Rust magasinet september 2013

september 2013

Pilou Asbæk “Lige nu laver jeg Spies & Glistrup.

Og du finder ikke en større ikonisk karakter i Danmarks historie.

Jeg er dømt til at blive slagtet”

INDHOLD

8

RUST REAKTION

REAKTION

4 Leder 6 Nu skal det handle om kvalitet Peter Lykkegaard, formand for Syd 7 Roskilde-vindere Læs de to vinderklummer, der gav to studerende en billet til Roskilde Festival. danske Studerende, skriver om SDUs fremtid 8 What is it like to be an international student at SDU Den litauenske studerende Kristina Liebute˙ fortæller om, hvordan det er at være studerende ved SDU

UNIVERSITET

Velkommen til Hvis du er helt ny i universitetslivet, giver vi dig her en lille guide til, hvordan du kommer godt i gang 12 SDU starter studier for de særligt talentfulde For dem, der bare ikke kan få lektier nok, opretter SDU nu et særligt talentforløb 14 Farvel til rusturen?

Flere studerende kommer måske ikke på rustur i år. Læs her hvorfor.

16 Bladkultur I denne måned gæster Sund&Hed vores magasin.

18 Ensom sammen med alle de andre Når man starter på universitetet, kan det være svært at få det faglige og sociale til at hænge sammen. Men det behøver ikke nødvendigvis være en dårlig ting.

20 Studerende i Sverige – uden undertekster Hvordan er det at flytte fra sine vante rammer og begynde studie i Sverige? RUST har besøgt Søren Brydesen, der studerer antropologi i Sverige, for at finde svaret.

10

SAMFUND

22

28

30

32

Dømt til at blive slagtet Mød Pilou Asbæk, der er biografaktuel i filmen ’Spies og Glistrup’.

Palæstinenserne vil selv vise omverdenen, hvem de er En studerende ved SDU vil vise, at de unge fra Palæstina kan andet end at kaste­ med sten. Derfor starter han en fotokonkurrence, der skal vise hverdagen fra en anden­ side.

Tilbageblik på Femøs kvindelejr Femøs kvindelejr har ændret sig meget, siden den blev afholdt første gang i 1971.

Den er dog stadig kun for kvinder.

Uddannelse uden for universitetets mure Kom en tur uden for universitetets osteklokke og bliv skuespillerstuderende for en dag.

TUMULT

Første skoledag om igen Enhver begyndelse kan være svær. Derfor har RUST snakket med et par studerende om deres tanker om den første dag ved universitetet.

36 Traditionen tro: Mikkelsdag Den 29. september er Mikkelsdag. Læs om historien bag traditionen og hvordan, man har fejret det gennem tiderne.

37 Konkurrence Vind billetter til Simon Talbots nye show i Odense!

38 Svanger Månedens novelle er skrevet af Stine Damgaard Nielsen 40 Konkurrence Igen har du mulighed for at vinde lækre præmier. Denne gang er gevinsten billetter til valgfrie foredrag.

42 Kalender Musik og andet godt. Hvad sker der i din campusby denne måned?

34

8

e an like to b nt in SDU? t i s i t a Wh tude tional s internaristina Liebuté

to be sito do is u have to adthing yo y. I have th ud Li st to om room came fr lent and und that since I ain nce I fo ar si Th m ye U at a th SD mit at home. ent at ady been ng d ud yi re ce st al ud en a s d st peri It ha k to be I stoppe hing I ex Denmar ng a helpful! r everyt ki e te ta or uania to Af m . ut se y (b way in Oden to easily sa campus choosing , I could iversity ic) that decibombast at this un Bikingitely needs a separat the best as ding too w un at re so th he fin risk of coun d why is r degree This de foreign y maste y life. An at m m ne y om any in e ud free e or st mad came fr end your at in a m ve ever ay to sp swer th w an a on a sion I ha to it st y ju rience will tr I pe ? ex tly to say exac wing: be able d dare to the follo l. I woul order in unive ent leve king to e bi Th e . le ar to peop students ith the siest way s the ea People ld definitely begin wstart studying here, cause it’ emic cu ou u this an acad Yes, I sh when yo pu part of getting m at a be th ca is t is to bu ing t help to come and t main th you can‘ a warm pressive . One of or later ember of ywhere U (well, sooner are a m kes ever enter SD that you to be bi y time I y er pp Ev . feeling ha ity feel s e commun ense), I sly seem e friendly city of Od Free tim it seriou nal stud e entire t me ternatio life, and f or just th . Don‘t ge ademic As an in ac ng n, that’s ili is th sm are have fu t you re to bu a part of s , he is ay ay le th w w ard the peop are of creepy have he as if all me kind ople here party! I that th iling. Pe you. not in so , if I said stly sm to help wrong, t would lie s ready are hone n’ t visit e ay es ey th w th al do in , d ho know ckers” nt, w ndly an ni de . Fre ie “s fr gs r ng in pe even re buyi here ay u‘ w sd polite, su yo k ur if as Th to ying, t matter om part someone am isIt doesn‘ Apart fr stopped gra sing ex having d s on the e discus ar ar nd he ie or fr , d canteen, be I ha so with I mean, 41 might museum in service. class U1 movies, untries t e co en th st ud ie pp the st Odense. myself. of the ha sues at around rience it k is one pe ar e ex nm th to Of all that De was nice rfectly! ges d, but it ones glish pe the worl are the Challen eaks En in D s really yone sp studying d, Dane te ich”.

And ever si “r I called t vi e mos t it is n I have e th s bu ar is ie e, e tr ey lif th coun nes: owledg in my rm Da kn t fo h is ou rd gl ab as ha t more But, even whose En est. It w nal people. a little bi ternatio friendly Speaking ts don’ t nt and of the in en ra em ud le st st to lite, udy sy y, Danish udents. very po ferent st h ty to sa ional st it’s a pi r everyt internat lturthough remembe , but cu with the o much er, ason why d in Denm ev re t an ow ac H al “mix” to teri u the ex ctors. s fa yo f e ow uf is th kn st n e e of Nobody situatio stand th ay be on h out, the nces m rious on the ot ents ab al differe know. Va ter, but her stud to ot ch ce a to ni e so ed ry g th It was al as I talk ch is ve d to brin a bit, whi organize to, well, changing ings are get used er. var d gather l togeth na sport, in io events an an at tr d intern And if an it. es nativ tune to job, wor pends on student part it de s no wor en ree most Studiees live with have be at for th I th r s fa ain so studyng, but Well, I gu Biking ag re (I am u studyi he e yo es ar e s ur ar er storm! what the lect a snow t). Lectur essed by agemen ral, b sion an us ne M sc ge ally impr di ce In ur uctive an Reso r a prod if it is tension, ing Hum ready fo pecially ere is no , always rnavice. Th fore or friendly lpful ad e an inte MUS be he ar u u yo r; yo he r ve te tion ab or to gi t or teac n‘t mat no ques a studen ? It does try, an you are you know ess. er coun oc sh or if pr ni e Da th of gener tional or l part of are tons ture in an equa at there d as th an el is e ni y fe e ud lik you one of th u can st so really n where yo put lle What I al n ty fa si ca ly u er yo honest e univ th ve e at ha m I : “in places . The na exams. entrance nt Room for your lled Sile prepare e main the so-ca here th w ith w om a ro in love f – it is for itsel speaks

Column by

K

12

22

Nr. 5 – 2013

37

Bliv medlem på ida.dk

BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELE I IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Første studieår er gratis – herefter koster det 20 kr. pr. måned.

4

RUST REAKTION

Klar, parat, studiestart Al begyndelse er svær Når man står foran porten til universitetet, er det svært ikke at ønske, at mor eller far stod ved siden af som første dag i børnehaveklassen. Men denne gang er man alene. Lidt endnu i hvert fald.

Så først og fremmest vil vi gerne sige velkommen til de nye studerende. Velkommen til Syddansk Universitet og velkommen til endnu en skolestart.

Ja, velkommen til, velkommen tilbage og velkommen til jeres studieblad RUST. For gamle bekendte håber vi, at bladet er et kærligt gensyn. I et halvt år har denne redaktion nu prøvet at underholde, oplyse og banke i bordet for alle de 30.000 studerende tilknyttet Syddansk Universitet.

For de nye hænder og øjne håber vi, at I finder en lyst til at læse videre, når I først har grebet fat i bladet.

RUST MAGASINET er de studerendes blad på Syddansk Universitet.

- Det betyder, at bladet er gratis og lettilgængelig.

- Det betyder at vi skriver for jer. Om jeres hverdag, jeres problemer, jeres universitet og alt det, der optager jer uden for universitetets mure.

- Det betyder, at bladet er lavet af jer. Alle, der er tilknyttet RUST

er studerende på Syddansk Universitet. Så har du talent inden for skrift, webudvikling, tegning, korrektur eller festplanlægning (vi holder RUST fredagsbar), så skriv til os på rust@sdu.dk, gerne med alle de spørgsmål du må have.

I denne sommerfriske udgave kommer vi rundt om alle slags begyndelser.

Universitetet er ved at planlægge en ny eliteuddannelse for studerende, der vil udfordres på mere end det almindelige pensum. Til den nye skolestart skal man finde sin plads, en studiegruppe og nye kammerater. Men hvad hvis man midt i det hele føler sig lidt ensom? Det sker for hver femte af de studerende på Syddansk Universitet. Men for de fleste går det over efter et halvt år, for det er faktisk en helt normal følelse. Og så har vi fundet to nye studerende, der fortæller om deres allerførste skoledag og deres forventninger til den, der starter nu.

Det er bare en lille smagsprøve på alt det, du finder i denne udgave af RUST. Husk, vi har også hele to konkurrencer i denne måned! For vi elsker at gøre livet på SU en lille smule sjovere.

Vi håber, at du kan gøre plads til RUST i den hverdag.

Vi er her nemlig kun for dig.

På vegne af redaktionen

Rebecca Bodnia

Stine Voigt de Klauman

Faste skribenter: Anne Sofie Feld, Anna Raabæk Olsen og Louise Lønsmann Christensen.

Korrekturlæser: Vivian Pedersen

Rebecca Bodnia Ansv. chefredaktør

Stine Voigt de Klauman Chefredaktør

Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen Redaktør

Peter Blæsild Redaktør

Maja Mackintosh ­Johansen Redaktør

Lars Düwel Redaktør

Fotograf: Jens Feveile Forsidefoto Foto af Frank Lohmann

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Rosendahls Print – Design – Media

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Annonceansvarlig Charlotte Harlev rust@rosendahls.dk

Rosendahls Print – Design – Media

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Nr. 5 – 2013

I N U N O I T N A E N I M T DES VELKOM SEN I BUS e og s n e d DU- O sser, end S l i t ører flere bu m igen. f e j e ge v ultet, og n og hje n a m k TEK Rigtigekniske Fa dig derhe et BC til D Det T r, kan køre O a fr e komm OBC us s e r : du tro SDU Du kan hver muoltregtemned følgende b k OBC

l SD OBC ti me fra

U

m rgen ko ver mo sser: h n a k bu Du lgende * med fø 08.10 ds D 7.4 4 0 Pla C 8 B 2 O 07.

06.23 07.36 07.52 t. u nde min 07. 20 41 vert tie fgang h a r e ft *Here 07.36 lads A P 1 OBC P 15 0 .0 8 0 lads C 151P OBC P

ke Teknis

Brug lanen!

Rejsep madresse og dinn.dk

din hje plane Indtast sse på Rejse hurtigst re u d d a n skole orda vide, hv ge. t a få n a og in telefo m og tilb mer fre jseplanen til d veralt. m o k t s o me e re ed dig og nem så download ation m g m r o fo n a in k k Du l trafi k e aktue jseplanen.d og hav e R å p ere Læs m

Fa

21 141P

8.10 ds D .4 4 0 28 07 52 OBC Pla .

7 0 0 .

7 .5 0 06 07.36 07. 20 07.36 lads C OBC P

nBus Find Fyebook! på Fac på Facebook,

s er vor FynBu e der, h vil vær i v i d r fo r. under e eller vores k ørgsmål, ris p s og r r a e h der yhed til dig, lip af n r g e å n g e il Sid ke v som ik ynBus. nbus ros, og F a fr /minfy n m o o ti a .c k m boo infor på face Find os

nger, i r d n om æ k g n i n s d r, oply på FynBus. e n a l ud ørep Find k og gode tilb priser

6

RUST REAKTION

Nu skal det handle om kvalitet

Klumme af Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende

Efter flere års fokus på at få flere studerende ind i undervisningslokalerne skal vi nu have fokus på, hvad de studerende får med ud af undervisningslokalerne. Der har gennem de seneste år været massivt fokus på at øge optaget af studerende på de danske universiteter, så hver fjerde unge får en lang videregående uddannelse. Det har været et vigtigt fokus, fordi vi har akut brug for veluddannede unge til at sætte gang i den stillestående danske økonomi. Vi ved, at viden skaber vækst og med de store universitetsårgange, så kan Danmark se frem til gang i hjulene og mange nye arbejdspladser.

ifølge ECTS-pointsystemet, der er en EU-standard, så skal mange bruge op til 30 timer pr. ECTS-point, man optjener, og i et semester skal det være 30 point. Men det er desværre langt fra alle studerende, der oplever, at der er behov for at bruge alle de arbejdstimer for at bestå de enkelte fag.

Med endnu en rekordoptagelse på Syddansk Universitet har universitetet mere end fordoblet sit antal af studerende på blot få år. Det er glædeligt, at rekord mange unge får mulighed for at tage deres drømmestudie ved SDU. Men nu er det tid til at kigge på kvaliteten af de uddannelser, vi tilbyder studerende ved vores universitet. Vi skal have fokus på uddannelseskvaliteten, hvad lærer den enkelte studerende, får han eller hun udfyldt sit potentiale og får den bedst mulige uddannelse?

Når vi snakker kvalitet i uddannelse, hvor de studerende bliver udfordret bedst muligt, så de udnytter de 37 timer om ugen, deres studie indebærer, så kræver det, at universitetet ser på den enkelte studerende og ikke blot massen, gennem pensum og antal undervisningstimer. Vi skal væk fra kun at kigge på, vad studerende bør lære, og i stedet hvad den studerende har lært. Et universitetsstudie handler ikke om at sætte en fælles overligger, så lavt at alle kan komme over. Men at sætte en overligger for hver studerende så højt, som den studerende kan springe.

Der er desværre alt for mange studerende, der i dag ikke føler sig udfordret af deres studie. At gå på et fuldtidsstudie opleves for nogle blot at være et deltidsjob. Det skal være slut nu!

Et fuldtidsstudie kræver en arbejdsbyrde for den studerende, der svarer til et fuldtidsjob på 37 timer om ugen. Eller

Nr. 5 – 2013

Studerende er ikke ens og har forskellige forudsætninger, hvilket gør, at der er stor forskel på, hvordan de studerer. Alle studerende har nok oplevet, at der ikke er enighed blandt deres medstuderende i, hvilke fag der var de sværeste eller lettelse.

Det er den enkelte studerende, der har ansvaret for, at han eller hun får den bedst mulige uddannelse. Det sker ved at stille krav til sig selv, sine medstuderende, undervisere og universitetet. Alle studerende skal udfordres fagligt, så man får bygget det bedst mulige fundament for resten af ens liv.

RUST REAKTION

Vinderne af klumme-konkurrencen I maj måned afholdt RUST en klumme-konkurrence, hvorpå opgaven lød: Hvad ville du gøre, hvis du sad i rektor Oddershedes stol?

Vi fik mange spændende og sjove bud på, hvordan man kunne bruge al den magt til at gøre vores universitet bedre. Tusind tak til alle der deltog! Herunder kan du læse de to vindere, der hver blev belønnet med en billet til Roskilde festivalen. Og husk – vi har hele to konkurrencer i denne måned.

Klumme af Marie Heje.

Hvis jeg var SDU’s rektor…

Klumme af Marie Svarer Bai Andersen.

Hvis jeg var SDU’s rektor… … ville jeg stoppe op og kaste den grå betonklods et lettere kritisk blik. Lige betragte den fem minutter, løbe en tur rundt om den og undre mig over, hvad der var galt. Efter kort tid ville jeg skynde mig at spørge mig selv:

”Hvor blev farverne af?”

Som rektor ville jeg ærgre mig gul og blå over det grå look, skæve til både ’The Orange Feeling’ og ’Grøn Koncert’ og lade mig kraftigt inspirere af disse, når jeg ilede ned i Farveshoppen og tømte deres lager for rød, gul, grøn, lilla, orange, blå, brun, pink, plettet, stribet og ternet.

Allieret med stilladser, spraydåser, malerruller og flere tons kulør ville jeg invitere samtlige 12.500 studerende til et brag af en indisk farvefestival! Der ville ingen begrænsninger være. Fri fantasi ville være nøgleordet – og alle, der havde lyst til at sætte deres fingeraftryk på SDU’s grå og rustne overfrakke, skulle være velkomne. Graffiti, fingermaling, sirlige streger, tændstiks-mænd, Skagensmalerier eller kruseduller – det ville være det nye sort!

Efter sådan en fest ville jeg give betonklodsens nye outfit elevatorblikket. Tage endnu en lille løbetur. Og en til. Og en til. Og en til. Ikke nok med at jeg til sidst ville kunne konkurrere mod de idrætsstuderende i en Cooper-test, så ville jeg også hver dag være både glad i låget og stolt over at være rektor på verdens fedeste, flotteste og mest farverige universitet!

Punkt nummer et – skal der hjul under uni, så dette kunne flyttes i midten af juni.

Helt ind til centrum, det sgu være planen, at lægge SDU li’ ved siden af banen.

Punkt nummer to er et gulv, der ku’køre så at dine ben de slet ikke blev møre.

Ikke en finger du mer’ skulle røre, på vejen fra hovedindgang til U45.

Punkt nummer tre er en sal fyldt med senge, for så ku man side på læsesal længe.

Og hvis man blev træt, ku’ man tage et hvil og rejse til drømmeland med masser stil.

Punkt nummer fire det er flyvende stole, tænk hvilken fryd nu at komme i skole.

I forlæsnings pauser vi skal ud i det blå, på flyvende på stole – sikken sjov vi kunne få.

Punkt nummer fem er en magisk kantine, der fylder sig selv uden at fortrække en mine.

Maden er gratis, der altid er mere, knips med de fingre – og af ting der bliver’ flere.

Punkt nummer seks er en bog, der er smart som lærer alt fra sig og det i en fart.

Ordene i den, de læser sig selv, og bringer dig viden før dagen får hæld.

Punkt nummer syv er en PC, der skriver, de ord, som den hører med masser af iver.

Til timer du ikke behøver at være, din PC vil huske alt det, du skal lære.

Tænk nu, hvis jeg sad i ham rektorens stol og jeg kunne styre i måne og sol.

Tænk hvis jeg drømte og vågned’ med spjæt “Marie, du vandt den der Roskil’ billet!”

Nr. 5 – 2013

7

8

RUST REAKTION

What is it like to be an international student in SDU? Column by Kristina Liebuté

I came from LithIt has already been a year since at SDU main ent stud a be to k mar uania to Den g I experienced ythin ever r Afte se.

Oden in campus (but taking a say y at this university, I could easil choosing to that ic) bast bom risk of sounding too best decithe was here ee degr ter study my mas is that why And sion I have ever made in my life. neat e mor a in that exactly? I will try to answer : order in the following

People

thing you have to do is to be silent and to study. I have to ad, mit that since I found that room Silent Room is The e. hom at ying stud I stopped way more helpful!

the people. The Yes, I should definitely begin with studying here, start you n whe that main thing is be getting this sooner or later you can‘t help but warm and a of feeling that you are a member r SDU (well, ente I time y Ever friendly community. happy to be feel I se), Oden of city e or just the entir seems usly it serio a part of this academic life, and me get ‘t Don ing. smil as if all the people here are you but way, py cree of kind wrong, not in some People here are know, they are honestly smiling. ready to help you. polite, super friendly and always “snickers” in the ng It doesn‘t matter if you‘re buyi to ask where eone som ped canteen, having stop g exam isssin discu are or be, t migh class U141 I n, had heard sues at the student service. I mea countries in iest happ that Denmark is one of the ce it myself. rien expe to nice the world, but it was ! Of all the ectly perf lish Eng ks spea And everyone the ones are y countries I have visited, Danes reall ”. “rich t mos the whose English knowledge is are they es: Dan t abou e mor bit Speaking a little even But, le. peop dly frien and ant toler very polite, students don’ t though it’s a pity to say, Danish nal students. natio “mix” too much with the inter but culturwhy, on reas t exac Nobody knows the rs. However, facto the of one be may es al differenc situation is the t, as I talked to other students abou . Various know to nice changing a bit, which is very g the brin to d nize orga are gs events and gatherin . ther toge nal natio inter natives and

Biking

paragraph. If you This definitely needs a separate where biking is try, came from any foreign coun , here you will time free your d just a way to spen ly differplete com a on it ce rien expe be able to t of the SDU mos ent level. I would dare to say that just benot It’s y. ersit students are biking to univ B. It to A from get to way st cause it’s the easie y is imreall It re. cultu emic acad an of is a part see hundreds of pressive to come to campus and es of Denmark! imag the bikes everywhere. One of

Free time

have a lot of As an international student you Keep calm and . sure for ’s that ways to have fun, lot this year. I a se phra this d hear have party! I a single stuwould lie, if I said that there is not n Bar on ralia Aust dent, who doesn’t visit the please!

Yes, ? beer Free .

Thursday evenings to chill nice ys alwa is it , ying part from Apart , go to Mose ke with friends on the grass in Mun r cities othe the ore expl the movies, museums or around Odense.

Challenges

best experience I called studying in Denmark the cake, to be honin my life, but it is not a piece of k it is for most est. It was hard for me, and I thin a totally difto used get of the internationals, to is required to it a uani Lith In em. ferent study syst in the study maremember everything you read t you to underterial and in Denmark they wan obviously betis h Whic . stand the stuff you read er. hard lot a , hand r ter, but on the othe students to of lot a for e leng chal a also It was the rent, for s: get used to, well, quite high price you atehow som But s. transport, in various shop a find to gh enou y Studies luck are you if tune to it. And nds on depe it part t mos the for can that you s week, Well, I gues student job, working a few hours I have been rewhat are you studying, but so far whatsoever. ies worr no with live (I am studyble thing in ally impressed by the lectures here Biking again. Not the most comforta Lecturers are . ent) agem Man ember). rem to y ing Human Resource funn of kind (But a snow storm! uctive discussion ent, esstud nal friendly, always ready for a prod natio inter an g bein ral, In gene e is no tension, Ther ce. advi ful Shelp you ERA (no give to or pecially if it is your first time ever are an internaeasy, r neve is that) you know? It doesn‘t matter you like g re or somethin ent or teacher; MUS befo hanot into ng” “divi tional or Danish or if you are a stud are You it. t no question abou ess. another culand m you feel as an equal part of the proc syste y stud her anot try, er coun e are tons of SDU is for sure What I also really like is that ther ture in general. But Denmark and and y stud can you re It is as though into. places at the university whe dive to one of the nicest places stly fallen re at the main ewhe prepare for your exams. I have hone som er stick you can put a huge . The name dly”. frien ent in love with the so-called Silent Room stud l iona rnat “inte : entrance re the main speaks for itself – it is a room whe

Nr. 5 – 2013

Har du en ­mening?

Så få den i RUST! Synes du, at noget burde laves om på dit universitet eller i dit samfund – så råb op!

Har du undret dig over, hvorfor de siger mojn i sønderjylland, eller kassedamerne er sødere i Bilka end Fakta – så råb op!

RUST trykker læserbreve, klummer, reaktioner om alt mellem himmel og jord.

Tøv ikke med at komme til tasterne! rust@sdu.dk

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg.

Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Nr. 5 – 2013

10

RUST UNIVERSITET

Velkommen til

- en guide til universitetslivet

Syddansk Universitet slår i september dørene op for 5.147 dugfriske studerende.

For femte år i træk er rekorden blevet banket, for SDU har optaget 8% flere studerende end sidste år.

RUST byder velkommen til jer alle sammen med en hurtig jungle-guide til det mystiske universitetsliv.

Af Rebecca Bodnia

Studiegrupper 15 minutters forspring På universitetet holder vi meget af det akademiske kvarter.

Alle forelæsninger starter kvart over uden undtagelser. Dog kan selv et kvarter være i underkanten, når du skal tilbagelægge de lange strækninger og finde vej til det næste auditorium gennem universitetets snørklede stisystem.

Universitets længste gang ”Gydehutten” er 438 meter fra hovedindgangen til indgang F og 750 meter fra det sydligste til det nordligste hjørne. Som ny kan det derfor være en god idé at downloade app’en SDU Guru, der har et indbygget kort.

Der er ofte stor forskel på timeantallet fra gymnasiet til universitetet, og uden en studiegruppe kan det være svært at komme ud af fjerene, hvis du har undervisningsfri to-tre dage om ugen. En studiegruppe er både en social foranstaltning, men også en rigtig god måde til at forblive engageret i studiet. På den måde er du forpligtet til at møde op, og flere hjerner tænker bedre end én!

Tabt dit studiekort?

Udnyt studierabatten Pas på dit studiekort! Det giver adgang til store rabatter. For eksempel får du 50% på alle forestillinger på Odense Teater, hos Odense Symfoniorkester og på Teater Momentum. Du sparer en 10’er hos BioCenterOdense og Café Biografen og får 10% hos blandt andet Bar Sushi, Chinos, McDonald’s og Froggy’s. Og så er der SDU-rabat på apple-produkter! Se alle rabatterne på www.studiebyen.odense.dk

Uden studiekort, ingen eksamen. Men frygt ej, for ResQ kan udlevere et nyt kun få minutter inden eksamensstart (vi har prøvet det). ResQ er også stedet, hvis du har vrøvl med din sdu-email, er blevet blacklistet eller har glemt din kode til kortet.

Indbygget fitnesscenter SDU Odense får den 12. september sit helt eget fitnesscenter. Så kan du udnytte mellemtimerne med at løfte noget jern eller løbe på stedet for kun 89 kroner om måneden! Er du mere til holdtimer, har SDU Fitness alt fra dans til kampsport en gang om ugen, som er inkluderet i prisen. (www.facebook. com/SDUfitness). Universitetet har også sin helt egen svømmehal, hvor der er gratis adgang for studerende, når idrætsinstituttet ikke bruger den. Tjek skemaet på SDU’s hjemmeside.

Nr. 5 – 2013

RUST UNIVERSITET

Du er ikke alene Husk Studiestartsmessen­ Hvor du får et hurtigt overblik over alle de foreninger, arrangementer og sportshold, der findes i Odense. Messen finder sted den 10.-11. september på Campustorvet.

Og husk: du er ikke den eneste, der synes, det er lidt svært at være den nye i klassen.

I er 5.147 i samme båd. Tag en øl, og smid et smil til sidemanden. Du er gået i gang med de bedste år af dit liv.

Billige bøger Fagforeningen er guld værd Ved at melde dig ind i en studenterfagforening er der ofte rigtigt gode rabatter på forsikringer! Husk både indbo-, cykel- og ulykkesforsikring, når du flytter hjemmefra. Desuden er der ofte gratis kurser, der kan styrke dit CV.

Livet uden for uni Husk at hverdagen er mere end den grå betonblok. Især som nytilflytter kan det være en god idé at få sig et job ved siden af studiet for at lære mere om byen og få en udvidet omgangskreds udover studiekammeraterne. Der er masser af fede muligheder for at arbejde frivilligt. Er du til musik, kan du komme under huden på de store spillesteder i Odense, Posten og Dexter, der begge kun består af frivillige kræfter – og så er der goder som gratis koncerter og fede fester! Røde Kors søger lektiehjælp, og det nye Studenterhus skal drives af frivillige studerende med mod på at få idéer. Er du mere til sport, er DSIO idrætsforeningen i Odense med alle slags sportshold til de sportsinteresserede.

Spar en masse penge ved at købe brugte bøger.

Enten på pensum.dk eller internt på studiet. Har I ikke allerede en ”boghandel”-facebook-gruppe, så start en. De ældre studerende vil flokkes om at komme af med murstenene, og du kan spare tusindvis af kroner gennem din uddannelse. Skal bøgerne være nye, så husk at sammenligne priserne på pensum.dk – det er ikke altid studenterboghandlen på universitetet, der er billigst.

Hjælpen er nær Har du spørgsmål vedrørende strukturen på din uddannelse, hvorvidt du kan komme på udveksling, eller hvordan man søger om dispensation, har alle uddannelser en faglig vejleder. De er som regel selv studerende fra de sidste semestre og tager også gerne en snak om arbejdspresset, eksamensfrygt eller det sociale på studiet. Tøv ikke, hvis du går og tumler!

Fredagsbaren På campus Odense skal fredagsøllen nydes i den store, fælles fredagsbar NedenUnder. Der er altid gang i den med fede arrangementer og koncerter. Du giver 10 kroner for en flaske-øl og får tre fadøl for en flad 50’er og så er der rig mulighed for at møde søde drenge og piger fra de andre studier!. Er du vild med barlivet, kan du blive frivillig bartender sammen med andre medstuderende.

Nr. 5 – 2013

11

12

RUST UNIVERSITET

SDU starter studier

for de særligt talentfulde

Syddansk Universitet vil nu oprette særlige talentforløb for de bachelorstuderende, der har appetit på mere end bare det almindelige pensum. Men Syddanske Studerende er skeptiske.

Tekst af Louise Lønsmann Christensen Illustration af Linus Bergø Karlsson

For nogle studerende, heriblandt undertegnede, kan det virke som en uoverkommelig opgave at skulle igennem h.el.e. pensum. Andre kan slet ikke få nok.

Derfor vil der inden for det næste år blive oprettet særlige talentforløb for de dygtigste og mest engagerede studerende på Syddansk Universitet. De studerende, der bliver optaget på kurserne, vil modtage ekstra undervisning, blive tilknyttet udvalgte professorer og få mulighed for at deltage ved konferencer og i laboratorierne.

Indtil nu har det kun været muligt at eliteuddanne sig på enkelte kandidatuddannelser, men nu skal der med talentkurserne også tages hånd om talenterne på bachelorniveau.

Nr. 5 – 2013

”På den her måde får vi muligheden for at pleje talenterne hele vejen fra gymnasiet til ph.d’en og skabe et mere sammenhængende forløb for de studerende,” fortæller Claus Michelsen, prodekan for uddannelser ved naturvidenskabeligt fakultet.

Talentforløbet bliver som udgangspunkt et tilbud for alle, men Claus Michelsen har en forventning om, at kun fem eller ti procent af de studerende vil have lysten og evnerne til at kunne gennemføre et helt talentforløb. ”Det bliver muligt at tage enkelte fag i en talentudgave, og for det vil man selvfølgelig få en lille stjerne og en kommentar på sit eksamensbevis, men diplomet med guldkanten og den særlige ti-

RUST UNIVERSITET

tel er forbeholdt de studerende, som gennemfører et helt talentforløb,” forklarer han.

Planen er, at de studerende på forløbene vil kunne tage op mod 60 ekstra ECTS-point i løbet af deres bachelor. Det svarer til et helt års ekstra studier i løbet af de tre år, men altså uden at studietiden forlænges, og de studerende kan efterfølgende gå direkte til en ph.d.

Skeptiske studerende Hos studenterforeningen Syddanske Studerende er man som udgangspunkt positive over for ideen om, at de studerende skal udfordres. Men ifølge formanden, Peter Lykkegaard, er talentkurserne ikke den rigtige løsning. ”Kvaliteten skal ikke kun sikres for de fem eller ti procent klogeste, når der i forvejen er for lidt fokus på kvaliteten af undervisningen på universitetet,” mener han. ”Det er vores generelle indtryk, at rigtig mange studerende ikke bliver udfordret nok. Det er meningen at universitetet skal være en fuldtidsbeskæftigelse, og derfor burde det ikke være nødvendigt at skulle tage eliteudgaver af et fag eller et studie for at få nok ud af studiet.”

Men den opfattelse bliver ikke delt af rektor Jens Oddershede. ”Vi har stadig mange, der må opgive studiet, så for nogle er universitetet en tilstrækkelig stor udfordring,” mener han.

Derimod ser han talentkurserne som nødvendigt for også at kunne udfordre de dygtigste og mest engagerede studerende. ”Det elitære ligger i universitetets dna, og hvis ikke vi skal udbyde den størst mulige udfordring, hvem skal så? Alternativet er, at de studerende tager til udlandet, hvor eliteuddannelserne bliver udbudt,” fortæller han.

Talenter og ikke-talenter Henrik Pedersen, dekan ved det naturvidenskabelige fakultet, mener også, at ordningen ikke kun handler om at pleje de bedste, men om at fodre de studerende, som vil have mere. ”Det er egentlig misforstået at skelne mellem talenter og ikketalenter her. I virkeligheden handler det om motivation og om at tilbyde noget til de studerende, der både har talent og er sultne efter mere,” forklarer han.

Kravene til at blive optaget på et talentforløb er som udgangspunkt, at du har klaret dig godt i gymnasiet og eventuelt har fulgt et af gymnasiernes talentforløb. Men også en samtale kommer til at gå forud for optagelsen på et talentforløb eller -kursus. ”Ved samtalen forventningsafstemmer vi med den studerende.

Hvis den studerende giver udtryk for, at han eller hun også ‘skal have et liv ved siden af studiet’, så er svaret fra os nej. Det skal han ikke. Du skal leve i og med det her,” forklarer han.

Netop derfor vil det i sidste ende kun dreje sig om fem til ti procent af de studerende, som vælger at følge et helt talentforløb, mener han. ”Nogle studerende vil bare have mere, og det skal de fandeme have lov til,” forklarer han med et smil.

Oprettelsen af talentkurserne er allerede vedtaget ved Studienævnet, og den endelige udformning af holdene forventes vedtaget i løbet af efteråret. Talentforløbene kommer til at lægge sig i henholdsvis et forsknings- og et erhvervsrettet spor.

Hvad mener du om talentkurser for de bedste og mest engagerede studerende?

Jeg kan ikke se noget problem i, at de mest engagerede studerende får mulighed for at få endnu mere ud af deres studie. Jeg mener, det er en fejlagtig antagelse at tro, at talentkurser skulle gå ud over kvaliteten for de øvrige studerende.

Toke Boisen Interaction Design, 4. semester, Sønderborg

Kunne det være noget for dig?

Nej. Ikke fordi jeg ikke går op i mit studie, men fordi jeg har rigtig mange andre ting ved siden af, som jeg hellere vil bruge min tid på. Jeg er tilfreds med det, jeg får ud af mit studie.

Hvad mener du om talentkurser for de bedste og mest engagerede studerende?

Jeg synes, det er en dårlig ide. Jeg har aldrig været fan af, at man gør forskel på folk, og jeg mener ikke, at de bedste karakterer eller den højeste IQ nødvendigvis gør dig til den bedste inden for dit felt.

Nelle Hansen Design, kultur og økonomi, 5. semester, Kolding

Helene Lyngholm Medicin, 2. semester, Odense

Kunne det være noget for dig?

Nej. Et studie handler om, hvad man gør det til, og det er op til den enkelte at lægge niveauet. Selv har jeg søgt udfordringen i udlandet under mit studie, så den mulighed synes jeg hellere, universitetet burde satse på.

Hvad mener du om talentkurser for de bedste og mest engagerede studerende?

Som udgangspunkt er det en god ide, at der kommer en konkret mulighed for at engagere sig på et dybere niveau. Men samtidig er jeg dybt enig i, at grundniveauet selvfølgelig skal være i orden først. Elitekurser burde ikke være førsteprioritet, som det ser ud nu.

Kunne det være noget for dig?

Sagtens, det lyder spændende. Jeg læser medicin, og her er jeg helt sikkert tilfreds med undervisningen, men læste jeg noget andet, hvor der var meget få forelæsninger og en stor mængde selvstudier, så kunne det sagtens være en mulighed.

Nr. 5 – 2013

13

14

RUST UNIVERSITET

Farvel til rusturen?

Velkommen til – rusturen er droppet. Det er meddelelsen, som de nye studerende på blandt andet medicin og klinisk biomekanik på SDU Odense kan blive mødt med, når semestret starter her i september.

Af Anne Sofie Feld

Rusturen er sagnomspunden. Forventningerne til den formerer sig eksponentielt med septembers start: Hvordan er den mon?

De studerende, der starter på medicin og klinisk biomekanik, får måske ikke et svar. På grund af dårlig koordination mellem tutorer og det sundhedsvidenskabelige fakultet er rusturen i fare for ikke at blive den velkomst til de studerende, som de forestiller sig. ”Det ville være så ærgerligt, hvis vi ikke kan komme på rustur. Det er noget, som ryster folk rigtigt meget sammen,” siger Marie Bendix Simonsen, medicinstuderende og på vej til at være tutor for tredje gang.

Hun forklarer, at der bag udvælgelsen af de nye tutorer på medicin, står en gruppe af erfarne tutorer. Da rådet af tidligere tutorer var begyndt at tage kandidater til samtale brød ledelsen af fakultetet ind og sagde, at ansøgere i stedet skulle til samtale hos dem. Det var de kiropraktor- og medicinstuderende utilfredse med, fordi deres egne forberedelser var i fuld gang.

Forvirringen omkring de nye retningslinjer har resulteret i, at der er stadig ikke er planlagt en rustur, selvom kalenderen siger august. Marie Bendix Simonsen siger, at de blev inddraget i fakultetssekretariatets beslutning for sent. ”Der har været så meget dårlig kommunikation.”

Udover at sekretariatet ønskede kontrol med, hvem der blev ansat som tutorer, ændrede de også rutinen på en række andre områder: De skar ned på antallet af tutorer, gav færre penge og ønskede, at de studerende havde mindre alkohol i blodet under rusforløbet. En række tidligere tutorer skrev et brev til dekanen, fordi de følte sig udenfor forløbet. Marie Bendix Simonsen siger dog, at dialogen var god, da den først kom i gang. ”Jeg synes, de har været meget samarbejds-

Nr. 5 – 2013

villige. Det har været positivt, jeg ville bare ønske, at vi havde fået det at vide noget før.

Det tror jeg, vi alle sammen ville.”

“

Vi har sagt, at rusturen ikke er hellig, og at det ikke er det eneste, som studiestarten drejer sig om

”

Vi var for sent ude Jakob Bilsted, der er akademisk medarbejder, var med til at beslutte, at der skulle opstilles andre præmisser for studiestarten.

Han siger, at de i ledelsen havde læst evalueringer, som tidligere russere havde lavet og vurderet, at der var behov for ændringer, så alle kunne være med. I nogle evalueringer blev der skrevet om for meget alkohol og for mange aktiviteter. ”Vi har sagt, at rusturen ikke er hellig, og at det ikke er det eneste, som studiestarten drejer sig om. For mig drejer det sig om, at de førsteårsstuderende kommer godt i gang på deres studie og bliver rystet godt sammen,” siger Jakob Bilsted.

Han fortæller, at fakultetssekretariatet har opstillet nogle rammer, som de studerende skal holde sig inden for, og så er det op til de udvalgte tutorer at lave en rustur.

“Hvis de kan lave en rustur, der lever op til de nye idealer, vil ledelsen gerne støtte dem,” siger Jakob Bilsted.

Kunne I ikke have været hurtigere til at melde ud, at der ville være færre tutorer, og at I skulle ansætte dem, i stedet for at de studerende selv skulle? ”Jo, det tager vi fuldt og helt på vores kappe. Vi er klar over, at vi har været sent ude. Der er egentligt ikke nogen god forklaring, andet end at universitetet nogle

gange er en lidt stor størrelse, og der er nogle mennesker, der skal høres.”

Han siger, at de tutorer, som fakultetet har valgt, har været gode til at tage udfordringen på sig. Selvom den var sen, mener han at fakultetets indblanding har været gavnlig for introforløbet. ”Vi har haft jobsamtaler med alle, og nogle af de gode oplevelser, jeg har haft, er, at nogle melder sig til at være tutorer nu, fordi der er kommet andre spilleregler,” siger Jakob Bilsted.

Husk de studerende ”Det er ærgerligt, at der ikke har været en ordentlig dialog fra starten af, og at man har nået at skabe en kedelig stemning mellem mange studerende.”

Det siger formanden for Syddanske Studerende, Peter Lykkegaard.

Han kom ind over forløbet, da nogle studerende henvendte sig til ham med problemet. Han kritiserer fakultetet for ikke at have informeret og inddraget de studerende, der normalt tager hånd om rusturen, tidligere. Deres erfaringer ville have været nyttige, mener han.

Men er det ikke i orden, at fakultetet gerne vil have nogle ændringer i rusforløbet? ”Jo helt sikkert, og jeg synes også, det er rigtigt positivt, at man vil skabe et ordentligt introforløb, hvor alle studerende bliver inkluderet.”

Han tilføjer: ”Jeg tror, rusforløbet er rigtigt vigtigt at få en ordentlig start på studiet og gennemføre det, men ændringer i det skal bare ske på en måde, hvor man inddrager de mange frivillige studerende, der gør et kæmpe stykke arbejde for at lave en god start for deres medstuderende.”

Da redaktionen sidst talte med Marie Bendix Simonsen skulle tutorgruppen samles sjette august for at diskutere, om der ville være mulighed for at lave en rustur.

www.postenlive.dk

Teitur (FO) m. Band 28. sept

When Saints Go Machine 17.okt 27. sept Yoav (IL) / (ZA)

Ulige Numre 26. sept

12. okt NOAH 20. sept Shotgun Revolution

The Veils (UK) 05. okt Studiepris på alle de fede koncerter!!!!

Tilbud til alle studerende!

Bliv medlem af Club Dexter/Posten for kun 100 kr.

The New Era Tour 2013 13. sept Kamilia Amélie & I´m All Ears

16

RUST UNIVERSITET

Skizofren uden piller piller uden ”Dørene smækker bag min ryg. Jeg ser mig over smækker skulderen bag igen min og igen, se ”Dørene ryg. for Jegatser hvorover de mange klikkende lyde kommer mig skulderen igen og igen, for at fra. se Den cirka 50 centimeter med den hvor de mange klikkendehøje lydefigur kommer fra. mærkelige der svæver foran Den cirka 50struktur centimeter høje figur medmine den øjne er både utroligder smuk, fascinerende og mærkelige struktur svæver foran mine skræmmende på ensmuk, gang.fascinerende Smuk, fordi jeg øjne er både utrolig og egentlig synes, er beroligende at jeg se skræmmende påden en gang.

Smuk, fordi på, som synes, den derden så er roligt drejer rundt egentlig beroligende at om se sig selv. skræmmer og fascinerer, på, som Men den den der så roligt drejer rundt om fordiselv. jeg Men ved, den skræmmer ikke skal være der”. sig og fascinerer, fordi jeg ved, den ikke skal være der”.

Mads er 16 år da skizofrenien tager fat i ham er i en16lille i Svendborg, Mads år lejlighed da skizofrenien tagersom fat siden han flyttede hjemme iMads ham har i enboet lille ilejlighed i Svendborg, som fra sine på Ærø, da hanhjemme var 15 Mads harforældre boet i siden han flyttede år. sine Udover hallucinationerne lider var Mads fra forældre på Ærø, da han 15 af passivitet, manglende lyst og kanMads ikke år.

Udover hallucinationerne lider tålepassivitet, at være manglende sammen med andre af lyst og kan menikke nesker.

Tankemylder psykoser en tåle at være sammenogmed andre er mendel af hverdagen.

Mads totalt isoleret. nesker.

Tankemylder og er psykoser er en Da det er allerværst, bliver katotan. del af hverdagen.

Mads er Mads totalt isoleret.

Handet rammes af mutisme – enMads blokering, der Da er allerværst, bliver katotan. gør ham ude af atmutisme stand til –aten tale og bevæge Han rammes blokering, der sig. ham Han ude kan at kunne bare stirre ud gør stand til atsidde tale og bevæge i luften. sig.

Han kan kunne bare sidde og stirre ud i luften.

Tyk, træt og på piller Medicineringen energiforladte Tyk, træt og påafpiller

teenager begynder samme han diagnosticeres Medicineringen af år energiforladte teenageri 2004. Mads føler den han får,i begynder samme år psykofarmika han diagnosticeres intet hjælper på de symptomer.

2004.

Mads føler denskizofrene psykofarmika han får, Udover at han megetsymptomer. overvægtig intet hjælper påerdeblevet skizofrene og søvnløs omernatten. at være Udover at han blevet Mads megetnår overvægtig indlagt to gange på psykiatrisk og søvnløs om natten.

Mads når afdeling. at være Lægen afprøver indlagt to gangefem påforskellige psykiatriskpræparater afdeling. på Mads.

De lægger sig fast påpræparater den femte Lægen afprøver fem forskellige medicin, denpå ikke giver bipå Mads.han De prøver, lægger fordi sig fast den femte virkninger.

– prøver, Mads erfordi stadig medicin, han denlige ikkepsykotisk giver biog indelukket. virkninger.

– Mads er stadig lige psykotisk og indelukket.

S i Nr. d e 65 – 2013 I SunD & HED

I

junI 2013

Side 6

I

junI 2013

I

SunD & HED

Psykiater: Løb en tur Mads prøvede mange Psykiater: Løb en tur

behandlere. Men kunne ikke snakke med nogen af dem.Men Mads prøvede mange behandlere.

– Somikke han snakke selv siger: manglede kunne med”Jeg nogen af dem.tillid”.

– Som han selv siger: ”Jeg manglede tillid”.

Men det var indtil Mads kom ind i distrektspsykiatrien kom i kognitiv terapi hos en Men det varog indtil Mads kom ind i distrektsprivatpraktiserende somhos fulgte psykiatrien og kom i psykiater, kognitiv terapi en ham i nogle år. privatpraktiserende psykiater, som fulgte Skizofrenien ændrede sig ikke i denne tid. ham i nogle år.

Men Mads følte da trods hani kunne Skizofrenien ændrede sigalt, ikke denne tale tid. med Mads sin nye psykiater. fikkunne mig overMen følte da trods “Han alt, han tale bevistsinom, måske “Han kunnefikvære godt med nyedet psykiater. mig overfor mig,om, at løbe en tur, som min psykiater bevist det måske kunne være godt havde omenville han for mig,enattese løbe tur,virke. somDet minbrugte psykiater også nogle årom påville at overbevise mig om”, havde en tese virke. Det brugte han fortæller Mads. også nogle år på at overbevise mig om”, fortæller Mads.

Desperat efter livet Mads Fabricius’ år bliver skelDesperat eftertoogtyvende livet

sættende.

Han er nu på sit ottende årskelsom Mads Fabricius’ toogtyvende år bliver medicineret skizofren.

Den unge årmand sættende.

Han er nu på sit ottende som med livet foran sig er desperat, frustreret medicineret skizofren.

Den unge mand og beslutter sigsigforeratdesperat, tage psykiateren med livet foran frustreret på ordet.

“Bare gøre et eller andet”, og beslutter sigforforat at tage psykiateren beskriver Mads,for deratpå det et tidspunkt føler på ordet. “Bare gøre eller andet”, sig megetMads, indebrændt. beskriver der på det tidspunkt føler ”Den første løbetur var på 200 meter. Det sig meget indebrændt. var virkelig stille ”Den første hårdt. løbeturJeg varhavde på 200siddet meter.

Deti ottevirkelig år og var overvægtig.

Mensiddet så snart deti var hårdt.

Jeg havde stille var overstået kunne jeg bare mærke, at det det otte år og var overvægtig.

Men så snart her overstået gjorde noget godt”.

Eftermærke, de første 10 var kunne jeg bare at det ugergjorde løb Mads et maraton.

Handefikførste et hav10 af her noget godt”. Efter skader. varethårdt for kroppen. uger løb Det Mads maraton.

Han fik etMen hav så af var han Det igang. skader. var hårdt for kroppen. Men så var han igang.

Ud fra sit personlige mantra, ”Hvis lidt er godt, væremantra, bedre”, ”Hvis melder Ud framå sit meget personlige lidthan er sig til Ironman Florida han ejer en cykel godt, må meget være- før bedre”, melder han og uden at kunne svømme. sig til Ironman Florida - før han ejer en cykel og uden at kunne svømme.

27-årige Mads 27-årige FabriciusMads led af Fabricius af år. skizofreniled i otte skizofreni i otte år.

Efter tre år på ekstremEfter tre år på ekstremsport skippede han sport skippedeog han både medicin alle både medicin og alle symptomer. symptomer.

I dag er det fem år Isiden, dag erMads det fem år sidst siden, Mads sidst havde et symptom havde et symptom og tre år siden, og tre år siden, hans læge erklærede hans læge erklærede ham rask. ham rask.

Psykoserne forsvandt Den står på hård træning Psykoserne forsvandt

i det år Mads træner oppå til sin Ironman, han Den står hårdførste træning i det som år Mads gennemfører i 2008.

“Jeg havde fået enhan idé træner op til sin første Ironman, som om, at sport var godt.

Jeghavde så det som gennemfører i 2008.

“Jeg fået en min idé medicin, og jeg detdet skulle om, at sport var følte godt.også Jeg så somvære min fysisk hårdt.” forklarer den unge mand, der medicin, og jeg følte også det skulle være også har læstforklarer idræt ogden sundhed Sdu.der fysisk hårdt.” unge på mand, også har læst idræt og sundhed på Sdu. I løbet af det år forsvinder hallucinationerne lydene, derårikke var der.hallucinationerne Den nu 23-årige Iog løbet af det forsvinder mand får mere energi, overskud lyst til og lydene, der ikke var der.

Den nuog 23-årige livet, og han igen være mand får inden mere længe energi, kan overskud og lyst til blandtog andre mennesker. livet, inden længe kan han igen være “Jeg har aldrig set mig selv som sportsblandt andre mennesker. mand,har men som set et menneske proces.

Jeg “Jeg aldrig mig selv isom sportsfølte atmen skizofrenien løb lige bag, og hvisJeg jeg mand, som et menneske i proces. stoppede op, ville den sådan følte at skizofrenien løbindhente lige bag,mig”, og hvis jeg følte Madsop, deville første han trænede. stoppede denårindhente mig”, sådan følte Mads de første år han trænede.

Sport på fuld tid De næste par år Sport på fuld tidbliver idræt et fuldtidsjob,

hvornæste han træner tre gange Oven De par år bliver idræt dagligt. et fuldtidsjob, i Ironman Floridatre fårgange Mads dagligt. et wildcard til hvor han træner Oven World Championship iIronman Ironman Florida får Mads et (Hawaii) wildcard og til gennemfører konkurrencer med og tre Ironman Worldbegge Championship (Hawaii) ugers mellemrum i efteråret 2008. med tre gennemfører begge konkurrencer Det efterfølgende år kørte 2008.

Mads fire Iron ugers mellemrum i efteråret mans, og en masse Det efterfølgende år halve kørte Ironmans.

Mads fire Han Iron kvalificerede verdens mesterskeskaber mans, og en til masse halve Ironmans. Hani halvironman itilFlorida. mange andrei kvalificerede verdensBlandt mesterskeskaber præstationer i Florida. gennemfører ydermere halvironman Blandthan mange andre en Ultraman, gennemfører som består afhan 10 ydermere km havspræstationer vømning, 420 som cykling og 84afkm er en Ultraman, består 10 løb. km Det havscirka to en420 halvcykling Ironman. vømning, og 84 km løb. Det er cirka to en halv Ironman.

Forbliver rask Efter et parrask sportsligt vilde år, og en tid, hvor Forbliver

Madsetkonstant har været uden Efter par sportsligt vilde år, og symptomer en tid, hvor erklærer lægenhar denværet nu 25-årige mand rask Mads konstant uden symptomer i 2010. Men Mads føler hans helbred erklærer lægen den der nu 25-årige mand rask i 2010. Men Mads der føler hans helbred

Af: Lizandra Af: Lizandra PutzPutz Redaktionsmedlem Redaktionsmedlem Sund Sund & Hed & Hed

RUST har i denne måned besøg af Sund&Hed. Sund&Hed er bladet for alle de studerende ved det sundheds­videnskabelige fakultet og skrives udelukkende af studerende derfra. Nye og gamle udgaver kan læses på www.sundoghed.dk

T ET E MM aa

MOTION MOTION SOM SOM BEHANDLINGSFORM BEHANDLINGSFORM SKABER SKABER RESULTATER: RESULTATER:

Igennem Igennem hele hele forløbet forløbet opfordrer opfordrer Mads’ Mads’ psykiater psykiater ham ham til til at at motionere, motionere, men men først først i 2007 i 2007 begynder begynder Mads Mads at at gøre gøre alvor alvor af af det, det, ogog meget meget hurtigt hurtigt kan kan han han mærke mærke enen positiv positiv effekt. effekt.

SåSå meget, meget, at at Mads Mads træner træner sigsig opop til til at at løbe løbe sinsin første første maraton maraton blot blot 1010 uger uger senere. senere.

I samme I samme periode periode slider slider Mads Mads veje veje ogog stier stier tynde tynde påpå Ærø Ærø ogog løber løber træningsture træningsture påpå opop til til 7070 km. km. blev blev diagnosticeret diagnosticeret skizofren, skizofren, men men harhar “Hele mitmit recovery-forløb recovery-forløb er er en en personlig personlig hunhun varvar maksimalt maksimalt godt godt allerede allerede inden inden hanhan fyldfyld- “Hele før før eller eller siden siden hashpsykosen hashpsykosen vistvist tegn tegn proces. proces.

JegJeg trortror jegjeg kankan lære lære meget meget af den af den ikkeikke te 23, te 23, mener, mener, at nu at nu skalskal derder skeske noget. noget. skizofreni. skizofreni.

JegJeg tænker tænker da da på på omom hendes hendes ekspidition. ekspidition.

JegJeg forbereder forbereder detdet meget meget på på “Jeg “Jeg lever lever nu nu et et fuldstændig fuldstændig normalt normalt og og herher diagnose mon mon blev blev stillet stillet for for hurtigt.“ hurtigt.“ siger siger grundigt, da da detdet godt godt kankan være være farligt. farligt.

Men Men diagnose godt godt liv liv som som allealle andre” andre” siger siger Mads, Mads, derder grundigt, Mads, derder mener, mener, at der at der nogengange nogengange manmanjegjeg føler, føler, jegjeg kunkun kankan finde finde sig sig selvselv vedved at at Mads, gerne gerne villeville presse presse grænsen grænsen yderligere, yderligere, ressourcer ressourcer i det i det nuværende nuværende system. system. være være næsten næsten udeude over over kanten.” kanten.” forklarer forklarer glergler Mads.

Mads Mads er overbevist er overbevist om,om, at han at han ikkeikke vil blive vil blive Mads.

“Men “Men jegjeg harhar fåetfået meget meget godt godt ud ud af min af min sygsygsygsyg igen, igen, hvishvis hanhan stopper stopper med med at dyrke at dyrke dom, dom, og og jegjeg harhar et meget et meget meningsfyldt meningsfyldt liv liv sport. sport.

Han Han valgte valgte nemlig nemlig at at teste teste det.det.

I I Fanget Fanget i diagnosen i diagnosen med sport, sport, minmin kæreste. kæreste.

JegJeg holder holder forefore2010 2010 holder holder hanhan op op med med både både træning træning og og Selvom Selvom Mads’ Mads’ læge læge harhar erklæret erklæret ham ham rask rask med drag, drag, underviser underviser i cykling, i cykling, og og arbejder arbejder med med medicin. medicin.

“Jeg “Jeg villeville undersøge, undersøge, omom jegjeg blev blev i 2010, i 2010, kankan hanhan ikkeikke formelt formelt setset slippe slippe af af spændende projekter” projekter” smiler smiler Mads.

Mads. sygsyg uden uden sport sport og og medicin, medicin, og og detdet gjorde gjorde med med sin sin diagnose. diagnose.

DetDet er er noget noget derder frusfrus- spændende jegjeg ikke.” ikke.” siger siger Mads, Mads, som som føler føler detdet varvar trerer trerer denden viljestærke viljestærke ærøbo. ærøbo. skræmmende skræmmende og og tankevækkende tankevækkende at at kaste kaste “Jeg “Jeg togtog et flycertifikat, et flycertifikat, og og så kunne så kunne jegjeg ikkeikke sig sig ud ud i det, i det, men men hanhan føler føler også, også, at det at det varvar få lov få lov til at til blive at blive pilot” pilot” siger siger Mads, Mads, derder se-senødvendigt nødvendigt for for ham. ham.

“Jeg “Jeg føler, føler, jegjeg harhar været været nere nere fandt fandt ud ud af, af, hanhan heller heller ikkeikke kankan få lov få lov udsat udsat for for storstor sårbarhed sårbarhed i forhold i forhold til at til undat und- at arbejde at arbejde i politiet i politiet eller eller militæret, militæret, og og kankan være være medicin, medicin, træning, træning, så jeg så jeg føler føler jegjeg burde burde harhar heller heller ikkeikke ret ret til at til adoptere, at adoptere, blive blive blodblodhave have været været blevet blevet sygsyg nu,nu, hvishvis detdet villeville ske.” ske.” ddoner ddoner eller eller til at til tegne at tegne en en forsikring. forsikring.

Lig-Ligsiger siger Mads.

Mads. egyldig, egyldig, hvor hvor rask rask jegjeg bliver, bliver, så kan så kan jegjeg ikkeikke “Nu“Nu idag idag føler føler jegjeg ikkeikke medicinen medicinen harhar gjort gjort formelt formelt blive blive rask.” rask.” fortæller fortæller Mads, Mads, derder harhar noget noget som som helst, helst, andet andet endend at have at have været været er ved er ved lægge lægge en en sagsag an an mod mod denden danske danske et trygt et trygt sikkerhedsnet”, sikkerhedsnet”, mener mener Mads, Mads, derder statstat omom diskrimination, diskrimination, da da hanhan mener, mener, detdet stoppede stoppede med med medicinen medicinen fra fra denden eneene dagdag er et er klart et klart brud brud på på handicapkonventionen, handicapkonventionen, Hawaii Hawaii Ironman Ironman 2008 2008 til den til den anden, anden, uden uden at det at det påvirkede påvirkede ham. ham. at at psykisk psykisk syge syge ikkeikke kankan erklæres erklæres raske raske Verdensmesterskaberne Verdensmesterskaberne i Ironman i Ironman igen. igen.

De De rettigheder, rettigheder, man man mister, mister, får får man man

Mads’ Mads’ sportslige sportslige karriere karriere tæller tæller enen række række imponerende imponerende højdepunkter: højdepunkter:

2008 2008

Livet Livet i dag i dag

aldrig aldrig igen. igen.

Efter Efter de de to to årsårs træningspause træningspause begynder begynder hanhan at træne at træne igen igen vinteren vinteren 2013.

2013.

Ikke Ikke et system et system forfor mennesker mennesker Ellers Ellers harhar Mads Mads gang gang i sine i sine egne egne projekter, projekter, “Systemet “Systemet harhar ikkeikke gjort gjort noget noget for for mig, mig, derder som som allealle handler handler omom motion motion og og psykiatri. psykiatri. hjalp, hjalp, udover udover rådet rådet omom at at dyrke dyrke motion. motion.

Lige Lige nu er nudet er det næste næste projekt, projekt, - en- vandcykelen vandcykel- Systemet Systemet er er ikkeikke gearet gearet til at til tage at tage sig sig af af tur tur over over Atlanterhavet, Atlanterhavet, som som hanhan i samarbei samarbe- mennesker, mennesker, men men er iermine i mine øjne øjne dikteret dikteret af af jdejde med med SduSdu skalskal på på til december. til december.

Mads Mads politik politik og og økonomi. økonomi.

Lægerne Lægerne er er så så prespresgørgør detdet for for at inspirere, at inspirere, og og visevise andre, andre, at at sede.” sede.” mener mener Mads, Mads, som som fx ikke fx ikke kunne kunne få få man man kankan udrette udrette store store ting, ting, selvom selvom man man harhar lov lov at løbe at løbe en en tur tur dengang, dengang, hanhan varvar indlagt indlagt hafthaft en en psykisk psykisk lidelse. lidelse.

OgOg samtidig samtidig er det er det på på psykiatrisk psykiatrisk afdeling, afdeling, fordi fordi derder ikkeikke varvar et forskningsprojekt. et forskningsprojekt.

NårNår Mads Mads skalskal sidde sidde ressourcer ressourcer til at til én at én løbløb med. med. udeude på på Atlanterhavet Atlanterhavet selv, selv, bliver bliver hanhan bragt bragt “Jeg “Jeg harhar mødt mødt nogen, nogen, derder harhar fåetfået stillet stillet tilbage tilbage til et til miljø et miljø sammeligneligt sammeligneligt med med detdet en en alvorlig alvorlig skizofreni skizofreni diagnose diagnose på på ti minutti minuthanhan oplevede, oplevede, da da hanhan varvar skizofren. skizofren.

Derfor Derfor ter.ter.

De De mister mister allealle rettigheder rettigheder på på ti minutti minuter det er det også også en en spændende spændende styrkeprøve styrkeprøve for for ter.ter.

DetDet synes synes jegjeg er for er for hurtigt. hurtigt.

JegJeg harhar en en Mads, Mads, derder dogdog ikkeikke er bekymret. er bekymret. veninde, veninde, derder havde havde en en hashpsykose, hashpsykose, og og

”Man ”Man skal skal være være lidt lidt naiv. naiv.

I naivitet I naivitet tørtør man man kaste kaste sig sig udud i en i en svær svær proces. proces.

Man Man skal skal trotro påpå sig sig selv, selv, selvom selvom ingen ingen andre andre tror tror påpå én. én.

Lige Lige pludselig pludselig når når man man det, det, man man ikke ikke troede troede man man kunne.” kunne.”

2009 2009 Ironman Ironman 70.3 70.3 World World Championships Championships 2009 2009 VMVM i halvironman i halvironman Ironman Ironman 70.3 70.3 Geelong, Geelong, Australien Australien 2009 2009

2010 2010 Xterra Xterra World World Championships Championships 2010 2010 VMVM i off-road i off-road triathlon triathlon Ultraman Ultraman Canada Canada 2010 2010 Kvalificeret Kvalificeret til VM til VM i Ultraman, i Ultraman, Hawaii Hawaii Dobbelt Dobbelt dansk dansk rekord rekord i hurtigste i hurtigste krydsning krydsning af Danmark af Danmark på på cykel, cykel, Certificeret Certificeret af Ultra af Ultra Marathon Marathon Cycling Cycling Association, Association, USA USA Vinder Vinder af Europa af Europa Cuppen Cuppen i ultracykling i ultracykling 2010 2010

Mads Mads Fabricius Fabricius under under Ultraman Ultraman i Canada i Canada i 2010 i 2010

Sun Su Dn& D H&E D H E DI

Nr. 5 – 2013

Ij u n ju I n 20 I 12 30 1 3I

I S i dSei d7e 7

18

RUST UNIVERSITET

Ensom

sammen med alle de andre Studiestart betyder ikke kun nye fag og ukendte undervisere. For mange studerende er det svært at få det faglige og det sociale til at gå op, og derfor føler hver femte studerende på Syddansk Universitet sig ensom.

Men ensomheden er meget naturlig, og så er den faktisk ikke nødvendigvis en skidt ting.

Af Anna Raabæk Det kommer ikke bag på psykolog Mathias Lasgaard, at der findes ensomhed på universitetet. Heller ikke selvom det gælder så meget som en femtedel af de studerende på Syddansk Universitet ifølge rapporten ”Studie- og undervisningsmiljøvurdering 2013”.

Studievejlederne på Syddansk Universitet møder en del af de ensomme studerende og kan fortælle, at tallet er steget de seneste 5-6 år. Det skyldes ofte, at de studerende har haft urealistiske forventninger til deres sociale succes på studiet.

Mathias Lasgaard er psykolog og lektor på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og seniorforsker ved CFK, Region Midtjylland.

Han forklarer, at ensomhed kan være en naturlig og sund reaktion: ”Hvis man er ensom, når man starter i september, så vil det forhåbentlig betyde, at man går ud og prøver at gøre noget socialt,” forklarer han og fortsætter: ”Det, at man føler sig ensom, når man står mutters alene i Odense og er flyttet fra eksempelvis det Jylland, er jo en meget naturlig reaktion. Det en meget sund reaktion, fordi den minder os om, at nu skal vi til at søge nye venner, søge nye kontakter, søge nye fællesskaber og aktiviteter.” ”Vi ved fra udenlandske studier, at der er en del, der føler sig ensomme ved studiestart, men som ikke føler sig ensomme, hvis man spørger dem et halvt år senere. Det er ikke dem, men derimod de vedvarende ensomme, vi skal bekymre os om,” siger psykolog Mathias Lasgaard, ”At kunne navigere i det kaos, det kan føles som, når man starter på et nyt studie, kan være en voldsom, men samtidig meget sund proces. Dem, der er sårbare, kan have brug for ekstra støtte, vejledning eller mentorer for at kunne klare det.”

Sociallivet kommer ikke af sig selv En af grundene til at ensomheden kan føles særligt stor i starten er omvæltningen fra det miljø, de studerende har været vant til. Ansvaret for at opbygge et socialliv ligger pludselig i høj grad hos den studerende selv: ”Inden for ungdomsuddannelserne og i udskolingen i folkeskolen er der en anden struktur og en anden sikring omkring de sociale miljøer. Der sker på mange universitetsuddannelser en større adskillelse af det sociale og det faglige. Et stykke hen af vejen får man det forærende i gymnasiet,” siger Mathias Lasgaard.

Peter Lykkegaard Hansen, formand for Syddanske Studerende, understreger dog, at ansvaret for, at de studerende får et tilfredsstillende socialt liv, ikke ligger hos den studerende alene: ”Ansvaret er tredelt. Den studerende selv skal være udadvendt og vide, at det er vigtigt, man ikke kun holder sig til bøgerne, men også deltager i sociale eller faglige arrangementer og bruger sine

Nr. 5 – 2013

medstuderende. Den anden ting er, at man som medstuderende har et ansvar. Hvis man har et overskud, har man også et ansvar for at støtte op om sit studie både socialt og fagligt. Sidst har universitetet også et ansvar, der handler om at skabe de bedst mulige rammer for, at studerende kan skabe aktiviteter og samvær.”

Både De Studerende i Centrum og Syddanske Studerende arbejder for at gøre rammerne for et vellykket socialliv for de studerende bedre. Blandt andet inviterer de alle foreninger til at deltage gratis til Foreningsdag d. 12. september. ”Ideen er, at alle de studerende får at se, hvad det er for foreninger, vi har på SDU, så man kan få et netværk. Der er meget fokus på at få folk til at engagere sig og få et netværk med det formål, at de bliver mindre ensomme,” fortæller formand Peter Lykkegaard Hansen.

”

Det, at man føler sig ensom, når man står mutters alene i Odense og er flyttet fra eksempelvis Jylland, er jo en meget naturlig reaktion

”

Intet netværk, intet job Mathias Lasgaard understreger, at det er meget individuelt, hvor stort vores sociale behov er. Nogen lever fint med små netværk uden at føle sig ensomme af den grund. Andre har langt større sociale behov. Han kan derfor heller ikke give en konkret tidsramme for, hvornår alarmklokkerne skal ringe, men udtrykker alligevel, at hvis man har følt sig ensom over et halvt års tid, er det bekymrende. ”Hvis man samtidig føler sig trist, stresset eller har svært ved at overskue tingene, så er det indikation på, at man ikke trives og hellere skal bede om hjælp fremfor at gå med det selv, indtil toget er kørt helt af sporet,” uddyber han og fortæller, at ensomhed også kan være medvirkende til depression.

For de vedvarende ensomme kan det på længere sigt få alvorlige konsekvenser, hvis den sociale del af universitetslivet aldrig bliver udfoldet. Det kan have konsekvenser for det videre arbejdsliv, for som ung og nyuddannet er man stærkt afhængig af de netværk, man skaber på studiet, og de relationer, man opbygger. ”Hvis man bliver en observatør til universitetslivet, og er ham, der bare kommer til forelæsningerne, men ikke ved, hvad de andre hedder, og hvad der foregår, så kan man ende med ikke at have noget netværk med fagfæller indenfor ens profession bagefter. I ens videre arbejdsliv skal man kunne fungere i kollegiale fællesskaber, som er sociale af natur,” fortæller psykolog Mathias Lasgaard.

TANDLÆGE Har du “lommesmerter”...?

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende...

STUDIERABAT

PÅ BIOGRAFTUREN! Tag STUDIEKORTET

MED, når du går i BioCity.

MANDAG TIL TORSDAG slår vi nemlig EN 10’ER AF BILLETPRISEN.

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Rigtig god fornøjelse i ODENSES STØRSTE BIOGRAF med 9 sale og en hyggelig café!

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense City Middelfart

Odense Banegård Center · biocity.dk

• •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100

• •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403

20

sep

04

okt

12

okt

26

okt

15

nov

29

nov

Nr. 5 – 2013

S i e d n e r e d u St er skulle bru derende, d tu ss t el ab h sk ar iden det v ogle naturv e for det, så g en p el ”Det var n an d d d g fik en rmale u væsente stperson. Je n han den no te si e en en ed e o tt es g y tr d b an ry B ed en n. I 2012 akkede Søren for p Århus ud m e r griner Søre r g å ri ,” le e el st ve ay S k d se i o si d en er n d O I septemb udiebyen Lu øbenhavn, de nelsesvej i K se, hvorg flyttede til st t o a e r d. n el fo u d L m i en a get nyt. Ven ej h se e ligst besøgte T at prøve no iuddannel S g e U d lo R li o ke i. p ik et g n g lo n je o trop dt ku kunne ndet land. har altid go a i det. Og så at studere an et eg d i u ”J e ig d en m en ev te er kas et svensk være stud hovedet og g prøvede je ldan det er at så ø det hele på , k en ar m med ologi i Dan t inde i byen læse antrop vi går rund s en ere kan bem sk , en an h sv el t fra alle forklarer g ” n n r, Af Lars Düw la u tilty et m k so k , li psala er det n frihed ttes og b und og Up i hånden. E s ryggen re L e er e en ås d n , m en d , er p er y k is an b d h as ie iddel i stud pose fl e af,” siger en. En rusm sig af. Kun Lyden af en ed . e h eet tt ig d ”Slap da lig u y tl n d ry in B en v n ff o i r Søre kastes ud af ke spiritus e i gården, få dersøgende ladt at drik er et sted ud gøre med erende. in at d ta u et n g st co o e n d en l i ke har det n givet ti o ås er ti smides ned ll M sa E t. . v d ti an k erjyll ere instin dsby i Sønd s sen til at reag ufredelig lan e, ll li iveau på han det er de st n eak to me” d en i ly st præg af, at generelle så u actually sp ø g et o o d d hans opvæk m n ”Y al m u ed o L h M r å et es p g fo derer i særdel e nord et bare no und bærer byggere stu er ligger lig L d d er g , også siger d , in st d n O n æ te re n u es L Sø et fl d gt de ed er del om studiebyen 66 og derm des by. Lan siger en hel 16 en i d en g t kollegium i er o d n g d ri im la er k n d er m g n d o li prik treret n ting, der der blev gru , der på en ke kun cen i Sverige. E se Universitet, sitetet er ik opslagstavle fe og cigas er af iv an k n h r vor flere hu U å h fo p e. e, et el d ig en i sted e i Sver elt områ st h M t: . h ld en lille sedd g, et g to æ in ei d et n o W g N , y im a b ier. En t: 187 cm en er der købsbon fr kellige stud dard, Heigh bygning, m rs lseneste ind an o fo én St h e d e: er r p D ø .

Ty g tiden er: Body seende ud Middelalder a retter står d fr af ældre ud e k ir k I: 22. alt ligner en 76,9 kg, BM der mest af rmest føler sig næ ne til. an er ff M . so g lo je fi der har synes , mens han ot område, ren. Han har ”Det er et fl Sø ere er n sk ri g an d ,” ellem Hogwarts ig forskel m el d som elev på ty en e nnet mærk boet her, ku mer er Poul, kom e. e. Han hedd p p og svensker ødo m er h g je at , kammer rste gang ø F . sk el ”Jeg har en g kun en acutally og snakker weden. You a S d m an o g fr U t a o fr ou’re n de han: ”Y te ham, sag e kan an svensker e”. de af, hvord le speak to m il i går b t v d s o g en meget Søren, m r re la rk Det giver et fo rivelsen gang,” i første om rsdag. Besk e rå m fo m e o n k lu re e fo denn svenske oleområdet st, som den sk k å te p g n t d sa n ru i Sveried den ng Contest t overens m So d o n g io r is v se ro as p ets Eu fremmed ng under år , at hvis en n sa u e h d er in g rt n æ v gen sy sindssyg. nderholdnin oliker eller u h o se k au al p n I te e. g han en i toget, så er smiler til en

Nr. 5 – 2013

” ørt en grøn änga dörren katederet if ag b år st ”Kan du st nden et par store rgen. Læreri es tilbage af ld o h år Fredag mo h ne gravet e, grå je. Det kort med hænder n le o st er netstrikstrø kated Hun står bag læsebriller. lommer. se k e elev, der u b e bagerst til den sidst n u h er b ned i de to rå ,” år i gang. änga dörren visningen g er d n u ”Kan du st en d et, in dengang i klasselokal e måde, som m m sa å p træder ind et jeg d er uden un inutter har ader Kvind h er d , Efter fem m d n Mæ rsøgte at se hvor jeg fo dertekster.

RUST UNIVERSITET

– e g i r e v S

21

r e t s k e t r uden unde

-bidrag”, edligt i CSN ån m er n ro 2.800 k som stualt, at man får omkring e rm o er n sk u e en k v ik ”S det , der smiutymen. n. Derfor er jeg til Søren tisk er det k rtæller Søre er fo ak k F is . v n h , der dog lå , ie ?” rt d lidt svæ siger Søren hun siger er et stu ” g et e, ad d ta v p e h p ar d , o v tå en er er h rs er g n d danske udielå . te par u ”Kan du fo nemlig den tede sprog r, at de førs est alle får st g er re g læ rm la ta æ es d rk b o ”N fo rt m æ le n. Han det til at til det n ler og stil dermed få ar taget et lå ukselomme. sig hurtigt h b an k s lv er g d en se o d e en d n k v n ri ik u domkira lære er i L men man han studer af den store ringetone fr . Situationen p m k o o en is lv et ss er n se d ru , læ å ly p SU svarer byen til at på jorden Pludselig nen op – og dervisningen t. Vi sidder og solen får n , d fo u n et le v ru te en li e y d er b b k in i lø k gang udiekamn at fnise, Hun træ s svenske st om os er der sætter. Søre derende til t rt u an d h fo st n u e af er R d ar en e. af p k rd ge til Diil side. Et får et par Edwin A ker om at ta ioder. Det v a sin pæne ak er fr antropolog sn p g i e e si p D sk e o ti s. t is ri o v el b m er d en med m det hjem om den , måske i en endes pensu dder samm nden melle en si er ta g d fs er u an A at st g . e er ed af en m m n e m n afte halv ti og hans vist i et em benhavn om erefter fort gere end en bliver under stortion i Kø er ikke læn det emne. D r i ty merferien en m m sige, at der ev so sa r e svensk han efte de har ek et at d er r, g ft re o re e la o g v rk li h ren fo niversity. måned, ndstoget. Sø på Peking U gen, og man e. su st in år t re æ sn v n Ø æ l al ti el h ed ti et k m an i ed m for en en studere skud i le sætter m kke mere n l Beijing og e at tage hje y t mere over g ti d d li li al an re sk er k s re iv en æ an g an h ”Det , da m mod ok lidt sv tter kursen erialet bedre bliver det n sæ at i er m v ”D sk en ti d li k in se fa han, plud g forstår . end,” griner risonten har an k o h ee r sh w re se t la el el n k rk Uddan i det,” fo relse igen. grænser. kollegievæ t de danske lo b d en SN e C gt et til mer g an månedli udvidet sig CSN-bidra lavemodtager m e et g ig o n er g Sv o i d ende gger Som studer mark. Det li til SU i Dan e d en ar sv bidrag støtte. ernes studie re end dansk

Nr. 5 – 2013

22

RUST SAMFUND

Nr. 5 – 2013

Dømt til at blive sl agtet

RUST SAMFUND

Han startede i 2008 med at spille den bløde kæreste i To Verdener. I dag er han biografaktuel som Danmarks kompromisløse rejsekonge Simon Spies. Men for Pilou Asbæk er hans familie holdepunktet og kunsten den største inspirationskilde. Og så er følelser noget, vi alle har tilfælles.

Tekst af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen Foto af Frank Lohmann

”Pilou Asbæk er 31 år gammel. Han er far, kæreste, søn, bror og skuespiller. I den rækkefølge,” fortæller han og vifter en proptrækkerkrølle væk fra sin pande.

Hans krøller er formentlig fremprovokeret af den regn, der har hængt over København hele dagen, men det virker ikke til at anfægte hans humør. Han sætter sig i hvert fald og starter interviewet med et smil. Et interview, vi ikke har været alene om at kæmpe for. ”Jeg har alle de der store: Børsen, Politiken og Jyllands-Posten. Jeg skal fandeme lave 400 portrætter her og nu. Pressemanden sagde til mig: Rust har et oplag på 2.500 – lad være! Og så sagde jeg: Hvad snakker du om? Hvis der er noget, der definerer fremtiden, så er det sgu min egen generation. Jeg vil hellere give afkald på Børsen, Politiken og Jyllands-Posten, end at give afkald på det her,” fortæller Pilou Asbæk om vores aftale.

Han virker til at skulle finde sig til rette i interviewsituationen. Måske er det, fordi vi sidder på en velbesøgt københavnsk café, hvor vi ikke ligefrem er alene. Men det går hurtigt over. Fra det ene øjeblik at kigge ned i bordet og pille i etiketten på asin hyldeblomstsaft sidder han det næste med armene langt fra kroppen og fortæller med passion i både stemme og blik. Der er dog ikke tid til at dvæle. Vi har kun fået en time – og ikke et minut mere. Fem minutter efter vores interview skal han nemlig stille på Grand Teatret til et Q&A-arrangement.

Han er en travl mand. Men for Pilou Asbæk er det en del af gamet. ”Jeg synes et eller andet sted, at når du laver noget, du gerne vil have præsenteret for folket, så må du også lave limen imel-

lem. Helt banalt vil jeg gerne virke som en fed fyr overfor jeres læsere. Én, man gerne vil bruge 80 kroner på.”

Når man kigger på Pilou Asbæks filmo­ grafi, er det svært at tro, at han kun har været færdiguddannet skuespiller i fem år. På kun fem år har man blandt andet set ham i To Verdener, Forbrydelsen, R, En Familie, Kapringen, Borgen og senest storfilmen Spies & Glistrup.

Skole, bagland og flid Tre faktorer har gjort, at Pilou Asbæk er, hvor han er i dag: skole, bagland og flid.

Han er ikke autodidakt skuespiller. Meget af det, han kan, har han lært gennem sin tid på Statens Teaterskole. Når vi som universitetsstuderende tænker skole, tænker mange af os historie, teorier og metoder. Men for Pilou Asbæk var det rummet, hvor han måtte træde forkert, der gjorde den store forskel. ”Det er dér, du har lov til at være dårlig i et beskyttet lokale. Det er dér, hvor du får lov til at være dum og stille fjollede spørgsmål. Det er dér, du må gøre alt det, du ikke må i den professionelle verden. Det er dér, du må fejle.”

Han blev optaget på skolen anden gang, han søgte. Han fortæller, at på Teaterskolen er det optagelsesprøven, der er eksamenen.

Med over 800 ansøgere og kun 24 optagne er det bestemt ikke nogen let sag at komme ind, men Pilou Asbæk klarede sig igennem. Dermed var han næsten også sikker på, at det med skuespil nok skulle blive til noget. Han dimitterede i 2008, men det betød ikke, at uddannelsen var forbi. Han vil stadig blive bedømt. Og det får han især at mærke med filmen Spies & Glistrup.

”Der er nogle mennesker, der er ekstremt gode på en skolebænk og er pissedygtige til at adoptere det miljø. Jeg har altid været meget bedre, hvis der har været noget på spil. Der har altid skullet være en udfordring. Jeg skal kunne tabe eller vinde. Det er et element af konkurrence, jeg godt kan lide,” fortæller han.

Den hyldeblomstsaft, han for lidt siden pillede nervøst ved, er pludselig tom. Han kigger ikke længere ned i bordet. Hans kropssprog lægger ikke skjul på, at han er skuespiller og historiefortæller. Også selvom der er risiko for at tabe. ”Lige nu laver jeg Spies og Glistrup. Og du finder ikke en større ikonisk karakter i Danmarks historie. Jeg er dømt til at blive slagtet. Sådan er det jo.”

Social arv er et valg Som søn af to galleriejere har Pilou Asbæks modermælk været erstattet af kunstneriske krydderier. Til spørgsmålet om, hvad der i hans liv har haft størst indflydelse for ham professionelt, er svaret også kunst. Han fortæller, at han er vokset op i en kunstverden, hvor han hele tiden har skullet beskæftige sig med og forholde sig til kunst. ”Det første, jeg gør, når jeg kommer ind i et rum, er at registrere den kunst, der er på væggene. Og det er kunst i alle afskygninger. Billede, foto, skulptur, musik, teater, skuespil, ballet, opera. Alle de genrer, synes jeg, er uhørt vigtige. Jeg synes, vores samfund er defineret af den kunst, vi har. Kig på den kunst, vi har i dag. Det er den, der fortæller noget om det samfund, vi får i morgen.”

Men på trods af den kunstneriske indflydelse, hans forældres erhverv har haft

Nr. 5 – 2013

23

24

RUST SAMFUND på Pilou Asbæks professionelle virke, har han ikke meget til overs for begrebet social arv. Med forældrenes arbejde, en opvækst i Københavns Bredgade og en studenterhue fra Herlufsholms Kostskole vil nogen måske mene, at han har haft en opvækst lidt ud over det sædvanlige. Det sætter dog ikke en stopper for, at han kan spille roller, der også rører slagter Larsen fra Vester Vedsted. For Pilou Asbæk handler det om følelser. ”Følelser er universelle, ligegyldigt om du er rig eller fattig. De mennesker, jeg kender, der er født enten med en guldske, en plastikske eller ingen ske i munden, har grædt og grint over de samme ting. Et eller

andet sted inde i dem selv findes en kerne, der er universel for mennesket.”

For at fremhæve sit syn på følelser fortæller han om et stykke kunst af Yoko Ono. Hun lavede for femten år siden et stykke musik, som handlede om en kvinde i Afrika, der mister et barn og en kvinde i New York, der mister et barn. Men på trods af, at de kommer fra to samfund og sociale lag, der ligger milevidt fra hinanden, skriger begge kvinder fuldstændig ens. ”Derfor føler jeg godt, at jeg kan lave kunst til alle segmenter. Det er også, fordi vi ser hinanden i øjenhøjde. Og så er det jo dét, der gør, at man er skuespiller!”

Netop fordi vi alle føler ens, kan Pilou

Asbæk sagtens spille til folk, der kommer fra en helt anden baggrund end ham selv.

Han lader sig ikke begrænse af sin sociale arv og tænker faktisk ikke meget over den. ”Jeg har aldrig nogensinde følt, at jeg ikke har kunnet repræsentere samtlige lag i det danske samfund. Og det er fordi, jeg ikke har følt, at den begrænsning skal være op til mig. Den skal være op til publikum.”

For Pilou Asbæk handler det om at vælge. Vælge, om du vil lade dig påvirke af din sociale ballast, eller om du vil gøre op med det og komme videre. Som skuespiller handler dine roller ikke om, hvilken baggrund du kommer fra. ”Jeg har aldrig nogensinde tænkt over min sociale arv i forholdet til mit arbejde.

Min arv er en del af min identitet indtil den dag, jeg siger, at den ikke længere skal være det. Det handler om et valg.”

Det er altså ikke Pilou Asbæks person, der afgør, hvilke roller han får lov til at spille. Det ville også være at gå til ekstremer at sammenligne Pilou Asbæk med hans seneste storrolle Simon Spies. Hvor Pilou Asbæk sammen med sin kæreste fik en datter for otte måneder siden, levede Spies et barnløst liv med gruppesex, før der overhovedet var noget, der hed gruppesex.

”

Jeg har aldrig nogensinde tænkt over min sociale arv i forholdet til mit arbejde. Min arv er en del af min identitet indtil den dag, jeg siger, at den ikke længere skal være det. Det handler om et valg.

”

At efterligne en rejsekonge Som skuespiller skal han afdække, forsvare og præsentere. Han skal have en menneskelig vinkel på historierne, så tilskuerne kan genkende sig selv i hans karakterer. Og fordi han stadig er ny i faget, har han stadig noget at bevise. ”Jeg går op i det, fordi jeg ser det som om, at jeg skylder verden at bevise mig selv. Det handler ikke om selvværd eller selvtillid. Jeg skal stadig overbevise mig selv og dermed andre om, at jeg er god til

Nr. 5 – 2013

RUST SAMFUND

”

Jeg skal stadig overbevise mig selv, og dermed andre om, at jeg er god til mit arbejde.

”

Nr. 5 – 2013

25

26

RUST SAMFUND mit arbejde. Og det at være god til sit arbejde kræver som oftest meget forarbejde, meget research og kompromisløshed.”

Pilou Asbæk gør sit ypperste, for at folk skal kunne lide hans udgave af Simon Spies. Som til alle sine andre roller, har han brugt flere måneder op til for at komme ’in character’. For at finde frem til sin egen udgave af Simon Spies opsøgte han en anden, der også har spillet rollen som morgenbolledamernes opfinder. Manden, der har været skyld i, at den yngre generation overhovedet ved, hvem Simon Spies er – Anders Matthesen. Han fremførte sin version af rejsekongen på Østre Gasværk i forestillingen Simon fra 2004. ”Det første, jeg overhovedet gjorde, da jeg havde fået at vide, at jeg havde fået rol-

Nr. 5 – 2013

”

Udviklingen har været meget bevidst. Problemet er bare, at jeg har fået tildelt den udvikling. Det er ikke noget, jeg selv har valgt.

”

len, var at ringe til Anders Matthesen og sige: Prøv at hør her, Anders. Du kender mig ikke, jeg hedder Pilou, jeg er nyuddannet skuespiller, eller jeg har været i gang i et par år, du kender mig måske fra Borgen eller R, eller sådan noget. Og så kommer jeg i audiens hos kongen, der ligesom siger: Det er okay, at du spiller Simon Spies.”

Af Anders Matthesen fik Pilou Asbæk blandt andet en række båndoptagelser af datidens Mads & Monopolet, Spørg Bare, hvor Simon Spies sammen med John Price, Erhard Jakobsen og bakkesangerinden Cleo hjalp folk med deres dilemmaer. Det var for alvor her, Pilou Asbæk lærte Spies at kende. ”Det er her, at han kommer med alle de udsagn, der gør, at man efterfølgende si-

RUST SAMFUND ger, at han er et af de største genier, Danmark har fostret,” fortæller han, mens han slår i bordet for at understrege sin pointe.

Pilou Asbæk snakker i et tempo, der udnytter vores beskedne tid maksimalt. Han har noget på hjerte, og det er dét, han fortæller om. En passion, der har været genkendelig i alle roller, han har spillet.

Fra den bløde kæreste til den hårde i Borgen Pilou Asbæk spillede i starten den søde kæreste i flere teaterstykker samtidig med, at han læste på Teaterskolen. En rolle, der virkelig blev manifesteret i filmen To Verdener, hvor han spillede drengen Teis, der forsøgte at lære Sara om verdenen uden for Jehovas Vidner. Efter sin debut på det store lærred gjorde han den som kokken Mikkel Hartmann i Kapringen, den fængselsindsatte Rune i R og ikke mindst som spindoktor Kasper Juul i DR-dramaet Borgen. Roller, der viste livet bag ellers lukkede døre. Men i dag ses han i mere folkelige roller som Simon Spies og snart også i tv-serien 1864. ”Udviklingen har været meget bevidst.

Problemet er bare, at jeg har fået tildelt den udvikling. Det er ikke noget, jeg selv har valgt. Men efterfølgende kan jeg godt se, at det er en meget naturlig udvikling. Fra den bløde kæreste til den hårde i Borgen.

Det er babysteps. Men det er jo også nogle karakterer, der har udviklet sig i takt med, at jeg er blevet ældre.”

Han fortæller, at han er meget bevidst om, hvor han er lige nu. Han blev far for otte måneder siden, og det er derfor familien, Pilou Asbæk har fokus på lige nu.

Det handler om at få tid og økonomi til at hænge sammen. Derfor sagde han blandt andet også nej til at lade Kasper Juul få meget skærmtid i tredje sæson af Borgen – han skulle have tid til at være far. Og selvom han har en kæreste, der har forståelse for, at jobbet som skuespiller tager tid, er det stadig familien, der er førsteprioritet. ”Om ti og tyve år er jeg forhåbentlig glad familiefar og sekundært skuespiller.”

Blå bog • Hans borgerlige navn er Johan Phillip Asbæk. Pilou betyder Lille Phillip­ på fransk.

• Er født i 1982 og opvokset i København. Her bor han i dag med kæresten­Anna Bro og deres otte måneder gamle datter.

• Blev i 2008 færdiguddannet skuespiller fra Statens Teaterskole.

• Er i dag aktuel i filmen Spies & Glistrup.

Giv dine budskaber den rigtige indpakning God kommunikation handler om indhold, form og formidling. Hos Rosendahls får du kvalificeret hjælp til alle tre dele. Som landets største grafiske kommunikationshus dækker vi nemlig hele paletten af ydelser fra layout og prepress til offsettryk, digitalprint, efterbehandling, lager og distribution samt webløsninger.

Du kan læse mere om vores ydelser og løsninger på www.rosendahls.dk

ESBJERG / ODENSE / AALBORG / KØBENHAVN

Nr. 5 – 2013

27

28

RUST SAMFUND

Palæstinensere vil selv vise omverdenen, hvem de er Bilal Al-Issa, der til dagligt studerer på Syddansk Universitet, vil vise, at Palæstina er andet end stenkastende unge. Derfor er han med til at arrangere en fotokonkurrence, hvor palæstinensere på Vestbredden og Gaza tager billeder af den hverdag, de selv oplever.

Af Sofie Pedersen Selvom Palæstina er et af verdens mest fotograferede steder, er det hovedsageligt de samme stereotype billeder af stenkastende unge og demonstrationer, vi ser. Det vil Bilal Al-Issa gøre op med. For ét semester har den 26-årige odenseaner derfor skiftet studierne i international virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet ud med en praktikplads hos Det Danske Hus i Palæstina. Huset ligger i byen Ramallah på den besatte Vestbred og fungerer som en dansk udgave af et forsamlingshus i Palæstina. Gennem sit praktikophold er Bilal med til at arrangere en række events, der alle har til formål at styrke dialogen mellem danskere og palæstinensere. Det sker blandt andet gennem debataftener, koncerter og den årlige begivenhed Palestine Photo-Marathon, som Bilal har arbejdet med hele foråret. Det er en heldagskonkurrence på seks eller 12 timer, der finder sted på samme tid i byerne Ramallah, Nablus, Jerusalem og Gaza City.

Formålet er at give palæstinenserne en mulighed for selv at fortælle, hvem de er. ”Størsteparten af de billeder, vi ser fra Palæstina, er taget af udenlandske journalister, der kommer for at dække konflikten.

Den er en stor del af hverdagen her, men langt fra alt. Mange palæstinensere vil gerne fortælle en mere nuanceret historie om

deres liv under besættelsen, og hvordan de ser virkeligheden,” fortæller Bilal Al-Issa.

Opgør med stereotyper Bilal Al-Issa har selv palæstinensiske rødder, men er vokset op i Vollsmose og læser nu en kandidatgrad i international virksomhedskommunikation på SDU. Det sker, at folk møder ham med fordomme, når han fortæller, at han kommer fra Vollsmose.

Derfor genkender han trangen til at gøre op med stereotype billeder. ”Når man kommer fra Vollsmose, er der nogle folk som automatisk har fordomme om, hvem man er. Det oplevede jeg, da Det Danske Hus havde besøg af en gruppe pensionister fra Salling. Det er en del af min opgave som praktikant at vise besøgende rundt og holde oplæg. Men da jeg fortalte, at jeg kom fra Vollsmose og studerede, kunne jeg se, at de var meget overraskede. Det var tydeligt, at de ikke vidste ret meget om Vollsmose, så vi fik en ærlig snak om deres forestillinger,” siger Bilal Al-Issa og fortsætter: ”Pensionisterne sagde, at det var flot, at jeg snakkede så godt dansk og tog en uddannelse. Jeg sagde, at det ikke kun er mig, det går godt for, men at der er mange andre. Det var en speciel oplevelse for dem, og da de skulle gå, var de glade og

Om DHIP Det Danske Hus i Palæstina (DHIP) er beliggende i Ramallah på Vestbredden. Huset­har eksisteret siden 2010 og arbejder for at styrke den gensidige forståelse­mellem­danskere og palæstinensere. Det sker bl.a. gennem udvekslinger mellem danske og palæstinensiske håndværkere og kunstnere. DHIP har hvert semester to danske praktikante­r. ­ Se mere på www.dhip.ps

Nr. 5 – 2013

kom hen og krammede mig. I Odense er det heldigvis sjældent, at folk har den slags fordomme. De fleste har selv været i Vollsmose og ved godt, at der ikke er uro hele tiden, og at det er nogle få, der laver balladen. Men det er ikke alle, som har mulighed for at tage til Palæstina og danne sig deres eget indtryk. Derfor er det vigtigt at vise billeder, der ikke kun fokuserer på konflikten”, siger Bilal Al-Issa.

Nye fortolkninger af hverdagen Tilbage til Palæstina. På selve konkurrencedagen den 1. maj 2013 er Bilal Al-Issa i Nablus på Vestbredden, hvor han skal åbne fotomaratonen. I alt 154 deltagere har meldt sig til over hele Palæstina, og de 23 befinder sig i et mødelokale i Nablus’ centrum og venter utålmodigt på, at Bilal AlIssa skal afsløre dagens temaer.

Bilal åbner hemmelighedsfuldt kuverten med temaerne for 6-timers konkurrencen og læser op på arabisk: ’larm’, ’i går’, ’stilleben’, ’kogepunkt’, ’forfald’ og ’travlhed’. Deltagerne klapper og rækker hånden op for at stille spørgsmål. Der opstår forvirring omkring temaet stilleben. Tilsyneladende er den arabiske oversættelse misvisende – noget i stil med ’rolig natur’.

Ahmad Talaat Hassan på 19 år protesterer: ”Jeg kan ikke fotografere rolig natur i Nablus. Her er kun trafikkaos, bebyggelse og menneskemylder!”

Bilal Al-Issa giver en uddybende forklaring, og kort efter spredes deltagerne ud over hele byen på jagt efter kreative fortolkninger. To søstre vil gerne fortælle, hvorfor de har meldt sig til fotomaratonen. ”Jeg håber, at mine billeder vil vise, at Palæstina er et smukt land, og at vi på trods af de svære vilkår har noget godt at byde på,” siger Nadia Hassan Salhi på 38 år, som er skolelærer.

RUST SAMFUND

Brud

I går. Nablus ældste barbersalon

Hendes søster Nidaa på 33 år, supplerer: ”Ja, vores liv er ikke kun sorgfuldt. Vi har også glæde, og det skal vi vise.”

Ophedet fotografering Temperaturen i Nablus sniger sig op over de 30 grader, og som timerne går, kæmper deltagerne både mod udmattelse og svigtende fantasi. ”Det er hårdt. Jeg ved stadig ikke, hvordan jeg skal fotografere stilleben. Jeg kender Nablus ud og ind, men det er svært at tage billeder på denne her måde,” sukker Ahmad Taalat Hassan. Han vender tilbage til Bilal Al-Issa på konkurrence-kontoret og får en tår vand og nogle opmuntrende ord, inden han igen begiver sig på jagt efter spændende motiver i Nablus’ snørklede gader.

Der er stor forskel på, hvilket udstyr deltagerne bruger. Nogle har professionelle spejlreflekskameraer, andre bruger gam-

Søstrene Nadia og Nidaa Hassan Salhi (t.v).

le lommekameraer, og nogle få fotograferer med deres mobiltelefon. De eneste tekniske krav er, at billederne skal afleveres digitalt, og at der kun må afleveres ét billede per tema. Det giver dilemmaer, for mange deltagere har taget flere billeder til hvert tema og kan ikke vælge ud. ”Det er udfordrende at tænke på den her måde. Men det er dét, der gør konkurrencen interessant. Deltagerne skal gøre sig nogle refleksioner undervejs både om fortolkningen af temaerne og udvælgelsen. Det er også derfor, vi siger, at det vigtigste ikke er, hvilket kamera du bruger, men tanken bag dine billeder,” siger Bilal Al-Issa.

Udstilling i Odense Bilal Al-Issa håndhæver konkurrencereglerne og svarer på et hav af spørgsmål, når deltagerne trætte vender tilbage for at oploade dagens høst af motiver.

Der er flotte præmier at vinde – blandt

Travlhed

andet en iPad til den bedste billedserie – men ingen spørger til præmierne. Til gengæld er der mange spørgsmål om, hvor og hvornår vinderbillederne vil blive udstillet.

I alt 85 deltagere gennemfører dagens maratonfotografering i stegende hede.

Iblandt dem er en udmattet Ahmed Taalat Hassan fra Nablus, der får et anerkendende klap på skulderen af Bilal Al-Issa, da han afleverer sin billedserie. Den 19-årige

Bonusinfo Bilal Al-Issa medvirker også i femte afsnit af Anders Aggers DR2-serie ’Indefra’, hvor han tager seerne med rundt på Vestbredden. Programmet kan ses på www.dr.dk/tv/se/indeframed-anders-agger

Nr. 5 – 2013

29

30

RUST SAMFUND fotograf lægger ikke skjul på, at motivationen er at få sine billeder udstillet i udlandet. ”Min far har et stykke land med oliventræer, og vi oplever, at bosætterne kommer og ødelægger træerne, uden at vi kan gøre noget. Derfor vil jeg gerne vise verden, at vi lever uden beskyttelse under besættelsen,” siger han. ”Vi udstiller de bedste billeder fra fotomaratonen i både Palæstina og Danmark. Det er noget, folk virkelig går langt mere op i, end hvad de kan vinde. For mig viser det, at vi har fanget noget vigtigt,” forklarer Bilal Al-Issa.

Han vender tilbage til Odense først på efteråret, hvor han skal være med til at sætte udstillingen fra fotomaratonen op i Vollsmose Kulturhus. Her bliver billederne vist i seks uger fra den 9. september til den 18. oktober. ”Jeg glæder mig virkelig til at vise udstillingen. Mange af billederne har nogle stærke budskaber, og jeg håber, at de vil åbne folks øjne for, at Palæstina er et land med mange forskellige sider,” siger Bilal Al-Issa.

Kogepunkt

Nr. 5 – 2013

Billedserie fra fotomaratonen Fotomaratonen blev afholdt første gang i 2012 på initiativ fra DHIP. Det er en heldagskonkurrence, hvor deltagerne skriver sig op til enten at tage billeder i seks eller 12 timer i forskellige palæstinensiske byer. Den danske fotograf Klaus Holsting og den palæstinensiske kunstner Khaled Jarrar sidder i juryen for fotomaratonen.

Hvilke motiver, der kom igennem juryens nåleøje, kan ses, når vinderbillederne udstilles i Vollsmose Kulturhus i september og oktober. De her viste billeder hører til Bilal Al-Issas personlige favoritter, men er ikke nødvendigvis blevet præmieret. De giver et indblik i, hvor forskelligt deltagerne har tolket konkurrencens temaer.

Se mere på www.palestinephotomarathon.ps

Stilleben

Larm

RUST SAMFUND

Tilbageblik på Femøs kvindelejr Hver sommer mødes kvinder fra hele Danmark til en anderledes ferie på Femø. Rammerne er ikke de samme, som da lejren første gang stod i 1971, men én ting står uændret. Det er kun for kvinder.

Af Stine Voigt de Klauman

”Måske var det engang stærkt revolutionerende [at sidde på lokum uden forhæng], men nutildags har det mest tre konsekvenser – folk bliver generte, de holder sig og får hård mave, eller de går på kroen for at skide. Jeg synes derfor ikke, et par forhæng kan skade”. Sådan sagde en tilfældig besøgende på Femø-lejren.

I 1990 var der for første gang forhæng for toiletterne på Femø.

Dét og retten til at slå teltpløkker i individuelle telte skulle senere vise sig at være grundlaget for at sikre Femølejrens overlevelse, fortæller Lotte Nielsen. Hun er cand. mag. i dansk, har været lesbisk siden gymnasiet og feriegæst på Femø siden 1998.

Siden 1971, hvor det hele startede, har kvindelejren på Femø ændret karakter. Grundlæggende er ideen om en lejr uden mænd vedblevet, men ellers står tingene anderledes til i dag på mange punkter.

Rødstrømpebevægelsen i København løste startskuddet på Femø, da de besluttede sig for at skabe et minisamfund kun bestående af kvinder. Meningen var ikke at skabe en flok rødstrømper, men at samle kvinder fra alle leder og kanter. Ideen var, at kvinderne skulle lære af hinanden og skabe styrke ved fællesskabet og støtten fra de andre kvinder. Ingen brug af sminke, bh’er, spejle og forhæng var led i kvindens frigørelse fra skønhedsidealet, som kom fra det mandsdominerede samfund.

Fra rødstrømper til leverpostej Søstersolidariteten fortsatte ind i 1980’ernes Danmark, men ikke helt uændret. Gradvist over årene gik et stort antal af lejrens gæster fra at være heteroseksuelle til at være lesbiske. Allerede i 1975 indførte man den første lesbiske uge, og det har udviklet sig til, at flere og flere lesbiske kom til øen. Lotte Nielsen beretter, at op mod 90 procent af gæsterne i dag i lejren er lesbiske, men der kan være forskel på de enkelte uger.

Lejrens indhold er gået fra at være et meget politisk omdrejningspunkt til i højere grad at blive et sted, hvor kvinder kan holde en anderledes ferie. Generelt er lejrens principper løsnet op i løbet af de sidste 15 år. Muligheden for leverpostej sprænger det vegetariske princip, der gjaldt de første 10 år, og det hedengangne, brune lokumspapir blev for mange år siden erstattet af det hvide, vi kender i dag.

Lange bryster går ikke midt i madlavningen Datidens kvindelejr bød på ord som vandhøne i stedet for vandhane og kvind i stedet for man. ”I dag står der stadig ½ æg pr kvinde i kogebogen, selv om der også er mange drengebørn, der spiser æg”, fortæller Lotte Nielsen.

Billedet viser den første reklame for Femølejren fra 1971. Plakaten er udlånt af Museum Lolland-Falster

Aftenens fest midt under body and soul-ugen byder da også på cowgirltema i stedet for cowboytema, som det måske havde heddet under andre omstændigheder.

70’ernes stramme regelsæt om kvindernes brug af for eksempel sminke og det åbne udsyn til toilettet var til for at sikre kvindernes frigørelse fra det samfund, de normalt var en del af. Senere har det vist sig, at det ikke nødvendigvis var det, kvinderne så som frihed, men at friheden består i retten til at vælge det, der føles som frihed for kvinderne selv, også i forbindelse med nøgenhed og påklædning for eksempel.

I løbet af 80’ernes og 90’ernes mere individuelle levevis blev fælles sovetelte suppleret med små telte, som betød mere privatliv og færre ørentviste i soveposen. Der blev indrettet mere diskrete toiletbåse som supplement til de fritstående. ”I gamle dage fandtes der heller ikke spejle, men nogle smuglede det alligevel ind og stod i al hemmelighed og børstede hår.

Nu er det anderledes. I dag har vi endda forstørrelsesspejle, hvis man vil klemme bumser ud”, fortæller Lotte Nilsen.

Nøgenskab og madlavning Tingene har altså ændret sig en kende. Men mange har sikkert stadig et gråtonet billede i hovedet af kvinder der lifligt hopper nøgne rundt i Femøs frugtbare natur. ”Det er ikke sådan, det nødvendigvis var eller er længere, men nøgenskab er noget, der debatteres på Femø,” forklarer Lotte Nielsen lidt grinende.

Er det for eksempel i orden at lave mad, når man er nøgen?

Der er nu om dage en regel om, at man ikke er nøgen i madteltet, men man må gerne være topløs. Dog kan det give problemer at tage kogende vand til opvask fra de store gryder, hvis brysterne er for lange eller for store, var der én, der frækt bemærkede under fællesmødet til stor latter fra kvinderne.

I det hele taget debatteres Femøs fremtid og principper ofte i lejren. Lejren står til at bestå som den er i dag; kun for kvinder, men bortset fra det er det uvist, hvordan fællesskabet vil forme sig i fremtiden. Èn ting er dog sikkert – ”mænd no way”, fastslår Lotte Nielsen.

Hvert år, i skolesommerferiens otte uger, emmer Femø af liv.

Ugerne skifter med forskellige temaer, som blandt andet kan have med sport, familie eller ”body and soul” at gøre. Er man fristet til at opleve lejren – og af hunkøn – er der hvert år i uge 30 åbent hus. Det koster 1300 per uge, men så er der også gratis brusebad under åben himmel. Hver uge starter om lørdagen, hvor der er fælles transport fra København med opsamling af kvinder fra andre dele af landet på en station undervejs.

Nr. 5 – 2013

31

32

RUST SAMFUND

Uddannelse uden for

universitetets mure Universitetet kan være en osteklokke, hvor dine venner, studiekammerater, fredagsbarsflirts og forelæsere alle er akademikere. RUST reflekterer over, hvordan hverdagen lyder for medstuderende på helt andre uddannelser. Velkommen til en verden uden forelæsninger, lektier, eksamener og med undervisning i weekenderne.

Velkommen til (scene)livet på Odense Skuespillerskole.

Tekst af Rebecca Bodnia Billeder af Jens Fevielle

Da jeg modtager Andreas Jessens skema, er jeg dybt forvirret. ”Rep”, ”Euto” og ”Tale” er tre af dagens fag, og der er afsat sølle 25 minutter til hvert af dem. Faget ”Euto” viser sig at være 25 minutters samtale og massage til de studerende. Så hvordan går man til eksamen i at få massage? ”Vi har ikke nogle eksamener,” fortæller 23-årige Andreas Jessen, der startede på sin uddannelse sidste september. ”De plejer at sige, at eksamen er at komme ind på skolen. Når man først er inde, er der fri leg, men det kræver selvfølgelig også, at vi tager uddannelsen seriøst og føler et personligt ansvar for den. Men alle her vil det så meget, at ingen slacker.”

Er man først inde på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, får man altså lov til at blive. Med 800-900 ansøgere årligt og kun 24 pladser fordelt på landets tre skoler er den første og eneste eksamen både hård og lang. Søger man alle tre skoler, er det skolen, der ansøger om eleverne i prioriteret rækkefølge og ikke omvendt, som vi kender det fra KOT-tilmelding. Så da Andreas Jessen, ærke- og fuldblodskøbenhavner, skulle starte sin uddannelse, var det ikke i hovedstaden København, men fynske Odense. ”Jeg havde nok aldrig troet, at jeg skulle bo her. Når man allerede er begyndt at synes, København er en lille by, så er det lidt specielt at flytte hertil,” fortæller Andreas Jessen med lidt af en grimasse.

60 timer om ugen Sidste år pendlede hver fjerde studerende på campus Odense. Men da jeg opstiller den mulighed for at lindre hovedstadssavnet, smiler Andreas Jessen overbærende og fremlægger kendsgerninger:

Nr. 5 – 2013

”Vi har et sted mellem 40 og 60 timers undervisning om ugen – hver dag fra klokken 8.30 til cirka 18. Derudover har vi arbejdsweekender, hvor vi skal blive i Odense. Det med at pendle er ikke en mulighed.”

Med den arbejdsbyrde er der ikke noget, der hedder lektier og dermed ingen bøger, forelæsninger eller karakterer. ”Jeg skal ikke sidde og læse 700 sider, men derfor er det stadig hårdt. Denne weekend har jeg haft undervisning både lørdag og søndag, og det kan man da godt mærke. Det er tirsdag i dag, og jeg har virkelig brug for weekend,” siger han og puster ud.

Det eneste boglige fag på uddannelsen er ”teaterteori”, der optager tre timer af skemaet hver anden onsdag. Når Andreas Jessen har lektier, er de meget praktiske.

For eksempel skal han lave stemmeøvelser en halv time om dagen: ”Men det er ikke lige hver dag, at man får det gjort,” griner han lidt skyldbevidst. Årgang 2012 er otte studerende inklusiv Andreas Jessen. Fire drenge og fire piger. Som i alle grupper kan der opstå intriger, men de løses, for uddannelsen varer fire år, og så skal sammenholdet fungere, når man er sammen 60 timer om ugen. ”Der er mødepligt på alt. Og det handler ikke om at være bange for rektor, men om, at man respekterer ens hold, og at vi er sammen om det her. Man boltrer sig meget personligt og følelsesmæssigt, så det er vigtigt, at vi skaber et miljø, hvor man tør give sig selv 100 procent. Jeg har set alle fra mit hold græde allerede inden for de to første uger.”

Undervisning i skovens trætoppe Denne tirsdag starter klokken 8.30 med

grundtræning, der i dag er yoga. Faget handler om at kende sin krop, og vide hvad man kan bruge den til. Derfor kan morgentræningen, som den dagligt bliver kaldt, indeholde alt fra balle og pilates til crossfit. Derefter er vi til faget ”Tale”, hvor Andreas det meste af tiden står og råber af sin lærer, som svarer med et smil og ”godt, godt, mere kraft!”. Ideen med faget er at lære at udtrykke sig, og denne dag er Andreas’ karakter fuld af vrede og sorg. Det meste af dagen går med privatundervisning, hvilket Andreas Jessen understreger gør de studerende meget privilegerede. I 25 minutter handler det kun om An-

RUST SAMFUND

dreas og den måde, han bruger sin stemme på. Det samme gælder næste fag, hvor han får sangundervisning i alle genrer, og senere lærer han, stadig en-til-en, musikkens grundtrin. I dette fag illustreret med en lille leg med tonearter. Dagens sidste fag, drama, starter ude i tusindårsskoven.

Først går de otte studerende rundt imellem hinanden. Så leger de ”fireball” for til sidst at kravle rundt i træerne, helt stille, men pludselig begynder de at skrige som aber i den nærliggende zoologiske have.

Udefra ser Andreas Jessens hverdag meget mærkelig ud. Den er fuld af leg, sang og at klatre i træer. Ingen store audi-

torier, ingen kedelige forelæsninger og samtidig ingen dage, hvor man mentalt ikke kan være til stede. Man er træt efter at have fulgt de studerende en dag på deres uddannelse. Dagen er hård og næsten uden pauser. ”Selvfølgelig har man dage, hvor man bare har lyst til at blive liggende i sengen

og pjække. Men så må man hive sig selv op. Det er dét, man giver, og det er sindssygt hårdt, for det kræver, at du lægger hele dit liv om. Jeg husker, at en af mine lærere i starten af uddannelsen sammenlignede det lidt med at blive munk i et kloster,” griner Andreas Jessen, inden vi skilles lidt over seks til fyraften.

Nr. 5 – 2013

33

34

RUST TUMULT

Enhver begyndelse er svær, siger et gammelt ordsprog. Og netop disse dage møder et utal af dugfriske medstuderende en sådan nådesløst nervepirrende og ny begyndelse, når de starter på Syddansk Universitet.

Illustration, tekst og foto af Maja Mackintosh Johansen

Første gang var du 6 måske 7 år og skulle med let spændt maveregion og vandkæmmet hår ind til din første time. Den spritnye skoletaske sad stolt og overdimensioneret som et sneglehus på ryggen. I den lå det nydeligt indrettede penalhus, der snart blev vidne til sabotage: Udlån af blyanter og tuscher, der aldrig fandt vej tilbage i det farvekodede geled.

Men du var lykkeligt uvidende, du havde aldrig prøvet det før. Det har du nu. Når vi starter på universitetet, har de fleste af os været igennem i hvert fald et par første skoledage, vi kender humlen. Kender den måde vores stemme pludselig kan vise tegn på en ekstra overgang, hvordan vi bærer vores personlighed anderledes: storsmilende, rødmende, højtråbende – akavet. Og for-

håndskendskabet ændrer ikke på fakta. Den vil altid indebære et element af nerver. Den første skoledag.

Kan jeg finde det? Kommer jeg for sent? Kan de lide mig? Kan jeg lide dem?

Det er her, du skal præstere det fundamentale førstehåndsindtryk. Og føre den samme samtale uendeligt mange gange. Til gengæld er det også her, du opdager, at du griner af det samme, som ham ovre i den anden ende af salen. Og hvor du pludselig føler dig beslægtet med en, du aldrig havde troede, du kunne blive venner med. Her, hvor du oplever starten på noget befriende nyt.

På herunder og på modsatte side kan du møde to af dem, der skal igennem hele møllen lige om lidt.

Interviews Kira Trumm Asmussen på 20 år troede egentlig, hun skulle være cirkusklovn eller jordemoder, men til september starter hun på Dansk, og det glæder hun sig til – så længe høfeberøjne og manglende stedsans ikke saboterer det.

Kan du huske, hvordan du havde det, da du skulle starte i folkeskolen?

Jeg kan huske, at jeg var rigtig spændt på at starte, fordi jeg gerne ville gå i skole. Men jeg var lidt genert første skoledag, tror jeg.

Hvad kan du huske fra din allerførste skoledag?

Jeg kan huske, at vi kom ind, og så fik vi et æble hver og en blyant og sådan en hat. Så kan jeg huske, at min lærerinde sad på en stol med et brækket ben og hilste på os alle. Jeg kan huske, at jeg kiggede på de andre børn og tænkte, at dem skulle jeg gå i klasse med i rigtig mange år, og det var spændende. Og så havde jeg sådan nogle kæmpetykke øjne, fordi jeg havde rigtig meget høfeber. Det syntes jeg var lidt pinligt.

Hvad glæder du dig mest til ved at skulle starte denne her gang?

Jeg glæder mig rigtig meget til at flytte hjemmefra for første gang,

Nr. 5 – 2013

og så glæder jeg mig til at starte et nyt sted, hvor jeg skal lave noget hver dag, som interesserer mig. Og så glæder jeg mig til at se, om uddannelsen er, som jeg håber, og om jeg kan få det ud af den, jeg gerne vil have. Og så glæder jeg mig helt vildt til at møde en masse nye mennesker. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Er der noget, du er nervøs for?

Ja, jeg er sådan lidt nervøs for, om jeg er dygtig nok til det, jeg har valgt. Og om jeg passer ind, og om jeg lærer nogen at kende.

Man har jo altid sådan lidt sommerfugle i maven, når man skal møde nogle nye. Og jeg flytter jo helt til Fyn, så jeg kender ikke nogen af de andre. Når jeg har startet på andre skoler, så har der altid været en eller to stykker, som jeg har kendt, eller som jeg har vidst, hvem var. Denne her gang kender jeg slet ikke nogen, og det synes jeg både er lidt skræmmende, men jeg synes også det er helt vildt spændende.

Er der noget, du kan genkende fra din allerførste skoledag i den måde, du går til denne her?

Jeg kan kende det der med, at jeg siger til mig selv, at jeg skal være

RUST TUMULT åben og ikke være genert og gemme mig væk. Det kan jeg huske, at jeg også tænkte dengang. At jeg skulle være god til at komme i snak med nye mennesker. Jeg kan godt kigge mig selv i spejlet og sige, at nu skal jeg bare tage mig sammen. Nu skal jeg bare ud og snakke og møde nogle nye og sådan. Og så kan jeg genkende den der lidt nervøse, spændte følelse i maven.

Hvad har du gjort for at gøre dig klar til at starte nu? Ved du, hvad du skal have på?

Jeg har ikke tænkt så meget over, hvad jeg skal have på endnu.

Men jeg har kigget mine dansknoter lidt igennem, og så har jeg også tænkt lidt over, hvordan jeg kommer derud, for min far har altid været med til første skoledag, og denne her gang skal jeg af sted helt alene. Og jeg er virkelig ikke særlig god til at finde vej, så det ville simpelthen være det værste, tror jeg, hvis jeg kom for sent. Det ville være ret pinligt.

Er du nervøs for, om høfeberen skal blusse op igen?

Ja, for jeg har det stadigvæk i ligeså slem grad. Så jeg kan godt være lidt nervøs for, at jeg vågner op, og så er mine øjne ligesom golfbolde.

Rune Mahler Ramsay fra Sjælland på 18 år ville egentlig være pædagog, da han var yngre, for så kunne man få penge for at spille bold. Nu er han i stedet cykelentusiast og kommende statskundskabsstuderende og så glæder han sig til selv at kunne styre ambitionsniveauet.

Kan du huske, hvordan du havde det med at skulle starte i folkeskolen?

Ja, det kan jeg godt huske. Jeg havde siddet derhjemme og snakket med mine forældre, om hvor spændende det ville blive, om alt det man kunne lære og om at så kunne jeg få del i mine forældres STORE bogreol. Jeg kommer fra et hjem, hvor mine forældre begge er højtuddannede, så det var ligesom helt naturligt, at jeg havde opbygget en vis interesse for de ting. Så jeg glædede mig som et lille bitte barn. Som man bedst kan.

Hvad kan du huske fra din allerførste skoledag?

Mest at man ligesom blev præsenteret for en masse nye mennesker, for jeg havde ikke gået i børnehave med alle de andre, men i sådan en skovbørnehave. Så det var en masse nye hoveder, og dét var spændende.

Rune Mahler Ramsay. Foto taget første skoledag foran Lundebakkeskolen i år 2000.

Kira Trumm Asmussen. Foto taget første skoledag under æbletræet på Barsmark Bygade i år 1999.

Hvad glæder du dig mest til ved at skulle starte denne her gang?

Jeg har gået i folkeskolen i 10 år og på Handelsskolen i tre år bagefter, og det har stille og roligt dræbt alt det engagement, jeg startede med at have. Jeg oplevede, at alle de visioner og drømme, man ligesom kunne have, blev pillet lidt fra hinanden i et system, hvor der er én lærer, som skal undervise på ALLE niveauer. Og så var det ikke på mit niveau, der blev undervist, så jeg er ikke rigtig blevet udfordret. Nu håber jeg, at der ikke bliver taget så meget hensyn til niveauer, at det ligesom er ens eget ansvar. Jeg tror, at de her kommende tre år bliver lidt mere på mine vilkår.

Er der noget, du er nervøs for?

Jeg er tilflytter, så det vil sige, at jeg ikke har nogle rigtige kontaktflader med byen endnu. Så jeg har brugt de sidste tre dage på bare at cykle rundt sammen med ham, jeg flytter sammen med herovre. Så jeg håber da, at der ikke bliver helt dødt, når vi starter, og at der faktisk bliver en eller anden form for sammenhold. Det, jeg frygter mest, er, at vi bare kommer til at sidde herhjemme i lejligheden hele tiden.

Er der noget, du kan genkende fra din allerførste skoledag, og den måde du havde det med at starte dengang, og den måde du har det med at skulle starte nu?

Det med at der ikke var nogen, jeg kendte dengang i børnehaveklassen, det er der jo heller ikke rigtig nu. Og nu har jeg jo selv valgt, at det skal være statskundskab, så den der sprudlende gejst, jeg havde som lille purk, den kan jeg forhåbentlig også genoplive.

Ved du, hvad du skal have på?

Ja, det har jeg tænkt på, helt klart. Jeg regner med at komme i cykeltøj og lade være med at klæde om og bare sige ’ved du hvad, der er ikke nogen grund til at skulle opstille nogen falske parader eller noget’ og så bare have cykelshorts og cykel t-shirt på. De andre steder, jeg har gået, der har det været sådan noget, hvor man ligesom pakkede det væk og nærmest ikke ville kendes ved det.

Men på tredje år på Handelsskolen, der tænkte jeg ’ved du hvad, så må folk sgu tænke hvad de vil’.

Har du købt en ny skoletaske?

Jeg har en lækker cykeltaske, der kan sidde bagpå bagagebæreren. Den er funktionel og fin, og den vil jeg gerne kendes ved.

Nr. 5 – 2013

35

36

RUST TUMULT

Fismanden, Høstpigen og Stodderen Den 29. september har i mange år været kendt som Mikkelsdag. Her bliver høsten fejret og ærkeenglen Michael hyldet. Men hvad er historien bag?

Af Lars Düwel Det var en dag, hvor høstfigurer såsom Stodderen, Fismanden og Høstpigen blev fremstillet af kornet. På den 29. september fejrede man nemlig hvert år ærkeenglen Michael. Tidligere var det fast kutyme at holde store kirkefester på Mikkelsdag. Den blev også brugt som en takkefest til Gud for høsten, der skulle være færdig inden denne dag. Det var ved disse fester en fast tradition at uddele Mikkelskorn til de fattige. Dagen blev brugt som enden på finansåret, hvilket betød, at dagen var termin for betaling af gæld. I dag er helligdagen gået mere eller mindre i glemmebogen. Man holder dog stadig mange steder i landet høstfest, hvor bønderne fejrer, at høsten er i hus. En af dem, der har gjort det i rigtigt mange år, er Falle Lildholdt. ”Jeg tror, at jeg holdt min første høstfest i 1933. Der var jeg så kun tre år gammel,” forklarer Falle med sin lidt mumlende, sønderjyske dialekt. Han er født ind i landmandslivet og har siden 1954 været selvstændig. Og selvom han mener, at hukommelsen ikke er, hvad den har været, så husker han tydeligt, hvordan de fejrede høsten dengang. ”Ja, når den første bondemand var færdig, så hentede han alle sine karle og kørte rundt i hele nabolaget med det sidste læs korn. Så lavede vi en lille mand af kornet. Den kaldte vi Høst-

Mikkelsdag: Ærkeenglen Michael er mest kendt for at skulle veje sjælene på Dommedag. Hvem skal i himlen, og hvem skal i helvede? Ifølge legenden svævede han rundt over Hadriansøjlen i Rom under pesten. Da sygdommen derefter ophørte, byggede man en kirke til ære for Michael. Den blev kaldt Engelsborg. Han havde også den særlige rolle at lede de afdøde over floden til Gud.

Mikkelsmesseuld Mikkelsdag var starten på vinterhalvåret. Bondetraditionen sagde derfor, at fåreklipningen skulle begynde den 29. september. Det uld, der blev klippet denne dag, blev kaldt Mikkelsmesseuld og var den fornemmeste af slagsen. Men mistede man bare en tot fåreuld på Mikkelsdag, ville bonden komme til at mangle foder til dyrene i vinteren.

Nr. 5 – 2013

bassen. Så kørte vi rundt der med hestene foran og råbte: Hurra, Hurra for Høstbassen,” fortæller Falle med et stigende tempo i takt med, at erindringerne om næsten et helt århundredes høstfester kommer tilbage.

Høstfest tilbage i 1930’erne. Falle Lindholdt er den lille lyshårede dreng forrest i kærren

RUST TUMULT

37

VIND BILLETTER

Til Simon Talbots nye show i Odense Livet på SU er ikke altid let. Derfor finder RUST hver måned gaver, der gør livet på uddannelsesstøtte en kende sjovere.

Konkurrencen løber til og med den 30. september­2013.

I denne måned udlodder vi gode grin med to billetter til Simon Talbots nye one man show ”Talle alene i verden” i Magasinet i Odense fredag den 11. oktober.

Held og lykke!

Det eneste du skal gøre er at svare på spørgsmålet: Hvilken børnebog er titlen på Simon Talbots nye show inspireret af?

På www.rustonline.dk kan du deltage i konkurrencen, hvor vi trækker lod blandt alle de rigtige besvarelser.

S T D N A BR Reklame mangler

N SIMO T O N TALBIMO T S BO L TA

ag d s r to r e v h e tr n e Fri kl. 17-21 g i events r – delta

Se alle udstillinge

Torsdagslounge -21 31. oktober kl. 17

samtidskunst, d e m r la k r e ts d Bran musik og l, ø d fa i, sh su , fi ra fotog nde – også dig. re e d u st f a is v d re hund

slounge

Foto fra Torsdag

ance  rm o rf e P  ik s u M  Samtidskunst   Sansebar t s n u k to o F  ts n Eve mixeren  ie d e M  e g n u lo  Torsdags

Vi ses! cebook

Fa Følg ‘Brandts’ på

Nr. 5 – 2013

38

RUST TUMULT

Svanger

Duften af forår er kommet, jeg elsker den rene, klare duft, der altid følger den kolde isnende luft fra vinteren. Det er løftet om, at verden nu bliver genfødt og rejser sig fra vinterens hårde greb, jeg kan lugte. Vi har lige købt et lille hus ved en sø, et dejligt fredfyldt sted, hvor man ikke bliver forstyrret i sine tanker, og hvor naturen ligger uberørt hen.

Jeg har aldrig haft søskende, og mine forældre og bedsteforældre døde i en forholdsvis ung alder, men selvom jeg fik så kort tid med dem, og måske netop af den grund, værdsætter jeg tanken og ideen om familie mere, end nogen anden jeg har mødt. Siden jeg har kunnet klare mig selv, har jeg søgt efter at få min egen familie. Jeg fandt min mand, Peter, da jeg var ung, og selvom det ikke har været lige nemt, blev vi gift. Måske fordi jeg blev gravid, dog er grunden til vores ægteskab aldrig blevet åbent diskuteret, jeg ved at vi elsker hinanden, men om vi elsker hinanden nok til et helt liv sammen, ved jeg ikke, men ægteskabet er en instans, der kræver konstant arbejde, opmærksomhed og tålmodighed, har jeg læst mig frem til. Peter er på mange måder et meget privat menneske, han er fra en arbejderfamilie midt i byen, og som et indespærret dyr har han altid søgt de åbne vidder. Derfor er vi her i dag, vores hus er i en skov ved en sø, for de fleste mennesker ville dette sted være et godt bud på et moderne paradis, men ikke for mig. Jeg har aldrig været glad for søer, men det har jeg ikke fortalt min mand. Jeg tror ikke han vil kunne forstå min frygt for det, der lever dernede. Havet skræmmer mig ikke, men der er noget ved søer der får det til at gyse ned af ryggen på mig, måske er det tanken om alle de ting, der gemmer sig dernede, i havet kan fisk svømme forbi og forsvinde igen, men fisk, planter og andre beboere af søen vil leve og dø i den. Peter og jeg går en tur nede ved søen, den ligger fuldstændig stille hen, ingen krusninger på overfladen, der giver et tegn om det liv, der er nede i søen. Men ud fra sivene kommer en lille svanefamilie, moren, der stolt fører sine svaneunger ud på deres første svømmetur, man kan tydeligt se deres nysgerrighed og nervøsitet for det ukendte, men moren fører dem blidt af sted. Det er smukt at se, og jeg kommer til at tænke på det lille liv, der vokser i min mave. Det er endnu meget nyt, men tanken om at min familie snart er komplet, varmer mit hjerte, som de første solstråler varmer de spæde blomsterknop-

Månedens ­Novelle Hver måned kan du læse en novelle skrevet af en studerende på SDU. Vi udvælger et truet ord, som forfatteren skal tage udgangspunkt i.

God fornøjelse

Nr. 5 – 2013

per, og min krop fyldes af lykke over min kommende glansbilledefamilie, der snart er fuldendt.

Ugerne går, og min mave vokser. Hver eneste dag går jeg ned langs søen for at hilse på svanefamilien, men til min skræk finder jeg den for hver gang reduceret. Jeg ved ikke hvad det er, der slår de små unger ihjel, men der er noget ondt i den sø, det kan jeg mærke i mit indre, men dens magnetiske kraft trækker mig dag efter dag ned til den, og for hver dag kommer jeg tættere på den, både fysisk og mentalt. Jeg er nysgerrig for at finde ud af, hvad det er for mørke kræfter, der brutalt tager så uskyldige liv til sig. Men vores arbejde på huset begynder at tage vores tid, langsomt, men sikkert får vi bygget det perfekte lille bondehus; med mørke træspær, neutralt, træfarvede skodder for vinduerne og farveløst stråtag på taget. I efteråret, da det står helt færdig, får vi taget et billede, hvor vi står foran dørtærsklen til vores nye hjem, i sort/hvid ligner vi en kulisse fra en Morten Korch-film. Aldrig har efteråret set smukkere ud, vi er omgivet af brune, gule, røde og orange nuancer. Hver eneste aften, når solen går ned over vores lille hus, går vi en tur ved søen, og når vi kigger os tilbage, ser det ud, som om vores lille hus står i et flammehav. På vores gåture, opdager jeg til min glæde, at søen har mistet sin tiltrækningskraft på mig, og jeg ser med endnu større glæde den smukkeste, hvide svane svømme stolt rundt i den; og jeg bliver derved overbevist om, at den hengemte ondskab må være besejret.

Efterårsblæsten kommer med fuld kraft, og jeg kan fra mit vindue iagttage Peter knokle for at få det sidste klar inden vinteren. Jeg ser, hvordan der gradvist falder flere og flere blade af træerne. Et enkelt blad fra vores busk ved vinduet fanger min opmærksomhed, det er det sidste af sin slags, alle dets søskende er blevet ført væk, kun det holder sig krampagtigt fast til busken, men ligesom generationer før det må det brune blad give op for moder naturs stærke greb. Ved et særligt stærkt pust må bladet slippe, og jeg ser, det flyver i spiraler ud over søen, hvem ved, hvor det bliver ført hen, tænker jeg. I november måned begynder sneen at falde som store bløde bomuldstotter fra himlen, og temperaturen kommer under frysepunktet tit og ofte. På strenge ordrer fra min mand, må jeg ikke gå udenfor, da han frygter, at jeg vil falde og slå mig; så jeg sid-

Månedens forfatter er Stine Damgaard Nielsen, der har færdiggjort to år på litteraturvidenskab ved SDU Odense. Hun skal nu i gang med at læse et års tilvalgsfag i Skrivekunst ved SDU Kolding. Stine skriver for at sætte sin læser i en helt særlig stemning. Hun elsker at lege med symbolikken og metaforikken i sine tekster.

RUST TUMULT

der her ved vinduet hver eneste dag og tænker på den smukke svane og mit lille barn. Fra mit hjerte breder der sig en varme ud gennem hele kroppen, og i dette øjeblik kan jeg ikke være mere lykkelig, aldrig er jeg mere lykkelig, end når jeg tænker på den familie, jeg får. Fra min futon ved vinduet kan jeg se søen; den ligger stille, mørk og uberørt hen, også den er gået i vinterhi, og jeg tænker ved mig selv, at den leger stilhed før stormen. Men der er alligevel noget forandret ved den i dag, den trækker igen i mig med sin overjordiske kraft, og uden at tænke over det går jeg ud og tager mine vinterstøvler og frakke på. Jeg ved ikke specifikt, hvad det er, der drager mig til den, det er, som om mine fødder bliver styret af en magnetisk kraft, de ved, hvor de skal hen, og med en nærmest hypnotisk nygerrighed betvivler jeg ikke mine fødders beslutsomhed.

Jeg går nede ved kanten af søen, jeg har aldrig været så tæt på kanten før, isen ligger som et tykt gulv over søens mørke hemmeligheder. Jeg fornemmer, at jeg skal gå ind imellem sivene, jeg ved ikke at skrænten er så stejl. Til min gråd og forfærdelse finder jeg svanen frosset ihjel i kanten af isen, dens smukke lange hals ligger som i et s, s som svane, s som smuk, s som svanger. Døden har taget den til sig i en isnende omfavnelse; mine varme, salte tårer triller ned af kinderne og lander på sivene i perfekte dråber, ovalformede perler, der snart selv vil mærke kuldens favntag.

Idet jeg vender mig om, mister jeg fodfæstet, jeg kurer ned af skrænten og ud på isen. Jeg ligger på søens hårde gulv, da jeg åbner mine øjne, ser jeg med sløret blik tilbage på vores hus, hvor skodderne tillukkede gemmer varmen væk. Mit blik skifter retning, og jeg stirrer nu lige ned i søens mørke dyb, langsomt bliver alting omkring mig rødt, og jeg mærker det kolde vand suge mig ned i søens evighed.

Kulden breder sig indefra og ud, jeg sukker dybt og overlader mig til skæbnesøens vilje, og hvad der føles som fjernt, men alligevel så nært, hører jeg lyden af glas, der splintres.

Månedens ord svanger, betyder, at en kvinder venter sig et barn. Ordet kommer fra det tyske ord schwanger , der har rod i betydningen ”at være tung”.

Nr. 5 – 2013

39

40

RUST TUMULT

KONKURRENCE BLIV KLOGERE AG (og kage) R D E R O F E D N E D N MED ET SPÆ På RUST elsker vi at blive klogere. Derfor udlodder vi 3 x 2 billetter til et valgfrit foredrag på Naturama i Svendborg eller Fjord & Bælt i Kerteminde, der har mange spændende arrangementer.

Billetterne er inklusiv transport og kaffe og kage til arrangementet.

likum på opdagelse i lydbidder fra landskabet og naturfænomener fanget på bånd (6/11).

Skynd dig ind på www.rustonline.dk og deltag i konkurrencen ved at svare på spørgsmålet: Hvad er The Voyager Golden Record?

På Naturama kan du blandt andet høre astrofysiker Anja C. Andersen fortælle om det mørke univers - om himmelrummet, mørkt stof og gammaglimt - på en sjov og relativt letspiselig måde (12/9). Du kan også opleve antropolog Nicolai Bangsgaard, der med fotos, filmklip og stort fortælletalent giver et indblik i sin cykeltur jorden rundt igennem 4 år, 53 lande og 6 kontinenter (10/10).

På Fjord & Bælt kommer radiovært Jens Olesen og åbner op for naturens symfoni ved at sende pub-

Nr. 5 – 2013

HUSK også i dit svar at angive, hvilket foredrag du gerne vil vinde billetter til.

Hvis du ikke er så heldig at vinde, men synes, at foredragene lyder spændende, så får du som studerende på SDU rabat på billetten, hvis du trækker studiekortet ved betaling.

Har du en god og billig studieforsikring?

– Det har vi Er du medlem af DM, eller overvejer du at blive det? DM tilbyder Danmarks bedste studieforsikring hos Lærerstandens Brandforsikring.

BLIV TRYG OG SIKKER MED EN: • Indbo- og ansvarsforsikring

BLIV MEDLEM INDEN 01.11.2013 OG VIND ET ÅRS STUDIEFORSIKRING

DM.DK/STUDERENDE

• Rejseforsikring Verden • Ulykkesforsikring LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring

DM (Dansk Magisterforening) er en fagforening med 43.000 medlemmer inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Flere end 12.000 er studerende, og det koster kun 22 kroner om måneden for landets mest begavede studiemedlemskab.

42

RUST TUMULT

Kalender september Esbjerg Oprørte vande – alverdens impro og jam!

Koncert med fire improvisatoriske verdensmusikbands på Café Ørsted 5. september kl. 15.30 Fri entré

Pligten Kalder

Koncert med Johan Olsen, Torben Steno og Peter Jessen på Tobakken 5. september kl. 20.00 140 kr.

Shotgun revolution Koncert på Tobakken 13. september kl. 20.00 140 kr.

Burich-l’Entienne New Orleans Ensemble Jazzkoncert på Café Ørsted 13. september kl. 20.30 130-160 kr.

Simon Talbot – Talle alene i verden

Comedy i Musikhuset Esbjerg 20. september kl. 19.00 220-250 kr.

Odense Åbning af Studenterhus Odense 2. september kl. 15 Fri entré

Studiestartsfest

Studiestartsmesse

Marvelous Mosell + Ponyblod

Jonatan Spangs Bryllup

Slagelse

Campustorvet på Syddansk Universitet 10. september kl. 10-15 11. september kl. 10-15 Fri entré Comedy i Magasinet 19. september kl. 20.00 312 kr.

Hovedbibliotekets store bogsalg

Vive l’Empereur

Christian Hjelm Band

Komedie på Slagelse Teater 9. september kl. 19.30 fra 65 kr.

Deltag i et Napoleonsk slag med hundredevis af farvestrålende miniaturesoldater på Hovedbiblioteket 26. september kl. 16-19 Fri entré

Koncert på Badeanstalten 12. september kl. 20 95 kr. + gebyr

Ulige Numre

Comedy i Slagelse Musikhus 14. september kl. 19.00 210 kr. + gebyr

Koncert på Posten 26. september kl. 20.00 140 kr.

Teitur med band Koncert på Posten 28. september kl. 21 195 kr.

Speeddating

I Studenterhus Odense i samarbejde med internationalt kontor 30. september kl. 17-21 Fri entré

Albani Live

Kolding Oktoberfest

Koncert om H.C. Andersens forelskelse i den svenske operasangerinde Jenny Lind med klassiske sangere fra SMKS i H.C. Andersens hus 10. september kl. 19.30 Fri entré

Film og foredrag på Slagelse Bibliotek 5. september kl. 18.30 fri entré

Peter og Elgen

Kolding

Jenny og kærligheden

En Kierkegaard Special

Odense Banegård Center 20. september kl. 12-19 21. september 10-16 5 kr. pr. bog

Koncert med Barbara Moleko + Klumben & Raske Penge på Albani Bryggerierne 5. september kl. 17.30, Fri entré for studerende (husk studiekort og billed-ID) Koncert med Kashmir og The Sandmen ved Albani Bryggerierne 6. september kl. 17.30 studerende 225 kr.

Koncert på Pitstop Kolding 28. september kl. 21 90 kr.

Høstmarked

I Geografisk Have 1. september kl. 10-17 40 kr. med imitatoren DJ Ötzi Double, buffet og øl i festtelt ved Godset 6. og 7. September kl. 18 fra 269 kr.

Litteraturaften

Forfatterspirer læser op på Cafetik Refugiet 10. september kl. 19 Fri entré

Jonatan Spangs Bryllup Comedy på Kolding Teater 13. september kl. 20 305 kr. + gebyr

Simon Talbot – Talle alene i verden

Barbara Moleko

Koncert i Slagelse Musikhus 20. september kl. 21 150 kr. + gebyr

Sct. Michaels Nat

Kulturnat i Slagelse 27. september kl. 18-24

Sønderborg Mother Lewinsky

Koncert i SønderborgHus 12. september kl. 21 100 kr.

Helene Uri

Litteraturforedrag på Sønderborg Bibliotek 19. september kl. 16 60 kr.

Peter og Elgen

Komedie på Sønderborg Teater 23. september kl. 19.30 fra 100 kr.

Teitur med band

Koncert i SønderborgHus 27. september kl. 21 180 kr.

Ulige numre

Koncert i SønderborgHus 28. september kl. 21 120 kr.

- Inspiration til dit studieliv

9.-12. september 2013 Alle dage kl. 10-15 på Campustorvet, Syddansk Universitet MANDAG:

PROGRAM

Studiestartsloungen

- Mød foreningerne bag Studiestartsmessen i Odense TIRSDAG & ONSDAG:

Studiestartsmessen

- Få indblik i byes rige forenings-, kultur- og erhvervsliv TORSDAG:

Studiestartsmessens foreningsdag - Mød de mange studenterdrevne foreninger fra SDU

Studiestartsmessen arrangeres af:

FRI ENTRÈ

+LOUNGE GRATIS KAFFE

STUDIERABAT PÅ TEATERBILLET TER

TEATER MOMENTUM SÆSON 2013/14

ÅRSKORT TEATER AD LIBITUM

360 KR.

Odenses lille storbyteater for ny, professionel scenekunst

• Filmgenrer på scenen: heist, zombies og sci-fi.

• + 11 gæsteforestillinger.

• Hyggelig og billig bar - øl kun 20 kr.

• Mere Momentum med masser af events, koncerter, poetry slam og filmvisninger.

Vi ses på Momentum - teater uden ryglæn

WWW.TEATERMOMENTUM.DK