MARTS 2016
DEN STORE PIZZA-TEST
DET UNDERSØGENDE NUMMER
- REDAKTIONEN TESTER PIZZA FRA JUST-EAT
REPORTAGE FRA VINTERFESTEN
- REDAKTIONEN VAR MED TIL FEST
PER VERS' UNIVERS
- Teateraktuel rapper udforsker sproget AT LÆSE I BLINDE - EN FORTÆLLING OM AT VÆRE STUDERENDE OG BLIND
KÆLDER ELLER KAOS?
- Kom med en tur i kælderen, og se, hvilken verden der gemmer sig dernede WWW.RUSTONLINE.DK
AL N O I T NA R E T N I ION T C E S E INSID
2
INDENFOR
Har du “lommesmerter”?
...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.
CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk
Odense C Middelfart Aarhus C
• • •
Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5
• • •
tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636
POOL • BILLARD • DART POOL • BILLARDPRISER • DART STUDIEVENLIGE POOL DART POOL • BILLARD • DART ÅBENT ALLE UGENS DAGE STUDIEVENLIGE PRISER STUDIEVENLIGE PRISER STUDIEVENLIGE PRISER ÅBENT ALLE UGENS UGENS DAGE ÅBENT ALLE DAGE ÅBENT ALLE UGENS DAGE WWW.CITYCLUB.DK • WWW.CITYCLUB.DK •
WWW.CITYCLUB.DK • WWW.CITYCLUB.DK •
DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN præsenterer
I Magasinet Lørdag den 23. april
Billetter kan bestilles på www.kulturmaskinen.com
NR. 2 – 2016 RUST uge 9 - Eivør.indd 1
15-02-2016 10:23:23
E
3:23
INDENFOR 3
INDHOLD Marts 2016 INDENFOR
4 LEDER
6
VOXPOP - Hemmelige rum Hvad er det mest specielle sted, du har hørt om eller oplevet på Syddansk Universitet?
9
Side 9-medarbejderen
10 At læse i blinde - Interview med en blind studerende 13 SDU i længder - Så ved du det! 18 Månedens iværksætter - Kristian og Christian har skabt jagtauktioner.dk 22 Vinterfesten - En repotage 25 Årsfesten: De studerende gør oprør! - En jubilæumsartikel 26 Studerende: Eksamensform hænger ikke sammen
34
Kælder eller kaos? - Den hemmelige verden nedenunder
UDENFOR 14 Per Vers - Et eksperimenterende univers 29 Sur, skadet og stigmatiseret - En klumme fra en medicinstuderende
32
Dansk Kvindesamfund starter ny kreds op i Odense - Skal du være med?
SJOV
20
10 ting du (måske) ikke vidste om Sherlock Holmes - Kender du din detektiv?
30
En stodders 10 bud til parforhold - En tegneserie
36
Mad Martin - Mad på SU
38
Redaktionen tester: Pizza fra Just-Eat - Til de sene aftener på SDU
INTERNATIONAL
40
"I do wonder how it got to this point" - Discussing the Danish government’s controversial so-called ‘Jewellery bill’ and the refugee crisis in Europe
NR. 2 – 2016
4
INDENFOR
LEDER D
et er marts, og det er forår. En årstid, der som bekendt er fuld af fornyelse og håb. Alle de tunge tanker om eksamener og karakterer føles så velsignet langt væk, at man får lyst til at undersøge og blive klogere på den aktuelle verden. RUST vil i denne udgave forsøge at besvare nogle af alle de spørgsmål, der kan opstå, når man bevæger sig rundt på Syddansk Universitet. Ved du f.eks., hvor lang Gydehutten egentligt er fra ende til anden? Og hvordan en blind studerer? Om der overhovedet er et sted, hvor man kan debattere kvinders plads i samfundet? Hvor man skal bestille pizza, når sulten melder sig efter en produktiv dag på campus?
Februar måned bød på Vinterfesten, og RUST var selvfølgelig med. Du kan se billeder og læse en reportage fra festlighederne. Underholdning er der nok af i månedens nummer. Der er både tegneserier, og så kan du få et indgående kendskab til Sherlock Holmes. Sprogblomsten Per Vers kaster kendis-støv over bladet, hvor han fortæller om sin fascination af Niels Hausgaard, og hvorfor der kun er ét eksemplar af den seneste plade – en kunstner, man roligt kan sige, er rap i retorikken. Glæd dig også til nyt fra vores gastronomiske afdeling, de internationale skribenter og meget mere. Luk din computer, læg din telefon, og lad dig forføre af et magasin lavet kun for dig.
Alt godt – Redaktionen
Mark Venborg Eriksen Redaktør
Forside: Steffen Berg Klenow Korrektur: Ane Johansen
NR. 2 – 2016
Anne Smedegaard Hermansen Redaktør
Lisette Olesen Redaktør
Louisa Rieck Webredaktør
Steffen Berg Klenow Fotoredaktør
Anne Hjort Layout
Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet
Kontakt rust@sdu.dk
Oplag 2.500, 8 gange årligt
Web www.rustonline.dk
Tryk Rosendahls Print – Design – Media
Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M
Distribution Alle afdelinger af SDU
ISSN 1604-5238
INDENFOR 5
11. MAR
kl. 19.00
S!vaS Sønderborghus www.sonderborghus.dk
4. MAR
kl. 21.00
CHriStian fUHlendorf
adam og noaH
Sønderborg Teater www.sonderborghus.dk
Sønderborghus www.sonderborghus.dk
19. MAR
kl. 19.00
4. JUN Sønderborg breakdown
19. MAR
Uffe Holm
kl. 20.00
Sønderborg Teater www.uffeholm.dk
22.+23. JUL
ZUlU Sommerbio
kl. 21.30
17. JUN
Sønderborg Slot og Sønderborghus www.facebook.com/sonderborgbreakdown
kl. 20.00
28. SEP
Sønderborg Slot www.zulu.tv2.dk
kl. 19.00
linda P Sønderborg Teater www.sonderborghus.dk
13. OKT
kl.21.30
12. MAR
kl. 19.30
CoPenHagen drUmmerS Sønderborg Teater www.sonderborgbilletten.dk
16. APR
kl. 21.00
JaCob bellenS Sønderborghus www.sonderborghus.dk
kig indenfor i Sønderborg UngdomSCafe www.facebook.com/ sdb.ungdomscafe
5. AUG
oH land Mølleparken www.kulturisyd.dk
miCk øgendaHl Alsion www.kulturisyd.dk
Stella PolariS Sønderborg Slot www.stella-polaris.dk
NR. 2 – 2016
6
INDENFOR
VOXPOP I forbindelse med det undersøgende tema i denne måneds RUST undersøger vi også Syddansk Universitet. Og det er, som de fleste studerende ved, et meget stort sted. Et sted meget få mennesker oplever ned
til den mindste detalje. Næsten ingen har set alle lokaler, hjørner og afkroge af universitetet, men der er dog steder, der måske bør opdages af flere. RUST har spurgt de studerende:
- Hvad er det mest specielle sted, du har hørt om eller oplevet på Syddansk Universitet? - Hvorfor er det sted specielt?
På side 34-35 kan du gå på opdagelse i de forskellige spændende og underlige lokaler på universitetet. Måske får du selv lyst til at gå på opdagelse og finde et helt ukendt sted!
Anne Smedegaard Hermansen Steffen Berg Klenow
NR. 2 – 2016
INDENFOR 7
Andreas Østergaard, klinisk biomekanikstuderende, 3. modul
Christian Lindberg, journaliststuderende, 2. semester
- Jeg har undervisning i et lokale, der adskiller sig fra de almindelige forelæsningslokaler. Det ligger ved idrætsfakultetet.
- Jeg har hørt, at der er et refleksionslokale. Jeg ved dog ikke, hvor det ligger.
- Lokalet indeholder 8 fladskærme og en masse brikse. Det er mere frit og nemmere at komme rundt i i forhold til de fleste andre lokaler. Det tillader praktisk arbejde og ikke så meget forelæsninger.
- Det er ikke et normalt rum på et universitet. Det er et sted, hvor man kan tænke sig lidt om. Muslimer og andre kan bede der. Man kan endda meditere. Det er bestemt et usædvanligt sted.
Peter Asveg, maskiningeniørstuderende, 4. semester - Der er de to rum under trappen på TEK. De er ret specielt indrettede og har et underligt format. - Det ene er helt rødt, og det andet er helt grønt. Det ene har en masse sofaer. De er ret specielle, og det er nogle lidt sjove rum.
Tine Christensen, religionsstuderende, 2. semester - Jeg var engang i et rum med en vildt underlig placering. Enten 26A eller 28A. - Det var et virkelig svært lokale at komme til! Det var gemt helt væk og lå bag ved en trappe. Min veninde og jeg turde faktisk næsten ikke gå derind.
NR. 2 – 2016
TUBORG OG JVB CONCERTS PRÆSENTERER
DÚNÉ | Phlake
BARBARA MOLEKO
LØRDAG 20. AUGUST
DEN FYNSKE LANDSBY BILLETNET.DK
e
O
Louisa Rieck Steffen Berg Klenow
9
INDENFOR 9
Side medarbej deren
Navn: Martin Philipsen Alder: 36 år Stilling: Netværks- og systemadministrator.
Tid på SDU: Ansat siden 2008. Før det: studentermedhjælper siden 2001. Om arbejdet på SDU: Jeg kan godt lide det. Der er stor frihed. Der er fleksibilitet med hensyn til arbejdstiderne. Jeg er ansvarlig for infrastrukturafdelingen, men jeg har mest med netværk at gøre. Jeg er blandet ind i stort set alt netværk herude. Jeg har oplevet at skulle stå på toppen af Campus Kollegiet for at skifte netværksudstyr, eller også så kan jeg sidde i et serverrum en hel dag uden at se solen. Det varierer meget, hvad jeg laver. Yndlingssted på SDU: Trappen på toppen af Campus Kollegiet. Der er god udsigt. Fritidsinteresse: Kajak om sommeren, om vinteren er jeg mere til svømning og træning. Yndlingskage: Chokoladekage Tre ting på en øde ø: Machete, 3D-printer og solcelleanlæg. NR. 2 – 2016
10
INDENFOR
Lisette Olesen Steffen Berg Klenow
Fortælling:
At læse
I BLINDE
Hvordan læser man, hvis man ikke kan se? Det virker måske selvmodsigende, men det kan sagtens lade sig gøre. 24-årige Edis Adilovic er blind – men det afholder ham ikke fra at læse på universitetet. Ane Johansen
Steffen Berg Klenow
Fra Campustorvet går han ind på Gydehutten. ”Her bliver det lidt tættere, hvis man lytter efter,” siger han om akustikken. Han fortæller, at han foretrækker at gå midt på gangen. Så kan folk nemlig lettest komme uden om ham. ”Nu er vi ved kantinen,” kan han dufte. Travle studerende går til siden for hans hvide fold-ud-stok, som sikrer, at gulvet er frit foran ham. Under det mørkeblå skilt i loftet med ordet ”Krogene” smækker en dør. Selvom smækket næsten forsvinder i støjen fra snak og hurtige skridt, spørger Edis Adilovic: ”Er vi nået til Krogene nu?” Han ved hele tiden, hvor han er. Hans kompas er lyde, akustik og dufNR. 2 – 2016
te. Sådan finder han vej på Syddansk Universitet. I 1993 langt fra universitetets grå betongange boede den dengang 2-årige Edis Adilovic i Sarajevo i det krigsramte Bosnien. Edis Adilovic var ligesom alle andre børn på det tidspunkt, indtil han en dag blev meget syg. Høj feber, røde øjne og bekymrede forældre. Edis Adilovic begyndte i løbet af et par dage at tumle ind i borde og stole. Han var blevet blind. På hospitalet fortalte lægerne, at det var kræft, og endnu værre: at de ingenting kunne gøre. I hvert fald ikke i Bosnien.
Så gennem FN rejste familien til Danmark. På Rigshospitalet fandt lægerne ud af, at Edis Adilovic alligevel ikke havde mistet synet på grund af kræft. ”Det er meget sjældent, at det sker. Mit immunforsvar havde angrebet sig selv. Og det kunne enten gå ud over øjnene, hjertet eller lungerne,” fortæller Edis Adilovic og fortsætter:
”Så det var held i uheld, at det gik ud over øjnene.”
INDENFOR 11 I flere år prøvede familien alternative behandlinger i både Polen og Holland, men ingenting virkede. I dag er han ”lige så blind som en nyfødt kattekilling”, som han selv siger det.
Talende teknologi
Men det stopper ikke Edis Adilovic. Han læser negot og er ved at skrive bachelor. ”Alt kan lade sig gøre med teknologien efterhånden, var jeg lige ved at sige,” retter han sig selv. Men det er tæt på. Edis Adilovic tager sin computer op af tasken og trykker på startknappen. Hvordan ved du, hvornår den er tændt og klar til brug? ”Jeg lytter efter blæseren,” forklarer han og griner. ”Men du må gerne sige til.” Når Edis Adilovic skal forberede sig til undervisningen, kan han gøre det på to måder. ”Hvis jeg skal læse noget til i morgen, og det ikke er så vigtigt, så sætter jeg bare min computer til at læse det højt,” siger han og åbner en af de mange bøger, som han har på sin computer i utallige mapper. ”Essentials of negotiation,” lyder det
hakkende fra computeren. En robotstemme fortæller, hvad bogen hedder. Det lyder næsten som, hvis du sætter kvinden på Google Translate til at læse højt. Ikke særlig kønt. Hvis det er vigtigt pensum, som Edis Adilovic skal læse, sætter han dog ikke computeren til at læse det højt.
”Jeg tror, man kan sammenligne det lidt med seende mennesker. Man forstår tingene bedre, hvis man selv læser det, frem for hvis man får det læst op,” forklarer han. Han finder et aflangt, blåt apparat frem og sætter det til computeren. Et
såkaldt punkt-display. Otte knapper foroven, som gennem forskellige kombinationer udgør alfabetet, og en linje forneden med en masse bittesmå hvide punkter. Punkter, som forsvinder eller popper op, når han skifter linje på computeren. Ved at føre fingrene hen over punkterne kan han læse, hvad der står på skærmen. En form for elektronisk blindskrift. De hjælpeværktøjer, som Edis Adilovic bruger, betyder, at han kan tage en uddannelse på lige vilkår med andre studerende. Men selvom værktøjerne er en stor hjælp, er der også udfordringer ved livet som blind som studerende.
”Jeg kan godt selv”
Og det er netop nøgleordet: Udfordringer. Edis Adilovic taler hverken om forhindringer eller begrænsninger, kun om udfordringer. Selvom han kender ruten til hans undervisningslokale ud og ind, kan det ind imellem være ja, udfordrende. ”Universitetet er et rigtig fedt sted at være. Her er en fed atmosfære, men det er ikke særligt blinde-venligt. Der er ikke nogen markeringer, og fodboldbordene bliver flyttet rundt i tide og utide,” siger han.
NR. 2 – 2016
12
INDENFOR
”Så jeg bruger ret mange ressourcer på at finde rundt. Men jeg kan godt selv. Og det er vigtigt for mig.” Selvom han nogle gange sidder i flere timer efter undervisningen, når alle andre har fri, for at få de visuelle grafer og diagrammer helt på plads, så er det det hele værd: ”Jeg synes, jeg er heldig og privilegeret, at jeg har muligheden for at tage en uddannelse på fuldstændig samme vilkår som alle andre,” forklarer han. ”Det er ikke særlig nyt for mig. Jeg er vant til, at der nogle ting, jeg skal kæmpe mere med, og hvor jeg skal give 20 procent ekstra af min tid, energi og vilje.”
NR. 2 – 2016
Vil ikke have synet igen
Der er dog også fordele ved at være blind, mener Edis Adilovic. Fordele, som opvejer ulemperne. ”Der er mange, som spørger mig, om jeg vil have synet igen. Det vil jeg ikke,” fortæller han og uddyber:
”Før jeg kan tillade mig at danne nogen som helst mening om folk, er jeg nødt til at snakke med dem og finde ud af, hvad der mere er i personen, ud over hvordan man ser ud. Det er fantastisk.”
Edis Adilovic blev blind så tidligt i livet, at han ikke kan huske, hvordan noget ser ud. Han fortæller, at det er lige så naturligt for ham at være blind, som det er for seende mennesker at kunne se: ”Der er rigtig mange, der siger, at der meget jeg går glip af. Men det ved jeg jo ikke. Og lige meget hvad man siger, så forstår jeg det ikke. Det er ligesom at skulle beskrive en farve. Det er umuligt.” Edis Adilovic er selv ret afklaret med at have mistet synet, og han mener, at selvironi er et vigtigt led i, at andre også kan slappe af i hans selskab. ”Når man begynder at lave lidt sjov med det og viser, at man ikke har ondt af sig selv, og at man tager udfordringerne i stiv arm, så begynder folk også at turde spørge og selv lave sjov med det,” fortæller han og griner selv, før han får sagt: ”Hvis jeg må være så plat, så har jeg et meget positivt ”syn” på livet.”
SDU i l æ n g d e r
INDENFOR 13
Hovedindgang
Anne Smedegaard Hermansen
N V
16 9 m
KNOLDENE
STENTEN
KROGENE
VA N G E N E 24 0 m
AGR EN E
165m
LYSNINGEN 102m
BØGENE
Ø S
GYDEHUTTEN 436m
De studerende på Syddansk Universitet i Odense kan nok hurtigt blive enige om, at der er langt mellem alting. Og at et kvarters frokostpause ikke altid er nok, hvis man både skal fra et lokale, ned i kantinen, stå i kø og videre til næste lokale. RUST har derfor haft målebåndet fremme for at finde ud af, hvor langt der egentlig er på de forskellige gange.
13 6,5 m
KROGENE
294m
KNOLDENE
234m
NR. 2 – 2016
UDENFOR 15
Per Vers’ eksperimenterende univers
RUST har snakket med rapperen og ordkløveren Per Vers om et teatershow, det eteksemplarede rap-album samt rapperens eksperimenterende udforskning af det danske sprogbrug. Lisette Olesen
NR. 2 – 2016
16
UDENFOR
D
en danske rapper Per Vers er aktuel med teaterstykket ”Det Store Skuffejern”. Med en mikrofon i hånden er Per Vers kendt for at være en ordjonglør, der formår at kaste svedige rim til højre og venstre. I år 2014 rappede han sig til den danske ModersmålPris, som er arrangeret Modersmål-Selskabet. En sprogpris, der hylder folk med gode talegaver i brede kredse af befolkningen. Per Vers vandt prisen, fordi han ifølge Modersmål- Selskabet spreder sprogglæde med sin rap-musik. Men Per Vers er ikke kun en fyr med smarte rap-vendinger. Han er manden, der nysgerrigt sætter spørgsmålstegn ved danskernes sprogbrug samt afsøger nye veje inden for dansk rapmusik.
”Langt Ude I Nutiden” Per Vers har i alt udgivet seks studiealbums foruden opsamlinger og singler. Rapperens seneste udspil er pladen ”Langt Ude I Nutiden”. I forbindelse med albummets titel har Per Vers udforsket de danske sprogudtryk: ”’Langt ude i fremtiden’ er et fast udtryk, som vi bruger i hverdagen. Jeg elsker at bøje de faste udtryk, fordi jeg tænker, at man ikke kun behøver at være langt ude i fremtiden. Der er også masser af ting, der er langt ude i nutiden,” siger rapperen. Ud over faste sprogudtryk har den 40-årige rapper eksperimenteret med de traditionelle distributionsmetoder i forbindelse med pladen. For hvorfor trykke tusinde, når man kan udgive ét pladeeksemplar? Der eksisterer kun ét eksemplar af ”Langt Ude I Nutiden”. Et vinyleksemplar, som blev sat på auktion til fordel for Danmarks Indsamlingen 2016. Pladen blev solgt for 5200 kr. Foruden singlen ”NOK” kan den heldige køber lytte til helt nye numre, som resten af Danmark først kommer til at høre til foråret.
Sammensmeltede genrer Sammen med komiker Per Helge Sørensen og poetry slammer Peter Dyreborg er Per Vers aktuel med teaterstykket ”Det Store Skuffejern”. I et samarbejde med Det Kongelige Teater krydres Per Vers’ raprim med komik og poesi. Ifølge Per Vers får de forskellige genrer showet til at gå op i en højere enhed: ”Da jeg var teenager, var det ypperste at komme til et hiphop-jam med otte rimmelig identiske rapkoncerter lige i røven af hinanden. Sådan har jeg det ikke mere i
NR. 2 – 2016
dag. Nu føler jeg i høj grad, at ting lever, hvis de ting, der sker på scenen, er blandet sammen,” forklarer Per Vers. ”Det Store Skuffejern” er tre ordkløveres forsøg på at sætte ord på mandens odds i en moderne hverdag. Selvom kønsrolleopdelingen ser ud til at tilhøre en fjern fortid, sætter mennesket alligevel nogle begrænsninger inde i sit eget hoved. Per Vers beskriver sig selv som barn af det såkaldte genneminstitutionaliserede blødhedssystem. Ifølge rapperen vokser man op med feministiske idealer. Mennesket er opdraget til at være et forstående, ikkevoldligt, moderne menneske, der tænker, før det taler. Idealer, der udfordrer den moderne mand, der lever i en verden proppet med forestillinger om ligestilling og kønsåbenhed.
Det danske sprog under lup Ud over at Per Vers eksperimenterer med rapmusikken og stiller skarpt på den moderne mand, har Per Vers gransket danskernes brug af sproget. Per Vers er vært i DR’s programserie ”Rejsende i Dansk” sammen med den nordjyske entertainer Niels Hausgaard. De to sprog-entusiaster har sat sig for at gå det danske sprog efter i sømmene. Vi danskere er nemlig blevet kritiseret for at være for sløsede med vores modersmål. Hurtigt taletempo, slappe endelser og modbydelige bandeord er blot nogle af de hak i tuden, det danske sprog har fået. I programserien tog Per Vers og Niels Hausgaard temperaturen på modersmålets tilstand. Ifølge Per Vers er det danske sprog slet ikke i ringe stand:
”Et sprog er ikke en dyreart. Det er ikke sådan, at man skal være bange for, at det danske sprog er en særlig sølle bisonokse, hvor hornene vender indad, og derfor er den et offer for en hurtig genpart. Et sprog er en flydende form, der udvikler sig og følger med tiden,”
UDENFOR 17 lyder det fra rapperen. Per Vers og Niels Hausgaard fandt ud af, at sproglige unoder som bandeord, slag, utydeligheder, er ting danskerne bruger frivilligt, og som de kan lægge fra sig hvis det ønskes. . Folk, der til dagligt brugte bandeord holdt tand for tunge, når kameraet optog. Ifølge Per Vers er det danske sprog ikke truet, idet bandeordene bruges frivilligt som en muskel, deltagerne spænder i forskellige situationer.
Et eksempel på, hvorledes rapperen holder af at udforske sproget og sætte ord i nye kontekster. Sammenhænge, som rapperen legende og let fremfører på rap-scenen.
På arbejde med barndomsidolet Det var ikke kun sproget, der blev iagttaget, da Per Vers deltog i programmet ”Rejsende i Dansk”. Under programmet tilbragte Per Vers tid med sit barndomsidol Niels Hausgaard.
”Han var det eneste musik, jeg kunne blive enig om med min far,” griner Per Vers, der efterfølgende forklarer, at Niels Hausgaard sammen med Povl Dissing var barndomshjemmets fyrtårne på pladereolen. Den livekoncert, Per Vers var til, var med Niels Hausgaard. En lille gut på otte år betragtede den dengang 40-årige på scenen. Et enkelt show bestående af en mand og hans guitar, som var krydret med nogle gribende sangtekster. I teenage-årene havde Per Vers et stort, dunkende hiphop-hjerte. Men med alderen har rap-teksterne slået rødder i Per Vers’ tekstunivers med personlige temaer om menneskeskæbner. Her er det vigtigt for Per Vers, at teksterne afspejler rapperens egen virkelighed i rap-teksterne. Sangen ”Englefjæs” refererer til forholdet med kæresten, mens nummeret ”Lille Konge” er skrevet, efter rapperen blev far for første gang. Foruden at finde inspiration i sit eget liv ser Per Vers sproget som en kreativ legeplads, hvor ordspil og sprogudtryk er forlystelsesaktiviteter. Titlen på teaterstykket tager udgangspunkt i et sproglig sammentræf, som Per Vers tilfældigt faldt over. Ud over at et skuffejern er et haveredskab, kan det oversat til det engelske ”hoes” bruges som et skældsord om kvinder.
3 stærke til Per Vers: 1. Hvad kan man forvente af dig i fremtiden? ”Man kan forvente, at jeg ikke har lavet min bedste plade endnu. Den næste er den bedste.”
2. Hvor finder du inspiration til
din musik? ”Det gør man ved at have sanserne åbne og grave nogle huller i tiden. Man sætter sig ned og folder ens tanker ud i sange.”
3. Hvis du ikke lavede musik?
”Et små-lallende halv-deprimeret menneske.”
NR. 2 – 2016
18
INDENFOR
Månedens iværksætter
Kristian Tarp Hansen og Christian Juhler fra jagtauktioner.dk En niche for jagtudstyr? Umuligt, tænker du måske i første øjeblik, men markedet for jagtudstyr er faktisk ret stort. Mød Kristian Tarp Hansen og Christian Juhler, der lige har lanceret deres hjemmeside, hvor folk med interesse for jagt kan erhverve nyt udstyr. Louisa Rieck
I efteråret 2015 fandt Kristian Tarp Hansen og Christian Juhler sammen på SDU Cortex Lab, og sammen med en tredje kammerat begyndte de at udvikle idéen om at lave en hjemmeside, der kunne skabe et forum for dem, der er interesseret i at købe eller sælge jagtudstyr. Hjemmesiden blev først lanceret den 1. februar, men idéen og selve konceptet har de to studerende fra Syddansk Universitet siddet med i lang tid.
NR. 2 – 2016
Steffen Berg Klenow
”Vi overvejede allerede i starten, hvor meget tid vi ville investere i produktet, og hvilke metoder vi kunne bruge. Vi blev enige om, at vi skulle bruge så lidt tid som muligt på at finde ud af, om vores idé overhovedet virker,” forklarer Kristian Tarp Hansen. I forbindelse med jagtauktioner.dk startede de med at lave små funktioner til hjemmesiden. ”Vi kan se, at folk bruger vores nye platform og laver en bruger for at
kunne være med,” uddyber Kristian Tarp Hansen. Kristian Tarp Hansen, der bliver færdig med sin kandidat til sommer, kom gennem sin bachelor i Produktudvikling og Innovation. ”Man har lyst til at lave noget med iværksætteri, da vores studie fokuserer meget på det,” uddyber han. Christian Juhler, der til daglig læser Business Management på 2. semester, er jagteksperten og har gået til jagt sammen med sin far, siden han var 10 år gammel.
INDENFOR 19
”Iværksætteri er på mit studie noget meget nærliggende, og gennem alle promoveringerne på SDU vidste jeg, at SDU Cortex Lab eksisterede. Derfor valgte jeg at præsentere en anden hjemmeside, som jeg havde lavet, foran blandt andet Rasmus Uhre, der er forretningsudvikler på SDU Cortex Lab,” forklarer Christian Juhler. Ud over feedbacken fik han at vide, at der var nogen, som havde lavet et projekt, der mindede hans eget. Det var Kristian Tarp Hansen, der sammen med en ven havde lavet hjemmesiden danskformidling.dk. Derfor blev de to koblet sammen, og det var startskuddet på deres fælles projekt jagtauktioner.dk. ”De gav udtryk for, at de manglede en form for ekspertviden. En, der gik på jagt og dyrkede det regelmæssigt, og det var hovedgrunden til, at jeg blev en del af det,” uddyber Christian Juhler. Kristians Tarp og hans ven fik gavn af Christian Juhler, som kunne udfylde det, som de havde ledt efter. ”De manglede den lille vinkel inden for jagt, og jeg mente, at jeg kunne fylde de rammer ud, som de præsenterede for mig. Desuden var det også noget, som jeg synes var sjovt,” uddyber Christian Juhler.Ud over fordelen ved at kunne bruge sin erfaring inden for jagt var Christian Juhler også meget glad for, at han gennem arbejdet med deres produkt fik et netværk i Odense. Mens Kristian Tarp Hansen er ansvarlig for økonomien, den daglige drift og forretningsudviklingen, så fungerer Christian Juhler som sælger og ansigtet udadtil for firmaet og styrer den erhvervsmæssige del.
Under fortsat udvikling
Selvom deres hjemmeside først blev lanceret den 1. februar, er der altid plads til forbedring. For at sælge eller kunne byde på jagtauktioner.dk skal man oprette sig som bruger, og derefter kan man byde på det, som man gerne vil have. ”Vi har i løbet af den første uge fået mellem 300-500 brugere, der har oprettet sig, så det er vi godt tilfredse med,” siger Kristian Tarp Hansen.
Godt teamarbejde og flow
Begge to har sammen med andre kammerater arbejdet hårdt for at få det endelige produkt til at køre. ”Det har været en lang proces, og jeg fornemmer, at vi i første omgang skulle lære hinanden at kende som gruppe,” påpeger Christian Juhler. Ifølge ham er der dog altid mere energi indblandet, hvis man brænder for noget, man virkelig gerne vil have realiseres. ”Vi brugte rigtig meget tid på at snakke om idéerne, og det foregår hurtigt som et flow,” siger Christian Juhler. Under udviklingen havde de to studerende rammer og brainstormede meget, før de blev enige om, hvad deres produkt, det vil sige hjemmeside, helt præcis skulle gå ud på, og hvilken form for platform det skulle være.
Facebook giver en hjælpende hånd
I starten var begge to i tvivl om, hvorvidt der var et marked og behov for salg og køb af jagtudstyr. Hvor stor responsen ville være, var meget usikkert. Men der gik ikke lang tid efter lanceringen, før de fandt ud af, at der var stor efterspørgsel efter jagtudstyr.
kan stole på hinanden og få baggrundsviden omkring hinanden, og der synes jeg, at vi med vores produkt jagtauktioner.dk udfylder et tomrum både med danskjagtformidling og jagtauktioner.dk,” forklarer Christian Juhler. Der skulle skabes et forum, hvor det udelukkende var jægere, og hvor man havde mulighed for at sælge sine varer. ”Og så har vi været så heldige, at Facebook har gjort det ulovligt at sælge våben for private folk, så nu mangler den pågældende gruppe også et forum for at sælge deres våben,” fortsætter Kristian Tarp Hansen. Mine kammerater synes, at det er en flot hjemmeside, som vi har lavet. Det er sjovt at være med i noget og kunne sige: ”Det her, det repræsenterer jeg, og jeg er stolt af at kunne sige det, og det har jeg ikke prøvet at sige før. Jeg føler en stolthed over det, og det er det, der får mig til at arbejde videre på det.”
”På Facebook kan man sælge rigtig meget, men det har også ulemper. Facebook er et stort socialt netværk, og det er svært at skabe en niche på Facebook, hvor man rent faktisk NR. 2 – 2016
SJOV
20
e t s d i v e k k i ) e k s å m ( 10 ting du s e m l o H k c o l r e h S om
Anne Smedegaard Hermansen
Sherlock Holmes er for de fleste kendt som en britisk mesterdetektiv.
Ham, der finder de spor, som alle andre overser. Der er endda flere ting ved briten selv, som de fleste overser. RUST har derfor, på ægte Holmesmanér, opsnuset sporet og fundet frem til Holmes’ hemmeligheder.
1.
Sherlock Holmes’ far (eller opfinder/opdigter) er den skotske forfatter Sir Arthur Conan Doyle. Doyle alene har skrevet 56 noveller og 4 romaner om Holmes. Flere andre forfattere har senere skrevet historier om mesterdetektiven.
2. De originale historier om Sherlock Holmes blev udgivet fra
1878 til 1903 samt en enkelt i 1914 i tidsskrifter rundt omkring i England, og han var den første store kriminalromandetektiv.
3. Selvom karakteren Holmes i realiteten først kom til verden 24 år senere, havde han fødselsdag den 6. januar 1854 ifølge historierne. Han var altså stenbuk.
4. Sherlock Holmes var ikke en rigtig person, selvom flere
har haft den teori. Dog er han løst baseret på Doyles gamle underviser Joseph Bell, der var forelæser på det medicinske fakultet på universitetet i Edinburgh. Han lagde altid vægt på grundig observation, før han kom frem til en konklusion, præcis ligesom mesterdetektiven.
5. Mens manden bag figuren
8.
6. Stort set alle de originale historier om Sherlock Holmes er
9. Endnu en ting, der er blevet associeret med
var lærer, stammer navnet Sherlock Holmes fra henholds -vis en cricketspiller og en amerikansk læge. Dog var detektivens oprindelige navn Sherrinford Holmes. fortalt af dr. Watson, hans sidekick. Det er med undtagelse af 4 – to, der fortælles af detektiven selv, og to, der fortælles af en helt tredje, ukendt person.
7.
Et af de mest kendte citater af Sherlock Holmes omhandler netop hans sidekick og lyder: ”Elementært, min kære Watson.” Selvom det er det mest kendte citat, er det ikke korrekt. Holmes siger nemlig på intet tidspunkt den sætning i nogen af de 60 originale historier om ham. Vectorportal.com
NR. 2 – 2016
Mange film – mange skuespillere. 79 forskellige mennesker har gennem tiden spillet mesterdetektiven. De to nyeste i rækken er Robert Downey Jr. i de nyeste film og Benedict Cumberbatch i den nyeste tv-serie. .
Sherlock Holmes, er hatten – den såkaldte ”deerstalker”, men heller ikke den fandtes på den originale mesterdetektiv. I historien ”Silver Blaze” står der, at Holmes bar en ”rejsehat med øreflipper”, og det er det, der er blevet tolket som den i dag let genkendelige Holmes-hat ”deerstalkeren”.
10. Både citatet og hatten findes mange steder. Sherlock Holmes er nemlig portrætteret i over 200 film. Den allerførste Holmes-film ”Sherlock Holmes Baffled” er fra år 1900 og varer under tres sekunder.
S C f
SDU Cortex Lab
Skab morgendagens virksomheder! Som studerende kan du starte din egen virksomhed eller realisere innovationsprojekter i samspil med etablerede virksomheder. Vi giver dig inspiration og individuel sparring. Udover at du kan anvende vores design- og prototypefaciliteter har du også mulighed for at få en arbejdsplads i vores innovations- og iværksættermiljø. MØD OS TIL OPEN THURSDAYS · HVER TORSDAG FRA 14-17 SDU Cortex Lab Cortex Park 26, 5230 Odense M facebook.com/sducortexlab
22
INDENFOR
Vinterfesten 2016
- Hæmningsløs på dansegulvet
Længe har man ventet spændt på, hvad arrangørerne bag Vinterfesten har haft for nogle tanker bag det nye koncept. I september 2015 havde man satset meget stort og opfyldt alle forventningerne. Semesterstartsfesten blev til en minifestival. Men den her gang, skulle Semesterstartsfesten ikke hedde det samme, og gæsterne skulle opleve noget nyt. Louisa Rieck
Steffen Berg Klenow
Et helt nyt koncept var mottoet for den nye fest, der ikke længere hedder Semesterstartsfesten men Vinterfesten. Arrangørerne havde planer om at forandre festen og gøre den meget mindre, end den havde været året forinden i februar 2015. Rygterne om, at den skulle være så lille, at man som studerende på SDU ikke havde lov til at tage en gæst med, blev dog afkræftet i slutningen af januar.
NR. 2 – 2016
Festen skulle være mindre og mere intim, og til det havde arrangørerne tænkt sig, at temaet skulle være maskebal.
Anonym med en maske
Allerede ved indgangen kan man fornemme den intime stemning, som skulle præge hele festen. Indgangen er direkte placeret ved fredagsbaren Nedenunder, og den intime stemning kan fornemmes ved, at lyset er slukket, og stemningen bliver underbygget af de maskeklædte gæster, der står
og kigger nysgerrig på én. Den røde løber fører én til garderoben, hvor man selv får udleveret en maske og dermed bliver en del af fællesskabet. Anonym for en aften blev muligt. Alle gæster får uddelt en maske, som giver festen en helt ny stemning. Formålet med dem var ifølge arrangørerne at skjule sig bag en maske og smide alle hæmninger. Disse ord var der blevet reklameret med på alle plakater og flyers.
INDENFOR 23 Næsten alle gæster, man møder, er skjult bag en maske. Fredagsbaren er næsten ikke til at genkende. Hvidt stof på alle vægge har forandret stedet, og man kan fornemme bassen, allerede før man er i nærheden af scenen. Selvom DJ’en gør sit bedste, er der klokken halv ni alligevel ikke mange mennesker i nærheden af dansegulvet. Til trods for at stemningen stadigvæk er overvældende god. Efter lidt tomhed i starten fyldes rummet mere og mere ud. Dog er området afskåret fra resten af festen, som foregår ovenpå ved den lille kantine. De fleste gæster går videre ovenpå. Trappen, der fører hen til den lille kantine bliver senere på aftenen et af de mest trafikerede steder i hele festområdet. Folk skal op, og folk skal ned ad trappen. En skam, at festen blev opdelt på den måde.
Folk danser og fester. Det er ikke til diskussion, at arrangørerne har truffet et godt valg med det nye koncept. Dog opdager man hurtigt, at man vil have folk til at være tæt sammen. Festområdet omkring den lille kantine er meget begrænset, og det lader til, at man har gjort alt for at gøre konceptet ”en intim vinterfest” virkeligt.
Musik der ikke kan danses til
På dansegulvet bliver der danset tæt, og under skoene kan det fra det første minut mærkes, at gulvet allerede nu er fyldt med klistrende substanser. Øldå-
ser og tabte masker flyder på gulvet, og af og til bliver der skubbet til en, mens man samtidig prøver på at danse lidt mere mellem mængden af festglade mennesker. Dog går der ikke lang tid, før dansegulvet igen bliver forladt. Klokken er kun lidt i 11, men musikken, der spilles på dette tidspunkt, er ikke til at danse til. Et remix efter det andet, og kun dem, der allerede har smidt deres hæmninger for denne aften, formår at danse på en anderledes måde, end man ellers er vant til at se.
Da man klokken halv ti kommer ind til området ved den lille kantine, kan man mærke, at det er her festen foregår. Stemningen er langt festligere her end nedenunder. Der er flere folk, og på vejen hen til dansegulvet foran Black Scene bliver man næsten mast og skal passe på, at ens Gin Hass ikke bliver spildt ud over det hele. På vejen derhen møder man nysgerrige blikke, der kigger på én, og selvom nogle gæster har lagt masken til side, så føler man stadigvæk, at der er noget ganske særligt over festen.
Vinbar og meget mere
Vejen går videre til vinbaren, som ikke har været der til de andre fester. Hvidvin og rødvin til gode priser, og gæsterne omkring baren er tilsyneladende glade for den nye bar. Som noget nyt er der også en del siddepladser den her gang. Lyden af musik og høje stemmer blander sig, og man har svært ved at udveksle selv et par enkelte sætninger. Men stemingen er god, og folk er glade for konceptet. Ud over at kunne sidde ned er der også mulighed for at vinde billetter til Tinderbox ved en konkurrence. På selve dansegulvet er de dansende gæster ved at smide alle deres hæmninger. Maskerne bliver ikke taget af, og anonymiteten bliver brugt i højeste grad. NR. 2 – 2016
24
INDENFOR
Musikken . bliver dårligere og dårligere, og turen går tilbage ned til Fredagsbaren Nedenunder, hvor menneskemængden dog er blevet meget mere overskuelig. De frivillige kommer ikke til at svede. Lange køer, som man kender fra de store semesterstartsfester i september måned, er ikke til at se. Man kan næsten tælle antallet af gæster helt præcist på det tidspunkt. Man kan fornemme, at en del gæster allerede er på vej ind til efterfesterne inde i centrum. Efter en del Gin Hass nedenunder går turen tilbage igen til Black Scene ovenpå. Overraskende nok så er der endelig kommet noget musik, man kender og kan danse til. Alle de nye og gode gamle sange fra nullerne bliver spillet, og først nu føler man, at festen for alvor er kommet i gang. Flere og flere kommer på dansegulvet for at danse til blandt andet sangen ”Empire State Of Mind” af Jay-Z og Alicia Keys. Festen slutter klokken to, og folk begynder at forlade stedet allerede inden. Det er uden tvivl, at arrangørerne bag Vinterfesten har skabt noget helt enestående, og at konceptet med masker og vinterfest-tema har fungeret ret godt, dog kunne musikken have været bedre. Sidste år havde man både Brandon Beal og Joey Moe, mens man i år kun havde DJ’s. En skam, for publikum ville sikkert gerne have haft bare en enkelt live-sanger til Vinterfesten.
NR. 2 – 2016
INDENFOR 25
Syddansk Universitet runder et skarpt hjørne og fylder 50 år den 15. september 2016. I den anledning kan du hver måned læse sjove jubilæumshistorier om universitetet.
Årsfesten: De studerende gør oprør!
Lisette Olesen
Årsfesten er festen, hvor de studerende og undervisere lader de støvede bøger blive på hylden og trækker i det fine gallatøj. En aften, der er forbundet med rød løber, boblende champagne og fængende musik. Men den store fest har ikke altid haft så fine forhold. De studerende protesterer De første årsfester på Syddansk Universitet var et lukket land for de studerende. Kun en enkelt studenterrepræsentant fik lov til at gå på talerstolen. Men festen for den heldige studerende var en kort fornøjelse, da den studerende blev smidt uden for døren, lige så snart talen var overstået. I 1977 blev det nok for de studerende. En gruppe studerende fra De Studerendes Råd (DSR) var modstander af, at årsfesten kun var en fest for den høje elite. Gruppen mødtes i et studenterkollektiv i Dalum. Her blev de første spæde tanker om en ny årsfest udvekslet. Den politiske studenterorganisation ønskede at skabe ”Folkets Fest”. En fest for alle odenseanere, som fandt sted den 3. juni 1977.
de studerende ned i Odenses gader forklædt som en kæmpe drage i kinesisk nytårsstil. De studerende havde opstillet en bod ved Vestergade i Odense. Her kunne almindelige studerende for den sølle sum af to kroner blive udnævnt til æresdoktor ved universitetet i Odense. Ud over at folkene bag ”Folkets Fest” havde brygget en øl til lejligheden, bestod eftermiddagen af politiske taler. Det musikalske indspark blev leveret af ”Tre Måske Fire”, ”Bix Bearnaise og Træskæg” samt duoen fra Dansk Kommunistisk Ungdom Benny Holst & Arne Würgler. Om aftenen fortsatte festen i Fyns Forum, der lå, hvor hotel H. C. Andersen ligger i dag. På musikplakaten stod Anna og Jan Toftlund med ”Dårskabens Husorkester”, som havde support af det lokale KOMM.S. orkester ”Sjak del Arte”. ”Folkets Fest” blev efterfølgende afholdt i diverse idrætshaller, da Fyns Forum blev nedlagt i 1978. Festens popularitet voksede og havde store trækplastre som eksempelvis ”Røde Mors Rockcirkus”. Sammensmeltningen blev til årsfesten Men fattigfirserne gav økonomisk lavvande i pengetanken for De Studerendes Råd. Samtidig indså ledelsen hos Syddansk Universitet, at deres elitære årsfest ikke længere kunne fungere. I stedet for at arrangørerne bag ”Folkets Fest” skulle droppe festen eller spænde livremmen yderligere ind, blev begge parter enige om at fusionere de to arrangementer. Sammensmeltningen af de to fester blev til den årsfest, vi kender i dag. Læs flere jubilæumshistorier på sdu.dk/sdu50
Festen blev promoveret i Odenses gader. Her blev byen tapetseret med adskillelige plakater om den festlige begivenhed. En promovering, hvis ypperste konsekvens var, at nogle studerende måtte tilbringe et par timer i arresten.
En farvestrålende drage og købte titler Om formiddagen kunne man opleve et farvestrålende syn i Odense. For at gøre opmærksom på festen gik NR. 2 – 2016
26
INDENFOR
Studerende: Eksamensform hænger ikke sammen Eksamenstiden er ved at være slut, og de studerende er kommet i gang med det nye semester. Eksamenerne kan foregå på mange forskellige måder. Der findes stedprøver, take home-opgaver og den mundtlige eksamensform, som bliver brugt meget på Det Tekniske Fakultet. RUST har kigget nærmere på sagen og mødt Anne Hansen, der læser produktionsingeniør på fjerde semester. Louisa Rieck
Steffen Berg Klenow
På Det Tekniske Fakultet har der i lang tid været en anderledes eksamensform end på de andre fakulteter på Syddansk Universitet. De studerende på Det Tekniske Fakultet har næsten kun mundtlige eksamener og meget få skriftlige, hvis overhovedet nogen. Til gengæld bliver fagene lagt sammen, sådan at man i slutningen går op i to fag samtidig. På de fleste diplomingeniøruddannelser på Det Tekniske Fakultet bliver fagene kategoriseret i to hovedområder. Et af områderne bliver kaldt for ”Ingeniørfagligt grundlag” og dækker på andet semester af produktionsingeniøruddannelsen over fagene “Materialelære” og “Kvalitet og Vedligehold”, mens fagene ”Teknologiske Processer 2”, ”Operation Management 2” og ”Projektvejledningen” hører under det, der bliver kaldt for ”Etablering af produktionsvirksomheden”. Den del svarer alt i alt til 20 ECTS-point, mens fagene, der indgår i ”Ingeniørfagligt grundlag 2”, udgør 10 ECTS-point. På Det Tekniske Fakultet har man kørt med dette system i lang tid, og det er ens for de fleste diplomingeniøruddannelser. Systemet indebærer også, at alle eksamenerne er mundtlige, og at de studerende skal forberede sig på flere fag samtidig, hvilket kræver meget forberedelse, og det skal studerende være indstillet på fra starten.
NR. 2 – 2016
”Vi forsøger at tænke semestrene sammen, så på hvert semester – også på produktionsingeniøruddannelsen – har man sat et tema for semestret, som ideelt set omhandler alle semestrets fagligheder,” - Henning Andersen, uddannelsesdirektør for Det Tekniske Fakultet.
Problemer i modellen Før i tiden fik man kun én karakter hvert semester. Det vil sige, at alle fag var koblet sammen. Man evaluerede det samlet set, dog ikke nødvendigvis på en enkelt dag. ”Man havde den filosofi, at man gerne ville have, at fagene hang sammen. Undervisningen skulle hænge sammen, omhandle det samme emne og være koblet til det projekt, der udgør en tredjedel af semestret,” forklarer Henning Andersen. Den idé blev droppet, da man ikke følte, at eksamenerne hang godt nok sammen. Derfor valgte man den model, som eksisterer nu. ”Der skal være sammenhæng mellem de ressourcer, vi kan putte i det, og så det mål, som vi gerne vil implementere,” uddyber Henning Andersen. Selvom de studerende er indstillet på
INDENFOR 27 eksamensformen, så snart de har deres første dag på uddannelsen, er det ikke alle, der er tilfredse med den måde, eksamen forløber på på Det Tekniske Fakultet. Anne Hansen, der læser til produktionsingeniør på fjerde semester siger, at der er utilfredshed blandt de studerende, og påpeger, at der er flere ting, der gør, at man som studerende ikke er tilfreds med det system, som man har kørt på Det Tekniske Fakultet i flere år. Det hænger sammen med, at fagene i ”Ingeniørfagligt grundlag” ikke hænger sammen, hvilket kan have ulemper for de studerende.
”De fag, hvor man ikke har kunnet kategorisere, er lagt sammen i en bunke. Det hænger ikke rigtig sammen. Lige præcis ”Statistik” og ”Materialelære” passer ikke helt sammen,” - Anne Hansen. Den mundtlige eksamen foregår på den måde, at man går op i to fag samtidig. I halvdelen af tiden bliver man spurgt ind til ”Statistik”, og i den anden halvdel af tiden bliver man spurgt ind til ”Materialelære”. Men man får kun én karakter. ”Problemet ligger i, at når man kommer ud fra universitetet og er færdig med uddannelsen og så kigger på sit eksamensbevis, så har man en enkelt karakter, der både gælder for ”Statistik” og ”Materialelære”, og den karakter ligger nok på middel,” forklarer Anne Hansen. Men uddannelsesdirektør Henning Andersen kan ikke se problemet i den model. ”Jeg kan godt forstå argumentet, og der er også noget sandt i det, men den studerende ved som regel godt, hvor han ligger henne, og jeg synes ikke, det er et stort problem,” siger Henning Andersen. Dog erkender han, at der er en svaghed ved, at man slår tingene sammen. ”Det, vi vinder, er mange gange større, og det gavner mere den enkelte studerende,” udtrykker Henning Andersen. Anne Hansen påpeger, at det er svært at være rigtig god i begge fag. Nogle er god til tal og ”Statistik”, og andre er gode til ”Materialelære”, fordi det ligger naturligt til dem.
”Konsekvensen er, at vi alle sammen kommer ud med en gennemsnitlig karakter, som egentlig er rigtig ærgerligt, fordi den ikke siger noget om, hvem vi egentlig er, og hvad vi egentlig kan. Hvis fagene var delt op, så kunne man bedre vise, hvad man var god til,” - Anne Hansen. For de studerende vil det være rigtig fint at kunne vise, hvad de er gode til. De studerende bliver eksamineret hver for sig. ”Efter min mening burde de splitte fagene ”Statistik” og ”Materialelære” op, så man gik op to gange i stedet for,” forklarer Anne Hansen. På trods af at fagene ”Statistik” og ”Materialelære” er lagt sammen, så er der ikke som sådan en direkte tilknytning til hinanden. ”Statistik bliver brugt i andre fag, men vi har ikke på noget tidspunkt brugt det sammen med ”Materialelære”, og det synes jeg er underligt, når man har valgt at sætte det sammen. Det virker, som om man ikke vidste, hvor man skulle placere de to fag, og så bare valgte at lægge dem sammen,” siger Anne Hansen.
Fremtidige problemer på arbejdsmarkedet Når de studerende fra Det Tekniske Fakultet forlader universitetet og skal søge job, så har arbejdsgiveren CV’et og eksamensbeviset i hånden. Dog er muligheden for at adskille sig fra de andre lille. Arbejdsgiveren kan nemlig ikke se, om ansøgeren har bedre kvalifikationer og forudsætninger i ”Statistik” eller ”Materialelære”. ”Vi kommer ud og er alle sammen en bunke ”average” mennesker. Vi får alle sammen det samme. Til vores eksamen i januar i ”Materialelære” og ”Statistik” blev der ikke givet nogen 12-taller ud, og det må netop understrege, at man ikke er i stand til at være god i begge fag. Det er fair nok, men så skal man bare lade være med at slå det sammen,” uddyber Anne Hansen. Ifølge Anne Hansen er problemet, at man ikke kan vise, hvad man er god til. Hun ved selv, hvor hendes styrker og svagheder ligger, men tiden efter
NR. 2 – 2016
28
INDENFOR generelt så skal censor og underviseren være klar over, hvad de skal være censor i, og hvad der skal eksamineres, og som udgangspunkt vil jeg også antage, at de gør det. Men hvis de studerende føler sig ukorrekt behandlet, så skal de selvfølgelig klage over det,” forklarer Henning Andersen.
Konceptet har kørt i lang tid
universitetet er lidt foruroligende. For Anne Hansen mener, det er ærgerligt, at man ikke kan skille sig ud. I uddannelsesudvalget, hvor der blandt andet sidder nogle studerende, bliver problematikken taget op. Anne Hansen kan ikke forstå, hvorfor problematikken med eksamenerne ikke er blevet drøftet indtil videre. ”Det burde helt sikkert være kommet op i uddannelsesudvalget. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det ikke bliver drøftet,” forklarer Anne Hansen.
Konceptet med næsten kun mundtlige eksamener har kørt i lang tid på Det Tekniske Fakultet. Og de studerende har accepteret det, men også på Anne Hansens årgang har der været stor utilfredshed i starten. ”Vi har accepteret det nu, men vi har også undret os meget over det. På tredje semester var fagene ”Økonomi” og ”Strategi og ledelse” koblet sammen. Nu på fjerde semester har vi fagene ”Ekstern Økonomi” og ”Strategi og forandringsledelse”. Der kunne man jo sagtens have puttet økonomi-fagene sammen og delt det op på en anden måde,” forklarer Anne Hansen. Selvom der ligger tanker bag denne opdeling, så synes Anne Hansen alligevel, at det er svært at gå op i to fag, der adskiller sig så meget fra hinanden.
Semesterprojekt En anden ting, der også er meget specielt for Det Tekniske Fakultet er det såkaldte semesterprojekt, hvor man hvert semester beskæftiger sig med et emne og går i dybden med det. ”Formålet med semesterprojektet er, at de studerende engagerer sig i studiet, og så er det nemmere at indlære de forskellige faglige ting,” forklarer Henning Andersen.
Intern censur Underviserne på Det Tekniske Fakultet oplever næsten udelukkende mundtlige eksamener. De er indstillet på det og klar over, at de også skal være censor i det andet fag, som de ikke ved så meget om. ”Der var en underviser, som vi havde i starten, som slet ikke var tilfreds med, at fagene bliver lagt sammen til eksamen,” siger Anne Hansen. Den mundtlige eksamen foregår med intern censur, hvilket betyder, at underviseren i ”Statistik” og underviseren i ”Materialelære” er censor i hinandens fag. ”Vores underviser i ”Statistik” sagde dengang, at hun efterhånden havde været med så mange gange til de mundtlige eksamener, at hun vidste noget om ”Materialelære”, men hun påpegede, at hun ikke vidste nok til at være censor i faget. Og det er også et problem,” uddyber Anne Hansen.
Grupperne består af 4-6 personer, og der indgår forskellige faser i løbet af et semester. I slutningen af semestret går gruppen både op fælles og enkeltvis. ”Formålet med semesterprojektet kan jeg godt se, da det er meget virkelighedsnært, at man går op i flere fag samtidig, men der hænger fagene også sammen. De tre til fire fag, der indgår i semesterprojektet, bliver brugt meget intensivt. Der synes jeg, at det med at lægge fag sammen fungerer rigtig godt,” forklarer Anne Hansen.
Uddannelsesdirektøren kan ikke forholde sig til den aktuelle problemstilling. ”Men det er klart, at
”Jeg tror, der vil være flere skriftlige eksamener om et par år,” afslutter Henning Andersen.
Om fakultetet holder fast i traditionen med de mundtlige eksamener de næste år er uvist, for ifølge Henning Andersen er der nogle undervisere, der overvejer at vende tilbage til skriftlige eksamensformer.
NR. 2 – 2016
annonce
UDENFOR 29
SUR, SKADET OG STIGMATISERET
studiekammerater til at bære mig ind. Og når først alle i baren har set en lille, forkrøblet, mandsling som mig blive båret ind i baren – så er løbet kørt, jeg skulle bare være blevet hjemme.
- Om at starte på medicinstudiet med benet i gips. Frederik Mark Højsager
Man er altid klogere, lige efter skaden er sket. Selvfølgelig skulle jeg ikke have flyttet mine tonstunge møbler, da der var allermest frost – hvad havde jeg også regnet med!? Og knæk! Så var det ben sgu røget. Jeg tror nok, det er det, juristerne kalder for culpa eller sådan noget fis – dumt var det i hvert fald. Og der sad jeg så, 4 dage før studiestart, på skadestuen og ventede på prognosen. Ville de bare save det af og så kalde det en dag? Men nej – jeg skulle selvfølgelig proppes ned i en kørestol – med benet i gips – under 100 timer før jeg skulle mødes med 200 nye, prætentiøse, kommende læger. Og lige i det øjeblik, da jeg trillede ind i lokalet, følte jeg mig som en psyko-
log, der har brug for sin egen psykolog. De var jo alle klar til at redde hele verden – selvom ingen af dem kunne give hjertemassage – så hvorfor ikke også springe på mig!? Det havde da været nemmere bare at være en bovlam krikke fanget i løveburet i zoo. Og hvad er det da også for et signal at sende: ”Hej, jeg hedder Mark – jeg vil gerne være læge – for jeg gør intet halvt – nå ja, bortset fra at gå selvfølgelig.” Kunne man i det mindste ikke give nogle punkterfri dæk med til sådan et køretøj!? Så kunne det da være, at jeg kunne færdes omkring fredagsbaren uden at gå helt i stå – det er svært at komme ind og fortælle alle damerne, hvordan jeg fik denne yderst maskuline skade – når jeg sidder, landlåst til den skodstol, lige uden for døren og i stedet må få en af mine nye, stærke,
I det mindste er alle de andre blevet rystet godt sammen – de har jo skiftedes til at trille mig rundt fra post til post på orienteringsløb – spørg lige, om det er sjovt at sidde stille i en kørestol i frostvejr og så i 7 timer – det er i hvert fald kun passende, at min første bolig i Odense er på Blåklokkevej. For alle på min årgang er jeg kendt som ”patienten” – det er et helvede – jeg kan vist lige så godt bare droppe ud – behøver man kunne danse for at blive stripper? Ellers så må jeg bare vælge et andet fag – et, hvor man alligevel ikke skal tale med folk og bare sidde ned, måske jeg skifter til datalogi til sommer – det er i hvert fald svært at leve livet i overhalingsbanen, når man sidder i en punkteret kørestol!
>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.
>_læs mere på www.cand-it-vest.dk
NR. 2 – 2016 annonce_210x148_2013.indd 1
8/20/13 11:05 AM
30
SJOV
En stodders 10 bud til parforhold
af @vernaccini
- en kort guide til et succesfuldt kærlighedsliv skrevet af en mand, der aldrig har haft et.
Aldrig har det været nemmere at møde kvinder, end det er nu. Apps som Tinder, fænomener som speed- og blinddating og lokaler som Odenses Boogie's eller Københavns Kødbyen har gjort kvindekønnet så tilgængeligt, at det virker som ren barnemad at komme i kontakt med dem. Dog er det samtidigt blevet sværere at forstå og indpasse kvinden, og det vil til hver en tid være en kamp at indgå i et velfungerende parforhold Denne guide præsenterer ti bud på, hvordan det kan lade sig gøre, og den er derfor primært udformet til heteroseksuelle, cis-kønnede, hvide mænd, der er mere interesserede i at bibeholde deres patriarkalske, konservative magtforhold end at have meningsfulde egalitære relationer. Derfor bedes alle kvinder stoppe læsningen omgående.
NB: ALLE KVINDER MÅ HERFRA IKKE LÆSE VIDERE!! 1. Vær en nar. Heteroseksuelle kvinder er seksuelt tiltrukket af pikhoveder. Fact. Vær så grov og ydmygende så ofte som muligt. Behandl andre mennesker som afføring, når dig og damen er ude i offentligheden. Sæt hende på plads, og vær bevidst om, at det er dig, der er alphaen. Det udviser et tydeligt statusforhold, at du er den dominerende, og hun er ejendommen. Så hvis du ikke er et svin af natur, kan det hjælpe at stå i bar overkrop foran et spejl og rollespille situationer, hvor du udskælder din kvinde, og øver dig på at virke truende over for andre mænd, "der glor på din dames røv". Er du ikke tonet eller muskuløs, kan det betale sig at investere i et ugentligt fitness-abonnement. Derimod hvis du allerede er moralsk afstumpet, har sociopatiske tendenser og "hader politisk korrekthed", fordi du i bund og grund mangler basal human empati, burde dette ikke være noget problem.
2. Indgå aldrig - ALDRIG - kompromiser. Et succesfuldt forhold handler om magt og opretholdelsen af denne (Læs: Machiavelli og Sun Tzu). Udviser du den mindste form for svaghed, vil din kvinde ikke respektere dig, og andre mænd vil prøve at tage hende - og din ejendom - fra dig. Vær ikke en udvandet version af dig selv. Få hende til at forstå, at hvis hun skal være sammen med dig, så må hun indpasse sig og adaptere. Survival of the fittest, moderknepper.
3. Hav mandlige venner. Brug kun din kvinde til seksuel sammenkomst, madlavning og rengøring. Aldrig til samtale. Hvis du skal indgå i debat, så hyg dig med "drengene" (selvom i alle teknisk set er mænd). Det kan være dine fiskervenner, dem, du ser fodbold eller drikker Jägermeister med eller på anden vis indgår i "mandlige aktiviter" sammen med. Husk på, at mænd og kvinder ikke kan være venner. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, da mænd altid vil tænke med deres lem i sådanne situationer, og fordi kvinder er mere interesserede i at snakke om, "hvordan de har det", end om hvordan FC Midtjylland kunne slå Manchester United 2-1. Sammen med dine "drenge" (igen, mænd) kan I snakke om, hvor umulige jeres kvinder er, og at I egentlig har det bedst, når de ikke er der (selvfølgelig uden at italesætte, at ingen af jer ville kunne leve uden dem.) Hvis du ingen venner har, fordi du er komplet umulig for andre selvrespekterende mennesker at være sammen med, så ty til 4chan.org, hvor størstedelen af brugergruppen er det 21. århundredes ekvivalent til Hitler Jugend.
4. Indgå i "mind games". Ikke forstået som uskyldige tankescenarier, som eksempelvis the Trolley Experiment, men deciderede destruktive, psykologiske spil. Det er sætninger som "måske skulle du finde nogle nye bukser, der passer dig bedre", "spiste du ikke også en Mars-bar i går?" eller "kan du ikke tage make-up på igen?" der får kvinden til at miste troen på sig selv og sprække hendes psyke. Gør du det nok, vil hun i sidste ende stå tilbage med et så skrøbeligt selvbillede, at hun er så nem at manipulere, at du kan få hende til hvad som helst. Ord som "tillid" og "tolerance" er blotte fiktioner og har intet at gøre med den virkelige situation. Det er ord, som kvinden reagerer på, selvom de blot findes for at sælge dårlig lufthavnslitteratur og Sade-cd'er. (Find evt. inspiration i The Game og Daryush 'Roosh' Valizadeh's bøger om pick-up-teknikker).
NR. 2 – 2016
SJOV 31
5. Du behøver ikke at bruge alle dine kræfter på at være tro. Vær blot sikker på, at hun aldrig opdager din utroskab. Lyt til og anerkend dine basale lyster. Hvis du føler dig seksuelt tiltrukket af en anden smuk kvinde og ikke vil lide af dårlig samvittighed, ring eller skriv da omgående til din kæreste; slå op med hende på civiliseret vis; efterfølg den smukke kvinde og bedæk hende for derefter at opringe din (eks)kæreste og sig, at du tog fejl og i virkeligheden gerne vil være sammen med hende alligevel. Hvis du aldrig nævner, hvad du gjorde, "da I ikke var sammen", kan forholdet fortsætte på legitim og måske endda bedre vis, hvis hun nu føler sig endnu mere heldig over, at du kom tilbage til hende. Hvad hun ikke ved, har hun ikke ondt af.
7. Tag hendes identitet fra hende. Gør hende så afhængig som muligt. Afskær hende fra sin familie. Få hende til at konvertere til din religion. Få flere børn med hende. Sørg for, at hun ikke ser sine venner specielt tit. Inkluder hende ikke i vigtige beslutninger, men tag disse bag hendes ryg. (Pro-tip: brug aldrig hendes navn, når du omtaler hende. Brug udtryk som "min kæreste", "damen" eller "hende dåsen". Det er psykisk manipulation, der, hvis brugt ofte og flittigt, underminerer hendes selvforståelse som uafhængig, selvberoende individ. Det gør det nemmere at få hende til at lystre ordrer og reducerer hende til blot at være dit vedhæng.) 8. Vær følelsesmæssig misbrugende. Få hende til at tro, at hver gang der er noget galt, er det altid hendes skyld. Vend op og ned på enhver diskussion, så hun fremstår som skurken. Opstil unfair ultimatummer såsom "hvis du går fra mig, har jeg intet at leve for" og "jeg vil aldrig elske nogen på samme måde som dig". Det kan på overfladen lyde romantisk og som noget, Richard Linklater ville skrive som replikker i en film, men er i virkeligheden enormt underminerende og får hende til underbevidst at tro, at hun skal passe på dig, og at hun har et ansvar over for dig. Sådanne sætninger kan groft oversættes til "hvis du går fra mig, kan jeg lige så godt slå mig selv ihjel, og det vil derfor være din skyld, hvis jeg gjorde det " og "jeg er ikke i stand til at være lykkelig, medmindre vi er sammen, så hvis du har samvittigheden til at gøre mit liv noget lort, skal du endelig slå op". Hvis hun alligevel prøver at slå op, så accepter det ikke. Vågn op dagen efter, og lad som om intet er hændt.
6. Få en "kedsomhedsbaby". Bol hende tyk i stedet for at slå op. Indser du, at I ikke passer sammen, kan det virke kujonagtigt at bringe endnu en sjæl ind i tilværelsen, når man ikke er i stand til at håndtere sine egne problemer, og at være forældre er ofte enormt hårdt, men trust me, det er meget nemmere end at sætte jer ned som to voksne mennesker og tale om, hvad der er galt i jeres forhold. Lad det nye tredje menneske være det eneste, som to mennesker, der intet har til fælles, har til fælles. Denne "kedsomhedsbaby" kan enten være katalysatoren, der bringer jer tættere sammen, eller det kan være dråben, der får glasset til at flyde over. Bliver barnet født, og I fortsætter med at være sammen, fantastisk, for så bremser det nemlig også en vital selvudvikling for hende. Det bliver nær umuligt for hende at passe et job eller studie, nu hvor hun er mor, og dette gør blot, at det bliver sværere for hende at indse, at hun kunne være et dannet, uafhængigt individ. Hvis barnet derimod udmunder i, at I ikke skal være sammen længere, så tag det ikke hårdt. Der er alligevel allerede så mange enlige mødre i verden, at endnu en ikke gør den betydelige forskel. Smid hende ud af lejligheden så hurtigt som muligt, og selvom du kommer til at skulle betale børnepenge i 18 år, er det alligevel meget billigere, både hvad ressourcer og tid angår, ikke at opfylde ansvaret om at være nogens far.
9. "Nej" betyder 85% af tiden "ja", og "ja" betyder altid "analsex". Dette mantra er alpha-omega i et aktivt seksuel vedtagende. Kvinder spiller kostbare og ser sig selv som værende mere værd, end de i virkeligheden er. Dette kommer fra, at de har fået stemmefrihed, har relativ gode forhold på arbejdsmarkedet og konstant får at vide, at de er "prinsesser". Det er de færreste, der i sandheden er prinsesser. Af ovennævnte grunde vil mange kvinder afvise dig, og dette er blot et tegn på, at du skal blive ved. Har du sat dig for at ville dunke en kvinde i tarmen, skal INTET kunne stoppe dig, mindst af alt hende selv.
10. Vær misogyn. Dette hjælper på dit eget mentale helbred, da dit manglende selvværd og mindreværdskompleks ikke behøver at bearbejdes internt, men kan eksternaliseres og gå ud over andre mennesker i stedet. Sig ting som "alle kvinder er ens/sindssyge/mindre værd end mænd", velvidende at du generaliserer 50% af Jordens befolkning. Hvis disse fordomme bliver ved med at blive spredt og udtalt på samme måde som tidligere, vil kvinderne forblive med at være andenrangs-borgere, og deres potentielle erkendelse af, at de i fremtiden vha. kunstig insemination ikke længere behøver mænd for at fortsætte den menneskelige race, vil aldrig blive til en realitet. Insister med næb og klør på, at den mandlige race IKKE er den biologisk inferiøre.
MUNDUS VULT DECIPI, ERGO DECIPIATUR @vernaccini © 2016
NR. 2 – 2016
32
UDENFOR
Dansk Kvindesamfund starter ny kreds op i Odense Anne Sofie Bennetsen
I januar mødtes medlemmerne af den nyopstartede gruppe for Dansk Kvindesamfund i Odense for første gang. Gruppen danner nu grobund for, at feministiske fynboer af alle køn, farver og politiske overbevisninger nu har muligheden for at være en del af arrangementer og møder, der fremover afholdes på lokal, odenseansk grund. Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871 og er dermed landets ældste kvindeorganisation. I dag omhandler nogle af deres mærkesager vold mod kvinder, prostitution, fødselspolitik og kvinders repræsentation. Det er blandt andet de emner, og meget mere, som Ea Høg Utoft og Katrine Sønderborg, der er initiativtagere til projektet, er interesserede i at få spredt oplysning og debat omkring. Begge er bosat i Odense og havde fået nok af at skulle investere i togbilletter og længere rejsetider for at kunne være med til arrangementer såsom Gin & Gender, der bliver holdt af Selskabet For Ligestilling, eller Feministisk fredagsbar, som bare er nogle af de ting, der bliver afholdt i København jævnligt, hvor temaet omhandler køn, seksualitet og ligestilling.
Ea Høg Utoft, 28 år, uddannet cand.negot HRM, SDU: ”Jeg blev træt af at sidde derhjemme og like ting på Facebook. Jeg havde brug for et fysisk sted, hvor jeg kunne møde andre ligesindede, som også interesserer sig for feminisme og ligestilling.
NR. 2 – 2016
Det hele foregik altid i København eller Århus, og det var ikke altid, at jeg følte, at jeg havde tid til at tage helt derovre for at være der i et par timer og så tage hjem igen – jeg ønskede et mere lokalt initiativ.” Følelsen af at være isoleret og mangle et sted at møde andre med samme interesser var Ea ikke alene om at have. Næsten synkront med Eas forespørgsel havde en anden studerende fra Odense også taget fat i Dansk Kvindesamfund.
Katrine Sønderborg, 24 år, studerende ved amerikanske studier, SDU: ”Der var ikke noget her i Odense, og jeg tænkte, at hvis der skulle komme det, så måtte jeg hellere gøre noget aktivt selv. Jeg ville gerne have, at der skete noget mere her i området, så man ikke bare sad og følte sig lidt uden for alt det, der skete i de større byer. Det virkede oplagt at undersøge mulighederne for at få det til at ske og starte noget op her i byen.” Ea og Katrine blev dernæst sat i forbindelse med hinanden og blev spurgt af Dansk Kvindesamfund, om de havde lyst til at stå i spidsen for at starte den 12. kreds op og være dem, der sørgede for at skaffe medlemmer og opmærksomhed omkring det. Den geografisk nærmeste kreds var i Kolding og Horsens, men på Fyn var der slet ingen at finde, selvom efterspørgslen var der. Efter nogle måneders tiltag og forberedelse blev det derfor besluttet, at der skulle hænges opslag op rundt omkring i byen, hvor der blev søgt efter nye interesserede medlemmer, som
UDENFOR 33 havde lyst til at bidrage med noget til gruppen.
”I starten fik vi kun få ansøgninger, men snart blev rygtet spredt fra mund til mund, og så fik vi pludselig en hel masse henvendelser fra forskellige mennesker, der gerne ville være med. Så gik vi fra at være 6 til 20 aktive medlemmer, hvilket viste os, at der allerede var et eksisterende behov,” fortæller Ea Høg Utoft. Ligestilling er ikke kun for den hvide danske kvinde Selvom antallet af mænd i gruppen indtil videre kun tæller 2 ud af de 20 aktive medlemmer, og der er en overrepræsentation af universitetsuddannede og studerende, så håber både Ea og Katrine på, at de vil se flere tilmeldinger fra en større pulje af mennesker end hidtil:
”Vi vil gerne tiltrække mennesker, alle slags mennesker, der kunne have lyst til at diskutere og oplyse om emnet. Diskussion er tilskyndet, og vi vil gerne, at der er en diversitet i vores personlige holdninger og baggrund, så det ikke bare bliver 20 mennesker, der sidder og har præcis samme udgangspunkt, men at der er flere vinkler til de emner, vi nu må tage op,” fortæller Ea Høg Utoft. Det er ikke kun den hvide etnisk-danske kvinde, der kan have gavn af, at feminisme kommer på dagsordenen. Ifølge den 35-årige næstforkvinde for Dansk Kvindesamfund Signe Valoun er det vigtigt at have et både nationalt – men også internationalt – perspektiv:
”Jeg er selv opvokset i et udviklingsland, og der så jeg nogle af de kæmpemæssige udfordringer, der er for kvinder, så mit udgangspunkt har været meget internationalt. Jeg tror, vi kommer til at se rigtig mange problemstillinger nu, men også de næste mange år i forbindelse med den flygtningesituation, der er. Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om det.” Udfordringer såsom spørgsmålet om abort, seksuel dobbeltmoral, chikane i det offentlige rum og ligestilling i hjemmet er alle emner, som ifølge Signe Valoun er et genopstået et behov for at debattere igen. Det er også en af grundene til, at det er vigtigt, at organisationen hele tiden fornyer sig og tager nye medlemmer og lokalgrupper ind.
Lisa Holmfjord, 49 år, forkvinde for Dansk Kvindesamfund siden 2011: ”Det er noget af det, jeg har kæmpet med, siden jeg overtog posten som forkvinde i 2011. Hvis vi ser historisk på det, så var det blandt andet noget af det, der skete, da vi var med til at give kvinder stemmeret; at der kom nyt blod til og hjalp. Hovedorganisationen var båret af lokalorganisationerne, så det er fedt at se, at det er begyndt at ske igen, og at der er kommet en til Odense.”
Kulturarrangementer til lokalområdet Det er ikke kun debatter, læserbreve og organisationsarbejde, det vil blive muligt at deltage i, hvis man vil melde sig ind i Dansk Kvindesamfundsgruppe i Odense. ”Vi vil gerne have noget af alt det, der sker i København og Århus, rykket lidt til Odense,” siger Ea og pointerer, at det er vigtigt med et socialt fællesskab, der kan skabe events og kulturelle tilbud, som på forskellige måder relaterer sig til gruppens interesseområde. I forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts er der som det første officielle arrangement planlagt en ”festlig fejring” i samråd med Dansk Sygeplejeråd, og der vil blive holdt åbent hus på diskotek Slagteriet, hvor dørene åbnes kl. 17. Der vil indtil kl. 20 være inspirerende taler og mulighed for at få champagne og farverige drinks, og de to søstre fra Odense-bandet ”Strawberry Blonde” vil sørge for levende musik til de deltagende. Hele arrangementet er gratis, og enhver, der har lyst, er velkommen til at møde op og have en fantastisk aften.
NR. 2 – 2016
34
INDENFOR
Kælder eller kaos? De fleste studerende på Syddansk Universitet er velvidende om, at der er en kælder under universitetets lange overjordiske gange. De færreste har dog været dernede – og endnu færre har set alle de underlige afkroge af den betonstøbte universitetsundergrund. RUST har derfor taget trapperne ned og er gået på opdagelse i det ukendte mørke under universitetet. Anne Smedegaard Hermansen
Steffen Berg Klenow
Tomme
øldåser, rod, skrald og smadret elektronik. Det er tydligt rengøringsassistenterne ikke har deres daglige gang i kælderens mange rum. Oprydningen er ikke i højsædet her. Men hvem der har tømt dåserne, smidt skraldet og ødelagt computerne, er der ikke for det blotte øje tydlige tegn på. Måske der bor en trold hernede?
I
hjørnet af et af de større rum, der ellers var fyldt med rør og ledninger, står omkring 40 papkasser. Flere af dem iturevne og overfyldte med gamle bøger. Bøger, der er blevet kasseret og gemt væk. Bøger som ”Månedsoversigt fra Københavns fondsbørs” fra 1979 eller ”Checkloven med kommentarer”. Bøger, der ikke længere har interesse for de studerende på overetagen, fordi de er blevet umoderne og outdatede. Det er bøgernes kirkegård.
NR. 2 – 2016
INDENFOR 35
Ikke
alle bøger i kælderen er slidte og misbrugte. Dog er de alle pakket væk i kasser og gemt væk for offentlighedens skue. Et andet sted på en flere hundrede meter lang gang står der nemlig europalle efter europalle med store stabler af nye, uåbnede bøger. Bøger, der endnu ikke har fundet deres placering på biblioteket, eller som der har været alt for mange af. Bøger, der stadig dufter af tryksværte, og som nu samler støv i den betonverden, der nu er deres hjem. Enten i en kort periode eller i mange år.
Kælderen
bliver i store træk brugt til opbevaring, hvad enten det er af bøger, filer, øldåser, hemmeligheder eller post. For i den store betonkasse af en kælder, ligger universitetets posthus også. Og også her er der et væld af papkasser fyldt med alskens post, papir og dokumenter. Her findes individuelle postkasser til hver af foreningerne på campus. Alt på posthuset er nøje inddelt og stablet, arkiveret og sorteret som et af de få steder på de mange kvadratmeters underjordisk opbevaringsrum.
Ikke alle kælderens mange rum bliver brugt til opbevaring. Ét Gemt
væk i et beskidt og destrueret omklædningsrum findes der også et pengeskab. Et forseglet pengeskab, hvor låsen er gået i stykker og ikke kan åbnes, ikke engang af Egon Olsen. Hvem der er ejer det, hvad der er i det, og hvorfor det er placeret netop der blandt stoppede toiletter, skidt og opbrudte skabe, er en gåde.
rum bliver nemlig brugt til afslapning og afkobling. Et rum til de studerende med specielle krav eller handicap. Studerende, der har brug for et pusterum i hverdagen. Rummet er lavet af Specialpædagogisk Støtte (SPS) og Rækværk, der er et netværk for unge studerende med en funktionsnedsættelse, for at de kan få en nemmere og bedre hverdag på universitetet. Hvorfor dette lokale er blevet placeret i kælderens rod, mulm og mørke er dog uforståeligt. Men der skal jo altid været et lyspunkt i kaosset.
NR. 2 – 2016
36
SJOV
Mad Martin - Mad på SU
Chokolademousse Ingredienser: 5 æggeblommer 75 g sukker ½ stang vanilje 150 g let bitter chokolade (over 50 %) 5 æggehvider 1 dl fløde Fremgangsmåde: Æggeblommer, sukker og vaniljemarv piskes let og luftigt. Chokoladen smeltes i vandbad. Pisk æggehviderne helt stive. Pisk fløde – let pisket (ikke for stiv). Æggeskummet vendes forsigtigt sammen med chokoladen og de stift-piskede æggehvider. Til sidst vendes den let-piskede fløde i, og massen anrettes i portionsglas eller i en skål. Chokolademoussen sættes på køl. Pyntes med flødeskum og evt. hakket chokolade eller frugt. Du kan også lave moussen med hvid chokolade, mælkechokolade eller blød nougat. Samme opskrift, bare skift chokoladen ud. Lækker og luftig dessert, som er hurtig at smide sammen. Velbekomme.
Lidt om kokken Martin: Jeg er 23 år, blev udlært som kok for nogle år siden. Jeg er lige startet cateringfirmaet "De Sorte Klinker Catering". Det kan findes på Facebook og Instagram @desorteklinker. Jeg har også facebooksiden "Udeboende mad på SU", hvor jeg laver nemme og billige madretter. I sommerhalvåret arbejder jeg som kok på Fiskehuset i Bogense. Min store passion ligger i at eksperimentere og prøve mig frem med nye og spændende opskrifter hver dag. Jeg elsker mad og at glæde andre med det.
NR. 2 – 2016
SJOV 37
Louises lækkerier Louises lækkerier Laksegaletter Grøntsagsfadmed medfyld kødboller Ingredienser: Ingredienser: Til dejen: med grøntsager: 4 Fad dl hvedemel g jordskokker 2 400 dl rugmel g champignon 2 250 dl vand 2 porrer 1,5 dl olivenolie Olivenolie Salt
Salt Peber Til4 fyldet: dl hønsebouillon 2-3 (kan sagtens skiftes ud med kylling eller andet kød) 3,5lakseportioner dl fløde 400 g champignon Timian 500 g frossent helbladet spinat Salatost Kødboller: 1 løg Persille
1 fed hvidløg 1 æg Fremgangsmåde: 2 spsk. hvedemel Salt Først skal vand og olie hældes i en skål og røres sammen. Derefter tilsættes de to slags Peber mel og salt. Rør blandingen sammen og ælt til sidst dejen. Dejens konsistens kommer til Timian
at være lidt klæbrig, men sådan skal den være. Sæt nu dejen på køl, mens fyldet laves. Den skal stå på køl i mindst 25 minutter. Tilbehør: Damp Ris først den frosne spinat i en gryde med lidt smør. Når spinaten er optøet, hældes den i en si, så alt vand kan løbe fra. Herefter renses champignon, skæres i små stykker og steges i smør på en pande. Skær salatosten i tern. Når tiden er gået, kan du tage dejen ud igen. Del den i 4-5 lige store kugler, og rul dem ud til cirkler. Læg først spinat på, Fremgangsmåde: så champignon og til sidst ost. De sidste 2 cm ud til kanten skal ikke have fyld på sig. Luk nu skrælles galetternejordskokkerne til ved at tage og fat skæres i dejen og trække indstykker. mod midten. Gørrenses dette hele Først i mundrette Herefter porvejen rundt, så dejen rørerfor hinanden. skalligeledes dog være ietmindre hul i toppen. GørSteg dettegrøntved rer og champignoner jord og Der skæres stykker. alle dejstykkerne, og sæt dem i 25-30 minutter. Læg herefter lakseportionerne i i sagerne i en gryde i olie i eti ovnen par minutter. Fordel herefter grøntsagsblandingen etet ildfast Krydrfad. demDrys medsalt salt,og peber og citron, sæt dem i ovnen cirka 15 minutstortfad. ovnfast peber på, ogog hæld bouillon ogifløde over. Læg ter. Skær laksen ud i mindre og anretpå oven de færdigbagte ogløg drys små timiankviste i fadet.stykker, Tænd ovnen 200på grader varmluft.galetter, Hak nu og med persille på og toppen. hvidløg fint, bland det sammen med kødet. Tilsæt herefter æg og mel, og rør
det hele sammen. Kom til sidst salt og peber og timian i farsen. Form farsen til små kødboller, som skal have en mindre størrelse end golfbolde, og læg afslutVelbekomme. Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 23 år. Til ningsvis kødbollerne i fadet oven på grøntsagerne. Sæt nu fadet i den varme daglig Lidt om studerer Louise: jeg medievidenskab på Aarhus Uniovn, og lad det stege i cirka 30 minutter. Når halvdelen af tiden er gået, vendes versitet, Mit navn hvilket er Louise jeg nyder OuetilLaursen, fulde, daogkombinationen jeg er 23 år. Til kødbollerne. Mens fadet er i ovnen, koges risene. Velbekomme. afdaglig faglighed, studerer frihed jegog medievidenskab socialitet bliverpå forenet. AarhusSom Unistuderende versitet, hvilket kan enjeg travl nyder og til økonomiskrabet fulde, da kombinationen hverdag hurtigt af faglighed, sætte enfrihed stopper og socialitet for en delikat blivermadlavning, forenet. Som men studerende som medredaktør kan en travl påog facebooksiden økonomiskrabet ”Udeboenhverdag dehurtigt – mad sætte på SU”, en får stopper jeg muligheden for en delikat for at madlavning, lave lækremen madretter, som medredaktør samtidig med påatfacebooksiden jeg kan inspirere ”Udeboenandre tilde at –gåmad i køkkenet på SU”,og fårselv jeg afprøve muligheden og eksperimentere for at lave læki den re madretter, kreative verden, samtidig som med kogekunsten at jeg kan inspirere gemmer andre på. til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.
NR. 2 – 2016
38
SJOV
RUST TESTER: PIZZA FRA JUST-EAT - TIL DE SE Lisette Olsesen Steffen Berg Klenow
Er du sulten efter at have festet i fredagsbaren? Har du arbejdet ude på universitetet efter kantinens lukketid og står nu med et hul i maven? Så er der kun én løsning. Retten hedder pizza og findes i utallige versioner. En snasket, rund brødskive med tilbehør på. Men hvorfra får man den bedste pizza bragt til campus i Odense? Hvilke pizzaer er billigst, og hvad smager bedst? RUST har testet fire forskellige familiepizzaer af typen ”Meat Lover”. Tag højde for, at vores test er fortaget en lørdag eftermiddag. Den målte leveingstid kan være længere om aftenen.
Efes Pizza & Pasta House Tid: 22 min. Pris: 140 kr. Levering: 24 kr. Redaktionens kommentarer: -Anne Hjort: Den er ikke super sprød, måske fordi der er meget ost på. -Mark: Den er meget flot. Men den springer ikke i luften inde i munden. -Lisette: Den er meget fed. -Louisa: Den smager af pizza. Bedømmelse:
NR. 2 – 2016
SJOV 39
E SENE AFTENER PÅ SDU
Latina Pizza og Restaurant
Mamma Mia Pizza
Tomato Pizza, Pasta & Grill House
Tid: 45 min. Pris: 120 kr. Levering: 29 kr.
Tid: 38 min. Pris: 130 kr. Levering: 30 kr.
Tid: 34 min. Pris: 120 kr. Levering: 29 kr.
Redaktionens kommentarer: -Louisa: Den er meget luftig og lidt røget. Den smager ikke af så meget.
Redaktionens kommentarer: -Steffen: Den er lidt mere spicy i det.
Redaktionens kommentarer: -Steffen: Den forrige var lort i forhold til den her. Der er meget mere smag i den her.
-Mark: Den kunne godt have brugt et halvt minut længere i ovnen og evt. lidt salt. -Steffen: Den er mild, men røget. Bedømmelse:
-Louisa: Den er ikke så fedtet. Det kan vi godt lide. -Mark: Den er skåret i stykker. Men den ser tør ud. Men der er kylling på.
Bedømmelse:
-Mark: De tager pizza mere alvorligt her. -Louisa: Bunden er også tykkere.
Bedømmelse:
NR. 2 – 2016
40
INTERNATIONAL
“I do wonder how it got to this point” Discussing the Danish government’s controversial so-called ‘Jewellery bill’ and the refugee crisis in Europe Christopher Manion
We live in one exceptional age when it comes to communication and access to information. Public political discourse has transcended the public halls and libraries in which political figures would engage with a select proportion of the population, namely middle aged politically conscious individuals. Now the rhetoric of politicians has infiltrated and merged seamlessly with our daily socializing via the platform of online social media, mainly the seemingly unstoppable Facebook. As videos of cats falling down stairs can be followed in such causal manner by a xenophobic rant courtesy of everyone’s favourite Trump, it raises the question as to how the politicisation of our social space has impacted our political understanding and perceptions of modern politics.
NR. 2 – 2016
RUST set out to gain some understanding of how the student community has come to view the Danish political stance during the current refugee that is gripping Europe at this current time. More specifically we shall be querying three lovely students who are or have been students at the University of Southern Denmark in Odense about the controversial ‘jewellery bill’. The bill was passed on Friday 5th February and essentially gives Danish authorities the power to confiscate valuables without sentimental value and money over the value of 10,000 Danish Kroner, an increase from the initially proposed 3,000.
INTERNATIONAL 41 The legislation is supposedly aimed to offset the costs of sheltering and feeding the increased influx of refugees coming to Denmark, but the ruling Venstre party’s integration minister Inger Støjberg has publicly stated that Denmark’s main goal is now to become ‘significantly less attractive to asylum-seekers’. The sentiment expressed by Støjberg was echoed by two of our kind participants, Nora a graduate from Hungary, agrees with the bill acting as a deterrent to many looking to come to Denmark with the aim of taking advantage of the Danish welfare system, “it is good idea, it may help stop the endless amount of immigrants who are coming here first and foremost to leech on the welfare system, unlike refugees coming here for sanctuary,” she told Rust. Lars, a Masters student from Denmark, sees the bill as essential within the current political climate in Denmark and is reflective of trends that are occurring across Europe; “This bill is needed right now. It is a result of the ongoing refugee crisis that all of Europe is experiencing. I don’t agree with all of its points, but I think it is necessary at this current time.” And as a recent report from the Danish National Police has stated, the bill is failing as a method to off-set the costs of accommodating refugees with the Danish authorities failing to confiscate any items or one single “krone”. Exchange student Sophie from France told RUST that the bill is essentially useless as a method of financing, but is moreover simply a malicious attempt to portray the Denmark as an unhospitable country to individuals escaping the atrocities of war. “I think that the policy won’t be thoroughly applied, they are simply doing it to prevent refugees from coming. In my opinion this bill is awful. These people have risked their lives travelling in boats across the med to get away from places that are in the grips of civil wars and so on… Syrians know that Denmark will take their money, they know that they won’t be welcome. I think, you must be foolish to come here when the government clearly does not want you in the country. What kind of life is that? Knowing from the very beginning that the people in Denmark won’t like you simply being there.” The legislation is not the first time Denmark has tried to dissuade asylum seekers from making Denmark their final destination point. With the publication of adverts in Lebanese newspapers highlighting changes to Denmark’s support for refugees and the passing of ‘Jewellery bill’, Denmark is seemingly whole-heartedly attempting to make itself as appealing as salty liquorice flavoured condoms. The next extreme measure could well be showing asylumseekers a five-day weather forecast in Denmark. Our Danish participant Lars believes the current legislation has communicated Denmark’s anti-refugee stance quite sufficiently, but would not rule out stronger legalisation coming into play in the future due to current socio-political climate across Europe.
“The publication of anti-immigration adverts in the middle east and this current bill will most likely act as a strong deterrent for many looking to Europe. I don’t know exactly how strong this legislation will be as deterrent but I think it will dissuade many from making Denmark their final destination. I would not be surprised if stronger leg will be passed, it seems to be a trend across Europe to pass harsher leg on refugees, whether you like it or not it seems to be legalisation of its time.” However, Nora suggests that stronger anti-immigration policies should be adopted due to the lack of integration and respect that Muslim communities have displayed before and during the current crisis. “It wouldn’t be a bad idea to have stronger legislation because I don’t necessarily think this new bill will stop people coming here. In this country we already have one of the largest Muslim populations of any country in Europe and it’s been a problem for many years as all their families are coming. It keeps happening. I understand that they want their families here, but the problem is they don’t integrate, they don’t learn the language, that is why, for example, in Odense we have Vollsmose, because they don’t want to live among Danes and would rather just have their own little society based on Middle Eastern culture. They don’t respect our culture, they don’t respect our religion, they don’t respect us. So I think they do need to do something more drastic.” The ‘Jewellery bill’ was one of those rare moments that Denmark became the talk of the town across the world, but this time it wasn’t a new Lego Star Wars figurine and the international press didn’t go easy on the little Scandinavian country. The New York times denounced the bill as, “an appallingly cruel strategy: stealing from people fleeing war”, while the British newspaper the Guardian published a cartoon comparing Danish Prime Minister to Adolf Hitler and his crimes against Jews across Europe. But how does it feel having so much negative international criticism concentrated on the country you call home? Whilst being strongly against the legislation, Sophie believes the critics of the bill have taken it all too far, especially comparing the situation to the holocaust and Nazi Germany: “I don’t think it is exactly the same thing. The Jews were segregated and put into death camps, and this is not the same thing, but the awful thing is, that even if we are welcoming the refugees, we are still taking their possessions. But still: I think the comparison is a little over the top.” Nora highlights that the ridiculous nature of the criticism, as Switzerland has had the same policy since the 1990s, but the media has saw an opportunity to stir unnecessary resentment towards countries such as Denmark and Hungary. “It’s quite funny how the media is trying to make a big deal out of something that has already occurred in another country already. No one is talking about Switzerland, no NR. 2 – 2016
42
INTERNATIONAL one! I’ve never heard anyone talk about Switzerland. When Hungarian president built the fence around the Hungarian border, there was a cartoon of him with a wire fence in place of his moustache. It was very similar to the Danish situation. Hungary tried to slow down the flow of immigration and the Hungarian people were accused of being heartless and racist, but then two months later both Austria and Slovenia build a fence.” Lars, born and raised in the country of Denmark, has felt the bill has been completely taken out of context and feels the press has used the preconceived liberal ideas of Denmark to create attention grabbing headlines that distort the truth of the situation. Furthermore, the behaviour of the international media has been far from constructive when it comes to a reasoned debate on the matter.
“As a Dane I get provoked by being compared to Nazi Germany. I think there has been a general misconception on this bill: it has been framed in the very misleading way that Danish police will be ripping out refugee’s gold teeth and they would not be allowed to have their wedding rings. It’s a good headline at the end of the day and it goes against many international perceptions of Denmark. But if you read the Danish papers it was much more of a sober perspective, even if at times critical.” Yet as issue of sexual assault that occurred across Germany
NR. 2 – 2016
in the last few months have been one of the factors that have contributed to Nora’s view that the approach Denmark is taking is one of necessity in order to create a sense of security in Denmark for women. “It’s great (in reference to Danish anti-immigration legislation), I am a girl and I don’t want to be raped walking down the street or something. You can see what they are doing, the so called asylum seekers in cologne Germany, and yet they haven’t found anything because they are poor refugees and they are confused, but really they think that every woman in Europe is a whore because we aren’t wearing a Burqa. I think that is wrong.” In contrast, Sophie views the legislation as a poor reflection of what she believes makes Denmark and Danish culture great and why she decided to live in the country.
“Well I like the Danish culture, so it’s a shame legislation of this nature has been passed, and I wonder how it has arrived at this point. Denmark is not the first choices country that refugees want to come to. There are many countries with far more refugees than Denmark so I am a bit disappointed in the Danish government.” While the initial criticisms of the bill have been strong from many and in contrast the support for the bill has been almost as equally ferocious, what direction will Europe sway towards in the future? Is the growing distrust and disil-
INTERNATIONAL 43 lusionment with liberal politics going to fuel the fire that will inevitably burn the Schengen area to the ground and cause the hair line cracks in the EU to become gaping voids of resentment? Lars, speaking as a self-declared pessimist on the situation, sees the current crisis as one that is truly testing the viability of the Schengen area and with Europe possibly seeing another wave of refugees this summer it could spell the end of many ideals that the EU holds dear. “I think that if the EU doesn’t come together as a whole entity then nation states will prioritise their own selfinterests to protect themselves. Going south, the borders will begin to close and Schengen will collapse and we will have a huge problem with Italy and Greece as they are the frontier, they cannot close their borders. People will drown and die. I think other nations will adopt similar polices, I wouldn’t be surprised being a pessimist. Right now it is a little more settled due to the bad weather but when the summer comes we could see the situation worsen further. At one point regardless of ideals, some southern countries may be forced to follow the northern countries. If there is no EU solution, this is inevitable. This is the first threat to modern EU but this crisis and the handling is really showing the cultural differences and ideals that exist within the EU right now.” Nora told RUST that although she supports a strengthening of borders and immigration control, she fears that any further strengthening across Europe could jeopardize Germany’s future with their open door policy possibly leaving it as the only option for many refugees and immigrants. “If Denmark and the Scandinavian countries passed stronger anti-immigration policies, it would put far too much stress on Germany and lead to an eventual collapse. And
with Angela Merkel in office there is no chance that Germany will make a U-turn on its current immigration policies. The issue is that if only the Northern European countries implemented stronger immigration policies it would just put more pressure on Southern European countries.” Sophie, who has vocalised her objection to the Danish legislation, feels the direction that Denmark and other nations are taking is a dangerous road to go down. In her view further policies such as the Danish ‘jewellery law’ will only make the existence of those coming even more difficult, but they will still come due to the ongoing conflicts around the world, especially Syria. “These sort of policies does not help at all. Once they are in Europe, they don’t want to go back anyway. Stronger legislation will just lead to a harder existence for people coming to Europe. Things won’t get any better by simply shutting boarders; the situation won’t just go away. There needs to be more constructive policies within Europe.” At this stage it seems only time will tell as to how this chapter in European history will unfold. Across the political spectrum there seems to be one unifying acceptance, the situation cannot be ignored. While war and political unrest exists within countries, especially those on Europe’s door step, the humanitarian crisis will continue to dominate political discourse in not just Denmark, but the entirety of European politics, dividing families and friends on such matters. A solution may seem like a distant ideal at this current time, but if steps are to be taken it will require a unified response by all European and world leaders. Unfortunately, at this current epoch in our history it would seem archaic notions of nationalism are dictating the current political discourse of many countries, populism has become the stable fodder for many leaders and it will not cease to be so until some form of concerted action is taken to solve the first crisis the first modern European Union has faced.
Illustration, Steve Bell Billede, Flickr/Rebecca Harms
NR. 2 – 2016
EN DEL AF BYENS LIV siden 1859
Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum. På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.
Historien starter på albani.dk
125225 ALB Rustannonce, Retro kampagne.indd 1
30/03/15 13.50