RUST - Marts 2017

Studentermagasin på Syddansk Universitet MARTS 2017

WWW.RUSTONLINE.DK

I N T E R V I E W M E D S Ø R E N P I N D:

"Det skal være svært at gå på universitetet" P Å C A M P U S

Har du det godt? - Tema om studiemiljøet

K U L T U R :

Den første og den sidste teori - Hvad er meningen med livet?

U N D E R H O L D N I NG :

For Dum-panelet til fysikundervisning

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

Jonah Blacksmith Kulturmaskinen - Lørdag d. 18. marts Billetter: www.kulturmaskinen.com

INDHOLD Marts 2017 PÅ CAMPUS

4 Leder 5 Kort nyt

- Seneste nyt fra SDU’s univers

8 Til marts skal studiemiljøet endevendes

- Hvordan har de studerende det?

9 Naturvidenskab håber på forbedringer

- Fortsat tema om studiemiljøet

10

Fælles tiltag - Seks fælles prioriteter for studiemiljøet

12 SDU-alumner afslører: ”Vi får ikke ordentlige svar på vores jobansøgninger”

- 2 studerendes erfaringer med problematikken

21

Psykologirevy vil ”længere ind” - Et kig bag kulissen

30

Ny udstilling giver bibliotekets vægge liv - En studerendes malerier pynter.

34

Soup Stone Café kommer til Syddansk Universitet - Ny madmulighed for de studerende på campus

KULTUR

14 Odenses nyeste kulturinvestering åbner i marts

- Nyt om Odeon

18

"Det skal være svært at gå på universitetet" - RUST tager en snak med uddannelsesminister, Søren Pind

24 Kronik: Den første og sidste teori

- Hvad er meningen med livet?

28 Kan man ændre på kønsskemaer?

- En kronik

35 Opslagstavlen

- Det sker i Odense i marts

UNDERHOLDNING

16

For dum-panelet - Journaliststuderende til fysikundervisning

26

Filmanmeldelse: Dræberne fra Nibe - Ole Bornedals nyeste komedie får et par ord med på vejen

27

SDU tester: Mælk - Billig, økologisk, vegansk eller laktosefri?

32

Mejses mad og Louises lækkerier - Mad på SU

INTERNATIONAL

36

Are You Ready to Take Over Odense?

- ESN welcomes international students to a new semester

37

Push your vocabulary in 2017!

- A guide to better academic reports

38

SUPER MOTIVATION BOOSTER - How to stay motivated when studying for exams

4

PÅ CAMPUS

D

eadlinen for at søge optagelse på en videregående uddannelse nærmer sig med hastige skridt. Det er nu, udvælgelsen af de nye studerende, der skal pryde Syddansk Universitets gange fra september 2017 og februar 2018, går i gang – i hvert fald for de studerende, der søger ind via kvote 2.

Om handlingsplanen virker, kan vi spørge de nye studerende per september 2017 om. I samme anledning kan vi spørge dem, om de er enige i de konklusioner, vi kommer frem til i vores test af mælk, eller om mælkepræferencerne ændrer sig markant ved ny studiestart.

Vi vurderer, at chancerne er store for, at Syddansk Universitet vil modtage flere ansøgninger i år end tidligere efter beslutningen om at lade en større andel komme ind via kvote 2.

Vi skal dog ikke vente helt frem til den nye studiestart, før der sker noget spændende. Den 8. marts har Psykologirevyen premiere og giver sit bud på ”den svære toer”. Vi har i den forbindelse talt med formanden og hovedinstruktøren for at få nogle afsløringer om, hvad vi kan forvente i år.

Dem, der kommer ind, har imidlertid – med stor sandsynlighed – ikke en anden uddannelse bag sig. Det har uddannelsesloftet sørget for. Søren Pind fortæller i dette nummer, hvorfor det er en god idé. Ministeren mener, det skal være hårdt at være studerende, men er imidlertid åben over for undtagelser.

Han anerkender dog, at det er hårdt at være studerende. Et faktum, som universitetets tidligere undersøgelser af studiemiljøet ikke har taget ordentligt fat på. Vi kan derfor håbe, at den kommende undersøgelse til marts vil skabe en positiv forandring. Studiemiljøundersøgelsen kommer blandt andet til at indeholde flere uddybende spørgsmål omkring stress, og der arbejdes fortsat på en fælles handlingsplan på tværs af fakulteterne for at skabe bedre vilkår for de studerende.

På dagen for premieren er der også mulighed for aktivt at tage del i kvindernes internationale kampdag, hvis du ellers er til sådan noget. I så fald kan du med fordel læse vores kronik om ligestilling og gøre dig nogle konstruktive overvejelser om, hvad begrebet i virkeligheden dækker over.

Hvis læsningen bliver for hård, kan du bladre videre til "For dumpanelet", der i denne omgang har forsøgt at forstå sig på termisk fysik. Så lav da en kop kaffe og spis en forsinket fastelavnsbolle, imens du læner dig tilbage med dette nummer af RUST i hånden og nyder en dejlig cocktail af skrevet indhold.

Alt godt – Redaktionen

Anni Møllemand Chefredaktør

Forside: Steffen Berg Klenow

NR. 2 – 2017

Mark Venborg Eriksen Redaktør

Frederik Mark Højsager Redaktør

Steven Vikkelsø Andersen Redaktør

Steffen Berg Klenow Fotoredaktør

Anne Hjort Layout

Jonathan Vejbjerg Korrekturlæser

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

KORT RUST er på forsiden af SDU’s hjemmeside I starten af februar fik RUST en æresfyldt plads på sdu.dk, placeret lige ved siden af de mest centrale nyheder for universitetet. Fra nu af har du derfor endnu større mulighed for ikke at gå glip af de artikler, vi lægger ud på vores hjemmeside. Hvis du klikker på RUSTikonet, bliver du ført direkte videre til rustonline.dk.

Kandidatmesse forud for tilmeldingsfrist til kandidatuddannelser Den 1. april er der ansøgningsfrist for dig, som skal tage en kandidatuddannelse med opstart i september. I den forbindelse afholder universitetet Åbent Hus om kandidatuddannelser, tilvalg og sidefag. Her vil vejledere og undervisere fortælle om uddannelserne og give svar på spørgsmål om fagligt indhold, adgangskrav og kompetenceprofiler. Derudover kan du også høre om, hvordan du kan læse et tilvalg eller en del af din kandidatuddannelse i udlandet.

NYT Snarlig frist for kvote 2-ansøgninger Den 15. marts lukker tilmeldingen for kvote 2-ansøgninger til studiestart i enten september 2017 eller februar 2018. De studerende, der har planer om at komme ind via optagelsesprøve, kan se frem til nogle nervepirrende måneder, hvor de langsomt bevæger sig gennem systemet – enten gennem skriftlige prøver, motiverede ansøgninger, mundtlige samtaler eller en kombination af alle tre elementer. Det er en proces, der har til formål at udvælge de studerende, der er allerbedst egnede til de givne uddannelser.

Tag på date med din (måske) kommende arbejdsgiver Den 4. april finder SDU Company Dating sted på Campustorvet mellem klokken 10 og 14. Her har du mulighed for at få 30 minutter med en eller to af de deltagende virksomheder, der ”matcher” bedst med din profil. Virksomhederne giver deres "matches" en case på forhånd, som enten kan være en given problemstilling eller blot en uddybende beskrivelse af dig selv. Virksomhederne vil kunne tilbyde fuldtidsstillinger, studentermedhjælperstillinger, praktikpladser eller lignende. Hvis du bliver matchet med et firma, deltager du i en præ-workshop den 28. marts, hvor du forbereder dig på mødet med virksomheden. Hvis du imidlertid ikke bliver udvalgt, kan du dog stadig deltage i SDU Company Datings Karrieremesse den 4. april, hvor virksomhederne også vil stå til rådighed og besvare dine spørgsmål.

TEMA Har du det godt?

Mark Venborg Eriksen

Har du stress, oplevet krænkende adfærd, eller savner du en studiegruppe? Det er blot tre af de spørgsmål, SDU's kontor for arbejdsmiljø vil have svar på i marts. Svarene fra en lignende undersøgelse tilbage i 2015 skal opdateres.

Syddansk Universitet vil vide, hvordan to år med nye tiltag og handlinger har virket. Men er der mening med galskaben? Er der nogen, der bruger undersøgelserne? Og hvordan fungerer de?

De næste sider vil fortælle historien om det ambitiøse projekts genfødsel, og hvilke resultater den seneste studiemiljøundersøgelse har slået af sig.

Steffen Berg Klenow

Til marts skal studiemiljøet endevendes Det er atter tid til en undersøgelse af studiemiljøet på SDU. Den 14. marts sender Arbejdsmiljøkontoret et spørgeskema til de mere end 22.000 heltidsstuderende. SDU vil vide, hvordan de studerende har det. I dette års udgave vil styregruppen have ekstra fokus på stress og krænkende adfærd.

Mark Venborg Eriksen

Det er måske ikke helt til at få øje på, når man pulserer rundt på SDU, men mere end hver tiende studerende føler sig ensom på studiet. Sådan så det i hvert fald ud i 2015, da man senest gennemførte en studemiljøundersøgelse for hele universitetet. Dengang svarede næsten halvdelen af alle de studerende på spørgsmål om blandt andet studiegruppe, studietid, ensomhed og tryghed.

To af de mere bekymrende emner efter undersøgelsen fra 2015 var stress og krænkende adfærd. Styregruppen har i år prioriteret, at der i den nye undersøgelse særligt skulle arbejdes med en uddybning af to spørgsmål.

Resultaterne af undersøgelsen viste nemlig, at 3% af de studerende oplevede krænkende adfærd, mens hver femte har oplevet stærke stresssymptomer i dagligdagen.

Steffen Berg Klenow

”Vi har fokus på at få mere brugbare svar om stress og krænkelser,” siger Lars Binderup, der er formand for styregruppen bag studiemiljøundersøgelsen.

det konkrete tiltag har en klar ønsket effekt. Vi forsøger dog at sætte tiltag i værk, der kan tydeliggøre de problemer, som undersøgelsen peger på,” siger Lars Binderup

Håb om forbedringer

Lovpligtigt

Resultaterne bliver sendt til fakulteterne, som på den baggrund skal lave en handlingsplan for forbedring. Men som du kan læse i artiklen "Fælles tiltag" har universitetet også formet tiltag på tværs af fakulteterne. ”Det er svært at måle effekter. Der er så mange andre ting, som kan påvirke. For eksempel kan frafald både påvirkes af studiefremdriftsreformen, mediernes omtale af ledighed og så videre. Man vil aldrig kunne se, om

Danske universiteter er ifølge loven forpligtet til at lave en studiemiljøundersøgelse hvert tredje år. På trods af det vælger SDU at gøre det hvert andet år. ”Det handler om at ramme alle. Man kunne forestille sig studerende på en kandidatuddannelse, der ikke fik lov til at give sit besyv med, hvis det var hvert tredje år,” forklarer Lars Binderup.

PÅ CAMPUS 9

Naturvidenskab håber på forbedringer På Det Naturvidenskabelige Fakultet glæder man sig til den nye studiemiljøundersøgelse.

I deres egen handlingsplan efter 2015-udgaven kan man læse om målsætningerne.

Studiegrupper og vejledning har fået meget opmærksomhed, mens stress er mindre beskrevet.

Mark Venborg Eriksen

"Vi har taget undersøgelsen alvorligt og været ambitiøse med målene. De studerende er en vigtig kilde til at forstå, hvordan de selv oplever deres studie. Vi er jo selvfølgelig interesseret i at høre, om de trives."

Sådan lyder det fra sekretariatschef på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Niels Kring, der har været med til at forme fakultetets handlingsplan.

I planen står der blandt andet, at der skal arbejdes for flere studiegrupper, tydeligere information om trivselstilbud og mere fokus på vejledning. Det er bare nogle af de områder, hvor sekretariatschefen håber at se forbedringer i undersøgelsen for 2017.

"Det er skønne spildte kræfter, hvis vi ikke kan se forbedringer i den nye undersøgelse. Men verden står jo ikke stille, så der kan også være sket ting, som er ude af vores hænder. Det kunne eksempelvis være fremdriftsreformen, som var lige ved at blive implementeret ved sidste undersøgelse.

Men vi håber da at kunne se forbedringer på nogle områder," forklarer Niels Kring.

Studiegrupper

Rapporten for studiemiljøundersøgelsen angiver, at Naturvidenskab har flest studerende, der står uden en studiegruppe. Studerende på de naturvidenskabelige uddannelser bliver som udgangspunkt sat i en studiegruppe det første år, hvorefter det er op til dem selv. Derfor undrer det Niels Kring, at der er sådan et behov.

"De bliver sat i grupper hele det første år, og de studerende har mange konfrontationstimer i form af forelæsninger og laboratorietimer. Så det undrer mig, at der er et behov,” fortæller han.

På trods af det, har fakultetet indført et nyt tiltag, som dog har fået en lunken modtagelse.

"Vi har lavet en portal, hvor man kan tilkendegive, hvis man savner en studiegruppe. Her kan studerende finde sammen med andre, der har samme behov. Der ligger dog ikke nogen tvang efter førsteåret," siger Niels Kring og erkender, at portalen ikke er benyttet af så mange, som man havde håbet på.

"Det handler måske om, at det kan opleves som en barriere at udstille, at man ikke har nogen at være i studiegruppe med."

Stress eller ej

De naturvidenskabelige studerende er også de mest stressede – i hvert fald, hvis man spørger dem selv. Mere end hver fjerde svarede i 2015, at de dagligt roder med stress. Det er også et forhold, som sekretariatschefen undrer sig over.

"Vi har bidt mærke i, at de studerende føler sig stresset, på trods af at deres ugentlige arbejdstid er relativt lav - 32 timer. Vi har en forventning om, at de arbejder mellem 37 og 40 timer om ugen. Der er en grad af misforhold her. Vi har derfor gjort mere ud af at få afstemt og fortælle, hvad det kræver at være studerende,” siger Niels Kring.

I handlingsplanen er stress sat sammen med trivsel. Målet er, at de studerende skal have mere information om, hvad de kan gøre, hvis de oplever stress. Niels Kring ved ikke, hvordan fakultetet ellers skal få bugt med de høje procenter.

”Jeg kan ikke se noget, hvor man kan sige, at det vores skyld, at de studerende er stressede. Der er jo nogle høje faglige krav til, hvad man skal kunne," forklarer han.

Krænkende adfærd

Et andet element, der får mere opmærksomhed i det nye spørgeskema er krænkende adfærd.

"Det er svært at garantere at både studerende og ansatte opfører sig ordenligt i alle situationer. Når mennesker er sammen, kan der opstå tilfælde, hvor afsender og modtager misforstår hinanden. Krænkende adfærd er noget, der er så upassende, at man føler sig dårligt tilpas over det. Altså en adfærd, der påvirker én og sætter spor efterfølgende. Kan man huske det, når man bliver spurgt om det i et spørgeskema, må det have været krænkende," erkender Niels Kring.

Det Naturvidenskabelige Fakultets egen målsætning er, at krænkende adfærd ikke må finde sted, men sekretariatschefen indrømmer, at det kan være svært at opnå.

"Det er jo selvfølgelig et mål, og det er ikke ensbetydende med, at det kan opnås til fulde. Der vil nok altid være nogle, der føler sig krænket, men målet vil altid være, at ingen skal føle sig krænket."

Siger du, at du godt ved, det ikke kan lade sig gøre?

"Jeg vil i hvert fald ikke garantere, at der ikke er nogen i næste undersøgelse, der siger, at de har følt sig krænket."

NR. 2 – 2017

10

PÅ CAMPUS

Fælles tiltag Selvom det hovedsageligt er fakulteternes ansvar at handle på studiemiljøundersøgelsens resultater, indstillede undersøgelsens styregruppe seks fælles prioriteter for hele universitetet Her får du indføring i de målsætninger, der blev besluttet af rådet i 2015. Styregruppeformanden Lars Binderup fortæller i et interview, hvad der er sket.

Mark Venborg Eriksen

Punkt 1 Faglig og social integration Uddannelsesrådet støttede en skærpet opmærksomhed på studiegrupper. Der måtte gerne komme flere obligatoriske studiegrupper. ”Der var modstand fra nogle studier i forhold til at tvinge de studerende i læsegrupper. Nogle studerende vil ikke tvinges ind i grupper sammensat af uddannelsen. Andre meldinger går på, at der kan være et problem med pendlere, som gerne skal være i grupper med andre pendlere. Så her har vi på humaniora givet metodefrihed,” siger Lars Binderup.

Punkt 4 Forbedrede studie- og pauseområder Både styregruppen og uddannelsesrådet henviser til Campus Life-tiltaget, som har fået støtte af universitetet. På Syddanske Studerendes hjemmeside står der, at Campus Lifeprojektet er i tråd med Syddansk Universitets 2020-strategi og indgår som et element i indfrielsen af universitetets ambition om at skabe nye rammer for læring og studieliv.

NR. 2 – 2017

Punkt 2 Stress Det overraskede de fleste, at stressniveauet på SDU var så højt i 2015.

Hver femte følte dagligt stress-symptomer. Uddannelsesrådet besluttede, at der skulle undersøges muligheder for kurser i stresshåndtering. ”Vi gav bolden videre til studieservice. De skal prøve at lave bedre vejledningstilbud, kurser i strukturering og så videre. Desuden skal de prøve at genoverveje hele apparatet med hjælp til folk, der er gået ned med stress,” siger Lars Binderup.

Punkt 5 Forbedre studielivet i Slagelse og Esbjerg Både studiemiljøet og trivslen for studerende i Slagelse og Esbjerg halter. Derfor opfordrede styregruppen, at man igangsætte initiativer til at afhjælpe problemerne. Ifølge Lars Binderup skal der opføres en ny campus i Esbjerg, mens han er mere i tvivl om, hvad der er sket i Slagelse.

Punkt 3 Information, kommunikation og IT-forhold Styregruppen for studiemiljøundersøgelsen fandt det vigtigt, at de studerendes vurdering af universitetets IT-forhold skulle forbedres. Uddannelsesrådet bakkede efterfølgende op om fælles retningslinjer for blackboard og SDU.dk.

Ifølge Lars Binderup var handlingerne for forbedringer af IT-forhold sat i gang, inden studiemiljøundersøgelsens resultater kom. ”SDU’s onlinestrategi er jo netop ved at blive implementeret nu.

Hjemmesiden har været kritiseret i årevis. Så det er super spændende at høre i den nye undersøgelse, om der er sket en bevægelse på det punkt,” fortæller han.

Punkt 6 Pendlere I sidste nummer af RUST kunne man læse om pressede pendlere. Det var også blandt uddannelsesrådets beslutninger, at de studerende skulle informeres bedre om konsekvenserne ved pendlerlivet. ”Tanken var her at informere nye studerende, som bor i andre byer end deres studieby.

De skulle gøres opmærksom på, at der er en klar tendens til, at man har en dårligere trivsel og oplevelse af studiemiljøet, end hvis man bor i studiebyen. Mig bekendt blev tiltaget dog ikke implementeret ved optaget i 2016,” siger Lars Binderup.

Event kalender for SDU Cortex Lab Forårssemestret 2017

Marts

Workshop med Agenda Advokaterne!

15 Alle onsdage

Bliv klogere på de juridiske faldgrupper i forbindelse med start af egen virksomhed 16:30-19:30

02

Bliv klogere på de juridiske faldgrupper i forbindelse med start af egen virksomhed 16:30-19:30

23

Få ekspert hjælp til at starte din første Google Adwords-kampagne 13:00-16:00

April

Bliv klogere på Google Adwords!

06

Maj

Community Breakfast!

Kom til vores hyggelige fælles morgenmad. Alle kan deltage.

8:30-9:00

Workshop med Agenda Advokaterne!

Marts

Kom til vores hyggelige fælles morgenmad. Alle kan deltage.

8:30-9:00

Marts

Community Breakfast!

Alle onsdage

April

Marts

g ud o d! p i l K tune stay

Alle onsdage

Forretnings- modeller og udvikling!

Kom og få hjælp til udvikling af din forretningsmodel.

17:00-20:30

Community Breakfast!

April

Optimer din webshop!

20

Ønsker du at optimere udbyttet af din webshops besøgende?

16:30-19:30

Kom til vores hyggelige fælles morgenmad. Alle kan deltage.

8:30-9:00

Business Angels årsmøde!

Maj

Alle onsdage

Bliv klogere på de juridiske faldgrupper i forbindelse med start af egen virksomhed 16:30-19:30

18

Juli

Maj

02

Juni

Workshop med Agenda Advokaterne!

Alle onsdage

Alle Danmarks Business Angels er samlet i Cortex Lab

Community Breakfast!

Kom til vores hyggelige fælles morgenmad. Alle kan deltage.

8:30-9:00

Community Breakfast!

Ændringer kan forekomme!

Hold dig opdateret på følgende måder facebook.com/sducortexlab instagram - sducortexlab sdu.dk/cortexlab

Kom til vores hyggelige fælles morgenmad. Alle kan deltage.

8:30-9:00

12

PÅ CAMPUS

SDU-alumner afslører: ”Vi får ikke ordentlige svar på vores jobansøgninger” I sidste nummer af RUST kritiserede vi arbejdsgiveres manglende tilbagemelding på jobansøgninger. I dette nummer følger vi op på problematikken ved at høre et par SDUalumner om deres erfaringer med jobsøgning.

Anni Møllemand

Arbejdsgivere er dårlige til at melde tilbage på deres stillingsopslag. Sådan lød postulatet i kronikken ”En dialog er ikke en dialog, hvis der kun er én, der taler” i sidste nummer. Her hævdede vi, at arbejdsgiverne har en tendens til ikke at give deres jobansøgere svar på, om de har fået en given stilling eller ej. De to SDU-alumner Kimmie Christensen og Danny Colmorten er bekendte med situationen.

Kimmie Christensen kunne per oktober 2016 officielt kalde sig cand.scient i biomedicin. Det endda med en topkarakter i sit speciale. Når hun efterfølgende har søgt arbejde, har hun i noget nær samtlige tilfælde blot fået et standardsvar tilbage. Èt, når virksomheden har modtaget hendes ansøgning, og endnu et, når stillingen er blevet besat af en anden. Det er for dårligt, mener hun. ”Det er jo ikke, fordi man bare har sendt sådan en standardansøgning ud til dem. Som jobsøgende ved man godt, at der er flere ansøgere end jobs.

Man er nødt til at gøre sig umage,” udtaler hun.

28-årige Danny Colmorten fortæller også, at han, forinden han blev ansat som organiserende konsulent hos HK Midt, brugte flere timer på at skrive ansøgninger. ”Man skal virkelig sætte sig ind i stillingen for at komme i betragtning,” fortæller han.

NR. 2 – 2017

Steffen Berg Klenow

”Det er lidt ligesom at få en dør i hovedet efterfulgt af kommentaren: ”Vi vil ikke have dig, og vi gider sådan set ikke fortælle dig hvorfor."

- SDU-alumne Kimmie Christensen

Vil ikke give respons

Kimmie Christensen fortæller, at halvdelen af standardsvarene fra jobudbyderne indeholder en lille note om, at de ikke vil give respons. De vil altså ikke uddybe, hvorfor man ikke har fået stillingen, hvis man henvender sig til dem. ”Det er lidt ligesom at få en dør i hovedet efterfulgt af kommentaren: ”Vi vil ikke have dig, og vi gider sådan set ikke fortælle dig hvorfor",” siger Kimmie Christensen.

Hun har erfaret, at når hun har henvendt sig til sin A-kasse eller Jobcenter for at bede dem kigge på hendes ansøgning, så har de ikke kompetencerne til at vejlede hende inden for

hendes arbejdsområde. Selvom de forsøger at hjælpe mest muligt, er de trods alt ikke uddannede til at vide, hvad de enkelte virksomheder søger hos deres medarbejdere. Når Kimmie Christensen søger en biomedicinsk stilling hos en virksomhed, vil virksomheden kende til de kvalifikationer, som hendes ansøgning og CV beskriver. Derfor kan virksomheden selv yde det største bidrag den jobsøgendes fremtidige ansøgningsproces.

Danny Colmorten synes ikke nødvendigvis, virksomhederne har et ansvar for at give feedback på ansøgningerne. Han har forståelse for, at det er en ressourcekrævende proces. Imidlertid synes han, det ville være godt, hvis de gjorde det alligevel. Særligt når folk henvender sig direkte til dem efterfølgende. ”Man står i en lidt udsat position, når man vil følge op på en ansøgning. På den ene side vil man ikke virke for desperat, men på den anden side vil man heller ikke virke ligeglad,” kommenterer Kimmie Christensen.

Mennesker og maskiner

Kimmie Christensen har i forbindelse med sin ledighed deltaget i en række kurser gennem Jobcenter, hvor hun har fået at vide, at dem, der modtager jobansøgningerne – som oftest HR-afdelingen – ofte bare screener ansøgningerne for at se, om de indeholder de nøgleord, som virksomhederne søger. Hvis ikke, ryger de ud.

PÅ CAMPUS 13 ”Bag de papirer, som de bare sidder og screener, sidder faktisk nogle mennesker, som har brugt tid på at skrive ansøgningen, og som håber på at få et arbejde,” fortæller Kimmie Christensen og tilføjer, at hun næsten hver gang sidder og tripper for et svar på ansøgningen.

Danny Colmorten er enig i, at de dårlige – eller manglende – tilbagemeldinger er et udtryk for uempatisk opførsel. ”De ville jo heller ikke selv bryde sig om ikke at få svar og gå rundt med samme uvished, som vi går rundt med,” siger han.

Ingen regler

”Bag de papirer, som de bare sidder og screener, sidder faktisk nogle mennesker, som har brugt tid på at skrive ansøgningen, og som håber på at få et arbejde."

Virksomhederne er dog juridisk set i deres fulde ret til ikke at give svar.

Erik Simonsen, der er underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, fortæller, at jobudbyderne ikke har et ansvar for at melde tilbage. Der eksisterer ikke nogen regler for, hvordan man skal give svar tilbage på ansøgninger. Erik Simonsen har dog indtryk af, at der er bred konsensus om, at man som arbejdsgiver bør give svar.

Men Kimmie Christensen og Danny Colmortens erfaringer peger i retning af, at virksomhedernes svar ikke er konstruktive, fordi man som jobsøgende ikke kan få at vide, hvad man skal gøre anderledes. Det er et problem, mener Kimmie Christensen.

”Det samme gælder, når du stiller mig et spørgsmål, og jeg ikke forbliver tavs, men selvfølgelig forsøger at svare tilbage på den bedst mulige måde,” siger han.

”Jobudbyderne ved jo ikke, om der sidder en, der er sindssygt dygtig til sit arbejde, men som blot har dårlige kommunikative evner på skrift. Jeg ved selv, at jeg har styr på min teori og

- SDU-alumne Kimmie Christensen

de praktiske ting, jeg har lært gennem mit studie, men det er ikke sikkert, jeg kan udtrykke det klart på et stykke papir,” siger Kimmie Christensen.

Undtagelsen mere end reglen

Erik Simonsens erfaring er, at de fleste virksomheder er ganske glimrende til at håndtere jobsøgningssituationer, og både Kimmie Christensen og Danny Colmorten fortæller da også, at de får svar – om end det blot er et standardsvar – på 75-85 procent af deres ansøgninger. Fuldkommen stilhed fra jobudbydernes side er altså nærmere undtagelsen end reglen.

De erfaringer og udtalelser, som Kimmie Christensen og Danny Colmorten i det ovenstående er kommet med, vidner dog om, at kommunikationen mellem jobudbyder og ansøger kan optimeres.

Dansk Arbejdsgiverforening ekspliciterer dog ikke nogen krav eller etiske retningslinjer for, hvordan virksomhederne bør give svar. ”Vi har ikke sådan en opdragende funktion. Hver enkelt virksomhed ved bedst selv, hvordan de vil drive deres virksomhed, og det kunne vi aldrig finde på at blande os i,” udtaler underdirektøren.

SDU-alumne Danny Colmorten

SDU-alumne Kimmie Christensen

NR. 2 – 2017

14

KULTUR

Odenses nyeste kulturinvestering åbner i marts Et kulturhus i midtbyen. En boligforening og et supermarked på facaden. Med ambitionen om at være ’den kreative by’ i Danmark har Odense Kommune åbnet Odeon.

Frederik Mark Højsager

Burhan G åbner ballet i Odenses nye kulturmekka, Odeon. Med sin placering fem minutter fra banegården og tæt op ad det gamle H.C. Andersenkvarter kommer den store kulturbygning til at ligge attraktivt.

Selvom lejerne af bygningen, Odense Teater og Syddansk Musikkonservato-rium, er giganter inden for kultur, skal Odeon favne kulturen fra alle aspekter. Man kunne godt forvente, at projektet ville drukne i kultur for de kulturelle – at Odense midtby ville oversvømmes af ballet, klassisk musik og Holberg-skuespil. Men sådan skal det ikke være. Der skal også være plads til rap, stand-up og koncerter rettet mod det yngre publikum. Visionen med Odeon er at favne kul-turens mange facetter.

Facaden

Kører du forbi Odeon kan det være svært at se, at det bliver kulturens højborg i byen. Nok udstråler fronten et moderne design, der ikke er for avantgarde – et tidløst design. Alligevel er det første man ser et skilt tilhøren-

NR. 2 – 2017

Steffen Berg Klenow

de Kristiansdal. Det virker pudsigt.

Hvorfor skulle en boligforening holde til i et kulturhus? Ved si-den af ligger tilmed en Kiwi – hvad har discount med kultur at gøre?

Kigger man dog ind bag dette, ser man den virkelige mening med Odeon. Det er klart, at man har prioriteret, som man har. Virksomheder med trang til promo-vering, og som let skal kunne findes, ligger ud mod vejen. Alt imens de, der har brug for roligere omgivelser, vender ind mod det stille og idylliske H.C. Ander-senkvarter. Hvad der ved første øjekast virker tilfældigt kan altså godt retfær-diggøres.

Gastronomien

Med åbningen af Odeon åbner ligeledes endnu en restaurant i Odense – Re-staurant Schiøtz. Med en kuvertpris på cirka 300 kroner inklusive vin lægger køkkenet sig på niveau med mange andre i Odense. Om spisestedet er lige så godt som de andre, må tiden vise.

Åbningen af Odeon bliver, i forhold til gastronomien, fejret på behørig vis.

Det sker ved, at SPIS! Odense Food Festival holder et specielt SPIS! Odeon arrange-ment. Her vil fem store odenseanske restauranter, heriblandt ’Under Linde-træet’, stå for en femretters menu med gode vine, fremragende underholdning og præsentation af Odeon.

Rammerne

Ud over kulturen og gastronomien er det også Odeons vision at rumme konfe-rencer såvel som møder. Med god plads og gennem samarbejdet med to hotel-ler kan det meget vel blive et af de nye steder for vigtige møder. Samtidig er planen, at bygningen skal være åben 365 dage om året. Alle er velkomne i Odeon, til alle tider.

Den 1. marts går det altså løs. Odense får sit nye centrum for kultur. Med re-stauranter, opera, stand-up og musik bliver det et sted for de fine, men også for alle andre. Et sted, der profilerer Odense som kreativt og kulturelt. Burhan kommer – gør du?

16

UNDERHOLDNING

FOR DUM - PANELET Man kan hurtigt blive fanget på sit eget studie uden vished om, hvad der foregår i éns umiddelbare omverden. Nogle gange kan det også være sundt at få lov til at føle sig dum. På RUST udfordrer vi skæbnen og hinanden. Med et nyt og anderledes pensum i fokus går vi til forelæsning, holdtime eller eksamen. RUST's for dum-panel har i denne omgang bevæget sig over i fysikkens verden. På eget ansvar sneg vi os ind til en forelæsning om termisk fysik for 2. semester på fysikuddannelsen.

Anni Møllemand

Steffen Berg Klenow

Ingen unødige overvejelser

Da jeg træder ind i lokalet og tager plads på en af de midterste rækker, er det kun et fåtal af de studerende, der vender blikket i min retning. Om end min tilstedeværelse i princippet bryder lidt med den "helt tilfældige" kønsfordeling, er der umiddelbart ikke nogen, der undrer sig over den slags ubetydelige detaljer – de er jo irrelevante for tid og rum.

”Termisk fysik – en introduktion” lyder titlen på dagens forelæsning. Termisk betyder vist nok noget med varme, og fysik er vist nok læren om fysiske fænomener. Så må termisk fysik næsten være noget med, hvordan fysiske fænomener kan skabe varme.

Eller også er det bare en masse snak om vulkaner?

Det er vel at mærke en introduktion for 2. semester, så udefrakommendes odds for at forstå indholdet er betydeligt højere, end de ville være ved en kandidatforelæsning... Men det betyder ikke, at du skal satse dine penge på for dum-panelet. Det vil ærligt talt være en tåbelig investering.

NR. 2 – 2017

Imidlertid diskuterer de studerende omkring mig læsningen til dagens oplæg, mens de har hovederne dybt sunket i Classical and Statistical Thermodynamics – en bog, jeg naturligvis vil købe til søndagshyggelæsningen.

Andre sammenligner opgavebesvarelser, og en af dem udbryder: ”Det er logaritmen til 2.” Det er pudsigt, for jeg kom selv frem til lige præcis samme resultat. Eller, det ville jeg have gjort, hvis jeg havde lavet opgaven – som om jeg har brug for at teste min enestående viden om termisk fysik.

Forelæseren med styr på ”fysikken”

De interne fysikdialoger sættes på pause, da forelæseren rømmer sig og tager ordet. Han er iført en skovmandsskjorte og har udnyttet tyngdekraften fra bukserne til at holde skjorten perfekt placeret i bukserne. Selvom han er fysiker, tør han dog ikke sætte sin fulde lid til tyngdekraftens virke og har derfor fuldendt looket med et bælte.

Han lægger ud med at skrive ”tilstandsligning” på tavlen. De studerende omkring mig nikker genkendende. Det gør jeg naturligvis også.

Lige så vel som jeg tier stille, da han spørger, om der er nogen, der ikke har stødt på partielle afledere, og efterfølgende konkluderer, at det har alle naturligvis – det var jo næsten et retorisk spørgsmål...

Kold eller varm kakao?

Forelæseren siger noget med ideelle gasser i forbindelse med den der ligning. De ideelle gaser er efter sigende forskellige fra de reelle gasser, blandt andet fordi de ikke har en lige så høj temperatur. Det giver jo ganske god mening. Jeg har det også mere ideelt i varme end i kulde. Måske jeg kan bruge de konstanter fra ligningen, han snakker om, til at varme en kop kakao?

Den overvejelse bliver imødekommet godt og vel en halv time senere, da han snakker om adiabatiske processer. Han illustrerer det ved at tegne en tyk væg. Dernæst tager han for eksemplets skyld fat om sin kaffekop og konstaterer, at den er blevet kold.

Det er den, fordi han ikke har investeret i en termokop. Så en af de "mange" ting, jeg kan tage med hjem fra denne forelæsning, er, at når jeg skal købe en termokop, så skal den være adiabatisk. Men om det har en indflydelse på, om de der konstanter kan varm-

min kakao, er jeg stadig ikke helt sikker på. Han er lidt svær at blive klog på, ham forelæseren.

Giv manden en ny tavle

Til gengæld har han meget på hjerte.

Da der er gået 20 minutter, har han næsten udfyldt tavlen med illustrationer. På et tidspunkt siger han ”ru” og skriver et ”p”. Jeg konkludere, at han må være ordblind. Det forklarer dog ikke, hvorfor der indgår så mange bogstaver i tilstandsligningen på tavlen. Hvorfor skal han gøre det så svært for sig selv? Han er i forvejen begrænset af den minimale plads, der er tilbage på tavlen, og da han febrilsk kæmper med at få tavlen bagved til at komme frem, går det ekstra meget op ad bakke. Jeg begynder faktisk at få lidt ondt af ham. Først blev hans kaffe kold, så stavede han ”ru” forkert, og nu har han tavleproblemer – det er ikke let at være fysiker.

Måske bruger han så mange bogstaver, fordi han gerne vil være tværfaglig. Det kunne i hvert fald forklare, hvorfor han lige pludselig begynder at snakke om parring: ”Vi kalder de størrelser, vi har parret her, for konjugerede størrelser.”

Mig bekendt har parring noget med biologi at gøre. Spørgsmålet er så bare, om de konjugerede størrelser parrer sig for fornøjelsen eller for reproduktionens skyld, og om deres afkom bliver en konjugeret småstørrelse?

Frygt for parring og gasser

Jeg spotter en studerende, der forsøger at skjule en gaben, og må koncentrere mig nøje for ikke at følge dennes eksempel. Forelæseren fortæller nemlig, at når han taler, så er det også en adiabatisk proces. Jeg er bange for, at min adiabatiske gaben vil parre sig med forelæserens adiabatiske tale og forårsage diabetes hos os begge. Vi ved jo alle, at minus og minus giver plus, og ”adiabatisk” lyder skræmmende meget som diabetes i mine ører, så jeg tør ikke tage chancen.

Da han efter 45 minutter siger, at vi måske skal tage en pause, konkluderer jeg derfor, at det nok er bedst, at jeg forlader mine ellers så nært tilknyttede fysikkammerater for stedse. Termisk fysik er tydeligvis sprængfarligt, og jeg må hellere flygte, inden de reelle gasser slippes fri i lokalet.

Søren Pind: "Det skal være svært at gå på universitetet"

KULTUR 19

Den nye uddannelsesminister, Søren Pind (V), bryder sig ikke om, at de studerende bruger lang tid på at færdiguddanne sig. Derfor har han blandt andet indført det såkaldte ”uddannelsesloft”, som forhindrer studerende i at tage to uddannelser på samme niveau.

Steven Vikkelsø Andersen

”Når samfundet betaler, er det ikke uberettiget, at man forventer, at folk ikke bruger mere end den nødvendige tid på det. Det er svært at gå på universitetet, og det skal det også være.”

Søren Pind har kun nået at være uddannelses- og forskningsminister i en måned, men hans holdning til de studerende er klar. Tiden på universitetet skal ikke gå til spilde, når staten betaler. Han ser gerne, at studerende kommer hurtigt igennem uddannelsen og uddanner sig til noget, som samfundet kan bruge. Derfor nytter det ikke noget, hvis vi klager over, at vi har det hårdt som studerende i Danmark, mener ministeren. ”Hvis man sætter de goder, studerende får i Danmark, altså en betalt uddannelse og stipendier, i forhold til deres uddannelsestid, så er det et godt stykke fra udlandets standarder. Derfor bliver vi nødt til at skabe en kultur om, at det at gå på universitetet er noget, man skal give en skalle. Jeg var selv doven, så jeg ved, hvorfor det var dumt.”

Synes du, de danske studerende er dovne? ”Sådan vil jeg ikke formulere det, men jeg kan konstatere, at det tidsforbrug på studier i Danmark er lavere end i andre lande. Hvis det skyldes, at uddannelsen er gratis, så er vi nødt til at tage det alvorligt. Samtidig er det et enormt gode at få. Jeg tror i virkeligheden, det handler om at afstemme forventningerne mere. Man må sige til folk, at nu er I her, og der er en normeringsperiode, så I skal bruge ret meget tid på det her. Det er klart, at det også stiller nogle krav til institutionerne.”

Steffen Berg Klenow

”Hvis man sætter de goder, studerende får i Danmark, altså en betalt uddannelse og stipendier, i forhold til deres uddannelsestid, så er det et godt stykke fra udlandets standarder. Derfor bliver vi nødt til at skabe en kultur om, at det at gå på universitetet er noget, man skal give en skalle. Jeg var selv doven, så jeg ved, hvorfor det var dumt.”

Brugerbetaling på din uddannelse er en mulighed

Uddannelses- og forskningsministeren var på besøg hos SDU for at høre om nogle af ordningerne og faciliteterne på universitetet. Han har hørt om droner, eliteforskning og den udbredte brug af kvote 2. Især det sidste interesserer Søren Pind. ”Jeg ser et kæmpe potentiale for hele den offentlige sektor i brugen af store data og mere viden om den enkelte. Jeg står desværre relativt alene med det. Det, at man går meget tættere på den enkelte og i virkeligheden giver chancen til mennesker, som er langt bedre til at gennemføre, end hvad man ville forvente, er virkeligt interessant. Jeg håber, at vi kan se den udvikling over det hele i løbet af nogle år.”

Ministeren interesserer sig meget for, hvordan han kan få flest mulige gennem systemet, uden at de studerende tager flere forskellige uddannelser.

Af samme årsag har Søren Pind indført en lov, der forhindrer studerende i at tage to uddannelser på samme ni-

veau. Det betyder, at hvis du allerede har taget din første bachelor, må du ikke tage en til – du må kun gå et niveau op. Det har oppositionen døbt ”uddannelsesloftet”, fordi det sætter et loft over, hvor mange uddannelser man kan tage. Søren Pind mener dog selv, det er en forkert formulering, men erkender, at der også er problemer med loven. ”Jeg anerkender slet ikke, at det er et loft. Men man kan altid diskutere, om varslingen om det her kom tidligt nok. Og det er det, der er et problem, når uddannelse er gratis, for ellers skulle folk bare selv betale,” siger han. ”Uddannelsesloftet” møder også kritik heraf. For selv hvis du har pengene og gerne vil betale for en ny uddannelse, så kan du heller ikke det. Det er noget, som ministeren gerne ser blive gjort op med.

NR. 2 – 2017

20

KULTUR

"Jeg synes, at man skal kunne få gratis uddannelse hele vejen op, og vil du noget andet, må du selv afregne. Vi er i gang med at undersøge, om det kunne være en mulighed."

"Jeg synes, at man skal kunne få gratis uddannelse hele vejen op, og vil du noget andet, må du selv afregne. Vi er i gang med at undersøge, om det kunne være en mulighed. Men jeg kan se nogle problemer i at samle politisk flertal for det," forklarer Søren Pind.

Hvorfor det? ”Jeg er selv positivt indstillet over for det, men jeg er ikke sikker på, at jeg kan få et flertal med på det.”

Men det vil jo ikke være en udgift for staten? ”Det vil nemlig ikke være en udgift, og jeg mener, det vil være en mere fleksibel ordning. Folk, som vil investere i det, kan gøre det. Derfor har jeg selvfølgelig bragt det på dagsordenen, efter de Radikale og SF foreslog det.”

Men hvem er imod det? ”Det er ikke til at sige endnu. Det er jo en forligskreds, men nu må vi se, om vi kan blive enige.”

Søren Pind tilføjer, at han gerne vil arbejde for at øge fleksibiliteten i forhold til ”uddannelsesloftet”. Blandt andet har han lavet positivlisten, som be-

NR. 2 – 2017

tegner de uddannelser, man godt kan tage, selvom man i forvejen har en uddannelse på samme niveau. Det gælder for de uddannelser, der har høj ledighed som datalogi og matematik.

Ministeren forklarer, at der i fremtiden godt kan blive tilføjet endnu flere uddannelser til listen. Han vil også kigge på andre mulige undtagelser, men afviser dog, at der vil blive ændret på loven i sin nuværende form.

kommer til at indeholde, da de endnu ikke er langt med arbejdet.

Forberedelse mellem gymnasiet og universitetet

Hvad mener du med frihedsgrader?

Fremdriftsreformen, der blev indført i 2013, var et forsøg på at skubbe de studerende hurtigere igennem deres uddannelse. Det har den uden tvivl været medvirkende til, men til gengæld har den også udløst klager over stress.

Siden er der blevet justeret på reformen, og universiteterne har i højere grad selv fået lov til at styre, hvordan de får de studerende hurtigere igennem. Søren Pind mener dog ikke, at det er for stressende at gå på universitetet. Til gengæld kan overgangen fra gymnasiet til universitetet er hård ifølge ministeren. ”Forventningerne er nogle helt andre, og det skal man være forberedt på.

Universitetet skal ikke være en skole. På universiteterne handler det om, at man selvlærer. Det en udfordring, når man har været vant til folkeskolen og derefter gymnasiet,” siger han og uddyber, at eleverne på gymnasiet bør være ordentligt klædt på til at gå videre på universitetet. ”Jeg synes, at man mellem gymnasiet og universitetet mangler en ordentlig forberedelse af de studerende, både i forhold til forventninger og den faglige kvalitet. Jeg kan selv huske, hvilket chok det var at komme fra gymnasiet til universitetet, og jeg tror ikke, det er blevet bedre. Det vil jeg snakke med Merete Riisager (undervisningsminister red.) om.”

Større frihedsgrader

Som et nyt projekt arbejder Søren Pind også på en såkaldt frihedspakke.

Ministeren vil ikke løfte særlig meget af sløret for, hvad den helt nøjagtigt

”Pakken skal give de studerende og institutionerne flere rettigheder.

Men med al respekt ville det være lidt tyndt bare at sige, at nu skal du høre om det, og det, og det, for arbejdet er ikke slut endnu. Jeg har en plan om en frihedspakke, der skal give de studerende større frihedsgrad,” røber han.

”Jeg kigger lige nu på gruppeeksamener, og om den enkelte studerende skal have ret til at tage en eksamen for sig selv – og sådan en række ting.

Det første her kan jeg nævne, men resten vil jeg ikke nævne, for vi er i gang med at kigge på hele området.”

Ministeren afviser, at frihedspakken vil gøre livet som studerende mindre stressende.

”Forventningerne er nogle helt andre, og det skal man være forberedt på. Universitetet skal ikke være en skole.

På universiteterne handler det om, at man selvlærer.

Det en udfordring, når man har været vant til folkeskolen og derefter gymnasiet."

Psykologirevy vil ”længere ind” Vi skal længere ind bliver ”den svære toer” i Psykologirevyens historie. Charlotte Moore, som er kvinden bag den indledende idé til revyen, er ikke bange for at skuffe sit publikum, når tæppet trækkes fra den 8. marts 2017.

Anni Møllemand

Disney-prinsesser, Prins Henrik og halvskøre terapeuter var blot nogle af de satiriske elementer, der indgik på Psykologirevyens jomfrurejse sidste år i april. Månedsvis af arbejde lå bag de 90 minutter, som revyens skiftevis musikalske og teatermæssige indslag samlet varede.

Revyen blev en realitet på grund af 24-årige Charlotte Moore, der studerer psykologi på tredje år ved Syddansk Universitet i Odense. Hun er kvinden bag psykologistudiets revy, og hun har i samarbejde med blandt andet hovedinstruktør Anna Præstmark valgt at føre revytraditionen videre i år med revyen ”Vi skal længere ind”. Et valg, der ikke havde kunnet lade sig gøre, hvis ikke hun havde haft stor opbakning fra sine medstuderende.

Steffen Berg Klenow

Inspireret af medicinerne

”Hvis medicinerne kan, så kan vi også.” Det var den tanke, der lå bag Charlotte Moores idé om at starte en revy på psykologi. Hun havde gået med en følelse af, at hun manglede noget kreativt på studiet. Da hun opdagede, at medicinstudiet havde en revy, som havde kørt i over 5 år, blev hendes kreative flamme tændt. Ilden spredte sig ikke blot til hendes medstuderende, men også til de psykologistuderende, som Charlotte Moore var social tutor for i 2015. Heriblandt var Johannes Olsen, som siden har været bandleder i revyen. ”Jeg snakkede med Johannes til en psykologifest, hvor han var lidt beruset. Så han var lidt lettere at overtale,” siger Charlotte Moore med et smil på læben.

Stor tilslutning

Fra Charlotte Moores egen årgang var de ti mennesker, og da de i november 2015 afholdt et infomøde for at teste opbakningen til revyen, mødte 50-60 mennesker op. ”Det var helt vildt, og udgangspunktet var egentlig bare, at vi godt ville lave et eller andet sammen. Hvad det helt præcist ville ende ud i var ikke rigtigt målet på det tidspunkt,” fortæller hun.

Dem, der tilsluttede sig revyen, havde belejligt nok også en lang række forskellige kompetencer. Mange havde en baggrund inden for musik- og teaterverdenen – heriblandt Charlotte Moore selv – andre havde erfaringer med PR, og endnu andre havde styr

22

PÅ CAMPUS

på det organisatoriske og økonomiske arbejde, der ligger bag en revyopsætning. En post, hvis betydning ikke må underkendes, pointerer Charlotte Moore. Derfor har de valgt at have to økonomiansvarlige i år. ”Fundraising er en virkelig stor post, og de ansvarlige fungerer desuden som kasserer og står for at holde styr på budgettet,” fortæller dette års hovedinstruktør Anna Præstmark.

Stor hjælp fra medicinerne

Efter Charlotte Moore i første omgang havde luftet revyideen for sine medstuderende, tog hun kontakt til medicinstudiets daværende revyformand.

Han ville meget gerne dele ud af sine erfaringer og henviste hende til nogle konkrete sponsorer, som gjorde hele fundraisingen betydelig lettere. Charlotte Moore var også med til medicinernes såkaldte 'valgaften', hvor hun fik et indblik i, hvordan man udvælger sine sketches og gør ideerne til virkelighed på demokratisk vis.

Erfaringerne fra det første år

Charlotte fortæller, at noget af det, hun har lært fra det første år til det andet, er at uddele opgaver. Men hun forklarer også, at det hænger sammen med, at det først er i år, hun reelt ved, hvad hun skal uddelegere. ”Man bliver nødt til at kende opgaverne, før man ved, hvad man skal uddelegere,” siger hun.

Derudover er det også blevet lettere helt konkret at definere, hvad grundværdierne bag psykologirevyen er, og hvor højt ambitionsniveauet er.

Blod, sved og tårer

Selvom det første revy-år umiddelbart lyder til at have været det hårdeste, var det faktisk først i sommeren 2016, at Charlotte Moore for alvor overvejede at trække stikket. Det gjorde hun, fordi hun pludselig stod med en hel bestyrelse, der skulle skiftes ud. Der var ikke nogen, der havde lyst til at fortsætte. ”Det gik op for mig, at det nok mere var mit hjertebarn, end det var de andres. Så jeg må indrømme, at jeg for-

NR. 2 – 2017

inden infomødet i 2016 var tæt på at melde ud, at jeg trak stikket,” fortæller Charlotte Moore.

”Vi får faktisk mulighed for en større scene og dermed også bedre tilskuerpladser,” fortæller Anna Præstmark.

Alligevel valgte Charlotte Moore at afholde infomødet til den anden revy i 2016. Her var der nemlig en helt anden opbakning til revyen end året forinden. Særligt fra de nye psykologistuderende, der begyndte i 2016.

Afsløring

”Folk har taget det til sig på en helt anden måde i år. Anna (hovedinstruktøren, red.) har for eksempel gjort det til sit eget på en måde, hvor jeg kan sige: ”Okay, der er nogen andre, der passer barnet, så jeg kan godt slappe af,”” siger Charlotte Moore, mens hun sender Anna Præstmark et taknemmeligt smil.

”Det var helt vildt, og udgangspunktet var egentlig bare, at vi godt ville lave et eller andet sammen. Hvad det helt præcist ville ende ud i var ikke rigtigt målet på det tidspunkt”.

- Charlotte Moore, psyk.studerende

Ydmyge forventninger

Til sidste års psykologirevy blev alle tre aftenforestillinger udsolgt. Der var plads til 115 tilskuere i fredagsbaren Nedenunder. Ambitionen er, at aftenforestillingerne bliver udsolgt igen i år, også selvom der måske bliver flere pladser at udfylde. Fredagsbaren har nemlig tænkt sig at udvide med et musiklokale, som også kan fungere som scene.

Når de psykologistuderende den 8. marts for første gang trækker tæppet fra til ”Vi skal længere ind”, kan tilskuerne ikke bare forvente en større scene, men også flere indslag end sidste år. Revyen vil dog igen i år tage fat på nogle fordomme om psykologistudiet. ”Vi vil gerne bryde med fordommen om, at det at være psykologistuderende skal være sådan noget elite-noget, bare fordi det er så svært at komme ind. Vi kommer til at lege lidt med det der snobberi,” fortæller Anna Præstmark.

Psykolgirevyen tager også de traditionelle genretræk fra revy med, og inddrager de kendte personligheder, der har været særligt aktive i medierne i løbet af året. ”Og så tager vi selvfølgelig også fat i nogle rigtig gamle travere fra psykologiens verden,” tilføjer Anna Præstmark.

Det var særligt disse indslag, der var populære sidste år, fortæller Charlotte Moore. Publikum kan nemlig godt lide selvironi. Mere end det ovennævnte vil Anna Præstmark og Charlotte Moore dog ikke afsløre om indholdet i dette års revy. ”I må jo komme ind og se det den 8. til den 11. marts!” siger Charlotte Moore med sit bedste salgsansigt.

Gode råd

Med inspiration fra den hjælp, som Charlotte Moore selv fik, da hun i sin tid henvendte sig til medicinerne, deler hun gerne ud af sine egne erfaringer. Hun kommer med en række gode råd til andre, der går og leger med ideen om at få en revy stablet på benene: 1) Brug dit netværk – ikke bare dine venner og din familie, men også de netværk, der er tilgængelige på Syddansk Universitet, såsom Teknisk Service. Gør dig gode venner med Teknisk Service, så vil de hjertens gerne

PÅ CAMPUS 23

hjælpe med de potentielle problemer, man kan stå overfor.

2) Uddelegér – det er vigtigt, at man ikke står med alt ansvaret selv. Hvis man gør det til et fælles projekt, kan alle føle, at deres stemme bliver hørt.

3) Det endelige resultat behøver ikke være tydeligt fra start – for Charlotte Moore og hendes medstuderende var det sociale samvær et godt nok udgangspunkt til at starte med. Det endelige resultat blev først tydeligt ganske sent i processen.

4) Projektet skal ikke kun være dit eget – selvom Charlotte Moore har planer om at være med i revyen igen næste år, mener hun stadig, det er vigtigt at kunne give formandsposten videre. Revyprojektet er et fælles projekt.

”Folk har taget det til sig på en helt anden måde i år. Anna (hovedinstruktøren, red.) har for eksempel gjort det til sit eget på en måde, hvor jeg kan sige: ”Okay, der er nogen andre, der passer barnet, så jeg kan godt slappe af.”

- Charlotte Moore, psyk.studerende

NR. 2 – 2017

Den første og sidste teori Følgende er et forsøg på at lave en teori, der kan forklare, hvad meningen med livet er. En teori, der kan få dig til at tvivle og gentænke alle andre teorier.

Mark Venborg Eriksen

Universitetets gud er teori. Teori er forklaringer på fænomener. Det er elementet, der gør det muligt at forklare, hvordan og hvorfor ting sker. På mit studie, statskundskab, elsker vi teori. Det er i hvert fald nødvendigt, hvis man skal overleve uddannelserne. Ærligt talt har jeg ikke altid været så begejstret for teori. Jeg bilder mig selv ind, at mine vestjyske rødder vil, at jeg skal elske det praktiske, mens jeg på en og samme tid har behov for at forstå store spørgsmål.

Forleden drak jeg mig fuld med en kammerat på en bodega i Skibhuskvarteret. Samtalen var faglig og dyb.

I takt med vi blev fattigere på kroner,

blev vi rigere på teori. En ny forklaring af mennesker og vores tilstedeværelse på jorden blev opfundet. Selvom jeg har en iboende jysk beskedenhed, vil jeg her indføre dig i, hvad jeg kalder, den første og sidste teori.

Den medfødte moral og personlighed

Lad os starte med den vigtigste antagelse: Mennesker er født med moral.

I stedet for en gennemgående socialkonstruktivistisk tilgang er forklaringen, at når et menneske bliver født, er der en moral i barnet, som ikke er tillært. Det går i tråd med den anden antagelse: Mennesker er grundlæggende gode. Med gode mener jeg, at

mennesker kan mærke smerte og ikke vil have, at andre bliver tilført smerte.

Det er også forklaringen på, hvorfor der ikke er konstant krig i det anarkistiske verdenssystem af nationer.

Og nu til formålet med tilværelsen.

Alle mennesker vil i alle sammenhænge glædemaksimere. Når vi mødes med et hold venner eller med familien, har vi et formål: At maksimere sin egen glæde ved at være i selskabet. Derfor kan nogle mennesker godt lide at se film derhjemme i stedet for at drikke hjernen ud på det nærmeste diskotek.

Spørgsmålet er så, hvordan man glædemaksimere. Her kommer så den sidste antagelse, som også indfanger, hvorfor mennesker er forskellige på trods af deres medfødte moral. Antagelsen er, at der er et vist antal af personligheder. Jeg har taget mig den frihed at sætte begrebet i kursiv, fordi det ikke helt indfanger meningen.

Hvor mange af disse, der findes, er endnu uvist.

Men lad os for simplificeringens skyld sige, der er 10 forskellige personligheder. Hver personlighed er ikke påvirket af sociale sammenhænge, men

derimod endnu et medfødt element.

Det vil altså sige, at når et barn bliver født, har det i forvejen en grundlæggende moral og en personlighed. Denne personlighed kunne eksempelvis være altruisme. Det vil i så fald betyde, at et sådant menneske kan maksimere sin glæde ved at samarbejde med andre for et større formål. Man kunne for eksempel forestille sig en fodboldspiller være altruistisk. Hun ønsker ikke at vinde, hvis det betyder, at alle andre på holdet taber. Glæden bliver maksimeret, når andre anerkender hendes bidrag til det fælles projekt.

Udfordrer tidligere teorier

Verden har mange forskellige nationer og kulturer. Det bliver hurtigt nemt at forstå med denne første og sidste kategori. Hvorfor betaler ingen skat i Dubai, mens vi i Danmark skal gange vores indkomst med 0,55 for at finde ud af, hvor meget vi reelt har at købe ind for? Det er såmænd, fordi der i Danmark er flere mennesker, der glædemaksimere ved at være altruistiske, end der er at finde i Dubai.

Mennesker i oliestaten maksimerer måske på anden vis. Man kan forestille sig, at familietraditioner og sym-

bolsk kapital betyder mere i nogle lande end andre. Når det er sagt, betyder det ikke, at alle mennesker i Danmark er altruistiske, bare fordi vi betaler 45 % i skat. Det er blot resultatet af den sammenslutning af mennesker, som var til, da man grundlagde staten Danmark – og måske i endnu højere grad ved den indeværende velfærdsstat Denne teori udfordrer rational choice. Den udfordrer prospect theory.

Snart sagt alle nuværende teorier må forstås anderledes med denne teori.

Jeg siger ikke, at det er et paradigmeskifte, men hvis du tænker over det, kan næsten alt forklares med teorien.

Det kan godt være, at det er lidt våget at påstå, alle store tænkere i politologien og sociologien har taget grundlæggende fejl. Sandsynligheden for, at denne teori viser det store billede, er også forsvindende lille. Men jeg tror, det er sundt at udfordre den kumulerede teoretiske viden. Hvis du sprænger stueetagen i et højhus, vælter det.

26

UNDERHOLDNING

Filmanmeldelse: Dræberne fra Nibe Instruktør: Ole Bornedal Genre: Komedie Premiere: 12. januar 2017.

Spilletid: 1 time, 30 min.

Medvirkende: Ulrich Thomsen, Nicolas Bro, Mia Lyhne & Lene Maria Christensen.

Film, der minder om: Frygtelig lykkelig Jonathan Messerschmidt

Nordisk Film Distribution

Jeg var for nylig inde og se Ole Bornedals film “Dræberne fra Nibe”. Filmen omhandler to svindlende tømrere fra Nibe spillet af Ulrich Thomsen og Nicolas Bro. De beslutter sig for at hyre en russisk lejemorder til at slå deres koner ihjel, da de finder ud af, at konerne kan gøre krav på halvdelen af deres formue, hvis de søger om skilsmisse. Konerne, spillet af Mia Lyhne og Lene Maria Christensen, finder undertiden ud af dette og beslutter sig for at gøre gengæld ved at hyre en britisk lejemorder til at dræbe deres mænd. Undervejs i filmen går det op for de to tømrere, at de ikke nærer nogle ønsker om at se deres koner myrdet. Desværre for de jyske tømrere er deres hyrede lejemorder en person af høj moral. Han forlanger, at de to kan bevise deres kærlighed til konerne, og at deres koner også elsker dem, hvis han skal afholde sig fra at slå de to kvinder ihjel.

“Dræberne fra Nibe” er en film fyldt med etniske stereotyper og nedsættende karakteristikker af både handikappede, jyder, håndværkere, kvinder og homoseksuelle. Sjældent har jeg været så tæt på at forlade en biografsal. Hvad der typisk holder mig i sædet ved en ellers dårlig film, er en grundlæggende tro på, at den givne film på et tidspunkt vil vende, og at slutningen vil redde de foregående hændelser. Det må dog erfares, at ”Dræberne fra Nibe” ikke lykkes med at konkludere på en bare nogenlunde respektabel måde, og man sidder derfor efterladt med en følelse af dyb skuffelse. En skuffelse baseret på det faktum, at filmen er instrueret af ingen ringere end Ole Bornedal, som efter min mening har lavet en af de bedste danske film, nemlig ”Nattevagten”. Derudover ledes filmen også af nogle af Danmarks mest succesrige

skuespillere. Ærgrelsen opstår også, fordi disse folk havde potentialet til at lave en rigtig sjov film, hvilket desværre aldrig bliver indfriet. Problemet hviler på manuskriptet, der, selvom at være baseret på en grundlæggende god ide, bare ikke slår an, da det bliver formidlet ved hjælp af en påtaget jysk dialekt. Desuden er det, der bliver sagt, bare ikke sjovt. Holdet bag filmen skal dog have en smule cadeau for at prøve at redefinere folkekomedien. Derudover ses Søren Malling også i en ret sjov rolle som byens politimester.

Men når det så er sagt, skal du altså ikke forvente en komisk genistreg à la ”Adams Æbler” eller ”Blinkende Lygter”. ”Dræberne fra Nibe” er en unuanceret lagkagekomedie.

AAAAAA 1/6 NR. 2 – 2017

SDU tester: Mælk Mælk er en del af mange danskeres kost. Det er en kilde til kalk, der er godt for knogler såvel som muskler. Men er det nødvendigt, at mælken kommer fra en ko, for at den smager godt?

Er laktose en essentiel del af mælkens smag? Og passer det, at økologiske ting per definition smager bedre? Denne måned tester SDU mælk.

Frederik Mark Højsager

Nr. 2 - Den økologiske Nr. 1 - Den billige

Øllingegaard økologisk minimælk - set til 8 kr/liter

First Price minimælk - set til 6 kr/liter

”Den smager lidt federe end de andre”

”Den smager lidt tyndt”

”Jeg tror, den her passer mig bedst”

”Farven er ret kedelig”

”Den er ret fed, men jeg kan godt lide den”

"Måske den er fin nok til havregryn”

AAAA

AAA1/2

Nr. 3 - Den veganske Alpro mandelmælk - set til 20 kr/liter ”Det er en lidt anderledes mælkesmag” ”Jeg synes, den er rigtigt god, selvom den er lidt tynd” ”Jeg tror måske, det er den bedste”

AAAA1/2

Nr. 4 - Den laktosefri Arla laktosefri minimælk - set til 10 kr/liter ”Den smager ret sødt” ”Jeg kan ikke smage forskel på den og den anden, jeg fik”

AAAA1/2

28

KULTUR

Kan man ændre på kønsskemaer?

Den 8. marts kommer der internationalt fokus på kvinders stilling i verden med Kvindernes Internationale Kampdag. I det følgende giver RUST en forklaring på, hvorfor ligestilling bør måles på de tanker, der knytter sig til ligestillingsbegrebet.

Anni Møllemand

TV2 skriver den 30. september 2016: ”Historisk: Danmark har fået sin første kvindelige general.” Den 12. oktober skriver de: ”Alternativet vil boykotte alle debatter, hvor der ikke er kvinder med.” Begge er overskrifter, der tilfredsstiller sensationskriteriet.

Det gør de, fordi ordet ”kvinde” indgår i dem begge.

Det, at kvinders gøren og laden – eller mangel på samme – kan fange folks opmærksomhed, er et ganske godt billede på, at der stadig eksisterer en række grundlæggende forståelser for, hvad kvinder gør og ikke gør. Såkaldte kønsskemaer.

Intern kønsforståelse

Kønsskemaer er defineret ved de sæt af tanker og forståelser, vi har for de forskellige køn. Det er de tanker, som danner grundlag for, hvordan vi omtaler henholdsvis mænd og kvinder.

De skaber også de samfundsstrukturer, der gør nogle erhvervsområder mere dominerede af det ene køn end det andet. Tanker flytter altså bjerge, i den forstand at de indgår som centralt element i menneskers handlingsmønstre.

Men at jeg finder det nødvendigt at eksplicitere det forhold, er endnu et billede på, hvor uhensigtsmæssigt automatisk vi nogle gange tænker. Vi handler efter vane frem for rationale, fordi vi gerne vil spare vores hjerne for unødvendig overanstrengelse.

NR. 2 – 2017

Et problem er jo heller ikke et problem, før nogen pointerer det. Så hvis vi ikke får at vide, at vi skal tage os sammen, gør vi det altså heller ikke.

Automatisering på godt og ondt

Når overskrifter som dem, der blev præsenteret i starten, kan vække folks interesse, betyder det, at forståelsen for kvinders rolle i samfundet ikke er automatiseret. Det er ikke normalt, at kvinder bliver generaler, og det er heller ikke normalt, at kvinder er repræsenteret i debatterne. Derfor kan de to overskrifter skaffe ”clicks”. Det er først, når det bliver en selvfølge, at kvinder besidder topposter eller udtaler sig uden forbehold i offentlige sammenhænge, at man kan tale om reel ligestilling.

Forskellen på normer og fænomener

Ligestilling er vel at mærke ikke defineret ved, at mænd og kvinder er ens.

Imidlertid argumenterer jeg for, at de skal have muligheden for at være det.

De skal have muligheden for at vælge, om de vil gå i bukser eller kjole uden at skulle føle, de står til ansvar for at skulle repræsentere deres køn.

Det var det den første kvindelige danske general, Lone Træholt, følte, at hun skulle, da hun den 30. september 2016 indtrådte som general. Hun fortalte, at hun ved ceremonien meget bevidst havde valgt at iføre sig ne-

derdel og høje hæle for at vise andre kvinder, at det, hun har gjort, også kan lade sig gøre for dem. Selvom tanken er spækket med gode intentioner og et ekspliciteret bud på, hvordan ligestilling ser ud, så er den imidlertid endnu et belæg for min påstand om, at ligestillingen halter bagefter.

Den prøver hele tiden at snige sig ind, hvor end den ser sit snit til det, men ender i et utal af tilfælde med at blive misforstået.

Men hvad er så løsningen?

Selvom man kan fristes til at tænke, at medierne gnider salt i såret, når de trykker overskrifter lig eksemplerne heri, så argumenterer jeg for, at de alligevel peger ligestillingen i den rigtige retning. Som jeg gjorde det klart før, er et problem ikke et problem, før det bliver pointeret. Så hvis ligestillingsdebatten ikke holdes i live, tror vi bare, at ligestillingen er fin, som den er. Derfor er Lone Træholts udtalelse og handling heller ikke uhensigtsmæssig. Hun formår nemlig at pointere, hvordan folks tanker om, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre, ikke stemmer overens med virkeligheden.

Virkeligheden er, at mænd og kvinder ikke er ens. Den ideelle virkelighed er imidlertid, at mænd og kvinder ikke er ens, men har samme rettigheder og muligheder for at blive det.

Kan al denne snak om ligestilling ikke også give bagslag, således at folk mister interessen for at indgå i debatten?

KULTUR 29

Måske. Men måske kan manglende interesse også tolkes som automatisering, og det er jo i virkeligheden det, der i sidste ende er målet.

rer kvinder til. Man skal kunne forstå sine kønsskemaer, ellers kommer automatiseringen til at stå uhensigtsmæssigt alene.

Udfordringer skal sætte tanker i gang

Først når man kan retfærdiggøre dem, kan man udfordre dem. Udfordringen er altså automatiseringens ideelle kompagnon.

Hvad danner for eksempel grundlag for, at lyserød er en pigefarve, at blå er en drengefarve, og at make-up udelukkende egner sig til piger?

Vejen til at nå netop dét mål – målet om automatisering – er dog stadig alt for uklar til, at man på nuværende tidspunkt kan sætte lighedstegn mellem manglende interesse og hensigtsmæssig automatisering. For at handlinger eller tanker kan retfærdiggøres, er man nemlig nødt til at kunne forstå dem. Man skal kunne forstå, hvorfor man tænker, at visse ting hører mænd til, mens andre hø-

Hvis det mest gængse svar er, at ”sådan har det bare altid været”, så er det ikke godt nok. Det er først, når man oprigtigt kan stå inde for, at

man som pige vælger lyserød frem for blå baseret på præference frem for en indgroet forståelse af, at det er ”det mest passende”, at man kommer tæt på en udifferentieret ligestilling.

Det er først, når kvindelige generaler tager kjole og høje hæle på uden at have bagtanker med det og deltager i offentlige debatter, fordi de har lyst til det, at vi er i mål. Men inden vi når dertil, må vi slå os til tåls med, at de to overskrifter fra det indledende afsnit skaffer ”clicks”. I sidste ende er et ”click” en indirekte markør for, at man interesserer sig for ligestillingsdebatten – men om man deltager aktivt i Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts, er en anden sag.

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it.

Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor

NR. 2 – 2017

30

PÅ CAMPUS

Ny udstilling giver bibliotekets vægge liv I oktober 2016 fortalte RUST historien om den ordblinde fritidskunstner Kristian Bjerre Andersen. Nu udstiller han på Syddansk Universitets bibliotek.

Anni Møllemand

Steffen Berg Klenow

Kristian Bjerre kan hverken læse eller skrive mere end fire sammenhængende bogstaver. Det er ikke, fordi han er dum. Ej heller er det, fordi der er noget galt med hænderne. Tværtimod. Kristian Bjerre er bare ordblind, og han har taget en aktiv beslutning om ikke at lade det være en hindring for ham. Han har derfor arbejdet hårdt for at kunne læse psykologi på Syddansk Universitet, mens han sideløbende fremstiller malerier i fritiden.

Malerierne fangede opmærksomheden hos kunstforeningen på SDU’s bibliotek. Efter RUST skrev om Kristian Bjerre i oktober, fik de nemlig øjnene op for den dygtige kunstner. Foreningen tog derfor kontakt til ham for at høre, om han var interesseret i at udstille på biblioteket på Syddansk Universitet i Odense.

Kristian Bjerre takkede ja, og nu kan man se nogle af kunstværkerne i den sydlige ende af biblioteket på SDU, både i stueetagen og på 1. sal.

Personalet på biblioteket har fået masser af positiv feedback på malerierne, og siden den 7. februar, hvor malerierne kom op at hænge, har man kunnet mærke, at rygterne om Kristian Bjerres talent har spredt sig.

Tag derfor et kig forbi biblioteket og oplev Kristian Bjerres talent med dine egne øjne. Er du så heldig at støde ind i ham på gangen, kan det sågar være, han personligt vil vise dig sine malerier.

NR. 2 – 2017

32

UNDERHOLDNING

Mejses mad Cannelloni med spinat og tomatsauce Fremgangsmåde:

Antal: 3 personer Ingredienser: Tomatsauce: 2 løg 3 fed hvidløg 1 dåse hakkede tomater 4-5 timiankviste 1 spsk. hvidvinseddike 2 tsk. sukker Fyld: 200 g helbladet frossen spinat 250 g ricotta 2 æg 1 pakke friske lasagneplader 1 kugle frisk mozzarella Salt og peber Frisk basilikum og parmesan til servering

Tomatsauce: Snit løgene og pres hvidløget. Kom begge dele i en gryde med lidt olie, og steg løg og hvidløg, indtil løgene er bløde. Hæld derefter de hakkede tomater i gryden sammen med hvidvinseddike og sukker. Bind timiankvistene sammen med en snor, og kom dem op i gryden til de andre ingredienser. Bland det hele godt sammen, og lad tomatsaucen simre i cirka 20 minutter. Tag derefter timiankvistene op igen, og smag saucen til med salt og peber.

Cannelloni: Kom den frosne spinat i en gryde med en lille smule vand. Når spinaten er tøet, hældes den i et dørslag, og vandet presses ud. Bland spinaten med ricotta og de to æg i en skål, og smag til med salt og peber. Tag nu de friske lasagneplader, og lav ruller med spinatfyldet. Placer rullerne i et fad, og fordel tomatsaucen over dem. Skær den friske mozzarella ud i stykker, og læg stykkerne oven på tomatsaucen. Bag retten ved 175 grader i 20-25 minutter. Snit den friske basilikum, riv parmesanosten, og fordel det over retten, når den er færdigbagt.

Velbekomme.

Lidt om Mejse: "Mit navn er Mejse Voss, jeg er 23 år og bor i Aarhus. De sidste tre år har jeg studeret Medievidenskab, og nu er jeg ved at tage en kandidat i journalistik.

Skrivning og formidling er lige mig, og derfor elsker jeg de kreative og praktiske udfordringer, jeg bliver stillet over for hver dag. Madlavning prioriterer jeg utrolig højt trods en til tider travl hverdag og et begrænset SU-budget. Derfor synes jeg, det er spændende at kaste mig over nye og anderledes retter til Facebooksiden ”Udeboende – Mad på SU”, som forhåbentligvis også giver andre en masse gode ideer til, hvad de kan lave til middag af lækre retter, som ikke vælter budgettet."

NR. 2 – 2017

Udeboende - mad på SU

UNDERHOLDNING 33

Louises lækkerier Gordon Bleu med cous cous salat

Antal: 3 personer Ingredienser

Gordon Bleu: 3 kyllingebrystfileter Emmentalerost 3 skiver serranoskinke Kødnåle Salt og peber Smør

Cous cous salat: 3 dl cous cous 3 dl saltet vand En god håndfuld cherrytomater 3 Forårsløg 2 Avokadoer Persille Olivenolie

Fremgangsmåde: Skær kyllingefileterne over på langs, men så de stadig hænger samme i den ene ende. Fordel skinke og ost på den ene halvdel og saml kyllingen igen, ligesom en sandwich skal samles. Hold fileten sammen med kødnåle. Drys salt og peber over.

Find to tallerkener frem, og pisk et æg ud i den ene, og hæld rasp i den anden – drys salt heri. Nu skal fileterne paneres ved først at vende dem i æg og dernæst i rasp. Steg de panerede fileterne i rigeligt smør. Panden må ikke være for varm, for så bliver smørret brunt.

Steg dem sprøde på hver side, og kom dem derefter i ovnen i cirka 10-15 minutter – dette afhænger selvfølgelig af, hvor tykke de er.

Imens kan cous cous-salaten laves. Bring vandet i kog og hæld salt heri. Når vandet koger, hældes cous cous i. Gryden tages af varmen med det samme, og herefter skal cous cous hvile under låg i cirka 5 minutter.

Imens skæres forårsløg og tomater og steges i lidt olie. Avokado skæres også i mindre stykker, men steges ikke. Grøntsagerne hældes sammen med cous cous. Hæld en smule olie i blandingen, så bliver det lettere at skille cous cous fra hinanden.

Drys med persille til sidst.

Velbekomme.

Lidt om Louise: Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 24 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

@udeboende_mad_pa_su

NR. 2 – 2017

34

PÅ CAMPUS

Soup Stone Café kommer til Syddansk Universitet Normalt er det kun muligt at besøge den lille kulinariske suppestensperle Soup Stone Café i hjertet af Odense. Men nu åbner caféen også på Campuskollegiet. Og det karismatiske personale følger med.

Mille Stilbjerg Dyhr

Man er ikke i tvivl, når man træder ind i den stemningsfyldte Soup Stone Café. Der bliver kælet for detaljen.

Om du vil have sprød sandwich eller langtidskogt og velsmagende suppe, så får du hurtig og sund mad, der oser af kvalitet.

ver at starte noget op derude, fortæller Martin Bager Wulff, der er Store Manager på Store Gråbrødrestræde.

Indtil videre har det kun været muligt at opleve den identitetsstærke café i Store Gråbrødrestræde i midten af Odense. Men nu åbner ejeren, Stephen Dean Paul, og resten af holdet en café på Syddansk Universitet.

Nogle ting vil være anderledes i den nye café. De studerende kan eksempelvis se frem til intet mindre end en innovativ sandwich – kreeret helt specielt til studerende og deres behov.

Det bliver en kombination af forskellige måder at lave sandwich på – samlet i tortilla-brød og varmet i en panini-maskine. Og så kan man også få den to go.

"Vi vil gerne sørge for, at folk får super lækker mad til en fair pris. Mange studerende besøger os, og de efterspørger tit, om vi kan lave en ordning, hvor de kan få mad bragt ud på SDU. Så nu tager vi chancen og prø-

"Faktisk har vi fundet ud af, at hvis man er helt skrabet på SU-budgettet, og man vil varme den op derhjemme, så den er helt frisk, så kan man varme den med et strygejern og noget bagepapir, fortæller Martin Bager Wulff.

NR. 2 – 2017

Andre ting forbliver dog de samme.

Campuskollegiet vil blive indtaget af et særdeles karismatisk og personligt personale, der har styr på råvarer, smage og æstetik. Derudover lover Martin Bager Wulff, at den hyggelige atmosfære, man finder i lokalet i Store Gråbrødrestræde, selvfølgelig følger med.

Soup Stone Café åbner dørene for sultne studerende omkring 1. april.

Den officielle åbningsdag er endnu ikke offentliggjort. Det bliver med udgangspunkt i SU-venlighed, så priserne vil være til at betale.

OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag.

Anne Hjort

Show/ stand-up & teater

The White Album Adam & Noah - Klogskab Tour 2017

Musik

Andreas Bo – FIFTI-FIFTI

Hvor: Magasinet Hvornår: 16. marts kl. 20.00 I sine to tidligere shows har Andreas Bo forsøgt at gøre sig klog på, om han – med tanke på sit ekstraordinære talent for parodi – er et Plagiat eller en Original. I comedyshowet FIFTI-FIFTI kaster Andreas Bo en mønt op i luften og joker med, hvor meget betydning tilfældet egentlig har for vores liv og hverdag. Vi kender ikke udfaldet af showet, men det bliver sjovt, og der er vel i hvert fald 50% chance for, at det bliver plat!

Pris: kr. 300,-

Red Warzsawa

Hvor: Kansas City Hvornår: 18. marts kl. 21.00 Der er altid garanti for en vild og underholdende oplevelse, når det danske heavy metal-band Red Warzsawa går på scenen. Nu tager de på tourné igen og rammer i den forbindelse Odense. Selv kalder de deres musik for polsk punk med fængende og humoristiske tekster. Så hvis du er til heavy metal med et underholdende twist, er det en koncert, du skal tage til.

Pris: Fra kr. 110,-

Hvor: Magasinet Hvornår: 23. marts kl. 17.00+20.30 "Hey, Hva' så, Hva' sker der danskere?"

Sådan lyder det altid, når Adam og Noah tager hul på en af deres morsomme videoer, hvor de vender en given situation I Danmark ud fra deres synspunkt, som to gutter med arabisk etnisk baggrund.

Komikerne bag de elskelige karakterer er Joel Hyrland og Hadi Ka-Koush, og de drager altså nu ud på en ny tour rundt i landet, hvor de forklædt som Adam og Noah vil tage gas på danskernes hverdag.

Pris: kr. 215,-

Er vi OK?

Hvor: Teater Momentum Hvornår: 9.-12. marts kl. 19.00 Teatergruppen BLoT står bag dette skuespil, som handler om de grimme tanker vi alle får, og som ingen af os kan slippe udenom. I en lejlighed bor de tre piger Line, Mona og Sofie. De har det godt. Alt er godt. Lidt i hvert fald. De prøver i hvert fald. Det lykkes da også.

En gang i mellem. Men det er svært, når de små grimme mennesker ligger under overfladen og uventet titter frem en gang imellem. ER VI OK? er en teaterforestilling, der visuelt, verbalt og med et elektronisk lydbillede, skabt af musiker Mads Brandorff, viser de facetter, som alle mennesker indebærer, men som ingen af os taler om.

Pris: kr. 30,-

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 10. marts kl. 21.00 Den sjælfulde trio drager dette forår på tour med deres nyeste album og ligger altså også vejen forbi Odense. Udover at publikum bliver præsenteret for deres nye albums nordiske melankoli, vil aftenen også byde på et genhør med ældre sange.

Pris: kr. 170,-

GAFFA-prisen 2016

Hvor: Odeon Hvornår: 11. marts kl. 20.00 Det nyåbnede Odeon byder indenfor, når dettes års uddeling af GAFFA-priser foregår i Odense. Årets vært er Thomas Skov, og han vil guide publikum gennem showet, hvor 18 priser skal fordeles til blandt andre Årets mandlige og kvindelige kunstner. Blandt de optrædende på scenen er Mew og Simon Kvamm.

Pris: Fra kr. 375,-

36

INTERNATIONAL

Are You Ready to Take Over Odense?

Long articles, hours in the library… Students, are you ready for a sparkling new semester? ESN Odense will be there for you to brighten up the semester with some social, cultural and educational events.

ESN Odense

What is ESN?

Erasmus Student Network (ESN) Odense is a non-profit international student organisation.

In other words, we are a group of enthusiastic volunteers organizing trips and events. Our local section was founded in 1991 by just a few students eager to make their experience at SDU more international. Since then, ESN Odense has been an integral part of the student life in the city.

What do we do?

Every semester, we welcome hundreds of international students with our buddy system and our introduction events. But ESN is not simply for exchange students. Whether you are an exchange student, a full degree, or simply a local with a global mindset you are welcome to become a member of ESN. One of our biggest missions is to create a bridge between the local community and its new guests. Projects like the Buddy system – which pairs a local student with a newcomer, or SocialErasmus are evidence of our daily efforts towards this goal.

In practice, what is ESN Odense all about? It is about expanding your horizons during your stay in this wonderful city. It is about having the best experience and getting to know other cultures while doing so. Are you excited about it already? Let’s have a look what we have planned for you.

Brace yourselves, IntroWeek is coming!

We are kick-starting your spring semester with a great introduction week, taking place from the 30th of January until the 5th of February. We start by welcoming all students at SDU, UCL and EAL during their orientation days. We are also looking forward to seeing you during one of our Free Walking Tours of the city. If you do not have any evening plan yet, you can join our Karaoke night, Speed-friending and see how we party it out at our traditional Welcome Party.

This article was first posted on ESN Odense Blog on January 16th 2017. www.blog.esnodense.dk NR. 2 – 2017

INTERNATIONAL 37

Push your vocabulary in 2017!

To give you a little bit of support in the busy exam period, we are going to provide you with useful vocabulary for talking about academic topics. This is how you’ll rock it!

Lisa Berkovich

Kick off with a compelling intro

The author claims/ expresses/ argues that It is important to introduce/ point out/ discuss/ consider This paper will be concerned with/ is focused on The study indicates/ documents/ demonstrates how I would like to endorse the idea of/ offer a solution to/ raise the question of/ oppose the prevailing view on Current research/ literature/ previous studies unanimously show/ proof/ provide arguments in favour of/ discredits the view that

Explain thoroughly

This suggests We could interpret this in two ways I would like to refer to XXX in order to explain this This supports the view of/ the argument of Considering / in the light of From this follows that

Give examples

Such as, For instance To illustrate/ to give an illustration, This is shown by

Present conditions Provided that Given that

Evaluate

Add and count

Show certainty

Sum up and be happy!

The author seems to idealize/ judge/ have a one sided view on This insightful/ profound/ detailed work The result seems to be biased/ unreliable/ volatile to/ questionable

It goes without saying Doubtless, Needless to say, Certainly, Overall, Notably, Above all,

Contrast

In comparison, This being said, Despite this/ nonetheless/ nevertheless, Whereas, Yet, one of the benefits is that However, it should be considered that While, A viable argument against XXX is

Illustrate your arguments with figures

For an illustration of this matter consider Fig. 1/ the reader is referred to Fig. 1 As can be seen from/ shown in Figs.

1 and 2 As follows from the figures shown above, From this figure it can be seen that

Another key point to remember is that Needless to say, Similarly, With this in mind, Several, countless, numerous, diverse

All things considered, Taken together, To put it in a nutshell, On the whole, By and large, The originality of our solution lies in the fact that The paper addresses the need for more research on this field It has been demonstrated/ shown/ found that The results/data obtained indicate/ suggest

This article was first posted on ESN Odense Blog on January 21th 2017. www.blog.esnodense.dk

NR. 2 – 2017

SUPER MOTIVATION BOOSTER Getting up early in the morning these days seems impossible. It’s so dark outside you actually forget your plans for the day because you feel like you are getting ready for a midnight walk.

Where to get motivation from to set your alarm at 7am – and study for exams after this? Read our super motivational post and get things done!

Lisa Berkovich

The alarm rings like a fire serene. Reluctantly, you leave your warm bed, get dressed, have coffee. All in slow movements, without any enthusiasm…

Find your productivity slot

Alright, that was already a wrong start. In order to spend your time efficiently, you should first find out at what time of the day you are productive most. It won’t help torturing yourself in the morning if the good ideas come after lunch by itself.

Have great breakfast

Breakfast is known as the most important meal of the day. Even if you

don’t like spending time in the morning, consider buying a fresh fruit or especially tasty cereals which you can look forward to when waking up.

Good coffee can also make a difference!

Structure your day

It might be a good idea to make plans for the evening – but also plans for what you need to have studied by then. Set your goals ambitious but achievable. We all know that time pressure increases productivity. But working towards one important deadline is risky and scary. So you can set yourself deadlines for partial goals every day – and then reward yourself.

Move

Continuing the thought from above. Doing something completely different from studies for a short period of time can dramatically increase your productivity. Especially physical activity as it balances your energy level and gives a rest to your eyes.

Restrict your social media use

Occasional checking of mails and messages is a nice distraction…while potential working time vanishes in vain. And most of the messages you receive are not urgent, anyways.

No, they aren’t.

INTERNATIONAL 39 As long as your friend did not forget his keys home and is freezing outside or similar things happen, the message is to be categorized priority B. You might want to tell your friends in advance you do not want to be bothered or switch off your internet for a while. Also, there is the possibility to install an app such as “selfcontrol” which will prevent you from accessing distracting websites for a time period which you define yourself.

Team up

Progress creates motivation. You can progress faster if you have someone to ask instead of spending hours to understand unclear things yourself.

However, the benefits of studying in a group go far beyond that. You can split up work and agree on a deadline when everyone has to share their results. Research proved that healthy peer pressure enhances the performance of every single member. Finally, the mere talking about the topic helps to remember content better.

Don’t be too perfectionist

This is an individual matter but from personal experience I can say that postponing exams is not a good idea. It should stay the last resort as there is never a guarantee you will make it better in one month. Even if you will have more time there can be unexpected events which will take this additional time (which you deduct from your real holidays). Being perfectionist is tricky and can end up in a disaster, so better give your best for all exams at once and look ahead.

See also next tip.

Take one step at a time

Don’t tackle the whole big project.

Divide your aims in A-priorities and B-priorities. Then it will be easier to start as you will not be overwhelmed by a pile of work but only the most essential part of it.

Don’t necessarily create a work plan when to finish what but rather an order of tasks and units of work that has to be done together

Think positive

Try to arouse interest in yourself for what you are studying. Or at least think of a benefit from your newly acquired knowledge. Once you see a sense, you can motivate yourself better by working towards a goal.

Furthermore, exams at SDU are usually fair so your work will pay off. If you have prepared the course materials you should not have bad surprises. So stay resilient and give 100% now so that you can enjoy your free time after that even more.

Order in the workplace – order in the mind physical Create an environment that fosters productivity. Clean your desk and put it next to the window (so that you don’t fall asleep sitting). Throw out old papers and replace them by a pile of white blank sheets where you can note down your ideas. And what about getting new pens and nice notebooks which you would really enjoy using? virtual Is as important as the physical one.

If the first thing you see when you want to work on your assignment is an overloaded screen you automatically feel overwhelmed and distracted. Imagine instead a totally clean desktop with a nice picture and few shortcuts. Do the ideas flow now?

Find out what is motivating you

Are you a person who needs clear structure or does it rather bother you?

Do you study better in quite places or with people around? And have you ever tried listening to classical music while working? Imagine yourself in the perfect working environment, like in a book. And now go and create it! Study every time in another place to simulate dynamics in your everyday life or find your cozy corner that brings you in study mood (see also previous point “order in workplace”). It is proven that your inner atti-

tude has a tremendous effect on your performance. Power comes from within, you just have to find your way to release it.

Find out what is demotivating you

Think about what exactly is preventing you from working and deliberately eliminate all obstacles on the way to full productivity. Do you have troubles getting up in the morning? Then think of putting the alarm far away from your bed so you have to get up to switch it off. Or are your flat mates listening to music you can’t stand?

Use earplugs then. If staying at home makes you lazy it might help to put on decent clothes instead of staying in your pyjama. You can continue this list endlessly since everybody has his own motivation inhibitors :)

Know your limits

Sometimes it’s better not to push it. If once in a while it does not look like a productive day, better do something else than torturing yourself without result. …but please do not spend too much time on creating a working plan or going out for walks. And do not procrastinate with cleaning

This article was first posted on ESN Odense Blog on December 13th 2016. www.blog.esnodense.dk

NR. 2 – 2017

EN DEL AF BYENS LIV siden 1859

Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum.

På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.

Historien starter på albani.dk