Rust magasinet september 2014 by RUST Magasinet

SEPTEMBER 2014

EMIL SIMONSEN – Hvis du keder dig, kan du bare onanere med min hovedpude

RUST REAKTION

INDHOLD

REAKTION

4 Leder: Chefredaktørerne byder velkommen tilbage til det nye skoleår på SDU – og snakker sex, sol og sommer

Klumme af SDU studerendes formand: ”Studiestart 2014: Højere, vildere” – formand for SDU studerende, Anders Munk Jensen, fortæller om studielivet på SDU, Semesterstartsfesten og november-valg!

Artikel: ”Rune – Syddansk Universitet blev min redning”. Studerende i Statskundskab Rune Gissing Frantzen kom ind på kvote 2 i Odense – læs her om hans kamp for drømmestudiet.

SAMFUND

Portræt af forsanger for Suspekt, Emil Simonsen: ”Søn af Albertslund”. Læs her om sangeren, der også går under navnene Orgie-E og Klam Fyr, hans vej til succes og alt muligt andet godt.

Artikel: Dansk Festivalfest. RUST har besøgt forskellige koncerter i løbet af sommeren, det har du måske også? Læs med her.

Artikel om kokain: ”Kokain, coke, cola, den dyre…”. Læs med her og bliv klogere på det hvide stof, som er meget populært på diskoteker landet over – og som har mange konsekvenser for dem, der bliver afhængige af det.

Artikel: ”Sugardaters”. Kender du hjemmesiden www.sugardaters.dk? Nå ikke? Så læs med her og bliv klogere på en af dem, der bruger det.

”Tøser hører ikke til i sofaen”: Artikel om Stina, der lever i et slave-forhold med sin mand. Han bestemmer totalt over hende. Altid.

Artikel: ”Livet uden et køn”: Artikel om Natasha, der er aseksuel.

Artikel: ”Sommeren 2014 – hvad var det liiige, der skete?”. Det har været en begivenhedsrig sommer, så hvis du af den ene eller anden grund ikke helt har fulgt med i nyhederne, så bliv klogere her.

KULTUR

Klar, parat- skolestart: Artikel der guider dig, der lige er begyndt på Syddansk Universitet, til at finde boghandelen, studenterservice mm.

Udeboende mad på SU: Nemme og billige madopskrifter til studerende – denne måned kan du læse med og invitere vennerne på hjemmelavet Aubergine Frikassé eller Æblebagt Laks, velbekomme!

TUMULT

”Fucking fed frivillighed” – artikel om at arbejde som frivillig.

SDU: Stereotypiske Studerende – en artikel til dig, der netop har betrådt SDU’s gemakker for første gang: Hvem skal du undgå, og hvem vil du gerne hænge ud med?

Novelle: ”Når Amors virtuelle pil rammer”

Semesterstartsfest 2014

46 Kalender: Se med her og find ud af, hvad du skal bruge din september på!

NR. 5 – 2014

SDU:

Stereotypiske studerende

TANDLÆGE Har du “lommesmerter”...?

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Århus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

Velkommen lbage eeer en forhåbentlig fantasssk sommer - og velkommen også l nye studerende.

Hver dag fra åben til luk

Vi glæder os l at møde jer i vores buukker på Campusvej, Niels Bohrs Allé, OUH og det nye SDU i Kolding. Du kan ﬁnde priser, boglister, e-bøger, lbud, informaaoner om åbningssder og meget andet på vores hjemmeside:

www.studenterboghandel.dk

28 kr/time Kun mod forevisning af gyldigt studiekort

d nemt at ﬁnde præcis de bøger, du skal bruge l dine fag. Her er det Vi kan også skaﬀe bøger hjem l dig, som ikke er på boglisterne både l dine studier og bare for sjov. Du kan besslle bøger på vores hjemmeside og aaente dem i én af vores buukker eller få dem sendt l dit lokale posthus. Studerende ved SDU Sønderborg, SDU Slagelse og SDU Esbjerg kan få bøger lsendt l deres campus portofrit. sel Og så har vi selvfølgelig også alt det andet, du skal bruge l dit studieliv: mapper, kuglepenne, faneblade osv. Husk at vi har længe åbent på Campusvej første uge i september - og at køen t er kortest sidst på dagen. Vi glæder os l at se jer.

STEDET HVOR BALLERNE MØDES

Klingenberg 14 - 5000 Odense C - 66 14 00 50

www.studenterboghandel.dk

RUST REAKTION

SOL, SOMMER OG SEX Velkommen til det nye Rust, velkommen til SDU og velkommen til skolestart. Til alle jer nyankommne kan vi fortælle, at Rust er jeres blad. Et blad i kan tage med under armen og læse i pausen, et blad, hvor i kan få gode råd til livet som studerende – og ikke mindst et blad, i kan være med til at forme. Hvis i har nogen idéer, råd eller andet i har tænkt på, så smid en mail vores vej, vi er meget åbne for forslag. Rust skal være et blad i gider læse, og derfor må i hellere end noget andet være med til at forme det. I kan i dette blad finde en guide til, hvordan i overlever – og finder rundt, på Syddansk Universitet, i kan læse om stereotyperne, der kan findes på skolen mange gange, og ikke mindst kan i finde en lille artikel om semesterstarts festen – VI HÅBER PÅ AT SE JER.

noget køn. I kan også læse om, hvordan et dominans-forhold fungerer i praksis, og hvorfor det kan være den bedste løsning for nogen. Og selvfølgelig kan i læse om det nye super-fænomen Sugerdating, der lige nu diskuteres højlydt.

Vi håber, at i har haft en forrygende sommer fyldt med sol, sjusser, søde mennesker – og ikke mindst sex. Netop sex, er hvad, dette blad handler om. Tabuemnet over dem alle, og alligevel vores alles samtale-favorit. I kan i dette blad læse om, hvad det vil sige at være aseksuel og vågne op om morgen og føle, at man ikke har

Vi håber, at i vil tage godt i mod det nye Rust. Vi har glædet os til at vise det til jer.

Samtidigt har vi valgt at smide Emil Simonsen på forsiden, for ikke nok med, at den mand er eye-candy for os piger, så har han en klar holdning til sex: dyrk masser af det. Som i nok kan se allerede nu, så er dette blad ikke for de sarte. Vi har ikke gjort det, for at i skal få kaffen galt i halsen, men vi har der i mod gjort det, fordi det er et emne, der berører os alle sammen. Det gældende uanset om du ikke har sex, eller om du har masser af det.

God semesterstart og god sex til jer alle

På vegne af redaktionen

Sofie Caroline Rye Wøhlk

Sofie Caroline Rye Wøhlk Ansv. chefredaktør

Fannie Isabel Couderc Pramming Ansv. chefredaktør

Fannie Isabel Couderc Pramming

Sarah Bech Lundegaard Redaktør

Jacob Schjoldager Redaktør

Nanna Steen Sjørslev Redaktør

Fotograf: Jens Feveile Forsidefoto: Nalle Vikström

Udgiver Teknisk service

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Rosendahls Print – Design – Media

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Annonceansvarlig Kasper Kristensen Tlf.: 7610 1144 // kk@rosendahls.dk Rosendahls Print – Design – Media

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

NR. 5 – 2014

21.11.2014

ODENSE IDRÆTSHAL BILLETNET.DK — 70 15 65 65

JVB Concerts

www.loc.nu × instagram.com/sgmd × facebook.com/locdk × twitter.com/liamoconnor

RUST REAKTION

STUDIESTART 2014: HØJERE, VILDERE Klumme af Andreas Munk Jensen, formand for Syddanske Studerende formand@syddanskestuderende.dk

Studiestarten er over os, og den klassiske studiestart, som vi har kendt i mange år, har ændret sig markant. Det er forandringer, der uden tvivl vil sætte sit præg på dine oplevelser de kommende måneder. Den første store ændring er det nye kodeks for indtag af alkohol og rusmidler ved studiestarten. Vi har længe arbejdet på at få ophævet det alkoholforbud, som har været indført på nogle fakulteter. I samarbejde med universitetets ledelse, har vi sat rammerne for en studiestart, hvor vi som studerende i høj grad selv skal være med til at tage teten. Vores tutorer har derfor diskuteret god alkohol-kultur med hinanden og studieledere, for at kunne bevare de studenterdrevne rusture. Vi er nødt til at tage initiativ og vise den modenhed, vi påberåber os og gå forrest, når en god studiekultur skal defineres og realiseres. Vi har nemlig ikke kæmpet for ophævelsen af alkohol-forbuddene, så introture på SDU fremover kan bestå af tåbeligheder, som nøgenkæder og druk fra morgen til aften. Vi har kæmpet for ophævelsen af alkoholforbuddene, så vores introture kan vise universitetslivet for det, det er; en oplevelse for livet, der byder på faglig udfordring og inspiration, såvel som sociale arrangementer, hvor fester og alkohol for de fleste er naturlige elementer. For at fejre arbejdets succes, har vi i år gjort en ekstra indsats for at give jer landets fedeste semesterstartsfest. Festen er derfor i år vokset betragteligt, så hovedscenen nu er rykket udenfor – vi skal ikke gå ned på plads, når Morten Breum og Suspekt slår sig løs! Den anden store ændring i år er Karrusel, Odenses svar på Distortion. Før har Odense afholdt en studiestartsfest, men i år udvides denne til en dagelang gadefest. Alle vil her kunne møde en masse nye mennesker og hygge sig med dem, som man kender i forvejen. Samtidig husker vi, at Odense vil os studerende. Som repræsentanter for de studerende ved Syddansk Universitet er det slående, hvor ofte vi som studenterorganisation oplever

NR. 5 – 2014

at kommunen forsøger at inddrage os, samt forme byen så den lever op til vores forventninger til en dansk storby. Processen med at udvikle Odense fra en stor by til en storby er ikke slut endnu. Og der er stadig lang vej. Men vi må erkende, at uden vores støtte og engagement som studerende og fremtidige arbejdstagere eller iværksættere, så er vejen dertil noget længere. Vi opfordrer derfor alle til aktivt at involvere sig i sit lokalområde – om det er gennem relevante studiejobs, der bringer vækst til virksomheder; aktiv deltagelse i selv de mest praksis-forladte forelæsningstimer; eller engagement i foreninger, start-up miljøer eller noget helt andet, så søg udfordringen og grib chancen. Vores tid vil aldrig være bedre investeret, end når vi bruger den til at udvikle os selv og vores samfund. Af samme årsag føler jeg, det er vigtigt allerede nu at minde om efterårets universitetsvalg. Til november afholdes det årlige valg til studienævnene og det biårlige valg til akademisk råd, universitetsråd, og SDUs bestyrelse. Alle er tillidshverv, der udvikler universitet og udfordrer den valgte. Det kræver engagerede studerende og bred opbakning hos stemmeskaren. Jeg opfordrer derfor alle til at overveje sin plads i forhold til dette års valg; Hvem skal jeg stemme på? Hvad ønsker jeg mig af min kandidat? Skal jeg måske selv være en kandidat? Og i så fald til hvad? Er det sidste tilfældet, så er vi i Syddanske Studerende altid klar til at hjælpe dig på vej. Så tøv ikke med at kontakte os, vi er her for at varetage dine interesser. Jeg kan personligt altid kontaktes på formand@ syddanskestuderende.dk eller på telefon 2840 0605. Jeg vil med glæde tale med dig om dine muligheder for at bidrage til forandring på SDU og i Odense.

50 % ung- og studierabat

odensesymfoni.dk

For dig der er under 27 år eller har et gyldigt studiekort

Billetter: 63 12 13 14 www.youtube.com/odensesymfoni

odensesymfoni.dk

Følg os på facebook facebook.com/odensesymfoni

RUST REAKTION

Rune:

Syddansk Universitet blev min redning Det er september og studiestart er i gang. Tutorer planlægger rusture, boghandleren syder, og nye studerende har svært ved at finde lokaler og læseplaner. Selvom Rune Gissing Frantzen aldrig havde forestillet sig, at han skulle igennem alt dette på Syddansk Universitet, blev SDU alligevel hans redning Af Sarah Bech Lundegaard

Det er studiestartstid. Debatten om ansøgninger og optag på landets universiteter svirrer stadig. Skal gymnasiekaraktererne have altafgørende betydning for de studerendes videre uddannelsesforløb? Eller skal personlig udvikling og erfaring have mere indflydelse på, om man kan være med? Kvote 2 kan nemlig betyde et wildcard, hvis karakteren i Oldtidskundskab forhindrer studenter i at komme over drømmestudiets optagegrænse. Rune Gissing Frantzen havde med sit eksamensbevis fra gymnasiet ikke mange chancer for at blive optaget på sin drømmeuddannelse, Statskundskab. – Det eksamensbevis ville gøre mere gavn som optænding eller toiletpapir, end det ville i en studieansøgning, fortæller Rune, der med nød og næppe blev student fra Nærum Gymnasium i 2009. Personlig tragedie Rune havde hele sit liv været en dygtig elev og interessen for skolen havde aldrig fejlet noget. Men i efteråret i 2.g. mistede Rune sin mor, som døde efter et langt sygdomsforløb. Flere gange var hun blevet erklæret rask, men kræftsygdommen vandt til sidst. Morens død vendte op og ned på Runes liv og fik konsekvenser for hans skoletid, der pludselig blev præget af fravær og dalende karakterer. – Det sidste halvandet år på gymnasiet var en kamp for overlevelse. Kun de sociale arrangementer holdt mig fra at droppe ud. Fraværet var både fysisk og mentalt, fortæller Rune, der dog færdiggjorde uddannelsen og blev matematisk student. Med et eksamensbevis og et forsømt

NR. 5 – 2014

karaktergennemsnit flyttede Rune fra barndomshjemmet i Holte til København, hvor han efter et halvt år endelig oplevede medvind. Venstres Unge mand – Jeg var så heldig at få et fantastisk job som fuldtidsansat kontorassistent hos Venstres Landsorganisation, fortæller Rune, der blev Den unge mand blandt kontorets midaldrende kvindelige ansatte. Efterfølgende skiftede han job og blev ansat i Venstres Folketingsgruppe, som reelt var en direkte ansættelse af Folketinget. Her blev Rune mere og mere bevidst om, hvilken vej han skulle gå. – Det var en kæmpe mulighed for mig, der på daværende tidspunkt ikke havde nogen uddannelse. Jeg troede stadig, jeg ville læse økonomi, men en kollega på Christiansborg var ved at skrive sin kandidat i Statskundskab, og jeg fik for alvor blod på tanden. Det var her, jeg fandt ud af, jeg skulle læse Statskundskab. Eneste barrierer var et snit på 5,4 mod et adgangskrav på 10,9. Heldigvis stod dørene til drømmestudiet, Statskundskab, dog stadig åbne via kvote 2. Med et CV, der burde kunne knockoute den forsømte faglighed i gymnasiet, søgte Rune Statskundskab på Københavns Universitet som sin førsteprioritet. – Jeg må indrømme, at jeg følte mig ret skråsikker. Med min erfaring, samt to ansættelser I henholdsvis Folketinget og hos Den Korte Avis ( Tidl. Minister Karen Jespersens private virksomhed), kunne jeg ikke have flere og bedre skriftlige anbefalinger i hånden. Hvis jeg mod forventning ikke skulle komme ind, så ville det

være fordi Københavns Universitet decideret ikke ville have mig. Men KU sagde nej. ”Velkommen til Syddansk Universitet” – Jeg var chokeret over, at der blev lagt så stor vægt på et karaktergennemsnit, som blev opbygget under en dokumenteret personlig tragedie, forklarer Rune, der dog havde været forudseende nok til også at søge ind i Odense. Og på Syddansk Universitet blev Runes ansøgning modtaget helt anderledes. Her overskyggede hans erfaring og tillærte kompetencer eksamensbevisets ringe gennemsnit, og det blev afgørende for hans optagelse på Statskundskab i Odense i 2013. – Min erfaring, mit initiativ og den praktiske tilgang, jeg har til tingene, gjorde mig i SDU’s øjne kvalificeret. De havde en meget mere menneskelig tilgang end Københavns Universitet. Det har jeg siden min optagelse lært at sætte mere og mere pris på. I dag ville jeg vælge SDU over KU til hver en tid! lyder det fra Rune. Rune mener ikke selv, at han på noget tidspunkt har haft svært ved at følge undervisningen. – Jeg havde måske frygtet det lidt, men gennem de første semestre har jeg sagtens kunne være med. På grund af min erfaring har jeg kunne se logikken i de fleste problemstillinger. Han skal nu til at starte op på 3. semester, men inden da skal han være tutor og hjælpe Statskundskabs nye kuld med at finde sig til rette på campus i Odense. Et campus som blev hans redning.

RUST REAKTION

– Det sidste halvandet år på gymnasiet var en kamp for overlevelse. Kun de sociale arrangementer holdt mig fra at droppe ud. Fraværet var både fysisk og mentalt.

NR. 5 – 2014

RUST SAMFUND

SØN AF ALBERTSL NR. 5 – 2014

RUST SAMFUND ”Jeg giver dig noget at pille i fissen over / Læg dig ned og hør Suspekt, når familien sover” De vulgære tekster har tidligere haft stor succes blandt danskerne, og den 8. september smadrer de igen en sproglig knytnæve i fjæset på os, når Suspekts nyeste album udkommer. Der er stadig ikke tale om et lyserødt univers med engle, enhjørninger og elskov: – Det er mere outreret og syret end nogensinde før. Og der er meget mere sex. Det er mere hardcore, lyder det fra Emil Simonsen, der til daglig udgør 1/3 af gruppen. I konspiration med rapperen Bai D (Andreas Bai Duelund) og produceren Rune Rask, dominerer Emil Simonsen den danske hiphop-elite, med ulydig lyrik og brutalt billedsprog. Da sex er et af temaerne i dette nummer af RUST, var et portræt af Emil Simonsen derfor nærmest uundgåeligt. Ironisk nok var det redaktionens pæne provins-pige, der måtte tage turen til Vesterbro for at tale med manden, der kendes under navnene KlamFyr og Orgi-É. Er du klam? Mine nordfynske bedsteforældre ville sikkert få vaniljekransene galt i halsen, hvis Emil Simonsen kom til kaffe. Han må være lidt af en hård type, tænker jeg inden det første interview i maj. Et billede, han selv har skabt igennem sin lange musikkarriere, hvor han har malet sig et klart image af at være The bad guy. Netop derfor undrer jeg mig over det mødested, han har udvalgt til os. Jeg står foran en meget pastelfarvet café på Vesterbro, og jeg tror, jeg er gået forkert. Efter et kvarter er han stadig ikke kommet, og jeg er overbevist om, at jeg er faret vild i storbyen. Jeg prøver at ringe til ham, men bliver mødt af telefonsvareren. ”Hej. Det er Emil. Jeg kan ikke tage min telefon lige nu. Lad være med at lægge en besked, for jeg lytter ikke til min telefonsvarer, men send en sms i stedet,” siger en mekanisk fortolkning af hans kendte stemme. Efter syv forgæves opkald til ham – og præcis halvanden times ventetid, dukker han op. Iklædt hvid T-shirt, cap fra hipstermærket Le Fix, et tungt guldur og mørke shades giver han mig et knus og en undskyldning for forsinkelsen. Han er selvfølgelig tilgivet med det samme, og vi sætter os i sofaerne, der nu virker lige så lidt hårde som hans image, der hurtigt forsvandt med hans søde smil.

UND I denne måned slynger Suspekt deres nyeste album ud til masserne. Mere sexet, sygt og syret end nogensinde før. RUST mødte gruppens klamme fyr til en snak om opvækst, musik og liderlighed.

Vi taler lidt uformelt, og jeg fortæller, hvordan en brunette i Odense tidligere havde blæret sig over for mig, med at hun har kysset ham, selveste Orgi-É.

– Det så måske let ud, men det har det ikke været. Indtil 2007 levede vi på en sten. Vi spiste leverpostejsmadder uden brød og pantede flasker, som folk havde haft med i studiet

Af Sarah Bech Lundegaard Foto: Nalle Vikström

NR. 5 – 2014

RUST SAMFUND Det griner han bare af og spørger flabet, om det var på pikken. Deri ligger næsten svaret på mit første spørgsmål. Jeg tænder diktafonen og spørger: Hvorfor er du en klam fyr? – Jeg kommer åbenbart til at sige nogle klamme ting – og ofte i upassende situationer. Jeg kan ligesom bare ikke holde det tilbage, og der er ikke noget filter.

Han husker dog alligevel, hvordan Albertslund, uden for hjemmets fire vægge, var lidt af en jungle.

– Hvis jeg var filminstruktør, ville jeg nok lave splatterfilm, eller sådan noget højdramatisk noget, hvor der virkelig er knald på brud og kærlighed. Jeg ville nok ikke lave så mange film med Hugh Grant.

Det er ikke sjældent, at hans kommentarer fremkalder himmelvendte øjne blandt venner og bekendte på grund af de mere eller mindre sindssyge ytringer, der kommer ud af hans mund. Navnet KlamFyr kom til for et par år siden i forbindelse med hans soloprojekt. Hans andet kunstnernavn, OrgiÉ, kom til længe før og refererer til hans seksuelle debut, som han, 14 år gammel, fik sammen med en kammerat og et par veninder. Smæk på opvæksten For 34 år siden kom han til verden, vest for København. Dialekten efterlader ingen tvivl om hans ophav, og den understøtter samtidig rapperens hårde, macho-attitude, som er meget iøjnefaldende – trods en helt normal opvækst uden tæsk og tvangsfjernelser. – Mine forældre var søde. Jeg havde et hjem med faste rammer, og selvfølgelig skulle jeg være hjemme på et bestemt tidspunkt ligesom alle de andre, fortæller Emil, og får det næsten til at lyde småborgerligt.

– Det var en blanding af flippere, udlændinge, pædagoger og tosser. Jeg kan historier herfra og til månen om folk, som er sindssyge. Altså sådan rigtig sindssyge. Bydelen var også i 80’erne – og start 90’erne, præget af mange børn, og der var hård kamp om pladserne.

– Det var da en lille smule utrygt. Når man skulle gå i skole, og der stod nogen på vejen og ventede på en anden, som skulle have bank. Der foregik altid noget, husker Emil og fortsætter: – Jeg har ikke stukket nogen ned, men det er noget, jeg har set ske. For det skete. Også når ens skolekammerater solgte tjald i 5. og ikke nåede længere end 7. Klasse, var det ikke unormalt. Emil formåede dog at navigere uden om det hårde machomiljø, fordi han var god til at kommunikere. Han kunne altid tale sig fra en røvfuld og lod i stedet attituden få frit spil på fodboldbanen eller igennem musik. I frikvartererne var der også smæk på. Og på skolebænken, hvor Emil havde svært ved at sidde stille og et larmende koncentrationsbesvær overdøvede undervisningen. – Jeg havde ikke ADHD, men jeg var en af de drenge, der nok

Tourbus: Den gamle bus, Suspekt kører på tour i, rummer alt lige fra kolde øl, klistermærker og god karma. Den er altid proppet med gode venner og løssluppen stemning.

NR. 5 – 2014

RUST SAMFUND havde bedst af at røre sig lidt. Ligesom en hund, der skal luftes meget. Lige så snart jeg fik fri, skulle jeg ud og luftes og heldigvis kunne jeg lufte mig selv, så jeg ikke blev helt skør.

brud” ved P3 Guld, hvilket førte til et virkelig gennembrud efter 9 års slid. Emil fortæller, hvordan de i starten var meget undergrund, og at det har taget folk nogle år at tilpasse sig deres tekster.

Ambitioner på ambassaden Da Emil var 18-19 år, begyndte han at se konsekvenserne ved mange af sine jævnaldrendes hårde livsstil. De begyndte at forsvinde én efter én, efterhånden som stoffer og kriminalitet tacklede dem. Modsat alle fodboldkampene i skolegården, rejste de sig ikke igen. I de år gik det op for ham, at det var enten knald eller fald, og i en alder af 21 år flyttede Emil fra Albertslund.

– Nogle gange er det bare vigtigt, at nogen siger tingene, som de er, mener han.

– Det var heller ikke skide sjovt at ville noget mere med sit liv og samtidig føle, at man sad fast. Så jeg ville væk fra miljøet derude. Det var gået i stå, og jeg ville videre, fortæller Emil. Der er 15 km fra Albertslund til Vesterbro, men det kunne lige så godt have været på den anden side af jorden for Emil. Han ville erobre. Drømmen om at lave musik havde for alvor stadfæstet sig, og et pladestudie blev hans store projekt; Det blev til pladestudiet, Ambassaden på Vesterbro, hvor karrieren for alvor kickstartede. Set udefra, har Suspekts vej til toppen set legende let ud, kommenterer jeg.

Der bliver heller ikke lagt fingre imellem, men selvom musikken kan virke stødende, er den ikke skabt for at fornærme nogen. Emil forklarer, hvordan musikken er et udtryk for det liv, de lever og oplever – dog tilsat lidt krydderier. Det er deres følelser. Og i gruppen er der ikke sure miner over kritik fra folk, så længe musikken bare påkalder en form for reaktion. Ellers er der ikke mening med det, understreger han. Og netop meningen i musikken, betyder meget for Emil. Intet er tilfældigt, når det gælder kunstnerens udtryk. Inden han når at fortsætte, bliver vi afbrudt af cafeens ejermand. Med en platinblond frisure og stemte s’er afbryder han os:

I en gammel bus Vi springer fra maj til juli. Fra Vesterbro til Odense C. Der er Grøn Koncert, og Suspekt er på plakaten. Sammen med de andre kunstnere er Emil checket ind på First Hotel Grand. Her møder jeg ham for anden gang. Jeg banker på døren til værelse 501, og Emil åbner iført en lang, stribet ”kjole” og bare tæer. Han introducerer mig for hans mørkhårede veninde, Stine, som er med ham på turen. Inden Emil og jeg går ned i hotellets lobby, ser han sig over skulderen og siger til Stine: – Hvis du keder dig, kan du bare onanere med min hovedpude, imens vi er væk. Jeg bliver med ét smækrød i hovedet, men Stine trækker bare på smilebåndet. Der bliver tydeligvis ofte fyret en masse gas af imellem dem. – Nogle gange joker jeg også med, at jeg vil liste den op i hende, når vi deler hotelværelse, griner han flabet og fortsætter sine sjofelheder:

– Emil kan du jo have med alle steder, for han ævler bare med folk. Fordomsfuld, det er det sidste, han er. Han er omsorgsfuld og meget betænksom over for andre.

– Eller jeg siger, at jeg vil tage hendes lady cup ud og drikke blodet som shots!, siger han grinende. Emil, for helvede, tænker jeg, og er lige ved at smelte ned gennem gulvbrædderne…

– Det så måske let ud, men det har det ikke været. Indtil 2007 levede vi på en sten. Vi spiste leverpostejsmadder uden brød og pantede flasker, som folk havde haft med i studiet, lyder det fra rapperen, der husker nogle hårde år med mange personlige investeringer.

– Må jeg sige noget til dig? Jeg er bøsse, ikke oss’? Jeg hører også sådan noget musik, som I laver. Jeg hører hip hop, rap og sådan noget. Så lad være med at være bange for at lave musik til homoscenen.

Gruppen, der havde rod i en fælles opvækst, havde samtidig integreret sig i branchen og levede et liv med ballade, druk og fede fester. Der blev prøvet ting af og mistet venner på samme konto.

– Vi laver musik til alle. Homoseksuelle er i den grad velkomne i vores univers. Selvom bøsse kan blive brugt som et skældsord, skal man ikke se så negativt på det, svarer Emil og fortsætter:

– Vi valgte jo at bygge nogle ting op i et erhverv, hvor der var meget fest, og der foregik skøre ting. Men efter ti år rykkede vi teltpælene op. Vores ambitioner var større, og der blev lavet for lidt musik i forhold til, hvor meget fodbold vi så og hvor meget bong, der blev røget, siger Emil. Gruppen rykkede derfor fra Vesterbro til Vanløse.

– Vi har mange diskussioner om det sproglige, fordi vi er vokset op i Albertslund, hvor der var en vis jargon, forklarer han. De to taler lidt sammen om musikken, inden vores tjener vender tilbage til køkkenet.

– Årsagen til, at vi kører rundt i det lig her, er at vi kan feste i den. Og ryge. Fyre den af, fordi den er så smadret i forvejen, griner Andreas (Bai D red.) stort til mig.

Emil kigger igen på mig og bemærker: – Det er sjældent, folk spørger ind til, om vi er homofobiske og sådan noget, men det er fedt med den slags reaktioner! siger han og bekræfter sin tidligere påstand.

Bussen er gloende på grund af den bagende sol, men midt i venner og varme sidder Emil veltilpas og underholder. Han kan tilsyneladende godt lide opmærksomheden. Allerede i børnehaven underholdte

Suspekt er til for alle I 2008 vandt de prisen ”Årets Gennem-

Citat Stine

Suspekts tourbus ligner en meget gammel skolebus, men ikke engang 100 gale unger ville kunne få den til at se så smadret ud, som den gør. Under de gamle nedslidte sæder står ølkasser og kufferter; højtalere dingler i strips fra bagagehylderne og slynger rock ud; der er tegnet med tusch hist og her; klistermærker er sat op overalt, som magneter på en køleskabslåge. Der er også en hund med bussen. Rune (Rask red.) klapper den og fortæller mig, at den er tolv år gammel og har været med på tour altid. Den er ligeså gammel som Suspekt, bemærker jeg.

NR. 5 – 2014

RUST SAMFUND

– Jeg har fået min del tjære, men der er helt sikkert nogle natklubejere, som har været mere ude med riven, end jeg har, griner han så han med sjofle vittigheder. De er kun blevet endnu mere voldsomme og vulgære. Imellem hans indslag snakker han og bussens passagerer om musik og fester, som en anden flok teenagere. Da vi ankommer til festivalpladsens lille backstage-oase, med en pool i midten og borde i skyggen, er der stadig tre timer til, at Suspekt skal spille. On stage – Der er sådan en vibe. Vi går lige og mærker hinanden af, fortæller Emil, da vi står bag scenen 10 minutter i showtime. Trommeslager, Mikkel Villingshøj, sidder og hamrer i bordet med trommestikkerne. Andreas sidder og stirrer tomt ud gennem sine store, gule solbrilleglas, og den bartender, de har taget med på scenen, diskuterer med et par andre, hvad en helt særlig rekvisit, en flaske gylden sprut, skal bruges til. Emil står foran et spejl på siden af scenen og vælger kasket og shades. På kanten af spejlet hænger to billeder af nøgne kvinder, sandsynligvis fra en gammel pornokalender, at dømme ud fra deres imødekommende stillinger. Han tager sig god tid til at vælge den helt rigtige kasket. Publikum larmer utålmodigt ude fra den anden side af scenen. Holdet samler sig i rundkreds med armene om hinanden. Bolden skal til at gives op, og Emil råber: – Der er fucking packed derude! Nu fyrer vi den fucking af. Vi spiller i en havneby i Spanien! Hans peptalk udløser brøl fra de andre, og så går Bai D på scenen for at starte showet. Emil står bagved og hopper lidt, ryster armene, bøjer i knæene og ser ud gennem scenetæppet, inden han træder i karakter, og Orgi-É løber ind foran den store, larmende forsamling. Det føles kun som om, jeg står der i ti minutter. Bassen kunne have fået enhver pacemaker til at eksplodere, og scenegulvet gynger i takt med drengenes hoppen. Efter slutnummeret, Søn af en pistol fra den nye plade, kommer Emil smilende og svedende af scenen, hvor han uddeler high-fives og krammere. Der er en ekstatisk energi, og drengene virker mere end tilfredse.

Jeg har spurgt Stine, hvordan Emil er. Han plejer at kalde hende sin Mama, fordi hun altid er der til at passe på ham igennem hårde tider. Hun griner lidt og slår overbærende ud med armene, da vi kommer ind på Emils opførsel og fremtoning. – Han står deroppe på scenen og virker så hård, men han er jo en af de blødeste mænd i verden. Han er en drengerøv, men jeg kan altid ringe til ham om natten, hvis der er noget, smiler hun. Emil er meget opmærksom på, hvordan han fremstår. Stine fortæller, at man ikke kan gå forbi et spejl eller en vinduesrude, uden han automatisk vil stoppe op og se sig selv. Grinende fortæller hun, hvordan han nåede at skifte tøj tre gange, inden vi forlod hotellet tidligere på dagen. Så tilføjer hun i en mere alvorlig tone: – Han kan godt lide at være klovnen, men han er pisse skarp samtidig. Han er nem. Emil kan du jo have med alle steder, for han ævler bare med folk. Fordomsfuld, det er det sidste, han er. Han er omsorgsfuld og meget betænksom over for andre. De damer der Damer. Det vrimler med damer til koncerten. Umiddelbart skulle man ikke tro, at det kvindelige segment ville være begejstrede for Suspekts voldsomme musik. Men tøser kommer altså strømmende i hobetal. Det fortalte Emil også om, da vi tilbage i juni sad i de pastelfarvede omgivelser på Vesterbro: – Der er begyndt at være ret mange piger, der kommer til vores koncerter og hører vores musik, fortæller Emil, som synes, det er fedt at se, hvordan pigerne nærmest finder et frirum imellem håndtegn og hårde beats. Vores samtale her på cafeen drejer sig pludselig over på noget, jeg godt kan nikke genkendende til. Emil ved nemlig godt, at når vi piger er samlet uden mandligt selskab, så kan vi være ret så hårde i filten. – Så snakker I jo om menstruation eller drenges grimme kom-fjæs – hvad ved jeg, griner han. Jeg indleder ham ikke i mit køns hemmeligheder, men Emil vil heller ikke vide det. Det er meget charmerende, at han ikke ved det hele, mener han. Sådan har han det også med sit privatliv. Der er ting, han holder helt for sig selv, og alligevel ikke helt.

– Smage og slikke, røre og dufte og alt det der dingo dango.

– Tak for go’ ro og orden! råber Emil grinende ud til hele truppen, inden han sparker sine hvide Pony-sneaks af og træder ned i de lyserøde, løvefods-formede crocs.

Knald og kærlighed Sine tanker, oplevelser og fascination af sex, er ikke noget, han holder tilbage. Han vil gerne tale om sex.

Formidable fremtoning De lyserøde crocs er behagelige at gå i. Jeg har selv fået lov til at prøve dem. Men det er nok ikke kun derfor, Emil går i dem. Ikke ifølge Stine, som er en af Emils ældste og bedste veninder.

– Jeg synes, det er spændende at snakke om sex! Det er et fedt emne, og jeg kan ikke forstå, hvorfor vi ikke skulle snakke om det. Det er jo en fed ting, siger han.

– De er grimme, og det ved han da også godt. Det er fordi, han godt kan lide opmærksomheden, smiler hun.

NR. 5 – 2014

Ifølge Emil bliver kærlighed hurtigt banalt. Sex er meget mere avanceret, synes han, og på grund af de mange forskellige nuancer, der er i det, er sex også at af de gennemgående temaer i hans kunst.

RUST SAMFUND

EMIL SIMONSEN Suspekt debuterede med albummet Suspekt i 1999.

Emil er klodset. ”Hvis du har en kop eller noget, du er glad for, så skal du ikke give det til Emil”, fortæller Emils veninde Stine.

Suspekt har leveret lydside til et nummer på Kendrick Lamars seneste album. Albummet blev nomineret til prisen ”Årets album” ved Grammy-uddelingen i 2014, hvor Suspekt også deltog.

Han er ikke bange for at smide om sig med tårerne. ”Jeg kan være ret følsom, og jeg er ikke bange for at græde. Jeg kan næsten få tårer i øjnene, bare jeg hører noget musik, der virkelig rør mig, eller får noget lækker mad”.

Emil Simonsen er født i 1979.

Emil græd faktisk på scenen foran publikum til Grøn Koncert, da Suspekt fik overrakt Respekt-prisen fra Muskelsvindfonden. Gruppen var nomineret af Muskelsvindfonden og alle de frivillige til Grøn Koncert.

NR. 5 – 2014

RUST SAMFUND – Hvis jeg var filminstruktør, ville jeg nok lave splatterfilm, eller sådan noget højdramatisk noget, hvor der virkelig er knald på brud og kærlighed. Jeg ville nok ikke lave så mange film med Hugh Grant. Lige i øjeblikket ser jeg Game of Thrones, og er du sindssyg, den er fed. Jeg gad godt spille med i den. Den er sindssyg brutal, og den er stærkt erotisk på en hård måde. Det er et fascinerende univers! Jeg tænker, at sex heller ikke kan være så svært, når man hedder Emil Simonsen. Så jeg spørger ham direkte. Har du haft meget sex? – Jeg har fået lov til at prøve mine ting af. Jeg skal ikke lægge skjul på, at der er fisse i at være musiker, siger han og holder en lille pause. – Selvom det sikkert lyder som om, jeg er en fandens karl, så har jeg altså ikke været sammen med så mange piger. Jeg har fået min del tjære, men der er helt sikkert nogle natklubejere, som har været mere ude med riven, end jeg har, griner han så.

Hvornår er sex bedst? – Den bedste sex har været, når jeg har været meget forelsket i en person, og det har været gengældt. I den periode af forelskelsen kan man jo bare ikke holde sig fra hinanden, og man får lov at komme helt tæt på. Smage og slikke, røre og dufte og alt det der dingo dango.

Den ene af hans fortænder er porcelæn og den anden er plastic, hvor et stykke blev ved med at brække af. Så nu mangler det permanent.

Silikonepatter og plastictænder Vores interview på den lille pastelfarvede cafe er ved at være slut. Vi har for længst tømt kaffekopperne. Men jeg har lige et sidste spørgsmål.

Han begynder at tale om patter, og det er klart, at han er fortaler for de naturlige, selvom han anerkender det blikfang, gummibabser kan skabe. Emil begynder at fortælle, hvordan han til en koncert ikke kunne abstrahere fra en kvinde, som gladeligt flashede et par store, runde bryster foran scenekanten.

Du mangler et stykke af din fortand. Hvad er der sket? Han griner højt i forundring over, at jeg har lagt mærke til det. Så peger han på sin venstre fortand, afkræfter at det er fra et slagsmål og fortæller mig i stedet: – Det var den blå vogn i Tivoli, hvor jeg mistede mine fortænder. Men jeg er tit kommet til skade med dem. Jeg bed også engang i en bænk af beton, fordi jeg faldt, fortæller han.

I Albertslund er der åbenbart en saying om folk derfra. Pigerne har silikonepatter – og drengene plastikfortænder.

– Jeg kunne fandeme ikke lade være med at glo! Hold kæft, de var flotte! Jeg ville virkelig gerne have slikket og suttet på dem – bare lagt snuden imellem dem. Ikke knalde hende, men jeg ville gerne lege med de patter, fortæller Emil, der helt sikkert er en søn af Albertslund.

Sukkerknalder: ”I 70’erne sad gigoloerne i Illums cafeteria og stablede sukkerknalder, for at symbolisere, at de rige damer bare kunne komme. Så skulle de hjem og bolle”, fortæller Emil, imens han lægger en fjerde sukkerknald på tårnet.

NR. 5 – 2014

Amfipladsen 6 5000 Odense C www.studenterhus.dk

SEPTEMBER d. 02: Studenterhuset - 1 års fødselsdag/Socialt d. 02: International café/Socialt d. 03: Pubquiz/Socialt d. 4: Startfest - Karrusel feat. MØ & Sylle Stuck, Go Go Berlin, Den Sorte Skole d. 4: Startfest afterparty - For Akia/Koncert d. 5: Gadefest - Skumfest feat. Pato Siebenhaar + Jaboja/DJ d. 5: Gadefest - Karrusel - Fælles Fredagsbar/Socialt d. 5: Los Fuegos - gadefest afterparty/Koncert d. 6: Megakup/Second hand tøj d. 7: Akroyoga/Motion d. 8: UHA/Teatersport d. 9-11: Studiestartsmesse/Information d. 9-13: PHONO/Festival installation d. 13: Goldrush/DJ - fest d. 16: Simon Lynge (GL)/Koncert d. 17: International Café/Socialt d. 18: Open Jam/Koncert + socialt d. 19: Ukendt Kunstner/koncert - UDSOLGT d. 20: Heiven release/Koncert d. 21: Byttemarked/Second hand d. 22: Speed dating/Socialt

Riv hjørnet af

… og få en gratis flaske Odense Pilsner hos Studenterhus Odense.

- studielivet

RUST

www.postenlive.½dk

21. okt The Handsome Family

(US)

10. okt

Mikael Simpson

16. okt

Sorten Muld

11. okt

Pharfar & Kaka

3. okt Blaue Blume

23. 21. sept sept Gavin DeGraw (US) Vi Sidder Bare Her

9. sept

Movits! (SE)

23. okt The White Album 17. okt Spids N0genhat 4. okt Hit Med 80´erne 27. sept Wafande 26. sept BAAL 24. sept The Folk Factory 20. sept The Malpractice + Fossils 19. sept One-Eyed Mule + Get Your Gun 18. sept Lovespeed + Nelson Can 6. sept Jomi Massage + Martin Ryum

MORE THAN JAZZ Se mere på www.dexter.dk 2. okt

24. sept

Claire Martin (UK)

J0rgen Leth & Reverse

CLUB

Studierabat på op til 50% Køb medlemsbilletter online Gode tilbud og overraskelser

20. sept

Viggo Sommer and his Backhowlers

Dansk festivalfest

RUST SAMFUND

Velkommen tilbage til UNI. Vi håber, du er fyldt op med god musik, øl og solstråler. Vi har været rundt på landets festivaler for at skabe et stemningsbillede fra det, danskerne gør bedst om sommeren – festival-fester Af Sarah Bech Lundegaard

Aarhus, København, Skive, Odense, Roskilde, Esbjerg, Skanderborg… You name it! Enhver større dansk by med respekt for sig selv er efterhånden vært for en af den danske sommers mere end 150 forskellige festivaler. Og der er ingen tvivl om, at der er publikum nok til det. Danskerne elsker livet i campingstolen, dans under solen og det brogede lydtapet, landets festivaler hver især byder på. Dansk festival er regnvejr og gummistøvler i mudder, koncert-kys og kolde nætter i telt. Og en masse andet godt! Festival-livet handler for mange om ferie og frigørelse. Roskilde Festival markerer hvert år overgangen fra eksamensperiode til semesterpause. I år har den danske sommer været ekstra god ved os, og forkælet danskerne med hedebølge og høje UV-tal. Lige til at få solskoldede skuldre af. Solens stråler har braget ned fra en skyfri himmel det meste af sommeren, og du har sikkert kunne sidde i din campingstol, der efterhånden består af mere gaffa-tape end syntetiske tekstiler fra Harald Nyborg. Måske har du ølbowlet og vasket hår med vand hentet i 2 liters flasker. Og når musikken er gået i gang, er du så småt kravlet

ud af lejren for at bevæge dig ind i en musikalsk ekstase foran scenekanten. I år har du kunne høre alt fra Stewie Wonder til Scarlet Pleasure og Snavs. 50 Cent fik kun én stjerne på Smukfest, imens Bastille fik teltdugen til at lette på Arena. Nik og Jay fik, med et hvidt sceneshow, alle op på tåspidserne til blandt andet Grøn Koncert og i bøgeskoven på Skanderborg Festival. ”Alle ud på dansegulvet” har publikum råbt, og hoppet op og ned, danset og kastet med armene. Og ingen koncert uden en flirt. Måske var du heldig, at du stod helt oppe i forreste række, hvor du kunne blinke til Burhan G i bar overkrop. Eller også har du været en heldig gut, der kunne lægger hænderne på et tilfældigt pigebarns hofter, under en af Christoffers koncerter.

Uanset hvor henne eller med hvem, du har sovet, har du helt sikkert oplevet at vågne, dødtræt og ulidelig varm, fordi solen har haft travlt siden kl. 5. Du vil gerne sove mindst én time endnu, inden du begynder at gentage dagen i forvejen. En pakke blå Fåborg Leverpostej og lunkne Slots står med garanti og venter på dig uden for teltet. Det hele kan godt se lidt trist ud, men så snart du har taget hul på den første øl og tjekket dagens musikalske program, kører det igen. Vi håber, du har fået nok dåseleverpostej på riskiks for nu, og at du har taget nogle fede musikalske minder med dig. Vi håber, du har koncertkysset med et par stykker og samlet minder nok til at varme dig vinteren over. På redaktionen glæder vi os allerede ustyrligt til at næste års programmer offentliggøres, så vi om to semestre igen kan skeje ud til de danske festivaler.

En fræk koncert-flirt kan være det, der skal til, for at du kan holde varmen i soveposen i løbet af de kolde danske sommernætter. Eller en ekstra sweater.

NR. 5 – 2014

RUST SAMFUND

Kokain, coke, cola, den dyre… Ja det hvide rusmiddel har mange navne. Og suset, som det giver, kan få én til at føle sig kært tilpas. Men for mange kan denne gentagnende oplevelse ende i et afhængighedsforhold, som er umulig at slippe af med igen Af Nanna Steen Sjørslev

Kokain er brugt af alle

I dag er cirka 33.000 danskere stofmisbrugere. Tallet er faldende, men efterspørgslen på kokain er stadig stor og meget rusmidlet er populært i alle samfundslag. – Kokain er brugt af alle grupper. Lige fra narkomanen på Vesterbro, luderen på gaden til direktøren, lægen og restauratøren. Der er ikke dén socialgruppe, hvor kokain ikke findes, siger Henrik Rindom, der er overlæge i psykiatri inden for stofrådgivningen i Københavnsområdet. Han har arbejdet med kokainmisbrug og behandlingsprocessen siden rusmidlet blev populært i Danmark i starten af årtusindeskiftet. Inden da havde Henrik og hans kollegaer set en kokaintendens i England i 90’erne, som de ikke regnede med kom til Danmark. En spådom der dog har vist sig at være ganske anderledes. Ifølge Henrik Rindom er kokain interessant, fordi stoffet er det eneste rusmiddel udover alkohol, som alle socialgrupper benytter sig af og så er kokainen utrolig afhængighedsskabende. – Kokain er et udbredt problem, fordi folk bliver så afhængige af det. Der er en seriøs regning, der skal betales, når man skal på afvænning, siger Henrik Rindom.

Kokainmisbruger I sin tid som behandler har Henrik Rindom især set to grupper af kokainmisbrugere. Den ene gruppe er folk i alderen 16 til 26 måske helt op til 30 år. Det kendetegnende ved denne gruppe er, at de tager kokain sammen med alkohol til festlige sammenkomster. Her er altså tale om festaberne, der tager mellem to til otte gram kokain på en weekend. Det er ofte unge, der er i gang med en uddannelse, men ikke har udsigt til at gennemføre den, eller som har andre problemer ved siden af, der befinder sig i denne gruppe af misbrugere.

NR. 5 – 2014

Der findes også unge i samme aldersgruppe, som tager kokain i mere moderate mængder, da de skal passe deres studie og bestå deres eksaminer. I den anden gruppe, som Henrik Rindom beskriver, ser man folk i alderen 30 til 45 år. Kendetegnende ved denne gruppe, og i modsætning til de andre misbrugere, er, at de er socialt etablerede, har familie, tjener gode penge og har ansete stillinger i samfundet. Disse misbrugere er på kokain i begrænsede mængder, for at kunne passe deres job. De tager typisk to til fire gram på en weekend eller i hverdage, for at skærpe deres præstationer på arbejdet. Den begrænsede mængde kokain og deres sociale status forhindrer kokainen i fuldstændig at tage overhånd. Henrik Rindom understreger, at de to grupper er en meget grov inddeling af kokainmisbrugere, da man kan differentiere folk der tager kokain på mange forskellige måder.

Høj på kokain Henrik Rindom fortæller om to forskellige former for afhængighed. Den fysiske og den psykiske. Kokainen er en psykisk afhængighed, hvilket gør, at de fleste aldrig kommer ud af deres misbrug. Psykisk afhængighed er problemet for alle rusmidler. Et eksempel på psykisk afhængighed er trangen til at ryge. Den psykiske afhængighed er knyttet til belønningscenteret, som er et sted i hjernen, hvor vi har basale behov i form af mad og sex. Kokain opfylder det samme stof som mad, og eftersom at kokain virker kraftigere i systemet end behovet for mad, snyder man hjernen til at tro, at man er mæt. Trangen til kokain er altså den samme, som vores daglige trang til mad. Du får altså en psykisk nedtur, der er så stor, som den optur du havde, da du tog kokain. Derfor forstærkes afhængigheden

til at tage stoffet igen dagen efter for at føle samme optur som dagen inden. Kokain går således meget godt under begrebet: ’Højt at flyve dybt at falde’, siger Henrik Rindom. Der er findes også fysiske bivirkninger ved at tage kokain, såsom forhøjet blodtryk, voldsomme kramper, hjertesygdomme og forhøjet kropstemperatur.

Hvorfor er kokain så populært?

Kokain går ikke bare ind og giver psykisk ro og velvære, men man oplever en ren eufori på stoffet, siger Henrik Rindom. Generthed forsvinder, man bliver mere veltalende. Du bliver underholdende i dit selskab og kan holde den mest blændende tale, hvis du har taget kokain.

RUST SAMFUND Henrik nævner et eksempel med en jurist, som kontaktede ham pga. et kokainmisbrug. Juristen tog kokain, hvis han havde siddet hele natten og skulle møde dagen efter og holde en forsvarstale. Kokainen gjorde, at han blev mere veltalende, så juristen brugte kokainen til at booste sig selv i arbejdssituationer.

rer virkningen. Der går ikke mere end 15-20 minutter, før kokainen er ude af din krop.

Men for at kunne bruge kokain til et arbejdsbehov, skal man kun tage en meget lille dosis. Hvis du tager for meget kokain, tror du, at du kan gå på vandet. Din almindelige dømmekraft skrider, hvis du kommer ud i for meget.

Jo hurtigere et stof er om at komme ind og ud af kroppen, jo mere afhængig bliver du. Jo yngre du er, jo hurtigere bliver du afhængig. Derfor er kokain meget afhængighedsskabende og så snart du er blevet afhængig, vil du altid have lysten til at tage det igen. Tænk på rygerne…

En anden ting, der er ufatteligt populært, er at blande kokain med alkohol. Alkohol trænger ind i alle celler i hjernen, hvilket gør, at man bliver mere primitiv, efter man har indtaget alkohol. En høj intellektuel funktion forsvinder, man ved ikke, hvordan man skal opføre sig, og de primitive følelser bliver forstærket. Hvis du i den primitive situation tager kokain, giver det en god kombination, fordi du bliver i godt humør og mere skarp og veltalende.

Når du tager en bane coke….

Der går få sekunder fra du tager en bane kokain, til du kan mærke effekten af det. Du mærker suset. Men ligeså hurtigt som kokainen påvirker dig, lige så hurtigt ophø-

Hvis man tager kokain første gang, kan man holde virkningen i længere tid, men det er en hurtig forløsning, og derfor kan en kokainmisbruger nå at tage mange baner i løbet af en aften på klubben.

Når du har opbygget et kokainmisbrug, tager du større og større mængder, men det gør ingen forskel, siger Henrik Rindom. Grunden til at folk tager større mængder er, at de vil have mere og mere. Men kokainens virkning på kroppen gør ingen forskel, hvad enten du tager én eller to baner lige efter hinanden, eller om de er store eller små.

Behandlingen Det er ikke et særligt opløftende svar, der kommer fra overlægen Henrik Rindom, når man spørger om, hvilke behandlingsformer der er inden for kokainmisbrug.

FAKTA: Hvor meget er et gram coke? Et gram god kokain = Fem til seks baner Kilde: Henrik Rindom

NÅR DU ER PÅVIRKET AF KOKAIN… - tager du dig ofte til næsen - har du en snøvlende tale pga. din opsvulmede slimhinde - er dine pupiller store som tekopper - er du fuldstændig overgearet - stiger din trang til sex - falder din præsentation i sengen (Viagra er populært i disse kredse) Kilde: Henrik Rindom

misbrug, skal man i døgnbehandling, hvilket koster omkring 40.000-50.000 kr., som de færreste har råd til. Hvis man skal have styr på sit kokainmisbrug, siger Henrik, skal man ændre sin tilværelse. Man skal droppe at gå i byen og ikke se de mennesker, man fester med eller tog kokain med. Trangen til kokain kommer, så snart du går forbi et diskotek, hvor du plejer at komme eller mødes med bekendtskaber, som du tidligere tog kokain med.

– Der er ikke rigtig nogen, siger han og forklarer, at hvis man har brug for hjælp til sit Læs historien om 22-årige Julias kokainmisbrug på næste side.

– Kokain er brugt af alle grupper. Lige fra narkomanen på Vesterbro, luderen på gaden til direktøren, lægen og restauratøren. Der er ikke dén socialgruppe, hvor kokain ikke findes.

NR. 5 – 2014

RUST SAMFUND

Hvis jeg vil

– kan jeg stoppe i morgen

Overlægen Henrik Rindom påpeger afhængighedsforholdet som kokainen frembringer. Men spørger man vores case, mener hun ikke, at hun er afhængig af kokain. Dog eksisterer mottoet ’stop mens legen er go’ ikke i hendes verden – og hun ser ingen grund til at stoppe. Af Nanna Steen Sjørslev På en europæisk database for information om stoffer i EU, kan man se en statistik over hvor hyppigt folk, der har været eller er i behandling, tager kokain. Den største gruppe ses hos dem, der tager kokain to til seks gange om ugen. Den næststørste gruppe er dem, der tager kokain i på klubben i weekenden eller sjældnere. Spørger man sidstnævnte gruppe, vil der sikkert være forskellige meninger om, hvorvidt der er tale om et misbrug. Vores case er i hvert fald ikke i tvivl. Hun er ikke afhængig af kokain. Fem år med coke Vi skal fem år tilbage på en af Københavns dengang populære diskoteker; NASA, hvor Julia første gang tog kokain med sin veninde på toilettet. – Min veninde hev en lille pose frem af tasken, og på trods af, at jeg få år forinden havde skrevet i en skoleopgave, at jeg var stor modstander af stoffer, ville jeg gerne vise hende, at jeg var modig nok, og at hun godt kunne have mig med ud blandt hendes ældre venner. Dengang var Julia 17 år, i dag er hun 22, og kokainen finder stadig vej gennem næseboret på Københavns diskoteker. For den følelse, hun fik den nat på NASA, gjorde, at hun var solgt med det samme. – Når du tager kokain, bliver du en bedre version af dig selv. Det er though shit at sige, men sådan føles det. Hele din fremtræden, din person, din identitet, bliver styrket. Du retter rykken, du griner mere, og du føler dig tryg, siger Julia. Julia ved, at hun godt ville kunne stoppe med at tage kokain. Hun er meget opmærksom på, at det ikke tager overhånd, men en dag i marts 2012 måtte Julia alligevel sande, at det var blevet lidt for hyppige sammentræf med kokainen,

NR. 5 – 2014

og derfor besluttede hun sig for at holde en pause. Pausen sluttede halvandet år efter. – Jeg måtte erkende, at det havde taget overhånd. Da jeg så mig selv i situationer, hvor jeg direkte opsøgte folk, jeg vidste, der havde det, og da jeg selv begyndte at smide mange penge efter det, traf jeg et valg om, at nok var nok. Hvorfor startede du så igen? Jeg startede igen, da jeg blev single og havde brug for, at alt gik lidt amok i nogle måneder, men jeg ved, at hvis jeg igen føler, at det bliver en normal ting for mig at gøre, så pakker jeg vanen væk igen. ’Ellers fucker jeg op’ Det er aldrig bestemt på forhånd, når Julia tager coke i byen, og hun kan sagtens gå i byen uden at tage kokain. Men der er omgivelser, som gør det sværere for hende at holde sig fra det euforiserende stof. – Jeg kan sagtens være omkring mennesker, der tager stoffer, uden selv at gøre det, men hvis jeg bliver tilbudt det direkte, har jeg svært ved at sige nej. Særligt, hvis jeg er i byen og ser den fyr, jeg plejer at købe stoffer af. Jeg kan købe på klods, hvilket betyder, at jeg ikke behøver at have pengene fremme på aftenen. Så er det lettere at falde I, da det ikke kræver andet end et “ja, tak”. For at opretholde livet som studerende, tager Julia ikke stoffer dagen før hun skal på universitetet. Hun er også blevet bedre til at sige, “Hey, piger – vi skal videre herfra, ellers fucker jeg op." Selv om hun er positivt stillet omkring sit forbrug af kokain, oplever hun dog en skyggeside: – Jeg har en forestilling om, at det har påvirket min hukommelse. Jeg er blevet mere langsom, fortæller Julia om kokainens påvirkning.

Den psykiske nedtur Suset kom første gang på NASAs toilet, og det er samme oplevelse, hun får, hver gang hun tager en bane inde bag diskotekets toiletdør, som nemt kan blive gentaget 10-12 gange i løbet af en aften, alt efter hvor meget coke Julia og veninderne kan skaffe sig i løbet af aftenen. – Jeg tager det, vi har. Så simpelt er det. Hvis der er mulighed for mere, tager jeg også det, hvis ikke, nøjes jeg. Jeg tager hellere små baner, og så konstant, end store baner sjældent. Efter en lang og våd nat vågner Julia op til en knap så euforiserende følelse dagen derpå. – Helt ærligt, så tror jeg, at jeg skal dø. Jeg har det vanvittigt dårligt – både fysisk og psykisk. Nedturen er så overdreven, at jeg ikke tror, at man kan forestille sig det, hvis man ikke har prøvet det. Jeg kan ikke spise eller sove, og jeg er hverken tryg ved at være social eller alene. Man savner byturen, dansegulvet og de kolde drinks. Efter mange nedture er Julia forberedt på, at de kommer, og hun kan derfor bedre overkomme det. Så mødes hun med sine venner og spiser god mad, mens de ser en film. På den måde oplever Julia ikke på samme måde den søvnløshed, rastløshed og tomhed, der er forbundet med at tage kokain. På trods af den psykiske nedtur dagen efter, har Julia ingen tanker om at stoppe med at tage kokain for at få en sjovere og vildere aften – så længe det ikke tager overhånd. Julias rigtige navn er kendt af redaktionen. Den mest udbredte alder blandt personer, der er eller har været i behandling for kokainmisbrug, er 15-19 år Emcdda.europa.eu/, 2012

vasketøjet hjem til mor!

Den nemme måde at sende og modtage pakker. 3 størrelser, 3 priser.

facebook.com/swipbox www.swipbox.com

RUST SAMFUND

SUGARDA Ældre mænd betaler yngre kvinder for at tage med på date - eller direkte hjem for at have sex. Konceptet hedder sugardating, og er blevet et kendt fænomen i Danmark med siden sugardaters.dk Af Jakob Schjoldager Simone er 34 år og studerer til dagligt på Roskilde Universitet. Hun har dog fundet en sidebeskæftigelse, der skaffer hende lidt ekstra penge i dagligdagen. Simone har en bruger på sugardaters.dk, hvor hun som sugarbabe bliver kontaktet af såkaldte sugardaddy’s. Det er ældre mænd, der giver hende penge for, at hun til gengæld går i seng med dem.

J eg kan godt acceptere, at nogle mener, sugardating er en form for prostitution, så længe man husker vigtigheden i, at det for mig er lystbetonet.

– Fordi jeg elsker sex! Så simpel er begrundelsen for, hvorfor Simone har valgt at blive sugarbabe. Nogle af de andre sugarbabes modtager gaver for deres selskab og eventuelle seksuelle ydelser, men Simone foretrækker kontanter. Hun er ikke meget til store armbånd af guld og nye moderigtige stiletter. Tænder på at blive betalt Simone har i snart 6 år brugt online datingsider til at opsøge mænd; kun med uforpligtende sex som formål. Det var også sådan, hun mødte sin nuværende kæreste. De har været kærester i halvandet år, og han bakker fuldt op om Simones beslutning om at være sugarbabe. For Simone handler det om at udleve sine fantasier. Hun tænder på, at mænd giver hende penge for at have sex med dem. – Jeg synes, det er frækt at modtage penge for sex, og jeg synes, det er fantastisk at give manden en fed oplevelse, fortæller Simone. Det er kun Simones søster og enkelte veninder, der foruden hendes kæreste ved, at Simone er sugarbabe, men selvom det ikke er noget, hun fortæller alle og enhver, er det ikke fordi, hun ikke tør stå ved det. – Jeg er på ingen måde flov over det, tværtimod, så er jeg rigtig glad for at kunne give mange af mine sugardaddy’s troen på dem selv tilbage. Ved at fortælle dem ”Du er fandeme dejlig at være sammen med” går de derfra med en god følelse i kroppen, og det er jeg stolt af at kunne give dem, forklarer Simone.

NR. 5 – 2014

Magt og penge Hvor store beløbende er, ligger aldrig fast. Senest har Simone lavet en aftale med en mand, der for 5.000 kr. mødes med Simone tre gange i løbet af en måned og har sex. Hun går ikke så meget op i, hvor mange forskellige mænd, hun ser på en måned, men hun er sugarbabe 3-4 gange om måneden. – Nogle gange kan jeg tage tre i træk, for er det bare et blowjob på en rasteplads, så tager det jo ikke lang tid, siger Simone. Der er stor forskel på, hvilke intentioner pigerne, der logger sig ind på siden, har. Medstifter af sugardaters.dk Rikki Tholstrup Jørgensen mener, at siden handler om meget andet end sex, og han har derfor også forsøgt at gøre siden så sober som muligt, ved at tjekke alle billeder inden de bliver lagt op på siden. Han er også overbevist om, at der også er flere af kvinderne, der leder efter den store kærlighed på siden. – Det her handler ikke kun om sex. Selvfølgelig handler det også om sex, det gør alle datingsider, men det handler ikke kun om sex. Hvis vores fokus entydigt var på sex, så ville vi skræmme alle væk, der reelt søger efter et langvarigt forhold, forklarer Rikki Tholstrup Jørgensen. Konceptet bag datingsiden er enkelt. Unge kvinder bliver kontaktet af ældre mænd, der betaler kvinderne for at tage med dem på date – med efterfølgende sex. Ifølge Rikki Tholstrup Jørgensen er det koncept blevet en succes, fordi det er en fantasi, der ligger dybt i de unge kvinder. – Der er jo ingen tvivl om, at der ligger noget i den menneskelige natur omkring at kvinder, specielt unge kvinder, bliver tiltrukket af mænd, der har status, magt og penge. Det, der fascinerer dem, er, at de mænd, man bliver kontaktet af, er nogle, der har lidt ekstra penge og ved, hvad de vil med deres liv, fortæller Rikki Tholstrup Jørgensen. En almindelig datingside Sugardaters.dk har haft stor succes, og har

DATERS:

RUST SAMFUND

E n h u r t ig v e j t il s e x og s t æ v n e m ød e r allerede 16.000 brugere. Rikki Tholstrup Jørgensen er overbevist om, at grunden til den store succes er, at de har fundet en niche, der ikke før er set i Danmark. – Grunden, til at vi startede det her op, var, at vi så, der var et hul i markedet, og vi tænkte, at det her har en kant, der gør, at man kan kommunikere det på sådan en måde, at folk kunne blive interesseret i det, siger Rikki Tholstrup Jørgensen, der ikke er i tvivl om, at sugardaters.dk er en datingside nøjagtig ligesom alle andre. For Simone handler det ikke om at date. Hun har allerede en kæreste, som hun er lykkelig med. Derfor handler det for hende om at afprøve en seksuel fantasi – og på den måde også gøre sexlivet med kæresten bedre. – Jeg har nogle enkelte, som jeg dater, men det er primært sex, jeg gør mig i, fortæller Simone. Når Simone har aftalt med en mand, at de skal mødes, er det vigtigt, at der er enighed om, hvad der skal ske. – Alt bliver aftalt på forhånd. Der er en klar forventningsafstemning. Det betyder ikke, at tingene ikke kan udvikle sig i en anden retning, men der er lavet en klar forventningsaftale omkring, hvad de ønsker af mig, hvad de gerne vil opnå, og hvad budgettet er, forklarer Simone. Der er en klar overvægt af ældre mænd, der leder efter unge kvinder på sugardaters. dk, mens antallet af ældre kvinder ikke er prangende. Simone kan også mærke, at der er bud efter de unge kvinder. – Det er meget sjældent, at jeg er inde og se på profiler, fordi man som sugarbabe bliver kontaktet meget af sugardaddy’s. Samtidig har jeg også en meget direkte profiltekst, der garanterer sex på første date, fortæller Simone. Etisk balancegang Når man som ung kvinde får penge for at date og have sex med ældre mænd, leder

det for mange tankerne over på prostitution. Rikki Tholstrup Jørgensen er godt klar over, at sugardaters.dk er en balancegang mellem hvad, der er etisk korrekt. – Vi har hurtigt fundet ind i en niche, som bevæger sig på en knivsæg af, hvad der etisk og moralsk rigtigt eller forkert, siger Rikki Tholstrup Jørgensen. Simone har selv oplevet at folk forbinder sugardating med prostitution. Det har hun det også okay med, så længe man husker, at der for hende ligger meget mere i det. – Firkantet set så får jeg penge for sex, så ja, det læner sig op ad prostitution, men jeg synes, at der er mange former for prostitution. Jeg kan godt acceptere, at nogle mener, sugardating er en form for prostitution, så længe man husker vigtigheden i, at det for mig er lystbetonet, siger Simone. Simone mener dog ikke, at man kan sidestille det direkte med traditionel prostitution. For hende er det et frirum, hvor hun kan gøre, hvad hun har lyst til – og ikke et arbejde. Det er altafgørende for hende, at hun kun gør det, fordi det er det, hun har mest lyst til. – Jeg har også haft dage, hvor jeg har tænkt, at jeg bare ikke var i humør til det, og så har jeg ringet og aflyst. Det skal være fordi, jeg har lyst, fortæller Simone. Det kan være svært at forstå udefra, hvorfor kvinder vælger at modtage penge for at have sex med fremmede mænd. 34-årige Simone har også forståelse for, at det kan virke besynderligt, men hun mener samtidig ikke, at det er det eneste, det handler om. – Jeg kan godt forstå, at folk synes, det er svært at forstå, hvorfor jeg vil sælge min krop og sælge mig selv, for sådan oplever jeg nogle mennesker kigger på det. Men jeg synes, jeg vinder rigtig meget ved det, siger Simone.

N ogle gange kan jeg tage tre i træk, for er det bare et blowjob på en rasteplads, så tager det jo ikke lang tid.

Simone er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er kendt af redaktionen.

NR. 5 – 2014

RUST SAMFUND

“TØSER IL T E K IK R E R HØ I SOFAEN” Stina er frivillig slavinde for sin kæreste. De to lever i et forhold, hvor hun lader sig dominere og undertrykke, men det er ikke kun gældende i deres sexliv. Stinas kæreste bestemmer fuldt over hende helt ned til, hvornår hun må gå på toilettet. Af Maj Schubert “Han har behandlet mig pænere end nogen anden mand nogensinde har gjort,” siger 28 årige Stina til mig, da jeg på aprils sidste dag mødes med hende. Vi sidder i en park, hvor fuglene larmer melodisk mellem trækroner og manglende skyer. Stina taler om sin kæreste, som hun har valgt at underkaste sig – og som skulle give hende lov til at ses med mig. Hun er hans slavinde, og hun skal altid gøre, hvad han beder om. Hun tiltaler ham Herren, og han kalder hende tøs. Stina går altid med et halsbånd, som kun hendes kæreste har nøgle til. Og lige under hendes bikinilinje har hun en tatovering, der viser, at han ejer hende. Når de to har sex, kravler hun ofte rundt på alle fire, bliver pisket eller spændt fast til væggen på et loftsrum i deres hus. Selv om Stina mener, at sex betyder meget for begge parter, handler deres relation ikke kun om det. Hun sover med en lænke om halsen, spiser af en hundeskål ved bordet og har en hundepude på gulvet, hvor hun ligger, når hun er sammen med sin kæreste. Selv sidder han i sofaen, når de eksempelvis ser fjernsyn. Det er nedværdigende, og det er lige netop det, der tænder Stina. Han bestemmer alt i Stinas liv – hvor mange penge hun må bruge, hvornår hun må gå på toilettet, hvornår hun skal tilfredsstille ham seksuelt, og hvilket tøj hun skal have på. Hun har en række faste regler, hun lever efter, og som han har fastsat. Herrens behov kommer altid før tøsens. Pirrende hemmelighed Stina er en tilsyneladende almindelig ung kvinde. Men hendes

NR. 5 – 2014

parforhold er en afart af BDSM, der kaldes et 24/7-forhold, fordi legen er konstant. Et rollespil med en allestedsnærværende seksuel undertone, som kun afbrydes af sociale sammenhænge med andre og det arbejde, Stina udfører som pædagog til hverdag. Det er kun folk fra BDSM-miljøet, der ved, at Stina lever med en dominant kæreste på fuldtid. Familie og venner holder de ude af det. Af samme grund ses vi ikke i hendes hjem, og jeg kender heller ikke hendes fulde navn. Alt, der kan vække mistanke om deres hemmelighed, låses inde i et rum kun til sexlegetøj og diverse andre redskaber i den kategori, når der er gæster. Men Stina beholder halsbåndet på: “For så ved jeg, jeg tilhører ham,” som hun begrunder det med. Dels fordi det pirrer Stina og hendes kæreste at have så stor en hemmelighed sammen, dels fordi det ikke er socialt acceptabelt at være frivilligt undertrykt kvinde i 2014, udtrykker Stina, da vi taler om, at de ikke lever et konventionelt liv. Hun synes ikke, deres forhold adskiller sig meget fra dem, der var i 1950’erne: “Det er ikke så længe siden, jeg læste en artikel i et gammelt dameblad fra 50’erne, hvor der stod, at manden skulle tugte sin kvinde, hvis hun ikke hørte efter. Groft set er det sådan, vi lever, mig og ham,” fortæller Stina, der ikke har meget til overs for Danmarks nuværende kønsroller. Men hvad får hun ud af sit forhold? Hvorfor vælger hun at leve som undertrykt kvinde? Til mig siger hun, at han gør hende tryg, og at hun er glad for at lægge ansvaret for sit liv over i en andens hænder. Det gør alting nemmere. Men vigtigst af alt gør livet som slavinde hende lykkelig.

RUST SAMFUND Stina afviser, at dominans- og undertrykkelseslyster opstår af en dårlig barndom og siger, at hendes kæreste er vokset op i en velfungerende familie. Hun vil ikke tale om sin egen barndom, da jeg stiller spørgsmål om den. Fra fangeleg til fuldtidsforhold “Det var jo ikke, fordi jeg vågnede op fra den ene dag til den anden og tænkte, at nu er det det her. Den proces har været undervejs i mange år,” fortæller Stina. Hendes første minde om lysten til at blive domineret er en episode i folkeskolen, hvor nogle drenge tog hende til fange. Det ophidsede hende seksuelt. Men hendes første rigtige oplevelse med BDSM var for to år siden. Da var hun gift og levede i et almindeligt parforhold, men en voksende trang til at underkaste sig kunne hun ikke undertrykke, selv om hun forsøgte. Mens hun stadig var gift, begyndte hun at se dominansporno, og på et onlineforum for BDSM mødte hun sin nuværende kæreste. Efter en periode med BDSM-sex med ham, udviklede de følelser for hinanden og aftalte at være i det forhold, de lever med i dag. At finde lykken Det vil ikke være en journalistisk stramning at skrive, at Stina har fundet hjem i sig selv ved at være sin Herres tøs, slavinde og undertrykte. I dag gør det hende lykkelig at være uligestillet med manden i sit liv. At vide, at hendes plads er på gulvet, og at hun er underlagt ham, giver hende ro, forklarer hun. Men hvorfor? “Fordi så ved jeg, hvor min plads er,” som hun udtrykker det. Men kan den plads ikke lige så godt være i sofaen? Det var min umiddelbare tanke, da hun sagde det. “Jo, men han har jo bestemt, at tøser ikke hører til i sofaen,” slår hun fast. Hvad kan man tage med herfra? Hvad kan Stina lære os? Jeg har overvejet det længe for at finde et verdensvæltende genistregssvar, men er blot kommet frem til, at man i 2014 altid må lovprise personer, der vælger en levemåde aktivt og reflekterer løbende over deres valg. Også selv om deres lyster og behov ikke passer ind i den skabelon, det moderne menneske forventes at kunne forlig sig med.

BDSM B

= Bondage som på dansk betyder at man binder eller fikserer sin partner B & D = Bondage & Disciplin D & S = Dominans & submission, på dansk dominans og underkastelse S & M = Sadisme & masochisme eller blot Sadomasochisme DD = Domestic Discipline, eller disciplin i hjemmet 24/7 = BDSM forhold der dyrkes 24 timer i døgnet, altid. Kilde: klub-suk.dk

STINAS - Slavinden skal spørge om lov til at gå på toilettet - Slavinden må ikke spise før der er sagt værsgo - Slavinden skal gå på knæ efter måltider, og sige tak for mad og kysse Herrens hånd. - Herren styrer slavindens økonomi, dvs. Han bestemmer absolut hvor mange penge slavinden må få til selv hver måned (ud af hendes egne penge), og Han holder hendes dankort - Herren skal godkende slavindens tøj og fodtøj, inden dette bliver indkøbt - Slavinden sidder på en hundepude på gulvet, hun har ikke noget at gøre i sofaen. - Slavinden sover nøgen hver nat. - Slavindens behov kommer til allersidst, hendes eneste formål er at behage Herren. - Slavinden skal spørge om lov til at få en orgasme. - Slavinden skal spørge om lov til at indtage alkohol og spørge Herren om hvor meget hun må indtage.

NR. 5 – 2014

RUST SAMFUND

LIVET UDEN ET KØN

Køn – det ligegyldigt. Sex – det har ingen interesse. Sådan er Natashas private filosofi. Hun føler sig ikke som et køn, vil ikke være et køn og har aldrig i hendes 21-årige lange liv følt sig seksuelt opstemt. Men verden ser hende som en pige med en seksualitet, for den har nok aldrig før mødt en uden. Af Julie Lykke

Mennesket er iført sort hættetrøje, sorte skinny-jeans og sorte Vans. Håret er kort, der er et glimt i øjet, og smilet er skævt. Hvad betyder det, at dette menneske er en pige? Natasha identificerer sig ikke med et køn og lever så vidt muligt uden det. Til daglig er hun blot endnu en af de studerende i Københavns pulserende byliv. Hun læser engelsk på Københavns Universitet, bor i sin egen lille 20m2 studielejlighed og er privat med sine følelser om køn og sex. Men både hendes tøj, som hovedsageligt er herretøj, og hendes til tider mandige opførsel; skiller sig ud fra ”normalen”. Det gør, at hun ofte får en bemærkning med på vejen. – Når jeg er ude at træne eller ude at handle, får jeg ofte kommentarer, som ikke er rettet direkte til mig, men tydeligvis handler om mig. Det kan være: ”Er det en mand eller en kvinde?” eller ”Klamme homoseksuel”, siger Natasha. Kommentarerne er ikke behagelige for Natasha, som mener, at man skal have lov til at være sig selv, også selvom man ikke er som alle andre. Det atypiske androgyne ydre afspejler et androgynt indre – for hun ”elsker pigeaftner”, men opfører sig ”nok mest som en mand”. Verden har svært ved at forstå det. Må-

ske derfor, har hun heller ikke delt sin aseksualitet med den. – Jeg er aseksuel og bryder mig ikke om sex, siger Natasha og tilføjer: – Jeg lyver rigtig tit om det, fordi jeg ikke vil udlevere mine allerinderste følelser om et emne, der ikke interesserer mig, til vildt fremmede mennesker.” Kun hendes nærmeste familie og enkelt veninde kender til alle disse følelser. I det offentlige er det nemmere at stikke en lille løgn. – Mange falder roligt ned i stolen igen, hvis man træder ind i lokalet og siger: – ”Hej, jeg hedder Natasha. Jeg er lesbisk.” Så er det sådan: ”Puha, så er det derfor, du ser sådan ud. Så er du bare en maskulin lesbisk’’ Natasha er ikke lesbisk, men har dog haft en enkelt kæreste, som var en pige. Her fandt Natasha ud af, at sex for hende ikke blot er uinteressant, men også klamt. – For mig var det noget af det klammeste i verden at have sex. Så jeg valgte at slutte det, for det kunne jeg simpelthen ikke, siger Natasha. – Kærlighed og sex er to forskellige ting

– Jeg er aseksuel og bryder mig ikke om sex

NR. 5 – 2014

for mig, og jeg har ingen interesse i nogen af delene, siger Natasha. Hun erkender dog, at hun elsker sin familie, men at hun kan ikke forestille sig nogensinde at være i et forhold med nogen igen. Natasha har dog aldrig været forelsket; end ikke i sin ekskæreste. Det har aldrig plaget hende ikke at høre til nogen. Jeg spørger, om hun aldrig kunne forestille sig at møde en, som hun faldt for, om ikke andet så følelsesmæssigt? Natasha griner, for den kommentar har hun fået lidt for ofte. – Så får man den der: ”Du har bare ikke mødt den rigtige endnu, du har bare ikke mødt dit livs kærlighed, og lige så snart du møder ham, så skal du bare have børn og villa og Volvo og det hele,” og så siger jeg ”Ro på, Volvoen og hunden kan jeg nok godt sige ja til.” Alligevel tilføjer Natasha, at hun er åben over for fremtiden. Hvis hun endelig mødte denne helt særlige person, som folk snakker om. Ja, så ved hun ikke hvad der så ville ske. Ét er sikkert nu. Natasha går på en ensom vej. Hun har intet tilhørsforhold til et køn og ingen udsigt til en partner. Hun er noget usædvanligt – og noget, som de fleste har svært ved at forstå.

– For mig var det noget af det klammeste i verden at have sex

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

annonce_210x148_2013.indd 1

BOTTLED IN ENGLAND I KULTURMASKINEN Lørdag d. 20. september, kl. 21. Billetter og yderligere info:

8/20/13 11:05 AM

RUST SAMFUND

SOMMEREN 2014: Hvad var det liiige, der skete? Mens vi i Danmark har slikket sol og nydt vejret, som har slået 140 års varmerekord, så har verden omkring os budt på knap så lyse nyheder. Du har måske været på interrail, chartertur i Alanya eller rundrejse i USA, og har derfor ikke fået dig opdateret. Eller også har du ligesom min moster i protest slukket for nyhederne, i frustration over al den dårligdom, der foregår ude i verden. I så fald får du her et overblik over sommeren 2014 #agurketidenerovre Af Sofie Caroline Rye Wøhlk

Eskalering af konflikten i Gaza Det hele begyndte (mere eller mindre) den 14. maj 1948, hvor FN (hårdt presset af USA) oprettede Staten Israel som hjemland til det jødiske folk. Dette gjorde man ved at dele landet Palæstina i to stater: Den israelske stat og den palæstinensiske stat. Lige siden har der været konflikt mellem de to stater, og trods mange forsøg om fredsaftale de to lande i mellem, har staterne gang på gang befundet sig i krig med hinanden. Og denne sommer er krigen eskaleret i Gazaområdet, hvor dødstallet nu er oppe på over 1300 mennesker. Senest har Generalsekretær i FN, Ban Ki-moon, kaldt Israels angreb på civile palæstinensere for ”en kriminel handling” og ”en moralsk skandale”, og socialdemokratiske ledere fra henholdsvis Norge, Island, Finland og Sverige har været ude og offentligt fordømt Israels kriminelle handlinger. Dette har Danmarks Statsminister, Helle Thorning-Schmidt, dog ikke ville indvillige i, hvilket har skabt meget røre og kritik herhjemme. Ebola i Vestafrika Ebolafeberen er opkaldt efter floden Ebola i Den Demokratiske Republik Congo, hvor den første epidemi af feberen fandt sted i 1976. Ebola opstår af Ebola-virussen, som bæres af et stadig uidentificeret dyr, og 90% af ofrene for Ebola dræbes af organsvigt. Den aktuelle Ebolasmitte begyndte i februar 2014 i Guinea i Vestafrika, og har siden spredt sig til nabolandene Liberia, Sierra Leone og Nigeria, hvorved det er ble-

NR. 5 – 2014

vet det mest omfattende udbrud af Ebola nogensinde. Ifølge WHO er der pr. 1. august 2014 konstateret 1600 smittede og 885 døde som følge af den farlige epidemi. Der har hidtil ikke været nogen effektiv kur mod den dødbringende sygdom, men amerikanske forskere har i marts 2014 fået publiceret et studie om en molekyle, der kan standse Ebola-virussets vækst og reproduktion. En amerikansk hjælpearbejder er i bedring efter at have indtaget den nye medicin. Flystyrt i Ukraine Malaysia Airlines, der i marts 2014 mistede deres fly, MH370, som de aldrig har fundet vraget af, har igen på tragiske vis mistet et fly. Denne gang var der tale om fly MH17, der skulle fra Amsterdams Schiphol lufthavn til Kuala Lumpur i Malaysia, men som aldrig nåede frem til sin destination. Flyet styrtede ned i det Østlige Ukraine – formentlig skudt ned af et såkaldt jord-til-luft missil affyret af Prorussiske Separatister, der har besat denne del af landet. Der var 298 passagerer om bord, som alle omkom ved ulykken, og som følge heraf, har andre flyselskaber nu officielt besluttet helt at undgå det ukrainske luftrum. Der var efterfølgende meget kritik af den måde, de Prorussiske Separatister valgte at håndtere situationen på: Billeder af Prorussiske soldater, der stjæler diverse dankort og smykker fra MH17’s lig, har skabt stor røre. Ruslands Præsident, Vladimir Putin, var ikke sen til at gå ud og kaste skylden på den

RUST SAMFUND ukrainske regering, som dog blev renset fra mistanke, da det blev bevist, at det jord-til-luft missil, som havde skudt flyet ned, få dage inden var blevet leveret fra Rusland til de Prorussiske Separatister. En intensiv undersøgelse af hændelsen er nu i gang. Flystyrt i Mali Kun få dage efter, at MH17 styrtede ned i Ukraine, var vi vidne til endnu et tragisk flystyrt. Denne gang skete det i det vestafrikanske land Mali, hvor et fly fra selskabet Air Algerie sandsynligvis kom i uvejr og styrtede ned på sin vej fra Burkina Faso til Algier i Algeriet. I alt omkom 116 personer ved ulykken – heriblandt 54 franskmænd, hvorfor sagen har fået meget opmærksomhed i Frankrig. Ny folkeskolereform Verdens dyreste folkeskole – og så blegner danske folkeskoleelever alligevel fagligt, når de sammenlignes med deres jævnaldrende i for eksempel Kina, hvilket blandt andet blev dokumenteret i dokumentarserien ”9.z mod Kina”. Det skulle være løgn, sagde politikerne, og så begyndte den omdiskuterede debat om folkeskolen, som medførte en reform af det danske folkeskolesystem. Reformen gælder fra efter sommerferien 2014, og den betyder kort og godt, at elever i den danske folkeskole skal bruge mere tid på skolebænken – og dette i bogstaveligste forstand. Eleverne skal således gå i skole i 30 timer hver uge til og med 3. klasse, 33 timer fra 4. til 6. klasse og 35 timer fra 7. til 9. Timerne er á 60 minutters varighed inklusive pauser. Hver dag skal alle eleverne have 45 minutters idræt, og fra 4. klasse skal de have flere dansk- og matematiktimer, end de havde før reformens tilblivelse. Derudover bliver fremmedsprog en del af børnenes undervisning tidligere i skoleforløbet, når de fra 1. klasse får engelsk på skemaet. Argentina: Tæt på statsbankerot Ikke nok med, at de lige havde tabt finalen i VM i fodbold til Tyskland – nu var de også gået bankerot. Sådan lød det i hvert fald i nogle overskrifter, men mens Argentina er erklæret konkurs, understreger landets regering dog, at de altså ikke er gået bankerot. Grunden til konkursen skal findes i det faktum, at landets kreditorer ikke har ikke har fået betalt de renter, de har krav på. Og grunden til dette er, at landets kreditorer, da Argentina gik statsbankerot tilbage i 2002, valgte at gå med til at ligge gælden om. Det ville nogle af de amerikanske kreditorer dog ikke gå med til, og derfor nægter Argentina at adlyde disse kreditorers krav om renter, hvilket er blevet dømt ulovligt af en amerikansk domstol…….. Lyder det indviklet? Det er det også. Men Argentina er altså ikke gået konkurs og eksperter mener, at det er muligt for landet at arbejde sig frem til en løsning med deres kreditorer. Lars Barfoed går af som formand for De Konservative Onsdag den 6. august blev dagen, hvor Lars Barfoed trak sig tilbage som formand for De Konservative. Siden har der været knævren og sladren i krogene om, hvorvidt Lars Barfoed selv valgte at træde tilbage – eller om han blev presset til det internt i partiet. Under alle omstændigheder er han ikke længere formand, og hans post overtages nu af Søren Pape, der er tidligere borgmester i Viborg.

Tour de France 2014 Allerede efter 10. etape af året Tour de France, var tre af løbets storfavoritter ude. Først Mark Cavendish, som efter et styrt måtte melde sig ud af løbet på grund af skader, men som dog gennemførte den pågældende etape og først dagen efter måtte trække sig. Efter ham fulgte Chris Froom og Alberto Contador, der begge valgte at stoppe samme dag, som de styrtede på etapen. Det blev derfor en sikker vinder i Vincenzo Nibali, der kunne modtage kys af de berømte gule damer på podiet i Paris, og samtidig skrive sig ind i Tour de France’ historie blandt de 10 ryttere, der på de 19 dage har kørt længst tid i den gule trøje på vej mod sejren. Skyhøj millionregning til Wonderful Copenhagen Det blev ikke helt så ”billigt” som man havde regnet med, da Wonderful Copenhagen i maj stod for arrangeringen af året internationale Melodi Grandprix. Faktisk gik man fra et budget på 34,6 millioner kroner – til en endelig regning på 112 millioner. Politikerne er sure, skatteborgerne frygter, at de kommer til at betale regningen – og syndebukken Wonderful Copenhagen kaster med mudder i form af beskyldninger på Danmarks Radio, som nægter enhver anklage. Under alle omstændigheder er der gået 77,4 millioner kroner for meget til den omdiskuterede sangkonkurrence, og alle er sure. 12,1 i snit for International Business på CBS Wonderful Copenhagens regning blev ikke det eneste skyhøje objekt i den danske sommers horisont. Også karaktersnittene for at blive lukket ind på diverse uddannelser nåede i år absurde højder. Nu kan du ikke længere føle dig sikker på at betræde de internationale gemakker på CBS med et snit på 12 – du skal simpelthen sprænge karakterskalaen, hvis du satser på en karriere i International Business. Dog er dit gennemsnit på 12 dog ikke helt til rotterne, da du stadig vil være garanteret en plads på Molekylær Biomedicin. Absurd mener nogen – mens næste års studenter kan ånde en smule lettet op til en spådom om et eventuel fald i næste års ansøgninger til universiteterne. Politikerne er bare glade for, at så mange vælger at tage en videregående uddannelse. IS (Islamisk Stat) i Irak Den sunni-muslimske gruppe, IS (tidligere kaldet ISIS), har siden begyndelsen af juni overtaget forskellige byer i det nordlige Irak og Syrien. IS blev dannet i 2004 som ”al-Qaeda i Irak” og har siden stået bag en lang række selvmordsbomber i landet. Senest er de så begyndt at besætte store dele af Irak og Syrien – hvilket har fået USA til at reagere: Den 8. august angreb amerikanerne for første gang den islamiske gruppe ved et bombeangreb for at holde de islamistiske tropper tilbage. Imens sulter og tørster 50.000 kurdiske flygtninge i forsøget på at slippe væk fra IS tropperne. IS indfører streng Sharia-lovgivning de steder, som de besætter, og slår hårdt ned på alle befolkningsgrupper, som ikke anerkender denne tolkning af Koranen. IS har blandt andet lagt skrækvideoer ud på nettet, som viser, hvordan de henretter fok af en anden tro, uden rettergang – som for eksempel yazidiske mænd, der er særligt udsatte på grund af deres tro.

NR. 5 – 2014

RUST KULTUR

Klar, parat – skolestart

Sommeren er fløjet af sted med lynets hastighed, og tilbage eksisterer kun billedet af den lækre græker fra ferien og det endnu salte badetøj. Udsigten til sol og sjusser er længere væk end eksaminerne ved årets afslutning. Fortvivl ej. Vi har prøvet at gøre skolestart lidt nemmere for dig med en lille guide til de snoede gange og mørke dage på SDU Af Mia Sanberg Svenningsen og Fannie Isabel Couderc Pramming Efter en ferie fyldt med sol og glade dage, kan turen til skolebænken godt virke som en kedelig affære. Nogle vender tilbage efter sidste semester med fornyet energi, mens andre er nyankomne SDU’er, der måske for første gang sætter sine fodspor på et af landets seks campusser. Denne guide henvender sig nok mest til putterne på SDU, men uanset hvem du er, er denne guide til dig, der ikke orker at åbne computeren, taste SDU.dk og selv søge dig til svaret. Velbekomme: SU: Det er en kendsgerning, at penge er ret fede. Altså, ikke i bogstavelig forstand, men I er nok med. Som studerende på en videregående uddannelse, kan man søge om Statens Uddannelsesstøtte. Dette skal man selv gøre på SU.dk, hvor, hvis I havde glemt det her op til studiestart – kan søge med tilbagevirkende kraft. Vær opmærksom på fribeløbet, der kan tjenes ved siden af, så i ikke skal betale en formue tilbage ved årets udgang. Ved spørgsmål til jeres SU, kan I henvende jer til på skolens SUkontor eller per mail på su@sdu.dk, hvor I skal oplyse jeres studentermail, cpr-nummer og tlf-nummer. UNGDOMSKORT: ”At rejse er at leve.” Således skrev den kære H.C. Andersen. Citatet, der rigtig nok er opmuntrende, bærer ikke præg af, at Hr. Andersen var pendler. Transport-tiden kan, modsat nok – ofte virke som døden. Heldigvis har staten gjort de studerende den tjeneste, at man sparer penge på den måske sure rejsetid ved hjælp af et ungdomskort. Her kan du søge om rabat mellem bopæl og uddannelses-

NR. 5 – 2014

sted; bestillingen af kortet samt uddybende information kan findes på www.ungdomskort.dk. UNIVERSITETSBIBLIOTEKET: Alle SDU’s seks campusser har et bibliotek. Ikke nok med at bøger er dyre at købe, og du derfor kan spare nogle penge ved at låne dem, kan du også her finde hjælp til dine opgaver. Campusbibliotekerne har oceaner af faglitteratur; uanset om du skriver om neuroæstetikkens betydning for opfattelsen af kosmetisk kirurgi, den narrative dimension i religion eller om den æstetiske lære i musikundervisningen, kan en af de dygtige bibliotekarer være hjælpsomme. De kan bookes til personlig vejledning inden for dit fagområde via formularen på: http://www.sdu.dk/Bibliotek/Vejledning/ Book+en+bibliotekar STUDENTERSEVICE: Selv om de mange gange på skolerne kan virke som labyrint og svære at finde rundt i, er hjælpen altid lige ved hånden og samlet et sted. Studenterservice på SDU er alle skolens administrative hjælpeorganer samlet ét sted. Det er her, man henvender sig med spørgsmål til alt fra optagelse, tilmelding til eksamen, studiekort og problemer med printeren. På alle campusser har de åbent fra 10.0014.00, hvor kompetente studiekonsulenter sidder klar til at besvare dine spørgsmål. De kan også kontaktes på: 0045 6550 7325. STUDENTERFORENINGER: Har du lyst til at være involveret i studenterpolitik? Lyder en årlig fællesjagt, som noget du går og mangler? Eller er musik og film indenfor

dit interessefelt? Så findes der en lang række studenterforeninger, som har tilknytning til Syddansk Universitet. De er delt op i de fire følgende grupper: De sociale, som Filmklubben på SDU i Odense. De politiske, som Syddansk Studerende. De faglige, som Djøf Studerende. De sportsrelaterede, som De Studerendes Idræt i Odense. Uanset hvad, der interesserer dig, skulle der være store chance for, at en af foreningerne kunne være noget for dig. Se resten af foreningerne på: http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Studenteraktiviteter/ Foreninger STUDENTERBOGHANDELEN: Uanset hvilket semester eller studie du starter på, så kan vi næsten garantere, at du ikke kommer udenom en eller anden form for pensum. Hos Studenterboghandelens fire butikker: tre i Odense – én på Campusvej, én på Niels Bohrs Allé, én i Klinikbygningen på OUH og den sidste på campus i Kolding, kan du finde hele din pensumliste. Går du på en af Syddansk Universitets campusser, som ikke har en fysisk butik i nærheden, kan du bestille det, du skal bruge på siden: http://studenterboghandel.dk/ Det sker i ny og næ, at noget af pensum ligger i den dyre ende af, hvad SU’en rækker til. Hvis årgangen før dig ikke sælger ud, så er der ofte held at finde på sider som www.pensum.dk, hvor de har en sektion kun med annoncer for brugte bøger.

TILMELD DIG NU!

5 og 10 km både for mænd og kvinder

H.C. Andersen Marathon

Danmarks eventyrlige Marathon d. 28. september i Odense

LØB MED HJERTET Odense søndag d. 26. OKTOBER

+ ½ Marathon, MiniMarathon og DM i Marathon

GRATIS gave fra

WWW.HCAMARATHON.DK

til alle der deltager YES! Tilmeld dig og din hjerteven i dag!  iform.dk/hjerteløb

BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELE I IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Første studieår er gratis. Herefter koster studiemedlemskabet 20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive medlem i dag!

Bliv medlem på ida.dk

RUST KULTUR

UDEBOENDE – MAD PÅ SU

Foto af Denni Politowska

uderende st l ti r e ft ri sk op e ig ill b og – nemme

AUBERGINE FRIKASSÉ Ingredienser: 2 Auberginer 1 Rødløg 2 Fed Hvidløg 5 Tomater 1-2 tsk. tørret oregano ½ bd. Groft hakket persille 1 ds. Hakkede tomater Salt Peber Eventuelle ingredienser (hvis du vil pifte retten lidt op): 1 spsk. kapers 2 spsk. stenfri oliven 1 spsk. estragon eddike 1 spsk. ristede mandelsplinter Sådan gør du: Skær aubergine, løg, tomater og hvidløg groft. Rist det i olie eller smør, krydder med salt, peber og oregano. Tilsæt de hakkede tomater og lad retten simre i 10 minutter under omrøring. Tilsæt grofthakket persille inden servering.

NR. 5 – 2014

RUST KULTUR ÆBLEBAGT LAKS M. BALSAMICO GLACE & TZATZIKI Ingredienser: 3 æbler 2 stykker Laks 1 citron 2 dl. balsamicoeddike Sukker efter ønske Salt Peber 1 agurk 1 dl. græsk yoghurt 2 fede hvidløg Sådan gør du: Udhul æblerne og skær i tynde skiver, kom skiverne i en skål og drys med salt, peber og citronsaft. Fordel æblerne ud på en bageplade, der er belagt med bagepapir, og læg laksen ovenpå. Krydder laksen. Kom balsamicoeddike og sukker i en gryde og kog ind til halv mængde. Riv agurken med et rivejern og lig i en skål. Drys med groft salt og gnid det ind i agurkerne. Lad det trække i 10 minutter og pres så væden fra agurkerne. Pres hvidløg ned i yoghurten, og smag til med salt og peber – evt. lidt sukker og citronsaft. Bland agurkerne og yoghurtmassen sammen og sæt på køl. Laksen og æblerne skal bages ved 175 grader i cirka 10 minutter. Ved servering påføres balsamicoglacen hen over laksen og æblerne – og tzatziki serveres ved siden af.

Lidt om os: Denni og Martin er 20 og 21 år. Begge er de i lære som kok, med et halvt år tilbage af uddannelsen. Sammen har de Facebookgruppen ‘Udeboende –Mad på SU’, hvor de laver nemme og billige madretter. Denni: Jeg elsker alt der har noget med madlavning at gøre. Min store passion er desserter og bagværk. Martin: Min store passion ligger i simre og braiserretter. Jeg elsker mad, alt fra farmors frikadeller til avanceret gastronomi.

Denni

Martin

NR. 5 – 2014

RUST TUMULT

FUCKING FED hed

g i l l i friv

Cykelpilot på tandem med blinde. En bedstemors besøgsven. Mentor for nydanskere eller måske vinduesdekoratør i den lokale genbrug. Frivillighedens mange nuancer er mere attraktive end nogensinde før Af Sarah Bech Lundegaard

I en verden hvor studiejobs ikke længere dingler fra trækronerne, og hvor konkurrencen om kontorstolene på arbejdsmarkedet er tiltaget, kan frivilligt arbejde også være med til at booste CV’et. Det mener Frivilligcenter Odense, der brander frivilligheden og viser dens mange forskellige muligheder. – Arbejdsmarkedet producerer ikke længere et lige så stort antal studiejobs som førhen, og man derfor må søge opkvalificering og erfaringer af andre veje, lyder det fra Jeppe Karlsson, der er frivillig i centrets kommunikationsgruppe. Centret er en social forening, som blandt andet har til formål at skabe kontakt mellem mennesker, der har lyst til at være frivillige og de organisationer, der efterspørger frivillig arbejdskraft. Jeppe Karlsson tilføjer: – Frivillighed kan have en enorm indvirkning på ens fremtidige arbejdsliv. I en undersøgelse foretaget af Gallup, nikker 200 erhvervsledere enstemmigt ja til, at frivilligt arbejde er en bonus på CV’et, når man som nyuddannet skal ud og have nyt job. Hele 92% af de adspurgte ledere mener samtidig, at det fremmer ens erhvervsevner, hvis man har arbejdet indenfor en frivillig forening. Sociale kompetencer, samarbejdsevner og et stærkere netværk frem-

NR. 5 – 2014

hæves som nogle af gevinsterne ved frivillig involvering.

centret, og der er derfor mange forskellige muligheder inden for frivilligt arbejde.

Hos SDU Erhverv er holdningen til frivilligt arbejde ligeledes positiv. Jacob Krummes, der er fagkoordinator hos SDU Erhverv udtaler:

Samtidig understreger Jeppe Karlsson, hvordan frivilligt arbejde også har sociale fordele.

– Vi oplever ofte, at det er en enestående mulighed for de studerende for at få prøvet deres faglighed af i en anden kontekst og samtidig tilegne sig nye kvalifikationer og kompetencer. At man har været frivillig i diverse sammenhænge vidner samtidig om engagement og et personligt drive, hvilket er egenskaber alle arbejdsgivere leder efter. Farverig frivillighed Der findes, ifølge Jeppe Karlsson, mange forskellige former for frivilligt arbejde, som kan understøtte de kompetencer, studerende udvikler under uddannelse. – De studerende bør være opmærksomme på fordelene ved at være frivillig. Vi har mulighed for at hjælpe dem med at komme i kontakt med det helt rigtige frivilligjob, fortæller Jeppe Karlsson, der mener at frivilligt arbejde rummer mange muligheder både indenfor personlig og faglig udvikling. Over 100 foreninger er tilknyttet frivillig-

– Mulighederne for netværksdannelse er ret vigtigt. Det er med til at fastholde de frivillige, da man inddrages i et fællesskab af åbne og engagerede mennesker, hvilket er meget betydningsfuldt, siger han. Ifølge SDU Erhverv bør de studerende være meget selektive omkring deres valg af frivilligt arbejde: – Det er vigtigt, at den studerende selv kan italesætte, hvilke kompetencer og erfaringer der er kommet ud af det frivillige arbejde og ikke mindst, hvordan disse er brugbare for en potentiel kommende arbejdsgiver. Jo, mere konkret og målrettet du kan være omkring, hvad du kan og vil, desto mere attraktiv er du for en arbejdsgiver, forklarer Jacob Krummes. NB: Frivilligcenter Odense er repræsenteret på Studiestartsmessen i september, hvor du kan høre mere om den farverige frivillighed. Læs mere på Frivilligcentrets hjemmeside: www.frivilligcenter-odense.dk

RUST TUMULT

KATHRINE FROSTED

nde 20 år, studere

Efter gymnasiet holdt Kathrine Frosted et sabbatår. Da det hele gik hen og blev lidt kedeligt, blev hun overtalt til at være frivillig, selvom begejstringen ikke var stor til at starte med. Alligevel blev hun, efter en dag hvor hun hjalp en ven, bidt af det:

DAVID SIMPSON

28 år, studerende

Et par gange om måneden sætter David Simpson point ind på frivillighedskontoen. Både for andres skyld, men også for sin egen:

– Før jeg hørte om arbejdet på Studenterhuset, tænkte jeg, at jeg ikke gad arbejde frivilligt. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor folk ville arbejde uden at få løn for det. Men nu synes jeg alligevel, det er fedt!

– Jeg får rigtig meget ud af det. Det giver overskud, fordi jeg er i et miljø, hvor jeg kan give noget til nogen, som virkelig har brug for det. Dét tiltaler mig ret meget, fortæller David, der siden februar har arbejdet i Ungdommens Røde Kors Ungecafe på Odense Universitetshospital.

Nu har Kathrine efter halvandet år været frivillig på Studenterhuset i Odense, og har planer om at fortsætte mange år frem. Hun kunne ikke finde på at forlade det, efter det er blevet en del af hendes liv.

Her kommer patienter i aldersgruppen 12-22 år forbi for at få afveksling fra hospitalssenge og sygeplejersker. Davids arbejde består i at være sammen med og underholde de unge, blandt andet med spil eller kagebagning.

– Jeg har lært meget af det. Jeg har mødt så mange mennesker, og det har gjort mig mere udadvendt, fortæller Kathrine.

– Jeg gik måske og var lidt rastløs, men jeg havde længe tænkt på, at jeg gerne ville involvere mig i frivilligt arbejde for at lave noget, der ikke lige havde med enten arbejde eller studie at gøre. Arbejdet i caféen passer godt, fordi det ikke er alt for tidskrævende, og så er det meget givende at være her, forklarer David.

Studenterhuset i Odense er et samlingssted for de studerende, hvor der kan læses, skrives og hygges. Kathrine læser selv til Radiograf på University College Lillebælt, og kommer ikke kun på Studenterhuset for at arbejde.

Samtidig har det frivillige arbejde også en social gevinst: – Førhen havde jeg ikke så meget at lave i fritiden, men nu kan jeg altid mødes med nogen på Studenterhuset og hygge mig, fortæller hun. Da Kathrine begyndte sit arbejde, kendte hun kun én. I dag er hun en del af det store fællesskab. – De frivillige er meget fokuserede på at være sociale udenfor arbejdet også. Vi tager til stranden eller arrangerer spisninger. Der er mange forskellige typer mennesker, men vi har det frivillige til fælles, og der er bare en super god energi. Man kan mærke, at folk bare vil det. Kathrine Frosted står oftest i baren på Studenterhuset, men har også været med til blandt andet Studiestartsfesten på Albani, og semesterstartsfesterne på Campus. Det frivillige arbejde har virkelig bragt en masse gode oplevelser med sig, mener Kathrine.

– Der er så mange muligheder for, at man virkelig kan få den fede følelse af at hjælpe andre, som har brug for det, men samtidig kan man styrke sit eget sociale netværk. Vi forsøger at lave arrangementer for de frivillige, som kan styrke sammenholdet bl.a. sommerfest, julefrokost, en tur i klatrehallen osv. Det er super fedt at være med til, lyder det fra David. Fremover vil han fortsætte sin frivillige indsats, og han påpeger, at hvis folk kan gå i fitness fire gange om ugen, kan man også nå at være frivillig. Spørger man ind til, hvilken betydning det har for hans fremtidige jobmuligheder, lægger han ikke skjul på, at det er en bonus, men at det ikke skal være der, drivkraften kommer fra. – Jeg er overbevist om, at det er et plus at have det med på CV’et. Men det skal ikke være den faktor, der gør, at man vælger at blive frivillig, understreger han.

NR. 5 – 2014

RUST TUMULT

SDU: Stereotypiske Pigerne 12-TALS-TØSERNE For denne gruppe er topkarakteren det primære omdrejningspunkt i deres liv, og selv et 10-tal er uacceptabelt. Der stræbes efter perfektion i alt, fejl er utilgivelige og procedurer følges altid til punkt og prikke. Skal du ind i varmen her, bør du finde den plisserede nederdel frem, købe Lademanns leksikon og nærstudere retskrivningsordbogen. Så skulle 12-tallet være inden for rækkevidde; men forvent ikke vilde fester og folk, der har udpræget sans for selvironi. Det hører du tit: ”Det er stadig ikke godt nok”, ”Hvor er min blyantspidser?” og ”Jeg vil hellere læse pensum trehundrede gange end bladre igennem et inkompetent RUST-magasin.” 12-tals tøserne findes på alle studier, men de tiltrækkes især af Psykologi, Statskundskab og Medicin, fordi den høje adgangskoefficient gør disse studier mere prestigefyldte.

SLADRETANTERNE

SELFIESLÆNGET

Rygter er, hvad der binder denne gruppe sammen. Glem alt om kildekritik og faktatjek, når de nyeste historier fra tabloid-medierne diskuteres sammen med historier fra studiet, der, uden at gruppemedlemmerne selv har opdaget det, er opdigtet af dem selv. I denne gruppe er der altid noget at snakke om. Pinlig tavshed eksisterer ikke. Hader du tavshed, findes der ikke en bedre gruppe at være del af; men hold nu din sti ren, så du ikke ender med at blive genstand for sladderen! Det hører du tit: ”Mit abonnement på Se&Hør skal fornyes”, ”Haha – Dybvad er bare den fedeste nyhedsudsendelse! Så meget bedre end News” og ”Har I hørt...” Alle ved, at de fleste sladretanter ikke kan komme i skole, fordi de risikerer at gå glip af Amalies Verden eller Mig og Min Mor; men skulle én af dem have forvildet sig væk fra TV3, er der stor chance for at finde vedkommende på Journalistik. Medietorvet er the place to be, når det gælder gossip. Her bliver der kastet med mudder, og det gælder kun om at komme først med den bedste sladder – også selvom det er opdigtet.

Her handler det om at være den lækreste, have de hvideste tænder, det nyeste kluns og det strammeste maveskind. Medlemmerne af denne gruppe bruger som regel hovedparten af deres tid på at lægge idealiserende billeder af sig selv på sociale medier. Du kan lære tonsvis af gode ting fra dem. De ved især meget om at posere, markere kindbenene med make-up, og de kender de bedste filtre på Instagram. Det hører du tit: ”#”, ”Det er min gode side” og ”Altså...” Der er selvfølgelig smukke mennesker overalt på universitetet, men crash alligevel festerne på sprogstudierne, hvis du er ude efter noget ekstra godt. Redaktionen sender high-fives til de få drenge på Dansk, Spansk og Engelsk, der har regnet den ud!

ØKO-PIGERNE Har du allerede skabet fuld af uldne sweaters, kan du tegne Svanemærket i søvne, og får du lyst til at spytte efter køen foran den nye Starbucks? Så hører du til her! Medlemmerne af denne gruppe er ofte politisk engagerede og elsker at tale om, hvordan verden kan gøres til et bedre sted. Idéen om at alle mennesker i sidste ende er i samme båd er brændstoffet til økopigernes idealisme. Alle ligesindede er velkomne, så det er nemt at blive medlem her. De hygger sig allerbedst ved at redde små fugle fra at dø og flette hinandens hår. Kom du ikke til at sidde

NR. 5 – 2014

i rundkreds på din førsteprioritet, RUC, kan du altid finde trøst her. Du hører ofte: ”Hvad?! Har de ikke speltboller her?!”, ”Har I hørt hvad Goldman Sachs nu har gjort?!”, ”Nu har jeg ikke vasket mit hår i 1083 dage!” og ”Min høne lægger flere æg end din!” Økologikerne er ofte svære at finde på UNI, enten fordi de ikke har vækkeur (det forstyrrer sikkert deres døgncyklus eller noget), eller fordi de er i gang med en større demonstration foran Christiansborg. Hvis du alligevel finder dem, er det sandsynligvis på Filosofi, hvor de søger meningen med livet.

BROKKEBANDEN Denne gruppe skaber sammenhold ved at bekræfte hinanden i, at det er et hårdt og utaknemmeligt at være studerende. Lektiebyrden, bureaukratiet, eksamener og den alt for lave SU giver altid anledning til debat. De fleste holdninger bygger på holdningen, at den studerende altid har ret. Hvis der er problemer med engagement, er det altid universitetets eller lærernes skyld. Synes du også, at universitetslivet kan være rigtig hårdt, finder du ikke bedre støtte end her. Det hører du tit: ”FLOT! Så skal vi til to eksamener indenfor 14 dage?!”, ”Jeg hader de her lokaler uden vinduer,” og ”Jeg gider fandeme ikke lave opgaver i påskeferien!” Medlemmer af Brokkebanden finder du i klummerne på din universitetsavis og rundt omkring på opslagstavlerne. De stiller altid op til interview med Beton-TV, og de har for længst forment sig adgang til rektors kontor. De elsker Ekstra Bladets Nationen, så derfor finder du dem sandsynligvis IKKE på Dansk eller Litteraturvidenskab.

RUST TUMULT

studerende

Velkommen til UNI! En sand jungle for de fleste, og ikke mindst når det gælder dine nye medstuderende. RUST giver dig her en guide, så du kan finde gennem labyrinten af slipsedrenge, brokkeklubber og 12-tals-tøser. Af Redaktionen.

SLIPSEDRENGENE Kan du lide at snakke om følelser, så hold dig fra denne gruppe. Medmindre det drejer sig om at udtrykke ærgrelse over at have tabt penge på en investering. Du kan sagtens blive den næste Stein Bagger eller Wolf of Wall Street, men husk at stryge dine skjorter, købe en lædermappe, et lækkert guldur, og øv dig i hovedregning. Så kan du snildt melde dig ind i dette fine selskab. Du skal desuden have bedre styr på dine penge end Joakim von And og have aktier i et C20-indekseret børsselskab. Og husk, at du ALDRIG må sige noget negativt om Cepos! Motto: ”Det gider jeg ikke investere min tid og energi på”, ”… Genvundne afskrivninger…” og ”…Kapital afkast” og ”Har i hørt, hvad Goldman Sachs lige har investeret i? De er for vilde, jeg elsker dem!” Disse finder du blandt andet på Økonomi eller HA. Kend dem på de knejsende hvide og nystrøgede skjorter og succeshåret. De kan også godt lide at blande sig med medlemmer af selfieslænget, fordi ingen er for fine til en kliché.

FITNESSFANATIKERNE Denne gruppe er den nemmeste at genkende, for de ses altid i sportsbukser, løbesko og tanktops; også til fester. Sportsfanatikerne elsker alt, hvad der handler om sport. Selv hvis det bare er en uskyldig rundboldsturnering. De vil altid involvere sig 100% og gå efter at vinde, uanset omkostningerne. Det anbefales, at du sørger for at være i topform, hvis du vil blive del af denne gruppe. Ellers risikerer du at ende som det evige mobbeoffer, der altid bliver valgt sidst, eller skal være målmand/ målskyts, når I spiller fodbold. Det hører du tit: ”Det kan jeg ikke, jeg skal træne” og ”Stik mig lige fadet, jeg bulger.” Vil du måle dig med fitnessfanatikerne, så bare gå ned i SDU Fitness. De bor der nærmest. Ellers finder du dem på Idræt, hvor de internt konkurrerer i at tælle kalorier og kaste længst eller højst.

LIDERKARLENE Er du på vippen til at melde dig ind i Sygesikring Danmark, bare fordi det vil gøre det billigere at bekæmpe dine kønssygdomme? Så kender vi dine nye venner. Liderkarlene har svært ved at koncentrere sig til forelæsningerne, for deres verden handler kun om at komme så meget i lagenerne med det modsatte køn som muligt. Michael Bjørnson go home – de her får rejsning, bare de ser en blottet ankel. Medlemmerne af denne gruppe er altid opdaterede i forhold til den nyeste litteratur inden for scoreteknikker. De kan bogen ”The Game” udenad og afholder kurser i at være ligesom Barney fra How I Met Your Mother. Vil du være medlem her, skal du enten først have nedlagt mindst 100 kvinder, knaldet enæggede tvillinger eller være meldt ind i The Mile High Club. Pas på med at udfordre alfahannen første gang, I er på jagt sammen. Det kan ende med slagsmål og permanent udelukkelse fra gruppen. Det hører du tit: ”Jeg ku’ godt!”, ”Jeg ku’ godt!” og ”Jeg ku’ satme godt!” Der vrimler med liderkarle på kiropraktoruddannelsen, så pas på næste gang du siger ja tak til en skuldermassage. Ellers hænger de oftest ud bag de fjerneste reoler på biblioteket eller ved toiletterne. Redaktionen har ikke gjort yderligere for at undersøge årsagen.

Drengene GAMERNE Har du ikke SU nok til også at betale dit abonnement på HBO Nordic eller Netflix? Så find en af gamerne, for selvom de ser helt forladte ud, ved de nok, hvordan de skal hacke dig til en gratis brugeridentitet. Computerspil er dog det primære, der binder denne gruppe sammen. Gamerne taler ikke ret meget sammen, men mødes til LAN-parties, hvor det flyder med cola og ostepops. Din viden om computerspil skal række ud over Counter Strike og Sims, ellers kan du ikke være med. Men er du først med, så har du nogle meget trofaste venner. Et godt råd er, at du aldrig skal rage uklar med gamerne – for de kan på få minutter nå at face-rape dig, give dig virus, tømme din bankkonto eller stjæle alle dine data og videresælge dem. Det hører du tit her: ”Jeg er lige steget i level” og ”Den har en processor på 3,2 Ram og en harddisk med uendelig plads til tusinder af spil og... Øh, videoer” Hvis de overhovedet er kommet i skole, har de taget deres kæmpe eksterne harddisk med – Så de skulle være rimelig let genkendelige. Mange af dem er også selvlysende, fordi de ikke har set sol siden de var 8. Du kan altid opsøge dem på Datalogi eller hos Teknisk Service.

FESTABERNE På det shit igen! Sådan er det blandt festaberne. Tørsten efter våde varer og fester er uslukkelig i denne gruppe. De kan altid lokkes med i byen, hvis de ikke allerede er der, for festen er omdrejningspunktet i deres liv. Festaberne ser kun frem til at holde fri, så der kan drikkes igennem. Denne gruppe er nok den nemmeste at komme ind i, da det blot kræver at du drikker med dem et par gange. Men det er også den sværeste at komme ud af igen, så pas på.

Det hører du tit: ”Hvor er morgenfesten?”, ”Hvad med limboooo?!! Arrriiiibaaa!”, ”DAUDA” De går altid med solbriller og cultshaker mandag morgen. Vil du være med, så bare følg efter dit fakultets festarrangør. Så giver resten sig selv. Ellers finder du dem ofte i Campus’ fredagsbar. De helt hårde festaber holder til på biologi, hvor de forsøger at opfinde nye euforiserende stoffer. Negoterne plejer også at være skrappe til en god fest.

NR. 5 – 2014

VORES VIGTIGSTE KOMPETENCE ER, AT VI HAR STYR PÅ DINE KOMPETENCER Bliv medlem af DM inden 01.11.2014 og vind et års studieforsikring.

SOM STUDIEMEDLEM I DM OG MA FÅR DU: Fagligt fællesskab. Værdifulde kurser og arrangementer. Karrierevejledning og juridisk rådgivning både til studiejob og som færdiguddannet. Økonomisk sikring ved ledighed. Rabat på fitness, forsikring, bank, aviser, bøger, mad, rejser.

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring

MELD DIG IND PÅ CANDPORTALEN.DK

RUST TUMULT

NÅR AMORS VIRTUELLE PIL RAMMER Denne fortælling er baseret på virkelige hændelser. Hovedpersonerne er en naiv ung mand og en forførende og mystisk kvinde. Historien handler om sex, bedrageri, ydmygelse og hævn. Og en fyr ved navn Philip Af Niels Vedersø Østergaard

Året er 2009. Vi befinder os i en af forstæderne nord for København. Det er ikke i den slags forstad, hvor direktørernes børn render rundt og leger på vejen uden for strandvejsvillaen. Det er nærmere en af de små byer, hvor rækkehuse dominerer gadebilledet, og hvor man kører i biler fra mærket Citroën. Med andre ord er det her, middelklassen holder til. Og her bor Jeppe. Han er 18 år gammel. Til daglig går han i 2.g på Nærum Gymnasium, og han er en høj, slank og muskuløs fyr. Musklerne har han bygget op i byens svømmehal, hvor han som elitesvømmer bruger det meste af sin fritid. Når han ikke er i vandet, arbejder han på kanten af bassinet som svømmetræner. Mystiske Sofie En aften underviser Jeppe i svømmehallen, og efter timen modtager han en sms. Sms’en kommer fra en pige, der hedder Sofie. Den aften stod hun oppe på svømmehallens balkon og kiggede ned på Jeppes karismatiske undervisning, og hun syntes, at han så sød ud. Jeppe kender hverken afsenderens telefonnummer eller en pige ved navn Sofie. Ikke desto mindre bliver han smigret. Han

er ung, naiv og fuldstændig klar på, at der er en pige, der synes, han er interessant. Derfor svarer han Sofie med en nysgerrig sms. På meget kort tid udvikler det sig til en seriøs flirt. Allerede fra begyndelsen skriver de personlige og følsomme ting til hinanden, som hurtigt bliver erstattet af meget heftige og grafiske sex-beskeder. De aftaler, at deres første møde skal være i svømmehallen om natten, hvor de skal have sex i bassinet, på femmetervippen og på rutsjebanen. Men mødet i svømmehallen bliver ved med at blive udskudt, fordi Sofie gentagne gange aflyser. Og sådan går der et par måneder. Jeppe har på dette tidspunkt hverken set Sofie eller talt med hende. Han begynder at blive mistroisk over, at hun nægter at tale med ham, før de skal mødes i virkeligheden. Hun begrunder det med, at hun gerne vil have deres første møde til at blive noget helt specielt. Jeppes mistro bliver ikke mindre af, at Sofie kun har omkring fem billeder af sig selv og ikke er i stand til at tage nye. Til gengæld har hun en meget aktiv Facebook-profil med flere hundrede venner, der jævnligt skriver på hendes væg.

NR. 5 – 2014

RUST TUMULT

Jeppes kollega og en underlig aften i haven Jeppe har dog en kollega i svømmehallen, som får hans mistanke til at forsvinde. Kollegaen hedder Philip, og han kender Sofie i virkeligheden. De går på sygeplejerskestudiet sammen og er rigtig gode venner. Jeppe er fortsat fast besluttet på, at aftalen i svømmehallen med Sofie skal blive til noget, og han spørger derfor ofte nysgerrigt Philip om Sofie. Men Sofie og svømningen er det eneste, de to drenge har til fælles. Jeppe kan ikke lide Philip, og de er ikke venner. Og en aften sker der noget meget mærkeligt, som gør Jeppes dårlige forhold til Philip endnu værre. Aftalen i svømmehallen med Sofie ser endelig ud til at lykkes, og Jeppe er ved at gøre sig klar til at tage af sted hjemmefra. Først skal han dog lige ud i sine forældres skur for at hente brænde. På vej ud til skuret ser han en skikkelse luske rundt ude i haven. Han eller hun stiller sig foran vinduet til Jeppes værelse, hvor skikkelsens ansigt kommer til syne. Det er Philip. Hvad fanden laver han der? Jeppe er målløs. Han råber efter Philip, som bliver meget forskrækket. Han stammer og falder over ordene, da han forklarer, at han og hans venner var i gang med et spil tennis på de tennisbaner, der ligger bag Jeppes have. De kom til at skyde en bold væk, og den leder han så efter i Jeppes have. Men det er mørkt udenfor, tennisbanerne er ikke oplyste, og der er intet tegn på Philips venner. Han er helt alene. Jeppe står helt lamslået og forstår simpelthen ikke, hvad der foregår. Inden han når at reagere, løber Philip ud til sin bil, som han skynder sig væk i. Umiddelbart efter får Jeppe en sms fra Sofie, hvor hun aflyser deres aftale. Hendes far har fået en blodprop. Dropper Sofie Jeppe aner ikke, hvad han skal tænke eller gøre. Hele sagen er ubegribeligt underlig. Hvad lavede Philip i haven, hvem er Sofie, og hvordan hænger det hele sammen? Jeppe overvejer, om han er offer i et sygt spil, men tanken om bedrageri er så kvalmende, at han i stedet for at forfølge sin mistanke vælger at skubbe sagen helt væk. Han skriver en lang og følelsesladet besked til Sofie om, at det ikke længere går, og at deres flirt simpelthen er nødt til at stoppe. Det tager Sofie ikke pænt. Hun er knust. Hun skriver til Jeppe, at hun sidder i sin seng med tårerne trillende ned ad kinderne, mens hun lytter til musik, som ”bare passer til os to”. Jeppe reagerer med en afværgende undskyld-besked, og så får han faktisk ikke flere beskeder fra hende. Han tænker, at hele den mystiske sag så må være afsluttet. Sofie i koma Men det er den ikke. Onsdagen efter skal Jeppe undervise nede i svømmehallen. Da han kommer ind i klublokalet, sidder Philip med våde kinder og røde øjne og er fuldstændig grådkvalt. Sofie er kørt galt. Den sidste aften, Jeppe og Sofie skrev sammen, var hun på vej til Jeppes hus for at aflevere et brev til ham, men på vejen bliver hun påkørt af en spritbilist. Spritbilisten dør på stedet, mens Sofie ryger i koma. Og lægerne siger, at der er under halvtreds procents chance for, at hun overlever. Situationen er helt surrealistisk, og Jeppe aner ikke, hvordan han skal forholde sig til det. På den ene side er der hans overhængende mistanke til Sofie, som han ikke har lyst til at forfølge. På

NR. 5 – 2014

den anden side er han også nødt til at være respektfuld, hvis historien viser sig at være sand. Ydmyget og bedraget Inden han når at forholde sig ordentligt til sagen, begynder Jeppe at få sms’er fra Sofies bror. Han skriver nogle meget bebrejdende beskeder om, hvordan Jeppe har gjort hans søsters sidste dage ulykkelige. Og at lægerne nu vil slukke for Sofie. Færdig. Slut. Men det holder ikke længe. Ved et mirakel vågner Sofie alligevel op. Men så ryger hun i koma igen. Og så vågner hun op. Sådan bliver det ved et par gange, og hver gang får Jeppe alle detaljerne fra både Sofies bror og fra Philip. I begyndelsen er Jeppe ekstremt påvirket af situationen. For tænk hvis han var skyld i, at den stakkels pige mistede sit liv. Men efterhånden som Sofie ryger ind og ud af koma utallige gange, bliver hele historien for utroværdig og eventyrlig for Jeppe, og han vælger at bakke fuldstændig ud. Han stopper med at tale med Philip, og han ignorerer beskederne fra Sofies bror. Jeppe føler sig ydmyget og bedraget, men den groteske sag er stadig så tæt på, at han ikke kan holde til konsekvenserne ved at forfølge sandheden. Afsløringen Der går faktisk hele tre år, før Jeppe i 2012 beslutter sig for at binde de løse ender sammen og komme til bunds i, hvordan det hele hang sammen dengang. I mellemtiden har han fået sagen på afstand, og han har fortalt historien til nogle af sine kammerater. Han har fundet ud af, at han dengang ikke var den eneste, der havde skrevet med Sofie. Faktisk havde nærmest alle kollegerne i svømmehallen ligesom Jeppe sex-chattet med hende. Men heller ingen af Jeppes kolleger havde nogensinde mødt eller talt med Sofie. En dag får Jeppe en venneanmodning på Facebook fra Sofie. Hun ansøger ham jævnligt om venskab, men han afviser hende konstant. For en gangs skyld accepterer han anmodningen. Jeppe skriver en besked til Sofie, hvor han kræver at få lov at tale med hende. Det vil hun ikke. I stedet finder Jeppe hendes nummer på De Gule Sider, hvor han finder ud af, at telefonnummeret er knyttet til et firma. Han går ind på firmaets hjemmeside og finder en liste over firmaets medarbejdere. Firmaet har ingen Sofie ansat, men til gengæld er begge Philips forældre på lønningslisten. Jeppe får kvalme. Han har længe haft mistanken, men nu er han sikker. Sofie har aldrig eksisteret, og det var Philip hele vejen igennem. Fucking Philip. Jeppe vil have hævn. Brutal hævn Jeppe kontakter Philip og konfronterer ham. Og Philip indrømmer det hele. Han tigger og beder til, at Jeppe ikke vil gå videre med historien, men Jeppe er rasende. Han vil skade Philip, ligesom Philip med sit vanvittige net af bedrag skadede ham. Men han vil ikke bruge fysisk vold. Han vil bruge andre metoder til at ødelægge Philip. Så Jeppe samler alle sagens oplysninger i et Word-dokument, som han sender til alle hans og Philips fælles bekendte. Herefter er der en af Philips gode venner, der sender dokumentet til Philips forældre. Og så ruller lavinen. Jeppes hævn-dokument skader virkelig Philip. Meget. Konsekvensen bliver, at Philips liv bliver vendt fuldstændig på hovedet. Han nærmest flygter væk fra hjembyen, hans venner stopper med at tale med ham, og han stopper med at komme i svømmehallen.

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL

5 stk. GRATIS HUSETS SHOTS

(max 1 billet pr. person pr. aften) Caribbean bar

Byt denne Klip-Ud-Billet til

5 stk.

GRATIS Husets Shots (max 1 billet pr. person pr. aften)

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL

5 STK.

GRATIS HUSETS SHOTS

(max 1 billet pr. person pr. aften)

RUST TUMULT

SEMESTERSTARTSFEST 2014 Kære SDU’er Den 20. september 2014 kl. 18.00 inviteres du til at deltage til årets fest på Syddansk Universitets Campus i Odense. Wafande, Suspekt og Morten Breum varter dig op med fremragende musik, mens du danser og køber studie-økonomivenlige drinks i baren. God fornøjelse. Af Sofie Caroline Rye Wøhlk – Vi syntes, der manglede et socialt arrangement for alle studerende på SDU, lyder det fra Andreas Tøllner, der er chefarrangør for Semesterstartsfesten. Han uddyber det med, at årsfesten, som også afholdes hvert år på SDU i efteråret, mere er præget af traditioner og normer – men med knap så meget fokus på festen.

- Få tjekket din løbestil....

**Vi giver studie rabat

NYHED !

Nike Free run + Pris: 900,Fast Pris:

699,-

UDSALG ! - prøv en af vores seje cykler...

Rådgivning ved skader. Alt i såler og indlæg til alle typer fodtøj.

GRATIS

løbebånds test ved køb af løbesko.

Andreas Tøllner mener desuden, at festen er en god idé, fordi det er en oplagt mulighed for at mødes med sine medstuderende socialt: – For mange studerende er det også en del af studielivet at gå ud og få en øl, tage til fest og gå i fredagsbar – altså andet end at sidde til forelæsninger og læse tusindvis af sider i tunge lærebøger. I takt med at festen er vokset, har det givet det frivillige semesterstarts-team flere muligheder for at gøre festen endnu mere unik og spændende – både med hensyn til udsmykning, events og temaer, men også i forhold til, hvilke musiknavne de kan præsentere. Og Andreas Tøllner håber ikke blot, at festen bliver en succes, men også at det på sigt vil gøre Odense til en mere attraktiv studieby: – Det vil glæde os, hvis festen kan gøre Odense til en bedre studieby, og at vi måske er en lille brik i det store puslespil, som gør FESTOMRÅDET det attraktivt og VIL SOM NOGET NYT OGSÅ OMFATTE værd at studere på Syddansk GRUSPARKERINGSPLADSEN (P9) SYD FOR Universitet.

MÆRSK INSTITUTTET, DVS. OMRÅDET

- en sej butik

Udstyr til Run > Bike > Tri > Trail Fåborgvej 12 5250 Odense SV multiatleten.dk

NR. 5 – 2014

Derfor begyndte en gruppe frivillige SDU-studerende allerede i 2009 at afholde semesterstartsfester på Campus, hvor der i begyndelsen kom 3-400 gæster. I år regner Andreas Tøllner med, at der kommer 3-4000.

BLIVER KANTINE 2, GAMLE FREDAGSBAR, DEN SYDLIGE DEL AF GYDEHUTTEN, P9, OMRÅDET ML. P9 OG SDU OG NEDENUNDER

Bank når du behøver os. Råd og sparring til unge og studerende

Giv din økonomi en god studiestart. Til 0,Hos Ung Direkte er vi et team af specialister, der rådgiver unge og studerende. Du kan møde os i en række videoer, hvor vi fortæller om alt fra SU til køb af din første bolig. Derudover har vi samlet en pakke til dig, som blandt andet indeholder kort, konti og de bedste onlineløsninger. Den koster 0 kr. Ring til os på 45 130 100 - eller se mere på danskebank.dk/ungdirekte

RUST TUMULT

KALENDER SEPTEMBER ODENSE:

ESBJERG:

KOLDING:

Koncert: Treefight for sunlight

Koncert: Clara Sofie

Underholdning: Andreas Bo – Original

Musikhuset Posten 3. september kl 20 Entré 120 kr.

Musikhuset Esbjerg 14. september kl. 19.30 Entré 50 kr.

Kolding teater 5. september kl. 19.30 Entré 330 kr.

Underholdning: Zirkus Nemo

Stand Up: Comedy Zoo on Tour

Koncert: Øresundsoperaen

Dyrskuepladsen Odense 4. september kl. 19.30 Entré 270 – 420 kr.

Musikhuset Esbjerg 5. september Entré 130 kr.

Koldinghus Slot 4. september kl. 20 Entré 320 kr.

Elektronisk: Jomi Massage + Marin Ryum

Stand Up: Thomas Warberg

Musikhuset Posten 6. september kl. 21 Entré 100 kr.

Musikhuset Esbjerg 20. september kl. 20 Entré 250 kr.

Teater: Evig ung

Odense teater 1.-6. september kl. 16 Entré 220 kr. (unge: 110 kr.)

Musikhuset Esbjerg 9. september kl. 20 Entré 220 kr.

Billedkunst: Skyggen Kunstgalleriet Odense 1.-13. september kl. 13 Fri entré

Fotoudstilling: Gal eller genial – på kant med Jim Lyngvilds univers Tidens samling Hele september man.-lør. Kl. 10-16 Entré 50 kr.

NR. 5 – 2014

SLAGELSE: Stand Up: Christian Fuhlendorff Slagelse Musikhuset 20. september kl. 20 Entré 215 kr.

Koncert: Fløjte og Orgel Kirke Stillinge kirke 28. september kl. 16 Fri entré

SØNDERBORG: Underholdning: Jan Hellesøe Live 27. september kl. 19.30 Sønderborg teater entré 155 kr.

Musik: Doktor Doktor 25. september kl. 21 Sønderborghus Entré 100 kr.

27. SEP

kl. 20.00 JAN HELLESØE

8. OKT

Jan Hellesøe: live Sønderborg Teater www.billetten.dk

kl. 21.00

tuRboweeKend Sønderborghus www.billetnet.dk

FUCKR MED DN HJRNE L I V E * T O U R

15. OKT

22. OKT

kl. 20.00

kl. 13.00

4eveR

CHRistian FuHlendoRF

Sønderborg Teater www.billetten.dk

26. NOV

Sønderborghus www.billetnet.dk

kl. 20.00

waRbeRg Sønderborghus www.billetnet.dk

27. NOV

kl. 21.00

CHRistopHeR

28. OKT

Sønderborghus www.billetnet.dk

1. NOV

kl. 20.00

tHe KilKennys Koncertsalen Alsion www.billetnet.dk

kl.21

l.o.C. Rødt lys touR Sønderborg Statsskole www.billetnet.dk

Kig indenFoR i søndeRboRg ungdomsCaFe www.facebook.com/ sdb.ungdomscafe

IKKE MERE DRAMA! Vi har gjort det nemt for dig at gå i teatret. Det er hverken dyrt eller besværligt. Vi siger det bare.

ÅRSKORT TEATER AD LIBITUM

360 KR.

TEATER MOMENTUM i Ny Vestergade er Odenses lille storbyteater for ny, professionel scenekunst. I sæson 2014/15 slår vi dørene op til 25 forskellige forestillinger - et bredt udvalg af ny dramatik, musikteater, dans og og performance. Vi har også koncerter, events, foredrag, filmvisninger, studierabat på teaterbilletter og billige øl i vores hyggelige foyerbar. Kig forbi. Vi glæder os til at se dig.

LÆS MERE PÅ WWW.TEATERMOMENTUM.DK ELLER FIND OS PÅ FACEBOOK.

0 V o l. 8.