Rust magasinet februar 2015

Februar 2015

B ABA BABAB ABABABA BABABABA BABABABA BABABABA

Myten om BABABAB den jobløse ABABABA

BAB ABABABA BABABABA BABABAB ABABA BABABA BABAB ABABAB ABABABAB ABABABABA BABABABABAB ABABABABABAB ABABABABABABA BABABABABABABA BABABABABABABAB ABABABABABABABAB ABABABABABABABABA BABABABABABABABAB ABABABABABABABABA BABABABABABABABABA BABABABABABABABABA BABABABABABABABABA BABABABABABABABAB ABABABABABABABABA BABABABABABABABA BABABABABABABABA BABABABABABABAB ABABABABABABABA BABABABABABABA BABABABABABABA BABABABABABAB ABABABABABAB ABABABABABA BABABABABA BABABABAB ABABABAB ABABABA BABABA BABAB ABAB ABAB ABA BA B

bachelor BABABA BABAB ABAB ABA BA BA B

Hvordan sparker man døren ind til arbejdsmarkedet?

- med sin bachelorgrad

www.rustonline.dk

2 INDENFOR

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN præsenterer

13/2 RASMUS WALTER

13/3 SKAMBANKT | 27/3 DE DØDELIGE

10/4 VINNIE WHO

24/4 THE WHITE ALBUM | 25/4 PEDE B. & DJ NOIZE

30/4 TURBOWEEKEND

8/5 JONAS BREUM | 9/5 RANGLEKLODS Billetter kan bestilles på www.kulturmaskinen.com

Nr. 1 – 2015

INDENFOR 3

INDHOLD Februar 2015 INDENFOR

4 LEDER

5 Horisont

6

VOXPOP - kandidat Job på arbejdsmarkedet efter bachelor?

9

Side 9 - Kend din ansat

10

Myten om den jobløse bachelor Er det muligt at komme i job efter bachelor?

13

Kontakter, kontakter, kontakter Hvordan Thea Rasmussens erfaringer har hjulpet hende.

16

Fra vejleder til udebliver Knas med din bachelorvejleder?

Ny redaktion - ny leder Nyheder fra SDU og udland

UDENFOR

20 Stars

21

24 Lektiecafé

26 Rotaract

27

- Studiejob er langt mere end fast arbejde True North -Gratis træning -Studerende er vilde med at være frivillige lektiehjælpere -En verden af muligheder Mor på SU

SJOV

30

Fun facts Hvor meget toiletpapir bruger SDU?

32

Mad Martin Opskrifter på SU-venligt budget

34

Redaktionen besøger: Viggo's Drik dato

38 Kalender

39

DEBAT: SDU's internationale profil

Nr. 1 – 2015

4 INDENFOR

Leder Glem alt, hvad du troede, du vidste om SDU’s studentermagasin.

Med en ny redaktion følger en ny dagsorden. Vi har sagt farvel til de lange, tunge tekster og goddag til nyt, friskt indhold. Vi har bragt magasinet ned i øjenhøjde ved at gøre indholdet overskueligt og let at have med på studiefarten.

Vi har et ønske om at bringe historier, der giver et indblik i livet omkring dig som studerende. Vi ønsker at udvide og styrke fællesskabet på tværs af fakulteter, studieretninger og bygrænser.

I stedet for at kigge udad har vi åbnet dørene ind til Campustorvet og er dykket ned i de studerendes historier – din historie! Og vi er ikke blege for at lægge en kritisk vinkel.

I dette nummer er vi dykket ned i en bekymring, som optager mange studerende. Hvordan tackler man det at skulle forlade universitetet? Hvordan ved man, om det er det rigtige at læse videre?

Vi har kastet os over emnet for at aflive fordommen om, at en bachelor er ubrugelig uden en kandidat.

Velkommen til det nye RUST – bladet af de studerende, for de studerende!

Hilsen den nye redaktion

Julie Würtz Ansv. chefredaktør

Forside: Martin Haupt

Nr. 1 – 2015

André Kjerrumgaard Redaktør

Charlotte Brøndum Madsen Ansv. chefredaktør

Martin Haupt Layout

Sara Rossen Redaktør

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

INDENFOR 5

Horisont Du kan godt få drømmejobbet uden høje karakterer At ligge højt i karakterræset garanterer dig ikke drømmejobbet Der er også andre kvaliteter, virksomhederne kigger efter, når de skal vurdere, om det netop er dig, der skal være en del af medarbejderstaben, skiver Jyllands-Posten på Finans.dk, som har talt med Kim Staack Nielsen, CEO i Dansk HR. ”Hvis du søger et job hos Danmarks Statistik, er det selvfølgelig ikke så godt, hvis du har fået 02 i statistik. Karakteren har en indflydelse, men man skal ikke tro, at man ikke kan få et job, hvis man ikke har de højeste karakterer, for de personlige kvalifikationer betyder rigtig meget. Virksomheden vil gerne finde en personlighed, som passer ind i kulturen på den pågældende arbejdsplads” fortæller Kim Staack Nielsen til Finans.dk.

Desuden mener Kim Staack Nielsen, at frivilligt arbejde og et højskoleophold på cvet viser tegn på lederskab og samarbejde, når man skal søge drømmejobbet.

Studerende skal ud på arbejdsmarkedet med deres bachelor Der skal ske ændringer i de videregående uddannelser, anbefaler regeringens kvalitetsudvalg Studerende skal ud på arbejdsmarkedet, så snart de har fået deres bachelor.

Det anbefaler kvalitetsudvalget for videregående uddannelser, der er nedsat af regeringen, i en rapport, skriver Politiken.dk.

Kvalitetsudvalget skriver i rapporten, at de studerende skal have mulighed for at forme deres bachelor, sådan de kan komme ud på arbejdsmarkedet allerede efter en afsluttet bachelor. Det mener kvalitetsudvalget, at man kan gøre ved at dele bacheloren i to typer uddannelser, hvor

den ene stræber efter en videregående kandidatuddannelse, mens den anden bachelortype bevæger sig i en direkte retning mod arbejdsmarkedet.

Bardrengene overhaler 12-talspigerne Selvom de studerende i stigende grad kaster sig over 12-taller, betyder karaktererne sjældent noget for virksomhederne Ulrik Romme er chefkonsulent i Akademikernes a-kasse, hvor han hjælper de studerende med deres karriereovervejelser, mens han samtidig har en tæt kontakt til virksomhederne. Ifølge ham er karakterer noget, som de studerende går rigtig meget op i, forklarer han til Finans.dk. ”Men generelt er det lige omvendt hos virksomhederne. Når jeg snakker med HR-afdelingerne i moderne virksomheder, er det sjældent noget, der er i fokus. Jeg har stort set aldrig hørt en arbejdsgiver sige, at de går efter et eller andet gennemsnit. De er nuancerede i, hvad de går efter.

De vil have medarbejdere, der er motiverede, har den rigtige personlige profil og nogle færdigheder” siger han til websitet.

Han fortæller, at han synes, det er synd, når studerende bruger alt for meget tid på at tænke på karaktererne. ”Noget af det, der ærgrer mig mest er, når jeg sidder med de søde 12-talspiger, der bliver overhalet indenom af de drenge, der gik på bar og fik skabt et netværk,« fortæller han til Finans.dk.

Studerende får ikke læst deres opgaver af underviserne Det er kun halvdelen af de studerendes skriftlige opgaver, som bliver læst af deres undervisere på pædagoguddannelsen i Odense.

De Studerendes Forbund mener, at det er et problem over hele landet.

Det er langt fra et nyt fænomen, at undervisere ikke læser de studerendes opgaver. Nina Vieland Christensen fortæller til Fyens.dk, at hun som pædagogstuderende for to år siden oplevede, at en række studiekammerater afleverede nøjagtig samme opgavebesvarelse, uden det blev opdaget.

Fyens.dk har også talt med Stig Brostrøm, professor i pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet, som kalder problematikken for "yderst kritisabel". ”Uden feedback fra underviserne aner man jo ikke, hvor man er fagligt" siger Stig Brostrøm til hjemmesiden.

Tag andre veje end kandidaten Folk skal ikke læse hele deres uddannelse på én gang, mener uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.

Der er så mange, der tager en lang universitetsuddannelse, at samfundet er ved at blive oversvømmet af kandidater, som der ikke er behov for. Sådan lød en af konklusionerne, da regeringens kvalitetsudvalg sidste år satte luppen på det videregående uddannelsessystem, skriver Politiken.dk.

Derfor skal det ikke være alle i fremtiden, som skal fortsætte på kandidaten, mener uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R). ”Hvor vi i dag uddanner os i nogle år og så arbejder mange år bagefter, så skal vi i fremtiden blande det meget mere, så vi først læser, så arbejder, så gør os dygtigere på skolebænken igen, og så arbejder mere. Skellet mellem uddannelse og arbejde skal være meget mindre”, fortæller hun til Politiken.dk.

Nr. 1 – 2015

VOXPOP

6 INDENFOR

Vil du springe kandidaten over?

Julie Würtz Anne Lysemose

Du har sikkert hørt om dem. De studerende, som nærmest har kastet underskriften på arbejdskontrakten, inden bacheloropgaven er landet på Blackbord. Kandidaten er droppet, og det første skridt ud på arbejdsmarkedet er taget. Men er du villig til at tage springet? RUST har spurgt nogle studerende, hvad de vil gøre

Kunne du finde på at tage et job ude på arbejdsmarkedet efter endt bachelor?

Mikkel Bagger, 23 år, HA-studerende på 6. semester: ”Jeg vil ikke springe kandidaten over, fordi jeg mener, at jeg kan få et væsentligt bedre arbejde, hvis jeg tager en kandidat.”

Nr. 1 – 2015

Maria A. Rasmussen, 28 år, studerende i dansk på 6. semester: ”Jeg starter ikke på en kandidat efter min bachelor, da jeg skal på barsel til sommer.

Jeg har ikke taget fuldstændig stilling til det endnu, men planen er at finde et arbejde. Det bedste er at tage en kandidat, og jeg er heller ikke stolt over, at jeg tvivler.”

INDENFOR 7

Alia Koleilat, 22 år, studerende i jura på 6. semester: ”Jeg kunne godt overveje at tage ud at rejse for at lave noget frivilligt arbejde i forhold til jura. Jeg vil gøre det for at have en mental pause, hvis jeg kan få det økonomisk til at løbe rundt. Det ville være godt til CV’et.

Dog er der næsten ikke nogen jobmuligheder på jurauddannelsen, hvis man kun tager en bachelor.”

Hiba Chanchiri, 21 år, studerende i jura på 6. semester: ”Nej, det vil jeg ikke. Man kan ikke bruge en bachelor i jura på arbejdsmarkedet.

Man kan ikke rigtig bruge en bachelor til meget. Vi har ikke kompetencerne til det.”.

Nr. 1 – 2015

8

INDENFOR

Nr. 1 – 2015

Side

INDENFOR 9

9

Kend din medarbejder Navn: Andreas Christensen Alder: 22 år Stilling: Studentermedhjælper i Boghandlen Civilstatus: Single Fritidsinteresser: Sport, fitness, kondition og styrke. Studiet Yndlingskage: Chokoladekage Mit yndlingssted på SDU: De arbejdssteder/spisesteder som er tilknyttet til den lille kantine Tre ting på en øde ø: Vand, tændstikker og kniv Beskriv dig selv med tre ord: Frisk, glad og arbejdsom

Julie Würtz

Nr. 1 – 2015

10

INDENFOR

Myten om den jobløse

bachelor Charlotte Brøndum Madsen & André Kjerrumgaard

Mange studerende tvivler på, om en bachelorgrad alene er nok til at komme i arbejde, og de kæmper med at indfri forventninger om relevante studiejobs, udlandsophold og topkarakterer. RUST har undersøgt sagen og snakket med en karrierevejleder for at aflive myten om den jobløse BA’er

Akademisk ledighed, dimensionering og forvirrende arbejdsløshedsstatistikker. Det er virkeligheden, som en studerende skal forholde sig til i en ellers travl hverdag. Og med alle de skræmmende overskrifter følger et enormt pres på de studerende. Men det pres er unødvendigt, og en færdiguddannet bachelor behøver ikke være lig en arbejdsløs bachelor, fortæller Jørgen Toldsted, der er karrierevejleder hos SDU Erhverv.

Brug din BA! For en uskyldig, snarligt færdiguddannet BA’er kan bekymringen om fremtiden uden for universitetets trygge rammer fylde rigtig meget. Mange tvivler på, om det overhovedet er muligt at komme i job, så længe man kun har en bachelorgrad i rygsækken.

”Ja, du kan sagtens gå ud på arbejdsmarkedet med din BA – og komme i arbejde”

Nr. 1 – 2015

JOB

Det erfarer Jørgen Toldsted, der i sin hverdag møder mange studerende med netop denne tvivl. Hans svar er ganske enkelt: ”Ja, du kan sagtens gå ud på arbejdsmarkedet med din BA – og komme i arbejde”. ”Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer?”, hedder en undersøgelse af tænketanken DEA fra 2013.

Den viser, at ledigheden blandt folk med en bachelorgrad som højeste uddannelse blot var på 5,5 % i 2010. Lidt

?

A B

ÅBeN over en tredjedel af disse havde et arbejde, “der forudsætter viden på højeste niveau”, hvilket underbygger påstanden om, at en kandidatgrad ikke nødvendigvis er den eneste og rigtige måde at specialisere sig på. Undersøgelsen kritiserer ligeledes universiteternes manglende fokus og ”markedsføring” af muligheden for at afslutte en bachelor med

INDENFOR 11

CAND Overbevis dig selv, før du overbeviser din arbejdsgiver

henblik på at søge ud på arbejdsmarkedet.

Selvom undersøgelsen har et par år på bagen, mener Jørgen Toldsted, at den stadig er yderst repræsentativ.

Spørgsmålet om, hvorvidt man skal læse videre eller ej, er ganske individuelt, og det ene er ikke mere rigtigt end det andet.

Det samme gælder de aktiviteter, som optager mange studerende i deres studietid. ”Jeg møder i mit job studerende, der tror, at hvis man overhovedet skal have et job, skal man have gennemført på minimal tid – gerne hurtigere. De tror, at man skal have topkarakterer, et relevant studiejob, lave frivilligt arbejde og på udlandsophold,” siger Jørgen Toldsted.

Han slår fast, at alle aktiviteterne kan være relevante for en jobsøgende, men at det ikke er realistisk for en studerende at

kunne leve op til disse forventninger – forventninger, der endda ofte er sat af de studerende selv.

Vælg dine kampe med omhu!

For ikke at drukne i forventninger må man som studerende være bevidst om sine prioriteter og tilrettelægge sit studie- og arbejdsliv efter dem. For nogle studerende er det ideelt at føre en livsstil med studiet i fokus. En hverdag med tid til fordybelse uden forstyrrende elementer som aften- eller weekendvagter i Netto.

”Jobsøgning handler om at kommunikere kompetencer og motivation,” siger Jørgen Toldsted og uddyber, at man først og fremmest skal gøre det klart for sig selv, at det ikke er nødvendigt med en kandidatgrad for at kunne varetage diverse jobs.

Først derefter kan man overbevise en potentiel arbejdsgiver om det samme. Det er i den sammenhæng vigtigt, at man ikke føler sig mindre værdig til et job, blot fordi man ikke har en kandidatgrad. Ifølge Jørgen Toldsted handler det altså om at kunne begrunde, hvorfor man er stoppet med at læse efter sin bachelorgrad, og at stå inde for det valg – både over for sig selv og en arbejdsgiver.

Tværtom kan en kombination mellem studie og arbejde også være den rette løsning.

Timerne på studiejobbet, som i øvrigt ikke behøver at være studierelevant, kan give den studerende et vigtigt mentalt og økonomisk pusterum fra studiet.

Jørgen Toldsted forklarer, at det netop ikke handler om, hvor mange forskellige ting man har lavet i løbet af sin studietid, men derimod om hvilke kompetencer man har opnået, og som kan være relevante for en arbejdsgiver.

”Jeg møder i mit job studerende, der tror, at hvis man overhovedet skal have et job, skal man have gennemført på minimal tid – gerne hurtigere. De tror, at man skal have topkarakterer, et relevant studiejob, lave frivilligt arbejde og på udlandsophold”

Nr. 1 – 2015

12

INDENFOR

Fra karakter til kompetence Hvis man udelukkende læser videre for at kunne skrive cand.merc. på sit CV, bør man genoverveje sit valg. Jørgen Toldsted ærgrer sig over, at karakterræset er blevet skævvridende for vores opfattelse af dét at tage en uddannelse. Ifølge ham handler det efterhånden i højere grad om, hvor mange 12-taller man kan tjekke af på eksamensbeviset, og ikke om hvor meget viden man tilegner sig. At studere på universitetet handler netop om at lære og om at optjene et sæt kompetencer. Derefter må man finde ud af, hvordan man sætter denne kompetenceprofil i spil ude i det virkelige liv.

At hjælpe studerende med at blive afklaret omkring karrierespørgsmål er netop Jørgen Toldsteds spidskompetence, og sammen med resten af holdet hos SDU Erhverv hjælper han studerende til de kompetencer og redskaber, der kan lede dem mod drømmejobbet – uanset om man afslutter med en BA eller en kandidat.

Jørgen Dahl Toldsted Erhverv: Karrierevejleder, SDU Erhverv Baggrund: Civilingeniør, master i organisationspsykologi Kontakt: jdto@sdu.dk

VOXPOP Hvad skal der til for, at du vil droppe din kandidatuddannelse?

Nr. 1 – 2015

Emil Fink-Jensen, 22 år, studerende i HA-jura og erhvervsøkonomi på 6. semester: ”Det har ikke noget med uddannelsesstedet men arbejdsmarkedet at gøre.

Det er arbejdsmarkedets normer. Hvis normerne var sådan, at uddannelsen kun skulle tage to år, havde jeg også gjort det”.

Martin Berg Klenow, 22 år, studerende i fysik med tilvalg i matematik på 6. semester: ”Der måtte gerne ske nogle studieændringer som at indføre mere praktik.

Det kunne give et indblik og mulighed for at se om arbejdsmarkedet har brug for en efter en bachelor.”

INDENFOR 13

KONTAKTER

KOKN T A K T E R R TE KONTA Sara Rossen Christian Læssø

Thea Julie Rasmussen kendte godt til forestillingen om, at en universitetsbachelor ikke kan bruges til noget. Alligevel begyndte hun i september 2014 på sin kandidatuddannelse efter fire år i forskellige jobs, baseret på sin bachelor ”Kom ud og mød nogle mennesker! Kom ud og skab nogle kontakter og få nogle småjobs, som gør, at I har noget at trække på, når I skal ud og søge arbejde senere. Det vægter højere end karaktererne”.

Sådan lød rådet til Thea Julie Rasmussen, da hun tilbage i 2007 begyndte på sin bachelor i idræt og sundhed på SDU i Odense. Rådet fulgte hun, og i dag er hendes CV fyldt med fire års erhvervserfaring.

27-årige Thea Julie Rasmussen valgte at læse idræt og sundhed på baggrund af mange års glæde ved gymnastik, hvorfra en drøm om at undervise i idræt spirede.

Derefter skulle der ske noget andet. Gennem en bekendt hørte hun om et projekt for Slagelse Kommune, hvilket bragte liv i hendes underviserdrøm. Derfor modtog Slagelse Kommunes projekt ”Teen Move” i 2010 en ansøgning som idrætsmentor fra en nyudklækket bachelor med mod på en udfordring.

Learning by doing ”Jeg fik det ikke første gang, fordi jeg kun havde en bachelor og de andre en kandidatgrad og mere erfaring,” fortæller Thea Julie Rasmussen.

Men til alt held sagde en af de ansatte pludselig fra. ”Og så tog de mig ind alligevel. Så i forhold til de andre ansøgere var jeg mindre kvalificeret.”

I mellemtiden var Thea Julie Rasmussen blevet optaget på en kandidatuddannelse – men den fik lov at vente.

Thea Julie Rasmussen blev ansat som idrætsmentor i et toårigt projekt, hvor arbejdet b.la. bestod i at undervise i idræt på fuldtid på forskellige folkeskoler. Samtidig uddannede hun flere lærere i forbindelse med projektet. ”Det var meget udfordrende”, griner hun

og fortæller, at jobbet ikke alene udfordrede hende på hendes uddannelsesmæssige kunnen, men også menneskeligt og socialt i arbejdet med teenagerne. Hun oplevede situationer, hvor hun gerne ville have haft mere erfaring.

”Kom ud og mød nogle mennesker!

Kom ud og skab nogle kontakter og få nogle småjobs, som gør, at I har noget at trække på, når I skal ud og søge arbejde senere.

Det vægter højere end karaktererne,” lød det ”Jeg var jo kun 23 på det tidspunkt og syntes ikke altid, det var lige fedt at skulle håndtere børnene og deres forældre.”

Den idrætsmæssige del af jobbet voldte ikke de store problemer, for her følte hun sig rustet på via sin bacheloruddannelse. ”Jeg følte mig virkelig klædt på til at lave en spændende undervisning og arbejdede med nogle andre ting end lige boldspil for eksempel.” Blandt andet opførte eleverne en gymnastikopvisning.

Fortsættes på næste side

Nr. 1 – 2015

14

INDENFOR

”Jeg besluttede mig for, at jeg nu bare ville køre på og få en masse kurser, så jeg kunne undervise i fitness. Og så ville jeg gerne til udlandet og undervise, når jeg var færdig i Slagelse.” ”Tænk lidt ud af boksen. Det havde jeg lært på studiet gennem alle de ting, jeg selv var blevet kastet ud i,” siger hun og smiler mellem ordene.

Thea Julie Rasmussen følte, at hun havde en masse at bidrage med i det team, som hun indgik i. Samtidig kunne hun nyde godt af den sparring, hun fik med kollegaer der havde pædagogiske baggrunde - specielt i forhold til planlægning og læreplaner. ”Jobbet i Slagelse krævede måske, at jeg var lidt mere voksen, end jeg var, men jeg

Nr. 1 – 2015

voksede med opgaven. Og så var det learning by doing,” siger hun.

Drøm om udlandet I 2010, da Thea Julie Rasmussen var begyndt på idrætsprojektet, tog hun sin første uddannelse inden for fitnessverdenen. ”Jeg besluttede mig for, at jeg nu bare ville køre på og tage en masse kurser, så jeg kunne undervise i fitness. Og så ville jeg gerne til udlandet og undervise, når jeg var færdig i Slagelse.”

I foråret 2012 var hun færdig med det sidste fitnesskursus, og et par måneder efter var projektet i Slagelse afsluttet. Hun blev derefter ansat i en stilling som aerobicinstruktør på Playitas Sports Resort på Fuerteventura i Spanien, hvor hun arbejdede i fem måneder. ”Egentlig var det meningen, jeg skulle være der et helt år, men jeg følte, at jeg stod lidt i stampe. Jeg tror, drømmen om

at komme afsted var større, end hvad det egentlig var at være der. Det var jo bare et arbejde. Jeg havde håbet, det var mere socialt.”

Thea Julie Rasmussen oplevede, at hverdagen blev ensformig, og hun følte ikke, at der var nogen udvikling. ”Selvfølgelig gav det mig noget, og det var en kæmpe oplevelse og meget udviklende at rejse ud og væk fra familie og venner, men det vigtigste var erfaringen og de kontakter, det gav,” siger hun.

Kunsten er, ifølge Thea Julie Rasmussen, at gribe chancen og udnytte det potentiale, der måtte være.

Tilbage i stolen på SDU Når Thea Julie Rasmussen kigger tilbage på årene, der er gået siden den afsluttede bacheloruddannelse, har hun prøvet de grene af uddannelsen af, hun gerne vil bevæge sig inden for. ”Nu ved jeg, hvad det vil sige at være lærer i folkeskolen for eksempel. Det er rart at få de erfaringer, så jeg ved, hvad jeg vil og ikke vil.”

INDENFOR 15

”Jeg havde hele tiden vidst, at jeg gerne ville læse igen. Jeg tror, det var lidt en forventning hjemmefra, hvor det hed sig, at en bachelor ikke er god nok uden en kandidat. Og det er jeg glad for, at jeg fik vist, at det er. Jeg kunne også sagtens fortsætte i arbejde uden en kandidat.”

Hun besluttede sig for at læse igen. Hun fik mulighed for at skære sit nuværende arbejde i et fitnesscenter ned til 10 timer.

Thea Julie Rasmussen begyndte sin kandidatuddannelse i 2014. ”Jeg havde hele tiden vidst, at jeg gerne ville læse igen. Jeg tror, det var lidt en forventning hjemmefra, hvor det hed sig, at en bachelor ikke er god nok uden en kandidat. Og det er jeg glad for, at jeg fik vist, at det er. Jeg kunne også sagtens fortsætte i arbejde uden en kandidat.”

Men Thea Julie Rasmussen har et højere ambitionsniveau og savnede at studere.

Kandidaten vil også åbne op for blandt andet koordinationsarbejde og projektledelse. ”Lige nu vil jeg bare gerne ud og undervise, men senere er det rart at have andre muligheder, og det åbner kandidaten op for. Hvor jeg før sad som idrætsmentor,

vil jeg kunne komme til at være leder for projektet.”

Hvordan har du mødt fordommen om, at man ikke kan bruge sin bachelor til noget? ”Jeg tror, jeg møder den mest i, at folk ikke forstår, at jeg har været ude og have så mange spændende jobs kun med min bachelor. Man er nødt til at tænke ud af boksen. Du bliver ikke førstevalg, når du står med en bachelor, men så må man tænke: ’Jamen, hvad er det så, jeg kan’,” forklarer hun og fortæller, at det var den strategi, hun brugte, da hun tog sine kurser i fitness. ”Man skal ikke lade sig begrænse af, hvad der står i stillingsopslagene,” siger hun og uddyber: ”Så må du jo lære det, som du ikke kan.

Hvis du ellers har nogle menneskelige kvaliteter eller andet relevant at bidrage med.”

Hun glæder sig til specialet, tid til fordy-

belse og studielivet, som hendes tid på arbejdsmarkedet har fået hende til at savne.

På den anden side af kandidaten glæder hun sig til at kunne finde arbejde inden for projectmanagement og være med i ledelsen af spændende projekter. Rådet om kontakter er det, der gør, at RUST i dag tager afsked med en Thea, som ser frem til snart at skulle tilbage på Playitas og arbejde i nogle uger. ”Det er mine kontakter på Playitas, der gør, at jeg kan vende tilbage et par gange om året og have nogle fede jobs. Nu skal jeg afsted og undervise i fitness på en ”Fitness and fun week,” siger Thea Julie Rasmussen og fortæller, at hun har fået det bedste ud af sin studiepause og samtidig er glad for at kunne slå sig ned og læse kandidaten som en afslutning på uddannelsen.

Råd fra Thea Julie Rasmussen ”Tænk lidt ud af boksen”

”Kunsten er at gribe chancen”

”Man skal ikke lade sig begrænse af, hvad der står i stillingsopslagene” ”Kom ud og mød nogle mennesker! Kom ud og skab nogle kontakter og få nogle småjobs, som gør, at I har noget at trække på, når I senere skal ud og søge arbejde. Det vægter højere end karaktererne” Nr. 1 – 2015

16

INDENFOR

Fra vejleder til udebliver Charlotte Brøndum Madsen

Når vejledningen fejler i forbindelse med bacheloropgaven, der i sig selv kan være en skræmmende oplevelse, kan det let blive en uoverskuelig og frustrerende proces. Det oplevede Pernille Kuntz Davidsen, da hun skrev sin BA med en vejleder, der sjældent lod høre fra sig. Alligevel valgte hun ikke at klage – til fortrydelse i dag. Læs hendes historie herunder

En bacheloropgave er den første ”rigti-

ge” store opgave, man møder i sin tid som universitetsstuderende. Det er en akademisk svendeprøve, hvor den studerende skal demonstrere og stå til regnskab for den viden, som vedkommende har tilegnet sig gennem de tre foregående år. Derfor sætter mange studerende deres lid til den vejleder, de får tildelt. En vejleder udgør en akademisk støttepæl, der ved hjælp af konstruktiv kritik og kritiske spørgsmål kan lede én sikkert igennem den – måske – mørke bachelor-tunnel. Så hvad sker der, når man kommer skævt fra start, og vejledningen ikke lever op til forventningerne? Hvordan påvirker såkaldt ”dårlig” vejledning en skriveproces, og kan man virkelig tillade sig at klage over en højtuddannet underviser? De spørgsmål tumlede Pernille Kuntz Davidsen med, da hun tilbage i 2012 skrev og afleverede sin bacheloropgave og dermed afsluttede sin BA i negot engelsk.

”Det er selvfølgelig uacceptabelt at en vejleder ikke lader høre fra sig”

Nr. 1 – 2015

En kedelig affære Pernille Kuntz Davidsen oplevede, hvad hun vil kalde ”dårlig vejledning”, og beskriver hele forløbet som ”meget frustrerende” og ”et helvede”.

Efter ugevis uden svar fra sin vejleder mistede hun grebet om sin opgave. Vejledningen foregik hovedsagligt over mail med to fysiske møder. På negot-studierne er der på nuværende tidspunkt ikke fastsat et bestemt antal vejledningstimer, som den studerende kan gøre brug af. Der er mulighed for en vis portion vejledning, der inkluderer både vejleders forberedelse og gennemgang af tilsendt materiale – ikke kun feedback til den studerende. Det er altså svært at vurdere, hvorvidt Pernille Kuntz Davidsen modtog en retfærdig mængde vejledning.

Fra start havde Pernille Kuntz Davidsen svært ved at få sin vision for opgaven gennemført. Det resulterede i, at hun følte sig usikker på opgavens mål, hvilket dannede grundlag for et anspændt forhold til vejlederen. Hun oplevede, at svarene kom sent, hvilket medførte, at hun blev usikker på processen og også kom sent i gang med selve opgaven. Hun er klar over, at hun kunne have været tidligere på banen – ikke

”Jeg har altid været en god studerende. Det ligger slet ikke til min natur, ikke at være deltagende. Men jeg følte mig alene og jeg kunne ikke overskue min opgave” mindst for at give vejleder mulighed for det samme. ”Jeg har altid været en god studerende.

Det ligger slet ikke til min natur ikke at være deltagende. Men jeg følte mig alene, og jeg kunne ikke overskue min opgave,” siger hun.

Pernille Kuntz Davidsen savnede konstruktiv vejledning, hvilket ikke blot bragte frustrationer omkring selve opgaven, men også medførte en tvivl om, hvorvidt hun overhovedet var egnet som studerende. ”Det var hårdt at sidde med så mange spørgsmål uden at kunne få dem besvaret,” husker hun.

Pernille Kuntz Davidsen oplevede det desuden som enormt grænseoverskridende at skulle forholde sig kritisk til en autoritet.

INDENFOR 17

Sendt: 8. februar 2012 23:50 Emne: Bachelor Hej Niels. vinder af dig som min Bachelor vejleder.

Mit navn er Pernille og jeg er den heldige engang i næste uge og snakke on min mødes at for ed muligh har du om Jeg vil høre opgave?

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Mvh Pernille

Der skal to til tango ”Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, alene af den grund, at jeg ikke kender begge parters version af den. Det er selvfølgelig generelt uacceptabelt, at en vejleder ikke lader høre fra sig,” siger Mette Lund Kristensen, der er studieleder ved cand. negot.

Hun fortæller, at ligesom de studerende er ekstremt forskellige, i forhold til hvad de har behov for, kan vejledere være ligeså forskellige. Samtidig slår hun fast, at situationer, som den Pernille Kuntz Davidsen beskriver, absolut ikke er normen, og at en vejledningsproces i langt de fleste tilfælde forløber helt uden problemer.

”Den studerende er forpligtet til at være så opsøgende som muligt. I total mangel på svar bør den studerende henvende sig til en koordinator eller sit studienævn.”

Dette ansvar for selv at lede an i samarbejdet var Pernille Kuntz Davidsen fra start bevidst om, men grundet adskillige ubesvarede mails følte hun sig hverken hørt eller prioriteret, hvilket resulterede i, at hun både mistede motivationen og interessen for sin opgave.

”Måske havde det været bedre at lægge pres på. Men det var svært at bryde magtfordelingen – ikke at se sig selv som den mindre”

En klage er ikke dårlig karma Pernille Davidsen fik 4 for sit BA-projekt og var langt fra tilfreds. Alligevel valgte hun ikke at klage over sin karakter eller vejleder. ”Måske havde det været bedre at lægge pres på. Men det var svært at bryde magtfordelingen – ikke at se sig selv som den mindre.”

Pernille Kuntz Davidsen forklarer videre, at hun var bange for, at hendes vejleder ikke ville kunne se bort fra klagen i bedømmelsessituationen, og hun havde hverken lyst eller overskud til at gøre det efterfølgende.

Fortsættes

Nr. 1 – 2015

18

INDENFOR Flemming Smedegaard er studieleder for international virksomhedskommunikation, hvor han har stor erfaring med vejledning og de forskellige situationer, der kan opstå mellem en studerende og en vejleder.

Han kender ikke til den konkrete sag, da han ikke hører til negot-uddannelserne, men han oplever jævnligt studerende, der ikke tør klage, netop fordi de bliver konfronteret med vedkommende i en bedømmelsessituation. ”Der er ingen, der får mulighed for at hævne sig på studerende, der har klaget. Det er en skrøne,” forklarer Flemming Smedegaard og forsikrer, at hvis der har været et konfliktfyldt forhold, vil den pågældende vejleder bestræbe sig på at være ekstra professionel i bedømmelsessituationen for netop at undgå en klagesituation.

Ifølge Flemming Smedegaard får langt de fleste studerende desuden medhold i deres klager, hvorfor han vil opfordre til at klage, hvis man har en reel sag.

Pernille Kuntz Davidsen vil ligeledes opfodre alle til at klage, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet, og fortryder selv, at hun ikke bed i det sure æble og i det mindste fik svar på de spørgsmål, hun havde omkring sin karakter og opgave.

At finde et fælles fodslag Og hvordan sikrer man sig så et godt og konstruktivt vejledningsforløb? Både Pernille Kuntz Davidsen og Flemming Smedegaard er enige om, at man bør indlede med en snak om, hvordan den kommende vejledning bør forløbe.

Flemming Smedegaard råder den studerende til at lægge en plan i samarbejde med vejlederen og opstille et sæt spilleregler. På den måde får vejlederen en mulighed for at gøre det klart, hvornår han er uden for rækkevidde, og den studerende har noget konkret at forholde sig til.

Historien om Pernille Kuntz Rasmussen ender lykkeligt. Snart afleverer hun sit speciale i cand. negot – global marketing og management – og har i den forbindelse ikke noget at klage over i forhold til vejledning.

På nuværende tidspunkt er der ikke fælles regler for vejledning på Det Humanistiske Fakultet, men det arbejder man på, fortæller prodekan Lars Binderup: ”Netop nu arbejder vi på at få opstillet fælles regler på tværs af fakultetet for omfanget af den vejledning, som de studerende har krav på at modtage i forbindelse med BA-projekter og specialer.” Han understreger desuden, at der ikke er tale om et generelt problem - hverken på det pågældende studium eller på SDU – men noget der beklageligvis hænder af og til.

Der findes ingen officielle regler for BAvejledning på tværs af SDU. Antallet af tilbudte vejledningstimer kan variere over fakulteter, studieretninger og fra vejleder til vejleder.

Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra den pågældende vejleder.

Alligevel kan du af din BA-vejleder generelt forvente:

- En sparringspartner i forhold til vurdering af dybde og relevans i bestemte afsnit - En guide i forhold til strukturen i opgaven - En konstruktiv kritiker, der kan vurdere, hvorvidt indholdet er fyldestgørende

Sendt: 24. april 2012 10:05 Emne: SV: Bachelor Hej Pernille, Undskyld det sene svar! Jeg vil meget gerne læse dit kapitel!

Mange hilsener, Niels

Sendt: 4. maj 2012 21:14 Emne: SV: Bachelor Hej Pernille, rmation imorgen, så vender Jeg skal lige have overstået en stor konfi ok? det Er ag. mand på ve opga jeg tilbage til din Mange hilsener, Niels Dato: 8. maj 2012 20.35.00 CEST Emne: SV: Bachelor

HUSK

- Det forventes, at den studerende tager initiativ – helt fra start - Den studerende skal selv finde relevant litteratur - Gør opmærksom på eventuelle konflikter, så snart de opstår.

De fleste situationer kan løses, inden de udvikler sig til en formel klage.

Nr. 1 – 2015

Hej Niels glemt mig.

Jeg vil bare lige sikre mig at du ikke har Venligst Pernille

INDENFOR 19

26.

FEB

16.

FEB

Carmina Burana

kl. 21.00

De eneSte to Sønderborghus www.billetnet.dk

kl. 19.30

Sønderborg Teater www.sonderborgbilletten.dk

L.i.G.a.

6.

MAR

Sønderborghus www.billetnet.dk

21.

MAR

kl. 21.00

kl.21.00

WafanDe Sønderborghus www.billetnet.dk

26.

MAR

kl. 21.00

16.

APR

SuSpekt Sønderborghus www.billetten.dk

kl. 21.00

SCarLet pLeaSure Sønderborghus www.billetnet.dk

2.

MAJ

kl. 21.30

14.

AUG

kl. 20.00

roCk i møLLeparken: meDina & ChriStopher StanDup: toBiaS DyBvaD Sønderborghus www.billetnet.dk

Mølleparken www.kulturisyd.dk

kiG inDenfor i SønDerBorG unGDomSCafe www.facebook.com/ sdb.ungdomscafe

Nr. 1 – 2015

20

UDENFOR

Studiejob er langt mere end fast arbejde Martin Longhi (SDU Erhverv)

Der er mange fordomme om studiejob. En af dem er, at man slækker på uddannelsen, når man har et job ved siden af. Erfaringer fra virkeligheden viser det modsatte, fortæller projektleder Helle Voss Marker, SDU Erhverv STARS – Studiejob Til Alle i Region Syddanmark – sådan hedder projektet, der skaber studiejob til regionens studerende på videregående uddannelser. Foreløbig er mere end 300 job slået op på blandt andet SDU’s jobportal. Men hvorfor overhovedet tage et studiejob? ”Et studiejob giver den studerende mulighed for at sætte sine egne kompetencer i spil ude i virkeligheden og høste erfaring i at være ude på arbejdsmarkedet. Den slags er ubetaleligt, når man skal finde sit første job,” fastslår Helle Voss Marker.

Hun bakkes op af chefkonsulent Peter Borresgaard fra Odense Kommune. ”Et studiejob er ofte en god vej ind til en fast stilling. I løbet af studiejobbet får den studerende vigtig erhvervserfaring, der næsten uanset hvad, ser godt ud på CV’et.

Samtidig giver et studiejob et indblik i den virkelige arbejdsverden. Her kan du teste din teoretiske baggrund i praksis og skabe dig et stort netværk på kort tid,” siger Peter Borresgaard.

Job gir faglig udvikling Der er altså ikke grund til at være misundelige på de studiekammerater, der får økonomisk tilskud hjemmefra, og dermed misser en genvej til fast arbejde. Og faktisk er der mere at glæde sig over. Et studiejob betyder i mange tilfælde også et trin eller to op på karakterskalaen. ”Mit første studiejob hos Odense Kommune var med til at afklare mig i forhold til, hvad jeg ville efter studiet. Og faktisk smittede den afklaring af. For efter jeg fik studiejob, steg mine karakterer,” fortæller Sander Ehmsen, der via et studiejob hos Odense Kommune scorede drømmejobbet som analysekonsulent i borgmesterafdelingen.

Nr. 1 – 2015

STARS arrangerer blandt andet møder mellem studerende og virksomheder. Her er chefkonsulent hos Odense Kommune Peter Borresgaard ved at forklare, hvorfor et studiejob er vigtigt.

STARS

– Studiejob Til Alle i Region Syddanmark

STARS er et projekt for alle studerende på videregående uddannelser i hele Region Syddanmark.

STARS skaber en platform, hvor studerende og virksomheder kan finde hinanden. På den måde ender den rigtige studerende i det rigtige studiejob.

STARS har særlig fokus på udkantsområderne i Region Syddanmark.

Læs mere på www.studiejobtilalle.dk STARS er støttet af Vækstforum Syddanmark og EU`s Struktur- og Socialfond

UDENFOR

21

Gratis træning Sara Rossen

Anne Lysemose

Idrætsstuderende Rasmus Friislund har gennem de sidste tre år taget fem ferier ud af kalenderen for at arbejde for True North og give unge mellem 13 og 19 år en oplevelse for livet. Arbejdet har samtidig givet ham gratis træning i at arbejde med unge

”Man ved, man går på et spændende studie, når man både har våddragt, jakkesæt og fodboldstøvler i skoletasken.”

En sådan udmelding er at finde på Rasmus Friislunds facebookprofil og må siges at være et umiskendeligt tegn på en studerende, der nyder sit studieliv. Rasmus Friislund læser nu på andet år idræt og sundhed på Syddansk Universitet. I en hverdag sprængfyldt med studiet har han i cirka tre år genopladet sine energidepoter som teamleder på True Norths camps for unge i alderen 13-19. ”Når jeg kommer hjem fra en camp, er jeg godt nok blevet fysisk træt, men jeg har også fået mere energi af det,” fortæller han, der gerne deler ud af sin erfaring med supplerende arbejde under sin uddannelse.

Rasmus Friislund ved, hvad han vil bruge sin uddannelse til, og han har allerede via True North kastet sig over interessefeltet med unge og idræt. ”Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med at motivere unge til at dyrke mere idræt, og det synes jeg, at jeg kan mærke, at jeg gør her, når jeg står for aktiviteter. Alene det at skulle formidle øvelserne, lærer jeg meget af.”

I anledning af interviewet til RUST – og i artikelfotoets tjeneste – har Rasmus Friislund taget sine navneskilte fra de forskellige camps om halsen. I årenes løb har han deltaget i fem camps, og fem skilte hænger på en krog i hans lejlighed, når han ikke som nu sidder med dem om halsen for at genskabe stemningen fra campsene.

Som teamleder arbejder han med at hjælpe og motivere unge mennesker gennem programmet, som er designet til at vare en uge inden for personlig og social udvikling.

”Det er en winwin-situation.

Jeg får masser ud af det personligt, det rykker nogle grænser, og der er ikke to camps, der er ens. Og så får jeg noget arbejdserfaring og kan se, det gør en forskel for de unge.”

En camp løber over en ferieuge, og jobbet er derfor en prioritering af fritid. Rasmus Friislund har ikke svært ved at sætte ord på sit udbytte. På bordet foran ham ligger en bog, som han har noteret i under en camp. Bogen er – på samme måde som skiltene – en ud af fem

Arbejdet med de unge trækker Rasmus Friislund tog på sin første camp med True North, inden han begyndte sit studie, og valgte jobbet som teamleder, fordi det lød spændende. Og han blev ikke skuffet. Hvorvidt jobbet skubbede ham ud i beslutningen om at studere idræt og sundhed, ved han ikke, men arbejdet med de unge var en drøm, som spirede og stadig hænger ved og gør, at han gang på gang vender tilbage til arbejdet som teamleder. Jobbet som teamleder består i

at skabe gode relationer og sørge for, at de unge har en god oplevelse. Han skal være rollemodel, lyttende og opmuntrende. ”Jeg har fået udforsket den del, og det har bekræftet mig i, at jeg synes, det er interessant at arbejde med unge, og så vil det være oplagt at gøre i forbindelse med sport og bevægelse. Jeg ved så ikke, om det bliver i samarbejde med True North eller andre projekter, men det er arbejdet med de unge, der trækker,” siger Rasmus Friislund.

Den personlige læring og indsigt, der opstår i forbindelse med at arbejde med optimisme, vedholdenhed og integritet, har ligeledes stor betydning for, at han vender tilbage. ”Jeg gør det også for min egen skyld. Jeg kan mærke, jeg bliver mere positiv af det, og det rykker mig personligt. Jeg bliver udfordret på nye måder hver gang, for det er nye unge, der kommer på hver camp, og jeg lærer altid noget nyt og bliver bedre.”

Public speaking er en af de udfordringer, de unge møder på en camp, og det er et ek-

Fakta om True North

-Et tilbud om social og personlig udvikling for unge. True North indgår samarbejde med førende aktører inden for undervisning og forretningsområder -Programmet udbydes på camps i årets ferieuger -De deltagende unge bliver guidet og undervist i følgende færdigheder, som skal gøre dem kompetente til at foretage beslutninger gennem livet: optimisme, vedholdenhed, ejerskab og integritet

Fortsættes på næste side

Nr. 1 – 2015

22

UDENFOR sempel på et område, hvor Rasmus Friislund personligt høster erfaring og selv bliver bedre. De unge kastes ud i at skulle holde oplæg og fortælle om sig selv og emner, de finder interessante. Her oplever Rasmus Friislund også at rykke sine grænser og blive bedre til at formidle og fremlægge.

Kobling mellem studie og arbejde Han forklarer, at der er mange elementer på True North, der overlapper med det, han lærer på idrætsstudiet og omvendt. ”Vi arbejder utroligt meget med coaching på studiet, hvilket jeg kan bruge i arbejdet hos True North. Det er også en af grundene til, jeg bliver ved, for jeg kan mærke, jeg bliver bedre, jo længere jeg kommer i min uddannelse.”

Rasmus Friislund kan også mærke, at det gavner hans uddannelse, at han får lov at prøve sig selv og sin faglige viden af. ”Jeg vil også gerne være bedre til at forstå de unge, og når nu jeg gerne vil arbejde med unge og fysisk aktivitet, giver det mening at blive ved.”

Han har også fået et bedre fundament for at kunne stå for de fysiske aktiviteter på

campen, og det kommer som følge af hans studie. ”Bare det at skulle planlægge og stå for en basket-træning arbejder vi rigtigt meget med på studiet. Og selvom målet med aktiviteterne på campen primært er, at de skal røre sig og have det sjovt, synes jeg, det er noget, jeg kan bruge rigtig meget.

Jeg er blevet mere komfortabel i at stå for forskellige aktiviteter.”

Blive klogere på at forstå mennesker At skulle motivere de unge handler for Rasmus Friislund om at se på, hvad der kan engagere den enkelte. Det handler også om, hvordan man skaber tillid og gode relationer – både i forbindelse med sporten og i ugens løb, hvor en teamleders opgave også er at være katalysator for de unges forløb.

Det er vigtigt at kunne målrette en aktivitet, så alle er med og har det sjovt, og at finde på aktiviteter, der ikke involverer bolde eller omklædning. ”Det er fint nok at kunne sætte en baskettræning op, men hvis ingen tænder på det, handler det om at have andre idéer på hån-

den. Det er True North god til, og det er godt at kunne i arbejdet med unge.”

Rasmus Friislund har fået en praktikplads på et gymnasium, hvor han bl.a. skal undervise i dans og boldspil. Her glæder han sig over at kunne bringe sit repertoire af fællesaktiviteter til opvarmning i spil. Han fortæller, at rollen som teamleder øver ham i rollen som underviser og formidler.

”Jeg føler, at jeg får rigtig meget med, som jeg kan bruge både i praktikken og fremover,” - Rasmus Friislund.

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg.

Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Nr. 1 – 2015

UDENFOR

OPRÅB Brænder du inde med en god historie?

Har du lyst til at se di t navn trykt i SDUs studentermagasin?

Så vil vi gerne høre fr a dig!

Store eller små, nye el ler gamle, positive el ler negative… Alle hi storier har to sider, og vi vil gerne høre din.

Derfor søger vi løbend e skribenter, der kan bi drage til bladet og de rmed gøre RUST til de studerendes stemme.

Vi holder åbent redak tirsdag d. 10.marts kl tionsmøde Campustorvet, SDU Od . 15.00 på ense.

Her ser vi frem til at høre jeres forslag o g tanker til RUST. Vi glæder os til at se jer!

RUST – af de studeren de, for de studerende Du kan også altid kont akte os via RUST@sdu. dk

Nr. 1 – 2015

23

24

UDENFOR

Studerende er vilde med at være frivillige lektiehjælpere Jonas M. Hoeck, litteratur studerende 6. Semester.

I lokalerne ved Centralbiblioteket i Odense hjælper studerende fra Syddansk Universitet gymnasieelever fra hele Fyn med at lave deres lektier.

S

tudielivet i dag er fyldt med muligheder for deltagelse i fællesskaber, der udvider dine sociale forbindelser eller studiejobs, der optimerer dit CV. Jeg har ligesom mange andre studerende her på Syddansk Universitet været med i forskellige tiltag. I sommers var jeg med til at starte et projekt op her i Odense, som jeg ønsker at udbrede til mine medstuderende.

Lektier Online Gym har haft stor succes i Odense og ikke mindst på Syddansk Universitet, hvor de studerende har været meget begejstret omkring muligheden for at gøre en forskel som frivillig lektiehjælper.

En af mine opgaver som ”flyver” på projektet var at finde studerende fra SDU, som havde lyst til at være lektiehjælpere. Cong Anh Pham og Rikke Godtfredsen er frivillige på projektet, og der er flere årsager til, hvorfor de frivilligt vælger at hjælpe gymnasieeleverne. ”Jeg begyndte for at få noget på mit CV, men også for at holde mit faglige niveau oppe. Jeg har fået meget ud af at snakke med både elever og andre lektiehjælpere. Vi er gode til at støtte hinanden fagligt.”, fortæller 22-årige Cong Anh Pham, som til hverdag studerer farmaci på Syddansk Universitet.

Nr. 1 – 2015

Også den 21-årige engelskstuderende, Rikke Godtfredsen, kan finde gode grunde til at være med i projektet. ”Jeg begyndte for at hjælpe andre, da jeg ikke selv havde muligheden for at få hjælp i gymnasiet. Og så synes jeg det er en god anonym måde at få hjælp på. Det er nemmere at få hjælp af en ung studerende end af ens lærer tror jeg. Og så gjorde jeg det for at få brugt mit eget studie praktisk." fortæller hun om lektiehjælpen.

Idéen bag projektet stammer fra Århus, men efter projektet i 2012 vandt digitaliseringsprisen, har både København og Odense også fået etableret et call-center. I Odense sidder de frivillige lektiehjælpere i toppen af Centralbiblioteket, hvorfra de har kontakt til gymnasieelever fra 16 gymnasier.

”Jeg begyndte for at hjælpe andre, da jeg ikke selv havde muligheden for at få hjælp i gymnasiet” – Rikke Godtfredsen

UDENFOR

”Det har været en god og hyggelig oplevelse. Også selv om jeg var nervøs i starten.”fortæller Rikke Godtfredsen.

For, at de studerende kan blive klædt godt på til at hjælpe gymnasieelverne, gennemgår alle nye lektiehjælpere et kursus inden første vagt, og der bliver løbende holdt kompetencekurser i bl.a. større skriftlige opgaver i gymnasiet.

Rikke Godtfredsen studerer engelsk på 4. semester, og er derfor lektiehjælper i engelsk. Dog kan man sagtens være lektiehjælper, selvom man ikke studerer ”et gymnasiefag”. Cong Anh Pham, som studerer farmaci på 2. semester, er lektiehjælper i fysik, kemi, matematik og biologi, når det er nødvendigt. De studerende bliver lektiehjælpere af mange grunde, nogle gør det, fordi de øn-

”Vi er gode til at støtte hinanden fagligt” - Cong Anh Pham

sker at få noget studierelevant på CV’et og andre, fordi de føler, det gør dem bedre til at håndtere deres eget studie. ”I går havde jeg mine egne lektier om organisk kemi med, hvor jeg havde brug for hjælp fra andre hjælpere, så fik jeg også lært det.” fortæller Cong Anh Pham. På den måde virker lektiehjælpen begge veje.

I Odense startede projektet d. 20. oktober 2014. Der er ca. 40 frivillige og fire ansvarlige flyvere lige nu, men projektet vokser hele tiden, derfor er der altid plads til flere friske studerende fra SDU.

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at vide mere om projektet og tilmelding, kan du læse mere på: www.odensebib.dk/side/ lektier-online-gym.dk. Du kan også følge projektets facebookside: Lektier Online Gym Odense

Nr. 1 – 2015

25

26

UDENFOR

En verden af muligheder Theis Rasmussen

Rotaract er juniororganisationen til det verdensomspændende ledernetværk Rotary, der har over én million medlemmer på verdensplan.

Odense har på nu 36. år sin egen klub. Her er der mulighed for at få jord under neglene og et netværk, der rækker langt ud over landets grænser

Fra Afrika til Roskilde Det er grundlæggende også det, Rotaract går ud på. Der er bare lidt flere hår på medlemmernes hoveder og lidt flere fester, men kerneværdierne er de samme.

I Rotaract Odenses tilfælde mødes klubben hver anden tirsdag, enten i egne lokaler i Odense C eller ude hos en lokal virksomhed. Ved de fleste møder er der oplæg fra en lokal virksomhedsejer eller kulturpersonlighed, men visse møder er dedikeret til det humanitære arbejde i klubben. Efterfølgende går man som regel ud, og får sig en kop kaffe eller en øl.

Hvad har en sygeplejerske, tre inge-

niørstuderende, en lille håndfuld cand. merc’ere, godt 20 andre studerende og erhvervsaktive fra Odense og omegn til fælles?

Rotaract Odense består pt. af cirka 30 medlemmer, og der optages løbende nye medlemmer. Så længe man er mellem 18 og 30, er der ingen særlige adgangskrav ud over engagement og en grundlæggende lyst til at lære andre mennesker at kende.

Jo, de mødes hver anden tirsdag aften i rekrutteringsvirksomheden PeopleLinks lokaler ved siden af Bazar Fyn. De er nemlig – i lighed med godt 20 andre unge lokale odenseanere – medlemmer af Rotaract Odense, som er en lokalafdeling af en af verdens største frivillige foreninger, Rotaract.

Nr. 1 – 2015

Desuden afholdes der i regi af Rotaract et væld af internationale konferencer og landerundrejser, man som medlem kan deltage i. Senest har Odense-klubben sendt medlemmer til så forskellige destinationer som Nice, Stockholm og Istanbul.

En legeplads Derfor betegner nogle Rotaract som en legeplads. Her kan man prøve ideer af, få spændende oplevelser og tilegne sig nogle kompetencer, man måske ikke ellers ville få via ens studie eller job. Rotaract er en indgang til bestyrelsesarbejde, udvalgsarbejde og projektarbejde, og fordi organisationen er så alsidig, er der mulighed for at arbejde med stort set lige dét, man vil. Og i øvrigt møde andre unge mennesker med alle mulige baggrunde.

De fleste tirsdagsmøder i Rotaract Odense sluttes af med en øl, en kop kaffe eller det, der ligner på en café.

Møderne starter kl. 19 og varer typisk en time til halvanden, ofte med oplæg fra virksomheder og andre lokale aktører.

Du kender måske ikke Rotaract, men sandsynligvis har du hørt om Rotary. Det er et af klodens største ledernetværk med 1,2 millioner medlemmer, som sender tusindvis af unge mennesker på udveksling hvert år, og som har været meget engageret i kampen for at udrydde polio.

Foruden tirsdagsmøderne er der mulighed for at engagere sig i forskellige humanitære projekter, såvel lokalt som internationalt.

Det kan være alt fra etablering af landsbyskoler i Afrika over media camps for udsatte unge i samarbejde med Roskilde Festivalen til planlægning af diverse velgørende arrangementer.

Der er over 34.000 klubber og 1,2 millioner medlemmer på verdensplan. Rotaract blev grundlagt i 1968 som en juniororganisation til Rotary.

Kendte rotarianere inkluderer blandt andre Winston Churchill, Thomas Edison, John F. Kennedy, Neil Armstrong og Margaret Thatcher.

Humanitært arbejde er en vigtig gren af Rotary-familien, også i Rotaract. Rotaract i Danmark har blandt andet arbejdet med Shelterbox, som sender overlevelseskasser til katastroferamte områder i forbindelse med jordskælv og lignende

I Danmark er der pt. ca. 220 rotaractere fordelt på 10 klubber. På verdensplan er tallet ca. 200.000 medlemmer.

Læs mere på www.rotaractodense.dk eller www.rotaract.dk

UDENFOR

M O PÅ SU

R

Sofie Munk Gauger

Først færdig med studierne – og så børn derefter. Sådan lyder en velkendt opskrift på, hvornår henholdsvis bøger og børn bør komme ind i ens liv. Men nogle vælger at gøre tingene i en anden rækkefølge. Studier og børn kan også kombineres

D

et er et menneskeligt vækkeur, der hver morgen mellem fem og seks vækker journaliststuderende Anna Sofie Lundberg. Vækkeuret er hendes etårige datter, Nor. De fleste andre studerende vågner af en mobilalarm, trykker ”snooze” og lukker lige øjnene et kvarter længere. Nor har ingen snooze-knap. Så Anna Sofie Lundberg, der både er studerende og mor, bestemmer ikke selv, hvor længe hun vil nyde varmen under dynen.

Den 28-årige studiemor er lige startet på andet semester af journaliststudiet på Syddansk Universitet. For bare 14 måneder siden fødte hun Nor. For et halvt år siden begyndte hun universitetslivet. Og for fire måneder siden flyttede hun og sin mand i hus lidt uden for Svendborg. Med villa, volvo og vuggestuebarn lever Anna Sofie Lundberg langt fra det uforpligtende liv, som mange andre studerende gør.

Ammede til optagelsesprøven Men hvorfor begynder man pludselig på et studie i en alder af 28 år og som nybagt mor?

Anna Sofie Lundberg har tidligere uddannet sig og arbejdet som socialpædagog. Det interessante for hende var: Hvad foregår der i familier med problemer? Hvordan løser man det? Det var ikke pædagogdelen, som fangede hende, men ”detektivarbejdet”.

Den indre detektiv og glæden ved at fortælle historier fik hende på sporet af journalistuddannelsen. Tanken bed sig for alvor fast i hende, da hun lige var blevet mor. Med tanken fulgte overvejelserne om, hvorvidt studerende og småbarnsforælder nogensinde kunne blive en succesfuld kombination. Både hendes mand og resten af hendes omgangskreds bakkede hende dog op, og blot tre måneder efter hun havde født Nor, gik hun til den optagelsesprøve, der ligger forud for uddannelsen.

”Så vil jeg hellere, at hun får et godt liv, og jeg får en dårligere karakter”

Fortsættes på næste side

Nr. 1 – 2015

27

28

UDENFOR

At hun ville bestå optagelsesprøven, havde hun aldrig troet. På dagen havde hun medbragt både mand og barn, så lille Nor kunne blive ammet i pausen. ”Min mand kom med hende, og så tog jeg hende op, ammede hende og så ned igen. Det var lige lidt bøvlet, men det gik egentlig fint,” fortæller Anna Sofie Lundberg.

Så fint at hun blev optaget. ”Jamen, hvad så med Nor?” ”Jeg synes, det har været benhårdt for at sige det ligeud,” falder kommentaren ærligt fra Anna Sofie Lundberg, da hun bliver spurgt om, hvordan det første halve år af studiet så er forløbet.

Hun tror, det til dels har noget med studievalget at gøre. De journalistiske opgaver kræver for eksempel, at hun er afhængig af at få fat på kilder eller dukke op til begivenheder på bestemte tidspunkter af dagen.

Det oplevede hun for eksempel, da de fik stillet opgaven at skrive en reportage. Deres underviser slyngede som det naturligste i verden ud, at de kunne bruge ti timer på reportagestedet. ”Så tænkte jeg: Oh shit! Jamen, hvad så med Nor?” husker Anna Sofie Lundberg.

”Svært at vise, hvem man er” De nysgerrige blå babyøjne følger med under interviewet. Og ti hurtige fingre, der i et uopmærksomt øjeblik griber ud efter en kaffekop, en bog eller interviewerens kuglepen. Indtil om aftenen, når Nor er lagt i seng, må Anna Sofie Lundberg hele tiden have et vågent øje på sin lille datter. ”Jeg føler lidt, at Nor er en del af mig. Jeg kunne godt have tænkt mig, at alle (på studiet, red.) kunne se Nor og se, at det er Anna, og hun har et barn. Det er lidt svært at vise, hvem man er,” forklarer hun.

Nr. 1 – 2015

Børn er ikke noget, der bliver snakket om blandt de andre studerende, som ikke selv er forældre. Det forstår hun godt, og hun taler selv sjældent om Nor. Men spørger nogen ind til hende, svarer hun gerne.

Hun har ikke deltaget i mange af de sociale arrangementer uden for skoletid, og det kan godt ærgre hende. Det er dog ikke fordi, hun ikke kan deltage, men hun har valgt at prioritere sin datter. Tilvalg kræver fravalg. ”Man skal bare gøre det”

”Det er lidt svært at vise, hvem man er” At Nor kommer i første række betyder også, at Anna Sofie Lundberg ikke har ambitioner om 12-taller. ”Så vil jeg hellere, at hun får et godt liv, og jeg får en dårligere karakter,” pointerer hun. Der lyder et råb fra Nor, som ville hun understrege pointen.

UDENFOR

Selvom man ikke er nogen stræber, kræver forælderrollen alligevel, at Anna Sofie Lundberg er struktureret og tænker praktisk – selvom det egentlig er ”imod hendes væsen”.

De samme erfaringer har de i Studenterservice på Syddansk Universitet, der vejleder de studerende.

”Så tænkte jeg: Oh shit! Jamen, hvad med Nor?” ”Vi oplever, at de studerende, vi har kontakt med, der også har børn, er utroligt strukturerede og gode til at planlægge deres tid.

For dem er det helt nødvendigt at prioritere deres tid, og deres tilgang til studiet bliver ofte meget målrettet og meget effektiv,” fortæller vejleder Kirstine Juhl Kjems.

Anna Sofie Lundberg har ikke benyttet sig af vejledningen. Men der har været perioder, hvor hun har tænkt, om hun virkelig kunne klare både studie, hus og barn.

Hun vil dog på ingen måde fraråde forældre at blive studerende.

Det handler i virkeligheden mere om, hvem man er, mener hun. ”Jeg er bare meget ustruktureret. Så jeg tror, at hvis ikke jeg havde haft et barn, så havde jeg haft nogle andre grunde til at udskyde tingene,” forklarer hun og uddyber: ”Man er jo, den man er.

Hvis man havde svært ved tage sig sammen før, så vil man også have det, når man får et barn. Men hvis man er meget struktureret, så vil man også være det, når man får et barn. Vil man have børn, så skal man bare gøre det.”

Hun kigger kærligt ned på sit lille menneskelige vækkeur.

Studerende forældre Hvor mange?

De nyeste tal er fra 2011. Her havde 28.000 SU-modtagere på videregående uddannelser børn - svarende til 12,8 %. Det er ikke muligt at få oplyst specifikke tal for Syddansk Universitet

Hvilke muligheder for støtte?

Studenterservice tilbyder personlig støtte gennem individuelle vejledningssamtaler.

Man henvender sig på spoc.sdu.dk.

Der er mulighed for økonomisk støtte til forældre i form af et supplerende SU-lån. Derudover kan man få et tillæg til sin SU, hvis begge forældre er SU-modtagere, eller hvis man er enlig forsøger.

Nr. 1 – 2015

29

30

UDENFOR

FUNFACTs

Har du tænkt over, hvad der skal til for at drive Syddansk univeristet.

RUST har svaret!

HVOR MEGET TOILETPAPIR BRUGER SDU OM ÅRET?

Nr. 1 – 2015

UDENFOR

BELØB BRUGT PÅ TOILETPAPIR ÅRLIGT

330.000 kr.

Nr. 1 – 2015

31

32

UDENFOR

Mad Martin - Mad på SU

Blomkålspizza med cherrytomater Ingredienser: 1-2 blomkål afhængig af størrelsen 3 æg 2 spsk rapsolie 2 dl. revet ost (jeg blandede parmesanost og mozzarella) 1/2-1 spsk. oregano Salt og peber Fremgangsmåde: Riv blomkål på rivejern eller i foodprocessor. Pres så meget væde ud af blomkålet som muligt. Du kan gøre et viskestykke vådt, vride det for vand og komme blomkålet i og vrid derved væden ud. Pisk æg, olie, salt, peber, oregano og osten sammen og ælt det ind i blomkålen. Pres det ud i cirka 1/2 cm tykkelse på en bageplade der er belagt med smurt bagepapir.

Bag i ovn på 240 grader i cirka 15 minutter eller til bunden er flot gylden.

Kom herefter ønsket fyld på og bag igen ved 180 grader i cirka otte minutter.

Nr. 1 – 2015

UDENFOR

Raw glutenfri chokolade brownie Ingredienser: 5 dl. mandler, valnødder eller hasselnødder 5 dl. figner eller stenfri dadler 6-8 spsk. kakaopulver (uden top) 1 dl. kokosmel 4 spsk. honning Evt. vand Fremgangsmåde: Kom nødderne i blenderen og blend fint. Kom figner eller dadler i og blend igen.

Herefter tilsættes de sidste ingredienser (kakaopulver, kokosmel og honning) blend det hele til det bliver en tyk masse. Hvis det bliver for hårdt kan der tilsættes lidt vand.

Kom massen i en form beklædt med bagepapir ( jeg bruger som regel en rugbrødsform), kom bagepapir ovenpå og lig pres på kagen og sæt den i køleskabet. Lad den sætte sig i mindst et par timer (det mest optimale er at lade den stå natten over) Når den har sat sig tages den ud af formen og skæres i passende stykker.

, kan den med den stadig er en smule klæbrig syltede tytFif: Hvis du har lavet den, så er, ndl n også pyntes med ristede ma fordel vendes i kokosmel. Ka erkompot tebær og serveres med rabarb

Lidt om kokken Martin: Jeg er 21 år, blev udlært som kok sidste sommer og har arbejdet som sådan siden. Jeg er lige blevet ansat som køkkenleder på Sano Centeret i Middelfart. Jeg har facebookssiden "Udeboende - mad på SU", hvor jeg laver nemme og billige madretter. Jeg har også en instagramprofil, hvor jeg lægger madrelaterede billeder op "martin_ingildsen".

Min store passion ligger i at eksperimentere og prøve mig frem med nye og spændende opskrifter hver dag. Jeg elsker mad og at glæde andre med det.

Nr. 1 – 2015

33

34

SJOV

REDAKTIONEN BESØGER VIGGOS Da dørene åbner kl. 12, indtager den nye RUST-redaktion værtshuset Viggos i forsøget på at drikke en dato.

Den røgfyldte, men hyggelige atmosfære på Viggos sætter stemningen og gamet i gang. I loftet hænger vidnesbyrd om hundredevis af branderter og succeshistorier i form af graverede ølkrus. ”Mit navn kan blive det næste.” fristes man til at tænke, og så går vi i gang. Vi bliver hver især udstyret med et stregkodearmbånd, som bliver scannet for hver øl eller cider vi drikker

10 dato bud 1) Der skal drikkes 10 stk. halvliters fadøl eller cider, inden vi lukker den pågældende dag.

2) Første gang man skal oprettes, SKAL man medbringe gyldig billedlegitimation.

3) Armbånd skal sidde om håndled eller hank på krus, indtil dato er færdig.

4) Kruset/glasset må ikke forlade baren eller tages med på toilettet.

5) Du må IKKE kaste op.

6) Du må IKKE falde i søvn.

7) Det er DIT ansvar at melde, at du skal scannes til bartenderen hver gang.

8) Du må gerne gå ud at spise, dog højest to timer, og det skal meldes til bartenderen inden.

9) Der skal drikkes minimum én dato om året, ellers mister du dit krus.

10) INGEN provokerende eller stødende opførsel.

Det er suverænt bartenderens beslutning, om du får din dato. Brud på ovenstående regler, medfører diskvalificering og kan i værste tilfælde medføre bortvisning!

Rigtig god fornøjelse...

Nr. 1 – 2015

Fakta Dato:

Drik 10 fadøl eller cider og få et glas med graveret navn hængt i loftet på Viggos.

Pris:

Øl: 26 kr., cider: 39 kr.

SJOV

Nr. 1 – 2015

35

36

SJOV

Resultat: To datoer blev drukket hjem af André og Martin. Charlotte drak sig med stil op på nr. otte, og i mindre god stil indtog Sara nr. seks. Julie blev båret hjem efter at være gået under bordet kl. 17.58, hvilket vi lader stå for sig selv.

Viggos får

Drikke dato

RUST rådspørger den erfarne datodrikker Rasmus Vesterbo Larsen, 34 datoer:

Pris

Atmosfære

Service

Hvorfor drikker du så mange datoer?

Hvorfor går man i byen? Nogle bruger penge på flasker og shots, jeg bruger mine penge på øl. Og så er der nok også et vist konkurrenceaspekt i datoprincippet. Jeg har flere venner, der ligeledes har drukket en del datoer, hvor vi så, selvfølgelig for morskabens skyld, udfordrer hinanden.

Hvad er det fede ved det, frem for at drikke 10 øl andre steder?

ne l ør ø er hj s ar te ti b et ra res t d g f vo en en a

By på

1 gratis øl på Viggos - Odense eller Ingen Dikkedarbar i Århus, ved fremvisning af det afrevne hjørne.

til

Nr. 1 – 2015

Det er nok heller ikke selve dato-drikningen, der gør det fedt. For mig handler det måske mere om stemningen på Viggos (og ølhunden). Jeg er ikke alt for vild med nyt musik og sådan. På Viggos er der plads til alle, ligegyldigt social og/eller kulturel baggrund.

Personligt er jeg mere til Lars Lilholt, Bamse og Kim Larsen frem for Kanye West, Christopher og Calvin Harris.

SJOV

15. maj

ØSTKYST HUSTLERS

27. mar

JOKEREN

18. apr

10. apr

26. mar

21. mar

JOEY MOE

MARIE KEY

19. mar

14. mar DÚNÉ

UKENDT KUNSTNER & S!VAS

TOPGUNN

THE WOMBATS (UK)

7. mar

SCARLET PLEASURE

9. apr

BOTTLED IN ENGLAND + SEKUOIA

20. mar

SLAUGHTER BEACH + WALDO & MARSHA

20. feb

PATRICK DORGAN

8. maj

21. apr

19. mar

14. mar

4. mar

28. feb ESBEN JUST SOLO

27. feb

21. feb

DAVID GRISSOM (US)

JEFF BALLARD FAIRGROUNDS (US)

MAGGIE BJORKLUND

MIREL WAGNER (FIN)

KLEZMOFOBIA

Tilbud til alle studerende! Bliv medlem af Club Dexter/Posten for kun 100 kr. om året.

37

HEIMATT

THE CABIN PROJECT MARIE FISKER & KIRA SKOV

CLUB

Club Dexter/Posten er Dexter og Postens publikumsklub. Klubben støtter jazz og rytmisk musik på Dexter og Posten, og er måske en af de største musikklubber i Danmark.

• Rabat på op til 50% • Køb medlemsbilletter online • Gode tilbud og overraskelser • Gratis adgang til Posten Spotlights Nr. 1 – 2015 Se meget mere på www.dexter.dk og www.postenlive.dk

38

SJOV

Kalender Februar

Odense: Slagel- Esbjerg: se: 26. februar – Clemens Posten – kl. 20:00 Priser fra 170kr.

12. marts – Stine Bramsen Magasinet – kl. 20:00 Pris 280kr.

1. tirsdag i hver måned – Den internationale latterklub Farvergården – kl. 19:00 Pris 30kr.

19. februar – A Picasso i Slagelse Slagelse Teater – kl. 19:30 Unge under 25 – priser fra 120kr.

21. februar – Thomas Hartmann BETAMIX Musikhuset – kl. 20:00 Pris 195kr. + gebyr 27. februar – Bo Evers Badeanstalten – 21:00 Pris 75kr. + gebyr

1. marts – Lord of the Dance Musikhuset – kl. 16:00 Priser fra 395kr. + gebyr 27.marts – TV2 Musikhuset – kl. 20:00 Priser fra 295kr.

Kolding:

Sønderborg:

20. februar – Velvet, Volume + Taras Pitstop – kl. 22:00 Pris 60kr

5. marts – De tre Musketerer Alsion – kl. 20:00 Priser fra 345kr.

7. marts – Christian Helms Pitstop – kl. 22:00 Pris 60kr

16. marts – Wafande Sønderborghus – kl. 21:00 Priser fra 180kr.

19. februar – Yayha Hassans digte Mungopark – kl. 19:30 Pris 195kr. + gebyr

Nr. 1 – 2015

18. februar – Comedy Zoo on Tour Musikhuset – 19:30 Pris 130kr. inkl. gebyr

28. februar – Andreas Bo: Original Sønderborghus – kl. 20:00 Priser fra 340kr.

INDENFOR 39

DEBAT! Bevar SDU's internationale profil Rasmus Groth, studerende på cand.mag. i international virksomhedskommunikation Nedlæggelsen af verdens største, fjerdestørste og femtestørste sprog kan ikke være andet end en kortsigtet økonomisk plan, for med kun engelsk og tysk, som tales som modersmål af små 6 % af verdens befolkning, kan vi i Danmark ikke gøre os store forhåbninger om i fremtiden at stifte seriøse forretningsforbindelser med spansk-, arabisk- og kinesisktalende lande.

Jeg hæfter mig ved et tysk ordsprog, jeg engang lærte af en underviser: ”Mit English kommt man an, aber mit Deutsch kommt man weiter.”

Dette ordsprog siger meget om den mentalitet, vi som minoritetssprog bør have: Hvis vi vil ind på markedet i et hvilket som helst land, er det ikke nok blot at kunne kommunikere på engelsk. Gode forretningsforbindelser stiftes, hvis man behersker deres sprog, og hvis man tilmed også har kendskab til deres kulturskikke.

tet universitet, og når der ikke lyttes til de studerendes klager over, at disse sprogfag nedlægges, kan man heller ikke profilere sig som et universitet, hvor de studerende er i centrum.

Uddannelsesministeren Sofie Carsten Nielsen har udtalt, at det er beklageligt, at SDU's ledelse har valgt at udføre dimensioneringen på denne måde, og omvendt har SDU's ledelse udtalt, at de ikke så noget valg i forhold til den plan, ministeren har fremlagt.

Dette kalder jeg at fralægge sig ansvaret fra begge sider, men det ændrer ikke på, at det er os som studerende, der kommer i klemme.

De spansk-, arabisk- og kinesisktalende lande har længe været vigtige samarbejdspartnere for Danmark og danske virksomheder, og der er simpelthen behov for kvalificerede færdiguddannede, som behersker netop disse sprog, til at varetage forretningsforbindelserne professionelt.

Vi må ikke gå glip af disse vigtige forretningsforbindelser på baggrund af en meget kortsigtet plan.

Norge og Sverige, vores naboer, tilbyder universitetsstuderende ni forskellige fremmedsprog.

Skal vi i Danmark virkelig stå bagerst i køen i forhold til at udvikle og pleje vores forretningsforbindelser, blot fordi det tilsyneladende ikke er en god idé at beholde disse sprog?

Jeg spørger mig selv, hvilke bevismaterialer der foreligger som dokumentation for, at uddannelserne og sprogene skal nedlægges?

Netop arbejdsløshed er det store omdrejningspunkt i dimensioneringen, og jeg kan da sagtens se, at det er en god idé at skære i optaget, hvis man kan bevise, at uddannelserne uddanner til arbejdsløshed. Problemet er blot, at det kan man ikke med sikkerhed.

Når det nu netop er disse sprogfærdigheder, som specielt fynske erhvervsledere har udtalt, at de i særlig grad søger, kan man da ikke give arbejdsløsheden skylden.

Efter min vurdering er det et rent og skært økonomisk perspektiv, der er på spil, og dette klædes flot og elegant på af flosklen om arbejdsløshed.

Det er uhyre svært at stille noget modargument op, som vel at mærke vægter hos beslutningstagerne, når modstanderen kun er interesseret i bundlinjen.

Derudover er det meget iøjnefaldende, at kinesisk slet ikke var udtaget til dimensioneringen, så er dette SDU´s ledelses måde at signalere, at de er hårdere til dimensioneringen end ministeren selv?

Jeg mener dog, at der i ovennævnte findes masser af fremtidsorienterede modargumenter, som ministeren og SDU's ledelse skal tage med i overvejelserne, før disse sprogfag nedlægges som en del af en kortsigtet økonomisk plan.

Jeg synes, det er ret paradoksalt, at SDU's strategi 2020 hedder et internationalt universitet med de studerende i centrum.

Dimensioneringen har i hvert fald ikke bidraget til nogle af de strategiplaner for 2020, tværtimod.

Hvis vi i fremtiden på SDU kun tilbyder tysk og engelsk, kan vi i hvert fald ikke kalde os et særligt internationalt ret-

Derfor: BEVAR SDU'S INTERNATIONALE PROFIL!!!

Nr. 1 – 2015

40

SJOV

ELEFANTMANDEN

Nr. 1 – 2015

STORE SCENE 13. FEBRUAR - 14. MARTS Køb dine billetter på www.odenseteater.dk