RUST Februar 2017

JANUAR 2017

WWW.RUSTONLINE.DK

P Ã… C A M P U S & D E B A T :

Tema om pendlerproblemer

K U L T U R :

Jodel kender din identitet

U N D E R H O L D N I NG :

SDU tester valentinsgaver

Studie l i persp ivet ektiv

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

INDHOLD Januar 2017 PÅ CAMPUS

4 Leder 5 Kort nyt

- Seneste nyt fra SDU’s univers

8 Kan DU føle pendlerpresset?

- Prisstigninger giver problemer

14 SDU: uniTEST er win-win

- Studerende og uddannelse - det perfekte match

18

Rektoren er vild med Jodel - RUST interviewer Henrik Dam om trusselsepisoden

30 SDU Cortex Lab rykker virksomheder til udlandet

- Nye muligheder for de studerende iværksættere

32

BIASSA bygger menneskelige broer på SDU Cortex Lab - En god iværksætterhistorie

KULTUR

16 Jodel kender din identitet

- Magtmisbrug på sociale medier

22

Hipstercola, klæbende pap og regler – RUST på Papbaren - Reportage fra Pappas Papbar

26 En dialog er ikke en dialog, hvis der kun er én, der taler

- En kronik

28 En ”helt almindelig” mandag morgen

- En kronik

35 Opslagstavlen

- Det sker i Odense i december

DEBAT

10

Er pendlerproblemer luksusproblemer?

- Mangler de studerende perspektiv?

UNDERHOLDNING

20

For Dum-panelet - Journalist- og medicinstuderende bytter eksamensopgaver.

25

Filmanmeldelse: Nocturnal Animals - Designer Tom Ford instruerer ny storfilm.

34

SDU tester: Valentinsgaver - Hvad vil pigerne helst have?

36

Madonna eller luder - hvilken type feminist er du?

- Denne måneds tegneserie er en quiz.

INTERNATIONAL

38

Easy Danish Learning - Three easy ways to pick up a little bit of Danish without leaving your room.

39

What's going on in Odense - What to do this Feburay.

4

PÅ CAMPUS

D

et er en udsøgt fornøjelse at have afsluttet den sidste eksamen. Februar er lig semesterstart for langt størstedelen af universitetets studerende. Men som alvorligheder forgår, opstår nye alvorligheder. En del skal skrive bachelor, andre speciale, nogen skal endda til at finde den rigtige kandidatuddannelse til start i september. Men som året skifter træder nye love også i kraft. Pendlerne skal have den store tegnebog frem for fremtiden, hvis de vil bo og studere på hver sin side af Storebælt. RUST har i indeværende sat fokus på konsekvenserne og kritikken.

Jubilæumsåret 2016 sluttede af med at vise os konsekvenserne af den informationsteknologiske-tidsalder. Lokumsappen Jodel var omdrejningspunkt for den første reelle trussel mod SDU i mands minde. Commander in chief rektor Henrik Dam fortæller i dette nummer om situationen og holdningen til appen. For selvom du initialt er anonym, ved grundlæggerne af Jodel, hvem du er, og de tøver ikke med at udlevere dig.

Mark Venborg Eriksen Redaktør

Forside: Steffen Berg Klenow

NR. 1 – 2017

Anni Møllemand Redaktør

Frederik Mark Højsager Redaktør

Selvom der i vores egen optik hersker uendelig begavelse i RUSTredaktionen, har vi oprettet et ”For dum”-panel. Eksamensopgaver er byttet for at se, hvor godt man egentlig kan besvare et andet studies spørgsmål uden noget kendskab. Så må du vurdere, hvor godt det lykkes.

Vores fremtidige medstuderende vil efter sommerferien i langt højere grad være optaget på baggrund af optagelsesprøver og samtaler end karaktergennemsnittet fra ungdomsuddannelsen. Men det er en kostelig affære og kan synes en smule underligt, siden SDU skal spare to procent de næste mange år. Rektoren tror det bliver en win-win, men er den ene mands brød ikke den andens død?

Læs videre for at finde ud af, hvad der er op og ned.

Alt godt – Redaktionen

Steven Vikkelsø Andersen Redaktør

Steffen Berg Klenow Fotoredaktør

Anne Hjort Layout

Jonathan Vejbjerg Korrekturlæser

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

KORT uddannelser Slut med flere

på en videregå søge optagelse in r ve ri sk Dem, der skal , 2017 se i sommeren a Fr . kt ra nt ende uddannel ko på en bindende direkte under lig i kraft, at m ne t de te 17 tråd den 1. januar 20 ny uddannelse en til at tage en man mister rett , hvis man alle r lavere niveau lne an dd på samme elle "U se. tet en uddannel rede har afslut d fra mere elan st od m ødt stor re, Sosesloftet" har m rtier end Venst pa e dr an le al ler mindre eparti og har og Dansk Folk tioner cialdemok ratiet s af demonstra vi se as m l ti rt desuden fø landet over.

sat de har n n e r e d ske St u rtsfeste Syddanå semestersta ske Syddan al dato p holder sk

t, som ts 2017 3. mar ldte Vinterfes er deres n e d g eg ynd Lørda de deres såka e, der b ligt velkomen d r n e e d r e u t d S r te tu e nye s ruar 2017, hje er hovednav d e d y b b iv e l f f b . a r 1 e e k d den nst ner, ndnu ik vide u studie k e d n n e e k vil rik der men. H yddanske Stu sfestens histo liver t S r a r e t a d s er r, t b net, h Semest re chancer fo en et man e m , t sløre er sto r desud , at der fest va ner om Sidste Vinter t et liver de t.

Suspek al, så måske b ? em ved eb skerad part y i år. Hv s py jama

NYT Så ma versitenge penge h ar t brug t på jubi Syddansk U læet i 2 niEt nyt s 016 tudieår

skydes ven hed i srigt å r end s gang. Et min år end dre beg idste å sidste å r. ir. I forb te 50 år indelse Et mindre dy i 2016, r m t b e k roner . Den a lev der nemlig d at SDU fyld b s b gen af a o r lle de m lut største ud ugt 1.278.994 gift var tusind e n u e r , de eg be De udg æster, der va r skulle mætt taline de pa r indbu jorde n r emlig h dt til Å bi l æ u m ele 3 rsfe su inklusiv dgifter – og d 9 % af de sam sten. lede juet er ve den 121 la ger. De r er der kvadratmete t mærke ikke r fo lige ud gifter b r gode chanc store brunsvier for, a liver m indre i t de fes t2017.

Kvote 2

erende, der viser, at de stud Undersøgelser relt er mina kvote 2, gene kommer ind vi og klarer til at droppe ud dre tilbøjelige Universir har Syddansk sig bedre. Derfo de fra 2017 fjerde studeren tet valgt, at hver e 2. Næste t gennem kvot vil blive optage rde studeU optage hver fje sommer vil SD bagg rund forløb og ikke på rende efter test at bidrage gennemsnit for af deres karakter gtigt, første ende rammer ri til, at de studer . Et initiativ, en uddannelse gang de søger med udke godt sammen der passer gans t. dannelseslofte

TEMA De næste fem sider handler om pendlertilværelsen.

Den første af artiklerne, ”Kan DU føle pendlerpresset?”, fortæller, hvordan tilværelsen som pendler enten er blevet eller bliver tre gange så presset, som den var før. Folketinget har gjort det dyrere for dem, der rejser på lange strækninger som fra København til Odense. RUST har lavet en undersøgelse, der tester de studerendes viden om, hvor meget og hvor mange lovændringen omfatter. Det giver desuden et billede af, hvad de studerendes holdninger til prisstigningerne er.

Vi har desuden snakket med 3 studerende, der er blevet påvirket af ændringerne – enten på deres nye påbegyndte bacheloruddannelse eller på deres kommende kandidatuddannelse.

Den anden artikel, ”Er pendlerproblemer luksusproblemer?”, sætter prisstigningerne i et nyt lys ved at stille sig kritisk over for de krav, som de studerende stiller til deres muligheder for at pendle. Var pendlerne i virkeligheden for privilegerede før prisstigningerne trådte i kraft? Eller stiller de studerende blot rimelige krav til bibeholdelsen af ligheden i det danske velfærdssystem? RUST tager forskellige perspektiver på sagen og skaber grobund for, at vores læsere selv kan tage del i diskussionen om pendlerproblemet.

Steffen Berg Klenow

8

PÅ CAMPUS

Kan DU føle pendlerpresset?

De voldsomme prisstigninger på DSB’s Ungdomskort har tvunget en række studerende til at genoverveje pendlertilværelsen. Det gælder også dem, der begynder på en kandidatuddannelse i forlængelse af deres bacheloruddannelse, og det er der mange, der ikke er klar over.

Anni Møllemand

Den togtur, der i forvejen ikke just er præget af spænding og forkælelse, er blevet endnu mindre appetitlig for de studerende, der vælger at pendle til deres uddannelse. Folketingets prisstigninger på lange rejsestrækninger pr. 1. juli 2016 har nemlig betydet, at de studerende, der for eksempel pendler fra København til Odense, skal betale 1.840 kroner for et såkaldt Ungdomskort.

Det er næsten 3 gange så meget som, hvad pendlere, der hører ind under den gamle ordning, skal betale for præcis samme strækning. Men selv de kan ikke læne sig lettet tilbage på DSB’s togsæder. I hvert fald ikke, hvis de ønsker at tage en kandidatuddannelse i forlængelse af deres bachelor.

Tvunget flytning

En del af dem, der har påbegyndt deres studie den 1. september 2016, har set sig tvunget til at vælge pendlertilværelsen fra. Det viser en undersøgelse baseret på studerende i hele landet.

Julie Almann, der studerer journalistik på Syddansk Universitet i Odense, er en af dem, der har set sig nødsaget til at vælge pendlertilværelsen fra og flytte hele sit liv til Odense på grund af prisstigningerne. ”Jeg ser næsten aldrig mine venner eller min familie mere. Jeg har ikke mit job. Jeg har ikke min lejlighed. Jeg har jo måttet give alt op,” fortæller hun.

Julie Almann ville gerne have været pendler, hvis hun skulle have betalt

NR. 1 – 2017

Steffen Berg Klenow

650 kroner ligesom dem, der hører ind under den gamle ordning. ”Jeg syntes bare, det var for åndssvagt at bruge så mange penge på, at jeg kunne komme frem og tilbage. De penge kunne bruges på så meget andet,” udtaler Julie Almann.

Hårdt arbejde

Julie Almanns studiekammerat Anne Katrine Wissing har valgt at være pendler på trods af den høje transportpris. Det er et valg, der kræver hårdt arbejde. ”Jeg skal minimum arbejde 10 vagter udover min SU for at få det til at løbe rundt,” fortæller Anne Katrine Wissing.

te jeg uddannelsen i Odense, fordi det rent økonomisk godt kunne lade sig gøre,” siger hun.

Ingen fordele

Anne Katrine Wissing forstår ikke, hvorfor prisen på Ungdomskort er steget så meget, som den er. ”Man får ikke flere goder, ved at det er blevet dyrere. Der er hverken flere tog eller busser, og der er absolut ikke nogen rabatter, man kan få til det her kort,” udtaler hun.

Det fremgår af undersøgelsen, at hver femte studerende måske gerne ville have været pendler, hvis ikke priserne for Ungdomskortet var steget så markant.

Men selvom hun aktivt har prioriteret pendlertilværelsen, kom prisstigningen alligevel bag på hende. Før hun traf beslutningen om at studere i Odense, havde hun grundigt læst sig frem til, at Ungdomskortet kostede 650 kroner om måneden.

”Det var noget andet, hvis det havde været en prisstigning på 200 kroner, men det er jo mere end fordoblet,” siger Julie Almann, som altså heller ikke kan se nogen fordele ved prisstigningerne.

”Da jeg så skulle ind og søge om kortet, så kunne jeg se, at det var steget den 1. juli, og det var virkelig en overraskelse,” fortæller hun.

Selvom dem, der hører ind under den gamle pendlerordning, hvor de betaler 650 kroner, ved første øjekast kunne ånde lettet op, da Folketingets prisstigning trådte i kraft, skal de ikke anse dem selv for at være alt for heldige. De kan nøjes med at betale 650 kroner om måneden for deres Ungdomskort på resten af deres bacheloruddannelse, men de skal betale efter de nye priser, hvis de påbegynder en kandidatuddannelse.

Anne Katrine Wissing baserede i sin tid også sit valg af uddannelse på, at hun skulle betale 650 kroner for et Ungdomskort. ”I stedet for at flytte til Århus og vælge en uddannelse deroppe eller vælge en uddannelse i København valg-

Uvidende om deres uheld

PÅ CAMPUS 9

”Jeg ser næsten aldrig mine venner eller min familie mere. Jeg har ikke mit job. Jeg har ikke min lejlighed. Jeg har jo måttet give alt op.”

- Julie Almann ville gerne have været pendler, hvis hun skulle have betalt 650 kroner ligesom dem, der hører ind under den gamle ordning.

Undersøgelsen viser, at hele 58 procent af de studerende under den gamle ordning ikke ved, at de skal betale efter den nye ordning, når eller hvis de begynder på en kandidatuddannelse i forlængelse af deres bacheloruddannelse. Det bliver med stor sandsynlighed aktuelt for en betydelig del af dem.

Nye prioriteringer

Johannes Verner Olsen er bevidst omkring, at han skal betale efter den nye ordning, når han har færdiggjort sin bachelor i Psykologi på Syddansk Universitet og skal begynde på kandidatuddannelsen. Men det betyder ikke, at han er begejstret over ændringerne. Tværtimod. ”Det kan jo være svært at affinde sig helt med det, når man selv bliver ramt,” udtaler han.

Han tilføjer desuden, at hvis han fra start af havde været i samme båd som de nye pendlere, så var det ikke sikkert, han var endt på Syddansk Universitet. Han har nemlig gjort sig samme overvejelser som Anne Katrine Wissing – nemlig at det at studere i Odense ikke var en hindring for, at man stadig kunne blive boende i København.

”Hvis jeg havde vidst, at det var det her, jeg gerne ville studere, havde jeg også søgt i Århus og Aalborg, og så var jeg jo nødt til at flytte fra København under alle omstændigheder,” siger Johannes Verner.

”Nu synes jeg også, uddannelsen er det værd, men havde det været en hvilken som helst anden uddannelse, så var jeg nok droppet ud,” fortæller hun.

De økonomiske faktorer spiller altså ind på, hvilke prioriteringer, man gør sig i forhold til uddannelsesvalg. Hvis man er tilstrækkelig glad for at bo i København, er Odense pendlervenligt, men bliver det for dyrt at pendle, kan andre uddannelsesbyer være lige så attraktive.

De studerende under den gamle pendlerordning skal altså gøre sig en række grundige overvejelser, hvis de har planer om at tage deres kandidatuddannelse i Odense. Skal de arbejde en masse ved siden af deres kandidatuddannelse? Skal de flytte til Odense? Skal de tage studielån? Eller skal de søge ind på en kandidatuddannelse i København?

Man skal være sikker på sit studie

Muligheden for at pendle til og fra Odense er ikke længere nær så tillokkende, som det var under den gamle pendlerordning. Det gør, at man skal være sikker på, at det studie man vælger, er det helt rigtige. ”Jeg tror, at hvis man er usikker på sit studie, så vælger man ikke at være pendler. Man skal ville det en del for at vælge pendlerlivet,” fortæller Johannes Verner og tilføjer, at mange af pendlerne fra psykologistudiet er kommet ind via kvote 2. De vidste altså, at det var det, de ville, og engagerede sig i at få det til at ske. Julie Almann bekræfter den påstand.

Nu skal man tage stilling

Johannes Verner fortæller, at mange af hans pendlende studiekammerater overvejer at tage kandidatuddannelsen i København, fordi deres muligheder for arbejde ikke er lige så gode, som hans egne. Han arbejder nemlig på en specialskole, hvor han kan få lige så mange vagter, som han ønsker. Fleksibiliteten er lidt af et privilegie. For en stor andel af de nuværende pendlere kan prisstigningerne på Ungdomskortet stille valget om, hvor man skal tage sin kandidatuddannelse, i et lidt andet – og mindre nuanceret – lys.

Blænder det også for dine øjne?

NR. 1 – 2017

10

PÅ CAMPUS

DEBAT

Er pendlerproblemer luksusproblemer?

NR. 1 – 2017

DEBAT 11

Når de studerende, der pendler til deres studie, føler sig pressede af prisstigningerne, er det så i virkeligheden, fordi de ikke kan se det i et større perspektiv?

RUST tager pendlerproblemet op til debat.

Anni Møllemand

Tre gange så meget skal de betale, pendlerne. Tre gange så meget for at sidde i et kedeligt tog. Tre gange så meget for at afskære sig selv fra det københavnske paradis på deltid. Tre gange så meget for at stå op før hanen galer.

Dét kan da ikke være rigtigt. Skulle Danmark ikke forestille at være et samfund præget af lighed og autonome individer? Er vi ved at miste vores empatiske sans?

Måske. Eller måske er vi i virkeligheden blevet lidt for krævende på velfærdsfronten.

Et billigt alternativ trods alt

Johannes Verner Olsen, der studerer Psykologi på Syddansk Universitet, pendler selv fra København til Odense. Når han om halvandet år begynder på sin kandidatuddannelse, skal han betale tre gange så meget for at transportere sig frem og tilbage i forhold til nu. Men om det forhøjede beløb er i urimelig kurs, afhænger af de briller, man vælger at tage på.

DSB tager 1.840 kroner for et Ungdomskort, der giver unge og studerende mulighed for at rejse ubegrænset med tog og bus mellem København og Odense. Et almindeligt periodekort til rejser mellem hovedstaden og Fyn koster 4.350. Studerende kan altså spare ca. 2.500 i forhold til andre pendlere.

En ulige fordeling

De studerende pendlere er utilfredse med den nye pris for et Ungdomskort, fordi den oprindelige pris for et kort til strækningen mellem København og Odense lå på cirka 650 kroner – altså næsten 3 gange så lidt som ved den nye ordning. Prisforskellen skaber ulige muligheder for de studerende og gør, at de ”nye” pendlere føler sig urimeligt behandlet.

Steffen Berg Klenow

”Jeg synes, det er åndssvagt, at dem, der startede sidste år eller før det, stadig skal betale den samme pris, men at os, der startede i år, skal betale en pris, der er fuldstændig sindssyg,” fortæller Julie Almann, der begyndte på journalistikstudiet i september 2016.

”Jeg synes, det er åndssvagt, at dem, der startede sidste år eller før det, stadig skal betale den samme pris, men at os, der startede i år, skal betale en pris, der er fuldstændig sindssyg,” - Julie Almann, studerende

Presser SU’en

Selvom Ungdomskortet er et billigt alternativ til periodekortet, ændrer det ikke ved, at udeboende studerende på videregående uddannelser får cirka 5.100 kroner udbetalt i SU. Af de 5.100 kroner skal de betale lidt over det halve af beløbet i husleje, en tusindkrone går til mad, og så skal der købes bøger til semesteret for cirka 3.000 kroner.

kan derfor se sig nødsaget til at arbejde, hvad der svarer til et døgns timer om måneden, ved siden af sit studie for at være pendler.

Presset på tid

Det kan dog være svært at finde tid til at arbejde, når man som pendler fra København til Odense bruger godt og vel 2 timer på at transportere sig hver vej. ”I de perioder, hvor jeg gerne vil følge pensum ligeså intenst som mine studiekammerater, synes jeg tidsmæssigt, det kan være svært at følge med, fordi jeg bruger så meget tid på transport,” fortæller Johannes Verner. Han tilføjer desuden, at man ikke altid kan studere ligeså effektivt i toget, som man kan derhjemme eller på læsesalen. ”Ikke for mit vedkommende i hvert fald. Det er der nogen, der er dygtigere til, end jeg er.”

Er 650 kroner for lavt sat?

Men selvom Johannes Verner i perioder føler sig presset på tid, kan han godt ræsonnere sig frem til, hvorfor Folketinget i sin tid besluttede, at de skulle hæve priserne på Ungdomskortet. ”Når man ser på, hvad én billet for København-Odense-strækningen koster, så kan jeg godt forstå, at man har tænkt, det var for billigt,” siger Johannes Verner.

En standard voksenbillet fra København til Odense koster nemlig 280 kroner. Hvis man har et DSB Ung Kort, som gælder for studerende og unge under 25 år, koster billetten 140 kroner.

De 1.840 kroner til Ungdomskortet er pludselig betydeligt sværere at lægge til side i det månedlige budget. Nogle NR. 1 – 2017

12

DEBAT

”Det svarer jo cirka til 2 gange frem og tilbage, og så er pengene tjent ind,” påpeger Johannes Verner. Han tilføjer dog, at prisen for offentlig transport generelt er for høj – en holdning, der er bred enighed omkring.

Boligmangel i København

At den almene dansker er utilfreds med DSB, kan næppe være hverken chokerende eller en nyhed. Tværtimod.

Imidlertid er det værd at have in mente, at Folketingets beslutning om at højne transportpriserne bunder i et mere omfattende problem – boligmangel i København.

Det er svært for de studerende i København at finde en bolig, og så er det i høj grad Folketingets interesse, at de studieboliger der er, rent faktisk bliver benyttet af de studerende, der studerer i København. Det har Johannes Verner også forståelse for. ”Hvis folk, der pendler fra København til Odense, er skyld i, at studerende i København er tvunget til at pendle fra alle mulige andre byer for at komme til deres uddannelse, så kan jeg godt forstå, at man gerne vil prøve at lave systemet om,” udtaler han.

Mangel på fri vilje

Er de studerende, der pendler fra København til Odense så i virkeligheden lidt snobbede, når de beklager sig over

NR. 1 – 2017

prisstigningerne på Ungdomskortet?

Mangler de at kunne se længere end til deres egen næsetip?

Muligvis. Imidlertid kan de studerendes reaktion også ses som et billede på, at de studerende blot kræver, at de kan bibeholde retten til selv at vælge, hvor de vil bo. ”Jeg synes selvfølgelig, det er en skam, fordi det i høj grad påvirker unge til at søge bolig, der hvor de skal læse,” siger Johannes Verner.

Han er selv glad for at bo i København, fordi det er der hans netværk, arbejde, ønskebolig og fritidsprojekter befinder sig. Ting, han skulle give afkald på, hvis han valgte pendlertilværelsen fra. Netop det har journalistikstuderende Julie Almann måttet sige farvel til, da hun flyttede til Odense på grund af manglende økonomisk råderum i forbindelse med prisstigningerne på Ungdomskortet.

Den rette dosis vilje

Julie Almanns studiekammerat Anne Katrine Wissing fortæller, at prisen for Ungdomskort har en negativ indvirkning på hendes økonomi og gør, at hun skal arbejde en betydelig del ved siden af studiet for at få tilværelsen til at køre rundt. Hun vælger dog alligevel at betale den pris, det koster. ”Jeg tror ikke, man kan stille det op på den måde. Hvis man har valgt at være pendler, så er der i forvejen så man-

Studerende og pendler, Johannes Verner, synes generelt, at priserne på offentlig transport er for høje. ge negative faktorer såsom lang transporttid, at skulle stå tidligt op og så videre. En prisstigning, tror jeg ikke, vil være det, der i sidste ende vælter det hele,” udtaler hun og konkluderer dermed, at man med den rette dosis vilje godt kan få pendlertilværelsen til at fungere.

Spørgsmålet er så bare, om det er fair, at viljen skal tvinges til at stå over for et økonomisk pres af den kaliber, som prisstigningerne på Ungdomskortet skaber grobund for.

Hvad mener I, kære læsere?

Cortex Floor en unik mulighed for at blive en del af danmarks første universitets drevne co-living miljø

Cortex Floor er første etage i Campuskollegiet, der ligger lige over for SDU Cortex Lab. SDU Cortex Lab arrangerer særlige events for iværksætterne på Cortex Floor, hvor iværksætteri og innovation er i fokus.

Vil du høre mere?

Kontakt vores koordinator Anna Evelina Larsen, ael@sdu.dk

Læs mere om vores tilbud på sdu.dk/cortexlab eller følg os på facebook.com/sducortexlab

14

PÅ CAMPUS

SDU: uniTEST er win-win Det er en investering, når Syddansk Universitet i fremtiden vil lave flere testbaserede optag. For selvom udgifterne stiger i starten, forventer både rektor og studiechef at kunne tjene penge på projektet. Men det er ikke formålet.

Mark Venborg Eriksen

”Vi vil gerne arbejde med at sikre det bedste match mellem uddannelse og ansøger. Et match, der giver os nogle rigtigt gode studerende.”

Sådan lyder begrundelsen for at lave flere testbaserede optag på SDU fra studiechef Annette Lund.

59 uddannelser på SDU vil til marts holde optagelsesprøver på kvote 2 i stedet for at bedømme ud fra en motiveret ansøgning. Prøverne bliver en blanding af multiple choice-tests og samtaler tilpasset den uddannelse, man søger. Studerende vil dog stadig også blive optaget efter karaktergennemsnit. I samme ombæring øger universitetet andelen af kvote 2-optag. Målet er, at 25 % af de studerende i fremtiden skal være optaget på den måde. ”Vi kan ikke øge antallet af pladser, men vi kan gøre os umage med at fordele pladserne bedre. Her tror vi, at modellen er rigtig god,” siger studiechefen.

Alle skal fremover igennem unitesten, som er en multiple choice-prøve, hvor man bliver testet på fem områder. Disse skal vise, om man er parat til at studere.

Økonomi

Ifølge Annette Lund falder færre fra, hvis de er optaget gennem adgangsprøver.

Medicin er et af de studier, der i dag benytter sig af adgangsprøver. Statistikkerne viser, at 98,4 % af de medicinstuderende, der er optaget via kvote 2, gennemfører det første år af NR. 1 – 2017

studiet. Det samme gælder for 96,8 % fra kvote 1. Der skal en større forskel til, hvis man skal nå et økonomisk grundlag for at øge antallet af kvote 2-studerende. ”Det bliver dyrere at lave testbaseret optag, men vores frafald i dag er blandt landets højeste, og det koster bunker af penge. Det er meget, meget lidt, vi skal bringe frafaldet ned for at finansiere uniTEST. Det kan endda være, vi tjener penge på det,” siger rektor Henrik Dam.

som konsekvens af en øget andel optagne fra kvote 2.

Universitetets økonomi på uddannelsesområdet afhænger af, hvor mange der består. Det betyder, at man kan øge indtægterne ved at dæmpe frafaldet.

”Dem, der ikke kan komme ind via kvote 1. Blandt dem, der opfylder adgangskravene, er kvote 1 og 2 en måde at sortere på,” siger Annette Lund og fortsætter:

"De studerende, der kommer ind med testbaseret optag, har mindre sandsynlighed for at falde fra uddannelsen. Faktisk fire procentpoint mindre,” fortæller Annette Lund.

”Universiteterne har altid bestemt, hvem der skal ind på kvote 2. At ungdomsuddannelserne så har fyldt ind gennem kvote 1, det er fint nok. Men kvote 2 har universiteterne altid selv bestemt.”

Ifølge Studiechefen er det en investering at lave prøver, sætte personale til at foretage samtaler og køre kampagne om det nye system for kommende ansøgere.

Ingen taber

Ministeriet for Forskning og Uddannelse bestemmer, hvor stor en andel der må optages på kvote 2 fremfor kvote 1. Den nye fordeling har SDU derfor måttet anmode om. ”Vi er ikke ude i at ville afvikle kvote 1. Vi synes, kvote 1 er en god ting.

Kvote 2 er et supplement, og det har det altid været,” siger Annette Lund.

Selvom hun ikke ved det med sikkerhed, regner studiechefen med, at de forskellige snit på kvote 1 vil stige

”Jeg ved ikke om det er enten godt eller skidt. Det, vi gør, er at opfordre alle til at søge gennem kvote to. Kvote to hos os på Syddansk Universitet har nemlig også den fordel, at man kommer, besøger os og ser hvem vi er inden man starter,” siger hun.

Hvem vil du mene får noget ud af en øget kvote 2-andel?

SDU-effekten

”Test favoriserer den dovne akademikerdreng, der er kvik nok, men sløsede i sin gymnasietid. Han kan godt performe til et højt niveau på dagen, og så nupper han studiepladsen. Kvote 2 er en fordel for de ressourcestærke.”

Sådan siger Jakob Rathlev, chef for Danmarks Evalueringsinstituts enhed for videregående uddannelse, til Berlingske. Annette Lund afviser dog, at kvote 2 på SDU handler om social arv. ”Vi tænker ikke på social arv. Vi tænker heller ikke i køn. Vi tænker i at få det bedste match. Hvis du søger ind

PÅ CAMPUS 15

på en uddannelse her, kigger jeg ikke på, hvor køn du er, og, hvor du kommer fra. Jeg kigger på, hvad du kan.

Det er ikke et projekt om social arv.

Universitetet har ét projekt, og det er at finde dem, der kan gennemføre vores uddannelser,” siger studiechefen.

Men er formålet så at tjene penge? ”Nej, formålet er at sørge for, at det her land har nogle veluddannede borgere,” afslutter hun.

”Vi kan ikke øge antallet af pladser, men vi kan gøre os umage med at fordele pladserne bedre.

Her tror vi, at modellen er rigtig god."

- Studiechef, Annette Lund.

NR. 1 – 2017

16

PÅ CAMPUS

Jodel kender din identitet NR. 1 – 2017

KULTUR 17

De ved, hvem du er, og, hvor du er. Du kan spores, hvor end du går hen.

Sociale medier fylder meget i manges hverdag, men hvor går grænsen for, hvad der er i orden, og, hvad der er magtmisbrug?

Frederik Mark Højsager

Steffen Berg Klenow

Hver dag bruger flere tusinde personer i Odense Jodel. Langt hen ad vejen er der tale om studerende, og appen er profileret derefter. Reklamerne er blevet spredt rundt på Campus, og kort tid efter sin lancering var det et populært medie for de studerende. Der er oprettet strikkeklubber, uddelt gaver, vist kattebilleder. Kort sagt rummer Jodel de studerende, deres interesser og ikke mindst deres overspringshandlinger. Ikke mange tænker over, hvem de skriver til. Den store fordel ved Jodel er anonymiteten.

Præcis som Oscar Wilde mente, så viser personer deres rigtige ansigt, når de er bag en maske. Netop anonymiteten bevirker også, at debatterne på Jodel er meget nuancerede. Der er ikke rigtig nogen grund til at lægge fingrene imellem ens holdning - man kan frit kalde sine venner for nogle klaphatte, sin kæreste for utaknemmelig eller indrømme de dybeste hemmeligheder.

Hvem må vide, hvem du er?

Truslen

Til gengæld betyder det også, at vi ikke ser anonymiteten retfærdiggøre brud på nogen lov, ligegyldig på hvilken måde. Vi tilbyder bruger-til-bruger anonymitet. Brugere er ikke anonyme for os. Hvis der bliver indberettet en opførsel, der er i uoverensstemmelse med gældende lovgivning, vil vi arbejde tæt sammen med myndighederne i de pågældende lande. Det gør vi for at finde brugeren og for at løse de problemer, der kan være opstået. I sådanne situationer er vi tilgængelige 24/7 på emergency@jodelapp.com.”

Som forbruger kan man godt glemme, at bare fordi man ikke kan se identiteten på de andre, betyder det ikke, at man selv er 100% anonym. Anonymiteten bliver en falsk tryghed, både på godt og ondt. Mest berømt af dette var truslen mod SDU i midten af december 2016. En bruger havde - troede personen selv - anonymt skrevet ”bliv hjemme fra SDU i dag” efterfulgt af en pistolemoji. Universitetet tog ingen chancer. Det var ikke første trussel mod universitetet, men det er sandelig heller ikke hverdagskost.

I sin ordlyd mindede beskeden også meget om de beskeder, der gik forud for skoleskyderierne på Umpqua Community College i USA i 2015. Dette kan i sagens natur have haft indflydelse på, hvor alvorligt SDU tog det.

Men hvem har ret til at kende din identitet? Og hvor går grænsen? Til at besvare dette har vi opsøgt professorer i etik, IT-etik mv. Desuden har vi forsøgt at få fat i talsmænd fra politiet. Begge dele uden held.

De andre spillere i denne sag er Jodel og brugerne derfra.

Til RUST er den officielle udmelding fra Jodel: ”Hos Jodel ønsker vi at forbinde vores brugere til relevante personer i deres nærområde. Det er den mission, vi har arbejdet mod i mere end to år nu. Vi mener, at anonymiteten gør det nemmere at starte samtaler op med personer i nærheden af en.

Det reducerer den friktion, der er mellem personer, der interagerer online og offline, især hvis de ikke kender hinanden.

Det står altså klart ud fra deres udtalelse, at brugerbeskyttelsen og anonymiteten gælder, indtil der er kriminalitet involveret. Man kan altså tale om en form for kildebeskyttelse, der dækker brugerne hos Jodel.

Vilkår i hverdagen?

Spørger man ind til holdningen blandt brugerne, er der bred enighed. ”I det tilfælde som den omtalte trussel er det helt fint. Personer, der laver trusler skal naturligvis straffes”, ”så længe der handles i overensstemmelse med persondataloven osv. - Det vil sige gældende lovgivning - så er der intet at sige til det, uanset hvad man nu vil mene om det”. De adspurgte brugere har intet imod at kunne opspores på nettet. De er velreflekterede omkring, hvad der sker med deres data på internettet. Det omtales som en selvfølge, at man kan findes, især når man bruger sin smartphone - den indeholder trods alt en GPS. Hvorfor skulle de ikke kunne finde en?

Det virker som et vilkår - en del af livet i 2017 - at man kan spores, findes og stilles til regnskab, hvis man gør noget ulovligt. Men det virker også som noget, de studerende - her repræsenteret af Jodel-brugere - ikke er utilfredse med. Måske man bare skal vænne sig til, at verden er sådan og så være glad for de virksomheder, der værner om ens anonymitet i hverdagen. Et almindeligt mundheld, der især beskriver, hvordan virksomhedspraksis har udviklet sig, efter apps er blevet en del af hverdagen, er: ”Hvis man ikke betaler for produktet, så er man produktet”.

Og så er det jo meget rart, at man ikke - baseret på sin Jodel-historik - får tilsendt reklamer for de ting, man har stemt op, eller bliver bedt om at se videoer om mobilspil, hver gang man skal kommentere.

NR. 1 – 2017

18

PÅ CAMPUS

Rektoren er vild med Jodel Så længe sociale medier bliver brugt på en ordentlig måde, giver de værdi. Men de skal ikke bruges til at sende trusler. Sådan lyder det fra rektoren på Syddansk Universitet, Henrik Dam, efter truslen, der blev skrevet på det sociale medie Jodel.

Mark Venborg Eriksen

Steffen Berg Klenow

Politiet mente, der kunne være alvor bag, da en 25 årig mand i december skrev en trussel på det sociale medie Jodel. Henrik Dam synes, det var en ærgerlig situation, men den viste også, at beredskabet virker, og at politiet er effektivt.

Da gerningsmanden var fundet, sendte politiet en pressemeddelelse ud om sagen. Rektoren tror, det blev gjort for at sende en løftet pegefinger – at sende trusler er en rigtigt dårlig beslutning.

Henrik Dam var gået i seng, da hans kone fik et opkald fra politiet. En besked med ordlyden: "Jer, der går på SDU, bliv hjemme i morgen. Bare et hint," efterfulgt af vandpistolemoji, var skrevet på Jodel sent om aftenen.

Politiet var blevet tippet af en bruger.

Jodel er som bekendt en app, hvor brugerne kan skrive anonyme indlæg.

Disse kan så få up eller down votes, alt efter hvor sjove eller interessante de er. Selvom rektoren lærte mediet at kende på den hårde måde, mener han stadig, at det har værdi.

"Jeg er stor fan af sociale medier. Det kan give værdier. Men jeg er også stor fan af knive. Jeg har mange køkkenknive, jeg er utroligt begejstret for, så længe de bliver brugt på den rigtige måde. Der er næsten aldrig opfundet noget i verden, som ikke kan misbruges. Jeg har det på samme måde med Jodel, Twitter og Facebook. Det er fantastiske opfindelser, men man må desværre leve med at nogle folk misbruger det".

"De læste beskeden op for mig et par gange. Jeg har aldrig hørt om Jodel og forstod det ikke helt, så jeg bad ham sende mig beskeden i en SMS," fortæller Henrik Dam. Næste morgen mødte rektoren tidligt på kontoret. Politiet havde opfordret ham til at sende en mail ud til universitetets ansatte, hvori situationen blev forklaret. Et par timer efter fik alle studerende også en mail. Sidstnævnte var på forespørgsel fra rektoren.

"Historien spredte sig hurtigt på de sociale medier. Og efter politiet begyndte at patruljere på gangene på Campus Odense, spurgte jeg dem, om vi ikke også med fordel kunne oplyse de studerende om situationen," siger Henrik Dam. Rektoren har ikke en finger at sætte på politiets præstation. Der var løbende kontakt mellem rektorkontoret og politiet dagen igennem.

NR. 1 – 2017

Værdi i sociale medier

Synes du slet ikke, at det er et problem, at brugerne på et af de mest brugte medier på SDU kan skrive anonymt?

"Jeg synes, det er et problem, at folk skriver trusler. I gamle dage klippede man dem ud og hængte dem op på en opslagstavle. Det er vel ikke bedre? Så nej, hvis folk synes, det er rart at have et medie, der er anonymt, så synes jeg, det er helt i orden. Jeg har problemer med, når folk misbruger det."

Universitet i beredskab

Syddansk Universitet har en beredskabsplan, der kan træde i kraft, hvis der er brand eller trusler mod institutionen.

"Hvis området skal afspærres, skal der gøres ganske meget. Selvom man kommunikerer ud på alle platforme, kan man ikke være sikker på, at alle hører det. Så hvis man skal sikre sig, at ingen kommer ind, må man afspærre," siger rektoren og fortæller, at det ifølge politiets vurdering ikke var nødvendigt ved dette tilfælde.

"Vi bliver ikke indviet i alle politiets institutioner. Mens vi blev truet her på universitetet, er der jo også et generelt trusselsbillede mod offentlige instanser i Danmark. Det får vi ikke noget at vide om – og det skal vi heller ikke vide," uddyber han.

Efter truslen har ledelsen evalueret beredskabsplanen. Konklusion var, at planen fungerede som den skulle. Der var kun få områder, som kunne forbedres. Rektoren siger, at det er første gang i hans tid, at det har været nødvendigt at brede planen ud for hele universitetet. ”Jeg kender ikke til, at der skulle være en generel trussel mod SDU. Når det er sagt, skal man være blind for ikke at kunne indse, at vi selvfølgeligt også – forhåbentligt meget langt nede på listen – er et terrormål. Der har været angreb mod andre universiteter, så man kan ikke afvise, at vi også er et mål,” afslutter Henrik Dam.

PÅ CAMPUS 19

"Jeg er stor fan af sociale medier. Det kan give værdier. Men jeg er også stor fan af knive. Jeg har mange køkkenknive, jeg er utroligt begejstret for, så længe de bliver brugt på den rigtige måde. Der er næsten aldrig opfundet noget i verden, som ikke kan misbruges. Jeg har det på samme måde med Jodel, Twitter og Facebook.

Det er fantastiske opfindelser, men man må desværre leve med, at nogle folk misbruger det."

NR. 1 – 2017

20

UNDERHOLDNING

FOR DUM PANELET Man kan hurtigt blive fanget på sit eget studie uden vished om, hvad der foregår i éns umiddelbare omverden. Nogle gange kan det også være sundt at få lov til at føle sig dum. På RUST udfordrer vi skæbnen og hinanden. Med et nyt og anderledes pensum i fokus går vi til forelæsning, holdtime eller eksamen. Denne gang har vi byttet eksamenssæt mellem første semester i journalistik og sjette semester i medicin.

Hvor må det være nemt at være journalist. Man kan jo bare tale sig ud af det. Man skal ikke som sådan vide noget, men bare gengive. Se, lyt, skriv og gentag. Siden jeg igen i dag, midt i min egen eksamenslæsning, leder efter noget nyt at lave er det oplagt bare at blive journalist – Hvor svært kan det være? Og "refleksionsfag"… helt ærligt! Nemt, nemt, nemt!

Frederik Mark Højsager

Diskuter med udgangspunkt i pensum fordele og ulemper ved objektivitetsnormen…

10 ord tog det, så var jeg sat af - det virker i sig selv helt urimeligt, at jeg skal diskutere noget, jeg aldrig har hørt om. Og i øvrigt, hvilket pensum?

Jeg kan godt dissekere ordet og finde nogenlunde ud af, hvad det handler om, men hvad nytter det? Jeg kan også google det, men 274 hits senere og uden anden definition af ordet end, at det er hjørnestenen i moderne journalistik har ikke gjort mig væsentligt klogere. Må man overhovedet bruge internettet til denne eksamen?

Har jeg lige snydt? Skal jeg bare skrive til eksamenskontoret, pakke mine ting og gå? Forhåbentlig er der reeksamen i det her. Min journalistiske karriere kan da ikke være slut allerede. Den er jo ikke engang rigtig begyndt. Nå, pyt, andet spørgsmål - jeg er tydeligvis ikke klar til at løse det

NR. 1 – 2017

her endnu. Det kommer. Det er jeg sikker på. Måske.

Redegør for historiske og sociologiske faktorer for, at objektivitet er blevet norm i journalistik.

Aha! Så det var så nemt, det første spørgsmål. Ingen skjulte betydninger eller teoretikere, der har haft lidt for mange betydninger, de vil tillægge enkelte ord. Okay, så hvorfor er det godt, at journalisten er objektiv? Puh, der er jo mange grunde; hvorfor skal det være så konkret?

Kan jeg ikke bare skrive et essay om propaganda og sådan? Nej! Jeg tager sidste spørgsmål i stedet.

Redegør for forholdet mellem demokrati og journalistik.

Endelig noget jeg havde lidt om i Samfundsfag på C-niveau for… seks år siden. Wow, er det seks år - tiden flyver godt nok. Nej! Prøven! Medierne er den fjerde statsmagt! Sådan! Det var 1/3 af eksamen. Hvor er jeg god. Jeg fortjener en pause. Åh, hvis jeg bare havde læst, så havde alle tre spørgsmål været besvaret nu. Det havde været så let. Hvorfor skal det også være så svært at blive journalist? Jeg har da set DR før - det er bare noget med at rejse til farlige lande, tale med folk og så sige, hvad de har sagt. Det kan jeg da sagtens uden at vide noget om objektivitet. Eller også handler det bare om at stille alle de kritiske spørgsmål

– være kategorisk uenig med enhver, der kommer ind i mit studie. ”Hvor kommer pengene fra?”, ”Hvem har egentlig magten?” og ”Hvordan synes du egentlig selv, det går?”. Hvor svært er det? Tre sætninger, der skal huskes. Jeg tror bare, jeg blanker prøven her. Der er ingen grund til at investere energi i det. Jeg kan jo bare skrive direkte til TV2 - jeg cykler alligevel forbi dem på vej hjem. Det er da meget nemmere for dem at hyre mig med det samme. Så slipper de også for at vente de mange år der kommer til at gå, før jeg er færdig.

Det er meget lettere at læse medicin.

Det er den tanke, der hurtigt kommer op i mig som journaliststuderende, når jeg for tredje dag i træk overvejer karriereskift midt i eksamensperioden. Læger tjener alligevel så meget mere ved bare at bruge hele dagen på at fortælle mig, at jeg skal holde op med at ryge eller noget andet pjat.

Derfor har jeg nu sat mig for at undersøge, hvor nemt de egentlig har det.

Jeg har fået udleveret et eksamenssæt fra januar, og jeg er allerede begyndt at prale over mit 12-tal.

UNDERHOLDNING 21 Steven Vikkelsø Andersen

Et af de første spørgsmål, der rammer mig, er følgende:

graf – men det kunne godt ligne, at svaret er Los Angeles. Jeg ved ikke helt, hvorfor der kommer geografiske spørgsmål i medicineksamen, men de kunne vel ikke finde på mere fagligt at spørge om. På den anden side ville jeg også blive noget urolig, hvis ikke den læge, der behandlede mig, var klar over, hvor LA ligger. Det kunne måske også være Grønland. Det ville også give lidt mere mening. Eksamen skal jo trods alt teste danske læger og ikke amerikanske. Men vi bevæger os da videre til det næste og sidste spørgsmål. Utroligt, at de faktisk får 5-6 timer til det her, når det burde kunne gøres på en halv med den sværhedsgrad.

”En mand på 68 år havde i november influenza, som fortsatte med hoste og træthed. Han gik til egen læge midt i december, hvor han fik antibiotika, som hjalp lidt. Han regnede med at komme til kræfter i juleferien, men det blev ikke bedre, og ved nyt besøg hos egen læge sendes han til røntgen af thorax. Det viser ca. 4 cm forandring midt i højre lungefelt.”

Her skal jeg så finde ud af, hvilke differentialdiagnoser der kan være tale om. Matematik på B-niveau i gymnasiet har alligevel lært mig så meget, at det må have noget med differentialregning at gøre. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvad den ældre herre skal bruge hældningen på en tangent til, men lad det ligge.

Jeg skal også optage en journal på patienten. Her skal jeg svare på, hvad jeg særligt vil fokusere på ved anamnese og objektiv undersøgelse. Se, her er et begreb, jeg i hvert fald har hørt om.

At være objektiv er en journalistisk spidskompetence. For virkelig at lave en objektiv undersøgelse, er vi derfor nødt til at have udtalelser fra begge parter. Vi skal altså både interviewe patienten og hans sygdom, og derefter kan vi vurdere, hvem det egentlig går mest ud over.

Hmmm, ja, det er i hvert fald en af de svære. Det var også ved at være på tide, at der kom lidt udfordring i eksamen. Svarmulighederne er dog helt forkert på den. Men det kunne godt være noget fra Great Barrier Reef. Eller måske en flagermus, der har fået fat i et ordentligt stykke skinke. Men jeg må nok hellere svare et eller andet, der bevæger sig inden for den lægefaglige verden, så jeg vil nok svare det inderste af et knæled, der ikke har det særlig godt. Man kunne forestille sig, at det var en sportsmand, der var faldet og havde slået sig rigtig slemt.

Så langt, så godt. Sidst, men ikke mindst, skal jeg vurdere, hvilke undersøgelser der kan komme på tale, før vi kan komme videre. Det virker som lidt af et trickspørgsmål, for det er slet ikke det værd for statskassen at bruge så mange penge på en gammel mand på 68. Det er alligevel snart slut for ham. Svaret må altså være, at der ikke er flere undersøgelser.

Godt nok. Så er den første del overstået, og jeg kan bevæge mig videre i eksamen. Jeg er ved at bevæge mig lidt mere over i noget psykisk tolkning.

Eller også er Andy Warhol gået amok på dødslejet. Jeg skal i hvert fald til at fortolke klatter.

Her er en af svarmulighederne: ”Tilstanden er ikke relateret til alkohol,” men den kan jeg hurtigt afskrive.

Der er intet i verden, der er kommet ud af et menneske og ser sådan der ud, uden at alkohol er involveret. Det kunne godt minde om noget vælling af en art eller baked beans, der har ramt helt ved siden af. Jeg tror dog, mit svar ender på en svensk pølseret, der har fået for meget svensk og for lidt pølse.

Så nu mangler jeg bare at få den sendt ind, og så kan jeg godt glæde mig over min snarlige medicineksamen.

Ahh, nu er vi tilbage i det lette. Det virker til, at pilen peger på et sted på den amerikanske vestkyst. Det er lidt svært at vurdere – jeg er jo ikke geo-

NR. 1 – 2017

22

KULTUR

Hipstercola, klæbende pap og regler – RUST på Papbaren Et år efter annonceringen af en brætspilscafé i Odense tager RUST temperaturen på stedet. Kan man leve af hygge, nørderi og hipsteri?

Frederik Mark Højsager

Det er fredag aften. Langsomt oplades natten af byens lys. Stjerneknapperne blinker, og på måneskærmen ses de første billeder. Jeg er på vej til ’Papbaren’ i Odense C. Et sted, der over det sidste halve år er blevet indbegrebet af hygge i Odense. De hoppede med på bølgen af brætspil og caféhygge, lige som det var ved at blive størst, og har overlevet sin opstartsperiode uden at fremstå udlevet. I sig selv ligger baren ikke det hyggeligst tænkelige sted. I en forlængelse af gågaden, nede hvor der er plads til biler, vejarbejde og et væld af natklubber ligger caféen med sine halvfjerdserfarvede møbler og træreoler. Når man kommer ind, føler man sig hjemme. Man sætter sig nærmest automatisk til rette og begynder at spille. For mig var hyggen overvældende, og jeg glemte personligt at betale for at spille, hvorfor jeg fik en reprimande af personalet - solidariteten er trods alt vigtig, når man er så hyggeligt et sted.

En hjælpende hånd

Som jeg finder mig godt til rette i rammerne, får min gruppe og jeg ’besøg’.

De ansatte er så engagerede i deres hverv – så opslugte af alle reglerne, spillene og mulighederne - at de glædeligt fortæller om alle de strategier, man kan bruge til at spille. Det er nærmest ikke til at slippe af med dem igen, og pludselig føles det som om, det halve af baren har aktier i, hvordan jeg spiller. Tilbage sidder jeg – overvældet og overvåget – med en følelse af tabt kontrol over min egen NR. 1 – 2017

Steffen Berg Klenow

strategi. Det er pludselig bedre at bygge huset tættere på vandet end inde i en skov, for hvem ved, hvad jeg kan bruge vandet til fremadrettet. I sig selv er det en sympatisk service af personale såvel som de andre gæster, og det handler da også bare om at sige fra i tide, hvis man ikke ønsker den. Jeg sidder selv med en svindende lyst til strategiske spil, men til gengæld med en brændende iver for noget, jeg ikke kan være ’for dum’ til.

Så frem med kortspillene! De ekstra ’gæster’ fordufter langsomt, de synker ned i deres egne stole og er ikke til at se resten af aftenen. Kortspillene er fordybende, finurlige og forargende, men i gruppen kan vi ikke lægge dem fra os igen. Bogstaveligt talt. Ulempen ved at spille offentlige steder - og især steder, hvor der serveres øl, kaffe, sodavand med videre – er, at spillene hurtigt bliver fedtede. Der må altså være en vis omsætningshastighed i spil hernede.

Bryg

Ét er spillene, men hvis man kalder sig en bar, skal man gerne kunne bryste sig med det, man serverer. To af tre underoverskrifter er trods alt bønner og bryg. Hipsteren i mig er tilfreds.

Colaen, fritz-kola, en Nørrebro klassiker, er i sortimentet. Der er kræset for smagen, når man orienterer sig i menuen. Der er ikke kun Odense Classic blandt øllene, men udvalg fra blandt andet Lottrup og en stribe mikrobryggerier. Hvis man går tørstig

fra papbaren kan det skyldes to ting.

At man er kræsen, eller at man er nærig. For i skarp kontrast til Bodegaen længere nede ad gaden er sortimentet ikke bygget op omkring billige fadøl.

Man kommer ikke herind for at blive fuld. Det er de færreste, der har rigtigt råd til det.

Bønner

De kaffemuligheder, der præsenterer sig, er også i den dyrere ende – bevares. Hvis man er vant cafégænger er det ikke chokerende. Det er trods alt i prislejet omkring ’millionærkafferne’ hos Starbucks, og smagen her er fantastisk. Muligheden for en chai latte med espressoshots i er forførende og fristende, og smagen er intet mindre end fantastisk. Selvom det er 42 kroner for noget, der tømmes i samme hastighed som en flaske Cocio, så er det pengene værd. Man går ikke ned på kvalitet her, bare fordi det er brætspillene, der er i fokus.

Dommen

Man skal kende reglerne, både i baren og i spillene. Man skal huske at betale for at få lov at spille. Hvis man husker dette, har man gode forudsætninger for at have en hyggelig aften. Det er ikke billigt, men det er stadig pengene værd. Man kan sagtens få en god aften ud af det, hvis man er klar på at sige fra, når personale og andre personer kommer og vil lære en alle reglerne - alternativt kan man spille med dem og lære nye mennesker at kende.

Mulighederne er mange.

KULTUR 23

NR. 1 – 2017

Postenlive.dk

Lucky Chops (US)

L.O.C.

14. februar

31. marts

Djämes Braun

Alex Vargas

1 7. f e b r ua r

Scott Bradlee´s Postmodern Jukebox (US) 14. marts

POSTENLIVE

6. april i Odeon

Blue Foundation 14. april

#POSTENLIVE

UNDERHOLDNING 25

Filmanmeldelse: Nocturnal Animals Instruktør: Tom Ford.

Genre: Psykologisk Thriller Premiere: 5 Januar 2017.

Spilletid: 1 time, 56 min.

Medvirkende: Amy Adams, Jake Gyllenhaal, Michael Shannon & Aaron Taylor-Johnson.

Film der minder om: A Single Man, Prisoners.

Jonathan Messerschmidt

Nocturnal Animals er en fortælling om magtesløshed, eksistentiel krise, selvværdskampe, hævn, fortrydelser, karriere, mord og ret og uret. Det er et tryllebindende, ubeskriveligt underholdende og blændende stykke filmkunst og et fængslende hævndrama, der forfører og fastholder en på kanten af sædet til det sidste. Det er også en film, hvor både Michael Shannon og Jake Gyllenhaal viser nogle af deres karrierers bedste skuespilpræstationer. Amy Adams spiller Susan Murrow; en velhavende galleriejer, der føler sig fanget i sit eget liv.

Et liv med en kold, distancerende og utro mand, der altid er bortrejst. En dag modtager Susan bogen “Nocturnal Animals”, som er skrevet af hendes forfattereksmand Edward (Jake Gyllenhaal). Bogens fortælling fungerer som en ‘film i filmen’, da der bli-

ver cuttet mellem bogens handling og Susans gradvise fordybelse i den. Den fortæller historien om en mand ved navn Tony (igen spillet af Jake Gyllenhaal), der sammen med sin kone og teenagedatter er på roadtrip gennem det vestlige Texas. Det kommer til en brat ende, da de en nat bliver stoppet af en bande, der kidnapper Tonys datter og kone. Tilbage står Tony med løjtnanten Bobby Andes (Michael Shannon) for at finde Tonys familie og den psykopatiske bandeleder Ray Marcus (spillet af Aaron TaylorJohnson, der vandt en Golden Globe for sin præstation). I takt med Susans ivrige læsning af bogen begynder hun at få flashbacks til sit ægteskab med Edward. De forskellige flashbacks viser, hvordan de mødtes, deres sejre og fælles målsætninger. Således har filmen en treleddet narrativ struktur:

Virkeligheden, hvor Susan Morrow (over)lever i et prætentiøst, højkulturelt overklassemiljø, bogen, hvor Tony sammen med politimanden Bobby leder efter bandelederen Marcus, og flashbacks, hvor Susan tænker tilbage på ægteskabet med Edward. Filmens titel, Nocturnal Animals, har en tosidet betydning. Vi får at vide, at Susans eksmand plejede at kalde hende et natdyr, fordi hun aldrig kunne sove om natten. Og i bogen tjener banden som et metaforisk billede på et natdyr, der jager sit bytte. Filmen er gennemsyret af analogier som disse.

Når man forlader biografen, har filmen ikke forladt en, men overtaget al ens opmærksomhed – på selv samme måde, som bogen opslugte Susan. En højest anbefalingsværdig film!

AAAAAA 6/6 NR. 1 – 2017

En dialog er ikke en dialog, hvis der kun er én, der taler Når man sender en jobansøgning afsted, er det nærmere undtagelsen end reglen, at man får svar tilbage fra jobudbyderen. Der eksisterer et uligevægtigt forhold mellem de to parter.

Anni Møllemand

Steffen Berg Klenow

Det er vigtigt, at du skriver en god jobansøgning. Du skal afsætte rigelig tid til at sætte dig ind i den stilling, du søger. Det viser engagement. Men du skal også være kreativ, når du skriver din jobansøgning. Du skal jo helst skille dig ud, så netop din ansøgning vækker opsigt. Du kan jo ikke bare regne med, du kan læne dig afslappet tilbage og vente på, at jobbet kommer til dig. Næh nej, du har trods alt et ansvar for at være aktivt jobsøgende.

Imidlertid har dem, du sender ansøgningerne til, ikke et ansvar for at svare tilbage på din ansøgning. Det – kan man fristes til at sige – er en smule hyklerisk.

Hvor kommer hykleriet fra?

Det er bekendt, at der inden for visse erhverv er særlig stor ledighed. Der er mange om buddet til de enkelte stillinger, så selvom man føler sig klar til at komme ud på arbejdsmarkedet efter cirka 3-7 år på universitetet, er det langt fra sikkert, det ønske bliver opfyldt lige med det samme. Hvis man imidlertid blot søger et relevant studiejob, skal man dog heller ikke regne med, at udbuddet af stillinger er større end efterspørgslen. Tværtimod.

Det er hård kost indirekte at få at vide, at man ikke er ”god nok”. Det kan føles som om alle de år, man har brugt på at specialisere eller dygtiggøre sig,

er spildte – også selvom man selvfølgelig godt ved, at de ikke er det. Men selv hvis man aktivt søger at bibeholde det gode humør og håb i sin jobsøgningsproces, er det stadig hårdt at indgå i en relation med en jobudbyder, der mildest talt ikke er ligevægtig. Det er nemlig sjældent, man hører lyd fra ”dem på den anden side”, som ellers selv har så og så mange krav til, hvordan man viser ordentligt engagement i den stilling, man søger.

reelt har en chance for at blive valgt til en given stilling og så ende med at vente forgæves på et opkald eller en mail om, at ”deres ansøgning er til videre overvejelse”. Så ville det trods alt være bedre at blive såret af sandheden end at lykkeliggøres af løgnen om, ”at de har en chance”. For så kan de trods alt krydse dén stilling af deres (lange) mentale jobliste og komme videre med et forhåbentligt større incitament til at søge nye stillinger.

Men det må da også være anstrengende for en arbejdsgiver at skulle læse så mange ansøgninger igennem. Særligt hvis halvdelen af dem er intetsigende og ligner hinanden. Så må dem, der ansøger, nu engang bare lære at skrive en bedre ansøgning.

Det er nemlig tit og ofte disse ventepositioner, der er de værste, fordi man er i en ukontrollerbar situation.

En venteposition, hvor man er magtesløs, i og med man hverken kan gøre fra eller til for at effektivisere processen. Man kan selvfølgelig henvende sig til det sted, hvor man har søgt stillingen, men så risikerer man også at fremstå som en desperat og utålmodig ansøger på trods af sit ellers så eksplicitte udtryk for engagement.

Men hvordan kan man vide, hvad man skal gøre om, hvis man ikke ved, at det man gør, ikke er ”rigtigt”?

Når jobudbyderne ikke svare tilbage, må jobsøgerne blot gætte sig til, hvorfor de ikke fik stillingen, og der er en vis sandsynlighed for, at de gætter forkert. Men ved fortsat at skrive flere og flere ansøgninger kan de trods alt blive bedre til at gætte rigtigt.

Fastlåst venteposition

Værre er det dog, at jobsøgerne ”låses fast”, når de ikke får en tilbagemelding på deres jobansøgning. De kan måske gå med en følelse af, at de

”Der er ingen bånd, der binder mig”

Man bliver altså lidt af en dukke styret af en uempatisk dukkefører, som uden forestående advarsler klipper i nogle af de håbefulde bånd, der forbinder dukken til styrepinden. Det er vel at mærke ikke gældende den anden vej – det ville give et forkert billede af magtfordelingen. For selvom vi på det danske arbejdsmarked generelt har nogle gode overenskomster, kom-

mer de ikke til udtryk, når man står uden for arbejdsmarkedet. Her har man som udgangspunkt ikke nogen rettigheder og vil derfor få absolut intet ud af at klage til de højere magter .

Alt dette lyder til forveksling som en marxistisk kritik af det kapitalistiske samfund – et febrilsk håb om at give proletariatet en stemme. Men lad endelig ikke den kraftige røde farve blænde dit syn alt for meget. Det eneste, du skal tage med fra dette opråb, er, at der eksisterer et uligevægtigt forhold mellem den jobsøgende og den jobudbydende. Det truer den jobsøgendes følelse af værd og gør, at modgangen kommer til at overskygge medgangen på en uhensigtsmæssig måde. Selvfølgelig er det sundt med en vis mængde modgang i tilværelsen – ”hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig kun stærkere”-citatet er efterhånden blevet kvalmende stærkt opbrugt – men uhensigtsmæssige mangler på empati er det, der ikke er sundt.”

28

KULTUR

En ”helt almindelig” mandag morgen Postfaktuel nyhedsformidling er efterhånden blevet et mantra, som medieforbrugerne (os) blindt affinder sig med, endda med den største selvfølgelighedsfølelse, som var vi virtuelle robotter med digitale hjerner hevet ud af en fordums tids utopisk science fiction film.

Simon Maegaard

En digital morgenstund

”Mandag føles som en lang pølse i en indtørret tarm, der har ligget ensomt hen siden søndag morgen og hørmet under min hovedpude, efter vi kom hjem fra Pan bar. Er jeg mon bøsse?”

Dette er den første statusopdatering, jeg møder på min smartphone denne tidlige januar morgen. Jeg sender min facebookven et ”medlidenhedslike” understøttet af et humørikon, som udtrykker lede ved tilværelsen.

Mandagslede. En halvlunken facebookkommentar klemt ind under dynefjerene og en fortættet luft bestående af pizzabakken fra i går og en doven mangel på udluftning i en standard studielejlighed støttet af staten.

Hvis myndighederne så det, ville jeg højst sandsynligt blive indlagt.

Men jeg vælger selv, hvordan mit liv skal se ud i dag, trækker dynen henover hovedet og åbner for min virtuelle identitet. Bettina fra sygeplejerskeskolen er på snapchat, og hun ”føler sig ensom ;)”, hvilket mine empatiske egenskaber har svært ved at lade gå uset hen. Jeg må hjælpe hende – en win/win situation er netop opstået.

Men kærligheden fuldbyrdes ikke, for tiden nærmer sig mit morgenbad, hvilket googlekalenderen minder mig om – min assistent, som kontinuerligt sørger for bragende notifikationer på min smartphone. Jeg aktiverer et auto-sms-svar, som genererer

NR. 1 – 2017

en standardbesked til potentielt indgående trafik, imens jeg tager bad. På badeværelset starter jeg min bluetooth-højtaler, så jeg kan høre morgenradio sendt direkte fra min smartphoneapp i en kompakt vandtæt løsning.

Morgenens program handler om innovation og… -”hvordan fremtidens teknologi skal gøre en ende på vores miljømæssige udfordringer”…

Forbrugeren kan ånde lettet op – teknologien har sejret – ikke mere dårlig samvittighed!

Jeg lukker nu for blandingsbatteriet.

Jeg har stået for længe i ”saunagusen”, tørrer mig febrilsk med håndklædet og slår min powerbank til – et swipe med tommelfingeren på vej hen til håndvasken. Sæbedispenseren udgyder et rustens host, og en spermlignende klat ender på mit digitale ur, som bliver aktiveret og viser dagens skoleskema.

Nu er det om at komme afsted! Jeg deaktiverer hele lejlighedens elektriske forsyning via EVII’s strømspareapp og bestiller en digital taxa fra Uber, som afhenter mig, 2 minutter før jeg har trykket ”bestil”. Forelæsningen er startet, og vi skal snart møde…

Noget-her-er-bagvendt? Blackboards timealarm har ikke sendt et varselstegn endnu og mine medstuderende går nu pludselig i en flok af smokingbeklædte zombier imod mig, imens

jeg synker ned i asfalten som en usynlig radiobølge udenfor Campus.

Hvad er mit password, hvordan logger jeg ud?

Et kritisk syn på informationssamfundet

Ovenstående beretning er et forsøg på at fremstille nutiden halvt, som den kunne se ud, og halvt som en fremtidsfiktion, hvor alteregoet til sidst bliver overhalet af tiden og ender i et ”sort digitalt rum”.

Hovedpersonen bruger sin smartphone aktivt og har en rig palette af apps, som hjælper ham med at overholde sit dagsprogram helt ned til de praktiske omstændigheder, der knytter sig til hans morgenritualer. Her er naturligvis tale om en mild overdrivelse, men muligheden for en sådan hverdag foreligger for den (en smule nørdede) digitale forbruger. Spørgsmålet er, hvornår går det fra, at vi taler om et hjælpemiddel, til, at det bliver en forstyrrelse i hverdagen, og hvornår mister vi os selv i dette sammensurium af digitale tilbud?

Ved fakultetet for bibliotekskundskab og videnskommunikation på SDU Campus Kolding har vi på 1. semester netop afsluttet det halve af vores vintereksaminer, som har bestået af undervisningsdeltagelse og en skriftlig digital 4-timers prøve. Lige foran os ligger de mundtlige forsvar

KULTUR 29 af 2 samlede porteføljeopgaver, hvor vi har reflekteret over vores læring på det første halve år af vores uddannelse. Det drejer sig om fagene: Undersøgelsesdesign, klassifikation og registrering, biblioteket som videns- og kulturinstitution samt social interaktionsforskning.

Og hvorfor vil jeg som studerende så gerne bringe eksemplet ovenfor sammenholdt med historien om min studiestart. Jo, det skyldes, kære læser, at det ligger undertegnede samt flere af mine medstuderende så behørigt på sinde at gøre opmærksom på vigtigheden af vores fags kritiske tilgang i et stadigt foranderligt informationssamfund. For det forholder sig således, at vores demokratiske ret til lige delt viden er ved at smuldre imellem hænderne på os. Hvad er et demokrati, hvis vores informationsprimære kilder tenderer til at bestå af algoritmebestemte fejlinformationer baseret på markedets frie interesser

og kamp om at definere virkeligheden i salgsøjemed og optimere sig fordelagtigt på google? Vores verdensbillede skævvrides af disse medier, som blandt andet har betydet, at bøgerne rasler ned fra hylderne på bibliotekerne, bliver kasseret, som en slags nutidens heksebrænderi, og udvalgte værker digitaliseres på baggrund af de økonomiske afsatte ressourcer, der er støt faldende.

Det bliver dyrere og dyrere at digitalisere, fordi at denne service er udbudt af det offentlige til den private sektor. Hermed får markedet i sidste instans den totale magt over informationsstrømmen og adgangen til viden, hvilket siden oplysningstidens spæde skridt har været grundpillen i vores demokrati.

positioner. Jeg vil ikke nævne navne, men jeg forbeholder mig retten til at antyde en generel skepsis her. Det frie marked har for alvor sejret i vesten i denne tid, men er det egentlig en frihed, at vi ikke aner hvordan virkeligheden ser ud bag skærmen?

Ovenstående problemstilling behandler vi på vores fakultet samt til dels også på informationsvidenskab.

Jeg håber, at dette vil sætte nogle tanker i gang hos dig som medieforbruger, men ikke mindst gøre dig opmærksom på, hvor vigtigt det er, at vi har uddannede informationsarkitekter i det danske samfund – ikke mindst i erhvervslivet. For uden den kritiske brille er det simpelthen for let at falde i uvidenhedens tendentiøse ”pseudogryde”. Rigtig god vinter til alle Rustlæsere.

Netop på grund af denne disharmoni, ser vi efter min mening pludselig korrupte magtoverhoveder blomstre op og besætte verdens store beslutnings-

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it.

Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor

NR. 1 – 2017

SDU Cortex Lab rykker virksomheder til udlandet Studerende under iværksætterprogrammet ”Startup Station” får mulighed for at rejse til udlandet med deres virksomhed.

Lisette Olesen

Fra den 1. september kan studerende på iværksætterprogrammet ”Startup Station” tage på udlandsophold med deres virksomhed. Efter et halvt års planlægning afslører iværksætterhuset SDU Cortex Lab nu et samarbejde med SDU International.

To fluer med ét smæk

Samarbejdet er en del af universitetets internationale strategi, som skal øge udvekslingen af studerende mellem universitetet og udlandet. Tidligere har studerende selv stået for tilrettelæggelse af udlandsophold, men nu vil SDU International og SDU Cortex Lab lave organiserede studieophold

til andre universitetsrelaterede iværksættermiljøer. Ifølge SDU International slår aftalen to fluer med ét smæk. ”Vi er med til at fremme iværksætterlysten, og samtidig gør vi det i et internationalt miljø, hvor vi styrker de studerendes interkulturelle og internationale kompetencer,” lyder det fra Steffen Knudsen, der er afdelingsleder på SDU International.

SDU Cortex Lab oplyser, at de på nuværende tidspunkt har aftaler med iværksætterhuse i Frankrig, Italien, Spanien og Finland.

International ekspertise

Ifølge Vera Rocha, der forsker i nystartede virksomheder på CBS, kan det være risikabelt at rykke sin virksomhed til udlandet. ”Man skal kende landets kultur og sociale normer. Engelsk lyder umiddelbart okay. Men der kan være sproglige og kulturelle barrierer, som kan hindre dig i at få etableret et netværk på det internationale marked,” siger Vera Rocha, der ser SDU Cortex Labs vejledning som et godt sikkerhedsnet, som kan bære de studerende under udlandsopholdet.

PÅ CAMPUS 31 SDU Cortex Lab etablerer udvekslingen med andre iværksættermiljøer for at skabe netværk. Her handler det om at rejse efter den viden, virksomheden arbejder med.

tionale baner. Serieiværksætteren anbefaler, at nye iværksættere slår rødder i Danmark, da antallet af konkurrenter vokser i takt med kilometerne til hjemlandet.

”Mange iværksættermiljøer i verden har et bestemt præg. Enten fordi de ligger i en by, hvor der er en bestemt form for industri, eller fordi de er knyttet op på en bestemt faglighed.

Det er den viden, de studerende har brug for, når de skaber deres virksomhed,” siger Sine Berg Schuwendt, der er netværkschef på SDU Cortex Lab.

”Når man gør sin virksomhed engelsk, er man i konkurrence med andre engelske startups, der laver præcis det samme som én selv. Det er sjældent, at den idé, man når op med, er særlig unik i forhold til resten af verden,” lyder det fra Martin Thorborg.

Konkurrencen vokser med kilometerne

Foruden viden skal udlandsopholdene hjælpe iværksættere med slå rødder i det internationale marked. Et marked, som ifølge netværkschefen er vigtig for at få virksomhederne til at vokse. ”Tænker du internationalt fra start af, vil du i mange tilfælde have grobund for større succes end, hvis du kun tænker lokalt,” fortæller Sine Berg Schuwendt.

Iværksætteren Martin Thorborg mener, at det kan være usikkert at køre sin nystartede virksomhed i interna-

Sine Berg Schuwendt ser ikke den øgede konkurrence som en trussel.

Hos SDU Cortex Lab er det den studerendes erfaring med iværksætteri, man vil styrke. ”Det kan ske, at den konkrete idé fejler. Men har du først fået de personlige kompetencer, som gør, at du kan eksekvere på en ide, så er det ikke spildt arbejde,” mener netværkschefen.

SDU Cortex Lab har 69 iværksættere fordelt på 35 virksomheder. 7 iværksættere er internationale. ”Startup Station” er et iværksætterprogram hos SDU Cortex Lab, der giver de studerende gratis kontorplads samt hjælp og sparring med at starte en virksomhed.

Udover iværksætterprogrammet ”Startup Station” arbejder SDU Cortex Lab med at skabe et innovativt miljø, der huser undervisningsaktiviteter, samarbejde mellem universitet og erhvervsliv samt konferencer.

Udover at finde nye samarbejdspartnere til det internationale projekt er SDU Cortex Lab ved at gennemtænke, hvilke aktiviteter samarbejdet skal rumme med de udenlandske iværksættermiljøer.

"Tænker du internationalt fra start af, vil du i mange tilfælde have grobund for større succes end, hvis du kun tænker lokalt.”

- Sine Berg Schuwendt, netværkschef på SDU Cortex Lab.

NR. 1 – 2017

32

PÅ CAMPUS

BIASSA bygger menneskelige broer på SDU Cortex Lab En idé, to brasilianere, men intet sted at være. SDU Cortex Lab gav de to iværksættere husly.

En kontorplads, som fik virksomheden til at vokse.

Lisette Olesen

Kaffemaskinen grynter sin formiddagssang, mens printeren spytter A4ark ud. Folk med computer under armen bevæger sig op ad trappen, der flugter fra den ene væg til den anden. ”We can have a meeting next week,” siger en mand til sin kollega på vej op ad trappetrinene. Han fortsætter ind i et rum med fire borde. Her sidder syv mennesker. Deres blikke er rettet mod pc- skærmene. Hænderne danser rundt på tastaturerne. På tavlen ”Startup Wall” hænger et billede af manden under logoet BIASSA. Navnet er Rafael Berti. Udover at studere HA på femte semester og være far til treårige Rebecca er den 34-årige brasilianer også iværksætter. Sammen med vennen Carlos Monteiro er han en del af programmet ”Startup Station” på SDU Cortex Lab i Odense. Her driver de konsulentvirksomheden BIASSA, som vil bygge bro mellem danske og brasilianske virksomheder. ”Det er en udfordring. Jeg har jo også studie og familie. Så jeg skal håndtere mine timer rigtigt, for at jeg kan give opmærksomhed til alle dele,” forklarer Rafael Berti, mens han stikker strømstikket i sin computer. ”Men som iværksætter har jeg frihed til at kunne arbejde med mine egne ideer. Jeg kan hjælpe folk, hvilket er det hele værd,” fortsætter han.

Fokus på den gode ide

Carlos Monteiro og Rafael Berti er to ud af syv internationale iværksættere på SDU Cortex Lab. SDU Cortex Lab er en afdeling under Syddansk Uni-

NR. 1 – 2017

versitet, som har eksisteret siden den 1. oktober 2015. Iværksætterhuset skal hjælpe studerende med at starte egen virksomhed. Udover at huset dækker alle universitets fakulteter, har studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt samt University College Lillebælt også mulighed for at blive en del af iværksætterprogrammet på SDU Cortex Lab. Ifølge netværkschefen Sine Berg Schuwendt har Cortex Lab zoomet væk fra virksomhedernes vækstrater for i stedet at sætte fokus på de studerende. Ifølge Sine Berg Schuwendt er SDU Cortex Labs vigtigste opgave at få de studerende til at arbejde på deres idé. Selvom virksomheden måske ikke bliver en realitet, er det vigtigste, at den studerende får erfaring med realisere sin forretningsidé. En kompetence, som ifølge Cortex Lab er nyttig på arbejdsmarkedet, uanset om man søger job i en virksomhed eller etablerer sit eget.

Drev folk til vanvid

Efter at have boet i Spanien, Italien og England valgte Rafael Berti at flytte til Danmark, da han fik en datter for tre år siden.

Rafael Bertis brasilianske nationalitet førte til et venskab med den 31-årige landsmand Carlos Monteiro, som også bor i Odense. Carlos Monteiro har tidligere arbejdet på Det Danske Konsulat i Brasilien, men rejste i 2013 til Danmark med sin danske kone.

Carlos Monteiro drev en selvpromoverende blog denmarkbrazil.com,

hvor han gennem indlæg guidede danske virksomheder i forhold til det internationale marked.

Efter et par kopper kaffe blev de to venner og startede virksomheden BIASSA, som blev CVR- registreret i marts 2016.

Virksomhedseventyret startede godt ved Forskerparken i Odense, hvor de havde eget kontor. Her fik BIASSA bygget en bro imellem det brasi-

”Det er hårdt at arbejde alene med en virksomhed. Derfor er det godt at snakke med andre iværksættere om sine ideer. Ved at fortælle folk om sine fremtidstanker, forstår man dem bedre selv.”

- iværksætter Rafael Berti.

PÅ CAMPUS 33 lianske marked og danske forretninger såsom billedredigeringsvirksomheden Pixelz, Midtfyens Bryghus og transportfirmaet DSV. Men kort efter successen mødte iværksætterdrømmen en økonomisk bremseklods. ”Efter at vi havde haft kontor i et år, skulle vi til at betale for det, da man kun kan være en del af Forskerparkens Takeoff-program i et år. Vi ville hellere bruge pengene på virksomheden end et kontor, så vi valgte at arbejde hjemmefra,” fortæller Carlos Monteiro.

Men barneskrig, babymos og bleskift blev for meget for de to iværksættere. Derfor valgte de universitetet som arbejdsplads. Her var biblioteket og produktionsværkstedet Fablab BIASSA’s kontor i otte måneder.

Dog var det besværligt for iværksætterne at dele arbejdsplads med knap 23.000 studerende. En dag havde BIASSA-teamet arrangeret et webinar om tags. Lokalet var booket, og de store direktører fra blandt andre Mastercard var inviteret. Webkameraet kørte, og forretningsfolkene lyttede, da en flok piger pludselig indtog lokalet. De skulle aflevere deres tasker til undervisningen, men endte med at komme på direktørernes skærme under webinaret. ”Det var en meget pinlig situation, fordi en af pigerne blev rigtig sur. Jeg var nødt til at fortsætte webinaret, mens Carlos tog diskussionen med hende,” fortæller Rafael Berti.

Dog fik pigernes indmarch i lokalet ikke betydning for udfaldet af webinaret. ”Vi endte med at udgive en publikation om tags, som fik ret mange visninger. Men situationen var frustrerende, da det er ret uprofessionelt, at nogle studerende pludselig kommer rendende i baggrunden under et formelt møde,” siger Rafael Berti.

De to iværksættere erkender dog også, at arbejdet med BIASSA har forstyrret en del studerende.

”Vi drev folk til vanvid på biblioteket, fordi vi snakkede ret meget og ret højt. Vi fik i hvert fald nogle onde blikke fra folk, når vi lavede forretningsplaner,” griner Carlos Monteiro.

Flyverplads med internationalt fokus

Som en del af iværksætterprogrammet ”Startup Station” får iværksætterne adgang til et åbent kontormiljø – en såkaldt flyverplads, som ligger på første sal i Videnbyen ved Cortex Park i Odense. Udover gratis print og kaffe kan de studerende producere prototyper i iværksætterhuset.

Huset indleder 2017 med nye fremtidsplaner. Fra 1. september 2017 vil SDU Cortex Lab sende danske iværksættere ud i verden med deres virksomhed på organiserede udlandsophold – en international strategi, man ikke har set ved andre universitetsrelaterede iværksættermiljøer. Ifølge CBS-forsker i nystartede virksomheder Vera Rocha er den internationale strategi på SDU Cortex Lab en god sikkerhedsline for de studerende.

Hun fortæller nemlig, at nystartede iværksættere hurtigt komme på slingrekurs ved at køre deres virksomhed over i internationale baner. Gennem udlandsopholdet vil SDU Cortex Lab kunne vejlede de studerende i forhold til marked, netværk og ekspertviden.

For Sine Berg Schuwendt handler internationaliseringen dog også om at tiltrække internationale studerende til SDU Cortex Lab. Flere internationale studerende skal give det innovative miljø et interkulturelt pust, som skal få gnisten til at gløde. Udover samarbejdet på tværs af fakulteter, vil iværksætterne

gennem de internationale relationer få kendskab til ressourcerne uden for Danmarks grænser – et kendskab, som ifølge SDU Cortex Lab gavner de studerendes kompetencer på iværksætterfronten, da de bliver introduceret til internationale normer, forretningsmodeller og markeder.

Duo vokser til trio

Med tanker om netværksdeling og spredning af kompetencer bankede Carlos Monteiro på døren til kontoret hos Rasmus Uhre, der er forretningsudvikler på SDU Cortex Lab. Mødet endte med en kontorplads på SDU Cortex Lab – et arbejdssted, der har udviklet BIASSA som virksomhed. ”Det er hårdt at arbejde alene med en virksomhed. Derfor er det godt at snakke med andre iværksættere om sine ideer. Ved at fortælle folk om sine fremtidstanker, forstår man dem bedre selv,” lyder det fra Rafael Berti.

Udover kontorpladsen har BIASSA brugt videoudstyr fra iværksætterhuset til at producere små vlogs om virksomheden og andre projekter på SDU Cortex Lab. Videoerne fik 26- årige Juan Nader til at spærre øjnene op. ”Jeg synes, det er spændende at se alt den aktivitet, der er herude. Derudover synes jeg, det er fedt at bygge noget op på egen hånd,” forklarer Juan Nader, der siden maj 2016 har været forretningsudvikler hos BIASSA. Sammen har trioen planer om udvide broarbejdet mellem danske og brasilianske virksomheder. I fremtiden skal BIASSA også bygge bro mellem Danmark og andre lande.

NR. 1 – 2017

SDU tester: Valentinsgaver Kommende udgaver af RUST vil hjælpe de studerende med at besvare, hvilke dagligdagsting eller madvarer, de skal investere i. Denne gang vil de kvindelige studerende hjælpe jer fyre med at finde den helt rigtige valentinsgave, så du er klar til at imponere din kæreste eller flirt d. 14. Februar. Vi har derfor spurgt pigerne, hvad de ønsker sig, hvis de kunne vælge helt frit. Men for at komme den fattige fyr til gode har vi også spurgt, hvad de helst ville have af blomster, bamse eller chokolade.

Steven Vikkelsø Andersen

Nadia Zeeberg, 21 år, Medicin Blomster, bamse og chokolade? ”Chokolade eller blomster. Jeg er lidt enig med Mie. Bamsen er nok fin, når man er lidt yngre, og jeg ville sætte pris på chokolade eller blomster.”

Hvis du kunne vælge helt frit? ”Blomster. Der er mere tanke bag. Der kan man tænke over, hvilken slags blomster det skal være i forhold til bare at vælge chokolade.”

Steffen Berg Klenow

Mie Jensen 21 år, Medicin Blomster, bamse eller chokolade? ”En buket blomster. Jeg synes, de er flotte. En bamse føler jeg mig nok lidt for gammel til.

Chokolade ville også være fint nok, men jeg synes, det kunne være rigtig fint med blomster, for det er ikke noget, man får så tit.”

Hvis du kunne vælge frit? ”Så skulle det være noget, der har personlig betydning for det forhold, jeg er i. Men jeg ville ikke forvente en specielt stor ting, fordi valentinsdag er ikke noget, jeg personligt lægger så meget vægt på. En lille ting, der måske har en personlig betydning, ville være helt fint for mig.”

Simone Gad Kjeld, 21 år, Folkesundhedsvidenskab Blomster, bamse og chokolade? ”Så ville jeg vælge chokolade. Jeg elsker chokolade. Hvid chokolade helst.”

Hvis du kunne vælge frit? ”En rejse kunne være meget lækkert. Eller et tilskud til min SU. En af de to ting.”

Hvor skulle rejsen gå hen? ”Den skulle gå til Paris eller Rom.”

OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag.

Anne Hjort

Show/ stand-up & teater

Musik

Anna Karenina

Djämes Braun D-A-D + Support

Hvor: Odense Idrætshal Hvornår: 16. februar kl. 20.00 Det legendariske og folkekære rockband er på tour igen i ind- og udland og lægger vejen forbi flere danske byer, her i blandt Odense, hvor de forvandler Odense Idrætspark til et rockmekka. DAD har ikke udgivet nyt siden 2012, men stiller op med alle de genkendelige rockbaskere som blandt andre ”Monster Philosophy”, ”I Wont Cut My Hair” og ikke mindst ”Sleeping My Day Away”.

Pris: kr. 380,-

Hvor: Odense Teater Hvornår: Fra 2. februar kl.19:30 Kærlighedsromanen, som anses for at være et mesterværk i verdenslitteraturen, skrevet af russiske Lev Tolstoj, og som blandt andet også kan opleves på film med svenske Alicia Vikander i hovedrollen, opsættes nu på Odense Teater. Historien foregår i Sankt Petersborg i 1877 og er et klassisk trekantsdrama, hvor den smukke og beundrede Anna, som lever i et trygt ægteskab med et senatsmedlem, forelsker sig i en officer, og inden længe ruller skandalen.

Pris: Fra kr. 70,-

Rammer

Hvor: Teater Momentum Hvornår: 27. februar kl. 20.00 En kvinde, en mand og en fremmeds enkelte historier mødes i denne forestilling, som består af rå teater, halsbrækkende dans, rørende akrobatik og blød musik. Forestillingen vil forsøge at vise, hvad der sker, når individers vej gennem livet mødes af hinandens og samfundets rammer.

Pris: Fra kr. 80,-

Hvor: Posten Hvornår: 17. februar kl. 21.00 Vennerne Lasse og Kent, som tilsammen udgør Djames Braun, kommer og fester med Odenseanerne den 17. februar når de gæster Posten. Deres festlige og humoristiske univers har taget den danske ungdom med storm, og mange kan efterhånden synge med på ”Fugle”, ”Inficeret” og ”Lytter ikk til dem”, som helt sikkert også vil være at finde på setlisten på denne tour.

Pris: kr. 210,-

Simon Kvamm - VANDMAND

Hvor: Magasinet Hvornår: 24. februar kl. 20.00 Simon Kvamm, som vi alle lærte at kende som en tredjedel af satiregruppen Drengene Fra Angora og dernæst som forsanger i bandet Nephew, har i de seneste år turneret landet tyndt og optrådt på de danske scener sammen med sin musikalske ven Peter Sommer under navnet ”De Eneste To”. Nu vender han tilbage til komikken – sådan da. På sin første solotour vil han blande de genre, han holder af at formidle – nemlig sange, komik og lommefilosofi.

Showet kommer til Odense 24. februar.

Pris: Fra kr. 325,-

Fallulah

Hvor: Kulturmaskinen Hvornår: 24. februar kl. 21.00 Senest har man kunnet opleve Fallulah i musikprgrammet ”Toppen af Poppen” på TV2, blandt andre sammen med Djames Braun, som også gæster Odense i februar. Hun har for nylig udgivet sit 3. album ”Perfect Tense”, som er hendes første internationale album, der modtog 5 stjerner i Gaffa. Nu indtager hun Odense og Kulturmaskinen med hendes magiske, finurlige og poppede univers med sange som ”Out of It” og ”Social Club”.

Pris: kr. 150,- for studerende.

36

UNDERHOLDNING

Madonna eller luder - Hvilken type feminist er du?

En quiz af Nico Vernaccini Siden tidernes morgen har kvinden været underlagt manden i, hvad der bedst kan beskrives som, den mest sejlivede version af ejer/slaverelationen som (uheldigvis) har været et kendetegn i samtlige civilisationer, der indtil nu har eksisteret. At være kvinde er ikke bare at være et køn. Det er at være "den anden". De fleste samfund har set hannen og hans egenskaber som de naturlige grundpræmisser, og hunnen er derfor altid blevet sat i relation til dette. Det gør, at hun altid bliver evalueret ud fra principper som, at hun er unormal, alternativ og "fremmed" for. Den kendte filosof Simone de Beauvoir skrev engang: "Manden er defineret som menneske, og kvinden som hun – når hun opfører sig som et menneske, siges det, at hun imiterer hannen." Af disse årsager kan det føles en smule prekært, når en mand udtaler sig om feministers karakter. Men misforstå endelig ikke humoren med mangel på respekt. Inden for de sidste ca. 100 år kan der optegnes fire bølger af feminisme, som alle har haft forskellige træk, men fundamentalt set alle har kæmpet for en ligestilling mellem kønnene.

I følgende quiz kan DU finde ud af, hvilken af disse fire typer feminisme, du tilhører.

Spørgsmål 1: Du venter på bussen og ser så et kæmpe skilt med en alkoholreklame, der viser et flot sæt bryster. Hvad gør du?

A. Jeg bliver dybt forarget. Det seksuelle er noget, der hører til derhjemme mellem to forelskede parter. Desuden er dette en grov seksuel objektificering af noget så usexet som et pattedyrs barm.

B. Jo flere babser, der kan få lov til at udtrykke sig frit, jo bedre – BH'er er som en slaves lænker: De skal ryddes af vejen for at opnå eksistentiel frihed! (Medmindre man er mere tilpas med den på...)

C. Fy for helvede. Endnu engang bruges den ansigtsløse kvinde som reklame til at sælge et produkt, der alligevel ikke ville blive solgt, hvis ikke det udnyttede kvindens status som seksualiseret galionsfigur.

D. Hell yeah! Ejeren af disse velformede patter har blot brugt sit kvindelige intellekt til at indse fordelene ved at tjene penge på idioter, der er dumme nok til at købe Bacardi, fordi de får en halvfed på, hver gang de står foran spiritushylden.

Power to the pussy!

E. Jeg går over til reklamen og begynder at pisse op af den.

"Woman is the nigger of the world."

- John Lennon

Simone de Beauvoir (1908 - 1986)

"Hvorfor er kvinder... så meget mere interessante for mænd, end mænd er for kvinder?"

- Virginia Woolf

Spørgsmål 2: Der er en ny superheltefilm ude i biograferne med fem mandlige og kun én kvindelig hovedrolle. Hvad tænker du?

A. Selv i fantasiens domæne er kvinden undertrykt. Det, der gør mændene til supermennesker, er deres overnaturlige kræfter, mens det, der gør kvinden speciel, er hendes rolle som "den anden".

B. Kvinden er ikke en superhelt, fordi en gruppe nørder forestiller sig det, men fordi hun besidder den altafgørende livgivende kraft, der har opretholdt menneskets eksistens i utallige generationer.

C. Kvinder er selvfølgelig repræsenteret urealistisk i den mandsdominerede underholdningssfære. Desuden er superhelte maskuline "power-fantasies". Jeg har ikke behov for at idolisere fiktive mænd. Jeg vil hellere se op til virkelige kvinder.

D. Jeg fokuserer mest på kvinden, da det er hende, jeg kan spejle mig selv i. Desuden tror jeg, at jeg ville se brand godt ud i et Black Widow-kostume.

E. Superheltefilm interesserer mig slet ikke. Jeg er mere til dyreprogrammer.

Spørgsmål 3: Du får at vide af en bekendt, at du er alt for stædig og aldrig gør, hvad nogen beder dig om, medmindre det passer dig. Hvad gør det dig?

A. Umulig at være sammen med.

B. Kontrær til heteronormative forestillinger om, hvordan social interaktion bedst behager patriarken.

C. Pisse arrig.

D. En feminist.

E. En kat.

Sappho (c. 630 - c. 570 BC)

NR. 1 – 2017

"Kvinder er som elefanter: jeg kan godt lide at se på dem, men jeg ville ikke bryde mig om at eje én." W. C. Fields

Spørgsmål 4: Du sidder og swiper på Tinder, og der dukker pludselig en profil op med et flot billede af en pæn hund. Hvad tænker du?

A. Øh hvad? Hunde og mennesker kan sgu da ikke date. Det er da for mærkeligt...

B. Jeg har slet ikke Tinder. Kærlighedens evighed kan nemlig ikke indrammes i overfladiske, materielle objekter.

C. Hmmm, den ser sød ud, den hund. Det kunne da være, man sku' swipe til højre. Det kan da umuligt være værre end alle de mandslinger, man ellers finder på Tinder.

D. Det er min ekskæreste Brutus – vi datede små to uger, før jeg flyttede til Chile og indgik i et polyamorøst forhold med en dachshund og to egern.

E. Jeg superliker og skriver en kæk besked: Vuf vuf vuuf vuf ;)

"Feminister og komikere er naturlige fjender.... fordi, stereotypisk set, kan feminister ikke tage en joke..." - Louis C.K. Spørgsmål 5: Der er bryllup mellem en af dine tidligere kollegaer, som har fået raceskifteoperation, og vedkommendes transseksuelle partner. Hvad er din reaktion?

A. Kærlighed er en smuk ting og findes ikke kun i den typiske 1:1 mand/ kvinderelation. Men at ændre sin race eller sit køn, er det ikke lidt ekstremt? Går man så ikke bare imod al biologi og common sense?

B. Hurra hurra huuuuurra for fri kærlighed! Jeg elsker bryllupper!

C. Min tante er gift med et stykke pizza. Folk må blive gift med hvem eller hvad som helst – bare det ikke er planlagt ægteskab. Eller med børn. Eller i en kirke – den kristne tro er en voldsomt undertrykkende institution.

D. Jeg har planlagt, at der kommer en mandlig stripper, en kage, der ligner æggestokke, og Twerk-lektioner til tonerne fra Suspekts "Kinky Fætter".

E. Jeg bliver egentlig aldrig inviteret til bryllupper... Jeg tror ellers, jeg ville være pissegod til at gribe de der buketter.

Spørgsmål 6: Du oplever, at en anden minoritetsgruppe ihærdigt har forsøgt at sætte fokus på de økonomiske og sociale uligheder, som de oplever hver dag. De har derfor spurgt feministerne om at tilslutte sig deres sag for en stund, så I sammen kan komme de uretfærdige klasseforskelle til livs.

Hvad tænker du?

A: Kvinden er den første minoritet, der fandtes. Det er en minoritet, der findes i næsten alle andre minoriteter. Derfor er der ingen kamp, der er vigtigere at slås for end kvindefrigørelsen, og derfor må alle vores kræfter lægges heri. Sorry!

B: Jeg er klar på første række med skilt og kampråb! Jeg har i øvrigt allerede overbevist demonstrationens ledere om at læse den unge Karl Marx's Pariserskrifter og at brænde deres undertøj.

C. Women’s rights are human rights! En sand feminist har retfærdighedssans nok til at ville gøre verden bedre, hvornår end der er mulighed for det. Desuden har du ventet i to uger på en ordentlig demonstration.

D. Det lyder som en splinterfed idé, men problemet er bare, at jeg har lovet min veninde Louise, at vi skal tage sexy billeder til en lingerikalender, vi laver til næste år, så... jeg kan ikke lige den dag, men I har min fulde spirituelle support!

E. Bare der er tæver nok, så er der intet, der kan stoppe mig fra at dukke op!

“At opfostre børn og opdrage dem mod alle odds er til enhver tid og på ethvert sted mere værdifuldt end at reparere biler eller udvikle atomvåben.”

- Marilyn French Spørgsmål 7: Der er offentlig debat om at indføre obligatoriske kønskvoter på arbejdspladser med traditionelt set kvindelige jobs som sygeplejersker, jordemødre etc. Hvad gør du?

A. Finder en arbejdsplads med et overtal af traditionelle mandejobs og brænder bygningen ned.

B. Kønskvoter er positiv diskrimination. En lille smule uretfærdighed nu kan skabe mere retfærdighed på længere sigt.

C. Det er altså ingen forbrydelse at tilstå, at der er nogle jobs, kvinder er naturligt bedre til end mænd, og vice versa – kig bare på rugemødre eller sæddonorer.

D. Sand ligestilling opnås først, når kvinden kan tillade sig at opføre sig lige så åndssvagt på jobbet, som manden kan, og stadig slippe afsted med det.

E. Jeg føler mig overhovedet ikke inkluderet i debatten. Det er, som om det intet har med mig at gøre.

Flest A'er:

Flest B'er:

Spørgsmål 8: Du læser dit universitets månedlige magasin og finder heri en satirisk, men perspektiveret quiz omkring feminisme, skrevet af en mand. Hvordan reagerer du?

A. Jeg læser den skeptisk, da jeg allerede ved, at manden aldrig vil få det komplette indblik i feminismens kerne, i kraft af at han ikke er kvinde.

B. Jeg læser den to gange, noterer de gode såvel som de dårlige ting og kontakter derefter forfatteren for at indgå i en saglig debat om emnet.

C. Jeg ved, at man godt kan være mand og feminist, men det er i sidste ende kvindens domæne, da hun ikke bare observerer det, men lever det.

D. Uden at have læst teksten sætter jeg mig straks foran computeren for at skrive et defensivt modsvar, der anklager manden for at ville definere, hvad feminisme er!

E. Jeg læser slet ikke det månedlige blad og interesserer mig ikke for feminisme. Jeg foretrækker at løbe savlende efter en bold og humpe folks ben.

Flest C'er:

Flest D'er:

Flest E'er:

BITCH POWER

Du er første bølge feminist! Ligesom suffragetterne før dig er du veltalende, politisk engageret, går konservativt klædt og har en helt specielt evne til at lave ravage i den, når det virkelig gælder. Kvinden er altså bare en undertrykt slave med fint tøj og gode manerer. For dig er feminisme ikke et teoretisk felt, men det at være kvinde i praktisk henseende. Det kan medføre, at du har nogle radikale og ekstreme måder at bekæmpe patriarkatet på. Selvom det traditionelle syn på kvinder har været helt ved siden af, har du stadig tiltro til, at mange andre samfunds- og identitetsmæssige begreber kan fortælle os, hvordan verden i virkeligheden er, og ikke blot hvordan mænd ser den.

Du er anden bølge feminist! Som en anden hippie tror du på, at kærlighed, ånden og universets absolutte substanser ikke kan indrammes i ytringer skabt af fejlagtige og dødelige væsner. Du værdsætter musik, fællesritualer og euforiserende oplevelser og tror på, at kønslige forskelle kan transcenderes gennem disse. Du har henkastet alle de undertrykkende genstande i din garderobe og går nu rundt nærmest uden en trævl på kroppen. Dit hængende og lidt lugtende ydre gemmer dog på masser af akademisk viden omkring objektificering, klassekamp og det at være "den anden".

Du er tredje bølge feminist! Du tror på, at klassiske seksualitetsbegreber ikke bare er fejlagtige, men at hele snakken om typer af seksualitet er decideret forkert. Identitet og køn er flydende størrelser, som forskellen på det biologiske "sex" og konstruktionen "gender" viser. Du har forstået, at personer er konstant udviklende størrelser og ikke nemt kan kategoriseres – og overhovedet ikke kan defineres af andre end individer selv. Modsat de tidligere bevægelser af feminisme tror du på, at tilbagetage eller generobre seksuelle påklædningsgenstande og sproglige termer, da du er overbevist om, at man godt kan være et selvbevidst, filosoferende menneske, selvom man har make-up på. Seksuelle drifter er slet ikke noget at være bange for.

Du er fjerde bølge feminist! Ligesom moderne Girl Squad Instawhores er din indstilling, at der ikke er rigtige eller forkerte måder at være feminist på. Bare man råber højt nok om respekt for kvinder med tilpas mange akademiske fagtermer og buzz-words, skal éns "fuck-all" og komplette mangel på blufærdighed nok passe ind i et større frigørende narrativ. Hvis man taler om sand ligestilling, har kvinden al ret i verden til at te sig som en luder uden at skulle høre sexistiske eller nedværdigende kommentarer fra folk, der vil bestemme, hvem der er "rigtig feminist". Hvis kvinden bliver anklaget for uanstændig opførsel, er det så ikke her, at en feminist ville sige: "Stop en gang. Heri ligger problemet, da vores definitioner af kønsroller skaber disse fordomme omkring, hvilke aktiviteter der er socialt acceptable, og hvilke der ikke er. Selv i rollen som feminist er der specifikke handlingsmønstre, der påkræves af kvinden."

Du er slet ikke feminist!

Du er bare en hund!

HOMO EGO SUM, HOMO TU ES @nvernaccini © 2017

Beskrivelse af Nicolai Vernaccini Petersen: Nicolai Vernaccini Petersen står bag RUST's tegneserier. Han er 25 år og studerer på Syddansk Universitet. Hans store drøm er – ud over fred i verden – at møde Stan Lee inden én af dem dør.

Man kan følge hans tegneserier og katteentusiasme på instragram: @nvernaccini.

38

INTERNATIONAL

Easy Danish Learning Three easy ways to pick up a little bit of Danish without leaving your room.

Christopher Manion

It is often professed by many of us immigrants living in Denmark that learning the native language is a fruitless endeavour – some Danes even suggest as much when you inform them of your intention to master their secret tongue. The utility of Danish, especially outside of Denmark and the remnants of her empire, are contestable, but what has been proven time and time again is the beneficial effects of learning a new language – be it your second, third or fourth.

According to a 2011 study, learning a new language cannot only help you order a beer more efficiently. It can also delay the onset of the vicious Alzheimer’s disease.

While us wild and reckless youngsters may not be occupying ourselves with the contemplations of our feeble mortality – and if you are, you should probably talk to someone or take a philosophy class – even learning a few phrases can ease the sense of homesickness or isolation that can so often plague international students.

As a student away from his home country, I am fully aware of this sense of alienation from the environment you live in, but one of the most useful ways of dealing with this is to find a little joy in learning the language, rather than associating the experience with tedious Danish classes.

Here are three easy ways to “learn Danish the fun way”, as all those learning courses profess to, but this time I assure you, these are tried and tested ways to help the lazy learner or the disinterested to learn even a little Danish while here. Here we go on our magical linguistic experience, hold on to your... I will just get on with it.

NR. 1 – 2017

Netflix

The bastion of every professional student procrastinator. This education destroyer can also be a tool of education within its own right when it comes to language acquisition. If you are a decent internet law abiding citizen who hasn’t changed your proxy, you should be able to turn on Danish subtitles for most content on the streaming service. While it may be very easy just to zone out and let the activities of Joey and Chandler pass into your subconscious, you can put 3 percent more effort in to reading the Danish subtitles, and you will be pleasantly surprised at how much it can pay off after a few weeks.

It may not be intense three hours of mastering the nuances of irregular past tenses, but it does help oh so slightly with the sentence structuring of Danish and more commonly used words and phrases.

Music

This is a favourite of not just Danish, but nearly every language educator. From cheesy Spanish or French pop music when you were suffering through primary school lessons, to the obnoxious noise that is offered during Danish classes, bad foreign music is a staple for out-of-touch teachers – of course with exceptions. But, surprisingly, there is some superb Danish music out there. If you are the rap and hip-hop fan, it is well-worth checking out the Aarhus based band ‘Manus Nigra’. For those into a more post-rock sound, check out ‘Under Byen’. A band that encapsulate the ‘Scandi-Noir’ with great efficiency. There is an absolute plethora of exquisite Danish crafted noises out there, and we are not going to do all the work. We only have a limited amount of pages. Use Google – that is what it is for.

Danish News in English

A strange one here for advice on learning Danish, but stay with me, it is all part of an intricately layered painting. So, you’re with your mass of Danish friends and they are all talking about a new law that was recently passed in Copenhagen, and you have not the slightest inclination as to what they are talking about. Checking out sites such as thelocal.dk, which provides daily news on Danish current affairs, can help you breach that cultural gap, even if it is only slightly. Of course, once you have a proficient Danish, one should naturally begin reading Danish news in Danish, but for the period before it is extremely helpful in gaining an insight into the country’s happenings.

INTERNATIONAL 39

What's going on in Odense What's going on in Odense this February.

Christopher Manion

As all the Christmas festivities come to an end and all the lavish food is flourishing into a wonderfully flabby midriff, one can come to feel quite a drift in the proceeding months.

It can feel like the joys of summer are several millenniums away, but there is a smorgasbord of exhilarating activities to get involved with during these somewhat depressing months.

We have scoured the internet and magazines of Odense in order to provide you thrill seeking students with a comprehensive list of not-to-be-missed events going on this cold February.

5th February

What: Poetry Slam Where: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, 5000 Odense C. Time: 8pm Price: 20 DKK All the aspiring poets within Odense will have the opportunity to impress the ladies and gentlemen with their delicate prose. Teater Momentum – just opposite the main entrance of Munkemose Park – is hosting a public poetry slam. Each aspiring wordsmith will be given just over three minutes to dazzle the audience.

If you do not fancy yourself the next Ginsburg, go along and expose yourself to a little culture, rather than another night on Netflix. Whether you are participating or simply enjoying, the event costs a mere 20 DKK for the entire evening. Central location, cheap tickets and the chance to tell your parents that you have been going to poetry events and look far more cultural than you actually are – what is the reason not to go?

12th February

(Nearly) Every Monday

Any fans of jazz or simply a "hyggelig" time – a word you will become all too familiar with soon if you have just arrived – does not want to miss this event hosted by Studenterhuset in Odense. Sacsha Koller will be treating your ears to a musical delight for the grand cost of nadda. What is your excuse not to give it a go? And if you’re not a big fan of jazz, fear not, Studenterhuset offers cheap beers for students. Regardless, we are sure you will have an enjoyable experience for a very reasonable price.

A musical treat at Dexter’s Jazz house awaits those willing to make the trip on most Mondays. A variety of homegrown jazz and blues is offered to the eager public nearly every Monday, with some exceptions due to special performances that may require a ticket. Pretty much always packed to the rafters, it is never a disappointing experience and with it normally being free, it is a good place to go and meet fascinating people, even if jazz and blues aren't your cup of tea. Before heading down, it is always worth checking their website for events and tickets to avoid disappointment.

What: Sacsha Koller Vinterjazz (Winter Jazz) Where: Studenterhuset, Amfipladsen 6, 5000 Odense C. Time: 2pm Price: Free

Every Thursday

What: Monday Jazz/Blues Where: Jazzhus Dexters, Vindegade 65, 5000 Odense C. Time: 8/9pm Price: Normally free but varies

What: International Quiz Where: Ryan's Irish Pub, Fisketorvet 12, 5000 Odense C. Time: 8pm Price: Free Do you fancy yourself as a little bit of an Einstein? Why not drop by Ryan's Irish pub in the city centre and put your general knowledge to the test. A favourite among International students, the quiz is free to enter with a max of four on a team, and with a bottle of rum as the first prize it is no wonder it draws the masses in. Of course, there are prizes for second, third and last place – all alcohol based.

NR. 1 – 2017

EN DEL AF BYENS LIV siden 1859

Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum.

På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.

Historien starter på albani.dk