Rust 1 2016

Februar 2016

RUST TESTER: KAFFE PÅ SDU - Hvilken kaffe er bedst?

STORT studiejob

& CV

tema

Sanne Søndergard Jeg er jo ikke, som en kvinde bør være

- Hvorfor er et stuejob godT? - vejen til det fede studiejob - IvÆrksÆtteri

AL ATION INTERN SECTION INSIDE

www.rustonline.dk

2

INDENFOR

Psykoterapi Føler du, at du har svært ved at hænge i på studiet?

Går du rundt med en følelse af angst, uro eller bekymring indeni?

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne

Længes du efter at mærke en større grad af indre accept og frihed?

Har du måske grundlæggende svært ved at mærke ind i dig selv og få kontakt med, hvad der egentlig foregår?

INDENFOR 3 v. Majken Kristine Gunge

Jeg har en kandidatgrad i dansk og musik fra Københavns Universitet. Derudover er jeg uddannet mindfulness- og pilatesinstruktør.

Jeg bor på Barløsevej 24, 5610 Assens.

Samtaleterapien vil foregå i terapilokalet på min hjemmeadresse.

Jeg tilbyder samtaleterapi med udgangspunkt i dig og de problematikker, der fylder i dit liv.

Siden 2007 har jeg fulgt selvudviklingskurser ved Center for Selvudvikling, Århus. Jeg er p.t. i gang med sidste år af en 4-årig psykoterapeutuddannelse samme sted. Min intensive beskæftigelse med terapi, selvudvikling og meditation samt

VARIGHED 60-75 minutter PRIS 400 kr. (rabat til studerende: 350 kr.)

KONTAKT Majken Kristine Gunge Tlf.: 61 70 90 64 Mail: majkenkristine@gmail.com

www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

INDHOLD

den supervision, jeg løbende modtager, udgør fundamentet for mit arbejde.

Februar 2016 INDENFOR

4 LEDER

6

VOXPOP -Studiejob Har du et studierelevant job?

9

Side 9-medarbejderen

Studiejob, kaffetest og interviews

10 Månedens iværksætter

- Tobias Ejersbo fotæller om Sensohive 12 OSEC/Cortex Park

- Mødestedet for unge iværksættere 16 Studiejob

- Din vej til praktisk indsigt 18 Vejen til det fede, relevante studiejob

- En guide 20 Semesterstartsfesten som karrierevejviser

- Fest og frivillighed

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

24 Konkurrence

- Send dit yndlingscitat ind 25

Liberté, egalité, fraternité

- Redaktionens yndlingscitater fra søjlen

UDENFOR

28 3 tips til dit næste projekt

Christian Staal guider dig på vej

30 Casper Milton

Fra CBS til scenen

DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN præsenterer

S!VAS

32

Valgt eller Vraget En kronik

39

Sanne Søndergård Én kvinde - mange titler!

SJOV

23

6 sjove med Siri Q&A med din yndlingsassistent

38

Mad Martin Mad på SU

40

Redaktionen tester: Kaffe på SDU

INTERNATIONAL

42

On the battlefield - Making friends with the Danes

I Kulturmaskinen Lørdag den 12. marts

Nr. 1 – 2016

Billetter kan bestilles på www.kulturmaskinen.com

Nr. 1 – 2016

4

INDENFOR

INDENFOR 5

Leder J

ulen er ovre, og vi er hoppet ind i 2016. Eksamenerne er overstået, karaktererne er måske begyndt at rulle ind, og undervisningen er gået i gang igen. Vi visker tavlen ren og starter fra nul. Det samme gør kontoen måske efter massive januarudsalg. Derfor har RUST valgt at lave en guide til, hvordan du tjener flere penge på en relevant måde: ved hjælp af et studiejob. Hvordan finder du det, hvordan får du det, og hvad kan det egentlig bruges til? Det kan du finde ud af ved at læse videre i bladet. Du kan også finde ud af mere om dansk sprog, og hvordan vi bruger det – eller bør bruge det ifølge klummeskribent Anni Møllemand. Vi har derudover

Postenlive.dk

taget et kig tilbage på Semesterstartsfesten og deres frivillige arbejdere. For at holde dig vågen i undervisningen har RUST også testet kaffe-mulighederne på universitetet. Hvilken er bedst, og hvilken er billigst? Og mens du drikker din kaffe, kan du få et indblik i den unge sanger Casper Miltons liv og karriere og finde ud af mere om komikeren Sanne Søndergaards tanker og holdninger. Redaktionen har derudover snakket med iPhonens alvidende stemme, Siri, og fået hendes svar på alt mellem himmel og jord. I den internationale sektion kan du få en udvekslingsstuderendes bud på, hvordan man bliver venner med os vikinger fra Danmark.

Patrick Dorgan

The Minds of 99

18. marts

21. april

Fallulah

The Eclectic Moniker

19. marts

22. april

Så sæt dig til rette i sofaen med kaffen, og nyd vores magasin!

Venlig hilsen redaktionen

Anne Smedegaard Hermansen Redaktør Forside: Steffen Berg Klenow Korrektur: Ane Johansen

Nr. 1 – 2016

Lisette Olesen Redaktør

Louisa Rieck Webredaktør

Steffen Berg Klenow Fotoredaktør

Anne Hjort Layout

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Lake Street Dive (US) 12. april

Scott Bradlee´s

Postmodern Jukebox (US) 30. april

#POSTENLIVE

Nr. 1 – 2016

6

INDENFOR

INDENFOR 7

VOXPOP I forbindelse med vores karrieretema stiller RUST skarpt på studiejobs.

Ifølge karrierevejleder ved SDU Erhverv Kim Bæksgaard Hansen sætter studiejobs de studerendes faglige kompetencer i en praktisk sammenhæng. De studerende får praktisk erfaring, som ifølge vejlederen vil gavne dem i forhold til deres fremtidige jobmuligheder.

Men har de studerende overhovedet studiejobs, og hvordan er jobbet relevant i forhold til deres karriere? RUST har spurgt de studerende:

- Har du et studierelevant job?

- Hvordan er studiejobbet relevant i forhold til din fremtidige karriere?

På side 16-17 kan du læse om betydningen af studiejobs for din uddannelse.

Udover at have talt med journaliststuderende Robin Ettinger-Erichsen, der arbejder som runner på TV 2, har RUST taget en snak med karrierevejleder Kim Bæksgaard Hansen og prorektor Bjarne Graabech Sørensen om, hvordan studiejobs fagligt kan supplere universitetsuddannelsen.

Lisette Olsesen Steffen Berg Klenow

Nr. 1 – 2016

Ismail Aykac, Negot Arabisk, 7. semester

Kari Janisse, Cand. Oecon.

- Jeg har et frivilligt job hos Den Frie Rådgivning, hvor jeg hjælper indvandrere med de sproglige ting, når de kommer til Danmark.

- Nej, jeg har sygdommen kronisk stress, og hvis man skal have forlænget studietid eller eksamen, så må man ikke have et studiejob.

- Jeg får udforsket mit niveau i arabisk i virkeligheden og får nogle færdigheder og kontakter på feltet, jeg gerne vil arbejde med i fremtiden. Jeg møder andre mennesker med en anden uddannelsesbaggrund, som jeg bliver inspireret af i forhold til valget af kandidatuddannelse.

- Det er netværk og job, som er altafgørende i forhold til karrieren. Folk, der ikke har et studiejob ender ofte arbejdsløse og i aktivering.

Lasse Løfberg, HA strategisk kommunikation, 7. semester - Ja, jeg arbejder hos LeasePlan, hvor jeg leaser biler til større virksomheder og kommuner.

- Det er ikke så meget arbejdsopgaverne, der gavner mig. Det er snarere det at være en del af en større virksomhed i en professionel sammenhæng, som jeg kan bruge i forhold til min karriere.

Mads Okholm, Journalistik, 3. semester - Jeg har et frivilligt job. Jeg er Social Media Manager hos pladeselskabet Tigerspring.

- Jobbet giver nogle faglige kompetencer, samtidig med at det åbner op for et netværk, der er vigtigt for det videre liv i forbindelse med karrieren.

Nr. 1 – 2016

8

INDENFOR

RUST SØGER NY REDAKTØR Bliv en del af DK's fedeste studieblad!

Nu har du chancen for at blive en del af RUST redaktionen og være med til at sætte dagsordenen blandt de studerende på SDU. Udover et spændende studiejob, får du værdifulde point på CV-et: Tidligere redaktører har fx brugt RUST som springbræt til bl.a. Gaffa, DR og TV2.

Så flyv fluks til tasterne og send din ansøgning allerede idag!

9

9 INDENFOR Lisette Olesen Steffen Berg Klenow

Side medarbej deren

Navn: Ditte Rasmussen Alder: 25 år Stilling: Centersekretær, SDU Erhverv.

Tid på SDU: Ansat hos SDU Erhverv i to år Om arbejdet på SDU: Jeg elsker mit arbejde. Udover gode kollegaer har jeg medindflydelse og ansvar på jobbet.

Det er super fedt at have indflydelse på sine opgaver samt at blive spurgt til råds. Man føler sig uundværlig.

Derudover udvikler jeg mig personligt og fagligt på jobbet. Det er en fornøjelse at være på arbejde.

Yndlingssted på SDU: Her i afdelingen, fordi jeg har det som blommen i et æg.

Arbejdsdagene ligner aldrig hinanden, og jeg har det sjovt med mine kollegaer.

Fritidsinteresse: Jeg har faktisk ikke så meget fritid, da jeg har travlt med at arbejde. Men når jeg har fri, læser jeg mange bøger, hvis genrer spænder bredt fra krimier til biografier.

Søg stillingen på http://www.sdu.dk/servicenavigation/right/ledige_stillinger

Yndlingskage: Chokoladekage Yndlingsdrik: Vand Tre ting på en øde ø: Telefon, hovedpude og mor

Nr. 1 – 2016

SDU Erhverv Bindeled til erhvervslivet

SDU Erhverv samler alle erhvervsrettede aktiviteter på Syddansk Universitet. Afdelingen fungerer som et bindeled mellem de studerende og erhvervslivet. SDU Erhverv er derfor med til at brødføde SDU Jobbank med studiejobs, praktikpladser samt virksomhedsprojekter i forbindelse med specialer og bacheloropgaver.

Udover gratis, individuel karrierevejledning til studerende afholder SDU Erhverv løbende karriereorienterede samt studierelaterede arrangementer for studerende.

Nr. 1 – 2016

10

INDENFOR

INDENFOR 11

Lisette Olesen Steffen Berg Klenow

RUST har i forbindelse med det nye semester startet en ny sektion, der hedder ”Månedens iværksætter”, og som vil udkomme i de næste udgaver af RUST. ”Månedens iværksætter” giver et indblik i iværksætterlivet og livet som entreprenør.

Tobias Ejersbo stiftede virksomheden Sensohive i 2014 sammen med sin studiekammerat Casper Harlev. Han havde længe haft gang i små selvstændige projekter. De to skrev deres bachelorprojekt sammen. Det gjorde de for en dansk virksomhed, hvor de to arbejdede med trådløse teknologier, der kan flytte data.

”Jeg kan godt lige at løse

Månedens iværksætter

en opgave, som man selv kan definere. Bachelorprojektet gjorde, at vi blev lidt varme på idéen om at lave noget med trådløse teknologier. På daværende tidspunkt var der ikke mange, der gjorde det hverken i Danmark eller verden,” fortæller Tobias Ejersbo, der er stifter af Sensohive. Tobias Ejersbo og Casper Harlev fandt de mennesker, de mente, der skulle til, og begyndte projektet Sensohive. Allerede mens de skrev bachelorprojektet i forårssemesteret 2014, begyndte de at idéudvikle og eksperimentere med mulige innovationsforslag.

Tobias Ejersbo fra Sensohive Fra en lille idé til et produkt, som mange virksomheder er interesseret i. Mød Tobias Ejersbo, der er stifter og ejer af Sensohive, der udvikler censorer til væksthuse.

Louisa Rieck

Nr. 1 – 2016

”Officielt startede vi i november 2014, men vi begyndte allerede at pusle med idéen gennem foråret 2014. Fra april og maj gik vi lidt mere ind på idéen og prøvede at pusle lidt med den og tænkte over, hvad man kunne lave,” uddyber Tobias Ejersbo. Efterfølgende blev Tim Larsen, som er robotingeniør, hevet med ind i projektet og derefter Patrick Henry, der har læst jura på Syddansk Universitet.

Virksomheden kommer først Tobias Ejersbo har taget orlov fra sit studie, fordi han vil fokusere på Sensohive det næste stykke tid. Han har læst til ingeniør med fokus på produktudvikling og innovation. ”Jeg var faktisk begyndt på kandidaten, men jeg er så gået på orlov nu sammen med Casper Harlev.

Det tager for meget tid, hvis man skal bygge en virksomhed op, hvor man har mange mennesker i, hvis man ikke kan få lov til at studere på halv tid eller på nedsat tid.

Fremdriftsreformen har tvunget os til at gå på orlov,” fortæller Tobias Ejersbo.

For Tobias var det klart fra starten, at deres idé og innovation skulle bygge på trådløs datakommunikation.

De havde testet forskellige ting, og så endte de med at udføre den idé, som de synes, var den bedste. ”Efter vi havde fundet den endelige idé, ringede vi rundt til alle dem, der eventuelt skulle bruge produktet. Vi hørte dem ad og lyttede til deres meninger,” uddyber Tobias Ejersbo. Penge til at udvikle deres idé fandt Sensohive gennem blandt andet fonden for entreprenørskab og innovationsfonden. ”Med disse penge blev prototyperne produceret, og de positive resultater var med til at åbne op for nye økonomiske understøttelser.”

Hvad laver Sensohive?

Sensohive laver sensorer, der måler temperaturen og luftfugtigheden. Det vil sige, hvor meget vand der er i luften. Det er de to vigtigste parametre, når man gerne vil dyrke planter. Alle planter gror mere eller mindre forskelligt. Men hvis det er for koldt, så vokser planterne ikke, hvilket medfører, at man ikke får noget ud af sin produktion, og at virksomheden mister penge. Hvis det er for fugtigt, så kan man risikere, at planten dør. Med sensorerne fra Sensohive kan man bruge de to parametre til at holde øje med produktionen. ”Vi har bygget dem små og desuden nemme at placere i de store drivhuse. På den måde kan man få et billede af, hvad planterne egentlig laver,” uddyber Tobias Ejersbo.

Hvornår på markedet?

De første prototyper blev testet omkring sommeren 2015. Derefter er prototyperne blevet forbedret og tilpasset hen ad vejen. ”Vi er rimelig tæt på at komme til det, vi kalder det endelige produkt, som vi regner med at lancere her i starten af 2016. Man skal tænke sig godt om, inden man sætter sig fast på noget. Det er vigtigt at teste ordentligt, inden man beslutter sig endegyldigt,” siger Tobias Ejersbo.

Lige nu tager Sensohive selv fat i deres mulige kunder, men samtidig får de også mange henvendelser udefra.

”Vi får ret mange henvendelser fra folk lige nu, som er interesseret i vores produkter. Både fra Danmark, Holland og USA. De er meget interesseret i at implementere vores produkter,” uddyber Tobias Ejersbo. Sensohive startede med at producere i Danmark.

De har fået en dansk virksomhed til at producere den elektronik, som de havde brug for. ”Vi har også brugt små, lokale leverandører. Vi har tit lavet mange ændringer på produkterne. Alle vores plastkasser er 3Dprintet, og der har vi brugt lokale folk til at lave dem. Nogle af dem har faktisk været studerende, som har en hobby-produktvirksomhed. Nu står vi midt i at lave den rigtig store produktion,” uddyber Tobias Ejersbo.

I 2015 vandt Sensohive både Venture Cup Denmark og samtidig University World Cup, der begge er priser for unge iværksættere. ”Det var et skulderklap til os og en bekræftelse i, at vi gør det rigtige, og at vi bare skal blive ved. Nu skal man bare blive ved med at være kritisk og overveje, om man kan gøre det bedre,” afslutter Tobias Ejersbo.

Til dagligt holder Sensohive til på SDU Cortex Lab, hvor de arbejder alle ugens dage og også nogle gange i weekenden. ”Cortex Lab er rigtig god til at stille hjælp til rådighed, når man har brug for det. Hvis man sidder og har et eller andet problem, så kan de altid hjælpe med at finde én, der har styr på tingene, og som kan træffe de rigtige beslutninger,” siger Tobias Ejersbo.

Nr. 1 – 2016

12

INDENFOR

INDENFOR 13 Også fremadrettet skal OSEC bygge videre på det samme. Hele sidste semester har OSEC kørt med torsdagsevents, som de har stået for alene, men i det kommende semester vil der sammen med SDU Cortex Lab blive arrangeret ”Cortex Connect” hver torsdag. ”Cortex Connect vil til dels indebære oplæg i et lokale, og så lige ved siden af vil der være et slags café-lokale. I løbet af de arrangementer har vi tre præsentationer.

Vi har en studenteriværksætter, en forsker, der arbejder inden for samme felt, og så har vi en virksomhedspræsentation, som også ligger inden for det samme felt,” forklarer Andreas Munk Jensen.

Vigtigheden af entreprenørskab for de studerende Vigtigheden af entreprenørskab eksisterer for dem begge to uden tvivl.

"Undervejs i studiet bliver det hurtigt meget teoretisk, og man kommer meget hurtig til at spørge sig selv, om alt det, man lærer, nogensinde bliver alvor,” forklarer Andreas Munk Jensen. Mange studerende arbejder med projekter i forbindelse med deres studie, men underviseren har ikke tid til at gå videre med det.

OSEC kan trække på kræfter I og med SDU er med, har OSEC kræfter nok til at trække forskere og virksomheder til deres forskellige arrangementer.

OSEC og SDU Cortex Lab

mødestedet for unge iværksættere

I september blev studenterforeningen OSEC startet helt fra bunden. Navnet står for Odense Student Entrepreneurship Community og har til formål at give de studerende en nem indgangsvinkel i entreprenørskabslivet og innovation. RUST har mødt formanden for OSEC Søren Anthony og Andreas Munk Jensen, der er grundlægger og særlig rådgiver for foreningen.

Louisa Rieck

Siden semesterstart i september 2015 har OSEC holdt til i Videnbyen og været med til at opbygge forskelige events til unge iværksættere og studerende, der har lyst til at arbejde med entreprenørskab og innovation.

Idéen kom helt af sig selv i foråret 2015. Tanken var klar. En forening, der kan støtte unge studerende, der går rundt med en iværksætterdrøm og har en idé, som de gerne vil videreudbygge. ”Det var noget, vi selv kom på.

Som studerende på universitetet har man savnet en forening, som samler alle dem, der har lyst til at arbejde med iværksætteri og lyst til at arbejde med erhvervsliNr. 1 – 2016

vet,” forklarer Andreas Munk Jensen, der er grundlægger og særlig rådgiver for OSEC. Af netop denne grund blev foreningen grundlagt af Andreas Munk Jensen, Søren Anthony og desuden Rasmus Uhre. Foreningens primære formål er at arrangere et torsdagsarrangement, hvor interesserede studerende kan komme og få inspiration fra medstuderende og personer fra erhvervslivet. Til torsdagsarrangementer kan interesserede blandt andet få gode oplæg om for eksempel innovation generelt.

”Man er velkommen, lige meget om man har startet en virksomhed eller været involveret i et start-up projekt eller bare godt kunne sig tænke sig at være det.

Allerede i starten tænkte vi, at det skulle være åbent for alle,” uddyber Andreas Munk Jensen.

”Det gør, at man som studerende ikke kun kan høre spændende oplæg, men at man også kan møde de virksomheder, som man rent faktisk gerne vil snakke med, og samtidig kan man også komme til at møde innovationsfolk,” uddyber Andreas Munk Jensen.

OSEC vil gerne have, at de unge studerende udnytter hinandens kompetencer så godt som muligt.

OSEC er den drivende kraft på SDU Cortex Lab og samtidig den kraft, der kommer til at være dagsordenssættende på stedet.

OSEC tilbyder forskellige arrangementer, som interesserede studerende altid kan dukke op til. Herunder tæller blandt andet deres torsdagscafé og deres Networking Bar. Begge er et sted, hvor man kan møde nogle fra erhvervslivet, studerende og forskere. ”Det er et mødested for studerende, forskere og virksomheder, som har lyst til at komme i kontakt, men ikke under formelle rammer,” forklarer Andreas Munk Jensen.

Vigtigheden af kontakter Ifølge Søren Anthony handler det ikke om at kende nogen for at starte sin egen virksomhed op, men mere om at have den rigtige indgangsvinkel. ”Hvis man kommer som virksomhed udefra, og man har været til foredrag og har hørt nogle studerende, så er det meningen, at virksomheden skal hive fat i dem eller omvendt,” forklarer han. ”På den måde tager man networking ud af spillet, i den forstand at vi skaber et miljø, hvor folk uden et netværk kan dukke op, og så er der de folk, som de gerne vil snakke med. Man skal ikke have et etableret netværk. Det er det, vi skaber,” forklarer Andreas Munk Jensen.

OSEC er studenterdrevet og vil gerne have, at de studerende interesserer sig mere for entreprenørskab og iværksætteri. ”Vi vil gerne have, at det ikke kun er folk fra for eksempel marketing, der kommer herover, men at det er hele SDU. Vi rummer så mange forskellige ting, at vi gerne vil have, at de studerende udnytter ressourcerne,” forklarer Søren Anthony, der er formand for OSEC.

”Man kan hjælpe hinanden på kryds og tværs, og det bliver meget mere en studenterorganiseret organisation, sådan at vi hjælper hinanden. Samtidig har vi den fordel, at vi er en del SDU og dermed kan tiltrække vigtige personer indbyrdes til at holde foredrag,” uddyber Søren Anthony.

at udføre det i praksis, så ved de ikke, hvad de skal gøre. ”Det er så der, hvor de studerende kan komme til OSEC her på SDU Cortex Lab og få hjælp til deres idéer og projekter. Vi connecter dem, som godt ved, hvad de vil og har et projekt, som de vil videre med.

Samtidig connecter vi også dem, der ikke har et projekt, men som bare har lyst til at bruge alt det, de lærer på deres studie,” forklarer Andreas Munk Jensen.

Det endelige skridt er man dog altid selv om.

”Dem, der overvejer at gøre noget med sit projekt, har muligheden for at opsøge os, det vil sige OSEC, og få lov til at fremlægge projektet foran andre. Derved kan de få feedback, og netop det er ikke muligt i den daglige undervisning på de pågældende studier. Alle idéer kan videreudvikles,” forklarer Søren Anthony.

”Der er ingen tvivl om, at netværk er en kernedel af at være en succesfuld iværksætter eller at kunne komme ud og lande et job et sted. Hvis du ikke taler med folk, så ved de ikke, hvem man er,” mener Andreas Munk Jensen.

Mange studier, der har innovation og iværksætteri på skemaet, er ifølge Andreas Munk Jensen gode til at udføre det på papiret, men når det kommer til Nr. 1 – 2016

14

INDENFOR

Stor respons på OSEC I september 2015 startede OSEC og samme måned havde foreningen allerede 40 deltagere i et ugentlig arrangement, som har fastholdt tilslutningen. Man har haft muligheden for at få en aktiv gruppe, der var interesseret i OSEC. ”Vi kunne finde en gruppe af 12-14 mennesker, som nu aktivt er involveret i koordineringen og planlægningen af arrangementer. Det er meget unikt, og det viser, i hvor høj grad en forening som OSEC har været efterspurgt,” siger Andreas Munk Jensen.

OSEC fungerer som et vejskilt for de studerende, der er interesseret i iværksætteri. De studerende bliver inddraget i SDU Cortex Lab og vejledt af Rasmus Uhre, der er forretningsudvikler på SDU Cortex Lab og samtidig kontaktperson for de studerende, der er interesseret i iværksætteri og vil snakke om deres idéer.

SDU Cortex Lab er et initiativ fra SDU og startede i september 2015 med indvielsen af Videnbyen, hvor både OSEC og SDU Cortex Lab holder til.

Investeringen og vigtigheden af entreprenørskab og innovation er uden tvivl vigtig for dem alle.

”Vi lever i et samfund, hvor vi har meget høje lønninger, og de lønninger kan ikke forsvares, hvis ikke man kan noget, som ingen andre kan. Entreprenørskab og innovation ser jeg vokse markant både på SDU og i samfundet generelt,” forklarer Andreas Munk Jensen.

Nr. 1 – 2016

INDENFOR 15 Entreprenørskab handler om at se mulighederne og gribe dem.

”Det er noget, som arbejdsgivere vil have, at de studerende kan. Hvis de bliver ansat et sted, så skal de også selv tage initiativ og se mulighederne, der er der,” forklarer Rasmus Uhre, der er forretningsudvikler for SDU Cortex Lab. Et innovations- og iværksætterhus Den 1. oktober 2015 blev Videnbyen officielt åbnet. Her holder SDU Cortex Lab til, der både er et midtpunkt og mødested for de studerende, der vil arbejde med iværksætteri og innovation.

Rasmus Uhre er med til at arrangere arrangementer, hvor studerende, iværksættere og virksomheder kan komme sammen for at drøfte nye idéer og projekter. Desuden er SDU Cortex Lab også med til at bringe de unge talentfulde iværksættere sammen med virksomheder, og dermed kan nye arbejdspladser opstå.

Så snart studerende har fået en idé, som de gerne vil arbejde med, er det Rasmus Uhre, der står for det videre forløb. Det er ham, der sørger for, at de får den vejledning og rådgivning, de skal have. Formålet med SDU Cortex Lab er at skabe job og vækst. ”Det er også det, som vi i sidste ende bliver målt på. Det vil sige, om vi i sidste ende skaber nogle job og arbejdspladser, og at vi skaber vækst for de virksomheder, som vi hjælper."

Målet er at skabe morgendagens virksomheder og understøtte og lave en platform for studerende, virksomheder og forskere,” forklarer Rasmus Uhre.

Formålet er også, at virksomheder finder deres nye medarbejdere. Med de forskellige arrangementer har virksomheder mulighed for at spotte talenter. Desuden har virksomhederne også mulighed for at præsentere deres projekter og finde nogle interesserede studerende, som har lyst til at arbejde videre med det. På den måde kan studerende, unge iværksættere og virksomheder finde hinanden i SDU Cortex Labs lokaler.

Selvom SDU Cortex Lab allerede har været i gang siden oktober 2015, vil det næste halve år åbne endnu flere muligheder for unge iværksættere.

Det næste halve år kommer vi til at åbne vores prototypeværksted. Den ene halvdel kommer til at være et idérum og kreativitetsrum, hvor de interesserede kan slå sig løs. ”Der kan man få idéer og også blive inspireret til idéer. I prototypeværkstedet kan man arbejde med prototyper med noget 3D-print,” uddyber Rasmus Uhre.

Desuden er Kosmos åbnet. Det er et projektrum, hvor man kan arbejde med projekter for eller sammen med virksomheder. ”Som studerende kan man ansøge om at få en plads i Kosmos, og så har man mulighed for at arbejde sammen om et projekt sammen med en virksomhed,” forklarer Rasmus Uhre.

Flere arrangementer For at få flere interesseregrupper til at blive opmærksomme på SDU Cortex Lab kommer der til at være mange flere iværksætter- og entreprenørskabsarrangementer, end der har været indtil videre.

”Både faglige, det vil sige, hvor man kan komme og lære noget, men også sociale events, hvor man kan møde nogle andre studerende. De interesserede studerende kan vælge at deltage i konkrete forløb, hvor de har mulighed for at afsætte en dag om ugen til et specielt forløb på SDU Cortex Lab,” forklarer Rasmus Uhre.

Så snart de unge studerende har besluttet sig for at realisere deres idé, kan de på SDU Cortex Lab både få hjælp, sparring og rådgivning.

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg.

Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Nr. 1 – 2016

16

INDENFOR

INDENFOR 17 Journaliststuderende Robin Ettinger-Erichsen, FOTO: Steffen Berg Klenow

Studiejob Din vej til praktisk indsigt

”Det giver mig rigtig meget i forhold til mit studie, idet det hjælper mig med at pejle mine studiemæssige opgaver ind på den slags journalistik, jeg vil lave,”

Et studiejob kan supplere universitetsuddannelsen med relevant erhvervserfaring.

Journaliststuderende Robin Ettinger-Erichsen har brugt sit studiejob som et pejlemærke for en karriere i journalistikkens verden. Men for mange timer på jobbet kan overskygge studiets faglige fordybelse, advarer universitetets prorektor.

Lisette Olesen

Med næsen begravet i bøgerne og hænderne dansende hen over computertastaturet sidder de studerende på rad og række i universiteternes læsesale og arbejder.

Teorier skal læres, opgaver skrives, og eksamenerne bestås. Men kan de mange timer med bøger, opgaver og notater overhovedet bruges i erhvervslivet? Ifølge karrierevejleder på SDU Erhverv Kim Bæksgaard Hansen kan et studiejob være med til at realisere universitetets teorier i praksis og dermed give de studerende en praktisk, supplerende erfaring under uddannelsesforløbet.

Studiejobbet som et studierelevant pejlemærke Journaliststuderende Robin Ettinger-Erichsen beskriver sig selv som svineheldig. Ved intro-forløbet tilkoblet tilvalget i medievidenskab traf han en ny bachelorstuderende, som arbejder på TV 2. Trods sit hovedfag i idræt har Robin Ettinger-Erichsen altid ønsket sig en fremtid inden for journalistikken.

Med TV 2-medarbejderen som reference i en uformel jobansøgning lykkedes det Robin Ettinger-Erichsen Nr. 1 – 2016

at få jobbet som runner på TV 2, en måned efter han startede på tilvalget i medievidenskab.

Udover at læse TV 2-journalisternes manuskripter og styre nyhedsværternes teleprompter ved ”19 Nyhederne” er Robin Ettinger-Erichsen også runner på tv-produktioner som ”De største øjeblikke” i Operaen og EU-afstemningen på Christiansborg.

Foruden et netværk i mediebranchen fungerer runner-jobbet som et erhvervssupplement til kandidatuddannelsen i journalistik, idet han på arbejdet har mulighed for at iagttage journalisternes arbejdsmetoder: ”Det giver mig rigtig meget i forhold til mit studie, idet det hjælper mig med at pejle mine studiemæssige opgaver ind på den slags journalistik, jeg vil lave,” lyder det fra Robin Ettinger-Erichsen, der udover at have arbejdet på TV 2 i to et halvt år arbejder som frivillig skribent på sportsnyhedsportalen Naismith.dk, hvor han også har sit eget radioprogram ”Humørspillerne”.

Bevidsthed om uddannelsen Ifølge karrierevejleder på SDU Erhverv Kim Bæksgaard Hansen er studiejobbet, som i Robin Ettinger-Erichsens tilfælde, med til at give de studerende en bevidsthed om uddannelsen: ”Jeg møder mange studerende, der er i tvivl om, hvad de kan bruge fra deres uddannelse i erhvervslivet. Hvis man prøver at få kompetencerne fra uddannelsen prøvet af i en praktisk sammenhæng, bliver man bevidst om, hvad man har med sig fra universitetsuddannelsen, som man kan bruge på det danske arbejdsmarked,” siger karrierevejlederen, der yderligere påpeger, at studierelevant, praktisk erfaring gavner de studerendes jobmuligheder efter endt uddannelse.

Once in a lifetime Syddansk Universitets prorektor Bjarne Graabech Sørensen er overbevist om, at studiejobs er med til at give de studerende et godt indblik i deres kommende profession. Det bekymrer dog prorektoren, at studiejobs og CV-opbygning ofte slører de studerendes faglige fokus fra studiet, hvilket er en skam ifølge Bjarne Graabech Sørensen:

”Det er typisk once in a lifetime, at du har sådan en periode med mulighed for fordybelse. Det sker aldrig igen, at man får op til fem år eller flere til at fordybe sig i et særligt område,” siger Bjarne Graabech Sørensen, der påpeger, at et studiejob ikke bør fylde meget mere end ti timer om ugen, da det ellers risikerer at sluge den mentale kapacitet fra studiet.

For Robin Ettinger-Erichsen løber runnertjansen på TV 2 ofte op i femten til tyve timer om ugen foruden tv-produktioner og de frivillige timer på sportsnyhedsportalen Naismith.dk. Med jobs på TV 2 og Naismith.dk, kæresten Line, familien på Falster og sport i fritiden er Robin EttingerErichsens hverdage fyldt godt og grundigt op. For at få puslespillet med de mange aftaler og gøremål til at gå op er planlægning og prioritering vejen frem for Robin Ettinger-Erichsen. Men på trods af de mange arbejdstimer og en reduceret nattesøvn vil Robin aldrig være foruden de to studiejobs hos TV 2 og Naismith.dk:

Kim Bæksgaard Karrierevejleder hos SDU Erhverv

”Lige nu er det en levende drøm. Jeg kan få lov til at arbejde hands on med journalistik på Naismith.dk, samtidig med at jeg kan få lov til at udvikle mig på TV 2 og på mit studie,” lyder det fra Robin Ettinger-Erichsen, der dog erkender, at studiet til tider er blevet nedprioriteret til fordel for det studierelevante arbejde.

Stærkeste kort i erhvervslivet For prorektor Bjarne Graabech Sørensen giver et fuldendt CV med et svimlende antal studiejobs ikke nødvendigvis et wildcard til erhvervslivet ved jobsamtalen. Ifølge prorektoren vil erhvervserfaringen derfor aldrig komme til at overskygge studiets teoretiske ballast:

”Jeg synes først og fremmest, at det stærkeste kort, man kan komme med i erhvervslivet, er en stærk, dyb uddannelse, hvor man som studerende har engageret sig i det faglige og i det sociale på uddannelsesinstitutionen,” siger Bjarne Graabech Sørensen.

Indblik i processen Denne holdning er journaliststuderende Robin Ettinger-Erichsen ikke enig i. For efter Robin Ettinger-Erichsens mening kan man ikke kun tilegne sig studiets journalistiske kvalifikationer ved at læse om teori og metoder i en bog. Man bliver nødt til at gå ud i den virkelige verden og afprøve teorien i praksis.

Ifølge karrierevejlederen Kim Bæksgaard Hansen er karakterer ikke den afgørende faktor for at få drømmejobbet:

”Over for arbejdsgiveren repræsenterer en karakter ikke nødvendigvis, hvordan du arbejder som medarbejder. En karakter repræsenterer ofte resultatet af det arbejde, du har lavet, hvor arbejdsgiveren ofte også er interesseret i arbejdsprocessen bag resultatet,” lyder det fra karrierevejlederen. Ifølge Kim Bæksgaard Hansen kan den praktiske indsigt i arbejdsprocesser erhverves gennem frivilligt arbejde, praktik eller et studierelevant job. I den forbindelse har SDU Erhverv et mål om at skaffe 400 studiejobs til de studerende ved udgangen af år 2020. Studiejobs, som kan give de studerende en praktisk faglig supplering til deres universitetsuddannelse.

Bjarne Graabech Sørensen Prorektor på SDU

Nr. 1 – 2016

18

INDENFOR

INDENFOR 19

Vejen til det fede, relevante studiejob Ser din konto en anelse tom ud i slutningen af måneden? Det vil du sikkert gerne lave om på. Løsningen er at få et job. Det giver sig selv. Men det skal ikke være et hvilket som helst studiejob. Det skal gerne være et, der med sikkerhed vil gavne dig i fremtiden. Du vil sikkert gerne have et studiejob, der er relevant for netop dig og dit studie. Men hvordan finder du det? RUST har lavet en guide til netop det!

Find Mulighederne Første skridt på vejen mod et relevant studiejob er, selvfølgelig, at finde nogen, der mangler en ansat. Men hvor finder du dem? Det er der flere løsninger på:

Anne Smedegaard Hermansen

Networking Udbyg dit netværk. Du kan eventuelt bruge online-mediet Linked-in. Måske kender du nogen, der kender nogen og så videre, der arbejder i eller kender en i et firma, der matcher dig og dit studie? Måske kan de tale godt om dig med chefen, give dig insider-viden eller fortælle om kommende jobåbninger. Lige meget hvad virker det altid godt, hvis du kan henvise til en, der arbejder for det firma, du søger job hos.

Mentorer Find én – en bekendt, en på årgangen over, et familiemedlem eller en professionel – der arbejder inden for dit kommende felt, og brug ham eller hende som sparringspartner, og lær af deres erfaringer inden for feltet. På den måde får du en fod indenfor og kan få både tips og jobtilbud.

Nr. 1 – 2016

Jobsøgningssider Det giver sig selv, at internettet og jobsøgningssider er et godt sted at starte sin søgen efter et job. Men det er ikke ligegyldigt, hvilke sider du søger på, for jo mere tilfældigt du søger, jo mere tilfældige og ligegyldige jobs finder du. Du skal altid søge så specifikt som muligt, især når det gælder studiejobs.

De fleste jobopslag handler nemlig oftest om fuldtidsstillinger, hvilket ikke er relevant for dig. Du kan for eksempel bruge Syddansk Universitets egen jobbank, hvor du kan søge specifikt på studiejobs inden for et bestemt studie og område.

De gode ting..

..Og de dårlige!

Du ved nu noget om firmaerne – nu skal du vide noget om dig selv. Du skal finde ud af, hvilke kompetencer og interesser du har.

Du skal finde noget, der gør dig speciel og brugbar for virksomheden. For at finde ud af det bliver du nødt til at finde ud af, hvad du gerne vil være anerkendt for. Spørg dig selv: ”Hvad er min bedste faglige kvalifikation og min bedste personlige egenskab?”

Find Dig Selv!

Det er selvfølgelig vigtigt at finde dine gode sider, men at finde de svage er mindst lige så vigtigt, når det handler om jobsøgning.

Hvilke kompetencer er måske nødvendige at tilegne sig. Du ved, hvad firmaet søger. Nu skal du finde ud af, om du har netop de ting, eller om der er noget, der halter. Så finder du ud af, hvad du skal lægge vægt på i din ansøgning og i dit CV.

Saml det!

Tiden

Alle disse informationer skal nu kobles sammen til noget af det allervigtigste: ansøgning og CV. Det er firmaets førstehåndsindtryk af dig, og det skal være godt og unikt! Begge dele skal skræddersyes til det job, du søger. De skal vise, hvem du er, og hvad du kan tilbyde firmaet, så du kan komme videre til samtale.

Inden du kontakter dem, er det vigtigt at vide præcis, hvad du gerne vil vide om firmaet. Skriv derfor gerne 5-7 ting eller spørgsmål ned, som du gerne vil vide mere om. Dette hjælper dig ikke kun til at finde ud af, om firmaet er noget for dig, men også når du senere skal skrive en skarpt vinklet ansøgning og et CV, der er målrettet præcis det firma.

Find Firmaet Når du så har fundet en række firmaer, som lyder interessante, skal du finde ud af noget mere om dem. Er de virkelig relevante for dig, og hvad søger de hos en medarbejder? Du skal finde ud af, hvem du kan kontakte for at finde ud af mere. Det kan ofte være en fordel først at tage fat i funktionschefen frem for HRafdelingen.

Det er vigtigt at vide præcist, hvor lang tid du kan sætte af til at arbejde om ugen. Du har også undervisning at passe, undervisningsmateriale at læse og eksamener at bestå. Der vil være tidspunkter, hvor du ikke kan arbejde. Det bliver du nødt til også at gøre klart for din kommende arbejdsgiver.

Find din Stemme!

Hvis du har fulgt de foregående trin, har du nu sendt dine unikke og personlige ansøgninger og målrettede CV’er ud til en masse firmaer, som lever op til de krav, du har sat til et relevant og fedt studiejob.

Næste skridt er samtalen. Her skal du igen spille på dine gode sider, men samtidig være ydmyg. Det er okay at være nervøs eller i tvivl om noget. Det vigtigste er, at du er ærlig og autentisk. At du får dem til at kunne lide dig – og ikke mindst: huske dig! Du skal vise, at du har ambitioner og er seriøs. Vise, at selvom du måske mangler erfaring, har du energi, drive og lyst til at lære noget nyt og vise, at du kan og vil gøre noget for firmaet. At det er dig, de skal hyre.

Og så er der kun ét skridt tilbage på vejen til det fede og relevante studiejob:

Få jobbet!

Nr. 1 – 2016

20

INDENFOR

INDENFOR 21

Semesterstartsfesten som karrierevejviser

Natasha & Søren er frivillige til Semesterstartsfesten.

Rundt om hjørnet lurer Semesterstartsfesten stablet på benene af hundrede frivillige fra studenterorganisationen Syddanske Studerende. En fest, som for to frivillige arrangører blev til mere end bare et hyggejob bag baren.

Lisette Olsesen Steffen Berg Klenow

Den 20. februar slår Syddanske Studerende dørene op for endnu en semesterstartsfest. Arrangørerne Søren Anthony og Natasha Mehlsen har sammen med andre festarrangører været med til at skabe Semesterstartsfesten henholdsvis seks og tre gange. Et frivilligt arbejde, som de to festarrangører har brugt som en vejviser for deres karrieredrømme.

Fagligt fokus med ansvar Positiv omtale fra en veninde samt et ønske om at møde nye mennesker fik Natasha Mehlsen til at melde sig som frivillig på Semesterstartsfesten for halvanden år siden. En tilmelding, der ifølge den 24 årige Cand. merc. studerende førte til en festlig oplevelse bag baren i selskab med studerende fra andre studier.

Men Natasha Mehlsen så hurtigt CVopbyggende muligheder i den syddanske fest. I dag er fadølsanlægget skiftet ud med regnskaber og budgetter over Semesterstartsfestens økonomi, mens rollen som frivillig er suppleret med titlen ”arrangør”. Udover at være økonomiansvarlig for Semesterstartsfesten er Natasha Mehlsen også ansvarlig for festens barer.

Nr. 1 – 2016

”Semesterstartsfesten er en fed måde at møde nye mennesker på samt at arbejde med de ting, jeg faglig synes er sjovt,” siger Natasha Mehlsen, der har ambitioner om en revisorstilling efter, at hun har færdiggjort sin kandidat Cand. merc. aud. For Natasha Mehlsen har Semesterstartsfesten været med til at sikre hende job efter endt uddannelse, idet arrangørrollen har været en vigtig reference i forbindelse med erhvervelse af jobbet hos et revisorfirma, der udover at være et studiejob også bliver et fuldtidsjob efter, at festarrangøren har færdiggjort sin uddannelse. Arbejdet på Semesterstartsfesten har givet Natasha Mehlsen ansvar inden for mange forskellige aspekter af en organisation, hvilket hendes arbejdsgiver fandt iøjnefaldende.

I forbindelse med Semesterstartsfesten har Natasha Mehlsen tidligere haft rollen som frivillig- og musikansvarlig arrangør i forbindelse med Semesterstartsfesten.

Foruden netværk og erfaring mener formanden for Syddanske Studerende Klaus Rose, at graden af ansvar er det, der gør frivilligrollerne ved Semesterstartsfesten unikke i forhold til andre frivillige festjobs:

”Mange andre fester er præget af professionelle folk, hvilket betyder, at du har mindre grad af ansvar, hvis du står i en bar ved Tinderbox end hvis du står i en bar ved Semesterstartsfesten,” siger Klaus Rose, der yderligere forklarer, at hverken frivilligjobbet som arrangør eller en frivillig barvagt på Semesterstartsfesten kræver specifikke kvalifikationer, idet studenterorganisationen altid sørger for opkvalificering af frivilligt personale. Det eneste frivilligkrav Syddanske Studerende forlanger, er godt humør, engagement samt lysten til at skabe en fest for andre studerende.

Med festen som visitkort For idrætsstuderende Søren Anthony er Semesterstartsfesten udviklet sig fra at være et hyggearrangement i selskab med kammeraterne til at være et sted forbundet med ansvar og store visioner. På baggrund af erfaring og viden fra tidligere Semesterstartsfester som frivillig, er Søren Anthony i dag arrangør for festens produktion. En rolle, der består i at opsætte af scene, lys og lyd samt at underskrive af diverse kontrakter med universitetet og kommunen. Søren Anthony er desuden ansvarlig for, at festen forløber gnidningsfrit på festpladsen. Men for Søren Anthony er Semesterstartsfesten ikke kun lamper og kommunekontrakter. Festen er også blevet produktionsarrangørens kreative legeplads:

”Det er et sted, hvor jeg går og ser muligheder for, hvordan man kan gøre noget med lys, ild og røg, som kan se fedt ud og som andre har gavn af,” lyder det fra den 28- årige idrætsstuderende, der til dagligt læser kandidat i idræt.

Semesterstartsfesten sommeren 2013 er her et eksempel på en realisering af arrangørens kreative tanker og visioner.

Søren Anthony var nemlig med til at omdanne Semesterstartsfesten til en minifestival.

Festen blev befriet fra universitetets grå betonmurer og kom ud i det fri ved parkeringspladserne ved Mærsk Mc-Kinney Møller instituttet centreret omkring et stort hvidt telt, der blev tilhørssted for musikken.

Gennem fire fester som produktionsansvarlig har Søren Anthony opbygget en erfaring inden for eventafvikling. Kompetencer, som han vil udnytte inden for sin fremtidige karrierer.

”Jeg ser Semesterstartsfesten som et godt springbræt til motionsevents.

På baggrund af min erfaring med Syddanske Studerende vil jeg kunne spotte de problemstillinger, der vil være ved events eksempelvis i forhold til hegn og brandveje.”

Forklarer Søren Anthony, der har en ambition om at være med til at udvide og eksekvere motionsevents i Danmark. Han ser derfor Semesterstartsfesten som et

Nr. 1 – 2016

22

INDENFOR

netværksskabende visitkort, idet den frivillige arrangørrolle har givet produktionsarrangøren en indgangsvinkel til at snakke med folk fra diverse events. En indgangsvinkel, som har ført til et studiejob i Syddanske Studerende, hvor Søren Anthony bliver ansvarlig for eksekvering af studenterorganisationen Syddanske Studerende for de nye studerende.

En forskel på studiemiljøet Ifølge formanden for Syddanske studerende bliver festens frivilligtjans ofte brugt som en reference på CV- et. Derfor undrer det heller ikke formanden, at de to arrangører har brugt Semesterstartsfesten som en indgangsvinkel til et studiejob:

OM SEMESTERSTARts FESTEN

”At være frivillig på Semester -startsfesten viser, at man er med til at gøre en forskel fordi, det er en fest for ens med -studerende, der løfter studiemiljøet” siger Klaus Rose. Udover at være CV- pynt i forbindelse med søgning af studiejobs har Semesterstartsfesten fungeret som en karrierevejviser for de to arrangører, der gennem arrangørrollerene har arbejdet praktisk med deres fremtidsambitioner.

Til årets vinterfest er Søren Anthony og Natasha Mehlsen og seks andre arrangører klar på at skabe en fest sammen med hundrede andre frivillige, når Syddanske Studerende endnu engang byder velkommen til endnu en Semesterstartsfest. .

Semesterstartsfesten er en fest arrangeret af Syddanske Studerende for de studerende tilknyttet Syddansk Universitets campusbyer.

Der arrangeres to fester i løbet af året.

- Vinterfesten, som afholdes 20. februar 2016 på Syddansk Universitet i Odense

POOL • BILLARD • DART POOL • BILLARDPRISER • DART STUDIEVENLIGE POOL DART POOL • BILLARD • DART ÅBENT ALLE UGENS DAGE STUDIEVENLIGE PRISER STUDIEVENLIGE PRISER STUDIEVENLIGE PRISER ÅBENT ALLE UGENS UGENS DAGE ÅBENT ALLE DAGE ÅBENT ALLE UGENS DAGE WWW.CITYCLUB.DK • WWW.CITYCLUB.DK •

Nr. 1 – 2016

I mange år har folk tolket hunden som menneskets bedste ven. Men kan en hund holde styr på dine kalenderaftaler, bestille en taxa eller vise dig vejen til det nærmeste pizzeria? For det kan Siri. Menneskets nye virtuelle assistent har overtaget vennemarkedet. Men hvor godt kender vi hende… øh eller… ham? RUST har taget en snak med det intellektuelle system.

Julie Würtz

Sarkasme er hverdag for Siri: Måske har du undret dig over Siris specielle navn. RUST har spurgt den virtuelle assistent:

- Sommerfesten, hvor der i sommers deltog godt 4000 studerende.

Festen bliver afviklet af over hundrede frivillige tilknyttet Syddanske Studerende, hvoraf 6 frivillige besidder posten som arrangør i forhold til PR, HR, Bar, Produktion, Musik & Økonomi.

6 sjove med Siri

SJOV 23

WWW.CITYCLUB.DK • WWW.CITYCLUB.DK •

I sin fritid beskæftiger Siri sig med en ganske speciel ting:

Og så er Siri en stor fan af bandet Ylvis: Nr. 1 – 2016

24

INDENFOR

INDENFOR 25

Vise ord i granit Konkurrence

Syddansk Universitet søger tre nye citater til trappetrinene ved søjleanlægget foran hovedindgangen ved campus i Odense.

Lisette Olesen

”Interstitiel” er navnet på den 19 meter høje granitsøjle, der pryder hovedindgangen ved Syddansk Universitet i Odense. På granittrapperne, der omkranser skulpturen, er citater og sætninger fra verdens mest lærde mennesker en del af kunstværket. I anledning af universitetets 50-års jubilæum er universitetet på jagt efter nye citater til at pryde kunstværket.

Tre citater Kommunikationsafdelingen på Syddansk Universitet i Odense søger tre nye citater til at supplere de 60 citater, der er mejslet ind i granitten på trappetrinene til søjleanlægget. Et citat eller en formel, som tidsmæssigt holder sig inden for de 50 år, hvor Syddansk Universitet i Odense har eksisteret. Konkurrencen er for medarbejdere og studerende på Syddansk Universitet. Efter den 1. marts, vurderes citaterne af et udvalg bestående af prorektor Bjarne Graabech Sørensen, professor Jens Oddershede, der er formand for universitetets kunstudvalg, og bibliotekschef Bertil F. Dorch. De 10 hurtigste til at sende et citat ind modtager hver et gavekort på 300 kroner til Studenterboghandlen i Odense. Bagefter udvælges 3 citater, som bliver hugget ind i granitten på kunstværkets trappetrin.

I kunstværkets ånd Siden ”Interstitiel” i 2003 blev en integreret del af universitetets facade på Campusvej i Odense, har trapperne løbende fået citat-indgraveringer fra videnskabens verden.

Pythagoras, Descartes, Einstein, Milton, Kierkegaard, Keynes og Blixen er blot nogle af de navne, der har lagt visdomsord til trappestenenes overflade. Idéen bag sentenserne er ifølge skaberen af kunstværket Jørn Larsen, at kunstværket skal illustrere SDU’s virke gennem inskriptioner fra videnskabens verden. Formålet med indgraveringen er, at der gradvist skal kunne komme flere citater til.

Det er derfor i kunstværkets ånd, at Syddansk Universitet afholder en citatkonkurrence, hvor man som studerende eller medarbejder på Syddansk Universitet kan være med til at illustrere universitetets virke gennem vise, videnskabelige ord.

Nr. 1 – 2016

Liberté, egalité, fraternité - Søjlens succesrige citater Stentrinene omkring søjlen og bassinet er udsmykket med indskrifter, som refererer til universitetets fælles tankegods.

Da ”Interstitiel” blev rejst i 2003, var det kunstnerens ønske, at de trappetrin, der kranser søjlen, skulle bære velvalgte sentenser fra videnskabens verden.

Der blev derfor indkaldt forslag fra universitetets medarbejdere og studerende - og interessen var stor. De fleste af de 56 sentenser, der i første omgang blev hugget ind i granitten, blev således valgt blandt de indkomne forslag.

I 2007 blev fire nye sentenser føjet til, og flere vil givetvis følge. Det var nemlig Jørn Larsens tanke, at der skulle ske en gradvis udbygning af denne udsmykning.

Redaktionen har valgt de bedste citater fra søjlen, som du kan se her:

Nr. 1 – 2016

26

INDENFOR

INDENFOR 27

Liberté, egalité, fraternité - Søjlens succesrige citater

a2 + b2 = c2 Pythagoras (ca. 580-ca. 500 f.Kr.) Pythagoras’ sætning, som siger, at i en retvinklet trekant er summen af kateternes kvadrater lig med hypotenusens kvadrat, har været kendt i Babylonien fra ca. 1800 f.Kr., men er muligvis bevist af den græske filosof og matematiker Pythagoras. De ældste kendte beviser for sætningen og dens anvendelse findes i Euklids Elementer, ca. 300 f.Kr.

Liberté, egalité, fraternité (Frihed, lighed, broderskab) Den franske revolution 1789-1799 Udtrykket kan spores tilbage til filosoffen C.L. de Montesquieu, der i 1729 skrev ... liberté, egalité ... .

I 1793 tog en kreds af yderliggående franske revolutionære, les Cordeliers, de to ord til sig i deres slagord liberté, egalité, fraternité ou la mort; i 1795 blev de sidste 3 ord fjernet og liberté, egalité, fraternité blev den franske revolutions motto.

Es irrt der Mensch solang er strebt (Mennesket må fejle, mens det stræber) J.W. Goethe (1749-1832), 1808 Sentensen stammer fra den tyske forfatter Johan Wolfgang Goethe Faust, i den indledende Prolog im Himmel, 1808.

E = mc2 Albert Einstein (1879-1955), 1905 I 1905 offentliggjorde den tysk-schweizisk-amerikanske fysiker Albert Einstein fire banebrydende afhandlinger; den fjerde var en videreudvikling af den specielle relativitetsteori hvori relationen E = mc2 udledes (E udtrykker energi, m masse og c lysets hastighed).

Ikke paa Dit Ansigt, men paa Din Maske vil jeg kende Dig Karen Blixen (1885 – 1962), 1935 Sentensen foreligger på engelsk allerede i 1934 i Seven Gothic Tales, som den danske forfatter Karen Blixen skrev under pseudonymet Isak Dinesen. I 1935 udkom bogen på dansk under titlen Syv fantastiske Fortællinger i Karen Blixens egen gendigtning.

Nr. 1 – 2016

Natural selection: The survival of the fittest (Naturligt udvalg: De bedst udrustedes overleven) Charles Darwin (1809-1882), 1859 Sentensen er overskrift til kapitel 4 i den britiske naturforsker Charles Darwins The Origin of Species.

By Means of natural Selection, or the Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life, 1882.

Udtrykket tillægges sædvanligvis Darwin, men det var alene princippet, Darwin anerkendte i The Origin of Species; Darwin gør opmærksom på at udtrykket skal tilskrives Herbert Spencer (18201903).

Sit fædrene land skylder man alt hvad man kan udrette Rasmus Kristian Rask (1787-1832), 1825 Sentensen står på sprogforskeren Rasmus Rasks gravsten på Assistens Kirkegård i København.

Udtrykket anvender Rasmus Rask i et brev fra 1825 som begrundelse for afslag af et tilbud fra Edinburgh om en stilling som bibliotekar, selv om tilbuddet materielt var bedre end det tilbud, Rask modtog fra Danmark om ansættelse ved Københavns Universitet. Selve brevet til Edinburgh er gået tabt, men citatet kan ses i anden udformning i et brev fra 1825 fra Rasmus Rask til kongen.

ΕΓΩ ΔΕ ΩΣΠΕΡ ΟΥΝ ΟΥΚ ΟΙΔΑ ΟΥΔΕ ΟΙΟΜΑΙ (Èt ved jeg, at jeg intet ved) Citatet stammer fra den græske filosof Platon, der i Apologien (Sokrates’ forsvarstale) tillægger den samtidige græske filosof Sokrates dette udsagn i 399 f.Kr., hvor Sokrates blev dømt til døden.

Dort wo man Bücher verbrennt, verbrennt man auch am Ende Menschen (Der, hvor man brænder bøger, ender man også med at brænde mennesker) Heinrich Heine (1797-1856), 1821 Sentensen stammer fra den tyske forfatter Heinrich Heine Almansor. Eine Tragödie vers 243-244; værket blev skrevet 1820-1822 med et første tryk i 1821.

Livet maa forstaas baglænds, men det maa leves forlænds Søren Kierkegaard (1813-1855), 1843 Sentensen er et ekstrakt fra filosoffen Søren Kierkegaards Papirer, trykt i journalen JJ:167. I sin fulde ordlyd lyder citatet: Det er ganske sandt, hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes baglænds.

Men derover glemmer man den anden Sætning, at det maa leves forlænds. Hvilken Sætning, jo meer den gjennemtænkes, netop ender med, at Livet i Timeligheden aldrig bliver ret forstaaeligt, netop fordi jeg intet Øieblik kan faae fuldelig Ro til at indtage Stillingen: baglænds.

Nr. 1 – 2016

28

UDENFOR

UDENFOR 29

2. Udtryk dig præcist

3 tips til dit næste projekt Projektskrivning er en vigtig del af de fleste universitetsuddannelser, og for mange stude -rende er det en udfordring. Her er 3 tips til, hvor -dan du får succes med dit næste projekt. Disse tips er ikke begrænset til livet på universitetet, men kan også bruges, hvis du skal skrive en jobansøgning eller en artikel.

Som universitetsstuderende er det naturligt at ville imponere sin vejleder og censor ved at bruge sofistikerede ord. Det er fint at bruge relevante fagudtryk, men hvis du konstant puster dine sætninger op med overdådige ord, lyder det unaturligt. Daniel Oppenheimer fra Princeton University har gennem eksperimenter vist, at skribenter, der bruger et simpelt sprog, bliver opfattet som mere intelligente end skribenter, der udtrykker sig på en kompliceret måde. Hvis du kan udtrykke en idé på to måder, så vælg den, der er mest simpel. Skriv for eksempel ikke ”på nuværende tidspunkt”, når du bare kan skrive ”nu”.

Skriv, hvad der sker, i stedet for hvad der ikke sker. Man kommer nemt til at bruge ordet ”ikke” for meget. Det er ikke en god idé, da det ikke gør teksten lettere at læse. Tag den forrige sætning som eksempel. Der kunne i stedet have stået: ”Det er en dårlig idé, da det gør teksten sværere at læse.”

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en sætning er velformuleret, så læs den højt.

Hvis det lyder kluntet, bør den omskrives. Det er tidskrævende og ubelejligt at læse sin tekst højt, men det er en effektiv måde at forbedre den på.

Mange professionelle forfattere gør det.

Christian Staal

1. Fokuser på én ting

Multitasker du, når du skriver? Mange mennesker føler sig produktive, når de gør flere ting på én gang, men i de fleste tilfælde er det mere effektivt at gøre en ting ad gangen. De seneste to årtier har forskning gentagne gange vist, at man betaler en pris for multitasking.

Psykologer kalder det switching costs. Når du arbejder på et svært afsnit i din opgave og bliver afbrudt af SMS’er eller Facebook, mister du ikke kun den tid, du bruger på disse aktiviteter. Switching costs er den tid, det tager din hjerne at omstille sig til at gå i gang med opgaven igen. Det kan være, at du kun bruger to minutter på at besvare en SMS, men hvis din hjerne er ti minutter om at genfinde den koncentration, som din opgave kræver, er afbrydelsen dyrere, end man umiddelbart skulle tro. Jo mere kompleks opgaven er, jo større er prisen for afbrydelser.

Gør, hvad du kan for at undgå forstyrrelser, når du løser svære opgaver. Fortæl eksempelvis menneskene omkring dig, at du er utilgængelig de kommende to timer, hvis det er så lang tid, du vil fokusere på opgaven. Sluk din telefon. Find kuglepenne, papir, bøger og hvad du ellers har brug for frem, så du ikke skal afbryde dig selv for at gøre dette. Hvis du bliver fristet af Facebook eller YouTube, kan du bruge apps som "Freedom" og "StayFocusd", der spærrer for adgangen til internettet eller for specifikke sider i et bestemt tidsrum.

3. Skriv dårlige kladder

Har du prøvet at stirre på et blankt Word-dokument, uden at vide hvordan du skulle komme i gang med at skrive? Så har du det som de fleste andre.

Det sværeste er ofte at komme i gang. Når du har skrevet et par sider, skaber du momentum, hvilket gør arbejdet nemmere.

En af grundene til, at det er svært at komme i gang, er ønsket om perfektion.

Jo højere krav du har til din kladde, jo sværere bliver den at skrive. Mange forfattere bruger følgende tommelfingerregel: Kladden behøver ikke at være god, ingen skal se den. Derimod kan det være en fordel at skrive en elendig kladde, fordi det gør det nemmere at komme i gang. Når du har en kladde, er den sværeste del overstået. Når du kun mangler at redigere, har du vundet kampen. Man hører tit om skriveblokader, men har du nogensinde hørt om en ”rette-blokade”?

Brug de 3 tips, næste gang du skal i gang med at skrive noget svært.

Drop multitasking, og fokusér på én vigtig opgave ad gangen. Udtryk dig på en simpel måde. Sæt dig for, at dårlige kladder er en del af en god skriveproces. Så bliver det nemmere for dig at komme i gang med at skrive.

Sørg også for, at dine omgivelser hjælper dig frem for at være en distraktion. Nogle har brug for absolut stilhed, når de arbejder. Andre har det bedre med musik eller baggrundsstøj.

Uanset hvad du foretrækker, så sørg for at give dig selv optimale forhold.

Nr. 1 – 2016

Nr. 1 – 2016

30

UDENFOR

UDENFOR 31

Fra CBS til scenen

Casper Milton Han er 27 år, har lige udgivet sin første EP og er medejer i et pladeselskab. Hans singler ”Hvis du tør” og ”#KBH” er allerede blevet afspillet en halv million gange. Men det har ikke altid været drømmen for Casper Milton.

Anne Smedegaard Hermansen & Lisette Olesen

le gå på CBS, være forretningsmand og have egen virksomhed ligesom alle hans venner. Og afsted til København kom han. ”Det er følelsen af at udforske livet og være ung og have mod på det hele og rejse væk fra sin lille familie og de trygge rammer,” forklarer den nu 27-årige Milton.

Musikken tager over Da Casper Milton blev 22 år, måtte drømmen om at blive forretningsmand vige for en anden drøm; drømmen om at blive musiker. Han begyndte at spille guitar. Senere købte han en mikrofon.

”Så skrev jeg sange, og så tog det ene det andet. Og så blev det faktisk fedt!"

Sådan fortæller Milton om sin første tid som musiker. Efter omkring to år kom der mere gang i karrieren. Casper Miltons søster Christine Milton var allerede i gang med sin sangkarriere efter sin medvirken i tv-programmet Popstars. Hun lyttede til nogle af brorens sange og sendte ham videre til sin daværende producer. Og derfra tog det fart. CBS-uddannelsen blev tilsidesat, og musikken tog over for den unge Milton.

Han voksede op i Gilleleje på Sjælland, men drømte om storbyen København.

På daværende tidspunkt var det endnu ikke musikken, der virkede tillokkende på den unge Casper Milton. Det var forretningslivet og Copenhagen Business School (CBS). Testosteronet pumpede rundt, man kunne det hele.

Nr. 1 – 2016

”Jeg tror, at jeg som ung havde en lidt ”smart i en fart”-attitude, gik en masse i byen og havde en masse kammerater, der havde læst på HH, og alle ville være forretningsmænd.”

Og Milton ville være med. Han skul-

”Jeg blev opmærksom på, at det, jeg i virkeligheden er bedst til, det er sgu egentlig at skrive sange.”

Dog har han ikke helt glemt idéen om at blive forretningsmand. Han er nemlig medejer i pladeselskabet NorM Records, hvor han selv står for markedsføring, PR og den forretningsmæssige drift. Det er også med det pladeselskab, han i 2014 udgav sine første to singler: ”Hvis du tør” og ”#KBH” og sin første EP ”Vi drømmer, vi lever” i december 2015. …men overtager ikke De første år af Casper Miltons liv var travle, og med musikken oveni bliver det kun mere travlt. Men han har lært af den testosteron-fyldte tid:

”Jeg tror, min ungdom fik sat gang i en masse sangskrivning og åbnede op for en lidt mere følsom, men dog mere voksen, mand,”

”Det er jo bare at gå efter det i stedet for at komme ind i en eller anden virksomhed og blive, hvad fanden jeg nu skulle være. Måske leder et eller andet sted. Så jeg gør det, jeg vil," fortæller han. Dog vil han ikke nødvendigvis kun fokusere på musikken resten af livet. ”Man kan hurtig fortabe sig i den verden, fordi det er der, pengene ligger. Det er der, man får succes,” fortæller den unge musiker. Dog regner han med at flytte tilbage til barndomsbyen Gilleleje, når han får kone og børn. ”Men det kommer i en anden tid,” fortæller han og afslutter:

”Jeg har i hvert fald fundet en mening med mit liv lige nu, men det kan selvfølgelig nå at ændre sig.”

siger han og fortsætter: ”Jeg er stadigvæk ung, men jeg har lige skruet tempoet en lille smule ned.” Det kan man dog ikke se på hans planer for de næste par år. Til foråret udgiver han en ny single, derefter udkommer et nyt album enten i efteråret 2016 eller foråret 2017, og så har han planer om at tage ud og spille koncerter.

Men Milton er glad for sit karrierevalg, selvom det tager meget af hans tid.

Nr. 1 – 2016

32

UDENFOR

UDENFOR 33

Kronik: Valgt eller vraget, elsket eller hadet Anni Møllemand

Overskriften udgør en lige linje. Beskrevet matematisk er hældningskoefficienten 0.

Visuelt opfattes en række af ord. Kognitivt skaber de dissonans.

Sidstnævnte er interessant, i betragtning af at det jo blot er ord.

Og hvad er ord i det hele taget? Sort på hvidt kan det karakteriseres som noget, der optræder mellem mellemrum; morfologiske paradigmer. Hvis definitionen skal tilføres en smule mere farve, kan ”elementer af betydning” tages i brug.

Lad os holde fast i denne farverige tanke. Hvis ord blot er enheder, der optræder mellem mellemrum, hvordan kan det så være, at visse ord lagres i langtidshukommelsen, mens andre svinder bort i glemslen?

For nogen kan dette spørgsmål forekomme unødvendigt filosofisk – grænsende til det epistemologiske. Men så tænker man vist også lidt for meget over det.

Hvad man til gengæld ikke tænker over, er, hvordan man i det daglige slynger om sig med ord af stærke betydninger, uden at overveje hvor de slynges hen.

Dertil kan man være tilbøjelig til at stille spørgsmålet, ”om det nu er så slemt”?

Mit svar hertil er ja. Tillad mig at uddybe min påstand; at understøtte den med et logosappellerende belæg.

Had defineres som den værst tænkelige form for afsky; antonymet til kærlighed og det stik modsatte af elskov. Had er indædt og symboliserer forbitret fjendtlighed og vrede

Nr. 1 – 2016

afstedkommet af en svært krænkende episode eller handling. Eksempelvis hvis en mor har mistet sit barn til grund for en voldsmands uhæmmede handlinger.

Dog lader ”had” til at have fået en ny betydning af knapt så forbitret karakter.

Sætningen begyndende med ”jeg hader bare” udtales med jævne mellemrum i den hverdag, som jeg selv er vidne til, og det man ”bare hader” er sjældent mere eller værre end daglige irritationsmomenter. Det er minimale stressfaktorer, som man i virkeligheden bare ikke bryder sig om.

”Hvorfra kan du vide, om jeg hader at stå i kø eller ej? Hvilke kompetencer har du til at udtale dig om mit følelsesspektrum?” Sjovt, du spørger. Det drejer sig blot om simpel logik – og kald mig endelig arrogant for at komme med den udtalelse.

Handlinger siger mere end ord, men brugen af ord kan karakteriseres som en handling og må derved udgøre en mindst ligeså stor betydning. Handlinger manifesterer sig i ord, og ord manifesterer sig i handlinger.

”Kan det ikke være lige meget?” Nej, det kan det faktisk ikke. På samme måde som forkert tegnsætning danner grundlag for misforståelser – om man så vil indrømme det eller ej – på samme måde gør brugen af ord. Der er en grund til, at der eksisterer ord med forskellige betydninger og betoninger.

Grunden er, at man søger at undgå misforståelser, hvilket kan siges at være et ganske konstruktivt mål, i betragtning

af hvordan misforståelser historisk set har dannet grundlag for verdenskrig (i værste fald).

”Men det er jo bare noget, jeg siger.”

Det er meget muligt, men det retfærdiggør ikke, at dine udtalelser danner grundlag for misforståelse. Retfærdiggørelse og forståelse er to vidt forskellige ting, som ikke må forveksles – på samme måde som det at hade og det ikke at bryde sig om heller ikke må forveksles.

Den nok så kendte Call me-reklame lyder: ”Tal ordentligt, det koster ikke noget.”

Korrekt, men det ”koster”, at man tænker sig en smule om. En fair pris at betale for at undgå konsekvenserne ved misforståelser – i særdeleshed hvis konsekvenserne er verdenskrig. ”Er du nu ikke lidt dobbeltmoralsk, når du selv gør brug af overdrivelse i form af verdenskrigreferencen til at fremme forståelsen for din påstand?”

Hvad kan jeg sige? Mit mål helliger mit middel, og mine udtalelser kan næppe skade andet end dit ego.

Du kan forsøge at påpege min ignorance ved at fyre ytringsfriheden i hovedet på mig og derved gøre mig til demokratiets antagonist. Så kan jeg som modsvar henvise til, at selv i Antikkens Grækenland, hvor det direkte demokrati herskede, var det stadig den bedste taler, der blev valgt, og den tankeløse taler, der blev vraget. Her var den gode taler karakteriseret ved sin overlegne retorik, der utvivlsomt bar præg af en række

omhyggeligt udvalgte ord, hvis betydning var nøje gennemtænkt – altså var sprog og ord idealiseret.

Men kan det virkelig være rigtigt, at Antikkens befolkning var mere sprogligt reflekterende, end vi er i dag? Det er nok for meget sagt, men det principielle aspekt er værd at bide mærke i.

Det bør være normen at være reflekterende i forhold til ord og handlinger. Vi bør stræbe efter at fjerne den kognitive dissonans.

Særligt hvis man, ligesom jeg selv, anser ord og handlinger for at være tæt forbundne og afhængige af hinanden.

Dermed ikke sagt, at de sproglige udskejelser skal ose af perfektion. Jeg erkender, at folk har forskellige sproglige kompetencer – verbalt såvel som på skrift – og dermed er de i forskellige grader i stand til at udforske sprogets mangfoldighed. Det at fejle er blot et udtryk for menneskelighed, udfordringen ligger derimod i at lære af sine fejl – for en fejl er kun en fejl, første gang den begås.

Derfor vil jeg udelukkende tage imod din undskyldning første gang.

Ekstrem sprogbrug er en ekstrem handling, hvad end intentionen er god- eller ondartet.

Så udtalelsen ”du skal ikke høre, hvad jeg siger, men hvad jeg mener,” er intet andet end et miserabelt forsøg på en selvopfyldende profeti. Elementer af ringe betydning. Noget usselt, der optræder mellem mellemrum.

For det er ikke det, ”du mener”, der lagres i langtidshukommelsen. Det er det, du siger.

Nr. 1 – 2016

34

UDENFOR

UDENFOR 35 Hun voksede op i Midtjylland i 1980’erne. Hun ville være skuespiller og skrive sine egne stykker; det brugte hun sin barndom på. Da hun skulle have en uddannelse, blev det dog ikke skuespiller, for det var der ingen, der vidste, hvordan man blev. I stedet blev det journalist. ”Det virkede som det mest højstatus, men trods alt tilgængelige, jeg kunne klare og gøre,” forklarer den nu 35-årige Sanne Søndergaard. Men hun brugte det aldrig rigtig til noget. Hun begyndte at lave standup, lige da hun blev færdig, og har levet af dét siden. Hun fik på den måde lov til at udleve sin barndomsdrøm: at stå på en scene og snakke om emner, hun selv har valgt. Og her bliver specielt ét emne ofte bragt på banen: det at være kvinde, eller i hvert fald noget, der minder om.

Kvinden Sanne Da Sanne Søndergaard blev uddannet journalist, var der én ting, der gik mod hendes tankegang. At være objektiv.

Sanne Søndergaard Én kvinde – mange titler

Hysterisk kælling, psykopat, debattør, komiker, kvinde. Sanne Søndergaard er blevet kaldt mange ting gennem tiden, men få ting er sikkert: hun gør, siger og mener, hvad hun vil!

Anne Smedegaard Hermansen

Nr. 1 – 2016

”Jeg har brug for at kunne sige: Det her, det er simpelthen for åndssvagt,” forklarer hun, og det er netop det, hun gør.

En af de ting, hun synes er ”for åndssvagt”, er Danmark. Det Danmark, der på ydersiden er fair og rimelig, hvor alle har en chance, og hvor alle kan gøre, hvad de har lyst til. Det Danmark, hvor alt dét er en løgn. ”Jeg har bare fundet ud af, at alt det der med, at man kan alt, det passer jo ikke,” forklarer komikeren. Hun møder ofte både modstand, sexisme og rigtig mange forventninger til, hvad hun skal og ikke skal, fordi hun er kvinde. Og de fleste af dem passer ikke på Sanne Søndergaard. ”Jeg er jo ikke, som en kvinde bør være,” forklarer hun og fortsætter:

”Det er meningen, at jeg skal være lidt mere stille med, hvor dygtig jeg er. Det er meningen, at jeg skal lade som om, at det er et uheld, når jeg klarer mig rigtig godt. Det er meningen, jeg skal sige: Gud nej! Jeg havde slet ikke regnet med, at det ville gå sådan! Jeg havde slet ikke lagt super meget arbejde i det her projekt, altså!”

Men Sanne Søndergaard har fundet løsningen. Hun blev debatainer. En blanding af debattør og entertainer, altså komiker. Hun ville have lov til at starte en debat, men på en underholdende og usaglig måde.

en fisse.” Men Sanne Søndergaard vil ikke lade sig begrænse, bare fordi hun har et bestemt køn. Men sådan er det tit, mener hun. Folk bliver ved med at tro, at mænd og kvinder grundlæggende er forskellige.

”Komikere er jo sådan nogle, som står uden for samfundet og peger ind. Som spejler det samfund, der er, og kan påpege de absurde ting.” Men dét er ikke det eneste, Sanne Søndergaard er.

”Men det er jo noget ævl! Vi er jo alle sammen mennesker. Vi har jo alle sammen menneskelige erfaringer. De følelser, vi har som kvinder, er jo meget lig de følelser, mænd har,” forklarer Sanne Søndergaard. Hun vil gerne have, at folk kan se det menneske, der er bag ved kønnet.

At folk kan se, hvem man egentlig er uden for de vante rammer. Og det er ligegyldigt, om det handler om standup, bøger eller noget helt andet.

Forfatteren Sanne Scenen er ikke det eneste sted, hvor Sanne Søndergaards holdninger kommer til udtryk. Hun skriver også bøger.

I marts sidste år udkom hendes fjerde bog: ”Solo, med mit køn på slæb”. Og som titlen afslører, er køn også et af hovedemnerne i den. Det er nemlig en selvbiografisk beskrivelse af hendes opvækst og hendes måde at være kvinde på. Eller som hun selv kalder det: ”Et eller andet fantom-monster af en rigtig kvinde.” Men når folk kigger på hende, er det ikke et fantom, de ser. De ser en kvinde. En ung, blond kvinde. Og sådan bliver hun også behandlet.

”Jeg oplever rigtig, rigtig tit at blive talt ned til, som om jeg er uintelligent, bare fordi jeg er blond.

Det er super irriterende, fordi det er jeg i hvert fald ikke!”

Hun bliver gang på gang placeret i en kasse. En kasse, hun helst vil ud af og væk fra. Hun er træt af, som titlen på bogen også indikerer, at have sit køn på slæb. At det fylder mere, end hun gør. At det begrænser hende og endda hendes job. Her sker det nemlig også, at hun bliver begrænset: ”Hvis for eksempel en af mine kollegaer siger: Arh, det ved kvinder ikke noget om, eller: det kan du ikke joke med, fordi du har

Værten Sanne I sommeren 2015 var Sanne Søndergaard vært på et talkshow på DR K. Her faldt hun kortvarigt tilbage til sin uddannelse som journalist og fandt da også glæden ved at interviewe frem.

Dog var det ikke selve interviewet, der var det sjove for Sanne Søndergaard. Det var for-interviewet: den første, nysgerrige samtale, hvor man ikke kender hinanden. Det var den indledende runde, at gæsterne, ifølge Søndergaard, fortalte de fede anekdoter og de gode eksempler. Og det smittede af på de egentlige interviews i studiet. ”Når jeg skulle have dem til at genfortælle den her historie til mig, så var de sådan lidt: Jamen, vi har jo sagt det. Så blev det ikke lige så levende, som første gang de fortalte den,” forklarer debataineren.

Og det var her, hun fik idéen til sit nyeste projekt, der startede sidste efterår og fortsætter de næste par måneder.

Uforberedte for-interviews med mennesker, som hun selv synes, er inspirerende. Det skal engang blive til podcasts. Tanken var: ”Hvis jeg nu laver det her med live-publikum, så bliver det skide skægt, og samtidig bånder jeg det, så det kan udgives og leve videre,” forklarer Sanne Søndergaard. Indtil videre har der været gæster som sangerinde Annika Aakjær, politiker Johanne Schmidt-Nielsen og skuespillerinde Anne Marie Helger. Kvinder, der ligesom Sanne Søndergaard selv har stærke holdninger, er kunstnere og som blander sig i debatten. Og spørgsmålene er simple, fortæller Sanne Søndergaard: ”Hvad vil jeg gerne snakke med de her mennesker om?” Et eksempel på det, fortæller hun, var, da hun snakkede med Johanne Schmidt-Nielsen.

Nr. 1 – 2016

36

UDENFOR

UDENFOR 37

”Komikere er jo sådan nogle, som står uden for samfundet og peger ind. Som spejler det samfund, der er, og kan påpege de absurde ting.” - Sanne Søndergaard Hun skulle efter sigende være gode veninder med Inger Støjberg, hvilket debataineren ikke kunne få til at give mening. ”Jeg synes, det var sjovt. Det første, hun (Johanne Schmidt-Nielsen, red.) siger, er: Ej, men det er jeg slet ikke,” fortæller Sanne Søndergaard og fortæller, at det er en mediehistorie, og at Johanne Schmidt-Nielsen er ret ked af den. Og det er netop det fede ved konceptet, mener Sanne Søndergaard. ”Den havde jeg jo aldrig fået med, hvis jeg havde lavet et for-interview. Så havde det været sådan: Nå okay, så skal vi ikke snakke om dét.”

På den måde bliver det hele mere levende, mere spændende for lytterne.

Dog er showene endnu ikke offentligt tilgængelige. ”Jeg har ikke lige fundet ud af, hvordan man ligger en podcast op,” griner debataineren. Det er nemlig problemet ved at være selvstændig kunstner, mener hun. Man kan ikke lige gå ud til IT-afdelingen og sige: Fix det her for mig. Men de vil forhåbentlig snart komme ud.

Komikeren Sanne Podcasts er ikke det eneste sted, man Nr. 1 – 2016

kan høre Sanne Søndergaards stemme.

I december 2015 udkom hendes seneste one man show ”Kvinde” på dvd, og i januar 2017 har hun premiere på et nyt. Selvom det endnu ikke er skrevet, ved komikeren godt, hvad det skal handle om. Nemlig hende selv. ”Det kommer til at handle om, at folk synes, jeg er syg i hovedet, fordi jeg har de holdninger, jeg har,” fortæller Sanne Søndergaard. Det skal også handle om, ligesom bogen ”Solo, med mit køn på slæb”, at blive sat i bås og at være kvinde. At få et stempel, som man ikke fortjener.

”Altså, det er jo et smart lille trick, ikke?

Så kan man gøre mig til sådan en eller anden psykopat-kvinde, for så behøver man ikke at høre efter, hvad jeg har at sige,"

forklarer komikeren. Og hun har mange ting at sige og vil gerne have, at især mændene begynder at lytte. Lytte til, at en kvinde føler sig krænket, når en tilfældig mand tager på hende. Lytte til hendes følelser i stedet for at sige: Arh, tag det som et kompliment, eller kalde hende for oversensitiv og alt for følelsesladet. Og det er, hvad showet skal handle om. ”Det skal handle om, at man får stemplet som hysterisk kælling, for så mener folk ikke, at de be høver snakke med én,” forklarer komikeren. Det er, hvad fremtiden står på for den blonde, unge kvinde. At skrive et show. Men derefter er der ingen grænser for, hvad der kan ske, mener hun. ”Jeg regner da med, at jeg skal lave flere one man shows, skal lave flere bøger og sådan noget.”

Først skal hun dog lige finde ud af at udgive sine podcasts, og derved tilføje endnu en titel til det voksende CV: ITafdeling. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at vi slet ikke har hørt det sidste fra kvinden, forfatteren, værten og komikeren: Sanne Søndergaard.

Nr. 1 – 2016

38

SJOV

SJOV 39

Mad Martin

Louises lækkerier Louises lækkerier

- Mad på SU

Kartoffel/krebsehale-cocktail med friske krydderurter.

2-3 personer

Ingredienser: 400 g små kartofler med skræl eller aspargeskartofler 1 bt. krebsehaler 1 lille rødløg 4-5 blomme-tomater 1 bundt forårsløg ½ bundt persille ½ bundt dild ½ bundt karse 200 g hytteost Evt. saften fra ½ lime eller citron

Fremgangsmåde: Kartoflerne koges i vand med rigelig salt, til de er møre, men stadig med lidt bid i. De køles ned og sættes til side. Dræn krebsehalerne og hytteosten. Skyl og skær forårsløg, tomater, løg samt krydderurterne, og kom det hele i en skål.

Krydr med lidt salt og peber samt saften fra en lime eller citron. Kom ligeledes hytteosten og krebsehalerne i, og vend det hele sammen. Når kartoflerne er kølet ned, skæres de i skiver eller tern og vendes ind i mixen.

Serveres kold evt. med brød til.

Velbekomme.

Lidt om kokken Martin: Jeg er 23 år, blev udlært som kok for nogle år siden. Jeg er lige startet cateringfirmaet "De Sorte Klinker Catering". Det kan findes på Facebook og Instagram @desorteklinker. Jeg har også facebooksiden "Udeboende mad på SU", hvor jeg laver nemme og billige madretter.

I sommerhalvåret arbejder jeg som kok på Fiskehuset i Bogense.

Min store passion ligger i at eksperimentere og prøve mig frem med nye og spændende opskrifter hver dag.

Jeg elsker mad og at glæde andre med det.

Nr. 1 – 2016

Laksegaletter medenfyld Få varmen med cremet jordskokkesuppe Ingredienser: 2-3 personer Til dejen: 4 Ingredienser: dl hvedemel 2 dl rugmel 2 Suppen: dl vand 600 jordskokker 1,5 dlgolivenolie 1 løg Salt 1 fed hvidløg

1 l hønsebouillon Til2,5 fyldet: dl fløde (OMA – det gode flødealternativ. Til piskning og mad 26 %) 1 bundt persille (kan sagtens skiftes ud med kylling eller andet kød) 2-3 lakseportioner 1 stærk chorizopølse (kan byttes ud med bacon, serrano eller en tredje ingrediens) 400 g champignon Salt og peber 500 g frossent helbladet spinat Salatost Rodfrugtschips: Persille 2 store rødbeder 2 store pastinakker Olivenolie Fremgangsmåde: Salt og peber Først skal vand og olie hældes i en skål og røres sammen. Derefter tilsættes de to slags mel og salt. Rør blandingen sammen og ælt til sidst dejen. Dejens konsistens kommer til Fremgangsmåde: at være lidt klæbrig, men sådan skal den være. Sæt nu dejen på køl, mens fyldet laves.

Den skal stå på køl i mindst 25Skær minutter.

Først skrælles rodfrugterne. dem i tynde skiver, og put dem i en pose. Hæld olie Damp den spinat en gryde Læg med dem lidt smør. spinaten er optøet, hældes og saltførst over, og frosne ryst dem godti sammen. på en Når rist med bagepapir, og sæt dem i den i en på si, 100 så alt vandvarmluft kan løbei fra.

Herefter renses champignon, skæres i små stykker ovnen grader cirka 40-60 minutter, til de er sprøde og lysebrune.

Skræl ogherefter steges jordskokkerne, i smør på en pande.

Skær salatosten tern.

Når tidenaf. erBrug gået,ikan dugod tagetid de-på men undlad at skære ide store knolde stedet jen igen. dem, Del den i 4-5 ligesuppen store kugler, og rul til cirkler. først spinat på, at ud skrælle ellers kan blive lidt for dem tynd,ud hvis der ikkeLæg er jordskokker nok. såSkær champignon og til sidst ost.og Deløg sidste 2 cm ud til kanten skal ikke have fyld på sig. herefter jordskokkerne i tern, og sauter begge ingredienser i olivenolie i en Luk nu igaletterne til vedDe at tage fat iblive dejenbrændte. og trække ind mod midten. Gør dette hele gryde et par minutter. må ikke vejen så dejenklar, rørerog hinanden.

Der skal dognår være et hul i toppen.

Gør dette Gør rundt, nu bouillonen held dette i gryden, grønsagerne er sauteret.

Kogved supalle og sæt dem i ovnen i er 25-30 minutter.

Læg herefter i pendejstykkerne, i 10-15 minutter til jordskokkerne møre.

Hæld herefter 2,5 dl lakseportionerne piskefløde i, og kog etetildfast fad. Krydr demHæld med herefter salt, peber og citron, og sæt dem i ovnen cirka 15 minutpar minutter mere. suppen i en blender, og blend til ien flydende master. udtilbage i mindre stykker,og oglad anret oven koge på depå færdigbagte galetter, og persildrys se.Skær Hældlaksen massen i gryden, suppen svag varme.

Pluk nu med på kun toppen. len,persille men kom persillestilkene i suppen. Kom så den plukkede persille i en blender, og hæld 1/2-1 dl olie over. Blend det til en grov, grøn olie, og smag til med salt og peber.

Skær herefter chorizoen i mindre tern, og steg dem på en pande uden olie (Der er nemVelbekomme. lig nok fedt i chorizoen). Fjern til sidst persillestilkene fra suppen, og anret Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 23 år. Til suppen i en dyb tallerken. Afslut med chorizo og persilleolie. daglig Lidt om studerer Louise: jeg medievidenskab på Aarhus UniVelbekomme.

versitet, Mit navn hvilket er Louise jeg nyder OuetilLaursen, fulde, daogkombinationen jeg er 23 år. Til afdaglig faglighed, studerer frihed jegog medievidenskab socialitet bliverpå forenet.

AarhusSom Unistuderende versitet, hvilket kan enjeg travl nyder og til økonomiskrabet fulde, da kombinationen hverdag hurtigt af faglighed, sætte enfrihed stopper og socialitet for en delikat blivermadlavning, forenet. Som men studerende som medredaktør kan en travl påog facebooksiden økonomiskrabet ”Udeboenhverdag dehurtigt – mad sætte på SU”, en får stopper jeg muligheden for en delikat for at madlavning, lave lækremen madretter, som medredaktør samtidig med påatfacebooksiden jeg kan inspirere ”Udeboenandre tilde at –gåmad i køkkenet på SU”,og fårselv jeg afprøve muligheden og eksperimentere for at lave læki den re madretter, kreative verden, samtidig som med kogekunsten at jeg kan inspirere gemmer andre på. til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

Nr. 1 – 2016

40

SJOV

SJOV 41

RUST TESTER: KAFFE PÅ SDU ODENSE Anne Smedegaard Hermansen Steffen Berg Klenow

Tidlig morgen og timer til langt ud på eftermiddagen.

De fleste af os har været der. Kaffe er ofte løsningen på trætheden, men der er så mange muligheder. Det er næsten ikke til at overskue. På campus i Odense findes hele fem steder, hvor du kan få det opkvikkende middel.

Men hvilken kaffe er bedst – og billigst?

RUST har været testkaniner for dig!

Vi har testet de fem forskellige kopper kaffe for dig, så du ikke behøver løbe universitetet rundt.

Nr. 1 – 2016

Hvor: Kaffeautomaten på TEK

Hvor: Filterkaffen fra kantinen

Hvor: Filterkaffen fra Starbucks

Pris: 6 kroner

Pris: 8 kroner/10 kroner

Pris: 25 kroner

Størrelse: One size

Størrelse: Lille/stor

Størrelse: Tall

Redaktionens kommentarer: - Den smager af kaffe, god kaffe.

- Den smager både godt og er billig.

- De automater skulle der bestemt være flere af på resten af campus!

- Det er den bedste kaffe, man kan få. Den smager virkelig godt.

Redaktionens kommentarer: - God, hvis man er virkelig træt, men ellers ikke.

- Smager ikke særlig godt.

- Minder om sort tjære.

- Vil hellere gå til TEK eller bruge lidt flere penge!

- Den er egentlig kun god, når man tilføjer lidt mælk.

Bedømmelse:

Bedømmelse:

Hvor: Specialkaffen fra kantinen (Vanilje eller karamel macchiato) Pris: 20 kroner Størrelse: One size

Hvor: Kaffeautomaten på Campustorvet Pris: 9 kroner/13 kroner Størrelse: Lille/stor

Redaktionens kommentarer: - Dyrt, men godt.

- Bare bægeret i sig selv viser, at man er en ”bigspender”.

- Den smager af god, normal kaffe. Dog ikke meget mere end det.

- Den smager godt, men det er sjældent, man køber den på grund af prisen.

Redaktionens kommentarer: - Den smager rigtig godt, og prisen er også ok.

- Hvis man ikke er til filterkaffe – men heller ikke gider betale 50 kroner for specialkaffen i Starbucks.

- Koppen har også en god størrelse. Hverken for stor eller lille.

Redaktionens kommentarer: - Det er den værste kaffe, man kan få.

- Den smager ikke af noget.

- Den er bedre end den i kantinen, men stadig ikke god.

Bedømmelse:

Bedømmelse:

Bedømmelse:

Nr. 1 – 2016

42

INTERNATIONAL

INTERNATIONAL 43 yes they had the largest empire in the world and yes they were the best fighters in the world, and yes that Norse tattoo on this 27-year-old Danish gym nut really displays his Viking heritage, to the point you fear he may kidnap you and take you to his long boat to be his exotic foreign concubine. This is the “please be my friend, PLEASE”technique. You can collect your dignity at the wardrobe after.

The Danish emotional range is another element of the Danish mentality that many, especially the passionate folk from the likes of Italy, Spain and France, will have to get to grips with quickly. Essentially, most Danes have two emotional states; pleased and unpleased. The state of ‘pleased’ can encompass any positive moments; a pint of Tuborg in hand, winning the lottery, finding a five krone on the floor, their wedding day. Unpleased can render a Dane at their highest level of unpleasantness; slightly disgruntled, and can occur from a broad variety of situations; not enough beer in their glass, getting a flat tire on their bike, their mum dying. But do not fret, there is one sure fire way to turn an unpleased Dane into a pleased one, are you ready? Memorize every Danish actor in an American produced T.V show or film and casually mention it as if it was the most natural thing in the world. For the beginner start with something easy, say Mads Mikkelsen in James Bond, and for the more advanced pleaser why not go for Nikolaj Coster-Waldau in Game of Thrones. He’s the one who has sex with his sister, national icon naturally.

Lastly, don’t ever compare the Danish to their Swedish neighbors. Denmark is better than Sweden in every way you can think, apart from Ikea and the miracle that is “buying a flat pack sofa whilst eating a hotdog”-genius. To gain a further insight into the frankly bizarre relationship between the two Scandinavian countries it is worth watching the T.V show Broen (in Danish) or The Bridge (in English). Although the rivalry is mostly friendly, the current refugee crisis is causing tensions to become slightly more, well tense. Basically Danes accuse Swedes of being overly politically correct, and the Swedes respond by accusing the Danes of being racist. If you want to really understand this strange shouting; match google “racist plasters”.

On the battlefield: Making friends with the Danes

DROP IN YOGA – når du har tid

Yoga hele året – ingen binding facebook.com/dropinyoga-odense

Christopher Manion

It’s a sorry state of affairs in the world that we were so violently flung into. From the warm embryotic fluid of our dear mother’s uterus we are catapulted into a world we co-habit with parasites that literally exist to eat flesh. While journalists in Syria are facing imminent death at the end of a knife, and North Korean generals are mulling over if Seoul really needs to exist, you my dear fellow students, now have to navigate the minefield that is: making Danish friends. Now before you go running through it with blissful abandon, it may be worth taking a few notes, before you lose a limb out there. This isn’t an episode of ‘How I Met Your Mother’, this is Vietnam and not the Agent Orange years. It’s the “covered in bugs in a swamp with a sharp stick”-years.

DROP IN YOGA Yoga hele året

The Danish were Vikings. Regardless of European migration patterns and genealogy, roughly 87 percent of Danes, you meet, will profess their affinity with a tribe of sea faring raiders. You have two options here. Each one is remarkably unpleasant but that is what you would call life: First option, take the academic high ground, and outline in principle the fundamental flaws in their assumption that their greatx28 grandfather was actually killing bears by strangling them with his beard. This is what I would like to call the “do you really want to be friends with someone like me?”-technique, a sure fire way to ostracize oneself in social situations with simple logic. Option number two: agree wholeheartedly that; Yes, your country was once conquered by Vikings (even if you’re from Mongolia just agree) and

Nr. 1 – 2016

St

KORT E P P I L K 5 TURSrmalpris 350 kr.

No 300 kr. s i r P e -15% d n e r e d u

drop in

– når du har tid.

Nr. 1 – 2016 DROP IN YOGA ODENSE | VESTERGADE 75E | 5000 ODENSE C | TLF. 28 51 67 66 | WWW.DROPINYOGA-ODENSE.DK

EN DEL AF BYENS LIV siden 1859

Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum.

På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.

Historien starter på albani.dk