græsset. Og glæden ved festivalens fristelser bliver boende i kroppen, indtil den sidste rus er sovet ud. Stemningen kulminerer aldeles, når Orange Scene åbner: Musikken sprudler ud over scenekanten og rammer durk ind i øregangen på den dansende masse, mens bassen pumper i brystet, og øllet skulper i plastikkruset, når den kollektive fod rocker med i takt til musikken.

Fakta:: Fakta • Næste års Roskilde Festival løber af stablen fra den 5. – 8. juli 2012. • Hele området, festivalen bruger alt inklusive, svarer samlet til 1.576.000 kvadratmeter. Det svarer til 215 fodboldbaner. • Der rejses cirka 45.000 telte på festivalen. Befolkningstætheden på Roskilde Festival er større end i storbyer som Hong Kong og Shanghai. • Omkring 170 bands optræder på festivalens syv scener. Den største er Orange Scene, der også er festivalens varemærke. • Gennemsnitsalderen blandt publikum er cirka 23 år, og godt hver tredje gæst er debutant. • Den typiske festivalgænger er studerende og bor i en skandinavisk storby. • Gæsterne bruger i gennemsnit 4.700 kroner i løbet af festivalen. • Ud over gæsterne befolkes pladsen af 25.000 frivillige hjælpere, 3.000 kunstnere og 2.500 mediefolk. Mens festivalen står på, er den Danmarks syvendestørste arbejdsplads.

2. sept. kl. 19.00

24. sept. kl. 21.00

Suspekt

Trentemøller + Oh Land 8. sept. kl. 20.00

29. sept. kl. 20.00

The Storm

Burnin Red Ivanhoe 9. sept. kl. 21.00

1. okt. kl. 21.00

MTV Headbangers Ball Tour 2011

The Raveonettes

10. sept. kl. 21.00

6. okt. kl. 20.00

Veto

Eagger & Stunn Sound 16. sept. kl. 20.00

13. okt. kl. 20.00

Rock´N´Charity Tour 2011

Veronica Maggio(SE)

23. sept. kl. 21.00

15. okt. kl. 21.00

L.O.C.

Laust Sonne 1. sept. kl. 20.00

10. sept. kl. 21.00

Niels Ryde New Quartet

John Law(UK)

2. sept. kl. 23.00

13. sept. kl. 20.00

Dexter Jazz Dance 6. sept. kl. 19.30

TemaTirsdag: Punk i DK 7. sept. kl. 20.00

Songwriters Circle 8. sept. kl. 20.00

Thomas Clausen Quintet 9. sept. kl. 20.00

Harpin´Wolf & The Black Sheeps

SAMFUND TANKE

Sept.

PublicJazzService Vol. XI 14. sept. kl. 20.00

Nancy Ruth(CA) 15. sept. kl. 20.00

Mette Juul 16. sept. kl. 21.00

Big Mama 17. sept. kl. 10.00

Unmack / Damgaard

17. sept. kl. 21.00

Bobo Moreno & Husorkestret 22. sept. kl. 20.00

Søren Kragh-Jacobsen 23. sept. kl. 21.00

The Xtreme Trio 24. sept. kl. 21.00

The Orchestra feat. Jomi Massage

27. sept. kl. 20.00

Alias Julius(US) Hver mandag

Jam

Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

TANKE

Prioritér udlandsophold, frivilligt arbejde og praktik TUSINDE STUDERENDE STARTER NU OP PÅ ET NYT SEMESTER MED NYE BØGER, MEN NÅR SPECIALET ER AFLEVERET, VIL MANGE GÅ DIREKTE FRA SKOLEBÆNKEN TIL ARBEJDSLØSHEDEN. UDDANNELSEN ER I MANGE TILFÆLDE SIMPELTHEN IKKE NOK TIL AT FÅ DRØMMEJOBBET – DER SKAL MERE TIL!. AF Signe Cecius Larsen Pejstrup, MSc in Development and International Relations. Hun er nyuddannet med praktikophold fra det sydlige Afrika.

Det er ikke kun for CV’ets skyld, at det er nødvendigt at prioritere et udlandsophold før eller under studietiden. Et fagligt udlandsophold giver sig tifoldigt igen med erfaringer, oplevelser og kendskab til verden og en selv. Den læring, der opstår, når man bliver sat over for nye udfordringer i fremmede kulturer, er uvurderlig. Det er muligt at vælge det, der passer din personlighed, pengepung og karrierevej bedst, og om det skal være for eksempel frivilligt arbejde eller praktikophold. Fælles for disse muligheder er, at det giver anledning til selvrefleksion og en åbenhed for andre tankesæt og kulturer, som man ikke vil opleve i vante rammer. Det giver både dig selv og de lokale, du har kontakt til og arbejder sammen med, en uvurderlig kulturudveksling, som både giver et personligt udbytte og en udveksling af faglig viden. Du kan komme til at lave undersøgelser for en NGO, udvikle workshops, rapportere, undervise, udvikle nye projekter eller andre fagligt relevante opgaver. I mange tilfælde vil du som udefrakommende akademiker være til stor gavn for en organisation, men samtidig vil du møde folk, der på grund af års erfaring på området og opvækst i landet kan lære dig ting, som ikke står i nogen bøger. På den måde kan udlandsopholdet åbne op for en refleksion over din egen hverdag og dit fags betydning for virkeligheden uden for universitetsgangene. Opholdet giver måske endda anledning til at indsamle empiri fra en udenlandsk virksomhed eller fra felten, som unikt materiale til din bacheloropgave eller dit speciale. 1/3 af de universitetsstuderende har som del af deres studie inkluderet et udlandsophold, og de kommer foran i jobkøen. Det lyder som en kliché, men Danmark slipper

ikke uden om globaliseringen, og det bør den studerende selvstændigt agere efter. Virksomhederne er klar over, at de kompetencer, en kandidat erhverver sig ved udlandspraktik, er essentielle for deres egen konkurrencedygtighed på det globale marked. Selvom opholdet

ikke er fagligt specifikt, eller man ikke stiler efter en international karriere, opnår man kompetencer, som er givtige på alle arbejdspladser: selvstændighed, sprogfærdigheder, kommunikation, kulturforståelse og selvrefleksion. HVORFOR VENTE? Hvis man har en drøm om at komme af sted, så er det praktisk at gøre det, inden specialet er afleveret. Dagpengene får du ikke lov at tage med uden for EØS-landene, du har sjældent meget ferie i dit første år på jobbet, og hus, børn og faste rammer kan komme i vejen. SU’en rækker tit længere i udlandet, og de faste udgifter hjemme er ofte mindre end senere i livet. Virker det uoverskueligt at finde relevant, lokalt funderet frivilligt arbejde eller praktik uden for EU, findes der aktører,

der ikke laver andet. En aktør som EXIS har 30 års erfaring og kan finde kontakten til den rette organisation, hjælpe med det praktiske, sørge for indkvartering og andet, der gør, at du får det fulde udbytte af dit ophold. DET ER IKKE NØL, MEN KOMPETENCEUDVIKLING Selvom det ikke er politikkernes ønske, at uddannelsen skal trække ud, så er det anbefalelsesværdigt at gøre alligevel. Forskellen ligger i, hvorvidt studietiden bliver forlænget af huller i CV’et og for få afsluttede fag per semester, eller om studietiden er trukket et halvt år ud på grund af et relevant ophold i udlandet, som blot gør kandidaten mere moden og kompetencemæssigt mere attraktiv. Et relevant, sammensat og udfordrende udlandsophold kan gøre, at pausen fra bøgerne ikke bliver en pause, men en dannelsesrejse, der styrker modenhed og selvrefleksion. Det gør dermed fremtidige valg mere velovervejede og styrker ens evne til at gå efter sine mål. Arbejdsgivere vil se stort på ekstra studietid, hvis hullet er fyldt ud af en frivillig indsats i for eksempel et uland, skoleophold på et udenlandsk universitet eller faglig relevant praktik. Det er ikke ny information, at relevante studiejob og praktik er vigtige i et uddannelsesforløb, men vi ved også, at de ikke hænger på træerne. Derfor bør du acceptere dit job i Bilka og tag SU’en med dig til udlandet og få helt unikke kompetencer, hvor du samtidig bidrager til det samfund, du besøger. Du kan arbejde med menneskerettigheder i Cambodja, udvikle økoturisme i Vietnam eller i den bolivianske jungle, eller arbejde med forsøg og forskning med økologisk naturmedicin i Sydindien.

AF Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd

Tid til sommerforsætter

Sommerforsæt #1: Drop de overfyldte undervisningslokaler. Sørg for ressourcer til det voksende antal studerende. Igen i år træder der rekordmange nye medstuderende ind i forelæsningssalene. Det er fedt med flere seje medstuderende. Det er til gengæld virkelig ringe, at mange nye studerende bliver mødt med overfyldte lokaler og stressede ansatte. Problemet

er, at uddannelserne ikke får tilstrækkelige ressourcer til de ekstra medstuderende. Derfor skal flere studerende dele de samme lokaler og de samme vejledere. Det bliver hverken undervisningen eller studiemiljøet bedre af, og så dropper mange af os ud. Sommerforsæt #2: Byg ungdomsboliger. Op til studiestart strømmer tusindvis af unge til universitetsbyerne. Mange af dem oplever på egen krop, hvor stor manglen på studieboliger er. De færreste kan yde deres bedste på studiet, hvis de overnatter på venners sofaer. Jeg ville også selv få svært ved at læse til eksamen, hvis jeg var boligløs. Der kan være gode grunde til at stoppe på studiet, men det er et kæmpe spild, at vi må opgive studiet, fordi der ikke er boliger. Der skal være plads til alle studerende. Både på universiteterne og i studiebyerne. Hvis politikerne tager ansvar og holder de to sommerforsætter, så er vi mange flere studerende, der får mulighed for at opfylde vores sommerforsæt: Kværne bøger på læsesalene.

dm.dk/studerende

Har du en god og billig studieforsikring? – Det har vi Er du medlem af DM, eller overvejer du at blive det? DM tilbyder Danmarks bedste studieforsikring hos Lærerstandens Brandforsikring. 6 ud af 10 studentermedlemmer benytter sig allerede af det gode tilbud.

BLIV MEDLEM INDEN 01.11.2011 OG VIND ET ÅRS STUDIEFORSIKRING

DM.DK/STUDERENDE

Det koster op til 146 kroner om måneden at føle sig både sikker og tryg med en: • Indbo- og ansvarsforsikring • Rejseforsikring • Ulykkesforsikring

DM (Dansk Magisterforening) er en fagforening for 38.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab. Det koster kun 22 kroner om måneden for landets mest begavede studiemedlemskab.

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S

TANKE

Nogle laver nytårsforsætter og sparker de gode vaner i gang i januar. Andre starter deres nye vaner op efter sommerferien. Selv hører jeg til blandt de sidste. September måned er hvert år vidne til mine forsøg på at besøge mine forældre oftere, bruge tandtråd eller tage på læsesal hver uge. I år vil jeg invitere politikerne med på vognen og foreslår her to forsætter for dem.