RUST December 2016

December 2016

www.RustOnline.dk

Studie l i persp ivet ektiv

I N D E N F O R :

Hendes Højhed hilser Henrik Dam og skyder Årets fest i gang

U D E N F O R :

Rasmus Tantholdt: ”Det er altid vigtigt at give en stemme til dem på den anden side”

S J O V :

Hvad skal du ønske dig til jul? - RUST har svaret

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

INDHOLD

December 2016 INDENFOR

5 Leder 10 SDU-studerende bygger bro mellem studerende og erhvervs

livet

- 4 studerende har startet projektet "Bridger"

12

Syddanske Studerende og SDU arbejder tæt sammen

15 SDU alumner: Hvor er de nu?

- Denne måned: Gitte Skov Andersen Dansk og religion

17

Hendes Højhed hilser Henrik Dam og skyder Årets fest i gang - Rapportage fra Årsfesten 2016

20 Hvorfor er der ikke et juletræ på min læsesal?

- Bliver julen ødelagt af eksamenslæsning?

26 Bakterier, plastik og guldmedaljer - med iGEM i Boston

- Studerende tager guldet i Boston

UDENFOR

6 ”Det er altid vigtigt at give en stemme til dem

på den anden side”

- Interview med TV2-korrespondenten Rasmus Tantholdt

22

Skifter juleanden ud med nøddepostej - Hvad spiser vegetarer til jul?

28 Frederik Vedersø lod den indre stemme tale

- Interview med frontmanden i The Eclectic Moniker 30 Kønnet og dets skiftende form

- En kronik 34 Opslagstavlen

- Det sker i Odense i december 35

Og det skete i de dage

- Hvad er det egentlig vi fejre?

30 Jeg ved, hvad jeg vil

- En kronik

SJOV

24

Hvad skal jeg ønske mig?

- RUST guider dig til juleønsker

32

Majses mad og Louises Lækkerier - Mad på SU

36

SDU tester: Pepernødder - RUST spreder julestemning med små lækkerier

38

Hvad vi alle åbebart fortjente at få som julegave i år - En tegneserie

INTERNATIONAL

40

Trump, Putin and the Eastern Promises: What does the future hold for Europe?

42

You may take our <insert sacrifice>, but you will never take our SU!

SDU Cortex Lab en af SDU’s nyeste opfindelser inden for innovation og iværksætteri.

I SDU Cortex Lab er der plads til nytænkning og kreativitet.

Her kan studerende få sparring og rådgivning, når de: • skaber deres egen virksomhed • arbejder sammen med virksomheder Vi vil skabe øget vækst og flere arbejdspladser i Syddanmark ved at tænke anderledes.

Læs mere om vores tilbud på sdu.dk/cortexlab eller følg os på facebook.com/sducortexlab

INDENFOR 5

N

u er det snart ved at være den tid på året igen. Den søde juletid. Og derfor vil vi også gerne hjælpe dig lidt på vej til at få en god jul. Blandt andet har vi et par gode gaveønsker til dig, der ikke ved, hvad du skal ønske dig. Men vi har også taget et kig på, hvor julen egentlig stammer fra, og om den er så original, som den går og udgiver sig for. Men det hele skal ikke handle om jul. For selv på denne hyggelige tid af året er verden ikke et fredeligt sted. Derfor har vi fået fat på Rasmus Tantholdt for at høre, hvordan det er at befinde sig i verdens brændpunkter, mens de er allerfarligst. Men lad det ikke ødelægge julestemningen. Her på RUST har vi haft et godt 2016, og vi håber på at kunne blive ved med at berige jer på studielivet, når vi ses igen næste år. Glædelig jul og godt nytår!

Alt godt – Redaktionen

Mark Venborg Eriksen Redaktør

Forside: Steffen Berg Klenow

Anni Møllemand Redaktør

Lisette Olesen Redaktør

Frederik Mark Højsager Redaktør

Steven Vikkelsø Andersen Redaktør

Steffen Berg Klenow Fotoredaktør

Anne Hjort Layout

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Nr. 8 – 2016

6

UDENFOR

Rasmus Tantholdt: ”Det er altid vigtigt at give en stemme til dem på den anden side” Nr. 8 – 2016

UDENFOR 7

Han snakker med Taleban, han snakker med Islamisk Stat, og senest snakkede han med Assad.

TV2-korrespondenten Rasmus Tantholdt rapporterer fra verdens brændpunkter i sin ambition om at oplyse danskerne om, hvad der rører sig. Men at det var dén fremtid, han gik i møde, da han dimitterede fra Journalisthøjskolen i Århus i år 2000, havde han ikke regnet med.

Anni Møllemand

I oktober 2016 kunne TV 2 med stolthed melde ud, at det efter 2 års pressen på endelig var lykkedes dem at få stablet et interview med den syriske præsident, Bashar al-Assad, på benene. En opgave, som mange andre medier trods alt ikke havde haft held med.

Er det så et tilfælde? Nej, det er en bedrift, som kan forklares med korrespondenten Rasmus Tantholdts arbejde. Det var nemlig ham, som stod bag undersøgelserne om, hvorvidt det kunne lade sig gøre eller ej.

En stor del af den danske befolkning beundrer Rasmus Tantholdts journalistiske arbejde, netop fordi han formår at komme helt tæt på, men det er faktisk først i den senere del af Tantholdts karriere, at han har kunnet sætte sig ind i denne ”beundring”.

Han fortæller, at han ikke altid har følt, han har gjort sig fortjent til det, han har lavet. Dette særligt set i forhold til hans tidlige karriere og til sin optagelse på Journalisthøjskolen i Århus i sin tid.

Fra TV Midt Vest til TV 2 Nyheder

Tantholdt fik en praktikplads på lokalredaktionen TV Midt Vest, da han i forbindelse med sin journalistuddannelse skulle i den obligatoriske journalistpraktik. ”Jeg har altid haft en følelse af, at jeg er kommet for let til det, og derfor havde jeg også et bævende behov for at præstere, da jeg kom på TV Midt Vest,” fortæller han.

Rasmus Tantholdt var derfor styret af sin drivkraft for at bevise over for både sig selv og andre, at han havde fortjent at være der, hvor han var.

Steffen Berg Klenow

”Og det gjorde jeg så så godt, at TV 2 Nyheder spurgte, om de måtte ansætte mig, allerede et år inden jeg var færdig,” tilføjer han.

Ikke gået i gymnasiet

Tantholdts følelse af at være kommet for let til det forklarer han bl.a. med, at han ikke havde gået i gymnasiet forud for, han kom ind på journalisthøjskolen - og han havde desuden heller ikke forberedt sig synderligt inden optagelsesprøven. ”Mange vil så sige, at jeg jo har arbejdet frivilligt for en radiostation, for lokal-tv og skrevet for et beboermagasin, inden jeg kom ind, hvilket jo også er slid og slæb. Men jeg har bare altid haft en følelse af, at jeg er kommet for let til det,” fortæller han.

Journalistdrømmen spirer

Det beboermagasin, som han omtaler, er det, der kan siges at have været startskuddet for hans journalistiske karriere. Han havde altid været god til dansk og besluttede derfor at skrive artikler om en masse forskellige emner til beboermagasinet. Dem modtog han ros for fra bl.a. chefredaktøren, hvilket fik ham til at tænke, at det da godt kunne være, han skulle være journalist. ”Så jeg tog et kursus, arbejdede frivilligt på et lokal-tv i Århus og arbejdede på den lokale radio, hvor jeg læste nyheder op - fik endda lidt penge for det - og jeg kunne se, at jeg havde fundet noget, som jeg måske var god til,” fortæller Rasmus Tantholdt.

At have talent for nyhedsopsnapning eller ej

Men det, at Tantholdt var og er god til at være journalist, er for ham at se ikke udelukkende noget, han har til-

lært sig gennem erfaring men nærmere, at det er noget man har eller ikke har talent for. ”Allerede da jeg startede som lokaljournalist på lokal-tv og lavede nyheder frivilligt, da havde jeg en rimelig god sans for at opsnappe nyheder. Også over for TV 2 Østjylland, som var den store konkurrent,” udtaler han.

Han påpeger dog, at man med hårdt arbejde sagtens kan komme til at klare sig godt, selv hvis man ikke har det omtalte ”talent”. ”Ligesom med at spille fodbold er det bare ikke alle, der kan blive fantastisk gode til det,” siger han, mens han trækker lidt på skuldrene.

”Jeg har lært, at når du tager over på den anden side, over til dem vi ikke kan lide, så er de faktisk også ganske almindelige mennesker, som kan argumentere for deres synspunkter og har holdninger."

Nr. 8 – 2016

8

UDENFOR

Tantholdt lægger dog vægt på, at journalistik er et bredt felt, der kan tage imod mange forskellige talenter; både inden for nyhedsoplæsning, radio, kreativ skriftlig formidling osv.

Han siger desuden, at der som oftest er en sammenhæng mellem det, man er god til, og det man gerne vil bruge sin tid på.

Giver den anden side en stemme

Noget, som Rasmus Tantholdt lægger særligt vægt på i interviewet, er, hvordan han gennem sin tid som journalist har lært, at verden ikke er sort/ hvid i forhold til, hvem der er god, og hvem der er ond - om end medierne godt kan lide at opstille det på den måde. Det, mener Tantholdt, er ærgerligt, og han er meget opmærksom på det medansvar, han selv har i den sag.

Dengang Danmark bombede Libyen, fordi de danske - eller de vestlige medier generelt (særligt USA) - ikke kunne lide Muhammed Gadaffi, var Rasmus Tantholdt og hans fotograf Anders Bach de eneste danskere, der tog ind på den side af frontlinjen i Libyen, hvor Muhammed Gadaffi havde magten. ”Jeg har lært, at når du tager over på den anden side, over til dem vi ikke kan lide, så er de faktisk også ganske almindelige mennesker, som kan argumentere for deres synspunkter og har holdninger,” fortæller Rasmus Tantholdt.

Dette står i stærk kontrast til billedet, hvor folk (”dem vi ikke kan lide”) løber rundt og slår børn ihjel med økser.

Rasmus Tantholdt vælger derfor bevidst at lytte på de holdninger og argumenter, som dem på den anden side kommer med. Det samme har han gjort, når han har interviewet Taleban, medlemmer af Islamisk Stat og Assad. Og så er det jo ikke fordi, at Tantholdt er enig med den anden side.

Han ønsker blot at tegne et så nuanceret et billede af konflikten som muligt. Han er nemlig opmærksom på et faktum, som en betydeligt stor del af danskerne - og vestlændinge generelt - ikke er bevidste om; nemlig at ver-

Nr. 8 – 2016

den er et mere fredeligt sted, end den nogensinde har været.

brug for i et velfungerende og sundt demokrati som Danmark.

Over- og undervurderinger

Sønnen er vigtigere end Assad

Det faktum fremgår bare ikke særlig tydeligt i den terrordebat, der finder sted på nuværende tidspunkt. ”Der er større chancer for at blive dræbt af en hjort i USA, end der er for at blive ramt af terror. Så kan vi udrydde alle hjorte, og så ville det jo være fint nok,” siger han hovedrystende og tilføjer, at folk simpelthen ikke tænker rationelt.

De har en tendens til at glemme alle de gode historier, dagen efter de er blevet sendt i nyhederne.

”Folk husker alle de billeder, hvor jeg ligger med en skudsikker vest og hjelm på, hvilket er ganske få gange i min karriere."

Man husker kun skudsikre veste og hjelme

For de gode historier bliver fortalt.

Rasmus Tantholdt fortæller, at over halvdelen af hans indslag er positive indslag. ”Folk husker alle de billeder, hvor jeg ligger med en skudsikker vest og hjelm på, hvilket er ganske få gange i min karriere,” fortæller Rasmus Tantholdt.

Derfor kan det også være svært for ham at leve op til ambitionen om at give danskerne et så godt grundlag som muligt, når de skal træffe vigtige beslutninger om, hvem de skal stemme på f.eks. Og det mener han, der er

Tantholdt er jo også bevidst bosat i Danmark og fungerer som udrejsende korrespondent i modsætning til fx Steffen Jensen, som er bosat i Jerusalem med kone og børn. Rasmus Tantholdts søn bor nemlig fast i Danmark, og Tantholdt går meget op i at holde sit arbejds- og privatliv adskilt, når det kommer til hans søn. Der skal han bare være far. ”Jeg kan komme hjem og have oplevet de mest vanvittige ting, men så er det jo ikke ham (sønnen, red.), jeg taler med det om, fordi han ikke rigtig interesserer sig for det,” fortæller Tantholdt.

Det kan dog være svært kun at være far, når Rasmus Tantholdt og hans søn bliver stoppet, når de går rundt i byen.

Når han bevidst vælger at stille op i fjernsynet, er det dog ikke noget, han piber over, men det betyder ikke, at han ikke kan have fokus på det. Og den fokus kommer særligt til udtryk, når hans søn har fødselsdag, når han selv har fødselsdag, og når det er jul. ”Der er ting, der er hellige for mig.

Om Assad så blev henrettet i morgen, og min søn havde fødselsdag den dag, så ville jeg selvfølgelig blive hjemme,” fortæller Tantholdt, som erklærer sig rimelig hård på det punkt.

Han fortæller dog med et smil, at det bliver lidt sværere at adskille arbejdsog privatliv, når han nærmest konsekvent vælger at blive kærester med kvinder fra hans arbejde. Senest var det tv-værten Cecilie Beck, han dannede par med.

Ulla eller ej

Da vi spørger ham, hvor han ser sig selv om 20 år, smiler han og siger: ”Om 20 år er jeg stadig ikke ligeså gammel som Ulla Terkelsen.”

Altså kan han godt forestille sig at lave det samme, som han gør nu, måske bare trukket lidt længere tilbage

UDENFOR 9

Tantholts foredrag i Odense Congress Center den 22. november var et populært arrangement

end den frontlinje, han nutidigt befinder sig i. Men det kan også være, at han laver noget mere fredeligt i Danmark. Han har fx startet et firma, hvor han tager ud og holder foredrag, fordi han synes, det er sjovt at se, om man kan bygge noget op og skabe et eller andet.

”Der er ting, der er hellige for mig.

Om Assad så blev henrettet i morgen, og min søn havde fødselsdag den dag, så ville jeg selvfølgelig blive hjemme."

Han fortæller, hvordan andre godt kan komme til at høste frugterne for noget arbejde, som endnu andre har arbejdet for. Det er et af de ofre, man må gøre sig, når man er ansat i en medieorganisation. ”Det kan godt være TV2 bliver sure, når de læser, at jeg har sagt det, men det kan jeg godt tænke en gang i mellem,” siger Rasmus Tantholdt.

Han mener ikke, der nødvendigvis er noget, der er bedre end andet, og hans afsluttende kommentar til interviewet er en livsfilosofisk en af slagsen: man skal dyrke det, man selv er god til og hvile i sig selv. Det er det råd, han giver videre.

Ikke bange for de nye

Og det er heller ikke fordi, Tantholdt er bange for at blive skiftet ud, når der kommer ”nyt kød” på TV2. Det var han før i tiden, men det er han ikke længere. ”Der er ikke nogen, der bliver den nye Rasmus Tantholdt. Man bliver sig selv,” siger han og tilføjer: ”Der er ikke nogen, der kan lave tv ligesom jeg kan. Du kan lave det, ligesom du kan, og Ulla kan lave det, ligesom Ulla kan,” siger Rasmus Tantholdt

Nr. 8 – 2016

10

INDENFOR

SDU-studerende bygger bro mellem studerende og erhvervslivet Med hjemmesiden Bridger.dk vil en gruppe iværksættere gøre kontakten mellem virksomheder og studerende nemmere.

Lisette Olesen

Steffen Berg Klenow

I et studieprojekt samarbejder studerende med en virksomhed om en opgave. Projektet kræver, at man har kontakt til en virksomhed. Ifølge SDU-studerende Andreas Kjær, Simon Jakobsen og Louis Andres Goldschmidt kan kontakten mellem virksomhed og den enkelte studerende godt være noget af en prøvelse. Foruden ubesvarede telefonopkald har virksomhederne svært ved at se, hvad de skal bruge de studerende til. Det vil de tre SDU-studerende lave om på. De tre iværksættere har derfor startet deres egen virksomhed "Bridger", som skal bygge bro mellem studerende og erhvervslivet.

Servietholder og svære kontakter

Sammen med sine studiekammerater på Integreret Design havde Louis Andres Goldschmidt fået til opgave at re-designe en servietholder. Et semesterprojekt, de studerende kunne lave i samarbejde med en virksomhed. Under kontaktsøgning til virksomhederne fandt Louis Andres Goldschmidt ud af, hvor besværligt det var for de studerende at komme i kontakt med virksomhederne: "Mange studerende ved ikke, hvilke firmaer der vil tage imod de studerende. Desuden ved de studerende ikke, hvad firmaerne reelt laver, " siger Louis, der yderligere forklarer, at mange virksomheder har svært ved at identificere de studerendes uddannelser med de praktiske opgaver, virksomheden tilbyder.

Nr. 8 – 2016

Fra venstre mod højre: Jonas Dyreby, Simon Jakobsen, Louis Andrés Goldschmidt og Andreas Kjær "At kontakte en virksomhed kan være besværligt, da en virksomhed har ti forskellige steder, man kan ringe til.

Her gælder det om at vide, hvor man ringer hen,” lyder det fra Andreas Kjær.

Platform mellem studerende og virksomheder

IIfølge de tre iværksættere har studerende ofte kontaktet folk i deres eget netværk, når der skulle laves semesterprojekter. Med Bridger vil de tre iværksættere være det netværk, de studerende bruger, når de skal sam-

INDENFOR 11

arbejde med erhvervslivet. Hjemmesiden er en platform for studerende såvel som virksomheder. Her vil Bridger gøre kommunikationen forståelig for begge parter: "Mange virksomheder har viljen til at samarbejde med studerende i forhold til konkrete projekter. Men projekterne er ofte præsenteret som en oneliner, hvor det kan være svært at se, om den enkelte studerende passer ind i virksomheden. Her ligger krav til kompetencer begravet i sætningen.

Disse uklarheder vil Bridger gøre tydelige for de studerende."

Ifølge iværksætterne skal Bridger omfatte mere end bare studieprojekter, men lige nu har Bridger valgt at fokusere på ingeniørstuderende: "Vi vil ikke sprede os for tidligt. Vi skal først have en kerne, som vi kan arbejde os ud fra", lyder det fra Simon Jakobsen.

Highfives bag skærmene

I forårssemesteret 2017 kører Bridger en testperiode, hvor det er gratis for studerende og virksomheder at koble sig på platformen. På nuværende tidspunkt arbejder iværksætterne på at få fat i virksomheder og projekter til hjemmesiden. En proces, der kræver mere end telefonopkald og mails: "Når man ringer til en virksomhed for at høre, om de vil udbyde projekter til studerende, så kan svaret ofte lyde noget a la "hej telefonsælger" og "farvel telefonsælger". Det er den personlige kontakt, der åbner dørene til netværket," lyder det fra Louis Andres Goldschmidt.

I jagten på den personlige virksomhedskontakt har Bridger deltaget i en del jobmesser. Ved siden af arbejde og studiet arbejder Bridger i Cortex Lab i Odense, som hører under Syddansk Universitet. Selvom arbejdet med Bridger.dk på nuværende tidspunkt er ulønnet, har iværksætterne det godt med at arbejde frivilligt i de studerendes tjeneste:

”Hver gang, der kommer en ny virksomhed op på vores site, kan man være sikker på, at vi har siddet og givet highfives bag skærmene," lyder det fra iværksætterne.

"Mange studerende ved ikke, hvilke firmaer der vil tage imod de studerende.

Desuden ved de studerende ikke, hvad firmaerne reelt laver"

Hjemmesiden www.bridger. dk blev oprettet den 27. september 2015 af tre univeristetsstuderende, som ønsker at bygge bro mellem virksomheder og studerende. Siden oprettelsen har iværksætterne fået tre nye studerende med på iværksætterteamet. * Odense zoo, Medcom og Ribe Jernindustri er nogle af de virksomheder, der har koblet sig på Bridger.dk * Ud over semesterprojekter har Bridger.dk ambitioner om at få studiejobs op på platformen Nr. 8 – 2016

12

INDENFOR

Syddanske Studerende og SDU arbejder tæt sammen Syddanske Studerende er den største studenterorganisation på SDU og har i løbet af årene opbygget et tæt forhold til universitetet. Men Syddanske Studerende skal også agere som opponent til SDU for bedst at repræsentere de studerende.

Steven Vikkelsø Andersen

I november var der studentervalg på SDU. Her kunne man stemme to studerende ind til universitetets bestyrelse, tre til Universitetsrådet og op til flere studerende til de forskellige akademiske råd. Desværre havde RUST deadline, inden valget var omme, men med alt sandsynlighed er alle pladserne gået til kandidater fra studenterorganisationen Syddanske Studerende.

De er den største studenterorganisation på SDU og den organisation med flest repræsentanter i de forskellige råd og bestyrelsen. Og Syddanske Studerendes dominans som den største studenterorganisation har faktisk stået på i lang tid. Som det blev beskrevet i et interview med Syddanske Studerendes formand, Klaus Rose, i oktober-udgaven af RUST, så arbejder SDU og Syddanske Studerende tæt sammen. Derfor har vi på RUST undersøgt, om SDS i så fald stadig kan agere kritisk over for SDU, som de ofte forhandler og diskuterer med. Ofte står Syddanske Studerende i situationer, hvor de, for at repræsentere de studerende bedst muligt, er nødt til kæmpe i mod resten af SDU’s bestyrelse. Men hos Syddanske Studerende anser man ikke nødvendigvis SDU som en opponent, forklarer Klaus Rose. ”Vi ser SDU som en samarbejdspartner. Vi arbejder i hvert fald meget sammen med universitetet. Men det er forskelligt fra situation til situation. Nogen gange er man også i opposition til dem,” siger Klaus Rose.

Nr. 8 – 2016

Steffen Berg Klenow

Men er jeres job ikke altid at være opponent over for SDU’s bestyrelse? ”Det kommer an på, hvad du ligger i ordet. Vi skal bruges som talerør for de studerende. Og det kan man godt kalde opponent, men man kan også kalde det for en samarbejdspartner, hvis SDU lytter til, hvad vi siger”.

Hos SDU’s ledelse er man meget glade for samarbejdet med Syddanske Studerende. Her ser man Syddanske Studerende til fulde som en samarbejdspartner. ”Vi er glade for det åbne og tillidsfulde forhold, vi har til SDS. De er jo en uafhængig organisation, men vi vil meget gerne samarbejde med dem. Jeg tror, de får meget i gennem, da de har et godt forhold til SDU’s ledelse,” siger Bjarne Sørensen, prorektor på SDU.

SDS fravælger protester

Når man snakker med Syddanske Studerende og prorektor får man meget hurtigt indtrykket, at der foregår et tæt samarbejde, og at der ofte er dialog i mellem de to parter. Og det er som udgangspunkt den måde, Syddanske Studerende vælger at arbejde med deres sager. Det er fx sådan, det er foregået, mens Syddanske Studerende har forhandlet med SDU’s bestyrelse om at få slækket på fremdriftsreformen, som bl.a. har resulteret i, at der ikke længere er tvangstilmeldinger til de studerendes fag. Men på andre universiteter som fx Københavns Universitet (KU) er det gået mere voldsomt for sig, hvor der i 2013

var store protester på KU arrangeret af de studerende imod fremdriftsreformen. Men hos Syddanske Studerende mener man, at det ikke er den rette løsning. ”Vi synes, at vores pragmatiske tilgang har båret mere frugt. Hvis man kigger på de aftaler, de har lavet på de andre universiteter som KU og Århus Universitet, hvor de netop har lavet protester, så har de faktisk fået nogen dårligere fremdriftsreformaftaler,” siger Klaus Rose.

Kunne det ikke bare være, at universiteternes ledelser har været mere stædige? ”Det kan vi jo ikke vide. Men vi har erfaring med, at den pragmatiske tilgang virker bedst. Dermed ikke sagt, at demonstrationer ikke fungerer. Det har det fx gjort nationalt,” siger Klaus Rose.

Og prorektor på SDU bakker Klaus Rose op. ”Her på SDU bliver det aldrig sådan noget ligesom på Københavns Universitet med store bannere, og hvor de besætter rektorkontoret. Sådan noget tror jeg ikke, man opnår noget ved.”

Hvad har de fået indført?

Mens Klaus Rose har siddet på posten som formand, er Syddanske Studerende lykkedes med at få Campus Life i gennem. Campus Life går ud på, at der i forbindelse med næste års byg-

INDENFOR 13

geri på SDU vil blive tilføjet ekstra lokaler specielt til de studerende på de forskellige fakulteter samt et fælles musiklokale. Et projekt, som SDU ikke var særligt lydhøre over for i starten, men som efter 2,5 års diskussion er kommet igennem.

Og lige nu er han sammen med Syddanske Studerende også i gang med et projekt, der hedder Mit SDU. Mit SDU bliver en tjeneste, der kører over nettet, hvor du direkte kan få specifik information omkring, hvad der sker på dit studie, i studiemiljøerne og studienævnene. Noget, som SDU ifølge Klaus Rose ikke har sønderligt travlt med at få iværksat.

Syddanske Studerendes formand, Klaus Rose

Når det dog kommer til at agere kritisk over for SDU’s forslag er eksemplerne noget færre. Syddanske Studerende mener dog, at de har spillet en vigtig rolle i at få slækket på fremdriftsreformen på SDU, efter regeringen åbnede op for, at universiteterne fik lov til at tilpasse reformen. Ellers har Syddanske Studerende været med på mange af SDU’s rektorale projekter som fx mere internationalisering og talentprogrammer – projekter, der dog kommer fra regeringen af. Men Syddanske Studerende holder fast i, at de også agerer som opponent til SDU’s bestyrelse, hvilket er noget, som Bjarne Sørensen er enig i. ”Jeg har ikke oplevet, at de (Syddanske Studerende red.) har problemer med at sige fra over for ledelsen. Studiedriftsreformen og orlovsregler har vi diskuteret meget nøje. Her var de kritiske og endte med at få slækket lidt på det,” siger protektoren.

Når det kommer til SDS’ økonomi får de en masse støtte fra SDU. De får 15.000 kroner for hver af deres poster i de forskellige råd og bestyrelsen, hvilket giver dem ca. 300.000 årligt. Og ifølge Kim Erik Jensen, der varetager midlerne til de studenterpolitiske organisationer på SDU, får Syddanske Studerende også 75.000 årligt oven i hatten for at være den størst repræsenterede organisation på SDU.

SDU Protektor, Bjarne Sørensen

For at finde ud af, hvad det er Syddanske Studerende bruger de studentermøntede penge til, eftersøgte vi et budget fra organisationen. Her fik vi et overordnet budget, der kun giver et hurtigt overblik over Syddanske Studerendes økonomi. Efter nærmere efterspørgsel hos Syddanske Studerende og hos Kim Erik Jensen får vi at vide, at der ikke er noget mere specifikt budget, og at der kun er en mappe med bilag. Hos Kim Erik Jensen får jeg dog at vide, at Syddanske Studerende ikke ”bruger en eneste krone, uden at der bliver ført kontrol med det.”

Ud over det har SDS også muligheden for at ansøge penge i en IT-pulje, som SDS stiller til rådighed, der er på 30.000. Det har de gjort for nyligt til at anskaffe en ny computer på deres kontor og til flere bærbare til deres forretningsudvalg. Et udvalg, der før i tiden brugte deres egne computere.

Kunne de ikke bare have fortsat med det? ”Jo, men vi har vurderet, at det gjorde deres arbejde bedre, og så har vi søgt om det til puljen, og der har SDU så givet os ret og givet os midlerne,” siger Klaus Rose.

”Her på SDU bliver det aldrig sådan noget ligesom på Københavns Universitet med store bannere, og hvor de besætter rektorkontoret. Sådan noget tror jeg ikke, man opnår noget ved.”

Nr. 8 – 2016

RUST SØGER SKRIBENTER Få din kronik i DK's fedeste studieblad!

Går du rundt med en idé til en artikel til RUST eller vil du bare gerne skrive? Intet problem. Vi søger nye frivillige skribenter, der har lyst til bidrage med skrivning til vores blad, som er Danmarks fedeste studieblad.

Som frivillig skribent har du lov til at skrive om de ting, som du synes er spændende. Tøv ikke med at kontakte os på rust@sdu.dk.

INDENFOR 15

ALUMNER

- Hvor er de nu?

Praktikophold banede vejen for karrieren Arbejdsmarkedet kræver mere end et eksamensbevis, mener Gitte Skov Andersen, der læste Dansk og Religion på Syddansk Universitet. I studietiden på SDU brugte Gitte Skov Andersen praktikken som vejviser for karrieredrømmene.

Lisette Olesen

Telefonen ringer. Fingrene hopper rundt på tastaturet på Gyldendal-redaktionen i København. Ud over at snakke med en samarbejdspartner er Gitte Skov Andersen i gang med at redigere i gymnasiesitet ”Litteraturportalen”. I 13 år har Gitte Skov Andersen arbejdet som redaktør på Gyldendal.

Før Gitte Skov Andersen satte sig i redaktørstolen ved forlaget, studerede hun Dansk og Religion på Syddansk Universitet i Odense. En uddannelse, hvor et praktikophold hos Dansk Flygtningehjælp guidede hende videre på karriereruten.

Privatfoto

3, 5 e SDU Alu l en vi ler 7 år er mne dereg læng se. M d å en hv ende udd en på studi a a d n ne s k e speci bøgerne er der eft le e a har s let er afle r lukket o r veret nak k SDU?R g e stude t med tid UST lig r efter endt ende om ere udda l n nels ivet e.

Praktikken åbnede øjnene

Med en interesse i litteratur søgte Gitte ind på bacheloruddannelsen i dansk på Syddansk Universitet: ”Dansk er et bredt fag, hvor man kan ende mange forskellige steder. Det kunne jeg godt lide, da jeg ikke havde nogen ide om, hvor jeg ville havne rent arbejdsmæssigt, ” forklarer Gitte Skov Andersen.

Efter endt bachelorstudie samt et udvekslingsophold i London valgte Gitte Skov Andersen at tage en overbygning i religionsstudier. På kandidaten var flere af Gittes studiekamme-

Nr. 8 – 2016

16

INDENFOR

rater på praktiksteder, hvor de efterfølgende endte med at få job. Med inspiration fra vennerne valgte Gitte at komme i praktik hos Dansk Flygtningehjælp:

”Det var her, jeg fandt ud af, at det var superspændende at udvikle læremidler”, lyder det fra Gitte. Computerspillet blev en del af specialet på kandidatstudiet.

”Det var den helt store øjenåbner for mig. Her begyndte jeg at skrive artikler. Jeg fik lov til at arrangere nogle seminarer målrettet for flygtninge, der var kunstnere inden for litteratur og film”, fortæller Gitte Skov Andersen.

”Jeg valgte at skrive om det teoretiske fundament i forhold til de valg, jeg havde truffet i forhold til spillet”, forklarer Gitte Skov Andersen.

Studiejobbet indtog specialet

Efter specialet var afleveret ved studieskranken på Syddansk Universitet, så Gitte Skov Andersen et stillingsopslag hos Gyldendal. Med praktikforløbet, studiejobbet og et erhvervsrettet speciale som erfaring fik Gitte pladsen som redaktør på Gyldendal.

På redaktionen arbejder Gitte Skov Andersen i dag bl.a. med at formidle forskningsbaseret viden til gymnasiefagene dansk, oldtidskundskab, religion og medier:

Praktikpladsen endte med et studiejob. Ud over at formidle nyhedsbreve til integrationsmedarbejderne i kommunerne var Gitte Skov Andersen med til at udvikle computerspillet ”Flygtning for en dag” til hjemmesiden hos Dansk Flygtningehjælp.

Et spil, som var for folkeskolens ældste elever:

Fagviden og akademiske kvaliteter

Gittes råd til de studerende: ”Brug de sidste par på studiet på at finde ud af, hvilken vej du har lyst til at gå. Påvirk dig selv, så du kommer til at gå i den retning. Det kan være ved hjælp af praktik, frivilligt arbejde, studentermedhjælpsarbejde eller ved at publicere nogle artikler.

Det er vigtigt, at man har mere end et eksamensbevis, når man er færdig, fordi der også er mange andre, der har en universitetsuddannelse."

Nr. 8 – 2016

”Jeg betragter ikke mig selv som ekspert. Hverken inden for islam eller jødedom. Men jeg har bare en grundviden fra studiet, som gør, at jeg kan gå i dialog med grundforskere,” lyder det fra redaktøren.

Ud over fagviden fra dansk og religion gør Gitte Skov Andersen dagligt brug af akademiske kvaliteter i forhold til informationssøgning og projektstyring af processerne med at udvikle nye læremidler.

Gennem studietiden på Syddansk Universitet har interessen for religion- og danskfaget samt erhvervserfaring givet Gitte Skov Andersen arbejdet på Gyldendal. En stilling, hvor fagviden og erhvervserfaring kommer i svingninger ved kontorstolen.

INDENFOR 17

Hendes Højhed hilser Henrik Dam og skyder Årets fest i gang Syddansk Universitets Årsfest blev afholdt den 28. oktober, og i anledning af universitetets 50 års fødselsdag aflagde Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie Campus Odense et fornemt besøg. De to royale figurer var formentlig ikke bevidste om, hvad resten af aftenen og natten ville komme til at byde på.

Anni Møllemand

Dronningen betrådte SDU's grund i selskab med den fint udsmykkede Henrik Dam, alt imens de, som ikke helt var fine nok til at hilse på dronningen, drak vin i Den Lille Kantine.

Her var entusiasmen omkring at få taget et billede mildest talt ikke ligeså stor, som den var ved indgang B efter kl. 17, hvor de fint klædte studerende begyndte at trippe ind ad glasskydedørene ved SDU Fitness. I aftenens anledning var der lukket for eventuelle fitnesshungrende SDU-gængere, og i stedet stod personalet klar til at tage imod diverse pelse, blazere og tasker med flade sko for et ydmygt beløb.

Forskelligartet forberedelse

RUST stod ligeledes klar med både fotovæg, rød løber og notesblok til at tage imod de studerende, som kunne berette om et bredt udvalg af forberedelsesmetoder. Nogle havde brugt fem minutter, andre havde brugt tre timer på at gøre sig klar, men den gennemsnitlige forberedelsestid lød på 45 minutter inklusiv opvarmningsøl eller -champagne. Resultaterne af forberedelserne kan, som det fremgår både af de billeder, der kort tid efter blev lagt ud på hjemmesiden, og de i bladet trykte billeder, dog vurderes som ganske upåklagelige. Der var alt lige fra pink jakkesæt og pailetkjoler til crewnecks og sweatshirts. Allan, der studerer Journalistik, kommer med følgende udtalelse om udsynet for aftenen:

Steffen Berg Klenow

”Det er i aften, man skal slå til. I morgen ser det måske ikke ligeså godt ud.”

Hæle eller ej

”Det var lettere. Jeg skulle jo bare knappe den sammen,” udtaler Juans, der altså har lært at være økonomisk med sin tid.

Nogle af pigerne havde tilføjet 10 cm mere til højden, mens andre valgte at køre den mere sikre (og komfortable) stil med flade sko.

Forberedelsestiden for hans vedkommende lød på syv knivskarpe minutter.

”Jeg har sneakers i tasken,” siger biomedicinstuderende Louise.

Alle dem, der indvilligede i et interview med RUST ved den røde løber, havde glædet sig til festlighederne.

Hun er en af dem, der vågede sig ud i stilletter.

Jeanette, der studerer Farmakologi, har imidlertid ikke husket et alternativ til sine høje hæle. ”Det bliver en lang aften,” udtaler hun, men tilføjer dog, at hun er klar på at ramme byen senere, hvis der ellers er fælles stemning for det.

Knap så bevidst valg af enten butterfly eller slips

Det eneste reelle valg, herrerne stod over for i forbindelse med deres påklædning til festen, var, om de skulle bære butterfly eller slips. Men det valg lod umiddelbart ikke til at være et synderligt svært et. Christian, der studerer Psykologi, havde valgt at iføre sig butterfly, simpelt set fordi han ikke havde et slips, og Juans, der studerer økonomi, havde ligeledes valgt at køre butterfly.

Optimisme ved start

”Jeg har skrevet det ind i kalenderen for flere måneder siden,” siger Gustav, der studerer Psykologi.

Dog er det ikke alle, der er lige klar på at ramme byen senere. De fleste melder ud, at det kommer an på stemningen.

Imidlertid eksisterer der en forventning om, at det bliver et brag af en fest. ”Jeg har høje forventninger. HØJE. Skriv det med store bogstaver,” siger den slipsdepriverede, psykologistuderende Christian.

Louise, der studerer biomedicin, har dog lidt andre forventninger til aftenen. ”Jeg vil møde dronningen,” siger hun.

Nr. 8 – 2016

18

INDENFOR

Nr. 8 â&#x20AC;&#x201C; 2016

INDENFOR 19

Vi undlader dog at fortælle hende, at chancerne, for at dét sker, er ganske minimale.

Dette med henblik på at bibeholde illusionen om at lade det være en aften, hvor ”alting kan ske.”

”Jeg har høje for ventninger.

HØJE. Skriv det med store bogstaver,” Minimal mængde mad

Menuen for Årsfesten lød på tapas; et spansk koncept bestående af en række små appetitvækkere, der sættes sammen til et større måltid. Alle retterne blev serveret på forhånd, da de, der havde købt spisebilletter, ankom - også desserten, som bl.a. bestod af mini muffins.

Men dette falder ikke i helt så god jord hos psykologistuderende Gustav. ”Da jeg får serveret maden, bliver jeg forvirret. Jeg bliver i tvivl om, hvad der er forret, hvad der er hovedret og hvad der er dessert. Nu er jeg jo en mand, så jeg tror, det hele er en forret.

Det finder jeg så ud af, det ikke er,” siger han skuffet, da vi møder ham efter det færdiggjorte måltid.

Hans studiekammerat Christian er enig i kritikken. ”Det var en skuffelse. Der var ikke nok. Der stod noget med noget kylling, og det kom aldrig,” siger han.

Christian og Gustav deltog begge i forrige års Årsfest og meddeler, at maden var mere vellykket dér.

Forvirret dansebillet men tøjet kompenserer

Christian og Gustav skulle dog være glade for, at de deltog i spisningen, hvis man spørger Jonathan og Simon, der begge studerer Journalistik og kun havde købt dansebilletter. ”Det er mærkeligt at komme, når man har en dansebillet, og alle bare sidder ved bordene,” siger Jonathan.

Bordene blev nemlig stående efter spisningen var overstået, og der var ikke nogen overgang fra spisningen til ”den efterfølgende fest”, hvorved folk blev siddende ved deres borde i lang tid.

Dermed blev festen en smule opdelt, i og med det kunne virke svært for udefrakommende at ”slå sig ned” ved et af bordene.

Simon og Jonathan er dog alligevel ganske begejstrede for Årsfesten på trods af ovennævnte. De er særligt begejstrede for den fine dresscode, og det at ”festen er lidt her, der, alle vegne”. ”Altså jeg havde kvalme, da jeg kom, og det har jeg ikke længere! Jeg har hygget mig,” siger Simon. De to førsteårs journalistikstuderende har altså fået en ganske god første oplevelse med Årsfesten på SDU

”Ej, jeg ved jo for helvede ikke, hvem der spiller. Cover-bandet i fredagsbaren var godt, og det er det eneste, jeg har hørt.”

Musikprogrammet for Årsfesten bød generelt på en del coverbands og diverse kunstnere, der, som Gustav udtaler, ”rammer den brede befolkning”.

Altså var det lidt ”det sikre valg”, der blev taget i forhold til programmet for aftenens musik, hvilket kan siges at give ganske god mening i forhold til, hvor mange forskellige mennesker, der deltager i Årsfesten; både i forhold til alder, akademisk og etnisk baggrund.

Alting kan ske

Årsfesten favner altså om hele Syddansk Universitet; både ledelsen, de studerende og de ansatte, og alle som én har de det til fælles, at de er mødt op i et lidt finere dress end normalt.

Dét, og så at de alle er klar på at fejre den 50 års fødselsdag - på lidt forskellige måder.

Hvad, der kan gøres bedre til næste år, er efter sigende maden og overgangen fra spisning til ”dans” - og det burde være overkommeligt.

Den afsluttende konklusion bliver hermed, at det blev en aften, hvor alting kunne ske.

Hvem spiller?

Da RUST spørger, hvad de synes om musikprogrammet for Årsfesten, melder Jonathan, Simon, Gustav og Christian alle ud, at de ikke har nogen som helst idé om, hvad musikprogrammet for aftenen lyder på. ”Det ved jeg ikke en skid om,” siger den let berusede Christian ganske ærligt.

Jonathan fortæller imidlertid, at cover-bandet i fredagsbaren var godt. ”Lækkert cover-band i fredagsbaren.

Det’ et fint musikprogram,” siger han og tilføjer kort efter:

Nr. 8 – 2016

20

INDENFOR

Hvorfor er der ikke et juletræ på min læsesal?

Der er få måneder til eksamen, og alle er så småt begyndt at læse op. Men selvom julen varer længe, så er det også ødelæggende for humøret, at læse-perioden også gør det.

Frederik Mark Højsager

Der er sne på ruden og Tuborgs julereklame er kommet i fjernsynet igen.

Det kan ikke benægtes, at vi bevæger os imod den tid, vi alle bruger hele efteråret på at lade op til. Klimaks rykker nærmere, og snart kulminerer det.

Det er eksamensperiode. Og i stærk modsætning til hjemme hos mor, så er der ikke julepynt, risengrød eller TV-julekalender på læsesalen. Der er ro, der er - til tider - orden, men mest af alt er der studerende, der har parkeret sig der for at overvintre blandt bøger i stedet for blandt venner.

Men er det så forfærdeligt? Er der ikke bare tale om en flok dovne studerende, der ikke lige har fået læst hen over semesteret, og som nu bliver nødt til at være disciplinerede for at kunne få et ben til jorden til januar?

Det tager lang tid at lære

De gange jeg selv har overvintret på en læsesal, har det ikke haft noget med dovenskab at gøre. I virkeligheden er det snarere et symptom på en form for perfektionisme, der er hos mange personer, at det kan være grelt nok at have få spørgsmål - i et helt set der ikke er helt perfekt besvarede, for så er man jo ikke fuldstændig bulletproof. Andre ting kan være så svære at mestre, at de kræver hyppig repetition og meget tålmodighed at indlære ordentligt. Når alt kommer til alt, er det jo underordnet om det er latin,

Nr. 8 – 2016

Steffen Berg Klenow

historie eller paragraffer, der skal indstuderes. Det tager lang tid.

Og der er jo meget tid i julen. Det kan godt være, at det for mange er spækket med familiearrangementer, julefrokoster og et hav af ting, der er meget sjovere end at læse. Det betyder ikke, at eksamenerne rykker længere væk. Omvendt betyder det jo heller ikke, at man skal aflyse alt, man har planlagt. For nu er man altså universitetsstuderende, og så kan man jo ikke bruge sin tid på alle mulige ligegyldige ting. Man skal jo være alvorlig først og fremmest.

Work/life?

I mine øjne er det vigtigt at gøre op for sig selv, at der skal være en work/ life balance - også når det kommer til at holde gang i sit studie hen over en ferie. Selvfølgelig er det demotiverende, at man cykler ud på universitetet i mørke, dagene op til juleaften, og når man cykler hjem er det igen mørkt hvor blev den dag og det lys af?

Jeg har selv planlagt, at jeg skal holde jul. Jeg skal også holde ferie. For hvis ’de voksne’ kan holde fri fra arbejdet lige indtil 2. januar, så vil jeg også. Det er i sagens natur et privilegium for mig, at jeg ikke har eksamen så tidligt i januar.

Der er nogen der skal læse i juleferien for at være klar til eksamen lige efter nytår. Alligevel vil jeg påstå, at en god ’hygiejne’ omkring læsning er det vigtigste tiltag, man kan tage, hvis man vil redde julehyggen.

Hvor blev hyggen af?

Intet er så ødelæggende for hyggen, som når man ikke er til stede, der hvor man er. Hvis man sidder til alle arrangementerne og lader tankerne flyde hen mod den næste eksamen, hvorfor man skulle have læst op i stedet for at være til arrangementer, så glemmer man også at hygge sig og så har man effektivt spildt sin tid. Det forfærdelige er i mine øjne ikke at have en eksamen efter jul - det forfærdelige er at spekulere sig selv ihjel. Der hvor hygiejnen kommer ind i billedet er at sige til sig selv, at når man er på universitetet, så læser man - og når man er hjemme, holder man fri.

Det er et oplagt værktøj til at skille arbejde og hygge ad. På den måde kan man også justere løbende - hvis man er foran kan man ’give sig selv’ en fridag mere, hvis man er bagud, må man være nødt til at inddrage en fridag.

Derfra handler det - i gåseøjne - bare om de kedelige ting som læseplaner, effektivisering og de andre små detaljer der er ved læsning.

INDENFOR 21

Selvfølgelig er det hårdt

Det er med julen som med alt andet.

Det går sin gang, om man er der eller ej, og derfor er det også vigtigt, at man ikke spilder sin tid, hverken mens man læser, eller mens man ikke læser.

Selvfølgelig er det hårdt. Jeg har sjældent mødt personer, der bilder mig ind, at universitetet er nemt, man skal også bare huske, at det at være studerende kommer med så meget frihed til at vælge, hvor og hvornår man arbejder - noget man ikke kan forvente af arbejdsmarkedet. Jeg skal selv hygge, jeg skal også læse, men jeg bestræber mig på ikke at blande de to ting

sammen. Når man har fri, har man fri. Så kære julelæser. Det kan godt være det virker håbløst, og at du har dage hen over julen, hvor det virker mere attraktivt at droppe ud og være ufaglært i stedet, så slipper man da for at sidde på en læsesal og kede sig ihjel. Bare husk, hvorfor du gør, hvad du gør, hvorfor forberedelsen er vigtig, og hvad du vil bruge det hele til i sidste ende - det kan være, det motiverer dig. For når sandheden skal frem, så slipper du ikke for dine eksaminer, bare fordi der er ferie, men glædelig jul alligevel.

Nr. 8 – 2016

22

UDENFOR

Skifter juleanden ud med nøddepostej Juleand, flæskesteg og kalkun er det, danskerne hyppigst gnasker i sig juleaften. Julefrokosterne byder på leverpostej med bacon, karrysild, julemedister og fiskefilet. Alt sammen efter gammel dansk tradition… Men hvis man er vegetar, går man så glip af noget af denne julehygge?

RUST har interviewet madblogger Stinna Guldmann Marker og danskstuderende på Syddansk Universitet Silja Solbjørg Felsted Kaimer, som begge er vegetarer.

Anni Møllemand

Stinna Guldmann Marker

Danskerne er generelt blevet betydeligt bedre til at udforske madvarer og retter med oprindelse i andre lande og kulturer. Men juleaften – og i juledagene generelt – er en undtagelse. Her er der bred konsensus om, at man skal følge de gamle danske madtraditioner.

”Jeg ser bare julen som en hyggelig tradition, som også vi ikke-kristne fastholder, fordi vi har brug for lidt lys i den mørke vinter,” meddeler Silja Kaimer, som vel at mærke ikke er medlem af den danske folkekirke.

Derfor kan det for nogle også virke nærmest helt uforståeligt, at man frivilligt vælger juleanden fra til fordel for et kødfrit alternativ. Men hverken Silja Kaimer eller Stinna Marker føler, at deres syn på julen har ændret sig, siden de valgte den vegetariske livsstil.

Bare fordi vegetarer vælger kødet fra, betyder det bestemt ikke, at deres julemad er kedelig. Tværtimod. Mange vegetarer spiser nøddepostej som et alternativ til and, flæskesteg eller kalkun.

Vilde med julen

”Jeg er ret vild med julen, men mest fordi jeg synes, det er en skøn tradition, hvor min familie samles. Derudover elsker jeg lejligheder til at spise lækker mad,” skriver den 26-årige madblogger Stinna Marker.

Silja Kaimer er også ganske begejstret for julen.

Nr. 8 – 2016

Beholder risalamande, rødkål og brune kartofler

”Hver jul spiser jeg nøddepostej eller hytteostpostej med en vegetarisk brun sauce, fyldig rødkålssalat og brunede kartofler til. Jeg sørger for at gøre min nøddepostej ekstra julet med mandler, timian og dadler,” fortæller Stinna Marker, som tilføjer, at hun glæder sig på samme måde som folk, der kun får flæskesteg og and den ene gang om året. ”Jeg får også kun nøddepostejen den ene gang, og jeg glæder mig altid!” meddeler hun.

”De første par år, syntes de, det var lidt underligt, at jeg ikke bare kunne spise som dem den ene dag om året. Nu er de vant til det og siger slet ikke noget til det. Faktisk plejer flere af dem gerne at ville have lidt af min nøddepostej også,”

UDENFOR 23

Silja Kaimer spiser ligeledes rødkål, kartofler og risalamande juleaften, men er knap så højtidelig i forhold til, hvad det vegetariske alternativ lyder på. ”Juleaften er det faktisk ret forskelligt og vilkårligt, hvad jeg spiser. Gerne en eller anden vegetarisk ret som jeg ved pågældende juletid har som favorit. Jeg har spist alt fra champignon-stroganoff til linsebøffer til hasselnøddepostej,” fortæller hun.

Familien smager på nøddepostejen

Men én ting er, hvordan vegetarerne selv har det med deres valg om en kødfri jul, en anden er, hvordan deres familie og omgangskreds har det med deres valg.

Stinna Marker skriver, at hendes familie efterhånden har vænnet sig til hendes madvaner, nu hvor hun har været vegetar i en del år. ”De første par år, syntes de, det var lidt underligt, at jeg ikke bare kunne spise som dem den ene dag om året.

Nu er de vant til det og siger slet ikke noget til det. Faktisk plejer flere af dem gerne at ville have lidt af min nøddepostej også,” meddeler hun.

Hun føler derfor heller ikke, hun er

ekskluderet fra juletraditioner og begivenheder såsom julefrokoster. ”Hvis jeg er andre steder henne i juledagene, så har jeg ofte selv lige lidt rester af nøddepostejen med, så værten ikke skal stresse over, at der kommer en vegetar til middag,” fortæller Stinna Marker.

Eksklusion ved julefrokoster

Silja Kaimer kan dog ikke siges at være i samme båd som Stinna Marker i forhold til ikke at føle sig ekskluderet, når det kommer til julefrokoster. ”I anledning af julefrokost-arrangementer har jeg oplevet at få lidt negativt ladede spørgsmål og kommentarer om, hvad jeg dog spiste, og om jeg ikke var ked af ikke at kunne smage på diverse kødretter. På den måde har jeg nok følt mig lettere misforstået og ekskluderet fra de flæskesværdsgnaskendes klub,” fortæller Silja Kaimer, som kan siges at have ret i, at hovedparten af de retter, der serveres til traditionelle danske julefrokoster, involverer kød af forskellige arter.

Og det er vist også den sønderjyske grønlangkål, der kan siges at komme tættest på at kunne karakteriseres som en ”grøntsags-jule-ret” – i det mindste såfremt man undlader at servere den med medister, glaseret skinke eller hamburgerryg. Men både Silja Kaimer og Stinna Marker har trods alt taget beslutningen om at være ”jule-vegetar” på egen hånd. ”Jeg bliver ikke irriteret eller provokeret over, at andre spiser kød. Så længe jeg ikke behøver, så må alle spise, hvad de ønsker,” skriver Stinna Marker.

Silja Kaimer er vegetar på den måde, at hvis hun får lyst til at smage på juleanden, så forbyder hun ikke sig selv at gøre det. Men lysten er endnu ikke kommet. ”Jeg vil altså ikke lade julen spolere de spisevaner, jeg har det bedst med.

Mad er ikke det primære i min jul,” meddeler hun.

”Jeg hader rugbrødsmadder, kødpålæg, sild osv., og jeg er træt af, at det traditionelle julefrokostbord ikke byder på mange gode grøntsager,” meddeler hun.

Stinna Guldmann Marker er en 26-årig blogger, der deler ud af sine vegetariske opskrifter på www. stinna.dk. Her kan du bl.a. finde opskriften på den omtalte nøddepostej.

Du kan også følge hendes facebook-side ”Stinna” eller hendes Instragram-profil ”stinnagm”.

Nr. 8 – 2016

24

SJOV

..Hvad skal jeg ønske mig?

Det ér jul. Og med julen kommer det evige problem; hvad man skal skrive på sin ønskeseddel. Derfor kommer her en række forslag til, hvad du kunne skrive på listen. Udgangspunktet er, hvad en studerende har brug for. Alle er forslag til inspiration. Du kan med fordel søge og finde lige den type, du bedst kan lide.

Mark Venborg Eriksen

Værktøj De fleste udeboende studerende har stået i en situation, hvor de lige mangler en skruetrækker eller boremaskine. Når gardinerne skal op, eller en cykel skal lappes, er det nødvendigt at være godt klædt på. Hvis du ingenting har, kan du starte med en svensknøgle og nogle skruetrækkere. Men har du det mest grundlæggende, kunne en boremaskine, der kan bore i mursten og lignende være en god idé. Så kan du også få den fladskærm hængt op på væggen. IKEA’s skruemaskine må give op, hvis der kommer lidt modstand – den skal nok være lidt kraftigere.

Høretelefoner Musik, radio, podcast, TV osv. Et par høretelefoner er på grænsen til livsnødvendige for studerende. Der er, som med alt andet, tusinde forskellige slags af svingende kvalitet og funktion. Det er som udgangspunkt en god idé med en lille mikrofon i sættet, men de fleste kan også leve uden. Gør dig selv den tjeneste ikke at ønske de dig billigste du kan finde. Lyden er dårlig, og de holder ikke engang et år. Apples hovedtelefoner holder godt, lyder glimrende, er behagelige at have på, har mikrofon og er til at komme til for penge. Vil du steppe den lidt op, så kig på mærker som Bose og Senheiser.

Nr. 8 – 2016

SJOV 25

Termokop Kaffe er for de fleste studerende en absolut nødvendighed. Priserne på en kop i kantinen korrelerer ikke med kvaliteten, men der findes et alternativ. Ønsk dig en god termokop, dét fortjener du. To ting er vigtige, når vi taler termokopper. Ét, at de kan holde på varmen og to, at de kan holde tæt. Her er både Bodum og Stanley-termokopper mulige kandidater.

God kuglepen Her er et lidt billigere forslag. Det er måske også mere nice to have end need to have.

Ikke desto mindre kan det være en god idé at ønske sig en god kuglepen, man har lyst til at passe på. Der er ingen grund til at have 20 forskellige over det hele, hvis bare man har én god. Kuglepennen kunne måske endda være med stylus i den ene ende, så den kan bruges til telefoner eller tablets. Tænk over det – det er ikke en dum idé.

Sleeve Du skal passe på dine ting. Særligt dine dyre ting. Derfor kunne det måske være smart at få et såkaldt ”sleeve” til din bærbare computer. Sådan en kan lige tage det værste, hvis du skulle ske at tabe maskineriet på gulvet. Husk at ønske dig en i den rigtige størrelse.

Bog: ”Den gode opgave” Forældre elsker, når børn ønsker sig bøger. Men mange studerende har svært ved at finde tid til at læse fiktion uden for ferieperioderne. Bogen ”Den gode opgave” er et must have, som du kan bruge i studietiden. Her får du alle de gode tips til, hvordan en ordentlig opgave skal skrues sammen. Om det er et bachelorprojekt, eksamensopgave eller noget tredje er lige meget – der er gode råd til det meste.

Hurtigt tørende håndklæde Du elsker det billige medlemskab til SDU Fitness. Men du synes samtidig, at det er lidt træls at bære rundt på et vådt håndklæde i din taske hele dagen. Ønsk dig et hurtigt tørrende håndklæde. De tørrer, som navnet antyder, hurtigt. De fylder ikke meget. Og der kommer endda en handy lille pose med, du kan have dem i. Prisen er også overkommelig for de fleste julegavebudgetter.

Nr. 8 – 2016

26

INDENFOR

Bakterier, plastik og guldmedaljer - med iGEM i Boston I oktober drog en delegation studerende til Boston for at forsvare deres projekt i den internationale konkurrence iGEM. De kom hjem med positive anmærkninger og guldmedaljer i bagagen.

Frederik Mark Højsager

Mathilde Nygaard er 21 år og læser medicin på sjette semester. I og for sig skulle man mene, at hun burde have nok i sit studie. Alligevel har hun brugt det sidste halve år herunder en god portion af sommerferien på et tværfagligt projekt, iGEM. iGEM er en konkurrence, hvor emnet er genmanipulation af bakterier. Der er altså tale om et projekt, hvor det næsten kun er fantasien, der sætter

Nr. 8 – 2016

Steffen Berg Klenow

grænser. iGEM er ikke tiltænkt specielle studieretninger, hvorfor tværfagligheden er i højsædet. I år deltog 12 studerende fra et væld af forskellige studieretninger med projektet ”Bacto-Aid”.

Idéen bag Bacto-Aid er simpel men raffineret. Kan man manipulere en E.Coli bacterie, der ellers findes naturligt i blandt andet menneskets tyktarm til at producere alle delene, der

skal til for at producere et plaster? Og kan man desuden sørge for, at dette plaster kan slå blandt andet superbakterien MRSA ihjel?

Hjælp udefra

Man kommer i sagens natur ikke langt i en sådan et projekt uden at have både laboratorier til rådighed og kyndig vejledning. Holdet var privilegerede og fik hjælp af Mikkel Girke Jørgensen, der til dagligt er adjunkt

INDENFOR 27 og ph.d. fra Institut for Biokemi og molekylær biologi. Helt konkret fungerede Mikkel som vejleder på projektet, hvor BMB stillede både laboratorium og remedier til rådighed, så holdet kunne udføre deres idéer.

Oplevelserne ved iGEM

Mathilde fortæller om sine oplevelser med iGEM: ”Det har været en vild oplevelse! En mulighed for at prøve forskning af og at samarbejde tværfagligt. Det har dog været hårdt til tider, især når man skulle få det hele til at hænge sammen med studiet. iGEM tager tid. Lang tid. Man kan ikke holde fri fra studiet, når man har læst sit pensum. (…) At kunne få en E. coli til at producere noget plastik bare ved at ændre noget DNA er utrolig fascinerende. Det lyder til at være ret let, men

når det så er sagt, så er det vigtigt at pointere at celler gør, hvad der passer dem og ikke altid lige, hvad du beder dem om. Der ligger utrolig stor fremtid i det miljø. Kan kun varmt anbefale selv at prøve at opleve det og på den måde bidrage til udviklingen inden for feltet.”

Det er ikke slut endnu

Nok er guldmedaljen i hus, og nok vandt delegationen også en pris for bedste wiki, hvor de forklarede deres produkt, men det er ikke slut endnu.

Hverken for dem eller for SDU. Herfra skal delegationen til at tage stilling til, om de vil søge patenter på deres idéer, så projektet ikke blot bliver ved konkurrencen. Derudover kommer der et iGEM igen næste år, hvor SDU udtager endnu en delegation.

* IGEM er en årlig konkurrence, der af holdes i Boston. * Meningen er, at man skal modificere generne i eksempelvis en bakterie, for at få den til at arbejde for en. * IGEM er for alle studieretninger – der er ikke kun fokus på laboratoriear-bejdet, men også udbredelsen af den viden man får

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it.

Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor

Nr. 8 – 2016

28

UDENFOR

Frederik Vedersø lod den indre stemme tale Frontmanden fra The Eclectic Moniker har en lang musikuddannelse bag sig. Men ifølge sangeren kræver karrieren, at man lytter til sin indre stemme frem for eksamenspapiret.

Lisette Olesen

Rasmus Bundgaard

Et cover med farvestrålende frugtstykker, poppede musiktoner samt en langskægget forsanger. Musikeren Frederik Vedersø har sammen med sit odenseanske band The Eclectic Moniker skudt albummet ”Mirror Twin” på gaden. Bag musikken ligger en lang musikuddannelse hos forsangeren. En uddannelse, Frederik Vedersø engang brugte som et kvalitetsstempel for sit karrierevalg. I dag handler forsangerens musik hverken om uddannelse eller kvalitetsstempler. Ifølge den 35- årige musiker kræver karrieren blot, at man følger sin indre stemme.

Magi med følelsernes sprog

Raprim fløj ud af munden på Frederik Vedersø, da han var syv år gammel.

Som ti-årig satte musikeren strengene i bevægelse på sin egen guitar, mens fingrene dansede rundt på et lille elorgel. Udover at være opslugt af sin mors vinylsamling har sangeren altid fundet musikken tiltrækkende: ”Musik er følelsernes sprog. Jeg bruger musikken til at få følelserne på gled,” siger Frederik Vedersø og forklarer: ”Med musikken oplever jeg en form for magi, som er berusende og vanedannende. Så fantastisk, at jeg hele tiden vender tilbage til den,” lyder det fra musikeren.

En kreativ karrierevej

I jagten på drømmen om at arbejde med tonernes magi valgte Frederik

Nr. 8 – 2016

Vedersø at tilrettelægge karrieren efter musikken. En lige skolevej, som Frederik Vedersø kalder det. Efter tiden med musik på Blangstedgårdskolen i Tornbjerg startede forsangeren på skolebænken ved Odense Musikskole. Med studenterhuen placeret på hovedet fra Sct. Knuds Gymnasium samt en tid på musikskolen MGK i Odense endte Frederik Vedersø med at læse på Det Fynske Musikkonservatorium. På trods af netværk og tekniske færdigheder på musikfronten mener Frederik Vedersø ikke, at en uddannelse er wildcardet til en kreativ karriere: ”Jeg mener ikke, at det er nødvendigt at gå på en skole for at være musiker, forfatter mm. Kreativitet er noget, alle

mennesker har. Men vi er på forskellige stadier i forhold til, hvor gode vi er til at få kreativiteten til at flyde frit uden afbrydelser fra vores side,” lyder det fra musikeren.

For Frederik Vedersø var uddannelsen et kvalitetsstempel af karrierevejen: ”Jeg var usikker på, om jeg havde lov til at gå efter en kreativ karriere. Men med optagelsen på konservatoriet var der nogen, der validerede min drøm.

Pludselig havde jeg papir på, at det var okay for mig at spille musik. Jeg har godt nok ikke haft brug for at vise min flotte eksamensbevis nogen steder endnu,” siger Frederik Vedersø, der dimitterede fra konservatoriet i 2008.

UDENFOR 29

Røvballe og indre stemmer

Frederik Vedersø og The Eclectic Moniker * Sammen med Tobias Ljungar Sødring, Anders Thambo, Peter Kohlmetz Møller og Esben Beldring er Frederik Vedersø en del af bandet Eclectic Moniker.

Indie-popbandet debutterede i år 2012 med albummet ”The Eclectic Monikers” * Udover at have vundet P3s Karrierekanon i 2011 hapsede The Eclectic Moniker Odense Live Talentprisen i år 2012. * The Eclectic Moniker har udgivet tre albums, hvoraf gruppens seneste plade ”Mirror Twin” udkom den 7. oktober 2016.

Sammen med bandet gæster Frederik Vedersø SDUcampusbyerne til april > 8. april Sønderborghus i Sønderborg > 21. april Godset i Kolding > 28. april Posten i Odense > 29. april Lille Vega I København * Foruden arbejdet i The Eclectic Moniker er Frederik Vedersø en del af folk-bandet ”The White Album”, som udgav pladen ”The Quiet Strum” i 2014.

Ifølge Frederik Vedersø har man som ung behov for fællesskab og bekræftelse. Men for at finde meningen med livet kræver det ikke andres mening.

I stedet mener sangeren, at man skal søge stilheden og lytte efter sin indre stemme: ”Man skal føle efter, hvad der føles rigtig for én lige nu. Så kan det godt være, at det er fuldstændig forkert for dig om fem år. Men det kan du ikke rigtig bruge til noget. Man kan ikke planlægge ud i fremtiden, fordi man ikke ved, hvad der sker,” fortæller Frederik Vedersø.

Efter studiet forlod Frederik Vedersø H.C. Andersens by for at finde sin egen stemme på musikscenen. Her var det vigtigt for sangeren at udforske det musikmiljø, som han ønskede at være en del af. Et musikliv, som man ikke kunne finde i Odense. ”I Odense endte jeg med at være i et miljø, hvor musikken handlede om at undervise og spille røvballe i weekenderne. I København var jeg heldig

at komme ind i et andet miljø, som var mere grænsesøgende og kreativt,” forklarer sangeren, der selv har undervist i sangskrivning på Engelsholm Højskole ved Bredsten i Midtjylland.

Granat og personlig udvikling

Selvom Frederik Vedersø blev fanget af indiepoprockens toner, kan man ifølge sangeren aldrig vide, hvad man skal forvente af det musik, The Eclectric Moniker laver. ”Nogle gange har man bare brug for at ryste posen for at komme et nyt sted hen. Vi smider en granat ned i nogle forskellige musikgenre og ser, hvad der sker,” griner sangeren, der med albummet ”Mirror Twin” har slået rødder i firsernes poprockbølge.

Selvom musikgruppens kreative stemmer trækker bandet i mange retninger, er der en livsbegivenhed, der påvirker sangerens forhold til musikken. I september blev Frederik Vedersø far til datteren Lily. Et lille nyt menneske, som ifølge sangeren har gjort kvaliteten af musikken vigtigere end nogensinde: ”Det skal give mening, når jeg sætter mig ned og skriver noget. Det skal være sjovt, fordi ellers var det ikke værd at være væk hjemmefra,” forklarer sangeren, der sammen med resten af bandet udlever drømmen om at arbejde som musiker.

”Nogle gange har man bare brug for at ryste posen for at komme et nyt sted hen. Vi smider en granat ned i nogle forskellige musikgenre og ser, hvad der sker."

Nr. 8 – 2016

30

UDENFOR

Kronik: Kønnet og dets skiftende form Steven Vikkelsø Andersen

I dagens Danmark er det blevet muligt at skifte køn juridisk, sådan at man i alle officielle henseender bliver opfattet, som det køn man har lyst til. Men det betyder ikke, at den offentlige mening hos befolkningen følger med. Men man kan styre alt andet ved ens krop, så man bør også kunne styre sit køn.

fået fjernet dit vedhæng, føler dig som en pige, tænker som en pige, tænder på mænd; alt det, der nu gør en pige til en pige. Du er det køn, du var født som. Bum. Men det kan jeg ikke være enig i. Der er jo ikke nogen, der bestemmer, hvad et køn er, og hvordan det defineres. Og der er flere måder at anskue kønnet på:

Da jeg kom til verden, var lykken stor.

Nu havde min mor jo fået sig en lille dreng. Og den lille dreng skulle døbes. For det skal små drenge. Og han skulle døbes sammen med sin kusine, der også næsten lige var kommet til verden. For det skal små piger. Så vi blev iklædt fint tøj, og jeg fik en blå sløjfe på, og hun en i lyserød. For det kunne vel ikke være anderledes?

Drenge skal vel have en ”drenget” farve på, og piger skal vel have en ”piget” farve på. Jovist, der ligger nok ikke mere end en uskyldig forudindtaget forståelse fra mine forældres side i det. Det her skal da heller ikke handle om, at drenge også bør gå i kjoler og andet pigetøj. Men i stedet tænker jeg på, hvad der fik dem til at afgøre, at jeg overhovedet var en dreng. Det kan virke fjollet, men er man nødvendigvis en dreng, bare fordi man er født med mandlige kønsorganer.

Du er, hvad du er født som

Det er der nok delte meninger om.

Men der opstår en problemstilling, hvis man bliver defineret på, hvilke organer man er født med. For så kan man vel bare fjerne de organer og få indsat et sæt af det modsatte køns, hvis man gerne vil skifte. Jeg diskuterede det for nyligt med en ven, og han mente kort og godt, at du er det køn, du er født med. Og så er den ikke længere. Det er ligegyldigt, om du har

Nr. 8 – 2016

Der er den biologiske måde at kigge på kønnet. I bund og grund handler det om hormoner og kromosomer. Du blev født med et bestemt sæt kønskromosomer enten XX (kvinde) eller XY (mand). Disse kromosomer bestemmer så, hvilke kønshormoner du får.

Enten som mand får du en masse testosteron, og som kvinde får du en masse østrogen. Der ligger mere i det end det, men i bund og grund handler det om de to hormoner. Alt efter hvilke hormoner du så har, danner din krop sig så efter det. Men i nutidens verden er det muligt selv at bestemme, hvilke hormoner man gerne vil have. Og derved bestemme, hvordan ens krop ender med at se ud. Du kan altså selv styre dit biologiske køn. Du kan endda også få fjernet de kønsorganer, du er født med og få indsat et sæt af det modsatte køns. Eller selvfølgelig er ”indsat” et stærkt ord. Faktisk omdanner en kirurg bare dine eksisterende kønsorganer, så de tilnærmelsesvis minder om det modsatte køn. Men idéen er den samme.

Og der er jo heller ikke nogen, der bestemmer, hvordan et kvindeligt eller et mandligt kønsorgan ser ud. Så biologisk set burde du jo selv kunne bestemme dit køn.

Du er, hvad du føler dig som

Der er dog også en anden måde at anskue dit køn på. Hvordan du føler dig.

Man hører i disse dage ofte historier om unge mennesker, der har følt sig fanget i deres krop. De har følt, at de ikke var det køn, de var født som.

Hvordan man finder ud af det, har jeg ingen idé om, men personerne findes. Men de har altså tænkt og følt sig som det andet køn. Den ”eneste” forskel har været deres krop; det biologiske. Deres hjerne og deres bevidsthed har altså udviklet sig på en særlig måde, men desværre har tilfældige gener skabt et mismatch. Og hvad definerer mest, hvem man er? Ens personlighed eller ens udseende?

Men der ligger naturligvis en anden side i det, for bare fordi man ændrer på det resultat, ens gener har givet en, så har man jo ikke ændret på generne. Jeg er født lyshåret, men jeg vil gerne være mørkhåret. Så jeg farver det, så jeg ser mørkhåret ud. Men indenunder er jeg jo stadig lyshåret.

Det kan der ikke ændres på. Og i så mange andre henseender, påstår vi mennesker jo, at vi ikke kan gøre for, den vi er. Vi vælger ikke selv, de ting vi kan lide, eller hvordan vi er. Vi bestemmer ikke, hvilken seksualitet vi har, eller hvilken mad vi kan lide. Til det er der slet ingen diskussion. Men når det kommer til kønnet bliver den pludselig mere tricky. For på den ene side kan vi jo ikke gøre for, at vi er endt, som det køn vi er. Og derfor må det være, den vi er. Men på den anden side så udspringer bevidstheden om, at vi slet ikke er det køn - at vi føler os som det modsatte køn - fra det samme sted. Altså at man er født med den bevidsthed. Eller det mener de personer, der har det sådan i hvert fald.

Langt de fleste mennesker vil give mig ret i, at det er vores psyke og væremåde, der definerer os. Der er ikke nogen, der har lyst til udelukkende at blive dømt på deres udseende. Så lad mennesker selv styre, hvem de er og lad friheden til at vælge selv trives.

Det kan være svært at udtrykke ensomhed...

headspace - nogen at tale med Det kan være svært at gå alene rundt med en masse svære tanker og følelser. I headspace kan du helt gratis og anonymt tale med nogen om både store og små problemer.

Find et headspace nær dig eller chat med os på www.headspace.dk

32

SJOV

Majses mad Dahl-inspireret ret med røde linser, ris og masser af krydderier Her kommer indisk mad, når det er bedst. Denne ret er utrolig nem at lave, den tager næsten ingen tid, og så passer den selvfølgelig perfekt ind i SU-budgettet.

Antal: 4 personer

Ingredienser: Dahl: 1 stort løg 3 spsk. olivenolie 3 tsk. karry 1 spsk. spidskommen ½ spsk. stødt koriander ½ tsk. kardemomme ½ tsk. chiliflager 200 g røde linser 5 dl kogende vand med 2 grøntsags bouillonterninger 2 dåser flåede tomater Tilbehør: Ris Brød (evt. franskbrød eller naanbrød) Creme fraiche Friske krydderurter på toppen

Fremgangsmåde: Kog 5 dl vand, og opløs 2 grøntsagsbouillonterninger heri. Hak løgene, og svits dem i olie i en stor gryde ved høj varme i 2 minutter.

Tilsæt alle krydderierne og svits det hele et par minutter mere. Skyl de røde linser under koldt vand, og hæld dem op i gryden. Vend linserne med løg og krydderier i gryden. Tilsæt bouillonvandet og de flåede tomater. Rør alle ingredienserne i gryden godt sammen, sæt låg på og kog retten op. Skru ned, når retten koger, og lad det småkoge. Det hele koges i 30-45 minutter. Behold låget på til at starte med. Hvis der er for meget væske i retten, så tag låget af efter 30 minutter, og lad retten koge det sidste kvarter uden låg på, så den kan koge mere ind.

Når retten sættes til at koge i de 45 minutter, sættes risene også over at koge. Til 4 personer bruges ca. 3 dl. ris. Når dahl og ris er færdige, lægges risene i bunden af en skål, og dahlen hældes ovenpå med en skefuld creme fraiche og friske krydderurter på toppen. Serveres med lunt brød. Velbekomme.

Lidt om Majse: "Mit navn er Mejse Voss, jeg er 23 år og bor i Aarhus. De sidste tre år har jeg studeret Medievidenskab, og nu er jeg ved at tage en kandidat i journalistik.

Skrivning og formidling er lige mig, og derfor elsker jeg de kreative og praktiske udfordringer, jeg bliver stillet over for hver dag. Madlavning prioriterer jeg utrolig højt trods en til tider travl hverdag og et begrænset SU-budget. Derfor synes jeg, det er spændende at kaste mig over nye og anderledes retter til Facebooksiden ”Udeboende – Mad på SU”, som forhåbentligvis også giver andre en masse gode ideer til, hvad de kan lave til middag af lækre retter, som ikke vælter budgettet."

Nr. 8 – 2016

SJOV 33

Louises lækkerier Lakselasagne med grønt som tilbehør Antal: 4-5 personer Ingredienser 1 pose frossen, helbladet spinat ½ liter madlavningsfløde – enten 8% eller 18% 1 spsk citronsaft 1 tsk groft salt Friskkværnet peber 1 pakke med friske lasagneplader 3-4 små lakseportioner Mozzarellaost til gratinering Salat som tilbehør Fremgangsmåde: Hæld først den frosne spinat i en gryde. Spinaten skal dampes ved kraftig varme og under omrøring. Når alt vandet er fordampet, tilsættes fløden, som koges ind ved svag varme og stadig under omrøring. Efter cirka 10 minutter tilsættes citronsaft, salt og peber.

Skær lakseportionerne ud i tynde strimler, og krydr dem med salt og peber og eventuelt citronpeber. Nu er lasagnen klar til at blive lagt sammen. Smør et ildfast fad med smør. Læg herefter lasagneplader, en portion spinatstuvning, og en portion laks. Gør det samme 3 gange – men slut af med spinatstuvning. Bag lasagnen midt i ovnen ved ca. 180 grader. Tag den ud efter 10 minutter og drys ost over, og bag den færdig til sidste 20 minutter. Lad lakselasagnen hvile i ca. 10 min, inden den serveres.

Mens lasagnen er i ovnen, kan en salat tilberedes. Denne kan selvfølgelig sammensættes efter eget valg.

Velbekomme.

Lidt om Louise: Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 23 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

Nr. 8 – 2016

OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag.

Mark Venborg Eriksen

Show/ stand-up & teater

Musik

Diverse

H.C. Andersen Julemarkedet Magtens Korridorer

Hvor: Posten Hvornår 30. december klokken 21 Når julen er ovre, er det nødvendig med lidt rockmusik - det ved alle da. Hvorfor så ikke tage på Posten og høre om ludbehandlede træpersienner og picnic på kastellet? Multi-manden Johan Olsen og band er altid garant for fællesskrål og -skål.

Pris: kr. 270,-

Jul i Rådhushallen

Hvor: Rådhuset på Flakhaven Hvornår: 9. - 12. december Kom og oplev eleverne fra Det Kongelige Teater Balletskolen Odense danse julen ind på Rådhuset i Odense. Det handler som altid om H.C Andersen. Men hvem kan også få nok af eventyr. Det drejer sig om Grantræet - bogstavligt talt. Det skal nok blive magisk.

Gratis entré

Hvor: I Odense Hvornår: De første to weekender i december Den gamle bydel går i jule-mode med markedsplads og mere H.C. Andersen evertyrstemning. Her vil både være julegaver, gløgg, risengrød, og hvad man nu ellers kan forestille sig af søde julesager. Det lyder skide hyggeligt.

Die Herren

Kulturmaskinens Julegalla 2016

Hvor: Kulturmaskinen Hvornår: 16. december klokken 20 Der skal samles penge ind, og hvorfor så ikke gøre det med teatersport, svedige rytmer, tårepersende sang og fantastisk dans? Der er simpelthen tale om et julegallashow, hvor du kan blive underholdt om komme i julestemning.

Pris: kr. 100,-

Hvor: Posten Hvornår: 10. december klokken 21 Die Herren er måske det orkester i verden, der formår at viderebringe U2's musik mest autentisk og nærværende - ud over selvfølgelig U2 selv.

U2s sangkatalog er stort - og Die Herren vælger de bedste - helt tilbage fra de gamle sange i 80erne op til de helt nye fra i dag! De tager hele turen rundt.

Pris: kr. 200,- i forsalg

UDENFOR 35

Og det skete i de dage Det er juletid igen. Eksamen er over os, og det er decembers festlige frirum også. Men inden vi blindt overgiver os til snaps og julelys, så læs med her. For hvad er det nu lige, vi fejrer?

Mille Stilbjerg Dyhr

Med kristendommen er julen en fejring af Jesu fødsel. Ham den kristne frelser, der kommer til verden i en krybbe i Betlehem. Men sådan har det ikke altid været. Først i 300-tallet kom man frem til, at Jesus måtte være født den 25. december, juledag. En dato, der falder usandsynligt godt sammen med den romerske solhvervsfest.

Og ikke nok med det så falder Jesu fødsel også sammen med den hedenske fest Jól, hvorfra ordet jul stammer.

Jól handlede om frugtbarhed, og derfor åd man sig fede og varme. En tradition, vi må sige at have taget videre. Især juleaften, der ellers bare er opvarmning til fejring af Jesu fødselsdag.

Efter juledag kommer anden juledag, hvor den græsktalende jøde Stefanus går i døden for troen. Og for Jesus af Nazareth. Sognepræst i Odense Domkirke Peder Thyssen fortæller, hvordan vi anden juledag mindes den første martyr for sin kristne tro.

Stefanus fortæller nemlig vidt og bredt om den kristne tro, men bliver stenet til døde af jøderne, der ikke vil høre på ham. Egentlig er det en tragisk historie i julen. Men det glemmer vi nok, når vi for tredje dag i træk spiser os mætte i sovs og svesker og skyller det ned med akvavit.

Advent

Men først kommer adventsdagene, der i dag er lig med firekronede lysestager, gaver på teenageværelserne og nedtælling til jul. Med advent forbereder man sig til Jesu fødselsdag.

Men ikke nok med det, så er 1. søndag i advent også der, hvor det nye kirkeår starter. Et slags nytår inden det nye år. Sognepræst Peder Thyssen fortæller, hvordan kirkeåret udvikler sig med højtiderne frem mod påsken. En kirkelig kalender, der starter inden Jesu fødsel.

Oprindeligt varede adventstiden i 40 dage. I dag er det kogt ned til fire. Derfor tænder man fire lys i adventskransen, der i øvrigt kom til Sønderjylland fra Tyskland under 1. verdenskrig.

Lucia

Lucia betyder lys. Derfor tænder man lys og bærer det rundt i mørket på Luciadag. Det er den 13. december, hvor Lucia blev henrettet for sin kristne tro. Og selvom Luciadag mest af alt er et levn fra barndommen for mange, så kan de fleste ikke undgå levende lys i den mørke måned.

Julen varer lige til…

Julens festligheder slutter med nytårsdag og Helligetrekongers søndag, første søndag efter nytår. Hvor lille Jesus fik sit navn og blev omskåret.

Hvor tre vise mænd kom fra Østerland og forgudede ham med guld, røgelse og myrra.

Julen varer altså ikke lige til påske.

Men den varer til første søndag efter nytår. Så vi har masser af muligheder for at fejre den med snaps og julelys.

Når vi i midten af december trækker i hvide lagener og bager lussekatte, så handler det også om lys, fortæller Peder Thyssen.

Luciadag fejrer den katolske helgen Santa Lucia. Hun levede på Sicilien og var kristen i en romersk religion. En farlig affære i 300-tallet. Men alligevel trodsede hun Romerriget og holdt fast i den kristne tro, når hun om natten delte mad ud til fattige, mens hun bar en krans med lys på hovedet, så hun kunne se i mørket.

Nr. 8 – 2016

SDU tester: Pepernødder Kommende udgaver af RUST vil hjælpe de studerende med at besvare, hvilke dagligdagsting eller madvarer, de skal investere i. Denne gang har de studerende, i den rette juleånd, smagt på pepernødder i fire forskellige varianter.

Mark Venborg Eriksen

Steffen Berg Klenow

Nr. 2 - Den specielle

Nr. 1 - Den nemme

Dr. Oetker har tryllet en pose julemagi frem Ingredienser: Mel, Dr. Oetker Pebernød krydderi, sukker, smør, æg Find opskriften på: www. oetker.dk Klar testvinder. Testpersonerne fortæller, at pebernøden smager af meget og er luftig. Flere peger på, at den minder om en god traditionel bagerpebernød.

AAAAA

Nr. 3 - Den veganske

Ingen dyr lider skade af denne nød

Hr. lakrids og fru muskatnød har fundet vej til julekagen.

Ingredienser: mel, sukker, potaske, ingefær, kardemomme, muskatnød, lakridspulver, smør, æg. Find opskriften på: www.mad.tv2.dk Testens taber. Pebernødden er tør og hård.

Lakridssmagen trænger ikke igennem. Én testperson mente, at det er feltets mastodont; den er tung og massiv. Selvom den er speciel, er det ikke nok til at få mere end en karakter under middel.

AA

Nr. 4 - Den milde

Fløden flyder i 1930’er opskriften

Ingredienser: mel, hjortetaksalt, peber, kanel, ingefær, nellike, plantemargarine, majsolie, mørt sirup, citronsaft, sukker, soyamælk Find opskriften på: www.vegetaropskrift.com

Ingredienser: mel, sukker, margarine, æg, fløde, potakse, kardemomme. Find opskriften på: www.gamledanskeopskrifter.dk

Den næstbedste pebernød er vegansk. Selvom et par af testpersonerne mener, den er tør og lidt hård, fremhæver flere, at dens sprøde ydre gør den lækker. Et par havde den endda som favorit.

Man kan ikke ødelægge noget med fløde. Men den fjerde og sidste pebernød er ikke nogen publikumsfavorit. Tillægsord som kedelig og smagløs blev anvendt. Imidlertid fandt andre dens smørsmag forfriskende.

AAA

AA

Hele Redaktionen ønsker alle vores læsere en glædelig jul og et rigtig godt nytår.

Hvad vi alle åbenbart fortjente at få som julegave i år

PANEM ET CIRCENSES @vernaccini © 2016

Beskrivelse af Nicolai Vernaccini Petersen: Nicolai Vernaccini Petersen står bag RUST's tegneserier. Han er 25 år og studerer på Syddansk Universitet. Hans store drøm er – ud over fred i verden – at møde Stan Lee inden én af dem dør. Man kan følge hans tegneserier og katteentusiasme på instragram: @nvernaccini.

UDENFOR 39

Kronik: Jeg ved, hvad jeg vil Anni Møllemand

Viljestyrke er vejen frem. Viljestyrke og gåpåmod. Og stålfasthed er også vigtigt. Man skal være sikker i sin sag, så overbeviser man også andre om, at man skal fremad. Hvis man ved, hvad det endelige mål er, så er det jo blot at tegne en klar og direkte sti, der fører lige dertil. For vi ved jo alle, at viljen til at ville skaber evnen til at kunne, ikke sandt?

Sjovt du spørger, det tror jeg faktisk ikke, jeg ved. Men provokerende som jeg er, så argumenterer jeg alligevel for, at det er dig, der er den uvidende part.

Fejlagtige fortolkninger

Ovenstående fortolkning af viljestyrke er for mig at se betydeligt upræcis. Den bærer præg af en vis grad af bokstænkning, der kan siges at være et slående menneskeligt fænomen.

Man kan sammenligne det lidt med Erasmus Montanus’ eksempel på dårlig brug af syllogismer: ”morlille kan ikke flyve, sten kan ikke flyve, altså er morlille en sten.” Det er tåbeligt upræcist, og det sætter to streger under et facit, der ikke er et facit.

De indirekte stiers muligheder

Forvirringen ligger i, at de mål man har i livet simpelt set ikke alle er mulige at komme direkte til. Tit og ofte skal man bevæge sig ad en række kringlede og labyrintlignende stier, der er betydeligt mere indirekte.

Men det betyder vel at mærke ikke, at de er dårligere, eller at det endelige udfald bærer præg af upræcished.

Tværtimod kan det ofte være fordelagtigt og særligt givende at tage de indirekte stier.

Tillad mig at gøre mine udtalelselidt mere håndgribelige med et jordnært eksempel. Endda et, der har stor identifikationsværdi for bladets læsere; nemlig uddannelse.

Hver fjerde ansøger af en videregående uddannelse fik den 30. juli 2016 at vide, at de ikke var kommet ind på deres førsteprioritet. For nogle betød det, at de måtte ”nøjes” med deres anden-, tredje- eller måske endda fjerdeprioritet, for andre betød det, at de lige pludselig skulle finde noget helt andet at lave. I første omgang er dette måske et nederlag uden lige, men på længere sigt kan det måske vise sig ligefrem at være fordelagtigt, at man ikke kom ind. Grundene hertil kan være forskellige. En af dem kan være, at man bliver så glad for sit ”ikke-ideelle studie”, at man får et nyt mål, der erstatter det oprindelige. En anden kan være, at man får et arbejde eller begynder på en højskole, der er relevant for ens fremtidige arbejde og som derved udstyrer én med nogle andre kompetencer, end studiet i sig selv ville kunne give. En tredje kan være, at man simpelt set bare udvikler sig så meget mentalt, at man i virkeligheden bliver en bedre kandidat til ens drømmeuddannelse, end man ville have været i første omgang.

Hjælpemidler

De eksterne faktorer, der gør, at man ikke kommer ind – f.eks. karakterer – er ikke til at komme udenom. Men når de eksterne faktorer stiller sig i vejen, bliver det nærmere et spørgsmål om, hvad man gerne vil med uddannelsen. Og det er dét, man kan opnå på andre måder, f.eks. gennem arbejde.

Man kan sammenligne det lidt med menneskets manglende evne til at flyve. (Så har jeg også en undskyldning for at perspektivere til Disney). For der er unægteligt en betydelig del af os, der har gået og leget med tanken om, hvor fedt det kunne være at flyve ligesom Peter Pan. Men bare fordi man har tro og tillid, så fremgår det

tydeligt af Disney-klassikeren, at det ikke rigtig lykkes foruden tryllestøv.

Tryllestøv er den indirekte sti til at nå målet om at flyve som Peter Pan. Og hvis man er så heldig at finde dette særlige hjælpemiddel, så kan man kombinere det med sin viljestyrke for at nå det endelige mål – og som en bonus komme et smut til Ønskeøen.

Nu tænker du sikkert, at al denne snak om flyveture er lige lovlig flyvsk (næsten ligeså flyvsk som min brug af ordspil). Jeg mener, først var det morlilles, så var det stens og senest var det Peter Pans flyveture, der blev bragt på banen… Men nogle gange – faktisk oftest – er det de sære og lidt skæve eksempler, der danner grundlag for forandring. For hvordan skulle man ellers få bilerne til at stoppe, hvis lyskrydsene ikke virkede? Jo, der skulle såmen blot være én særling, der løb ud foran dem.

Om det er en selvmordsmission at være den ene person, kan man nok godt argumentere for. Det kan dog også vise sig, at man når at fange bilisternes opmærksomhed i tide, og så kommer man ikke bare over på den anden side, man får også en masse blikke i sin retning.

Kodeordet er opmærksomhed, og du får bonuspoint, hvis du gætter på kreativitet. Det er tåbeligt at gætte på vilje, for, helt ærligt, hvem brænder inde med et ønske om at løbe ud på en trafikeret vej?

Nr. 8 – 2016

40

INTERNATIONAL

Trump, Putin and the Eastern Promises: What does the future hold for Europe?

Christopher Manion

This year has been a rather tumultuous one. 2016 reign of unpredictability has been emotionally, mentally and, at times, physically draining.

A kaleidoscope of unforeseen events has thrown most of the general public into disarray; the death of the musicians and cultural icons David Bowie and Leonard Cohen, the United Kingdom’s vote to leave the European Union. But it would seem 2016’s final farewell would prove to, arguably, be its most distasteful – Donald Trump is now the President elect of the United States of America.

The Republican victory over democratic opponent Hillary Clinton came as a violent shock to not just the Democrat party, but to almost the entirety of the world. Nearly every opinion poll placed Hillary Clinton on a sure path to the White House, very few political pundits gave much consideration to a Trump presidency – although prognosticator Professor Allan Lichtman has once again been proven correct, a record he has maintained since 1984 (except for the controversial 2000 Al Gore – Bush election).

The response from European leaders to Trump’s election have been varied to say the least. The German Chancellor, Angela Merkel, released a restrained statement on Trump’s victory. She stressed the democratic liberal values that must be upheld by the president elect in the coming years to maintain cordial relations between the two countries:

Nr. 8 – 2016

“Germany and America are connected by common values: democracy, freedom, respect for the law and for human dignity irrespective of origin, skin colour, religion, gender, sexual orientation or political conviction.

On the basis of these values, I offer the future president of America, Donald Trump, a close working relationship.”

In contrast to Merkel’s statement – one which alludes the divisive and controversial rhetoric employed by Trump throughout his campaign – the Czech President Miloš Zeman has congratulated Trump on his victory, praising his unabashed challenge to “political correctness”: “I appreciate Donald Trump’s public demeanour, he speaks clearly, sometimes roughly, but understandably, and avoids what is sometimes called political correctness.”

Trump’s aversion to the somewhat contentious term “Political Correctness” may have raised concerns about his stances on social issues, such as LGBT rights, but his admiration for Russian President Vladimir Putin has far more serious implications for the citizens of Eastern Europe, especially those from Ukraine and the Baltics.

Russia’s sphere of influence has increased significantly in the last year; with the annexation of the Crimea and a growing military presence along the Baltic borders. In July, this year, Nato strategists reported active signs of Russia increasing their surface-to-air capabilities in the region of Kaliningrad; an area bordering Po-

land and Lithuania. Speaking to Reuters, the Polish Defence Minister Antoni Macierewicz stated that the deployment of the missiles is a clear demonstration of Russia’s threat to fellow EU member states: “These threats have a very important, dangerous role, always present in Nato’s thinking - these are anti-access activities, which are a serious threat to the alliance.”

The future is decidedly unclear for many EU member state leaders when it comes to the Russian question, but how does the average citizen feel about the situation? Especially as Trump shall be taking the position of Commander-in-chief in the following months.

SDU graduate and Estonian national, Ulari Kulaots, told Rust that the election of Trump may cause an increase in uncertainty for the the Baltic states and the relationship between Russia and Nato, but the relationship has been antagonistic for many years prior to Trump’s victory: “Estonia's relationship with Russia has been rather rocky historically speaking. We technically still have ratified borders with Russia. The US have an air force base in Estonia which I feel is an act of provocation towards Russia.

Trump was asked in an interview about the Baltic situation and whether the US would come to aid in case of an attack. Trump's answer was alarmingly evasive, basically saying only

INTERNATIONAL 41 if the countries have paid their due to Nato. Estonia hasn't really kept up 100%, few countries fill the quota in fact.”

Trump’s unwillingness to make any form of firm commitment to NATO and reasserting the requirement for Nato members to spend two percent of their GDP on their military is disconcerting. Lithuania, Latvia and Estonia have spent an average of one percent, 1.1 percent and 1.6 percent, respectably, over the last ten years, according to The World Bank.

A civil war has been raging in Ukraine since 2014 and still ravages the eastern regions of the country. ProRussian separatist forces in the regions bordering Russia have been reportedly backed by Putin’s government and continue to operate in the aim of securing closer ties to Russia after the pro-EU government took poor in 2014. After the International criminal court (ICC) classified the annexation of Crimea as occupation in November this year, Russia promptly removed its signature from the ICC’s founding statute. The move, symbolic in its nature, has given rise to future fears over Ukraine’s sovereignty.

Ukrainian, SDU graduate and fellow Rust writer, Kseniia Prymak, told Rust about her concerns of the Trump presidency and the future of Ukraine.

Hailing from the very eastern city of Donetsk, the area she grew up in has been the frontline of the civil war since 2014. She told Rust that while Trump and Putin may be developing a adorably terrifying friendship, she believes that their efforts will be focused on the Middle East in immediate future, but she still harbours some fears for the future: “Trump wants to destroy ISIS - which might give him a cover up for any kind of atrocities there, but at the same time he doesn't want to ruin relationship with Europe, so I think he cares about Ukraine the least.

Although, as soon as they (Trump and Putin) come into conflict, Trump just might consider it and then Ukraine just might turn into a battlefield.”

Scheffer. According to The Guardian, Sheffer and Rasmussen argue that Trump’s acceptance of the Crimean occupation will provide impetus for Putin to push further his influence into Eastern Ukraine, using the threat of a Baltic invasion to leverage the Ukraine situation.

“In accepting the annexation of Crimea, it would be the first time since the second world war that borders have been changed by sheer force,” Scheffer said.

“Such a deal would be considered by Russia and President Putin as a political alibi to expand his sphere of influence in what he qualifies as his ‘near abroad’. I think it would set a very bad precedent and might create in the Kremlin the wrong impression that if you wait long enough, Nato and the European Union and the Americans are finally giving in.”

Kseniia’s fear of her home country drifting further into war is shared by two former Nato chiefs, Anders Fogh Rasmussen (also a former Prime Minster of Denmark) and Jaap de Hoop

Nr. 8 – 2016

42

INTERNATIONAL

You may take our <insert sacrifice>, but you will never take our SU! Chris Manion and Kseniia Prymak

The pitchforks are sharpened and the torches are lit. The Danish students are enraged; they are filled with anger and animosity; their breaths are filled with the charge of disfranchisement. But what is it that fuels this burning fire of unrest? It is the proposed cuts to the Danish SU studygrants. The sheer horror of it all. The proposed 2025 plan will aim to reduce the current SU amount by 20 percent.

The current system entitles Danish students a monthly grant amounting to 5,100 DKK after taxes. EU students studying a full-time degree at a Danish institution while also working at least 10 hours per week are also entitled to the same financial privileges as their Danish peers. So the Danes are up in arms, the streets will be running red before your very eyes at some point soon. On the 13th of October, according to Danish newspaper Politiken, an estimated 43,000 Danish students gathered outside the Danish parliament to protest the ruling Venstre party’s proposed SU cuts.

Their claims were no less than categorically radical: they may take our lives, but they will never take our SU, believe it or not. And at this point an international student without a granted access to this privilege simply starts to wonder: is it really each and every student’s birth right that the government is about to cut?

And why yes, on one side of the fence it seems like it is: ”It is a question of what kind of society we want to have. In the time in our life where we have less than ever, we

Nr. 8 – 2016

really need help to get through with our education so that later we could come to the job market and pay taxes and help the next generation” – says Yasmin Davali.

The Danes themselves, admittedly, seem to be quite ambiguous on the issue. The ones that are living with their parents are the ones that lose the most after the reform: about three quarters of their already quite low SU (from about 2000kr to 900kr). Such cut downs make the 10% cut seem pale by comparison, does it not? But it is exactly those students that seem to “get it” – the relaxed attitude to things that seem to stem from being a welfare state resident does not fail them this time. They know that having graduated they will have a certain period of time of granted unemployment help (which is much higher than a fulltime salary elsewhere in the world), besides they will have qualified help in their job search and so on. The students that are living apart from their families are the ones that are expressing the vehement protests against the hardships to come. Which brings some representatives of the previous generations to produce comments like this: ”Funnily enough, a lot of students work without problems. And the employers are quite happy with students.

A student is dependent on the income which is why they are much more stable. The student has a plan for life which is why they are more purpose driven. This has an impact on their

work life as well. People actually prefer hiring students than those who receive unemployment money. So it is not about not being able to find a job: people are just finicky and do not really want to sit at the checkout at Netto or Føtex to have some extra money” Or, perhaps: “Well, isn’t the younger generation spoiled” The current government’s plan to reduce the SU grant is motivated by several factors but a key driving force is to reduce the number of EU students coming to Denmark to study. The European Court of Justice’s 2012 verdict stated that EU nationals studying at a Danish institution are entitled to the same study support as Danish citizens, the verdict has seen a sharp increase in costs associated with EU students: from 415 million DKK in 2010 to 939 million DKK in 2015. Of the 939 million DKK, 321 million DKK goes to ‘migrant workers’; students that are working the specified 10 hours per week to obtain the SU grant. As Lars-Løkke comments, “Today the Danish SU-scholarship is twice as high as in Norway and higher than that of Sweden and Finland.

I would rather that we invest more in the quality of education since it would provide better job opportunities”

De bedste traditioner er røde og blå

Siden 1960 Danmarks ældste, eksisterende julebryg